KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 430: Lovudkast til ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg), fra klima-, energi- og miljøministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 430
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22

KEF Alm.del - Bilag 430

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer

eller produkter fra elektricitet (Power-to-X), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med

elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som

ændret ved § 2 i lov nr. 2605 af 28. december 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 804 af 7. juni 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 1, nr. 2 og 3,

ændres », som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer« til: » på

terræn og søer«.

§ 6, stk. 1, nr. 4,

udgår », som nettilsluttes«.

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 41«: » eller ikke er nettilsluttet« og »solcelleanlæg

tilsluttet i egen forbrugsinstallation« ændres til: »solcelleanlæg som er tilsluttet i egen forbrugsin-

stallation eller ikke er nettilsluttet«.

§ 21, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »vandkraftslav,«: »som er nettilsluttet, og«.

§ 22, stk. 8,

indsættes efter » om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater,

jf. § 24, stk. 4,«: »om tilsyn«

§ 25, stk. 3,

indsættes efter » nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg,«: »

om tilsyn«

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 4« til »stk. 5«

§ 29, stk. 4,

indsættes efter »programmer og af konkrete projekter (VVM), om«: » tilsyn og

om tilladelseshavers «

Efter

§ 29 a,

indsættes:

»§ 29 b Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår og

krav i tilladelser efter §§ 22, 25 og 29.«

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 430: Lovudkast til ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg), fra klima-, energi- og miljøministeren

UDKAST

10.

§ 35 c, stk. 3 og 4

§ 35 d, stk. 3 og 4

ændres »2024« til: »2022«.

11.

Efter § 35 f indsættes:

»§

35 g.

Denne bestemmelse omhandler investeringsstøtte i form af tilskud til opstilling af for-

søgsvindmøller, der direkte tilsluttes det kollektive net.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for arbejdets påbegyndelse og efter an-

søgning give tilsagn om tilskud til vindmøller omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 2, herunder om følgende:

1) Støtteberettigede omkostninger, støtteintensiteten, tilskudsloft, samt tilskuddets størrelse og be-

regning.

2) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt

tilskud efter denne bestemmelse.

3) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud og for at kunne få udbetalt tilskud efter denne

bestemmelse.

4) Vilkår i tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud,

herunder vilkår om tilbagebetaling af for

meget udbetalt tilskud, og helt eller delvis bortfald af tilsagn.

5) Kriterier for

udvælgelse

af ansøgninger om tilskud, herunder eventuelt lodtrækning,

hvis den

samlede ansøgte sum overstiger tilskudspuljens størrelse, jf. stk. 4, nr. 3.

Stk. 4.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbe-

taling af tilskud, herunder om

1) ansøgningsproceduren,

2) ansøgningsperioder og

3) tilskudspuljernes størrelse.

Stk. 5.

Ministeren fører tilsyn med at reglerne i denne bestemmelse og regler udstedt i medfør heraf

samt eventuelle betingelser og vilkår i tilsagn overholdes.«

12.

§ 43, stk. 1

stk. 2, 1.

2. pkt.,

ændres »35 f« til: »35 g«.

13.

§ 43 k, stk. 1,

indsættes efter »produktion«: »og anvendelse«.

14.

§ 43 k, stk. 2,

indsættes efter »udbud«: »af støtte til produktion, jf. stk. 1, «.

15.

§ 43 k

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Klima-, energi og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til anvendelse, jf. stk.

1.«

16.

§ 51

indsættes som

stk. 6:

UDKAST

»Stk.

Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 43, f,

stk. 1, eller § 43 g, stk. 1, overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristil-

læg og markedspris, beregner Energistyrelsen et negativt pristillæg. Hvis markedsprisen i 1 time

har oversteget det samlede beløb for pristillæg og markedspris, modregnes det overskydende be-

løb i Energistyrelsens udbetaling af pristillæg.«

17.

§ 55, stk. 2

§ 56, stk. 1,

ændres »35 f« til: »35 g«.

18.

I § 59, indsættes efter »samt disses koncernforbundne virksomheder«: », tilladelsesindehavere«

§2

I lov nr. 504 af 23. maj 2018 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsy-

ning og lov om Energinet (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og

overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og ga-

rantifonden for visse solcelleanlæg m.v.) foretages følgende ændring:

[Af lovtekniske grunde ophæves de ændringer, der endnu ikke er sat i kraft.]

§3

I lov nr. 499 af 1. maj 2019 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Støtteordninger

til forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den

kommunale indsigelsesret m.v.) foretages følgende ændring:

[Af lovtekniske grunde ophæves de ændringer, der endnu ikke er sat i kraft.]

§4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr.

13-15.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1-4, om anvendelsesområdet for VE-ordningerne finder ikke anvendelse for projek-

ter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1.

januar 2023. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler anvendelse.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Po-

wer-to-X)

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ændring af VE-ordningerne

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Adgang til negativt pristillæg

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Tilsyn med elproducerende anlæg på havet

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

Indledning

Formålet med lovforslaget er for det første at implementere dele af

Klimaaftale om grøn strøm

og varme 2022

indgået den 25. juni 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Fol-

keparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om omlægning af støtte til for-

søgsvindmøller i 2023-2024 fra driftsstøtte til investeringsstøtte, samt at sikre lovhjemmel til at

ordningen også kan omfatte forsøgsvindmøller på hav. Støtten til forsøgsvindmøller foreslås

UDKAST

videreført for at udbygge Danmarks position som globalt forgangsland inden for udviklings- og

demonstrationsprojekter på vindområdet.

Med

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

af 22. juni 2020 blev der indgået aftale om, at

202 mio. kr. (2020-priser) reserveres til forsøgsmøller i 2022-24 for at styrke forskning- og

udviklingsaktiviteter inden for vindenergi. Dette lovforslag udmønter de heri reserverede mid-

ler for de resterende 162,7 mio. kr. (2020-priser) ved at bemyndige ministeren til at etablere en

investeringsstøtteordning for forsøgsvindmøller på land for årene 2023 og 2024. Derudover

blev der i

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

af 24. juni 2022 afsat 100 mio. kr. til en

pulje til test af havvindmøller med udbetaling i 2024. Lovforslaget udmønter også disse midler,

ved at bemyndige ministeren til at etablere en investeringsstøtteordning for forsøgsvindmøller

på hav.

Da støttemodellen ændres fra driftsstøtte til investeringsstøtte, vil støtteordningen blive videre-

ført i nye bestemmelser, og de eksisterende støtteordninger vil blive sat til at udløbe med ud-

gangen af 2022. Det resterende beløb af de reserverede midler udmøntes således med investe-

ringsstøtteordningen for perioden 2023-2024.

Det foreslås, at de nærmere regler om investeringsstøttemodellen, herunder ansøgningsproces-

sen, fastsættes ved bekendtgørelse.

Lovforslaget har for det andet til formål at sikre, at der også kan afholdes udbud af støtte til

anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X). Den gældende

hjemmel i VE-lovens § 43 bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at afholde

udbud af støtte til produktion af Power-to-X. Det foreslås, at denne bestemmelse udvides, så

ministeren også har hjemmel til at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X. Efter-

som det i de kommende år kan blive relevant at afholde et sådan udbud målrettet anvendelse,

er formålet med lovforslaget, at imødekomme eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler

herom

Lovforslaget har for det tredje til formål at tilpasse anvendelsesområdet for VE-ordningerne

(værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje og garantifon-

den) i forhold til VE-anlæg, der ikke nettilsluttes (VE-anlæg i ø-drift). Formålet er således at

sikre, at værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje omfat-

ter solcelleanlæg i ø-drift. Vindmøller, bølgekraftsanlæg og vandkraftværker i ø-drift er omfat-

tet af VE-ordningerne, men for så vidt angår solcelleanlæg er anvendelsesområdet for værdi-

tabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje i henhold til lovbestem-

melsernes ordlyd afgrænset til solcelleanlæg, som nettilsluttes på henholdsvis terræn og taget

af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

Det har ikke været hensigten at undtage solcelleanlæg i ø-drift fra ordningerne, men da solcel-

UDKAST

leanlæg i ø-drift ikke nettilsluttes, må de gældende regler formentlig fortolkes således, at ord-

ningerne ikke finder anvendelse for sådanne anlæg. Formålet er desuden at sikre, at garantifon-

den ikke finder anvendelse i forhold til VE-anlæg i ø-drift. Det er usikkert, om der i den nær-

meste fremtid etableres VE-anlæg i ø-drift, men da det ikke kan udelukkes foreslås ændringerne

for at fremtidssikre reglerne.

Lovforslaget har for det fjerde til formål, at præcisere, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan fastsætte vilkår om tilsyn i forundersøgelsestilladelser, jf. VE-lovens § 22, etablerings-

tilladelser, jf. VE-lovens § 25 og elproduktionstilladelser, jf. VE-lovens § 29, samt føre tilsyn

med overholdelse af de vilkår, som er fastsat i tilladelserne ved indsættelse af en eksplicit hjem-

mel hertil i loven. VE-lovens bestemmelser giver klima-, energi- og forsyningsministeren mu-

lighed for at fastsætte vilkår i forbindelse med udstedelsen af forundersøgelsestilladelser, etab-

leringstilladelser og elproduktionstilladelser. VE-lovens bestemmelser indeholder ikke en ek-

splicit adgang til at fastsætte vilkår om tilsyn og føre tilsyn med overholdelse af de vilkår, som

er fastsat i tilladelserne. Hjemlen følger indirekte af VE-lovens bestemmelser, men klima-,

energi- og forsyningsministeren finder det hensigtsmæssigt at sikre en eksplicit hjemmel hertil.

Med lovforslaget foreslås det endelig, at det med en eksplicit hjemmel i VE-loven præciseres,

at Energistyrelsen kan foretage modregning i pristillæg for produktion af elektricitet ved an-

vendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse. VE-lovens bestemmelser in-

deholder ikke i dag en eksplicit adgang for Energistyrelsen til at fastsætte et negativt pristillæg

ved udregning og udbetaling af pristillæg, selv om en sådan adgang må indfortolkes i de mate-

rielle bestemmelser i §§ 43 f, stk. 1, og 43 g, stk. 1, om udbetaling af en fast afregningspris, lige

som administrationen er tilrettelagt således, at der allerede i dag modregnes i pristillægget. Den

manglende eksplicitte hjemmel til at fastsætte et negativt pristillæg vurderes umiddelbart at

bero på en utilsigtet redaktionel fejl ved en lovændring i 2008. Fejlen er først blevet rigtig synlig

i forbindelse med, at markedsprisen for produktion af elektricitet fra bl.a. biogas er steget bety-

deligt fra de sidste måneder af 2021 og fortsat ind i 2022. Reglerne om adgang til modregning

ved VE-elproduktion var, inden der blev udarbejdet en lov om fremme af vedvarende energi,

indplaceret i lov om elforsyning. Ved lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedva-

rende energi blev lovgivningen om fremme af produktion af energi ved anvendelse af vedva-

rende energikilder samlet i VE-loven. Der blev dog ikke i den forbindelse overført eller indsat

eksplicitte bestemmelser om Energistyrelsens adgang til at foretage modregning ved anven-

delse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i loven, hvilket bl.a. kan skyldes,

at bestemmelsen om modregning i elforsyningsloven var udgået af denne lov kort tid forinden,

og bl.a. derfor ikke blev medtaget i VE-loven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller

2.1.1. Gældende ret

UDKAST

I lov om fremme af vedvarende energi §§ 35 c og 35 d er der fastsat hjemmel til at give drifts-

støtte til forsøgsvindmøller hhv. inden- og uden for de to nationale testcentre for store vindmøl-

ler ved Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og efter an-

søgning give tilsagn om pristillæg til og med den 31. december 2024. Støtten gives som et

pristillæg til markedsprisen. Ministeren fastsætter puljernes størrelse og antal, samt fastsætter

pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde. Ministeren fastsætter endvidere regler om

loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt samt regler om ansøgning om tilsagn og

udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning,

hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen. Endelig kan ministeren fastsætte

regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.

De nærmere regler for støtteordningerne hhv. inden- og uden for de nationale testcentre er fast-

sat ved bekendtgørelse nr. 2136 af 26. november 2021 om pristillæg til elektricitet fremstillet

på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre og bekendtgørelse nr. 2137 af

26. november 2021 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden

for de to nationale testcentre.

Af bekendtgørelse nr. 2136 af 26. november 2021 om pristillæg til elektricitet fremstillet på

forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre § 8 fremgår det at Energistyrelsen

i 2022 inden for en pulje af 60 MW kan træffe afgørelse om pristillæg til forsøgsvindmøller

inden for de nationale testcentre. Det fremgår endvidere at pristillægget fastsættes til 1,97 øre

pr. kWh, som ydes i en periode på 3 år fra nettilslutningen.

Af bekendtgørelse nr. 2137 af 26. november 2021 om pristillæg til elektricitet fremstillet på

forsøgsvindmøller på land uden for de to nationale testcentre § 8 fremgår det at Energistyrelsen

i 2022 inden for en pulje af 30 MW kan træffe afgørelse om pristillæg til forsøgsvindmøller på

land uden for de nationale testcentre. Det fremgår endvidere at pristillægget fastsættes til 1,54

øre pr. kWh, som ydes i en periode på 20 år fra nettilslutningen.

2.1.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

De gældende støtteordninger for forsøgsvindmøller har siden 2018 uddelt driftsstøtte til for-

søgsvindmøller inden for og uden for de nationale testcentre for store vindmøller, med pristil-

læg fastsat efter de teknologineutrale udbud. I takt med, at kommercielle vindmøller i de tek-

nologineutrale udbud har et stadig mindre behov for støtte til opstilling, bliver det vanskeligere

at fortsætte med den gældende støttemodel for forsøgsvindmøller, hvor pristillæggene er koblet

til de teknologineutrale udbud, da støtten ikke reflekterer de højere udgifter ved forsøg og de-

monstration. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har derfor undersøgt behovet for støtte

UDKAST

til forsøgsvindmøller samt mulighederne for at tildele støtte, og har i forlængelse af anbefalin-

gerne i forsøgsmølleanalysen fra oktober 2021 vurderet, at der er behov for at indføre en ny

støtteordning for forsøgsmøller fra 2023. Forsøgsmølleanalysen blev udarbejdet i forlængelse

af Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fundet, at modsat de faldende omkostninger ved

at opstille kommercielle vindmøller, så er udgifterne ved at udvikle forsøgsvindmøller stigende,

da udviklingen af nye vindmølletyper går hurtigere, og vindmøller har en kortere salgstid, hvil-

ket øger udgifterne til de enkelte vindmølletyper og begrænser tidsrummet, hvor udgifterne kan

blive indvundet. Hertil kommer udfordringer med at realisere testforløb i Danmark grundet be-

grænsede opstillingsmuligheder.

Det forventes, at et evt. fravær af en støtteordning vil påvirke udviklingen af fremtidige vind-

møller negativt.

Den danske førerposition inden for udviklings- og demonstrationsprojekter på vindområdet for-

ventes endvidere at blive udfordret i en skærpet konkurrencesituation. Det er derfor af væsentlig

strategisk betydning for sektoren, at der fortsat ydes støtte til forsøgsvindmøller, og at der sikres

forudsigelighed i adgangen til tilstrækkelige og tidssvarende testfaciliteter til fuldskala vind-

møller tæt på producenternes udviklingsafdelinger i Danmark.

Støtteordningen vurderes at kunne bidrage til bedre rammevilkår for branchen og kan dermed

medvirke til at fasholde Danmarks førerposition inden for vindteknologi samt bidrage til fast-

holdelse af arbejdspladser i en skærpet konkurrencesituation.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer at der er praktiske udfordringer ved at vide-

reføre de gældende driftsstøtteordninger. Ordningen skaber incitament til at producere elektri-

citet, frem for at gennemføre flest mulige typer forsøg, og dermed incitament til at forsøgsvind-

møllerne bliver stående så længe som muligt med henblik på at sikre indtægter fra salg af el-

produktionen. Incitamentet forstærkes, når pristillæggene som ydes i tillæg til markedsprisen,

er faldende. Pristillægget for forsøgsmøller inden for de nationale testcentre er således faldet

fra et beløb i 2018 på 13 øre/kWh for produktion i op til 3 år, og til 1,97 øre/kWh i 2019 og

herefter.

Det leder også til, særligt uden for de nationale testcentre for store vindmøller, at forsøgsvind-

møller står i hele støtteperioden, op til tyve år, eller længere, hvilket kan optage gode teststeder,

efter forsøg og demonstration er ophørt.

UDKAST

Med en investeringsstøtteordning forventes incitamentsstrukturen i højere grad at fremme op-

stillingen af anlæg, hvor forsøgselementet er i fokus, og til at understøtte test på egnede testste-

der ved så vidt muligt at ensarte støttemodellen på tværs af teststeder, end under den nuværende

støttemodel, hvor incitamentsstrukturen er knyttet til størrelsen af elproduktionen. I praksis vil

det betyde, at der ikke skelnes mellem, om forsøgsmøllerne opstilles inden for de nationale

testcentre eller uden for testcentrene.

