Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 434
Offentligt
22. april 2022
Barrierer i lovgivning og ved praksis hos myndigheder og net‐selskaber for egenproduktion i bolig‐ og energifællesskaber
Formålet med dette notat er at belyse de barrierer, som den nuværende energi‐ og skattelovgivning med tilhørende bekendtgørelser i praksis medfører for
etablering og drift af bolig‐ og energifællesskaber med VE‐baseret egenproduktion. Notatets fokus er belysning af boligforeninger, der er sammenslutninger af
lejere hhv. ejere af boligejendomme, der ejes i fællesskab af beboerne (almene boliger, andelsboliger og ejerforeninger), samt lokale energifællesskaber, hvor
medlemmerne/parterne i fællesskabet har ejendomme i nærheden af hinanden og samarbejder om investeringer og drift af VE‐baserede energianlæg. Det er
karakteristisk for disse typer af fællesskaber, at de har mulighed for at styre og koordinere deres produktion og forbrug, så de som fællesskab ud over at bidrage til
udbygningen af VE‐baseret energiproduktion og kan effektivisere energiudnyttelsen og bidrage til, at behovet for udbygning af det kollektive elnet minimeres både
lokalt og i den generelle forsyning til det lokalområde, hvor fællesskabet er beliggende.
Resumé af barrierer, der bør fjernes
Notatet peger på de ret sammensatte årsager, der er til, at der i den danske regulering af el‐sektoren i praksis har resulteret i mange både administrative og
økonomiske barrierer for boligforeninger og energifællesskaber, men sammenfattende er barriererne:
at boligforeninger og energifællesskaber ikke i Eforsyningsloven, VE‐støtteloven Bekendtgørelsen om energifællesskaber har fået en veldefineret status
som elkunder med mulighed for egenproduktion og afgrænsning af det interne net, de råder over,
at lovgivningens retningslinjerne for net‐selskabernes bestemmelser og praksis for tilslutning for kategorisering af elkunder og udbud af tariffer ikke
sikrer mod meget urimelige meromkostninger gennem uhensigtsmæssige opdelinger af tilslutninger af fællesskaber og som konsekvens har
begrænsning af VE‐baseret egenproduktion samt indebærer forskelsbehandling af elkunder, samt
at metoderne til opkrævning af elafgiften har medført helt unødvendige tekniske og administrative hindringer for en hensigtsmæssig opbygning af det
samlede elnet og lokalt undgå krav om etablering af parallelle net.
Grundlaget for boligforeningers og energifællesskabers bidrag
Der er nogle tekniske og institutionelle forudsætninger for, at et fællesskab kan leve op til de opstillede muligheder/bidrag til energiomstillingen og dermed bidrage
til reduktionen i klimabelastningerne fra samfundets energianvendelse. En meget central forudsætning er, at fællesskabet har adgang til realtidsmålinger af de
enkelte enheder og anlæg til energiforbrug, produktion, konvertering og lagring, der indgår i det energisystem, som fællesskabet afgrænser og har rådighed over.
En anden væsentlig forudsætning er fællesskabets energianlæg ikke tvinges til opdelinger, som svækker anlægget tekniske sammenhæng og effektivitet, gennem
påtvungne målerkrav, net‐strukturer eller begrænsninger i anlægsstørrelse. De data, der er nødvendige for at styre og koordinere enhederne, vil samtidig kunne
levere de data, som hensynet til net‐tarifering eller afgifter måtte være pålagt gennem lovgivningen.
Det meget store bidrag, som boligforeninger og lokale energifællesskaber kan levere til omstillingen af det danske energisystem og nedbringelse af
klimabelastningen er dokumenteret i notatet: ’Simuleringer af bolig‐ og energifællesskaber ved etablering og fuld udbygning med forskellige net‐tilslutninger’.
