KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 418: Lovudkast til forslag til lov om ændring af vandsektorloven, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om vandforsyning m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber (Lovforslag om justeret økonomisk regulering af vandsektoren, styrkelse af takstkontrol m.v.), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 418
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22

KEF Alm.del - Bilag 418

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov

om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om

kommuners afståelse af vandselskaber

(Justeret økonomisk regulering af vandsektoren, styrkelse af takstkontrol

m.v.)

§1

I vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693 af 16. august 2021, som

ændret ved § 1 i lov nr. 132 af 16. februar 2016, foretages følgende ændrin-

ger:

Overalt i loven ændres

»Forsyningssekretariatet« til: »Vandsektortilsy-

net«, og »Forsyningssekretariatets« ændres til: »Vandsektortilsynets«.

§ 2, stk. 4,

indsættes efter

»for«: »kommuner, jf. §§ 15, 16, 34 og 35

for«, og

efter

»§ 19, stk. 2« indsættes: » og 3, og for vandselskabers kon-

cernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med et

vandselskab, jf. § 19, stk. 8, og § 22 a, stk. 2«.

§ 2, stk. 5,

indsættes efter

»§ 4, stk.«: »3 og«, efter »12 a-12 f« indsættes:

», 16«, og efter »kapitel« indsættes: »7 a og«.

§ 3 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»§ 6 a om regnskabsmæssige kontrolram-

mer« til: »kapitel 3 om indtægtsrammer m.v.«

§ 4, stk. 1,

ændres

», jf. § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde

over 800.000 m

« til: »omfattet af § 2, stk. 1, som ikke er undtaget efter § 3

eller § 3 a«.

§ 4, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 4, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres

»om, hvilke oplys-

ninger vandselskaberne skal registrere og indberette efter stk. 1 og 3, og«

til: »kan ministeren fastsætte regler«.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 418: Lovudkast til forslag til lov om ændring af vandsektorloven, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om vandforsyning m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber (Lovforslag om justeret økonomisk regulering af vandsektoren, styrkelse af takstkontrol m.v.), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

§ 4, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 3, 2. pkt., ophæves.

§ 5, stk. 1,

ændres

», jf. § 2, stk. 1« til: »omfattet af § 2, stk. 1, som ikke

er undtaget efter § 3«.

10.

§ 5, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Performancebenchmarkingen omfatter forhold vedrørende miljø, sundhed,

energi, klima og forsyningssikkerhed.«

11.

§ 5, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

12.

§ 5, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt., udgår

», hvilke oplysninger

vandselskaberne skal indberette efter stk. 2 og 3, og om« og »samt om ind-

beretningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om fri-

ster for indberetning«.

13.

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Vandsektortilsynet skal for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, som ikke

er undtaget efter § 3 eller § 3 a, med henblik på dækning af nødvendige og

effektive omkostninger fastsætte én indtægtsramme for vandforsyningsak-

tiviteter og én indtægtsramme for spildevandsforsyningsaktiviteter.«

14.

§ 6, stk. 2-4,

affattes således:

»Stk. 2.

En indtægtsramme, jf. stk. 1, fastsættes på baggrund af en om-

kostningsramme og en forrentningsramme. Omkostningsrammen fastsættes

for en reguleringsperiode på baggrund af vandselskabets faktiske afholdte

omkostninger i de år, der går forud for året, hvor omkostningsrammen fast-

sættes. Forrentningsrammen fastsættes for en reguleringsperiode på bag-

grund af vandselskabets faktiske investeringer foretaget fra og med den 1.

januar 2022. Finansieringsomkostninger til investeringer, som omfattes af

forrentningsrammen, indgår ikke i omkostningsrammen.

Stk. 3.

Indtægtsrammen korrigeres med et årligt effektiviseringskrav, der

fastsættes som summen af et generelt effektiviseringskrav, jf. stk. 4, og et

eventuelt individuelt effektiviseringskrav, jf. stk. 5. Indtægtsrammen korri-

geres endvidere årligt på baggrund af prisudviklingen.

Stk. 4.

Det generelle effektiviseringskrav fastsættes på grundlag af pro-

duktivitetsudviklingen i andre sektorer. Er produktivitetsudviklingen nega-

tiv, fastsættes det generelle effektiviseringskrav til nul.«

UDKAST

15.

§ 6, stk. 5,

ændres »korrigeres indtægtsrammen endvidere med et indi-

viduelt effektiviseringskrav, der årligt kan udgøre op til 2 pct. af indtægts-

rammen« til: »fastsættes et individuelt effektiviseringskrav«.

16.

§ 6, stk. 6,

ændres », jf. §§ 7 og 8« til: »eller fradrag«.

17.

§ 6, stk. 7

8, § 6 a

§ 7

ophæves.

18.

§ 8

affattes således:

»§ 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler

om Vandsektortilsynets fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer, jf. § 6,

herunder om følgende:

1) Fastsættelse og justering af indtægtsrammer, herunder:

a) Fastsættelse og justering af omkostningsrammer, herunder regule-

ringsperioder, genberegning ved overgang til en ny reguleringsperiode,

og hvilke omkostninger der medtages ved fastsættelse og genberegning.

b) Fastsættelse og justering af forrentningsrammer, herunder regulerings-

perioder, forrentningsgrundlag og forrentningssats.

2) Fastsættelse af generelt og individuelt effektiviseringskrav og korrektion

af indtægtsrammer på baggrund af effektiviseringskrav og prisudvikling.

3) Tillæg

til og fradrag i indtægtsrammen og betingelser herfor, herunder

om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme og betingelser for, at

visse indtægter ikke omfattes.

5) Kontrol med overholdelse af indtægtsrammer, herunder opgørelse

og af-

vikling af differencer mellem en indtægtsramme og vandselskabets indtæg-

ter, som omfattes af indtægtsrammen.«

19.

§ 9, stk. 1,

affattes således:

»Vandsektortilsynet varetager de opgaver, som er henlagt til tilsynet i med-

før af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og lovgivningen i øv-

rigt.«

20.

§ 9, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

21.

Efter § 9 indsættes:

»§

9 a.

Vandsektortilsynet skal overvåge og analysere forhold inden for

vandsektorlovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2.

Vandsektortilsynet orienterer løbende og inden for rimelig tid

klima-, energi- og forsyningsministeren om forhold efter stk. 1 og forhold,

UDKAST

som i øvrigt vurderes at have ministerens interesse, eller som har væsentlig

betydning for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse.

Stk. 3.

Vandsektortilsynet fastlægger prioriteringen og omfanget af op-

gaverne efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan anmode Vandsektor-

tilsynet om oplysninger og analyser om de forhold, der er nævnt i stk. 1,

herunder om forslag til brug for udvikling af reguleringen, medmindre det

er uforeneligt med § 9, stk. 2, eller Vandsektortilsynets prioritering efter stk.

3.«

22.

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»opdeles ved opkrævning hos vandselska-

berne i en grundafgift og en differentieret afgift, jf. stk. 2-5«

til:

»opkræves

hos vandselskaberne afhængigt af størrelsen på vandselskabernes årligt de-

biterede vandmængder i det seneste hele kalenderår«.

23.

§ 10, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

24.

§ 10, stk. 2,

ændres

», jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde

over 800.000 m

« til: »omfattet af § 2, stk. 1, som ikke er undtaget efter § 3

eller § 3 a,«,

»grundafgift og differentieret afgift, jf. stk. 4 og 5«

ændres

til:

»afgift, jf. stk. 1«.

25.

§ 10, stk. 3-5,

ophæves.

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 3-7.

26.

§ 10, stk. 6,

der bliver stk. 3, og

stk. 7,

der bliver stk. 4, udgår

»og 3«.

27.

§ 10, stk. 7,

der bliver stk. 4, ændres

»stk. 6«

til:

»stk. 3«.

28.

§ 10, stk. 8,

der bliver stk. 5, ændres

»stk. 6 og 7«

til:

»stk. 3 og 4«.

29.

§ 11

indsættes før stk. 1 som nye stykker:

»Vandsektortilsynet udarbejder årligt en arbejdsplan, som redegør for

Vandsektortilsynets planlagte og forventede aktiviteter.

Stk. 2.

Vandsektortilsynet offentliggør arbejdsplanen, jf. stk. 1, på Vand-

sektortilsynets hjemmeside.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 3-5.

30.

§ 11, stk. 2

der bliver stk. 4 og 5, ophæves.

31.

§ 11, stk. 4,

affattes således:

UDKAST

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om rammerne for arbejdsplanen, jf. stk. 1, herunder om planens indhold

og om frister for offentliggørelse.«

32.

Efter § 11 indsættes i

kapitel 4:

»§ 11 a.

Vandsektortilsynet offentliggør resultaterne af benchmarkingen

efter § 4, stk. 1.

Stk. 2.

Vandsektortilsynet offentliggør afgørelser om fastsættelse af ind-

tægtsrammer, jf. § 6.

Stk. 3.

Vandsektortilsynet kan offentliggøre andre afgørelser m.v., der

ikke er omfattet af stk. 2.

Stk. 4.

Vandsektortilsynet kan offentliggøre oplysninger og data vedrø-

rende vandselskaber og disses forhold. Vandsektortilsynet kan offentliggøre

navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler eller afgørelser

udstedt i medfør af loven, med oplysning om, hvad overtrædelsen består i.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

offentliggørelse i henhold til stk. 1-4, herunder om, at Vandsektortilsynet

skal offentliggøre andre af Vandsektortilsynets afgørelser m.v. end dem, der

er nævnt i stk. 2, eller skal offentliggøre bestemte oplysninger og data.

§ 11 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

Vandsektortilsynet skal orientere kommunalbestyrelsen i den eller de rele-

vante kommuner om visse af Vandsektortilsynets afgørelser m.v. og i den

forbindelse give bestemte oplysninger.«

33.

I § 13 udgår », eller den regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a,«.

34.

§ 18

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Vandsektortilsynet fører tilsyn med vandselskabernes overhol-

delse af regler om tilknyttet virksomhed og påbud efter stk. 4.

Stk. 4.

Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskab at afstå eller afvikle

deltagelse i virksomhed, der er i strid med stk. 1 og regler udstedt i medfør

af stk. 5.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

35.

§ 18, stk. 3, 3. pkt.,

der bliver stk. 5, 3. pkt., affattes således:

»Ministeren kan herudover fastsætte regler om Vandsektortilsynets tilsyn

efter stk. 3 og om påbud efter stk. 4.«

36.

§ 19, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »på begæring fra Forsyningssekretariatet

forelægge« til: »være i besiddelse af«.

UDKAST

37.

I §

indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6.

Vandsektortilsynet fører tilsyn med vandselskabernes overhol-

delse af reglerne i stk. 1-5, med overholdelse af afgørelser efter stk. 7, 1.

pkt., og med påbud efter stk. 8.

Stk. 7.

Vandsektortilsynet kan fastsætte den markedsmæssige pris i til-

fælde, hvor Vandsektortilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på mar-

kedsvilkår, jf. stk. 4. Vandsektortilsynet lægger den fastsatte markedsmæs-

sige pris til grund for afgørelser om indtægtsrammer m.v., jf. kapitel 3.

Stk. 8.

Vandsektortilsynet kan påbyde vandselskabers koncernforbundne

selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at

tilbageføre betalinger fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte mar-

kedsmæssige pris, jf. stk. 7, eller foretage efterbetaling i tilfælde, hvor der

er betalt mindre end den markedsmæssige pris til vandselskabet. Påbud efter

1. pkt. kan omfatte en periode på op til 5 år før påbudstidspunktet. Tilbage-

føring og efterbetaling skal tillægges en årlig rente af beløbet svarende til

den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter og andre forhold

ved forsinket betaling. Påbud efter 1. pkt. forældes 5 år efter meddelelsen,

medmindre forældelsen er afbrudt efter reglerne i forældelsesloven, eller

Vandsektortilsynet har indgivet politianmeldelse for manglende efterlevelse

af påbuddet.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 9.

38.

§ 19

indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om følgende:

1) Hvilke aftaler der anses for væsentlige, jf. stk. 5.

2) Krav til dokumentation, jf. stk. 5.

3) Vandsektortilsynets tilsyn efter stk. 6.

4) Vandsektortilsynets afgørelser efter stk. 7.

5) Vandsektortilsynets afgørelser efter stk. 8, herunder hvilke selskaber og

andre parter der er omfattet af stk. 8.«

39.

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ophæves.

40.

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

der bliver 1. pkt., ændres »Herudover kan ministe-

ren« til: »Klima-, energi- og forsyningsministeren kan«.

41.

Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7 a

Oplysnings- og indberetningspligt og digital kommunikation

UDKAST

§ 22.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

indberetning af oplysninger og data til brug for Vandsektortilsynets og

miljøministerens opgaver efter loven og regler udstedt i medfør af loven,

herunder om indhold, form og frister for indberetning.

§ 22 a.

Vandsektortilsynet kan påbyde vandselskaber og foreninger om-

fattet af § 21 at indsende yderligere oplysninger og data, som ikke skal ind-

sendes i medfør af regler fastsat i medfør af § 22, men som er nødvendige

for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter loven og regler udstedt

i medfør af loven.

Stk. 2.

Vandsektortilsynet kan påbyde vandselskabers koncernforbundne

selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at

indsende oplysninger og data, som ikke skal indsendes i medfør af regler

fastsat i medfør af § 22, men som er nødvendige for Vandsektortilsynets

varetagelse af opgaver efter loven og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 3.

Et påbud efter stk. 1 eller 2 kan omfatte tilvejebringelse af nye,

nødvendige oplysninger og data.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om, hvilke selskaber og andre parter og hvilke typer af oplysninger

og data der kan omfattes af et påbud efter stk. 2.

§ 22 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

hvordan Vandsektortilsynet skal træffe afgørelse efter loven og regler ud-

stedt i medfør af loven i tilfælde, hvor Vandsektortilsynet ikke har modtaget

oplysninger og data i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 22

eller et påbud efter § 22 a, eller ikke har modtaget disse inden den fastsatte

frist. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet kan

afvise en ansøgning eller i øvrigt træffe bebyrdende afgørelse.

§ 22 c.

Klima- energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fast-

sat i henhold til loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte

regler om obligatorisk anvendelse af særlige digitale formater og om frita-

gelse for anvendelse for visse personer og virksomheder.

Stk. 2.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

42.

§ 30, stk. 1, nr. 3

ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 3.

UDKAST

43.

§ 30, stk. 1, nr. 5,

der bliver nr. 3, udgår »den af Forsyningssekretaria-

tet« og »jf. § 6, eller regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a,«.

44.

§ 30, stk. 1,

indsættes efter nr. 5, der bliver nr. 3, som nyt nummer:

»4) undlader at efterkomme Vandsektortilsynets påbud, jf. § 18, stk. 4,«

Nr. 6-10 bliver herefter nr. 5-9.

45.

§ 30, stk. 1, nr. 8,

der bliver nr. 7, indsættes efter »§ 19,«: »stk. 1 og

3,«.

46.

§ 30, stk. 1, nr. 10,

der bliver nr. 9, ændres »forelægge« til: »være i

besiddelse af«, og »eller« udgår.

47.

§ 30, stk. 1,

indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 9, som nyt nummer:

»10) undlader at efterkomme Vandsektortilsynets påbud, jf. § 19, stk. 8,«.

48.

§ 30, stk. 1, nr. 11,

ændres »eller 6.« til: »eller 6, eller«.

49.

§ 30, stk. 1,

indsættes som nr. 12:

»12) undlader at efterkomme et påbud efter § 22 a, stk. 1 eller 2.«

50.

§ 30

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Et medlem af et vandselskabs ledelse, jf. årsregnskabslovens bi-

lag 1, A, nr. 6, som er eller burde være vidende om, at et vandselskab ikke

overholder strafbelagte regler i loven eller strafbelagte regler udstedt i med-

før af loven, og som undlader at træffe nødvendige foranstaltninger for at

sikre, at overtrædelsen bringes til ophør, straffes med bøde, for så vidt højere

straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.«

§2

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. maj 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 46, stk. 3,

ændres »miljøministeren« til: »klima-, energi- og forsy-

ningsministeren«.

§ 52 a, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »Udgifterne omfatter«: »nødvendige

omkostninger til«, og i

§ 52 a, stk. 1, nr. 1,

udgår »nødvendige omkostninger

til«.

UDKAST

§ 52 a, stk. 1, nr. 4,

ændres »Forsyningssekretariatet,« til: »Vandsektor-

tilsynet,«.

§ 52 a, stk. 4,

udgår », herunder regler om forrentning af indskudskapi-

tal«.

§ 53, stk. 1,

affattes således:

»En almen vandforsyning skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag. Anlægs-

og driftsbidrag kan i særlige tilfælde fastsættes forskelligt for geografiske

områder. De fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes eller anmeldes

i overensstemmelse med § 54 og regler fastsat i medfør heraf. De godkendte

eller anmeldte anlægs- og driftsbidrag skal være tilgængelige på den almene

vandforsynings hjemmeside.«

§ 53, stk. 7,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvor ofte den almene vand-

forsyning som minimum skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag, herunder at

fastsættelsen skal ske for kalenderår.«

Efter § 53 a indsættes:

»§ 54.

De i medfør af § 53, stk. 1, fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal

godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet

forbruges. Kommunalbestyrelsens godkendelse skal ske i overensstem-

melse med regler fastsat i medfør af stk. 2 og regler fastsat i medfør af § 55

b. Anlægs- og driftsbidrag skal dog ikke godkendes, såfremt fastsættelsen

anmeldes til kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet

forbruges, i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 3 og regler fastsat i

medfør af § 55 b. For almene vandforsyninger, som forsyner med vand i

flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne i de pågældende kommuner

aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender eller modtager anmel-

delse af bidragene for de øvrige kommuner.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler

om kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1, herunder om formålet med

godkendelsen og om krav til kommunalbestyrelsens godkendelse. Ministe-

ren fastsætter desuden regler om afgrænsning af kommunalbestyrelsens ad-

gang til at inddrage tidligere afholdte udgifter i forbindelse med afgørelser

efter stk. 1, 1. pkt., og om afgrænsning af kommunalbestyrelsens adgang til

at genoptage tidligere afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 1, 1. pkt.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal

orientere andre myndigheder om afgørelser truffet i henhold til stk. 1, 1.

UDKAST

pkt., og om tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kommer i besiddelse af op-

lysninger, der tyder på, at en almen vandforsyning omfattet af vandsektor-

lovens § 2, stk. 1, ulovligt har afholdt udgifter, som ikke kan indregnes i

prisen i henhold til § 52 a.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at kravet om godkendelse, jf. stk. 1, ikke gælder i tilfælde, hvor

godkendelse ikke er nødvendig i forhold til formålet med godkendelsen, og

hvor ministeren i stedet fastsætter krav om en almen vandforsynings anmel-

delse af anlægs- og driftsbidrag. Ministeren kan endvidere fastsætte regler

om kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldte anlægs- og driftsbidrag,

herunder om frister for gennemførelse af dette tilsyn.«

§ 55, stk. 1-4,

ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 1-3.

Efter § 55 indsættes i

kapitel 9:

»§ 55 a.

En almene vandforsyning skal udarbejde et regulativ. Klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhandling med miljømini-

steren regler om krav til almene vandforsyningers regulativer.

Stk. 2.

Et nyt regulativ og en ændring af et regulativ skal godkendes af

kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges.

Kommunalbestyrelsens godkendelse skal ske i overensstemmelse med reg-

ler fastsat i medfør af stk. 5, og regler fastsat i medfør af § 55 b. En ændring

af et regulativ skal dog ikke godkendes, såfremt ændringen anmeldes til

kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges, i

henhold til regler fastsat i medfør af stk. 6, og regler fastsat i medfør af § 55

b. Regulativet for anlæg, der ejes af et andelsselskab eller interessentskab,

kan indeholde bestemmelser om forbrugernes medlemskab. For almene

vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunal-

bestyrelserne i de pågældende kommuner aftale, at kun den ene kommunal-

bestyrelse godkender eller modtager anmeldelse af nye regulativer eller æn-

dringer for de øvrige kommuner. Det godkendte eller anmeldte regulativ

skal være tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside.

Stk. 3.

For almene vandforsyninger, der forestås af staten, udfærdiges re-

gulativet af vedkommende minister.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om en

almen vandforsynings mulighed for at opkræve renter og gebyrer.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhand-

ling med miljøministeren nærmere regler om kommunalbestyrelsens i stk.

2, nævnte afgørelse, herunder om formålet med godkendelsen og om krav

til kommunalbestyrelsens godkendelse.

UDKAST

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med

miljøministeren fastsætte nærmere regler om, at kravet om godkendelse af

en ændring af et regulativ, jf. stk. 2, ikke gælder i tilfælde, hvor godkendelse

ikke er nødvendig i forhold til formålet med godkendelsen, og hvor mini-

steren i stedet fastsætter krav om almene vandforsyningers anmeldelse af en

ændring af et tidligere anmeldt eller godkendt regulativ. Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan endvidere efter forhandling med miljøministeren

fastsætte regler om kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldte ændringer

af regulativer, herunder regler om frister for gennemførelsen af dette tilsyn.

§ 55 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om en

almen vandforsynings pligt til at indsende anlægs- og driftsbidrag, regulati-

ver til kommunalbestyrelsen, samt oplysninger, der er nødvendige til brug

for kommunalbestyrelsens godkendelse af anlægs- og driftsbidrag og regu-

lativer, jf. § 54, stk. 1, § 55 a, stk. 2, og regler fastsat i medfør af § 54, stk.

2, og § 55 a, stk. 5, herunder om fastsættelse af frister og differentierede

pligter for indsendelse af oplysninger.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

en almen vandforsynings mulighed for at indsende anlægs- og driftsbidrag

og regulativer til kommunalbestyrelsen, samt pligt til at indsende oplysnin-

ger, der er nødvendige til brug for kommunalbestyrelsens tilsyn med an-

meldte anlægs- og driftsbidrag og regulativer til kommunalbestyrelsen, jf. §

54, stk. 3, og § 55 a, stk. 6, herunder om fastsættelse af frister.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens meddelelse af påbud til en almen vandforsyning el-

ler en almen vandforsynings koncernforbundne selskaber og andre parter,

der er interesseforbundet med den almene vandforsyning, om at indsende

oplysninger, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse af

anlægs- og driftsbidrag, jf. § 54, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 54,

stk. 2.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens meddelelse af påbud til en almen vandforsyning om

at indsende oplysninger, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens god-

kendelse af regulativer, jf. § 55 a, stk. 2, og regler fastsat i medfør af § 55 a,

stk. 5.

§ 55 c.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

vandbranchens organisationers indsendelse af standardiserede vejledninger,

der vedrører almene vandforsyningers fastsættelse af takster, bidrag og re-

gulativer, til myndigheder på ministeriets område. Ministeren kan desuden

UDKAST

efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om indsen-

delse til andre statslige myndigheder.

§ 55 d.

Klima- energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at kommunikation om forhold, som er omfattet af dette kapitel eller regler

fastsat i henhold til dette kapitel, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder

fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af bestemte formater eller sær-

lige digitale formater og om fritagelse for anvendelse for visse personer og

selskaber.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at kommunalbestyrelsen kan fastsætte og udforme bestemte formater eller

særlige digitale formater, som anlægs- og driftsbidrag, regulativer og oplys-

ninger, jf. § 55 b, skal fremsendes i, herunder om fritagelse i særlige tilfælde

fra pligterne om fremsendelse i bestemt form eller i særlige digitale formater

for visse personer og selskaber.«

10.

overskriften

til kapitel 13 indsættes efter »Klage«: » til Miljø- og Fø-

devareklagenævnet«.

11.

Efter § 74 c i

kapitel 13

indsættes:

»§ 74 d.

Reglerne i kapitel 13 gælder for afgørelser efter loven, der kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.«

12.

§ 75, stk. 1,

indsættes efter », jf. dog stk. 2«: » og § 80 b, stk. 1«.

13.

§ 76, nr. 4,

affattes således:

»4) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 52, stk. 2.«

14.

§ 76

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Klima, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling

med miljøministeren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørel-

ser efter regler fastsat i medfør af § 55 b, stk. 4, ikke kan indbringes for

nævnet.«

15.

Efter § 80 indsættes:

»Kapitel 13 a

Klage til Energiklagenævnet

§ 80 a.

Reglerne i kapitel 13 a gælder for afgørelser efter loven, der kan

påklages til Energiklagenævnet.

UDKAST

§ 80 b.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 53, stk. 2 og 4, § 54,

stk. 1, og kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af §

53, stk. 5, og § 55 b, stk. 3, kan af en almen vandforsyning påklages til

Energiklagenævnet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke

indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse fore-

ligger.

Stk. 3.

Klage skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørel-

sen er meddelt.

Stk. 4.

Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med næv-

net træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov

eller regler fastsat i medfør af loven.

§ 80 c.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at kommunalbestyrelsens afgørelser om bidrag efter § 53, stk. 2 og 4, og

kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 53, stk.

5, samt regler udstedt i henhold til § 55 b, stk. 4, ikke kan indbringes for

Energiklagenævnet.

Kapitel 13 b

Søgsmål«

16.

§ 84, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter, »§ 51, stk. 1,«: »§ 55 a, stk. 1, 1.

pkt.,«.

17.

§ 84

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Et medlem af et vandselskabs ledelse, jf. årsregnskabslovens bi-

lag 1, A, nr. 6, som er eller burde være vidende om, at en almen vandforsy-

ning ikke overholder strafbelagte regler i § 55 a, stk. 1, 1. pkt. eller strafbe-

lagte regler udstedt i medfør af § 53, stk. 7, eller § 55 b, og som undlader at

træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at overtrædelsen bringes til

ophør, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden

lovgivning.«

§3

I lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1775 af 2. september 2021, foretages følgende ændringer:

UDKAST

§ 2, stk. 9,

affattes således:

»Tilslutningsbidraget,

jf. stk. 2 og 3, reguleres årligt. Klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilket indeks et spil-

devandsforsyningsselskab skal regulere tilslutningsbidragene i stk. 2 og 3

efter.«

§ 2 a, stk. 4, 1. pkt.,

§ 2 a, stk. 7, 4. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 1.« til: »§

3, stk. 1 og 2.«

§ 2 a, stk. 8,

affattes således:

»Den

maksimale grænse på 500 kr. inklusiv moms pr. år for den faste del

af vandafledningsbidraget, jf. stk. 7, reguleres årligt. Klima-, energi- og for-

syningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilket indeks et spilde-

vandsforsyningsselskab skal regulere det faste vandafledningsbidrag efter.«

§ 3, stk. 1

affattes således:

»Et spildevandsforsyningsselskab skal fastsætte differentierede degres-

sive kubikmetertakster, der varierer afhængigt af vandforbruget, i overens-

stemmelse med regler, der er udstedt i medfør af stk. 4-8. Vælger spilde-

vandsforsyningsselskabet at indføre et fast bidrag efter § 2 a, stk. 7, skal

spildevandsforsyningsselskabet fastsætte bidraget i overensstemmelse med

§ 2 a, stk. 7 og 8, samt regler udstedt i medfør af stk. 8. Spildevandsforsy-

ningsselskabet kan i særlige tilfælde fastsætte kubikmetertaksterne og faste

bidrag forskelligt for forskellige geografiske områder.

Stk. 2.

De fastsatte størrelser på kubikmetertakster og faste bidrag, jf. stk.

1, skal godkendes eller anmeldes i overensstemmelse med reglerne i § 3 a,

og regler fastsat i medfør heraf. De godkendte og anmeldte kubikmetertak-

ster og faste bidrag skal være tilgængelige på spildevandsforsyningsselska-

bets hjemmeside.«

§ 3, stk. 8,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om, hvor ofte et spildevands-

forsyningsselskab skal fastsætte kubikmetertakster for det variable vandaf-

ledningsbidrag og størrelsen af det faste vandafledningsbidrag, herunder at

fastsættelsen skal ske for kalenderår, samt regler om form og indhold af

spildevandsforsyningsselskabers takstblade.«

Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a.

De i medfør af § 3, stk. 1, fastsatte kubikmetertakster og faste

bidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner,

UDKAST

hvorfra et spildevandsforsyningsselskab modtager spildevand. Kommunal-

bestyrelsens godkendelse skal ske i overensstemmelse med regler fastsat i

medfør af stk. 2, og regler fastsat i medfør af § 3 c. Kubikmetertakster og

faste bidrag skal dog ikke godkendes, såfremt fastsættelsen anmeldes til

kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvorfra et spildevandsfor-

syningsselskab modtager spildevand, i henhold til regler fastsat i medfør af

stk. 3, og regler fastsat i medfør af § 3 c. For spildevandsforsyningsselska-

ber, som modtager spildevand i flere kommuner, kan kommunalbestyrel-

serne aftale, at den ene kommunalbestyrelse godkender takster og faste bi-

drag eller modtager anmeldelse for de øvrige kommuner.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler

om kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1, herunder om formålet med

godkendelse og om krav til kommunalbestyrelsens kontrol. Ministeren fast-

sætter desuden regler om afgræsning af kommunalbestyrelsens adgang til at

inddrage tidligere afholdte udgifter i forbindelse med afgørelser efter stk. 1,

1. pkt., og om afgræsning af kommunalbestyrelsens adgang til at genoptage

tidligere afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 1, 1. pkt. Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal orientere andre

myndigheder om afgørelser truffet i henhold til stk. 1, og om tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at

et spildevandsforsyningsselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,

ulovligt har afholdt udgifter, som ikke kan dækkes af bidrag og takster i

henhold til loven.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at kravet om godkendelse, jf. stk. 1, fraviges i tilfælde, hvor god-

kendelse ikke er nødvendig i forhold til formålet med godkendelsen, og om

et spildevandsforsyningsselskabs anmeldelse af fastsatte kubikmetertakster

og faste bidrag.

§ 3 b.

Et spildevandsforsyningsselskab skal udarbejde en betalingsved-

tægt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhandling

med miljøministeren regler om krav til spildevandsforsyningsselskabers be-

talingsvedtægter.

Stk. 2.

En ny betalingsvedtægt og en ændring af en betalingsvedtægt skal

godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvorfra spil-

devandsforsyningsselskabet modtager spildevand. Kommunalbestyrelsens

godkendelse skal ske i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk.

4, og regler fastsat i medfør af § 3 c. En ændring af en betalingsvedtægt skal

dog ikke godkendes, såfremt ændringen af betalingsvedtægten anmeldes til

kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvorfra spildevandsforsy-

ningsselskabet modtager spildevand, i henhold til regler fastsat i medfør af

UDKAST

stk. 5, og regler fastsat i medfør af § 3 c. For spildevandsforsyningsselska-

ber, som modtager spildevand i flere kommuner, kan kommunalbestyrel-

serne i de pågældende kommuner aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse

godkender eller modtager anmeldelse af nye betalingsvedtægter eller æn-

dringer for de øvrige kommuner. Den godkendte eller anmeldte betalings-

vedtægt skal være tilgængelig på spildevandsforsyningsselskabets hjemme-

side.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om et

spildevandsforsyningsselskabs mulighed for at opkræve renter og gebyrer.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhand-

ling med miljøministeren nærmere regler om kommunalbestyrelsens i stk.

2, nævnte afgørelse, herunder om formålet med godkendelse og om krav til

kommunalbestyrelsens kontrol.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med

miljøministeren fastsætte nærmere regler om, at kravet om godkendelse, jf.

stk. 2, fraviges i tilfælde, hvor godkendelse ikke er nødvendig i forhold til

formålet med kontrollen, og hvor ministeren i stedet fastsætter krav om et

spildevandsforsyningsselskabs anmeldelse af en ændring af en tidligere an-

meldt eller godkendt betalingsvedtægt.

§ 3 c.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om et

spildevandsforsyningsselskabs pligt til at indsende takster, bidrag og beta-

lingsvedtægter til kommunalbestyrelsen, samt oplysninger, der er nødven-

dige til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af takster, bidrag og

betalingsvedtægter, jf. § 3 a, stk. 1, § 3 b, stk. 2, og regler fastsat i medfør

af § 3 a, stk. 2, og § 3 b, stk. 4, herunder om fastsættelse af frister og diffe-

rentierede pligter for indsendelse af oplysninger.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

spildevandsforsyningsselskabets mulighed for at indsende takster, bidrag og

betalingsvedtægter til kommunalbestyrelsen, samt pligt til at indsende op-

lysninger, der er nødvendige til brug for kommunalbestyrelsens tilsyn med

anmeldte takster, bidrag og betalingsvedtægter, jf. § 3 a, stk. 3, og § 3 b, stk.

5, herunder om fastsættelse af frister.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens meddelelse af påbud til et spildevandsforsyningssel-

skab eller et spildevandsforsyningsselskabs koncernforbundne selskaber og

andre parter, der er interesseforbundet med spildevandsforsyningsselskabet,

om at indsende oplysninger, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens

godkendelse af takster og bidrag, jf. § 3 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør

af § 3 a, stk. 2.

UDKAST

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens meddelelse af påbud til et spildevandsforsyningssel-

skab om at indsende oplysninger, der er nødvendige for kommunalbestyrel-

sens godkendelse af betalingsvedtægter, jf. § 3 b, stk. 2, og regler fastsat i

medfør af § 3 b, stk. 4.

§ 3 d.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

vandbranchens organisationers indsendelse af standardiserede vejledninger,

der vedrører et spildevandsforsyningsselskabs fastsættelse af takster, bidrag

og betalingsvedtægter, til myndigheder på ministeriets område. Ministeren

kan desuden efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler

om indsendelse til andre statslige myndigheder.

§ 3 e.

Klima- energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat

i henhold til denne lov, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte

regler om obligatorisk anvendelse af bestemte formater eller særlige digitale

formater og om fritagelse for anvendelse for visse personer og selskaber.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at kommunalbestyrelsen kan fastsætte og udforme bestemte formater eller

særlige digitale formater, som takster, bidrag, betalingsvedtægter og oplys-

ninger, jf. § 3 c, skal fremsendes i, herunder om fritagelse i særlige tilfælde

fra pligterne om fremsendelse i bestemt form eller i særlige digitale formater

for visse personer og selskaber.«

§ 8

affattes således:

»§

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk.

2, og kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler udstedt i medfør af § 3

c, stk. 3 og 4, kan af spildevandsforsyningsselskaber påklages til Energikla-

genævnet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke

indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse fore-

ligger.

Stk. 3.

Klage skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørel-

sen er meddelt.

Stk. 4.

Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med næv-

net træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov

eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 5.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet

efter loven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt

UDKAST

den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog

altid fra bekendtgørelsen.«

Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at kommunalbestyrelsens afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af §

3 c, stk. 3, ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med

miljøministeren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser i

henhold til § 3 b, stk. 2, og afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af

§ 3 c, stk. 4, ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet.«

Efter § 9 a indsættes før overskriften før § 11:

»§ 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens tilsyn, herunder regler om frister for gennemførelsen

af tilsyn, med spildevandsforsyningsselskabers overholdelse af § 3, stk. 1

og 2, og overholdelse af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 2, § 3, stk. 8, § 3

a, stk. 3, § 3 b, stk. 3, § 3 b, stk. 5 eller § 3 c.

Straffebestemmelser

§ 10 a.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde den, der overtræder § 3 b, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2.

I regler, der udstedes af klima-, energi- og forsyningsministeren i

medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

Et medlem af et vandselskabs ledelse, jf. årsregnskabslovens bilag

1, A, nr. 6, som er eller burde være vidende om, at et spildevandsforsynings-

selskab ikke overholder strafbelagte regler i

§ 3 b, stk. 1,

eller strafbelagte

regler udstedt i medfør af loven, og som undlader at træffe nødvendige for-

anstaltninger for at sikre, at overtrædelsen bringes til ophør, straffes med

bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.«

§4

I lov om kommuners afståelse af vandselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr.

862 af 23. august 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 132 af 16. februar 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

udgår »virksomheder og«.

UDKAST

§ 4, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Indberetning af registreringer eller erklæring, jf. 1. og 2. pkt., skal ske til

Vandsektortilsynet.«

§ 4, stk. 2, 4. pkt., § 5, 1.

2. pkt.,

§ 6, 1. pkt.,

ændres »Indberet-

ningsmyndigheden« til: »Vandsektortilsynet«, og i

§ 5, 2. pkt.,

ændres

»myndigheden« til: »Vandsektortilsynet«.

§ 7, 3. pkt.,

ophæves.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. februar 2023.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 5, 13-17, 33 og 43, finder ikke anvendelse på fast-

sættelse af indtægtsrammer for spildevandsforsyningsaktiviteter for 2023 og

for fastsættelse af indtægtsrammer for vandforsyningsaktiviteter for 2023

og 2024. De hidtil gældende regler i vandsektorloven finder anvendelse for

fastsættelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for

spildevandsforsyningsaktiviteter for 2023 og for fastsættelse af indtægts-

rammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for vandforsyningsaktiviteter

for 2023 og 2024.

Stk. 3.

Lovens §§ 2 og 3 finder anvendelse fra den 1. januar 2024. De

hidtil gældende regler i §§ 53 og 55 i lov om vandforsyning m.v. og § 3 i

lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. om vand-

selskabers fastsættelse af regulativer, betalingsvedtægter, anlægs- og drifts-

bidrag samt kubikmetertakster for variabelt vandafledningsbidrag og fast

vandafledningsbidrag, og om kommunalbestyrelsens godkendelse af regu-

lativer, betalingsvedtægter, anlægs- og driftsbidrag samt kubikmetertakster

for variabelt vandafledningsbidrag og fast vandafledningsbidrag finder fort-

sat anvendelse på vandselskabers fastsatte bidrag og takster samt regulati-

ver, betalingsvedtægter og ændringer heraf der er indsendt til kommunalbe-

styrelsen inden den 1. januar 2024.

Stk. 4.

Regler fastsat i medfør af de hidtil gældende regler i vandsektor-

loven forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i

medfør af vandsektorloven som affattet ved denne lov. Regler om straf for

overtrædelser af regler, der er fastsat i de pågældende bekendtgørelser, for-

bliver i kraft, indtil bekendtgørelsen ophæves eller afløses af regler fastsat

i medfør af denne lov.

Stk. 5.

Regler og normalregulativer, der er fastsat i medfør af § 55, stk.

4-7, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. maj

UDKAST

2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i

medfør af § 55, stk. 1-3, i lov om vandforsyning m.v., som ændret ved

denne lovs § 2, nr. 8.

Stk. 6.

Regulativer og betalingsvedtægter samt ændringer heraf, der er

godkendt inden den 1. februar 2023 eller godkendes i henhold til stk. 3 ef-

ter den 1. februar 2023, opretholdes indtil de ændres af det udstedende

vandselskab i medfør af § 55 a i lov om vandforsyning m.v. eller i medfør

af § 3 b i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Justering af vandsektorlovens økonomiske regulering

3.1.1. Ensretning af reguleringen for store og mindre vandselskaber

3.1.1.1 Gældende ret

3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.2. Fleksible omkostningsrammer og opkrævning af tillægsberettigede

omkostninger

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.1.3. Dækning af finansieringsomkostninger

3.1.3.1. Gældende ret

3.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

3.1.4. Effektiviseringskrav

3.1.4.1. Gældende ret

3.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.4.3. Den foreslåede ordning

3.1.5. Kontrol med overholdelse af indtægtsrammerne

3.1.5.1. Gældende ret

3.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.5.3. Den foreslåede ordning

3.2. Styrkelse af Vandsektortilsynets økonomiske tilsyn med vandsektoren

3.2.1. Analyse- og overvågningsvirksomhed

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.1.3. Den foreslåede ordning

3.2.2. Tilsyn med vandselskabernes deltagelse i tilknyttet virksomhed

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.3. Tilsyn med indgåelse af aftaler på markedsvilkår

3.2.3.1. Gældende ret

UDKAST

3.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3.3. Den foreslåede ordning

3.2.4. Oplysnings- og indberetningspligt

3.2.4.1. Gældende ret

3.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.4.3. Den foreslåede ordning

3.2.5. Håndhævelse og sanktioner

3.2.5.1. Gældende ret

3.2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.5.3. Den foreslåede ordning

3.3.6. Arbejdsplan

3.2.6.1. Gældende ret

3.2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.6.3. Den foreslåede ordning

3.3. Styrkelse af kommunalbestyrelsernes kontrol med bidrag, takster, re-

gulativer og betalingsvedtægter

3.3.1. Formål og indhold i den kommunale kontrol

3.3.1.1.Gældende ret

3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.1.3. Den foreslåede ordning

3.3.2. Vandselskabernes oplysningspligter

3.3.2.1. Gældende ret

3.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3.3. Vandselskabers klageadgang

3.3.3.1. Gældende ret

3.3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3.3. Den foreslåede ordning

3.3.4. Vandbranchens standardiserede vejledninger om bidrag, takster, re-

gulativer og betalingsvedtægter

3.3.4.1. Gældende ret

3.3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.4.3. Den foreslåede ordning

3.3.5. Vandselskabers opkrævning af renter og gebyr

3.3.5.1. Gældende ret

3.3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.5.3. Den foreslåede ordning

3.3.6. Øvrige mindre ændringer

3.3.6.1. Gældende ret

3.3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.6.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Danmark har i dag en vandsektor i international topklasse, der er kendeteg-

net ved stabil levering og høj kvalitet. Samtidig kan dansk vandteknologi

bidrage til at løse globale miljø- og klimaudfordringer. Lovforslaget skal

bidrage til, at vandsektoren kan videreudvikles og indfri sine ambitiøse mål-

sætninger for miljø og klima, mens fokus på en økonomisk effektiv sektor

fastholdes. Det vil samtidig via vandselskabernes efterspørgsel på omkost-

nings- og energieffektive løsninger kunne bidrage til, at danske virksomhe-

der bliver førende på vandteknologiudvikling.

Vandsektoren står også over for andre nye udfordringer og opgaver, der skal

løses. Det skyldes blandt andet, at de danske byer som følge af klimaforan-

dringer kan forvente flere oversvømmelser på grund af flere skybrud, hvil-

ket øger behovet for, at der investeres i klimatilpasning. Det skyldes også,

at ambitionen om en energi- og klimaneutral vandsektor gør det endnu vig-

tigere, at vandsektoren agerer energi- og omkostningseffektivt, så målsæt-

ningerne opnås til den lavest mulige pris for samfundet, og at de ressourcer,

som opstår ved behandlingen af vand, udnyttes hensigtsmæssigt.

Lovforslaget indfører mere fleksible indtægtsrammer, som i modsætning til

i dag løbende tilpasses udviklingen i selskabernes faktiske omkostninger til

håndtering af deres opgaver. Med lovforslaget indføres også forrentnings-

rammer for selskaberne til opkrævning af finansieringsomkostninger hos

forbrugerne. Forrentningsrammen skal give selskaberne bedre mulighed for

at finansiere deres kapitalbehov til investeringer fremover og et retvisende

prissignal om omkostningen ved at anvende kapital til investeringer. Den

justerede regulering skal samlet set give selskaberne bedre incitamenter og

muligheder for at investere hensigtsmæssigt og sikre høj kvalitet i levering,

høj miljøopfyldelse og lave priser til forbrugerne.

Da vandselskaberne er naturlige monopoler, og vandforbrugerne dermed er

bundet til deres forsyningsselskab, er det samtidig vigtigt, at reguleringen

fastholder et effektiviseringspres, så vandselskaberne anspores til at løse de-

res opgave effektivt. Med indførelsen af fleksible rammer vil et vandsel-

skabs omkostningsramme både kunne stige og falde afhængigt af, hvordan

vandselskabets omkostninger udvikler sig. For at begrænse unødige om-

kostningsstigninger og dermed mindske risikoen for, at forbrugerne betaler

unødigt høje priser, lægges i lovforslaget op til, at der ved den periodevise

tilpasning af rammerne til selskabets faktiske omkostninger skal indføres

UDKAST

visse begrænsninger over for væsentligt ineffektive selskaber, som ellers

ville stå til en væsentlig forhøjelse af rammen.

Samtidig indføres en ny metode til at opgøre det generelle effektiviserings-

krav, så det bliver mindre konjunkturfølsomt, mere stabilt og baseret på

mere troværdige produktionsdata.

Med lovforslaget er det også hensigten, at selskaberne får mulighed for at

opkræve takstmidler hos forbrugerne for tillægsberettigede omkostninger

allerede i det år, aktiviteten starter, hvilket vil bidrage til at understøtte li-

kviditeten i selskaberne. Dertil ensrettes reguleringen for alle vandselskaber,

der er omfattet af den økonomiske regulering, så både store og mindre sel-

skaber bliver omfattet af indtægtsrammer og stilles over for både generelle

og individuelle effektiviseringskrav.

Med lovforslaget styrkes det økonomiske tilsyn, således at principper fra

aftalen om et stærkt Forsyningstilsyn af 4. oktober 2017 udbredes til vand-

området. Dette gøres med henblik på at sikre, at der er redskaber til at føre

en effektiv administration og et effektivt tilsyn med den økonomiske regu-

lering af vandsektoren, samt til at analysere og monitorere sektoren og til at

bidrage til udviklingen af reguleringen af sektoren. Lovforslaget styrker

endvidere tilsynet med og håndhævelse af regler om tilknyttet virksomhed

og om markedsmæssighed i aftaler. Samtidig ændres navnet på det økono-

miske tilsyn, Forsyningssekretariatet, til »Vandsektortilsynet«. I lovforsla-

get anvendes betegnelsen »Forsyningssekretariatet« om nuværende regule-

ring og tidligere analyser, og betegnelsen »Vandsektortilsynet« om de fore-

slåede ændringer.

Endelig præciseres og styrkes reglerne om kommunernes kontrol af, at

vandselskabers opkrævning af takster og bidrag samt fastsættelse af regula-

tiver og vedtægter sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. Æn-

dringerne skal sikre mere klarhed om rammerne for og indholdet i de kom-

munale godkendelser, og hvilke oplysninger der skal indgå heri. På den

måde sikres en mere ensartet kontrol af takster og bidrag, regulativer og

vedtægter på tværs af kommuner og over tid. Desuden foreslås en systema-

tisk forenkling ved at indføre muligheden for anmeldelse af takster mv. frem

for at sende til godkendelse. Der foreslås også en udvidelse af vandselska-

bers klageadgang så de fremadrettet kan klage over kommunalbestyrelsens

afgørelser vedrørende ovennævnte til Energiklagenævnet.

UDKAST

2. Lovforslagets baggrund

Den 22. november 2018 indgik Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale med den daværende regering

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Fol-

keparti om justeret økonomisk regulering af vandsektoren (herefter 2018-

aftalen). Lovforslaget gennemfører en del af denne aftale.

Lovforslaget gennemfører desuden en del af punkt 4 i aftale om spildevands-

selskabers klimatilpasning, der blev indgået den 15. maj 2020, mellem re-

geringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Li-

beral Alliance (herefter 2020-aftalen). Den del, der gennemføres ved dette

lovforslag, vedrører ændring af metode til fastsættelse af det generelle ef-

fektiviseringskrav, så det fremover bliver mere stabilt og retvisende.

Hensigten med 2018-aftalen er at give sektoren fleksible indtægtsrammer,

som både kan stige og falde og dermed styrke incitamenter og muligheder

for at investere hensigtsmæssigt og understøtte høj kvalitet i levering, høj

miljøopfyldelse og lave priser til forbrugerne. Samtidig er partierne enige

om, at vandselskaberne i højere grad skal have incitament til at lånefinan-

siere investeringer, så det undgås, at sektoren opbygger unødvendig stor

egenkapital med henblik på at kontantfinansiere investeringer.

2018-aftalen indeholder syv punkter: 1. Fleksible indtægtsrammer, 2. Dæk-

ning af finansieringsomkostninger, 3. Loft over forbrugernes betaling til

skatteomkostninger, 4. Fleksibel reguleringsmodel for mindre, forbruger-

ejede selskaber, 5. Høj forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed, 6.

Stærkt økonomisk tilsyn med sektoren og 7. Tilpasning af modregningsreg-

lerne.

Den del af 2018-aftalen, der vedrører mindre, forbrugerejede vandselska-

bers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering (første del af

punkt 4 i aftalen) blev implementeret med lov nr. 1567 af 27. december 2019

om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,

selskabsskatteloven, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning (Heref-

ter 2019-loven). Det samme gælder den del af aftalen, som vedrører de mid-

ler, som vandselskaberne fik tilbage som følge af to domme afsagt af Høje-

steret den 8. november 2018 i sagerne 27/2018 og 28/2018 vedrørende fast-

sættelse af vandselskabers skattemæssige indgangsværdier ved overgangen

til skattepligt (sidste del af punkt 3 i aftalen). Sag 27/2018 er optrykt i Uge-

skrift for Retsvæsen 2019, side 574.

UDKAST

Nærværende lovforslag er anden del af implementeringen af 2018-aftalen.

Lovforslaget gennemfører aftalens punkt 1 om fleksible indtægtsrammer,

punkt 2 om dækning af finansieringsomkostninger, første del af punkt 3 om

loft over forbrugernes betaling til skatteomkostninger, sidste del af punkt 4

om ensretning af reguleringen for alle de selskaber, der er omfattet af den

økonomiske regulering, og punkt 6 om stærkt økonomisk tilsyn med sekto-

ren, bortset fra punkt 6.4 om Forsyningssekretariatets udformning og imple-

mentering af de tekniske regler på området.

Baggrunden for lovforslaget er endvidere, at en kortlægning af kommuner-

nes praksis viser, at der er behov for at tydeliggøre og styrke kommunalbe-

styrelsens nuværende årlige kontrolopgave vedrørende vandselskabers fast-

sættelse af bidrag og kubikmetertakster samt den løbende kontrol vedrø-

rende regulativer og vedtægter. Denne tydeliggørelse og styrkelse af den

kommunale kontrol foreslås gennemført ved en række præciseringer og

mindre ændringer i den gældende regulering.

I dag godkender kommunalbestyrelsen hvert år størrelsen på bidrag og tak-

ster for ca. 2.300 vandselskaber. Som led i denne årlige godkendelse skal

kommunalbestyrelsen for hvert selskab kontrollere, at selskabet overholder

det såkaldte hvile i sig selv-princip, jf. afsnit 3.3.1.1.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i 2020 gennemført en omfat-

tende kortlægning af praksis vedrørende den nuværende kommunale god-

kendelse af vandselskabers bidrag, takster samt regulativer og vedtægter.

Kortlægningen blev tilrettelagt med inddragelse af Danske Vandværker,

DANVA, KL, Miljøministeriet samt Forsyningssekretariatet.

Kortlægningen har peget på, at den nuværende regulering i lov om vandfor-

syning m.v. (herefter vandforsyningsloven) og lov om betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber m.v. (herefter spildevandsbetalingsloven)

vedrørende kommunalbestyrelsens kontrol og godkendelse af vandselska-

bers takster, bidrag samt regulativer og vedtægter kan forbedres. Kortlæg-

ningen har blandt andet peget på, at den nuværende regulering, der er for-

holdsvis overordnet, kan medføre mere fortolkning hos selskaber og kom-

muner end tilsigtet.

De foreslåede præciseringer og mindre ændringer skal derfor sikre mere ty-

delige regler, hvilket skal understøtte, at lovgivningen fortolkes ens og er

UDKAST

nemmere at overholde, når der fastsættes regulativer for almene vandforsy-

ninger, vedtægter for spildevandsforsyningsselskaber, samt takster og bi-

drag. De foreslåede ændringer i lovforslaget kan på denne måde øge forbru-

gerbeskyttelsen, herunder sikre en effektiv kontrol af takster og bidrags lov-

lighed, øge lige konkurrencevilkår for tilsluttede erhvervsvirksomheder

samt sikre forbrugernes interesse i gennemsigtighed. Forslagene kan desu-

den medføre en række harmoniseringer med reguleringen på el- og varme-

forsyningsområderne, og kan på den måde også bidrage til forenklinger for

vandselskaberne, når de f.eks. vil indgå i konkrete samarbejder med andre

forsyningsselskaber.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Justering af vandsektorlovens økonomiske regulering

3.1.1. Ensretning af reguleringen for store og mindre vandselska-

ber

3.1.1.1. Gældende ret

Vandsektorloven, herunder dennes regler om økonomisk regulering, omfat-

ter de vandselskaber, som er nævnt i lovens § 2, stk. 1. Det drejer sig om

vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejen-

domme, og som falder ind under en af tre kategorier. Den første kategori, jf.

§ 2, stk. 1, nr. 1, omfatter vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller

indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune. Den

anden kategori omfatter vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og som

i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på

mindst 800.000 m

, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Den tredje kategori omfatter vand-

selskaber, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og som i 2 på hinanden føl-

gende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 200.000 m

, jf.

§ 2, stk. 1, nr. 3.

Hvis et vandselskab ikke længere opfylder de kriterier, der fremgår af § 2,

stk. 1, nr. 1-3, kan det undtages fra bestemmelser i vandsektorloven, som

vedrører den økonomiske regulering efter de nærmere regler, der fremgår af

§ 3. Også forbrugerejede vandselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3,

kan under visse betingelser blive undtaget fra bestemmelser om den økono-

miske regulering, jf. nærmere § 3 a.

For de vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens økonomiske re-

gulering, gælder der på en del punkter forskellige regler afhængig af, om

selskabet har en årlig debiteret vandmængde på over 800.000 m

eller på

højst 800.000 m

UDKAST

For eksempel er den totaløkonomiske benchmarking, jf. vandsektorlovens §

4, kun obligatorisk for vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde

på over 800.000 m

. Andre vandselskaber kan deltage frivilligt.

Der er også forskel på reguleringen af de store og de mindre selskaber i

forhold til de økonomiske rammer, hvor vandselskaber med en årlig debite-

ret vandmængde på over 800.000 m

er omfattet af regler om indtægtsram-

mer i vandsektorlovens § 6, og vandselskaber med en årlig debiteret vand-

mængde på højst 800.000 m

er omfattet af regler om regnskabsmæssige

kontrolrammer, jf. lovens § 6 a. Forskellen er bl.a., at det generelle effekti-

viseringskrav opgøres forskelligt, jf. nærmere afsnit 3.1.3.1, og at der ikke

fastsættes individuelle effektiviseringskrav for de mindre vandselskaber.

Desuden er der i bekendtgørelse nr. 2291 af 30. december 2020 om økono-

miske rammer for vandselskaber (herefter ØR-bekendtgørelsen) bl.a. fastsat

forskellige regler om reguleringsperioder for de to grupper af selskaber.

Den afgift, som vandselskaberne betaler til Forsyningssekretariatet, jf.

vandsektorlovens § 10, opgøres også forskelligt for de to grupper af selska-

ber. Alle vandselskaber, som er omfattet af den økonomiske regulering i

vandsektorloven, skal betale en differentieret afgift, som udgør samlet 70

pct. af afgiftsbeløbet og opkræves afhængigt af størrelsen på vandselskaber-

nes årligt debiterede vandmængder i det seneste hele kalenderår. For vand-

selskaber med en årlig debiteret vandmængde på over 800.000 m

og vand-

selskaber, som frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking, jf. §

4, stk. 3, opkræves desuden en grundafgift, som udgør samlet 30 pct. af af-

giftsbeløbet og opkræves ligeligt mellem disse vandselskaber.

3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af 2018-aftalen, at den økonomiske regulering i vandsektorlo-

ven fremover skal ensrettes for de omfattede vandselskaber.

Med 2019-loven, som gennemførte første del af 2018-aftalen, blev det slået

fast, at 2018-aftalen skal forstås sådan, at der fremover skal være samme

regler om økonomiske rammer m.v., herunder vedrørende fleksible ind-

tægtsrammer, dækning af finansieringsomkostninger samt benchmarking og

individuelt effektiviseringskrav for alle vandselskaber, som er omfattet af

den økonomiske regulering. Dvs., at der skal gælde samme regler for alle

kommunalt ejede selskaber og for alle private selskaber, der har en debiteret

årlig vandmængde på mindst 200.000 m

med undtagelse af de mindre, for-

brugerejede selskaber, der har benyttet sig af muligheden for at udtræde af

den økonomiske regulering, jf. lovens § 3 a.

UDKAST

Den væsentligste ændring for de mindre vandselskaber vil være, at de bliver

omfattet af benchmarking og individuelt effektiviseringskrav, og at det ge-

nerelle effektiviseringskrav fremover fastsættes på samme måde for disse

selskaber som for de store.

Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at alle vandselskaber, som er un-

derlagt vandsektorlovens økonomiske rammeregulering, får fastsat indivi-

duelle effektiviseringskrav, som afspejler deres effektiviseringspotentiale.

Dette er særlig vigtigt i lyset af indførelsen af de fleksible omkostningsram-

mer, jf. afsnit 3.1.2, da disse i princippet vil muliggøre, at rammerne kan

blive forhøjet, alene fordi selskabernes omkostninger er steget, uanset hvad

dette skyldes, og dermed også, hvis omkostningsstigningen helt eller delvis

skyldes ineffektivitet.

Reglerne for de store og de mindre vandselskaber skal derfor ensrettes, så

alle de vandselskaber, der er omfattet af den økonomiske regulering i vand-

sektorloven, er underlagt de samme regler.

Muligheden for at mindre, forbrugerejede selskaber kan udtræde af den øko-

nomiske regulering, bør dog fortsat kun gælde, hvis de har en årlig debiteret

vandmængde på under 800.000 m

, idet dette fremgår af 2018-aftalen.

Med hensyn til afgiften, der finansierer Vandsektortilsynets arbejde, vurde-

res det, at afgiften fremover udelukkende bør fordeles ud fra den debiterede

vandmængde. Herved fordeles afgiften ligeligt på forbrugerne, herunder

virksomheder, der forbruger vand.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne vedrørende den økonomiske regulering i

vandsektorloven, hvor der skelnes mellem store og mindre vandselskaber,

så reguleringen af store og mindre vandselskaber ensrettes. Det foreslås så-

ledes at ændre vandsektorlovens § 4, så den obligatoriske totaløkonomiske

benchmarking omfatter alle de vandselskaber, som er omfattet af vandsek-

torlovens økonomiske regulering. Det foreslås desuden, at alle de vandsel-

skaber, som er omfattet af vandsektorlovens økonomiske regulering, omfat-

tes af reglerne i § 6 om indtægtsrammer, effektiviseringskrav m.v., og at §

6 a om regnskabsmæssige kontrolrammer for de mindre selskaber ophæves.

Det er hensigten, at de bekendtgørelsesregler, der udstedes om den økono-

miske regulering som opfølgning på lovforslaget, ligeledes skal være ens

for de omfattede selskaber uanset størrelse.

UDKAST

Det foreslås desuden, at vandsektorlovens § 10 om afgift til Vandsektortil-

synet ændres, således at afgiften fremover for alle selskaber beregnes ude-

lukkende efter den debiterede vandmængde.

Der foreslås ikke ændring af muligheden for udtræden af den økonomiske

regulering, som mindre, forbrugerejede vandselskaber i medfør af vandsek-

torlovens § 3 a. Denne mulighed vil således fortsat kun foreligge for de min-

dre, forbrugerejede selskaber med en årlig debiteret vandmængde under

200.000 m

3.1.2. Fleksible omkostningsrammer, indregning af selskabsskat

og opkrævning af tillægsberettigede omkostninger

3.1.2.1. Gældende ret

Kapitel 3 i vandsektorloven regulerer vandselskabernes indtægtsrammer

m.v. Reglerne gælder for de vandselskaber, som er omfattet af vandsektor-

lovens § 2, stk. 1, medmindre selskaberne er undtaget fra den økonomiske

regulering, jf. lovens §§ 3 og 3 a.

Ifølge vandsektorlovens § 6, stk. 1, og § 6 a, stk. 1, fastsættes for vandsel-

skaberne enten indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolrammer, af-

hængig af om den årlige debiterede vandmængde er over 800.000 m

eller

højst 800.000 m

. For selskaber med både vandforsynings- og spildevands-

forsyningsaktiviteter, fastsættes én ramme for hver forsyningsart.

Den enkelte ramme omfatter de samlede omkostninger til drift og anlæg og

er en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter. Rammen

omfatter også finansielle omkostninger i form af renteudgifter m.v. til lån.

Ifølge vandsektorlovens § 6, stk. 2, og § 6 a, stk. 2, fastsættes rammerne

med udgangspunkt i tidligere fastsatte rammer og årsregnskaber.

Ifølge vandsektorlovens § 6, stk. 6, og § 6 a, stk. 4, kan rammerne korrigeres

med et tillæg, jf. lovens §§ 7 og 8.

