Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 434
Offentligt
22. april 2022 
Barrierer i lovgivning og ved praksis hos myndigheder og net‐selskaber for egenproduktion i bolig‐ og energifællesskaber 
Formålet med dette notat er at belyse de barrierer, som den nuværende energi‐ og skattelovgivning med tilhørende bekendtgørelser i praksis medfører for 
etablering og drift af bolig‐ og energifællesskaber med VE‐baseret egenproduktion. Notatets fokus er belysning af boligforeninger, der er sammenslutninger af 
lejere hhv. ejere af boligejendomme, der ejes i fællesskab af beboerne (almene boliger, andelsboliger og ejerforeninger), samt lokale energifællesskaber, hvor 
medlemmerne/parterne i fællesskabet har ejendomme i nærheden af hinanden og samarbejder om investeringer og drift af VE‐baserede energianlæg. Det er 
karakteristisk for disse typer af fællesskaber, at de har mulighed for at styre og koordinere deres produktion og forbrug, så de som fællesskab ud over at bidrage til 
udbygningen af VE‐baseret energiproduktion og kan effektivisere energiudnyttelsen og bidrage til, at behovet for udbygning af det kollektive elnet minimeres både 
lokalt og i den generelle forsyning til det lokalområde, hvor fællesskabet er beliggende. 
Resumé af barrierer, der bør fjernes 
Notatet peger på de ret sammensatte årsager, der er til, at der i den danske regulering af el‐sektoren i praksis har resulteret i mange både administrative og 
økonomiske barrierer for boligforeninger og energifællesskaber, men sammenfattende er barriererne: 
at boligforeninger og energifællesskaber ikke i Eforsyningsloven, VE‐støtteloven Bekendtgørelsen om energifællesskaber har fået en veldefineret status 
som elkunder med mulighed for egenproduktion og afgrænsning af det interne net, de råder over, 
at lovgivningens retningslinjerne for net‐selskabernes bestemmelser og praksis for tilslutning for kategorisering af elkunder og udbud af tariffer ikke 
sikrer mod meget urimelige meromkostninger gennem uhensigtsmæssige opdelinger af tilslutninger af fællesskaber og som konsekvens har 
begrænsning af VE‐baseret egenproduktion samt indebærer forskelsbehandling af elkunder, samt 
at metoderne til opkrævning af elafgiften har medført helt unødvendige tekniske og administrative hindringer for en hensigtsmæssig opbygning af det 
samlede elnet og lokalt undgå krav om etablering af parallelle net. 
Grundlaget for boligforeningers og energifællesskabers bidrag  
Der er nogle tekniske og institutionelle forudsætninger for, at et fællesskab kan leve op til de opstillede muligheder/bidrag til energiomstillingen og dermed bidrage 
til reduktionen i klimabelastningerne fra samfundets energianvendelse. En meget central forudsætning er, at fællesskabet har adgang til realtidsmålinger af de 
enkelte enheder og anlæg til energiforbrug, produktion, konvertering og lagring, der indgår i det energisystem, som fællesskabet afgrænser og har rådighed over. 
En anden væsentlig forudsætning er fællesskabets energianlæg ikke tvinges til opdelinger, som svækker anlægget tekniske sammenhæng og effektivitet, gennem 
påtvungne målerkrav, net‐strukturer eller begrænsninger i anlægsstørrelse. De data, der er nødvendige for at styre og koordinere enhederne, vil samtidig kunne 
levere de data, som hensynet til net‐tarifering eller afgifter måtte være pålagt gennem lovgivningen. 
Det meget store bidrag, som boligforeninger og lokale energifællesskaber kan levere til omstillingen af det danske energisystem og nedbringelse af 
klimabelastningen er dokumenteret i notatet: ’Simuleringer af bolig‐ og energifællesskaber ved etablering og fuld udbygning med forskellige net‐tilslutninger’. 
 