1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del - Bilag 434
Offentligt
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
EU’s tilføjelse af egenproduktion og nye fællesskaber
Det er med vedtagelsen af de to reviderede EU‐direktiver om hhv. El‐markedet og VE‐støtteordninger, at medlemslandene forpligtes til at åbne for egenproduktion
hos individuelle elkunder (også kaldet ’prosumers’, eller i direktiverne benævnt ’aktive kunder’ og ’VE‐egenforbrugere’) og for to typer af fællesskaber, som
samtidig også får ret til at dele egenproduceret el. Fællesskaberne kan enten være sammenslutninger af aktive kunder/VE‐egenforbrugere eller
selskabsregistrerede energifællesskaber (i direktiverne benævnt ’borgerenergifællesskaber’ og ’VE‐fællesskaber’). Det fastslås samtidig i direktiverne, at
medlemslandene skal understøtte borgere, som ønsker at etablere egenproduktion hhv. energifællesskaber. Medlemsstaterne må skal også sikre, at der ikke
opstilles hverken administrative eller økonomiske hindringer for borgernes etablering og drift af disse fællesskaber. Desværre har brugen af forskellige begreber for
individuelle egenproducenter og energifællesskaber i EU‐direktiverne sammen med små (substantielt ubetydelige) afvigelser i formuleringen af rettigheder bidraget
til, at medlemslandene ikke har fået et entydigt grundlag for implementeringen i deres nationale lovgivning.
Den danske implementering har været præget af, at regeringen har ønsket en minimumsimplementering af direktivernes bestemmelser med henvisning til, at det
danske elnet i forvejen stort set er ejet af forbrugerne, så de nye bestemmelser ikke var så relevante for de danske borgere. I praksis er det sket ved, at man stort
set har indført en række formuleringer fra direktiverne i dansk lovgivning, men uden at ’rydde op’ i de eksisterende bestemmelser, som ikke understøttede de nye,
primært lokale muligheder for at etablere egenproduktion, deling, konvertering, lagring og salg af VE‐baseret energi, herunder el.
Implementeringen er sket i flere af hinanden uafhængige lovændringer, hvilket har ført til, at der dels er videreført allerede eksisterende barrierer, dels er blevet
tilføjet nogle nye. Flere af disse barrierer fremgår ikke entydigt af en lovbestemmelse eller bekendtgørelse, men er snarere den samvirkende effekt af modstridende
bestemmelser i forskellige love og disse samvirken med den operative magt, som net‐selskaberne er tillagt gennem deres monopol på drift af de kollektive
forsyningsnet i geografisk afgrænsede områder.
Folketinget ’Klima‐, energi‐ og forsyningsudvalg’ bad i forbindelse med vedtagelsen af Elforsyningsloven i dec. 2020 om en analyse af en række af disse barrierer.
Den resulterede i en analyse fra Energistyrelsen til udvalget i dec. 2022, som dog ikke fyldestgørende besvarede de kritiske spørgsmål omkring netop disse barrierer
hvad angår bl.a. det, som kaldtes ’matrikelkravet’. Dette blev dokumenteret i det baggrundsnotat, som blev udarbejder til høringen den 18. januar 2022 på
Christiansborg om ’Borgerinddragelse i energi‐ og klimaomstillingen’.
Detaljeret gennemgang af barrierer og hvorledes de kan fjernes
De følgende afsnit og tilhørende tabeller med lister over de væsentlige barrierer, som der bør ryddes op i, er struktureret ud fra tre love: Elforsyningsloven, VE‐
støtteloven og Elafgiftsloven samt Bekendtgørelsen om energifællesskaber. Hertil kommer den praksis, som net‐selskaberne på el‐området opereret med både når
de godkender tilslutning af nye anlæg, omlægning af eksisterende og hvilken tarif, der skal betales. Desuden den rolle, som f.eks. Sideaktivitetsbekendtgørelsen for
almene boliger har, og den rolle som Tinglysningsbestemmelser har for registrering af VE‐anlæg samt den effekt som lånefinansieringen har i form af krav til
opdeling af ejendom og valg af selskabsform for fælles ejerskab til boligejendomme og for energifællesskaber.
Fordi der i en række tilfælde er tale om barrierer, som er – sikkert ofte utilsigtede – effekter af samspillet mellem f.eks. lovbestemmelser og praksis i net‐selskaber
eller af lånevilkårs påvirkning af struktureringen af ejerskab, må disse ses i sammenhæng for, at der kan findes en løsning, der fjerner barrieren. En given barriere
2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
skyldes i flere tilfælde ikke alene en enkelt lovbestemmelse eller en praksis, men er snarere resultatet af deres samlede virkning. Det medfører, at det ofte er net‐
selskabernes fortolkninger af lovgivningen og deres handlerum, der bliver afgørende for elkunderne, men samtidig er deres monopolstatus med en selvstændig
tilsynsmyndighed med til at forsinke og vanskeliggøre afgørelser. Selvom det ikke i alle tilfælde er net‐selskaberne, der er årsagen til barrieren, er det dem, der i
praksis fungerer som den tilsyneladende udførende myndighed.
