KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 428
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22

KEF Alm.del - Bilag 428

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget og

om ophævelse af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldio-

xidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug

(Udvidelse af lovens formål til at omfatte fremme af drivhusgasreduktio-

ner og udvidelse af ministerens bemyndigelse til at fremme aktiviteter in-

den for lovens formål m.v.)

§1

I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr.

1897 af 1. oktober 2021, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov

om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduk-

tion«.

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »energiforbrugerne«: »samt drivhusgasreduk-

tion«.

§ 1, stk. 2, nr. 4,

ændres »anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse

hermed gennem tilskud« til: »udledningen af drivhusgasser gennem støtte«.

§ 2, stk. 1,

ændres »effektivisering og reduktion af energianvendelsen«

til: »energieffektivisering, energibesparelser og drivhusgasreduktioner«.

§ 2, stk. 2,

affattes således:

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

»Stk.

Kapitel 3 og 5 finder endvidere anvendelse på energibesparel-

ser, energieffektivisering og drivhusgasreduktioner til transport«.

Overskriften

til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Støtte til energibesparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduktio-

ner«.

§ 7

affattes således:

»§

Inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan

klima-, energi- og forsyningsministeren yde støtte til aktiviteter til opfyl-

delse af lovens formål, herunder støtte til projekter, analyser, evalueringer

og rådgivning. Støtte kan gives til virksomheder, organisationer, institutter,

personer, myndigheder m.v., herunder som tilskud til privatpersoner, der

gennemfører energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse og til

energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning

om tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojek-

ter.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan yde støtte til hel eller

delvis finansiering og tilbyde andre økonomiske incitamenter til aktiviteter,

der er omfattede af stk. 1. Finansieringen kan udbetales bagud eller for-

skudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende

godkendes.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler

om støtte efter stk. 1, herunder om ansøgerkreds, støtteberettigede aktivite-

ter, kvalificering af ansøgning og ansøgningsproces, herunder krav om eks-

tern kvalitetssikring af ansøgning, regler om afgivelse af regnskabsoplys-

ninger og revision eller andre oplysninger, betingelser og vilkår, administra-

tion og regler om godkendelse og beregning af aktiviteter. Klima-, energi-

og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om tilba-

gebetaling af ydet støtte.«

§ 8

ophæves.

§ 9, stk. 1,

indsættes efter »tilsagn«: » om støtte«.

10.

§ 9, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »givet tilsagn om tilskud til energibesparel-

ser eller energieffektiviseringer« til:

ydet støtte«.

11.

§ 9, stk. 3,

ændres »Tilsagnsmodtageren« til: »Støttemodtageren«.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

12.

§ 9, stk. 4,

ændres »tilskud« til: »støtte«.

13.

§ 10, stk. 1,

ændres to steder »tilskud« til: »støtte«.

14.

§ 10, stk. 1, nr. 1 og 3,

ændres »tilsagnsmodtageren« til: »støttemod-

tageren«.

15.

§ 10, stk. 1, nr. 2,

ændres »tilskuddet« til: »støtten«.

16.

§ 10, stk. 2,

ændres »ydede tilskud« til: »ydet støtte«.

17.

§ 20

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med

nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der skal behandles efter

denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.«

18.

§ 21, stk. 1,

ændres »tilsagnsmodtagere« til: »støttemodtagere«.

19.

§ 22, stk. 1, nr. 1,

udgår: »§ 7, stk. 2, eller «.

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som

ændret senest ved § 15 i lov nr. lov nr. 802 af 7. juni 2022, foretages føl-

gende ændringer:

1. I

§ 7 F, stk. 1, nr. 3,

ændres »efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af

besparelser i energiforbruget« til: »i henhold til § 7, stk. 1, i lov om effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion«.

§3

Lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til kul-

dioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug ophæves.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Regler, der er fastsat i medfør af energisparelovens § 7, stk. 2 og

3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober 2021 om fremme af besparel-

ser i energiforbruget, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af

regler fastsat med hjemmel i § 7, stk. 3 i energispareloven, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 7, eller andre love. Overtrædelse af reglerne fastsat i

medfør af energisparelovens § 7, stk. 2 og 3, straffes efter de hidtil gældende

regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af lovens formål og anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Udvidelse af bemyndigelse til gennem støtte at fremme aktiviteter på

energi- og klimaområdet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Delegation af kompetence til at træffe afgørelse efter loven til Energi-

klagenævnets formand

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Ophævelse af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxid-

afgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ud over de bestående udfordringer på klimaområdet og målsætningen om

reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til

niveauet i 1990 har den aktuelle geopolitiske udvikling som følge af krigen

i Ukraine tydeliggjort den forsynings- og sikkerhedspolitiske betydning af

at sikre Danmarks uafhængighed af fossilt gas og andre fossile brændsler.

Lovforslaget fremsættes for at udvide muligheden for at støtte initiativer til

fremme af den grønne omstilling, som samtidig er et vigtigt bidrag til at

fremme Danmarks uafhængighed af fossile energikilder.

Med

Klimaaftale om grøn strøm og varme

fra d. 25. juni 2022 blev aftale-

partierne enige om at justere søgekriterierne i Erhvervspuljen, således at

virksomhedernes incitament i højere grad understøtter en konvertering til

grøn energi. Der igangsættes i alt syv konkrete tiltag, der skal sikre et større

afløb fra Erhvervspuljen. Den foreslåede udvidelse af loven vil kunne danne

rammen for de aftalte justeringer af Erhvervspuljen. Lovforslaget skal tillige

ses i sammenhæng med Aftale om Grøn skattereform fra 8. december 2020,

som peger på behovet for gennem støtteordninger at fremme den grønne

omstilling.

Med henblik på at fremme udfasningen af CO

i energiforbruget som et led

i 70 pct. målsætningen om reduktion i udledningen af drivhusgasser og for

at mindske afhængigheden af fossile brændsler foreslås formålet med loven

udvidet til også at omfatte et bredt spektrum af mulige støtteaktiviteter, som

målrettes udfasninger af CO

samt opsamling, lagring og anvendelse af CO

Lovens hidtidige sigte som energibesparelses- og energieffektiviseringslov

vil dog stadig være centralt og indeholdt i lovens formål.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Konkret foreslås med ændringen en bredere og mere generelt formuleret be-

myndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne iværk-

sætte støtteordninger vedrørende aktiviteter som projekter, analyser, evalu-

eringer og rådgivning m.v. inden for lovens udvidede formål. Bemyndigel-

sen vil for eksempel kunne anvendes til at iværksætte støtteordninger, der –

ud over energibesparelser og energieffektivisering – kan anvendes til udfas-

ning af CO

eller til opsamling, lagring og udnyttelse af CO

(CCUS), som

den teknologiske udvikling vurderes at give gode muligheder for i fremti-

den. Iværksættelse af initiativer i henhold til den udvidede bemyndigelse vil

som hidtil skulle ske inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler. Udvidel-

sen af bemyndigelsen vil derfor i praksis fortsat være begrænset, idet stats-

støttereglerne indeholder mange betingelser, som fortsat vil skulle være op-

fyldt, før en støtteordning vil kunne iværksættes.

Herudover indeholder lovforslaget et forslag om, at der indsættes en udtryk-

kelig bestemmelse om, at Energinævnets kompetence til at træffe afgørelse

efter lov om fremme af besparelser i energiforbruget og regler udstedt i

medfør af loven efter aftale med nævnet kan delegeres til nævnets formand.

Endelig indeholder lovforslaget ud fra et ønske om regelsanering forslag om

ophævelse af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i

visse virksomheder med et stort energiforbrug, som har udtjent sit formål.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af lovens formål og anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget

(herefter energispareloven), at lovens formål er at fremme energibesparelser

og energieffektivisering hos energiforbrugerne i overensstemmelse med

klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og sam-

fundsøkonomi. Besparelsesindsatsen skal medvirke til at opfylde såvel na-

tionale som internationale energi- og miljøpolitiske målsætninger og ram-

mer for energibesparelsesindsatsen.

I energisparelovens § 1, stk. 2, uddybes nærmere, hvordan lovens målsæt-

ning skal fremmes, herunder hvilke midler der kan tages i anvendelse for at

opnå målsætningen. Loven skal, efter stk. 2, inden for den i stk. 1 nævnte

målsætning, særligt sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter,

fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af aktiviteterne, fremme

en effektiv anvendelse af energi gennem kampagner, markedsintroduktion

og information og fremme energibesparelser og energieffektivisering samt

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed gennem

tilskud.

