KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 425
Offentligt

Udkast til ændringer af lov om elforsyning

De foreslåede ændringer:

I § 5 indsættes efter nr. 19 som nyt nummer:

»20)

Intern elektricitetsforbindelse:

En elektricitetsforbindelse, der kan

etableres af en elkunde til eget elproducerende anlæg placeret i tilknytning

til elkundens forbrugssted.«

Nr. 20-34 bliver herefter nr. 21-35.

§ 5

indsættes efter nr. 32, der bliver nr. 33, som nyt nummer:

»34)

VE-egenforbruger:

Elkunde, der i tilknytning til sit forbrugssted

producerer vedvarende elektricitet til eget forbrug, og som kan lagre eller

sælge egenproduceret vedvarende elektricitet.«

Nr. 33 og 34, der bliver nr. 34 og 35, bliver herefter nr. 35 og 36.

§ 9, 1. pkt.,

indsættes efter »aktive kunder,«: »VE-egenforbrugere,«.

Efter

§ 23

indsættes:

»Interne

elektricitetsforbindelser

§ 23 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

interne elektricitetsforbindelser, herunder om kriterier og vilkår der skal

være opfyldt for, at en elkunde kan etablere en intern

elektricitetsforbindelse.«

§ 84, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »og elproducenter« til: », elproducenter og

VE-egenforbrugere«.

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ændringerne indebærer, at begrebet VE-egenforbrugere defineres i

elforsyningsloven, og at der i samme lov indsættes en bemyndigelse,

hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om VE-egenforbrugere.

Ændringerne indebærer desuden, at reglerne for interne net i

produktionsleddet tydeliggøres og præciseres ved, at der i elforsyningsloven

indsættes en definition af begrebet ”internt net i produktionsleddet”, som i

den anledning skifter navn til ”intern elektricitetsforbindelse”, og at der

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

indsættes

bemyndigelse,

hvorefter

klima-,

energi-,

forsyningsministeren

kan

fastsætte

regler

interne

elektricitetsforbindelser, så der vil kunne udstedes en bekendtgørelse med

regler om interne elektricitetsforbindelser, der viderefører gældende praksis.

2. Lovforslagets baggrund

Den grønne omstilling er i vidt omfang afhængig af en omfattende

elektrificering af det danske samfund. Her forventes VE-egetforbrug og

interne net at spille en central rolle, idet det giver incitament til nær

samplacering af elproduktion og –forbrug. hvilket styrker muligheden for at

indpasse en øget mængde vedvarende energi (VE) i elnettet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på denne baggrund, at

det er hensigtsmæssigt, at begrebet VE-egenforbruger defineres i

elforsyningsloven, og at der udstedes en bekendtgørelse med regler om VE-

egenforbrugeres rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med VE II-

direktivets regler.

I samme anledning vurderer ministeriet, at det er hensigtsmæssigt, at

reglerne for interne net i produktionsleddet tydeliggøres og præciseres ved,

at der i elforsyningsloven indsættes en definition af begrebet ”internt net i

produktionsleddet”, som i den anledning skifter navn til ”intern

elektricitetsforbindelse”, og at der indsættes en bemyndigelse, hvorefter

klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte regler om interne

elektricitetsforbindelser. Det forventes, at der på baggrund af

bemyndigelsen vil blive udstedet en bekendtgørelse med regler om interne

elektricitetsforbindelser, der viderefører gældende praksis.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Interne elektricitetsforbindelser

3.1.1 Gældende ret

Foruden hovedreglen vedrørende kollektivt elforsyningsnet, der er

underlagt reguleringen, har Energistyrelsen etableret en administrativ

praksis for at tillade såkaldte interne net. I praksis sondres der mellem

internt net i produktionsleddet

internt net i distributionsleddet.

Der er en fast administrativ praksis for, at et internt net i produktionsleddet

er en elektricitetsforbindelse, der kan etableres af en elkunde til eget

elproducerende anlæg, placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted.