I vandsektorlovens § 7, stk. 1, er det fastsat, at Forsyningssekretariatet kan

dispensere fra indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige kontrolramme,

og i § 7, stk. 2, findes en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal indgå i ansøg-

ningen om dispensation, og om behandling af ansøgninger, herunder hvilke

forhold der kan begrunde en dispensation.

UDKAST

Vandsektorlovens § 8 bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren

til at fastsætte regler om fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regn-

skabsmæssige kontrolrammer, herunder er bl.a. nævnt beregningsmetode,

reguleringsperioder, indfasningsperioder, kontrolperioder, hvilke økonomi-

ske og andre oplysninger der skal indgå i fastsættelsen, samt tillæg til ram-

merne og betingelser for tillæg, herunder om samfundsøkonomisk hensigts-

mæssighed.

Disse bemyndigelser er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen. Der er i ØR-be-

kendtgørelsen bl.a. fastsat nærmere regler om fastsættelse af indtægtsram-

mer og regnskabsmæssige kontrolrammer (under ét betegnet økonomiske

rammer), herunder for vandselskaber, der ikke tidligere har været omfattet

af den økonomiske regulering. ØR-bekendtgørelsen fastsætter endvidere

regler om tillæg til og fradrag i rammerne og om, hvilke indtægter rammerne

skal dække. Heraf fremgår, at indtægterne omfatter både indtægter, der hid-

rører fra takster og bidrag m.v., som betales for levering af drikkevands- og

spildevandsydelser, og andre indtægter fra hovedvirksomheden, finansielle

indtægter og overskud fra tilknyttet virksomhed.

Rammerne fastsættes for hvert år og udmeldes samlet for en reguleringspe-

riode, som er på 2-4 år, jf. ØR-bekendtgørelsens §§ 4 og 5.

Inden for reguleringsperioden sker der årligt en ændring af rammerne ved et

generelt og et eventuelt individuelt effektiviseringskrav, jf. ØR-bekendtgø-

relsens § 9, samt justering som følge af prisudviklingen. Procentsatserne

herfor genberegnes forud for en ny reguleringsperiode. Der er visse omkost-

ninger, som selskaberne kan få dækket én til én ud over deres indtægts-

ramme og uden, at de pålægges effektiviseringskrav. Disse kaldes normalt

ikke-påvirkelige omkostninger (herefter IPO) og fremgår af ØR-bekendtgø-

relsens § 9, stk. 4. Indtægtsrammerne justeres årligt ved ændringer af IPO,

jf. ØR-bekendtgørelsens § 9, stk. 6, jf. stk. 4, og efter reglerne om tillæg

m.v. i ØR-bekendtgørelsens §§ 11-16, jf. nedenfor.

Ved overgangen til en ny reguleringsperiode justeres de økonomiske ram-

mer i forhold til, om selskabet har overholdt rammerne. Dette beskrives nær-

mere i afsnit 3.1.5.1. Derudover foretager Forsyningssekretariatet ikke no-

gen yderligere ændring af rammerne ved overgangen til en ny regulerings-

periode.

UDKAST

Efter lov nr. 132 af 16. februar 2016 om ændring af lov om vandsektorens

organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsynings m.v., lov om

betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og andre forhold

(Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den dan-

ske vandsektor) (herefter 2016-loven) blev de første rammer efter den nu-

gældende regulering fastsat på baggrund af faktiske driftsomkostninger i

2013-15 suppleret med oplysninger fra de tidligere fastsatte prislofter eller

rammer, og med indregning af historiske investeringstillæg og tillæg for

gennemførte investeringer i 2010-2015, jf. vandsektorlovens §§ 6 og 6 a og

ØR-bekendtgørelsens §§ 10 og 21 (oprindelig §§ 17 og 18).

Vandselskaberne kan ansøge Forsyningssekretariatet om tillæg til deres

økonomiske ramme til en række omkostninger. De fleste typer af tillæg gi-

ves ikke til ordinær drift eller til geninvesteringer i ordinær infrastruktur,

som allerede er omfattet af grundlaget for rammen, men derimod til omkost-

ninger til nye opgaver m.v., som det fremgår af ØR-bekendtgørelsens regler

om tillæg, særlig § 11.

Der er også i ØR-bekendtgørelsen regler om reduktion af den økonomiske

ramme i visse tilfælde, f.eks. hvis aktiviteter eller omkostninger reduceres

væsentligt, jf. § 15, eller hvis vandselskabet har overskredet sin indtægts-

ramme samlet over en reguleringsperiode eller kontrolperiode, jf. § 18, stk.

9. Det gælder også i visse tilfælde, hvor et selskab afholder omkostninger i

strid med reglerne i bekendtgørelse nr. 2275 af 30. december 2020 om spil-

devandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til

tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes

egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt (herefter omkostnings-

bekendtgørelsen).

Omkostninger til tillægsberettigede aktiviteter indregnes først i indtægts-

rammen fra året efter Forsyningssekretariatets behandling af ansøgningen

om tillæg. Tillæggene gives i udgangspunktet på baggrund af faktiske af-

holdte omkostninger til et givent projekt, som indberettes til Forsyningsse-

kretariatet året efter, at de er afholdt, hvorefter Forsyningssekretariatet be-

handler ansøgningen og indregner tillægget i rammen for det følgende år.

Der bliver således en forskydning på to år mellem afholdelse af omkostnin-

ger og indregningen af tillæg til indtægtsrammen.

Ud over de almindelige tillæg kan Forsyningssekretariatet dispensere fra

den økonomiske ramme i tilfælde af uforudsete hændelser af en vis størrelse,

jf. vandsektorlovens § 7 og ØR-bekendtgørelsen § 16. I så fald indregnes

UDKAST

der et tillæg i rammen allerede i det år, hvor vandselskabet søger om dispen-

sation.

Tillæg, som ikke er en IPO, pålægges – ligesom den øvrige ramme – effek-

tiviseringskrav og pristalskorrigeres, jf. nærmere afsnit 3.1.3.1.

Vandselskaber, der er omfattet af den økonomiske regulering i vandsektor-

loven, skal fastsætte deres takster på en sådan måde, at indtægtsrammerne

overholdes inden for en reguleringsperiode, og skal derudover ved takstfast-

sættelsen overholde hvile i sig selv-princippet og de regler, der i øvrigt er

fastsat i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven om takstfast-

sættelsen, jf. nærmere afsnit 3.3.1.1.

3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af 2018-aftalen, at der skal indføres mere fleksible og hensigts-

mæssige indtægtsrammer. Dette skal efter aftalen ske ved, at rammerne ved

hver overgang til en ny 4-årig reguleringsperiode automatisk tilpasses gen-

nemsnittet af de faktiske omkostninger, som vandselskaberne har afholdt i

den foregående periode, således at indtægtsrammerne både kan stige og

falde.

Der skal således indføres regler om automatisk tilpasning af indtægtsram-

merne forud for hver ny reguleringsperiode. Da finansielle omkostninger for

de fremadrettede investeringer efter 2018-aftalen skal dækkes af en forrent-

ningsramme, vil indtægtsrammen fremover skulle fastsættes på baggrund af

en omkostningsramme og en forrentningsramme. Den automatiske tilpas-

ning på baggrund af de faktiske omkostninger vedrører alene omkostnings-

rammen, idet forrentningsrammen efter 2018-aftalen skal fastsættes efter

andre principper, jf. afsnit 3.1.3.

Tilpasningen vil skulle ske på baggrund af gennemsnittet af de faktiske om-

kostninger, som vandselskaberne har afholdt i den foregående periode. Til-

pasningen af omkostningsrammen vil således skulle ske i det sidste år af en

reguleringsperiode med virkning for den næste reguleringsperiode. Da om-

kostningerne i det sidste år af den igangværende reguleringsperiode ikke

kendes på dette tidspunkt, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet, at tilpasningen bør ske på bagrund af de første 3 år af den igangværende

reguleringsperiode samt det sidste år af den foregående reguleringsperiode

(herefter beregningsperiode).

UDKAST

Der vil være en række omkostninger, som ikke skal medregnes ved tilpas-

ningen. Omkostninger, som indregnes på anden måde i indtægtsrammen,

f.eks. IPO og finansielle omkostninger, skal således ikke medregnes. Det

samme gælder tillæg, som ikke har været indregnet i hele den seneste be-

regningsperiode. Medmindre der er tale om engangstillæg, som skal bort-

falde, bør de videreføres som tillæg i den næste reguleringsperiode, da der

ikke har været afholdt omkostninger hertil i hele beregningsperioden, og de

derfor ikke vil indgå retvisende, hvis man indregner dem på baggrund af et

gennemsnit for årene i beregningsperioden. Ved den følgende regulering vil

der være afholdt omkostninger til de tillægsgivende aktiviteter i hele bereg-

ningsperioden, og de kan derfor indgå retvisende i tilpasningen af omkost-

ningsrammen på dette tidspunkt. Omkostninger, som ikke burde være af-

holdt af selskabet, herunder omkostninger, som i henhold til vandsektorlo-

ven, vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven eller regler ud-

stedt i medfør heraf ikke må takstfinansieres, omkostninger til aftaler, der

overstiger den markedsmæssige pris, og f.eks. bøder, som selskabet pålæg-

ges, bør heller ikke medregnes ved tilpasningen af omkostningsrammen.

Indførelsen af fleksible rammer vil medføre, at omkostningsrammerne kan

stige, også selv om der ikke er tale om nye tillægsberettigede aktiviteter eller

ændringer af IPO, hvilket kan være hensigtsmæssigt f.eks. som følge af

øgede omkostninger til nødvendige reinvesteringer. Der vurderes dog at

være en risiko for, at omkostningsrammerne også kan stige unødigt. Det

skyldes, at genberegningen af omkostningsrammen baseret på den foregå-

ende beregningsperiode ikke tager højde for, om en stigning i omkostnings-

niveauet skyldes en stigning i de eksisterende opgaver (f.eks. øgede reinve-

steringer), eller om selskabets omkostninger stiger på grund af en ineffektiv

opgavevaretagelse. Det betyder, at der er en risiko for, at nogle selskaber

kan øge priserne for vandforbrugerne unødigt.

Dette imødegås i et vist omfang af, at selskaberne pålægges individuelle

effektiviseringskrav (benchmarkingen). Benchmarkingmodellen understøt-

ter, at et selskab ikke presser sine omkostninger op med henblik på at opnå

en højere indtægtsramme i den efterfølgende reguleringsperiode. Det skyl-

des, at selskabet så må forventes at fremstå ineffektivt i forhold til de andre

selskaber i benchmarkingen og hermed kan forvente et højere individuelt

effektiviseringskrav. Det er dog med den nuværende benchmarkingmodel

stadig muligt, at et selskab kan øge sine omkostninger unødigt, uden at det

afspejler sig i benchmarkingen.

UDKAST

Dertil vil det påtænkte kontrolsystem i forhold til selskabernes overholdelse

af indtægtsrammerne, som omtales nærmere i afsnit 3.1.5, medføre, at sel-

skaberne primært vil skulle finansiere højere omkostninger med egenkapital

eller lån, idet selskaberne ikke samlet set kan overskride deres indtægts-

ramme i en hel reguleringsperiode, uden at det medfører fradrag i rammen i

de følgende år. Dog giver kontrolsystemet også selskaberne fleksibilitet til i

enkelte år at opkræve mere end rammen. Da flere selskaber f.eks. samtidig

har henlæggelser, vil det dog ikke forhindre, at der er en risiko for, at der i

nogle selskaber kan ske unødige omkostningsstigninger.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der er behov for, at der under

visse kriterier indføres begrænsninger i den automatiske justering af om-

kostningsrammen. Herved får selskaber, der har omkostninger i en bereg-

ningsperiode, som er væsentligt højere end omkostningsrammen i samme

periode, ikke automatisk opjusteret deres ramme fuldt ud, hvis de samtidig

i benchmarkingen ikke har en tilstrækkeligt høj efficiensscore i henhold til

nærmere fastsatte kriterier. Det vurderes således, at selskaber ikke automa-

tisk bør få en fuld opjustering af omkostningsrammen, hvis de i de foregå-

ende år har haft væsentligt højere omkostninger end forudsat i omkostnings-

rammen, og samtidig har et væsentligt uindfriet effektiviseringspotentiale

målt i benchmarkingen. Selskabet bør dog kunne søge om at få en større

eller den fulde opjustering. Her vil selskabet skulle godtgøre, at omkost-

ningsstigningen er nødvendig, og ikke en følge af manglende indsats for at

effektivisere. Da mekanismen først kommer i brug, hvis et selskab både står

til en væsentlig stigning i omkostningsrammen og har et væsentligt uindfriet

potentiale målt i benchmarkingen, forventes mekanismen kun at skulle an-

vendes for en mindre del af selskaberne.

Det er således vurderingen, at mekanismen kun bør omfatte selskaber, som

er væsentligt ineffektive i benchmarkingen og derfor har unødigt høje om-

kostninger, så disse som udgangspunkt ikke skal kunne hæve priserne ube-

grænset som følge af den foreslåede regulering med fleksible omkostnings-

rammer. Det er ikke formålet med mekanismen at begrænse selskaber i at

foretage nødvendige og effektive investeringer.

Formålet er derimod, at be-

skytte forbrugere i forsyningsområder, hvor taksterne i forvejen er højere

end nødvendigt som følge af ineffektivitet mod yderligere takststigninger,

der skyldes unødige og ineffektive omkostningsstigninger hos selskabet.

Med henblik på at sikre, at mekanismen ikke finder anvendelse for selska-

ber, der ikke er væsentligt ineffektive, og at mekanismen ikke begrænser

nødvendige og effektive investeringer, bør der fastsættes regler om, at et

UDKAST

selskab, som ifølge nærmere fastsatte kriterier umiddelbart vurderes væsent-

ligt ineffektivt og at have en væsentlig stigning i sine omkostninger, allige-

vel vil kunne få en fuld stigning i omkostningsrammen. Det er vurderingen,

at selskaber bør kunne ansøge Vandsektortilsynet om dette. Der bør derfor

fastsættes regler, som sikrer, at størstedelen af selskaberne ikke vil blive

vurderet som ineffektive og dermed ikke vil blive omfattet af mekanismen,

selvom de har væsentlige omkostningsstigninger ud over indtægtsrammen.

Også selskaber, hvor mekanismen finder anvendelse bør kunne få tillæg til

nye opgaver efter de samme regler som andre selskaber.

Modellen er i tråd med reguleringen for elnetvirksomheder, men tilpasset

vandsektorens forhold.

Det har siden 2019 været planen, at drikkevandsselskabernes sidste regule-

ringsperiode under den gældende regulering skulle udløbe i 2022, og at de

skulle have de første rammer efter de nye regler med virkning fra 2023.

Dette lovforslag har imidlertid ikke kunnet fremsættes tids nok til, at der kan

træffes afgørelse efter de kommende regler allerede i 2022, og ØR-bekendt-

gørelsen er derfor blevet ændret, således at drikkevandsselskaberne får en

ekstra to-årig reguleringsperiode efter de gældende regler, som dækker 2023

og 2024. Spildevandsforsyningsselskabernes igangværende reguleringspe-

riode udløber i 2023. De nye regler bør derfor have virkning på rammerne

fra 2024 for spildevandsselskaberne og 2025 for drikkevandsselskaberne.

For at omkostningsrammerne fastsættes på et så retvisende og aktuelt grund-

lag som muligt, bør det økonomiske grundlag opdateres ved fastsættelsen af

de første omkostningsrammer i henholdsvis 2023 for spildevandsselska-

berne og 2024 for drikkevandsselskaberne på grundlag af en opdatering af

de faktiske afholdte omkostninger i de foregående år.

På baggrund af selskabernes nuværende indberetninger og det eksisterende

pris- og levetidskatalog vurderes en opdatering af indtægtsrammerne ikke i

sig selv at ville medføre et væsentligt niveauskift for de samlede indtægts-

rammer på landsplan. Der kan imidlertid være tale om væsentlige udsving

for de enkelte selskaber. Det vil i så fald skyldes et henholdsvis lavere eller

højere niveau for de faktiske omkostninger, som indtægtsrammen dermed

tilpasses.

Tillæg indregnes i dag på en sådan måde, at der bliver en forskydning på to

år mellem afholdelse af omkostninger (år 0), indberetning af oplysninger (år

UDKAST

1) og indregningen af tillæg til indtægtsrammen (år 2), dvs. at selskaberne

isoleret set skal bære et midlertidigt underskud i to år, jf. afsnit 3.1.2.1. Hvis

opgaven bortfalder, gælder tilsvarende, at selskaberne får tillæg i to år, efter

at aktiviteten er ophørt. Et eksempel kunne være, hvis et selskab har fået

tillæg til indtægtsrammen på grund af øget håndteret vandmængde, fordi en

stor vandforbrugende virksomhed er åbnet i forsyningsområdet, og denne så

nogle år senere lukker.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil medføre et

mere retvisende tidspunkt for tildeling af tillæg, hvis tillæg indregnes alle-

rede fra det år, hvor omkostningen til en tillægsberettiget aktivitet afholdes

eller afholdes for første gang (år 0), selv om afgørelsen træffes året efter (år

1). Tilsvarende, hvis aktiviteten ophører, bør tillægget indregnes sidste gang

for det år, hvor omkostningen afholdes for sidste gang, så omkostninger og

muligheden for at opkræve indtægter i højere grad følges ad. Det vil desuden

i højere grad modsvare praksis for tillæg på øvrige forsyningsområder. Til-

deling af tillæg allerede i år 0 vurderes isoleret set at forbedre likviditeten

for selskaberne ved nye tillægsgivende opgaver som f.eks. klimatilpasning.

Det fremgår af 2018-aftalen, at selskabsskat fremover skal behandles som

en påvirkelig omkostning og lægges ind under indtægtsrammen. Dermed

lægges der et loft over forbrugernes betaling til skatteomkostninger. Efter

2018-aftalen var det også hensigten, at dette vil tilskynde selskaberne til at

finansiere investeringer ved en mere hensigtsmæssig kombination af låne-

og egenkapitalfinansiering, som understøtter, at selskaberne undgår at betale

skat i nævneværdigt omfang.

Som opfølgning herpå bør den eksisterende bekendtgørelsesregel om IPO

ændres, således at selskabsskat ikke længere er en omkostning, der dækkes

én til én og er undtaget fra effektiviseringskrav.

Der lægges med andre ord op til, at selskabsskat ikke medfører opjustering

af indtægtsrammerne fremover, og at det således behandles anderledes end

andre skatter og afgifter. Det skyldes, at vandselskaberne kun skal betale

selskabsskat, hvis de har et skattemæssigt overskud – dvs. når indtægterne

overstiger deres omkostninger.

Fortsættes kompensationen for selskabsskat med en øget indtægtsramme,

vil det betyde, at et selskab først kan opkræve for meget fra forbrugerne og

derved generere et overskud for derefter at få ret til at opkræve endnu mere

UDKAST

fra forbrugerne fremadrettet, så de har midler til at betale selskabsskat af

overskuddet.

Der lægges derfor op til, at selskabsskat hverken vil kunne indregnes én til

én som en IPO, eller vil indgå i grundlaget for den automatiske justering af

omkostningsrammerne ved overgangen til hver ny reguleringsperiode.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det som følge af de

to højesteretsdomme, som blev afsagt i november 2018, jf. afsnit 2, forven-

tes, at vandselskaberne under alle omstændigheder i de næste mange år vil

kunne undgå at betale selskabsskat også uden at lånefinansiere i højere grad

og dermed få forøgede rentefradrag. Det skyldes, at vandselskabernes nu

væsentligt højere skattemæssige afskrivningsgrundlag giver væsentligt

øgede skattemæssige afskrivningsmuligheder. Ændringen forventes derfor

ikke at få væsentlig betydning, heller ikke – i hvert fald i de næste mange år

– som incitament til en mere hensigtsmæssig kombination af låne- og egen-

kapitalfinansiering.

Da selskaberne således bør kunne undgå at betale selskabsskat, vurderes en

eventuel omkostning til selskabsskat heller ikke at burde medtages ved den

genberegning af rammerne, der sker ved overgangen til hver ny regulerings-

periode.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne om fastsættelse af indtægtsrammer i vandsek-

torlovens § 6, således at indtægtsrammerne fastsættes på baggrund af en

omkostningsramme og en forrentningsramme. Det foreslås, at omkostnings-

rammen fastsættes for en reguleringsperiode på baggrund af vandselskabets

faktiske afholdte omkostninger i de år, der går forud for året, hvor omkost-

ningsrammen fastsættes. Det foreslås, at finansieringsomkostninger til inve-

steringer, som omfattes af forrentningsrammen, ikke indgår i omkostnings-

rammen, se nærmere om forrentningsrammen afsnit 3.1.3.3.

Det foreslås at nyaffatte den gældende bemyndigelse i vandsektorlovens §

8 vedrørende fastsættelse af de nærmere regler for indtægtsrammerne, såle-

des at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere

regler om Vandsektortilsynets fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer,

herunder bl.a. fastsættelse og justering af omkostningsrammer, herunder re-

guleringsperioder, regelmæssig genberegning, og hvilke omkostninger der

medtages ved fastsættelse og justering, samt om tillæg og fradrag i rammen.

UDKAST

Det foreslås herudover at ophæve de gældende regler i vandsektorlovens §

6 a om regnskabsmæssige kontrolrammer for mindre vandselskaber med en

årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m

, således at reglerne ens-

rettes for alle vandselskaber, der er omfattet af den økonomiske regulering

i vandsektorloven, jf. nærmere afsnit 3.1.1.

Det er hensigten, at reguleringsperioden for omkostningsrammen som ud-

gangspunkt fastsættes til 4 år, men det kan være relevant at kunne justere

dette, hvis det senere viser sig hensigtsmæssigt. Hvis erfaringer med ord-

ningen f.eks. viser, at effektiviseringskravene ikke slår tilstrækkeligt igen-

nem, eller at selskaberne har for store muligheder for at øge omkostningerne

uhensigtsmæssigt, vil man kunne forøge reguleringsperioden. Hvis erfarin-

gerne omvendt viser, at selskaberne skal bære forøgede omkostninger for

længe, før rammen justeres, vil reguleringsperioden kunne forkortes.

Under alle omstændigheder vil der være tilfælde, hvor der for konkrete sel-

skaber bør fastsættes en kortere eller længere reguleringsperiode, f.eks. hvis

et vandselskab, der ikke før har været omfattet af den økonomiske regule-

ring, bliver omfattet. Den første omkostningsramme, som selskabet får fast-

sat, bør kunne fastsættes således, at den slutter samtidig med de øvrige vand-

selskaber af samme forsyningsart (drikke- eller spildevandsforsyning).

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i vandsektorlovens § 8 vil mi-

nisteren desuden kunne udstede regler om, hvilke omkostninger der skal

medregnes ved den regelmæssige genberegning ved overgangen til en ny

reguleringsperiode, og hvordan genberegningen nærmere skal foretages.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte, at omkostninger, som ikke lovligt kan

takstfinansieres, omkostninger til aftaler, der overstiger den markedsmæs-

sige pris, og bøder, som selskabet måtte have betalt, ikke skal medregnes.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler, der skal begrænse unødige

omkostnings- og takststigninger. Det er foreløbig hensigten at fastsætte, at

omkostningsrammen ikke automatisk opjusteres med den fulde beregnede

stigning i omkostningsrammen fra det sidste år i den indeværende regule-

ringsperiode til det første år i den kommende reguleringsperiode, hvis om-

kostningerne i en beregningsperiode er væsentligt højere end omkostnings-

rammen i samme periode , og selskabet samtidig har et væsentligt, uindfriet

effektiviseringspotentiale målt i benchmarkingen, som overstiger en vis

størrelse. I så fald er det hensigten at fastsætte, hvordan stigningen i omkost-

ningsrammen beregnes, hvor selskabets effektiviseringspotentiale tages i

UDKAST

betragtning. Det er også hensigten at fastsætte, at selskabet vil kunne ansøge

om at få hævet omkostningsrammen med en større del af eller hele den gen-

nemsnitlige omkostningsstigning, i det omfang selskabet kan godtgøre, at

omkostningsstigningen ikke er en følge af manglende indsats for at effekti-

visere.

Det er ikke hensigten at fastsætte regler, der begrænser selskaber i at fore-

tage nødvendige og effektive investeringer.

Der vil også i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandsektorlovens §

8 kunne fastsættes regler om, hvordan tillæg og fradrag indregnes i omkost-

ningsrammen, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte, at selskaberne fremover kan opkræve

midler til forventede nye tillæg i det år, omkostningerne afholdes. På den

baggrund foreslås det at ophæve vandsektorlovens § 7 om dispensation fra

indtægtsrammen, idet der ikke vil være behov for et særligt dispensations-

system for uforudsete udgifter. Hvis vandselskabet ønsker sikkerhed for, at

der er tale om en tillægsberettiget omkostning, før det afholder den, vil sel-

skabet som i dag kunne søge om forhåndsgodkendelse, ligesom for andre

typer tillæg.

Det er desuden bl.a. hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndi-

gelse i vandsektorlovens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, fastsættes, at sel-

skabsskat ikke fremover skal indregnes i indtægtsrammen som en IPO og

være undtaget fra effektiviseringskrav, og at omkostninger til selskabsskat

heller ikke skal medregnes i forbindelse med genberegning af omkostnings-

rammen ved overgang til ny reguleringsperiode.

3.1.3. Dækning af finansieringsomkostninger

3.1.3.1. Gældende ret

Kapitel 3 i vandsektorloven regulerer vandselskabernes indtægtsrammer

m.v.

Ifølge vandsektorlovens § 6, stk. 1, og § 6 a, stk. 1, fastsættes for vandsel-

skaberne enten indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolrammer, af-

hængig af om vandselskabets årlige debiterede vandmængde er over

800.000 m

eller højst 800.000 m

. For selskaber, der har både vandforsy-

nings- og spildevandsforsyningsaktiviteter, fastsættes én ramme for hver

forsyningsart.

UDKAST

Den enkelte ramme omfatter de samlede omkostninger til drift og anlæg og

er en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter. Rammen

omfatter også finansieringsomkostninger.

Ifølge vandsektorlovens § 6, stk. 2, og § 6 a, stk. 2, fastsættes rammerne

med udgangspunkt i tidligere fastsatte rammer og årsregnskaber. Rammen

er således i dag fastsat på samme måde for både finansieringsomkostninger

og andre omkostninger, og begge dele er indregnet på baggrund af historiske

omkostninger.

Vandsektorlovens § 8 bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren

til at fastsætte regler om fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regn-

skabsmæssige kontrolrammer, herunder er bl.a. nævnt beregningsmetode.

Denne bemyndigelse er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen. Der er i ØR-be-

kendtgørelsen bl.a. fastsat regler om fastsættelse af indtægtsrammer og

regnskabsmæssige kontrolrammer (under ét betegnet økonomiske rammer).

For så vidt angår finansieringsomkostninger, fremgår det af ØR-bekendtgø-

relsens § 20, stk. 1, og § 21, stk. 1, at finansieringsomkostninger skulle ind-

regnes i rammerne for 2017 ud fra historiske investeringstillæg og tillæg for

gennemførte investeringer i perioden 2010-2015. I de følgende år er ram-

merne ikke justeret ud fra de faktiske finansieringsomkostninger, medmin-

dre disse har knyttet sig til tillægsgivende investeringer.

I vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven er det fastsat, at der

gælder et hvile i sig selv-princip for vandselskaberne, og herunder er der

fastsat regler om, hvilke omkostninger der lovligt kan indregnes i taksterne,

jf. nærmere afsnit 3.3.1.1. Bl.a. er det fastsat i vandforsyningslovens § 52 a,

stk. 1, nr. 6, at forrentning af fremmedkapital kan indregnes i taksterne. Der

er ikke i øvrigt hjemmel til at indregne forrentning i taksterne. I vandforsy-

ningslovens § 52 a, stk. 4, findes en bemyndigelse til klima-, energi- og for-

syningsministeren til at fastsætte regler om forrentning af indskudskapital,

men denne er ikke udnyttet. Der er ikke i spildevandsbetalingsloven særlige

regler om indregning af forrentning i bidragene, men det fremgår af be-

mærkningerne til den ændring af spildevandsbetalingsloven, som blev fore-

taget som konsekvens af vandsektorloven i 2009, at der i betalingen for spil-

devandsaktivitet alene kan indregnes nødvendig forrentning af fremmedka-

pital, se L 151, bemærkningerne til § 1, nr. 5, jf. Folketingstidende 2008-09,

tillæg A, side 4698.

UDKAST

3.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af 2018-aftalen, at selskaberne skal have en økonomisk ramme,

så de har mulighed for at opkræve deres finansieringsomkostninger hos for-

brugerne. Rammen fastsættes som udgangspunkt på baggrund af en gen-

nemsnitlig risikojusteret finansieringsomkostning (WACC) for vand- og

spildevandsselskabernes faktiske fremadrettede investeringer. Det vil fort-

sat være selskaberne selv, der fastlægger og beslutter de fremtidige investe-

ringer. Tiltaget skal give selskaberne bedre mulighed for at finansiere deres

kapitalbehov til investeringer fremadrettet og give et retvisende prissignal

om omkostningen ved at anvende kapital til investeringer. Det vil under-

støtte en mere optimal afvejning af investeringer over for eksempelvis leve-

tidsforlængelser af eksisterende aktiver.

Vandselskaberne har overordnet set to muligheder for at finansiere investe-

ringer. For det første kan finansieringen ske gennem gæld, hvor selskabet

optager et lån hos f.eks. en bank eller KommuneKredit. For det andet kan

finansieringen ske via selskabets egenkapital (dvs. ved anvendelse af f.eks.

opsparing og indeværende års indtægter).

Vandselskaberne skal således have en økonomisk ramme, der for det første

giver bedre mulighed for at dække finansieringsomkostninger til investerin-

ger fremadrettet og for det andet giver et retvisende prissignal om omkost-

ningen ved at anvende kapital til investeringer (henholdsvis egen- og frem-

medkapital).

Indtægtsrammen skal derfor inkludere en forrentningsramme til dækning af

finansieringsomkostninger. Forrentningsrammen skal endvidere styrke in-

citamentet til, at vandselskaberne i højere grad vælger den billigste finan-

sieringsform, hvad enten det er egenkapital, fremmedkapital eller en kom-

bination af de to, til gavn for forbrugerne. Det bemærkes i den sammen-

hæng, at vandsektoren har en relativt lav belåningsgrad, opgjort på baggrund

af data fra Danmarks Statistik for vandselskabernes langfristede gæld i for-

hold deres samlede anlægsaktiver. Det styrkede incitament til at vælge den

billigste finansieringsform forventes på kort sigt at tilskynde til øget lånefi-

nansiering. Det skal på længere sigt kunne understøtte, at sektoren ikke op-

bygger unødigt stor opsparing med henblik på at kontantfinansiere investe-

ringer.

Forrentningsgrundlaget baseres på de fremadrettede investeringer (både re-

investeringer til at løse eksisterende opgaver og investeringer til at løse nye

opgaver), hvilket følger af 2018-aftalen. Forrentningsgrundlaget bør derfor

UDKAST

omfatte investeringer foretaget i 2022 og frem. Forrentningsrammen vil ud-

vikle sig i takt med, at selskaberne foretager investeringer fremadrettet. Det

fremadrettede element betyder, at indførelsen af forrentningsrammen sker

gradvist og uden pludselige prishop for forbrugerne.

Vandsektoren adskiller sig fra øvrige forsyningssektorer (f.eks. elsektoren)

på nogle væsentlige punkter. En væsentlig forskel mellem de forskellige

forsyningssektorer er, at vandselskaberne er underlagt et hvile i sig selv-

princip, og at der ikke i vandsektoren er mulighed for udlodning til selska-

bets ejere eller for opkrævning af takstmidler til forrentning af indskudska-

pital eller egenkapital i øvrigt. Det er ikke en del af 2018-aftalen, at dette

skal ændres.

Fraværet af mulighed for udlodning til selskabets ejere indebærer, at en for-

rentningsramme til at dække omkostninger til finansiering med både frem-

med- og egenkapital, kan medføre unødigt høje vandpriser og akkumuleret

egenkapital i vandselskaberne. Det skyldes, at selskaberne derved vil få ind-

tægtsramme til dækning af omkostningen ved den anvendte egenkapital hos

forbrugerne. Det er imidlertid reelt set forbrugerne, der bærer omkostnin-

gerne ved egenkapitalfinansiering, fordi forbrugerne i stedet for at have ind-

betalt til vandselskabet til henlæggelser til fremtidige investeringer kunne

have anvendt midlerne til forbrug, egen opsparing eller investeringer. Under

en forrentningsmodel som på el-området ville vandforbrugerne derfor i

praksis komme til at betale egenkapitalomkostningerne to gange, hvilket

ikke var hensigten med 2018-aftalen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at forrentnings-

rammen i vandsektoren bør fastsættes, så selskabet får en økonomisk ramme

til at opkræve et beløb svarende til forrentningen af de samlede investeringer

fratrukket en forrentning af den investerede egenkapital. Fradraget for for-

rentning af den investerede egenkapital kan betragtes som forrentning til

forbrugerne af den egenkapital, som de har stillet til rådighed for selskabet

i form af takstmidler til henlæggelser, og kan sidestilles med, at selskabet

betaler renter til långiver, når selskabet finansierer med fremmedkapital.

På den måde stilles selskabet over for en direkte pris på finansiering med

både fremmed- og egenkapital, og selskabet vil derfor have et selskabsøko-

nomisk incitament til at vælge den billigste finansieringsform, hvad enten

det er egenkapital, fremmedkapital eller en kombination af de to.

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningssekretariatet har

derfor udarbejdet en model for en forrentningsramme, som består af et for-

rentningsgrundlag ganget med en sektorspecifik forrentningssats samt et

selskabsspecifikt fradrag for den del af investeringen, der er finansieret med

egenkapital.

Det fremgår af 2018-aftalen, at forrentningsrammen skal fastsættes på bag-

grund af en WACC. Dette står for weighted average cost of capital eller på

dansk: vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger. Her vægtes omkost-

ningerne ved finansiering via fremmedkapital og egenkapital. Der fastsættes

derfor en fremmedkapitalomkostningssats og en egenkapitalomkostnings-

sats. En WACC benyttes også til fastsættelse af forrentningsrammer på an-

dre forsyningsområder.

Forrentningssatsen bør fastsættes på en måde, der tager højde for vandsek-

torens særlige forhold. Metoden for fastsættelse af forrentningssatsen kan

derfor afvige fra, hvordan den fastsættes på øvrige forsyningsområder. For-

rentningssatsen bør beregnes af Vandsektortilsynet på baggrund af de over-

ordnede regler, der fastsættes herom.

Ved fradraget for egenkapital bør egenkapitalomkostningssatsen, som ind-

går i den fastsatte forrentningssats, anvendes. Da denne typisk vil være hø-

jere end forrentningssatsen (som beregnet på baggrund af både egenkapital-

omkostningssatsen og fremmedkapitalomkostningssatsen), vil forrentnings-

rammen ved en høj grad af egenkapitalfinansiering kunne blive negativ.

Som udgangspunkt vurderes det, at forrentningssatsen løbende bør genbe-

regnes hvert fjerde år ved hver overgang til en ny reguleringsperiode for

omkostningsrammen, så selskaberne på forhånd kender forrentningssatsen

for hele reguleringsperioden. Genberegningen foretages for at sikre, at for-

rentningssatsen afspejler de aktuelle renteniveauer i samfundet. Det forven-

tes, at forrentningssatsen fastsættes efter samme regler for vand- og spilde-

vandsforsyningsselskaber. Da reguleringsperioderne for vand- og spilde-

vandsforsyningsselskaber er forskudt med et år, vil forrentningssatsen for

de to forsyningsarter dog ikke nødvendigvis være ens. Forrentningssatsen

vil dog være ens for selskaberne inden for hver af de to forsyningsarter.

Parallelt med at forrentningsrammen til finansieringsomkostninger for

fremadrettede investeringer udvikler sig, vil de nuværende finansieringsom-

UDKAST

kostninger til historiske investeringer, som indregnes i omkostningsram-

men, skulle afvikles på en sådan måde, så selskaberne kompenseres retvi-

sende for deres finansieringsomkostninger knyttet til tidligere investeringer.

Som udgangspunkt vurderes det, at forrentningsgrundlaget bør opdateres år-

ligt, så selskaberne ikke skal vente flere år på at få indregnet deres nye fi-

nansieringsomkostninger i indtægtsrammen. Tilsvarende vurderes det, at

nedjusteringen af omkostningsrammen som følge af afvikling af de histori-

ske investeringsomkostninger også bør ske årligt.

De samlede finansieringsomkostninger bør i udgangspunktet indgå i bench-

markingmodellen, ligesom selskabernes øvrige påvirkelige omkostninger –

f.eks. driftsomkostninger. Det vil også bidrage til, at den justerede regule-

ring tilskynder til en hensigtsmæssig finansieringsstruktur.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder, at den bemyndigelse til at

fastsætte regler om forrentning af indskudskapital, som findes i vandforsy-

ningsloven, bør ophæves. Bemyndigelsen har aldrig været udnyttet, og en

udnyttelse ville stride mod de principper, som de nuværende regler i den

økonomiske regulering af vandsektoren bygger på, såvel som den foreslåede

justering. En eventuel fremtidig beslutning om at indføre mulighed for, at

drikkevandsforsyningsselskaber kan opkræve takstmidler til forrentning af

andet end fremmedkapital, vil være en principiel ændring af reguleringen af

vandselskaberne og bør på den baggrund træffes af Folketinget og ikke af

ministeren. Der findes desuden ikke i de gældende regler en tilsvarende be-

myndigelse i spildevandsbetalingsloven, hvorfor indførelse af mulighed for

en sådan forrentning for spildevandsforsyningsselskaberne under alle om-

stændigheder ville kræve en lovændring.

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte vandsektorlovens § 6, stk. 2, således at en forrent-

ningsramme skal indgå i indtægtsrammen, og at forrentningsrammen

fast-

sættes for en reguleringsperiode på baggrund af vandselskabets faktiske in-

vesteringer foretaget fra og med den 1. januar 2022.

Det foreslås herudover at ophæve de gældende regler i vandsektorlovens §

6 a om regnskabsmæssige kontrolrammer for mindre vandselskaber med en

årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m

, således at reglerne ens-

rettes for alle vandselskaber, der er omfattet af den økonomiske regulering

i vandsektorloven, jf. nærmere afsnit 3.1.1. Også de mindre vandselskaber

vil derfor blive omfattet af de foreslåede regler om forrentningsrammen.

UDKAST

Det foreslås også ved nyaffattelse af vandsektorlovens § 8, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 18, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til frem-

over at kunne fastsætte de nærmere regler om bl.a. Vandsektortilsynets fast-

sættelse og kontrol af indtægtsrammer, herunder forrentningsrammen, her-

under reguleringsperioder, fastsættelse af forrentningsgrundlag og forrent-

ningssats, jf. den foreslåede § 8, nr. 1, litra b, og om tillæg til og fradrag i

rammerne, jf. det foreslået § 8, nr. 3.

Det er foreløbig hensigten, at reguleringsperioden for forrentningsrammen

fastsættes til 1 år, så der hvert år isoleret set sker op- eller nedjustering af

forrentningsrammen for det følgende år på baggrund af indregning af de in-

vesteringer, der er foretaget året før. Tilsvarende vil investeringer udgå af

forrentningsrammen, når de er færdigafskrevet regulatorisk.

Det er foreløbig hensigten at fastsætte, at forrentningssatsen skal genbereg-

nes hvert 4. år for henholdsvis vand- og spildevandsforsyningsselskaberne,

forud for hver ny reguleringsperiode for omkostningsrammen.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, hvordan forrentnings-

grundlaget fastlægges, at forrentningssatsen skal fastsættes som en WACC,

samt overordnede regler om, hvordan denne skal beregnes. Det er hensigten

at fastsætte, at Vandsektortilsynet inden for disse rammer beslutter den nær-

mere metode for beregningen og foretager beregning af forrentningssatsen.

Desuden er det hensigten at fastsætte regler om fradrag i forrentningsram-

men i det omfang finansieringen af investeringerne er sket med egenkapital.

Herudover er det hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede § 8, nr. 1,

litra a, i vandsektorloven om omkostningsrammer fastsættes regler om, at

de historiske finansieringsomkostninger, som er indregnet i rammen, årligt

nedjusteres, så denne del af omkostningsrammen afvikles over en længere

årrække. Dette medfører, at selskaberne kompenseres retvisende for deres

finansieringsomkostninger knyttet til tidligere investeringer, som ikke om-

fattes af forrentningsrammen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 8 i vandsek-

torloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Endelig foreslås det at ændre vandforsyningslovens § 52 a, stk. 4, som in-

deholder en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at

UDKAST

fastsætte nærmere regler om prisfastsættelsen for drikkevand, således at be-

myndigelse til at fastsætte regler om forrentning af indskudskapital udgår af

bestemmelsen.

3.1.4. Effektiviseringskrav

3.1.4.1. Gældende ret

Ifølge vandsektorlovens § 6, stk. 3, korrigeres indtægtsrammen for vandsel-

skaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m

med et årligt

effektiviseringskrav, der fastsættes som summen af et eventuelt individuelt

effektiviseringskrav, jf. stk. 5, og for det første en af ministeren fastsat pro-

centdel af de driftsomkostninger, der indgår i den økonomiske ramme for

2017, og for det andet en procentdel af de anlægsomkostninger, som indgår

i grundlaget for den økonomiske ramme for 2017, og som fastsættes af For-

syningssekretariatet på grundlag af produktivitetsudviklingen i andre sekto-

rer, hvis denne er positiv.

Hvis indtægtsrammen fastsættes første gang for et senere år end 2017, følger

det af vandsektorlovens § 6, stk. 4, at den årlige korrektion, jf. stk. 3, fore-

tages med udgangspunkt i denne indtægtsramme.

Ifølge vandsektorlovens § 4, stk. 1, skal Forsyningssekretariatet foretage to-

taløkonomisk benchmarking af vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årlig

debiteret vandmængde over 800.000 m

. Totaløkonomisk benchmarking er

en metode til vurdering af de enkelte selskabers selskabsøkonomiske effek-

tivitet, der baserer sig på en sammenligning af selskabernes totalomkostnin-

ger.

Ifølge vandsektorlovens § 6, stk. 5, korrigeres indtægtsrammen for vandsel-

skaber, der vurderes som ineffektive på grundlag af den totaløkonomiske

benchmarking, jf. § 4, med et individuelt effektiviseringskrav, der årligt kan

udgøre op til 2 pct. af indtægtsrammen.

Ifølge vandsektorlovens § 6 a, stk. 3, korrigeres den regnskabsmæssige kon-

trolramme for vandselskaber med en årligt debiteret vandmængde på højst

800.000 m

årligt med en af ministeren fastsat procentdel af vandselskabets

regnskabsmæssige kontrolramme for 2017. Fastsættes den regnskabsmæs-

sige kontrolramme første gang for et senere år end 2017, foretages den årlige

korrektion med udgangspunkt i denne kontrolramme.

UDKAST

Vandsektorlovens § 8 bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren

til at fastsætte regler om fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regn-

skabsmæssige kontrolrammer, herunder er bl.a. nævnt beregningsmetode og

effektiviseringskrav.

Denne bemyndigelse er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen. Der er i ØR-be-

kendtgørelsen bl.a. fastsat regler om benchmarking og effektiviseringskrav.

Om benchmarking er det bl.a. i ØR-bekendtgørelsens § 7, stk. 1, fastsat, at

Forsyningssekretariatet udarbejder grundlaget og metoden for den totaløko-

nomiske benchmarking og kan ændre metoden. Forsyningssekretariatet ind-

drager vandforsynings- og spildevandsforsyningssektoren samt andre rele-

vante aktører forud for ændring af metoden for den totaløkonomiske bench-

marking. I stk. 2 er det bestemt, at Forsyningssekretariatet hvert år inden

udsendelse af udkast til indtægtsrammer offentliggør metoden for den total-

økonomiske benchmarking. Forsyningssekretariatet offentliggør endvidere,

hvordan vandselskabers effektivitet vil blive vurderet på grundlag af meto-

den. Af stk. 3 fremgår det, at Forsyningssekretariatet senest den 15. septem-

ber i det år, hvor benchmarkingen gennemføres, jf. § 6, stk. 2, offentliggør

grænsen for, hvornår et vandselskab betragtes som effektivt.

I forhold til effektiviseringskravene for de store vandselskaber er det fastsat

i ØR-bekendtgørelsens § 9, stk. 1, at Forsyningssekretariatet korrigerer ind-

tægtsrammerne med et individuelt effektiviseringskrav, jf. lovens § 6, stk.

5, for de vandselskaber, som i benchmarkingen ikke har opnået en effekti-

vitet, som er højere end den i henhold til § 7, stk. 3, offentliggjorte effekti-

viseringsgrænse. Indtægtsrammerne korrigeres herefter med et generelt ef-

fektiviseringskrav, jf. lovens § 6, stk. 3.

Efter ØR-bekendtgørelsens § 10, stk. 2, beregner Forsyningssekretariatet år-

ligt produktivitetsudviklingen, jf. vandsektorlovens § 6, stk. 3, nr. 2, som et

vægtet gennemsnit i timeproduktivitetsudviklingen i bygge- og anlægssek-

toren, som indgår med 70 pct., og timeproduktivitetsudviklingen i den mar-

kedsmæssige økonomi, som indgår med 30 pct. Det vægtede gennemsnit

beregnes ud fra oplysninger om det rullende fem års gennemsnit i timepro-

duktivitetsudviklingen, som er tilgængelige på tidspunktet for den årlige of-

fentliggørelse, jf. stk. 4.

Om effektiviseringskrav for de mindre vandselskaber er det i ØR-bekendt-

gørelsens § 9, stk. 3, fastsat, at Forsyningssekretariatet korrigerer de regn-

skabsmæssige kontrolrammer efter vandsektorlovens § 6 a, stk. 3, med et

UDKAST

generelt effektiviseringskrav, som udgør 1,7 pct. af drifts- og anlægsom-

kostningerne, der indgår i det enkelte vandselskabs kontrolramme for 2017.

Bekendtgørelsens § 9, stk. 4, indeholder en liste over omkostninger, som er

undtaget fra effektiviseringskrav (IPO).

Ifølge ØR-bekendtgørelsens § 10, stk. 1, pristalsregulerer Forsyningssekre-

tariatet årligt indtægtsrammerne, jf. lovens § 6, og de regnskabsmæssige

kontrolrammer, jf. lovens § 6 a, med et indeks, der er sammenvejet af en

række omkostningsindekser inden for bygge- og anlægsbranchen fra Dan-

marks Statistik.

Ifølge ØR-bekendtgørelsens § 10, stk. 3, foretages beregningerne efter stk.

1 og 2 på baggrund af oplysninger offentliggjort af Danmarks Statistik. For-

syningssekretariatet kan anvende tilsvarende kategorier eller oplysninger i

beregningsgrundlaget efter stk. 1 og 2, hvis Danmarks Statistik foretager

ændringer.

3.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af 2018-aftalen, at reguleringen skal ensrettes for alle vandsel-

skaber omfattet af den økonomiske regulering, og der skal således stilles

løbende ens generelle effektiviseringskrav til alle selskabers indtægtsram-

mer, jf. også afsnit 3.1.1.

Det fremgår af 2020-aftalen, at tillæg til selskaberne til alle typer klimatil-

pasningsprojekter skal omfattes af effektiviseringskrav, da selskaberne får

bedre mulighed for at påvirke omkostningerne til deres projekter. Effektivi-

seringskravene skal sikre, at forbrugerne ikke betaler unødigt meget for kli-

matilpasningen. Aftalen er for størstedelens vedkommende gennemført ved

lov nr. 2210 af 29. december 2020 om ændring af lov om betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektor-

loven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. Det fremgår desuden

af aftalen, at partierne er enige om, at effektiviseringskravene til sektoren

skal være så retvisende som muligt, og at det frem mod implementeringen

af den nye økonomiske regulering skal overvejes, om der er behov for at

ændre i fastsættelsen af sektorens effektiviseringskrav.

Forsyningssekretariatet foretager også årligt en pristalskorrektion af selska-

bernes økonomiske rammer på baggrund af prisudviklingen for forbrug af

varer og tjenester, som selskaberne køber udefra.

UDKAST

Normalt indebærer det generelle effektiviseringskrav isoleret set et fald i

indtægtsrammerne over tid. Isoleret set vil pristalskorrektionen normalt in-

debære en stigning i indtægtsrammerne over tid.

Løbende effektiviseringskrav og pristalskorrektion bidrager begge til, at sel-

skaberne hverken opkræver for meget eller for lidt. Effektiviseringskrav og

pristalskorrektion pålægges i dag vandselskabernes samlede økonomiske

rammer, hvilket modsvarer praksis på bl.a. elsektoren. Det er således op til

vandselskaberne selv, om det bedst kan betale sig at effektivisere på drifts-

eller anlægsomkostninger eller begge dele. Dette princip bør videreføres.

I nogle tilfælde kan der være elementer, som det kan være rimeligt at und-

tage fra såvel effektiviseringskrav som pristalskorrektion. Det er dog vigtigt,

at effektiviseringskrav og pristalskorrektion behandles ensartet, således at

konkrete elementer enten pålægges eller undtages fra både effektiviserings-

krav og pristalskorrektion.

Det vurderes således, at der fortsat bør fastsættes regler om, at IPO undtages

fra effektiviseringskrav og pristalskorrektion.

Desuden vurderes det, at forrentningsrammen – i hvert fald i første omgang

– bør undtages fra effektiviseringskrav og pristalskorrektion. Det vurderes,

at undtagelsen på kort sigt vil have begrænset betydning for selskabernes

samlede indtægtsrammer. Det skal vurderes, om det på længere sigt kan

blive relevant at fremskrive forrentningsrammen med effektiviseringskrav

og pristalskorrektion.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningssekretariatet har

identificeret en række uhensigtsmæssigheder ved den nuværende fastsæt-

telse af det generelle effektiviseringskrav i vandsektoren, hvorfor der bør

foretages ændringer, der håndterer dette.

I 2020 udgav Forsyningssekretariatet en række anbefalinger til, hvordan me-

toden til beregning af det generelle effektiviseringskrav og metoden til fast-

sættelse af pristalskorrektioner bør justeres. Der lægges i første omgang op

til at foretage justeringer af metoden til opgørelse af effektiviseringskravet

og pristalskorrektion med udgangspunkt i Forsyningssekretariatets anbefa-

linger fra 2020. For effektiviseringskravet indebærer det ændrede indeks-

brancher, ændret produktivitetsmål samt længere tidsperiode for gennemsnit

i produktivitetstal. Justeringerne vurderes samlet set at bidrage til, at effek-

UDKAST

tiviseringskravet bliver mere retvisende i forhold til produktivitetsmål, da-

takvalitet og grad af konkurrence. Desuden vurderes ændringerne at gøre

effektiviseringskravet mere stabilt. For pristalskorrektionen indebærer det

ændrede indeksbrancher, ændrede prisindeks samt en ændret branchevægt-

ning. Det vurderes, at ændringerne leder til mere retvisende pristalskorrek-

tioner.

Ligesom efter de gældende regler, vurderes det ikke, at der bør kunne fast-

sættes negative effektiviseringskrav. Det skyldes, at det generelle effektivi-

seringskrav er et mål for teknologisk fremskridt. Hvis produktivitetsudvik-

lingen er negativ, vurderes det generelle effektiviseringskrav derfor at burde

fastsættes til nul. Dette svarer også til, hvad der er fastsat i reguleringen af

elnetvirksomheder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er mest hensigts-

mæssigt, at de nærmere regler om beregning af det generelle og individuelle

effektiviseringskrav og pristalskorrektioner fastsættes ved bekendtgørelse,

og at de kan ændres, hvis det senere viser sig, at en anden metode er mere

retvisende, eller ud fra et hensyn om øget stabilitet.

3.1.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne i vandsektorlovens § 6, stk. 3-6, om effekti-

viseringskrav og § 4 om benchmarking.

Det foreslås, at indtægtsrammen korrigeres med et årligt effektiviserings-

krav, der fastsættes som summen af et generelt effektiviseringskrav og et

eventuelt individuelt effektiviseringskrav, og at indtægtsrammen endvidere

korrigeres på baggrund af prisudviklingen.

Det foreslås, at det generelle effektiviseringskrav fastsættes på grundlag af

produktivitetsudviklingen i andre sektorer, hvis denne er positiv, og at det

generelle effektiviseringskrav fastsættes til nul, hvis produktivitetsudviklin-

gen er negativ.

Det foreslås herudover at ophæve de gældende regler i vandsektorlovens §

6 a om regnskabsmæssige kontrolrammer for mindre vandselskaber med en

årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m

, således at reglerne ens-

rettes for alle vandselskaber, der er omfattet af den økonomiske regulering

i vandsektorloven, jf. nærmere afsnit 3.1.1. Også de mindre vandselskaber

omfattes således efter forslaget af reglerne om individuelt effektiviserings-

krav på baggrund af benchmarking.

UDKAST

Det foreslås ved nyaffattelse af vandsektorlovens § 8, at klima-, energi- og

forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om

Vandsektortilsynets fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer, herunder

bl.a. fastsættelse af generelt og individuelt effektiviseringskrav og korrek-

tion af indtægtsrammer på baggrund af prisudviklingen.

Det er ved den første udmøntning hensigten at fastsætte, at effektiviserings-

kravene og pristalskorrektionen kun beregnes af omkostningsrammen, ikke

af forrentningsrammen. Hvis det senere viser sig hensigtsmæssigt, vil der

dog også kunne fastsættes regler om effektiviseringskrav og pristalskorrek-

tion for forrentningsrammen. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler

om, at IPO ikke pålægges effektiviseringskrav eller pristalskorrigeres. Det

er således hensigten, at de samme elementer af indtægtsrammen omfattes af

effektiviseringskrav og pristalskorrektion.

Det er hensigten at fastsætte, at der som hidtil skal fastsættes et loft over det

individuelle effektiviseringskrav, som ved den første udmøntning vil blive

fastsat til 2 pct., men dette kan senere ændres, f.eks. hvis det viser sig, at

ineffektive selskaber som følge af de fleksible rammer ikke indhenter deres

effektiviseringspotentiale i et tilfredsstillende tempo, eller hvis det viser sig,

de mest ineffektive selskaber i praksis ikke er i stand til opfylde de årlige

individuelle effektiviseringskrav, uden at det går ud over deres forsynings-

pligt.

Det er hensigten ved den første udmøntning at fastsætte, at det generelle

effektiviseringskrav skal fastsættes på baggrund af totalfaktorproduktivite-

ten for industrien og ikke som hidtil timeproduktivitet for bygge- og anlægs-

sektoren og den markedsmæssige økonomi. Det er endvidere hensigten at

fastsætte, at kravet skal baseres på et ti-års gennemsnit af endelige tal og

ikke som hidtil et fem-års gennemsnit af både foreløbige og endelige tal.

Det er hensigten, at reglerne vil blive justeret, hvis det senere viser sig, at en

anden metode er mere retvisende eller ud fra et hensyn om større stabilitet.

Forligskredsen vil blive inddraget i eventuelle ændringer i det individuelle

eller generelle effektiviseringskrav.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at pristalskorrektionen udgør en pro-

centdel, som fastsættes på grundlag af prisudviklingen på relevante input til

UDKAST

vandsektoren i forhold til forbrug af varer og tjenester, som selskaberne kø-

ber udefra, samt deres eget ressourceforbrug (arbejdskraft). Det er foreløbig

hensigten i forhold til de gældende regler at ændre indeksbrancher, prisin-

deks samt branchevægtning. Det er hensigten, at reglerne vil blive justeret,

hvis det senere viser sig, at en anden metode er mere retvisende eller ud fra

et hensyn om større stabilitet.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 8 i vandsektorloven, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil.

3.1.5. Kontrol med overholdelse af indtægtsrammerne

3.1.5.1. Gældende ret

Det fremgår af vandsektorlovens § 13, at opkrævning af betaling i strid med

den fastsatte indtægtsramme, jf. § 6, eller den regnskabsmæssige kontrol-

ramme, jf. § 6 a, ikke er tilladt.

Vandsektorlovens § 8 bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren

til bl.a. at fastsætte regler om kontrol af indtægtsrammer og regnskabsmæs-

sige kontrolrammer.

Vandsektorlovens § 20 indeholder desuden en bemyndigelse for ministeren

til bl.a. at fastsætte regler om indlevering af data fra vandselskaber til For-

syningssekretariatet til brug for administration af og kontrol med loven og

regler udstedt i medfør af loven, herunder til brug for benchmarking og fast-

sættelse og kontrol af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolram-

mer. Bestemmelsen indeholder ligeledes bemyndigelse til at udstede regler

om regnskabsmæssige forhold, revisorerklæringer m.v.

Disse bemyndigelser er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen, hvor der i kapitel

9 er fastsat regler om kontrollen af, om de økonomiske rammer er overholdt

inden for de fastsatte regulerings- og kontrolperioder, og i kapitel 15 er der

fastsat regler om årsregnskab, regnskabsaflæggelse og indberetning til For-

syningssekretariatet.

Vandselskaberne skal overholde deres indtægtsrammer inden for en regule-

ringsperiode på op til fire år. Nogle selskabstyper har allerede fireårige re-

guleringsperioder, mens andre selskabstyper er i en overgangsordning fra

2016-loven og derfor stadig har kortere reguleringsperioder. Forsyningsse-

kretariatet kontrollerer årligt, om indtægtsrammerne er overholdt, jf. ØR-

bekendtgørelsens § 18, stk. 3, og giver vandselskaberne meddelelse herom

UDKAST

i en statusmeddelelse (i de år, hvor vandselskabet ikke får nye økonomiske

rammer), så vandselskaberne løbende har overblik over deres rammer.

For at se om vandselskaberne har overholdt deres økonomiske rammer, sam-

menlignes vandselskabernes samlede indtægter med den økonomiske

ramme i det pågældende år. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode

opgøres overholdelsen med de økonomiske rammer til brug for de økono-

miske rammer for den kommende reguleringsperiode. Opgørelsen sker på

baggrund af kontrolperioden, jf. ØR-bekendtgørelsens § 18, stk. 7. Kontrol-

perioden løber fra året før reguleringsperiodens start til året før regulerings-

periodens slutning, jf. ØR-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3. Såfremt vand-

selskaberne har opkrævet flere indtægter end de økonomiske rammer tillod

i kontrolperioden, får de indregnet et fradrag i den nye reguleringsperiode.

Fradraget fordeles ligeligt på årene i reguleringsperioden, jf. ØR-bekendt-

gørelsens § 18, stk. 9. Året efter, som er det første år i den nye regulerings-

periode, kontrollerer Forsyningssekretariatet, om de økonomiske rammer

for reguleringsperioden er overholdt, og et eventuelt indregnet fradrag ju-

steres. Har vandselskaberne opkrævet færre indtægter end indtægtsram-

merne tillod, kan differencen opkræves i et senere kalenderår inden for kon-

trolperioden eller det sidste år i reguleringsperioden. Herudover kan en så-

dan difference ikke overføres til en ny reguleringsperiode, jf. ØR-bekendt-

gørelsens § 18, stk. 8.

Opkrævning af betaling fra forbrugerne i strid med den af Forsyningssekre-

tariatet fastsatte indtægtsramme, jf. § 6, eller regnskabsmæssige kontrol-

ramme, jf. § 6 a, jf. § 13, kan straffes med bøde i henhold til vandsektorlo-

vens § 30, stk. 1, nr. 5.

Forsyningssekretariatet har ikke herudover nogen håndhævelsesmuligheder

i forhold til selskaber, som overskrider deres økonomiske rammer.

Kommunalbestyrelsen skal som led i deres godkendelse af vandselskaber-

nes takster påse, at vandselskabets budgetterede indtægt må forventes at

overholde den indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme, som

er fastsat i medfør af vandsektorloven, jf. nærmere afsnit 3.3.1.1.

Der er ikke i dag nærmere regler om, hvordan kommunalbestyrelsen skal

vurdere om taksterne kan godkendes, eller pligt for kommunen til at infor-

mere Forsyningssekretariatet, hvis kommunen ikke kan godkende taksterne.

Der er heller ikke fastsat regler om, at Forsyningssekretariatet har pligt til at

UDKAST

informere kommunen om resultatet af Forsyningssekretariatets efterføl-

gende kontrol med vandselskabernes overholdelse af indtægtsrammerne.

