Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 436
Offentligt
2608012_0001.png
Forslag til rådsforordning om koordineret reduktionstiltag i gasforbrug
KOM(2022) 361
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har som led i sin vinterberedskabspakke af 20. juli 2022 frem-
sat et forslag til rådsforordning om koordineret reduktionstiltag i gasforbruget. For-
slaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1, hvorefter Rådet på forslag
af Kommissionen i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne kan vedtage foran-
staltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår
forsyningsvanskeligheder mht. visse produkter, især på energiområdet. Det tjekkiske
formandskab planlægger, at sagen skal hastebehandles og har til hensigt at sætte
forslaget på dagsordenen for det ekstraordinære energirådsmøde den 26. juli 2022
til vedtagelse.
Forslaget kommer i kølvandet på den optrappede konflikt med Rusland og russisk
anvendelse af energi som våben til at true og splitte EU. Formålet er således at sikre
EU’s gasforsyningssikkerhed i en situation, hvor der opstår væsentlige udfordringer
for gasforsyningen på europæisk niveau. Forslaget fastsætter bl.a. regler om, at
medlemsstaterne frivilligt skal foretage en reduktion i gasforbruget med mindst 15
pct., samt i tilfælde af, at kriseniveauet ”unionsalarm” erklæres, obligatorisk skal re-
ducere gasforbruget med mindst 15 pct. i en nærmere specifik periode. Medlemssta-
terne får i henhold til forslaget fleksibilitet i forhold til at vælge, hvilke tiltag der kan
anvendes til at reducere gasforbruget. Forslaget indfører desuden krav om opdate-
ring af beredskabsplaner, monitorering og rapportering.
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser,
men vil have samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da
reduktionstiltag i gasforbruget vil have en effekt på samfundet som sådan. Det er
forventningen, at effekten af de høje gaspriser, igangsatte informationskampagner
for energibesparelser og de politiske aftaler, der er indgået i forlængelse af ”Danmark
kan mere II”, kan bidrage til at reducere gasforbruget tilstrækkeligt i forhold til at nå
den foreslåede reduktion på 15 pct.
Regeringen finder, at den aktuelle situation understreger vigtigheden af at forberede
EU tilstrækkeligt på et scenarie, hvor den kommende vinter kan byde på knaphed i
gasforsyningerne. Ud fra et solidaritetsprincip er regeringen generelt positiv over for
forslaget. Regeringen finder, at det bør fremstå klart, hvornår den foreslåede unions-
alarm kan erklæres, og at det skal ske efter koordination og inddragelse af medlems-
staterne. Den fleksibilitet, som forslaget giver medlemsstaterne til at vælge, hvilke
tiltag som de vil iværksætte, skal fastholdes, ligesom det obligatoriske krav om re-
duktion på mindst 15 pct. alene bør omfatte fossile gasser og ikke grønne gasser.
Dato
22. juli 2022
J nr.
2022-2197
Side 1/7
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 436: Samlenotat og skriftlig forelæggelse af forslag om reduktionstiltag i gasforbruget
2608012_0002.png
2. Baggrund
Kommissionen har den 20. juli 2022 fremsat forslag til rådsforordning om koordineret
reduktionstiltag for gasforbruget, KOM(2022) 361. Forslaget har hjemmel i TEUF ar-
tikel 122, stk. 1, hvorefter Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. Det frem-
går af TEUF artikel 122, stk. 1, at Rådet på forslag af Kommissionen i en ånd af
solidaritet mellem medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er afpasset ef-
ter den økonomiske situation, især hvis der opstår forsyningsvanskeligheder med
hensyn til visse produkter, navnlig på energiområdet. Forslaget er endnu ikke over-
sendt til Rådet i dansk udgave.
Forslaget er fremsat som led i Kommissionens ”vinterberedskabspakke” af 20. juli
2022. Vinterberedskabspakken har i lyset af reduktionen af russiske gasleverancer
til EU fokus på at styrke Europas parathed, resiliens og beredskabshåndtering i lyset
af de stigende udfordringer for EU’s forsyningssikkerhed.