Elkundens elproducerende anlæg kan således være placeret enten 1) på det

område, der dækkes af elkundens forbrugssted eller 2) på et område

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

umiddelbart tilstødende forbrugsstedet, forudsat at elkunden har råderet

over det samlede område.

Energistyrelsens praksis om interne net i produktionsleddet er udviklet for

at afgrænse visse elektricitetsforbindelser fra elforsyningslovens hovedregel

om, at transport og distribution af elektricitet sker via det kollektive

elforsyningsnet, der er underlagt offentlig regulering. Hovedreglen kommer

blandt andet til udtryk i elforsyningslovens reglerne om at de kollektive

elforsyningsvirksomheders kerneopgaver, jf. § 20, stk. 1, sammenholdt med

bestemmelsen om, at varetagelse af netvirksomhed kræver bevilling, jf. §19.

Hermed har de kollektive elforsyningsvirksomheder i udgangspunktet

eneret til at etablere net og tilslutte produktion.

En elkundes mulighed for at etablere en intern elektricitetsforbindelse til

eget elproducerende anlæg placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted

er en undtagelse til elforsyningslovens udgangspunkt om kollektivitet i

landets elforsyning og de kollektive elforsyningsvirksomheders eneret. En

intern elektricitetsforbindelse må derfor ikke stride mod den den

bevillingshavende netvirksomhed eller Energinets de facto eneret til at

etablere kollektivt net, ligesom der ikke må være tale om etablering af

direkte elforsyningsnet efter elforsyningslovens § 23, hvilket kræver

tillades.

Energistyrelsens praksis er delvist udviklet i forbindelse med indførelsen af

aktørbegrebet

”egenproducent”

nettoafregnings-

øjebliksafregningsbekendtgørelserne som en forudsætning for de to

ordninger. Således omfatter praksis en implicit accept af, at reglerne om

netto- og øjebliksafregning forudsætter, at elkunden har adgang til at

etablere en intern elektricitetsforbindelse mellem produktion og

forbrugssted før tilslutningspunktet til det kollektive elforsyningsnet.

Energistyrelsens praksis om interne net giver mulighed for, at det

elproducerende anlæg kan ejes enten af elkunden selv eller af en tredjepart.

Såfremt det elproducerende anlæg ejes af en tredjepart, vil denne imidlertid

skulle være underlagt elkundens instrukser, ligesom tredjeparten ikke selv

må forbruge strøm fra anlægget, da nettet alternativt vil være omfattet af

elforsyningslovens regler om kollektivt elforsyningsnet og direkte

elforsyningsnet.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den grønne omstilling er i vidt omfang afhængig af en omfattende

elektrificering af det danske samfund. Her forventes VE-egetforbrug at

spille en central rolle.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på den baggrund, at det

er hensigtsmæssigt, at reglerne for interne net i produktionsleddet

tydeliggøres og præciseres ved, at der i elforsyningsloven indsættes en

definition af begrebet ”internt net i produktionsleddet”, som i den anledning

skifter navn til ”intern elektricitetsforbindelse”, og at der indsættes en

bemyndigelse, hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om interne elektricitetsforbindelser, så der vil kunne

udstedes en bekendtgørelse med regler om interne elektricitetsforbindelser,

der viderefører gældende praksis.

Det vurderes, at der med udstedelse af regler bl.a. vil kunne sikres en

tydeliggørelse af en elkundes adgang til at etablere en intern

elektricitetsforbindelse til eget elproducerende anlæg i tilknytning til

elkundens forbrugssted, samt en tydeliggørelse af sondringen mellem

interne elektricitetsforbindelser og andre former for nettyper, som f.eks.

direkte linjer, jf. afsnit om ”Gældende ret”.

3.1.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer 20 i § 5 i elforsyningsloven,

som definerer begrebet intern elektricitetsforbindelse. Det foreslås, at en

intern elektricitetsforbindelse defineres som en elektricitetsforbindelse, der

kan etableres af en elkunde til eget elproducerende anlæg placeret i

tilknytning til elkundens forbrugssted.