Energispareloven udgør endvidere den overordnede ramme for arbejdet med

at realisere de energibesparelser, som er nødvendige for at opfylde Dan-

marks forpligtelser i henhold til energieffektivitetsdirektivet, jf. Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energief-

fektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om op-

hævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (herefter energieffektivitets-

direktivet).

Ved ændring af energispareloven, jf. lov nr. 739 af 30. maj 2020, blev ener-

gisparelovens formålsbestemmelse til opfølgning af energiaftalen af 29. juni

2018 (Energiaftalen af 2018) ændret med tilføjelse af lovens § 1, stk. 2, nr.

4, hvor der for at opfylde målsætningen blev tilført hjemmel til at fremme

energibesparelser og energieffektivisering gennem tilskud. Ved lovændrin-

gen blev lovens kapitel 3 tilføjet energispareloven. Lovens kapitel 3 udgør

rammen for tilskudspuljerne, som blev aftalt i medfør af Energiaftalen af

2018, dvs. erhvervspuljen, bygningspuljen og skrotningsordningen.

Tilskudsordningerne blev med hjemmel i energispareloven udmøntet i tre

bekendtgørelser, hvor de gældende er følgende: Bekendtgørelse nr. 1415 af

29. september 2020 om tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning

af olie- og gasfyr (skrotningsordningen), bekendtgørelse nr. 2237 af 1. de-

cember 2021 om tilskud til energibesparelser og energieffektivisering i er-

hvervsvirksomheder (erhvervspuljebekendtgørelsen) samt bekendtgørelse

nr. 1812 af 13. september 2021 om tilskud til energibesparelser og energi-

effektivisering i bygninger til helårsbeboelser (bygningspuljebekendtgørel-

sen).

For så vidt angår bemyndigelsen til udmøntning af puljer, jf. det ved lovæn-

dringen tilføjede kapitel 3, er formålet med bemyndigelsen hovedsageligt

via tilskud at leve op til kravet om politiktiltag til opfyldelse af mål, som

energieffektivitetsdirektivet pålægger medlemsstaterne – se nærmere herom

nedenfor, jf. pkt. 2.2.1.

Energieffektivitetsdirektivet forpligter, jf. art. 7, stk. 1, litra b, medlemssta-

terne til hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 at opnå

kumulative energibesparelser i slutanvendelsen svarende til mindst 0,8 % af

det årlige endelige energiforbrug målt i gennemsnit over den seneste treårs-

periode forud for den 1. januar 2019. Medlemsstaterne kan efter art. 7, stk.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

1, medregne energibesparelser, der skyldes politiktiltag, uanset om de er

indført senest den 31. december 2020 eller efter nævnte dato, forudsat at

disse tiltag fører til nye individuelle foranstaltninger, som gennemføres efter

den 31. december 2020.

Lovændringen med tilføjelsen af kapitel 3 til loven blev som nævnt gennem-

ført med henblik på at tilvejebringe et hjemmelsgrundlag for bygnings-,

skrotnings- og erhvervspuljen til opfølgning af Energiaftalen af 2018. Det

fremgår dog flere steder af forslagets bemærkninger, jf. bl.a. Folketingsti-

dende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 6, 2. spalte, at den foreslåede

hjemmel er udformet således, at den i videst muligt omfang også vil kunne

anvendes til udmøntning af fremtidige tilskud til energibesparelser og ener-

gieffektivisering, hvis der fremover indgås politiske aftaler om tilskud til

energibesparelser eller energieffektivisering, herunder om finansieringen

heraf.

Ved ændring af loven i 2021, jf. lov nr. 882 af 12. maj 2021, der blev ved-

taget til gennemførelse af dele af Klimaaftalen af 22. juni 2020, blev lovens

§ 1, stk. 2, nr. 4, udvidet til også at omfatte reduktioner i anvendelsen af

fossile brændsler i forbindelse med energibesparelser eller energieffektivi-

seringer. Formålet med ændringen var at tydeliggøre, at tilskud til energibe-

sparelser og energieffektivisering også kan målrettes reduktioner i anven-

delsen af fossile brændsler som en del af et energibesparelses- eller energi-

effektiviseringstiltag, hvilket kunne understøtte et fremadrettet fokus på kli-

maindsatsen, herunder 70 pct. målsætningen om reduktion af udledningen

af drivhusgasser.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den aktuelle udvikling på det internationale energimarked har medført usik-

kerhed om Danmarks forsyning af olie og gas og har tydeliggjort den forsy-

nings- og sikkerhedspolitiske betydning af at sikre Danmarks uafhængighed

fra gas og andre fossile brændsler. Derfor er der både ud fra et klima- og et

sikkerhedspolitisk hensyn et stort behov for at forstærke og fremskynde of-

fentlige initiativer, der kan bidrage til at fremme den grønne omstilling og

udfasningen af fossile brændsler samt øvrige drivhusgasser.

Det aktuelle behov ligger i forlængelse af Klimaaftalen af 2020, hvor rege-

ringen med Folketingets øvrige partier på nær Nye Borgerlige vedtog et mål

om at reducere udledningen af CO

med 70 pct. i 2030 og et delmål på 50 til

54 pct. i 2025. Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

parti og Det Konservative Folkeparti blev herefter med Aftale om Grøn skat-

teform i december 2020 enige om, at en ekspertgruppe skulle belyse mulige

modeller for, hvordan en CO

-afgift kan indføres med henblik på at indfri

70 pct.-målsætningen.

Ekspertgruppen for en Grøn skattereform blev nedsat i februar 2021, og den

8. februar 2022 afgav ekspertgruppen sin første delrapport, der fremlægger

tre mulige indretninger af et CO

-afgiftssystem, der hver bidrager med ca.

3,5 mio. ton reduktion i udledningen af CO

i 2030.

Ekspertgruppens delrapport af 8. februar 2022 påpeger, at industriens ud-

ledninger af drivhusgasser er stærkt koncentreret på nogle få store udledere,

som vil blive hårdt ramt af en høj ensartet CO

-afgift med deraf følgende

stor risiko for lækage, dvs. udflytning af produktionen og dermed også ud-

ledningen af CO

til udlandet, hvilket dog vil kunne afbødes gennem for-

skellige tiltag.

Analyser vedrørende fossiludfasning i industrielle processer har endvidere

vist potentialer for store reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i pro-

duktion af cement, mejeriprodukter og i tung intern transport så som elek-

trificering af entreprenørmaskiner. Virksomheder har også de senere år ret-

tet øget fokus på energibesparelser og energieffektivisering samt på at ned-

bringe CO

gennem effektiviserings- og omlægningsprojekter. Endvidere

har især de større virksomheder fokus på at opgøre udledningen i form af

-regnskaber. Grøn produktion forventes derfor fremover at være et kon-

kurrenceparameter, hvilket derfor forventes at forøge efterspørgslen på of-

fentlig støtte til projekter med henblik på at reducere CO

-udledninger eller

andre drivhusgasser. Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter,

der bidrager til drivhuseffekten. Når koncentrationen af drivhusgasser i at-

mosfæren øges, medfører det ændringer i drivhuseffekten, der samlet set får

jordens temperatur til at stige og dermed ændrer klimaet på jorden. Luftar-

terne omfatter gasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og

F-gasser.

Med baggrund i vurderingerne af høje CO

-afgifters negative konsekvenser

på konkurrenceevnen og det generelle behov for at fremme indsatser inden

for den grønne omstilling på energi- og klimaområdet vurderes der at være

et behov for en bred bemyndigelse til klima-, energi-, og forsyningsministe-

ren, således at for eksempel en politisk aftale om en ordning med bevilling

på finansloven hurtigst muligt kan udmøntes i den form og med de støttein-

strumenter, som den konkrete situation tilsiger. Som led i opfyldelse af 70-

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

pct. målsætningen, samt ud fra vurderinger vedrørende høje CO

-afgifters

negative konsekvenser og behovet for at støtte op med indsatser på energi-

og klimaområdet, vurderes der at være et behov for en bred udvidelse af

formålet med loven, der giver mulighed for også at målrette indsatser på

-besparelser, uden at indsatsen samtidigt forudsættes at medføre ener-

gibesparelser eller energieffektiviseringer, hvilket der efter gældende ret

ikke er mulighed for.