For at forenkle muligheden for krydsreferencer, er alle barrierer i de følgende tabeller nummereret fortløbende. Som det vil fremgå, spiller det også en afgørende
rolle, at tilsynsansvar og håndhævelse af lovgivningen ikke er entydig og dermed kan lede til klager og retlige tvister, som i deres effekt udgør en selvstændig
barriere.
Elforsyningsloven
Nr Barriere
1 Utidssvarende
definitionen af
forbrugssted
Årsag
§5, pkt.16 ved: Punkt, hvorfra der aftages
elektricitet til ét samlet matrikelnummer
eller til sammenhængende bygninger
fordelt på flere matrikelnumre med kun
én forbruger af elektricitet
§5, pkt.21 ved: ’Transmissions‐ og
distributionsnet, som på offentligt
regulerede vilkår har til formål at
transportere elektricitet for en ubestemt
kreds af elleverandører og elkunder’
Boligforeninger er ikke medtaget i listen i
§5, pkt.5 over partnere i
energifællesskaber
Mangel, der medfører uklar
grænsedragning mellem interne net og
det kollektive elnet
§6, der fastslår, at: ’En elkunde kan frit
vælge elhandelsvirksomhed og
elprodukt.’ Følges i §6a af
husholdningsforbrugere, som eneste
specifikke type af elkunde
Effekt
Medfører ofte til krav fra
net.selskaber om opdeling af
tilslutninger også ved én
ejer/elkunde
Fører til opfattelse af net‐
monopolet som ubegrænset
og legitimerer krav om
opdeling af boligforeninger
og begrænser størrelsen af
fællesskaber
Nogle boligselskaber har for
stor omsætning til at være
SMV’er
Gør grænsedragning mellem
elkunders interne net og de
kollektive elnet vanskelig
Kræver, at husholdningen
bliver elkunde og har en
måler, der registreres i
datahub’en
Principbrud
Forskelsbehandling,
som rammer
boligforeninger og
energifællesskaber
Påfører elkunder
ekstra omkostninger
Ændringsforslag
Forbrugssted skal defineres, som
Energistyrelsen selv tolker det,
nemlig som ’en eller flere matrikler
beliggende i nærheden af hinanden’
Begrebet ’ubestemt kreds’ erstattes
af ’de til enhver tid anmeldte
elleverandører og elkunder’
2
Forsynings‐
nettets
udstrækning
er upræcist
defineret
Partnerliste
for energi‐
fællesskaber
Ingen
definition
elkunders
interne net
Forbruger‐
beskyttelse
ved frit valg af
elhandler
3
4
5
Administrativ
hindring og
forskelsbehandling
Forskelsbehanding,
boligforeninger
stilles svagere end
virksomheder
Praksis i net‐
selskaberne har
været en hindring for
retten til at deltage i
fællesskaber
Boligforeninger medtages i listen
over partnere
Interne net tilføjes listen i §5 med en
definition, som reference i lov og
bekendtgørelse
Tydeliggørelse af at husholdninger,
der indgår i et fællesskab, kan vælge
at få egen bimåler registreret og
dermed vælge elhandler
3
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
De oplistede barrierer afspejler alle, at revisionen af Elforsyningsloven i forbindelse med implementeringen af kravene i EU‐direktiverne ikke var konsistent, men
primært bestod i tilføjelse af nye bestemmelser. At Elforsyningsloven var opbygget omkring tidligere tiders elforsyningssystem, som bestod af store
produktionsenheder, et distributionsnetværk og kunder, der aftog el. Netop den nye rolle, som elkunder har fået som egenproducenter med bl.a. udbredelsen af
solceller og varmepumper, blev ikke afspejlet i en ny forståelse af elkunder og en klar indplacering af energifællesskaber som en ny type elkunder. Det har nu –
desværre som påpeget i processen op til lovændringerne – vist sig at skabe forskelsbehandlende hindringer og både administrative og økonomiske barrierer, som
Danmark er forpligtet til at fjerne.