Investeringsstøtte kan gives som et tilskud og udbetales på én gang i forbindelse med etablerin-

gen af et nyt anlæg, og må ikke være bundet op på produktionen. Det sikrer en større samtidig-

hed i forhold til de omkostninger, der er forbundet med opstillingen af forsøgsmøller, og vil

give en større sikkerhed for opstillerne, og værdien af støtten vil dermed alt andet lige blive

større.

Der kan ydes støtte på op til 45 pct. af de støtteberettigede omkostninger efter reglerne i artikel

41 i den gældende generelle gruppefritagelsesforordning (herefter GBER) om investeringsstøtte

til fremme af energi fra vedvarende energikilder. For etablering af forsøgsvindmøller, er de

fulde etableringsomkostninger støtteberettigede, og støtten skal være uafhængig af elprodukti-

onen.

Da støtten ydes som en funktion af de støtteberettigede omkostninger, samt udbetales ved etab-

lering, forventes incitamentsstrukturen således i højere grad at rette sig mod forsøgselemen-

terne, da støtten ikke er afhængig af produktionsniveauet, samt at opstillerne har mindre incita-

ment til at lade forsøgsvindmøller fortsætte med at producere, efter forsøg og demonstration er

afsluttet.

Det forventes, at scrapværdien, der er den forventede værdi af forsøgsvindmøllen efter testpe-

rioden, vil skulle fratrækkes de støtteberettigede omkostninger.

Den eksisterende opdeling af støtteordningerne med afgrænsede puljer for hvert år, og puljer

opdelt på henholdsvis indenfor og uden for testcentrene øger risikoen for, at projekter enten

ikke kan realiseres, eller at de forsinkes, fordi den pågældende pulje i det pågældende år allerede

er fuldt udnyttet. Branchen efterspørger på den baggrund en større grad af fleksibilitet. Med

flere opdelte puljer kan et enkelt stort projekt også påvirke puljernes størrelse, og dermed om

ansøgere kan forvente at opnå støtte. Endvidere er der, som tilfældet også var tilbage i 2018,

hvor forsøgsmølleordningerne blev etableret, fortsat behov for at forsøgsmøllerne kan søge

støtte i takt med testbehovet, der ikke nødvendigvis harmonerer tidsmæssigt med åbning af

udbudsrunder i forbindelse med de teknologineutrale udbud. Derfor foreslås det, at denne op-

deling fjernes, så der for fremtiden kan ydes tilskud til projekter inden for og uden for testcen-

trene inden for samme pulje.

Med den foreslåede § 35 g i lov om fremme af vedvarende energi bemyndiges klima-, energi-

og forsyningsministeren til at etablere en ny støtteordning for forsøgsvindmøller, der anvender

UDKAST

investeringsstøtte som støttemodel, samt at yde tilsagn om støtte inden for støtteordningen. Det

forventes, at der oprettes puljer, som kan søges efter først-til-mølle-princippet. Puljerne vil blive

oprettet og deres størrelse vil fremgå på Energistyrelsens hjemmeside og forventes ligeledes at

blive lagt på Statens-tilskudspuljer.dk.

De foreslåede bemyndigelser vil endvidere kunne bruges til at give investeringsstøtte til for-

søgsvindmøller på hav og bemyndigelserne er ikke tidsmæssigt begrænset. Der vil dog skulle

afsættes midler på finansloven til eventuel støtte af forsøgsvindmøller efter 2024. Det forventes,

at der vil blive oprettet separate puljer til forsøgsvindmøller på hhv. hav og land, og at støtten

vil blive administreret efter så vidt muligt ens regler, med hjemmel i samme bestemmelse, dog

med hensynstagen til at imødekomme forskelle i støttebehov, for de omfattede forsøgsvindmøl-

ler, og for at sikre at der midler til begge kategorier af forsøgsvindmøller.

Investeringsstøtte til opstilling af forsøgsvindmøller forventes at gives i overensstemmelse med

artikel 41 i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier

af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 som

investeringsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder, idet vindmøller, herunder

forsøgsvindmøller, er omfattet af definitionen af vedvarende energikilder heri. Den nye støtte-

ordning for forsøgsvindmøller skal videreføre de gældende støtteordningers formål med at ud-

bygge Danmarks position som globalt førende inden for udviklings- og demonstrationsprojek-

ter på vindområdet.

Bemyndigelserne i den foreslåede § 35 g i lov om fremme af vedvarende energi forventes at

blive udmøntet i en bekendtgørelse, bl.a. for en smidigere proces omkring åbning af puljer, og

for at skabe mest mulig overskuelighed for betingelserne for at opnå støtte.

Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energi-

styrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som administrerer tilskudsordningen.

For nærmere om den foreslåede § 35 g i lov om fremme af vedvarende energi henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 11 og bemærkningerne hertil.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan give tilsagn om pristillæg efter de gældende støt-

teordninger jf. §§ 35 c og 35 d i lov om fremme af vedvarende energi til og med den 31. de-

cember 2024. I forbindelse med etablering af den nye støtteordning, ændres hjemlen til at give

driftsstøtte til kun at løbe til og med 2022, da den nye støtteordning vil erstatte de hidtil gæl-

dende støtteordninger.

For nærmere om ændringen i §§ 35 c og 35 d i lov om fremme af vedvarende energi henvises

til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10 og bemærkningerne hertil.

UDKAST

2.2. Udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet

(Power-to-X)

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 43 k i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud

af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet i perioden 2022-

2030.

Den gældende bestemmelse i § 43 k bemyndiger således klima-, energi- og forsyningsministe-

ren til at afholde udbud af støtte til produktion af Power-to-X. Bestemmelsen bemyndiger dog

ikke klima-, energi- og forsyningsministeren til at afholde udbud af støtte til anvendelse af Po-

wer-to-X, og ministeren har derfor på nuværende tidspunkt ikke hjemmel til at afholde et sådan

udbud.

2.2.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det kan i de kommende år blive relevant at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-

X. I så fald vil der være behov for en hjemmel i VE-loven, som tager højde for eventuelle

fremtidige politiske initiativer om etablering af en sådan ordning.

Det foreslås derfor, at § 43 k i VE-loven ændres, så klima-, energi- og forsyningsministeren,

udover at kunne afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og produkter

fra elektricitet (Power-to-X), også bemyndiges til at afholde udbud af støtte til anvendelse af

Power-to-X.

Formålet med den foreslåede ændring er at tage højde for eventuelle fremtidige politiske ønsker

og aftaler om udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X. Anvendelse af den foreslåede be-

myndigelse og den konkrete udmøntning af udbuddene vil derfor som udgangspunkt skulle

bygge på en politisk aftale.

Der tages med ændringen ikke stilling til den konkrete udformning af et eventuelt udbud af

støtte til anvendelse af Power-to-X. Støtten vil kunne ydes til anvendelse af en lang række ke-

miske brændstoffer og produkter på grundlag af elektricitet. Det kan f.eks. være brint ved elek-

trolyse, eller viderekonvertering heraf til andre produkter som f.eks. ammoniak, metanol, fly-

brændstof eller kunstgødning.

Udbud af støtte til anvendelse vil f.eks. kunne fremme anvendelsen af Power-to-X i sektorer,

hvor direkte elektrificering ikke er mulig eller forbundet med meget store omkostninger. Dette

kan være sektorer som søfarten og luftfarten samt dele af industrien og dele af den tunge vej-

transport.

UDKAST

Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren afholder udbud, vil den foreslåede bemyndi-

gelse medføre, at ministeren vil kunne fastsætte betingelser for ydelse af støtte i udbudsmateri-

ale, indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale

støtte i overensstemmelse med disse.

Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energi-

styrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som afholder udbuddene, herunder evaluerer

indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet og indgår kontrakter med de vindende til-

budsgivere. Energistyrelsen vil også varetage opgaven med at administrere kontrakter indgået

med vindende tilbudsgivere, herunder udbetaling af støtte.

Udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X vil skulle være i overensstemmelse med EU’s

statsstøtteregler. Dette indebærer bl.a., at udbudsbetingelser, kontrakter med vindende tilbuds-

givere og udbetaling af støtte vil skulle overholde de til enhver tid gældende statsstøtteregler

fra EU. Afhængig af den konkrete udformning af udbuddene, vil støtteordningen skulle stats-

støtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før udbuddene kan afholdes af mini-

steren. Såfremt udbuddene ifølge statsstøttereglerne skal godkendes af Europa-Kommissionen,

vil bemyndigelsen først blive sat i kraft, når og i det omfang godkendelsen foreligger. Det fo-

reslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for bemyndigel-

sens ikrafttræden.

Såfremt udbud afholdes, vil information om udbuddene fremgå af Energistyrelsens hjemme-

side, og der vil også blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Eftersom selve proceduren

for tildeling af støtte skal være gennemsigtig, vil der skulle være en vis grad af offentlighed.

Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen. De endelige ud-

budsbetingelser og kontraktvilkår m.v., vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres

forud for afholdelse af det pågældende udbud.

2.3. VE-anlæg i ø-drift

2.3.1. Gældende ret

Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje og garantifonden

er fem gældende ordninger i VE-lovens kapitel 2. Hensigten med ordningerne er at fremme

udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den

lokale accept af sådanne nye anlægsprojekter.

VE-anlæg, der ikke nettilsluttes (dvs. hverken nettilsluttes i egen forbrugsinstallation fra det

kollektive net eller direkte til det kollektive net), siges at være i ø-drift. Vindmøller, bølge-

kraftsanlæg, vandkraftværker, solcelleanlæg på havet og solcelleanlæg på søer i ø-drift er efter

UDKAST

gældende regler omfattet af VE-ordningerne. For så vidt angår solcelleanlæg på land er anven-

delsesområdet for værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn

pulje i henhold til lovbestemmelsernes ordlyd afgrænset til solcelleanlæg, som nettilsluttes på

henholdsvis terræn og taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik

på opsætning af solceller. Solcelleanlæg på land, der er i ø-drift, kan efter de gældende regler

derfor formentlig ikke anses for at være omfattet af værditabsordningen, salgsoptionsordnin-

gen, VE-bonusordningen og grøn pulje, da sådanne anlæg ikke nettilsluttes.

Reglerne vedrørende garantifonden er uklare, men må formentlig fortolkes således, at garanti-

fonden finder anvendelse for både vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-

værker i ø-drift.

Nedenfor gennemgås gældende regler for de fem ordninger.

2.3.1.1. Værditabs- og salgsoptionsordning

Opstiller af visse VE-anlæg skal i henhold til værditabsordningen betale for det værditab på en

beboelsesejendom, som forårsages ved opstillingen. Opstillere, der skal betale for et værditab

på 1 pct. eller mere af en beboelsesejendommens værdi, skal desuden i henhold til salgsopti-

onsordningen i visse tilfælde tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved

salgsoption. Værditabs- og salgsoptionsordningen reguleres i VE-lovens §§ 6-12.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, at opstillere skal betale for værditab på en beboelsesejen-

dom, som forårsages ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster.

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer, som har en installeret

effekt på 500 kW eller derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer, som har en installeret

effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller

derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn eller sø på 50 kW eller derover, der enten er

nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret

effekt på 500 kW eller derover.

4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er

opført med henblik på opsætning af solceller.

5) Solcelleanlæg på havet.

UDKAST

6) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineu-

tralt udbud efter VE-lovens § 50 d.

7) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 4, at havvindmøller, der etableres efter udbud i et område,

som er udpeget til store havvindmølleparker efter de gældende bestemmelser i VE-lovens § 22,

stk. 3, nr. 1, og § 23, er undtaget fra kravet om betaling af værditab.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 2 og 5, at kravet om betaling af værditab kan nedsættes eller

bortfalde, såfremt ejeren har medvirket til tabet, og at kravet bortfalder, såfremt værditabet ud-

gør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens værdi.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 6, at krav på betaling af værditab forfalder til betaling 8 uger

efter taksationsmyndighedens afgørelse herom.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om værditabsordningen. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 744 af

30. maj 2020 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden (her-

efter bekendtgørelse om værditabsordningen mv.).

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 1 og 3, at opstillere, der forårsager et værditab på en

beboelsesejendom og skal betale herfor efter VE-lovens § 6, skal tilbyde ejeren af beboelses-

ejendommen at købe ejendommen ved salgsoption. Dette omfatter dog ikke opstillere af vind-

møller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller. Har ejeren af beboelsesejendom-

men medvirket til værditabet, kan salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes eller bortfalde.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 2, at retten til at få tilbudt en salgsoption fra en opstiller

omfatter ejere af følgende beboelsesejendomme:

1) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange

vindmøllehøjden fra en vindmølle, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden

om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelsesejen-

dommens værdi.

2) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 200 m fra et

solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, og som i medfør af en afgørelse fra taksa-

tionsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tilkendt værditabsbetaling på over 1

pct. af beboelsesejendommens værdi.

UDKAST

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 4, at krav på at få tilbudt en salgsoption bortfalder, hvis

ejeren af beboelsesejendommen indgår aftale med opstilleren om værditabets størrelse efter

VE-lovens § 7, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 5, at ejeren først skal meddele opstilleren, om ejeren ønsker

at benytte den tilbudte salgsoption, efter taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om vær-

ditabets og salgsoptionens størrelse efter VE-lovens § 7, dog senest 1 år efter første producerede

kilowatt-time. Tidsfristen er dog for landbrugsejendomme altid mindst 6 måneder og for øvrige

ejendomme altid mindst 3 måneder fra det tidspunkt, hvor taksationsmyndighedens afgørelse

efter § 7 foreligger.

Det fremgår af § 6 a, stk. 6, at opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen aftaler tidspunktet

og vilkårene for indfrielsen af den tilbudte salgsoption, når ejeren har meddelt opstilleren, at

ejeren ønsker at benytte salgsoptionen. Allerede udbetalt værditab på beboelsesejendommen

fraregnes ved indfrielse af salgsoptionen.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om salgsoptionsordningen. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om

værditabsordningen mv.

Det fremgår af VE-lovens § 7, stk. 1, at det er taksationsmyndigheden, der træffer afgørelse om

værditabets og salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Taksati-

onsmyndigheden foretager vurderingen og træffer afgørelsen efter vindmøllerne, solcellean-

lægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværkets første producerede kilowatt-time. Opstille-

ren og ejeren af beboelsesejendommen kan uanset 1. pkt. indgå aftale om værditabets og salgs-

optionens størrelse efter VE-lovens § 9, stk. 10. Taksationsmyndighedens afgørelse kan ikke

indbringes for en administrativ myndighed, jf. VE-lovens § 12, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 11, at i sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender værditabsbe-

taling, eller hvor opstilleren skal tilbyde salgsoption, afholder opstilleren sagsomkostningerne

til taksationsmyndigheden og dennes sekretariat. I sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbe-

taling, anvendes indbetalte gebyrer efter VE-lovens § 9, stk. 8, og § 10, stk. 2, til dækning af

taksationsmyndighedens og sekretariatets omkostninger. Øvrige sagsomkostninger afholdes af

klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at opstillere af anlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1,

skal afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for

de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør

for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Opstilleren aftaler tid og sted for mødet

med klima-, energi- og forsyningsministeren.

UDKAST

VE-lovens § 9, stk. 2 og 3, regulerer, hvornår mødet skal afholdes for de forskellige typer af

anlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, og hvornår og hvordan indkaldelse til mødet skal ske.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 4, at indkaldelse skal sendes til ejere og beboere af bygninger

på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i nær- og mellemzonen fra den eller de plan-

lagte vindmølleplaceringer, en afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af

solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker eller en afstand af op til 5 km fra de kyst-

strækninger, der ligger inden for en afstand af 20 km fra den eller de planlagte havvindmølle-

placeringer.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 5, at brevet med den skriftlige meddelelse, jf. VE-lovens §

9, stk. stk. 3, sendes af klima-, energi- og forsyningsministeren til ejere og beboere. Klima-,

energi- og forsyningsministeren videregiver en liste over adresser på bygninger omfattet af VE-

lovens § 9, stk. 4, nr. 1-3, til opstilleren. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver

endvidere en liste til opstilleren over beboelsesejendomme, som er helt eller delvis beliggende

i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i

en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftan-

læg eller vandkraftværker. Opstilleren afholder klima-, energi- og forsyningsministerens udgif-

ter til udarbejdelse af listerne og udsendelse af den skriftlige meddelelse.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende

den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden den skriftlige

meddelelse efter VE-lovens § 9, stk. 3, udsendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal

tillige godkende det orienteringsmateriale om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordnin-

gen, som opstilleren skal udlevere på det offentlige møde, jf. VE-lovens § 9, stk. 1, og kan

pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skøn-

nes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme der er be-

liggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer

eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølge-

kraftanlæg eller vandkraftværker, jf. VE-lovens § 9, stk. 8.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 7, at ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling eller op-

stilling af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker påfører deres beboelsesejen-

dom et værditab, skal anmelde et krav på betaling af værditab og salgsoption til klima-, energi-

og forsyningsministeren inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde, jf. VE-lovens § 9,

stk. 1. Er reglerne om orientering i VE-lovens § 9, stk. 3-6, ikke overholdt, løber anmeldelses-

fristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.