Den foreslåede definitionen af intern elektricitetsforbindelse skal fortolkes

bredt og hænger sammen med, at det med lovforslaget desuden foreslås, at

der indsættes en ny bestemmelse i elforsyningslovens

§ 23 a,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om interne elektricitetsforbindelser, herunder bl.a. om kriterier og vilkår der

skal være opfyldt for, at en elkunde kan etablere en intern

elektricitetsforbindelse.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet ”intern elektricitetsforbindelse”

defineres og anvendes i elforsyningsloven. Det foreslåede vil samtidig

medføre et sprogligt begrebsskifte fra det i praksis benyttede begreb internt

net i produktionsleddet til ”intern elektricitetsforbindelse”.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Endvidere vil det foreslåede medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren gives en generel hjemmel til at fastsætte regler om

interne elektricitetsforbindelser, herunder bl.a. om kriterier og vilkår der

skal være opfyldt for, at en elkunde kan etablere en intern

elektricitetsforbindelse. Ministeren vil i reglerne bl.a. kunne fastsætte

nærmere, hvornår en elkundes elproducerende anlæg kan anses for at være

placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted. Ligeledes vil der i reglerne

kunne differentieres mellem forskellige kategorier af elkunder. Reglerne vil

desuden kunne indeholde forpligtelser for elhandelsvirksomheder,

netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, forudsat at de har

sammenhæng med reglerne om interne elektricitetsforbindelser. Det

forventes, at der på baggrund af bemyndigelsen vil blive udstedt en

bekendtgørelse med regler om interne elektricitetsforbindelser, der

viderefører gældende praksis.

Hjemlen er dog ikke begrænset til at fastsætte regler, der viderefører

Energistyrelsens gældende praksis for interne elektricitetsforbindelser. Hvis

fremtidige udviklinger i elsektoren bevirker, at det er nødvendigt at fastsætte

anden

regulering

interne

elektricitetsforbindelser,

giver

bemyndigelsesbestemmelsen i §23 a adgang til dette.

3.2 VE-egenforbrugere

3.2.1. Gældende ret

VE-egenforbrugere er et begreb, der blev introduceret i artikel 2 og artikel

21 i VE II-direktivet, der fik virkning den 30. juni 2021. Begrebet har ikke

været anvendt i dansk ret, hvor betegnelser som egenproducent og

egenforbrug af elektricitet har været anvendt til at beskrive samme kreds af

aktører.

VE-egenforbrugere er i VE II-direktivets artikel 2, stk. 1, nr. 14, defineret

som ”en slutkunde, der opererer på sin lokalitet inden for afgrænsede

områder eller, hvis en medlemsstat tillader det, på andre lokaliteter, og som

producerer vedvarende elektricitet til eget forbrug og som kan lagre eller

sælge egenproduceret vedvarende elektricitet, forudsat at disse aktiviteter –

for så vidt angår andre VE-egenforbrugere end husholdninger – ikke udgør

deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed”.

VE II-direktivets definition omfatter ikke VE-egenforbrugere, der har

produktion, lagring og salg af VE som

hovederhverv,

men VE II-direktivet

udelukker omvendt ikke, at sådanne producenter omfattes af VE-

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

egenforbrugerbegrebet i national lovgivning og gives lignende rettigheder,

som VE-egenforbrugere har efter VE II-direktivet.

Det fremgår af VE II-direktivets artikel 21, stk. 1, at medlemsstaterne skal

sikre, at forbrugerne har ret til at blive VE-egenforbrugere i

overensstemmelse med bestemmelserne i artiklen.