Et af de centrale punkter er definitionen af elkunders mulighed for at råde over eget internt net jf. pkt. 4 og definitionen af forbrugssteder, der strækker sig over
flere matrikler jf. pkt. 1. Bestemmelsen om forbrugsted er som anført i tabellen formuleret uheldigt og det nytter ikke så meget, at Energistyrelsen i deres analyse til
Klima‐, Energi‐ og Forsyningsudvalget fra dec. 2021 peger på, at deres tolkning er anderledes og bredere, da f.eks. net‐selskaber ofte har tolket ud fra lovens
bogstavelige formulering. Dette og den manglende omtale af boligforeninger som partnere i energifællesskaber har ført til utallige sager med krav om opdelinger og
med store ekstra omkostninger for boligforeninger, der ønskede at være egenproducenter. Det har været påpeget i flere henvendelser til KEF‐udvalget og ved flere
workshops og møder i Energistyrelsen, som alligevel undlod at redegøre for de mange problemer i den nævnte analyse, selvom de ved vedtagelsen af
Elforsyningsloven i 2021 blev pålagt at undersøge ’matrikelkravet’. Det understreger den mangelfulde implementering af EU‐direktiverne og dermed
nødvendigheden i at få fjernet disse barrierer.
Der er i Elforsyningsloven indføjet en bestemmelse om forbrugerbeskyttelse jf. pkt. 5, som indebærer, at en husholdning har ret til selv at vælge elhandler til sin
bolig. Denne bestemmelse bliver ofte tolket som et krav om, at denne elkunde har ret til at få en tilslutning direkte fra et net‐selskab. Det frie valg af elhandler
binder altså her elnettets struktur og ejerskab. Det strider mod retten til at organisere sig i et fællesskab, som f.eks. en boligforening eller et bofællesskab, som også
kan sikre beboerne en fælles egenproduktion m.m. Sådanne fællesskaber vil typisk have en fælles tilslutning til net‐selskabet og distributionsnettet og selv etablere
et internt net med bimålere hos det enkelte medlem af fællesskabet. Retten til at organisere sig i fællesskaber kommer her tilsyneladende i modstrid med den
individuelle forbrugerbeskyttelse, men det er dog kun tilsyneladende, idet det altid vil være muligt at den enkelte husstand, der ønsker egen elhandler får
registreret den bimåler, der er sat op til datahub’en, som derved kan levere den nødvendige information til elhandleren.
VE‐støtteloven
Nr. Barriere
6
Ingen klar definition af
begrebet nærhed
7
Mangelfuld definition af
partnere, selvom
boligforeninger burde
være indlysende
Årsag
Trods definition af VE‐
fællesskaber i §5, pkt.11
ingen præcisering
Burde indgå i §5, pkt.11
liste over partnere, der
indgik i forarbejdet til
Elforsyningsloven
Effekt
Fører til at VE‐fællesskaber
skal godkendes som
enkeltsager
Boligforeninger hhv.
afdelinger kan let have en
samlet omsætning, der
overstiger SMV’er
Principbrud
Administrativ
hindring for VE‐
fællesskaber
Forskelsbehandling
og administrativ
hindring for lejere
og etageboliger
Ændringsforslag
Nærhed defineres fx ved største afstand mellem
parterne i et VE‐fællesskab, der kan fraviges ved
ansøgning
Boligforeninger skal eksplicit nævnes som
partnere i energifællesskaber i §5, pkt.11
4
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
8
Grænse for VE‐anlægs
størrelse i sat til 50kW
Oprindelsen til denne
grænse er uklar
Grænsen er meget lav i
forhold til både større
boligforeninger og
energifællesskaber
Grænsen skal enten helt fjernes eller den skal
Grænsen udgør en
forskelsbehandling sættes i relation til forbruget i boligforening
hhv. fællesskab
og tvinger til dyre
opdelinger af anlæg
Der er ved ændringen af VE‐støtteloven videreført en øvre grænse på 50 kW for, hvornår VE‐anlæg skal have tilknyttet en produktionsmåler, som skal være
tilsluttet til datahub’en. Denne måler er så grundlaget for, at der blev indført krav om, at solcelleejere skal betale rådighedstarif per kWh el, som elkunden ellers
selv forbruger af egenproduceret el uden at belaste elnettet. Dette er endnu et eksempel på en problematisk sammenkobling af lovgivningen med krav om måling
og tarifsystemet. Ved anlæg mindre end de 50kW betales i stedet et fast rådighedsgebyr.