Det fremgår af VE-lovens 9, stk. 8, at ejere ikke betaler sagsomkostninger for behandling af

krav efter VE-lovens § 9, stk. 7 for værditab og salgsoption på beboelsesejendomme, som helt

eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte

UDKAST

vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af

solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilles flere møller i en gruppe, bereg-

nes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller

vandkraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg. Andre ejere betaler samtidig med

anmeldelsen af krav efter VE-lovens § 9, stk. 7, et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom til

klima-, energi- og forsyningsministeren. Gebyret tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilken-

des værditabsbetaling eller sagen bortfalder.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 10, at indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets og

salgsoptionens størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Eje-

ren skal anmelde aftalen til klima-, energi- og forsyningsministeren snarest muligt efter aftalens

indgåelse. En aftale medfører, at anmeldte krav om betaling af værditab og salgsoption bortfal-

der.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 11, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger der videregives til op-

stilleren. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om værditabsordningen mv.

2.3.1.2. VE-bonus

Opstiller af visse VE-anlæg skal tilbyde beboere, der er naboer til det pågældende anlæg et

årligt beløb, der kaldes VE-bonus, svarende til en del af værdien af anlæggets produktion. Den

VE-bonus, man får udbetalt, er ikke et fast beløb, men udregnes på baggrund af den såkaldte

VE-bonussats. Den forventede gennemsnitlige udbetaling fra et typisk solcelleanlæg vil, af-

hængigt af vejr og elpris det pågældende år, være ca. 2.500 kr. årligt. VE-bonussatsen er fast,

men afhænger dog af, hvor mange husstande i et område, der er berettiget til VE-bonus, og som

vælger at søge det, da der er et loft over den samlede udbetaling på 1,5 % af anlæggets produk-

tion. VE-bonus udbetales én gang årligt, i hele anlæggets levetid, og den er skattefri. VE-bonus

reguleres i VE-lovens § 13.

Det fremgår således af VE-lovens § 13, stk. 1, at opstilleren skal tilbyde beboere, der er naboer

til anlægget, en årlig VE-bonus ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.

3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt

udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 2, at § 13, stk. 1, nr. 1, ikke omfatter vindmøller på under

25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der

UDKAST

etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3,

nr. 1, og § 23.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 3, at VE-bonus, som er udbetalt eller udbetales af opstille-

ren efter regler fastsat i medfør af VE-lovens § 13, stk. 4, ikke indgår ved vurdering af, om en

person har ret til ydelser fra det offentlige og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om, hvem der er omfattet af pligten til at tilbyde VE-bonus, herunder om kredsen af

berettigede modtagere, beregningsgrundlaget og størrelsen af VE-bonus, udbetalingstidspunkt,

fastsættelse af sanktion, udbetalingsperiode, frister og renter. Bestemmelsen er udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller,

solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

2.3.1.3. Grøn pulje

Grøn pulje blev oprettet på baggrund af en række analyser, som blev aftalt med energiaftalen

af 29. juni 2018. På baggrund af analyserne blev energiforligskredsen (regeringen og Venstre,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal

Alliance og Alternativet) i november 2019 enige om at oprette en grøn pulje, hvor opstiller ved

opstilling af visse vedvarende energianlæg indbetaler et beløb pr. opstillet MW til en pulje i den

pågældende kommune, hvor VE-anlægget opstilles. Beløbssatserne blev senere hævet som en

del af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, som blev indgået mellem regeringen og

Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Liberal Alliance og Alternativet den 22. juni 2020. Grøn pulje reguleres i VE-lovens § 14.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller senest 14 hverdage efter første producerede

kilowatt-time skal indbetale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje, ved opstilling

af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.

3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at hvis et anlæg er opstillet i flere kommuner, skal beløbet

efter stk. 4 fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den kapacitet i mega-

watt, der opstilles i hver enkelt kommune.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 1, ikke omfatter vindmøller

på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvind-

møller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf.

UDKAST

§ 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Det fremgår desuden, at hvis flere kommunalbestyrelser har vetoret

efter § 22 b, så skal opstilleren fordele og indbetale beløbet efter VE-lovens § 14, stk. 4, ligeligt

mellem de berettigede kommuner. Det fremgår desuden, at der skal betales et beløb efter VE-

lovens § 14, stk. 4, svarende til de VE-teknologier omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1-3, som er

omfattet af hybridanlægget efter VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, at opstillere omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1 og 2, skal

betale et beløb, som svarer til

1) 125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,

2) 165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,

3) 40.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og

4) 92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 5, at kommunalbestyrelsen yder tilskud fra grøn pulje. Er

midlerne i grøn pulje ikke allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunalbestyrel-

sen overføre det af opstilleren indbetalte beløb til statskassen.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

nærmere regler om grøn pulje. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj

2020 om grøn pulje (herefter bekendtgørelse om grøn pulje).

Grøn pulje administreres af kommunerne, som indkalder til ansøgning om tildeling af midler

gennem annoncering. Midlerne kan anvendes bredt til kommunale formål, og kommunerne har

bl.a. mulighed for at prioritere, at midlerne tildeles projekter ansøgt af nære naboer til VE-anlæg

samt til grønne tiltag i kommunen.

2.3.1.4. Garantifonden

Garantifonden er en ordning i medfør af VE-lovens § 21, som har til hensigt at fremme ud-

bygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekrafts- og vandkraftsanlæg ved at øge den lo-

kale interesse i sådanne nye projekter.

Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmølle-, sol-

celle-, bølgekrafts- og vandkraftslav og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede

projekter.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe

afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativ-

grupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af

placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndig-

heder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder

UDKAST

dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i VE-lovens § 41, sol-

celleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter udbud,

jf. VE-lovens § 23.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er betinget af, at nedenstående krav

er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles:

1) Vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen har mindst ti deltagere.

2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregi-

streret i CPR på en adresse i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges

opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højst 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller

solcelleanlægget planlægges opstillet. Ved havvind-møller etableret uden for udbud skal bo-

pælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger in-

den for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra

den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelle-

anlæg.

3) Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i lavet eller i initiativgruppen.

4) Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af projektet vurderes som realistisk.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 3, at garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på

markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i VE-lovens § 21, stk. 1. Garantien bortfalder

ved nettilslutningen af anlægget, ved møller dog senest 3 måneder efter at vingerne er opsat

på møllen.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 4, at hvis et projekt ikke gennemføres, kræves udløste ga-

rantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 5, at inden for en ramme på 10 mio. kr. træffer klima-,

energi- og forsyningsministeren afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmølle-

lavet, solcellelavet eller initiativgruppen. Der ydes garanti inden for den til enhver tid dispo-

nible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 6, at VE-lovens § 21, stk. 1-5, også gælder for bølgekrafts-

og vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftan-

læg, beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftanlæg.

2.3.1.5. Opstilleres oplysningspligt

UDKAST

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at opstillere af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraft-

anlæg og vandkraftværker efter anmodning skal meddele klima-, energi- og forsyningsministe-

ren de oplysninger, der er nødvendige for administration af og tilsyn med værditabs-, salgsop-

tions- og VE-bonusordningens gennemførelse og evaluering af værditabs-, salgsoptions- og

VE-bonusordningen samt grøn pulje.

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. Bestemmelsen er udmøntet i be-

kendtgørelse om værditabsordningen mv., bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om

VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker

og bekendtgørelse om grøn pulje.

2.3.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den teknologiske udvikling medfører, at

der inden for den nærmeste fremtid kan blive etableret VE-anlæg i ø-drift. Ministeriet vurderer

derfor, at der er behov for at ændre anvendelsesområdet for VE-ordningerne i to henseender for

at fremtidssikre reglerne.

Det ene ændring vedrører det forhold, at anvendelsesområdet for værditabsordningen, salgsop-

tionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje i forhold til solcelleanlæg på land, dvs. på

terræn og solcelleanlæg på taget af eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på

opsætning af solceller, i henhold til lovbestemmelsernes ordlyd, bl.a. er afgrænset til solcelle-

anlæg, der ”nettilsluttes”. Det er derfor ministeriets vurdering, at reglerne må fortolkes således,

at ordningerne ikke omfatter solcelleanlæg på land i ø-drift, da de ikke nettilsluttes (dvs. hver-

ken nettilsluttes i egen forbrugsinstallation fra de kollektive net eller direkte til det kollektive

net).

Der er tale om en utilsigtet afgrænsning i gældende ret ved anvendelsen af ordet ”nettilsluttes”,

og ministeriet vurderer, at solcelleanlæg på land i ø-drift skal være omfattet af ordningerne

således, at det i forhold til anvendelsesområdet for ordningerne er uden betydning om anlægget

skal etableres i ø-drift eller nettilsluttes. Vindmøller, bølgekraftsanlæg, vandkraftværker, sol-

celleanlæg på havet og solcelleanlæg på søer i ø-drift er efter gældende regler omfattet af VE-

ordningerne.

Det forslås derfor, at solcelleanlæg på land i ø-drift omfattes af værditabsordningen, salgsopti-

onsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje på samme måde som andre solcelleanlæg på

land.

UDKAST

Den anden ændring vedrører det forhold, at anvendelsesområdet for garantifonden formentlig

må anses for generelt at omfatte VE-anlæg i ø-drift. Betingelserne for ydelse af garanti i hen-

hold til reglerne om garantifonden medfører dog formentlig i praksis, at ordningen ikke vil være

relevant for sådanne anlæg.

Ministeriet vurderer, at det ikke har været hensigten, at garantifonden skal finde anvendelse for

projekter vedrørende VE-anlæg i ø-drift, men at reglernes eventuelle anvendelse i forhold til

VE-anlæg i ø-drift i stedet er et udtryk for, at der ikke blev taget højde for sådanne anlæg i

forbindelse med reglernes vedtagelse.

Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav og

andre lokale initiativgrupper og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede VE-pro-

jekter.

Efter gældende regler omfatter garantifonden ikke VE-anlæg, der nettilsluttes i egen forbrugs-

installation, hvor en betydelig del af elproduktionen forbruges af elproducenten selv, og mini-

steriet vurderer, at ordningen heller ikke skal gælde for projekter vedrørende VE-anlæg i ø-

drift, idet hele elproduktionen fra sådanne anlæg forbruges af elproducenten selv, og dermed

ikke ledes ud på det kollektive net.

Det foreslås derfor, at reglerne om garantifonden ændres således, at det kommer til at følge af

bestemmelsens ordlyd, at ordningen ikke finder anvendelse i forhold til projekter om VE-anlæg

der ikke nettilsluttes.

For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, og bemærknin-

gerne hertil.

2.4. Adgang til negativt pristillæg

2.4.1. Gældende ret

I henhold til lovens § 43 f, kan klima-, energi- og forsyningsministeren for elektricitet produ-

ceret på anlæg, som anvender biogas, yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammen-

lagt med markedsprisen udgør 82,5 øre pr. kWh. Tilsvarende kan ministeren i henhold til lovens

§ 43 g for elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved bio-

masse, yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen udgør

82,5 øre pr. kWh.

Der er ikke i VE-loven i dag en eksplicit bestemmelse, der klart og tydeligt fastslår, at der er

mulighed for at modregne en høj markedspris i beregning og udbetaling af pristillæg efter § 43

f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1. En sådan eksplicit bestemmelse fandtes i de tidligere regler i elfor-

syningsloven, men udgik som følge af en utilsigtet redaktionel fejl ved en lovændring i 2008.

UDKAST

En sådan adgang til modregning må dog stadig indfortolkes i bestemmelserne om en fast pris-

afregning, idet det i loven fastsatte beløb for markedspris og pristillæg udgør et loft, hvorefter

anlæg ikke er berettiget til en højere afregning, jf. førnævnte bestemmelser i §§ 43 f og 43 g.

Energistyrelsen administrerer reglerne på dette grundlag. Modregning er et relevant tiltag at

bringe i anvendelse, hvor markedsprisen i sig selv overstiger det faste samlede beløb for pris-

tillæg og markedspris, der er fastsat i bestemmelserne.

Det fremgår af lovens §§ 43 f, stk. 1, 3. pkt. og 43 g, stk. 1, 3. pkt., at anlægsejeren med virkning

fra et årsskifte kan vælge at modtage pristillæg efter bestemmelsernes stk. 2 i stedet for en fast

prisafregning efter stk. 1. Ejeren kan således vælge at modtage pristillæg i tillæg til markeds-

prisen i stedet for fast afregning. Vælger ejeren at modtage pristillæg efter stk. 2, afhænger

virksomhedens indtjening af, hvordan markedsprisen for el udvikler sig, da støttemodtageren

ud over pristillægget også modtager markedsprisen for el. Valg af støttemodel er bindende,

indtil der med virkning fra et årsskifte kan vælges ny støttemodel.

Det følger af § 51 i VE-loven, at netvirksomhederne på timebasis indberetter mængden af den

elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af bl.a. §§ 43 f og 43 g, til Energistyrelsen.

Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen. Af bestem-

melsens stk. 2, nr. 1, følger endvidere, at markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg

omfattet af bl.a. §§ 43 f og 43 g, fastsættes på timebasis som spotprisen for elektricitet i det

pågældende område. Med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs,

Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for pågældende område, jf. § 51, stk. 3.

VE-lovens § 52 fastsætter bl.a., at Energinet skal sælge elproduktion fra andre VE-elprodukti-

onsanlæg, herunder anlæg omfattet af §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1, på Nordpool og udbetale

salgssummen til anlægsejeren. Energinet har udliciteret denne opgave til virksomheden Vind-

stød A/S.

Opgaven med at udbetale pristillæg efter §§ 43 f og 43 g, er delegeret fra klima-, energi- og

forsyningsministeren til Energistyrelsen, jf. [bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021]

om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Energistyrelsen fik per 1. januar 2018 overdraget

opgaven med administration af støtte til vedvarende energi fra Energinet.

I lovens § 51, stk. 4 og 5, er der eksplicitte bestemmelser om modregning og negativt pristillæg,

men de vedrører andre VE-støtteordninger (forsøgshavvindmøller, vindmøller på markedsvil-

kår og husstandsvindmøller og solceller), og ikke støtten til biogas og forgasningsgas fremstillet

ved biomasse.

Energistyrelsen fører tilsyn med, at de støtteberettigede anlæg ikke er genstand for overkom-

pensation. Der er et forbud mod overkompensation i de EU-retlige statsstøtteregler.

UDKAST

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at VE-loven fremadrettet bør in-

deholde en eksplicit adgang til at foretage modregning ved anvendelse af et negativt pristillæg,

når der ydes økonomisk støtte på baggrund af fast prisafregning efter §§ 43 f, stk. 1 eller 43 g,

stk. 1. Det vurderes at være en redaktionel fejl, at bestemmelse om adgang til modregning udgik

ved en lovændring i 2008, hvor hjemmelsgrundlaget for biogasstøtte i forbindelse med elpro-

duktion blev flyttet fra lov om elforsyning til lov om fremme af vedvarende energi i 2008. En

adgang til at foretage modregning kan imidlertid udledes af det eksisterende regelgrundlag.

Med den foreslåede præcisering af denne adgang i en klar og udtrykkelig bestemmelse sikres

der dog klarhed uden for enhver tvivl om, at producenter af elektricitet ikke kan opnå en afreg-

ning pr. kWh, der overstiger den for året fastsatte afregningspris pr. kWh, når markedsprisen

på elektricitet i sig selv overstiger denne.

2.5. Tilsyn med elproducerende anlæg på havet

2.5.1. Gældende ret

Når et nyt elproduktionsanlæg på havet skal etableres og producere elektricitet, kræver det en

række tilladelser fra forskellige myndigheder, herunder fra klima-, energi- og forsyningsmini-

steren.

Opstiller af elproduktionsanlæg på havet skal for det første have en forundersøgelsestilladelse

efter VE-lovens § 22. Tilladelser til forundersøgelser gives enten til vinderen af de statslige

udbud eller efter modtagelse af ansøgning gennem åben dør ordningen.

For at opnå tilladelse til forundersøgelse efter ansøgning skal en række betingelser være opfyldt.

Tilladelsen er blandt andet betinget af, at ansøgeren har den fornødne tekniske og finansielle

kapacitet, og om området, hvor udnyttelse af vedvarende energi skal finde sted, er relevant.

Tilladelsen kan endvidere betinges af vilkår, herunder om de forhold, som skal undersøges, om

rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte

forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og

lign, jf. VE-lovens § 22, stk. 8.

Opstiller af et elproduktionsanlæg på havet skal for det andet have en etableringstilladelse efter

VE-lovens § 25. For at opnå tilladelse til etablering af elproducerende anlæg på havet skal en

række betingelser være opfyldt. Disse betingelser er beskrevet i kapitel 3 i VE-loven og øvrig

sektorlovgivning, herunder lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro-

jekter (VVM) (miljøvurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021. Til-

ladelsen er blandt andet betinget af, at ansøgerne har ret til at udnytte en forundersøgelsestilla-

delse efter § 24 i VE-loven, og at ansøgerne har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Tilladelsen kan endvidere betinges af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, instal-

UDKAST

lationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt øko-

nomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift,

herunder ophold og beboelse, jf. VE-lovens § 25.

Derudover skal elproduktionsanlæg på havet have en elproduktionstilladelse til at producere

strøm, jf. § 29 i VE-loven. Tilladelsen er betinget af, at ansøgeren kan dokumentere, at vilkår

stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af kon-

krete projekter (VVM) og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt. En tilladelse efter § 29 gives

som udgangspunkt for 25 år og kan efter ansøgning forlænges. Der kan i tilladelsen stilles vil-

kår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at

sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), om tilsynsforplig-

telse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende

de nævnte forhold.