Efter VE II-direktivets artikel 21, stk. 2, litra a-d, skal medlemsstaterne

sikre, at VE-egenforbrugere, individuelt eller gennem aggregatorer, har ret

til følgende:

a) at producere vedvarende energi, herunder til eget forbrug, at lagre og at

sælge deres overskydende produktion af vedvarende elektricitet, herunder

via VE-elkøbsaftaler, elleverandører og peer-to-peer-handelsordninger,

uden at være underlagt diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer

og gebyrer og netgebyrer, som ikke afspejler omkostningerne, i forbindelse

med den elektricitet, de forbruger fra eller tilfører nettet eller deres

egenproducerede elektricitet fra vedvarende energikilder, som forbliver på

deres lokalitet.

b) at installere og drive ellagringssystemer, som er kombineret med anlæg,

der producerer vedvarende elektricitet til eget forbrug, uden ansvar for

nogen dobbeltgebyrer, herunder netgebyrer for lagret elektricitet, som

forbliver på deres lokalitet.

c) at opretholde deres rettigheder og forpligtelser som endelige forbrugere.

d) at modtage betaling, herunder eventuelt gennem støtteordninger, for

egenproduceret vedvarende elektricitet leveret til nettet, der afspejler

markedsværdien og kan tage hensyn til dens langsigtede værdi for nettet,

miljøet og samfundet.

Det fremgår af VE II-direktivets artikel 21, stk. 3, litra a-c, i hvilke tilfælde

medlemsstaterne kan opkræve ikkediskriminerende og forholdsmæssige

gebyrer og afgifter fra VE-egenforbrugere i forbindelse med deres

egenproducerede vedvarende elektricitet, som forbliver på deres lokalitet.

Det fremgår af VE II-direktivets artikel 21, stk. 4, at medlemsstaterne sikrer,

at VE-egenforbrugere, som befinder sig i samme bygning, herunder

boligejendomme, har ret til i fællesskab at deltage i de i stk. 2 omhandlede

aktiviteter, og at de er tilladt at foranstalte deling indbyrdes af vedvarende

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

energi, der er produceret på stedet, med forbehold af gældende netgebyrer

og andre relevante gebyrer, afgifter og skatter påhvilende hver enkelt VE-

egenforbruger. Medlemsstaterne kan differentiere mellem individuelle VE-

egenforbrugere og et fællesskab af VE-egenforbrugere. Enhver sådan

forskellig behandling skal være forholdsmæssig og behørigt begrundet.

Det fremgår af VE II-direktivets artikel 21, stk. 5, at VE-egenforbrugerens

anlæg kan ejes af en tredjepart eller forvaltes af en tredjepart med hensyn til

installation og drift, herunder måling, samt vedligeholdelse, forudsat at

tredjeparten forbliver underlagt VE-egenforbrugerens instrukser.

Tredjeparten betragtes ikke selv som en VE-egenforbruger.

Det fremgår af VE II-direktivets artikel 21, stk. 6, at medlemsstaterne

indfører en befordrende ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-

egetforbrug på grundlag af en vurdering af de eksisterende ubegrundede

hindringer for og potentialet i forbindelse med VE-egetforbrug på deres

område og i deres energinet. VE II-direktivets artikel 21, stk. 6, litra a-f,

oplister en række krav til den befordrende ramme.

Direktivets regler om VE-egenforbrugere er hidtil anset for at være

implementeret ved konstatering af normharmoni, idet VE-egenforbrugere i

henhold til gældende dansk praksis er blevet sikret de rettigheder, der følger

af VE II-direktivets art. 21 via muligheden for at etablere interne net i

produktionsleddet til egetforbrug.

”Interne net i produktionsleddet” er en betegnelse, der er udviklet i

Energistyrelsens praksis om interne net som betegnelse for en

elektricitetsforbindelse, der kan etableres af en elkunde til eget

elproducerende anlæg placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted.

Da interne net i produktionsleddet oprettes bag det målepunkt, som er

omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet

i nettet, sikres VE-egenforbrugere mod diskriminerende eller

uforholdsmæssige procedurer og gebyrer og netgebyrer, som ikke afspejler

omkostningerne i forbindelse med den elektricitet, de forbruger fra eller

tilfører nettet eller deres egenproducerede elektricitet fra vedvarende

energikilder, som forbliver på deres lokalitet.