Elafgiftsloven
Nr. Barriere
9
Metode ved fritagelse for
elafgift af eget forbrug af
egenproduktion
10 Kommuner kan ikke få
fritagelse for elafgift for
egenproduktion
11 Metode ved nedsat
elafgift ved brug til
elopvarmning
12 Metode ved refusion af
elafgift ved ladning af
elbiler
Årsag
Ikke ajourført formulering af §2,
litra a om fritagelse af
egenprodukion af VE‐el forbrugt af
ejer af anlæg eller dennes lejere
Undtagelse, måske begrundet i den
økonomiske regulering af
kommunerne
Formulering af §6 rettet mod
husejere med bundfradrag, som
favoriserer højt elforbrug
Baseret på selvstændig måling af el
benyttet til ladning
Effekt
Skat’s vejledning dækker almene
boliger, men ikke fællesskabers
ret til egenproduktion
Vanskeliggør kommuners
deltagelse i egenproduktion og
deltagelse i energifællesskaber
Vanskeliggør den ret, som
energifællesskaber og
boligforeninger har til brug af el
Vanskeliggør den ret, som
energifællesskaber og
boligforeninger har til brug af el
Principbrud
Forskelsbehandler
lejere og
etageboliger i
forhold til husejere
Økonomisk hindring
og mindre VE‐
udbygning
Økonomisk hindring
og mindre VE‐
udbygning
Økonomisk hindring
og mindre VE‐
udbygning
Ændringsforslag
Ens behandling af alle
elkunder ved fritagelse eller
nedsat elafgift for forbrug af
egenproduktion
Fritagelse for eller nedsat
elafgift for forbrug af
egenproduktion
Fx krav om måling af el til
varmepumper på samme
aftagenummer som forbrug
Fx krav om måling af el til
ladning af elbiler på samme
aftagenummer som forbrug
Hensynet til opkrævning af elafgifter har været en væsentlig, men ofte ’skjult’ hindring for implementering af EU direktivernes nye roller tildelt egenproducenter i
form af retten til at etablere fællesskaber. Fordi elafgiften på forskellig vis har været afhængig af måling af forbruget af el til forskellige formål: husholdningsbrug,
opvarmning og ladning af elbiler, har opkrævningen hhv. refusionen af elafgiften været koblet til net‐selskabernes etablering af målepunkter og aftagenumre, som
er registreret i Energinet’s datahub. I flere tilfælde har det ført til en rigid måde at betragte målepunkter på, ikke mindst fordi datahub’en også kan tilsknyttes f.eks.
bimålere eller andre målere placeret i en elkundes interne net, hvis der er behov for det. Samtidig har kombinationen af opkrævning og refusion af elafgiften ført til
en komplicerede og indbyrdes modstridende løsninger, hvilket tydeligt ses af Elafgiftslovens uhyre komplicerede bestemmelser.
5
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
Dertil kommer, at elafgiften er en historisk betinget opkrævning, som i tiltagende omfang vil blive erstattet af andre afgifter, så de ret store barrierer, som kravet
om den fortsatte opkrævning af afgiften helt unødvendigt har påført strukturen af det samlede elsystemet og ikke mindst den netaflastning, som boligforeninger,
kommuner og energifællesskaber kan bidrage med. En væsentlig årsag hertil er den mangelfulde forståelse af de tekniske muligheder, hvilket har været stærkt
forvridende for implementeringen af EU direktivernes bestemmelser om egenproducenter og deres ret til at danne fællesskaber og i sidste ende for deres
muligheder for at bidrage til udbygningen af VE og nedbringelsen af klimabelastningen.
Der er behov for en gentænkning af elafgiften og dens formål, men der er også brug for, at måden at registrere egenproduktion, forbrug og anvendelser til varme
og transport foregår på en teknisk hensigtsmæssig måde, så jagten på at sikre skatteprovenu ikke får lov at spolere den nødvendige energiomstilling.
Bekendtgørelsen om energifællesskaber
Nr. Barriere
13 Mangler i listen over
partnere, der kan indgå i
energifællesskaber
14 Manglende definition af
nærhed
15 Manglende præcisering
af ret til VE‐el fra
kontrolleret tredjepart
16 Krav om, at deling af el
skal ske ved elhandler
Årsag
Mangel i §3 og §4, som
følger af §5, pkt.5 i
Elforsyningsloven og §5,
pkt.11 i VE‐støtteloven
Følger tilsvarende mangel
i VE‐støtteloven som
opfølgning på §5, pkt.11
EU’s VE‐støttedirektiv
giver denne ret, som dog
ikke er implementeret
Ønske om kontrol med
deling via det kollektive
elnet
Effekt
Boligforeninger
betragtes som
SMV’er og kan
udelukkes
Begrænser ret til at
deltage i energi‐
fællesskaber
Adgang til VE fra
kontrollerede anlæg
begrænses
Energifællesskaber
pålægges deling via
det kollektive elnet
Principbrud
Forskelsbehandling af
boligforeninger i forhold
til energifællesskaber
Administrativ hindring i
forhold til partneres ret
til at indgå i fællesskaber
Administrativ og
økonomisk hindring
Ændringsforslag
Eksplicit omtale af boligforeningers hhv.