Det følger af VE-lovens § 58, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgninger om tilladelse, herunder

de tilladelser, der er nævnt i § 22, § 25, og § 29, og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladel-

serne. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling

i Energistyrelsen nr. 1460 af 25. juni 2021 § 1, stk. 2.

Det følger af VE-lovens § 59, at klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og

Energiklagenævnet i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelse

af tilsyn hos Energinet, andre elproduktionsvirksomheder, samt disses koncernforbundne virk-

somheder og berørte forbrugere kan indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen

af deres opgaver.

Det følger af VE-lovens § 71, at klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet

kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i henhold til

loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Det følger af § 72, stk. 1, nr. 4, i VE-loven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning straffes med bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 eller 29

uden tilladelse.

Det følger af § 72, stk. 1, nr. 5, i VE-loven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning straffes med bøde den, der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter

§§ 22, 24, 25 og 29.

UDKAST

Det følger af § 72, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning straffes med bøde den, der underlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven,

herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Det følger af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 7, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning straffes med bøde den, der undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59.

Det følger endelig af § 72, stk. 1, nr. 8, i VE-loven, at medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning straffes med bøde den, der meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren,

Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter

anmodning undlader at afgive oplysninger.

Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi-, forsyningsministerens kompetencer delegeres til

Energistyrelsen. Opgaven med at føre tilsyn er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse

nr. [1514 af 25. juni 2021], således at Energistyrelsen foretager og administrerer tilsynet.

Energistyrelsen fører i dag tilsyn med vilkårene i forundersøgelsestilladelser, jf. VE-lovens §

22, etableringstilladelser jf. VE-lovens § 25 og elproduktionstilladelser jf. VE-lovens § 29. Der

føres primært et distancetilsyn, hvori der påses, at de bagvedliggende selskaber har den for-

nødne tekniske og finansielle kapacitet til at drive og nedtage parkerne samt at miljøvilkårene

i tilladelserne, jf. §§ 22, 25 og 29 overholdes. Derudover føres der i mindre omfang et fysisk

tilsyn, hvor det påses om miljøvilkårene i tilladelser overholdes. Energistyrelse indhenter i for-

bindelse med udøvelsen af tilsyn blandt andet oplysninger om tilladelsesindehavers tekniske og

økonomiske forhold, herunder årsregnskaber.

Energistyrelsen fastsætter derudover i etableringstilladelser vilkår om, at tilladelsesindehaveren

skal faciliteter transport i forbindelses med tilsyn.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er med energiaftalen af 29. juni 2018 indgået aftale om, at der skal udbydes tre havvind-

mølleparker med en kapacitet på mellem 800 – 1000 MW inden udgangen af 2030. Der er

efterfølgende indgået flere aftaler om yderligere udbygning af havvind, herunder i Delaftale af

6. december 2021 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-

sten, Alternativet og Kristendemokraterne om investeringer i et fortsat grønnere Danmark, og

Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 mellem regeringen og Venstre Sociali-

stisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det konservative folkeparti, Dansk folkeparti,

Liberale Alliance, Alternative og Kristendemokraterne. Derudover er der set en øget interesse

for etablering af havvindmølleparker uden for udbud (den såkaldte åben-dør-ordning). Der for-

ventes derfor, at der i de kommende år, vil blive etableret en række havvindmølleparker.

UDKAST

Derudover er flere elproduktionstilladelser for de havvindmølleparker, som blev etableret i star-

ten af år 2000 ved at nå deres udløbsdato. Dette giver et øget behov for at føre tilsyn med blandt

andet, at tilladelsesindehavere har den tekniske og finansielle kapacitet til at kunne foretage

nedtagning og oprydning af parkerne. Der ses derudover et stigende antal ansøgninger om le-

vetidsforlængelse af eksisterende ældre parker, hvilket kræver ekstra vedligehold af parkerne

grundet udløb af designlevetid og dermed også et øget tilsyn med at vedligeholdskravene over-

holdes.

Klima-, energi- og forsyningsministeriet foreslår derfor, at det med en eksplicit hjemmel i VE-

loven præciseres, at klima-, energi- og forsyningsministeren har mulighed for at fastsætte vilkår

i forbindelse med udstedelsen af forundersøgelsestilladelser, etableringstilladelser og elproduk-

tionstilladelser samt føre tilsyn med forundersøgelses-, etablerings- og elproduktionstilladelser,

som udstedes med hjemmel i VE-lovens §§ 22, 25 og 29.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende solcelleanlæg i ø-drift, kan potentielt have en positiv

indvirkning på den lokale accept af projekter vedrørende sådanne anlæg og dermed også med-

føre positive konsekvenser i forhold til delmål 7.2., hvorefter andelen af vedvarende energi i

det globale energimix skal øges væsentligt inden 2030. Det er imidlertid stor usikkerhed om,

hvorvidt det bliver aktuelt med solcelleanlæg i ø-drift, og hvilken karakter sådanne eventuelle

anlæg vil have. Det forventes, at ændringen højst vil have begrænset klimamæssige konsekven-

ser.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med elproducerende anlæg på havet

vurderes ikke at medføre konsekvenser for FN’s verdensmål.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller medfører

indirekte en igangsættelse af konkrete initiativer til reduktion af Danmarks eller andre landes

drivhusgasudledninger (verdensmål 13). Lovforslaget implementerer støtteordninger til for-

søgsvindmøller, hvilket skal skabe incitament til yderligere forskning og udvikling for i særde-

leshed mere effektive vindmøller og lavere LCOE (Levelized Cost of Energy). Opstilling af

forsøgsvindmøller vil samtidig medføre, at fossile brændstoffer vil blive fortrængt.

Denne del af lovforslaget har derfor i første omgang primært indirekte positive konsekvenser

for FN’s verdensmål, men der forventes på sigt at opstå afledte positive konsekvenser af den

yderligere forskning for en række af FN’s verdensmål, herunder verdensmål 7.1. for universel

adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris, verdensmål 7.2. for

andelen af vedvarende energi i det globale energimix og verdensmål 7.3. om fordobling af den

globale hastighed for forbedring af energieffektivitet.

UDKAST

Indflydelsen af de indirekte positive konsekvenser for FN’s verdensmål er vanskelig at kvanti-

ficere, da konsekvenserne er indirekte.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af kemiske brænd-

stoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) vil have konsekvenser for FN’s verdensmål

afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse udmøntes.

Eventuelle konsekvenser kan derfor endnu ikke vurderes. Såfremt bemyndigelsen udmøntes,

kan der være positive konsekvenser i forhold til delmål 7.2., hvorefter andelen af vedvarende

energi i det globale energimix skal øges væsentligt inden 2030. Udbuddene vil kunne støtte

anvendelse af el fra vedvarende energikilder samt muligvis yderligere udbygning med vedva-

rende energi. Dette skyldes, at Power-to-X-teknologien kan producere grøn brint og andre bæ-

redygtige brændstoffer og produkter ved anvendelse af store mængder vedvarende energi. Po-

wer-to-X kan erstatte fossile alternativer i sektorer, der er svære at elektrificere direkte som

f.eks. luftfarten, søfarten samt dele af den tunge landstransport og industrien.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt pristillæg og lovforslagets § 1, nr. 7

samt §§ 2 og 3 vedrørende ændringer af lovteknisk karakter vil ikke medføre konsekvenser for

FN’s verdensmål.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 1-4 vedrørende VE-anlæg i ø-drift medfører potentielt øgede administra-

tive omkostninger af begrænset omfang for Energistyrelsen og Taksationsmyndigheden i for-

bindelse med at solcelleanlæg i ø-drift omfattes af VE-ordningerne. Det er usikkert, om der vil

blive opført solcelleanlæg i ø-drift omfattet af VE-ordningerne, og det forventes, at der højest

vil blive tale om få anlæg inden for den nærmeste fremtid. Omkostningerne vurderes derfor

ikke at være væsentlige.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrører tilsyn med elproducerende anlæg på havet. Idet

der er tale om en præcisering af den gældende retstilstand, medfører ændringerne ikke materi-

elle ændringer eller øgede økonomiske eller administrative omkostninger for klima-, energi- og

forsyningsministeriet eller det offentlige i øvrigt.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller finansie-

res forventeligt med 162,7 mio. kr. (2020-priser) til forsøgsvindmøller på land fra energiaftalen

af 29. juni 2018, der blev reserveret i klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 af 22. juni

2020 og 100 mio. kr. fra Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022 til for-

søgsvindmøller på hav. Da støtten ændres fra driftsstøtte til investeringsstøtte vil udgiftsprofilen

ændre sig, da midlerne forventes udbetalt over en væsentligt kortere periode og fordi midlerne

forventes udgiftsført på tidspunktet for meddelelse af tilsagn om støtte. Det forventes at støtten

fordeles på tilsagn for halvdelen af de afsatte midler i henholdsvis 2023 og 2024. Yderligere

støtte, eksempelvis støtte efter 2024, forudsætter at der afsættes midler hertil.

UDKAST

Det vurderes umiddelbart, at afledte implementeringskonsekvenser for staten er begrænsede.

Energistyrelsen administrerer i forvejen de gældende støtteordninger for forsøgsvindmøller, og

det forventes ikke umiddelbart, at de nye støtteordninger for forsøgsvindmøller, markant vil

ændre det nødvendige arbejde med at administrere disse, om end der dog vil være behov for

ændringer.

De foreslåede ændringer vurderes generelt ikke umiddelbart at øge omfanget af Energistyrel-

sens opgaver væsentligt. En eventuel forøgelse af opgaver, forventes således afholdt inden for

de afsatte midler.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller vurderes

ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af kemiske brænd-

stoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) vil have økonomiske konsekvenser og imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse udmøntes. Formålet med bemyndigelsen er at imødekomme even-

tuelle fremtidige og endnu ukendte politiske aftaler og ønsker. Lovforslagets eventuelle konse-

kvenser for det offentlige kan derfor endnu ikke vurderes.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt pristillæg, vil ikke have økonomiske

konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet der alene er tale om en

præcisering af de gældende regler om pristillæg iht. støtteordningerne i §§ 43 f og g. Admini-

strationen af en modregningsadgang vil blive videreført uændret af forslaget. Der er pt. en del

støttemodtagende anlæg (mellem 50-100), der er reguleret efter § 43 f, stk. 1., mens der kun er

et fåtal anlæg (under 10), der er reguleret efter § 43 g, stk. 1.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lovforslagets § 1, nr. 16.

Lovforslagets § 1, nr. 7 samt §§ 2 og 3 vedrører ændringer af lovteknisk karakter, der ikke

vurderes at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for klima-, energi- eller for-

syningsministeriet eller det offentlige i øvrigt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende VE-anlæg i ø-drift vil medføre økonomiske omkostnin-

ger for opstillere af sådanne anlæg, der er forbundet med ordningerne eftersom solcelleanlæg i

ø-drift omfattes af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn

pulje. Omkostningerne for den enkelte opstiller vil afhænge af det pågældende anlægs størrelse

og øvrige karakter samt omfanget og karakteren af beboelse i området omkring anlægget. At

solcelleanlæg i ø-drift omfattes af ordningerne vil samtidig kunne have positive økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet ved at fremme lokal accept af etablering af sådanne anlæg. Der

UDKAST

er stor usikkerhed om, hvorvidt der vil blive opført solcelleanlæg i ø-drift omfattet af ordnin-

gerne, og hvilken karakter sådanne eventuelle anlæg vil have. Det forventes, at der højest vil

blive tale om få anlæg inden for den nærmeste fremtid. Det er på denne baggrund ikke muligt

at estimere de samlede økonomiske konsekvenser, men det vurderes, at der vil være tale om

mindre konsekvenser.

At solcelleanlæg i ø-drift omfattes af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonus-

ordningen og grøn pulje vil også medføre de administrative omkostninger for opstiller af så-

danne anlæg, der er forbundet med ordningerne, herunder afholdelse af offentligt møde om

ordningerne. Da det forventes, at der højest vil blive opført få solcelleanlæg i ø-drift omfattet

af ordningerne inden for den nærmeste fremtid vurderes det, at der vil være tale om mindre

konsekvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med havvindmølleparker vurderes ikke,

at medføre øgede økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der er

tale om en præcisering af den gældende retstilstand, og at ændringerne dermed ikke medfører

materielle ændringer

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller vurderes

ikke at have negative økonomiske omkostninger for erhvervslivet.

Det forventes at investeringsstøtteordningen vil have positive økonomiske konsekvenser for

fabrikanter og opstillere af forsøgsvindmøller svarende til den forventede bevillingsmæssige

ramme på 162,7 mio. kr. til forsøgsvindmøller på land samt 100 mio. kr. til forsøgsvindmøller

på hav fratrukket udgifter til administration af ordningen.

De nærmere regler for støtte til forsøgsvindmøller vil blive fastsat ved bekendtgørelse, men det

forventes at ordningen vil føre til en tidligere udbetaling af støtte end den hidtidige driftsstøtte-

ordning og i større omfang sikre at de afsatte midler til forsøgsvindmøller på land bliver udbe-

talt.

De foreslåede ændringer vedrørende denne del af lovforslaget vurderes alene at have admini-

strative konsekvenser for de virksomheder, der søger om støtte gennem den frivillige støtteord-

ning til forsøgsvindmøller.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af den foreslåede støtteordning for

forsøgsvindmøller forventes ikke at ændre sig markant i forhold til de gældende støtteordninger

for forsøgsvindmøller. Det forventes ikke, at processen med at ansøge om støtte, vil være en

væsentlig større administrativ byrde, end at ansøge om støtte efter de gældende støtteordninger.

De administrative konsekvenser forventes udelukkende at berøre virksomheder, der søger støtte

gennem ordningerne.

UDKAST

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af kemiske brænd-

stoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) vil have økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet m.v. afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede bemyndi-

gelsesbestemmelse udmøntes. Formålet med bemyndigelsen er at imødekomme eventuelle

fremtidige og endnu ukendte politiske aftaler og ønsker. Lovforslagets eventuelle konsekvenser

for erhvervslivet m.v. kan derfor endnu ikke vurderes.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt pristillæg har ikke økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., da den blot tydeliggør gældende ret. Som an-

ført under afsnit 4 om de økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige videreføres den nuværende administration af støtteordningerne efter §§ 43 f, stk. 1

og 43 g, stk. 1 uændret. Formålet med forslaget om at indsætte en eksplicit hjemmel til at prak-

tisere modregning i lovens § 51 er alene at præcisere den gældende retstilstand. Erhvervslivet i

form af modtagere af støtte til elproduktion fra biogas vil ikke opleve ændringer i Energistyrel-

sens administration som følge af forslaget.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante i relation til lovforslagets § 1,

nr. 7 og 16 samt §§ 2 og 3, idet der ikke er tale om ny erhvervsrettet regulering.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 1-12,16-18, samt §§ 2 og 3 vedrørende VE-anlæg i ø-drift, tilsyn med

elproducerende anlæg på havet, investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, adgang til negativt

pristillæg samt ændringer af lovteknisk karakter vurderes ikke at medføre administrative kon-

sekvenser for borgerne.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af kemiske brænd-

stoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) vil have administrative konsekvenser for bor-

gerne afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse udmøntes.

Lovforslagets eventuelle konsekvenser kan derfor endnu ikke vurderes. Lovforslaget forventes

dog ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende VE-anlæg i ø-drift kan potentielt have en positiv indvirk-

ning på den lokale accept af projekter vedrørende sådanne anlæg og dermed også have positive

klimamæssige konsekvenser. Det er imidlertid stor usikkerhed om, hvorvidt det bliver aktuelt

med solcelleanlæg i ø-drift, og hvilken karakter sådanne eventuelle anlæg vil have. Det forven-

tes derfor, at ændringen højst vil have begrænsede positive klimamæssige konsekvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med havvindmølleparker er en præcise-

ring af den gældende retstilstand, og at ændringerne dermed ikke medføre materielle ændringer,

UDKAST

vurderes det, at ændringerne hverken medfører positive eller negative klimamæssige konse-

kvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller vurderes,

at have indirekte positive klimamæssige konsekvenser. Lovforslaget foreslår en støtteordning,

der tilskynder til forsøg og demonstration af vindmøller, der i sig selv bidrager til realiseringen

af et fossilfrit elnet samt til udvikling og opsætning af mere effektive vindmøller.

