Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 415
Offentligt
2601848_0001.png
HØRINGSNOTAT
Kontor/afdeling
FOR / LAN
Dato
….
J nr.
….
/ anl, chfe, ecfa, krvh
Høringsnotat vedr.
fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4.
juni 2021
Fem bekendtgørelser har været udsendt i ekstern høring fra den 25. april 2022 til
den 20. maj 2022. Det drejer sig om:
1. Ændret bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter
2. Ændret bekendtgørelse om netvirksomheders interne overvågning
3. Udskilt bekendtgørelse om Energinets interne overvågning
4. Ændret bekendtgørelse om netvirksomheders indtægtsrammer
5. Ikrafttrædelsesbekendtgørelse
Der er modtaget i alt 17 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 13 høringsparter har afgivet bemærkninger til høringen:
−
Cerius A/S og Radius A/S (Cerius-Radius)
−
Dinel A/S (Dinel)
−
Forbrugerrådet Tænk
−
Forsyningstilsynet (FSTS)
−
FSR
–
danske revisorer (FSR)
−
Green Power Denmark (GPD)
−
L-Net A/S (L-Net)
−
Netselskabet N1 A/S (N1)
−
Netselskabet Elværk A/S (Elværk)
−
NOE Net A/S (NOE)
−
Nord Energi Net A/S (Nord Energi)
−
RAH Net A/S (RAH)
−
Vestjyske Net 60 kV A/S (VN60)
Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til
høringsudkastene: Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Bygningskonsulenter,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning og Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Flere af netvirksomhederne, der har fremsendt høringssvar, bemærker, at de støtter
op om GDPs høringssvar.
Flere bemærker, at de støtter op om Vestjyske Net A/S’
høringssvar.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0002.png
Det bemærkes, at der efter høringen er blevet holdt et møde med GPD med henblik
på en uddybning af GPDs høringssvar angående markedsmæssighed og
dataadskillelse.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene samt
Energistyrelsens bemærkninger hertil. Energistyrelsens bemærkninger er markeret
med kursiv.
For hver bekendtgørelse gennemgås først de mere overordnede bemærkninger til
høringsudkastet, hvorefter de mere specifikke bemærkninger til udkastet
gennemgås, opdelt i emner.
Ud over de nedenfor angivne ændringer i bekendtgørelserne, som høringssvarene
har givet anledning til, er der foretaget en række andre ændringer af mindre
betydning, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer.
§-henvisninger til bekendtgørelserne er som udgangspunkt til §§ i høringsudkastet,
medmindre andet er angivet.
Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. For mere detaljerede oplysninger om
høringssvarenes henvises til de enkelte høringssvar, som er offentliggjort på
høringsportalen.
Side 2/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0003.png
Indholdsfortegnelse
Samlede bemærkninger til alle bekendtgørelser ....................................................... 6
Ændret bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter ..................... 6
1.
a.
b.
c.
2.
a.
b.
c.
d.
e.
f.
g.
h.
i.
j.
k.
l.
m.
n.
3.
a.
b.
Overordnede bemærkninger ......................................................................... 6
Proportionalitet af reglerne ........................................................................ 6
Fremtidige udmøntninger .......................................................................... 8
Klarhed og vejledning ................................................................................ 8
Habilitet .......................................................................................................... 8
Kommerciel virksomhed, § 2, nr. 15 .......................................................... 9
Konkurrenceudsat elektricitetsvirksomhed, § 2, nr. 16 ............................ 10
Ledelse og ledende medarbejdere, § 2, nr. 21 og 22 .............................. 10
Selskabsmæssigt forbundet virksomhed, § 3 .......................................... 11
Deltagelse i virksomhed, § 4 ................................................................... 14
Krav til sammensætning af en netvirksomheds bestyrelse, § 5, stk. 3 og 414
Krav om to uafhængige bestyrelsesmedemmer, jf. § 5, stk. 4, og § 7, stk. 2
Sammenspil mellem § 5, stk. 4 og 5 ........................................................ 15
Begrebet ”personlige forhold” i § 5, stk. 5, om ”indirekte deltagelse i driften eller ledelsen”
16
Dokumentation angående arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen, § 5, stk. 7
18
Bestemmelsen om ledelsens erhvervsmæssige interesser, § 6, stk. 2, nr. 2
Krav til en netvirksomheds direktion, jf. § 7, stk. 6 .................................. 19
Underretning til FSTS angående undtagelserne i §§ 8 og 9, jf. § 10 ...... 20
Formulering af overgangsregime ............................................................. 20
Dataadskillelse............................................................................................. 21
Virkningstidspunktet................................................................................. 21
Begreb netvirksomhedsdata, § 2, nr. 25.................................................. 21
19
15
c. Negativlisten, § 11, stk. 4 ............................................................................. 22
d. Driftsselskaber og de nuancerede dataadgangsbegrænsningskrav, jf. § 11, stk. 3,
sammenholdt med stk. 4 .................................................................................. 24
e. Brud på forpligtelser, jf. § 11, stk. 3, nr. 3 .................................................... 25
Side 3/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0004.png
4.