Forsyningsmæssige udfordringer på baggrund af udviklingen i den aktuelle

geopolitiske situation har endvidere påvist, at Danmark ligesom resten af

Europa ud fra et forsynings- og sikkerhedspolitisk hensyn har et ekstraordi-

nært behov for at fremskynde udfasningen af fossile brændsler.

Selv om lovens formål og anvendelsesområde udvides til også at kunne om-

fatte drivhusgasreduktioner vurderes, at lovens hidtidige formål og anven-

delsesområde stadig bør bestå uændret. Danmarks energispareforpligtelse i

henhold til energieffektivitetsdirektivet forventes fremover at blive et vigtigt

og voksende indsatsområde. EU-Kmissionen har den 14. juli 2021 sendt et

udkast til revision af energieffektivitetsdirektivet i høring, hvor energispa-

reforpligtelsen, jf. den foreslåede art. 8, stk. 1, litra c, forhøjes fra 0,8 % til

1,5 % fra 2024, hvilket vil kræve væsentligt større indsats til fremme af

energisparetiltag i det endelige energiforbrug i Danmark for at kunne leve

op til kravene i direktivet.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at energisparelovens formål og anvendelsesområde udvides,

således at loven formål – ud over energibesparelser og energieffektivisering

– også bliver at fremme reduktioner af drivhusgasser til understøttelse af

målsætninger og ambitioner på energi- og klimaområdet.

Udvidelsen af formålet har sammenhæng med lovforslagets del om udvi-

delse af klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at iværk-

sætte støtte inden for lovens formål, jf. pkt. 2.2. Bemyndigelsen kan for ek-

sempel anvendes til at yde støtte i form af tilskud, lån, finansiering eller

rådgivning til projekter med henblik på udfasning af CO

eller fangst, lag-

ring og udnyttelse af CO

(CCUS) eller ”Power to X”.

Det foreslås, at lovens titel ændres til Lov om effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion. Den foreslåede ændring af energisparelovens titel vil

afspejle lovens udvidede anvendelsesområde, som fremover også vil om-

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

fatte målrettet fokus mod reduktioner i udledningen af drivhusgasser, her-

under udfasning, opsamling, lagring og anvendelse af CO

og drivhusgasre-

duktioner.

Derudover foreslås, at der i § 1, stk. 1, ud over energibesparelser og energi-

effektivisering tilføjes drivhusgasreduktion til lovens formål.

Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 1, vil medføre en ud-

videlse af lovens formål, således at der vil kunne gennemføres målretning

af støtte til aktiviteter med fokus på udfasning, opsamling, lagring og an-

vendelse af CO

eller CO

-ekvivalenter. Udvidelsen af formålet skal ses i

sammenhæng med nyaffattelsen af lovens § 7, jf. de specielle bemærkninger

til forslagets § 1, nr. 7, hvortil der henvises.

Endvidere foreslås, at § 1, stk. 2, nr. 4, ændres, således at kravet om, at re-

duktioner i anvendelsen af fossile brændsler skal indeholde energibesparelse

eller energieffektivisering, udgår af bestemmelsen og erstattes med en bre-

dere formulering, således at støtte til udledningen af drivhusgasser ikke for-

udsætter energibesparelse eller energieffektivisering.

Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 2, nr. 4, vil medføre,

at det ikke længere er et krav, at støtte til reduktion af fossile brændsler for-

udsætter, at projektet indebærer en energibesparelse eller energieffektivise-

ring. Ændringen vil have den virkning, at der fremover kan gives støtte til

aktiviteter, der målrettes drivhusgasreduktioner, herunder udfasning af fos-

sile brændsler, også selvom aktiviteterne ikke måtte indebære energibespa-

relser eller energieffektivisering.

Endvidere foreslås, at lovens anvendelsesområde udvides med tilføjelse af

drivhusgasreduktioner, hvilket hænger sammen med udvidelsen af lovens

formålsbestemmelse.

I denne sammenhæng foreslås begrebet tilskud erstattet med det bredere be-

greb støtte, som ud over tilskud kan omfatte støtte i form af eksempelvis lån

eller garantier til understøttelse af aktiviteter omfattet af lovens formål.

Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at kapitel

3 tillige finder anvendelse på støtte til transport og rådgivning herom. Æn-

dringen har den virkning, at også støtte til de nævnte formål vil kunne frem-

mes i transportsektoren, som efter energispareloven indtil nu kun har omfat-

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

tet tilskud til intern transport, dvs. ikke-indregistrerede køretøjer. Transport-

området vil som oftest være omfattet af særlige EU-retlige statsstøtteregler,

hvorfor sektoren i forbindelse med evt. støttetiltag vil blive afgrænset eller

inkluderet ud fra statsstøtteretlige overvejelser, ligesom det vil være afgræn-

set i forhold til evt. støttemuligheder under Transportministeriets ressort.

For nærmere om gennemgang af de særskilte ændringer henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 1-5, og bemærkningerne hertil.

2.2. Udvidelse af bemyndigelse til gennem støtte at fremme aktiviteter

på energi- og klimaområdet

2.2.1. Gældende ret

Energispareloven indeholder, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, hjemmel til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren forud for påbegyndelse af et projekt om

energibesparelser og energieffektivisering og efter ansøgning kan give til-

sagn om tilskud til private bygningsejere, der gennemfører projekter med

henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivisering i deres byg-

ninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse, og til energimærkning af

bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til så-

danne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter. Der er med ud-

gangspunkt i Energiaftalen af 2018 i dag tale om hjemmel til gennem byg-

ningspuljen at yde tilskud til private bygningsejere, dvs. til ejere af private

bygninger der anvendes til helårsbeboelse, herunder stuehuse, parcelhuse,

rækkehuse og etageejendomme, inkl. ejerlejlighedsforeninger, andelsbolig-

foreninger og private udlejningsejendomme, jf. Folketingstidende 2019-20,

A, L 116 som fremsat, side 29, 2. spalte.

Endvidere kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 7, stk. 1, nr.

2, give tilsagn til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på

at opnå energibesparelser og energieffektivisering i bygninger, hvor hoved-

anvendelsen er helårsbeboelse. Der er med udgangspunkt i Energiaftalen af

2018 tale om hjemmel til gennem skrotningsordningen at yde tilskud via en

virksomhed, en energitjenesteleverandør, til bygninger, hvor hovedanven-

delsen er helårsbeboelse og inden for bygningspuljen til virksomheder, som

selv ejer bygninger til helårsbeboelse, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L

116 som fremsat, side 30, 1. spalte.

Endelig kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 7, stk. 1, nr. 3,

med udgangspunkt i Energiaftalen af 2018 give tilskud til virksomheder, der

gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energi-

effektivisering i det endelige energiforbrug (erhvervspuljen). Ved ændring

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

af energispareloven til opfølgning af Klimaaftalen af 2020, jf. lov nr. 882 af

12. maj 2021, blev energisparelovens § 7, stk. 1, nr. 3, ændret. Herved blev

kravet om, at tilskud fra erhvervspuljen skulle begrænses til projekter med

energibesparelser eller energieffektivisering overvejende vedrørende pro-

cesenergi taget ud af loven, således at energibesparelsen eller energieffekti-

viseringen fremover blot skulle vedrøre det endelige energiforbrug (slutbru-

geren). Ændringen medførte en udvidelse af puljen, idet ansøgerkredsen ef-

ter ændringen ikke var begrænset til procesvirksomheder (industri), hvilket

medførte, at også øvrige sektorer som f.eks. serviceerhvervene kunne søge

om tilskud fra puljen.

Hjemlen til at give tilskud til energibesparelser og energieffektivisering blev

indført i energispareloven, jf. lovens kapitel 3, ved lov nr. 739 af 30. maj

2020, til opfyldelse af forpligtelsen efter energieffektivitetsdirektivets art. 7,

stk. 1.

Det fremgår forudsætningsvis af bestemmelsens ordlyd, jf. lovens § 7, stk.

1, at projektet ikke kan påbegyndes af ansøger, før tilsagn om tilskud er

givet. Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at projekter påbegyndes,

som senere viser sig ikke at opfylde betingelserne for at få et tilsagn og der-

med tilskud, efter projektet er gennemført. Tilskud forudsættes at skulle in-

deholde en tilskyndelseseffekt, for at projekterne kan betragtes som værende

additionelle, jf. også EU’s statsstøtteregler. Med additionalitet menes, at

støtten målrettes aktiviteter, der ikke ville være blevet gennemført eller gen-

nemført i et mindre omfang eller på et senere tidspunkt i fravær af tilskuddet.