3.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det nuværende kon-

trolsystem for overholdelse af vandselskabernes økonomiske rammer er ad-

ministrativt tungt og har indholdsmæssige uhensigtsmæssigheder, og at det

derfor bør ændres.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være hensigts-

mæssigt at indføre et kontrolsystem, hvor selskabernes differencer mellem

de faktiske indtægter og indtægtsrammerne opgøres årligt, og hvor disse dif-

ferencer tillægges en differencesaldo, som følger selskabet år for år. Selska-

bet vil have en positiv difference, når det har haft færre indtægter, end ind-

tægtsrammen tillader, og en negativ difference, når det har haft flere ind-

tægter, end indtægtsrammen tillader.

Differencesaldoen bør være uafhængig af de fireårige reguleringsperioder,

men vil indebære, at selskaberne fortsat har fleksibilitet, så indtægterne i en

kortere årrække kan afvige fra indtægtsrammen. Der vil dog være behov for,

at der lægges nogle begrænsninger på differencesaldoen. Disse skal være

med til sikre, at selskaberne ikke opkræver flere indtægter end rammen til-

lader over en længere årrække. De skal også være med til at sikre, at selska-

berne ikke opbygger for stor positiv difference eller udskyder at opkræve en

positiv difference langt ud i fremtiden. En positiv difference bør således ikke

kunne overstige en vis størrelse og bør efter en årrække bortfalde, da en stor

eller vedvarende positiv difference vil være udtryk for, at vandselskabet ikke

har behov for indtægterne. En negativ difference bør ligeledes efter en år-

række betales tilbage til forbrugerne gennem et fradrag i indtægtsrammen.

Det ændrede kontrolsystem svarer i hovedtræk til reguleringen af elnetvirk-

somheder, dog med enkelte afvigelser bl.a. for at tilpasse kontrolsystemet

til vandsektorens forhold.

De nævnte begrænsninger vil i sig selv indebære mere effektive håndhævel-

sesmuligheder for Vandsektortilsynet. Der bør dog også indføres yderligere

håndhævelsesmidler, som kan tages i anvendelse, hvis et selskab systema-

tisk overskrider sine indtægtsrammer, ligesom ved overtrædelse af andre

regler i vandsektorloven, jf. nærmere afsnit 3.2.5.2.

UDKAST

Samspillet til kommunernes takstkontrol bør også justeres. Det nuværende

system vurderes at være svært at administrere for kommunerne og at give

anledning til dobbeltkontrol mellem Forsyningssekretariatet og kommu-

nerne, jf. nærmere afsnit 3.3.1.2. Vandselskaberne vil efter det påtænkte nye

kontrolsystem, som beskrevet ovenfor, fortsat have mulighed for at opkræve

færre eller flere indtægter i et givent år, end indtægtsrammen tillader, for

derefter at gøre det modsatte i et eller flere af de efterfølgende år. Det vil

derfor ligesom i dag kunne være svært for kommunerne i forbindelse med

deres godkendelse af vandselskabernes takster for det følgende år at vurdere,

om vandselskaberne må forventes at overholde de økonomiske rammer. Det

vil kræve, at kommunerne har et ganske indgående kendskab til regulerin-

gen. Det vurderes derfor, at der bør indføres et mere enkelt system, hvor

kommunerne kun skal forholde sig til den forventede overholdelse af et sel-

skabs indtægtsramme, når selskabet har haft en negativ difference i længere

tid end tilladt, og dermed allerede har overskredet den fleksibilitet, som lig-

ger i det påtænkte nye kontrolsystem, og Vandsektortilsynet derfor har fo-

retaget fradrag i indtægtsrammen for det følgende år. Vandsektortilsynet bør

have pligt til at meddele kommunen, når dette er tilfældet, hvorefter kom-

munen bør have pligt til ikke at godkende vandselskabets takster, medmin-

dre selskabet har redegjort for, at det med de fastsatte takster må forventes

at overholde indtægtsrammen for det følgende år, når der tages højde for

forventede nye tillæg og forventede ændringer af IPO. Der henvises i øvrigt

til afsnit 3.3.1.

3.1.5.3. Den foreslåede ordning

I lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det at nyaffatte vandsektorlovens § 8,

som bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte

nærmere regler om Vandsektortilsynets fastsættelse og kontrol af bl.a. ind-

tægtsrammer, jf. § 6.

Herunder foreslås det, at ministeren kan fastsætte nær-

mere regler om opgørelse

og afvikling af differencer mellem en indtægts-

ramme og vandselskabets indtægter, som omfattes af indtægtsrammen, jf.

den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 8, nr. 5.

Bemyndigelsen vil give mulighed for at fastsætte regler om et nyt kontrol-

system, som er uafhængigt af reguleringsperioderne, men baseret på en dif-

ferencesaldo, der videreføres fra år til år. Bemyndigelsen vil ligeledes give

mulighed for at fastsætte regler om, hvilke begrænsninger differencesaldoen

underlægges, og at differencer af en vis varighed eller over en vis størrelse

bortfalder eller konverteres til fradrag i indtægtsrammen.

UDKAST

I øvrigt henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 18, vedrørende

udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse.

Der foreslås også nye håndhævelsesmidler, som bl.a. kan bruges i forhold

til vandselskaber, som overskrider den fleksibilitet, som er indbygget i kon-

trolsystemet, og vedvarende opkræver højere takster end tilladt, jf. nærmere

afsnit 3.2.5.3.

Der foreslås desuden en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet skal orientere

kommunalbestyrelsen i den eller de relevante kommuner om visse af Vand-

sektortilsynets afgørelser m.v. og i den forbindelse give bestemte oplysnin-

ger.

Det vil i medfør af denne bestemmelse bl.a. kunne fastsættes, at Vandsek-

tortilsynet skal orientere kommunalbestyrelsen om afgørelser, hvor Vand-

sektortilsynet har foretaget fradrag i indtægtsrammen for det følgende år,

fordi vandselskabet har haft en negativ difference i længere tid end tilladt,

og dermed allerede har overskredet den fleksibilitet, som ligger i det nye

kontrolsystem, som forventes indført som opfølgning på dette lovforslag.

Vandsektortilsynets meddelelse til kommunen forventes bl.a. at skulle inde-

holde oplysning om størrelse af indtægtsrammen for det følgende kalen-

derår. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 11 c i vandsektorloven, jf.

lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås desuden i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven

at ophæve pligten for kommunerne til i forbindelse med godkendelse af bi-

drag og takster for selskaber omfattet af vandsektorloven hvert år at kontrol-

lere, at de nævnte bidrag og takster kan overholde selskabets økonomiske

ramme efter vandsektorloven. Det foreslås, at der i stedet indsættes en be-

myndigelse i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven, hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilke til-

fælde kommunen i forbindelse med den årlige takstkontrol skal påse, om de

nævnte bidrag og takster kan overholde den indtægtsramme, der er fastsat i

medfør af § 6 i vandsektorloven. Denne bemyndigelse vil f.eks. kunne an-

vendes til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal kontrollere

overholdelse af indtægtsrammereguleringen, såfremt kommunen har mod-

taget konkret meddelelse fra Vandsektortilsynet, jf. ovenfor. Der henvises i

øvrigt til afsnit 3.3.1.

UDKAST

3.2. Styrkelse af Vandsektortilsynets økonomiske tilsyn med

vandsektoren

3.2.1. Analyse- og overvågningsvirksomhed

3.2.1.1. Gældende ret

Kapitel 4 i vandsektorloven omhandler Forsyningssekretariatet. Det fremgår

af lovens § 9, stk. 1, at Forsyningssekretariatet gennemfører benchmarking,

fastsætter indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer samt ori-

enterer offentligheden om benchmarkingens resultater efter reglerne i

samme lovs kapitel 2 og 3. Af bestemmelsens stk. 3, fremgår det, at Forsy-

ningssekretariatet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags be-

handling og afgørelse. Endvidere fremgår det af § 9, stk. 4, at klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætter regler om Forsyningssekretariatets virk-

somhed. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 158 af 26. februar

2016 om Forsyningssekretariatets virksomhed. Ifølge bekendtgørelsens § 4

kan Forsyningssekretariatet foretage analyser m.v. til understøttelse og op-

fyldelse af lovens formål. Forsyningssekretariatet har således med bemyn-

digelse heri kunnet foretage en række analyser, herunder som forberedelse

til gennemførelsen af 2018-aftalen og 2020-aftalen.

Det følger af den gældende vandsektorlovs § 20, stk. 1, 1. pkt., at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indlevering af data

til Forsyningssekretariatet, herunder regler om indberetning af data til brug

for Forsyningssekretariatets generelle analyser. Ifølge bemærkningerne til

bestemmelsen skal bemyndigelsen i den gældende § 20, stk. 1, 1. pkt., alene

anvendes i forhold til de igangværende analyser i Forsyningssekretariatet,

som er fastsat i ØR-bekendtgørelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 50

som fremsat, side 24.

Forsyningssekretariatet er efter de gældende regler ikke forpligtet til at

fremsende oplysninger eller analyser til brug for regeludviklingen eller mi-

nisterens arbejde i øvrigt til klima-, energi- og forsyningsministeren på den-

nes anmodning eller af egen drift.

3.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af 2018-aftalen, at principperne fra aftalen om et stærkt forsy-

ningstilsyn (V, LA, K, RV, S, SF) af 4. oktober 2017 (herefter 2017-aftalen),

udbredes til Vandsektortilsynet, som ikke er omfattet af 2017-aftalen. Det

er således hensigten, at Vandsektortilsynet fremadrettet skal have en mere

udviklingsorienteret rolle og i højere grad bidrage til regeludviklingen. Det

indebærer bl.a., at Vandsektortilsynet skal analysere og monitorere vand-

sektoren med henblik på at skabe gennemsigtighed i og grundlag for løbende

UDKAST

regeloptimering. Vandsektortilsynets kompetencer og viden på baggrund af

erfaringer og analyser ønskes således inddraget til gavn for administration

og udvikling af reguleringen.

For at opfylde den politiske aftale vurderes det, at Vandsektortilsynet skal

følge med i reguleringens effektivitet, herunder om den bidrager til at

fremme forbrugernes interesser. Det vil medføre, at Vandsektortilsynet vil

skulle foretage analyser og overvågning inden for vandsektorlovens formål

i vandsektorlovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Det følger af lovens § 1, stk. 1, 1. pkt.,

at loven har til formål at medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen

drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest

mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ ud-

vikling og demonstration og eksport af vandteknologiløsninger.

Vandsektorloven skal i henhold til lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., endvidere med-

virke til at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sund-

heds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden,

klimaet og naturen. Det vurderes, at det kan være relevant for Vandsektor-

tilsynet at udarbejde analyser om den økonomiske regulering med inddra-

gelse af konsekvenser for forsyningens sundheds- og miljømæssige kvalitet,

forsyningssikkerhed, klima og natur. Det bør dog ikke være Vandsektortil-

synets opgave at foretage analyser og overvågning, som udelukkende eller

fortrinsvist vedrører disse områder, da de henhører under Miljøministeriet,

henholdsvis Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Med henblik på at skabe mere klare rammer for udveksling af relevant fag-

ligt input til beslutningsprocesserne, vurderes det, at der bør indsættes regler

om Vandsektortilsynets løbende orientering af ministeren og om ministe-

rens adgang til at anmode Vandsektortilsynet om oplysninger og analyser,

herunder om forslag til brug for udvikling af reguleringen.

3.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny § 9 a i vandsektorloven, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 21, hvorefter Vandsektortilsynet vil skulle overvåge og analysere

forhold inden for vandsektorlovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Det følger af lovens §

1, stk. 1, 1. pkt., at vandsektorloven har til formål at medvirke til, at vand-

og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig

for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og sam-

tidig understøtter innovativ udvikling og demonstration og eksport af vand-

teknologiløsninger.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Vandsektortilsynet

kan foretage overvågning og analyser, der er dækkende og tilstrækkelige til

at efterse, at vandsektoren udvikler sig i overensstemmelse med og inden

for rammerne af de formål, der fremgår af vandsektorlovens § 1, stk. 1, 1.

pkt. Herunder giver bestemmelsen mulighed for at efterse, at vand- og spil-

devandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for for-

brugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig un-

derstøtter innovativ udvikling og demonstration og eksport af vandteknolo-

giløsninger.

Det er forventningen, at de endelige resultater af analyserne som hovedregel

vil blive offentliggjort, primært på Vandsektortilsynets hjemmeside, lige-

som Forsyningssekretariatets hidtidige analyser.

Det foreslås desuden, at Vandsektortilsynet løbende og inden for en rimelig

tid orienterer klima-, energi- og forsyningsministeren om forhold efter den

foreslåede § 9 a, stk. 1, og forhold, som i øvrigt vurderes at have ministerens

interesse, eller som har væsentlig betydning for Vandsektortilsynets opga-

vevaretagelse. Det kan dreje sig om forhold i forbindelse med varetagelse

og løsning af Vandsektortilsynets opgaver, og forhold, som i særlig grad

vurderes at have ministerens interesse, f.eks. forhold som strider mod for-

målet med vandsektorloven. Det kan også være forhold, som Vandsektortil-

synet vurderer, bør inddrages i ministerens arbejde og ministeriets arbejde

med udviklingen af reguleringen.

Det foreslås også, at Vandsektortilsynet løbende skal orientere ministeren

om forhold, som Vandsektortilsynet i øvrigt finder relevante, herunder ori-

entere ministeren på et tidligere tidspunkt end ved afrapportering af analyser

og overvågning om de forhold, som Vandsektortilsynet overvåger og ana-

lyserer.

Det foreslås, at Vandsektortilsynet selv fastsætter prioriteringen og omfan-

get af opgaverne med overvågning og analyser. Det har til formål at sikre,

at analyserne eller overvågningerne ikke risikerer at foregribe eller på anden

måde påvirke, at Vandsektortilsynet er uafhængigt af instruktioner om den

enkelte sags behandling og afgørelse.

UDKAST

Når Vandsektortilsynet foretager overvågninger og analyser, vil tilsynet i

hvert tilfælde skulle vurdere behovet herfor, og bør således foretage en vur-

dering af, om omkostningerne til den enkelte analyse og overvågning, som

de foretager, står mål med det forventede udbytte.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 21, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan anmode Vandsektortilsynet om oplysninger og ana-

lyser om de forhold, der er nævnt i den foreslåede § 9 a, stk. 1, herunder at

ministeren skal kunne indhente forslag til brug for udvikling af regulerin-

gen.

Herudover foreslås det, at Vandsektortilsynet kan afvise en anmodning, hvis

det er uforeneligt med Vandsektortilsynets uafhængighed af instruktioner

om den enkelte sags behandling og afgørelse, eller Vandsektortilsynets pri-

oritering. En sådan ordning findes ikke i dag. Bestemmelsen indsættes for

at sikre en tæt inddragelse af Vandsektortilsynet i det regeludviklende ar-

bejde, herunder med konkrete bidrag til brug for det lov- og regelforbere-

dende arbejde samt til ministeriets arbejde med at betjene ministeren og Fol-

ketinget. Det foreslås ikke med dette lovforslag, at kompetencen til at fast-

sætte regler ved bekendtgørelse bliver ændret.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i anmodningen

vil skulle angive det nærmere emne og rammer for de oplysninger og ana-

lyser, som det ønskes, at Vandsektortilsynet bidrager med. Det ligger i den

foreslåede bestemmelse om ministerens anmodning om oplysninger, at mi-

nisteren skal kunne anmode Vandsektortilsynet om at udarbejde forslag til

brug for klima-, energi- og forsyningsministerens løbende opgaver med at

administrere og udvikle reguleringen på vandområdet. Det indebærer bl.a.,

at Vandsektortilsynet skal bidrage med oplysninger og analyser samt forslag

til regelændringer, der efter Vandsektortilsynets vurdering vil understøtte en

mere omkostningseffektiv vandsektor eller mindre administrativt byrdefuld

regulering.

Det foreslås, at Vandsektortilsynet får beføjelser til at indhente de oplysnin-

ger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaverne, hovedsagelig hos de

vandselskaber, som Vandsektortilsynet fører tilsyn med. Der henvises i øv-

rigt til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

3.2.2. Tilsyn med vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksom-

hed

3.2.2.1. Gældende ret

UDKAST

Vandselskaber kan i henhold til vandsektorlovens § 18, stk. 1, kun deltage i

anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomhe-

den, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med

begrænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre ejerskabsfor-

hold end vandselskabet. Kravet om udskillelse i et selvstændigt selskab med

begrænset ansvar gælder dog ikke for tilknyttet virksomhed, hvis samlede

omsætning udgør mindre end 2 mio. kr. årligt. Beløbsgrænsen reguleres år-

ligt i medfør af § 18, stk. 2, så omsætningsgrænsen i 2021 udgør 2.528.700

kr. Den tilknyttede virksomhed, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab,

skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand-

eller spildevandsforsyning, jf. vandsektorlovens § 18, stk. 1, 3. pkt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter vandsektorlovens § 18,

stk. 3, fastsætte nærmere regler om tilknyttet virksomhed, bl.a. om regn-

skabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der skal indhentes erklærin-

ger fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revisor.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1227 af 3. oktober 2016

om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (Udmøntning af vand-

sektorforliget) (herefter bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed). Ifølge

bekendtgørelsens § 7 skal vandselskaberne hvert år indsende erklæringer

indhentet hos vandselskabets revisor om en række forhold vedrørende over-

holdelsen af reglerne om tilknyttet virksomhed til Forsyningssekretariatet.

Revisoren skal bl.a. påse, at reglerne om aktiviteter, omsætningsgrænser og

regnskabs- samt selskabsmæssig adskillelse er overholdt.

Forsyningssekretariatet skal videresende eventuelle erklæringer, hvor revi-

sor har påført anmærkninger, til Energistyrelsen.

Det fremgår af lov nr. 862 af 23. august 2009 om kommuners afståelse af

vandselskaber (herefter stoploven) § 7, 3. pkt., at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan træffe afgørelse om, at kommunalt ejede forsynings-

virksomheder skal afstå eller afvikle deltagelsen i tilknyttet virksomhed, der

ikke har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og meddele en frist

herfor. Denne kompetence gælder alene for kommunalt ejede vandselska-

ber. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse for vandselskaber, der ikke

er kommunalt ejede. Derudover er der ikke i vandsektorloven eller bekendt-

gørelsen om tilknyttet virksomhed fastsat yderligere regler om, at klima-,

energi- og forsyningsministeren eller en anden myndighed kan træffe afgø-

relse vedrørende overtrædelse af reglerne om vandselskabers deltagelse i

tilknyttet virksomhed.

UDKAST

3.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af 2018-aftalen, at principperne fra aftalen om et stærkt forsy-

ningstilsyn (V, LA, K, RV, S, SF) af 4. oktober 2017, udbredes til Vandsek-

tortilsynet, som ikke er omfattet af 2017-aftalen. Det indebærer bl.a., at

Vandsektortilsynet skal kunne administrere reguleringen og føre økonomisk

tilsyn med vandsektoren i overensstemmelse med lovgivningen på området.

Der føres i dag ikke et aktivt tilsyn med vandselskabers deltagelse i tilknyttet

virksomhed. Tilsynet med vandselskabernes værdioverførsler, penge-

strømme og deltagelse i tilknyttet virksomhed er delt mellem Forsyningsse-

kretariatet og Energistyrelsen. Den delte myndighedskompetence gør det

vanskeligt at udføre et effektivt tilsyn med, at reglerne overholdes, da der

ikke er et samlet overblik over de enkelte vandselskabers selskabskonstruk-

tioner, aktiviteter, regnskabsadskillelse, omkostninger og pengestrømme.

Det vurderes, at der fremadrettet skal føres et mere aktivt tilsyn med, hvor-

vidt reglerne om tilknyttet virksomhed overholdes, for at beskytte forbru-

gerne mod unødige risici for tab ved fejlinvesteringer m.v. og for at under-

støtte, at vandselskaberne agerer på markedsmæssige vilkår, for så vidt an-

går konkurrenceudsatte ydelser, så konkurrencen ikke forvrides. Dette er

både til fordel for virksomheder på de konkurrenceudsatte markeder og for

forbrugerne.

Det vurderes desuden, at Vandsektortilsynet bør have beføjelse til at påbyde

et vandselskab at afstå eller afvikle deltagelse i virksomhed, der er i strid

med reglerne om tilknyttet virksomhed, uanset om vandselskabet er kom-

munalt ejet eller ikke, og at stoplovens § 7, 3. pkt., derfor bør ophæves.

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i vandsektorloven fastsættes, at det er Vandsektortilsy-

net, som fører tilsyn med vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed,

jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 3, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 34.

Det foreslås også at indsætte en ny § 18, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 34,

hvorefter Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskab at afstå eller afvikle

deltagelse i tilknyttet virksomhed, hvis det er i strid med lovens § 18, stk. 1,

og regler fastsat i medfør af § 18, stk. 5. Vandsektortilsynet vil i et påbud

UDKAST

kunne fastsætte en frist for afståelse eller afvikling af deltagelse. Den fore-

slåede bestemmelse svarer til, hvad der gælder for kommunalt ejede vand-

selskaber efter stoplovens § 7, 3. pkt.

Vandsektortilsynet vil som udgangspunkt selv skulle fastlægge niveauet for

tilsynet, herunder vil det f.eks. kunne tilrettelægges som et risiko-, stik-

prøve- eller analysebaseret tilsyn, et tilsyn på baggrund af begrundet mis-

tanke eller en kombination heraf. Vandsektortilsynet vil således ikke være

begrænset til kun at føre tilsyn i tilfælde, hvor revisor har anmærkninger.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til

at fastsætte regler om Vandsektortilsynets tilsyn efter den foreslåede § 18,

stk. 3, og om påbud efter den foreslåede § 18, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr.

35.

3.2.3. Tilsyn med indgåelse af aftaler på markedsvilkår

3.2.3.1. Gældende ret

Det følger af vandsektorlovens § 19, stk. 1, at aktiviteter forbundet med

vand- og spildevandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt. Endvi-

dere skal aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsaktiviteter være

regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering

efter lov om miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter omfattet af lov om elfor-

syning, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning. Ifølge bemærknin-

gerne, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 91 som fremsat, side 54, er der

ikke altid sammenfald mellem forsyningsområderne eller kundegrundlaget

for disse forskellige forsyningsarter, og bestemmelsen sikrer derfor, at der

ikke sker overførsel af værdier (krydssubsidiering) mellem forsyningsarter,

idet dette vil stride mod prisreguleringen på området.

Ifølge vandsektorlovens § 19, stk. 2, er vandsektorlovens § 19, stk. 1, og §

3 i lov om kommunal fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner

varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i

forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbe-

skyttelse samt opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsy-

ning og lov om naturgasforsyning. Vandselskaber kan således lade deres

servicefunktioner, herunder opgaver og støttefunktioner, der er nødvendige

for, at vandselskabet kan levere de ydelser, som er vandselskabets hoved-

ydelse, udføre af et serviceselskab, også selv om serviceselskabet tillige har

opgaver i forhold til andre forsyningsarter.

UDKAST

Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det servicerende selskab

skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- og

spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt.

Dette er for at sikre korrekt prisfastsættelse over for det enkelte selskabs

kundegruppe.

Herudover følger det af vandsektorlovens § 19, stk. 4, at aftaler, der indgås

af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår.

Endvidere fremgår det også af vandsektorlovens § 19, stk. 5, at de aftaler,

der er omfattet af stk. 4, skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet.

Vandselskabet skal på begæring fra Forsyningssekretariatet forelægge til-

strækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige afta-

ler er fastsat. Det vil sige, at samtlige af vandselskabets aftaler skal indgås

på markedsvilkår og foreligge i skriftlig form, og at Forsyningssekretariatet

kan bede om relevant dokumentation for, hvordan priser og vilkår i væsent-

lige aftaler er fastsat, så det kan kontrolleres, om disse er indgået på mar-

kedsvilkår.

3.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af 2018-aftalen, at det økonomiske tilsyn med vandsektoren

skal styrkes. Dette indebærer bl.a. en styrkelse af tilsynet med vandselska-

bernes aftaler for at understøtte overholdelse af de gældende regler om, at

alle aftaler skal indgås på markedsmæssige vilkår. For at være med til at

understøtte lavest mulige priser for forbrugerne og styrke det økonomiske

tilsyn er det hensigtsmæssigt, at der føres tilsyn med selskabernes aftaler, så

det understøttes, at disse indgås på markedsvilkår. Det skyldes, at det en-

kelte vandselskab kan opkræve omkostningerne til de aftaler, det indgår, hos

forbrugerne, som er tilknyttet vandselskabet.

I de senere år er der etableret flere multiforsyningsselskaber og komplice-

rede koncernkonstruktioner i øvrigt. Dette kan have fordele både for selska-

berne og forbrugerne, men når der gennemføres koncerninterne handler, er

der en risiko for, at der sker en krydssubsidiering mellem de enkelte selska-

ber i koncernen, hvis de priser, der ligger til grund for den koncerninterne

handel ikke er korrekt fastsat, dvs. fastsat på markedsvilkår eller, hvis der er

tale om en kommunalt ejet koncern, til kostpris. Dette kan føre til højere

priser for forbrugerne. På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at

styrke tilsynet med overholdelse af reglerne om, at aftaler skal indgås på

markedsvilkår. Herunder vurderes det, at der er behov for, at Vandsektortil-

synet kan fastsætte den markedsmæssige pris i tilfælde, hvor en aftale ikke

UDKAST

overholder kravene, og at dette skal kunne håndhæves gennem den økono-

miske regulering i vandsektorlovens kapitel 3. Det vurderes desuden, at der

er behov for, at Vandsektortilsynet får mulighed for at pålægge aftaleparter,

som er koncernforbundet eller i øvrigt interesseforbundet med vandselska-

bet, at tilbageføre betalinger eller foretage efterbetaling, hvis vandselskabet

har betalt for meget eller modtaget for lidt i henhold til en aftale. Dette er

bl.a. for at sikre, at forbrugerne ikke kommer til at betale unødigt høje tak-

ster til vandselskaberne.

3.2.3.3. Den foreslåede ordning

Kravet om, at aftaler indgået af vandselskaberne skal indgås på markedsvil-

kår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4, foreslås ikke ændret med lovforslaget.

Det foreslås dog, at § 19, stk. 5, 2. pkt., ændres, således at vandselskaber

skal være i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser

og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat, jf. lovforslagets § 1, nr. 36. Be-

stemmelsen vil fortsat være afgrænset til at regulere væsentlige aftaler. Det

er hensigten at fastsætte med hjemmel i den foreslåede § 22, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 41, at vandselskaberne på anmodning fra Vandsektortilsynet

skal indsende nøgletal eller aftaler, og for væsentlige aftaler også den do-

kumentation, de skal være i besiddelse af efter den foreslåede § 19, stk. 5.

I øvrigt vil Vandsektortilsynet kunne give påbud om at indsende oplysning

m.v. i medfør af den foreslåede § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Det foreslås, at Vandsektortilsynet får til opgave at føre tilsyn med vandsel-

skabernes overholdelse af reglerne i vandsektorlovens § 19, stk. 1-5. Dette

er for dels at sikre, at aktiviteter bliver holdt regnskabsmæssigt adskilt, i det

omfang der er krav herom, dels at sikre, at vandselskabets aftaler bliver ind-

gået på markedsvilkår.

Vandsektortilsynet vil som udgangspunkt selv skulle fastlægge niveauet for

tilsynet, herunder vil det f.eks. kunne tilrettelægges som et risiko-, stik-

prøve- eller analysebaseret tilsyn, et tilsyn på baggrund af begrundet mis-

tanke eller en kombination heraf.

For at forbedre mulighederne for at håndhæve kravet om aftalers markeds-

mæssighed foreslås det, at der i vandsektorlovens § 19, stk. 7, indsættes

hjemmel til, at Vandsektortilsynet kan fastsætte den markedsmæssige pris i

tilfælde, hvor Vandsektortilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på mar-

kedsvilkår, jf. § 19, stk. 4. Vandsektortilsynet vil skulle lægge den fastsatte

markedspris til grund for afgørelser om indtægtsrammer m.v., jf. lovens ka-

pitel 3. Efter bestemmelsen og regler udstedt i medfør af den foreslåede § 8

UDKAST

i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, vil Vandsektortilsynet som

håndhævelsesmiddel kunne foretage fradrag i indtægtsrammen ved overtræ-

delse af reglerne. Desuden vil der skulle tages højde for den fastsatte mar-

kedsmæssige pris ved genberegning af indtægtsrammen forud for hver ny

reguleringsperiode, således at afholdte omkostninger, der overstiger den

fastsatte markedsmæssige pris, ikke medregnes.

Afgørelsen om fastsættelse af den markedsmæssige pris vil kun gælde for

vandselskabet, og har derfor kun en indirekte påvirkning på aftaleparten.

Derfor foreslås det i vandsektorlovens § 19, stk. 8, at Vandsektortilsynet vil

kunne meddele påbud til vandselskabers koncernforbundne selskaber og an-

dre juridiske parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, om at til-

bageføre betalinger fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markeds-

mæssige pris, eller foretage efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt mindre

end den markedsmæssige pris til vandselskabet. Det foreslås, at Vandsek-

tortilsynet i en sådan afgørelse kan gå 5 år tilbage fra påbudstidspunktet.

Vandsektortilsynets påbud vil skulle overholde proportionalitetsprincippet,

herunder om den ønskede foranstaltning vil kunne opnås ved en mindre ind-

gribende foranstaltning. Hvis modtageren har været i god tro, dvs. ikke vid-

ste eller burde vide, at aftalen ikke opfyldte kravet om markedsmæssighed

efter vandsektorlovens § 19, stk. 4, kan der ikke gives påbud efter den fore-

slåede § 19, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Det foreslås i vandsektorlovens § 19, stk. 8, 3, pkt., at tilbageføring og ef-

terbetaling skal tillægges en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der

er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter og andre forhold ved forsinket

betaling.

Afgørelsen om tilbageføring eller efterbetaling vil have direkte virkning for

det koncernforbundne selskab eller parten, der er interesseforbundet med

vandselskabet. Det foreslås, at vandsektortilsynet skal føre tilsyn med, at

påbuddet efter den foreslåede § 19, stk. 8, 1. pkt., bliver efterlevet. Et påbud

efter den foreslåede § 19, stk. 8, 1. pkt., vil blive forældet 5 år efter medde-

lelsen, medmindre forældelsen er afbrudt efter reglerne i forældelsesloven,

eller Vandsektortilsynet har indgået politianmeldelse for manglende efterle-

velse af påbuddet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 37, og be-

mærkningerne hertil.

Det foreslås desuden, at der i vandsektorlovens § 19, stk. 10, indsættes be-

myndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg-

UDKAST

ler om følgende: hvilke aftaler der anses for væsentlige og om krav til do-

kumentation, jf. § 19, stk. 5, om Vandsektortilsynets tilsyn efter § 19, stk.

6, om Vandsektortilsynets afgørelser efter § 19, stk. 7, og om Vandsektor-

tilsynets afgørelser efter § 19, stk. 8, herunder hvilke selskaber og andre

parter, der er omfattet af § 19, stk. 8. Det forventes, at ministeren bl.a. vil

fastsætte regler om en definition af koncern- og interesseforbundne parter.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 38.

3.2.4. Oplysnings- og indberetningspligt

3.2.4.1. Gældende ret

De gældende regler om vandselskabers indberetning af oplysninger til brug

for Forsyningssekretariatets arbejde med benchmarking og indtægtsrammer

findes i vandsektorlovens § 4, stk. 4, § 6, stk. 7 og 8, § 6 a, § 7, § 8, § 19,

stk. 5 og § 20, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af § 4, stk. 4, 1. pkt., i vandsektorloven, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger vandsel-

skaberne skal indberette til Forsyningssekretariatet til brug for benchmar-

king. Endvidere følger det af § 4, stk. 4, 2. pkt., at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter regler om indberetning af registrerede oplysnin-

ger til Forsyningssekretariatet om indberetningens form, herunder at indbe-

retning skal ske elektronisk, og om frister for indberetning. Bemyndigelsen

er udmøntet ved ØR-bekendtgørelsen.

Ifølge vandsektorlovens § 6, stk. 7, og § 6 a, stk. 4, skal et vandselskab årligt

indberette årsregnskab til Forsyningssekretariatet til brug for Forsyningsse-

kretariatets fastsættelse af og kontrol med overholdelse af indtægtsrammen

og den regnskabsmæssige kontrolramme. Efter vandsektorlovens § 6, stk. 8,

kan Forsyningssekretariatet skønsmæssigt fastsætte et vandselskabs ind-

tægtsrammer, hvis vandselskabet ikke opfylder oplysningsforpligtelsen ef-

ter § 6, stk. 7.

Det følger af vandsektorlovens § 7, stk. 1, at Forsyningssekretariatet efter

ansøgning fra et vandselskab kan meddele dispensation fra indtægtsrammen

eller den regnskabsmæssige kontrolramme. Dispensationen skal angive den

ændrede indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme og varighe-

den af denne. Efter bestemmelsens stk. 2 kan klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal indgå i ansøg-

ningen, og om behandling af ansøgninger, herunder hvilke forhold der kan

begrunde meddelelse af dispensation. Bemyndigelsen er udmøntet ved ØR-

bekendtgørelsen.

UDKAST

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ifølge vandsektorlovens § 8,

stk. 1, 1. pkt., bl.a. fastsætte regler om vandselskabernes indberetning af op-

lysninger til Forsyningssekretariatet til brug for fastsættelse af vandselska-

bernes indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer. Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan derudover fastsætte regler om, at ind-

beretning skal ske elektronisk, samt frister for indberetningen.

Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 4, at aftaler, der indgås af vand-

selskaber, skal indgås på markedsvilkår. Disse aftaler skal foreligge i skrift-

lig form på aftaletidspunktet, og vandselskabet skal på begæring fra Forsy-

ningssekretariatet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan pri-

ser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat, jf. vandsektorlovens § 19, stk.

Det fremgår af vandsektorlovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om indlevering af data for vand-

selskaber til Forsyningssekretariatet til brug for administration af og kontrol

med loven og regler udstedt i medfør af loven, samt data til brug for Forsy-

ningssekretariatets generelle analyser m.v. og vandselskabernes klimatilpas-

ning. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2008-09, tillæg A, side 4669, at bemyndigelsen gør det muligt at fastsætte

nærmere regler om regnskabsførelsen med henblik på at sikre den nødven-

dige gennemsigtighed og ensartethed vedrørende vandselskabernes virke,

herunder tilvejebringelse af oplysninger til brug for fastlæggelsen af prislof-

ter (nu indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer). Endvidere

følger det af senere bemærkninger til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2019-20, A, L 50 som fremsat, side 24, at bemyndigelsen alene forudsættes

anvendt i forhold til visse specifikt angivne analyser, som efterfølgende er

fastsat i ØR-bekendtgørelsen.

Bemyndigelserne om indsendelse af oplysninger m.v. er således udmøntet i

ØR-bekendtgørelsen, herunder særligt kapitel 15 om årsregnskab, regn-

skabsaflæggelse og indberetning samt kapitel 16 om oplysninger til brug for

Forsyningssekretariatets analyser og overvågning af klimatilpasning i for-

hold til tag- og overfladevand. Af ØR-bekendtgørelsens § 27, stk. 1, fremgår

det, at vandselskabernes anmeldelser, indberetninger og redegørelser til For-

syningssekretariatet skal ske elektronisk. Forsyningssekretariatet fastsætter

formatet for disse og offentliggør disse på deres hjemmeside. Indberetninger

og anmeldelser, herunder f.eks. tillægsansøgninger, foregår i dag i et særligt

digitalt format (VandData).

UDKAST

3.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af 2018-aftalen, at principperne fra aftalen om et stærkt forsy-

ningstilsyn (V, LA, K, RV, S, SF) af 4. oktober 2017 udbredes til Vandsek-

tortilsynet, som ikke er omfattet af 2017-aftalen. Det indebærer bl.a., at

Vandsektortilsynet skal kunne administrere reguleringen og føre økonomisk

tilsyn med vandsektoren i overensstemmelse med lovgivningen på området.

Vandsektortilsynet har til brug herfor behov for, at vandselskaberne indbe-

retter en række oplysninger, samt at Vandsektortilsynet yderligere kan ind-

hente nødvendige oplysninger. Derudover har Vandsektortilsynet brug for,

at vandselskaberne indberetter en række data til brug for deres arbejde efter

vandsektorloven, og regler udstedt i medfør heraf.

De gældende regler om vandselskabers pligter i forbindelse med indberet-

ning af oplysninger og data er i dag hjemlet under forskellige bestemmelser.

Der er derfor ikke et klart overblik over, hvilke oplysninger og data vand-

selskaberne skal indberette årligt, og hvilke oplysninger vandselskaberne

f.eks. alene skal indberette til Vandsektortilsynet på baggrund af en anmod-

ning fra tilsynet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at det vil være

hensigtsmæssigt, at vandsektorlovens bestemmelser vedrørende vandsel-

skabers oplysnings- og indberetningspligt samles under ét kapitel i vandsek-

torloven for at skabe et bedre overblik over, hvilke pligter vandselskaberne

har i forbindelse med vandsektorlovens regler. Desuden vurderes det, at der

bør indføres en generel bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning

af oplysninger og data til Vandsektortilsynet og miljøministeren til brug for

disses opgaver i medfør af loven.

Det vurderes også, at der er behov for i kapitlet at fastsætte hjemmel til, at

Vandsektortilsynet kan meddele påbud til et vandselskab og dettes koncern-

forbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandsel-

skabet, om at indsende yderligere oplysninger og data. Det er hensigten, at

påbudsadgangen skal kunne anvendes i situationer, hvor det vurderes nød-

vendigt, at vandselskabet eller dettes koncernforbundne selskaber og andre

parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, tilvejebringer de yder-

ligere oplysninger og data. Adgangen til påbud forventes at være et effektivt

element for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter loven og regler

udstedt i medfør af loven.

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer også, at i tilfælde hvor

tilsynet ikke har modtaget oplysninger og data efter regler udstedt i medfør

af loven eller et påbud, eller hvis tilsynet ikke har modtaget disse inden for

en fastsat frist, bør der kunne fastsættes regler om, hvordan Vandsektortil-

synet skal kunne træffe afgørelse efter loven og regler udstedt i medfør af

loven. Det vurderes også, at der bør kunne fastsættes regler om, at Vandsek-

tortilsynet skal kunne afvise en ansøgning eller i øvrigt træffe bebyrdende

afgørelse i tilfælde, hvor oplysninger og data ikke modtages. Desuden bør

overtrædelse strafbelægges.

3.2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve de nugældende regler i vandsektorloven om vand-

selskabers indberetning af oplysninger og data til Forsyningssekretariatet.

Det foreslås også at ophæve de nugældende regler i loven om, hvordan For-

syningssekretariatet skal træffe afgørelse i tilfælde, hvor de ikke modtager

de påkrævede oplysninger.

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 7 a, hvor regler om oplysnings- og

indberetningspligt for vandselskaberne samles, herunder også regler om,

hvordan Vandsektortilsynet skal træffe afgørelse i tilfælde af, at de ikke

modtager de påkrævede oplysninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 22 i det nye kapitel 7 a, hvorefter klima-

, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler for indberetnin-

ger af oplysninger og data til brug for Vandsektortilsynets og miljøministe-

rens opgaver efter loven og regler udstedt i medfør af loven. Det foreslås, at

alle regler om vandselskabers indberetning af oplysninger fremadrettet skal

fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Reglerne vil skulle afspejle de behov for oplysninger, som Vandsektortilsy-

net og miljøministeren har i forhold til deres opgaver efter loven og regler

udstedt i medfør af loven. Reglerne vil dermed bl.a. skulle differentieres i

forhold til, om der er tale om vandselskaber, der er omfattet af den økono-

miske regulering i vandsektorlovens kapitel 3 eller ej. Der henvises i øvrigt

til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, stk. 1, vil Vand-

sektortilsynet kunne påbyde vandselskaber og foreninger omfattet af lovens

§ 21 at indsende yderligere oplysninger og data, som ikke skal indsendes i

medfør af regler fastsat i medfør af den foreslåede § 22, men som er nød-

vendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter loven og regler

UDKAST

udstedt i medfør af loven. Endvidere vil Vandsektortilsynet efter § 22 a, stk.

2, kunne påbyde vandselskabers koncernforbundne selskaber og andre par-

ter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at indsende oplysninger

og data, som de ikke er forpligtede til at indsende i medfør af regler om

indberetning fastsat i medfør af den foreslåede § 22, men som er nødvendige

for tilsynets varetagelse af opgaver efter loven og regler udstedt i medfør af

loven. Et påbud efter stk. 1 og 2 vil kunne omfatte tilvejebringelse af nye,

nødvendige oplysninger og data. Vandsektortilsynet vil i et påbud kunne

fastsætte en frist for indsendelse af oplysninger og data. Der henvises i øv-

rigt til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren får be-

myndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke selskaber og

andre parter samt hvilke typer af oplysninger og data, der vil være omfattet

af bestemmelsen i det foreslåede § 22 a, stk. 2. Det forventes, at ministeren

bl.a. vil fastsætte regler om definitionen af koncern- og interesseforbundne

parter, som svarer til den definition, der vil blive fastsat i forhold til den

foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 8, jf. afsnit 3.2.3.3.

Det forventes, at den foreslåede bestemmelse i § 22 a, stk. 2, særlig vil være

relevant i forhold til tilsyn med aftalers markedsmæssighed. Der henvises i

øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a vil således skulle

være med til at sikre, at Vandsektortilsynet har de rette muligheder for at

kunne indhente de nødvendige oplysninger for at kunne føre et effektivt

økonomisk tilsyn med vandselskaberne.

Bestemmelsen forudsætter, at Vandsektortilsynet skal vurdere, om oplys-

ninger og data er nødvendige for tilsynets varetagelse af opgaver efter loven

og regler fastsat i medfør af loven, og om et påbud efter bestemmelsen er

proportionalt.

Vandsektortilsynet vil således ikke kunne meddele påbud om fremsendelse

af oplysninger, som tilsynet ikke har behov for til at løse sine opgaver. Det

vil bl.a. betyde, at de mindre, forbrugerejede vandselskaber, som er udtrådt

af den økonomiske regulering i vandsektorlovens kapitel 3, kun vil kunne

afkræves oplysninger, som er relevante for administration og tilsyn i forhold

til de regler, som disse selskaber er omfattet af, herunder reglerne om til-

knyttet virksomhed og markedsmæssighed af aftaler, jf. vandsektorlovens

UDKAST

§§ 18 og 19, eller for Vandsektortilsynets overvågning og analyser m.v. ef-

ter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 9 a, jf. lovforslagets §

1, nr. 21.

Vandsektortilsynet vil heller ikke kunne meddele påbud om fremsendelse af

oplysninger og data, som Vandsektortilsynet allerede er i besiddelse af, eller

som Vandsektortilsynet indhenter i medfør af de almindelige indberetninger

til brug for fastsættelse og kontrol af de økonomiske rammer.

Forslaget til ny § 22 b i vandsektorloven medfører, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvordan Vandsektortil-

synet skal træffe afgørelse efter loven og regler fastsat i medfør af loven i

tilfælde, hvor Vandsektortilsynet ikke har modtaget oplysninger og data i

overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 22 eller et påbud efter §

22 a, eller ikke har modtaget disse inden den fastsatte frist. Ministeren kan

herunder fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet kan afvise en ansøgning

eller i øvrigt træffe bebyrdende afgørelse.

Det er hensigten, at bemyndigelsen og regler udstedt i medfør heraf bl.a.

skal erstatte den eksisterende regel i vandsektorlovens § 6, stk. 8, hvorefter

Forsyningssekretariatet skønsmæssigt kan fastsætte vandselskabets ind-

tægtsramme, hvis vandselskabet ikke opfylder oplysningspligten i § 6, stk.

7. Begge bestemmelser foreslås ophævet, og regler om indsendelse af op-

lysninger og konsekvenserne af manglende indsendelse vil efter forslaget

blive fastsat i medfør af de foreslåede §§ 22 og 22 b.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Med lovforslaget foreslås endvidere en ny § 22 c i vandsektorloven, hvor-

efter klima-, energi- og forsyningsministeren får en generel bemyndigelse

til at kunne fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er om-

fattet af vandsektorloven eller regler fastsat i henhold til loven, skal ske di-

gitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om obligatorisk anvendelse

af særlige digitale formater. Det betyder, at der ved bekendtgørelse kan fast-

sættes regler om, at vandselskaber vil skulle kommunikere digitalt med den

ansvarlige myndighed, herunder via bestemte digitale systemer som f.eks.

ved selvbetjeningsløsninger m.v., ved anmeldelser, indberetning m.v., og at

svaret fra myndigheden sendes digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vil erstatte de eksisterende hjemler til at fast-

sætte, at indberetninger m.v. skal ske elektronisk, som foreslås ophævet.

UDKAST

Det er foreløbig hensigten at fastsætte regler om, at indberetninger, ansøg-

ninger, anmeldelser m.v., som vandselskaberne skal indsende til Vandsek-

tortilsynet, skal indsendes via særlige digitale formater. Herudover forven-

tes det ikke, at der ved den første udmøntning vil blive fastsat regler om

digital kommunikation.

3.2.5. Håndhævelse og sanktioner

3.2.5.1. Gældende ret

Det følger af den gældende § 11, stk. 2, i vandsektorloven, at Forsyningsse-

kretariatet opretter et offentligt tilgængeligt register over resultaterne af

benchmarkingen efter vandsektorlovens § 4, stk. 1. Det følger af bemærk-

ningerne, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 91 som fremsat, side 48, at

bestemmelsen har til formål at sikre, at resultaterne af den totaløkonomiske

benchmarking efter lovens § 4, er offentligt tilgængeligt. Dette sker ved, at

Forsyningssekretariatet offentliggør oplysninger om vandselskabernes ef-

fektivitet, som måles i den totaløkonomiske benchmarking.

Der kan efter gældende vandsektorlovs § 30, stk. 1, pålægges bødestraf for

at undlade at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet om, at et vand-

selskab opfylder betingelserne for at være omfattet af vandsektorlovens § 2,

stk. 1, for at undlade at indberette oplysninger og data til brug for Forsy-

ningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet, for at und-

lade straks at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet, hvis vandsel-

skabet ikke længere opfylder betingelserne for at være forbrugerejet på

grund af ændringer i ejerforholdene, og for at undlade at indberette årsregn-

skaber til Forsyningssekretariatet. Der kan endvidere pålægges bødestraf for

at opkræve betaling fra forbrugerne i strid med den fastsatte økonomiske

ramme, og for at udøve vand- eller spildevandsaktiviteter i strid med vand-

sektorlovens § 15, hvorefter kommuner kun kan deltage i aktiviteter forbun-

det med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af vandsektorloven, hvis

aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller an-

partsselskabsform. Der kan også pålægges bødestraf for at overtræde reg-

lerne om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed og krav om regn-

skabsmæssig adskillelse, jf. vandsektorlovens §§ 18 og 19. Derudover kan

der pålægges bødestraf for at undlade at efterkomme Forsyningssekretaria-

tets påbud, jf. vandsektorlovens § 21, stk. 5 og 6.

Det fremgår af vandsektorlovens § 30, stk. 2, at der i regler, som udstedes i

medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for den, der overtræder bestem-

melserne i reglerne.

UDKAST

Efter vandsektorlovens § 30, stk. 3, kan der pålægges selskaber m.v. (juri-

diske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det fremgår af den gældende vandforsyningslovs § 84, stk. 2, at der i regler,

der udfærdiges af miljøministeren eller af klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsættes bødestraf for overtrædelser af reglerne. Denne be-

myndigelse er ikke udmøntet i dag i forhold til regler om almene vandfor-

syningers indsendelse af fastsatte bidrag og regulativer til kommunal kon-

trol.

Det fremgår af den gældende spildevandsbetalingslov, at der i dag ikke er

fastsat regler om straf i forhold til spildevandsforsyningsselskabers indsen-

delse af fastsatte takster, bidrag og vedtægter til kommunal kontrol.

Selskabsloven omfatter kapitalselskaber, dvs. aktieselskaber og anpartssel-

skaber. Selskabsloven indeholder i kapitel 7 bestemmelser om selskabsle-

delsens overordnede pligter. Efter selskabslovens § 367 kan overtrædelse af

en række bestemmelser i selskabsloven, bl.a. bestemmelser om ledelsens

pligter, straffes med bøde. Efter selskabslovens § 361 vil medlemmer af et

kapitalselskabs ledelse, som under udøvelse af deres hverv forsætligt eller

uagtsomt har tilføjet selskabet eller tredjemand skade, have en erstatnings-

pligt for det forvoldte tab.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder omfatter enkeltmandsvirk-

somheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andels-

foreninger) samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, som

ikke er omfattet af selskabsloven. Lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder indeholder i § 18 en bestemmelsen om ledelsens pligter over for revi-

sor. Efter lovens § 23 kan overtrædelse af en række bestemmelser i loven

(dog ikke § 18) straffes med bøde.

Årsregnskabsloven indeholder regler om aflæggelse af årsrapport. Dette er

ledelsens ansvar, jf. lovens kapitel 2. Overtrædelse af en række regler i lo-

ven, herunder om ledelsens ansvar, er strafbelagt, jf. lovens § 164, stk. 1.

Loven indeholder i § 164, stk. 2, en særskilt bestemmelsen om strafansvar

for medlemmer af det ansvarlige ledelsesorgan, for manglende revisorpå-

tegning af årsregnskabet m.v.

3.2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

UDKAST

De eksisterende håndhævelsesmidler og sanktionsmuligheder er ikke i alle

tilfælde hensigtsmæssige eller effektive, hvis et vandselskab ikke følger den

økonomiske regulering. De fleste vandselskaber indberetter de oplysninger,

de skal, og overholder deres økonomiske rammer og de øvrige regler i vand-

sektorloven, men i de tilfælde, hvor reglerne overtrædes, vurderes der at

være et behov for mere effektive håndhævelses- og sanktionsmuligheder.

For så vidt angår manglende indberetning af oplysninger er der behov for

klare regler om, hvordan Vandsektortilsynet skal træffe afgørelse, herunder

at tilsynet i visse tilfælde kan træffe bebyrdende afgørelse, hvis vandselska-

bet tilsidesætter sine oplysnings- og indberetningspligter, jf. afsnit 3.2.1.2.

For så vidt angår manglende overholdelse af indtægtsrammerne, vil der være

indbyggede håndhævelsesmidler i den kontrolordning, som påtænkes.

Håndhævelsesmidlerne vil primært være fradrag i rammen og information

til kommunen, hvis et vandselskab overskrider den fleksibilitet, der ligger i

kontrolsystemet, jf. afsnit 3.1.5.2. Tilsvarende påtænkes indført mulighed

for at foretage justeringer af rammen og information til kommunen ved

overtrædelse af reglerne om tilknyttet virksomhed og markedsmæssige af-

taler, jf. afsnit 3.2.3.3 og 3.2.3.4.

Det vurderes, at Vandsektortilsynet mere systematisk bør anvende informa-

tion direkte til vandselskabets ledelse om overtrædelser som et håndhævel-

sesværktøj. Dette kræver ikke lovhjemmel.

Det vurderes desuden, at der bør indføres en generel hjemmel til, at Vand-

sektortilsynet kan offentliggøre afgørelser m.v., herunder også resultater af

tilsyn, og navne på vandselskaber, som har overtrådt regler i vandsektorlo-

ven eller regler udstedt i medfør af loven. Dette vil for det første give vand-

selskabets forbrugere mulighed for at få information, hvis deres vandselskab

overtræder reglerne, og for det andet vurderes det, at udsigten til at sådanne

afgørelser m.v. offentliggøres vil have en præventiv effekt.

Det vurderes imidlertid, at der er behov for yderligere sanktionsmuligheder,

primært for at tage højde for tilfælde, hvor et vandselskab systematisk – på

trods af forsøg på administrativ håndhævelse – overtræder reguleringen.

En adgang til at nedlægge forbud mod forsyningsvirksomheden eller mod,

at selskabet overhovedet opkræver betaling fra forbrugerne, vurderes ikke

at være hensigtsmæssig, da vandselskaberne leverer uundværlige forsy-

ningsydelser, som andre ikke umiddelbart kan levere til forbrugerne.

UDKAST

De eksisterende muligheder for at pålægge et vandselskab bødestraf ved

overtrædelse af reglerne, herunder hvis selskabet opkræver takster i strid

med deres indtægtsramme, anvendes reelt ikke. En af grundene hertil er, at

en eventuel bøde kun kan finansieres af takstmidler, herunder henlæggelser,

som stammer fra tidligere takstindtægter, og ellers skulle have været an-

vendt til gavn for forbrugerne. Da vandselskaberne ikke må udbetale over-

skud eller forrentning af indskudskapital, vil en bøde ikke kunne betales ved

at mindske en sådan udbetaling. Da overtrædelserne af vandsektorloven pri-

mært vedrører regler, som skal beskytte forbrugerne, vurderes bødestraf til

selskaberne for overtrædelse heraf, ikke at være en hensigtsmæssig sank-

tion. Det vurderes mere relevant, hvis medlemmer af selskabets ledelse i

højere grad end efter de almindelige strafferetlige regler kunne ifalde et per-

sonligt strafansvar.

Ledelsesmedlemmer vil i visse tilfælde kunne ifalde strafansvar for (med-

virken til) selskabets overtrædelse af reglerne i vandsektorloven, men det er

inden for strafferetten klart undtagelsen, at der rejses straffesag mod en fy-

sisk person, herunder medlemmer af ledelsen, hvis overtrædelsen er begået

af et selskab eller en anden juridisk person. Ved lovovertrædelser begået af

juridiske personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt således, at

tiltalen rejses mod den juridiske person. Det gælder især, når den juridiske

persons lovovertrædelse er motiveret af økonomiske grunde, men det vil

også gælde, hvis den udviste uagtsomhed ikke er graverende, eller hvis for-

holdet er begået af underordnet personale.

Det vurderes ikke, at reglerne i selskabsloven, lov om visse erhvervsdri-

vende virksomheder og årsregnskabsloven indeholder tilstrækkelige sankti-

onsmuligheder over for medlemmer af vandselskabers ledelse for overtræ-

delse af vandsektorloven og vandforsyningslovens og spildevandsbetalings-

lovens regler om bidrag og takster. Strafbestemmelserne i selskabsloven,

lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og årsregnskabsloven retter

sig mod overtrædelse af lovenes egne bestemmelser. Der kan muligvis være

tilfælde, hvor ledelsens pligter efter selskabsloven eller årsregnskabsloven

også vil være tilsidesat, hvis ledelsen ikke har sørget for, at reglerne om den

økonomiske regulering af vandsektoren bliver overholdt, men det vurderes

langt fra altid at være tilfældet.

Erstatningsansvar for medlemmer af ledelsen kan ikke bruges som håndhæ-

velsesmiddel af Vandsektortilsynet eller kommunalbestyrelsen, selv i til-

fælde, hvor vandselskabet eller dets forbrugere er blevet påført et tab.

UDKAST

Der vurderes derfor at være behov for at indføre en udvidet og mere præcis

mulighed for, at et medlem af et vandselskabs ledelse – primært bestyrelse

og direktion – kan ifalde personligt strafansvar, hvis denne er eller burde

være vidende om, at et vandselskab ikke overholder strafbelagte regler i lo-

vene om økonomisk regulering af vandsektoren eller regler fastsat i medfør

heraf, og undlader at træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at over-

trædelsen bringes til ophør. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor Vandsektor-

tilsynet eller kommunalbestyrelsen har oplyst de pågældende direkte om

den manglende overholdelse, og de herefter ikke træffer de nødvendige for-

anstaltninger for at standse overtrædelsen. Det vurderes, at medlemmer af

vandselskabets ledelse i et sådant tilfælde skal kunne straffes med bøde, for

så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, hvis den pågæl-

dende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Den foreslåede sanktionsmulighed vurderes at ville have en betydelig præ-

ventiv effekt, og det forventes derfor ikke, at der vil blive behov for at rejse

et større antal straffesager mod medlemmer af vandselskabers ledelser.

3.2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Vandsektortilsynet skal offentliggøre resultaterne af bench-

markingen efter vandsektorlovens § 4, stk. 1, jf. den foreslåede § 11 a, stk.

1. Bestemmelsen svarer i ændret form til den gældende § 11, stk. 2, der op-

hæves. Den foreslåede bestemmelse vil fortsat have til hensigt at sikre, at

resultaterne efter § 4, er offentligt tilgængelige.

Herudover foreslås det, at Vandsektortilsynet skal offentliggøre afgørelser

om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. vandsektorlovens § 6. Bestemmelsen

vil have til hensigt at sikre, at offentligheden får adgang til Vandsektortilsy-

nets afgørelser om de enkelte vandselskabers indtægtsrammer. Forslaget vil

medføre, at der skal ske offentliggørelse af alle afgørelser om vandselska-

bers indtægtsrammer.

Det foreslås, at Vandsektortilsynet også vil have mulighed for at offentlig-

gøre andre afgørelser m.v. end blot indtægtsrammeafgørelser. Afgørelser

om indtægtsrammer vil under alle omstændigheder skulle offentliggøres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne hertil.

Offentliggørelse af andre afgørelser m.v. end afgørelser om indtægtsrammer

kan ske ved såvel overtrædelse af bestemmelserne, men også ved afgørelser,

der fastslår, at der ikke er sket en overtrædelse. Det fremgår af Justitsmini-

UDKAST

steriets betænkning 1516 fra 2010 om offentlige myndigheders offentliggø-

relse af kontrolresultater, afgørelser mv., at det er udvalgets opfattelse, at en

forvaltningsmyndigheds beslutning om at offentliggøre en afgørelse eller et

kontrolresultat på internettet eller på anden måde således, at der fremgår

oplysninger om fysiske eller juridiske personers overtrædelse af lovgivnin-

gen, ikke vil være en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.

Offentliggørelse af andre afgørelser m.v. vil kunne ske, når Vandsektortil-

synet skønner, at der er behov for en orientering til vandselskabernes for-

brugere.

Hvis der er oplysninger i afgørelsen, som det i almindelighed vil være ulov-

ligt for Vandsektortilsynet at offentliggøre, skal disse oplysninger fjernes

inden offentliggørelsen.

Endvidere foreslås det, at Vandsektortilsynet skal kunne offentliggøre data

vedrørende vandselskaber og disses forhold.

Det foreslås også, at Vandsektortilsynet som et håndhævelsesmiddel skal

kunne offentliggøre navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller

regler eller afgørelser fastsat i medfør af loven. Det foreslås, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om offentliggø-

relsen. Forslaget vil medføre adgang til at offentliggøre navne på vandsel-

skaber, når Vandsektortilsynet skønner, at der er behov for en orientering af

vandselskabernes forbrugere. Adgangen til at offentliggøre navne på vand-

selskaber vil kun kunne ske i sager, hvor Vandsektortilsynet har konstateret,

at loven eller regler eller afgørelser fastsat i medfør af loven er blevet over-

trådt.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om offentliggørelse i henhold til de foreslåede § 11 a, stk. 1-4, herun-

der om at Vandsektortilsynet skal offentliggøre andre af Vandsektortilsynets

afgørelser m.v. end dem, der er nævnt i den foreslåede § 11 a, stk. 2 eller

skal offentliggøre bestemte oplysninger, jf. den foreslåede § 11 a, stk. 4, 1.

pkt. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne

hertil.

Endvidere foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet skal orientere kommunalbestyrel-

UDKAST

sen i den eller de relevante kommuner om visse af Vandsektortilsynets af-

gørelser m.v., og i den forbindelse skal Vandsektortilsynet også give kom-

munalbestyrelsen visse bestemte oplysninger.

Det foreslås også, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-

sætte regler om, hvordan Vandsektortilsynet skal træffe afgørelse i tilfælde,

hvor Vandsektortilsynet ikke har modtaget oplysninger og data, som vand-

selskaberne har pligt til at indsende. Ministeren kan herunder fastsætte reg-

ler om, at Vandsektortilsynet kan afvise en ansøgning eller i øvrigt træffe

bebyrdende afgørelse.

Endelig foreslås det at indføre en udvidet mulighed for, at et medlem af et

vandselskabs ledelse vil kunne ifalde personligt strafansvar og vil kunne

straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lov-

givning, hvis den pågældende er eller burde være vidende om, at et vand-

selskab ikke overholder strafbelagte regler i loven eller regler fastsat i med-

før af loven, og undlader at træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre,

at overtrædelsen bringes til ophør.