a.
b.
c.
d.
e.
f.
g.
h.
i.
j.
k.
Markedsmæssighed .................................................................................... 25
Forbundne foretagender .......................................................................... 26
Klarhed ift. bestemmelserne i kap. 12 ..................................................... 27
Bagatelgrænse ........................................................................................ 29
Bilag 2 ...................................................................................................... 30
Bilag 3 ...................................................................................................... 31
Dokumentation af aftaler indgået efter et udbud ..................................... 32
Safe harbours .......................................................................................... 34
Væsentlighed ........................................................................................... 34
Generelt om vurdering af markedsmæssigheden ................................... 35
Forsyningstilsynets uafhængighed .......................................................... 37
Overgangsbestemmelse .......................................................................... 38
Ændret bekendtgørelse om netvirksomheders interne overvågning ....................... 39
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Generelle bemærkninger ............................................................................. 39
Potentielle interessekonflikter ...................................................................... 40
Krav i bilag 1, nr. 3, og bilag 2, nr. 2, om ”tilstrækkelig viden”
.................... 41
Krav om at have en overvågningsansvarlig ansat, deling af den overvågningsansvarlige
42
Den overvågningsansvarliges uafhængighed ............................................. 43
Den overvågningsansvarliges relevante faglige indsigt .............................. 44
Den overvågningsansvarliges afrapportering .............................................. 45
Den overvågningsanvarliges adgang til oplysninger ................................... 46
Tilsyn med den overvågningsansvarliges ansættelsesforhold .................... 46
10. Øvrige forhold .............................................................................................. 46
11. Krav om at digital kommunikation ................................................................ 48
Udskilt bekendtgørelse om Energinets interne overvågning ................................... 48
Ændret bekendtgørelse om netvirksomheders indtægtsrammer ............................ 48
1.
a.
b.
c.
d.
e.
Leveringskvalitet .......................................................................................... 48
Bekendtgørelsens struktur og definitioner ............................................... 48
Forbrugernes omkostninger ved afbrud .................................................. 48
Loft over justeringer ................................................................................. 50
Udmøntning af justeringer ....................................................................... 51
Ikke-leveret energi ................................................................................... 52
Side 4/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0005.png
f.
g.
h.
i.
j.
k.
l.
Norm for ikke-leveret energi .................................................................... 53
Vægtning af afbrudstyper ........................................................................ 55
Model for regulering af enkeltkundeniveauet .......................................... 56
Evaluering ................................................................................................ 58
Overgangsbestemmelser ........................................................................ 59
Sammenhæng til økonomisk benchmarking ........................................... 59
Vejledning ................................................................................................ 60
l. ........................................................................................................................ 60
2.
a.
b.
c.
d.
3.
Differencer ................................................................................................... 60
Bindende midlertidige prisnedsættelser .................................................. 60
Omgørelse af afgørelser .......................................................................... 61
Midlertidige tillæg 2021 og 2022 .............................................................. 62
Ikrafttræden ............................................................................................. 62
Øvrige forhold .............................................................................................. 63
Ikrafttrædelsesbekendtgørelse ................................................................................ 63
Side 5/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0006.png
Samlede bemærkninger til alle bekendtgørelser
Forbrugerrådet Tænk meddeler, at organisationen har gennemgået
høringsmaterialet, støtter forslaget og har ingen yderligere bemærkninger.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen har noteret sig Forbrugerrådet Tænks støtte.