Denne del af lovforslaget kan også give indirekte positive klimamæssige konsekvenser globalt

set gennem tilskyndelse til teknologiudvikling. Derudover opstilles der i forbindelse med forsøg

og demonstration vindmøller, der producerer energi fra vedvarende energikilder, der kan for-

trænge produktion af energi fra fossile energikilder i elsystemet.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af kemiske brænd-

stoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) vil have klimamæssige konsekvenser afhæn-

ger af, hvorvidt og hvorledes den forslåede bemyndigelse udmøntes. Lovforslagets eventuelle

konsekvenser for klimaet kan derfor endnu ikke vurderes. Ved udmøntning af bemyndigelsen

vil udbuddene potentielt kunne medvirke til opfyldelsen af Danmarks mål om 70 procent re-

duktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 og klimaneutralitet senest i 2050. Po-

wer-to-X kan bidrage med CO

-reduktioner ved bl.a. at erstatte fossile brændstoffer i en række

svært omstillelige sektorer som f.eks. søfarten og luffarten.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 16, samt §§ 2 og 3 vedrørende adgang til negativt og ændringer af

lovteknisk karakter, har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende VE-anlæg i ø-drift, kan potentielt have en positiv ind-

virkning på den lokale accept af projekter vedrørende sådanne anlæg og dermed fremme ud-

bygningen af solenergi. Konsekvenserne ved en øget udbygning af solenergi vurderes at være

neutral i forhold til naturmæssige konsekvenser og vurderes at være positive i forhold til miljø-

mæssige konsekvenser, hvis solcelleanlæg opstilles på landbrugsjord, der hermed overgår til

ekstensiv drift. Det er imidlertid stor usikkerhed om, hvorvidt det bliver aktuelt med solcelle-

anlæg i ø-drift, og om sådanne anlæg vil blive opstillet på landbrugsjord.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med havvindmølleparker er en præcise-

ring af den gældende retstilstand, og at ændringerne dermed ikke medføre materielle ændringer,

vurderes det, at ændringerne hverken medføre positive eller negative miljømæssige konsekven-

ser.

UDKAST

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller vurderes ikke

at have direkte negative miljø- og naturmæssige konsekvenser. Lovforslaget foreslår en støtte-

ordning til fabrikanter og opstillere af forsøgsvindmøller, der vil skulle have en række tilladel-

ser, inden de enkelte vindmøller kan opstilles, herunder nødvendige tilladelser efter reglerne

om miljøvurdering mv. Støtteordningen skal tilskynde til etablering af forsøgsvindmøller, der

ellers ikke ville være blevet etableret. I den forstand har støtteordningen indirekte miljø- og

naturmæssige konsekvenser, omend den forventeligt vil begrænse sig til et mindre antal vind-

møller.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af kemiske brænd-

stoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) vil have miljø- og naturmæssige konsekvenser

afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse udmøntes. For-

målet med bemyndigelsen er at imødekomme eventuelle fremtidige og endnu ukendte politiske

aftaler og ønsker. Lovforslagets eventuelle konsekvenser for natur og miljø kan derfor endnu

ikke vurderes.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 16, samt §§ 2 og 3 vedrørende adgang til negativt pristillæg og

ændringer af lovteknisk karakter, vurderes ikke at have hverken positive eller negative miljø-

og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets § 1, nr. 1-6, 8-9 og nr. 18 vedrørende VE-anlæg i ø-drift og tilsyn med havvind-

mølleparker indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller udgør

statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, men vurderes at være forenelig med det indre

marked, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 3, da det forventes at ordningen kan tilrettelægges

inden for rammerne af Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning for stats-

støtte (Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af

støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 med senere

ændringer).

Idet ordningen forventes at blive tilrettelagt inden for rammer af Europa-Kommissionens gene-

relle gruppefritagelsesforordning, vil ordningen være undtaget fra anmeldelsespligten i EUF-

Traktatens artikel 108, stk. 3, hvorfor det ikke er nødvendigt at afvente Europa-Kommissionens

godkendelse af ordningen. Det forventes, at støtteordningerne vil kunne træde i kraft den 1.

januar 2023.

Det forventes, at der kommer ændringer i de relevante bestemmelser i Europa-Kommissionens

generelle gruppefritagelsesforordning. Det forventes ikke at skabe problemer for ordningen,

UDKAST

men den konkrete udmøntning af støtte vil følgelig afhænge af den til enhver tid gældende EU-

retlige statsstøtteregulering.

Formålet med støtten er at understøtte opstilling af forsøgsvindmøller. Der ydes støtte til op-

stilling og nettilslutning af fuldskala forsøgsmøller, der opfylder nærmere fastsatte kriterier med

henblik på at sikre testelementet. Kriterierne fastsættes nærmere på bekendtgørelsesniveau.

Volumen og intensitet af støtte forventes ligeledes begrænset af forordningens grænser. Det

forventes endvidere at der sættes yderligere grænser for støtteintensiteten og støttevolumen pr.

vindmølle i den konkrete udmøntning af støtteordningen på bekendtgørelsesniveau.

De forventede støttemodtagere er fabrikanter og opstillere af forsøgsvindmøller, og det forven-

tes at støtten, såfremt der modtages fyldestgørende ansøgninger om tilsagn der overstiger de

afsatte midler, vil blive udmøntet efter et først-til-mølle-princip.

Støtten forventes ikke at påvirke den indbyrdes konkurrence mellem opstillerne, da støtten ind-

rettes, så lige situationer tilbydes lige vilkår. Støtten kan dog isoleret set give opstillere og pro-

ducenter af vindmøller en fordel i forhold til andre teknologier, hvorfor der kan være en mindre

påvirkning af konkurrence mellem de forskellige teknologier.

Lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X bemyndi-

ger klima-, energi- og forsyningsministeren til at afholde udbud af støtte til anvendelse af ke-

miske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X). Et sådan udbud vil skulle være

i overensstemmelse med de til enhver til gældende statsstøtteregler fra EU. Afhængig af den

konkrete udformning af udbuddene, vil disse også skulle anmeldes til og godkendes af Europa-

Kommissionen, før ministeren kan afholde udbuddene. Dette betyder, at afholdelse af udbud,

kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte skal overholde de til enhver

tid gældende statsstøtteregler fra EU og Europa-Kommissionens eventuelle statsstøttegodken-

delse. Såfremt udbuddene skal godkendes af Europa-Kommissionen, vil bemyndigelsen tidligst

kunne træde i kraft, når og i det omfang denne godkendelse foreligger. Det foreslås derfor, at

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for bemyndigelsens ikrafttræden.

Der skal desuden bl.a. tages forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold

til indretning af udbuddene.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt pristillæg relaterer sig til støtteordnin-

ger, der er godkendt af EU-Kommissionen. Forslaget præciserer alene gældende ret, hvorefter

der sker modregning i støtten, når markedsprisen på el ligger over den faste afregningspris.

Lovforslagets § 1, nr. 7 samt §§ 2 og 3 vedrører ændringer af lovteknisk karakter, der ikke

indeholder EU-retlige aspekter.

UDKAST

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [8. juli 2022 til den 19. august 2022] været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

Nej

UDKAST

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4, at opstillere skal betale for værditab på en beboel-

sesejendom, som forårsages ved opstilling af følgende:

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer, som har en installeret ef-

fekt på 500 kW eller derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer, som har en installeret effekt

på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra

et andet solcelleanlæg på terræn eller sø på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har

opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller

derover.

4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført

med henblik på opsætning af solceller.

I § 6 a er der fastsat regler om, at opstillere, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og

skal betale herfor, jf. § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved

salgsoption.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 1, nr. 2, at opstilleren skal tilbyde beboere, der er naboer til

anlægget, en årlig VE-bonus ved opstilling af solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr.

2-4.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at opstiller senest 14 hverdage efter første producerede

kilowatt-time skal indbetale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje, ved opstilling

af solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4.

Solcelleanlæg i ø-drift er solcelleanlæg, der ikke nettilsluttes, dvs. som hverken nettilsluttes i egen

forbrugsinstallation fra det kollektive net eller direkte til det kollektive net. De gældende regler

må formentlig fortolkes således, at solcelleanlæg på land, der er i ø-drift, ikke er omfattet af reg-

lerne om værditab i § 6, salgsoption i § 6 a, VE-bonus i § 13 og grøn pulje i § 14 samt de tilknyttede

regler i §§ 7, 9-12 og 14 a, da det efter ordlyden af § 6, stk. 1, nr. 2-4, kun er solcelleanlæg på land,

der nettilsluttes, som er omfattet.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 6, stk. 1, nr. 2

at », som nettilsluttes på terræn, og

solcelleanlæg på søer« ændres til: »på terræn og søer«.

UDKAST

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 6, stk. 1, nr. 4,

at », som nettilsluttes« udgår.

De foreslåede ændringer vil medføre, at solcelleanlæg på land, der er i ø-drift, vil blive omfattet

af reglerne om betaling for værditab på beboelsesejendomme i § 6 på samme måde som solcelle-

anlæg, der nettilsluttes på terræn, eller som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i

bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

De foreslåede ændringer vil desuden medføre, at de solcelleanlæg i ø-drift, der vil blive omfattet

af § 6, stk. 1, nr. 2-4, også vil blive omfattet af reglerne om salgsoption i § 6 a, VE-bonus i § 13

og grøn pulje i § 14 samt af de tilknyttede regler i §§ 7, 9-12 og 14 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe af-

gørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgrup-

per for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af place-

ringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med

henblik på at opstille én eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke møller,

som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i VE-lovens § 41, solcelleanlæg tilsluttet i

egen forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. VE-lovens § 23.

VE-lovens § 21, stk. 2-5, indeholder nærmere regler om betingelser og vilkår for ydelse af ga-

ranti.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 6, at VE-lovens § 21, stk. 1-5, også gælder for bølgekrafts- og

vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftanlæg,

beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftanlæg.

VE-anlæg i ø-drift er VE-anlæg, der ikke nettilsluttes, dvs. som hverken nettilsluttes i egen for-

brugsinstallation fra det kollektive net eller direkte til det kollektive net. De gældende regler må

formentlig fortolkes således, at anvendelsesområdet for garantifonden omfatter VE-anlæg i ø-drift.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

at efter »§ 41« indsættes: »eller ikke

er nettilsluttet«, og at »solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation« ændres til: »solcellean-

læg som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller ikke er nettilsluttet«.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 21, stk. 6, 1. pkt.,

at efter »vandkraftslav,« indsættes:

»som er nettilsluttet, og«.

UDKAST

De foreslåede ændringer vil medføre, at garantifonden ikke finder anvendelse i forhold til projekter

om VE-anlæg i ø-drift, da sådanne anlæg ikke nettilsluttes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterri-

toriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat. Forundersøgelser og

efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsy-

ningsministeren.

Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 22, stk. 8, kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rappor-

tering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forunder-

søgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign. Op-

listningen af hvilke krav klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om i forun-

dersøgelsestilladelserne er ikke udtømmende, og klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte øvrige vilkår efter en konkret vurdering i hver enkelt behandling af forundersøgelsestilladel-

serne.

Det foreslås, at der i VE-lovens

§ 22, stk. 8,

efter »om ministerens adgang til at benytte forunder-

søgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, « indsættes: »om tilsyn«. Det præciseres derved, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om tilsyn i forundersøgelsestilladelserne.

Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fast-

sætte vilkår i forundersøgelsestilladelsen om, at tilladelsesindehaveren vil skulle fremsende doku-

mentation for, at tilladelsesindehaveren benytter sig af de miljømæssige foranstaltninger, som fast-

sættes i forundersøgelsestilladelser med henblik på tilsyn, jf. VE-lovens § 59. Det kunne f.eks.

være krav om fremsendelse af dokumentation for, at de alene foretager undersøgelser uden for

sælers og marsvins parring- og yngelperioder eller fremsendelse af dokumentation for, at støjni-

veauet fra forundersøgelserne har været under de fastsatte grænseværdier, hvis forundersøgelses-

tilladelserne fastsætter vilkår herom. Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 9.

Det betyder endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte

vilkår i forundersøgelsestilladelser om, at ansøger vil skulle stille transport- og opholdsfaciliteter

til rådighed i forbindelse med tilsynet. Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 9.

UDKAST

Den foreslående ændring er en præcisering af den gældende retstilstand, og indebærer ikke mate-

rielle ændringer. Der henvises i øvrige til punkt 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

ovenfor.

Til nr. 6

Det følger af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand eller

vind med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive zone samt væsent-

lige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi-

og forsyningsministeren.

Det følger af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte

en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne

tekniske og finansielle kapacitet.

Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 25, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren betinge godkendelse af elproduktionsanlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, ind-

retning, installationer, opstilling, drift, nedtagning, sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg,

samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering af

drift, herunder ophold og beboelse. Oplistningen af hvilke krav klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte vilkår om i etableringstilladelserne er ikke udtømmende, og klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte øvrige vilkår efter en konkret vurdering.

Det foreslås, at der i VE-lovens

§ 25, stk. 3,

efter »nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning

af anlæg «. indsættes: »om tilsyn«. Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte vilkår om tilsyn i etableringstilladelserne.

Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fast-

sætte vilkår i etableringstilladelser om, at tilladelsesindehaveren vil skulle fremsende dokumenta-

tion for, at de til stadighed har den fornødne finansielle og tekniske kapacitet med henblik på tilsyn,

jf. VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være dokumentation i form af

UDKAST

årsregnskaber, herunder bestemte nøgletal eller aftaler om drift og vedligeholdelse (O&M aftaler),

eller en uafhængige vurderinger af omkostningerne forbundet med nedtagning af parken i forbin-

delse med vurderingen af sikkerhed for afvikling af anlægget. Det betyder endvidere, at klima-,

energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i etableringstilladelsen om,

at tilladelsesindehaver vil skulle fremsende dokumentation for, at tilladelsesindehaveren benytter

sig af de miljømæssige foranstaltninger, som fastsættes i etableringstilladelsen. Det kunne f.eks.

være dokumentation for, at de anvender bobbelgardiner i forbindelse med pælenedramning eller

bortskræmmer havpattedyr inden installation af fundamenter, eller dokumentation for opfyldelse

af øvrige vilkår i etableringstilladelsen.

Det betyder derudover, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte

vilkår i etableringstilladelsen om, at ansøger vil skulle stille transport- og opholdsfaciliteter til

rådighed i forbindelse med tilsynet. Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 9.

Den foreslåede ændring er en præcisering af den gældende retstilstand, og indebærer ikke materi-

elle ændringer. Der henvises i øvrige til punkt 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

ovenfor.

Til nr. 7

Det følger af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må førsttages i drift med

henblik på udnyttelse af energi, når tilladelsen hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsmini-

steren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges.

Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for en kortere tidsrum.

Der blev med lov nr. 1201 af 15. november 2017 i § 29, indsat en ny stk. 4 i VE-lovens § 29,

hvormed der blev givet klima-, energi- og forsyningsministeren en mulighed for i særlige situati-

oner at kunne give dispensation til, at et elproduktionsanlæg på havets drives midlertidigt uden

elproduktionstilladelse. Endvidere blev der med lov nr. 1201 af 15. november 2017 indsat en hen-

visning i § 29, stk. 1, til stk. 4.

Med lov nr. 2065 af 21. december 2020 blev der indsat et nyt stk. 2 i VE-loven § 29, samtidig blev

de tidligere stk. 2-5 til stk. 3-6. I den forbindelse blev den gældende § 29, stk. 1, ikke konsekvens-

rettet, således at der henvises til stk. 5 i stedet for stk. 4.

Det foreslås, at henvisningen i VE-lovens §

29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres fra stk. 4 til stk. 5.

Som konsekvens af ændres stk. 4 til stk. 5.

Der er tale om en konsekvensrettelse affødt af ændringerne ved lov nr. 2065 af 21. december 2020.

ændringen vil sikre, at der fremover korrekt henvises til dispensationsadgangen i § 29, stk. 5.

UDKAST

Til nr. 8

Det følger af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af

25, stk. 1, først må tages i drift med

henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsmini-

steren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges.

Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.

Det følger endvidere af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer,

at vilkår stillet efter

§§

22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM) og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.

Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29, stk. 4, kan der i tilladelsen stilles vilkår, her-

under om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre frem-

tidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering

af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), om tilsynsforpligtelse i forhold til det

samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.

Oplistningen af hvilke krav klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om i el-

produktionstilladelser er ikke udtømmende, og klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte øvrige vilkår efter en konkret vurdering.

Det foreslås, at der i VE-lovens

§ 29, stk. 4,

efter

»programmer

og af konkrete projekter (VVM),

indsættes:

»tilsyn

og om tilladelseshavers«. Det præciseres derved, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsættes vilkår om tilsyn i elproduktionstilladelser.

Bestemmelsen præciserer, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte

vilkår om tilsyn i elproduktionstilladelsen. Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og for-

syningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i elproduktionstilladelser om, at tilladel-

sesindehaveren vil skulle fremsende dokumentation for, at de til stadighed har den fornødne finan-

sielle og tekniske kapacitet med henblik på tilsyn, jf. VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være do-

kumentation i form af fremsendelse af årsregnskaber, herunder bestemte nøgletal eller aftaler om

drift og vedligeholdelse (O&M aftaler) , og en uafhængig tredjemandsvurdering af omkostnin-

gerne forbundet med nedtagning af parken, i forbindelse med vurderingen af sikkerhed for afvik-

ling af anlægget. Det betyder endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil

kunne fastsætte vilkår i elproduktionstilladelser om, at tilladelsesindehaver vil skulle fremsende

dokumentation for, at tilladelsesindehaveren benytter sig af de miljømæssige foranstaltninger, som

fastsættes i elproduktionstilladelsen. Det kunne f.eks. være dokumentation for, at de anvender bob-

belgardiner i forbindelse med pælenedramning eller bortskræmmer havpattedyr inden installation

af fundamenter, eller dokumentation for at de har gennemført anlægsprojektet under hensynstagen

til beskyttede områder, dokumentation i forhold til opfølgende fugleundersøgelser, der viser hvor-

UDKAST

dan fugle reagerer på havvindmølleparker efter etablering, hvis dette er påkrævet i elproduktions-

tilladelsen. Det betyder eksempelvis også, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte vilkår om, at opstiller skal foretage yderligere inspektioner af parker med henblik på, at

sikre den rette vedligeholdelse af parker. Det kunne f.eks. være relevant i forbindelse med, at

klima-, energi- og forsyningsministeren udsteder en levetidsforlængelse af elproduktionstilladel-

sen, hvor der er et øget behov for, at kunne påse parkens behov for vedligeholdelse og restlevetid.