boligafdelingers ret til at deltage i
energifællesskaber i bekendtgørelsen, men
helst også i lovene
Nærhed defineres fx i bekendtgørelsen ved
største afstand mellem parterne i et VE‐
fællesskab, der kan fraviges ved ansøgning
Retten til af el fra kontrolleret tredjepart
medtages evt. i VE‐støtteloven, men i hvert
fald i Bekendtgørelsen om energifællesskaber
Energifællesskaber bør støttes i selv at
optræde som elhandlere
Fordyrende, elhandlere
har ikke kompetence
eller adgang til tidstro
datahåndtering
17 Uklar bestemmelse om
Net‐selskaberne pålægges Net‐selskaber afviser Administrativ hindring,
net‐selskabers pligt til at i §15 en opgave, de har
opgaven og har
der medføres øgede
indgå i samarbejde
svært ved at udføre
ingen retningslinjer
omkostninger
Strider mod krav om
Vil som oftest være
18 Begrebet ’besparelse’ i Gør en tilslutning
en væsentlig dyrere omkostningsægthed med
afhængig af tilfældige
strider mod princippet
begrebet ’kompensation’
løsning
lokale forhold
om kostægthed
En hindring, hvis deling
Muliggør mere
Ny løsning baseret på
19 Benyttelse af det
af egenproduktion ikke
kollektive elnet til deling i princip om ’lokal kollektiv fleksibel udnyttelse
foregår svarende til et
af eksisterende
tarifering’
energifællesskaber
internt net
distributiosnet
Præcisering af net‐selskabernes pligt til at
fremtidssikre tilslutninger evt. med nye
tarifmodeller
Der skal etableres generelle tariffer for
boligforeninger og energifællesskaber, ikke
enkeltstående aftaler ml. umage parter
Løsningen skal tydeliggøre energifællesskaber
og boligforeningers brug af det kollektive
elnet til deling foregår som på et internt net
6
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
Bekendtgørelsen har i den foreliggende udgave ikke ført til afklaring eller løsning af de væsentlige forhold omkring implementeringen af fællesskaber og
egenproduktion, der blev udeladt i hhv. Elforsyningsloven og VE‐støtteloven. Den har til gengæld tilføjet en række uklarheder, som net‐selskaberne stort set ikke
har været i stand til at reagere konstruktivt på. Det drejer sig om deres pligt til at imødekomme ønsker fra energifællesskaber, som de i alle kendte sager har afvist
at ville forholde sig til med henvisning til de eksisterende bestemmelser, der har været udarbejdet i forlængelse af Tarifmodel 2.0. Heller ikke de åbninger, der er i
Tarifmodel 3.0, som endda har været fulgt op af Dansk Energi og Forsyningstilsynet synes at føre til, at energifællesskaber understøttes. Det er en uholdbar
situation, som også gør at bekendtgørelsen med de nuværende formuleringer bidrager til at videreføre kendte administrative og økonomiske hindringer.
Det er også tydeligt, at Energistyrelsen selv har svært ved at omsætte bekendtgørelsen og de ret mangelfulde formuleringer. Således har styrelsen i analysen til KEF‐
udvalget og ved flere andre lejligheder hævdet, at energifællesskaber ikke samtidig kan være egenproducenter, hvilket både strider mod flere bestemmelser i EU‐
direktiverne og §5, stk.2 i bekendtgørelsen.
Det fremgår af hele lovgivningsprocessen, at især sikringen af en fortsat opkrævning af elafgift og sikringen af det kollektive elnet (bl.a. ved påstanden om, at der
ellers vil opstå samfundsøkonomiske tab ved etablering af parallelle net) har ført til den ufuldstændige implementering. En indsats, som tilsyneladende bygger på
den fejlagtige antagelse, at energifællesskaber vil begrænse funktionen af det kollektive elnet, men hvor bl.a. den positive effekt af lokal koordinering af produktion
og forbrug og en mere effektiv udnyttelse af netop det kollektive elnet er trådt i baggrunden. Disse forhold gør det også helt urealistisk at forvente, at
Forsyningstilsynet skal overvåge ’fjernelsen af uberettigede hindringer’ jf. Bekendtgørelsens §18.
Net‐selskabernes praksis for nettilslutning og tarifering
Nr.