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del - Bilag 434
Offentligt
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
EU’s tilføjelse af egenproduktion og nye fællesskaber 
Det er med vedtagelsen af de to reviderede EU‐direktiver om hhv. El‐markedet og VE‐støtteordninger, at medlemslandene forpligtes til at åbne for egenproduktion 
hos individuelle elkunder (også kaldet ’prosumers’, eller i direktiverne benævnt ’aktive kunder’ og ’VE‐egenforbrugere’) og for to typer af fællesskaber, som 
samtidig også får ret til at dele egenproduceret el. Fællesskaberne kan enten være sammenslutninger af aktive kunder/VE‐egenforbrugere eller 
selskabsregistrerede energifællesskaber (i direktiverne benævnt ’borgerenergifællesskaber’ og ’VE‐fællesskaber’). Det fastslås samtidig i direktiverne, at 
medlemslandene skal understøtte borgere, som ønsker at etablere egenproduktion hhv. energifællesskaber. Medlemsstaterne må skal også sikre, at der ikke 
opstilles hverken administrative eller økonomiske hindringer for borgernes etablering og drift af disse fællesskaber. Desværre har brugen af forskellige begreber for 
individuelle egenproducenter og energifællesskaber i EU‐direktiverne sammen med små (substantielt ubetydelige) afvigelser i formuleringen af rettigheder bidraget 
til, at medlemslandene ikke har fået et entydigt grundlag for implementeringen i deres nationale lovgivning. 
Den danske implementering har været præget af, at regeringen har ønsket en minimumsimplementering af direktivernes bestemmelser med henvisning til, at det 
danske elnet i forvejen stort set er ejet af forbrugerne, så de nye bestemmelser ikke var så relevante for de danske borgere. I praksis er det sket ved, at man stort 
set har indført en række formuleringer fra direktiverne i dansk lovgivning, men uden at ’rydde op’ i de eksisterende bestemmelser, som ikke understøttede de nye, 
primært lokale muligheder for at etablere egenproduktion, deling, konvertering, lagring og salg af VE‐baseret energi, herunder el.  
Implementeringen er sket i flere af hinanden uafhængige lovændringer, hvilket har ført til, at der dels er videreført allerede eksisterende barrierer, dels er blevet 
tilføjet nogle nye. Flere af disse barrierer fremgår ikke entydigt af en lovbestemmelse eller bekendtgørelse, men er snarere den samvirkende effekt af modstridende 
bestemmelser i forskellige love og disse samvirken med den operative magt, som net‐selskaberne er tillagt gennem deres monopol på drift af de kollektive 
forsyningsnet i geografisk afgrænsede områder. 
Folketinget ’Klima‐, energi‐ og forsyningsudvalg’ bad i forbindelse med vedtagelsen af Elforsyningsloven i dec. 2020 om en analyse af en række af disse barrierer. 
Den resulterede i en analyse fra Energistyrelsen til udvalget i dec. 2022, som dog ikke fyldestgørende besvarede de kritiske spørgsmål omkring netop disse barrierer 
hvad angår bl.a. det, som kaldtes ’matrikelkravet’. Dette blev dokumenteret i det baggrundsnotat, som blev udarbejder til høringen den 18. januar 2022 på 
Christiansborg om ’Borgerinddragelse i energi‐ og klimaomstillingen’. 
Detaljeret gennemgang af barrierer og hvorledes de kan fjernes 
De følgende afsnit og tilhørende tabeller med lister over de væsentlige barrierer, som der bør ryddes op i, er struktureret ud fra tre love: Elforsyningsloven, VE‐
støtteloven og Elafgiftsloven samt Bekendtgørelsen om energifællesskaber. Hertil kommer den praksis, som net‐selskaberne på el‐området opereret med både når 
de godkender tilslutning af nye anlæg, omlægning af eksisterende og hvilken tarif, der skal betales. Desuden den rolle, som f.eks. Sideaktivitetsbekendtgørelsen for 
almene boliger har, og den rolle som Tinglysningsbestemmelser har for registrering af VE‐anlæg samt den effekt som lånefinansieringen har i form af krav til 
opdeling af ejendom og valg af selskabsform for fælles ejerskab til boligejendomme og for energifællesskaber. 
Fordi der i en række tilfælde er tale om barrierer, som er – sikkert ofte utilsigtede – effekter af samspillet mellem f.eks. lovbestemmelser og praksis i net‐selskaber 
eller af lånevilkårs påvirkning af struktureringen af ejerskab, må disse ses i sammenhæng for, at der kan findes en løsning, der fjerner barrieren. En given barriere 
 