Et eksempel, hvor bestemmelsen vil kunne anvendes, kan være, hvis Vand-

sektortilsynet eller kommunalbestyrelsen har oplyst de pågældende direkte

om den manglende overholdelse, og de herefter ikke træffer de nødvendige

foranstaltninger for at standse overtrædelsen. Bestemmelsen skal forstås så-

ledes, at et medlem af et vandselskabs ledelse kun kan ifalde ansvar, hvis

der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

En bøde til et medlem af et vandselskabs ledelse vil som udgangspunkt

skulle udmåles i et interval fra 5.000 kr. og indtil en nettomånedslån. Dog

vil der i visse tilfælde skulle udmåles en skærpet bøde, eksempelvis hvis

overtrædelsen er systematisk eller hvis den i øvrigt er særligt grov, f.eks.

hvis overtrædelsen medfører betydelige ekstraomkostninger for forbrugerne

eller væsentlig dårligere service fra selskabet.

3.2.6. Arbejdsplan

3.2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 11 i vandsektorloven, at Forsyningssekreta-

riatet årligt aflægger beretning for sin virksomhed til klima-, energi- og for-

syningsministeren. Årsberetningen er bagudrettet og omfatter Forsynings-

sekretariatets virksomhed og varetagelsen af sekretariatets opgaver i det for-

løbne år. Bestemmelsen i § 11 angiver ingen krav til form, indhold eller

offentliggørelse af årsberetningen.

UDKAST

3.2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Vandsektortilsynet får med implementeringen af 2018-aftalen ansvaret for

flere opgaver, og særligt medfører implementeringen, at Vandsektortilsynet

får beføjelse til i videre omfang end i dag at føre økonomisk tilsyn med

vandselskaberne. Det vurderes derfor, at der er behov for at stille krav til, at

Vandsektortilsynet udarbejder en årlig arbejdsplan for tilsynets virksomhed

for at styrke gennemsigtigheden og åbenheden om Vandsektortilsynets op-

gavevaretagelse overfor blandt andet interessenter. Det er hensigten, at en

årlig arbejdsplan skal bidrage til at styrke gennemsigtighed og åbenhed om

Vandsektortilsynets opgavevaretagelse.

3.2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 29, som noget nyt, at Vandsektortil-

synet årligt udarbejder en arbejdsplan, som overordnet redegør for de akti-

viteter, Vandsektortilsynet forventer at fokusere særligt på i kommende år.

Det påtænkte nye regelsæt vil have til hensigt at øge gennemsigtigheden og

åbenheden omkring tilsynets opgavevaretagelse.

Arbejdsplanen vil bl.a. kunne indeholde oplysninger om, hvilke større ana-

lyser der forventes gennemført, og hvilke regler der forventes undersøgt

nærmere.

Det foreslås, at Vandsektortilsynet vil skulle offentliggøre den årlige ar-

bejdsplan på Vandsektortilsynets hjemmeside.

Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges efter forslaget tillige

til at fastsætte nærmere regler om arbejdsplanen, herunder planens indhold

og frister for udarbejdelsen.

Arbejdsplanens indhold vil ved første udmøntning overordnet svare til de

pligter og den praksis, der er udmøntet til Forsyningstilsynet i bekendtgø-

relse nr. 270 af 19. marts 2020 om Forsyningstilsynets arbejdsplan.

3.3. Styrkelse af kommunalbestyrelsernes kontrol med bidrag, takster,

regulativer og betalingsvedtægter

3.3.1. Formål og indhold i den kommunale kontrol

3.3.1.1. Gældende ret

De gældende regler om den kommunale kontrol med vandselskabers bidrag,

takster, regulativer og betalingsvedtægter fremgår på drikkevandsområdet

UDKAST

af vandforsyningsloven og på spildevandsområdet af spildevandsbetalings-

loven.

På drikkevandsområdet følger det af vandforsyningslovens § 53, stk. 1, at

en almen vandforsyning skal fastsætte de anlægs- og driftsbidrag, som for-

syningen vil opkræve over for de tilsluttede forbrugere. Det fremgår endvi-

dere, at en almen vandforsyning skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag en

gang årligt, og at anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbe-

styrelsen.

På drikkevandsområdet følger det endvidere af vandforsyningslovens § 55,

stk. 1 og 2, at en almen vandforsyning skal udarbejde et regulativ for forsy-

ningen, og at regulativet skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Et regu-

lativ indeholder betingelser for den almen vandforsynings levering af vand-

forsyning over for de tilsluttede forbrugere.

På spildevandsområdet følger det af spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 1,

at spildevandsforsyningsselskaber en gang årligt fastsætter variable, diffe-

rentierede kubikmetertakster, som forsyningen vil opkræve over for de til-

sluttede forbrugere. Det følger endvidere af § 3, stk. 1, at kommunalbesty-

relsen en gang årligt godkender størrelsen på de fastsatte kubikmetertakster

på det variable vandafledningsbidrag og størrelsen på det faste vandafled-

ningsbidrag, hvis selskabet ønsker at benytte den i betalingslovens § 2 a, stk.

7, fastsatte mulighed for at fastsætte et fast årligt vandafledningsbidrag.

På spildevandsområdet følger det endvidere af spildevandsbetalingslovens

§ 3, stk. 2, at spildevandsforsyningsselskaber skal udarbejde en betalings-

vedtægt, og at betalingsvedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

En betalingsvedtægt indeholder betingelser for spildevandsselskabets leve-

ring af spildevandshåndtering over for de tilsluttede forbrugere.

De ovennævnte kommunale godkendelsesopgaver vedrørende bidrag og re-

gulativer har på drikkevandsområdet været gældende for private almene

vandforsyningsanlæg siden 1978. I forhold til kommunalt ejet drikkevands-

og spildevandforsyninger blev de ovennævnte kommunale godkendelsesop-

gaver indført i 2010. Før 2010 fastsatte kommunalbestyrelserne som ejere

selv bidrag, takster, regulativer og betalingsvedtægter for de kommunalt ejet

drikkevands- og spildevandforsyninger. Det bemærkes, at der i lovene an-

vendes begrebet regulativ på drikkevandsområdet og begrebet betalingsved-

tægt på spildevandsområdet.

UDKAST

De ca. 2.300 vandselskaber skal, som nævnt ovenfor, en gang hvert år ind-

hente kommunalbestyrelsens godkendelse af størrelsen på drifts- og anlægs-

bidrag samt af størrelsen på takster vedrørende variabelt og eventuelt fast

vandafledningsbidrag. Der er imidlertid kun fastsat få eksplicitte regler om

formålet med og indholdet i kommunalbestyrelsens godkendelse af vand-

selskabernes fastsatte bidrag og takster.

Den nuværende kommunale godkendelsesordning vedrørende fastsatte bi-

drag og takster indebærer en legalitetskontrol, dvs. en retlig kontrol af

grundlaget for vandselskabernes fastsættelse af de bidrag og takster, der er

omfattet af godkendelsesordningen. Kommunalbestyrelsen skal således in-

den godkendelse kontrollere, at vandselskaberne har fastsat størrelsen på bi-

drag og takster i overensstemmelse med gældende regler om fastsættelse af

bidrag og takster.

Størrelsen på bidrag og takster skal fastsættes i overensstemmelse med

blandt andet hvile i sig selv-princippet, der er fastlagt i vandforsyningslo-

vens § 52 a, stk. 1, og spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4. Efter vandfor-

syningslovens og spildevandsbetalingslovens hvile i sig selv-princip kan

vandselskaberne hos de tilsluttede forbrugere kun opkræve bidrag og takster

til dækning af de nødvendige udgifter, der er direkte relateret til det pågæl-

dende vandselskabs almindelige forsyningsaktiviteter. I vandsektorlovens §

2, stk. 7, er vandforsyningsaktivitet defineret som indvinding, behandling,

transport eller levering af drikkevand mod betaling, og spildevandsforsy-

ningsaktivitet er defineret som transport, behandling eller afledning af spil-

devand mod betaling.

Hvile i sig selv-princippet indeholder således et krav om, at vandselskaberne

kun foretager nødvendige henlæggelser. Princippet indeholder endvidere et

krav om, at selskabet i budgettet planlægger at opkræve bidrag eller takster,

der sammen med andre indtægter og anvendelse af henlæggelser kan for-

ventes at dække de budgetterede udgifter i opkrævningsperioden.

Efter andre bestemmelser i vandforsyningslovens og spildevandsbetalings-

lovens kan vandselskaberne hos de tilsluttede forbrugere desuden opkræve

bidrag og takster, der ikke er nødvendige i forhold til det pågældende vand-

selskabs almindelige forsyningsaktiviteter, men hvor opkrævningen følger

af særlige hjemler vedrørende vandselskabernes indregning af udgifter og

indtægter i prisen (dvs. i taksten eller bidraget). Et eksempel på en sådan

særlig hjemmel er spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 3. pkt., og vand-

forsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 14, hvor der er særlig hjemmel til, at der

UDKAST

i takster og bidrag kan indregnes vandselskabets udgifter til dækning af ud-

gifter til opgaver, der falder ind under en forening oprettet i medfør af vand-

sektorlovens § 21, og som yder støtte til projekter vedrørende forbedring af

vandsektoren effektivitet og kvalitet. Et andet eksempel er vandforsynings-

lovens § 52 b, hvorefter vandforsyninger kan etablere et samarbejde med

henblik på samlet varetagelse af og fordeling af udgifterne til kortlægning,

overvågning og beskyttelse af vandressourcerne m.v.

Det følger endvidere af vandsektorlovens regler om tilknyttet virksomhed

og af vandforsyningsloven samt spildevandsbetalingsloven, at overskuddet

fra tilknyttet virksomhed skal indregnes i fastsættelsen af bidrag og takster,

mens vandselskabets udgifter til tilknyttet virksomhed ikke kan finansieres

via opkrævning af bidrag og takster.

Hvile i sig selv-princippet indeholder desuden et krav til vandselskaberne

om, at der over en årrække skal være balance mellem indtægter og udgifter.

Kravet om balance omfatter indtægter og udgifter, der er relateret til det på-

gældende vandselskabs almindelige forsyningsaktivitet, samt indtægter og

udgifter, der skal indregnes i henhold til de ovenfor nævnte særlige hjemler.

Hvile i sig selv-princippets krav om balance over en årrække omfatter ikke

alle vandselskabets udgifter og indtægter. Vandforsyningsloven, spilde-

vandsbetalingsloven og andre love indeholder specifikke hjemler til, at

vandselskaberne afholder udgifter og har indtægter, der ikke er omfattet af

hvile i sig selv-princippet i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1 og spilde-

vandsbetalingslovens § 1, stk. 4, eller af særlige hjemler til indregning. Et

eksempel på dette er udgifter og indtægter omfattet af spildevandsbetalings-

lovens § 3, stk. 6, om kommunalt fastsatte tømningsordninger samt epide-

milovens § 44 a, stk. 6. Udgifter og indtægter, der vedrører disse opgaver,

hvortil der typisk er knyttet et selvstændigt hvile i sig selv-krav, må ikke

indregnes i vandselskabernes fastsættelse af størrelsen på bidrag og takster.

I forhold til kommunalbestyrelsens godkendelse af bidrag og takster i med-

før af vandforsyningslovens § 53, stk. 1, og spildevandsbetalingslovens § 3,

stk. 1, indgår det i kommunalbestyrelsens legalitetskontrol, at kommunalbe-

styrelsens inden godkendelse skal kontrollere, at vandselskaberne har fastsat

størrelsen på bidrag og takster i overensstemmelse med gældende regler om

fastsættelse af bidrag og takster, herunder hvile i sig selv-princippet, jf.

vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1 og spildevandsbetalingslovens § 1, stk.

4, samt særlige hjemler vedrørende indregning af andre indtægter og udgif-

UDKAST

ter. Legalitetskontrollen omfatter endvidere overensstemmelse med vand-

selskabets fastsatte regulativ eller betalingsvedtægt. Kommunalbestyrelsens

legalitetskontrol kan indirekte omfatte kontrol af for eksempel spildevands-

selskabers overholdelse af regler om vejbidrag og særbidrag. Kommunalbe-

styrelserne skal foretage denne legalitetskontrol en gang årligt i forhold til

hvert af de ca. 2.300 vandselskaber. På el- og varmeområdet bygger kon-

trollen på en tilsynsordning. Der er således ikke krav om årlige godkendel-

ser, men krav om årlige anmeldelser.

I forhold til de ca. 250 vandselskaber, der er omfattet af vandsektorloven,

blev det i 2010 specifikt reguleret i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 2.

pkt., og i betalingslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., at kommunalbestyrelsen i for-

bindelse med godkendelsen af størrelsen af det enkelte selskabs bidrag og

takster også skal kontrollere, at vandselskabet har fastsat størrelsen på bi-

drag og takster således, at selskabet kan overholde den indtægtsramme eller

regnskabsmæssige kontrolramme, der er fastsat i medfør af §§ 6 eller 6 a i

vandsektorloven.

Da kommunalbestyrelsen er myndighed for godkendelse af vandselskaber-

nes fastsatte bidrag og takster jf. ovenfor, skal kommunalbestyrelsen også

forholde sig til situationer, hvor den bliver opmærksom på, at et vandselskab

i tidligere år har afholdt udgifter, der ikke lovligt kunne afholdes og dermed

ikke lovligt kunne opkræves i henhold til enten vandforsyningsloven eller

spildevandsbetalingsloven. Det påhviler således kommunalbestyrelsen at

beslutte, jf. almindelige forvaltningsretlige regler, om kommunalbestyrel-

sens tidligere afgørelser vedrørende godkendelser fra de pågældende år skal

genoptages. Hvis det f.eks. i forbindelse med genoptagelse af en tidligere

afgørelse konkret konstateres, at et vandselskab tidligere har opkrævet mid-

ler, der ikke lovligt kunne opkræves, vil det skulle afgøres, hvordan om mid-

lerne tilbageføres til selskabets forbrugere. Dette er ikke nærmere præciseret

i reguleringen i dag.

De ca. 2.300 vandselskaber skal, som nævnt ovenfor, endvidere indsende

vandforsyningsregulativer og spildevandsbetalingsvedtægter til kommunal-

bestyrelsens godkendelse. I regulativer og betalingsvedtægter er der fastsat

nærmere betingelser og vilkår vedrørende forbrugernes forsyningsrettighe-

der og om forbrugernes pligter til f.eks. at gennemføre tæthedsprøver af

vandforsyningsledninger på egen grund. Der kan desuden være fastsat vilkår

om nærmere bidrags- og takststruktur i overensstemmelse med betalings-

reglerne i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven. F.eks. kan et

UDKAST

spildevandsforsyningsselskab i en betalingsvedtægt fastsætte nærmere vil-

kår om særbidrag og om vejbidrag. Der kan endvidere være fastsat vilkår

om renter og gebyr, som vandselskabet vil opkræve i henhold til regulativet,

jf. vandforsyningslovens § 55, stk. 1, og i henhold til betalingsvedtægten, jf.

spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af regulativer og be-

talingsvedtægter.

Der er kun få eksplicitte regler om formålet med og indholdet i kommunal-

bestyrelsens godkendelse af regulativer og betalingsvedtægter. I forhold til

indholdet i den kommunale kontrol antages det, at kommunalbestyrelsen in-

den godkendelsen af regulativer og betalingsvedtægter skal kontrollere le-

galiteten, herunder navnlig i forhold til betalingsregler om fastsættelse af

takster og bidrag og i forhold til relevante forsynings- og miljøbestemmel-

ser. Det er i nuværende regulering ikke tydeligt reguleret, hvorvidt kommu-

nalbestyrelsen kan eller skal kontrollere legaliteten i forhold til yderligere

regler som f.eks. renteloven eller sikkerhedsforskrifter. I det omfang der i

regulativer og betalingsvedtægter er fastsat vilkår om gebyr og renter med

hjemmel i vandforsyningslovens § 55, stk. 1, og spildevandsbetalingslovens

§ 3, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen kontrollere, at vilkår herom er lovlige.

Kontrollen vedrørende regulativer og betalingsvedtægter skal ikke gennem-

føres årligt, men ved alle ændringer.

I forhold til tilsyn med vandselskaberne følger det af vandforsyningslovens

§ 65, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de ca. 2.200

vandforsyningsselskaber, dvs. vandselskaber fratrukket kommunalt ejede

spildevandselskaber, overholder vandforsyningsloven. Denne nuværende

kommunale tilsynsopgave omfatter, at kommunalbestyrelserne løbende skal

føre tilsyn med, at vandforsyningsselskaberne overholder pligten i lovens §

53, stk. 1, 4. pkt., til årligt at fremsende fastsatte bidrag til kommunalbesty-

relsen med henblik på godkendelse og pligten i lovens § 55, stk. 2, 1. pkt.,

til at sende regulativer og ændring af regulativer til kommunalbestyrelsen

med henblik på godkendelse.

På spildevandsområdet har kommunalbestyrelserne ikke samme lovfastsatte

tilsynspligt over for de ca. 110 kommunalt ejede spildevandsforsyningssel-

skaber i forhold til spildevandsforsyningsselskabernes tilsvarende indsen-

delsespligter i betalingslovens § 3, stk. 1, 5. pkt., og § 3, stk. 2, 1. pkt.

Forsyningssekretariatet fører tilsyn med de ca. 140 vandforsynings- og de

ca. 110 kommunalt ejede spildevandselskabers overholdelse af vandsektor-

lovgivningen, jf. nærmere afsnit 3.1.5.1, 3.2.2.1 og 3.2.3.1.

UDKAST

Som nævnt ovenfor, blev det i 2010 specifikt fastlagt i vandforsyningslo-

vens § 53, stk. 1, 2. pkt. og spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., at

kommunalbestyrelsen i forbindelse med den årlige godkendelse af bidrag

og takster for alle selskaber omfattet af vandsektorloven også skal kontrol-

lere overholdelse af indtægtsrammen. Kommunalbestyrelsen har ikke kom-

petence til at føre tilsyn med andre dele af vandsektorlovgivningen, herun-

der f.eks. reglerne om tilknyttet virksomhed.

Tilsynet med vandselskabernes overholdelse af forsyningspligter samt

miljø- og sundhedskrav reguleres generelt i miljølovgivningen. I vandforsy-

ningsloven og miljøbeskyttelsesloven er der fastsat regler om de forsynings-

pligter samt miljø- og sundhedskrav, som vandselskaberne skal opfylde. De

gældende regler i vandforsyningslovens § 65 og miljøbeskyttelseslovens §

65 om det generelle kommunale tilsyn fastlægger, at kommunalbestyrel-

serne i henhold til disse bestemmelser løbende skal føre tilsyn med, at alle

vandselskaber overholder gældende regler om miljøbeskyttelse, om forsy-

ningspligt, om opfyldelse af konkrete påbud i henhold til disse regler, om

indsatsplaner m.v. I vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven er der

endvidere fastsat krav om, at kommunalbestyrelsen hvert år skal gennem-

føre drøftelser med de ca. 2.300 vandselskaber om de forsyningsmæssige

forhold. Drøftelserne skal omfatte udbygning og vedligeholdelse af forsy-

ningsnettet. Der kan også indgå drøftelser vedrørende konsekvenser af ud-

bygning og vedligeholdelse for bidrags- og takstbetalingen. Der kan desu-

den indgå dialog f.eks. om selskabets opfølgning på den kommunale tilsyns-

myndigheds eventuelle afgørelser m.v. om overholdelse af selskabets forsy-

ningspligt samt miljø- og sundhedsmæssige krav i henhold til vandforsy-

ningsloven og miljøbeskyttelsesloven.

3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i 2020 gennemført en kortlæg-

ning af praksis vedrørende den nuværende kommunale godkendelse af

vandselskabers bidrag, takster, regulativer og betalingsvedtægter. Denne

praksiskortlægning blev tilrettelagt med inddragelse af Danske Vandværker

(DVV), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Kommunernes

Landsforening (KL), Miljø- og Fødevareministeriet samt Forsyningssekre-

tariatet. Pluss Consulting har i august 2020 udarbejdet rapporten ”Kortlæg-

ning af praksis vedrørende kommunal godkendelse af vandselskabers tak-

ster og regulativer/betalingsvedtægter”.

UDKAST

Ifølge kortlægningen oplever kommunerne generelt klarhed om de nuvæ-

rende regler om kontrol af indtægtsrammeregulering i forhold til de nuvæ-

rende ca. 250 vandselskaber, der er omfattet af vandsektorloven. Men nogle

kommuner og selskaber oplever kommunalbestyrelsens kontrol vedrørende

indtægtsrammeregulering, som en dobbeltkontrol set i forhold til Forsy-

ningssekretariatets tilsyn.

Derudover peger kortlægningen på, at kommunalbestyrelserne varetager

godkendelsesopgaven, herunder legalitetskontrollen, forskelligt på en række

punkter. Dette gælder både i forhold til kontrol af bidrag og takster, men

også i forhold til kontrol af regulativer og betalingsvedtægter. Denne forskel

i kontrolmyndighedernes varetagelse af kontrolopgaven skyldes bl.a., at der

ikke er tilstrækkeligt klare regler om kommunalbestyrelsens legalitetskon-

trol samt at oplysningsgrundlaget for den kommunale kontrol i praksis er

forskelligt. Oplysningsgrundlaget er nærmere omtalt i lovforslagets be-

mærkning i afsnit 3.3.2. Dette medfører risiko for, at det ikke er alle kom-

munalbestyrelser, der gennemfører en dækkende kontrol i forhold til lovlig-

heden af størrelsen på de bidrag og takster, som selskaberne opkræver over

for forbrugere. Heri indgår, at der kan være en risiko for, at nogle kommu-

nalbestyrelser kontrollerer mere eller mindre end de skal, samt at selska-

berne og dermed forbrugerne stilles uens på tværs af geografiske forsynings-

områder.

Ovennævnte forhold peger samlet set på, at den nuværende regulering ved-

rørende den kommunale kontrol af lovligheden af vandselskabers fastsatte

takster, bidrag, regulativer og betalingsvedtægter indebærer risiko for en

unødvendig dobbeltkontrol i forhold til indtægtsrammeregulering, risiko for

uens kontrol i sammenlignelige sager samt risiko for, at den kommunale

kontrol ikke er tilstrækkelig effektiv i forhold til vandselskabernes overhol-

delsen af hvile i sig selv-princippet og anden regulering af, hvad vandsel-

skaberne lovligt kan indregne i bidrag og takster, der opkræves af forbru-

gerne.

Risici vedrørende uens kontrol og effektivitet kan efter Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering blandet andet skyldes mangel på ekspli-

citte regler i gældende regulering i forhold til formålet med den kommunale

godkendelse og indholdet i den kommunale kompetence i forbindelse med

godkendelsesopgaven. Disse forhold vedrørende mangel på eksplicitte reg-

ler vedrørende formål og indhold i forhold til den kommunale godkendel-

seskompetence kan svække forbrugerbeskyttelsen, herunder sikringen af

lige konkurrencevilkår mellem de tilsluttede erhvervsvirksomheder.

UDKAST

Det reguleringsmæssige grundlag for en effektiv kommunal kontrol af lov-

ligheden af bidrag, takster, gebyrer, renter, regulativer og betalingsvedtæg-

ter har et særligt væsentligt formål på vandområdet, fordi forbrugerne ikke

har mulighed for at vælge et andet forsyningsselskab.

I forhold til risiko for dobbeltkontrol, peger praksiskortlægningen fra 2020

på det siden 2010 gældende krav om, at kommunal kontrol af den indtægts-

ramme eller regnskabsmæssige kontrolramme, der er fastsat i medfør af §§

6 eller 6 a i vandsektorloven. Praksiskortlægningen peger på, at kravet om

kommunal årlig kontrol i forhold til indtægtsrammerne ikke er relevant i alle

godkendelsessager i forhold til formålet om forbrugerbeskyttelse. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvis et selskab omfattet af vandsektorloven og dermed

omfattet af Forsyningssekretariatets tilsyn ikke har opkrævet flere indtægter

hos forbrugerne end tilladt i forhold til indtægtsrammen gennem en periode.

Praksiskortlægningen peger desuden på, at det gældende krav om, at kom-

munalbestyrelserne hvert år skal godkende de nævnte bidrag og takster for

alle ca. 2.300 vandselskaber, og kravet om, at kommunalbestyrelserne skal

godkende enhver ændring af regulativer og betalingsvedtægter, i nogle til-

fælde kan forenkles administrativt. Et tilfælde, hvor godkendelse ikke er

nødvendig i forhold til formålet med kontrollen, kan f.eks. være en ændring

af regulativer eller betalingsvedtægter, der alene vedrører vilkår, der ikke

vedrører overensstemmelse med betalingsregler eller miljø- og forsynings-

regler.

I forhold til den nuværende regulering vedrørende tilsyn med vandselska-

bernes indsendelse af takster m.v. til kommunal kontrol har kommunalbe-

styrelsen, som beskrevet ovenfor under afsnit 3.3.1., pligt til løbende at føre

tilsyn med, at de ca. 2.200 vandforsyningsselskaber (vandselskaber fratruk-

ket kommunalt ejede spildevandselskaber) overholder deres pligt til årligt at

fremsende anlægs- og driftsbidrag og deres pligt til at sende regulativer til

kommunalbestyrelserne med henblik på kommunal godkendelse. På spilde-

vandsområdet har kommunalbestyrelserne ikke samme lovfastsatte tilsyns-

pligt over for de ca. 110 kommunalt ejede spildevandsforsyningsselskaber,

jf. beskrivelsen overfor under afsnit 3.3.1.1. Det fremgår af Praksiskortlæg-

ningen fra 2020, at kun meget få ud af de ca. 110 spildevandsforsyningssel-

skaber på tidspunktet for undersøgelsen ikke havde en takstgodkendelse for

2020, og tilsvarende var det kun få, der ikke havde godkendte betalingsved-

tægter. Praksiskortlægningen tyder således på, at spildevandsforsyningssel-

skaberne, uanset at der ikke i dag er tilsyn hermed, i praksis følger det gæl-

dende krav om, at de årligt skal indsende takster og løbende skal indsende

UDKAST

betalingsvedtægter. Uanset dette, vurderes det ud fra et hensyn til forbru-

gerbeskyttelse hensigtsmæssigt, at der indføres et kommunalt tilsyn med

spildevandsforsyningsselskabernes pligt til at indsende takster til kommunal

kontrol og godkendelse. Dette vil desuden medføre en mere ensartet regule-

ring på vandforsynings- og spildevandsområdet, der generelt vil gøre an-

vendelsen enklere for nogle af selskaberne og for alle kommunalbestyrelser.

3.3.1.3. Den foreslåede ordning

I forhold til den kommunale godkendelsesordning foreslås det, navnlig for

at undgå unødvendig dobbeltkontrol, at ophæve de i 2010 indførte lovkrav,

jf. vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 2. pkt., og spildevandsbetalingslovens

§ 3, stk. 1, 4. pkt., om at kommunalbestyrelserne i forbindelse med godken-

delse af bidrag og takster for de ca. 250 vandselskaber omfattet af vandsek-

torloven hvert år skal kontrollere, at de nævnte bidrag og takster kan over-

holde den indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme, der er

fastsat i medfør af §§ 6 eller 6 a i vandsektorloven.

Det foreslås, at der i stedet indsættes en bemyndigelse i vandforsyningslo-

ven og spildevandsbetalingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen i

forbindelse med den årlige bidrags- og takstkontrol skal påse, om de fast-

satte bidrag og takster kan overholde den indtægtsramme, der er fastsat i

medfør af § 6 i vandsektorloven. Denne bemyndigelse vil f.eks. kunne an-

vendes til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen alene skal kon-

trollere indtægtsrammereguleringen, såfremt kommunalbestyrelsen har

modtaget konkret meddelelse fra Vandsektortilsynet, om at der i forhold til

et konkret selskab er anledning til, at kommunalbestyrelsen foretager en

kontrol i forbindelse med godkendelse af fastsatte takster eller bidrag. Her-

med kan kommunalbestyrelsens kontrol forenkles ved en begrænsning til de

konkrete selskaber, hvor Vandsektortilsynet f.eks. konkret har truffet afgø-

relse om fradrag i rammen for det eller de følgende år, fordi selskabet har

overskredet den fleksibilitet mellem de enkelte år, der er indbygget i ind-

tægtsrammereguleringen, jf. den påtænkte kontrolordning omhandlet i af-

snit 3.1.5.3, eller fordi selskabet efter Vandsektortilsynets vurdering har af-

holdt omkostninger, som ikke må bidrags- eller takstfinansieres.

I forhold til den kommunale godkendelsesordning foreslås det endvidere,

navnlig for at fremme ens kontrol i sammenlignelige sager og for at øge

effektiviteten i den kommunale godkendelsesordning, at der i vandforsy-

ningsloven og spildevandsbetalingsloven indsættes en bemyndigelse, hvor-

UDKAST

efter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler ved-

rørende kommunalbestyrelsens godkendelse af bidrag og takster. I forhold

til indholdet i godkendelsesopgaven vil der kunne fastsættes regler om,

hvilke bestemmelser kommunalbestyrelsen skal kontrollere overholdelsen

af, inden kommunalbestyrelsen lovligt kan godkende de fastsatte bidrag el-

ler takster. Dette forslag vil medføre, at der fremover vil være fastsat mere

klare regler vedrørende formål og indhold i den kommunale godkendelses-

opgave. En øget effektivitet i den kommunale kontrol kan øge vandselska-

bernes overholdelse af reglerne om fastsættelse af størrelsen på bidrag og

takster, herunder overholdelse af hvile i sig selv-princippet.

Der vil med forslaget kunne fastsættes regler om, hvad kommunalbestyrel-

sens myndighedsopgave er, hvis den kommer i besiddelse af oplysninger,

der tyder på, at et vandselskab tidligere ulovligt har afholdt udgifter, der

ikke kan takstfinansieres efter betalingsreglerne i vandforsyningsloven og

spildevandsbetalingsloven. Her forventes der særligt fastsat regler om, at

kommunalbestyrelsen, for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens ka-

pitel 3,

afskæres fra at afslå at godkende bidrag og takster med den begrun-

delse, at der tidligere ulovligt har været afholdt udgifter, der ikke kunne af-

holdes efter vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven.

Formålet

med disse regler er at sikre, at et selskab ikke bliver pålagt at tilbagebetale

de samme midler to gange, hvilket ellers kunne ske, da det foreslås, at Vand-

sektortilsynet for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens kapitel 3 får

kompetence til at føre midler tilbage til forbrugerne ved at nedsætte et sel-

skabs indtægtsrammer via et fradrag fremadrettet. En sådan nedsættelse af

rammen vil betyde, at et selskab samlet set må have færre indtægter, herun-

der især via opkrævninger af penge hos forbrugerne, hvorved tidligere ulov-

ligt – og dermed for meget – opkrævede takster udlignes samlet set. Hjemlen

skal ikke anvendes til at afskære kommunalbestyrelsers kompetence til at

træffe afgørelse om tidligere ulovligt afholdte midler for så vidt angår sel-

skaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3. Der består ikke

samme risiko for, at et selskab bliver pålagt at tilbagebetale de samme mid-

ler to gange, idet Vandsektortilsynet ikke fastsætter indtægtsrammer for

disse selskaber. For kommunalbestyrelsers myndighedsudøvelse vedrø-

rende vandselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3,

gælder derfor de almindelige forvaltningsretlige regler om genoptagelse af

afgørelsessager. Hjemlen forventes derudover ikke brugt til at indføre kon-

krete regler om, hvordan et vandselskab skal tilbagebetale tidligere ulovligt

opkrævede midler til de selskabets forbrugere, i tilfælde, hvor en kommu-

nalbestyrelse har valgt at genoptage en tidligere afgørelse om godkendelse

af takster og efterfølgende har truffet en ny afgørelse om godkendelse af en

UDKAST

lavere takst. Der ændres ikke ved gældende ret for så vidt angår mulighe-

derne for, hvordan for meget opkrævede midler kan tilbageføres til forbru-

gerne.

Endvidere foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om kommunalbestyrelsernes pligt til at orientere andre myndig-

heder om trufne afgørelser m.v. Dette forslag kan bidrage til at øge en rele-

vant udveksling mellem kommunalbestyrelsen og Vandsektortilsynet i for-

hold til oplysninger fra kommunalbestyrelsernes kontrol, der kan være rele-

vante for Vandsektortilsynet. Der vil også kunne stilles krav om, at kommu-

nalbestyrelsen skal underrette Vandsektortilsynet i tilfælde, hvor kommu-

nalbestyrelsen kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at et sel-

skab, der er omfattet af vandsektorloven, tidligere ulovligt har afholdt ud-

gifter, som ikke kan indregnes i prisen i henhold til betalingsreglerne i vand-

forsyningsloven og spildevandsbetalingsloven.

Det foreslås endvidere, at der i vandforsyningsloven og spildevandsbeta-

lingsloven indsættes en bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og forsy-

ningsministeren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte nær-

mere regler vedrørende kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativer

og betalingsvedtægter. I medfør af bemyndigelsen kan det fastsættes, at

kommunalbestyrelsen inden godkendelse af regulativer og betalingsvedtæg-

ter alene skal kontrollere overensstemmelse med regler om fastsættelse af

bidrag og takster samt overensstemmelse med forsynings- og miljøregler.

Desuden foreslås det, at der i vandforsyningsloven og spildevandsbetalings-

loven indsættes bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om, at kravet om forudgående god-

kendelse kan fraviges i tilfælde, hvor godkendelse ikke vurderes nødvendig,

og om vandselskabers pligt til i de tilfælde i stedet at foretage anmeldelse af

bidrag, takster og ændringer af regulativer og betalingsvedtægter. Forslaget

indebærer, at der kan fastsættes regler om, at vandselskaber i tilfælde, hvor

godkendelse ikke er nødvendig i forhold til formålet med kontrollen, kan

anmelde en takst, et bidrag eller en ændring af et regulativ eller en betalings-

vedtægt. Forslaget indebærer også, at der kan fastsættes regler om, at sel-

skabet selv kan vælge, om der indsendes til godkendelse eller der foretages

en anmeldelse inden for fastsatte betingelser herfor. Forslaget kan udmøntes

således, at hvis betingelserne for anmeldelse er opfyldt, skal selskabet ikke

afvente kommunalbestyrelsens godkendelse før f.eks. taksten kan opkræves.

Der kan desuden fastsættes regler om kommunalbestyrelsens tilsyn med an-

meldte takster, bidrag og ændringer af regulativer eller betalingsvedtægter.

UDKAST

Det kan f.eks. fastsættes, at hvis betingelserne for anmeldelse ikke er op-

fyldt, skal kommunalbestyrelsen inden for en fastsat frist over for selskabet

meddele, at selskabet skal indsende til godkendelse. Formålet med dette for-

slag er at indføre mulighed for en administrativt set enklere kontrolproces i

forhold til de sager, hvor spørgsmål vedrørende lovlighed enten ikke er re-

levant eller er begrænset. Disse sager forbliver under kommunal kontrol,

men varetages i en proces, der vurderes administrativt enklere for såvel

vandselskaber som for kommunalbestyrelser.

I forhold til en række bemyndigelser foreslås det, at fastsættelsen af regler

sker efter forhandling med miljøministeren. Grunden hertil er, at de foreslå-

ede hjemler kan anvendes til at fastsætte nærmere regler om kommunal kon-

trol af overholdelsen af miljø- og forsyningsregler, der hører under Miljø-

ministeriet.

I forhold til tilsyn med spildevandforsyningsselskabers indsendelse af tak-

ster m.v. til kontrol foreslås det, at der indsættes en bemyndigelse i spilde-

vandsbetalingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren får

mulighed for at fastsætte regler om tilsyn med de ca. 110 spildevandsforsy-

ningsselskabers overholdelse af de gældende pligter til årligt at indsende de

nævnte bidrag og takster til kontrol og overholdelse af de gældende pligter

til at indsende betalingsvedtægter til kommunalbestyrelsens godkendelse.

På vandforsyningsområdet følger en sådan tilsynspligt af den gældende § 65

i vandforsyningsloven, jf. beskrivelsen heraf ovenfor under afsnit 3.3.1.1.

3.3.2. Vandselskabernes oplysningspligt er

3.3.2.1. Gældende ret

Hverken vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven indeholder

eksplicitte regler om, hvilke oplysninger der som minimum skal indsendes

af selskaberne til kommunalbestyrelsen i forbindelse med kommunalbesty-

relsens godkendelse af anlægs- og driftsbidrag, jf. vandforsyningslovens §

53, stk. 1, kubikmetertakster og faste bidrag, jf. spildevandsbetalingslovens

§ 3, stk. 1, samt regulativer og betalingsvedtægter, jf. vandforsyningslovens

§ 55, stk. 2 og spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 2.

For så vidt angår almene vandforsyninger, er der ingen eksplicitte krav i

vandforsyningsloven om, hvilke oplysninger der skal fremsendes til kom-

munalbestyrelsens godkendelse af den almene vandforsynings anlægs- og

driftsbidrag. Det følger dog implicit af kravet om godkendelse, at selskabet

skal fremsende alle de nødvendige oplysninger for, at kommunalbestyrelsen

UDKAST

kan udføre sin tilsynsopgave. Efter gældende ret skal den almene vandfor-

synings fastsatte anlægs- og driftsbidrag til kommunalbestyrelsens godken-

delse ledsages af de oplysninger, der er nødvendige til brug for kommunal-

bestyrelsens vurdering af, om taksterne er fastsat inden for vandforsynings-

lovens rammer. Kommunalbestyrelsen benytter de oplysninger, som den al-

mene vandforsyning har indsendt til at kontrollere lovligheden af størrelsen

af anlægs- og driftsbidragene, herunder navnlig overholdelse af hvile i sig

selv-princippet og overensstemmelse med vandforsyningens regulativ. Kra-

vene til fremsendelse af nødvendige oplysninger fremgår ikke eksplicit af

lovgivningen, men følger i stedet implicit af vandforsyningslovens § 53, stk.

1. Af vejledning nr. 9214 af 7. marts 2017 om fastsættelse af takster for

vandforsyning fremgår en række eksempler på nødvendige oplysninger,

men det fremgår ikke tydeligt for vandselskaberne, hvilke af disse oplysnin-

ger, som selskaberne er forpligtet til at indsende.

For så vidt angår spildevandsforsyningsselskaber, indeholder kravet om

kommunal godkendelse i spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 1, implicit en

pligt for spildevandsforsyningsselskaberne til at indsende alle de oplysnin-

ger, der er nødvendige for, at kommunalbestyrelsen kan udføre sin tilsyns-

opgave. I modsætning til drikkevandsområdet skal kommunalbestyrelsen

for spildevandsforsyningsselskaber ikke kontrollere størrelsen på tilslut-

ningsbidrag, eftersom tilslutningsbidragets størrelse er fastsat i spildevands-

betalingslovens § 2, stk. 2. For så vidt angår størrelsen på driftsbidrag, er

der i bekendtgørelse nr. 1327 af 10. december 2014 om differentieret beta-

lingsstruktur fastsat regler om differentieringen. Denne nærmere regulering

på spildevandsområdet indebærer alt andet lige, at kommunalbestyrelsens

kontrolopgave på visse punkter er anderledes i forhold til drikkevandsom-

rådet, hvilket kan have en betydning i forhold til, hvilke oplysninger der er

nødvendige til kommunalbestyrelsens kontrol af takster og bidrag.

Det følger implicit af kravet om kommunalbestyrelsens kontrol af regulati-

vers og betalingsvedtægters overensstemmelse med gældende ret, jf. vand-

forsyningslovens § 55, stk. 1, og spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 2, at

vandselskaberne skal indsende de oplysninger, som er nødvendige for, at

kommunalbestyrelsen kan udføre den lovpligtige godkendelsesopgave. Der

er dog ingen eksplicitte regler om, hvilke oplysninger der skal indsendes til

kommunalbestyrelsernes kontrol af regulativer og betalingsvedtægter. Ek-

sempler på sådanne oplysninger kan eksempelvis være oplysninger, som har

været relevant for selskabets fastsættelse af vilkår i regulativet og betalings-

vedtægten.

UDKAST

Gældende ret indeholder ikke bestemmelser vedrørende kommunalbestyrel-

sernes mulighed for at påbyde fremsendelse af oplysninger til brug for kom-

munalbestyrelsernes kontrol af anlægs- og driftsbidrag, kubikmetertakster

og faste bidrag, samt regulativer og betalingsvedtægter fra hverken vandsel-

skaberne eller disses koncernforbundne selskaber. Kommunalbestyrelsen

kan afslå at godkende selskabets fastsatte takster, såfremt kommunalbesty-

relsen ikke har adgang til de nødvendige oplysninger eller som følge af kom-

munalbestyrelsens forvaltningsretlige forpligtelse til at sikre sagen er til-

strækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse.

3.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på baggrund af blandt

andet praksiskortlægningen fra 2020, der er nævnt under afsnit 3.3.1.2., at

reglerne for, hvilke oplysninger selskaberne skal indsende til brug for kom-

munalbestyrelsernes godkendelse, i dag ikke er tilstrækkelig tydelige for

hverken vandforsyninger eller spildevandsforsyningsselskaber. Dette skyl-

des blandt andet, at hverken vandforsyningsloven eller spildevandsbeta-

lingsloven indeholder konkrete og eksplicitte krav om, hvilke oplysninger

selskaberne skal sende til kommunalbestyrelsen til brug for kommunalbe-

styrelsens godkendelse og kontrol af takster, bidrag, regulativer og beta-

lingsvedtægter.

På trods af gældende ret om pligt til indsendelse af nødvendigt materiale ved

godkendelsen af takster, viser praksiskortlægningen fra 2020 en varierende

praksis for indsendelse af materiale, hvilket betyder, at selskaberne ofte sen-

der materiale, som er utilstrækkeligt til at efterse, om betalingsreglerne er

overholdt. Der er også en risiko for, at selskaber sender oplysninger, som

ikke benyttes ved kommunalbestyrelsernes godkendelse af takster, bidrag,

regulativer og betalingsvedtægter. Der er desuden risiko for, at manglende

relevante oplysninger i forbindelse med selskabets indsendelse vil forlænge

sagsbehandlingstiden hos kommunalbestyrelsen, da kommunalbestyrelsen

herefter skal bede om og afvente de nødvendige oplysninger.

Praksiskortlægningen viser, at kommunalbestyrelserne ofte ikke modtager

alle de oplysninger, som er nødvendige til brug for deres kontrol af takster,

bidrag, regulativer og betalingsvedtægter, herunder indsendelse af regnskab

og budget. Kommunalbestyrelserne modtager i andre tilfælde uens eller

uoverskueligt materiale af varierende detaljeringsgrad. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet vurderer, at en tydeliggørelse af gældende krav til

indsendelse af oplysninger vil sikre, at kommunalbestyrelsen modtager

UDKAST

mere relevant, ensartet og tilstrækkeligt materiale til brug for kommunernes

kontrolopgave.

Såfremt kommunalbestyrelsen finder det nødvendigt at indhente yderligere

oplysninger end de allerede gældende oplysningskrav for deres kontrol af

de fastsatte takster, bidrag, regulativer og betalingsvedtægter, har kommu-

nalbestyrelsen begrænset mulighed for at tilvejebringe disse. Kommunalbe-

styrelsen har en forvaltningsretlig forpligtelse til at sikre sagen er tilstræk-

keligt oplyst, inden der træffes afgørelse, men der er ingen eksplicit regel,

som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at meddele påbud til vandsel-

skaber om at fremsende yderligere oplysninger. Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet vurderer, at det vil bidrage til en bedre kommunal kontrol,

såfremt kommunalbestyrelsen får mulighed for at indhente yderligere, kon-

krete oplysninger til brug for deres sagsbehandling igennem meddelelse af

påbud til vandselskaberne om at fremsende yderligere oplysninger.

Den nuværende regulering vedrørende oplysningskrav indebærer en risiko

for, at den kommunale kontrol med vandselskabers fastsatte takster, bidrag,

regulativer og betalingsvedtægter ikke er tilstrækkelig virkningsfuld, særligt

i forhold til overholdelsen af hvile i sig selv-princippet og øvrige regler, som

kommunalbestyrelsen skal kontrollere overholdelsen af. Det kan medføre,

at nogle selskaber opkræver højere eller lavere takster end tilladt, og at der

sker utilsigtet forskelsbehandling af selskaberne og dermed forbrugerne.

Dette kan undergrave lovligheden i takstopkrævningen, herunder svække

forbrugerbeskyttelsen og sikringen af lige konkurrencevilkår.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for større

klarhed over, hvilke konkrete oplysninger vandselskaberne som minimum

skal indsende til kommunalbestyrelsen. Dette vil medføre administrative

lettelser for både vandselskaber og kommunalbestyrelsen, idet selskaberne

opnår klarhed over, hvilke oplysninger der skal indsendes, mens kommu-

nalbestyrelsen får bedre adgang til de konkrete oplysninger, som er nødven-

dige for kommunalbestyrelsens kontrol.

Der vil for så vidt angå reguleringen på drikkevandsområdet være tale om

en videreførelse og tydeliggørelse af gældende ret om oplysningskrav, samt

en tilnærmelse til reguleringen på varmeområdet for så vidt angår oplys-

ningspligter.

3.3.2.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at der indsættes bemyndigelser i vandforsyningsloven og spil-

devandsbetalingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte krav til selskabernes fremsendelse af nødvendige oplysninger

til brug for kommunernes kontrol af lovligheden af anlægs- og driftsbidrag,

samt kubikmetertakster og faste bidrag i henhold til den nugældende vand-

forsyningslovens § 53, stk. 1, og spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 1. Be-

myndigelsen vil herunder omfatte muligheden for at fastsætte regler om ind-

sendelse af oplysninger om bl.a. budget, regnskab og investeringsplan. Mi-

nisteren kan med den foreslåede bemyndigelse tydeliggøre gældende oplys-

ningskrav, hvilket vil medføre større klarhed for både selskaber og kommu-

nalbestyrelsen i forhold til, hvilke oplysninger der skal indsendes til brug

for kommunalbestyrelsens kontrol af takster og bidrag.

Det foreslås endvidere, at der indsættes bemyndigelser i vandforsyningslo-

ven og spildevandsbetalingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte krav til selskabernes fremsendelse af konkrete op-

lysninger til brug for kommunernes kontrol og godkendelse i henhold til de

nugældende vandforsyningslovens § 55, stk. 2, og spildevandsbetalingslo-

vens § 3, stk. 2, af lovligheden af regulativer og betalingsvedtægter i forhold

til betalingsregler i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven. Det

foreslås, at selskaberne ved indsendelsen af deres regulativer og betalings-

vedtægter skal indsende de derudover nødvendige oplysninger til brug for

kommunalbestyrelsens kontrol. Dette vil medføre administrative lettelser

for kommunalbestyrelsen, da kommunalbestyrelsen får adgang til ensartede

kategorier af oplysninger.

Det foreslås, at der indsættes bemyndigelser i vandforsyningsloven og spil-

devandsbetalingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om, at en kommunalbestyrelse kan meddele påbud til et

selskab om fremsendelse af yderligere konkrete og nødvendige oplysninger

til brug for kommunalbestyrelsens kontrol af de fastsatte anlægs- og drifts-

bidrag, kubikmetertakster og faste bidrag, samt regulativer og betalingsved-

tægter. Det foreslås ligeledes, at bemyndigelsen giver ministeren mulighed

om at kunne fastsætte regler for at kommunalbestyrelsen kan indhente op-

lysninger fra selskabernes koncernforbundne selskaber og andre parter, der

er interesseforbundet med vandselskabet. Den forslåede bemyndigelse vil

medvirke til at sikre, at kommunalbestyrelsen har de rette muligheder for at

indhente de nødvendige oplysninger for at udføre kontrolopgaven.

UDKAST

Det foreslås endvidere, at der indsættes bemyndigelser i vandforsyningslo-

ven og spildevandsbetalingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om bødestraf for vandselskabers manglende

indsendelse af nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens

kontrol eller manglende efterlevelse af udstedte påbud om fremsendelse af

nødvendige oplysninger.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren får hjemmel til at

fastsætte krav om indsendelse og udformning af de fastsatte anlægs- og

driftsbidrag, vandafledningsbidrag, samt regulativer og betalingsvedtægter

i særlige digitale formater. Det foreslås endvidere, at ministeren få hjemmel

til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte og udforme

bestemte formater eller særlige digitale formater, som selskaberne skal ind-

sende de fastsatte takster, bidrag, regulativer, betalingsvedtægter og oplys-

ninger i. Særlige digitale formater til indsendelse af disse oplysninger vil

kunne effektivisere kommunernes sagsbehandling, eftersom kommunerne

vil modtage ensartede takster, bidrag, regulativer, betalingsvedtægter og op-

lysninger ved kommunalbestyrelsens kontrol af disse. Særlige digitale for-

mater vil medføre en administrativ lettelse for både vandselskaber og kom-

munerne.

3.3.3. Vandselskabers klageadgang

3.3.3.1. Gældende ret

De gældende regler om vandselskabers klageadgang i forhold til kommu-

nalbestyrelsens afslag på godkendelse af selskabernes fastsatte bidrag, tak-

ster, regulativer og betalingsvedtægter fremgår af vandforsyningslovens ka-

pitel 13 og af spildevandbetalingslovens § 8.

Det følger af vandforsyningslovens § 75, stk. 1, at kommunalbestyrelsens

afgørelser efter loven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det

følger endvidere af lovens § 76, nr. 4, at kommunalbestyrelsens afgørelser

om selskabets fastsatte bidrag og takster ikke kan indbringes for Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Det følger endvidere af lovens § 76, nr. 4, at kom-

munalbestyrelsens afgørelser om regulativer kan påklages til Miljø- og Fø-

devareklagenævnet. Det vil sige, at de ca. 2.200 vandforsyningsselskaber

har klageadgang i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelser om selska-

bernes regulativer, men ikke i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelser

om selskabernes takster og bidrag.

Det følger af § 8 i spildevandsbetalingsloven, at spildevandsforsyningssel-

skaber ikke kan indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser og vedtagelser,

UDKAST

om selskabets fastsatte takster, bidrag, betalingsvedtægt eller ændring af be-

talingsvedtægter for anden administrativ myndighed. De ca. 110 spilde-

vandsforsyningsselskaber har således i dag ingen administrativ klageadgang

i forhold kommunalbestyrelsens afgørelser om selskabets betalingsvedtæg-

ter, takster og bidrag.

3.3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

De gældende regler i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven indebæ-

rer, at forsyningsselskaberne kan indbringe Forsyningstilsynets afgørelser

om selskabernes tariffer og leveringsbetingelser for en administrativ klage-

myndighed (Energiklagenævnet).

Forsyningssekretariatets afgørelser vedrørende vandsektorlovgivningen kan

af vandselskaberne indbringes for Konkurrenceankenævnet.

Indførelse af klageadgang for vandselskaber vedrørende kommunalbesty-

relsens afgørelser om takster og bidrag på vandområdet, hvor dette i dag er

afskåret, kan give mulighed for administrativ løsning af tvister mellem

vandselskaber og kontrolmyndigheden (kommunalbestyrelserne) i stedet

for en løsning ved domstolene. Dette indebærer en mulighed for en løsning

af tvister, der er administrativt og økonomisk enklere for både kommunal-

bestyrelser og vandselskaber, herunder tilsluttede forbrugere.

3.3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven ændres,

så kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til vandforsyningslovens §

53, stk. 1, og spildevandsbetalingslovens nugældende § 3, stk. 1, om vand-

selskabernes fastsatte størrelser på bidrag og takster kan indbringes af vand-

selskaber for Energiklagenævnet.

Det foreslås endvidere, at spildevandsbetalingsloven ændres, så kommunal-

bestyrelsens afgørelser i henhold til den nugældende bestemmelse i spilde-

vandsbetalingslovens § 3, stk. 2, om spildevandsforsyningsselskabers fast-

satte betalingsvedtægter og ændring af betalingsvedtægter kan indbringes af

spildevandsforsyningsselskaber for Energiklagenævnet. Den nuværende

klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet i forhold til kommunalbe-

styrelsens afgørelser om regulativer, jf. vandforsyningslovens § 76, nr. 4,

bevares. Der vil således i vandforsyningsloven blive indført et nyt kapitel

om klageadgang til Energiklagenævnet.

100

UDKAST

Den foreslåede klageadgang til Energiklagenævnet er begrundet i, at afgø-

relser om takster og bidrag, herunder om overholdelse af krav om hvile i sig

selv-princippet, i forvejen varetages af Energiklagenævnet i forhold til til-

svarende sager på varmeforsyningsområdet.

Disse forslag vil forbedre vandselskabers og kommunalbestyrelsers mulig-

hed for en administrativ afklaring af uenigheder om fastsættelse af takster,

bidrag samt spildevandsbetalingsvedtægter. Forslaget vil indføre en admi-

nistrativ klageadgang for vandselskaber, der i vid udstrækning svarer til reg-

lerne i el- og varmereguleringen om administrativ klageadgang for el- og

varmeforsyningsselskaber til Energiklagenævnet.

Det forslås endvidere, at formanden for Energiklagenævnet efter nærmere

aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager omfattet af

loven. Denne mulighed gælder i dag i forhold til andre lovområder, herunder

el- og varmeområdet.

I henhold til almindelige forvaltningsretlige regler er det i dag udgangspunk-

tet, at en klage ikke tillægges opsættende virkning. Efter en konkret vurde-

ring og efter anmodning fra en part kan Energiklagenævnet i dag dog træffe

beslutning om at tillægge en klage opsættende virkning.

Desuden foreslås det, at klima-, energi og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at visse af kommunalbestyrelsens afgørelser ikke skal

kunne påklages. Dette forslag omfatter bl.a. kommunalbestyrelsens påbud

om indsendelse af oplysninger, der er nødvendige for sagsbehandlingen

vedrørende godkendelse af bidrag og takster.

3.3.4. Vandbranchens standardiserede vejledninger om bidrag,

takster, regulativer og betalingsvedtægter

3.3.4.1. Gældende ret

Der er i dag ingen regulering af vandbranchens standardiserede vejlednin-

ger, der vedrører vandselskabers fastsættelse af takster, bidrag, regulativer

og betalingsvedtægter i henhold til vandforsyningsloven eller spildevands-

betalingsloven.

I dag fremgår det af vandforsyningslovens § 55, stk. 4, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan udarbejde såkaldte normalregulativer. Energisty-

relsen har senest i 2014 udstedt et normalregulativ for almene vandforsy-

ninger.

101

UDKAST

3.3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Vandbranchens organisationer har udarbejdet en standardiserede vejledning

vedrørende vandselskabers fastsættelse af regulativer, som anvendes af op

til ca. 2.300 vandselskaber.

Overensstemmelse mellem vandbranchens standardiserede vejledninger og

gældende regler om fastsættelse af bidrag, takster, regulativer og betalings-

vedtægter kan i praksis have væsentlig betydning for vandselskabernes op-

gavevaretagelse, forbrugerbeskyttelsen samt den kommunale godkendelses-

opgave i forhold til vandselskaberne.

I forhold til andre forsyningsområder, kan det bemærkes, at det i elforsy-

ningslovens § 73 b og varmeforsyningslovens § 22 a er fastlagt, at Forsy-

ningstilsynet fører tilsyn med de relevante brancheorganisationers standar-

diserede vejledninger i forhold til overholdelse af sektorlovgivningen på

området.

3.3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i vandforsyningsloven og i spildevandsbetalingsloven

indføres en bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan fastsætte regler om branchens indsendelse af standardiserede vej-

ledninger, der vedrører et vandselskabs fastsættelse af bidrag, takster, regu-

lativer og betalingsvedtægter til nærmere fastlagte myndigheder. I denne

forbindelse bemærkes det, at der er forskelle mellem forsyningsområderne.

På vandområdet er der i dag ikke én enhed svarende til Forsyningstilsynet

set i forhold til el- og varmebranchernes indsendelse af vejledende standar-

der om leveringsbetingelser. På vandområdet kan der således være anled-

ning til at fastsætte regler om vandbranchens indsendelse til Energistyrelsen

og Miljøstyrelsen. Der henvises til de specielle bemærkninger om forslaget.

3.3.5. Vandselskabers opkrævning af renter og gebyr

3.3.5.1. Gældende ret

I forhold til vandselskabers opkrævning af renter og gebyrer kan dette ske

med hjemmel i renteloven, i det omfang fordringen og gebyret er omfattet

af renteloven, eller med hjemmel i vandforsyningslovens § 55, stk. 1, og

spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 2, om regulativer henholdsvis beta-

lingsvedtægter.

Vandselskaberne er endvidere omfattet af markedsføringsloven. Det frem-

går af § 1, at markedsføringsloven finder anvendelse på privat erhvervsvirk-

somhed samt på offentlig virksomhed, i det omfang der udbydes produkter

102

UDKAST

på markedet. § 1 omfatter vandselskaberne. Vandselskaberne er således om-

fattet af f.eks. markedsføringslovens § 16 om gebyrer. § 16 fastlægger, at

størrelsen og opkrævningen af et gebyr, der ikke er reguleret ved lov, i et

løbende kontraktforhold alene kan ændres til ugunst for forbrugere, hvis be-

tingelserne herfor klart er fremhævet i kontrakten. Markedsføringslovens §

16 omfatter derimod ikke gebyrer, der er nærmere reguleret ved lov, f.eks.

rentelovens regler om rykkergebyrer. Markedsføringslovens § 16 gælder i

forhold til gebyrer, der opkræves med hjemmel i regulativer og betalings-

vedtægter. Det bemærkes, at i det omfang der måtte være tale et gebyr, der

ikke er omfattet af definitionen på gebyr i markedsføringslovens § 2, 13),

og § 16 følgelig ikke finder anvendelse på omkostningen, gælder aftalelo-

vens regler om forbrugeraftaler og de almindelige aftaleretlige principper

for sådanne omkostninger.

3.3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det vurderes hensigtsmæssigt af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, at er mu-

lighed for at fastsætte klare regler om vandselskabers mulighed for at op-

kræve renter og gebyr, der ikke er omfattet af renteloven, og om fastsættelse

af størrelsen. Der vurderes ikke behov for, at sektorlovgivningen på vand-

området fraviger forbrugerbeskyttelsesreglerne i markedsføringslovens fa-

kultative § 16, stk. 1, om ændringer i størrelsen og opkrævningen af et gebyr

til ugunst for forbrugerne.

3.3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om

vandselskabers mulighed for at opkræve renter og gebyrer. Forslaget inde-

bærer, at ministeren kan fastsætte regler om vandselskabers mulighed for at

opkræve renter og gebyr, der ikke er omfattet af renteloven, og om fastsæt-

telse af størrelsen på disse renter og gebyr. Forslag tilsigter ikke, at fastsætte

regler, om forhold, der i dag er reguleret af markedsføringslovens § 16.

3.3.6. Øvrige mindre ændringer

3.3.6.1. Gældende ret

Det fremgår af vandforsyningslovens § 55, stk. 1 og 2, at almene vandfor-

syninger skal udarbejde et regulativ om bl.a. retten til forsyning samt andre

betingelser vedrørende forholdet mellem forsyningen og forbrugerne. Til-

svarende fremgår det af spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 2, at spilde-

vandsforsyningsselskaber skal udarbejde en betalingsvedtægt. Spildevands-

betalingsloven indeholder i dag ikke regler om indholdet i et spildevands-

forsyningsselskabs betalingsvedtægt.

103

UDKAST

Endvidere fremgår det af vandforsyningslovens § 46, stk. 3, at miljø- og

fødevareministeren træffer afgørelse, såfremt der opstår uenighed om leve-

ringsprisen i forbindelse med levering af vand fra en almen vandforsyning

til en anden almen vandforsyning, som begge er omfattet af § 2, stk. 1, nr.

1, i vandsektorloven, dvs. almene vandforsyninger, som helt eller delvis,

direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en

kommune.

I forhold til straf af vandselskaber, der ikke følger de gældende regler ved-

rørende fastsættelse af bidrag, takster, regulativer og betalingsvedtægter,

følger det af vandforsyningslovens § 84, stk. 1, at det ikke er strafbart for

almene vandforsyninger at undlade at opfylde lovens § 55, stk. 1, 1 pkt., om

udarbejdelse af et regulativ. Spildevandsbetalingsloven indeholder ingen

straffebestemmelser, og derfor er det ikke strafbart for et spildevandsforsy-

ningsselskab almene vandforsyninger at undlade at opfylde lovens § 3, stk.

2, om udarbejdelse af en betalingsvedtægt.

Desuden fremgår det af spildevandsbetalingslovens § 2, stk. 9, om tilslut-

ningsbidrag og § 2 a, stk. 8, om fast årligt vandafledningsbidrag, at spilde-

vandsforsyningsselskabet årligt skal regulere størrelsen på bidragene efter

et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og an-

lægsomkostninger.