Energistyrelsens praksis for interne net i produktionsleddet sondrer i

modsætning til VE-direktivets artikel 2 ikke mellem, hvorvidt en VE-

egenforbruger har produktion, lagring og salg af vedvarende energi som

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hovederhverv eller ej. På den baggrund har også VE-elproducenter som fx

virksomheder, der både opstiller VE-anlæg og elforbrugsanlæg til fx

brintproduktion, fjernvarmeproduktion vha. store varmepumper eller anden

elintensiv industriproduktion mulighed for at opnå fordele som VE-

egenforbruger efter gældende praksis.

Energistyrelsens praksis om interne net i produktionsleddet er nærmere

beskrevet ovenfor under punkt 3.1.1, samt under de specielle bemærkninger

til ændring nr. 1 og 4, hvortil der henvises.

VE-egenforbrugere betaler i dag ikke Energinets transmissionstariffer af

den del af elektriciteten, som forbruges direkte af egenproduktionen. Dog

opkræver netvirksomhederne i dag en energibaserede rådighedstarif eller en

fast rådighedsbetaling, som varierer på tværs af netvirksomheder, og som

afhænger af, hvilket spændingsniveau den enkelte VE-egenforbruger er

tilsluttet i henhold til den nuværende tarifmodel. Energinet og

netvirksomhederne udvikler og tilpasser deres tarifmodel løbende, hvilket

betyder, at der kan gælde andre tariffer for fx VE-egenforbrugere i

fremtiden.

Endvidere skal der efter elafgiftsloven ikke betales elafgift ved forbrug af

elektricitet, som fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse,

solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte

forbruges af producenten selv eller af en lejer i en udlejningsejendom, når

anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den

udlejede ejendom udlejes af elproducenten.

I henhold til Energistyrelsens praksis for interne net skal VE-

produktionsanlægget ejes af elkunden selv eller af en tredjepart, der er

underlagt elkundens instrukser, og ikke selv forbruger strøm fra anlægget.

Elafgiftsfritagelse forudsætter imidlertid, at producenten selv ejer anlægget,

eller at elektriciteten forbruges af en lejer i en udlejningsejendom, som

anlægget er placeret i forbindelse med, og som udlejes af producenten.

Begrebet VE-egenforbruger er i dag ikke implementeret i

elforsyningsloven, og elforsyningsloven indeholder ikke en hjemmel til, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om VE-

egenforbrugere eller interne net i en bekendtgørelse.

Det fremgår af elforsyningslovens § 9, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler vedrørende aktive kunder,

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

borgerenergifællesskaber, VE-fællesskaber og aggregatorvirksomheder,

herunder bestemmelser om deltagelse på elektricitetsmarkeder, produktion

og forbrug og lagring af elektricitet, aggregering, betaling af tariffer, regler

om etablering og regler om balanceansvar og balancering. Reglerne kan

indeholde forpligtelser for elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og

transmissionsvirksomheder.

Det fremgår af elforsyningslovens § 84, stk. 1, 2. pkt., at klima-, energi- og

forsyningsministeren

fra

kollektive

elforsyningsvirksomheder,

elhandelsvirksomheder, aggregatorvirksomheder, borgerenergifællesskaber

og elproducenter kan indhente oplysninger, der er nødvendige for

varetagelsen af ministerens opgaver efter loven, efter bestemmelser fastsat

i henhold til loven eller efter EU-retsakter eller internationale forpligtelser

om forhold omfattet af loven.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den grønne omstilling er i vidt omfang afhængig af en omfattende

elektrificering af det danske samfund. Her forventes VE-egetforbrug at

spille en central rolle.

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet vurderer på denne baggrund, at

det er hensigtsmæssigt, at begrebet VE-egenforbruger defineres i

elforsyningsloven, og at der udstedes en bekendtgørelse med regler om VE-

egenforbrugeres rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med VE II-

direktivets regler.