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
2607365_0003.png
skyldes i flere tilfælde ikke alene en enkelt lovbestemmelse eller en praksis, men er snarere resultatet af deres samlede virkning. Det medfører, at det ofte er net‐
selskabernes fortolkninger af lovgivningen og deres handlerum, der bliver afgørende for elkunderne, men samtidig er deres monopolstatus med en selvstændig 
tilsynsmyndighed med til at forsinke og vanskeliggøre afgørelser. Selvom det ikke i alle tilfælde er net‐selskaberne, der er årsagen til barrieren, er det dem, der i 
praksis fungerer som den tilsyneladende udførende myndighed.  
For at forenkle muligheden for krydsreferencer, er alle barrierer i de følgende tabeller nummereret fortløbende. Som det vil fremgå, spiller det også en afgørende 
rolle, at tilsynsansvar og håndhævelse af lovgivningen ikke er entydig og dermed kan lede til klager og retlige tvister, som i deres effekt udgør en selvstændig 
barriere. 
Elforsyningsloven 
Nr  Barriere 
1  Utidssvarende 
definitionen af 
forbrugssted 
Årsag 
§5, pkt.16 ved: Punkt, hvorfra der aftages 
elektricitet til ét samlet matrikelnummer 
eller til sammenhængende bygninger 
fordelt på flere matrikelnumre med kun 
én forbruger af elektricitet 
§5, pkt.21 ved: ’Transmissions‐ og 
distributionsnet, som på offentligt 
regulerede vilkår har til formål at 
transportere elektricitet for en ubestemt 
kreds af elleverandører og elkunder’ 
Boligforeninger er ikke medtaget i listen i 
§5, pkt.5 over partnere i 
energifællesskaber 
Mangel, der medfører uklar 
grænsedragning mellem interne net og 
det kollektive elnet 
§6, der fastslår, at: ’En elkunde kan frit 
vælge elhandelsvirksomhed og 
elprodukt.’ Følges i §6a af 
husholdningsforbrugere, som eneste 
specifikke type af elkunde 
Effekt 
Medfører ofte til krav fra 
net.selskaber om opdeling af 
tilslutninger også ved én 
ejer/elkunde 
Fører til opfattelse af net‐
monopolet som ubegrænset 
og legitimerer krav om 
opdeling af boligforeninger 
og begrænser størrelsen af 
fællesskaber 
Nogle boligselskaber har for 
stor omsætning til at være 
SMV’er 
Gør grænsedragning mellem 
elkunders interne net og de 
kollektive elnet vanskelig 
Kræver, at husholdningen 
bliver elkunde og har en 
måler, der registreres i 
datahub’en 
Principbrud 
Forskelsbehandling, 
som rammer 
boligforeninger og 
energifællesskaber 
Påfører elkunder 
ekstra omkostninger 
Ændringsforslag 
Forbrugssted skal defineres, som 
Energistyrelsen selv tolker det, 
nemlig som ’en eller flere matrikler 
beliggende i nærheden af hinanden’ 
Begrebet ’ubestemt kreds’ erstattes 
af ’de til enhver tid anmeldte 
elleverandører og elkunder’ 
Forsynings‐
nettets 
udstrækning 
er upræcist 
defineret 
Partnerliste 
for energi‐
fællesskaber 
Ingen 
definition 
elkunders 
interne net 
Forbruger‐
beskyttelse 
ved frit valg af 
elhandler  
Administrativ 
hindring og 
forskelsbehandling 
Forskelsbehanding, 
boligforeninger 
stilles svagere end 
virksomheder 
Praksis i net‐
selskaberne har 
været en hindring for 
retten til at deltage i 
fællesskaber 
Boligforeninger medtages i listen 
over partnere  
Interne net tilføjes listen i §5 med en 
definition, som reference i lov og 
bekendtgørelse 
Tydeliggørelse af at husholdninger, 
der indgår i et fællesskab, kan vælge 
at få egen bimåler registreret og 
dermed vælge elhandler 
  