Den foreslåede bestemmelse præciserer endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren som

hidtil vil kunne fastsætte vilkår i elproduktionstilladelser om, at ansøger vil skulle stille transport-

og opholdsfaciliteter til rådighed i forbindelse med tilsyn. Det vil eksempelvis kunne betyde, at

der f.eks. vil kunne fastsættes vilkår om, at tilladelsesindehaveren vil skulle stille transport- og

opholdsfaciliteter samt intern transport til rådighed i forbindelse med udøvelse af tilsyn med ek-

sempelvis de fastsatte miljøvilkår eller om tilladelsesindehavere foretager den rette vedligehol-

delse. Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9.

Den foreslående ændring er en præcisering af den gældende, og indebærer ikke materielle ændrin-

ger. Der henvises i øvrige til punkt 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor.

Til nr. 9

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgang til at udnytte energi fra vand og vind på søterri-

toriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat. Forundersøgelser og

efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi og forsy-

ningsministeren.

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og

vind med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone

samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra

klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår endvidere af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i

drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, jf. dog stk. 4. Ministeren kan dog efter § 29, stk. 5, i VE-loven i særlige tilfælde

give tilladelse til, at et anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt drives uden den tilladelse, der

kræves efter stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til forundersøgelser gives til områder, hvor

klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Tilladelse

gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.

UDKAST

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 2, at en virksomhed for at opnå en etableringstilladelse, skal

have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Det er endvidere en betingelse for udstedelse

af etableringstilladelser, at der foreligger en godkendt forundersøgelsesrapport for området, jf. VE-

lovens § 24.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at elproduktionstilladelse kan gives, når ansøger dokumen-

terer, at vilkår stillet efter §§22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer

og af konkrete projekter og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.

Den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 2, i VE-loven, indebærer, at virksomheder, som

meddeles tilladelse efter VE-lovens bestemmelser, skal betale omkostningerne til tilsyn med over-

holdelse af vilkår i tilladelsen. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om betaling for

myndighedsbehandling i Energistyrelsen nr. 1460 af 25. juni 2021 § 1, stk. 2.

Den gældende bestemmelse i § 59, indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren, forsy-

ningstilsynet og Energiklagenævnet, i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse

med udøvelsen af tilsyn hos Energinet, andre elproduktionsvirksomheder samt disse koncernfor-

bundne virksomheder og berørte forbrugere kan indhente oplysninger, som er nødvendige til va-

retagelsen af deres opgaver.

Det følger af VE-lovens § 71, at klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet

kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i henhold til loven,

bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 4, i VE-loven, at medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning straffes med bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 eller

29 uden tilladelse.

Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 5, i VE-loven, at den, der tilsidesætter vilkår i en godken-

delse eller tilladelse efter §§ 22, 24, 25 og 29 straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning.

Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, at den, der undlader at efterkomme påbud

eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold straffes med bøde med-

mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 7, at den, der undlader at afgive oplysninger som omhand-

let i § 59 straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

UDKAST

Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 8, i VE-loven, at den, der meddeler klima-, energi- og

forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende op-

lysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger straffes med bøde medmindre hø-

jere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger af den foreslåede

§ 29 b,

at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med

overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter §§ 22, 25 og 29.

Bestemmelsen præciserer for det første, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil

kunne føre tilsyn med vilkår, som bliver fastsat i forundersøgelsestilladelser, jf. VE-loven § 22,

stk. 8. Det vil f.eks. kunne være fysisk tilsyn, hvor det påses, at tilladelsesindehaveren benytter sig

af de miljøforanstaltninger, som fastsættes i forundersøgelsestilladelsen, som eksempelvis at ar-

bejdet alene sker i et bestemt tidspunkt på året, hvis dette er påkrævet af hensyn til f.eks. sæler og

marsvin parrings- og yngleperiode, i forundersøgelsestilladelsen. Det vil ligeledes kunne være et

distancetilsyn, hvor tilladelsesindehaver vil skulle fremsende dokumentation for, at de efterkom-

mer de miljøvilkår, som er fastsat i forundersøgelsestilladelsen.

Bestemmelsen præciserer for det andet, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil

kunne føre tilsyn med vilkår, som bliver fastsat i etableringstilladelser, jf. VE-loven § 25, stk. 3.

Det vil f.eks. kunne være et fysisk tilsyn, hvor der påses, hvorvidt at tilladelsesindehaver benytter

sig af boblegardiner eller langsom opstart af nedramning af monopæle, hvis dette er påkrævet i

etableringstilladelsen. Det vil ligeledes kunne være et distancetilsyn, hvor det f.eks. påses om til-

ladelsesindehaver fortsat har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til fortsat at drive,

vedligeholde og evt. nedtage havvindmølleparker eller hvor det påses om tilladelsesindehaver ef-

terkommer de miljøvilkår, som er fastsat i etableringstilladelsen på baggrund af efterspurgt og

fremsendt dokumentation herfor..

Bestemmelsen præciserer for det tredje, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil

kunne føre tilsyn med samtlige vilkår, som bliver fastsat i elproduktionstilladelser, jf. VE-lovens

§ 29, stk. 4. Det vil f.eks. kunne være tilsyn med vilkår om tilladelsesindehaver har den fornødne

tekniske og finansielle kapacitet til drive, vedligeholde og evt. nedtage elproducerende anlæg på

havet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil løbende kunne vurdere, hvorvidt der sker æn-

dringer i tilladelsesindehaverens finansielle og tekniske kapacitet, der har relevans for etablerings-

tilladelser eller elproduktionstilladelser og de vilkår, som er opstillet i disse.

For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt tilladelsesindehaver har den fornødne finansielle kapacitet

forventes det, at tilsynet som hidtil vil skulle gennemføres på baggrund af indhentede af årsregn-

skaber, herunder relevante nøgletal. Det forventes endvidere, at tilsynet som hidtil vil skulle gen-

nemføres på baggrund af indhentede af oplysninger om tilstrækkeligheden i de stillede sikkerheder

for anlægs afvikling og nedtagning, estimat af omkostninger til nedtagelse af anlæg, oplysninger

om typen af garantier eller henlæggelser til nedtagning og størrelsen af evt. bankgarantier eller

UDKAST

henlæggelser ved årets udgang. For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt tilladelsesindehaveren har

den fornødne tekniske kapacitet forventes det, at tilsynet som hidtil vil skulle gennemføres på

baggrund af f.eks. indhentede aftaler om drift og vedligeholdelse (O&M aftaler), udtalelser om,

hvorvidt der er sket ændringer i teknisk kapacitet m.v., vindmølleparkens produktion det seneste

regnskabsår, møllernes gennemsnitlige rådighed, om der er møller som har haft længerevarende

eller hyppige driftstop, om parken forventes at kunne holdes i drift til tilladelsens udløb, om der er

tilknyttet en af sikkerhedsstyrelsens godkendt driftsleder og dokumentation herfor samt om parken

overholder krav om service og vedligehold, jf. Bekendtgørelse nr. 1773 af 30. november 2020 om

teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v. Herefter forventes det, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil påse, hvorvidt tilladelsesindehavere til stadighed har den finansielle

og tekniske kapacitet. Tilsynet af den tekniske og finansielle kapacitet vil skulle sikre, at tilladel-

sesindehaveren til stadighed har den tekniske og finansielle kapacitet til at drive, vedligeholde og

evt. nedtage elproducerende anlæg på havet, og at tilladelsesindehaveren ikke kun ved tidspunktet

for udstedelsen af tilladelsen, besidder den tekniske og finansielle kapacitet. Vurderingen af, om

en virksomhed besidder den fornødne tekniske og finansielle kapacitet vil bero på et konkret skøn.

For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt at tilladelsesindehaver overholder vilkår i forundersøgelses-

, etablerings- og elproduktionstilladelser, forventes det, at tilsynet som hidtil delvist vil skulle gen-

nemføres på baggrund af indhentet dokumentation for, at vilkårene opfyldes og delvist vil skulle

gennemføres på baggrund af fysisk besigtigelse på anlægsområdet. Tilladelsesindehaveren vil som

hidtil skulle stille transport til rådighed for dette tilsyn, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforsla-

gets § 1, nr. 5, 6 og 8.

Den foreslåede § 29 b, i VE-loven, er begrundet i, at det er vurderet hensigtsmæssigt, at det præ-

ciseres, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan føre tilsyn med overholdelse af vilkår, for

det første af hensyn til sikring af, at vilkårene i etablerings- og elproduktionstilladelsen overholdes,

som blandt andet er begrundet i miljøhensyn, for det andet til sikring af, at tilladelsesindehavere

besidder den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, ikke blot på ansøgningstidspunktet men

under hele elproduktionsperioden, således at elproduktionsanlæg drives forsvarligt og af forsvar-

ligt drevne virksomheder, samt for det tredje for at sikre, at tilladelsesindehavere har den tekniske

og finansielle kapacitet til at foretage nedtagning og oprydning, når anlæggene er udtjent eller når

elproduktionstilladelsen udløber.

Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og indeholder ikke mate-

rielle ændringer.

Til brug for tilsyn, vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne indhente oplysninger, jf. VE-

lovens § 59. Dette indebærer blandt andet, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bede

om, at tilladelsesindehavere redegør for, hvorledes elproducerende anlæg på havet vedligeholdes,

hvorledes den tekniske stand vurderes at være samt hvordan produktionen og rådigheden har været

sidste år i forhold til de foregående 3 år. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere

UDKAST

bede om at tilladelsesindehavere oplyser visse finansielle nøgletal baseret på seneste regnskab med

henblik på at belyse selskabets finansielle kapacitet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

endvidere bede om eventuelle garantistilleres finansielle nøgletal og seneste årsrapporter. Der hen-

vises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18 nedenfor.

Tilsynet med overholdelsen af vilkår i tilladelsen er en gebyrfinansieret opgave i overensstem-

melse med § 58, stk. 1, nr. 2, i VE-loven. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om

betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen nr. 1460 af 25. juni 2021 § 1, stk. 2.

Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi-, forsyningsministerens kompetencer delegeres til Ener-

gistyrelsen. Opgaven med at føre tilsyn er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelsen nr. 514

af 25. juni 2021, således at Energistyrelsen foretager og administrerer tilsyn, herunder kan udstede

påbud, jf. VE-lovens § 71 og anmelde forhold, jf. § 72. Der henvises i øvrige til punkt 2.5.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor.

Til nr. 10

Det fremgår af VE-lovens § 35 c, stk. 3 og § 35 d, stk. 3 at klima-, energi- og forsyningsministeren

forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn om pristillæg i perioden fra

den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024, for elektricitet omfattet af hhv. § 35 c, stk.

1 og § 35 d, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 35 c, stk. 4 og § 35 d, stk. 4 at energi-, forsynings- og klimaministeren

fastsætter puljernes størrelse og antal for perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. de-

cember 2024.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 35 c, stk. 3 og 4

§ 35 d, stk. 3 og 4

at »2024« ændres

til »2022«.

Disse ændringer hænger sammen med den foreslåede § 35 g, hvorefter støtteordningerne vil blive

omlagt til investeringsstøtte. Den nye støtteordning bliver ikke videreført i de eksisterende bestem-

melser, da de hidtil anvendte bestemmelser, fortsat anvendes som hjemmel til administration og

udbetaling af pristillæg til forsøgsvindmøller, der allerede har opnået tilsagn eller opnår tilsagn

frem til udgangen af 2022.

De foreslåede ændringer vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan give

tilsagn om pristillæg efter den 31. december 2022.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 11

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

yde investeringsstøtte til forsøgsvindmøller.

Det foreslås med

§ 35 g,

at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne yde

tilskud til forsøgsvindmøller og bemyndiges til at kunne fastsætte en række nærmere regler rela-

teret hertil.

Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energisty-

relsen, jf. bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver og beføjel-

ser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som administrerer tilskudsordningen.

Det foreslås med § 35 g,

stk. 1

bestemmelsen omhandler investeringsstøtte i form af tilskud til

opstilling af forsøgsvindmøller, der direkte tilsluttes det kollektive net.

Det forventes at forsøgsmøller omfattet af stk. 1 vil være vindmøller, der opstilles med henblik på

at udvikle nye vindmølletyper eller til test og afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer

møllens design og kan forbedre vindmøllens driftssikkerhed og udnyttelse af vindenergi. Vind-

møller der har et prototypecertifikat efter § 11 eller et certifikat til fabriksnye vindmøller, der om-

bygges til forsøg og demonstration og hvor der foreligger en forsøgsplan efter § 15 i bekendtgø-

relse nr. 1773 af 30. november 2020 om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v.,

vil være omfattet, men det forventes også at andre typer af forsøgsvindmøller under visse omstæn-

digheder kan omfattes. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Den foreslåede støtteordning vil kun omfatte forsøgsvindmøller, der er direkte tilsluttet til det kol-

lektive elnet, og dermed ikke installationstilsluttede vindmøller, der leverer elektricitet til ejers

eget forbrug.

Det foreslås med § 35 g,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren forud for arbejdets

påbegyndelse og efter ansøgning vil kunne give tilsagn om tilskud til opstilling af forsøgsvind-

møller, der direkte tilsluttes det kollektive net.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne bruges til at give investeringsstøtte til både forsøgsvind-

møller der opstilles på land og på søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Desuden vil

bemyndigelsen kunne bruges også efter 2024. Der vil skulle afsættes midler på finansloven før

bemyndigelsen kan benyttes. Hvis der afsættes midler til både forsøgsvindmøller på land og for-

søgsvindmøller på hav, forventes det, at der vil blive oprettet separate puljer til forsøgsvindmøller

på hhv. hav og land, og at støtten vil blive administreret efter så vidt muligt ens regler, med hjem-

mel i samme bestemmelse, dog med hensynstagen til forskelle i støttebehov for de omfattede for-

søgsvindmøller, og for at sikre, at der midler til begge kategorier af forsøgsvindmøller.

UDKAST

Den foreslåede betingelse om, at tilsagn skal være givet forud for arbejdets påbegyndelse, inde-

bærer, at der ikke må være indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbegyndt arbej-

der eller gennemført indkøb m.v. i relation til den tilskudsberettigede forsøgsvindmølle, før tilsagn

om tilskud skriftligt er meddelt. Ved ”arbejdets påbegyndelse” forstås i overensstemmelse med

definition 23 i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier

af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 og VE-

lovens § 5, stk. 1, nr. 9, enten påbegyndelsen af etablerings-/anlægsarbejdet i forbindelse med

investeringsprojektet eller det første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af

andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først. Erhver-

velse af jord og andet forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og gennemførligheds-

undersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af arbejdet. I forbindelse med virksomheds-

overtagelser er »arbejdets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der er direkte

knyttet til den erhvervede virksomhedsenhed.

Det foreslås med § 35 g,

stk. 3,

at ministeren vil fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 2,

herunder om det, der følger af nr. 1-5. Oplistningen er ikke udtømmende, og ministeren vil således

kunne fastsætte yderligere regler om tilskud, hvis det er nødvendigt.

Det foreslås med § 35 g, stk. 3,

nr. 1,

at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om støtte-

berettigede omkostninger, støtteintensitet, tilskudsloft pr. forsøgsvindmølle og pr. forsøgsvind-

mølletype, samt tilskuddets størrelse og beregning.

Støtten forventes at blive udmøntet inden for gruppefritagelsesforordningens artikel 41 og vil der-

for holdes inden for de her fastsatte beløbsgrænser og grænser for støtteintensitet. Med bemyndi-

gelsen vil det også være muligt at tage højde for fremtidige ændringer i den EU-retlige statsstøtte-

regulering.

Det forventes at de støtteberettigede omkostninger vil omfatte de investeringsomkostninger, der

er direkte nødvendige for opstillingen af en forsøgsvindmølle, mens de ikke vil omfatte afledte

omkostninger af projektet. Ved opgørelsen af de støtteberettigede omkostninger, forventes det at

en række aktiver vil skulle modregnes, eksempelvis forsøgsvindmøllens scrapværdi. De nærmere

regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det forventes at støtteintensiteten og tilskudsloft pr. forsøgsvindmølle vil begrænses inden for

EU’s statsstøtteregler og at tilskudsloftet pr. forsøgsvindmølle vil blive fastsat såvel beløbsmæs-

sigt som procentuelt af de støtteberettigede omkostninger, med henblik på at fordele støtten til et

større antal forsøgsvindmøller. Derudover forventes, at der vil blive fastsat en grænse for mange

identiske forsøgsvindmølletyper, der kan opnå tilsagn, med henblik på at sikre, at støtten fordeles

til flere forskellige forsøgsvindmøllemodeller. Det forventes, at der vil kunne blive fastsat forskel-

lige regler for støtteintensitet, tilskudsloft mv. afhængigt af, om forsøgsvindmøllen placeres på

UDKAST

land eller på hav, da vilkårene for at teste forsøgsmøller på hav vurderes at være væsentligt mere

omkostningstunge end på land. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det forslås med § 35 g, stk. 3,

nr. 2,

at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om den

dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud

efter denne bestemmelse.