Endvidere forudsætter bestemmelsens ordlyd, jf. § 7, stk. 1, at der skal være

tale om tilskud, hvorfor det ikke er muligt at tildele støtten i form af andre

midler såsom garantier, medfinansiering, kreditgivning etc.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, som aftalt i Energiaftalen

af 2018, at tilskud fra bygnings-, skrotnings-, og erhvervspuljen skal gives

ud fra konkurrencebaserede tildelingskriterier. Konkurrencekriteriet blev,

jf. forslagets bemærkninger, forudsat for at sikre omkostningseffektivitet pr.

sparet kWh, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 9-

12.

Ved lov nr. 882 af 12. maj 2021 blev det for så vidt angår bygningspuljen

anført i bemærkningerne til forslaget om ændring af energispareloven, at

den konkurrencebaserede tilskudsmodel, som var aftalt under energiaftalen

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

af 2018, i forbindelse med Klimaaftalen fra 22. juni 2020 skulle kunne er-

stattes med en traditionel ansøgningsmodel, jf. Folketingstidende 2020-21,

A, L 156 som fremsat, side 5, 2. spalte. Ved ændring af loven i 2021, jf. lov

nr. 882 af 12. maj 2021, blev lovens § 1, stk. 2, nr. 4, udvidet til også at

omfatte reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse med de

nævnte tilskud. Formålet med ændringen var at tydeliggøre, at tilskud til

energibesparelser og energieffektivisering også kan målrettes reduktioner i

anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed som en del af formå-

let, hvilket kunne understøtte et fremadrettet fokus på klimaindsatsen, her-

under 70 pct. målsætningen om reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Ved lov nr. 882 af 12. maj 2021 blev lovens § 7, stk. 1, nr. 3, for så vidt

angår hjemlen til erhvervspuljen udvidet til ikke kun at omfatte tilskud til

tiltag i projekter, hvor energibesparelser og energieffektivisering er overve-

jende i procesenergi, men også til at omfatte tilskud til virksomheder, der

gennemfører øvrige projekter med henblik på at opnå energibesparelser og

energieffektivisering i det endelige energiforbrug, f.eks. elektrificering af

intern transport (gaffeltrucks, traktorer m.v.). Lovens formulering blev er-

stattet med et kriterie om, at energibesparelsen eller energieffektiviseringen

skulle ske i det endelige energiforbrug, hvilket indtil videre havde været in-

deholdt som en delmængde af procesenergikravet.

Lovens § 2, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at lovens kapitel 5, som

vedrører energisyn, endvidere finder anvendelse på effektivisering og re-

duktion af energianvendelsen til transport. Modsætningsvis kan der ikke til-

deles støtte fra erhvervspuljen eller til virksomheder i øvrigt til transport. Jf.

Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 12, 2. spalte, frem-

går også af de almindelige bemærkninger, at erhvervspuljen foreslås af-

grænset, således at offentlige virksomheder, tiltag inden for transportområ-

det eller i kollektiv energiforsyning og energikonvertering ikke vil falde ind

under ordningens anvendelsesområde. Videre fremgår af bemærkningerne,

at den foreslåede afgrænsning skal sikre, at der ikke ydes støtte til områder,

der enten er underlagt krav om opnåelse af energibesparelser i henhold til

anden lovgivning, eller hvor energieffektivisering sikres via andre tiltag. I

udmøntningen af ordningen i erhvervspuljebekendtgørelsen er skillelinjen,

jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 6, draget i forhold til almindeligt indregistrerede

køretøjer samt tog, herunder elforbrug til tog, signaler m.v., såvel som luft-

og skibsfart, således at der kan gives støtte til det, der betegnes som intern

transport, f. eks. transport med gaffeltrucks, visse landbrugsmaskiner, last-

biler osv., der ikke er indregistrerede til almindelig kørsel.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Ovenstående puljer er af klima-, energi- og forsyningsministeren udmøntet

i bekendtgørelser med hjemmel i lovens § 7, stk. 2 og 3. Efter § 7, stk. 2,

kan ministeren fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder

efter nr. 1 om tilskudsberettigede foranstaltninger, og gennem udformning

af en positivliste og en negativliste, efter nr. 2 om tilskudsberettigede om-

kostninger, tilskudsprocenter, tilskudsloft, tilskuddets størrelse og bereg-

ning, efter nr. 3 om den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne

opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter dette kapitel, herunder

om krav til ansøgeren om ekstern kvalitetssikring af ansøgningen, efter nr.

4 om betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud, efter nr. 5 om vilkår

i tilsagn og efter nr. 6 om kriterier for prioritering af ansøgninger om tilskud.

Efter § 7, stk. 3, kan ministeren endvidere fastsætte regler om ansøgning om

tilsagn og udbetaling af tilskud, herunder om ansøgningsproceduren, ansøg-

ningsperioder og tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde.

Offentlige tilskud er skattepligtige efter § 4 i lov nr. 149 af 10. april 1922

om indkomst- og formueskat til staten (statsskatteloven). Tilskud fra byg-

ningspuljen er dog efter en særregel fritaget for skattepligt, jf. ligningslo-

vens § 7 F, stk. 1, nr. 3.

2.2.2. Klima-, Forsynings- og Energiministeriets overvejelser

Energisparelovens § 7 indeholder i dag hjemmel til at give tilskud til virk-

somheder til fremme af reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i for-

bindelse med energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter, men det

er ikke muligt generelt at målrette tilskud til støtteordninger, der alene har

en effekt på fossiludfasning eller CO

-besparelser, eller som har disse effek-

ter som hovedmålsætning. Desuden er det et krav, at projekter først kan på-

begyndes, når tilsagn er blevet givet, efter at ansøgningen om støtte er fær-

digbehandlet, ligesom støtten kun kan tildeles i form af tilskud og ikke ga-

rantier, lån eller andre former.

I tilknytning til udvidelsen af lovens formål og de overvejelser, som er for-

bundet hermed, vurderer klima-, energi- og forsyningsministeren, at der i

loven også bør være en bred bemyndigelse til ministeren, således at eventu-

elle bevillinger på finansloven vedrørende energibesparelser, energieffekti-

viseringer eller reduktioner af drivhusgasser hurtigst muligt kan udmøntes i

den form og med de støtteinstrumenter, som den konkrete fremtidige situa-

tion tilsiger, herunder ikke mindst for at kunne understøtte brugen af ny tek-

nologi, som ikke er kendt i dag. Erfaringer med hidtidige ordninger har vist,

at der ofte opstår et politisk ønske om hurtig implementering af nye støtte-

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

ordninger, hvilket resulterer i foreløbig tilvejebringelse af hjemmelsgrund-

lag af hastende karakter i form af materiel bemyndigelse i finanslovens

tekstanmærkninger og gennem aktstykker til finansloven.

Det vurderes, at en bred materiel bemyndigelse til implementering af støtte-

ordninger er hensigtsmæssig for at efterkomme behovet for hurtig opfølg-

ning på tiltag på klima- og energiområdet, forudsat at den nødvendige fi-

nanslovsbevilling hertil kan tilvejebringes. Finansloven skal forstås bredt

som tillige omfattende tillægsbevillinger, reservationsbevillinger m.v.

Det vurderes således, at der bør tilvejebringes et hjemmelsgrundlag for at

klima-, energi- og forsyningsministeren, f.eks. gennem tilskud, garantier,

långivning m.v., har mulighed for at etablere støtteordninger til projekter til

fremme af den grønne omstilling, eksempelvis hvor industrielle processer

enten omlægges til ikke-fossile brændsler, hvor produktionen omlægges til

mere energieffektive processer, eller hvor CO

eller CO

-ekvivalenter fra

produktion af produkter, varme eller transport m.v. fanges og lagres perma-

nent eller udnyttes (CCUS).

Hvilken støttemodel, der vil være mest hensigtsmæssig at tage i anvendelse,

vil afhænge af nærmere overvejelser, f.eks. i forbindelse med eventuelle po-

litiske forhandlinger om bevilling af midler til indsatser inden for den

grønne omstilling eller i forbindelse med, at det som følge af den teknologi-

ske udvikling viser sig, at nogle energisystemer eller løsninger har potenti-

ale til effektivt at fremme energibesparelser eller drivhusgasreduktioner.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opstille konkrete kriterier for tildelin-

gen af støtten på lovniveau, idet de mest hensigtsmæssige tildelingskriterier

og reguleringsinstrumenter først bør fastlægges i forhold til formålet og de

tekniske muligheder, der overvejes i forbindelse med udmøntningen af en

konkret støtteordning, og som måske ikke er kendt i dag.