 
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
2607365_0004.png
De oplistede barrierer afspejler alle, at revisionen af Elforsyningsloven i forbindelse med implementeringen af kravene i EU‐direktiverne ikke var konsistent, men 
primært bestod i tilføjelse af nye bestemmelser. At Elforsyningsloven var opbygget omkring tidligere tiders elforsyningssystem, som bestod af store 
produktionsenheder, et distributionsnetværk og kunder, der aftog el. Netop den nye rolle, som elkunder har fået som egenproducenter med bl.a. udbredelsen af 
solceller og varmepumper, blev ikke afspejlet i en ny forståelse af elkunder og en klar indplacering af energifællesskaber som en ny type elkunder. Det har nu – 
desværre som påpeget i processen op til lovændringerne – vist sig at skabe forskelsbehandlende hindringer og både administrative og økonomiske barrierer, som 
Danmark er forpligtet til at fjerne. 
Et af de centrale punkter er definitionen af elkunders mulighed for at råde over eget internt net jf. pkt. 4 og definitionen af forbrugssteder, der strækker sig over 
flere matrikler jf. pkt. 1. Bestemmelsen om forbrugsted er som anført i tabellen formuleret uheldigt og det nytter ikke så meget, at Energistyrelsen i deres analyse til 
Klima‐, Energi‐ og Forsyningsudvalget fra dec. 2021 peger på, at deres tolkning er anderledes og bredere, da f.eks. net‐selskaber ofte har tolket ud fra lovens 
bogstavelige formulering. Dette og den manglende omtale af boligforeninger som partnere i energifællesskaber har ført til utallige sager med krav om opdelinger og 
med store ekstra omkostninger for boligforeninger, der ønskede at være egenproducenter. Det har været påpeget i flere henvendelser til KEF‐udvalget og ved flere 
workshops og møder i Energistyrelsen, som alligevel undlod at redegøre for de mange problemer i den nævnte analyse, selvom de ved vedtagelsen af 
Elforsyningsloven i 2021 blev pålagt at undersøge ’matrikelkravet’. Det understreger den mangelfulde implementering af EU‐direktiverne og dermed 
nødvendigheden i at få fjernet disse barrierer. 
Der er i Elforsyningsloven indføjet en bestemmelse om forbrugerbeskyttelse jf. pkt. 5, som indebærer, at en husholdning har ret til selv at vælge elhandler til sin 
bolig. Denne bestemmelse bliver ofte tolket som et krav om, at denne elkunde har ret til at få en tilslutning direkte fra et net‐selskab. Det frie valg af elhandler 
binder altså her elnettets struktur og ejerskab. Det strider mod retten til at organisere sig i et fællesskab, som f.eks. en boligforening eller et bofællesskab, som også 
kan sikre beboerne en fælles egenproduktion m.m. Sådanne fællesskaber vil typisk have en fælles tilslutning til net‐selskabet og distributionsnettet og selv etablere 
et internt net med bimålere hos det enkelte medlem af fællesskabet. Retten til at organisere sig i fællesskaber kommer her tilsyneladende i modstrid med den 
individuelle forbrugerbeskyttelse, men det er dog kun tilsyneladende, idet det altid vil være muligt  at den enkelte husstand, der ønsker egen elhandler får 
registreret den bimåler, der er sat op til datahub’en, som derved kan levere den nødvendige information til elhandleren. 
VE‐støtteloven 
Nr.  Barriere 
Ingen klar definition af 
begrebet nærhed 
Mangelfuld definition af 
partnere, selvom 
boligforeninger burde 
være indlysende 
Årsag 
Trods definition af VE‐
fællesskaber i §5, pkt.11 
ingen præcisering 
Burde indgå i §5, pkt.11 
liste over partnere, der 
indgik i forarbejdet til 
Elforsyningsloven 
Effekt 
Fører til at VE‐fællesskaber 
skal godkendes som 
enkeltsager 
Boligforeninger hhv. 
afdelinger kan let have en 
samlet omsætning, der 
overstiger SMV’er  
Principbrud 
Administrativ 
hindring for VE‐
fællesskaber 
Forskelsbehandling 
og administrativ 
hindring for lejere 
og etageboliger 
Ændringsforslag 
Nærhed defineres fx ved største afstand mellem 
parterne i et VE‐fællesskab, der kan fraviges ved 
ansøgning  
Boligforeninger skal eksplicit nævnes som 
partnere i energifællesskaber i §5, pkt.11 
 
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
2607365_0005.png
Grænse for VE‐anlægs 
størrelse i sat til 50kW 
Oprindelsen til denne 
grænse er uklar 
Grænsen er meget lav i 
forhold til både større 
boligforeninger og 
energifællesskaber 
Grænsen skal enten helt fjernes eller den skal 
Grænsen udgør en 
forskelsbehandling  sættes i relation til forbruget i boligforening 
hhv. fællesskab 
og tvinger til dyre 
opdelinger af anlæg 
  
Der er ved ændringen af VE‐støtteloven videreført en øvre grænse på 50 kW for, hvornår VE‐anlæg skal have tilknyttet en produktionsmåler, som skal være 
tilsluttet til datahub’en. Denne måler er så grundlaget for, at der blev indført krav om, at solcelleejere skal betale rådighedstarif per kWh el, som elkunden ellers 
selv forbruger af egenproduceret el uden at belaste elnettet. Dette er endnu et eksempel på en problematisk sammenkobling af lovgivningen med krav om måling 
og tarifsystemet. Ved anlæg mindre end de 50kW betales i stedet et fast rådighedsgebyr.  
Elafgiftsloven 
Nr.  Barriere 
Metode ved fritagelse for 
elafgift af eget forbrug af 
egenproduktion 
10  Kommuner kan ikke få 
fritagelse for elafgift for 
egenproduktion 
11  Metode ved nedsat 
elafgift ved brug til 
elopvarmning 
12  Metode ved refusion af 
elafgift ved ladning af 
elbiler 
Årsag 
Ikke ajourført formulering af §2, 
litra a om fritagelse af 
egenprodukion af VE‐el forbrugt af 
ejer af anlæg eller dennes lejere 
Undtagelse, måske begrundet i den 
økonomiske regulering af 
kommunerne 
Formulering af §6 rettet mod 
husejere med bundfradrag, som 
favoriserer højt elforbrug 
Baseret på selvstændig måling af el 
benyttet til ladning 
Effekt 
Skat’s vejledning dækker almene 
boliger, men ikke fællesskabers 
ret til egenproduktion 
Vanskeliggør kommuners 
deltagelse i egenproduktion og 
deltagelse i energifællesskaber 
Vanskeliggør den ret, som 
energifællesskaber og 
boligforeninger har til brug af el 
Vanskeliggør den ret, som 
energifællesskaber og 
boligforeninger har til brug af el 
Principbrud 
Forskelsbehandler 
lejere og 
etageboliger i 
forhold til husejere 
Økonomisk hindring 
og mindre VE‐
udbygning 
Økonomisk hindring 
og mindre VE‐
udbygning 
Økonomisk hindring 
og mindre VE‐
udbygning 
Ændringsforslag 
Ens behandling af alle 
elkunder ved fritagelse eller 
nedsat elafgift for forbrug af 
egenproduktion 
Fritagelse for eller nedsat 
elafgift for forbrug af 
egenproduktion 
Fx krav om måling af el til 
varmepumper på samme 
aftagenummer som forbrug 
Fx krav om måling af el til 
ladning af elbiler på samme 
aftagenummer som forbrug 
  
