Til høringsparterne på vedlagte liste
Kontor/afdeling
FOR/LAN
Dato
22-06-2022
J nr.
2022-796
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sendte den 30. maj 2022 udkast til forslag
til lov om ændring af lov om elforsyning (geografisk differentierede forbrugstariffer
og lokal kollektiv tarifering, direkte linjer, forbud mod nye kulkraftværker, udligning
af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenproduceret elektricitet
fra solcelleanlæg og registrering af data for elproducerende anlæg,
energilageranlæg og elforbrugsanlæg m.v.) i høring.
I forlængelse heraf sender Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hermed udkast
til yderligere ændringer af lov om elforsyning i supplerende høring. Det er
hensigten, at ændringerne efter høringen indarbejdes i forslag til lov om ændring af
lov om elforsyning (geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv
tarifering, direkte linjer, forbud mod nye kulkraftværker, udligning af statslige
organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra
solcelleanlæg og registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg
og elforbrugsanlæg m.v.).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage
eventuelle høringssvar senest
mandag den 15. august 2022.
Høringssvaret bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse ([email protected]) med
2022-796.
Baggrund og indhold
Ændringerne vedrører følgende hovedelementer:
VE-egenforbrugere
Interne elektricitetsforbindelser.
VE-egetforbrug forventes at spille en central rolle i den grønne omstilling. På den
baggrund vurderes det hensigtsmæssigt, at reglerne for VE-egenforbrugere og
interne net i produktionsleddet tydeliggøres og præciseres.
Ændringerne indebærer for det første, at begrebet VE-egenforbrugere defineres i
elforsyningsloven, og at der indsættes en bemyndigelse, hvorefter klima-, energi-,
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om VE-egenforbrugere.
/SBCL
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/2