Ministeriet vurderer, at afgrænsningen af begrebet VE-egenforbrugere i

dansk ret skal ske i overensstemmelse med Energistyrelsens gældende

praksis om interne net i produktionsleddet, herunder at producenter, der har

produktion, lagring og salg af vedvarende energi som hovederhverv fortsat

skal være omfattet af muligheden for at etablere et internt net og

egenforbruge elektricitet.

Dette vurderes at imødekomme interessen hos VE-elproducenter som fx

virksomheder, der både opstiller VE-anlæg og elforbrugsanlæg til fx

brintproduktion, fjernvarmeproduktion vha. store varmepumper eller anden

elintensiv industriproduktion.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer 34 i § 5 i elforsyningsloven,

som definerer VE-egenforbrugerbegrebet. Det foreslås, at en VE-

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

egenforbruger defineres som en elkunde, der i tilknytning til sit forbrugssted

producerer vedvarende elektricitet til eget forbrug, og som kan lagre eller

sælge egenproduceret vedvarende elektricitet.

Den foreslåede definitionen af VE-egenforbruger skal fortolkes bredt og

hænger sammen med, at det med lovforslaget desuden foreslås, at § 9 i

elforsyningsloven ændres, så klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om VE-egenforbrugere.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren gives en generel hjemmel til at fastsætte regler om

VE-egenforbrugeres rettigheder og forpligtelser. Ministeren vil i reglerne

kunne fastsætte nærmere, hvornår vedvarende elektricitet til eget forbrug

kan anses for at blive produceret i tilknytning til elkundens forbrugssted, og

der vil i reglerne differentieres mellem forskellige kategorier af VE-

egenforbrugere. Reglerne vil desuden kunne indeholde forpligtelser for

elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og transmissionsvirksomheder,

forudsat at de har sammenhæng med reglerne om VE-egenforbrugere.

Hjemlen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler med henblik på at

implementere eventuelt nye EU-regler om VE-egenforbrugere. Hjemlen er

ikke begrænset til at fastsætte regler, der viderefører Energistyrelsens

gældende praksis vedrørende mulighed for at egenforbruge elektricitet via

interne net.

Det forventes, at der på baggrund af bemyndigelsen vil blive udstedt en

bekendtgørelse om VE-egenforbrugere, der fastsætter regler for VE-

egenforbrugere i overensstemmelse med VE II-direktivets artikel 21, og

som viderefører Energistyrelsens gældende praksis vedrørende mulighed

for at egenforbruge elektricitet via interne net i produktionsleddet.

Det foreslås også, at § 84, stk. 1, 2. pkt., i elforsyningsloven ændres, så

bestemmelsen udvides til også at finde anvendelse for VE-egenforbrugere.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det sikres, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fra VE-egenforbrugere kan indhente oplysninger, der

er nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver efter loven, efter

bestemmelser fastsat i henhold til loven eller efter EU-retsakter eller

internationale forpligtelser om forhold omfattet af loven. Ændringen vil ikke

have betydning for de VE-egenforbrugere, der i forvejen anses for at være

elproducenter, da § 84, stk. 1, 2. pkt., i forvejen indeholder hjemme til at

indhente oplysninger fra disse.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til de specielle

bemærkningerne til ændring nr. 2, 3 og 5.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets regler om interne elektricitetsforbindelser og VE-

egenforbrugere forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets regler om interne elektricitetsforbindelser og VE-

egenforbrugere forventes ikke at medføre økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets regler om interne elektricitetsforbindelser og VE-

egenforbrugere forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets regler om interne elektricitetsforbindelser og VE-

egenforbrugere forventes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslagets regler om interne elektricitetsforbindelser og VE-

egenforbrugere forventes ikke at medføre miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indebærer, at begrebet VE-egenforbrugere defineres i

elforsyningsloven, og at der indsættes en bemyndigelse i elforsyningsloven,

hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren forventes at fastsætte

regler om VE-egenforbrugere i en bekendtgørelse i overensstemmelse med

VE II-direktivets regler.