Det forventes, at klima-, energi og forsyningsministeren i den forbindelse vil fastsætte regler om,

at opstilling af forsøgsvindmøller dokumenteres med projektregnskaber, tro- og loveerklæringer,

revision m.v., samt regler om en særlig regnskabs- og revisionsinstruks. Der forventes endvidere

at blive fastsat regler om, hvilken dokumentation der skal indsendes i forbindelse med ansøgning

om hel eller delvis udbetaling, herunder dokumentation for, at opstilling af forsøgsvindmøllen eller

relevante dele heraf er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og vilkår for til-

sagnet, og at relevante omkostninger til projektet er afholdt. Der vil også kunne fastsættes regler

om, at oplysninger m.v. skal bekræftes af en revisor.

Der forventes eksempelvis at blive stillet krav om dokumentation for, at forsøgsvindmøllerne op-

fylder definitionen af en forsøgsvindmølle på tidspunktet for nettilslutning, med hensyn til rele-

vante certifikater og lignende. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det foreslås med § 35 g, stk. 3,

nr. 3,

at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betin-

gelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud og for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestem-

melse.

Det forventes, at betingelserne vil fremgå af en bekendtgørelse og blandt andet vil kunne blive

afspejlet i udformningen af tro- og loveerklæringer. Det forventes blandt andet at der vil være

betingelser om at indhente relevante tilladelser og overholde relevant lovgivning. Der forventes

også at blive fastsat betingelser om, at de relevante omkostninger er afholdt, inden ansøgning om

hel eller delvis udbetaling af tilskud.

Desuden forventes, at der fastsættes betingelser om, at ansøger ikke må være en kriseramt virk-

somhed, at arbejdet ikke må være påbegyndt, samt øvrige betingelser med henblik på overholdelse

af de EU-retlige statsstøtteregler.

Der forventes derudover, at der fastsættes betingelser om, at tilsagnsmodtager i hele perioden, hvor

betingelserne for tilskud efter loven eller regler udstedt i medfør af loven skal opfyldes, skal un-

derrette den ansvarlige myndighed, hvis betingelser for at modtage tilskud ikke længere er opfyldt.

Manglende overholdelse af denne underretningspligt forventes at kunne medføre bortfald at tilsagn

og eventuelt bødestraf.

UDKAST

Det forventes endeligt, at der efter bestemmelsen kan fastsættes betingelser forbundet med even-

tuel mulighed for rateudbetaling af tilskuddet.

Det foreslås med § 35 g, stk. 3,

nr. 4,

at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om vilkår i

tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, herunder vilkår om tilbagebetaling af for meget udbe-

talt tilskud, og helt eller delvis bortfald af tilsagn.

Der forventes eksempelvis, at der vil blive fastsat regler om vilkår i form af tidsfrister for opstilling

og nettilslutning af forsøgsvindmøller, samt frist for ansøgning om udbetaling af tilskud efter net-

tilslutning af forsøgsvindmølle

. Desuden vil der kunne fastsættes specifikke vilkår om tilskuds-

modtagers oplysningsforpligtelse ved ændringer, som har indflydelse på projektet, aflæggelse af

projektregnskab, revision, afrapportering, samt at den administrerende myndighed til enhver tid

vil kunne kræve oplysninger om projektets faglige og økonomiske status.

Det forventes derudover at der fastsættes regler for tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte og

regler om helt eller delvis bortfald af tilsagn i visse situationer. Det kan eksempelvis være, hvis til-

sagnsmodtageren eller af denne bemyndigede personer har afgivet urigtige eller vildledende op-

lysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af

tilskud. Det kunne også være i det tilfælde, at betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet

ikke længere opfyldes.

Det forventes, at Energistyrelsen i forbindelse med administration af ordningerne bl.a. vil skulle

påse, at forsøgsvindmøllen er opstillet i overensstemmelse med tilsagnsgrundlaget, herunder pro-

jektbeskrivelsen, og at vilkårene for tilsagnet om tilskud og udbetaling af tilskud er blevet over-

holdt. Er det ikke tilfældet, vil der kunne træffes afgørelse om, at tilsagnet om tilskud helt eller

delvist bortfalder. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det forventes endvidere at der kan fastsættes regler om, at ydede tilskud skal tilbagebetales, ved

afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn. Det forventes, at delvist bortfald af et tilsagn eller

krav om delvis tilbagebetaling eksempelvis vil kunne komme på tale, hvis forsøgsvindmøllen kun

delvist er opført og nettilsluttet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen, forudsat at projektet

alligevel helt eller delvist har opfylder de betingelser og vilkår, der lå til grund for tilsagnet om

tilskud eller udbetaling af tilskud. Det kunne endvidere komme på tale i situationer, hvor der er

foretaget rateudbetalinger, men projektet alligevel ikke realiseres.

Der forventes endvidere at der efter bestemmelsen kan fastsættes regler om, at et allerede meddelt

tilsagn i særlige tilfælde efter ansøgning kan ændres.

Dette vil efter en konkret vurdering også kunne gælde, selvom opstilling af forsøgsvindmøllen er

igangsat. Ændringer vedrørende et meddelt tilsagn vil blandt andet kunne indebære, at opstillingen

UDKAST

af forsøgsvindmøllen ændres, eller at dele af projektet udgår. Ændringer må ikke blive så omfat-

tende, at forsøgsvindmøllen ikke længere i det væsentlige kan anses for indeholdt i den oprindelige

ansøgning. Der vil skulle gennemføres et konkret skøn i hvert enkelt af ovennævnte tilfælde.

De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det foreslås med § 35 g, stk. 3,

nr. 5,

at ministeren vil kunne fastsætte regler om kriterier for

udvælgelse af ansøgninger om tilskud, herunder eventuelt lodtrækning, hvis den samlede ansøgte

sum overstiger tilskudspuljens størrelse.

Det forventes, at tildelingen af tilsagn om tilskud vil ske efter princippet om først-til-mølle, således

at der træffes afgørelse om tilsagn om tilskud, for de projekter som opfylder kriterierne, i den

rækkefølge som Energistyrelsen modtager fyldestgørende ansøgninger i. Hvis flere fyldestgørende

ansøgninger er modtaget samme dag, og disse tilsammen overstiger den resterende bevillingsmæs-

sige ramme, forventes det at Energistyrelsen vil trække lod blandt disse. Det forventes, at ansøgere

vil kunne blive tilbudt et reduceret tilsagn, hvis deres ansøgning overstiger den resterende bevil-

lingsmæssige ramme. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse

Det foreslås med

§ 35 g, stk. 4,

at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af tilskud, herunder om ansøgningsproce-

duren, ansøgningsperioder og tilskudspuljernes størrelse. Oplistningen er ikke udtømmende, og

ministeren vil således kunne fastsætte yderligere regler om ansøgning om tilsagn og ansøgning om

udbetaling af tilskud, hvis det er nødvendigt.

Administrationen af tilskudsordningen vil ske inden for de statslige rammer for tilskudsadmini-

stration og i overensstemmelse med anbefalingerne i bl.a. Økonomistyrelsens vejledninger på om-

rådet. Ansøgninger vil kunne opnå tilsagn inden for den bevillingsramme (tilsagnsramme) for pul-

jen, der er afsat. Når projektet er gennemført, vil der på baggrund af den krævede dokumentation,

overholdelse betingelser og vilkår i tilsagnet og fastsatte frister m.v., kunne ansøges om udbetaling

af tilskuddet, som inden for en udbetalingsramme og svarende til de tilsagn, der er givet, vil kunne

udbetales.

Det foreslås med § 35 g, stk. 4,

nr. 1,

at ministeren vil kunne fastsætte regler om ansøgningspro-

ceduren.

Det forventes at der vil blive fastsat regler om fremsendelse af ansøgninger, hvem ansøgning skal

fremsendes til, behandling af ansøgninger om tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, herunder

selve ansøgningsproceduren, ansøgningens form og indhold samt tidsfrister. Desuden forventes

der at blive fastsat regler om, at der skal anvendes elektroniske standardblanketter, bl.a. til brug

for kontrol. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

UDKAST

Det foreslås med § 35 g, stk. 4,

nr. 2,

at ministeren vil kunne fastsætte regler om ansøgningsperi-

oder.

Det forventes, at Energistyrelsen vil indkalde til ansøgninger og fastsætte en ansøgningsperiode,

som vil blive offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside og på Statens-tilsudspuljer.dk i over-

ensstemmelse med cirkulære nr. 10082 af 26. november 2019 om Statens-tilskudspuljer.dk. Ved

disse ansøgningsrunder vurderes de indkomne ansøgninger i overensstemmelse med de regler, der

vil blive fastsat ved bekendtgørelse. De godkendte ansøgninger vil kunne opnå tilsagn inden for

den bevillingsramme for puljen, der er afsat. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved be-

kendtgørelse.

Det foreslås med § 35 g, stk. 4,

nr. 3,

at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om tilskudspuljernes størrelse.

Hverken puljernes størrelse eller antal er endnu fastlagt. Det foreslås, at ministeren kan fastsætte

disse regler, for at der kan sikres størst mulig målretning af støtten og tilpasning til markedet. Det

forventes at ansøgningspuljerne så vidt muligt inden for de budgetmæssige rammer holdes åben

for løbende ansøgninger. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det foreslås med § 35 g,

stk. 5,

at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med reglerne

i denne bestemmelse og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle betingelser og vilkår i til-

sagn.

Det forventes, at tilsynet skal understøttes af regler om underretningspligt for ansøger. Det forven-

tes at tilsynet skal sikre overholdelse af betingelser og vilkår, der stilles for at kunne give tilsagn

om tilskud, er opfyldt samt, at betingelserne og vilkår for udbetalingen af tilskuddet efter opstilling

af forsøgsvindmøllen er opfyldt.

Afgørelser i henhold til den foreslåede § 35 g vil alene kunne påklages til Energiklagenævnet jf.

VE-lovens § 66. Klager skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet, inden 4 uger efter at

afgørelsen er meddelt.

Det forventes, at der i henhold til VE-lovens § 73 ved bekendtgørelse vil blive fastsat bødestraf

for overtrædelse af reglerne i denne bestemmelse eller vilkår fastsat i medfør af reglerne heri. Det

forventes, at der eksempelvis vil fastsættes regler om bødestraf for afgivelse af urigtige eller vild-

ledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilskud, ansøgning om udbetaling af tilskud

eller ved manglende overholdelse af ansøgers underretningspligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

UDKAST

Det fremgår af VE-lovens § 43, stk. 1, at bestemmelsen indeholder fælles regler for pristillæg og

andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36, 37 og 38-42.

Det fremgår af VE-lovens § 43, stk. 2, at klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f, 36, 37

og 38-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold

af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Klima-, energi-, forsyningsministeren

kan endvidere fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til

elektricitet fra anlæg omfattet af efter §§ 35 a-35 f og 41 skal opgøres.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 43, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt.,

at »35 f« ændres til:

»35 g«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11 om indsættelse af §

35 g, der bemyndiger ministeren til at lave en investeringsstøtteordning til forsøgsvindmøller.

Investeringsstøtten skal være omfattet af de fælles bestemmelser for pristillæg og andre ydelser til

vindmøller.

Til nr. 13

Det fremgår af § 43 k, stk. 1, i VE-loven, at bestemmelsen omhandler udbud af støtte til produktion

af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet. Det fremgår endvidere af § 43 k, stk. 2, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.

Det foreslås, at i § 43 k,

stk. 1,

efter »produktion« indsættes: »og anvendelse«.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af § 43 k, stk. 1, hænger tæt sammen med ændringsfor-

slagene beskrevet nedenfor i § 1, nr. 14 og 15, som ændrer i § 43 k, stk. 2, og indsætter et nyt stk.

3 i § 43 k.

De foreslåede ændring af § 43 k, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren,

udover at kunne afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og produkter fra

elektricitet (Power-to-X), også bemyndiges til at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-

to-X. Med den foreslåede ændring tages højde for eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler

om udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X. Anvendelse af den foreslåede bemyndigelse og

den konkrete udmøntning af eventuelle udbud vil derfor som udgangspunkt skulle bygge på en

politisk aftale.

Der tages med ændringen ikke stilling til den konkrete udformning af eventuelle udbud af støtte

til anvendelse af Power-to-X. Støtten vil kunne ydes til anvendelse af en lang række kemiske

brændstoffer og produkter på grundlag af elektricitet. Det kan f.eks. være brint ved elektrolyse,

eller viderekonvertering heraf til andre produkter som f.eks. ammoniak, metanol, flybrændstof

UDKAST

eller kunstgødning. Afholdelse af udbud vil f.eks. kunne fremme anvendelsen af Power-to-X i

sektorer, hvor direkte elektrificering ikke er muligt eller forbundet med meget store omkostninger.

Dette kan være sektorer som søfarten og luftfarten samt dele af industrien og dele af den tunge

vejtransport.

Såfremt ministeren afholder udbud, vil den foreslåede bemyndigelse medføre, at ministeren vil

kunne fastsætte betingelser for udbuddene i udbudsmateriale og indgå kontrakter med vindende

tilbudsgivere. Ministeren vil endvidere kunne administrere kontrakterne og udbetale støtte i over-

ensstemmelse med disse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i henhold til den foreslåede bemyndigelse kunne af-

holde ét eller flere udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X samt beslutte, hvornår og hvor

mange udbud der afholdes. Ministeren vil på baggrund af udbuddene indgå kontrakter med de

vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale støtte. Bestemmelsen indeholder

således også hjemmel til accept af indkomne tilbud og udbetaling af støtte.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er dele-

geret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens

opgaver og beføjelser.

Udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X vil skulle overholde de til enhver tid gældende stats-

støtteregler fra EU. Afhængig af den konkrete udmøntning af udbuddene, vil udbuddene skulle

anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde dem. Dette bety-

der, at afholdelse af udbud, indgåelse af kontrakter med vindende tilbudsgivere og udbetaling af

støtte skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra EU og Eu-

ropa-Kommissionens eventuelle statsstøttegodkendelse. Såfremt udbuddene skal godkendes af

Europa-Kommissionen, vil bemyndigelsen tidligst kunne træde i kraft, når og i det omfang god-

kendelsen foreligger. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

tidspunktet for bemyndigelsens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Det endelige udbudsmateriale og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som of-

fentliggøres forud for afholdelse af udbuddene i henhold til bestemmelsen.

Med lovforslaget ændres ikke materielt i klima-, energi- og forsyningsministerens gældende be-

myndigelse i § 43 k til at afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og pro-

dukter fra elektricitet i perioden 2022-2030.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14 og 15

UDKAST

Det fremgår af § 43 k, stk. 2, i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde

udbud i perioden 2022-2030. Det fremgår endvidere af § 43 k, stk. 1, at den pågældende bestem-

melse omhandler udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elek-

tricitet.

Det foreslås i § 1, nr. 8, at i § 43 k,

stk. 2,

indsættes efter »udbud«: »af støtte til produktion, jf. stk.

1,«.

Det foreslås i § 1, nr. 9, at i § 43 k indsættes nyt

stk. 3,

hvoraf det fremgår, at »klima-, energi- og

forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til anvendelse, jf. stk. 1.«.

Det bemærkes, at de foreslåede ændringer hænger tæt sammen med ændringsforslaget i § 1, nr. 13

ovenfor.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der skelnes mellem henholdsvis udbud af støtte til pro-

duktion og anvendelse i forhold til den tidsperiode, hvori udbuddene kan afholdes. Udbud af støtte

til produktion af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) kan fortsat af-

holdes i perioden 2022-2030, mens udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X ikke foreslås tids-

begrænset.

De foreslåede bestemmelser vil således medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens be-

myndigelse til at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X ikke begrænses til en be-

stemt årrække. Den foreslåede bemyndigelse skal kunne imødekomme eventuelle fremtidige po-

litiske ønsker og aftaler, som endnu ikke er kendte og derfor endnu ikke kan afgrænses tidsmæs-

sigt.

Med lovforslaget ændres ikke materielt i klima-, energi- og forsyningsministerens gældende be-

myndigelse i § 43 k til at afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og pro-

dukter fra elektricitet i perioden 2022-2030.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne

til § 1, nr. 13, ovenfor.