3.3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Vandselskabernes regulativer og betalingsvedtægter fastlægger de nærmere

betingelser for forholdet mellem vandselskab og tilsluttede forbrugere.

Det vurderes hensigtsmæssigt af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, at der er

mulighed for at fastsætte nærmere regler om bl.a. krav til selskabernes re-

gulativer og betalingsvedtægter, herunder vedrørende vandselskabers op-

krævning af visse gebyrer og renter. Det kan styrke forbrugernes interesse i

gennemsigtighed, hvis der kan fastsættes krav om, at alle typer af takster,

bidrag, renter og gebyrer, som vandselskaberne skal og eventuelt vælger at

opkræve inden for gældende betalingsregler på vandområdet og inden for

gældende lovgivning i øvrigt, skal fremgå af det enkelte vandselskabs regu-

lativ eller betalingsvedtægt. Det er endvidere uhensigtsmæssigt, at der er

uens regulering vedrørende krav til leveringsbetingelser (regulativer og be-

talingsvedtægter) i forhold til vandforsyning og spildevandsforsyning.

Vandforsyningslovens § 46, stk. 3, vedrører uenigheder mellem almene

vandforsyninger omfattet af vandsektorloven om leveringspris og dermed

104

UDKAST

vedrører § 46, stk. 3, spørgsmål om bidrag til vandforsyninger. Spørgsmål

vedrørende sager om takster for bidrag til vandforsyningsanlæg fra de til-

knyttede forbrugere hører under Klima-, energi- og forsyningsministeriet,

jf. kongelig resolution af 28. juni 2015.

Der er regler om årlig regulering af størrelsen på bidrag og økonomiske ram-

mer både i spildevandsbetalingsloven og i vandsektorlovgivningen. Der er

behov for at sikre en bedre sammenhæng på tværs af lovområderne i forhold

til hvilken pristalsregulering, der skal anvendes. Det er derfor uhensigts-

mæssigt, at der i spildevandsbetalingslovens § 2, stk. 9, og § 2 a, stk. 8, er

fastsat teknisk-økonomisk prægede regler om pristalsregulering. En fastsæt-

telse heraf i en bekendtgørelse vil give bedre muligheder for løbende at til-

passe pristalsreguleringskravene.

Det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er mulighed for at straffe vandselska-

ber, der ikke overholder gældende krav om fastsættelse af regulativer og

betalingsvedtægter. Det fremgår af Praksisundersøgelsen fra 2020, at der er

på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse, var både almene vandfor-

syninger og spildevandsforsyningsselskaber, der ikke opfyldt de gældende

krav om, at vandselskaberne skal have et regulativ henholdsvist en beta-

lingsvedtægt. Efter de gældende regler i vandforsyningsloven og spilde-

vandsbetalingsloven er der ikke håndhævelsesmidler i forhold til sådanne

overtrædelser.

3.3.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven

indsættes bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

efter forhandling med miljøministeren skal fastsætte regler om krav til ind-

holdet i regulativer og betalingsvedtægter. Forslaget indebærer, at der kan

fastsættes regler om, at alle typer af takster, bidrag, renter og gebyrer, som

vandselskaberne skal og eventuelt vælger at opkræve inden for gældende

betalingsregler på vandområdet og inden for gældende lovgivning i øvrigt,

skal fremgå af det enkelte vandselskabs regulativ eller betalingsvedtægt.

Dette forslag omfatter også renter og gebyr, der opkræves i medfør af f.eks.

renteloven, i det omfang vandselskaber kan opkræve renter og gebyrer i hen-

hold til denne lov. Dette kan bidrage til at sikre forbrugernes interesse i gen-

nemsigtighed i forhold til vandselskabernes opkrævninger.

Endvidere foreslås en ændring i vandforsyningslovens § 46, stk. 3, således

at det fastlægges, at kompetencen til at træffe afgørelse i de sager, der er

omfattet af bestemmelsen om uenighed om leveringspris mellem almene

105

UDKAST

vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1, til-

lægges klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslås endvidere, at spildevandsbetalingslovens § 2, stk. 8, og § 2 a,

stk. 9, om årlig pristalsregulering af tilslutningsbidrag og af årligt fast vand-

afledningsbidrag ændres. Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om spilde-

vandsforsyningsselskabernes pristalsregulering af tilslutningsbidrag og af

årligt fast vandafledningsbidrag.

Det foreslås desuden, at vandforsyningslovens § 84, stk. 1, nr. 1, ændres,

således at en almen vandforsynings undladelse af at overholde pligten til at

fastsætte et regulativ, jf. forslaget til § 55 a, stk. 1, 1. pkt. i vandforsynings-

loven, kan straffes. Det foreslås endvidere, at der i spildevandsbetalingslo-

ven indføres straffebestemmelser i forhold til spildevandsselskabers undla-

delse af at overholde pligten til at fastsætte en betalingsvedtægt, jf. forslaget

til § 3 b, stk. 1, 1. pkt. i spildevandsbetalingsloven, kan straffes. Det foreslås

også, at der i spildevandsbetalingsloven indføres en bemyndigelse til klima-

, energi- og forsyningsministeren til i regler, der udstedes i medfør af spil-

devandsbetalingsloven, at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af reg-

lerne. På vandforsyningsområdet findes en tilsvarende bemyndigelse i den

gældende § 84, stk. 2.

Endelig foreslås det at indføre en udvidet mulighed for, at et medlem af et

vandselskabs ledelse vil kunne ifalde personligt strafansvar og kunne straf-

fes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgiv-

ning, hvis den pågældende er eller burde være vidende om, at et vandselskab

ikke overholder strafbelagte nærmere fastlagte regler i loven eller regler ud-

stedt i medfør af loven, og undlader at træffe nødvendige foranstaltninger

for at sikre, at overtrædelsen bringes til ophør.

Et eksempel hvor bestemmelsen vil kunne anvendes kan være, hvis kom-

munalbestyrelsen har oplyst de pågældende direkte om den manglende

overholdelse, og de herefter ikke træffer de nødvendige foranstaltninger for

at standse overtrædelsen. Bestemmelsen skal forstås således, at et medlem

af et vandselskabs ledelse kun kan ifalde ansvar, hvis der er handlet forsæt-

ligt eller groft uagtsomt.

106

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget medfører varige øgede økonomiske udgifter for staten.

Med de foreslåede lovændringer indføres administrativ klageadgang til

Energiklagenævnet for vandselskaberne i forhold til kommunalbestyrelsens

eventuelle afslag på godkendelse af vandselskabernes fastsatte bidrag og

takster samt afslag på godkendelse af spildevandsvedtægter for så vidt angår

takstspørgsmål. Den øgede statslige udgift som følge af dette forslag om

administrativ klageadgang forventes at udgøre [x] mio. kr. årligt.

Vandsektortilsynet vil med lovforslaget få nye varige opgaver i form af styr-

kelse af det statslige økonomiske tilsyn med vandselskabers tilknyttede

virksomhed og med, at deres aftaler indgås på markedsmæssige vilkår. End-

videre vil lovforslaget også medføre en styrket oplysnings- og indberet-

ningspligt fra vandselskaberne til Vandsektortilsynet, som vil have en øko-

nomisk konsekvens for tilsynet.

Vandsektortilsynet vil som følge af lovforslaget også skulle gennemføre lø-

bende analyser og monitorering af sektoren og årligt udarbejde en arbejds-

plan. Endvidere vil lovforslaget medføre implementerings- og driftsudgifter

for Vandsektortilsynet ved indførelse af bl.a. fleksible rammer og forrent-

ningsrammer, som medfører nye opgaver for Vandsektortilsynet.

Vandsektortilsynet vil endvidere med lovforslaget få implementeringsom-

kostninger til udvidelse af tilsynets digitale indberetningssystem i forbin-

delse med indberetning af data, herunder bl.a. data til kontrol af forrent-

ningsrammer. Indberetningssystemet ændres desuden til at blive enklere og

mere tidssvarende, bl.a. med fokus på reduktion af administrative byrder hos

selskaberne og i tilsynet, reduktion af fejlindberetninger og bedre dataan-

vendelse. Det ændrede indberetningssystem overholder retningslinjer til

tryg og sikker datahåndtering. Herudover lægges spor ud til automatisk

sagsbehandling, hvor det er hensigtsmæssigt. Forslaget vurderes således at

være i overensstemmelse med principperne om digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

Vandsektortilsynets omkostninger stiger som følge af de foreslåede ændrin-

ger fra 2023. Omkostningerne forventes at stige med ca. 4,9 til 6,4 mio. kr.

årligt til dækning af omkostninger ved foreslåede ændringer i forbindelse

107

UDKAST

med justerede økonomiske rammer, som følger af aftalen om justeret øko-

nomisk regulering af vandsektoren fra 2018.

Vandsektortilsynets øgede udgifter vil blive finansieret af afgifter pålagt de

vandselskaber, som Vandsektortilsynet fører tilsyn med, og det øgede res-

sourcebehov påvirker derfor ikke de samlede offentlige finanser.

Med de foreslåede lovændringer indføres administrativ klageadgang til

Energiklagenævnet for vandselskaberne i forhold til kommunalbestyrelsens

eventuelle afslag på godkendelse af vandselskabernes fastsatte bidrag og

takster samt afslag på godkendelse af spildevandsvedtægter for så vidt angår

takstspørgsmål. Den øgede statslige udgift som følge af dette forslag om

administrativ klageadgang forventes at udgøre [x] mio. kr. årligt.

Herudover foreslås det at strafbelægge en række nye regler og at indføre

mulighed for at idømme medlemmer af et vandselskabs ledelse bødestraf,

hvis de ikke træffer nødvendige foranstaltninger for at sikre, at et vandsel-

skab overholder reglerne. Der forventes et meget begrænset antal straffesa-

ger efter de foreslåede regler, idet de primært forventes at få præventiv ef-

fekt. Der forventes derfor ikke konsekvenser af betydning for politiet eller

domstolene.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regio-

nerne.

Lovforslaget og den forudsatte udmøntning vurderes samlet set ikke at med-

føre væsentlige økonomiske konsekvenser for kommunerne. I denne vurde-

ring indgår det, at der er elementer, der vurderes at medføre administrative

lettelser for kommunerne, og der er elementer, der vurderes at medføre ad-

ministrative byrder for kommunerne. Således vurderes bl.a. ændringen af

det nuværende krav om en årlig kommunal kontrol af overholdelse af ind-

tægtsrammer for de nuværende ca. 250 selskaber, der er omfattet af vand-

sektorloven, at medføre en varig løbende lettelse, idet kontrollen skal gen-

nemføres i langt færre tilfælde. Indførelsen af muligheden for at anmelde

takster for alle vandselskaber frem for at indsende til godkendelse hvert år

medfører ligeledes en klar lettelse for kommunerne. Desuden forventes øget

klarhed om kommunernes opgaver med takstgodkendelse m.v. at medføre

lettelser, herunder at kommunerne fremover vil modtage mere ensartede op-

lysninger fra selskaberne. Indførelse af kommunal oplysningspligt over for

Vandsektortilsynet vurderes at kunne medføre nye løbende byrder for kom-

munerne. Ligeledes kan en udmøntning af de foreslåede hjemler vedrørende

108

UDKAST

navnlig indførelse af kommunalt tilsyn med de ca. 110 spildevandsforsy-

ningsselskaber medføre nye, mindre byrder. Samlet set vurderes lettelser og

byrder for kommunerne at udligne hinanden, med mulighed for mindre let-

telser løbende fremover.

De foreslåede lovændringer giver klima-, energi- og forsyningsministeren

mulighed for at fastsætte regler om, at vandselskaberne skal indsende bi-

drag, takster, betalingsvedtægter og regulativer samt oplysninger i bestemt

form eller i særlige, digitale formater, når disse fremsendes til kommunal-

bestyrelsen. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en konkret model

for udmøntning af den foreslåede hjemmel. En senere udmøntning vil blive

udformet, så den følger principperne for digitaliseringsparat lovgivning, li-

gesom der ved en udmøntning på statsligt og kommunalt plan senere vil

skulle tages stilling til eventuelle økonomiske konsekvenser og implemen-

teringskonsekvenser.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Vandselskaber driver monopolvirksomhed, og lovforslaget har ikke direkte

konsekvenser for det øvrige erhvervsliv. Lovforslaget omhandler ikke er-

hvervsrettet regulering, og lovforslaget vedrører ikke virksomheders anven-

delse af teknologier eller forretningsmodeller. Principperne for agil er-

hvervsrettet regulering er således ikke fundet relevante for lovforslaget.

Lovforslaget vurderes dog at kunne have indirekte ikke-væsentlige konse-

kvenser for erhvervslivet i form af forslagenes potentielle påvirkning af

vandtaksterne.

Den foreslåede regulering vil samlet set give vandselskaberne bedre incita-

menter og muligheder for at investere hensigtsmæssigt, samtidig med at der

fortsat er fokus på omkostningseffektivitet og styrkelse af det økonomiske

tilsyn og takstkontrollen. Lovforslaget indeholder elementer, der isoleret set

kan medføre lavere takster, og elementer, der kan medføre øgede takster.

Det er ikke muligt at kvantificere forslagenes samlede påvirkning på tak-

sterne.

Forslagene vedrørende justering af den økonomiske regulering i vandsek-

torloven vil omfatte ca. 250 vandselskaber, herunder alle de kommunale

vandselskaber og større forbrugerejede selskaber, og vil have økonomiske

konsekvenser for de omfattede vandselskaber.

109

UDKAST

Forslaget om fleksible indtægtsrammer indebærer bl.a., at selskabernes ind-

tægtsrammer både kan stige og falde over tid afhængigt af de faktiske om-

kostninger. Selskaber, der afholder højere, nødvendige omkostninger end

deres indtægtsrammer i den foregående periode på fire år, vil få hævet deres

ramme, hvilket kan medføre højere vandtakster, mens selskaber, hvor om-

kostningerne i foregående periode har været lavere end deres indtægts-

ramme, vil få sænket deres ramme, hvilket kan medfører lavere vandtakster.

Forslaget om forrentningsrammen skal give selskaberne bedre mulighed for

at lånefinansiere og sikre et retvisende prissignal for anvendelse af kapital,

hvilket styrker incitamentet til at finansiere investeringer på den mest hen-

sigtsmæssige måde. Dette kan på sigt medføre konsekvenser for vandtak-

sterne, både i form af stigninger og fald.

Endvidere vil forslaget om, at alle vandselskaber, der er omfattet af vand-

sektorlovens økonomiske regulering, skal stilles over for individuelle effek-

tiviseringskrav baseret på benchmarking, understøtte, at de mindst effektive

selskaber bliver mere effektive, hvilket vil understøtte lavere takster. Dette

gælder også de mindre selskaber, som i dag ikke er omfattet af et individuelt

effektiviseringskrav, men som med forslaget bliver omfattet af krav om

benchmarking og individuelt effektiviseringskrav.

Samtidig styrkes det statslige økonomiske tilsyn, bl.a. tilsynet med reglerne

om tilknyttet virksomhed og tilsynet med, om aftaler er indgået på markeds-

mæssige vilkår, til gavn for forbrugeres, herunder virksomheders, vandtak-

ster.

Lovforslaget vurderes at have administrative konsekvenser for de vandsel-

skaber, som lovforslagets forskellige dele vedrører. Dette kan indebære

meromkostninger for selskaberne, som kan have betydning for vandtak-

sterne. Lovforslagets del om styrkelse af takstkontrol og den forudsatte ud-

møntning vurderes samlet set at medføre mindre administrative lettelser for

alle de ca. 2.300 vandselskaber. Det forventes, at forslagene om øget klarhed

vedrørende den kommunale kontrolopgave, ændring vedrørende det kom-

munale tilsyn og muligheden for at anmelde takster mv., forslagene vedrø-

rende branchestandarder og mulighed for behandling af tvister ved et nævn

frem for ved domstolene vil indebære lettelser. Forslagene om præcisering

af selskabernes oplysningskrav vil for nogle selskaber kunne indebære ad-

ministrative lettelser. Endvidere vil indberetning til benchmarking for de

selskaber, som ikke tidligere har været omfattet af benchmarking, indebære

øgede administrative byrder.

110

UDKAST

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det øvrige erhvervs-

liv.

De øgede opgaver i Vandsektortilsynet, som følger af lovforslaget, finansie-

res af vandselskaber omfattet af vandsektorlovens økonomiske regulering

via en forhøjelse af den afgift, som selskaberne betaler i henhold til § 10 i

vandsektorloven. Dette vil isoleret set føre til øgede omkostninger for sel-

skaberne, der vil blive overvæltet på vandforbrugerne.

Den foreslåede ændring af afgiftsstrukturen, hvorefter hele afgiften for alle

selskaber betales efter debiteret vandmængde, vil betyde, at nogle vandsel-

skaber vil skulle betale en øget afgift, mens andre vil skulle betale en mindre

afgift. Disse ændringer overvæltes direkte på forbrugerne. Opkrævningen

skønnes at medføre en prisstigning for en gennemsnitlig husstand på ca. 1,8

kr. årligt i perioden 2023-2024 og 1,5 kr. årligt fra 2025 og frem. Opkræv-

ningen skønnes desuden at medføre en øget meromkostning på ca. 17 kr.

årligt for en gennemsnitlig virksomhed.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrativ konsekvenser for borgerne.

7. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål

Forslaget vurderes at bidrage positivt til FN’s Verdensmål 6.1 om »univer-

sel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle«,

da lovforslaget understøtter fortsat høj leveringskvalitet samtidigt med, at

fokus på effektiviseringer bevares, så forbrugerne ikke betaler for høje pri-

ser.

8. Klimamæssige konsekvenser

Indførelsen af fleksible indtægtsrammer i lovforslaget vil give vandselska-

berne mulighed for at foretage de nødvendige reinvesteringer i deres anlæg

og drift, eksempelvis ved udskiftning af pumper til mere energirigtige alter-

nativer. Derudover skal lovforslaget sikre en mere effektiv og fleksibel re-

gulering, som kan understøtte sektorens teknologiudvikling og de ambitiøse

målsætninger på miljø- og klimaområdet.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

111

UDKAST

Lovforslaget vil sikre at vandselskaberne har de nødvendige økonomiske

rammer til at imødekomme et stigende behov for reinvesteringer og nye op-

gaver som f.eks. klimatilpasning. Dette skal bl.a. sikre en opretholdelse af

den høje forsyningssikkerhed, som er til gavn for forbrugerne og miljøet, da

der sikres en forsvarlig rensning af spildevand inden udledning, og en fore-

byggelse af uforudsete driftsstop.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] til den […] været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet - Advokatsamfun-

det, Affald Plus, Aluminium Danmark, Andel, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen

Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og Ressourcein-

dustrien), Better Energy, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark,

Biologiforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa Law, Bornholms

Energi og Forsyning (BEOF), Brancheforeningen Dansk Luftfart, Branche-

foreningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegen-

brug, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbran-

chen, Brunata, Bryggeriforeningen, By & Havn, Bygge-, Anlægs- og Træ-

kartellet (BATT-kartellet), Byggeskadefonden, Bygningssagkyndige &

Energikonsulenter, Bæredygtigt Landbrug, Børsmæglerforeningen, Center

for Politiske Studier – CEPOS, "CEVEA", Clean Energy Invest ApS, CO-

industri, Concito, COWI, Crossbridge Energy A/S, DAKOFA (Dansk Kom-

petencecenter for Affald), Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkre-

diterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmark Frie

Autocampere, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-

fredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerfor-

bund, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening,

Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Biotek, Dansk Brønd-

ejerforening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Center for

Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk

Center (DGC), Dansk Idrætsforbund, Dansk Industri - DI, Dansk Maskin-

handlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøtek-

nologi, Dansk Offshore, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,

112

UDKAST

Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta

Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK,

Danske Boligadvokater, Danske Commodities A/S, Danske Havne, Danske

Kloakmestre, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Tegl, Dan-

ske Udlejere, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA (Dansk

Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCA – Nationalt

center for fødevarer og jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi, DELTA Dansk Elektronik, Den Danske Vandklynge, DENFO, Dan-

ske Energiforbrugere, Det Nationale Netværk for Klimatilpasning - DNNK,

DHI, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, DTU – Myn-

dighedsbetjening, DTU, Institut for Vand og Miljøteknologi, EjendomDan-

mark, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Danmark,

Energiklagenævnet, Energinet, Energitjenesten, Energy Cluster Denmark,

EnviNa, Equinor, Erhvervslejernes Landsorganisation, EVA - Udvalget for

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken, Evida, Fagligt Fælles Forbund

(3F), FDO - Danske Olie beredskabslagre, FH - Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation, FinansDanmark, Finansforbundet, Fonden Kraka, Forbrugerrå-

det, Forening Danske Revisorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn,

Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater

(FEHA), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen

for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen for Slutbrugere af

Energi, Fors A/S, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen,

Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,

Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, Fritidshusejernes Landsfor-

ening, FSE - Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, FSR Danske reviso-

rer, Grakom, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (God-

kendt Teknologisk service), Havarikommissionen, HK, HOFOR A/S,

HOFOR Fjernkøling A/S, Huset Byggecentrum, Ingeniørforeningen i Dan-

mark (IDA), Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Institut for pro-

duktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Justitia, Kolonihave-

forbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekredit, Kommuner-

nes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og inte-

resseorganisation i Danmark), KRAKA, Københavns Kommune - Teknik-

og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen,

Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Dan-

ske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsfor-

eningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,

Landsforeningen Praktisk Økologi, LCA Center, Ledernes Hovedorganisa-

tion, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke,

113

UDKAST

MOE Rådgivende ingeniører, Maabjerg Energy Center - MEC, National-

banken, Nature Energy, Niras, NOAH Klimaretfærdighed + Energi, Nordisk

Folkecenter for Vedvarende Energi, Norlys, Novafos A/S, Nærbutikkernes

Landsforening, Nævnenes Hus, Parcelhusejernes Landsforening, Plan og

Projekt, Plastindustrien, Rambøll, Restaurationsbranchen.dk, Rigsrevisio-

nen, Rådet for Grøn Omstilling, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Ga-

mesa, SMVDanmark, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants

ApS, Spildevandsteknisk Forening, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF

Skattefaglig Forening, Synergi, Tekniq Arbejdsgiverne, Teknologirådet,

Teknologisk Institut, Total SE, TREFOR, Varmepumpefabrikantforenin-

gen, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK – VVS- og

El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Visit Den-

mark, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF

Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-

borg Energikoncern, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus

Universitet, Århus Vand.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget om styrkelse af takstkon- Lovforslaget medfører varige øgede

konsekvenser for trollen vurderes at medføre varige po- økonomiske udgifter for staten.

stat, kommuner sitive konsekvenser for de kommuner,

og regioner

som forslagene får konsekvenser for. Vandsektortilsynet vil have imple-

Disse vurderes at være af mindre om- menteringsudgifter på ca. 0,2 mio.

kr., der dækkes af vandselskaberne,

fang.

og dermed forbrugerne.

Den øgede statslige udgift som følge

af forslag om administrativ klagead-

gang forventes at udgøre [x] mio. kr.

årligt.

Enkelte dele af lovforslaget om styr-

kelse af takstkontrollen vurderes at

kunne indebære negative konsekven-

ser for de kommuner, som forslagene

114

UDKAST

vedrører. Disse vurderes at være me-

get begrænsede.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Vandsektortilsynet vil have imple-

menteringsudgifter på ca. 0,2 mio.

kr., der dækkes af vandselskaberne,

og dermed forbrugerne.

Økonomiske

Lovforslaget kan understøtte lavere Påvirkning af vandselskabernes om-

konsekvenser for vandtakster for forbrugerne, herunder kostninger og økonomiske rammer

erhvervslivet

virksomheder.

kan have effekt på taksterne til for-

brugerne, herunder erhvervslivet.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Ingen

Lovforslaget kan indirekte understøtte Ingen

sektorens teknologiudvikling og der-

med de ambitiøse målsætninger på

miljø- og klimaområdet.

Miljø- og natur- Lovforslaget kan indirekte understøtte Ingen

mæssige konse- sektorens teknologiudvikling og der-

kvenser

med de ambitiøse målsætninger på

miljø- og klimaområdet.

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

Nej

115

UDKAST

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Størstedelen af vandsektorloven administreres af Forsyningssekretariatet.

Det foreslås, at

»Forsyningssekretariatet« ændres til: »Vandsektortilsynet«

og »Forsyningssekretariatets« ændres til: »Vandsektortilsynets« overalt i lo-

ven.

Begrundelsen for forslaget er, at Forsyningssekretariatet ikke er et dæk-

kende navn, fordi Forsyningssekretariatet kun har opgaver vedrørende

vandselskaber, og fordi opgaverne ikke er sekretariatsopgaver. Navnet giver

desuden anledning til forveksling med Forsyningstilsynet, som varetager til-

synet med de øvrige forsyningsområder. Vandsektortilsynet vil være et mere

dækkende navn.

Forslaget

indebærer, at Forsyningssekretariatet ændrer navn til Vandsektor-

tilsynet.

Til nr. 2

Vandsektorlovens § 2, stk. 4, angiver lovens anvendelsesområde for andre

end vandselskaber. De er i dag kun serviceselskaber, jf. lovens § 19, stk. 2,

som er nævnt i bestemmelsen.

Det foreslås, at vandsektorlovens

§ 2, stk. 4,

udvides til at omfatte

kommu-

ner, jf. §§ 15, 16, 34 og 35, og vandselskabers koncernforbundne selskaber

og andre parter, der er interesseforbundet med et vandselskab, jf. § 19, stk.

8, og § 22 a, stk. 2. Desuden foreslås det, at der, for så vidt angår service-

selskaber, også henvises til vandsektorlovens § 19, stk. 3.

116

UDKAST

Forslaget er for så vidt angår vandselskabers koncernforbundne selskaber

og andre parter, der er interesseforbundet med et vandselskab, en konse-

kvens af, at lovforslaget indeholder regler, som også skal gælde for vand-

selskabers koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interessefor-

bundet med et vandselskab. Vedrørende afgræsningen heraf henvisestil be-

mærkningerne til de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens § 19, stk.

8 og stk. 10, nr. 5, og § 22 a, stk. 2 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, 38 og

41.Det drejer sig om regler om tilsyn med markedsmæssigheden af vandsel-

skabernes aftaler, herunder regler om påbud til koncern- og interessefor-

bundne parter om at foretage tilbage- eller efterbetaling, hvis der er indgået

en aftale, der ikke er på markedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 8, jf.

lovforslagets § 1, nr. 37. Det drejer sig endvidere om regler om påbud om

at indsende oplysninger og data til Vandsektortilsynet, jf. vandsektorlovens

§§ 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

For så vidt angår kommuner, har vandsektorlovens §§ 15, 16, 34 og 35 altid

indeholdt regler, der gælder for kommunerne, uden at dette har været nævnt

i § 2, stk. 4. Da andre ud over vandselskaber, som omfattes af bestemmelser

i loven, i øvrigt nævnes i vandsektorlovens § 2, stk. 4, foreslås det for at

være konsekvent, at også kommuner nævnes. Den foreslåede ændring med-

fører ingen ændring af gældende ret.

For så vidt angår serviceselskaber reguleres disse i vandsektorlovens § 19,

stk. 2 og 3, men det er hidtil kun stk. 2, der har været nævnt i § 2, stk. 4. For

klarhedens skyld vurderes det hensigtsmæssigt, at også bestemmelsen i

vandsektorlovens § 19, stk. 3, nævnes i § 4, stk. 2. Den foreslåede ændring

medfører ingen ændring af gældende ret.

Til nr. 3

Vandsektorlovens § 2, stk. 5, indeholder en angivelse af, hvilke bestemmel-

ser i vandsektorloven der også gælder for vandselskaber, som ikke er om-

fattet af lovens § 2, stk. 1. Det drejer sig hovedsagelig om de små vandsel-

skaber med en årlig debiteret vandmængde på under 200.000 m

, som ikke

er kommunalt ejede.

Det foreslås i vandsektorlovens

§ 2, stk. 5,

at indsætte en henvisning til

§ 4,

stk. 3.

Der er tale om rettelse af en fejl i den oprindelige vandsektorlov.

117

UDKAST

Vandsektorlovens § 4, stk. 3, vedrører adgang for vandselskaber, som ikke

er omfattet af obligatorisk benchmarking, til frivilligt at deltage i benchmar-

kingen. Derfor bør stk. 3, der bl.a. gælder vandselskaber, som ikke er om-

fattet af § 2, stk. 1, nævnes i § 2, stk. 5. § 4, stk. 4, som allerede er nævnt i

§ 2, stk. 5, indeholder en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren til at fastsætte regler om den totaløkonomiske benchmarking, og

disse regler kan både omfatte obligatorisk og frivillig benchmarking. Det

fremgår af bemærkningerne til oprindelige vandsektorlov, jf. Folketingsti-

dende 2008-09, Tillæg A, side 4653, at hensigten har været at henvise til

både stk. 3 og 4 i § 4. Ved indsættelse af stk. 3 i § 2, stk. 5, bringes bestem-

melsen i overensstemmelse hermed.

Det foreslås desuden i vandsektorlovens § 2, stk. 5,

at indsætte en henvis-

ning til vandsektorlovens § 16.

Vandsektorlovens § 16 vedrører adgangen for kommunerne til at meddele

garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af vandselska-

bets investeringsudgifter i hovedvirksomheden og spildevandsforsynings-

selskabers finansiering af omkostninger til etablering af spildevandsanlæg i

tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i medfør af § 4,

stk. 2, i spildevandsbetalingsloven. Ifølge § 16, stk. 3, skal kommunen op-

kræve et vederlag for meddelelse af lånegaranti, som skal fastsættes på mar-

kedsvilkår, og Vandselskaber kan på baggrund af garantistillelsen optage

lån hos og indgå leasingaftaler med KommuneKredit.

Hidtil har § 16 kun været gældende for de vandselskaber, der i øvrigt er

omfattet af loven, jf. dennes § 2, stk. 1.

Dette har givet anledning til tvivl om, hvorvidt kommunerne også kan med-

dele lånegaranti til vandselskaber, som ikke er omfattet af lovens § 2, stk. 1,

og hvordan lånebekendtgørelsens regler skulle fortolkes i forbindelse med

to konkrete bestemmelser.

I 2009 blev vandsektorloven vedtaget (lov nr. 469 af 12. juni 2009). I sam-

menhæng hermed blev den daværende kommunale lånebekendtgørelse (be-

kendtgørelse nr. 1097 om kommunernes låntagning og meddelelse af garan-

tier m.v. af 19. november 2008) ændret, således at hjemlen til, at »investe-

ringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand« var inkluderet i

den automatiske låneadgang, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1, udgik.

118

UDKAST

I stedet blev den nuværende § 3, stk. 3, indsat, hvorefter den del af lån op-

taget af vandselskaber i henhold til lov om vandsektorens organisering og

økonomiske forhold til investeringsudgiften ved indvinding og distribution

af brugsvand og investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg,

samt garanti herfor, ikke henregnes til kommunens låntagning.

Begrundelsen for ændringen af den kommunale lånebekendtgørelse var så-

ledes at sikre, at de lån, som vandselskaberne fremover skulle optage i stedet

for kommunen og eventuel garantistillelse i den forbindelse, ikke skulle

henregnes til kommunens låntagning.

Med den afgrænsning af vandselskaber, der er i henhold vandsektorloven,

betyder henvisningen i lånebekendtgørelsens § 3, stk. 3, at små ikke kom-

munalt ejede selskaber, der ikke er omfattet af vandsektorloven, ikke er om-

fattet af lånebekendtgørelsens bestemmelse.

Samme problemstilling gør sig gældende ift. den nuværende § 12, stk. 4, der

er indarbejdet i lånebekendtgørelsen ved bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar

2013, hvorefter »Garantier for lån optaget af et vandselskab til formål om-

fattet af § 16 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

kan uanset stk. 1 meddeles for lån med løbetid op til 40 år for investerings-

udgifter fra og med regnskabsåret 2013. «

Dette har ligeledes den betydning, at de små ikke kommunalt ejede vand-

selskaber ikke er omfattet af bestemmelsen, da § 16 kun er gældende for de

vandselskaber, der i øvrigt er omfattet af vandsektorloven, jf. dennes § 2,

stk. 1.

Der er ikke noget i forarbejderne til vandsektorlovens § 16, som indikerer,

at hensigten har været at ændre gældende ret i forhold til kommunernes ad-

gang til at meddele lånegaranti til vandselskaber, som ikke er omfattet af

vandsektorloven.

For at undgå tvivl om, hvorvidt kommunerne kan meddele lånegaranti også

til disse selskaber, foreslås det at udvide anvendelsesområdet for § 16 til

også at omfatte disse. Det betyder, at de betingelser for og retsvirkninger af

en kommunal lånegaranti, som følger af § 16, stk. 3, vil gælde i forhold til

vandselskaber, der ikke er omfattet af lovens § 2, stk. 1. De nævnte henvis-

ninger i lånebekendtgørelsens regler vil dermed også omfatte de pågæl-

dende vandselskaber.

119

UDKAST

Udvidelsen af anvendelsesområdet for § 16 vurderes ikke indholdsmæssigt

at ændre gældende ret, da reglerne i § 16 svarer til det, der må antages at

følge af kommunalfuldmagtsreglerne i forhold til lånegaranti til en forsy-

ningsvirksomhed.

Til nr. 4

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt.,

undtager Forsyningssekretariatet efter ansøgning et forbrugerejet vandsel-

skab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, fra bestemmelserne i § 4 om benchmarking,

§ 6 a om regnskabsmæssige kontrolrammer og § 10 om betaling til Forsy-

ningssekretariatet, hvis vandselskabets forbrugere har besluttet det, og det

dokumenteres, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. stk. 3.

Det foreslås i vandsektorlovens

§ 3 a, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre

»§ 6 a om

regnskabsmæssige kontrolrammer« til: »kapitel 3 om indtægtsrammer

m.v.«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophæ-

velse af § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, idet det foreslås, at alle vandsel-

skaber, som omfattes af loven, som udgangspunkt skal være omfattet af de

samme regler. Hvis et forbrugerejet vandselskabs forbrugere vælger, at det

skal udtræde af den økonomiske regulering, vil det derfor efter lovforslaget

være hele kapitel 3 om indtægtsrammer m.v., og ikke § 6 a, som vandsel-

skabet skal undtages fra.

Til nr. 5

Ifølge den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i vandsektorloven skal For-

syningssekretariatet foretage totaløkonomisk benchmarking af vandselska-

ber, jf. § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m

Det foreslås, at vandsektorlovens

§ 4, stk. 1,

ændres, således at

», jf. § 2, stk.

1, med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m

« ændres til: »om-

fattet af § 2, stk. 1, som ikke er undtaget efter § 3 eller § 3 a«.

Forslaget indebærer, at alle vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlo-

ven, jf. dennes § 2, stk. 1, dvs. også vandselskaber med en årlig debiteret

vandmængde på 800.000 m

og derunder, fremover vil være omfattet af krav

om totaløkonomisk benchmarking.

Forslaget er en del af ensretningen af den økonomiske regulering for store

og mindre vandselskaber, jf. afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

120

UDKAST

Hvis et vandselskab er undtaget fra den økonomiske regulering i medfør af

vandsektorlovens §§ 3 eller 3 a, vil det dog efter forslaget fortsat ikke være

omfattet af krav om totaløkonomiske benchmarking.

Vandsektorlovens § 3 omhandler undtagelse af vandselskaber fra visse be-

stemmelser i loven, hvis de i de seneste 3 år har haft en debiteret vand-

mængde på mindre end 200.000 m

årligt eller ikke længere er kommunalt

ejet. Det fremgår af bestemmelsen, at undtagelsen bl.a. omfatter hele kapitel

2 om benchmarking.

Vandsektorlovens § 3 a omhandler undtagelse af forbrugerejede vandsel-

skaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, fra den økonomiske regulering, herunder

bestemmelserne i § 4 om benchmarking.

Vandselskaber, som er omfattet af undtagelser efter §§ 3 eller 3 a, vil fortsat

kunne deltage frivilligt i den totaløkonomiske benchmarking, ligesom vand-

selskaber, der ikke er omfattet af vandsektorloven, jf. den gældende bestem-

melse i vandsektorlovens § 4, stk. 3.

Til nr. 6

Vandsektorlovens § 4, stk. 2, fastsætter, at vandselskaber, som er omfattet

af kravet om totaløkonomiske benchmarking i § 4, stk. 1, skal indberette

oplysninger om vandselskabets økonomiske forhold til brug for Forsynings-

sekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet.

Det foreslås, at vandsektorlovens

§ 4, stk. 2,

ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling

af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede ka-

pitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 41.

Til nr. 7

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 4, stk. 4, fastsætter

klima-, energi- og forsyningsministeren regler om indhold og udformning

af den totaløkonomiske benchmarking, herunder om, hvilke oplysninger

vandselskaberne skal registrere og indberette efter stk. 1 og 3, og om opgø-

relses- og målemetoder.

121

UDKAST

Det foreslås i vandsektorlovens

§ 4, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt.,

at ændre

»om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal registrere og indbe-

rette efter stk. 1 og 3, og« til: »kan ministeren fastsætte regler«.

Hermed ophæves den del af bemyndigelsen, der omhandler registrering og

indberetning af oplysninger.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling

af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede ka-

pitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 41.

Ændringen medfører desuden, at ministeren ikke længere skal, men kan

fastsætte regler om opgørelses- og målemetoder for benchmarkingen. Det

betyder, at ministeren fortsat vil kunne fastsætte konkrete krav til den me-

tode, Vandsektortilsynet anvender til at benchmarke vandselskaberne, her-

under opgørelses- og målemetoder. Som hidtil vil ministeren også kunne

fastsætte, at Vandsektortilsynet fastsætter metoden, og ministeren vil kunne

fastsætte procedurekrav i den forbindelse.

Det er foreløbig bl.a. hensigten i medfør af stk. 4 at fastsætte regler om,

hvilke omkostninger der skal indgå i benchmarkingen, herunder at både om-

kostninger til drift og anlæg og finansielle omkostninger skal indgå. Det vil

herunder kunne fastsættes, at visse typer omkostninger skal indgå i bench-

markingen, selv om de holdes uden for indtægtsrammen eller ikke under-

lægges effektiviseringskrav. Det vil f.eks. kunne fastsættes, at omkostninger

skal medtages i benchmarkingen, selv om de vedrører aktiviteter, som ikke

indgår i genberegning af indtægtsrammen ved overgang til ny regulerings-

periode, eller omkostninger hvor der sker modregning, så indtægter fra den

pågældende aktivitet kun medregnes ved kontrollen af, om selskabet har

overholdt sin indtægtsramme, i det omfang de overstiger omkostningerne.

Til nr.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 4, stk. 4, 2.

pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indbe-

retning af registrerede oplysninger om den totaløkonomiske benchmarking

til Forsyningssekretariatet om indberetningens form, herunder at indberet-

ning skal ske elektronisk, og om frister for indberetning.

Det foreslås, at

§ 4, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 3, 2. pkt., ophæves.

122

UDKAST

Dette foreslås som en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 41,

foreslås at indsætte et nyt kapitel 7 a, som vedrører oplysningspligt og ind-

beretning. Det er hensigten at samle bestemmelserne vedrørende vandsel-

skabers oplysningspligt og indberetningspligt under et kapitel for at skabe

et bedre overblik over reglerne.

Til nr. 9

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 5, stk. 1, foretager

miljøministeren årligt performancebenchmarking af vandselskaber, jf. § 2,

stk. 1.

Vandsektorlovens § 3 omhandler undtagelse af vandselskaber fra visse be-

stemmelser i loven, hvis de i de seneste 3 år har haft en debiteret vand-

mængde på mindre end 200.000 m

årligt eller ikke længere er kommunalt

ejet. Det fremgår af bestemmelsen, at undtagelsen bl.a. omfatter hele kapitel

2 om benchmarking, dvs. §§ 4 og 5.

Vandsektorlovens § 3 a omhandler undtagelse af forbrugerejede vandsel-

skaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, fra den økonomiske regulering, men

bestemmelsen omfatter ikke undtagelse fra § 5 om performancebenchmar-

king.

I visse af de bestemmelser, som en undtagelse efter §§ 3 eller 3 a vedrører,

findes allerede en henvisning til undtagelsesbestemmelserne. Af hensyn til

en konsekvent affattelse foreslås det som en præcisering, at der i

§ 5, stk. 1,

indsættes en henvisning til undtagelse efter § 3, således at

», jf. § 2, stk. 1«

ændres til: »omfattet af § 2, stk. 1, som ikke er undtaget efter § 3«.

Ændringen medfører ingen ændringer i retstilstanden. Vandselskaber, som

er omfattet af undtagelse efter § 3, vil således fortsat kunne deltage frivilligt

i performancebenchmarkingen ligesom vandselskaber, der ikke er omfattet

af vandsektorloven, jf. den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 5,

stk. 3.

Til nr. 10

Ifølge vandsektorlovens § 5, stk. 1, foretager miljøministeren årligt perfor-

mancebenchmarking af vandselskaber, jf. § 2, stk. 1.

123

UDKAST

Det foreslås i vandsektorlovens

§ 5, stk. 1,

at indsætte, at

performancebench-

markingen omfatter forhold vedrørende miljø, sundhed, energi, klima og

forsyningssikkerhed.

Forslaget er en præcisering af, hvad performancebenchmarkingen omfatter.

Formuleringen svarer til det, vandselskaberne ifølge den gældende bestem-

melse i § 5, stk. 2, skal give oplysninger om til brug for performancebench-

markingen. Stk. 2 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Performancebenchmarkingen vil fortsat bestå i en sammenligning af ud-

valgte parametre, der ved hjælp af nøgletal beskriver vandselskabernes per-

formance inden for miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed,

og forslaget medfører således ikke nogen ændring af, hvad performance-

benchmarkingen skal omfatte. Forslaget svarer således til gældende ret.

Til nr. 11

Ifølge vandsektorlovens § 5, stk. 2, skal vandselskaber indberette nødven-

dige oplysninger til brug for miljøministerens beregning af vandselskaber-

nes performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og

klima samt forsyningssikkerhed.

Det foreslås at vandsektorlovens

§ 5, stk. 2,

ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling

af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede ka-

pitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 12

Vandsektorlovens § 5, stk. 4 indeholder en bemyndigelse til klima-, energi-

og forsyningsministeren til at fastsætte regler om performancebenchmar-

king. Ifølge stk. 4, 1. pkt., kan ministeren fastsætte regler om indhold og

udformning af performancebenchmarking, herunder om, hvilke oplysninger

vandselskaberne skal indberette efter stk. 2 og 3.

Det foreslås at ændre vandsektorlovens

§ 5, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 3,

1. pkt., således at

bemyndigelsen ikke længere omfatter regler om, hvilke

oplysninger vandselskaberne skal indberette efter stk. 2 og 3, og regler om

indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om

frister for indberetning.

124

UDKAST

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling

af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede ka-

pitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

Efter den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6, stk. 1, fastsætter

Forsyningssekretariatet for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en år-

lig debiteret vandmængde over 800.000 m

én indtægtsramme for vandfor-

syningsaktiviteter og én indtægtsramme for spildevandsforsyningsaktivite-

ter. Den enkelte indtægtsramme fastsættes for vandselskabets samlede om-

kostninger til drift og anlæg som en samlet beløbsmæssig grænse for vand-

selskabets indtægter.

Der gælder i dag bestemmelser for fastsættelse af regnskabsmæssig kontrol-

ramme for de mindre vandselskaber, jf. vandsektorlovens § 6 a.

Både indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer fastsættes for

vandselskabets samlede omkostninger til drift og anlæg som en samlet be-

løbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter, jf. de gældende bestem-

melser i vandsektorlovens § 6, stk. 1, 2. pkt., og § 6 a, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således, at

Vandsektortilsynet for

vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, som ikke er undtaget efter § 3 eller §

3 a,

med henblik på dækning af nødvendige og effektive omkostninger

skal

fastsætte én indtægtsramme for vandforsyningsaktiviteter og én indtægts-

ramme for spildevandsforsyningsaktiviteter.

Den foreslåede affattelse betyder, at størrelsesgrænsen på 800.000 m

udgår,

således at bestemmelsen om indtægtsrammer kommer til at omfatte alle de

vandselskaber, som omfattes af den økonomiske regulering i vandsektorlo-

ven. De mindre selskaber med en årlig debiteret vandmængde på højst

800.000 m

er i dag omfattet af vandsektorlovens § 6 a om regnskabsmæs-

sige kontrolrammer. Denne bestemmelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 17. Forslaget er en del af ensretningen af den økonomiske regulering

for store og mindre vandselskaber, jf. afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærk-

ninger.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, 2. pkt., som ikke

foreslås ændret, at en indtægtsramme er en samlet beløbsmæssig grænse for

vandselskabets indtægter, og at den fastsættes for vandselskabets samlede

omkostninger til drift og anlæg.

125

UDKAST

Den foreslåede nye affattelse af vandsektorlovens § 6, stk. 1, 1. pkt., præci-

serer, at indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af selskabernes

nødvendige og effektive omkostninger.

Der findes lignende formuleringer i

andre forsyningslove, og det vurderes hensigtsmæssigt, at det fremgår tyde-

ligt, at indtægtsrammen kun skal tage sigte på dækning af nødvendige og

effektive omkostninger.

Nødvendige omkostninger skal forstås på samme måde som i vandforsy-

ningsloven og spildevandsbetalingslovens regler om, hvilke omkostninger

et vandselskab lovligt kan takstfinansiere, jf. vandforsyningslovens § 52 a

og spildevandsbetalingslovens § 1.

Dette omfatter også nødvendig forrentning af fremmedkapital, f.eks. beta-

ling af renter og gebyrer m.v. på nødvendige lån til investeringer. Reglerne

i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven om, hvilke omkostnin-

ger vandselskaberne kan takstfinansiere, indeholder derimod ikke mulighed

for at opkræve takstmidler til forrentning af indskudskapital eller andre ty-

per af egenkapital. Til forskel fra andre forsyningsområder kan indtægts-

rammen således ikke fastsættes med henblik på at dække forrentning af ind-

skuds- eller egenkapital. Der foreslås ikke ændring heraf. Der henvises i øv-

rigt til bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i vansektorlovens §

6, stk. 2, og § 8, nr. 1, litra b, og nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 18,

vedrørende fastsættelse af en forrentningsramme for vandselskaberne og

lovforslagets § 2, nr. 4, om ændring af vandforsyningslovens § 52 a, stk. 4.

Bestemmelsen vil – som hidtil – skulle forstås sådan, at det kun er omkost-

ninger til vandselskabets hovedaktivitet, ikke eventuel tilknyttet virksom-

hed, jf. vandsektorlovens § 18, som skal dækkes under indtægtsrammen,

idet det kun er disse omkostninger som må takstfinansieres. Der er imidler-

tid også visse omkostninger til vandselskabers hovedvirksomhed, som enten

skal eller kan finansieres ad anden vej end via takstindtægter. Det er hensig-

ten, at det fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyn-

digelsesbestemmelse i vandsektorlovens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 18,

hvilke omkostninger der skal dækkes under indtægtsrammen, og tilsva-

rende, hvilke kategorier af indtægter der er omfattet af indtægtsrammen.

Der vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens

§ 8 bl.a. kunne fastsættes regler om, at visse indtægter ikke skal indtægtsfø-

res i forhold til kontrollen af, om indtægtsrammen er overholdt, og således

ikke skal regnes som en regulatorisk indtægt.

126

UDKAST

Det er f.eks. fortsat hensigten at fastsætte, at omkostninger til visse typer af

hovedaktivitet kan eller skal dækkes af indtægter fra samme aktivitet. Des-

uden er det fortsat hensigten, at visse typer af omkostninger skal kunne med-

føre tillæg til den fastsatte indtægtsramme. Der henvises i øvrigt til den fo-

reslåede § 8 i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærknin-

gerne hertil.

Hvordan indtægtsrammerne nærmere vil skulle fastsættes, følger af de øv-

rige regler i vandsektorlovens kapitel 3 om indtægtsrammerne og af de reg-

ler, som vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestem-

melse i vandsektorlovens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærknin-

gerne hertil.

Der vil efter forslaget, ligesom efter den gældende affattelse, skulle fastsæt-

tes én indtægtsramme for vandforsyningsaktiviteter og én indtægtsramme

for spildevandsforsyningsaktiviteter, hvis det samme vandselskab udøver

begge typer aktiviteter. Med formuleringen tages der højde for, at det er til-

ladt for vandselskaber at varetage både vandforsyningsaktiviteter og spilde-

vandsforsyningsaktiviteter, men at disse skal holdes regnskabsmæssigt ad-

skilt, jf. den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 1.

Den foreslåede nye affattelse af § 6, stk. 1, 1. pkt., præciserer desuden, at

bestemmelsen

ikke omfatter vandselskaber, som er undtaget efter lovens §

3 eller § 3 a.

I den nugældende affattelse af § 6, stk. 1. 1. pkt., er alene § 3 nævnt. § 3

omhandler undtagelse af vandselskaber fra visse bestemmelser i loven, hvis

de i de seneste 3 år har haft en debiteret vandmængde på mindre end 200.000

årligt eller ikke længere er kommunalt ejet. Det fremgår af bestemmel-

sen, at undtagelsen bl.a. omfatter hele kapitel 3 om indtægtsrammer m.v.

Med den foreslåede ændring tilføjes vandsektorlovens § 3 a, som omhandler

undtagelse af mindre, forbrugerejede vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1,

nr. 3, fra den økonomiske regulering. Den foreslåede tilføjelse er en konse-

kvensændring som følge af at de mindre vandselskaber foreslås omfattet af

§ 6, og at undtagelse i medfør af § 3 a derfor forslås at skulle omfatte hele

vandsektorlovens kapitel 3, herunder § 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 14

127

UDKAST

Efter den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6, stk. 2, fastsættes

en indtægtsramme, jf. stk. 1, med udgangspunkt i vandselskabets tidligere

fastsatte indtægtsrammer og årsregnskaber. Er der ikke tidligere fastsat en

indtægtsramme, fastsættes den første gang med udgangspunkt i vandselska-

bets faktiske driftsomkostninger i 2013-2015 samt investeringstillæg. Der

gælder i dag tilsvarende regler for fastsættelse af regnskabsmæssig kontrol-

ramme for de mindre vandselskaber, jf. vandsektorlovens § 6 a, stk. 2. Der

er fastsat nærmere regler om fastsættelsen af indtægtsrammer i ØR-bekendt-

gørelsen.

Efter de gældende regler i vandsektorlovens §§ 6 og 6 a er finansieringsom-

kostninger i form af forrentning og gebyrer m.v. af fremmedkapital integre-

ret i indtægtsrammerne, henholdsvis de regnskabsmæssige kontrolrammer,

og de er ligesom de øvrige omkostninger – bortset fra tillæg og IPO - i prin-

cippet indregnet på baggrund af historiske omkostninger.

Ifølge de gældende bestemmelser i vandsektorlovens § 6, stk. 3 og 4, korri-

geres indtægtsrammen

for de store vandselskaber med et generelt årligt ef-

fektiviseringskrav, der fastsættes som summen af et eventuelt individuelt

effektiviseringskrav, jf. stk. 5, og for det første en af ministeren fastsat pro-

centdel af de driftsomkostninger, der indgår i den økonomiske ramme for

2017, og for det andet en procentdel af de anlægsomkostninger, som indgår

i grundlaget for den økonomiske ramme for 2017, og som fastsættes af For-

syningssekretariatet på grundlag af produktivitetsudviklingen i andre sekto-

rer, hvis denne er positiv. Fastsættes indtægtsrammen første gang for et se-

nere år end 2017, foretages den årlige korrektion med udgangspunkt i denne

indtægtsramme.

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6 a, stk. 3, korrigeres

den regnskabsmæssige kontrolramme årligt med en af ministeren fastsat

procentdel af vandselskabets regnskabsmæssige kontrolramme for 2017.

Fastsættes den regnskabsmæssige kontrolramme første gang for et senere år

end 2017, foretages den årlige korrektion med udgangspunkt i denne kon-

trolramme.

Efter de gældende regler fastsættes der således kun individuelle effektivise-

ringskrav for de store vandselskaber og det generelle effektiviseringskrav

fastsættes forskelligt for de store og de mindre vandselskaber.

Det foreslås at nyaffatte vandsektorlovens

§ 6, stk. 2-4.

128

UDKAST

Dette skyldes, at både indtægtsramme og det generelle effektiviseringskrav

fremover foreslås fastsat på en anden måde end hidtil.

Da vandsektorlovens

§ 6 fremover også vil omfatte de mindre vandselskaber, som er omfattet af

den økonomiske regulering, vil de foreslåede regler i § 6, stk. 2-4, også

komme til at gælde for alle de vandselskaber, som omfattes af den økono-

miske regulering i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 17, om

ændring af § 6, stk.1, 1. pkt., og ophævelse af § 6 a.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

en indtægtsramme, jf. stk. 1, fremover skal

fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme.

Den enkelte indtægtsramme er den samlede beløbsmæssige grænse for

vandselskabets indtægter til dækning af vandselskabets totaløkonomi, som

er vandselskabets samlede omkostninger til drift og anlæg vedrørende den

pågældende forsyningsart, jf. den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, 2. pkt.,

Denne bestemmelse foreslås ikke ændret.

Forslaget om, at indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostnings-

ramme og en forrentningsramme, vil således ikke ændre på, at indtægtsram-

men fastsættes samlet for driftsomkostninger og omkostninger til anlæg,

herunder også finansieringsomkostninger, og at vandselskaberne får mulig-

hed for at ændre på både driftsomkostninger og anlægsomkostninger inden

for den fastsatte indtægtsramme. Opdelingen har alene betydning for, hvor-

dan indtægtsrammen fastsættes og justeres. Vandsektortilsynet vil derfor

ikke skulle påse, om vandselskaberne har overholdt henholdsvis omkost-

ningsrammen og forrentningsrammen, men om vandselskabet har overholdt

den fastsatte, samlede indtægtsramme. Kontrollen vil således fortsat skulle

foretages på et aggregeret niveau, således at vandselskaberne skal overholde

deres samlede indtægtsramme og dermed får mulighed for at opveje for-

øgede omkostninger i én kategori med besparelser i en anden kategori, her-

under på tværs af omkostnings- og forrentningsrammen.

Det foreslås i stk. 2,

2. pkt.,

at omkostningsrammen fastsættes for en regu-

leringsperiode på baggrund af vandselskabets faktiske afholdte omkostnin-

ger i de år, der går forud for året, hvor omkostningsrammen fastsættes.

Forslaget indebærer, at omkostningsrammen vil komme til at omfatte ho-

vedparten af vandselskabets omkostninger, idet den vil omfatte omkostnin-

ger til såvel drift som anlæg. Herunder vil omkostningsrammen i en periode

også omfatte visse finansieringsomkostninger, idet det alene er finansie-

ringsomkostninger til fremtidige investeringer, som ikke skal omfattes af

129

UDKAST

omkostningsrammen, da disse vil blive omfattet af forrentningsrammen, jf.

nærmere det foreslåede stk. 2, 3. og 4. pkt., og bemærkningerne hertil.

Forslaget indebærer også, at omkostningsrammen vil skulle genberegnes i

forbindelse med overgangen til en ny reguleringsperiode.

Forslaget indebærer sammen med lovforslagets § 5, stk. 2, at omkostnings-

rammen vil blive fastsat første gang for

2024 og 2025 for henholdsvis spil-

devands- og vandforsyningsaktiviteter på baggrund af selskabets faktisk af-

holdte omkostninger i de foregående år. Disse rammer vil blive fastsat i hen-

holdsvis 2023 og 2024. Regler herom vil blive udstedt i medfør af den fore-

slåede bestemmelse i vandsektorlovens § 8, stk. 1, nr. 1, litra a, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 18, se nærmere bemærkningerne hertil.

Omkostningsrammen vil efter forslaget blive fastsat for en reguleringsperi-

ode, hvorefter den genberegnes på baggrund af vandselskabets faktiske af-

holdte omkostninger i de år, der går forud for genberegningen. På baggrund

heraf vil omkostningsrammen for en ny reguleringsperiode blive fastsat.

Dette indebærer, at omkostningsrammen som udgangspunkt vil stige eller

falde, hvis vandselskabets faktiske afholdte omkostninger, som er omfattet

af omkostningsrammen, har været højere eller lavere end omkostningsram-

men i den foregående periode.

Dette adskiller sig fra de nugældende regler, hvorefter indtægtsrammerne

fastsættes med udgangspunkt i vandselskabets tidligere fastsatte indtægts-

rammer og årsregnskaber og ikke systematisk justeres på baggrund af æn-

dringer i vandselskabernes faktiske omkostninger.

Det er hensigten, at der fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om fast-

sættelsen og genberegningen og om reguleringsperiodens længde. Reglerne

vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens

§ 8, stk.1, nr. 1, litra a, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, se nærmere bemærknin-

gerne hertil. Det er foreløbig hensigten, at reguleringsperioden som ud-

gangspunkt fastsættes til 4 år. Det er også foreløbig hensigten at fastsætte,

at genberegningen som udgangspunkt skal ske på baggrund af de faktisk

afholdte omkostninger i de 4 år, der ligger forud for genberegningen, dvs.

det sidste år af den foregående reguleringsperiode og de første 3 år af den

indeværende reguleringsperiode (beregningsperioden). Der vil dog derud-

over skulle medregnes visse omkostninger, som ikke har været afholdt i be-

regningsperioden, f.eks. visse periodiske omkostninger, som ikke er afholdt

inden for den seneste beregningsperiode.

130

UDKAST

Det er også hensigten at fastsætte nærmere regler om, hvilke af vandselska-

bets faktisk afholdte omkostninger der ikke skal medregnes ved genbereg-

ningen af omkostningsrammen. Der vil også kunne fastsættes andre be-

grænsninger i forhold til, om omkostningsstigninger skal slå fuldt igennem

ved genberegningen, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 8,

stk.1, nr. 1, litra a, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2,

3. pkt.,

at forrentningsrammen fastsættes for en regule-

ringsperiode på baggrund af vandselskabets faktiske investeringer foretaget

fra og med den 1. januar 2022.

Forslaget indebærer, at forrentningsrammen vil blive genberegnet regel-

mæssigt, og at den over en lang årrække i udgangspunktet må forventes at

stige i takt med, at selskaberne foretager ny- og reinvesteringer i deres an-

læg.

Det er hensigten, at der fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om fast-

sættelsen og genberegningen, herunder om reguleringsperiodens længde.

Det er således hensigten at fastsætte regler om, hvordan forrentningsgrund-

laget og forrentningssatsen fastlægges, og om fradrag i forrentningsrammen

i det omfang finansieringen af investeringerne er sket med egenkapital.

Reguleringsperioden for omkostningsrammen og forrentningsrammen be-

høver ikke være af samme længde. Det er således hensigten ved den første

udmøntning, at reguleringsperioden for forrentningsrammen fastsættes til 1

år, således at der foretages en årlig genberegning.

Det medfører, at der hvert år isoleret set sker justering af forrentningsram-

men for det følgende år på baggrund af indregning af de investeringer, der

er foretaget året før. Tilsvarende vil aktiver udgå af forrentningsrammen,

når de er færdigafskrevet.

Reglerne vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i vand-

forsyningslovens § 8, stk.1, nr. 1, litra b, og nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.

18, se nærmere bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2,

4. pkt.,

at finansieringsomkostninger til investeringer,

som omfattes af forrentningsrammen, ikke indgår i omkostningsrammen.

131

UDKAST

Det er hensigten, at der fastsættes regler i bekendtgørelse om udfasning over

en årrække af de hidtidige finansieringsomkostninger, som har været ind-

regnet i indtægtsrammerne og de regnskabsmæssige kontrolrammer. Reg-

lerne vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektor-

lovens § 8, stk.1, nr. 1, litra a, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, se nærmere be-

mærkningerne hertil.

Det foreslås i § 6,

stk. 3, 1. pkt.,

at indtægtsrammen for alle vandselskaber,

der er omfattet af den økonomiske regulering, korrigeres med et årligt ef-

fektiviseringskrav, der fastsættes som summen af et generelt effektivise-

ringskrav, jf. stk. 4, og et eventuelt individuelt effektiviseringskrav, jf. stk.

Det betyder, at indtægtsrammen pålægges effektiviseringskrav hvert år, her-

under også det første år i en ny reguleringsperiode, hvor omkostningsram-

men genberegnes på baggrund af vandselskabets faktiske afholdte omkost-

ninger i de år, der går forud for genberegningen.