16
Barriere
Utidssvarende definition af
elkunder i Tarifmodel 2.0
Årsag
Tarifmodel 2.0 kender
kun husholdninger og
virksomheder
Effekt
Forældede tariffer og
tilslutnings‐
bestemmelser
Krav om opdeling af
tilslutninger og betaling
for ydelser, der ikke er
relevante
Krav til boligforeninger
om nyetablering af
målere og stikledninger
Urimeligt pres på
fællesskaber til dårlige
løsninger
Principbrud
Væsentlige
administrative og
økonomiske
hindringer
Væsentlige
administrative og
økonomiske
hindringer
Økonomiske
hindringer for
fællesskaber
Økonomiske og
administrative
hindringer
Ændringsforslag
Fremtidssikret håndtering af tilslutninger af
energifællesskaber og boligforeninger samt
væsentlig kortere sagsbehandling i
Forsyningstilsynet
Ud over de anførte ændringer af love og
bekendtgørelse bør net‐selskaber holde op
med at modarbejde fællesskaber
Fx i bekendtgørelsen muliggøres overdragelse
eller salg af målere og stikledninger til
fællesskaber ved etablering af internt net
Revision af bekendtgørelsen og krav til net‐
selskaber til at opbygge kompetence til at
støtte fællesskaber (ikke modarbejde dem)
7
17
18
19
Både §5, stk.5 om
forbrugssted og net‐
monopolet gør net‐
selskaber bureaukratiske
Afvisning af overdragele/salg Der findes ingen klar
af stikledninger og målere til hjemmel til denne
elkunder
afvisning
Afvisning af at lette deling af Manglende forståelse og
el inden for fællesskaber
accept af §15, stk.1 i
bekendtgørelsen
Meget forskellige tolkninger
af bestemmelsen om
forbrugssted
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
20
21
22
Krav om rådighedstarif fra
elkunder med solcelleanlæg
Langstrakt og mangelfuld
sagsbehandling ved klager
Indførelse af Tarifmodel 3.0
Især solceller menes at
give ulige vilkår
Forsyningstilsynet
varetager ikke opgaven
Er nu godkendt af
Forsyningstilsynet
Er i meget kort form
med i PtX aftalen
23
Tilføjelse af ’lokal kollektiv
tarifering’
Meget forskellige
tariffer, nærmest straf
Klageadgangen er
værdiløs
Åbner for kapacitetstarif
og nye fællesskaber
som elkunder
Vil kun have positiv
effekt, hvis bl.a. deling
sker som på interne net
Burde være kontrolleret af Forsyningstilsynet,
skal udfases og evt. erstattes af kapacitetstarif
Forskelsbehandling Kritisk gennemgang af den valgte model og de
og svigt i tilsyn
krav, der stilles til sagsbehandlingstider
Burde have været
Forventning om meget hurtig ajourføring af
mere ajourt med
tarifmodeller for fællesskaber, som ikke kan
faktisk lovgivning
vente i flere år
Eller vil det blive ny Indførelsen kræver præciseringer som nævnt
administrativ
under Elforsyningsloven og Bekendtgørelsen
hindring
ovenfor
Forskelsbehanding
Net‐selskaberne i den daglige praksis som det danske elsystems front‐linje over for elkunderne. Det er deres tilslutningsbestemmelser og tariffer, der er afgørende
for elkundernes benyttelse af det kollektive elnet. Det sker i samspil med det statslige selskab Energinet, som varetager de overordnede transmissionsnet, mens
net‐selskaberne varetager distributionsnettet. Langt størsteparten af elkunderne er tilsluttet distributionsnettet.
Som følge af, at net‐selskaberne gennem Elforsyningsloven får tildelt et monopol på at drive det danske kollektive elnet inden for de koncessionsområder, som net‐
selskaberne får tildelt, er der skabt en parallel og uafhængig statslig instans, Forsyningstilsynet, der skal varetage forbrugerbeskyttelsen omkring fastlæggelsen af
tariffer og nettilslutninger.
De barrierer, der her er peget på, udspringer af et ofte ikke specielt klart samspil mellem bestemmelser i Elforsyningsloven og net‐selskabernes praksis og
bestemmelser, som er godkendt af Forsyningstilsynet også selv om de ikke er fuldt dækkende for den eksisterende lovgivning. Der er f.eks. aktuelt et efterslæb,
hvor tilslutningsbestemmelser og tariffer ikke svarer til det aktuelle lovgrundlag.