Hensynet til opkrævning af elafgifter har været en væsentlig, men ofte ’skjult’ hindring for implementering af EU direktivernes nye roller tildelt egenproducenter i 
form af retten til at etablere fællesskaber. Fordi elafgiften på forskellig vis har været afhængig af måling af forbruget af el til forskellige formål: husholdningsbrug, 
opvarmning og ladning af elbiler, har opkrævningen hhv. refusionen af elafgiften været koblet til net‐selskabernes etablering af målepunkter og aftagenumre, som 
er registreret i Energinet’s datahub. I flere tilfælde har det ført til en rigid måde at betragte målepunkter på, ikke mindst fordi datahub’en også kan tilsknyttes f.eks. 
bimålere eller andre målere placeret i en elkundes interne net, hvis der er behov for det. Samtidig har kombinationen af opkrævning og refusion af elafgiften ført til 
en komplicerede og indbyrdes modstridende løsninger, hvilket tydeligt ses af Elafgiftslovens uhyre komplicerede bestemmelser. 
 
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
2607365_0006.png
Dertil kommer, at elafgiften er en historisk betinget opkrævning, som i tiltagende omfang vil blive erstattet af andre afgifter, så de ret store barrierer, som kravet 
om den fortsatte opkrævning af afgiften helt unødvendigt har påført strukturen af det samlede elsystemet og ikke mindst den netaflastning, som boligforeninger, 
kommuner og energifællesskaber kan bidrage med. En væsentlig årsag hertil er den mangelfulde forståelse af de tekniske muligheder, hvilket har været stærkt 
forvridende for implementeringen af EU direktivernes bestemmelser om egenproducenter og deres ret til at danne fællesskaber og i sidste ende for deres 
muligheder for at bidrage til udbygningen af VE og nedbringelsen af klimabelastningen. 
Der er behov for en gentænkning af elafgiften og dens formål, men der er også brug for, at måden at registrere egenproduktion, forbrug og anvendelser til varme 
og transport foregår på en teknisk hensigtsmæssig måde, så jagten på at sikre skatteprovenu ikke får lov at spolere den nødvendige energiomstilling. 
Bekendtgørelsen om energifællesskaber 
Nr.  Barriere 
13  Mangler i listen over 
partnere, der kan indgå i 
energifællesskaber 
14  Manglende definition af 
nærhed 
15  Manglende præcisering 
af ret til VE‐el fra 
kontrolleret tredjepart 
16  Krav om, at deling af el 
skal ske ved elhandler 
Årsag 
Mangel i §3 og §4, som 
følger af §5, pkt.5 i 
Elforsyningsloven og §5, 
pkt.11 i VE‐støtteloven 
Følger tilsvarende mangel 
i VE‐støtteloven som 
opfølgning på §5, pkt.11 
EU’s VE‐støttedirektiv 
giver denne ret, som dog 
ikke er implementeret 
Ønske om kontrol med 
deling via det kollektive 
elnet 
Effekt 
Boligforeninger 
betragtes som 
SMV’er og kan 
udelukkes 
Begrænser ret til at 
deltage i energi‐
fællesskaber  
Adgang til VE fra 
kontrollerede anlæg 
begrænses 
Energifællesskaber 
pålægges deling via 
det kollektive elnet 
Principbrud 
Forskelsbehandling af 
boligforeninger i forhold 
til energifællesskaber 
Administrativ hindring i 
forhold til partneres ret 
til at indgå i fællesskaber 
Administrativ og 
økonomisk hindring 
Ændringsforslag 
Eksplicit omtale af boligforeningers hhv. 
boligafdelingers ret til at deltage i 
energifællesskaber i bekendtgørelsen, men 
helst også i lovene 
Nærhed defineres fx i bekendtgørelsen ved 
største afstand mellem parterne i et VE‐
fællesskab, der kan fraviges ved ansøgning 
Retten til af el fra kontrolleret tredjepart 
medtages evt. i VE‐støtteloven, men i hvert 
fald i Bekendtgørelsen om energifællesskaber 
Energifællesskaber bør støttes i selv at 
optræde som elhandlere 
Fordyrende, elhandlere 
har ikke kompetence 
eller adgang til tidstro 
datahåndtering 
17  Uklar bestemmelse om 
Net‐selskaberne pålægges  Net‐selskaber afviser  Administrativ hindring, 
net‐selskabers pligt til at  i §15 en opgave, de har 
opgaven og har 
der medføres øgede 
indgå i samarbejde 
svært ved at udføre  
ingen retningslinjer 
omkostninger 
Strider mod krav om 
Vil som oftest være 
18  Begrebet ’besparelse’ i       Gør en tilslutning 
en væsentlig dyrere  omkostningsægthed med 
afhængig af tilfældige 
strider mod princippet 
begrebet ’kompensation’ 
løsning 
lokale forhold 
om kostægthed 
En hindring, hvis deling 
Muliggør mere 
Ny løsning baseret på 
19  Benyttelse af det 
af egenproduktion ikke 
kollektive elnet til deling i  princip om ’lokal kollektiv  fleksibel udnyttelse 
foregår svarende til et 
af eksisterende 
tarifering’ 
energifællesskaber 
internt net 
distributiosnet 
 
