22. april 2022
Barrierer i lovgivning og ved praksis hos myndigheder og net‐selskaber for egenproduktion i bolig‐ og energifællesskaber
Formålet med dette notat er at belyse de barrierer, som den nuværende energi‐ og skattelovgivning med tilhørende bekendtgørelser i praksis medfører for
etablering og drift af bolig‐ og energifællesskaber med VE‐baseret egenproduktion. Notatets fokus er belysning af boligforeninger, der er sammenslutninger af
lejere hhv. ejere af boligejendomme, der ejes i fællesskab af beboerne (almene boliger, andelsboliger og ejerforeninger), samt lokale energifællesskaber, hvor
medlemmerne/parterne i fællesskabet har ejendomme i nærheden af hinanden og samarbejder om investeringer og drift af VE‐baserede energianlæg. Det er
karakteristisk for disse typer af fællesskaber, at de har mulighed for at styre og koordinere deres produktion og forbrug, så de som fællesskab ud over at bidrage til
udbygningen af VE‐baseret energiproduktion og kan effektivisere energiudnyttelsen og bidrage til, at behovet for udbygning af det kollektive elnet minimeres både
lokalt og i den generelle forsyning til det lokalområde, hvor fællesskabet er beliggende.
Resumé af barrierer, der bør fjernes
Notatet peger på de ret sammensatte årsager, der er til, at der i den danske regulering af el‐sektoren i praksis har resulteret i mange både administrative og
økonomiske barrierer for boligforeninger og energifællesskaber, men sammenfattende er barriererne:
at boligforeninger og energifællesskaber ikke i Eforsyningsloven, VE‐støtteloven Bekendtgørelsen om energifællesskaber har fået en veldefineret status
som elkunder med mulighed for egenproduktion og afgrænsning af det interne net, de råder over,
at lovgivningens retningslinjerne for net‐selskabernes bestemmelser og praksis for tilslutning for kategorisering af elkunder og udbud af tariffer ikke
sikrer mod meget urimelige meromkostninger gennem uhensigtsmæssige opdelinger af tilslutninger af fællesskaber og som konsekvens har
begrænsning af VE‐baseret egenproduktion samt indebærer forskelsbehandling af elkunder, samt
at metoderne til opkrævning af elafgiften har medført helt unødvendige tekniske og administrative hindringer for en hensigtsmæssig opbygning af det
samlede elnet og lokalt undgå krav om etablering af parallelle net.
Grundlaget for boligforeningers og energifællesskabers bidrag
Der er nogle tekniske og institutionelle forudsætninger for, at et fællesskab kan leve op til de opstillede muligheder/bidrag til energiomstillingen og dermed bidrage
til reduktionen i klimabelastningerne fra samfundets energianvendelse. En meget central forudsætning er, at fællesskabet har adgang til realtidsmålinger af de
enkelte enheder og anlæg til energiforbrug, produktion, konvertering og lagring, der indgår i det energisystem, som fællesskabet afgrænser og har rådighed over.
En anden væsentlig forudsætning er fællesskabets energianlæg ikke tvinges til opdelinger, som svækker anlægget tekniske sammenhæng og effektivitet, gennem
påtvungne målerkrav, net‐strukturer eller begrænsninger i anlægsstørrelse. De data, der er nødvendige for at styre og koordinere enhederne, vil samtidig kunne
levere de data, som hensynet til net‐tarifering eller afgifter måtte være pålagt gennem lovgivningen.
Det meget store bidrag, som boligforeninger og lokale energifællesskaber kan levere til omstillingen af det danske energisystem og nedbringelse af
klimabelastningen er dokumenteret i notatet: ’Simuleringer af bolig‐ og energifællesskaber ved etablering og fuld udbygning med forskellige net‐tilslutninger’.
1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del - Bilag 434
Offentligt