Selvom de her påpegede barrierer gentagne gange har været forelagt for Energistyrelsen og for Folketingets Klima‐, Energi‐ og Forsyningsudvalg, har det ikke
resulteret i en afklaring af retstilstanden. Forsyningstilsynet henviser typisk til, at så må sagerne bringes op i Energiklagenævnet. Senest har Energistyrelsen i den
analyse, der blev fremlagt
De foreliggende tilslutningsbestemmelser og den aktuelle Tarifmodel 2.0 tager ikke højde for energifællesskaber og der er heller ikke i de kommende Tarifmodel 3.0
taget højde for denne nye form for elkunde, men der er i denne model indarbejdet muligheden for at indføre en kapacitetstarif, hvor elkunden betaler for det
maksimale træk, vedkommende ønsker adgang til i stedet for alene at betale for det løbende forbrug af kWh. Det er ved godkendelsen af denne tarifmodel også
tilkendegivet, at den skal åbne mulighed for tilslutning af nye elkunder i form af boligforeninger og energifællesskaber. Energifællesskaber er i Elforsyningsloven
beskrevet i generelle bestemmelser samt i en opfølgende bekendtgørelse fra 2021 om energifællesskaber, som kræver at netselskaber skal samarbejde med disse
nye fællesskaber og sikre, at de får rimelige vilkår.
Mens der i dag er detaljerede regler for tilslutning af husholdninger og virksomheder, er der altså ingen konkrete retningslinjer for energifællesskaber. Der
eksisterer også en uklar praksis på området, idet Energistyrelsen har fastslået, at de mener, at et forbrugssted kan omfatte en eller flere matrikler i nærheden af
8
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Henvendelse af 15/7-2022 fra Ulrik Jørgensen, Gunnar Olesen og Erik Christiansen (på vegne af VE-gruppen) om anmodning om foretræde vedr. energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
hinanden, mens nogen netselskaber henholder sig til formuleringen i Elforsyningsloven, der taler om en matrikel eller bygninger, der går på tværs af flere matrikler.
Dette er afgørende for, om det samlede energifællesskab kan få en fælles tilslutning med en hovedmåler, eller kan kræves opdelt på flere tilsluttede forbrugssteder
med hver deres hovedmåler. Bag ved en hovedmåler vil der være tale om et internt net, hvor de enkelte forbrugende eller producerende enheder vil være tilsluttet
med en bimåler.
I denne sammenhæng har vi drøftet en model for tarifering af disse fællesskaber, som bygger på en kombination af en kapacitetstarif og en kWh‐tarif for at støtte
energifællesskaber i at nedsætte belastningen af det kollektive elnet ved at styre produktion og forbrug. Denne tarifmodel findes endnu ikke, men er en meget
sandsynlig del af en fremtidig løsning.
Rådighedstariffen er i dag i sig selv helt ude af proportioner og følger ikke den godkendte model, bl.a da de kan være større en den almindelige nettarif.
Andre love, bekendtgørelse og forhold, der skaber barrierer
Nr.
24
Barriere
Sideaktivitetsbekendtgørelsen
for almene boliger halter
bagefter
Tinglysningsloven definerer
solceller som bygningsdel
frem for løsøre
Danske bankers og
kreditinstitutioners
betingelser om ejerform og
matrikulering
Årsag
Mangelfuld
opdatering
giver uklarhed
Effekt
Uklarhed ved deltagelse
i fællesskaber og for
størrelsen af anlæg
Principbrud
Administrativ og
økonomisk hindring
for almene boliger
Ændringsforslag
Opdatering med almene boligforeningers og
afdelingers ret tl at deltage i energifællesskaber og
fjernelse af størrelsesbegrænsning på solcelleanlæg
25
26
Ønske om
privat ejerskab
fremfor fælles
ejerskab
Krav om matrikulering
og udstykning i stedet
for andels‐eje øger
omkostninger og skader
fællesskaber
Forskelsbehandler
ejerformer og
begrænser energi‐
fællesskaber
Krav til kreditinstitutioner om at genetablere
finansiering til andelsbaserede ejerformer og større
fokus på betalingsevne frem for handelsværdi
Mens det vil være relativt enkelt af få ajourført Sideaktivitetsbekendtgørelsen, hvilket burde være sket for flere år siden, så viser de to sidste barrierer, at
opbygningen af lovgivningen omkring energisystemet i Danmark har været bundet op på bl.a. matrikler, udstykninger, tinglysninger og ejerformer som i høj grad
har tjent helt andre formål end at sikre en hensigtsmæssig energiinfrastruktur.
9