Forslaget kommer i kølvandet på den optrappede konflikt med Rusland og russisk
anvendelse af energi som våben til at true og splitte EU.
Vinterberedskabspakken supplerer Kommissionens REPowerEU-plan af 18. maj
2022, KOM(2022) 230, og forordning 2022/1032 af 29. juni 2022 om opfyldning af
EU’s gaslagre. REPowerEU-planen har fokus på, hvordan EU’s afhængighed af rus-
siske fossile brændsler kan udfases hurtigst muligt og senest i 2027 via tiltag, der
omhandler energibesparelser, diversificering af energiimport, acceleration af omstil-
lingen af EU til ren energi, smarte investeringer samt beredskabsplanlægning.
Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for det eks-
traordinære energirådsmøde den 26. juli 2022 til vedtagelse.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at fastsætte regler for at sikre EU’s gasforsyningssikker-
hed i en situation, hvor der opstår alvorlige udfordringer for gasforsyningen, ud fra et
solidaritetshensyn. Forslaget fastsætter bl.a. regler om frivillige reduktioner i med-
lemsstaternes gasforbrug, og i hvilke situationer medlemsstaterne forpligtes til at re-
ducere deres gasforbrug. Forslaget indfører desuden regler om koordination, moni-
torering og rapportering.
Frivillige reduktionstiltag
Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne skal gøre deres bedste for at reducere
deres nationale gasforbrug i perioden 1. august 2022 til 31. marts 2023 med mindst
15 pct. set i forhold til landets gennemsnitlige forbrug de sidste fem år i perioden fra
1. august til 31. marts.
Obligatoriske reduktionstiltag
Side 2/7
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 436: Samlenotat og skriftlig forelæggelse af forslag om reduktionstiltag i gasforbruget
2608012_0003.png
Ifølge forslaget kan Kommissionen erklære unionsalarm (”Union alert”), hvis der er
en alvorlig risiko for betydelig gasforsyningsknaphed, eller hvis der opstår et excep-
tionelt højt forbrug af gas, som de frivillige tiltag i medlemsstaterne ikke kan håndtere
på tilstrækkelig vis, og som resulterer i væsentlige forringelser af EU’s gasforsynings-
situation.
Unionsalarm defineres i forslaget som et nyt EU-specifikt kriseniveau, der kan med-
føre, at medlemsstaterne skal indføre en obligatorisk reduktion i gasforbruget. Kom-
missionen kan efter konsultation af de relevante risikogrupper og gaskoordinations-
gruppen erklære unionsalarm på eget initiativ eller efter anmodning fra kompetente
myndigheder fra mindst tre medlemsstater, der har erklæret alarm på nationalt ni-
veau i henhold til gasforsyningssikkerhedsforordningen.
Kommissionen forpligtes desuden til efter en vurdering af situationen og efter kon-
sultation med medlemsstaterne i risikogrupperne og gaskoordinationsgruppen at af-
slutte unionsalarmen, hvis der ikke længere vurderes at være grundlag herfor.
Det fremgår af forslaget, at hvis Kommissionen erklærer kriseniveauet unionsalarm
skal hver medlemsstat reducere deres eget naturgasforbrug med mindst 15 pct. i en
periode, der påbegyndes den første dag i den måned, der følger efter, at der er er-
klæret unionsalarm, og som slutter den 31. marts 2023. Reduktionsandelen skal be-
regnes ud fra medlemsstatens gennemsnitlige forbrug i den samme periode de sid-
ste fem år. Frivillige reduktionstiltag, der er iværksat inden unionsalarmen, kan med-
tælles.
