Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 430
Offentligt
2606397_0001.png
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Kontor/afdeling
VE
Dato
8. juli 2022
J nr.
2021-3189
Høring over forslag til lov om ændring af lov om vedvarende energi
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte forslag til
ændring af lov om vedvarende energi i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage
eventuelle høringssvar senest
fredag den 19. august 2022.
Høringssvar bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse [email protected] med
kopi til Niels Peter Berg
[email protected]
og angivelse af journalnummer 2021-3189.
Baggrund og indhold
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
Støtte til forsøgsvindmøller.
Støtte til anvendelse af PtX.
Anvendelsesområdet for VE-ordningerne.
Tilsyn med havvindmølleparker.
Adgang til negativt pristillæg.
Lovforslaget indebærer for det første, at den nuværende støttemodel for
forsøgsvindmøller ændres fra driftsstøtte til investeringsstøtte og giver desuden
ministeren bemyndigelse til at give investeringsstøtte efter 2024 samt
bemyndigelse til at give investeringsstøtte fra 2023 til forsøgsvindmøller på hav.
Ændret støttemodel samt mulighed for støtte til test af forsøgsmøller på hav følger
af
Aftale om grøn strøm og varme 2022
mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne
af 25. juni 2022.
De reserverede midler til forsøgsvindmøller på land følger af
Klimaaftale for energi
og industri mv. 2020
mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, mens de reserverede
midler til forsøgsvindmøller på hav i 2024 følger af
Aftale om Grøn skattereform for
industri mv. 2022
mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti.
/NPBG
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 430: Lovudkast til ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg), fra klima-, energi- og miljøministeren
2606397_0002.png
Investeringsstøtten udgør statsstøtte, men det er forventningen, at ordningen kan
tilrettelægges inden for rammerne af Kommissionens gruppefritagelsesforordning,
hvorfor en anmeldelse til Kommissionen ikke er nødvendig.
Lovforslaget indebærer for det andet en udvidelse af hjemlen til at afholde udbud af
støtte til produktion af PtX, så klima-, energi- og forsyningsministeren herudover får
hjemmel til at afholde udbud af støtte til anvendelse af PtX.
Lovforslaget indebærer for det tredje en tilpasning af anvendelsesområdet for VE-
ordningerne i forhold til VE-anlæg, der ikke nettilsluttes (VE-anlæg i ø-drift).
Anvendelsesområdet for værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-
bonusordningen og grøn pulje tilpasses således, at ordningerne kommer til at
omfatte solcelleanlæg i ø-drift (efter gældende ret er anvendelsesområdet utilsigtet
afgrænset til solcelleanlæg, der nettilsluttes). Anvendelsesområdet for
garantifonden tilpasses således, at det sikres, at garantifonden ikke finder
anvendelse i forhold til VE-anlæg i ø-drift.
Lovforslaget indebærer for det fjerde en præcisering af klima-, energi- og
forsyningsministerens mulighed for at føre tilsyn med forundersøgelses-,
etablerings- og elproduktionstilladelser til elproducerende anlæg på havet.
Lovforslaget indebærer for det femte en præcisering af reglerne om pristillæg og
ekspliciterer Energistyrelsens adgang til at foretage modregning i pristillæg (som
negativt pristillæg) for produktion af elektricitet ved anvendelse af biogas eller
forgasningsgas fremstillet ved biomasse.
Da lovforslaget indeholder en bemyndigelse, som vil have betydning for de
respektive bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i disse bemyndigelser, vil
der i løbet af efteråret blive foretaget høring over denne nye bekendtgørelse.
Høringsudgaven af lovforslagets §§ 2 og 3, vedrørende ophævelse af ikke
ikrafttrådte lovændringer, fremgår med kursiv og kantet parentes, da den præcise
affatning udestår.
Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte
høringsliste, ligesom lovforslaget d.d. er offentliggjort på høringsportalen.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til: Energistyrelsen, Chefkonsulent
Niels Peter Berg,
[email protected].
Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. januar 2023.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse
af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 430: Lovudkast til ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg), fra klima-, energi- og miljøministeren
2606397_0003.png
navn og mailadresse. Det bemærkes, at høringsvar vil blive oversendt til
Folketingets Klima-, Energi og Forsyningsudvalg.
Med venlig hilsen
Niels Peter Berg
Side 3/3