Forslaget betyder endvidere, at effektiviseringskravene efter forslaget fast-

sættes ens for de store og de mindre selskaber, og at også de mindre selska-

ber kan blive pålagt et individuelt effektiviseringskrav på baggrund af

benchmarkingen, jf. stk. 5.

At effektiviseringskravet foreslås fastsat som summen af det generelle og et

eventuelt individuelt krav betyder, at et selskab pålægges et generelt krav,

også i de tilfælde, hvor det pålægges et individuelt krav.

Det foreslås i § 6, stk. 3,

2. pkt.,

at indtægtsrammen endvidere korrigeres

årligt på baggrund af prisudviklingen.

Dette fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler i vandsektorloven,

men kun af regler i ØR-bekendtgørelsen, og det foreslås for fuldstændighe-

dens skyld nævnt i selve loven, at indtægtsrammen skal pristalskorrigeres.

Forslaget betyder, at indtægtsrammen pristalskorrigeres hvert år, herunder

også det første år i en ny reguleringsperiode, hvor omkostningsrammen gen-

beregnes på baggrund af vandselskabets faktiske afholdte omkostninger i de

år, der går forud for genberegningen.

De nærmere regler om effektiviseringskravene og pristalskorrektionen vil

efter forslaget blive fastsat ved bekendtgørelse. Dette gælder bl.a. regler om

132

UDKAST

fastsættelsen af det generelle og det individuelle krav efter de foreslåede

bestemmelser i stk. 4 og 5 og fastsættelsen af pristalskorrektionen og om

den måde, hvorpå de to effektiviseringskrav og pristalskorrektionen skal be-

regnes, samt om, hvilke omkostninger eller elementer af indtægtsrammen

der undtages fra effektiviseringskrav og pristalskorrektion. Reglerne vil

blive udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens §

stk. 1,

nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, se nærmere bemærkninger hertil.

Det foreslås i § 6,

stk. 4,

at det generelle effektiviseringskrav fastsættes på

grundlag af produktivitetsudviklingen i andre sektorer. Er produktivitetsud-

viklingen negativ, foreslås det, at det generelle effektiviseringskrav fastsæt-

tes til nul.

Dette svarer til, hvad der i dag gælder for det generelle effektiviseringskrav

for de store vandselskabers anlægsomkostninger, jf. den gældende bestem-

melse i vandsektorlovens § 6, stk. 3, nr. 2. Det er dog hensigten at ændre

reglerne om den nærmere fastsættelse af kravet i forhold til de nuværende

regler i ØR-bekendtgørelsen, bl.a. hvad angår, hvilke sektorer der skal indgå

i kravet, produktivitetsmål og tidsperiode for gennemsnit i produktivitetstal.

Det generelle effektiviseringskrav er et mål for teknologisk fremskridt. Det

foreslås derfor, at hvis produktivitetsudviklingen er negativt, fastsættes det

generelle effektiviseringskrav til nul. Der vil således efter forslaget ikke

kunne fastsættes et negativt generelt effektiviseringskrav.

Vedrørende de nærmere regler, der påtænkes fastsat om det generelle effek-

tiviseringskrav, henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i vandsek-

torlovens § 8, stk.1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne

hertil.

Til nr.

Den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6, stk. 5 fastsætter, at for

vandselskaber, der vurderes ineffektive på grundlag af den totaløkonomiske

benchmarking, jf. § 4, korrigeres indtægtsrammen med et individuelt effek-

tiviseringskrav, der årligt kan udgøre op til 2 pct. af indtægtsrammen.

Denne bestemmelse omfatter ligesom resten af § 6 i dag kun de store vand-

selskaber. Mindre vandselskaber, der er omfattet af § 6 a, er ikke efter de

gældende regler omfattet af et individuelt effektiviseringskrav.

133

UDKAST

Da § 6 fremover også vil omfatte de mindre vandselskaber, som er omfattet

af den økonomiske regulering, vil § 6, stk. 5, komme til at gælde for alle de

vandselskaber, som omfattes af den økonomiske regulering i vandsektorlo-

ven, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, om ændring af vandsektorlovens § 6, stk.1,

1. pkt. Det betyder, at også de mindre selskaber vil kunne blive pålagt et

individuelt effektiviseringskrav på baggrund af benchmarkingen.

Det foreslås, at § 6,

stk. 5,

ændres, således at »korrigeres indtægtsrammen

endvidere med et individuelt effektiviseringskrav, der årligt kan udgøre op

til 2 pct. af indtægtsrammen« til: »fastsættes et individuelt effektiviserings-

krav«.

Forslaget tilpasser ordlyden af stk. 5 til den forslåede ordlyd af stk. 3.

Forslaget medfører desuden, at loftet over det individuelle effektiviserings-

krav på 2 pct. af indtægtsrammen udgår af bestemmelsen. Det er hensigten,

at der fortsat skal være et loft over det individuelle effektiviseringskrav, men

det vurderes mere hensigtsmæssigt, at dette fremover fastsættes ved be-

kendtgørelse. Dette skyldes for det første, at det foreslås, at den nærmere

afgrænsning af, hvilke omkostninger eller elementer af indtægtsrammen der

skal være omfattet af effektiviseringskrav, som hidtil fastsættes ved be-

kendtgørelse. Det vil derfor også være bekendtgørelsesreglerne der fastlæg-

ger, hvad et loft på en bestemt procentdel præcis skal beregnes af, og dermed

også hvad loftet reelt bliver. For det andet er forslaget begrundet i, at der

kan være behov for at justere på loftet f.eks. hvis det viser sig, at ineffektive

selskaber som følge af de fleksible rammer ikke indhenter deres effektivise-

ringspotentiale i et tilfredsstillende tempo, eller hvis det viser sig, de mest

ineffektive selskaber i praksis ikke er i stand til opfylde de årlige individu-

elle effektiviseringskrav, uden at det går ud over deres forsyningspligt.

Vedrørende de nærmere regler, der påtænkes fastsat om det individuelle ef-

fektiviseringskrav henvises til den foreslåede bestemmelse i vandsektorlo-

vens § 8, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 16

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6, stk. 6, at

et vandselskab kan få korrigeret indtægtsrammen med et tillæg, jf. §§ 7 og

134

UDKAST

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for den regnskabsmæssige

kontrolramme efter vandsektorlovens § 6 a, jf. den gældende bestemmelse i

§ 6 a, stk. 4.

Det foreslås i vandsektorlovens

§ 6, stk. 6,

at ændre », jf. §§ 7 og 8 « til:

»eller fradrag«.

Da vandsektorlovens § 6 fremover også vil omfatte de mindre vandselska-

ber, som er omfattet af den økonomiske regulering, jf. lovforslagets § 1, nr.

13, om ændring af § 6, stk.1, 1. pkt., vil § 6, stk. 6, med de foreslåede æn-

dringer komme til at gælde for alle de vandselskaber, som omfattes af den

økonomiske regulering i vandsektorloven.

Der er tale om dels en konsekvensændring som følge af, at § 7 foreslås op-

hævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, dels en præcisering af, at der også kan

foretages fradrag i rammen i visse tilfælde, hvilket også er tilfældet efter de

gældende regler, idet der også i medfør af den gældende bemyndigelsesbe-

stemmelse i § 8 er udstedt regler om fradrag i indtægtsrammen.

Vedrørende de nærmere regler, der påtænkes fastsat om tillæg og fradrag

henvises til den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 8, stk. 1, nr.

3, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17.

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6, stk. 7, skal et

vandselskab indberette årsregnskabet til Forsyningssekretariatet. Årsregn-

skabet skal indeholde de nødvendige oplysninger til brug for Forsyningsse-

kretariatets fastsættelse af og kontrol med overholdelse af indtægtsrammen,

herunder om vandselskabet overholder betingelserne for tillæg, jf. stk. 6.

Oplysningerne gives som note til årsregnskabet, som revisorpåtegnet erklæ-

ring eller på en anden af Forsyningssekretariatet godkendt måde.

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6, stk. 8, kan Forsy-

ningssekretariatet skønsmæssigt fastsætte vandselskabets indtægtsramme,

hvis vandselskabet ikke opfylder oplysningsforpligtelsen efter stk. 7.

I den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6 a findes regler om fast-

sættelse af regnskabsmæssige kontrolrammer for vandselskaber omfattet af

vandsektorlovens § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde på højst

800.000 m

135

UDKAST

I henhold til den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 7 kan Forsy-

ningssekretariatet efter ansøgning fra et vandselskab meddele dispensation

fra indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige kontrolramme. Dispensa-

tionen skal angive den ændrede indtægtsramme eller regnskabsmæssige

kontrolramme og varigheden af denne. Stk. 2 indeholder en bemyndigelse

for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætter regler om, hvilke

oplysninger der skal indgå i ansøgningen, og om behandling af ansøgninger,

herunder hvilke forhold der kan begrunde meddelelse af dispensation.

Be-

myndigelsen er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen.

Det foreslås, at

§ 6, stk. 7

og 8, § 6 a og

§ 7

ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling

af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede ka-

pitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41. Det vurderes således mere hensigts-

mæssigt, at der kan fastsættes sammenhængende bekendtgørelsesregler om

vandselskabernes indberetningspligter og om konsekvenserne af, at et vand-

selskab ikke opfylder sine indberetningspligter, i stedet for at der – som nu

– findes regler herom både i lov og bekendtgørelser.

Det er hensigten at fastsætte regler om vandselskabernes regnskabsføring i

medfør af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 20, og at fast-

sætte regler om indberetning af bl.a. årsregnskab med hjemmel i den fore-

slåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, og

bemærkningerne hertil. Det foreslås endvidere, at Vandsektortilsynet får

hjemmel til at påbyde vandselskaberne at indsende yderligere nødvendige

oplysninger og data, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22

a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i vand-

sektorlovens § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil,

bl.a. fastsættes regler om, hvordan Vandsektortilsynet skal fastsætte vand-

selskabernes indtægtsrammer, hvis vandselskabet ikke opfylder deres op-

lysningspligter.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 41.

Det foreslås, at vandsektorlovens

§ 6 a

§ 7

ophæves.

136

UDKAST

Forslaget om at ophæve vandsektorlovens § 6 a indebærer, at der fremover

ikke vil være særlige regler om regnskabsmæssige kontrolrammer for de

mindre vandselskaber. Sammen med den foreslåede ændring af vandsektor-

lovens § 6, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 13, betyder det, at alle

vandselskaber, som omfattes af den økonomiske regulering i vandsektorlo-

ven, som udgangspunkt vil være omfattet af de samme regler om indtægts-

rammer, som er fastsat i vandsektorlovens § 6.

Forslaget er en del af ensretningen af den økonomiske regulering for store

og mindre vandselskaber, jf. afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Forslaget om at ophæve vandsektorlovens § 7 betyder, at der ikke fremover

vil være hjemmel til at dispensere fra et vandselskabs indtægtsramme. Det

er således ikke hensigten, at der fastsættes bekendtgørelsesregler om, at

Vandsektortilsynet kan dispensere fra indtægtsrammen.

Ophævelsen af dispensationsadgangen skyldes, at det vurderes, at der med

de påtænkte ændringer i den måde, tillæg til indtægtsrammen behandles på,

ikke vil være behov for at dispensere fra indtægtsrammen.

Det er bl.a. hensigten med hjemmel i den forslåede bestemmelse i vandsek-

torlovens § 8, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil,

at fastsætte, at nye tillæg i forbindelse med kontrollen med overholdelse af

indtægtsrammerne fremover tillægges indtægtsrammen for det år, hvor de

er blevet afholdt, så selskaberne vil kunne opkræve takstmidler til tillægs-

berettigede omkostninger i det år, de afholdes. Kontrollen med overholdelse

af indtægtsrammerne sker det efterfølgende år, jf. nærmere bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 18. Det vurderes herefter ikke, at der vil være behov

for et særligt dispensationssystem for uforudsete udgifter, da behovet vil

kunne dækkes af regler om tillæg hertil. Hvis vandselskabet derudover vil

have sikkerhed for, at der er tale om en tillægsberettiget omkostning, før det

afholder den, vil selskabet som i dag kunne søge om forhåndsgodkendelse.

Det bemærkes, at der heller ikke på ulovbestemt grundlag vil være mulighed

for at dispensere fra indtægtsrammen eller i øvrigt fravige de regler, der er

fastsat i medfør af vandsektorloven om Vandsektortilsynets afgørelser, her-

under bl.a. om indtægtsrammer. Det er således ikke hensigten, at klima-

energi- og forsyningsministeren eller Energistyrelsen skal kunne dispensere

konkret fra de bekendtgørelsesregler, de fastsætter i medfør af bemyndigel-

serne i loven. Det skyldes, at det ville gribe ind i den administrationsordning,

137

UDKAST

der er fastsat i loven, hvorefter det er Vandsektortilsynet, der træffer de kon-

krete afgørelser. En mulighed for, at ministeren eller Energistyrelsen kon-

kret kunne dispensere fra de fastsatte bekendtgørelsesregler ville endvidere

risikere at anfægte den uafhængighed ved afgørelsen af de konkrete sager,

som Vandsektortilsynet har i medfør af vandsektorlovens § 9, stk. 3, der

bliver stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 8, at klima-

, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om fastsættelse og kon-

trol af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6

a, herunder om beregningsmetode, effektiviseringskrav, reguleringsperio-

der, indfasningsperioder, kontrolperioder, hvilke økonomiske og andre op-

lysninger der skal indgå i fastsættelsen, samt om vandselskabernes indbe-

retning af oplysninger til Forsyningssekretariatet, indberetningens form,

herunder at indberetning skal ske elektronisk, og frister for indberetningen.

Ministeren fastsætter endvidere regler om tillæg til indtægtsrammer og

regnskabsmæssige kontrolrammer og om betingelser for tillæg, herunder

om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

Bemyndigelsen er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen.

Det foreslås at nyaffatte

§ 8,

således at klima-,

energi- og forsyningsmini-

steren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Vandsektortilsynets

fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer, jf. § 6, herunder om en række

specifikke emner, der opregnes i § 8, nr. 1-5. Opregningen er ikke udtøm-

mende, og ministeren vil med bemyndigelsen således kunne udstede alle de

regler, der er nødvendige for at udfylde de overordnede regler i § 6 i vand-

sektorloven med de foreslåede ændringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 13-17.

Den foreslåede bestemmelse har overordnet samme emneområde som den

gældende bestemmelse i § 8 med de ændringer, der er en konsekvens af de

foreslåede ændringer i reglerne om indtægtsrammer og ophævelse af reg-

lerne om regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. lovforslagets § 1, nr. 13-17.

Dog foreslås det, at bemyndigelsen til at udstede regler

om vandselskaber-

nes indberetning af oplysninger, indberetningens form, herunder at indbe-

retning skal ske elektronisk, og frister for indberetningen udgår af bestem-

melsen.

138

UDKAST

Dette er en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling af be-

stemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede kapitel 7

a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede § 8,

nr. 1,

omhandler regler om

fastsættelse og justering af

indtægtsrammer, og bemyndiger således klima-, energi- og forsyningsmini-

steren til at fastsætte de regler, der er nødvendige for at udfylde den foreslå-

ede bestemmelse i § 6, stk. 2, i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Ifølge det foreslåede § 6, stk. 2, 1. pkt. fastsættes en

indtægtsramme på bag-

grund af en omkostningsramme og en forrentningsramme.

Det foreslåede§ 8, nr. 1,

litra a,

omhandler fastsættelse og justering af om-

kostningsrammer, herunder reguleringsperioder, genberegning ved over-

gang til en ny reguleringsperiode, og hvilke omkostninger der medtages ved

fastsættelse og genberegning.

Bemyndigelsen omfatter således udfyldende regler i forhold til den foreslå-

ede bestemmelse i § 6, stk. 2, i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 14,

hvorefter

omkostningsrammen fastsættes for en reguleringsperiode på bag-

grund af vandselskabets faktiske afholdte omkostninger i de år, der går forud

for året, hvor omkostningsrammen fastsættes.

Det er nyt, at der efter forslaget til ændret affattelse af vandsektorlovens §

6, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, skal fastsættes en omkostningsramme

som en del af indtægtsrammen, og at denne løbende skal genberegnes på

baggrund af de faktiske afholdte omkostninger.

Med hensyn til reguleringsperioden for omkostningsrammerne er det hen-

sigten ved den første udmøntning at fastsætte, at denne som udgangspunkt

skal være 4 år. Ved senere udmøntninger vil reguleringsperioden kunne æn-

dres, hvis erfaringerne med den regelmæssige genberegning viser, at en an-

den periode vil være mere hensigtsmæssig. Hvis erfaringer med ordningen

f.eks. viser, at effektiviseringskravene ikke slår tilstrækkeligt igennem, eller

at selskaberne har for store muligheder for at øge omkostningerne uhensigts-

mæssigt, vil man kunne forøge reguleringsperioden. Hvis erfaringerne om-

vendt viser, at selskaberne skal bære forøgede omkostninger for længe, før

rammen justeres, kan reguleringsperioden forkortes. Under alle omstændig-

heder vil der være tilfælde, hvor der vil skulle fastsættes en kortere eller

længere reguleringsperiode, f.eks. hvis et vandselskab, der ikke før har væ-

ret omfattet af den økonomiske regulering, bliver omfattet. Det er således

hensigten at fastsætte, at den første omkostningsramme, som selskabet får

139

UDKAST

fastsat, skal gælde for perioden indtil afslutningen af den igangværende re-

guleringsperiode for de øvrige vandselskaber af samme forsyningsart

(drikke- eller spildevandsforsyning).

Det forventes foreløbig, at det vil blive fastsat, at genberegningen foretages

i det sidste år af en reguleringsperiode, for at den nye omkostningsramme

kan anvendes fra det første år i den næste reguleringsperiode. Det er derfor

hensigten, at genberegningen vil skulle ske på baggrund af de gennemsnit-

lige faktiske omkostninger over de fire år, som ligger forud for det år, hvor

genberegningen finder sted, dvs. det sidste år af den forrige reguleringspe-

riode og de første tre år af den indeværende reguleringsperiode (beregnings-

perioden). Forskydningen i forhold til reguleringsperioden skyldes, at man

ikke vil kende omkostningerne i det sidste år af reguleringsperioden på gen-

beregningstidspunktet. Gennemsnittet af de faktiske omkostninger i bereg-

ningsperioden vil skulle danne grundlag for den nye omkostningsramme for

den efterfølgende reguleringsperiode.

Efter bestemmelsen vil der også kunne fastsættes regler om, hvorvidt der

ved genberegningen skal tages hensyn til de effektiviseringskrav og pristals-

korrektion, som selskabets rammer er blevet korrigeret med over bereg-

ningsperioden. Det er ved den første udmøntning hensigten at fastsætte, at

der ved genberegningen ikke skal tages hensyn hertil.

Det er ikke hensigten, at genberegningen af omkostningsrammerne ved hver

ny reguleringsperiode erstatter det nuværende tillægssystem, eftersom gen-

beregningen af omkostningsrammer som udgangspunkt kun tager sigte på

ændringer i omkostninger, der er indregnet i rammerne i forvejen, såsom

reinvesteringer og almindelige driftsomkostninger. Investeringsomkostnin-

ger og øgede driftsudgifter til nye opgaver vil således fortsat blive håndteret

med tillæg, hvis vandselskabet søger herom, og hvis der er tale om varige

tillæg, integreres disse over tid i omkostningsrammen, idet de indgår i gen-

beregningen, når de har været afholdt i en hel beregningsperiode. Vandsel-

skaberne skal derfor fortsat kunne få justeret omkostningsrammen årligt ef-

ter reglerne om tillæg, så der ikke går en hel reguleringsperiode, før omkost-

ningerne er fuldt integreret i omkostningsrammen.

Genberegningen ved overgangen til en ny reguleringsperiode vil derfor

skulle ske på en måde, der tager hensyn til, at justeringer foretaget inden for

reguleringsperioden som følge af tillæg integreres i vandselskabets omkost-

ningsramme, og at der ikke sker en dobbeltjustering.

140

UDKAST

Herudover er det hensigten, at indtægtsrammen, hvert år vil blive justeret

for IPO, jf. nærmere bemærkningerne til § 8, nr. 3. IPO vil således heller

ikke skulle medtages ved genberegningen af omkostningsrammen.

Desuden vil genberegningen ikke skulle medtage finansielle omkostninger.

Disse dækkes enten af forrentningsrammen, jf. bemærkningerne til nr. 1,

litra b, eller vil blive omfattet af regler, der forventes fastsat om udfasning

af de eksisterende finansielle omkostninger, som efter de gældende regler er

indregnet i rammerne.

Det er således hensigten, at der fastsættes regler om, hvordan den del af de

hidtidige indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, som ved-

rører finansieringsomkostninger, skal afvikles. Reglerne vil skulle fastsæt-

tes med henblik på, at de nuværende finansieringsomkostninger i rammerne

til historiske investeringer vil skulle afvikles over en årrække på en sådan

måde, at selskaberne kompenseres retvisende for deres finansieringsom-

kostninger knyttet til tidligere investeringer, som ikke omfattes af forrent-

ningsrammen.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at genberegningen ikke skal om-

fatte omkostninger, der omfattes af modregning med indtægter, jf. bemærk-

ningerne til § 8, nr. 4. Med modregning med indtægter menes tilfælde, hvor

en indtægt ikke skal indtægtsføres, i det omfang den modsvares af omkost-

ninger hidrørende fra samme aktivitet el. lign. I sådanne tilfælde vil indtæg-

terne således kunne dække relaterede omkostninger uden om indtægtsram-

men. Omkostninger, der således modregnes i indtægter, bør derfor ikke

medregnes ved genberegningen.

Det er herudover også hensigten at fastsætte, at visse omkostninger ikke

medregnes ved genberegningen, fordi selskabet ikke burde have afholdt

dem. Det vil f.eks. dreje sig om ulovlige omkostninger og bøder, som sel-

skabet har betalt.

Ulovlige omkostninger vil dels omfatte omkostninger, som er ulovlige for

vandselskabet at takstfinansiere efter regler i vandsektorloven eller regler

udstedt i medfør af loven, herunder bl.a. reglerne om tilknyttet virksomhed

og om aftalers markedsmæssighed, jf. vandsektorlovens §§ 18 og 19. Det

vil også omfatte omkostninger, som i øvrigt ikke må takstfinansieres i hen-

hold til vandforsyningslovens § 52 a eller spildevandsbetalingslovens § 1.

Det er således hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet kan træffe afgø-

141

UDKAST

relse om at udelukke omkostninger fra genberegningen, hvis Vandsektortil-

synet bliver opmærksom på en omkostning, som tilsynet vurderer, ikke lov-

ligt kan takstfinansieres i henhold til vandforsyningsloven eller spildevands-

betalingsloven. Dette gælder både de omkostninger, hvor Vandsektortilsy-

net generelt er tillagt tilsynsrollen, som det efter gældende ret er tilfældet i

forhold til omkostningsbekendtgørelsen, og omkostninger, hvor tilsynsfor-

pligtelsen generelt ligger hos kommunalbestyrelsen som led i godkendelsen

af vandselskabets takster. Det gælder også, selv om kommunalbestyrelsen

har godkendt takster på baggrund af et budget, hvori de pågældende om-

kostninger indgår, eller i øvrigt har fundet, at de pågældende omkostninger

kunne takstfinansieres. Hvis Vandsektortilsynet ikke havde kompetence til

at træffe sin egen afgørelse om, hvorvidt der er tale om en omkostning, som

skal afvises i forhold til indregning i indtægtsrammen efter vandsektorloven,

fordi den er i strid med betalingsreglerne i vandforsyningsloven og spilde-

vandsbetalingsloven, ville man risikere, at Vandsektortilsynet var nødt til at

træffe forskellige afgørelser over for vandselskaber i forskellige kommuner,

som fortolker betalingsreglerne forskelligt – eller endda over for det samme

selskab, hvis det leverer til flere kommuner. Det er hensigten at fastsætte, at

Vandsektortilsynet også kan træffe sin egen afgørelse, selv om Energikla-

genævnet i en klagesag i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse har ta-

get stilling til lovligheden af at takstfinansiere en omkostning i henhold til

vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven. Hvis Energiklage-

nævnet har taget stilling til lovligheden i henhold til reglerne i vandforsy-

ningslovens eller spildevandsbetalingsloven, som Vandsektortilsynet ikke

generelt er tilsynsmyndighed for, forventes det dog, at Vandsektortilsynet

normalt vil lægge nævnets vurdering til grund, medmindre der foreligger

særlige omstændigheder, herunder f.eks. at der er oplysninger i sagen, som

ikke har indgået i klagesagen for Energiklagenævnet.

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i vandsektor-

lovens § 11 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, at fastsætte regler om, at Vand-

sektortilsynet skal orientere kommunalbestyrelsen i den eller de relevante

kommuner, hvis tilsynet finder, at et vandselskab har afholdt omkostninger,

som ikke lovligt kan takstfinansieres. Der henvises i øvrigt til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 32.

Herudover er det hensigten at fastsætte visse begrænsninger i forhold til den

automatiske genberegning i tilfælde, hvor vandselskabets omkostninger er

steget væsentligt, og selskabet samtidig ifølge benchmarkingen ikke opnår

en tilstrækkeligt høj efficiensscore i henhold til nærmere fastsatte kriterier.

142

UDKAST

Formålet er at sikre, at omkostningsrammen ikke hæves unødigt og forbru-

gerne dermed kommer til at betale unødigt høje takster. Formålet er derimod

ikke at begrænse selskaber i at foretage nødvendige og effektive investerin-

ger.

Det er hensigten, at stigningen i rammen i så fald nedsættes i større eller

mindre grad, afhængigt af hvor ineffektivt selskabet er. Det er derudover

hensigten, at vandselskabet, på trods af at det er væsentligt ineffektivt i

benchmarkingen, vil kunne ansøge om at få en større del af eller hele stig-

ningen, i det omfang selskabet kan godtgøre, at stigningen ikke skyldes

manglende indsats for at effektivisere, og at selskabet således ikke inden for

den seneste beregningsperiode har kunnet og heller ikke på kort sigt (inden

for den næste reguleringsperiode) vil kunne dække stigningen ved at ned-

bringe andre omkostninger. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis stigningerne

skyldes nye, nødvendige reinvesteringer, mens ineffektiviteten er relateret

til ældre investeringer, og selskabet derfor ikke på kort sigt kan reducere

omkostningerne.

Det er foreløbig hensigten, at der indføres en mekanisme, hvor selskaber

med en efficiensscore under et nærmere fastsat niveau (væsentligt ineffek-

tive) omfattes af mekanismen, hvis de samtidig har omkostninger i foregå-

ende beregningsperiode, der væsentligt overstiger omkostningsrammerne i

samme periode. Selskaber med en efficiensscore over det fastsatte niveau

vil ikke kunne omfattes af mekanismen, uanset hvor høje omkostninger de

har haft i seneste beregningsperiode. Det er således hensigten, at niveauet

for ineffektivitet fastsættes sådan, at kun en mindre del af selskaberne vil

blive omfattet af mekanismen.

De nærmere grænser vil blive fastlagt ved udmøntningen af bemyndigelsen

og vil kunne tilpasses ud fra sektorens udvikling og erfaringer med ordnin-

gen. Der vil f.eks. kunne fastsættes følgende kriterier for, at et vandselskab

omfattes af mekanismen: Vandselskaber, der i den seneste benchmarking

har en efficiensscore på under 0,8 og samtidig har haft stigende omkostnin-

ger i den seneste beregningsperiode, som har oversteget omkostningsram-

merne med mere end 2 pct., omfattes.

Det er samtidig foreløbig hensigten at fastsætte, at vandselskaber med en

efficiensscore over den fastsatte grænse, f.eks. 0,8, ikke bliver omfattet af

mekanismen, uanset deres niveau af omkostninger i foregående beregnings-

periode, da begge kriterier skal være opfyldt. Det samme vil således gælde

143

UDKAST

selskaber med omkostninger i seneste beregningsperiode, der ikke oversti-

ger omkostningsrammerne i samme periode med mere end f.eks. 2 pct., uan-

set hvilken efficiensscore de har i den seneste benchmarking.

I vurderingen af, om et selskabs omkostninger har været væsentligt højere

end omkostningsrammen i en beregningsperiode, ses på summen af selska-

bets omkostninger over alle år i beregningsperioden, og de sammenholdes

med summen af omkostningsrammerne (pålagt effektiviseringskrav og pris-

talskorrektioner) i alle år i samme periode. Et selskab der netop følger de

udmeldte effektiviseringskrav og priskorrektioner, vil få beregnet en om-

kostningsstigning på 0 pct.

Det er hensigten at fastsætte, at en eventuel stigning i rammerne kun kan

nedsættes til grænsen for, hvad omkostningerne må stige, uden at selskabet

bliver omfattet af mekanismen. Det vil sige, at stigningen i rammerne med

det ovennævnte eksempel ikke på grund af mekanismen vil kunne sættes

lavere end minimum f.eks. 2 pct. for vandselskaber med en efficiensscore

på under f.eks. 0,8. Det betyder med andre ord, at det er hensigten at fast-

sætte, at stigninger på op til eksempelvis 2 pct., ikke kan begrænses som

følge af mekanismen.

Der vil herudover kunne fastsættes yderligere begrænsninger i forhold til

automatisk genberegning på baggrund af de faktisk afholdte omkostninger,

hvis det viser sig nødvendigt for at sikre, at omkostningsrammerne fastsæt-

tes retvisende eller for at beskytte vandselskabets forbrugere mod unødigt

høje takster, i det omfang det vurderes nødvendigt.

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 22 b, jf.

lovforslagets § 1, nr. 41, at fastsætte regler om, at omkostninger som det

klare udgangspunkt ikke medtages ved genberegningen, hvis et selskab ikke

indberetter de relevante oplysninger inden den fastsatte frist, eller i øvrigt

ikke rettidigt giver Vandsektortilsynet de oplysninger, som er nødvendige

for, at Vandsektortilsynet kan foretage genberegningen, herunder nødven-

dig dokumentation i forhold til betingelser for, at omkostninger kan med-

regnes, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 41, om den

foreslåede § 22 b.

Med hensyn til de første omkostningsrammer, der vil blive fastsat i 2023 og

2024 for henholdsvis spildevandsforsyningsselskaber og drikkevandssel-

skaber, er det hensigten at fastsætte særlige regler om fastsættelsen med hen-

blik på, at omkostningsrammerne fastsættes på et så retvisende og aktuelt

144

UDKAST

grundlag som muligt. Det er således hensigten at fastsætte, at disse skal fast-

sættes på grundlag af de faktiske afholdte omkostninger i de foregående år.

Det foreslåede nr. 1,

litra b,

omhandler regler om fastsættelse og justering

af forrentningsrammer, herunder reguleringsperioder, forrentningsgrundlag

og forrentningssats.

Det er nyt, at der efter forslaget til ændret affattelse af vandsektorlovens §

6, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, skal fastsættes forrentningsrammer for

vandselskaberne som en del af indtægtsrammerne. Forrentningsrammen

skal efter forslaget til § 6, stk. 2, 3. pkt., fastsættes for en reguleringsperiode

på baggrund af vandselskabets faktiske investeringer foretaget fra og med

den 1. januar 2022.

Det er ikke hensigten, at reguleringsperioden for forrentningsrammerne be-

høver at svare til reguleringsperioden for omkostningsrammerne. Det for-

ventes således, at reguleringsperioden for forrentningsrammen ved den før-

ste udmøntning af bestemmelsen fastsættes til 1 år, således at forrentnings-

rammerne – i hvert fald i en årrække – årligt opjusteres på baggrund af de

foretagne ny- og reinvesteringer.

Det er hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet skal fastsætte forrent-

ningssatsen som en WACC. Dette står for weighted average cost of capital

eller på dansk: vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger.

Vandselskaberne har som andre virksomheder overordnet set to muligheder

for at finansiere deres investeringer: via gæld eller via selskabets egenkapi-

tal. Det er derfor hensigten, at forrentningssatsen i udgangspunktet vil inde-

holde et omkostningselement i forbindelse med gældsomkostningen og et i

forbindelse med egenkapitalomkostningen. Egenkapitalomkostningen kan

betragtes som afkastkravet fra ejerne, hvilket i vandsektorens tilfælde svarer

til forbrugerne, som stiller midler til rådighed for selskabernes fremadret-

tede investeringer via takstbetalinger til brug for egenkapitalfinansiering.

Fremmedkapitalomkostningen (prisen på gæld) er renter og gebyrer.

Det er hensigten, at der fastsættes en forventet gennemsnitlig effektiv frem-

medkapitalomkostning i vandsektoren, og at satsen fastsættes ud fra en spe-

cifik vurdering af sektorens konkrete forhold, herunder bl.a. lånemuligheder

og forventede gennemsnitlige skattebetalinger.

145

UDKAST

Det er hensigten, at der fastsættes en egenkapitalomkostningssats. Egenka-

pitalomkostningssatsen forventes fastsat baseret på, hvad en ejer forventet

set ville kræve af afkast for at have penge bundet i vandsektoren. I fastsæt-

telsen vil der eksempelvis kunne indgå mål for alternativomkostningen og

risikoen, det ville være forbundet med for ejerne.

Det er ligeledes hensigten, at Vandsektortilsynet fastsætter en target gea-

ring. Target gearingen er det niveau af fremmedkapitalfinansiering, som i

beregningen af forrentningssatsen benyttes til at vægte den fastsatte frem-

medkapitalomkostningssats og den fastsatte egenkapitalomkostningssats.

Fastsættelsen af niveauet for en target gearing er derfor en afvejning mel-

lem, hvor meget henholdsvis fremmedkapitalomkostningen og egenkapital-

omkostningen skal vægte i beregningen af forrentningssatsen. Det er fore-

løbig hensigten, at target gearingen fastsættes med udgangspunkt i, hvad der

vurderes, vil være et rimeligt niveau for gældsfinansiering i vandsektoren.

Det kan eksempelvis være baseret på gældsfinansiering i andre, sammenlig-

nelige sektorer.

Det er foreløbig hensigten at fastsætte, at forrentningssatsen skal genbereg-

nes hvert 4. år for henholdsvis vand- og spildevandsforsyningsselskaberne,

forud for hver ny reguleringsperiode for omkostningsrammen.

Det er hensigten med hjemmel i det foreslåede § 8, nr. 3, i vandsektorloven

at fastsætte regler om fradrag i forrentningsrammen i det omfang finansie-

ringen af investeringerne er sket med egenkapital, jf. bemærkningerne til nr.

3 nedenfor.

Det foreslåede § 8,

nr. 2,

omhandler

fastsættelse af generelt og individuelt

effektiviseringskrav og korrektion af indtægtsrammer på baggrund af effek-

tiviseringskrav og prisudvikling.

Ifølge de gældende regler i vandsektorlovens § 6, stk. 3-5, og § 6 a, stk. 3,

korrigeres indtægtsrammerne for de store selskaber med et generelt og et

individuelt effektiviseringskrav og for de mindre vandselskaber med et ge-

nerelt effektiviseringskrav. Det generelle krav for de store og de mindre sel-

skaber fastsættes forskelligt. Det individuelle effektiviseringskrav fastsættes

for store vandselskaber, der vurderes

som ineffektive på grundlag af den

totaløkonomiske benchmarking, jf. vandsektorlovens § 4, og kan årligt ud-

gøre op til 2 pct. af indtægtsrammen.

146

UDKAST

Der er i ØR-bekendtgørelsen med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse

i vandsektorlovens § 8 bl.a. fastsat supplerende regler om fastsættelse af ef-

fektiviseringskravene. Bekendtgørelsen indeholder desuden en liste over

IPO, som er undtaget fra effektiviseringskrav.

Endvidere indeholder ØR-bekendtgørelsen regler om pristalsregulering.

Det følger af de foreslåede ændringer af vandsektorlovens §§ 4 og § 6 og

ophævelsen af § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 13-15 og 17, at der fremover

for alle de vandselskaber, der er omfattet af den økonomiske regulering, vil

skulle fastsættes både et generelt effektiviseringskrav, og hvis de vurderes

som ineffektive på grundlag af den totaløkonomiske benchmarking, også et

individuelt effektiviseringskrav.

Det følger derudover, at det generelle ef-

fektiviseringskrav vil skulle fastsættes på grundlag af produktivitetsudvik-

lingen i andre sektorer, og at hvis produktivitetsudviklingen er negativ, fast-

sættes det til nul.

Det følger endvidere, at der skal foretages korrektion

indtægtsrammen

på baggrund af

prisudviklingen.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes nærmere

regler om, hvordan det generelle og det individuelle effektiviseringskrav be-

regnes, og hvordan indtægtsrammen nærmere korrigeres på baggrund af ef-

fektiviseringskrav og prisudvikling.

Det er ved den første udmøntning hensigten at fastsætte, at effektiviserings-

kravene og pristalskorrektionen kun beregnes af omkostningsrammen, ikke

af forrentningsrammen. Hvis det senere viser sig hensigtsmæssigt, vil der

dog også kunne fastsættes regler om effektiviseringskrav og pristalskorrek-

tion for forrentningsrammen.

Det er endvidere som hidtil hensigten at fastsætte regler om, at IPO ikke

pålægges effektiviseringskrav eller pristalskorrigeres, jf. nærmere om IPO

under bemærkningerne til det foreslåede § 8, nr. 3.

Det er således hensigten, at de samme elementer af indtægtsrammen omfat-

tes af både effektiviseringskrav og pristalskorrektion.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningssekretariatet har

identificeret en række uhensigtsmæssigheder ved den nuværende fastsæt-

telse af generelle effektiviseringskrav i vandsektoren, hvorfor det er hensig-

ten at ændre den måde det generelle effektiviseringskrav fastsættes på, både

147

UDKAST

i forhold til det, der i dag gælder for de store og de mindre selskaber. Det

samme gælder fastsættelsen af pristalskorrektionen.

I 2020 udgav Forsyningssekretariatet en række anbefalinger til, hvordan me-

toden til beregning af det generelle effektiviseringskrav og metoden til fast-

sættelse af pristalskorrektioner bør justeres. Det er ved den første udmønt-

ning hensigten at justere metoden til opgørelse af effektiviseringskravet og

pristalskorrektion med udgangspunkt i Forsyningssekretariatets anbefalin-

ger. For effektiviseringskravet indebærer det ændrede indeksbrancher, æn-

dret produktivitetsmål samt længere tidsperiode for gennemsnit i produkti-

vitetstal.

Det er således foreløbig ved den første udmøntning hensigten at fastsætte,

at det generelle effektiviseringskrav skal fastsættes på baggrund af totalfak-

torproduktiviteten for industrien og ikke som hidtil timeproduktivitet for

bygge- og anlægssektoren og den markedsmæssige økonomi. Det er endvi-

dere foreløbig hensigten at fastsætte, at kravet skal baseres på et ti-års gen-

nemsnit af endelige tal og ikke som hidtil et fem-års gennemsnit af både

endelige og foreløbige tal.

Justeringerne vurderes samlet set at bidrage til, at effektiviseringskravet bli-

ver mere retvisende i forhold til produktivitetsmål, datakvalitet og grad af

konkurrence. Desuden vurderes ændringerne at gøre effektiviseringskravet

mere stabilt.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at pristalskorrektionen fastsættes på

grundlag af prisudviklingen på relevante input til vandsektoren i forhold til

forbrug af varer og tjenester, som selskaberne køber udefra, samt deres eget

ressourceforbrug (arbejdskraft). Det er ved den første udmøntning foreløbig

hensigten at fastsætte ændrede indeksbrancher, ændrede prisindeks samt en

ændret branchevægtning som anbefalet i Forsyningssekretariatets analyse

fra 2020. Det vurderes, at ændringerne leder til mere retvisende pristalskor-

rektioner.

Det er hensigten, at reglerne om det generelle effektiviseringskrav og pris-

talskorrektion vil blive justeret, hvis det senere eksempelvis viser sig, at en

anden metode er mere retvisende eller ud fra et hensyn om større stabilitet.

Det individuelle effektiviseringskrav skal som hidtil fastsættes for de sel-

skaber, som er vurderet ineffektive i benchmarkingen, jf. vandsektorlovens

§ 6, stk. 5. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om, hvordan det

148

UDKAST

individuelle krav fastsættes på baggrund af benchmarkingen, herunder er

det foreløbig hensigten, at der skal fastsættes et individuelt krav for de sel-

skaber, som ikke har opnået en effektivitet, der overstiger en grænse, som i

forbindelse med hver benchmarking fastsættes af Vandsektortilsynet.

Det er endvidere hensigten, at der som hidtil skal være et loft over det indi-

viduelle effektiviseringskrav, som ved den første udmøntning vil blive fast-

sat til 2 pct. Dette vil senere kunne ændres, f.eks. hvis det viser sig, at inef-

fektive selskaber som følge af de fleksible rammer ikke indhenter deres ef-

fektiviseringspotentiale i et tilfredsstillende tempo, eller hvis det viser sig,

de mest ineffektive selskaber i praksis ikke er i stand til opfylde de årlige

individuelle effektiviseringskrav, uden at det går ud over deres forsynings-

pligt. Forligskredsen vil skulle godkende et ændret loft.

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 22 b, jf.

lovforslagets § 1, nr. 41, at fastsætte regler om, at det individuelle effektivi-

seringskrav kan fastsættes til maksimum, hvis et selskab ikke indberetter

oplysninger til brug for benchmarkingen inden den fastsatte frist, eller hvis

der er væsentlige mangler heri, så Vandsektortilsynet ikke kan foretage en

retvisende benchmarking af selskabet, jf. nærmere bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 41, om den foreslåede § 22 b.

Der vil kunne fastsættes regler om, hvorvidt korrektionen skal beregnes se-

kventielt eller samtidigt. Ved en sekventiel fastsættelse ganges korrektio-

nerne (for effektiviseringskrav og pristalskorrektionen) på rammen sekven-

tielt, dvs. at de enkelte korrektioner ikke nødvendigvis ganges på den samme

ramme (base). Ved en samtidig fastsættelse ganges alle korrektioner på den

samme ramme (base).

Det foreslåede § 8,

nr. 3,

omhandler tillæg

til og fradrag i indtægtsrammen

og betingelser herfor, herunder om samfundsøkonomisk hensigtsmæssig-

hed.

Der er i medfør af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 8 fastsat

regler i ØR-bekendtgørelsens regler om tillæg, særlig §§ 11, 13 og 15. Der

kan bl.a. gives tillæg til omkostninger til statsligt eller kommunalt fastsatte,

pålagte eller godkendte mål, der overstiger en vis grænse, herunder klima-

tilpasningsprojekter, til ledningsflytninger, udvidelse af forsyningsområdet

eller håndterede vandmængder, og tilbagebetaling af vejbidrag. Der er fast-

sat regler om mulighed for at give et supplerende investeringstillæg, hvis

149

UDKAST

vandselskabets likviditet ikke er tilstrækkelig til at kunne finansiere afdrag

og renter på selskabets lånefinansierede investeringer m.v.

Herudover er der fastsat regler om IPO, jf. ØR-bekendtgørelsens § 9, stk. 6,

jf. stk. 4, hvorefter indtægtsrammen årligt justeres, hvis der sker ændringer

i størrelsen på de IPO, som selskabet har.

Der er tillige i ØR-bekendtgørelsen fastsat regler om reduktion af den øko-

nomiske ramme i visse tilfælde, f.eks. hvis aktiviteter eller omkostninger

reduceres væsentligt, jf. § 15, hvis vandselskabet har overskredet sin ind-

tægtsramme samlet over en reguleringsperiode eller kontrolperiode, jf. § 18,

stk. 9, eller i visse tilfælde, hvor et selskab afholder omkostninger i strid

med reglerne i omkostningsbekendtgørelsen, jf. § 14.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 8, nr. 3, giver ligesom den

gældende § 8 mulighed for at fastsætte regler om, hvilke typer af omkost-

ninger der kan udløse et tillæg til indtægtsrammen, og hvilke betingelser

vandselskaberne skal opfylde for at kunne få tillæg til de pågældende om-

kostninger. Der vil herunder kunne fastsættes betingelser vedrørende sam-

fundsøkonomisk hensigtsmæssighed for de projekter, der søges om tillæg

til, sådan som det f.eks. efter de gældende regler i ØR-bekendtgørelsen er

fastsat i forhold til spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning.

Det er som hidtil hensigten, at der som hovedregel ikke gives tillæg til ordi-

nær drift eller til geninvesteringer i ordinær infrastruktur, som allerede er

omfattet af grundlaget for rammen, men at tillæg derimod som hovedregel

vedrører omkostninger til nye eller udvidede opgaver m.v. Det er dog hen-

sigten, at der i visse tilfælde kan fastsættes regler om tillæg også til andet

end nye opgaver m.v., f.eks. i tilfælde af utilstrækkelig likviditet til at betale

renter og afdrag på lånefinansierede investeringer eller til dækning af om-

kostning til uforudsete hændelser, som f.eks. forurening m.v.

Det er også som hidtil hensigten at fastsætte, at der kan gives tillæg til dæk-

ning af IPO. I modsætning til andre tillæg er det hensigten, at sådanne tillæg

skal tilpasses årligt på baggrund af de faktiske afholdte omkostninger i det

foregående år, medmindre omkostningen undtagelsesvis indregnes over en

årrække (periodisering), og at de ikke integreres i omkostningsrammen og

således ikke medtages ved de regelmæssige genberegninger heraf, ligesom

de – som hidtil – undtages fra effektiviseringskrav.

150

UDKAST

Det forventes, at afgrænsningen af IPO ved den første udmøntning ændres,

således at selskabsskat ikke længere skal være en IPO eller udløse et tillæg

til rammen. Selskabsskat vil herefter blive

behandlet anderledes end andre

skatter og afgifter, som ved den første udmøntning forventes fortsat at skulle

være IPO. Der henvises til de afsnit 3.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det forventes heller ikke, at omkostninger til force majeure fremover skal

være IPO, da det er muligt at påvirke eller effektivisere på omkostninger,

uanset at disse måtte være udløst af en force majeure-begivenhed. Det er

hensigten, at der skal kunne gives et almindeligt tillæg i tilfælde af force

majeure.

Ved den første udmøntning er det i øvrigt hensigten, at der i det væsentlige

skal kunne gives tillæg (herunder som IPO) til de samme typer af omkost-

ninger som efter de gældende regler. Herunder er det foreløbig hensigten at

videreføre de gældende regler om tillæg til klimatilpasning, hvorefter det

bl.a. er en forudsætning for at få tillæg, at reglerne i omkostningsbekendt-

gørelsen dokumenteres overholdt.

Der vil imidlertid kunne ændres i reglerne om tillæg, hvis udviklingen med-

fører, at der opstår behov for nye eller ændrede regler, eller hvis det konsta-

teres, at tillægsreglerne giver uhensigtsmæssige incitamenter til vandselska-

berne. Det samme gælder, hvis erfaringerne med de fleksible indtægtsram-

mer viser, at tillægsreglerne bør tilpasses for at passe til det nye system med

regelmæssig genberegning af omkostningsrammerne.

Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, hvordan tillæg beregnes og

indregnes i indtægtsrammen.

Det er som hidtil hensigten, at tillæg som hovedregel skal gives på baggrund

af afholdte omkostninger, men at der fortsat skal være mulighed for at sel-

skaberne kan søge om en forhåndsgodkendelse af tillæg, før de afholder om-

kostningerne. En forhåndsgodkendelse eller afslag herpå vil være en forvalt-

ningsretlig afgørelse, som vil kunne påklages, jf. vandsektorlovens § 26, stk.

2. En forhåndsgodkendelse vil være bindende under forudsætning af, at på-

gældende tillægsregler ikke er ændret, når det endelige tillæg skal gives, og

under forudsætning af, at de forudsætninger, der i øvrigt er lagt til grund for

forhåndsgodkendelsen, ikke er ændret på en måde, der påvirker vurderingen

af, om betingelserne for at opnå tillæg er opfyldt.

151

UDKAST

Det er hensigten, at tillæg som hidtil som hovedregel beregnes på baggrund

af afholdte omkostninger ud fra vandselskabets årlige driftsomkostninger

samt den årlige lineære afskrivning på anlægsomkostningen.

I modsætning til efter de gældende regler, vil tillæggene dog ikke skulle

omfatte finansielle omkostninger, da disse fremover vil skulle dækkes af

forrentningsrammen. I modsætning til de gældende regler, vil tillæggene

ikke være varige, idet det er hensigten at tillæggene integreres i omkost-

ningsrammen og den regelmæssige genberegning heraf. Tillæg vil således

bortfalde, når de pågældende omkostninger er blevet fuldt ud integreret i

omkostningsrammen, dvs. når de har været afholdt i alle de år, der indgår i

beregningsperioden for en genberegning.

Regler om, hvordan tillæg beregnes, vil dog kunne ændres, hvis det vurderes

hensigtsmæssigt for at der foretages retvisende korrektion af rammen og gi-

ves hensigtsmæssige incitamenter til vandselskaberne, ligesom der vil

kunne fastsættes forskellige regler for forskellige tillæg, afhængig af, hvad

der vil være mest hensigtsmæssigt.

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 22 b, jf.

lovforslagets § 1, nr. 41, at fastsætte regler om, at der som det klare udgangs-

punkt ikke kan gives tillæg for det pågældende år, hvis ansøgning med den

krævede dokumentation ikke er modtaget inden den fastsatte frist, eller hvis

der er mangler i den fremsendte dokumentation, jf. nærmere bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 41, om den foreslåede § 22 b.

Bestemmelsen i nr. 3 omhandler også regler om fradrag i rammen, og der

vil i medfør heraf bl.a. kunne fastsættes regler dels om fradrag, som skyldes,

at nogle af vandselskabets opgaver eller omkostninger er bortfaldet, dels

fradrag, som skyldes, at det konstateres, at vandselskabet tidligere har fået

beregnet sin indtægtsramme for højt.

Der vil også kunne fastsættes regler om fradrag i tilfælde, hvor vandselska-

bet har afholdt ulovlige omkostninger, dvs. omkostninger, som ikke må

takstfinansieres. Der vil også kunne fastsættes regler om fradrag i tilfælde,

hvor overtrædelserne ikke har haft indflydelse på indtægtsrammens stør-

relse, herunder bl.a. i tilfælde, hvor vandselskabet ulovligt har haft for lave

indtægter fra andre kilder end takster, f.eks. hvis der er indgået aftale om, at

selskabet leverer en ydelse til en for lav pris, som er ikke-markedsmæssig,

og dermed i strid med vandsektorlovens § 19, stk. 4. Der henvises i øvrigt

152

UDKAST

vedrørende fradrag i forbindelse med ikke-markedsmæssige aftaler til be-

mærkningerne til det foreslåede § 19, stk. 7, 2. pkt. i vandsektorloven, jf.

lovforslagets § 1, nr. 37.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at tilbageføring til forbrugerne af

midler, som har været anvendt til formål, der ikke måtte takstfinansieres, for

de vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, fremover

skal ske via fradrag i selskabets indtægtsramme og ikke via en kommunal

afgørelse i forbindelse med godkendelser af bidrag og takster efter vandfor-

syningsloven og spildevandsbetalingsloven. Det er således hensigten i med-

før af de foreslåede bestemmelser i § 54, stk. 2, i vandforsyningsloven og §

3 a, stk. 2, i spildevandsbetalingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, og § 3,

nr. 6, for disse selskaber at afskære kommunerne fra at afslå at godkende

bidrag og takster eller at genoptage tidligere afgørelser om godkendelse af

bidrag og takster efter vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven

med den begrundelse, at der tidligere har været afholdt ulovlige omkostnin-

ger, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 7, og § 3, nr. 6.

Det er derfor tillige hensigten i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 54,

stk. 2, i vandforsyningsloven og § 3 a, stk. 2, i spildevandsbetalingsloven,

jf. lovforslagets § 2, nr. 7, og § 3, nr. 6, at fastsætte, at kommunalbestyrelsen

orientere Vandsektortilsynet, hvis kommunalbestyrelsen kommer i besid-

delse af oplysninger, som tyder på, at et vandselskab ulovligt har afholdt

omkostninger, der ikke kan indregnes i taksterne efter vandforsyningsloven

og spildevandsbetalingsloven.

Ulovlige omkostninger vil



ligesom i forhold til genberegningen af ind-

tægtsrammerne forud for en ny reguleringsperiode, jf. bemærkningerne til

den foreslåede § 8, nr. 1, litra a



dels omfatte omkostninger, som er ulovlige

for vandselskabet at takstfinansiere efter regler i vandsektorloven eller reg-

ler udstedt i medfør af loven, herunder bl.a. reglerne om tilknyttet virksom-

hed og om aftalers markedsmæssighed, jf. vandsektorlovens §§ 18 og 19.

Det vil også omfatte omkostninger, som ikke i øvrigt må takstfinansieres i

henhold til vandforsyningslovens § 52 a eller spildevandsbetalingslovens §

1. Det er således hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet kan træffe af-

gørelse om at udelukke omkostninger fra genberegningen, hvis Vandsektor-

tilsynet bliver opmærksom på en omkostning, som tilsynet vurderer, ikke

lovligt kan takstfinansieres i henhold til vandforsyningsloven eller spilde-

vandsbetalingsloven. Dette gælder både de omkostninger, hvor Vandsektor-

tilsynet generelt er tillagt tilsynsrollen, som det efter gældende ret er tilfæl-

det i forhold til omkostningsbekendtgørelsen, og omkostninger, hvor til-

153

UDKAST

synsforpligtelsen generelt ligger hos kommunalbestyrelsen som led i god-

kendelsen af vandselskabets takster. Det gælder også, selv om kommunal-

bestyrelsen har godkendt takster på baggrund af et budget, hvori de pågæl-

dende omkostninger indgår, eller i øvrigt har fundet, at de pågældende om-

kostninger kunne takstfinansieres. Hvis Vandsektortilsynet ikke havde kom-

petence til at træffe sin egen afgørelse om, hvorvidt der er tale om en om-

kostning, som skal afvises i forhold til indregning i indtægtsrammen efter

vandsektorloven, fordi den er i strid med betalingsreglerne, ville man risi-

kere, at Vandsektortilsynet var nødt til at træffe forskellige afgørelser over

for vandselskaber i forskellige kommuner, som fortolker betalingsreglerne

forskelligt – eller endda over for det samme selskab, hvis det leverer til flere

kommuner. Det er hensigten at fastsætte, at dette også gælder, selv om Ener-

giklagenævnet i en klagesag i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse

har taget stilling til lovligheden af at takstfinansiere en omkostning i hen-

hold til vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven. Hvis Energi-

klagenævnet har taget stilling til lovligheden i henhold til reglerne i vand-

forsyningslovens eller spildevandsbetalingsloven, som Vandsektortilsynet

ikke generelt er tilsynsmyndighed for, forventes det dog, at Vandsektortil-

synet normalt vil lægge nævnets vurdering til grund, medmindre der fore-

ligger særlige omstændigheder, herunder f.eks. at der er oplysninger i sagen,

som ikke har indgået i klagesagen for Energiklagenævnet.

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i vandsektor-

lovens § 11 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, at fastsætte regler om, at Vand-

sektortilsynet skal orientere kommunalbestyrelsen i den eller de relevante

kommuner, hvis tilsynet finder, at et vandselskab har afholdt omkostninger,

som ikke lovligt kan takstfinansieres, og herunder om tilfælde, hvor Vand-

sektortilsynet har foretaget fradrag i indtægtsrammen af denne grund. I så

fald er det hensigten, at kommunalbestyrelsen får pligt til at inddrage ind-

tægtsrammen i takstkontrollen for det følgende år. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32, § 2, nr. 7 og § 3, nr. 6.

I forhold til forrentningsrammen er det hensigten at fastsætte regler om fra-

drag, i det omfang finansieringen af investeringerne er sket med egenkapital.

Fradraget for forrentning af den investerede egenkapital kan betragtes som

forrentning til forbrugerne af den egenkapital, som de har stillet til rådighed

for selskabet i form af takstmidler til brug for egenkapitalfinansiering. På

den måde vil selskabet blive stillet over for en direkte pris på finansiering

154

UDKAST

med både fremmed- og egenkapital, og selskabet vil derfor have et selskabs-

økonomisk incitament til at vælge den billigste finansieringsform, hvad end

det er egenkapital, fremmedkapital eller en kombination af de to.

Det er hensigten, at satsen for egenkapitalomkostningen, som indgår i den

fastsatte forrentningssats anvendes ved fastsættelse af fradraget. Da denne

typisk vil være højere end forrentningssatsen, vil forrentningsrammen ved

en høj grad af egenkapitalfinansiering kunne blive negativ.

Det er ved den første udmøntning hensigten, at fradraget beregnes for hvert

vandselskab ved brug af en opgørelse af vandselskabets belåningsgrad. Be-

låningsgraden skal være et mål for, i hvor høj grad det enkelte selskabs frem-

adrettede investeringer er finansieret med fremmedkapital. Jo mere selska-

bet har finansieret med fremmedkapital, jo lavere vil fradraget for forrent-

ning af den investerede egenkapital blive.

Derudover vil der bl.a. kunne fastsættes regler om fradrag som følge af, at

vandselskabet har haft højere indtægter end indtægtsrammen tillader, og

som ligger ud over den fleksibilitet, der ligger i kontrolsystemet, som fast-

sættes efter det foreslåede nr. 5.

Det er således ved den første udmøntning

foreløbig hensigten at fastsætte, at hvis et selskab har haft en negativ diffe-

rencesaldo i 3 år, konverteres den negative difference plus renter til et fra-

drag i indtægtsrammen for det eller de følgende år, jf. nærmere bemærknin-

gerne til det foreslåede nr. 5.

Det foreslåede

nr. 4,

vedrører regler om, hvilke indtægter der omfattes af en

indtægtsramme og betingelser for, at visse indtægter ikke omfattes.

De gældende regler om, hvilke indtægter der er omfattet af de økonomiske

rammer og derfor skal indtægtsføres, er fastsat i ØR-bekendtgørelsens § 1,

stk. 2 og 3, og § 26, stk. 1-6. Hovedreglen er, at indtægtsrammen og den

regnskabsmæssige kontrolramme omfatter alle vandselskabets indtægter,

som stammer fra hovedvirksomheden eller er overskud fra tilknyttet virk-

somhed, jf. nærmere ØR-bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og § 26, stk. 1. Visse

typer af indtægter er dog ikke omfattet af rammerne og skal ikke indtægts-

føres, jf. ØR-bekendtgørelsens § 1, stk. 3, og § 26, stk. 2-6. Det gælder f.eks.

indtægter fra aktiviteter, som ifølge lovgivningen skal have selvstændigt

regnskab, jf. § 26, stk. 2, og indtægter som følge af aftaler indgået i medfør

af § 1, stk. 5, i spildevandsbetalingsloven, jf. § 26, stk. 3.

155

UDKAST

Bestemmelsen i det foreslåede nr. 4 giver mulighed for at fastsætte, hvilke

typer af indtægter der omfattes af indtægtsrammen, og hvilke der ikke om-

fattes eller kan undtages fra at være omfattet, samt om eventuelle betingel-

ser, som vandselskabet skal opfylde, for at indtægter ikke omfattes eller kan

undtages.

Konsekvensen af, at en indtægt er omfattet af en indtægtsramme er, at ind-

tægten skal medregnes, når Vandsektortilsynet kontrollerer, om vandselska-

bet har over- eller underdækning i forhold til indtægtsrammen i et givet år,

jf. bemærkningerne til det foreslåede § 8, nr. 5.

Det er fortsat hensigten at fastsætte, at hovedreglen skal være, at indtægts-

rammen omfatter alle vandselskabets indtægter, som stammer fra hoved-

virksomheden, samt overskud fra tilknyttet virksomhed.

Det vil dog også kunne fastsættes, at visse typer af indtægter fra hovedvirk-

somheden ikke skal medregnes eller kun skal medregnes i det omfang de

overstiger omkostningerne til samme eller en relateret aktivitet m.v. (mod-

regning).

Det er således hensigten at fastsætte regler der sikrer, at indtægter fra akti-

viteter, som ifølge lovgivningen skal have selvstændigt regnskab, eller i øv-

rigt skal dækkes af andre indtægter end de almindelige takstindtægter, ikke

skal indregnes eller kun skal indregnes, i det omfang aktiviteten generer et

overskud. Det gælder efter de nugældende regler bl.a. spildevandsforsy-

ningsselskabernes bistand til Statens Serum Institut eller kommuner vedrø-

rende smitteovervågning i spildevand, jf. epidemilovens § 44 a, stk. 3-6,

håndtering af spildevand til et højere serviceniveau eller en dyrere løsning

end det selskabet er forpligtet til, og som aftales med og betales af andre

parter, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, obligatoriske fælles tøm-

ningsordninger, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 6, og de aktiviteter,

som omfattes af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 7.