Forslaget introducerer desuden en mulighed for, at medlemsstater kan anmode om
at få nedsat den obligatoriske reduktionsandel med maksimum 5 pct., dvs. fra 15 pct.
til 10 pct., hvis de kan dokumentere, at de pga. ingen eller begrænsede forbindelser
til andre medlemsstater ikke har mulighed for at bidrage til at øge gasforsyningen til
andre medlemsstater. Kommissionen skal inden, at der træffes beslutning herom,
konsultere med risikogrupperne, gaskoordinationsgruppen og andre relevante orga-
ner.
Reduktionstiltag
Ifølge forslaget kan medlemsstaterne selv vælge de tiltag, som de finder er nødven-
dige for at reducere forbruget. Tiltagene skal være klart definerede, transparente,
proportionale, ikke-diskriminerende og verificerede. Tiltagene må især ikke forstyrre
konkurrencen uretmæssigt, påvirke funktionen af det indre marked for gas eller for-
syningssikkerheden i medlemsstaterne eller EU. Tiltagene skal være markedsbase-
rede og sikre uafbrudt gasforsyning til beskyttede kunder eller andre kunder nævnt i
artikel 2, stk. 5, og 7 i gasforsyningssikkerhedsforordningen.
Medlemsstaterne skal prioritere tiltag, der berører ikke-beskyttede kunder, ud fra ob-
jektive og gennemsigtige kriterier vedrørende: a) virkningen af en afbrydelse på de
forsyningskæder, der er kritiske for samfundet, b) mulige negative virkninger i andre
Side 3/7
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 436: Samlenotat og skriftlig forelæggelse af forslag om reduktionstiltag i gasforbruget
2608012_0004.png
medlemsstater, herunder forsyningskæder kritiske for samfundet, c) potentielle lang-
varige skader på industrianlæg og d) mulighederne for at reducere forbruget og sub-
stituere produkter.
Medlemsstaterne kan overveje gasreducerende tiltag som ”fuel switch” (brændsels-
skifte) i industrien, oplysningskampagner og målrettede forpligtelser til at reducere
varme- og køleforbruget.
Koordinering og monitorering
Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre nødvendig koordination med
hinanden af de frivillige og obligatoriske reduktionstiltag. Hver medlemsstats kompe-
tente myndighed skal desuden opdatere den nationale nødplan senest 31. septem-
ber 2022 med henblik på at reflektere frivillige reduktionstiltag, ligesom beredskabs-
planen skal opdateres for at afspejle situationen, hvis der erklæres unionsalarm.
Kommissionen skal konsulteres for så vidt angår de reviderede planer.
De kompetente myndigheder skal i henhold til forslaget monitorere gennemførelsen
af de nationale reduktionstiltag og rapportere til Kommissionen hver anden måned
herom. Gaskoordinationsgruppen skal assistere Kommissionen i forhold til monito-
reringen.
Kommissionen kan ifølge forslaget anmode en medlemsstat om at udarbejde en stra-
tegi, hvis Kommissionen kan konstatere, at medlemsstaterne ud fra rapporteringerne
ikke kan opfylde den obligatoriske reduktionsandel i tilfælde af en unionsalarm.
Ikrafttrædelse
Det fremgår af forslaget, at forordningen skal gælde i to år fra ikrafttrædelsesdatoen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en rådsforordning.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen henviser til, at der er behov for handle i fællesskab blandt medlems-
staterne ud fra et solidaritetshensyn, hvis Rusland afbryder gasforsyningerne til EU
yderligere. Kommissionen finder, at det kan medføre væsentlige forstyrrelser af det
indre marked, hvis medlemsstaterne agerer på en ukoordineret måde. Da formålet
bag forslaget alene kan opnås på EU-niveau og ikke i tilstrækkelig form af medlems-
staterne selv, finder Kommissionen, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissio-
nen henviser desuden til, at forslaget reflekterer det princip om energisolidaritet, som
for nyligt er blevet bekræftet af EU-domstolen som et fundamentalt princip i EU-ret-
ten.
På grundlag heraf er regeringen enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er
overholdt.