Ændret bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter
1. Overordnede bemærkninger
a. Proportionalitet af reglerne
N1 støtter målsætningen i stemmeaftalen af 4. juni 2021 om at sikre solide og
ansvarlige rammer for elnetvirksomhedernes virke. N1 finder, at ændringerne i
forhold til habilitet, dataadskillelse og markedsmæssighed medfører markante krav
til de større netvirksomheder, men ser overordnet betragtet implementeringen af
tiltagene som en måde at forsikre omverden om, at N1 kan og vil spille den
neutrale og faciliterende rolle i energimarkedet, som er tiltænkt i markedsmodellen.
Elværk, L-Net og VN60, udtrykker bekymring over, at Energistyrelsen ikke
tilstrækkelig har forholdt sig til betænkningen til
L 53, hvorefter det fortsat skal være muligt at drive netvirksomhed i både store og
små energiselskaber, og at der ikke pålægges uproportionale byrder.
Høringsparterne opfatter bekendtgørelsens krav på nogle områder som
uproportionale og uforholdsmæssig hårde i forhold til den accelerede grønne
omstilling og det stigende behov for udbygning af det danske elnet. RAH henviser
også til betænkningen til L 53, og understreger, at betænkningen skal efterleves
allerede i forbindelse med den nuværende fastsættelse af regler på
bekendtgørelsesniveau. Endvidere opfordrer virksomheden Energistyrelsen til at
sammentænke den samlede byrde ved implementeringen af de mange tiltag, der
skal implementeres i sektoren med den accelerede opgavebyrde i forbindelse med
den grønne omstilling.
Navnlig finder de nævnte høringsparter dokumentationskravene i relation til
markedsmæssighed ikke proportionale.
GPD pointerer, at reglerne er vidtgående. GPD henviser også til betænkningen til L
53. GPD siger, at organisationen på flere områder er i tvivl, om udmøntningen på
bekendtgørelsesniveau står mål med de formål, der her været hensigten at opnå
samtidigt med, at de kan ramme nogle af de mindre netvirksomheder hårdt.
Energistyrelsens bemærkninger:
Side 6/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0007.png
Energistyrelsen bemærker generelt, at bekendtgørelseskrav udmønter
stemmeaftalen af 4. juni 2021 og lov nr. 2605 af 28. december 2021, der bl.a.
bemyndiger ministeren til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau. De
nærmere rammer for denne udmøntning er beskrevet i L 53.
De krav, der bliver fastsat i netvirksomhedsbekendtgørelsen, har ophæng i
stemmeaftalens afsnit 2 om solide ansvarlige rammer og stemmeaftalens bilag 1.
De nye regler følger stemmeaftalen og holder sig inden for de rammer, der er
nærmere beskrevet i L 53. Der har i udmøntningen af bemyndigelserne i L 53
været fokus på at udnytte muligheder for lempelser af regler, herunder for mindre
netvirksomheder, der hvor der er rum herfor i medfør af bemyndigelserne som
beskrevet i L 53. Et eksempel herfor er, at netvirksomheder med under 100.000
tilsluttede kunder ikke vil blive pålagt samme habilitetskrav som de krav, der vil
gælde for de store netvirksomheder. De mindre netvirksomheder med under
100.000 tilsluttede kunder vil således fortsat være underlagt mere lempelige
habilitetskrav. De vil eksempelvis fortsat kunne have samme direktion og samme
ledende medarbejdere som en koncernforbundet elhandelsvirksomhed. I
forbindelse med høringen er der endvidere indført yderligere overgangsperioder,
der navnlig er beregnet på at give de mindre netvirksomheder mere tid til at indrette
sig på de nye regler. Således indføres en overgangsperiode for de præciserede
dokumentationskrav ifm. markedsmæssighedskontrollen. Der indføres også en
overgangsperiode helt frem til 1. januar 2026 for opfyldelse af kravene om
dataadskillelse. Særligt bemærkes det, at de helt små netvirksomheder med under
10.000 tilsluttede kunder i opfølgningen på høringen bliver helt undtaget fra
netvirksomhedsbekendtgørelsens specifikke krav om dataadskillelse, jf. det særlige
afsnit om dataadskillelse nedenfor.
Endelig henvises der også nærmere til afsnittet om markedsmæssighed angående
proportionaliteten af dokumentationskravene ifm. markedsmæssighed. Det
bemærkes, at der allerede efter gældende regler er et krav, at alle kollektive
elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorledes
priser og vilkår for de i elforsyningslovens § 46, stk. 1, omfattede aftaler er fastsat.