Klima-, energi-, og forsyningsministeren bør derfor med baggrund i de kon-

kret afsatte midler have mulighed for at gennemføre den nærmere udmønt-

ning af støtten ved fastsættelse af nærmere regler herom i en bekendtgørelse.

Støtten bør både kunne tildeles ud fra et konkurrencekriterie, som det for

eksempel er tilfældet for erhvervspuljen i dag, eller gennem en traditionel

ansøgningsprocedure, hvor støtte tildeles i den rækkefølge, ansøgninger ind-

kommer. Endvidere kan der være projekter med lang tilbagebetalingstid el-

ler nye teknologiske eller innovative løsninger, som virksomheder m.v. er

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

villige til at satse på, men hvor det er svært at opnå finansiering. Det kan

ikke udelukkes, at støtte i form af garantier eller medfinansiering vurderes

at være mere hensigtsmæssig i disse tilfælde, hvorfor det også bør være mu-

ligt at anvende andre støtteformer end tilskud. Det vurderes derfor, at be-

myndigelsesbestemmelsen fortsat bør danne ramme om de eksisterende pul-

jer, men at bemyndigelse også fremover bør kunne danne rammen om nye

støtteordninger, hvis indhold først defineres nærmere i forbindelse med ud-

møntningen.

De eksisterende puljer vil således være hjemlet af den foreslåede udvidelse,

dog vil den udvidede hjemmel give mulighed for, at puljerne kan udvikles i

takt med eventuelle nye behov eller politiske beslutninger. For så vidt angår

skattefrihed for bygningspuljen, vil dette dog, jf. ligningslovens § 7 F, stk.

1, nr. 3, kræve en lovændring, såfremt ændringer i bygningspuljen ud over

det eksisterende hjemmelsgrundlag også ønskes omfattet af skattefritagel-

sen.

Ministerens bemyndigelse vurderes i forhold til målsætninger og midler at

burde blive udvidet for at kunne imødegå fremtidige klima- energi- og for-

syningsmæssige udfordringer samt derved at muliggøre en hurtig opfølg-

ning af politiske aftaler herom.

Ministerens udvidede bemyndigelse bør for eksempel kunne anvendes til at

udmønte tilskudspuljer til grøn omstilling, såsom udfasning af CO

eller an-

dre drivhusgasser, eller til målrettede energieffektiviseringsaktiviteter til af-

bødning af konsekvenserne af eksempelvis fremtidige afgiftsstigninger på

-udledninger, således at der kan iværksættes støttetiltag f. eks. i form af

tilskud, kreditgivning eller rådgivning vedrørende den grønne omstilling.

Støtte efter energisparelovens kapitel 3 kan efter gældende ret ikke tildeles

transport, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt i lyset af klimamæssige udfor-

dringer, hvorfor det foreslås, at lovens kapitel 3 udvides til at omfatte alle

transportformer og ikke alene intern transport, såfremt der skulle blive et

politisk ønske om at støtte aktiviteter i den pågældende sektor fremover.

2.2.3. Den foreslåede ordning

I tilknytning til udvidelsen af formålet, jf. pkt. 2.1, foreslås det endvidere, at

bestemmelserne i energisparelovens kapitel 3 udvides til at udgøre en mere

bred bemyndigelse for ministeren til at iværksætte støtteordninger til for-

følgning af en bredere målsætning på klima- og energiområdet. Udvidelsen

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

vil give et forbedret grundlag til hurtigt at kunne følge op på konkrete initi-

ativer på klima- og energiområdet, såfremt der tilvejebringes bevilling hertil

på finansloven. Finansloven skal forstås bredt som tillige omfattende til-

lægsbevillinger, reservationsbevillinger m.v.

Ud over den ændring, der følger af udvidelsen af lovens formål og anven-

delsesområde, foreslås, at bemyndigelsen til klima-, energi- og forsynings-

ministeren ved nyaffattelsen af § 7 udvides og ændres, så klima-, energi- og

forsyningsministeren, inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige fi-

nanslove, kan iværksætte støtte til aktiviteter til opfyldelse af lovens formål,

herunder støtte til projekter, analyser, evalueringer og rådgivning.

Støtte kan gives til virksomheder, organisationer, institutter, personer m.v.,

herunder tilskud til privatpersoner der gennemfører energiforbedringspro-

jekter i bygninger til helårsbeboelse og til energimærkning af bygninger an-

vendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibe-

sparelses- og energieffektiviseringsprojekter.

Nyaffattelsen medfører, at ministerens bemyndigelse bliver mere generel,

uden forudsætning om, at der skal være tale om støtte i form af tilskud eller

forudsætning om, at projektet først kan påbegyndes, efter at ansøger har

modtaget tilsagn om støtte. Det bliver heller ikke fremadrettet nødvendigvis

en forudsætning, at støtten tildeles ud fra et konkurrenceparameter, der pri-

mært kan løfte det hensyn, at der er flere potentielle ansøgninger, end der er

bevillinger til, og at det derfor er hensigtsmæssigt at kunne prioritere støtten

for at sikre størst mulig effekt af bevilgede midler.

Den foreslåede nyaffattelse af § 7 i energispareloven vil ikke medføre nogle

indskrænkninger i forhold til gældende ret, men medfører en udvidelse og

ændring af den gældende bestemmelse om, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren forud for påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og

energieffektivisering og efter ansøgning kan give tilsagn om tilskud til pri-

vate bygningsejere (bygningspuljen), virksomheders helårsbeboelsesbyg-

ninger (skrotningsordningen og til dels bygningspuljen) eller virksomheders

energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter (erhvervspuljen).

Bygningspuljen, skrotningsordningen samt erhvervspuljen, som er udmøn-

tet med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse, vil således fortsat have

hjemmel i den nyaffattede bestemmelse, men i medfør af udvidelsen af ram-

merne for bemyndigelsen, vil disse kunne ændres inden for rammerne af den

nye foreslåede ordning.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Nyaffattelsen af § 7, stk. 1, 2. pkt., 2. led er en gentagelse af ordlyden ved-

rørende bygningspuljen i den tidligere § 7, stk. 1, nr. 1, som er indsat af

skattetekniske årsager for at sikre opretholdelse af skattefrihed for byg-

ningspuljen med dens nuværende indhold, jf. ligningslovens § 7 F, stk. 1,

nr. 3. Udvidelsen af bygningspuljen vil ikke automatisk medføre en skatte-

fritagelse. Som konsekvens af nyaffattelsen af § 7 samt ændringen i lovens

titel foreslås henvisningen til bestemmelsen i ligningslovens § 7 F, stk. 1,

nr. 3, ændret, så skattefritagelsen vedrørende tilskud fra bygningspuljen be-

står uændret.

Den udvidede bemyndigelse vil med nyaffattelsen medføre en række kon-

sekvensændringer i loven, idet der ikke længere vil være en forudsætning

om, at støtten tildeles i form af tilskud, ligesom det heller ikke vil være for-

udsat, at støtten tildeles bagudrettet efter projektets gennemførelse, eller at

der skal være opnået tilsagn til tilskud, før projektet kan påbegyndes.

Det forudsættes, at ministerens udnyttelse af bemyndigelsen til at udmønte

støtteordninger med bevilling på finansloven fastsættes ved nærmere regler

i en bekendtgørelse. Der kan for eksempel fastsættes regler om ansøger-

kreds, støtteberettigede aktiviteter, kvalificering af ansøgning og ansøg-

ningsproces, herunder krav om ekstern kvalitetssikring af ansøgning, regler

om afgivelse af regnskabsoplysninger og revision eller andre oplysninger,

betingelser og vilkår, administration og regler om godkendelse og beregning

af aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fast-

sætte nærmere regler om tilbagebetaling af ydet støtte.

Endvidere foreslås, at støtte inden for lovens formål også vil kunne ydes i

transportsektoren, som indtil nu kun har omfattet tilskud til intern transport.

Transportområdet vil som oftest være omfattet af særlige EU-retlige stats-

støtteregler, hvorfor sektoren i forbindelse med evt. støttetiltag vil blive af-

grænset eller inkluderet ud fra de særlige statsstøtteretlige overvejelser, der

gør sig gældende for denne sektor, ligesom støttemuligheder vil være af-

grænset i forhold til evt. støttemuligheder under Transportministeriets res-

sort.