Side 4/7
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 436: Samlenotat og skriftlig forelæggelse af forslag om reduktionstiltag i gasforbruget
2608012_0005.png
6. Gældende dansk ret
Forslaget berører ikke umiddelbart gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da
der er tale om en forordning, som gælder direkte i dansk ret. Det kan dog ikke ude-
lukkes, at indførelse af nye reduktionstiltag vil kræve ændringer i love eller bekendt-
gørelser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagets nye krav til rapportering hver anden måned om reduktionstiltag i gasfor-
bruget og kravene om revision af nationale beredskabsplaner vil have administrative
konsekvenser for de berørte myndigheder. Det bemærkes, at statslige merudgifter
som følge af EU-sager holdes inden for ressortministeriets egne rammer,
jf. Budget-
vejledningens punkt 2.4.1.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Effekten af de
høje gaspriser har allerede medført en nedgang i det danske gasforbrug, og dette
sammen med igangsatte informationskampagner om energibesparelser og adfærds-
ændringer, muligheden for brændselsskifte samt de politiske aftaler, der er indgået i
forbindelse med ”Danmark kan mere II”, forventes isoleret set at kunne reducere det
danske gasforbrug tilstrækkeligt i forhold til at nå den foreslåede reduktion på 15 pct.
Det foreliggende forslag kan bidrage til at afværge en situation, hvor der kan ske en
afbrydelse af ikke-beskyttede kunder i tilfælde af et betydeligt fald i gasleverancerne
til EU forårsaget af en nedgang i de russiske gasleverancer til EU, særligt Tyskland,
der for Danmarks vedkommende også vil kunne medføre et fald i den nuværende
import af gas fra Tyskland. Markedsaktørerne vil i dette tilfælde skulle dække faldet
i den danske gasimport på anden vis. Dette scenarie forventes at medføre alvorlige
konsekvenser for den danske forsyning og vil derfor kunne få betydelige samfunds-
økonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der kan blive tale om forskellige konsekvenser for erhvervslivet afhængig af, hvilke
tiltag der anvendes til at reducere gasforbruget, og afhængig af, hvordan markedet
og gaspriserne udvikler sig. En omstilling til bl.a. andre brændselstyper, produktion
mv. kan medføre øgede administrative og finansielle byrder.
Modsat forventes de erhvervsøkonomiske konsekvenser at kunne blive endnu større
i tilfælde af et russisk eksportstop, samt hvis der opstår en nødsituation på gasmar-
kedet.
Side 5/7
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 436: Samlenotat og skriftlig forelæggelse af forslag om reduktionstiltag i gasforbruget
2608012_0006.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget kan have positiv betydning for forsyningssikkerheden i Danmark, da det
har til hensigt at sikre, at der ikke opstår knaphed på gas i EU, særligt i vinteren
2022/2023.
8. Høring
Forslaget er ikke sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til medlemsstaternes endelige holdninger til forslaget.
Det forventes dog, at en stor gruppe af medlemsstaterne ud fra et solidaritetshensyn
vil støtte forslaget, mens visse andre medlemsstater forventes at være mere forbe-
holdne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser generelt positivt på forslaget. Den aktuelle energisituation i EU un-
derstreger vigtigheden af, at EU og medlemsstaterne forbereder sig tilstrækkeligt og
sikrer sig bedst muligt mod en potentiel gasforsyningssikkerhedskrise til den kom-
mende vinter. Det er i den forbindelse vigtigt, at EU og medlemsstaterne udviser
solidaritet på tværs af EU og med de medlemsstater, der er særligt afhængige af
russisk gas, og hvor en mulig afbrydelse af gasforsyninger herfra, kan have betyde-
lige negative konsekvenser for ikke kun husholdningerne og den samfundskritiske
infrastruktur, men den del af industrien, der er vital for opretholdelsen af samfunds-
kritiske funktioner. Konsekvenserne af et potentielt stop for gasforsyningerne fra
Rusland kan ikke alene påvirke forsyningssikkerheden i EU samlet set, men kan
også have en betydelig indvirkning på EU’s samlede økonomi. Således vil danske
virksomheder, der eksempelvis er afhængig af tyske leverancer, potentielt set kunne
blive ramt hårdt af en gasforsyningskrise i Tyskland, ligesom dansk eksport forventes
at kunne blive berørt heraf.