Præcisering af net‐selskabernes pligt til at 
fremtidssikre tilslutninger evt. med nye 
tarifmodeller 
Der skal etableres generelle tariffer for 
boligforeninger og energifællesskaber, ikke 
enkeltstående aftaler ml. umage parter  
Løsningen skal tydeliggøre energifællesskaber 
og boligforeningers brug af det kollektive 
elnet til deling foregår som på et internt net 
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
2607365_0007.png
  
Bekendtgørelsen har i den foreliggende udgave ikke ført til afklaring eller løsning af de væsentlige forhold omkring implementeringen af fællesskaber og 
egenproduktion, der blev udeladt i hhv. Elforsyningsloven og VE‐støtteloven. Den har til gengæld tilføjet en række uklarheder, som net‐selskaberne stort set ikke 
har været i stand til at reagere konstruktivt på. Det drejer sig om deres pligt til at imødekomme ønsker fra energifællesskaber, som de i alle kendte sager har afvist 
at ville forholde sig til med henvisning til de eksisterende bestemmelser, der har været udarbejdet i forlængelse af Tarifmodel 2.0. Heller ikke de åbninger, der er i 
Tarifmodel 3.0, som endda har været fulgt op af Dansk Energi og Forsyningstilsynet synes at føre til, at energifællesskaber understøttes. Det er en uholdbar 
situation, som også gør at bekendtgørelsen med de nuværende formuleringer bidrager til at videreføre kendte administrative og økonomiske hindringer. 
Det er også tydeligt, at Energistyrelsen selv har svært ved at omsætte bekendtgørelsen og de ret mangelfulde formuleringer. Således har styrelsen i analysen til KEF‐ 
udvalget og ved flere andre lejligheder hævdet, at energifællesskaber ikke samtidig kan være egenproducenter, hvilket både strider mod flere bestemmelser i EU‐
direktiverne og §5, stk.2 i bekendtgørelsen. 
Det fremgår af hele lovgivningsprocessen, at især sikringen af en fortsat opkrævning af elafgift og sikringen af det kollektive elnet (bl.a. ved påstanden om, at der 
ellers vil opstå samfundsøkonomiske tab ved etablering af parallelle net) har ført til den ufuldstændige implementering. En indsats, som tilsyneladende bygger på 
den fejlagtige antagelse, at energifællesskaber vil begrænse funktionen af det kollektive elnet, men hvor bl.a. den positive effekt af lokal koordinering af produktion 
og forbrug og en mere effektiv udnyttelse af netop det kollektive elnet er trådt i baggrunden. Disse forhold gør det også helt urealistisk at forvente, at 
Forsyningstilsynet skal overvåge ’fjernelsen af uberettigede hindringer’ jf. Bekendtgørelsens §18. 
Net‐selskabernes praksis for nettilslutning og tarifering 
Nr. 
16 
Barriere 
Utidssvarende definition af 
elkunder i Tarifmodel 2.0 
Årsag 
Tarifmodel 2.0 kender 
kun husholdninger og 
virksomheder 
Effekt 
Forældede tariffer og 
tilslutnings‐
bestemmelser 
Krav om opdeling af 
tilslutninger og betaling 
for ydelser, der ikke er 
relevante 
Krav til boligforeninger 
om nyetablering af 
målere og stikledninger 
Urimeligt pres på 
fællesskaber til dårlige 
løsninger 
Principbrud 
Væsentlige 
administrative og 
økonomiske 
hindringer 
Væsentlige 
administrative og 
økonomiske 
hindringer 
Økonomiske 
hindringer for 
fællesskaber 
Økonomiske og 
administrative 
hindringer 
Ændringsforslag 
Fremtidssikret håndtering af tilslutninger af 
energifællesskaber og boligforeninger samt 
væsentlig kortere sagsbehandling i 
Forsyningstilsynet 
Ud over de anførte ændringer af love og 
bekendtgørelse bør net‐selskaber holde op 
med at modarbejde fællesskaber 
Fx i bekendtgørelsen muliggøres overdragelse 
eller salg af målere og stikledninger til 
fællesskaber ved etablering af internt net  
Revision af bekendtgørelsen og krav til net‐
selskaber til at opbygge kompetence til at 
støtte fællesskaber (ikke modarbejde dem) 
 