For en nærmere gennemgang af udvidelsen af bemyndigelsen samt af kon-

sekvensændringerne som følge heraf henvises til lovforslagets § 1, nr. 5-16

samt 18-19, og bemærkningerne hertil.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

2.3. Delegation af kompetence til af træffe afgørelse efter loven til Ener-

giklagenævnets formand

2.3.1. Gældende ret

§ 20 i lov om fremme af besparelser i energiforbruget regulerer adgangen til

at klage over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren

efter loven og regler udstedt i medfør af loven.

Det følger af lovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at Energiklagenævnet behandler

klager over de pågældende afgørelser.

Det følger endvidere af lovens § 20, stk. 5, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved

behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 og om betaling af

gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Bestemmelsen indeholder ikke et delegationsforbud. Det antages på den

baggrund, at kompetencen til at træffe afgørelse i bestemte sager af nævnet

vil kunne delegeres til formanden for Energiklagenævnet.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer efter drøftelse med Er-

hvervsministeriet, at ikke alle klagesager efter loven eller regler udstedt i

medfør af loven i forhold til lovens formål og sagernes karakter nødvendig-

vis kræver en stillingtagen fra et samlet nævn, når sagerne behandles i Ener-

giklagenævnet. Det vurderes på den baggrund, at det vil være hensigtsmæs-

sigt, at der indsættes en udtrykkelig hjemmel, der giver formanden mulighed

for efter aftale med de øvrige nævnsmedlemmer selv at træffe afgørelse i

bestemte sager.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 20 indsættes et nyt stk. 6, hvorefter Energiklagenæv-

nets formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på næv-

nets vegne i sager, der skal behandles efter lov om fremme af besparelser i

energiforbruget eller efter regler udstedt i henhold til loven.

Med det foreslåede nye stk. 6 indsættes der en udtrykkelig hjemmel til, at

kompetencen til at træffe afgørelse i bestemte sager kan delegeres til for-

manden for Energiklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

2.4. Ophævelse af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldio-

xidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug

2.4.1. Gældende ret

Under Klima-, Energi-- og Forsyningsministeriets ressort gælder lov nr. 1

af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i

visse virksomheder med et stort energiforbrug, som ændret senest ved lov

nr. 1606 af 22. december 2010 om ændring af lov om et Energiteknologisk

Udviklings- og Demonstrationsprogram og lov om statstilskud til dækning

af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energifor-

brug. Den har været hjemmelsgrundlag for tilskudsordningen siden 1. januar

1993, men tilskudsordningen har i en årrække ikke været i anvendelse, da

loven ikke har haft en tilknyttet bevilling.

Lov nr. 1 af 3. januar 1992, som senest ændret ved lov nr. 1606 af 22. de-

cember 2010, medfører, at der kan gives statstilskud til dækning af udgifter

til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslo-

ven, og hvor afgiften udgør over 3 pct. af virksomhedens refusionsgrundlag,

jf. § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Der har dog ikke

været knyttet en bevilling til loven siden 2014.

Loven blev vedtaget som en del af en lovpakke, der i 1992 fulgte op på et

beslutningsforslag B 52 af 21. maj 1991. Et flertal i Folketinget pålagde i

henhold til bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 1991-

1992, A, L 1 som fremsat, side 2049 med vedtagelsen af beslutningsforslag

B 52 den 21. maj 1991 regeringen en række tiltag, der havde til formål at

nedbringe CO

-udledningen. Lov nr. 1 af 3. januar 1992 blev udarbejdet

efter retningslinjer, der efterfølgende er tilkendegivet af forslagsstillerne.

Partierne bag B 52 anførte efter vedtagelsen af B 52 følgende: Yderligere

skal der formuleres en regel, der åbner adgang for, at virksomheder med

afgift på over 3 pct. af refusionsgrundlaget kan ansøge (Energistyrelsen) om

tilskud til godtgørelse af den totale afgift.

2.4.2. Klima-, Forsynings- og Energiministeriets overvejelser

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

For så vidt angår lov nr. 1 af 3. januar 1992 er det Klima-, Energi- og For-

syningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, idet den til-

skudsordning som loven danner ramme om, ikke blev forlænget ud over fi-

nansåret 2014, og at administrationen af ordningen nu er endeligt afviklet.

Det er derfor Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering, at loven

ikke længere er tilknyttet et politisk mandat eller tidssvarende, da der ikke

længere er en aktiv tilskudsordning eller bevilling knyttet til den. Loven har

dermed udtømt sit formål, og er ikke længere af praktisk relevans, hvorfor

den af hensyn til regelsanering foreslås ophævet.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af

udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug

med tilhørende forskrifter af regelsaneringshensyn ophæves, jf. lovforsla-

gets § 2.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget kan have indirekte positive konsekvenser for opnåelse af FN’s

verdensmål 7 for bæredygtig energi og verdensmål 13 for klimaindsats. De

nærmere konsekvenser vil først følge af en eventuel udmøntning af en ny

støtteordning, som forudsætter udstedelse af en bekendtgørelse herom og vil

blive vurderet i forbindelse hermed.

I forhold til verdensmål 7 kan der således være direkte positive konsekven-

ser specifikt for delmål 7.2 og 7.3 om henholdsvis forøgelse af andelen af

vedvarende energi i det globale energimix væsentligt og fordobling af den

globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten inden 2030, idet lov-

forslaget bl.a. understøtter udviklingen og udbredelsen af energieffektive

løsninger i Danmark.

Forslaget vurderes at understøtte delmål 13 under FN’s verdensmål om in-

tegration af nationale politiker, strategier og planlægning som tiltag mod

klimaforandringer, idet forslagets vil danne et forbedret hjemmelsgrundlag

for at fremme reduktioner i udledningen af drivhusgasser, hvilket, afhængigt

af den nærmere udmøntning af lovforslaget i konkrete støtteordninger og

bevillinger, vil bidrage til at fremme lav udledning af drivhusgasser på en

måde, der ikke truer fødevareproduktion.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

4.Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

De foreslåede ændringer af energispareloven, jf. lovforslagets § 1, vil ikke

føre til direkte økonomiske og administrative konsekvenser for det offent-

lige, idet udmøntningen af støtteordninger først sker ved udstedelse af be-

kendtgørelse i henhold til loven.

Energispareloven indeholder efter gældende ret hjemmel til at fastsætte reg-

ler om digital kommunikation, der muliggør, at der kan fastsættes nærmere

regler om pligtmæssig digital kommunikation mellem myndigheder og bor-

gere eller virksomheder. Endvidere indeholder loven hjemmel til, at der kan

stilles krav om digital signatur, hvilket lovforslaget ikke ændrer på. På denne

baggrund vurderes lovforslaget digitaliseringsklart.

Den forslåede ændring af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, der uændret

viderefører skattefritagelsen for tilskud vedrørende bygningspuljen, jf. for-

slagets § 2, er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af energi-

sparelovens § 7 og vil derfor ikke medføre økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Den foreslåede ophævelse af lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til

dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort

energiforbrug, jf. forslagets § 3, vil ikke medføre økonomiske konsekvenser

for det offentlige, da der ikke længere er en aktiv tilskudsordning eller be-

villing knyttet til den.

Forslaget indeholder ingen implementeringsomkostninger for kommuner

eller regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

De foreslåede ændringer af energispareloven, jf. lovforslagets § 1, vurderes

ikke direkte at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet ud-

møntningen af eventuelle støtteordninger først sker ved udstedelse af be-

kendtgørelse i henhold til loven, ligesom det vil være frivilligt for virksom-

heder m.v. at søge støtten.

Lovforslaget vurderes ikke i negativ retning at ville påvirke virksomheder-

nes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og

forretningsmodeller. Principperne for agil erhvervsrettet regulering rettet

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

mod virksomhedernes anvendelse af nye teknologier vurderes derfor ikke at

være relevante for lovforslaget.