Regeringen er enig i, at der ud over en frivillig indsats for at reducere gasforbruget
også er behov for at fastsætte regler for, hvornår medlemsstaterne skal forpligtes til
at reducere gasforbruget med en nærmere fastsat reduktionsandel, da dette kan
være med til at sikre, at der ikke opstår en situation, hvor gasmarkedet kommer i en
reel nødsituation. Regeringen finder, at det bør fremgå tilstrækkelig klart af forslaget,
hvornår det nye kriseniveau ”unionsalarm” kan iværksættes, og at der skal være tale
om en situation, som udgør en alvorlig risiko for EU’s gasforsyningssikkerhed. Det
vurderes i den forbindelse vigtigt, at der i relation til de beføjelser, som Kommissio-
nen får med forslaget, inkl. at iværksætte en unionsalarm, sikres en tilstrækkelig ko-
ordination og inddragelse af medlemsstaterne inden, at beføjelserne udøves.
Regeringen ser desuden gerne, at den foreslåede reduktionsandel i gasforbruget på
mindst 15 pct. beregnes ud fra allerede anvendte og tilgængelige data for gasforbru-
get, f.eks. på årsbasis, med henblik på at sikre klarhed og transparens og ud fra et
hensyn om at minimere de administrative byrder mest muligt.
Side 6/7
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 436: Samlenotat og skriftlig forelæggelse af forslag om reduktionstiltag i gasforbruget
2608012_0007.png
Regeringen finder derudover, at det er væsentligt, at det alene er naturgas – og ikke
grønne gasser som f.eks. biogas – der er omfattet af reduktionsandelen på mindst
15 pct., da grønne gasser er vedvarende energikilder og af den grund indgår i Kom-
missionens REPowerEU-plan som et tiltag, der skal gøre EU uafhængige af russiske
fossile brændsler. Det indre marked for grønne gasser er desuden endnu ikke fuldt
udbygget, hvorfor den danske produktion af grønne gasser i form af biogas endnu
ikke i tilstrækkeligt omfang og ud fra et forsyningsmæssigt perspektiv kan komme
andre lande til gode.
Regeringen finder, at det er vigtigt at fastholde forslagets fleksibilitet for medlems-
staterne til at vælge, hvilke tiltag der skal anvendes og giver mest mening i forhold til
at reducere gasforbruget nationalt – også i en situation, hvor der erklæres unions-
alarm. Regeringen hilser i den forbindelse velkommen, at Kommissionen har peget
på en række tiltag, der kan være relevante at anvende i relation hertil. Regeringen
finder, at der med fordel kan gives større fleksibilitet for medlemsstaterne ift., hvilke
forbrugskategorier der skal kunne beskyttes i forbindelse med en unionsalarm.
Regeringen er enig i, at der i lyset af behovet for reduktionstiltag i gasforbruget er
behov for at revidere de nationale beredskabsplaner. Processen bør dog, så vidt det
er muligt, samtænkes med den proces om revision af beredskabsplaner, som alle-
rede følger af gasforsyningssikkerhedsforordningen. Det er desuden relevant at sikre
en tilstrækkelig gennemarbejdning af planerne og at sikre en hensigtsmæssig koor-
dination med de relevante aktører.
Regeringen finder det desuden væsentligt at fastholde, at forslaget på grund af dets
karakter af at være et kriseinstrument har en slutdato for, hvornår der ikke længere
er behov for at foretage reduktioner i gasforbruget i medlemsstaterne. I lyset af, at
EU har besluttet at gøre sig uafhængig af russisk gas hurtigst muligt, anses det ikke
for nødvendigt at fastholde en EU-forpligtelse om en specifik reduktionsandel for
gasforbruget i medlemsstaterne i en årrække på mere end de foreslåede to år.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 7/7