17 
18 
19 
Både §5, stk.5 om 
forbrugssted og net‐
monopolet gør net‐
selskaber bureaukratiske
Afvisning af overdragele/salg  Der findes ingen klar 
af stikledninger og målere til  hjemmel til denne 
elkunder 
afvisning 
Afvisning af at lette deling af  Manglende forståelse og 
el inden for fællesskaber 
accept af §15, stk.1 i 
bekendtgørelsen 
Meget forskellige tolkninger 
af bestemmelsen om 
forbrugssted 
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
2607365_0008.png
20 
21 
22 
Krav om rådighedstarif fra 
elkunder med solcelleanlæg 
Langstrakt og mangelfuld 
sagsbehandling ved klager 
Indførelse af Tarifmodel 3.0 
Især solceller menes at 
give ulige vilkår 
Forsyningstilsynet 
varetager ikke opgaven 
Er nu godkendt af 
Forsyningstilsynet 
Er i meget kort form 
med i PtX aftalen 
23 
Tilføjelse af ’lokal kollektiv 
tarifering’ 
Meget forskellige 
tariffer, nærmest straf 
Klageadgangen er 
værdiløs  
Åbner for kapacitetstarif 
og nye fællesskaber 
som elkunder 
Vil kun have positiv 
effekt, hvis bl.a. deling 
sker som på interne net 
Burde være kontrolleret af Forsyningstilsynet, 
skal udfases og evt. erstattes af kapacitetstarif 
Forskelsbehandling  Kritisk gennemgang af den valgte model og de 
og svigt i tilsyn 
krav, der stilles til sagsbehandlingstider 
Burde have været 
Forventning om meget hurtig ajourføring af 
mere ajourt med 
tarifmodeller for fællesskaber, som ikke kan 
faktisk lovgivning 
vente i flere år 
Eller vil det blive ny  Indførelsen kræver præciseringer som nævnt 
administrativ 
under Elforsyningsloven og Bekendtgørelsen 
hindring 
ovenfor 
Forskelsbehanding 
 