Den forslåede ændring af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, jf. forslagets §

2, der uændret viderefører skattefritagelsen for tilskud vedrørende byg-

ningspuljen, er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af energi-

sparelovens § 7 og vil derfor ikke medføre økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede ophævelse af lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til

dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort

energiforbrug, jf. forslagets § 3, vil ikke medføre økonomiske eller admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet m.v., da der ikke længere er en aktiv

tilskudsordning eller bevilling knyttet til den.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

De foreslåede ændringer af energispareloven, jf. lovforslagets § 1, vurderes

ikke direkte at medføre administrative konsekvenser for borgerne, idet ud-

møntningen af eventuelle støtteordninger først sker ved udstedelse af be-

kendtgørelse i henhold til loven, ligesom det vil være frivilligt for borgere

at søge støtten.

Den forslåede ændring af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, jf. forslagets §

2, der uændret viderefører skattefritagelsen for tilskud vedrørende byg-

ningspuljen, er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af energi-

sparelovens § 7 og vil derfor ikke medføre administrative konsekvenser for

borgerne.

Lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldi-

oxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, der foreslås op-

hævet, jf. forslagets § 3, retter sig ikke mod borgere og vil allerede af den

grund ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Klimamæssige konsekvenser

Idet lovforslaget udvider mulighederne for at støtte energibesparelser, ener-

gieffektiviseringer og fossiludfasning i samfundet gennem tilskud, garan-

tier, lån m.v., forventes det at have positive klimamæssige konsekvenser i

form af reduktioner i udledningen af CO

og andre drivhusgasser. De posi-

tive konsekvenser vil dog først følge af en eventuel udmøntning af en ny

støtteordning, som forudsætter udstedelse af en bekendtgørelse herom og vil

blive vurderet i forbindelse hermed.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at de udvidede støtte-

muligheder vil bidrage positivt til regeringens målsætning om at reducere

udledningen af drivhusgasser med 70 pct. frem til 2030.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Idet lovforslagets formål er at give mulighed for at støtte energibesparelser,

energieffektiviseringer og fossiludfasning i samfundet gennem tilskud, ga-

rantier, lån m.v., forventes det at have positive miljømæssige konsekvenser.

De positive konsekvenser vil dog først følge af en eventuel udmøntning af

en ny støtteordning, som forudsætter udstedelse af en bekendtgørelse herom

og vil blive vurderet i forbindelse hermed.

9. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås fastsat bestemmelser i energispareloven for at til-

vejebringe hjemmel for støtteordninger, der vil bidrage til opfyldelse af

energispareforpligtelsen, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv

2012/27/EU om energieffektivitet. Retsakten reviderer en række artikler i

energieffektivitetsdirektivet, herunder direktivets artikel 7, stk. 1, litra b, om

medlemsstaternes energispareforpligtelse. I henhold hertil skal alle med-

lemslande i perioden 2021-2030 årligt opnå nye kumulative energibesparel-

ser svarende til 0,8 pct. af det nuværende endelige energiforbrug. Kommis-

sion har den 14. juli 2021 sendt et udkast til revision af energieffektivitets-

direktivet i høring, hvor forpligtelsen til at fremme årlige besparelser i det

endelige energiforbrug, jf. den foreslåede art. 8, stk. 1, litra c, foreslås for-

højet fra 0,8 % til 1,5 % fra 2024, som Kommissionen forventer vil opfordre

til en forhøjet indsats i nøglesektorer som for eksempel bygninger, industri

og transport.

Ministerens udnyttelse af den udvidede bemyndigelse til at give støtte til

virksomheder som led i den grønne omstilling vil udgøre statsstøtte, jf.

TEUF artikel 107, stk. 1. Den nærmere udmøntning forventes enten at blive

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

notificeret under Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesfor-

ordning for statsstøtte, eller anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi

2022 (2022/C 481). Såfremt andre anmeldelsesordninger er relevante, vil

disse kunne iagttages, f.eks. særlige ordninger inden for landbrugs-, fiskeri-

eller akvakultursektoren. Indretningen af ordninger efter gruppefritagelses-

forordningen eller retningslinjerne vil blandt andet få betydning for tidsho-

risonten. Hvis en støtteordning anmeldes til Europa-Kommissionen efter

retningslinjerne, vil den først kunne træde i kraft, når og i det omfang Eu-

ropa-Kommissionen godkender ordningen. Ministeren vil i givet fald fast-

sætte tidspunktet for ordningens ikrafttræden under hensyntagen til Europa-

Kommissionens godkendelse.

Ændringen af § 2, hvor der tilføjes nyt stk. 2, har den virkning, at også støtte

inden for lovens formål vil kunne fremmes i transportsektoren, som ellers

kun har været muligt for så vidt angår intern transport. Transportområdet vil

som oftest være omfattet af særlige EU-retlige statsstøtteregler, hvorfor sek-

toren i forbindelse med evt. støttetiltag vil blive afgrænset eller inkluderet

ud fra særlige statsstøtteretlige overvejelser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. juli til den 20. august i

2022 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Anke-

nævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsy-

net, Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejder-

forbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for De-

central Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøl-

ler, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og For-

syning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kar-

tellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Po-

wer and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Copenha-

gen Merchants, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og

Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger

(BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Ex-

ploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities, Manage-

ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening,

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S,

Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik

(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirk-

somheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Mediedistributører,

Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, Datatilsynet, De frie

Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, Rådet for grøn omstilling, DI –

Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU –

Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn,

Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen,

Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig, Equinor, Er-

hvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Euro-

wind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F),

Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet, FinansDanmark,

Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-

bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske be-

lysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elek-

triske husholdningsapparater (FEHA),Foreningen Biogasbranchen, For-

eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarme-

værker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Frederi-

cia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune,

FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS

(Godkendt Teknologisk service), Hess Denmark ApS, HOFOR A/S,

HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV

Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvik-

ling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard

A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den

Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Køben-

havns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

– Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universi-

tet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcel-

leejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center,

Lundsby Biogas, Middelgrundens Vindmøllelaug, Maabjerg Energy Center

– MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy - Muligvis ændres til bare

Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedva-

rende Energi, Noreco, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas

Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft, Plastindustrien, Radius Elnet A/S,

Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, SEAS-

NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants

ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS,

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi (SE), Synergi, TEKNIQ Ar-

bejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,

Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,

Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Bran-

cheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Dan-

mark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall

Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ør-

sted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

Udvidelse af lovens anvendelsesom-

råde forventes ikke direkte at med-

føre administrative og it-relaterede

omstillings- og driftskonsekvenser,

idet disse vil være afhængige af ud-

møntningen af støtteordninger i hen-

hold til det udvidede anvendelsesom-

råde.

Økonomiske

Udvidelsen af mulighederne for at Direkte omstillingsomkostninger an-

konsekvenser for støtte erhvervslivet i den grønne om- tages at blive dækket af de støtteord-

erhvervslivet

stilling vurderes at medføre positive ninger, som erhvervet frivilligt for-

økonomiske konsekvenser for er- ventes at søge.

hvervslivet, svarende til de på finans-

loven bevilgede midler til støtte ord-

ningerne.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative krav, i forbindelse

med ansøgninger om støtte til den

grønne omstilling og efterfølgende

krav om dokumentation med henblik

på udbetaling af støtten, forventes i

forhold til væsentlige omstillingsom-

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

kostninger og/eller løbende konse-

kvenser for virksomhederne ikke at

overstige 4 mio. kr. årligt på sam-

fundsplan.

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Det vurderes, at udvidelsen af hjem- Ingen

melsgrundlaget til støtte udfasning,

opsamling, lagring og anvendelse af

og til at give støtte til den grønne

omstilling genne tilskud, lån, garantier

m.v. ved udmøntningen i bekendtgø-

relser vil bidrage positivt til regerin-

gens målsætning om at reducere ud-

ledning af drivhusgasser med 70 pct.

Forholdet til EU- Med lovforslaget foreslås energispareloven udvidet til at kunne give støtte

retten

til flere projekter på klima- og energiområdet. § 7 indeholder hjemmel for

støtteordninger, der vil bidrage til opfyldelse af energisparemålet, der følger

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december

2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet. Retsakten

reviderer en række artikler i energieffektivitetsdirektivet. I henhold til di-

rektivets art. 7, stk. 1, litra b, skal alle medlemslande i perioden 2021-2030

årlige opnå nye kumulative energibesparelser svarende til 0,8 pct. af det nu-

værende endelige energiforbrug. Kommission har den 14. juli 2021 sent et

udkast til revision af energieffektivitetsdirektivet i høring, hvor energispa-

reforpligtelsen, jf. den foreslåede art. 8, stk. 1, litra c, forhøjes fra 0,8 % til

1,5 % fra 2024 i det endelige energiforbrug, som Kommissionen forventer

vil opfordre til en forhøjet indsats i nøglesektorer som for eksempel bygnin-

ger, industri og tansport.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens titel afspejler lovens formål, som efter gældende ret er at fremme

besparelser i energiforbruget.