Denne dokumentation skal ligeledes kunne danne grundlag for en vurdering af
prisernes og vilkårenes markedsmæssighed, jf. elforsyningslovens § 46, stk. 1, 3.
pkt. Sammenfattende forventes kravene til dokumentation af kontrollerede
transaktioner at skabe mere forudsigelighed for netvirksomheder, der allerede efter
gældende ret skal dokumentere markedsmæssigheden af deres transaktioner. En
større forudsigelighed og størst muligt parallelitet af dokumentationskravene med
hvad der gælder i skatteretlig sammenhæng, forventes at være en lempelse, ikke
mindst for de mindre netvirksomheder.
Det bemærkes endelig, at stemmeaftalen, som de nye regler er med til at
implementere, netop understreger den øgede betydning af solide og ansvarlige
rammer for netvirksomhederne i lyset af den grønne omstilling og elektrificering.
Side 7/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0008.png
b. Fremtidige udmøntninger
GPD kommenterer på eventuelle fremtidige regelændringer på
bekendtgørelsesniveau og understreger i lyset af ministerens brede bemyndigelser,
at de ikke bør anvendes som carte blanche til at fastsætte yderligere krav, der går
videre end indholdet i stemmeaftalen og intentionen i den politiske betænkning.
GPD ønsker under henvisning til L 53 og til betænkningen til L 53 klarhed om, at
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget inddrages ved fremtidige videregående
udmøntninger, samtidigt med at også forligskredsen bag stemmeaftalen bør
inddrages.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at der i L 53 i forbindelse med de konkrete
bemyndigelser er fastlagt, at ministeren vil inddrage et af Folketinget udpeget
udvalg ved en eventuel fremtidig fastsættelse af krav på bekendtgørelsesniveau,
der går videre end hvad der er aftalt i stemmeaftalen. Når der ikke refereres
konkret til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, tages dermed blot højde for, at
det er op til Folketinget at nedsætte sine udvalg. Angående inddragelse af
forligskredsen bag stemmeaftalen er det noteret, at et flertallet i udvalget i
betænkningen til L 53 mener, at forligskredsen bag stemmeaftalen altid skal
inddrages rettidigt og indholdsmæssigt, og at ministeren bør indhente opbakningen
fra forligskredsen, såfremt ministeren påtænker at gennemføre eventuelle
ændringer i reglerne, der ligger uden for det aftalte i stemmeaftalen. Det påregnes,
at inddragelse af et af Folketinget udpeget udvalg, jf. L 53, som udgangspunkt også
vil betyde inddragelse af partierne bag forligskredsen. Det understreges imidlertid
også, at karakteren af en stemmeaftale gør, at aftaleparterne er frit stillede i nye
forhandlinger om emnerne, der indgår i den pågældende stemmeaftale.
c. Klarhed og vejledning
GPD understreger nødvendigheden af klare, utvetydige regler både for
implementerings- og tilsynsfasen. GPD finder, at de konkrete spørgsmål,
overvejelser og svar nedfælles i et høringsnotat eller andet, som kan anvendes
som relevante fortolkningsbidrag. Der bør også udarbejdes en vejledning hurtigst
muligt efter ikrafttræden. Cerius-Radius henviser til kompleksitet af reglerne, særlig
habilitetsreglerne, og opfordrer til at der laves vejledningsmateriale, eksempelvis i
form af virksomhedsdiagrammer til illustration af reglerne.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen henviser til sine bemærkninger i de forskellige afsnit i nærværende
høringsnotat om konkrete problemstillinger, som høringsparterne har påpeget som
uklare. Uddybningerne i høringsnotatet om enkelte emner vil kunne tjene som
fortolkningsbidrag. Det vil være op til Forsyningstilsynet som tilsynsmyndighed at
udstede en vejledning angående anvendelse af de nye regler.