Der vil også kunne fastsættes regler om undtagelse af indtægter for at sikre,

sammenhæng i forhold til grundlaget for fastsættelsen af indtægtsrammen.

Det er f.eks. også hensigten at fastsætte, at i det omfang et vandselskab har

fået fradrag i indtægtsrammen, fordi det har indgået en ikke-markedsmæssig

aftale, hvor det har fået en for lidt for sine ydelser, vil efterbetalinger, som

vandselskabet modtager fra aftaleparten for at rette op på forholdet, ikke

skulle indtægtsføres.

156

UDKAST

Der vil herudover kunne fastsættes regler om, at vandselskaberne har mu-

lighed for at vælge at modregne indtægter og omkostninger i visse yderli-

gere tilfælde. I de gældende regler er der således under visse betingelser

mulighed for at modregne i forbindelse med køb og salg af fast ejendom

eller større aktiver. Bemyndigelsen giver mulighed for at videreføre disse

regler, men de vil også kunne ændres eller ophæves, hvis det vurderes mere

hensigtsmæssigt, herunder i forhold til samspillet med de nye fleksible ind-

tægtsrammer.

Regler om undtagelse af indtægter fra at blive indtægtsført vil skulle ses i

sammenhæng med, hvilke omkostninger der kan gives tillæg til, og som skal

medregnes ved genberegning af omkostningsrammen, så reglerne sikrer, at

vandselskaberne ikke får mulighed for at dække omkostninger to gange.

Det foreslåede

nr. 5

omhandler kontrol med overholdelse af indtægtsram-

mer, herunder opgørelse

og afvikling af differencer mellem en indtægts-

ramme og vandselskabets indtægter, som omfattes af indtægtsrammen.

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte de nødvendige regler om kon-

trol med, at vandselskaberne overholder deres indtægtsrammer, og hvordan

differencer mellem indtægter og indtægtsrammer opgøres og afvikles, så det

sikres, at indtægtsrammesystemet rent faktisk styrer, hvor store indtægter

vandselskaberne har, samtidig med, at de har en vis fleksibilitet til at have

større indtægter end rammen i nogle år og mindre i andre år. En sådan flek-

sibilitet er nødvendig og hensigtsmæssig, dels for at undgå for store udsving

i taksterne fra år til år, dels fordi det ikke er muligt for vandselskaberne

præcist at forudsige størrelsen af deres indtægter.

Det er hensigten med bemyndigelsen at erstatte det nuværende kontrolsy-

stem, som er fastsat i ØR-bekendtgørelsen og beskrevet i afsnit 3.1.6.1. i

lovforslagets almindelige bemærkninger, med et system baseret på en diffe-

rencesaldo ligesom det kendes fra el-området.

Differencesaldoen vil være positiv, når vandselskabet har haft for få indtæg-

ter i forhold til indtægtsrammen og negativ, når vandselskabet har haft for

mange indtægter i forhold til indtægtsrammen.

Det er således foreløbig hensigten at fastsætte regler om, at årets difference

opgøres det følgende år, når vandselskaberne har foretaget indberetning, og

Vandsektortilsynet har taget stilling til indberetningen, herunder de ansøgte

tillæg og IPO. Differencen vil bestå af forskellen mellem et vandselskabs

157

UDKAST

faktiske indtægter, som omfattes af indtægtsrammen, jf. nr. 4, og indtægts-

rammen for det pågældende år tillagt nye tillæg og IPO, som er indberettet

for det pågældende år, men ikke indregnet i indtægtsrammen. Et vandsel-

skab vil således kunne opkræve indtægter til dækning af øgede omkostnin-

ger, som berettiger til et nyt tillæg eller omfattet af reglerne om IPO, i det

samme år hvor omkostningerne afholdes, uden at få en negativ difference.

Herefter vil en differencesaldo kunne opgøres som de akkumulerede diffe-

rencer for de foregående år tillagt årets difference.

Det er hensigten at fastsætte, at vandselskabet årligt oplyses om det foregå-

endes års difference samt den opdaterede differencesaldo.

Det er hensigten, at differencesaldoen skal være uafhængig af de fireårige

reguleringsperioder, så vandselskaberne har den samme fleksibilitet i for-

hold til indtægtsrammen, uanset hvor i reguleringsperioden det befinder sig.

Det er dog hensigten, at der lægges nogle begrænsninger på differencesal-

doen for at sikre, at vandselskabet ikke over en længere årrække opkræver

flere indtægter end indtægtsrammerne tillader, og heller ikke udskyder at

opkræve en positiv difference langt ud i fremtiden. Har vandselskaberne en

positiv differencesaldo i enten mange på hinanden følgende år eller en po-

sitiv differencesaldo, der udgør en vis andel af indtægtsrammen, må det be-

tyde, at vandselskaberne ikke har brug for at opkræve hele deres indtægts-

ramme, og omkostningerne må tilsvarende være lavere end indtægtsram-

men.

For en positiv differencesaldo er det derfor ved den første udmøntning af

bemyndigelsen hensigten at fastsætte, at et vandselskab maksimalt må have

en positiv differencesaldo over en vis bagatelgrænse i tre på hinanden føl-

gende år, hvorefter hele den positive differencesaldo, der overskrider baga-

telgrænsen, bortfalder. Det er endvidere ved den første udmøntning hensig-

ten at fastsætte, at den del af den positive differencesaldo, der overskrider

en vis procentdel af årets indtægtsramme, f.eks. 25. pct., bortfalder.

Begge begrænsninger vil være med til at sikre stabile forbrugerpriser. Des-

uden vil systemet være enkelt at administrere, idet Vandsektortilsynet kun

skal gribe ind i de tilfælde, hvor en eller flere af ovenstående begrænsninger

ikke overholdes.

158

UDKAST

Indtægtsrammesystemet vil ikke have nogen effekt, hvis vandselskaberne

over en årrække kan have højere indtægter end deres indtægtsrammer tilla-

der. For en negativ differencesaldo er det derfor ved den første udmøntning

hensigten at fastsætte, at hvis et vandselskab i tre på hinanden følgende år

har en negativ differencesaldo over en vis bagatelgrænse, får vandselskabet

et fradrag i indtægtsrammen svarende til den negative differencesaldo, til-

lagt en forrentning. Differencesaldoen vil herefter blive sat til 0 kr. Det er

hensigten at fastsætte, at selskabet får mulighed for, at fradraget kan fordeles

ligeligt ud på en årrække, f.eks. 3 år. Det er er også hensigten at fastsætte,

at Vandsektortilsynet i sin afgørelse skal tage højde for det, hvis selskabet

sandsynliggør, at den negative differencesaldo vil være fjernet eller mind-

sket ved udgangen af det fjerde år, dvs. det år hvor det i kontrollen konsta-

teres, at der har været negativ differencesaldo i tre på hinanden følgende år.

I så fald vil Vandsektortilsynet således skulle tage højde for det forventede

resultat af det fjerde år, så der ikke gives fradrag eller kun et mindre fradrag.

Denne fremgangsmåde vil være enkel at administrere, idet Vandsektortilsy-

net kun skal gribe ind i de tilfælde, hvor begrænsningen ikke overholdes.

Det er hensigten at fastsætte, at hvis vandselskabet fortsat opkræver for me-

get, vil differencesaldoen hvert år blive konverteret til et fradrag i rammen,

således at vandselskabets først har mulighed for at bevare en negativ diffe-

rencesaldo, når det i mindst 1 år har haft en positiv differencesaldo, eller

differencesaldoen har været nul. Desuden vil Vandsektortilsynet have mu-

lighed for at benytte andre håndhævelsesmidler såsom offentliggørelse af

navne på vandselskaber, der ikke overholder deres indtægtsramme og derfor

har fået fradrag i rammen, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlo-

vens § 11 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne hertil, eller

information til selskabets ledelse. Der henvises i den forbindelse til den gæl-

dende bestemmelse i vandsektorlovens § 13, hvorefter opkrævning af beta-

ling i strid med den fastsatte indtægtsramme ikke er tilladt. Bestemmelsen

er strafbelagt, jf. vandsektorlovens § 30 stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 3. Der

henvises også til den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 30, stk.

4, om straf til medlemmer af vandselskabets ledelse, jf. lovforslagets § 1, nr.

50, og bemærkningerne hertil.

Det er desuden hensigten i medfør af den foreslåede bestemmelse i vand-

sektorlovens § 11 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, at fastsætte, at Vandsektor-

tilsynet vil skulle orientere kommunalbestyrelsen, når de har truffet afgø-

relse om fradrag i rammen som beskrevet, med den virkning, at kommunal-

bestyrelsen får pligt til at inddrage indtægtsrammen i takstkontrollen for det

159

UDKAST

følgende år, jf. nærmere bemærkningerne til den foreslåede § 11 c og lov-

forslagets § 2, nr. 7, og § 3, nr. 6 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 19

I den gældende vandsektorlovs § 9, stk. 1, er det fastsat, at Forsyningssekre-

tariatet gennemfører benchmarking, fastsætter indtægtsramme, jf. § 6, og

regnskabsmæssig kontrolramme, jf. § 6 a, og orienterer offentligheden om

benchmarkingens resultater efter reglerne i kapitel 2 og 3.

Det foreslås at nyaffatte vandsektorlovens

§ 9, stk. 1,således,

at Vandsek-

tortilsynet varetager de opgaver, som er henlagt til tilsynet i medfør af vand-

sektorloven, regler udstedt i medfør af vandsektorloven eller lovgivningen i

øvrigt.

Vandsektortilsynet vil med den foreslåede formulering skulle varetage de

opgaver og beføjelser, der til enhver tid er fastsat dels i eller i medfør af

vandsektorloven, dels i lovgivningen i øvrigt. Hvis Vandsektortilsynets op-

gaver ændres, vil det derfor ikke være nødvendigt at konsekvensændre § 9,

stk. 1.

Ændringen medfører ikke i sig selv nogen ændringer af de opgaver, som

Vandsektortilsynet skal varetage.

Til nr. 20

Efter den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 9, stk. 2, varetager

Forsyningssekretariatet indberetningsmyndighedens opgaver efter lov om

kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås at ophæve vandsektorlovens

§ 9, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås at fastsætte direkte i lov om

kommuners afståelse af vandselskaber, at Vandsektortilsynet varetager de

pågældende opgaver, jf. lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, og af den foreslåede

nyaffattelse af vandsektorlovens § 9, stk. 1, således at der heri også nævnes

Vandsektortilsynets opgaver efter anden lovgivning end vandsektorloven,

jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 21

Forsyningssekretariatet har efter gældende regler i vandsektorloven, navnlig

bemyndigelsesreglen i den gældende § 9, stk. 4, i vandsektorloven, der er

160

UDKAST

udmøntet ved § 4 i bekendtgørelse nr. 158 af 26. februar 2016 om Forsy-

ningssekretariatets virksomhed, til opgave at foretage analyser m.v. til un-

derstøttelse og opfyldelse af vandsektorlovens formål.

Vandsektorlovens formål fremgår af vandsektorlovens § 1. Ifølge § 1, stk.

1, 1. pkt., skal loven medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives

på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mu-

lige, stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvik-

ling og demonstration og eksport af vandteknologiløsninger. Ifølge § 1, stk.

1, 2. pkt., skal loven endvidere medvirke til at sikre og udvikle en vand- og

spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager

hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i vandsektorloven,

§ 9 a,

Vandsektortilsynets overvågning og analyseopgaver.

Det foreslås med § 9 a,

stk. 1,

at Vandsektortilsynet skal overvåge og ana-

lysere forhold inden for vandsektorlovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen svarer i store træk til, hvad der gælder for Forsyningstilsynet,

jf. § 4 i lov nr. 690 af 8. juni 2018 om Forsyningstilsynet. Dog er formålet

med Vandsektortilsynets analyse- og overvågningsopgaver defineret på en

anden måde, så det svarer til de formål, som Vandsektortilsynet varetager.

Bestemmelsen vil indebære, at Vandsektortilsynet vil få til opgave at følge

med i, om vandsektoren drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for

forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig

understøtter innovativ udvikling og demonstration og eksport af vandtekno-

logiløsninger, jf. vandsektorlovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at øget overvågning og

analyser af vandsektoren vil kunne bidrage til at tilvejebringe et forbedret

grundlag for en løbende vurdering og udvikling af reguleringen af sektoren.

Hertil kan analyser og overvågning bidrage til at klarlægge emner, så Vand-

sektortilsynet vil kunne fokusere sine tilsynsopgaver, hvor tilsynet får størst

mulig effekt.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at foretage alle de analyser

og overvågningsopgaver, som Vandsektortilsynet vurderer, er nødvendige

161

UDKAST

for at efterse, at sektoren udvikler sig i overensstemmelse med de målsæt-

ninger og inden for rammerne af de formål, som fremgår af vandsektorlo-

vens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Ved overvågning forstås indhentning af relevante data med henblik på of-

fentliggørelse af nøgletal, som belyser udviklingen i sektoren, og som kan

give Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, politikere, tilsynsmyndig-

hed, selskaber og forbrugere indsigt i, om sektoren udvikler sig i overens-

stemmelse med de politiske målsætninger.

Overvågningsopgaver vil bl.a. kunne indebære digital systematisering og

offentliggørelse af data om f.eks. forbrugerpriser, omkostninger til vareta-

gelse af f.eks. miljøkrav og øvrige samfundsmæssige hensyn, investerings-

niveau samt underskud og overskud. Derudover vil Vandsektortilsynet

kunne foretage analyser af overvågningsdata. Der henvises til bemærknin-

gerne til den foreslåede § 11 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, hvorefter

Vandsektortilsynet vil kunne offentliggøre data vedrørende vandselskaber

og disses forhold.

Ved analyser forstås dybdegående analyser, der bl.a. kan danne grundlag

for, at der indføres tiltag, der kan understøtte høj effektivitet, der er gennem-

sigtig for forbrugerne, lavest mulige, stabile forbrugerpriser på kort og lang

sigt, og samtidig understøtter innovativ udvikling og demonstration og ek-

sport af vandteknologiløsninger. Analyserne kan f.eks. vedrøre emner som

investeringsniveau, underskud, overskud, samt analyser af samfundsmæs-

sige hensyn i den økonomiske regulering. De kan også vedrøre emner som

f.eks. incitamenter, risici for sammenblanding af f.eks. to monopolvirksom-

heder eller en monopolvirksomhed og en konkurrenceudsat virksomhed

med fokus på selskabskonstruktioner, hvile i sig selv-princippet, lovlige om-

kostninger, markedsmæssighed og pengestrømme i forsyningskoncerner,

analyser af benchmarkingmodellen eller af opgørelse af produktivitetstal for

vandsektoren.

Det foreslås, at det skal være en forudsætning for Vandsektortilsynets

iværksættelse af konkrete analyser og overvågning, at de ligger inden for

formålet angivet i vandsektorlovens § 1, stk. 1, 1. pkt., dvs. at vand- og spil-

devandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for for-

brugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig un-

derstøtter innovativ udvikling og demonstration og eksport af vandteknolo-

giløsninger. Formålet med indskrænkningen er at afgrænse Vandsektortil-

162

UDKAST

synets opgave i forhold til andre myndigheders ansvarsområder, særligt Mil-

jøministeriets og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets. Det vil således

efter forslaget ikke være Vandsektortilsynets opgave at foretage analyser og

overvågning, hvis hovedemne er vand- og spildevandsforsyningens sund-

heds- og miljømæssige kvalitet, forsyningssikkerheden, klimaet og naturen,

da det henhører under Miljøministeriet, henholdsvis Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet. Det er imidlertid ikke hensigten med afgrænsningen, at

Vandsektortilsynet ikke skal kunne medtage formålene angivet i vandsek-

torlovens § 1, stk. 1, 2. pkt., i deres analyser og overvågning, hvis blot ho-

vedemnet ligger inden for formålet i § 1, stk. 1., 1. pkt. Det vil f.eks. være

relevant for Vandsektortilsynet at udarbejde analyser om den økonomiske

regulering med inddragelse af sundheds-, miljø- og forsyningssikkerheds-

mæssige forhold.

Det er forventningen, at de endelige resultater af analyserne som hovedregel

vil blive offentliggjort, primært på Vandsektortilsynets hjemmeside, lige-

som Forsyningssekretariatets hidtidige analyser.

Offentliggørelsen vil skulle ske i overensstemmelse med almindelige for-

valtningsretlige regler og principper om tavshedspligt. Herunder vil offent-

liggørelsen skulle ske under hensynstagen til f.eks. andre parters forret-

ningshemmeligheder.

Det er hensigten, at bekendtgørelse om Forsyningssekretariatets virksomhed

konsekvensrettes som følge af lovforslaget, herunder bestemmelserne om

analyse og overvågning.

Det foreslås med

stk. 2,

at Vandsektortilsynet løbende og inden for rimelig

tid orienterer klima-, energi- og forsyningsministeren om forhold efter det

foreslåede stk. 1, og forhold, som i øvrigt vurderes at have ministerens inte-

resse, eller som har væsentlig betydning for Vandsektortilsynets opgaveva-

retagelse.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen svarer til, hvad der er gældende for Forsyningstilsynet, jf. lov

om Forsyningstilsynet § 4, stk. 2.

Bestemmelsen vil indebære, at Vandsektortilsynet løbende og inden for ri-

melig tid vil skulle orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om

forhold, som er nødvendige for at efterse, at vandsektoren udvikler sig i

163

UDKAST

overensstemmelse med de målsætninger og inden for rammerne af de for-

mål, som Vandsektortilsynet skal varetage. Desuden vil Vandsektortilsynet

skulle orientere ministeren om forhold, som i øvrigt vurderes at have mini-

sterens interesse. Det kan f.eks. dreje sig om forhold, som medierne interes-

serer sig for, eller forhold som er omtvistede, f.eks. fordi Vandsektortilsynet

ændrer praksis vedrørende væsentlige forhold eller træffer en principiel af-

gørelse, eller forhold, der strider mod formålet med vandsektorloven. Vand-

sektortilsynet vil desuden skulle orientere ministeren om forhold, som har

væsentlig betydning for Vandsektortilsynets varetagelse af sine opgaver.

Det fremgår af 2018-aftalen, at Vandsektortilsynet skal bidrage til udviklin-

gen af reguleringen af vandsektoren. Det vil bl.a. kunne medvirke til at sikre,

at reguleringen kan tilpasses, hvis den ikke har den ønskede effekt. Forsy-

ningssekretariatet foretager i dag analyser m.v. til understøttelse og opfyl-

delse af vandsektorlovens formål, jf. § 4 i bekendtgørelse om Forsyningsse-

kretariatets virksomhed. Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens §

9 a, stk. 2, indebærer således, at Vandsektortilsynet f.eks. vil skulle redegøre

for forhold vedrørende reguleringen, som efter tilsynets opfattelse strider

imod hensigten med lovgivningen, hvis de bliver opmærksomme på sådanne

forhold under varetagelsen af deres virksomhed, herunder analyse- og over-

vågningsopgaver.

Vandsektortilsynet vil således aktivt skulle bidrage til udviklingen af regu-

leringen, f.eks. ved at orientere ministeren, hvis tilsynet oplever, at regule-

ringen ikke fungerer efter hensigten og i overensstemmelse med formålet

med reguleringen.

Det kunne bl.a. være tilfældet, hvis Vandsektortilsynets analyse- eller over-

vågningsopgave viser, at reguleringen fører til uhensigtsmæssige økonomi-

ske konsekvenser for forbrugerne. Det kan derudover være tilfældet, hvis

Vandsektortilsynet bruger ressourcer på at administrere regler, hvor ressour-

ceforbruget efter Vandsektortilsynets vurdering ikke står i rimeligt forhold

til effekten af reglerne, eller efter Vandsektortilsynets vurdering kunne være

anvendt med bedre effekt på anden måde.

Dette vil kunne bidrage til at sikre en velfungerende regulering og et velfun-

gerende tilsyn med vandsektoren.

Bestemmelsen skal sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren inden

for rimelig tid orienteres om de ovenfor nævnte forhold med henblik på, at

ministeren til enhver tid har de bedst mulige forudsætninger for at vurdere

164

UDKAST

forholdene i vandsektoren, herunder eventuelt at søge den pågældende del

af reguleringen ændret. Dette vil medvirke til, at ministeren, med eventuel

inddragelse af Folketinget, vil kunne tage stilling til utilsigtede forhold i re-

guleringen af vandsektoren.

Bestemmelsen vil ikke ændre på, at Vandsektortilsynet er uafhængigt af in-

struktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, jf. den gældende

vandsektorlov § 9, stk. 3, der bliver § 9, stk. 2.

Det foreslås med

stk. 3,

at Vandsektortilsynet fastlægger prioriteringen og

omfanget af opgaverne efter de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens

§ 9 a, stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen svarer til, hvad der er gældende for Forsyningstilsynet, jf. lov

om Forsyningstilsynet § 4, stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at Vandsektortilsynet selv fastsætter prio-

riteringen og omfanget af opgaverne med overvågning og analyser. Dette

betyder, at det er Vandsektortilsynet, som selv afgør, hvordan arbejdet med

overvågning og analyser udføres, herunder beslutter hvilke forhold Vand-

sektortilsynet overvåger og analyserer inden for vandsektorlovens § 1, stk.

1, 1. pkt. I Vandsektortilsynets tilrettelæggelse af opgaver vil Vandsektor-

tilsynet skulle tage hensyn til, at opgavevaretagelsen i forbindelse med ana-

lyse- og overvågningsopgaverne ikke medfører, at der ikke er ressourcer til

Vandsektortilsynets varetagelse af deres lovbundne opgaver, f.eks. fastsæt-

telse af indtægtsrammer m.v.

Bestemmelsen i stk. 3 har således til formål at sikre, at analyserne ikke risi-

kerer at foregribe eller på anden måde påvirke Vandsektortilsynets behand-

ling af enkelte sager og afgørelser.

Det foreslås med vandsektorlovens § 9 a,

stk. 4,

at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan anmode Vandsektortilsynet om oplysninger og analy-

ser om de forhold, der er nævnt i det foreslåede § 9 a, stk. 1, herunder om

forslag til brug for udvikling af reguleringen, medmindre det er uforeneligt

med det foreslåede § 9, stk. 2, eller Vandsektortilsynets prioritering efter det

foreslåede § 9 a, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

165

UDKAST

Bestemmelsen svarer til, hvad der er gældende for Forsyningstilsynet, jf. lov

om Forsyningstilsynet § 4, stk. 3.

Bestemmelsen er en udvidelse i forhold til forvaltningslovens § 31, idet mi-

nisteren kan anmode Vandsektortilsynet om at tilvejebringe oplysninger og

udarbejde analyser om forhold, der er nævnt i det foreslåede § 9 a, stk. 1.

Herudover kan ministeren også anmode om forslag til brug for udvikling af

reguleringen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer også, at ministeren vil kunne

anmode om forslag til ny regulering på specifikke områder. En sådan be-

stemmelse om, at ministeren kan bestille analyser og oplysninger, findes

ikke i den gældende lovgivning.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4, forudsættes det, at klima-, energi-

og forsyningsministeren i sin anmodning vil skulle beskrive og afgrænse de

nærmere forhold, der ønskes oplysninger om eller forslag til. Ministeren vil

således, eventuelt i samarbejde med Vandsektortilsynet, skulle formulere

præcise rammer for anmodningen, herunder vedrørende typen af de oplys-

ninger m.v., som ønskes.

Det er ikke et krav i den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at oplysningerne

afgives skriftligt. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil også kunne

indkalde Vandsektortilsynet til regelmæssige møder, hvor Vandsektortilsy-

nets orientering til ministeren er på dagsordenen. Ydermere vil ministeren

kunne indkalde Vandsektortilsynet til møder, hvis ministeren bliver op-

mærksom på et forhold inden for Vandsektortilsynets faglige område, som

ministeren er særligt interesseret i, og som ministeren ønsker Vandsektortil-

synets syn på, eller oplysninger om forhold, som Vandsektortilsynet må an-

tages at kunne tilvejebringe, ligge inde med eller kunne fremlægge i en sam-

let kontekst.

Det er en betingelse for, at Vandsektortilsynet kan imødekomme klima-,

energi- og forsyningsministerens eventuelle anmodninger, at anmodnin-

gerne ikke er uforenelige med vandsektorlovens § 9, stk. 2, eller Vandsek-

tortilsynets prioriteringer efter den foreslåede § 9 a, stk. 3. Vandsektortilsy-

net vil kunne afvise en anmodning, hvor anmodningen vil kræve så omfat-

tende ressourcer for Vandsektortilsynet, at en imødekommelse vil medføre,

at det går ud over de opgaver, som Vandsektortilsynet skal udføre efter

vandsektorloven, og regler udstedt i medfør heraf.

166

UDKAST

Det er Vandsektortilsynet, der selvstændigt vil skulle vurdere, om en kon-

kret anmodning vil kunne imødekommes inden for den givne økonomiske

ramme, tilsynets faglige område, og uden at kompromittere Vandsektortil-

synets uafhængighed i forhold til Vandsektortilsynets behandling og afgø-

relse af de enkelte sager, jf. den gældende vandsektorlov § 9, stk. 3, der med

lovforslaget bliver § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Finder Vandsektortilsynet, at dette ikke er tilfældet, vil Vandsektortilsynet

have pligt til at afvise anmodningen. Dette er ikke til hinder for, at Vand-

sektortilsynet vil kunne samarbejde med ministeren om gennemførelse af en

opgave. Vandsektortilsynet vil f.eks. også kunne medvirke til at tilpasse for-

muleringen af ministerens anmodning, så den vil kunne imødekommes.

Medmindre andet end ovenstående gør sig gældende, forventes det almin-

deligvis, at Vandsektortilsynet vil imødekomme en anmodning fra ministe-

ren.

Til nr. 22

Det fremgår af vandsektorlovens § 10, stk. 1, at vandselskaberne betaler år-

ligt en afgift til dækning af udgifter forbundet med Forsyningssekretariatets

drift og opgavevaretagelse betaler. Det samlede afgiftsbeløb fastsættes årligt

på finansloven med mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven og

opdeles ved opkrævning hos vandselskaberne i en grundafgift og en diffe-

rentieret afgift, jf. stk. 2-5.

Det fremgår af vandsektorlovens § 10, stk. 2, at vandselskaber, jf. § 2, stk.

1, med en årligt debiteret vandmængde over 800.000 m

og vandselskaber,

som frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, stk. 3,

opkræves grundafgift og differentieret afgift, jf. stk. 4 og 5.

Det fremgår af § 10, stk. 3, at vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt

debiteret vandmængde på højst 800.000 m

opkræves differentieret afgift,

jf. stk. 5.

Grundafgiften udgør ifølge vandsektorlovens § 10, stk. 4, samlet 30 pct. af

afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves ligeligt mellem vandselskaber, som er

omfattet af stk. 2.

Den differentierede afgift udgør ifølge vandsektorlovens § 10, stk. 5, samlet

70 pct. af afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves hos de vandselskaber, som

167

UDKAST

er omfattet af stk. 2 og 3, afhængigt af størrelsen på vandselskabernes årligt

debiterede vandmængder i det seneste hele kalenderår.

Det foreslås, at

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

ændres således at

»opdeles ved opkræv-

ning hos vandselskaberne i en grundafgift og en differentieret afgift, jf. stk.

2-5«

ændres til:

»opkræves hos vandselskaberne afhængigt af størrelsen på

vandselskabernes årligt debiterede vandmængder i det seneste hele kalen-

derår«.

Forslaget skyldes, at alle de vandselskaber, som omfattes af den økonomiske

regulering i vandsektorloven efter lovforslaget fremover vil være omfattet

af de samme regler, herunder krav om totaløkonomisk benchmarking, så der

ikke sondres mellem store og mindre vandselskaber. Afgiften bør derfor

også beregnes efter de samme principper for alle de omfattede vandselska-

ber. Der henvises til afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger om den fo-

reslåede ensretning af reguleringen for store og mindre vandselskaber.

Den foreslåede ændring betyder sammen med ændringerne foreslået under

§ 1, nr. 23-25, at afgiften for alle de omfattede vandselskaber, fremover vil

blive beregnet ud fra den årligt debiterede vandmængde. Dette vil omfatte

de vandselskaber, som enten er omfattet af den økonomiske regulering i

vandsektorlovens kapitel 3, eller som frivilligt deltager i den totaløkonomi-

ske benchmarking. Herved fordeles afgiften mere ligeligt på forbrugerne,

herunder virksomheder, der forbruger vand, end hvis afgiften for alle sel-

skaber skulle indeholde en grundafgift.

Til nr. 23

Det fremgår af vandsektorlovens § 10, stk. 1, 3. pkt., at for 2017 udgør det

samlede afgiftsbeløb, som vandselskaberne opkræves, 12,3 mio. kr. med

mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven.

Det foreslås, at

§ 10, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves, da bestemmelsen udelukkende

vedrører afgiften for 2017, og dermed ikke længere har betydning.

Til nr. 24

Det fremgår af vandsektorlovens § 10, stk. 2, at vandselskaber, jf. § 2, stk.

1, med en årligt debiteret vandmængde over 800.000 m

og vandselskaber,

som frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, stk. 3,

opkræves grundafgift og differentieret afgift, jf. stk. 4 og 5.

168

UDKAST

Det foreslås i

§ 10, stk. 2,

at ændre

», jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret

vandmængde over 800.000 m

« til: »omfattet af § 2, stk. 1, som ikke er

undtaget efter § 3 eller § 3 a,«,

og at ændre

»grundafgift og differentieret

afgift, jf. stk. 4 og 5«

til:

»afgift, jf. stk. 1.«.

Efter forslaget vil stk. 2 afgrænse, hvilke vandselskaber der skal betale afgift

efter stk. 1. Dette vil omfatte de vandselskaber, som er

omfattet af vandsek-

torlovens § 2, stk. 1, som ikke er undtaget efter lovens § 3 eller § 3 a. Det

vil desuden som hidtil omfatte

vandselskaber, som frivilligt deltager i den

totaløkonomiske benchmarking, jf. vandsektorlovens § 4, stk. 3.

Forslaget skyldes, at alle de vandselskaber, som omfattes af den økonomiske

regulering i vandsektorloven efter lovforslaget fremover vil være omfattet

af de samme regler, herunder krav om totaløkonomisk benchmarking, så der

ikke sondres mellem store og mindre vandselskaber. Afgiften bør derfor

også beregnes efter de samme principper for alle de omfattede vandselska-

ber. Der henvises til afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger om den fo-

reslåede ensretning af reguleringen for store og mindre vandselskaber, og til

lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 25

Det fremgår af § 10, stk. 3, at vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt

debiteret vandmængde på højst 800.000 m

opkræves differentieret afgift,

jf. stk. 5.

Grundafgiften udgør ifølge vandsektorlovens § 10, stk. 4, samlet 30 pct. af

afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves ligeligt mellem vandselskaber, som er

omfattet af stk. 2.

Den differentierede afgift udgør ifølge vandsektorlovens § 10, stk. 5, samlet

70 pct. af afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves hos de vandselskaber, som

er omfattet af stk. 2 og 3, afhængigt af størrelsen på vandselskabernes årligt

debiterede vandmængder i det seneste hele kalenderår.

Det foreslås, at

§ 10, stk. 3-5,

ophæves.

Efter den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, 2. pkt., fremgår beregningsmå-

den for afgiften af § 10, stk. 1, 2. pkt., og denne vil være ens for alle de

omfattede vandselskaber. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og be-

mærkningerne hertil.

169

UDKAST

Reglerne om beregning af afgift for de mindre vandselskaber og om bereg-

ning af henholdsvis grundafgift og differentieret afgift i de nugældende be-

stemmelser i § 10, stk. 3-5, bliver derfor overflødige, og foreslås ophævet.

Til nr. 26

Det foreslås at i

§ 10, stk. 6,

der bliver stk. 3, og

stk. 7,

der bliver stk. 4,

udgår

»og 3«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophæ-

velse af vandsektorlovens § 10, stk. 3-5, jf. lovforslagets § 1 nr. 25.

Til nr. 27

Det foreslås, at i

§ 10, stk. 7,

der bliver stk. 4, ændres

»stk. 6«

til:

»stk. 3«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophæ-

velse af vandsektorlovens § 10, stk. 3-5, jf. lovforslagets § 1 nr. 25.

Til nr. 28

Det foreslås, at i

§ 10, stk. 8,

der bliver stk. 5, ændres

»stk. 6 og 7«

til:

»stk.

3 og 4«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophæ-

velse af vandsektorlovens § 10, stk. 3-5, jf. lovforslagets § 1 nr. 25.

Til nr. 29

Den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 11 omhandler Forsynings-

sekretariatets årlige beretning til klima-, energi- og forsyningsministeren,

gørelse af afgørelser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. § 6, og regn-

skabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a.

Det foreslås at indsætte to nye stykker før det gældende stk. 1 i § 11.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 11, stk. 1,

vil Vandsektortilsynet årligt

skulle udarbejde en arbejdsplan for Vandsektortilsynets planlagte og for-

ventede aktiviteter i forhold til Vandsektortilsynets opgaver, herunder til-

synsindsatsen, udviklingsmæssige opgaver og planlagte analyser.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

170

UDKAST

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for Forsyningstilsynet efter be-

kendtgørelse nr. 270 af 19. marts 2020 om Forsyningstilsynets arbejdsplan.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Vandsektortilsynet årligt

vil skulle udarbejde en arbejdsplan, der redegør for planlagte og forventede

aktiviteter i forhold til Vandsektortilsynets opgaver. Arbejdsplanen vil ek-

sempelvis kunne indeholde oplysninger om Vandsektortilsynets forventede

væsentlige analyser og fokuspunkter for de kommende år. Arbejdsplanen

vil skulle beskrive de aktiviteter, som Vandsektortilsynet forventer at foku-

sere på. Aktiviteterne vil kunne omfatte reguleringsmæssige opgaver, her-

under tilsynsindsatser, udviklingsmæssige opgaver og planlagte analyser.

Arbejdsplanens indhold vil overordnet svare til Forsyningstilsynets pligter

og praksis i dag.

Formålet med arbejdsplanen er at skabe yderligere gennemsigtighed og

åbenhed om tilsynets opgavevaretagelse igennem en udarbejdelse af en ar-

bejdsplan for forventede fokusområder, samt skabe yderligere åbenhed om

tilsynets opgavevaretagelse både for regeringen og Folketinget, og for bran-

chen, forbrugerorganisationer og øvrige interessenter. Vandsektortilsynet

vil derfor skulle offentliggøre arbejdsplanen på sin hjemmeside, jf. det fo-

reslåede

stk. 2.

Til nr. 30

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 11, stk. 2, skal For-

syningssekretariatet oprette et offentligt register over resultaterne af bench-

markingen efter § 4, stk. 1.

Det følger af § 11, stk. 3, at Forsyningssekretariatet skal offentliggøre afgø-

relser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kon-

trolrammer, jf. § 6 a.

Det foreslås, at

§ 11, stk. 2,

der bliver stk. 4 og 5, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 32. Herefter

foreslås det at indsætte bestemmelser i § 11 a, stk. 1 og 2, om offentliggø-

relse af resultater af benchmarking, afgørelser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr.

32. Forslaget om ændret placering af bestemmelser om offentliggørelse har

til formål at tilføre bedre sammenhæng mellem bestemmelserne, der indsæt-

tes§ 1, nr. 32.

Til nr. 31

171

UDKAST

Det følger af den nugældende vandsektorlovs § 11, stk. 2, at Forsyningsse-

kretariatet skal oprette et offentligt tilgængeligt register over resultaterne af

benchmarkingen efter § 4, stk. 1. Ifølge den nugældende § 11, stk. 3, skal

Forsyningssekretariatet offentliggøre afgørelser om fastsættelse af de øko-

nomiske rammer.

Det følger af bemyndigelsen i vandsektorlovens § 11, stk. 4, at klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om registerets indhold og

udformning samt offentliggørelse i henhold til stk. 2 og 3.

Det foreslås, at vandsektorlovens

§ 11, stk. 4,

affattes således, at klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om rammerne for arbejdsplanen, jf. stk. 1, herunder om planens indhold og

om frister for offentliggørelse.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Den relaterer sig til det foreslåede nye

stk. 1 i § 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den foreslåede be-

myndigelse kunne fastsætte regler om udarbejdelsen af arbejdsplanen, her-

under rammerne for planen og indholdet af planen. Det forventes foreløbig,

at ministeren vil fastsætte regler om, at arbejdsplanen skal redegøre for

Vandsektortilsynets planlagte aktiviteter for det følgende år samt redegøre

for Vandsektortilsynets forventede aktiviteter de to efterfølgende år. Vand-

sektortilsynet vil ved redegørelsen nærmere kunne beskrive aktiviteternes

forventede effekt på områder, der er omfattet af Vandsektortilsynets aktivi-

teter. Det forventes, at ministeren vil fastsætte nærmere regler om f.eks.,

hvilke typer af oplysninger der skal fremgå af planen.

Det forventes også, at ministeren vil fastsætte regler om, at arbejdsplanen

nærmere skal beskrive de aktiviteter, som Vandsektortilsynet forventer at

fokusere på, herunder aktiviteter, som ligger ud over de årligt gentagne op-

gaver, som Vandsektortilsynet varetager.

Endelig forventes det også, at ministeren vil fastsætte regler om, at Vand-

sektortilsynet årligt offentliggør arbejdsplanen på Vandsektortilsynets

hjemmeside.

Det er forventningen, at Vandsektortilsynet løbende vil inddrage branchen

og andre relevante parter ved planlægningen af forventede aktiviteter, f.eks.

172

UDKAST

i forbindelse med dialogmøder mellem interessenterne og Vandsektortilsy-

net og vejledningsmøder, som afholdes. Branchen og andre relevante parter

vil f.eks. kunne komme med forslag til Vandsektortilsynets videre aktivite-

ter, f.eks. om relevante analyser eller relevante tilsynsområder. Vandsektor-

tilsynet vil desuden kunne inddrage branchen og andre relevante parter

forud for Vandsektortilsynets færdiggørelse af arbejdsplanen. Eventuelle

bemærkninger vil kunne indgå som en del af grundlaget for Vandsektortil-

synets arbejde med arbejdsplanen, men Vandsektortilsynet vil ikke være

forpligtet til at indarbejde bemærkninger eller imødekomme forslag.

Den eksisterende bemyndigelse i § 11, stk. 4, om at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om registerets indhold og udform-

ning samt offentliggørelse i henhold til stk. 2 og 3, foreslås at udgå som

konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 11, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 30. En bemyndigelse vedrørende offentliggørelse foreslås indsat

som en del af § 11 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Til nr. 32

Det foreslås at indsætte to nye bestemmelser i vandsektorlovens §§ 11 a og

11 b.

Ifølge den gældende § 11, stk. 2, i vandsektorloven skal Forsyningssekreta-

riatet oprette et offentligt tilgængeligt register over resultaterne af bench-

markingen efter § 4, stk. 1.

Det foreslås i § 11 a,

stk. 1,

at Vandsektortilsynet offentliggør resultaterne

af benchmarkingen efter § 4, stk. 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter

den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, foreslås ophævet. Den foreslåede

ændring er en videreførelse med ændringer af § 11, stk. 2, og er begrundet i

en tilføjelse af en bedre sammenhæng mellem de bestemmelser, der foreslås

indsat i vandsektorlovens § 11 a.

Bestemmelsen i det foreslåede § 11 a, stk. 1, har til

formål at sikre, at resul-

taterne af den totaløkonomiske benchmarking efter § 4, stk. 1, er tilgænge-

lige for offentligheden. Det vil ske ved, at oplysninger om vandselskabernes

effektivitet, som måles i den totaløkonomiske benchmarking, fortsat vil

blive offentliggjort af Vandsektortilsynet. Det foreslås dog, at formulerin-

gen i den gældende § 11, stk. 2, om oprettelse af et offentligt tilgængeligt

173

UDKAST

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den foreslåede be-

myndigelse i § 11 a, stk. 5, § 1, nr. 32kunne fastsætte regler om offentliggø-

relsen. Ministeren vil således f.eks. kunne regulere detaljeringsniveauet for

de offentliggjorte oplysninger, eksempelvis om der blot offentliggøres

vandselskabets samlede resultat, og formen for offentliggørelsen, jf. be-

mærkningerne til det foreslåede stk. 5.

Ifølge den gældende § 11, stk. 3, i vandsektorloven skal Forsyningssekreta-

riatet offentliggøre afgørelser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. § 6, og

regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a.

Det foreslås i § 11 a,

stk. 2,

at Vandsektortilsynet offentliggør afgørelser om

fastsættelse af indtægtsrammer, jf. § 6.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter

den gældende § 11, stk. 3, foreslås ophævet.

Den foreslåede ændring er en videreførelse af § 11, stk. 3, med den ændring,

at afgørelser om regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a udgår, da § 6 a

forslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Flytningen af bestemmelsen er

begrundet i en tilføjelse af en bedre sammenhæng mellem bestemmelserne,

der indsættes i lovforslagets § 1, nr. 32.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at offentligheden fortsat

har adgang til Vandsektortilsynets afgørelser om de enkelte vandselskabers

indtægtsrammer.

Det foreslås i § 11 a,

stk. 3,

at Vandsektortilsynet kan offentliggøre andre

afgørelser m.v., der ikke er omfattet af det foreslåede stk. 2.

Bestemmelsen er ny.

Formålet med bestemmelsen er at give hjemmel til, at Vandsektortilsynet

kan offentliggøre andre typer af afgørelser m.v. end indtægtsrammeafgørel-

ser, hvis afgørelserne vurderes at have interesse for andre. Det kan f.eks.

være relevant at offentliggøre afgørelser eller tilsynssager om markedsmæs-

sighed og tilknyttet virksomhed. Offentliggørelse kan ske, når Vandsektor-

tilsynet skønner, at der er behov for en orientering til vandselskabernes for-

brugere eller offentligheden mere bredt. Offentliggørelse af afgørelser m.v.

kan ske ved såvel overtrædelse af bestemmelserne i vandsektorloven, men

174

UDKAST

også ved afgørelser, der fastslår, at der ikke er sket en overtrædelse. Dette

er for at sikre fuld gennemsigtighed, dog under hensynstagen til f.eks. andre

parters forretningshemmeligheder. Beslutning om offentliggørelse vurderes

ikke at være en forvaltningsretlig afgørelse, jf. afsnit 3.2.5.3 i de almindelige

bemærkninger.

Det foreslås i § 11 a,

stk. 4, 1. pkt.,

at Vandsektortilsynet kan offentliggøre

oplysninger og data vedrørende vandselskaber og disses forhold.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Formålet med bestemmelsen er at give hjemmel til, at Vandsektortilsynet

kan offentliggøre data vedrørende vandselskaber og disses forhold. Det kan

f.eks. være relevant for Vandsektortilsynet at offentliggøre data i forbin-

delse med overvågningsopgaver efter foreslåede § 9 a, stk. 1, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 21. Overvågningsopgaver vil bl.a. kunne indebære digital sy-

stematisering og offentliggørelse af data om f.eks. forbrugerpriser, omkost-

ninger til varetagelse af f.eks. miljøkrav og øvrige samfundsmæssige hen-

syn, investeringsniveau samt underskud og overskud.

Offentliggørelsen vil skulle ske i overensstemmelse med almindelige for-

valtningsretlige regler og principper om tavshedspligt. Herunder vil offent-

liggørelsen skulle ske under hensynstagen til f.eks. andre parters forret-

ningshemmeligheder.

Det foreslås i § 11 a, stk. 4,

2. pkt.,

at Vandsektortilsynet kan offentliggøre

navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler eller afgørelser

udstedt i medfør af loven, med oplysning om, hvad overtrædelsen består i.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen vil være et håndhævelsesmiddel over for vandselskaber, der

f.eks. gentagne gange overskrider bl.a. de økonomiske rammer. Forslaget

vil medføre en adgang til at offentliggøre navne på vandselskaber, når Vand-

sektortilsynet skønner, at der er behov for en orientering af vandselskaber-

nes forbrugere eller offentligheden mere bredt.

Vandsektortilsynet vil efter bestemmelsen f.eks. kunne offentliggøre en liste

med navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler eller afgø-

relser udstedt i medfør af loven, herunder i forbindelse med kontrollen med

175

UDKAST

vandselskabernes overholdelse af deres indtægtsrammer. Det vil for de en-

kelte selskaber kunne fremgå, hvad overtrædelsen består i.

Det forventes, at Vandsektortilsynet vil orientere vandselskabets øverste le-

delse, f.eks. bestyrelse om forholdet. Det er hensigten i medfør af den fore-

slåede § 22 at fastsætte regler om, at vandselskaber vil være forpligtet til at

oplyse e-mailadresser på medlemmer af bestyrelsen og ajourføre disse lø-

bende, så Vandsektortilsynet kan komme i kontakt med medlemmerne. Der

henvises i øvrigt til den foreslåede § 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, og be-

mærkningerne dertil.

Det forventes i forhold til overholdelse af indtægtsrammerne, at Vandsek-

tortilsynet, på deres hjemmeside, årligt vil offentliggøre en liste over alle

vandselskaber. Listen vil markere både de vandselskaber, der har overholdt

indtægtsrammen, men også de vandselskaber, der har overtrådt indtægts-

rammen, dvs. vandselskaber der har haft en negativ differencesaldo længere

end tilladt. Offentliggørelsen forventes at ske umiddelbart efter, at årets øko-

nomiske rammer er offentliggjort.

Andre eksempler, hvor det, for at informere forbrugerne eller offentligheden

mere bredt, kan være relevant at oplyse om vandselskabets navn, er ved ved-

varende, grove eller gentagne overtrædelser af regler om markedsmæssig-

hed, regler om tilknyttet virksomhed eller omkostningsbekendtgørelsen.

Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, som det i al-

mindelighed vil være ulovligt for Vandsektortilsynet at offentliggøre. Så-

fremt offentliggørelsen vil medføre dette, skal oplysninger fjernes inden of-

fentliggørelsen.

Det følger af den eksisterende bemyndigelse i vandsektorlovens § 11, stk.

4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhold

og udformning af registeret over resultaterne af benchmarkingen efter § 4,

stk. 1, samt offentliggørelse i henhold til § 11, stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 11 a,

stk. 5,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om offentliggørelse i henhold til stk. 1-4, herunder om, at

Vandsektortilsynet skal offentliggøre andre af Vandsektortilsynets afgørel-

ser m.v. end dem, der er nævnt i stk. 2, eller skal offentliggøre bestemte

oplysninger og data.

176

UDKAST

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 31, hvorefter

vandsektorlovens § 11, stk. 4, foreslås nyaffattet med et andet indhold, og

den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4, dermed ophæves. Den foreslåede

bestemmelse i vandsektorlovens § 11 a, stk. 5, er en videreførelse og udvi-

delse af den gældende § 11, stk. 4.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at Vandsektortilsynets

offentliggørelse skal ske på Vandsektortilsynets hjemmeside.

Bemyndigelsen giver også ministeren mulighed for at fastsætte regler om,

at Vandsektortilsynet skal offentliggøre andre af Vandsektortilsynets afgø-

relser m.v. end dem, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, eller skal offentlig-

gøre bestemte oplysninger og data. Det forventes ikke, at denne del af be-

myndigelsen vil blive udnyttet på ved den første udmøntning.

Det foreslås i vandsektorlovens

§ 11 b,

at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet skal orientere kom-

munalbestyrelsen i den eller de relevante kommuner om visse af Vandsek-

tortilsynets afgørelser m.v. og i den forbindelse give visse bestemte oplys-

ninger.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen har til formål, at der kan fastsættes regler om, at Vandsektor-

tilsynet skal orientere kommunalbestyrelsen i den eller de relevante kom-

muner i tilfælde, hvor Vandsektortilsynet har truffet afgørelser eller i øvrigt

er blevet opmærksom på forhold, som er relevante for kommunerne at have

kendskab til, herunder tilfælde, hvor Vandsektortilsynet har konstateret, at

et vandselskab har overtrådt gældende regler. Oplysningerne skal have re-

levans for kommunernes opgaver, herunder særligt kommunernes godken-

delse af takster i henhold til vandforsyningsloven og spildevandsbetalings-

loven.

Det er hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren med hjemmel i

bestemmelsen fastsætter regler om, at Vandsektortilsynet skal orientere

kommunalbestyrelsen, hvis Vandsektortilsynet har truffet afgørelse om fra-

drag i rammen, fordi et vandselskab har overskredet sin indtægtsramme i

længere tid end tilladt, jf. nærmere bemærkningerne til den foreslåede § 8,

nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 18. Det er hensigten, at der i medfør af vand-

forsyningslovens og spildevandsbetalingsloven fastsættes regler om, at

meddelelsen vil have den virkning, at kommunalbestyrelsen får pligt til at

177

UDKAST

inddrage indtægtsrammen i takstkontrollen for det følgende kalenderår.

Konkret vil det have den betydning, at kommunalbestyrelsen ikke kan god-

kende taksterne, medmindre selskabet har redegjort for, at det med de fast-

satte takster må forventes at overholde indtægtsrammen for det følgende år,

når der tages højde for forventede nye tillæg og forventede ændringer af

IPO, jf. nærmere bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser § 54, stk.

2, i vandforsyningsloven og 3 a, stk. 2, i spildevandsbetalingsloven, jf. lov-

forslagets § 2, nr. 7, og § 3, nr. 6. Det forventes, at det fastsættes, at Vand-

sektortilsynet i meddelelsen vil skulle angive størrelsen af den fastsatte ind-

tægtsramme for det følgende år og vedlægge deres afgørelse om indtægts-

rammen.

Det er ligeledes hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet skal orientere

kommunalbestyrelsen, hvis Vandsektortilsynet konstaterer, at et vandsel-

skab har afholdt omkostninger, der ikke må takstfinansieres, eller der er

grund til at tro, at vandselskabet planlægger at afholde sådanne omkostnin-

ger.

Det forventes således, at Vandsektortilsynet bl.a. vil skulle meddele den el-

ler de kommuner, som godkender vandselskabets takster, jf. den foreslåede

bestemmelse i vandforsyningslovens § 54, stk. 1, og spildevandsbetalings-

lovens § 3 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 7 og § 3, nr. 6, når Vandsektortilsynet

har truffet afgørelse om, at et vandselskab har indgået en aftale, som ikke er

på markedsvilkår, og at Vandsektortilsynet har fastsat markedsprisen, hvis

Vandsektortilsynet har konstateret, at vandselskabet har overtrådt omkost-

ningsbekendtgørelsen eller at vandselskabet har deltaget i tilknyttet virk-

somhed i strid med reglerne herom. Det forventes ligeledes, at Vandsektor-

tilsynet vil skulle orientere denne eller disse kommuner, hvis Vandsektortil-

synet har konstateret, at et vandselskab har afholdt omkostninger, som ikke

må takstfinansieres i henhold til vandforsyningslovens § 52 a eller spilde-

vandsbetalingslovens § 1. Dette med henblik på, at den relevante kommune

eller de relevante kommuner som betingelse for godkendelse af takster skal

påse, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven

og spildevandsbetalingsloven i forhold til de konkrete omkostninger, jf.

nærmere lovforslagets § 2, nr. 7 og § 3, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Der vil i medfør af bestemmelsen også kunne blive fastsat regler om, at der

skal ske orientering af kommunerne i andre relevante tilfælde.

178

UDKAST

Bestemmelsen giver desuden mulighed for at fastsætte regler om, hvilke op-

lysninger Vandsektortilsynet skal give kommunerne i forbindelse med ori-

enteringen. Der vil være tale om oplysninger, som kommunerne har brug

for, for at kunne vurdere, hvordan de skal agere i forhold til deres godken-

delse af vandselskabernes takster.

Det er desuden bl.a. hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet skal oplyse

det, hvis en afgørelse, som Vandsektortilsynet har truffet, bliver påklaget,

og hvis klage tillægges opsættende virkning, og oplyse om resultatet af kla-

gesagen.

Til nr. 33

Det fremgår af den gældende § 13 i vandsektorloven, at opkrævning af be-

taling i strid med den fastsatte indtægtsramme, jf. § 6, eller den regnskabs-

mæssige kontrolramme, jf. § 6 a, ikke er tilladt.

Det foreslås, at ordene », eller den regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6

a,« udgår af vandsektorlovens § 13.

Det foreslåede er en konsekvens af, at vandsektorlovens § 6 a foreslås op-

hævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorved reglerne om regnskabsmæssige

kontrolrammer foreslås at udgår af den økonomiske regulering. Henvisnin-

gen i vandsektorlovens § 13 til regnskabsmæssige kontrolrammer, skal der-

for også udgå.

Alle vandselskaber, som omfattes af vandsektorlovens kapitel 3, vil således

efter lovforslaget fremover blive omfattet af indtægtsrammer efter § 6, og

alle disse vandselskaber vil med den foreslåede ændring af vandsektorlo-

vens § 13 være omfattet af forbuddet mod at opkræve betaling i strid med

den fastsatte indtægtsramme.

Forslaget ændrer ikke i øvrigt på bestemmelsen i vandsektorlovens § 13. De

foreslåede ændringer af reglerne om indtægtsrammer og kontrollen hermed

vil imidlertid medføre en ændring af, i hvilke konkrete situationer et vand-

selskab anses for at have opkrævet betaling i strid med den fastsatte ind-

tægtsramme. § 13 vil således efter lovforslaget indebære, at et

vandselskab

ikke må opkræve betaling, der medfører, at selskabets indtægter overskrider

dets indtægtsrammer ud over den fleksibilitet, der ligger i det kontrolsystem,

der fastsættes efter bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i vandsek-

torlovens § 8, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 18. Med den påtænkte udmønt-

ning af § 8, nr. 5, hvor der indføres et system med differencesaldo, betyder

179

UDKAST

det, at vandselskabet ikke må have en negativ differencesaldo i længere tid

end tilladt. Overtrædelse af vandsektorlovens § 13 vil fortsat kunne straffes

med bøde, jf. vandsektorlovens § 30.

Til nr. 34

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 18, stk. 1, kan vandselskaber deltage

i tilknyttet virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksom-

heden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab

med begrænset ansvar. Kravet om udskillelse i et selvstændigt selskab med

begrænset ansvar gælder dog ikke for tilknyttet virksomhed, hvis samlede

omsætning udgør mindre end en vis årlig grænse (i 2022 udgør beløbet

2.528.700 kr.). Den tilknyttede virksomhed, der ikke er udskilt i et selvstæn-

digt selskab, skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra aktiviteter forbundet

med vand- eller spildevandsforsyning.

Der er fastsat nærmere regler om udøvelse af tilknyttet virksomhed i be-

kendtgørelsen om tilknyttet virksomhed. Vandselskaber må deltage i de ty-

per tilknyttet virksomhed, der er nævnt på positivlisten i bekendtgørelsens

§ 2, stk. 2. Listen er udtømmende og gælder, uanset om vandselskabet udø-

ver aktiviteterne inden for eller uden for vandselskabet eller alene eller sam-

men med et andet selskab. Listen indebærer ikke et krav om, at vandselska-

ber skal deltage i de nævnte former for tilknyttet virksomhed, men alene en

mulighed herfor.

Det fremgår af bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed § 7, stk. 1, at

vandselskaber hvert år skal indsende erklæringer indhentet hos vandselska-

bets revisor til Forsyningssekretariatet om vandselskabets overholdelse af

kravet i vandsektorlovens § 18, stk. 1, og bekendtgørelsens § 3 om udskil-

lelse af tilknyttet virksomhed i et selvstændigt selskab, vandselskabets over-

holdelse af § 2, stk. 1 og 2, om hvilken tilknyttet virksomhed, vandselskabet

må deltage i, vandselskabets overholdelse af § 4 om vilkår for vandselska-

bets deltagelse i tilknyttet virksomhed, vandselskabets overholdelse af § 5,

stk. 1, om omsætningsgrænser og vandselskabets overholdelse af § 6 om

separat regnskab med tilknyttet virksomhed.

Det fremgår ydermere af bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed § 7, stk.

2, at erklæringer skal være afgivet efter gennemførelse af en revision, der er

udført i overensstemmelse med den revisionsinstruks for tilknyttet virksom-

hed, der udarbejdes af Energistyrelsen og offentliggøres af Forsyningsse-

kretariatet. Erklæringerne skal hvert år indsendes til Forsyningssekretariatet

senest den 1. maj, og Forsyningssekretariatet videresender erklæringer, hvor

180

UDKAST

revisor har påført en anmærkning, til Energistyrelen, jf. § 7, stk. 3, i bekendt-

gørelsen om tilknyttet virksomhed.

Det fremgår af § 7, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommuners afståelse af vandsel-

skaber, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om,

at kommunalt ejede forsyningsvirksomheder skal afstå eller afvikle delta-

gelsen i tilknyttet virksomhed, der ikke har nær tilknytning til forsynings-

virksomheden, og meddele en frist herfor. Denne kompetence gælder kun

for kommunalt ejede vandselskaber. Der findes ikke en tilsvarende bestem-

melse for vandselskaber, der ikke er kommunalt ejede. Derudover er der

ikke i vandsektorloven eller bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed fast-

sat yderligere regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren eller en

anden myndighed kan træffe afgørelse vedrørende overtrædelse af reglerne

om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.

Der foreslås indsat et nyt

stk. 3,

i vandsektorlovens

§ 18,

hvoraf det fremgår,

at Vandsektortilsynet fører tilsyn med vandselskabernes overholdelse af

regler om tilknyttet virksomhed og påbud efter stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre klarhed om, at det er Vandsektortilsy-

net, som er tilsynsmyndighed for vandselskabers deltagelse i tilknyttet virk-

somhed, og vil betyde, at Vandsektortilsynet skal føre et aktivt tilsyn med

vandselskabernes overholdelse af reglerne om tilknyttet virksomhed.

Formålet med tilsynet med vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksom-

hed vil bl.a. være at sikre, at vandselskaberne kun deltager i anden virksom-

hed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og at de øv-

rige krav til og betingelser for vandselskabernes deltagelse i tilknyttet virk-

somhed er opfyldt.

Herudover er formålet med tilsynet også, at der ikke sker krydssubsidiering

mellem vandselskabets hovedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed,

og at der ikke foretages ulovlige udlodninger fra den tilknyttede virksom-

hed.

Tilsynet vil omfatte alle de vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlo-

vens § 18, dvs. alle vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2,

stk. 1, uanset om de er omfattet af reguleringen i vandsektorlovens kapitel 3

eller ej.

181

UDKAST

Vandsektortilsynet vil skulle følge op på de tilfælde, hvor revisor i revisor-

erklæringen vedrørende overholdelse af reglerne om tilknyttet virksomhed

har påført en anmærkning om manglende overholdelse, men herudover vil

Vandsektortilsynet, i det omfang der ikke fastsættes regler herom i medfør

af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 5, 3. pkt., jf.

lovforslagets § 1, nr. 35, selv skulle fastlægge niveauet for tilsynet, herunder

vil det f.eks. kunne tilrettelægges som et risiko-, stikprøve- eller analyseba-

seret tilsyn, et tilsyn på baggrund af begrundet mistanke eller en kombina-

tion heraf.

Vandsektortilsynet vil således ikke have pligt til at vurdere alle de indsendte

revisorerklæringer, som ikke indeholder anmærkninger, men vil kunne ud-

vælge visse af de indsendte revisorerklæringer, som ikke indeholder an-

mærkninger, til nærmere kontrol, f.eks. på basis af omsætning eller andre

forhold, på grundlag af analyser, hvor der er fundet særlige risikomomenter,

eller som tilfældig stikprøve

Vandsektortilsynet vil efter bestemmelsen også skulle føre tilsyn med, at

påbud efter det foreslåede § 18, stk. 4, i vandsektorloven efterkommes.

Vandsektortilsynet vil således skulle påse, at påbuddet efterkommes inden

den fastsatte frist, og hvis dette ikke sker, foretage passende håndhævelses-

skridt.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

nærmere regler om tilsynet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne

hertil.

Vandsektortilsynet vil have mulighed for indhentelse af oplysninger og data

til tilsynet med vandselskabernes deltagelse i tilknyttet virksomhed med

hjemmel i regler udstedt i medfør af den foreslåede § 22 i vandsektorloven,

og ved påbud i medfør af den foreslåede § 22 a i vandsektorloven, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Hvis Vandsektortilsynet konstaterer en overtrædelse af reglerne, vil tilsynet

skulle vurdere, hvordan overtrædelsen bedst bringes til ophør. Ofte vil det

første håndhævelsesskridt være, at Vandsektortilsynet meddeler vandsel-

skabet, at tilsynet har konstateret en overtrædelse, og indskærper, at reglerne

skal overholdes, evt. med angivelse af, at hvis overtrædelsen ikke er bragt

til ophør inden en vis frist, vil tilsynet tage yderligere håndhævelsesmidler i

182

UDKAST

brug. Det kan bl.a. være anvendelse af den foreslåede § 11 b i vandsektor-

loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, hvorefter Vandsektortilsynet vil kunne

offentliggøre navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler

eller afgørelser udstedt i medfør af loven. Det kan også være påbud efter det

foreslåede stk. 4 i vandsektorlovens § 18.

For vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, vil Vand-

sektortilsynet have mulighed for at foretage fradrag i et vandselskabs ind-

tægtsramme, hvis vandselskabet ulovligt har takstfinansieret tilknyttet virk-

somhed, uanset om denne i øvrigt er eller ikke er lovlig i henhold til reglerne

om tillknyttet virksomhed.

Vandsektortilsynet vil kunne politianmelde forholdet efter vandsektorloven

§ 30, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6, og strafbestemmelsen i bekendtgørelsen

om tilknyttet virksomhed.

Vandselskaber kan bl.a. ifalde strafansvar, såfremt de udøver tilknyttet virk-

somhed inden for vandselskabet i større omfang end tilladt efter vandsek-

torlovens § 18, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af loven.

Også medlemmer af vandselskabets ledelse vil efter omstændighederne

kunne ifalde strafansvar efter det foreslåede nye stk. 4 i vandsektorlovens §

30, hvis de har været eller burde have været vidende om overtrædelsen og

undladt at træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at overtrædelsen

bringes til ophør, jf. lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil.

Det forventes, at Vandsektortilsynet i de fleste tilfælde vil anvende andre

håndhævelsesmidler, herunder give et påbud efter det foreslåede stk. 4, før-

end der vil ske politianmeldelse. Det vil dog være Vandsektortilsynet, som

skal foretage en konkret vurdering af, hvilke håndhævelsesmidler eller kom-

binationer heraf, der er hensigtsmæssige i de konkrete tilfælde.

Der foreslås indsat et nyt

stk. 4,

i vandsektorlovens § 18, hvorefter Vand-

sektortilsynet kan påbyde et vandselskab at afstå eller afvikle deltagelse i

virksomhed, der er i strid med § 18, stk. 1, og regler udstedt i medfør af stk.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen har til formål at sikre overholdelse af reglerne om vandsel-

skabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.

183

UDKAST

Vandsektortilsynet vil i et påbud efter stk. 4 kunne fastsætte frist for afstå-

else eller afvikling af et vandselskabs tilknyttede virksomhed. Efter fristens

udløb vil Vandsektortilsynet skulle kontrollere, om påbuddet er efterlevet,

jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 3. Som led i

denne kontrol vil Vandsektortilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i vand-

sektorlovens § 22 a, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, kunne meddele

påbud til vandselskaber og disses koncernforbundne selskaber om relevant

dokumentation.

En frist i et påbud om afståelse eller afvikling vil imidlertid ikke bevirke, at

den ulovlige tilknyttede aktivitet anses som lovlig, indtil fristen er udløbet.

Overtrædelsen af reglerne om tilknyttet virksomhed vil således f.eks. kunne

straffes også for den periode, der ligger før fristens udløb.

Vandsektortilsynets afgørelse om påbud vil kunne påklages til Konkurren-

ceankenævnet, jf. vandsektorlovens § 26, stk. 2.

Det foreslås, at manglende efterkommelse af et påbud skal kunne straffes

selvstændigt, jf. det foreslåede nr. 4 i vandsektorlovens § 30, stk. 1, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 44.

Det foreslås, at § 7, 3. pkt., i lov om kommuners afståelse af vandselskaber

ophæves, jf. lovforslagets § 4, nr. 4. Den foreslåede ophævelse er en konse-

kvens af indførelsen af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18,

stk. 4, som bl.a. vil dække de tilfælde, der er omfattet af § 7, 3. pkt., i lov

om kommuners afståelse af vandselskaber.

Til nr. 35

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 18, stk. 3, 1. pkt., kan klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætte regler om den i § 18, stk. 1, nævnte virk-

somhed, herunder om hvilke typer virksomhed der kan udøves efter stk. 1,

og om, at omsætningen vedrørende visse typer af tilknyttet virksomhed ikke

skal indgå i beregningen af vandselskabets samlede omsætning fra tilknyttet

virksomhed i relation til kravet om udskillelse, jf. stk. 1. Endvidere følger

det af den gældende § 18, stk. 3, 2. pkt., at ministeren også kan fastsætte

regler om omsætningen vedrørende den tilknyttet virksomhed, herunder om

omsætningen i tilknyttet virksomhed, hvor en fastsat andel af selskabet ejes

af erhvervsdrivende, fonde, foreninger m.v., der ikke samtidig ejer vandsel-

skaber, samt om anvendelse af overskud fra tilknyttet virksomhed. Endelig

kan ministeren efter vandsektorlovens § 18, stk. 3, 3. pkt., fastsætte regler

184

UDKAST

om regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der skal indhentes

erklæringer fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revisor.

Det fremgår af bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed § 7, stk. 1, at

vandselskaber hvert år skal indsende erklæringer indhentet hos vandselska-

bets revisor til Forsyningssekretariatet om vandselskabets overholdelse af

kravet i vandsektorlovens § 18, stk. 1, og bekendtgørelsens § 3 om udskil-

lelse af tilknyttet virksomhed i et selvstændigt selskab, vandselskabets over-

holdelse af § 2, stk. 1 og 2, om, hvilken tilknyttet virksomhed vandselskabet

må deltage i, vandselskabets overholdelse af § 4 om vilkår for vandselska-

bets deltagelse i tilknyttet virksomhed, vandselskabets overholdelse af § 5,

stk. 1, om omsætningsgrænser og vandselskabets overholdelse af § 6 om

separat regnskab med tilknyttet virksomhed.

Det fremgår ydermere af bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed § 7, stk.

2, at erklæringer skal være afgivet efter gennemførelse af en revision, der er

udført i overensstemmelse med den revisionsinstruks for tilknyttet virksom-

hed, der udarbejdes af Energistyrelsen og offentliggøres af Forsyningsse-

kretariatet. Erklæringerne skal hvert år indsendes til Forsyningssekretariatet

senest den 1. maj, og Forsyningssekretariatet videresender erklæringer, hvor

revisor har påført en anmærkning, til Energistyrelen, jf. § 7, stk. 3, i bekendt-

gørelsen om tilknyttet virksomhed.

Det foreslås, at vandsektorlovens

§ 18, stk. 3, 3. pkt.,

der bliver § 18, stk. 5,

3. pkt., affattes således, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om Vandsektortilsynets tilsyn efter det foreslåede § 18, stk. 3,

og om påbud efter det foreslåede § 18, stk. 4.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler, der

nærmere fastlægger, hvordan Vandsektortilsynet skal tilrettelægge tilsynet

med vandselskabernes tilknyttede virksomhed, jf. den foreslåede bestem-

melse i vandsektorlovens § 18, stk. 3.

Ministeren vil desuden kunne fastsætte nærmere regler om Vandsektortilsy-

nets påbud efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk.

4, f.eks. grundlaget for og indholdet i påbud eller krav til sagsbehandlingen.

Det forventes ikke, at ministeren i første omgang vil udnytte bemyndigelsen,

men behovet vil blive vurderet på baggrund af de erfaringer, som opnås med

Vandsektortilsynets tilsyn og administration på området.

185

UDKAST

Der henvises om de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens § 18, stk.

3 og 4, til lovforslagets § 1, nr. 34, og bemærkningerne hertil.

Som konsekvens af den foreslåede nyaffattelse udgår den gældende bestem-

melse i vandsektorlovens § 18, stk. 3, 3. pkt., hvorefter klima- energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om regnskabs- og forretnings-

mæssige forhold og om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets

revisor eller en statsautoriseret revisor.

Der vil fortsat være bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte sådanne regler, idet det er dækket af dels den eksiste-

rende bemyndigelse i vandsektorlovens § 20, stk. 1, 2. pkt., der bliver § 20,

stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

Det forventes, at ministeren fortsat vil fastsætte regler om pligt til at ind-

hente revisorerklæring vedrørende overholdelse af reglerne om tilknyttet

virksomhed. Det forventes dog, at ministeren vil fastsætte, at det i stedet for

Energistyrelsen vil være Vandsektortilsynet, som vil skulle udarbejde en re-

visorinstruks til brug for udarbejdelsen af revisorerklæring om vandselska-

bers deltagelse i tilknyttet virksomhed. Vandsektortilsynet vil fortsat skulle

offentliggøre revisorinstruksen. Det forventes, at revisorerklæringen vil

skulle indeholde en gennemgang af, hvorvidt reglerne i bekendtgørelsen om

tilknyttet virksomhed er overholdt. Revisor vil således i forbindelse med re-

visorerklæringen skulle påse, at reglerne i bekendtgørelsen om tilknyttet

virksomhed er overholdt, jf. revisionsinstruksen.

Det forventes desuden, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestem-

melse i vandsektorlovens § 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, fortsat vil fast-

sætte regler om, at vandselskaberne vil skulle indsende revisorerklæringen

til Vandsektortilsynet. Herudover vil Vandsektortilsynet, jf. de foreslåede

bestemmelser i vandsektorlovens § 22 a, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr.

41, kunne indhente oplysninger og data til brug for deres tilsyn med, hvor-

vidt vandselskaber har overholdt reglerne om vandselskabers deltagelse i

tilknyttet virksomhed.

Kravet om revisorerklæring er ikke ensbetydende med, at Vandsektortilsy-

net kun vil kunne anmode om oplysningerne og føre tilsyn med vandselska-

bernes deltagelse i tilknyttet virksomhed, såfremt revisoren har anmærknin-

ger, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 18, stk. 3, jf. lovforslagets § 1,

nr. 34.

186

UDKAST

Til nr. 36

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 4, skal aftaler, der indgås af

vandselskaber, indgås på markedsvilkår.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2008-09, Tillæg A, side 4668, at kravet om, at vandselskabernes aftaler skal

indgås på markedsvilkår, er udtryk for det grundlæggende princip, at alle

aftaler skal være indgået alene til varetagelse af vandselskabets interesser

og således, at hverken kunder eller leverandører diskrimineres. Et vandsel-

skab må således navnlig ikke ved at købe for dyrt ind eller sælge for billigt

overføre midler til interesseforbundne virksomheder, men skal også i øvrigt

drives omkostningseffektivt, herunder ved at foretage indkøb billigst muligt.

Dermed sikres det, at den pris, som vandselskabets kunder betaler, ikke be-

lastes af selskabet uvedkommende eller unødvendige omkostninger. Det

fremgår videre af bemærkningerne, at dette i praksis betyder, at vandselska-

berne er forpligtet til at sikre sig, at vandselskabet ved køb af ydelser på det

frie marked har afsøgt markedet tilstrækkeligt og anvendt effektive indkøbs-

procedure. Ligeledes betyder kravet, at vandselskaber ved køb af ydelser,

der ikke indkøbes på det frie marked, skal sikre sig, at selskabet ikke betaler

mere end, hvad sammenlignelige ydelser vil kunne indkøbes til på markeds-

vilkår eller produceres for internt i selskabet.

Kravet om, at aftaler skal indgås på markedsvilkår, gælder for alle aftaler,

som indgås af vandselskaber omfattet af vandsektorloven, herunder også af-

taler med andre selskaber i en koncern. Vedrørende serviceselskaber er det

i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2008-09, Tillæg

A, side 4668, anført, at formålet med at etablere et fælles serviceselskab vil

være at opnå rationaliseringsgevinster og således levere serviceydelser bil-

ligere end, hvad forsyningsvirksomhederne ville kunne opnå på det frie mar-

ked, eller hvad virksomhedernes omkostninger ville være ved at producere

ydelserne selv. Det servicerende selskab skal efter den gældende vandsek-

torlovs § 19, stk. 3, holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet

med vand- og spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabs-

mæssigt adskilt. Særligt for serviceselskaber, der er en del af en kommunal

koncernstruktur, gælder ifølge bemærkningerne, at samhandel med et vand-

selskab i samme koncern skal ske til kostpris, idet det ikke er en kommunal

opgave at drive virksomhed med fortjeneste for øje. Det fremgår videre af

bemærkningerne, at for vandselskaber i ikke-kommunale koncernstrukturer

indebærer kravet om, at aftaler skal indgås på markedsvilkår, at der ikke i

fælles serviceselskaber kan indkøbes ydelser til priser, der er højere, end

187

UDKAST

hvad vandselskaberne kunne opnå på markedet, eller hvad vandselskabets

omkostninger ville være ved selv at producere ydelserne.

Det fremgår af den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 5, 1. pkt., at de afta-

ler, der er omfattet af stk. 4, skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunk-

tet. Vandselskabet skal på begæring fra Forsyningssekretariatet forelægge

tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige af-

taler er fastsat, jf. nugældende stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås at ændre vandsektorlovens

§ 19, stk. 5, 2. pkt.,

således at be-

stemmelsens ordlyd bliver, at vandselskaberne skal være i besiddelse af til-

strækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige afta-

ler er fastsat.

Ændringen indebærer, at det ikke længere følger af bestemmelsen, at vand-

selskaberne på begæring skal forelægge dokumentationen for Forsynings-

sekretariatet, men alene, at selskaberne skal være i besiddelse af den til-

strækkelige dokumentation.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede samling af vandsektorlovens

bestemmelser om oplysningspligter i det foreslåede nye kapitel 7 a, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 41. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med de

foreslåede bestemmelser i §§ 22 og 22 a, hvorefter klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om oplysningspligter og Vandsektor-

tilsynet kan påbyde bl.a. vandselskaber at indsende oplysninger og data.

Disse bestemmelser vil også omfatte krav om indsendelse af aftaler og op-

lysninger om aftaler samt dokumentation for disses markedsmæssighed.

Bestemmelsen i 2. pkt. vil fortsat alene omfatte væsentlige aftaler.

Indholdsmæssigt bør selskabernes dokumentation tage udgangspunkt i de

krav, der findes i

regler og praksis om transfer pricing på skatteområdet,

herunder f.eks. OECD’s Transfer Pricing Guidelines og Skattestyrelsens

vejledning vedrørende transfer pricing-dokumentationspligten, og som der-

med allerede er stillet til aftaler omfattet af bekendtgørelse nr. 468 af 19.

april 2022 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transak-

tioner. Dette vil medføre, at der foreligger ensartede krav til dokumentatio-

nen om markedsmæssighed med de øvrige forsyningssektorer.

188

UDKAST

Det foreslås i vandsektorlovens § 19, stk. 10, nr. 1 og 2, at klima-, energi-

og forsyningsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke af-

taler der anses for væsentlige, og om krav til dokumentation, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 38, og bemærkningerne hertil.

De foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens §§ 22 og 22 a, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 41, vil kunne omfatte indsendelse af den dokumentation, som

vandselskabet vil være forpligtet til at være i besiddelse af efter den foreslå-

ede ordlyd af § 19, stk. 5, 2. pkt., og eventuelle regler fastsat i medfør af de

foreslåede bemyndigelser i § 19, stk. 10, nr. 1 og 2, men vil også kunne

omfatte yderligere oplysninger og dokumentation, herunder vedrørende af-

taler, som ikke falder ind under væsentlighedsbegrebet i § 19, stk. 5, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 41.

Til nr. 37

Det fremgår af den gældende § 19, stk. 1, i vandsektorloven, at aktiviteter

forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal være regnskabsmæs-

sigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter forbundet med vand- eller spilde-

vandsaktiviteter være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet

med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter af

lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.

Formålet med den regnskabsmæssige adskillelse er at sikre, at der ikke sker

overførsel mellem de forskellige forsyningsarter.

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 2, er vandsektorlovens § 19,

stk. 1, og § 3 i lov om kommunal fjernkøling ikke til hinder for, at service-

funktioner varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager service-

funktioner i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter lov

om miljøbeskyttelse samt opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om

varmeforsyning og lov om gasforsyning.

Det følger af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 3, at

det servicerende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter

forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab

regnskabsmæssigt adskilt.

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 4, skal aftaler, der indgås af

vandselskaber, indgås på markedsvilkår.

Det fremgår af den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 5, at de aftaler, der

er omfattet af stk. 4, skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet.

189

UDKAST

Vandselskabet skal på begæring fra Forsyningssekretariatet forelægge til-

strækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige afta-

ler er fastsat, hvilket, jf. lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås ændret til, at vand-

selskabet skal være i besiddelse af den nævnte dokumentation.

Der er ikke i den gældende vandsektorlov fastsat regler om tilsyn med reg-

lerne i § 19, eller regler om håndhævelsesmuligheder i forhold til ikke-mar-

kedsmæssige aftaler bortset fra, at overtrædelse af reglerne i § 19, stk. 4 og

5 er strafbelagt, jf. vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 9.

Det foreslås, at der indsættes tre nye stykker efter vandsektorlovens § 19,

stk. 5.

Det foreslås med § 19,

stk. 6,

at Vandsektortilsynet fører tilsyn med vand-

selskabernes overholdelse af reglerne i vandsektorlovens § 19, stk. 1-5, og

med overholdelse af afgørelser efter stk. 7, 1. pkt., og påbud efter stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Formålet med bestemmelsen er, at Vandsektortilsynet skal føre et aktivt til-

syn med reglerne i § 19, som overordnet har til formål at sikre, at der ikke

sker en ulovlig overførelse af midler fra vandselskabet, og at forbrugerne

ikke indirekte kommer til at betale for en ydelse, de ikke modtager. Herun-

der skal tilsynet sikre, at vandselskaberne ikke ved at købe for dyrt ind eller

sælge for billigt overfører midler til koncernforbundne selskaber eller andre

interesseforbundne parter, at vandselskaberne drives omkostningseffektivt,

herunder ved at foretage indkøb billigst muligt samt at sikre, at den pris,

som vandselskabets kunder betaler, ikke belastes af selskabet uvedkom-

mende eller unødige omkostninger. Herudover er formålet med tilsynet også

at kontrollere, at vandselskaberne ved køb af ydelser på det frie marked har

afsøgt markedet tilstrækkeligt, og ved køb ydelser, der ikke sker på det frie

marked, sikrer sig, at selskabet ikke betaler mere end, hvad sammenligne-

lige ydelser vil kunne indkøbes til på markedsvilkår eller produceres for in-

ternt i selskabet.

Vandsektortilsynet vil i det omfang, der ikke fastsættes regler herom i med-

før af den foreslåede § 19, stk. 10, selv skulle fastlægge niveauet for tilsynet,

herunder vil det f.eks. kunne tilrettelægges som et risiko-, stikprøve- eller

analysebaseret tilsyn, et tilsyn på baggrund af begrundet mistanke eller en

kombination heraf.

190

UDKAST

Tilsynet med § 19, stk. 1-3, kan udføres på baggrund af oplysningerne,

Vandsektortilsynet modtager i forbindelse med tilsynet med § 19, stk. 4.

Derudover kan tilsynet baseres på oplysninger, som Vandsektortilsynet får

i medfør af den øvrige kontrol med loven eller indhenter med henblik på

tilsyn med § 19, stk. 1-3, med hjemmel i den foreslåede § 22 a, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 41. F.eks. vil det kunne påbydes, at selskabet sender dokumen-

tation for regnskabsmæssig adskillelse.

I forhold til tilsynet med stk. 4 og 5 om aftalers markedsmæssighed er det

umiddelbart forventningen, at Vandsektortilsynet årligt vil kunne indhente

forskellige nøgletal m.v. fra alle vandselskaber. Dette forventes at ske med

hjemmel i regler udstedt i medfør af den foreslåede § 22, jf. lovforslagets §

1, nr. 41 og bemærkningerne hertil. Det betyder, at Vandsektortilsynet fra

alle vandselskaber vil kunne indhente aftaler eller data om deres aftaler,

f.eks. af en bestemt type eller over en vis størrelse, men kun dokumentation

for prissætningen, hvis selskaberne er forpligtet til at ligge inde med doku-

mentationen, f.eks. efter § 19, stk. 5, 2. pkt. Indhentningen af disse data for-

ventes at ske i forbindelse med vandselskabernes årlige indberetning.

Oplysningerne forventes bl.a. at blive benyttet til et analysebaseret tilsyn,

og bestemmelsen vil således også skulle ses i sammenhæng med den fore-

slåede bestemmelse i vandsektorlovens § 9 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 21,

hvor det fremgår, at Vandsektortilsynet, som led i sit analyse- og overvåg-

ningsarbejde, vil kunne analysere og overvåge, om aftaler indgået af vand-

selskaber indgås på markedsmæssige vilkår.

Vandsektortilsynet vil kunne indhente yderligere oplysninger og dokumen-

tation til brug for tilsynet i medfør af den foreslåede bestemmelse i vand-

sektorlovens § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Det vil bl.a. kunne være selve aftalen, dokumentation for transaktioner og

dokumentation for den markedsmæssige pris. Også for aftaler, hvor selska-

bet ikke har pligt til at ligge inde med dokumentation, vil Vandsektortilsynet

kunne kræve, at vandselskabet tilvejebringer de nødvendige oplysninger til

brug for vurderingen af, om aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår.

Vandsektortilsynet forventes herudover at indhente sådanne mere detalje-

rede oplysninger om aftaler fra udvalgte selskaber i forbindelse med et stik-

prøvebaseret tilsyn eller ved konkret mistanke, evt. som følge af det analy-

sebaserede tilsyn.

191

UDKAST

Vandsektortilsynet vil også skulle føre tilsyn med vandselskabers aftaler

med serviceselskaber i kommunale koncerner, herunder at serviceselskabet

alene kræver kostprisen for de serviceydelser, der leveres til vandselskabet

i koncernen, jf. Folketingstidende 2008-09, Tillæg A, side 4631 og bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 36. Det er ikke hensigten at ændre på, at

serviceselskaber i en kommunal koncernstruktur kun kan opkræve kostpri-

sen. Vandsektortilsynet kan i forbindelse med tilsynet med aftaler med ser-

viceselskaber for både kommunale og ikke-kommunale koncerner føre til-

syn med, at der er regnskabsmæssig adskillelse efter vandsektorlovens § 19,

stk. 3.

Endvidere skal bestemmelsen ses i sammenhæng med den foreslåede § 19,

stk. 10, nr. 3, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte regler om Vandsektortilsynets tilsyn med vandselskabernes over-

holdelse af kravet om markedsmæssighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, og

bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med den foreslåede bestem-

melse i vandsektorlovens § 22, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om indberetning af oplysninger og data, og § 22

a, stk. 2, hvorefter Vandsektortilsynet kan påbyde vandselskaber og disses

koncern- og interesseforbundne parter at indsende oplysninger og data til

brug for bl.a. Vandsektortilsynets tilsyn med, om aftaler indgået af vandsel-

skaber er indgået på markedsvilkår. Der henvises i øvrigt til bemærknin-

gerne til §§ 22 og 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Hvis Vandsektortilsynet konstaterer en overtrædelse af reglerne, vil tilsynet

skulle vurdere, hvordan overtrædelsen bedst bringes til ophør, og hvordan

vandselskabets kunder bedst kan kompenseres for, at vandselskabet har haft

for høje udgifter eller for lave indtægter. Herunder vil tilsynet kunne fast-

sætte en markedsmæssig pris efter det foreslåede nye stk. 7 i vandsektorlo-

vens § 19, og hvis der er tale om en aftale med en koncern- eller interesse-

forbunden part, meddele påbud til denne om at foretage tilbagebetaling eller

efterbetaling efter det foreslåede stk. 8 i vandsektorlovens § 19. Herudover

kan Vandsektortilsynet overveje at anvende den foreslåede § 11 a, stk. 4, i

vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, hvorefter Vandsektortilsynet

vil kunne offentliggøre navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller

regler eller afgørelser udstedt i medfør af loven.

192

UDKAST

Vandsektortilsynet vil også kunne politianmelde forholdet efter vandsektor-

loven § 30, stk. 1, nr. 9, der bliver nr. 8, eller nr. 10, der bliver nr. 9, jf.

lovforslagets § 1, nr. 46.

Også medlemmer af vandselskabets ledelse vil efter omstændighederne

kunne ifalde strafansvar efter det foreslåede nye stk. 4 i vandforsyningslo-

vens § 30, jf. lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil.

For at sikre Vandsektortilsynets mulighed for effektiv håndhævelse af kra-

vet om, at aftaler bliver indgået på markedsvilkår, foreslås det, at Vandsek-

tortilsynet også fører tilsyn med overholdelse af afgørelser om fastsættelse

af den markedsmæssige pris efter den foreslåede bestemmelse i vandsektor-

lovens § 19, stk. 7, 1. pkt., og påbud efter den foreslåede bestemmelser i

vandsektorlovens § 19, stk. 8, om tilbage- eller efterbetaling.

Vandsektortilsynet vil som led i tilsynet i medfør af den foreslåede bestem-

melse i vandsektorlovens § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, kunne kræve

dokumentation for, at vandselskabet har modtaget betaling i overensstem-

melse med påbuddet.

Manglende efterkommelse af et påbud om tilbage- eller efterbetaling fore-

slås at kunne straffes, jf. det foreslåede nr. 10 i vandsektorlovens § 30, stk.

1, jf. lovforslagets § 1, nr. 47.

Det foreslås med § 19,

stk. 7, 1. pkt.,

i vandsektorloven, at Vandsektortilsy-

net skal kunne fastsætte den markedsmæssige pris i tilfælde, hvor Vandsek-

tortilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsvilkår, jf. stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Det er hensigten med ordningen at sikre en effektiv håndhævelse af kravet

om markedsmæssighed.

Vurderingen af, hvorvidt en transaktion er indgået i strid med kravet om

markedsmæssighed, vil for væsentlige aftaler være baseret på vandselska-

bernes dokumentationspligt, jf. § 19, stk. 5, i vandsektorloven. Hvis Vand-

sektortilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsvilkår skal

Vandsektortilsynet skønsmæssigt kunne fastsætte den markedsmæssige

pris.

193

UDKAST

Da regelgrundlagene vedrørende aftalers markedsmæssighed i vandsektor-

loven, hvor det er relevant, vil tage udgangspunkt i reglerne på skatteområ-

det, vil det i konkrete tilfælde kunne være hensigtsmæssigt med en dialog

med skatteforvaltningen i forbindelse med Vandsektortilsynets sagsbehand-

ling.

Ved fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder kostprisen for afta-

ler med serviceselskaber i kommunale koncerner, vil Vandsektortilsynet

skulle følge den forståelse af kravet om markedsmæssighed, som fremgår af

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 36, samt eventuelle regler fastsat i

medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 19, stk. 10, nr. 4, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 38.

I praksis vil Vandsektortilsynet i mange tilfælde kunne fastsætte den mar-

kedsmæssige pris ud fra principperne i de krav, der findes i regler og praksis

om transfer pricing på skatteområdet, herunder f.eks. OECD’s Transfer Pri-

cing Guidelines og Skattestyrelsens vejledning vedrørende transfer pricing-

dokumentationspligten. Det er forventningen, at Vandsektortilsynet vil tage

udgangspunkt i heri i alle tilfælde, hvor det er relevant. Dette vil medføre

et ensartet grundlag med andre forsyningsområder. Vandsektortilsynet vil

dog også skulle inddrage særlige forhold i vandsektoren, hvor det er rele-

vant.

De nævnte vejledninger bygger på armslængdeprincippet, der indebærer, at

en virksomhed ved indgåelse af aftaler med andre virksomheder, herunder

koncernforbundne selskaber, skal anvende priser og vilkår i overensstem-

melse med, hvad der kunne være opnået, hvis aftalen var indgået mellem

uafhængige aftaleparter.

Bestemmelsen vil finde anvendelse på alle aftaler efter § 19, stk. 4, der ikke

er indgået på markedsvilkår. Det betyder, at bestemmelsen også vil finde

anvendelse i tilfælde, hvor en aftale mellem to uafhængige parter ikke er

indgået på markedsvilkår. Bedømmelsen vil også i mange af disse tilfælde

kunne ske ud fra principperne i de krav, der findes i regler og praksis om

transfer pricing på skatteområdet.

I relation til serviceselskaber i en kommunal koncernstruktur, vil en aftale

fortsat alene skulle indgås til kostprisen. Det er ikke hensigten med den fo-

reslåede bestemmelse at ændre dette. Vandsektortilsynet vil således føre til-

syn med, at serviceselskaber i en kommunal koncernstruktur indgår aftaler

194

UDKAST

til kostprisen, og vil i medfør af bestemmelsen, hvis dette findes ikke at være

tilfældet, kunne fastsætte den markedsmæssige pris til kostprisen.

Det vurderes, at der ofte vil være omstændigheder, der gør, at Vandsektor-

tilsynet bør inddrage og partshøre den part, som vandselskabet har indgået

aftalen med, før der træffes afgørelse om den markedsmæssige pris. Aftale-

parten vil således have mulighed for at dokumentere, at aftalen er indgået

på markedsvilkår.

Det er hensigten i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens

§ 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, at fastætte, at Vandsektortilsynet i visse

tilfælde vil kunne fastsætte den markedsmæssige pris til nul. Det kan f.eks.

dreje sig om situationer, hvor dokumentationen er så mangelfuld, at der kan

opstå tvivl om, hvorvidt der reelt er indgået en aftale, jf. nærmere bemærk-

ningerne til den foreslåede § 22 b.

Vandsektortilsynets afgørelse om den markedsmæssige pris vil i sig selv

ikke medføre, at en aftale, der ikke er markedsmæssig, automatisk vil blive

anset som ugyldig, da dette er et privatretligt forhold mellem aftaleparterne,

ligesom det heller ikke vurderes, at Vandsektortilsynet skal have hjemmel

til at træffe afgørelse herom. Dette skyldes bl.a., at det ville være en indgri-

bende beføjelse, særlig i forhold til aftaleparter, som ikke er koncern- eller

interesseforbundet med vandselskabet.

Vandselskabet vil, såfremt Vandsektortilsynet har vurderet, at en aftale ikke

er indgået på markedsvilkår, og har truffet afgørelse om den markedsmæs-

sige pris, i medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 4, have pligt til at sørge

for, at forholdet lovliggøres, herunder ved hurtigst muligt at opsige eller

genforhandle aftalen. Vandselskabet vil også have pligt til at forsøge at få

tilbageført eller efterbetalt det – eller så meget som muligt af det – som

vandselskabet har betalt enten for meget eller modtaget for lidt for en ydelse.

De almindelige aftaleretlige regler vil i den forbindelse være gældende. Her-

udover foreslås det i stk. 8, at Vandsektortilsynet skal kunne påbyde vand-

selskabers koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interessefor-

bundet med vandselskabet at foretage tilbageføring eller efterbetaling, hvis

de har indgået en ikke-markedsmæssige aftale med et vandselskab, jf. nær-

mere bemærkningerne til stk. 8.

Det vil have karakter af en forvaltningsretlig afgørelse, såfremt Vandsektor-

tilsynet skønsmæssigt fastsætter den markedsmæssige pris.Vandsektortilsy-

nets afgørelse om fastsættelse af en markedsmæssig pris vil kunne påklages

195

UDKAST

til Konkurrenceankenævnet, jf. vandsektorlovens § 26, stk. 2. Afgørelsen

vil være en selvstændig afgørelse, som vil kunne påklages uafhængigt af

afgørelse om indtægtsramme.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte nær-

mere regler om Vandsektortilsynets afgørelser efter det foreslåede stk. 7, jf.

den foreslåede § 19, stk. 10, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 38.

Det foreslås med

stk. 7, 2. pkt.,

at Vandsektortilsynet lægger den fastsatte

markedsmæssige pris til grund for afgørelser om indtægtsrammer m.v., jf.

vandsektorlovens kapitel 3.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse over for de vandsel-

skaber, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3.

Hvis Vandsektortilsynet finder, at der er betalt for meget, eller at vandsel-

skabet har modtaget for lidt for en ydelse, vil et tilsvarende beløb kunne

fratrækkes i indtægtsrammen. Dette vil potentielt kunne omfatte perioden

fra kravet om, at alle vandselskabers aftaler skal indgås på markedsmæssige

vilkår, trådte i kraft, dvs. fra den 1. juli 2009. Hvis der er tale om store

beløb, vil fradraget kunne fordeles over flere år.

Efterbetalinger, som vandselskabet modtager fra aftaleparten, vil skulle hol-

des ude af kontrollen med overholdelse af indtægtsrammen, og vil således

ikke skulle indtægtsføres, i det omfang vandselskabet har fået fradrag i ram-

men.

Vandsektortilsynet vil derudover også kunne foretage fradrag i indtægts-

rammen, så selskabet ikke fremadrettet kan opkræve forbrugerne for om-

kostninger til aftaler, der ikke er fastsat på markedsvilkår, og omkostninger,

der overstiger den markedsmæssige pris vil ikke blive medregnet ved gen-

beregningen af omkostningsrammen ved overgangen til ny reguleringsperi-

ode.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler herom med hjemmel i

de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens § 8 og § 19, stk. 10, nr. 4, jf.

lovforslagets § 1, nr. 18 og 38, og bemærkningerne hertil.

196

UDKAST

Det foreslås med vandsektorlovens § 19, stk.

8, 1. pkt.,

at Vandsektortilsynet

vil kunne påbyde vandselskabers koncernforbundne selskaber og andre par-

ter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at tilbageføre betalinger

fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markedsmæssige pris, jf. det

foreslåede stk. 7, eller foretage efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt

mindre end den markedsmæssige pris til vandselskabet.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Baggrunden for forslaget er, at vandselskabet, særlig når aftalen er indgået

med en koncern- eller i øvrigt interesseforbunden part, ikke nødvendigvis

vil have tilstrækkeligt incitament til at sørge for at få justeret en aftale, så

den bliver markedsmæssig, eller sørge for at få det, vandselskabet har betalt

for meget eller lidt, tilbagebetalt, henholdsvis efterbetalt.

For at sikre en effektiv håndhævelse af kravet om, at aftaler skal indgås på

markedsvilkår, vurderes det derfor nødvendigt, at Vandsektortilsynet kan

give påbud til et vandselskabs koncernforbundne selskab eller andre parter,

der er interesseforbundet med vandselskabet, om at tilbageføre betalinger

fra vandselskabet, der overstiger den markedsmæssige pris, eller efterbetale

i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den markedsmæssige pris.

Vandsektortilsynets påbud vil være en forvaltningsretlig afgørelse. Afgørel-

sen om tilbageføring eller efterbetaling vil have direkte virkning for det kon-

cernforbundne selskab eller parten, der er interesseforbundet med vandsel-

skabet. Afgørelsen vil kunne påklages til Konkurrenceankenævnet, jf. vand-

sektorlovens § 26, stk. 2.

Vandsektortilsynet vil til brug for afgørelsen efter den foreslåede § 19, stk.

8, kunne meddele påbud til den koncern- eller interesseforbundne part om

at give nødvendige oplysninger til brug for afgørelsen, jf. den foreslåede §

22 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 41. Vandsektortilsynet vil også skulle

foretage partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler.

Vandsektortilsynets påbud om tilbageføring af betalinger eller efterbetaling

efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle overholde proportionalitetsprin-

cippet, herunder vil Vandsektortilsynet skulle vurdere, om det ønskede for-

mål vil kunne opnås ved en mindre indgribende foranstaltning. Et påbud

efter stk. 8, der følger den fastsatte pris i stk. 7, vil som udgangspunkt kunne

anses for at være proportionalt.

197

UDKAST

Koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med

vandselskabet, skal forstås således, at det bl.a. omfatter parter eller selska-

ber, der har samme kreds af selskabsdeltagere med bestemmende indfly-

delse som vandselskabet, har fælles ledelse med vandselskabet, er direkte

eller indirekte ejet af vandselskabet, direkte eller indirekte ejer vandselska-

bet eller ejes af nærtstående til medlemmer af vandselskabets ledelse. Den

angivne kreds af juridiske og fysiske personer tilsigtes således at omfatte de

generelle interessefælleskaber inden for erhvervs- og forsyningsforhold.

F.eks. vil et kommunalt ejet vandselskab være koncernforbundet med den

kommune, der ejer vandselskabet, da kommunen har bestemmende indfly-

delse. Endvidere vil eksempelvis søsterselskaber i samme koncern, herunder

selskaber med andre forsyningsarter, serviceselskaber m.v. samt medlem-

mer af vandselskabets ledelse, f.eks. en direktør eller et bestyrelsesmedlem

og nærtstående familiemedlemmer til disse, også være omfattet.

Ved afgrænsningen af, hvad der skal forstås ved koncernforbundne selska-

ber og andre interesseforbundne parter i vandsektorloven vil de skatteretlige

begreber, der findes i den skatteretlige lovgivning, bl.a. skattekontrollovens

§ 37 og ligningslovens § 2, kunne inddrages, idet disse regler ligeledes om-

handler markedsmæssighed i kontrollerede transaktioner.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter den foreslåede bestem-

melse i vandsektorlovens § 19, stk. 10, kunne fastsætte nærmere regler om

Vandsektortilsynets afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i stk. 8,

herunder hvilke selskaber og andre parter der vil være omfattet af den fore-

slåede bestemmelse i stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, og bemærkningerne

hertil.

Manglende efterkommelse af et påbud om tilbage- eller efterbetaling fore-

slås at kunne straffes, jf. det foreslåede nr. 10 i vandsektorlovens § 30, stk.

1, jf. lovforslagets § 1, nr. 47.

Det foreslås med stk. 8,

2. pkt.,

at påbud efter 1. pkt., kan omfatte en periode

på op til 5 år før påbudstidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

For at sikre Vandsektortilsynets mulighed for effektiv håndhævelse af kra-

vet om, at aftaler bliver indgået på markedsvilkår, foreslås det, at påbud til

koncern- og interesseforbundne parter om tilbage- eller efterbetaling, vil

kunne omfatte en periode på op til 5 år før påbudstidspunktet.

198

UDKAST

Det foreslås med stk. 8,

3. pkt.,

at tilbageføring og efterbetaling skal tillæg-

ges en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat i § 5, stk. 1

og 2, i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling.

Renterne vil efter forslaget skulle opgøres efter reglerne i lov om renter og

andre forhold ved forsinket betaling. Det betyder bl.a., at der skal betales

rente fra den betalingsfrist, der er fastsat i påbuddet.

Det foreslås med stk. 8,

4. pkt.,

at påbud efter stk. 8, 1. pkt., vil blive forældet

5 år efter meddelelsen, medmindre forældelsen er afbrudt efter reglerne i

forældelsesloven, eller Vandsektortilsynet har indgivet politianmeldelse for

manglende efterlevelse af påbuddet.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den forslåede forældelsesfrist for et påbud efter stk. 8, 1. pkt., på 5 år efter,

at påbuddet er meddelt, er en udvidelse af den almindelige forældelsesfrist

efter forældelsesloven. Den foreslåede 5-årig forældelsesfrist vil følge de

skatteretlige regler på området om transfer pricing.

Forældelsen vil kunne blive afbrudt af vandselskabet som kreditor efter reg-

lerne i forældelsesloven. Da Vandsektortilsynet ikke er kreditor for kravet,

foreslås det at fastsætte en særlig regel om, hvordan Vandsektortilsynet kan

afbryde forældelsen. Det vurderes, at afbrydelse bør kunne ske ved, at Vand-

sektortilsynet indgiver politianmeldelse for manglende efterlevelse af på-

buddet.

Til nr. 38

Der er ikke i de gældende regler nogen bemyndigelse til at fastsætte nær-

mere regler i relation til kravet om, at vandselskabets aftaler skal indgås på

markedsmæssige vilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4.

Det foreslås med bestemmelsen til vandsektorlovens

§ 19, stk. 10,

at klima-

, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om en række

forhold vedrørende reglerne om aftalers markedsmæssighed og Vandsektor-

tilsynets tilsyn hermed og med de øvrige bestemmelser i § 19.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

199

UDKAST

Det foreslås i § 19, stk. 10,

nr. 1,

at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke aftaler der anses for væsent-

lige, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 5.

Formålet med, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke aftaler der

anses for væsentlige er at kunne skabe klarhed i forhold til, hvilke aftaler

der omfattes af kravet om, at vandselskaberne skal være i besiddelse af do-

kumentation for deres markedsmæssighed.

Ministeren vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsætte regler om, at afta-

ler over en vis beløbsgrænse eller af bestemte typer skal anses for væsent-

lige. Det vil f.eks. kunne være bestemte aftaletyper, som selskaber, omfattet

af loven, forventeligt har mange af, eller som er forbundet med en særlig

risiko for manglende markedsmæssighed, såsom koncerninterne transaktio-

ner.

Det forventes ikke, at ministeren i første omgang vil udnytte bemyndigelsen,

men behovet vil blive vurderet på baggrund af de erfaringer, som Vandsek-

tortilsynet opnår med tilsynet.

Det foreslås i § 19, stk. 10,

nr. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil kunne fastsætte nærmere regler om krav til dokumentation, jf. den fore-

slåede bestemmelse i § 19, stk. 5.

Formålet med at fastsætte nærmere regler om krav til dokumentation af væ-

sentlige aftale i forbindelse med et aktivt og styrket tilsyn, vil være at sikre,

at det er tydeligt for vandselskaberne, hvilke dokumentationskrav der er.

Herudover er det formålet at sikre, at Vandsektortilsynet kan følge systema-

tisk op på de transaktioner, som vandselskaberne indgår med henblik på at

understøtte regelefterlevelsen, og for at øge Vandsektortilsynets mulighed

for at håndhæve reglerne og anvende sanktionsbeføjelser ved manglende re-

gelefterlevelse.

Ministeren vil med bemyndigelsen kunne fastsætte nærmere krav til doku-

mentationen af aftalernes markedsmæssighed, herunder kriterier, metoder

samt mindstekrav til indholdet af dokumentationen.

Ministeren kan f.eks.

også fastsætte nærmere regler om vurdering af dokumentation for overhol-

delse af armslængdeprincippet og sammenlignelighedsanalyse.

200

UDKAST

Det forventes, at regler om dokumentation ved den første udmøntning vil

tage udgangspunkt i de krav, der findes i regler og praksis om transfer pri-

cing på skatteområdet, herunder f.eks. OECD’s Transfer Pricing Guidelines

og Skattestyrelsens vejledning vedrørende transfer pricing-dokumentations-

pligten, og som allerede er stillet til aftaler omfattet af bekendtgørelse nr.

468 af 19. april 2022 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede

transaktioner. Dette vil medføre, at der vil foreligge ensartede krav til doku-

mentationen om markedsmæssighed med de øvrige forsyningssektorer.

Selv om der bliver fastsat bekendtgørelsesregler om dokumentationskravet,

vil Vandsektortilsynet fortsat skulle foretage en konkret vurdering af, om

den indsendte dokumentation godtgør, at aftalen er indgået til markedsmæs-

sig pris og på markedsmæssige vilkår.

Herudover foreslås det i stk. 10,

nr. 3,

at ministeren vil kunne fastsætte nær-

mere regler om Vandsektortilsynets tilsyn efter den foreslåede bestemmelse

i § 19, stk. 6.

Der vil med den foreslåede bestemmelse være bemyndigelse til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Vandsektortilsynets

tilsyn efter stk. 6. Ministeren vil således kunne fastsætte regler om Vand-

sektortilsynets tilsyn med vandselskabernes overholdelse af reglerne i lo-

vens § 19, stk. 1-5, herunder bl.a. at aktiviteter forbundet med vand- og spil-

devandsforsyning skal være regnskabsmæssige adskilt og alle aftaler, der

indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår. Ministeren vil tillige

kunne fastsætte regler om Vandsektortilsynets tilsyn med overholdelse af

afgørelser efter det foreslåede § 19, stk. 7, 1. pkt., og med påbud efter det

foreslåede stk. 8. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 37, og be-

mærkningerne hertil.

Det forventes ikke, at ministeren i første omgang vil udnytte bemyndigelsen,

men behovet vil blive vurderet på baggrund af de erfaringer, som opnås med

Vandsektortilsynets tilsyn.

Det foreslås med stk. 10,

nr. 4,

at ministeren vil kunne fastsætte regler om

Vandsektortilsynets afgørelser efter stk. 7.

Ministeren vil med bemyndigelsen kunne fastsætte regler, der nærmere re-

gulerer Vandsektortilsynets afgørelser i forbindelse med fastsættelsen af den

markedsmæssige pris, i tilfælde, hvor markedsmæssigheden findes ikke at

være godtgjort.

201

UDKAST

Ministeren vil også at kunne fastsætte regler om, at skønnet afskæres eller

begrænses ved regler om krav til anvendelse af bestemte kvantitative meto-

der. Ministeren kan herunder f.eks. fastsætte regler om, hvilken beregnings-

metode Vandsektortilsynet skal lægge til grund ved fastsættelsen af den

markedsmæssige pris, såfremt vandselskabets dokumentation ikke godtgør,

at aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår.

Ministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler, der svarer til regler og praksis

om transfer pricing på skatteområdet, herunder OECD’s Transfer Pricing

Guidelines og Skattestyrelsens vejledning vedrørende transfer pricing-do-

kumentationspligten. Ministeren vil dog også kunne fastsætte regler, der af-

viger fra eller supplerer regler og praksis på skatteområdet, bl.a. for at tage

højde for vandsektorens særlige forhold.

Endvidere vil ministeren i medfør af denne bestemmelse og den foreslåede

bestemmelse i vandsektorlovens § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, kunne

fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet vil kunne fastsætte den markeds-

mæssige pris til nul- Det vil f.eks. kunne være i situationer, hvor dokumen-

tationen er så mangelfuld, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt der reelt er

indgået en aftale, jf. i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 22 b.

Endelig foreslås det med stk. 10,

nr. 5,

at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om Vandsektortilsynets afgørelser efter stk. 8,

herunder hvilke selskaber og andre parter, der er omfattet af stk. 8.

Ministeren vil med bemyndigelsen kunne fastsætte regler om Vandsektor-

tilsynets afgørelser efter stk. 8. Det forventes, at ministeren med bemyndi-

gelsen vil fastsætte nærmere regler om, i hvilket tilfælde Vandsektortilsynet

kan meddele påbud til vandselskabers koncernforbundne selskaber og andre

parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, om at tilbageføre beta-

linger fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markedsmæssige pris,

eller foretage efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den mar-

kedsmæssige pris til vandselskabet.

Det forventes også, at ministeren vil fastsætte regler om, hvad der skal for-

stås ved koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbun-

det med vandselskabet, i overensstemmelse med det, der er angivet i be-

mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk.

8, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, og at der vil blive fastsat tilsvarende regler i

202

UDKAST

medfør af. den foreslåede § 22 a, stk. 4, jf. stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.

41.

Efterhånden som der opnås erfaring med Vandsektortilsynets afgørelser ef-

ter den foreslåede § 19, stk. 8, i vandsektorloven, vil bemyndigelsen også

kunne anvendes til at tilpasse reglerne.

Til nr. 39

Det fremgår af den gældende vandsektorlovs § 20, stk. 1, 1. pkt., at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indlevering af data

fra vandselskaber til Forsyningssekretariatet til brug for administration af

og kontrol med loven og regler udstedt i medfør af loven, herunder til brug

for benchmarking og fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regn-

skabsmæssige kontrolrammer, samt data til brug for Forsyningssekretaria-

tets generelle analyser m.v.

Det foreslås, at

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

i vandsektorloven ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede bestem-

melse i vandsektorlovens §§ 22 og 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, hvoref-

ter § 20, stk. 1, 1. pkt. anses for at være overflødig.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i lovforslagets § 1, nr. 41.

Til nr. 40

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 20, stk. 1, 2. pkt., bemyndiges mini-

steren til at fastsætte regler om øvrige regnskabs- og forretningsmæssige

forhold og om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor

eller en statsautoriseret revisor.

Det foreslås, at

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

i vandsektorloven, der bliver 1. pkt,.

ændres fra »Herudover kan ministeren« til »Klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at 1. pkt.,

udgår af § 20, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 39.

Som konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af vandsektorlovens § 18,

stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 35, udgår den særlige bemyndigelse

til at fastsætte regler om regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om

revisorerklæringer for så vidt angår tilknyttet virksomhed. Det vil derfor

203

UDKAST

være med hjemmel i vandsektorlovens § 20, stk. 1, at sådanne regler frem-

over skal fastsættes.

Til nr. 41

Det foreslås, at der i vandsektorloven indsættes et nyt kapitel 7 a, hvori der

foreslås indsat fire nye bestemmelser §§ 22, 22 a, 22 b og 22 c.

Det bemærkes, at de eksisterende indberetnings- og oplysningspligter i lo-

ven, herunder i § 4, stk. 4, 2, pkt., § 5, stk. 2, § 6, stk. 7 og 8, § 19, stk. 5, 2.

pkt., og § 20, stk. 1, 1. pkt., foreslås ophævet, da de erstattes af det nye

foreslået kapitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Den gældende vandsektorlovs § 4, stk. 4, bemyndiger ministeren til at fast-

sætte regler om, hvilke oplysninger og data vandselskaber skal indberette til

Forsyningssekretariatet til brug for benchmarking. Det foreslås ovenfor med

lovforslagets § 1, nr. 7, at bemyndigelsen til, at klima-, energi- og forsy-

ningsministen kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger og data som

vandselskaberne skal indberette, udgår af § 4, stk. 4.

Det følger endvidere af den gældende § 5, stk. 2, at vandselskaber, jf. § 2,

stk. 1, skal indberette nødvendige oplysninger til brug for miljøministerens

beregning af vandselskabernes performance inden for forhold vedrørende

miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed. Ifølge bemærk-

ningerne, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 91 som fremsat, side 42, kan

der f.eks. være tale om oplysninger vedrørende vandtab og brudfrekvens,

vandkvalitet, omfang af overløb af spildevand og energieffektivitet.

Det følger af den gældende vandsektorlovs § 6, stk. 7, at et vandselskab skal

indberette sit årsregnskab til Forsyningssekretariatet. Årsregnskabet skal in-

deholde de nødvendige oplysninger til brug for sekretariatets fastsættelse af

og kontrol med overholdelse af indtægtsrammen, herunder om vandselska-

bet overholder betingelserne for tillæg. Endvidere fremgår det af § 6, stk. 8,

at såfremt vandselskabet ikke opfylder oplysningsforpligtelsen efter stk. 7,

kan Forsyningssekretariatet skønsmæssigt fastsætte vandselskabets ind-

tægtsrammer.

Den gældende vandsektorlovs § 8, 1. pkt., bemyndiger bl.a. ministeren til at

fastsætte regler om, hvilke oplysninger og data vandselskaberne skal indbe-

rette til Forsyningssekretariatet til brug for Forsyningssekretariatets arbejde

med fastsættelse af indtægtsrammer og kontrolrammer.

204

UDKAST

Den gældende vandsektorlovs § 18, stk. 3, 3. pkt., bemyndiger klima-,

energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at der skal ind-

hentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revi-

sor. Det fremgår af bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed § 7, at vand-

selskaberne skal indsende revisorerklæringer til Forsyningssekretariatet se-

nest den 1. maj, og at revisorerklæringerne skal være udarbejdet i overens-

stemmelse med den revisionsinstruks for tilknyttet virksomhed, der offent-

liggøres af Forsyningssekretariatet.

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 4, skal aftaler, der indgås af

vandselskaber, indgås på markedsvilkår.

Det fremgår af den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 5, at de aftaler, der

er omfattet af stk. 4, skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet.

Vandselskabet skal på begæring fra Forsyningssekretariatet forelægge til-

strækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige afta-

ler er fastsat.

Efter den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 20, stk. 1, 1. pkt., har

klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler

om indlevering af data fra vandselskaber til Forsyningssekretariatet til brug

for administration af og kontrol med loven og regler udstedt i medfør af

loven, herunder til brug for benchmarking og fastsættelse og kontrol af ind-

tægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, samt data til brug for

Forsyningssekretariatets generelle analyser m.v. og om vandselskabernes

klimatilpasning.

I forhold til analyser m.v. anvendes bemyndigelsen efter bemærkningerne

til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 50 som fremsat, side

24, alene i forhold til visse bestemte analyser, som efterfølgende er fastsat i

ØR-bekendtgørelsen, idet overvejelser om en mere bred hjemmel til at ind-

hente data forudsattes at skulle ske i forbindelse med opfølgningen på den

del af 2018-aftalen, der omhandler Forsyningssekretariatets rolle og opga-

ver.

Forsyningssekretariatets analyser og overvågning bygger således – bortset

fra visse specifikke analyser - på de oplysninger, som Forsyningssekretari-

atet i forvejen er i besiddelse af, eller som Forsyningssekretariatet kan frem-

skaffe fra offentligt tilgængelige kilder eller fra frivillige indberetninger fra

vandselskaberne.

205

UDKAST

De nævnte bemyndigelser i vandsektorlovens § 4, stk. 4, og § 8, 1. pkt., og

§ 20 er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen, hvor der bl.a. er fastsat regler om

vandselskabernes indberetning af oplysninger m.v., jf. særlig § 6, stk. 2, §

19 og kapitel 15 og 16. Det er i bekendtgørelsens § 27, stk. 1 fastsat, at

vandselskabernes anmeldelser, indberetninger og redegørelser til Forsy-

ningssekretariatet skal ske elektronisk. Forsyningssekretariatet fastsætter

formatet for disse og offentliggør disse på deres hjemmeside.

Den nævnte bemyndigelse i vandsektorlovens § 5, stk. 2, er udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 1234 af 25. november 2017 om performancebenchmarking

af vandselskaber. Ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal indberetning af

data ske elektronisk via www.virk.dk.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

§ 22,

at klima-, energi- og for-

syningsministeren vil kunne fastsætte regler om indberetning af oplysninger

og data til brug for Vandsektortilsynets og miljøministerens opgaver efter

loven og regler udstedt i medfør af loven, herunder om indhold, form og

frister for indberetning.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

De regler, der fastsættes efter bemyndigelsen vil skulle afspejle de behov

for oplysninger, som Vandsektortilsynet og miljøministeren har i forhold til

deres opgaver efter loven og regler udstedt i medfør af loven. Reglerne vil

dermed bl.a. skulle differentieres i forhold til, om der er tale om vandselska-

ber, der er omfattet af den økonomiske regulering i vandsektorlovens kapitel

3 eller ej.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om indberetning af oplys-

ninger og data til brug for følgende opgaver: benchmarking, jf. § 4, fastsæt-

telse af indtægtsrammer m.v., jf. kapitel 3, overvågning og analyser efter §

9 a, Vandsektortilsynets tilsyn med vandselskabernes deltagelse i tilknyttet

virksomhed, jf. § 18, stk. 3, Vandsektortilsynets tilsyn med, at aftaler ind-

gået af vandselskaber indgås på markedsvilkår, jf. § 19, stk. 6, samt Vand-

sektortilsynets tilsyn med foreninger til forbedring af vandsektorens effek-

tivitet og kvalitet, jf. § 21, stk. 4.

Det forventes med den foreslåede bestemmelse, at ministeren vil fastsætte

regler om, at vandselskaber f.eks. vil skulle indberette oplysninger om vand-

selskabets årlige drifts- eller anlægsomkostninger, årsregnskab, indtægter,

206

UDKAST

planlagte investeringer, anlæg, m.v. til brug for Vandsektortilsynets fastsæt-

telse af benchmarking, indtægtsrammer og effektiviseringskrav.

Det forventes derudover, at ministeren vil fastsætte regler om, at vandsel-

skaberne vil skulle indberette oplysninger og data om virksomhedstype, om-

sætning, ejerforhold, regnskaber, m.v., til brug for Vandsektortilsynets til-

syn med vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.

Det forventes også, at ministeren vil fastsætter regler om, at vandselskaber

er forpligtet til at oplyse e-mailadresser på medlemmer af ledelsen og besty-

relsen til Vandsektortilsynet og ajourføre disse løbende. Der henvises i øv-

rigt til den foreslåede § 11 a, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 32, og

bemærkningerne hertil.

Herudover forventes det også, at ministeren vil fastsætte regler om, at vand-

selskaber skal indberette nødvendige oplysninger til beregning af vandsel-

skabernes performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi

og klima samt forsyningssikkerhed. Det kan bl.a. være oplysninger om

vandkvalitet, vandtab, energieffektivitet.

Endvidere indebærer bestemmelsen, at ministeren vil kunne fastsætte regler

om, at vandselskaberne f.eks. årligt efter Vandsektortilsynets anmodning

skal indberette oplysninger til Vandsektortilsynet til brug for Vandsektortil-

synets tilsyn med vandselskabernes indgåelse af aftaler på markedsvilkår i

henhold til den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 6, jf.

lovforslagets § 1, nr. 37. Vandsektortilsynet vil i så fald f.eks. kunne anmode

om, at oplysningerne indberettes sammen vandselskabernes indberetning til

fastsættelse af de økonomiske rammer.

Der vil f. eks. kunne være tale om indberetning af visse typer af aftaler,

aftaler med en kontraktsum over en vis størrelse eller specifikke data ved-

rørende vandselskabernes aftaler. Det specifikke indhold vil kunne variere

fra år til år. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 37.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, indebærer, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren foruden indholdsmæssige krav til indsendelse af oplysnin-

ger og data vil kunne fastsætte regler om tidsfrister og formen på oplysnin-

ger og data, som vandselskaberne vil skulle indsende.

207

UDKAST

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at oplysninger og data,

som Vandsektortilsynet tilbagevendende har brug for til fastsættelse og kon-

trol af indtægtsrammer og andre lovbundne opgaver, skal indberettes af de

nævnte vandselskaber med en fast tilbagevendende kadence, f.eks. hvert år

eller hvert 2. eller hvert 4. år, afhængig af, hvilken opgave oplysningerne

skal indberettes til brug for. Det vil f.eks. også kunne være tilfældet, hvis

klima-, energi- og forsyningsministeren har anmodet om, at Vandsektortil-

synet tilbagevendende vil skulle foretage overvågninger og analyser, jf. den

foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens 9 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,

nr. 21.

Det forventes derudover, at ministeren i medfør af den foreslåede § 22 c i

vandsektorloven, vil fastsætte regler om, at indberetningerne skal ske elek-

tronisk i et format fastsat af Vandsektortilsynet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ved anvendelsen af bemyndi-

gelsen til at fastsætte regler skulle tage højde for, at reglerne fastsættes i

overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, her-

under forvaltningsretlige principper om proportionalitet og dansk ret i øv-

rigt, herunder retssikkerhedsloven.

Hvis et vandselskab ikke indsender oplysninger i overensstemmelse med de

fastsatte regler, vil Vandsektortilsynet kunne vælge at rette henvendelse til

vandselskabet med henblik på at indskærpe, at selskabet er forpligtet til at

indsende de pågældende oplysninger. Vandsektortilsynet vil dog ikke have

pligt hertil, og vil også kunne vælge at anvende andre håndhævelsesmidler

direkte, herunder træffe en bebyrdende afgørelse i medfør af regler udstedt

med hjemmel i den foreslåede § 22 b i vandsektorloven, offentliggørelse af

navn på vandselskabet, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens §

11 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, eller information af vandselskabets ledelse.

Det er desuden hensigten med hjemmel i vandsektorlovens § 30, stk. 2, at

fastsætte, at overtrædelse af de fastsatte indberetningspligter vil kunne straf-

fes med bøde.

Også medlemmer af vandselskabets ledelse vil efter omstændighederne

kunne ifalde strafansvar efter det foreslåede nye stk. 4 i vandforsyningslo-

vens § 30, jf. lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil.

208

UDKAST

Den foreslåede

§ 22 a

omhandler Vandsektortilsynets mulighed for at på-

byde vandselskaber, foreninger omfattet af vandsektorlovens § 21, vandsel-

skabers koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbun-

det med vandselskabet, at indsende oplysninger og data til brug for Vand-

sektortilsynets virksomhed.

Det foreslås i § 22 a,

stk. 1,

at Vandsektortilsynet kan påbyde vandselskaber

og foreninger omfattet af lovens § 21 at indsende oplysninger og data, som

ikke skal indsendes i medfør af regler fastsat i medfør af § 22, men som er

nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter loven og

regler udstedt i medfør af loven.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det være Vandsektortilsynet, der vur-

derer, om oplysninger og data er nødvendige for tilsynets varetagelse af op-

gaver efter loven og regler udstedt i medfør af loven. Vandsektortilsynet vil

således have et vidt skøn, men der skal foreligge et behov i forhold til Vand-

sektortilsynets opgaver, førend de kan påbyde vandselskaber og foreninger

omfattet af § 21 at indsende oplysninger og data.