Net‐selskaberne i den daglige praksis som det danske elsystems front‐linje over for elkunderne. Det er deres tilslutningsbestemmelser og tariffer, der er afgørende 
for elkundernes benyttelse af det kollektive elnet. Det sker i samspil med det statslige selskab Energinet, som varetager de overordnede transmissionsnet, mens 
net‐selskaberne varetager distributionsnettet. Langt størsteparten af elkunderne er tilsluttet distributionsnettet. 
Som følge af, at net‐selskaberne gennem Elforsyningsloven får tildelt et monopol på at drive det danske kollektive elnet inden for de koncessionsområder, som net‐
selskaberne får tildelt, er der skabt en parallel og uafhængig statslig instans, Forsyningstilsynet, der skal varetage forbrugerbeskyttelsen omkring fastlæggelsen af 
tariffer og nettilslutninger. 
De barrierer, der her er peget på, udspringer af et ofte ikke specielt klart samspil mellem bestemmelser i Elforsyningsloven og net‐selskabernes praksis og 
bestemmelser, som er godkendt af Forsyningstilsynet også selv om de ikke er fuldt dækkende for den eksisterende lovgivning. Der er f.eks. aktuelt et efterslæb, 
hvor tilslutningsbestemmelser og tariffer ikke svarer til det aktuelle lovgrundlag. 
Selvom de her påpegede barrierer gentagne gange har været forelagt for Energistyrelsen og for Folketingets Klima‐, Energi‐ og Forsyningsudvalg, har det ikke 
resulteret i en afklaring af retstilstanden. Forsyningstilsynet henviser typisk til, at så må sagerne bringes op i Energiklagenævnet. Senest har Energistyrelsen i den 
analyse, der blev fremlagt  
De foreliggende tilslutningsbestemmelser og den aktuelle Tarifmodel 2.0 tager ikke højde for energifællesskaber og der er heller ikke i de kommende Tarifmodel 3.0 
taget højde for denne nye form for elkunde, men der er i denne model indarbejdet muligheden for at indføre en kapacitetstarif, hvor elkunden betaler for det 
maksimale træk, vedkommende ønsker adgang til i stedet for alene at betale for det løbende forbrug af kWh. Det er ved godkendelsen af denne tarifmodel også 
tilkendegivet, at den skal åbne mulighed for tilslutning af nye elkunder i form af boligforeninger og energifællesskaber. Energifællesskaber er i Elforsyningsloven 
beskrevet i generelle bestemmelser samt i en opfølgende bekendtgørelse fra 2021 om energifællesskaber, som kræver at netselskaber skal samarbejde med disse 
nye fællesskaber og sikre, at de får rimelige vilkår.  
Mens der i dag er detaljerede regler for tilslutning af husholdninger og virksomheder, er der altså ingen konkrete retningslinjer for energifællesskaber. Der 
eksisterer også en uklar praksis på området, idet Energistyrelsen har fastslået, at de mener, at et forbrugssted kan omfatte en eller flere matrikler i nærheden af 
 
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
2607365_0009.png
hinanden, mens nogen netselskaber henholder sig til formuleringen i Elforsyningsloven, der taler om en matrikel eller bygninger, der går på tværs af flere matrikler. 
Dette er afgørende for, om det samlede energifællesskab kan få en fælles tilslutning med en hovedmåler, eller kan kræves opdelt på flere tilsluttede forbrugssteder 
med hver deres hovedmåler. Bag ved en hovedmåler vil der være tale om et internt net, hvor de enkelte forbrugende eller producerende enheder vil være tilsluttet 
med en bimåler.  
I denne sammenhæng har vi drøftet en model for tarifering af disse fællesskaber, som bygger på en kombination af en kapacitetstarif og en kWh‐tarif for at støtte 
energifællesskaber i at nedsætte belastningen af det kollektive elnet ved at styre produktion og forbrug. Denne tarifmodel findes endnu ikke, men er en meget 
sandsynlig del af en fremtidig løsning.  
Rådighedstariffen er i dag i sig selv helt ude af proportioner og følger ikke den godkendte model, bl.a da de kan være større en den almindelige nettarif. 
Andre love, bekendtgørelse og forhold, der skaber barrierer 
Nr. 
24 
Barriere 
Sideaktivitetsbekendtgørelsen 
for almene boliger halter 
bagefter 
Tinglysningsloven definerer 
solceller som bygningsdel 
frem for løsøre 
Danske bankers og 
kreditinstitutioners 
betingelser om ejerform og 
matrikulering 
Årsag 
Mangelfuld 
opdatering 
giver uklarhed 
 
Effekt 
Uklarhed ved deltagelse 
i fællesskaber og for 
størrelsen af anlæg 
 
Principbrud 
Administrativ og 
økonomisk hindring 
for almene boliger 
 
Ændringsforslag 
Opdatering med almene boligforeningers og 
afdelingers ret tl at deltage i energifællesskaber og 
fjernelse af størrelsesbegrænsning på solcelleanlæg 
 
25 
26 
Ønske om 
privat ejerskab 
fremfor fælles 
ejerskab 
Krav om matrikulering 
og udstykning i stedet 
for andels‐eje øger 
omkostninger og skader 
fællesskaber 
Forskelsbehandler 
ejerformer og 
begrænser energi‐
fællesskaber 
Krav til kreditinstitutioner om at genetablere 
finansiering til andelsbaserede ejerformer og større 
fokus på betalingsevne frem for handelsværdi 
  
Mens det vil være relativt enkelt af få ajourført Sideaktivitetsbekendtgørelsen, hvilket burde være sket for flere år siden, så viser de to sidste barrierer, at 
opbygningen af lovgivningen omkring energisystemet i Danmark har været bundet op på bl.a. matrikler, udstykninger, tinglysninger og ejerformer som i høj grad 
har tjent helt andre formål end at sikre en hensigtsmæssig energiinfrastruktur.