2. Habilitet
Side 8/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0009.png
GPD, Cerius-Radius og N1 understreger nødvendigheden af klarheden af begreber
og efterlyser en sanering i brug af definitioner samt en opmærksomhed på
læsevenlighed. I forhold til habilitetsbestemmelserne, herunder de definitioner, der
relaterer til habilitetsbestemmelserne, rejser disse høringsparter navnlig følgende:
a. Kommerciel virksomhed, § 2, nr. 15
Cerius-Radius og GPD finder definitionen misvisende, fordi den også vil omfatte
netvirksomheder. Cerius-Radius foreslår, at definitionen udgår, selvom ordet
bibeholdes i lovteksten, alternativ at definitionen tilpasses, således, at den ikke
omfatter netvirksomheder. GPD forstår begrebet som kun omfattende
virksomheder, der agerer på et konkurrenceudsat markedet. GPD foreslår at
afgrænse definitionen, således at netvirksomheder ikke er omfattet, fordi den ellers
vil kunne læses som også omfattende netvirksomheders bevillingspligtige aktivitet.
N1 synes, at det er uklart, hvad definitionen afgrænser, dvs. hvilken virksomhed
ikke er kommerciel. Navnlig vil også en lønmodtager eller en netvirksomhed kunne
falde under definitionen. N1 finder brugen af begrebet i bekendtgørelsen
inkonsistent og mener, at det bør overvejes, om definitionen helt kan slettes, og at
der indsættes en negativ-afgrænsning, der hvor det er nødvendigt.
Energistyrelsens bemærkninger:
I lyset af høringsparternes høringssvar på dette punkt er bekendtgørelsen blevet
tilpasset ved, at definitionen og begrebet kommerciel virksomhed i de materielle
bestemmelser ikke længere bruges i bekendtgørelsen. Begrebet ”kommerciel
virksomhed” indgår i stemmeaftalen og i lov nr. 2605 af 28. december 2021. I
begge sammenhænge bruges begrebet i meget bred forstand, således at
eksempelvis også monopolvirksomheder er omfattet, herunder
monopolvirksomheder, der varetages i et økonomisk hvile-i-sig selv-regime.
Begrebet kan dermed heller ikke forstås som alene at omfatte virksomheder, der
har til formål at opnå en fortjeneste, men vil eksempelvis også omfatte
servicevirksomheder, hvis prissætning på de ydelser de leverer til en
netvirksomhed alene svarer til deres omkostninger. Navnlig er også koncerninterne
funktioner omfattet, som varetages af et fælles koncernselskab, der leverer ydelser
til netvirksomheden, eksempelvis administrative opgaver, HR- eller IT-opgaver.
På baggrund af denne brede forståelse medgiver Energistyrelsen, at en bred
definition af begrebet i bekendtgørelsen ikke tjener et formål, og at selve brugen af
begrebet i bekendtgørelsen kan være misvisende, fordi det reelt set ikke afgrænser
nogle virksomheder.
Samtidigt er Energistyrelsen enig i, at habilitetsreglerne for en netvirksomhed ikke
skal finde anvendelse i forhold til selskabsmæssigt forbundne netvirksomheder,
heller ikke, hvis en netvirksomhed udfører opgaver for en anden selskabsmæssig
forbundet netvirksomhed. Dette er præciseret i bekendtgørelsen.
Side 9/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0010.png
Høringssvarene har således givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
b. Konkurrenceudsat elektricitetsvirksomhed, § 2, nr. 16
Til definitionen af begrebet konkurrenceudsat elektricitetsvirksomhed, lægger GPD
vægt på, at den er udtømmende, og at eventuelle ændringer heri vil kræve en
bekendtgørelsesændring med inddragelse af forligskredsen, jf. betænkning til L 53.
N1 finder, at det vil være klarere med en henvisning til elforsyningslovens definition
af ”elektricitetsvirksomhed” og angivelse, at afgræsningen med anvendelsen af
ordet ”konkurrenceudsat” har til formål at indsnævre begrebet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen
har overvejet N1’s forslag, men finder det mest gennemsigtigt med
en eksplicit oplistning af de aktiviteter, der anses som værende konkurrenceudsatte
elektricitetsaktiviteter i bekendtgørelsens forstand. Dertil kommer, at begrebet
elektricitetsvirksomhed som defineret i lov om elforsyning, jf. § 5, nr. 10, ikke
omfatter varetagelse af ladestanderaktiviteter, der i bekendtgørelsens
sammenhæng anses som omfattet. Energistyrelsen medgiver imidlertid, at det kan
skabe forvirring, at begrebet konkurrenceudsatte elektricitetsvirksomheder er et
sammensat begreb, hvor den ene del, elektricitetsvirksomhed, svarer til et begreb,
der er defineret i lov om elforsyning. På denne baggrund er begrebet udskiftet med
”konkurrenceudsat elektricitetsaktivitet” i stedet for ”konkurrenceudsat
elektricitetsvirksomhed”.