Til nr. 16

Det fremgår af §§ 43 f, stk. 1, og 43 g, stk. 1, i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren

for elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas (§ 43 f) og forgasningsgas fremstillet

ved biomasse (§ 43 g), kan yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med mar-

kedsprisen udgør 82,5 øre pr. kWh. Der er ikke i de gældende regler indsat en eksplicit hjemmel

til at modregne en høj markedspris i beregning og udbetaling af pristillæg efter § 43 f, stk. 1, eller

§ 43 g, stk. 1. . Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.4.1 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

UDKAST

Det foreslås i § 1, nr. 16, at indsætte et

stk. 6

i § 51. Ifølge det foreslåede § 51, stk. 6, vil det

eksplicit fremgå, at Energistyrelsen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af lovens § 43 f,

stk. 1, eller § 43 g, stk. 1, beregner et negativt pristillæg, hvis den fastsatte markedspris i 1 time

har oversteget det samlede beløb for pristillæg og markedspris fastsat i bestemmelserne. Det over-

skydende beløb bliver modregnet i Energistyrelsens udbetaling af et samtidigt eller senere pristil-

læg til anlægget. Med den foreslåede tilføjelse vil det blive præciseret i reglerne, at støtteordningen

om elproduktion fra biogas eller forgasningsgas i lovens §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1, indeholder

en adgang til modregning (negativt pristillæg).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af VE-lovens § 55, stk. 2, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestem-

melserne i §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør

af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en

fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristil-

lægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Det fremgår af VE-lovens § 56, stk. 1, at klima-, energi-, og forsyningsministeren udbetaler beløb

til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas,

hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43

b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb

til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 55, stk. 2

§ 56, stk. 1,

at »35 f« ændres til: »35 g«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11 om indsættelse af §

35 g, der bemyndiger ministeren til at lave en investeringsstøtteordning til forsøgsvindmøller.

Investeringsstøtten skal være omfattet af § 55, stk. 2 der vedrører tilbageholdelse af udbetaling af

pristillæg og andre ydelser mv. og § 56, der vedrører regulering af udbetaling af pristillæg og andre

ydelser bl.a. i tilfælde af, at der er udbetalt for meget eller for lidt.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende § 59 i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsy-

ningstilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbin-

delse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet, andre elproduktionsvirksomheder samt disses kon-

cernforbundne virksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige til

varetagelsen af deres opgaver.

UDKAST

Det foreslås, at der i VE-lovens

§ 59,

efter » samt disses koncernforbundne virksomheder «. ind-

sættes: »tilladelsesindehavere«.

Bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Ener-

giklagenævnet kan indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver med

behandling af klage eller i forbindelse med udøvelse af tilsyn. Oplysningerne fra bl.a. tilladelses-

indehavere vil blive indhentet i forbindelse med vilkår i forundersøgelsestilladelsen, jf. § 22 og

etableringstilladelsen, jf. § 25.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den øgede interesse for etablering af elproducerende an-

læg på havet, hvor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i den forbindelse har modtaget an-

søgninger på etablering af elproducerende anlæg på havet fra ansøgere, der ikke i dag er elprodu-

cerende virksomheder. Ansøgerne har været nyoprettede virksomheder, der endnu ikke har drevet

virksomhed bestående af produktion, transmission, distribution, aggregering, fleksibelt elforbrug,

energilagring eller elhandel.

Til § 2

[Det fremgår af § 1, nr. 51 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, at der i VE-loven efter § 35 b indsættes

nye bestemmelser som § 35 c – f. Desuden følger konsekvensrettelser hertil af § 1, nr. 52, 54, 55,

57 og 58. Det fremgår af lovens § 4, stk. 2 at ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse

af lovens § 1, nr. 51-55, 57 og 58. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i

kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren har ved bekendtgørelse nr. 609 af 30. maj 2018 og

bekendtgørelse nr. 1136 af 14. september 2018 sat § 1 nr. 52-55, 57, 58 og nr. 51 i kraft, bortset

fra § 35 e.

Det foreslås af lovtekniske grunde at de dele af § 1, nr. 51, der ikke er sat i kraft (§ 35 e) ophæves.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10-12, 17 og § 3.]

Til § 3

[Det fremgår af § 1, nr. 3 i lov nr. 499 af 1. maj 2019 at VE-lovens §§ 35 c, 35 d og 35 f ophæves,

og der i stedet indsættes nye bestemmelser som § 35 c – e. Desuden følger konsekvensrettelser

hertil af lovens § 1, nr. 3, 6, 8, 11 og 12. Det fremgår af lovens § 2 at § 1, nr. 51 I lov nr. 504 af

23. maj 2018 ophæves. Det fremgår af lovens § 3, stk. 2 at energi-, forsynings- og klimaministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3, 6, 8, 11 og 12, og § 2. Ministeren kan herunder

fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren har ved bekendt-

gørelse nr. 1856 af 9. december 2018 sat dele af lovens § 1, nr. 3 i kraft (indsættelse af nyafattede

§ 35 c og d). De øvrige ændringer i lovens § 1, nr. 3, 6, 8, 11 og 12 er ikke sat i kraft (flytning af

§ 35 f til e, samt tilhørende konsekvensrettelser).

Det foreslås af lovtekniske grunde at de dele der ikke er sat i kraft ophæves (flytning af 35 f til e

og konsekvensrettelser heraf). Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10-

12, 17 og § 2.]

UDKAST

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslås i

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-

delsen af § 1, nr. 13-15.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte

tidspunktet for ikrafttrædelsen af den foreslåede bemyndigelse om udbud af støtte til anvendelse

af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X). Såfremt udbuddene skal an-

meldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde dem, vil bemyndi-

gelsen tidligst kunne træde i kraft, når og i det omfang godkendelsen foreligger.

Det foreslås i

stk. 3,

at reglerne for anvendelsesområdet for VE-ordningerne, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1-4, ikke finder anvendelse for projekter, hvor den pågældende kommune har

udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. januar 2023. For sådanne projekter finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da VE-loven ikke gælder for Færøerne og Grønland

og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af vedvarende

energi, jf. lovbekendtgørelse nr.

1791 af 2. september 2021, som

ændret ved § 2 i lov nr. 2605 af 28.

december 2021 og § 1 i [den kom-

mende lovændring], foretages føl-

gende ændringer:

§ 6.

Opstilleren skal betale for vær-

§ 1, nr. 1.

ditab på en beboelsesejendom, jf.

dog stk. 4 og 5, som forårsages ved

opstilling af følgende:

1) …

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes I

§ 6, stk. 1, nr. 2

ændres »,

på terræn og solcelleanlæg på søer, som nettilsluttes på terræn, og sol-

og som har en installeret effekt på celleanlæg på søer« til: » på terræn

og søer«.

500 kW eller derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes

på terræn og solcelleanlæg på søer,

og som har en installeret effekt på

50 kW eller derover og under 500

kW, og som ligger i en afstand på

500 m eller derunder fra et andet

solcelleanlæg på terræn eller sø på

50 kW eller derover, der enten er

nettilsluttet eller har opnået en byg-

getilladelse, og hvor disse anlæg

har en samlet installeret effekt på

500 kW eller derover

Nr. 4-7…

Stk. 2-7…

§ 6. …

§ 1, nr. 2.

Nr. 1-3.

…

UDKAST

Solcelleanlæg, som nettilsluttes

på taget af bygninger eller integre-

ret i bygninger, som er opført med

henblik på opsætning af solceller…

Nr. 5-7…

Stk. 2-7…

§ 21.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan træffe afgø-

relse om ydelse af garanti til lokale

vindmølle- og solcellelav eller an-

dre lokale initiativgrupper for lån,

som optages til finansiering af for-

undersøgelser, herunder til under-

søgelse af placeringer, tekniske og

økonomiske vurderinger og forbe-

redelse af ansøgninger til myndig-

heder, med henblik på at opstille en

eller flere vindmøller eller solcelle-

anlæg. Dette gælder dog ikke møl-

ler, som er tilsluttet i egen forbrugs-

installation som nævnt i § 41, sol-

celleanlæg tilsluttet i egen for-

brugsinstallation eller havvindmøl-

ler, der etableres efter udbud, jf. §

23.

Stk. 2-6.

…

§ 21. …

Stk. 2-5.

…

Stk. 6.

Stk. 1-5 gælder også for bøl-

gekrafts- og vandkraftslav, som

ikke er tilsluttet i egen forbrugsin-

stallation. Opstilles flere bølge-

kraftanlæg, beregnes afstanden fra

nærmeste bølgekraftanlæg…

§ 22. …

Stk. 2-7. …

§ 6, stk. 1, nr. 4,

udgår », som net-

tilsluttes«.

§ 1, nr. 3.

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter

»§ 41«: » eller ikke er nettilsluttet«

og »solcelleanlæg tilsluttet i egen

forbrugsinstallation« ændres til:

»solcelleanlæg som er tilsluttet i

egen forbrugsinstallation eller ikke

er nettilsluttet«.

§ 1, nr. 4.

§ 21, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter

»vandkraftslav, som«: »er nettil-

sluttet, og som«.

§ 1, nr. 5

§ 22, stk. 8,

indsættes efter » om

ministerens adgang til at benytte

forundersøgelsens resultater, jf. §

24, stk. 4,«: »om tilsyn«

UDKAST

Stk. 8.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte vil-

kår for tilladelsen, herunder om de

forhold, som skal undersøges, om

rapportering, om forundersøgelser-

nes forløb og resultater, om mini-

sterens adgang til at benytte forun-

dersøgelsens resultater, jf. § 24,

stk. 4, og om overholdelse af

miljø- og sikkerhedskrav og lign.

§ 25. …

Stk. 2…

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan betinge god-

kendelsen af disse anlæg af vilkår,

herunder krav til konstruktion, ind-

retning, installationer, opstilling,

drift, nedtagning og sikkerhedsstil-

lelse for nedtagning af anlæg, samt

økonomiske, tekniske, sikkerheds-

og miljømæssige forhold i forbin-

delse med etablering og drift, her-

under ophold og beboelse.

§ 29.

Anlæg omfattet af § 25, stk. 1,

må først tages i drift med henblik på

udnyttelse af energi, når tilladelse

hertil er givet af klima-, energi- og

forsyningsministeren, jf. dog stk. 4.

Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog

stk. 2, og kan efter ansøgning for-

længes. Tilladelsen kan i særlige

tilfælde gives for et kortere tidsrum.

Stk. 2-6

§ 29. …

Stk. 2-3. …

Stk. 4.

Der kan i tilladelsen stilles

vilkår, herunder om tekniske og

økonomiske forhold vedrørende

drift af anlægget, om pligt til at

§ 1, nr. 6

§ 25, stk. 3,

indsættes efter » ned-

tagning og sikkerhedsstillelse for

nedtagning af anlæg«: » krav om

tilsyn«

§ 1, nr. 7

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk.

4« til »stk. 5«

§ 1, nr. 8

§ 29, stk. 4,

indsættes efter »tek-

niske og økonomiske forhold ved-

rørende drift af anlægget,«.: » om

tilsyn«

UDKAST

sikre fremtidig overholdelse af vil-

kår stillet i tilladelser efter §§ 22-

25, 27 og 28 og lov om miljøvurde-

ring af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM), om til-

synsforpligtelse i forhold til det

samlede anlæg og stillede vilkår og

om pligt til indrapportering vedrø-

rende de nævnte forhold.

§ 1, nr. 9

Efter

§ 29

indsættes

»§ 29 b Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fører tilsyn med

overholdelsen af vilkår og krav i

tilladelser efter § 22, § 25 og §

29.«

§ 1, nr. 10

§ 35 c, stk. 3 og 4

§ 35 d, stk.

3 og 4

ændres »2024« til: »2022«

§ 35 c.

…

Stk. 2. …

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan forud for et

projekts påbegyndelse og efter an-

søgning give tilsagn om pristillæg i

perioden fra den 1. januar 2020 til

og med den 31. december 2024 for

elektricitet fra vindmøller omfattet

af stk. 1.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter puljer-

nes størrelse og antal for perioden

fra den 1. januar 2020 til og med

den 31. december 2024.

Stk. 5-6. …

§ 35 d.

…

Stk. 2. …

UDKAST

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan forud for et

projekts påbegyndelse og efter an-

søgning give tilsagn om pristillæg i

perioden fra den 1. januar 2020 til

og med den 31. december 2024 for

elektricitet fra vindmøller omfattet

af stk. 1.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter puljer-

nes størrelse og antal for perioden

fra den 1. januar 2020 til og med

den 31. december 2024.

Stk. 5-6. …

§ 1, nr. 11

Efter

§ 35 f

indsættes:

»§

35 g.

Denne bestemmelse om-

handler investeringsstøtte i form af

tilskud til opstilling af forsøgsvind-

møller, der direkte tilsluttes det kol-

lektive net.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan forud for ar-

bejdets påbegyndelse og efter an-

søgning give tilsagn om tilskud til

vindmøller omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte

nærmere regler om tilskud efter stk.

2, herunder om følgende:

1) Støtteberettigede omkostninger,

støtteintensiteten, tilskudsloft, samt

tilskuddets størrelse og beregning.

2) Den dokumentation, der skal til-

vejebringes for at kunne opnå til-

sagn og for at kunne få udbetalt til-

skud efter denne bestemmelse.

UDKAST

§ 43.

Denne bestemmelse indehol-

der fælles regler for pristillæg og

andre ydelser efter §§ 35 a-35 f,

36, 37 og 38-42.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om adgangen til at

modtage pristillæg og andre ydel-

ser efter §§ 35 a-35 f, 36, 37 og

38-42, om beregningen af vind-

møllers installerede effekt og pro-

duktion og om andre forhold af be-

tydning for fastsættelsen af pristil-

læg og andre ydelser. Klima-,

3) Betingelser for at kunne opnå til-

sagn om tilskud og for at kunne få

udbetalt tilskud efter denne bestem-

melse.

4) Vilkår i tilsagn om tilskud og ud-

betaling af tilskud,

herunder vilkår

om tilbagebetaling af for meget ud-

betalt tilskud, og helt eller delvis

bortfald af tilsagn.

5) Kriterier for

udvælgelse

af an-

søgninger om tilskud, herunder

eventuelt lodtrækning,

hvis den

samlede ansøgte sum overstiger til-

skudspuljens størrelse, jf. stk. 4, nr.

Stk. 4.

Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om ansøgning om

tilsagn og ansøgning om udbetaling

af tilskud, herunder om

1) ansøgningsproceduren,

2) ansøgningsperioder og

3) tilskudspuljernes størrelse.

Stk. 5.

Ministeren fører tilsyn med

at reglerne i denne bestemmelse og

regler udstedt i medfør heraf samt

eventuelle betingelser og vilkår i

tilsagn overholdes.«

§ 1, nr. 12

§ 43, stk. 1

stk. 2, 1.

pkt.,

ændres »35 f« til: »35 g«

UDKAST

energi- og forsyningsministeren

kan endvidere fastsætte regler om,

hvordan produktionsomkostninger

for energiproduktion til elektricitet

fra anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f

og 41 skal opgøres.

§ 43 k.

Denne bestemmelse om-

handler udbud af støtte til produk-

tion af kemiske brændstoffer eller

produkter fra elektricitet.

§ 43 k.

…

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan afholde udbud

i perioden 2022-2030.

§ 43 k.

…

Stk. 2. …

§ 1, nr. 13

§ 43 k, stk. 1,

indsættes efter

»produktion«: »og anvendelse«.

§ 1, nr. 14

§ 43 k, stk. 2,

indsættes efter »ud-

bud«: »af støtte til produktion, jf.

stk. 1, «.

§ 1, nr. 15

§ 43 k

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Klima-, energi og forsy-

ningsministeren kan afholde udbud

af støtte til anvendelse, jf. stk. 1.«

§ 1, nr. 16

10.

§ 51

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Hvis den fastsatte mar-

kedspris for elektricitet produceret

på anlæg omfattet af § 43, f, stk. 1,

eller § 43 g, stk. 1, overstiger de i

disse bestemmelser fastsatte sam-

lede beløb for pristillæg og mar-

kedspris, beregner Energistyrelsen

et negativt pristillæg. Hvis mar-

kedsprisen i 1 time har oversteget

det samlede beløb for pristillæg og

markedspris, modregnes det over-

skydende beløb i Energistyrelsens

udbetaling af pristillæg.«

§ 51.

…

Stk. 2-5. …

§ 55. …

§ 1, nr. 17

Stk. 2

Udbetaling af pristillæg og I

§ 55, stk. 2,

§ 56, stk. 1,

ændres

andre ydelser efter bestemmelserne »35 f« til: »35 g«.

UDKAST

i §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 b-

43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og reg-

ler fastsat i medfør af disse bestem-

melser kan tilbageholdes, hvis el-

producenten eller tilskudsmodtage-

ren uanset anmodning ikke inden

for en fastsat frist meddeler fyldest-

gørende oplysninger til brug for en

afgørelse om udbetaling af pristil-

lægget eller anden ydelse eller til-

syn og kontrol med udbetalingen.

Stk. 3-4

…

§ 56.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren udbetaler beløb til

berigtigelse af for lidt udbetalt pris-

tillæg og andre ydelser til elektrici-

tet og anvendelse af biogas, hvortil

der ydes pristillæg og andre ydelser

efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 f,

36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47,

49, 50 og 50 a og regler fastsat i

medfør af disse bestemmelser, og

opkræver beløb til dækning af for

meget udbetalt pristillæg eller an-

den ydelse.

Stk. 2-4.

…

§ 59.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, Forsyningstilsy-

net og Energiklagenævnet kan i for-

bindelse med behandling af en

klage eller i forbindelse med udø-

velsen af tilsyn hos Energinet, an-

dre

elproduktionsvirksomheder

samt disses koncernforbundne virk-

somheder og berørte forbrugere

§ 1, nr. 18

§ 59,

indsættes efter »samt disses

koncernforbundne virksomheder«:

»tilladelsesindehavere«

UDKAST

indhente oplysninger, som er nød-

vendige til varetagelsen af deres

opgaver.