VE II-direktivets regler om VE-egenforbrugere er hidtil anset for at være

implementeret ved konstatering af normharmoni, idet VE-egenforbrugere i

henhold til gældende dansk praksis er blevet sikret de rettigheder, der følger

af VE II-direktivets art. 21 via muligheden for at etablere interne net i

produktionsleddet til egetforbrug.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovforslagets definition af begrebet VE-egenforbrugere omfatter i

overensstemmelse med Energistyrelsens gældende praksis om interne net i

produktionsleddet alle elkunder med et VE-baseret elproduktionsanlæg,

herunder også producenter, der har produktion, lagring og salg af

vedvarende energi som hovederhverv. VE II-direktivets definition omfatter

ikke VE-egenforbrugere, der har produktion, lagring og salg af VE som

hovederhverv, men VE II-direktivet udelukker omvendt ikke, at sådanne

producenter omfattes af VE-egenforbrugerbegrebet i national lovgivning og

gives lignende rettigheder, som VE-egenforbrugere har efter VE II-

direktivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

§ 5 i elforsyningsloven indeholder definitionsbestemmelser. Der findes

ingen definition af begrebet intern elektricitetsforbindelse i § 5.

Selvom der ikke er en formel definition af begrebet intern

elektricitetsforbindelse i elforsyningsloven, er der en fast administrativ

praksis for, at et internt net i produktionsleddet er en elektricitetsforbindelse,

der kan etableres af en elkunde til eget elproducerende anlæg placeret i

tilknytning til elkundens forbrugssted.

Elkunde er efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 5, nr. 13

defineret som en fysisk eller juridisk person, der råder over et

aftagenummer.

Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1 som et nummer,

der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af

netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet,

jf. § 20, stk. 1, nr. 3.

Forbrugssted er efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 5,

nr. 16 defineret som et punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet

matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere

matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.

Elproducerende anlæg er efter forordningen om fastsættelse af netregler om

krav til nettilslutning for produktionsanlæg, artikel 2, nr. 17 defineret som

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Udkast til lovforslag om ændringer af lov om elforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

en enhed eller en samling af enheder, der producerer elektricitet, som ikke

er synkront tilsluttet nettet eller er tilsluttet ved hjælp af effektelektronik, og

som også har ét fælles tilslutningspunkt til et transmissionssystem, et

distributionssystem, herunder lukkede distributionssystemer, eller et

HVDC-system.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse,

§ 5, nr. 20,

elforsyningsloven, hvorefter en intern elektricitetsforbindelse defineres som

en elektricitetsforbindelse, der kan etableres af en elkunde til eget

elproducerende anlæg placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted.

Det foreslåede medfører, at en intern elektricitetsforbindelse defineres som

en elektricitetsforbindelse, der kan etableres af en elkunde til eget

elproducerende anlæg placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted.

Definitionen skal fortolkes bredt og forstås i sammenhæng med den

foreslåede ændring nr. 4, hvor det foreslås, at der indsættes bemyndigelse

til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

interne elektricitetsforbindelser, herunder om kriterier og vilkår der skal

være opfyldt for, at en elkunde kan etablere en intern

elektricitetsforbindelse.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at begrebet intern

elektricitetsforbindelse defineres og anvendes i elforsyningsloven. Det

foreslåede vil samtidig medføre et sprogligt begrebsskifte fra det i praksis

benyttede begreb internt net i produktionsleddet til ”intern

elektricitetsforbindelse”.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.1.2 i de almindelige bemærkninger

om gældende ret og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets

overvejelser.

Til nr. 2

§ 5 i elforsyningsloven indeholder definitionsbestemmelser. Der findes

ingen definitioner af begrebet VE-egenforbruger i § 5.

VE-egenforbrugere er et begreb, der blev introduceret i artikel 2 og artikel

21 i VE II-direktivet. Begrebet har ikke været anvendt i dansk ret, hvor

betegnelser som egenproducent og egenforbrug af elektricitet har været

anvendt til at beskrive samme kreds af aktører.