Energistyrelsen kan bekræfte, at de aktiviteter, der i bekendtgørelsen betegnes
som konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, er udtømmende. I tilfælde af en evt.
fremtidig udvidelse heraf vil ministeren, som det fremgår af L 53, inddrage et af
Folketinget udpeget udvalg. Der henvises i øvrigt til Energistyrelsens
bemærkninger i afsnit 1. Overordnede bemærkninger, b. Fremtidige udmøntninger
ovenfor.
Høringssvarene har givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
c. Ledelse og ledende medarbejdere, § 2, nr. 21 og 22
Cerius-Radius og N1 foreslår, at definitionen af begrebet ledelse udgår og erstattes
af begreberne direktion og bestyrelse i de relevante bestemmelser, der omtaler
ledelse forstået som ledelsesposter.
GPD finder begrebet ledende medarbejdere fortsat uklart. Den bør ikke udvides til
at ramme funktioner, det ikke var tiltænkt, og ikke videre end en naturlig forståelse
af en funktion med en overordnet beslutningskompetence. N1 foreslår at tilføje
ordlyd til definitionen af begrebet, hvorefter teamleader eller lignende, som har
beslutningskompetence i forhold til personale, men udelukkende har ansvar for at
Side 10/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0011.png
sikre implementering af selskabets overordnede beslutninger om drift og forretning,
eksempelvis ikke er omfattet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen kan tilslutte sig Cerius-Radius
og N1’s forslag angående begrebet
ledelse og dettes definition. Definitionen af begrebet udgår fra bekendtgørelsen og i
stedet for indsættes ”direktion og bestyrelsen” de relevante steder i
bekendtgørelsen.
Energistyrelsen har også tilpasset definitionen af ledende medarbejder, således, at
der er negativt afgrænset, at begrebet ikke omfatter medarbejder, der alene er
ansvarlige for udførelsen af ledelsesmæssige beslutninger.
Høringssvarene har således givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
d. Selskabsmæssigt forbundet virksomhed, § 3
GPD finder det problematisk, at selv den mindste ejerandel eller deltagelse via et
indirekte ejerskab er omfattet. Dette kan udfordre netvirksomhedens mulighed for
at kontrollere, om en indirekte forbindelse er til stede.
Elværk finder, at udvidelsen af habilitetsreglerne til selskabsmæssig forbundne
virksomheder er en markant stramning.
GPD finder definitionen uklar, bl.a. fordi der afgrænses både i forhold til
virksomheder og juridiske personer, hvor virksomheder oftest er juridiske personer.
GPD finder det også uklart, at begrebet virksomhed her står alene, mens der i
andre sammenhæng er tale om kommerciel virksomhed og konkurrenceudsat
elektricitetsvirksomhed.
N1 foreslår, at bestemmelsen sættes ind som egentlig definition i § 2. Der bør
oplistes, i hvilke paragraffer definitionen anvendes. N1 finder endvidere, at der er
tale om en kompleks bestemmelse. N1 forstår bestemmelsen som følger, og
ønsker en bekræftelse heraf, eller anden vejledning om forståelsen af
bestemmelsen:
Nr. 1 sigter på selskabsmæssige forbindelser, som normalt betegnes som
koncernforbundne virksomheder, som er i samme koncern som netvirksomheden
Nr. 2 sigter på selskaber som ejes helt eller delvist af samme koncern, som også
ejer en netvirksomhed
Nr. 3 sigter på selve holding- eller moderselskabet i en koncern, som ejer en
netvirksomhed.
FSTS forstår bestemmelsen således,
at ”indirekte” dækker over det forhold at en
netvirksomhed ejer en dattervirksomhed og denne dattervirksomhed ejer
kapitalandele i et selskab.
Side 11/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0012.png
Energistyrelsens bemærkninger:
Indledningsvis bemærker Energistyrelsen, at rækkeviden af definitionen er i
overensstemmelse med bemærkningerne i L53, der udmønter stemmeaftalen.