Det foreslås, at lovens

titel

ændres til »Lov om effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion«.

Den foreslåede ændring af energisparelovens titel vil afspejle den foreslåede

udvidelse af lovens formål og anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, nr.

2-5, som fremover også vil omfatte målrettet støtte til fremme af drivhus-

gasreduktioner. Ændringen af titlen skal tillige ses i sammenhæng med ny-

affattelsen af lovens § 7, hvor bemyndigelsen udvides til at omfatte støtte-

ordninger til fremme af drivhusgasreduktioner, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvor-

til der henvises.

Til nr. 2

Det fremgår af energisparelovens § 1, stk. 1, at lovens formål er at fremme

energibesparelser og energieffektivisering hos energiforbrugerne i overens-

stemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsynings-

sikkerhed og samfundsøkonomi.

Energispareloven udgør den overordnede ramme for arbejdet med at reali-

sere de energibesparelser, som er nødvendige for at opfylde Danmarks for-

pligtelser i henhold til energieffektivitetsdirektivet.

Det foreslås, at der i

§ 1, stk. 1,

som supplement til energibesparelser og

energieffektivisering hos energiforbrugerne, tilføjes »drivhusgasreduk-

tion«.

Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 1, vil medføre en ud-

videlse af lovens formål, således at loven vil kunne omfatte aktiviteter mål-

rettet støtte til fremme af drivhusgasreduktion, også selvom aktiviteten ikke

måtte omfatte energibesparelser eller energieffektivisering.

Drivhusgasreduktioner vil blandt andet kunne omfatte konverteringer fra

gasfyr til varmepumpe eller opsamling, lagring og udnyttelse af CO

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Lovens formål vil uændret rumme Danmarks forpligtelser til at gennemføre

energibesparelser og energieffektiviseringer hos energiforbrugerne, dvs. i

det endelige energiforbrug i henhold til energieffektivitetsdirektivet. Driv-

husgasreduktioner foreslås derimod ikke begrænset til det endelige energi-

forbrug, hvorfor disse fremover også vil kunne ske i andre led, f.eks. inden

for forsyningsområdet. Det er ikke muligt udtømmende at beskrive, hvilke

scenarier der fremover kan blive aktuelle, idet udviklingen af ny teknologi,

der flytter grænsen for hvad der er muligt, ikke kan forudsiges.

Udvidelsen af formålet skal ses i sammenhæng med nyaffattelsen af lovens

§ 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvortil der henvises.

Til nr. 3

I energispareloven fremgår det af § 1, stk. 2, nr. 4, at loven inden for den i

stk. 1 nævnte målsætning særligt skal fremme energibesparelser og energi-

effektivisering samt reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbin-

delse hermed gennem tilskud.

Det foreslås, at § 1,

stk. 2, nr. 4,

ændres, således at »anvendelsen af fossile

brændsler i forbindelse hermed gennem tilskud« udgår af bestemmelsen og

erstattes med »udledningen af drivhusgasser gennem støtte«.

Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 2, nr. 4, vil medføre,

at det ikke længere vil være et krav, at støtte til reduktion af fossile brændsler

forudsætter, at aktiviteten tillige indebærer en energibesparelse eller energi-

effektivisering. Bestemmelsen vil endvidere ikke alene omfatte tilskud, men

støtte i bredere forstand, der kan tildeles ved anvendelse af andre metoder

end tilskud, som f.eks. gennem långivning, garantistillelse eller andre finan-

sieringsmetoder.

Ændringen vil således have den virkning, at der fremover kan gives støtte

til aktiviteter, der målrettes indsatser eller projekter med henblik på at

fremme reduktioner af udledningen af drivhusgasser, herunder CO

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med nyaffattelsen af § 7, der giver

mulighed for andre former for støtte, jf. bemærkningerne til forslagets § 1,

nr. 7.

Til nr. 4

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

I energispareloven fremgår det af § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på

effektivisering og reduktion af energianvendelsen i produkter, anlæg, pro-

cesser og bygninger, herunder anlæg til bygningers egen forsyning med

energi, og på information til energiforbrugerne om energiforbrug og energi-

bevidst adfærd.

Det foreslås, at

§ 2, stk. 1,

ændres med tilføjelse af »drivhusgasreduktioner«,

således at det fremgår, at loven finder anvendelse på energieffektivisering,

energibesparelser og drivhusgasreduktioner i produkter, anlæg, processer og

bygninger, herunder anlæg til bygningers egen forsyning med energi, og på

information til energiforbrugerne om energiforbrug og energibevidst ad-

færd.

Ændringen har den virkning, at lovens anvendelsesområde udvides med

drivhusgasreduktioner. Ændringen er afledt af udvidelsen af lovens formål,

jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2 og 3.

Til nr. 5

Det følger af energisparelovens § 2, stk. 2, at lovens kapitel 5 endvidere

finder anvendelse på effektivisering og reduktion af energianvendelsen til

transport. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 345 af 8. april 2014. Bag-

grunden for udvidelsen af lovens kapitel 5 til at omfatte transportsektoren

var, at kapitlet implementerer energisynsforpligtelsen i henhold til energief-

fektivitetsdirektivets art. 8, som også omfatter forpligtelse for store virk-

somheder i transportsektoren til at gennemføre energisyn.

I Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 12, 2. spalte, frem-

går det af de almindelige bemærkninger, at erhvervspuljen foreslås afgræn-

set, således at offentlige virksomheder, tiltag inden for transportområdet el-

ler i den kollektive energiforsyning og energikonverteringer ikke vil falde

ind under ordningens anvendelsesområde. Transportsektoren omfatter ikke

det, der betegnes som intern transport, dvs. kørsel med ikke-indregistrerede

fartøjer som traktorer, gaffeltrucks m.v. Videre fremgår af bemærkningerne,

at den foreslåede afgrænsning skal sikre, at der ikke ydes støtte til områder,

der enten er underlagt krav om opnåelse af energibesparelser i henhold til

energieffektiviseringsdirektivet eller til områder, hvor energibesparelser el-

ler energieffektiviseringer sikres via andre tiltag.

Det foreslås, at

§ 2, stk. 2,

nyaffattes, således at det fremgår, at kapitel 3 og

5 endvidere finder anvendelse på energibesparelser, energieffektivisering og

drivhusgasreduktioner til transport.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 428: Lovudkast: Lovforslag om fremme af besparelser i energiforbruget i høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Nyaffattelsen af § 2, stk. 2, vil have den virkning, at støtte til aktiviteter til

opfyldelse af lovens formål, jf. lovens kapitel 3, herunder støtte til projekter,

analyser, evalueringer og rådgivning til fremme af energibesparelser, ener-

gieffektivisering eller reduktioner i udledningen af drivhusgasser også vil

kunne ydes til transport generelt og ikke kun til intern transport, forudsat at

der bevilges midler hertil på finansloven. Ændringen har til hensigt at gøre

det muligt også at støtte ikke-intern transport, skulle det blive relevant i

fremtiden og inden for de aktuelle politiske mandater. Nyaffattelsen vil også

have den virkning, at lovens bestemmelser om klage og straf, jf. lovens ka-

pitel 7, vil omfatte støtte til transport, der iværksættes efter reglerne i kapitel

Med nyaffattelsen af § 2, stk. 2, tilsigtes ingen ændring i forhold til henvis-

ningen til kapitel 5, hvorfor forpligtelserne til at gennemføre energisyn for

store virksomheder i transportsektoren vil være uændret.

Til nr. 6

Den gældende overskrift til lovens kapitel 3, der omfatter §§ 7-10 og har

ordlyden »Tilskud

til energibesparelser og energieffektivisering«

vedrører

energibesparelser og energieffektivisering som hovedkriterier for lovens

støtteindsatsområder. Reglerne i kapitlet er hidtil blevet anvendt til udmønt-

ning af tre tilskudspuljer – skrotningsordningen, bygningspuljen og er-

hvervspuljen.

Det forslås, at

overskriften

til kapitel 3 nyaffattes som »Støtte

til energibe-

sparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduktioner«.

Nyaffattelsen har til hensigt at afspejle udvidelsen af lovens formål og ud-

møntningen heraf i kapitel 3, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6,

nedenfor.

Til nr. 7