Endvidere bemærker Energistyrelsen, at de hidtil gældende habilitetskrav i
udmøntning af stemmeaftalen og bemyndigelserne i lov nr. 2605 af 28. december
2021 er udvidet både (1) i forhold til intensiteten af den selskabsmæssige
forbindelse mellem netvirksomheden og andre relevante virksomheder og (2) i
forhold til typen af aktiviteter, der varetages i disse selskabsmæssig forbundene
virksomheder. Rækkeviden af habilitetskravene bestemmes i forhold til begge
aspekter tilsammen. Således indgår afgrænsningen af den selskabsmæssige
forbindelse i § 3 som integreret del i de materielle habilitetsbestemmelser, der så
yderligere afgrænser i forhold til type af aktivitet, herunder konkurrenceudsatte
elektricitetsaktiviteter.
Energistyrelsen har på baggrund af høringssvarene tilpasset bestemmelsen for at
gøre bestemmelsens indhold mere tydeligt. Af lovtekniske grunde er det ikke muligt
at indsætte bestemmelsen som nummer i § 2, jf. N1’s høringssvar.
Der er dog
tilføjet en henvisning til de bestemmelser, for hvilke definitionen er relevant.
Angående indholdet i de enkelte elementer bemærkes følgende:
§ 3, nr. 1, i den tilpassede bekendtgørelse omfatter for det første moder- og
datterselskaber, herunder holdingselskaber, i en koncern, dog efter ordlyden af
bestemmelsen ikke den ”øverste” fysiske eller juridiske person. Denne er omfattet
af § 3, nr. 2, som tilpasset efter høringen, jf. nedenfor. Ud over koncernforbindelser
som nævnt, omfatter bestemmelsen for det andet også konstellationer med fælles
kontrol. Dvs. tilfælde, hvor flere tilsammen udøver kontrol. § 3, nr. 1 og 2, er bl.a.
medtaget for, tilsammen med de materielle bestemmelser om habilitet, jf. navnlig
bekendtgørelsens § 5, stk. 1-3, fortsat at kunne sikre gennemførelse af
elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 2, litra a), der bruger begrebet vertikal
integreret virksomhed, og som også omfatter fælles kontrol. Kontrolbegrebet er
allerede efter gældende ret defineret i bekendtgørelsens § 2, nr. 16, og omfatter
fælles kontrol. Bestemmelsen i § 3, nr. 1, nævner også fysiske personer, som
ligeledes er medtaget, for at sikre overensstemmelse med rækkeviden af EU-
begrebet vertikal integreret virksomhed, hvor fysiske personer også er omfattet af
definitionen. At der i stedet for hvad der fremgår af § 3, nr. 1 og 2, ikke bare er
henvist til, at vertikalt integrerede virksomheder er omfattet, jf. definitionen i
bekendtgørelsens § 2, nr. 24, skyldes, at dette begreb også har en
aktivitetsmæssig afgræsning, som er snævrere, end hvad der er lagt op til med
stemmeaftalen som udmøntet ved L 53. Således henviser begrebet vertikal
integration kun til elproduktions- og elhandelsvirksomhed.
Side 12/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0013.png
§ 3, nr. 3, omfatter situationer, hvor der ikke nødvendigvis er kontrol, men hvor der
er en grad af indflydelse, direkte eller indirekte, over en netvirksomhed, og over en
anden virksomhed. Indflydelse er enten kendetegnet ved ejerandele, når der er tale
om kapitalselskaber, eller ved ”deltagelse”, hvis ikke der er tale
om
kapitalselskaber. Begrebet deltagelse er defineret i bekendtgørelsens § 4, jf.
nedenfor.
§ 3, nr. 3, i den tilpassede bekendtgørelse overlapper delvis med § 3, nr. 1, hvis
ejerandele eller deltagelse i det konkrete tilfælde er kontrolgivende. Dog indgår
fysiske personer ikke i formuleringen af § 3, nr. 3. Når der i lovforslaget, der er
grundlaget for udformningen af bestemmelsen, er lagt op til denne begrænsning,
skulle det derved navnlig undgås, at en netvirksomhed vil skulle betragtes som
selskabsmæssigt forbundet med eksempelvis en elproduktionsvirksomhed, hvis en
fysisk person er andelshaver i et andelsselskab, der driver netvirksomhed, dog ikke
andre aktiviteter, og samme fysiske person uden om andelsselskabet også er
involveret i drift af elproduktionsvirksomhed. I princippet kan samme problemstilling
dog også opstå i tilfælde af en juridisk person, der i kraft af sin egenskab af elkunde
i et netvirksomhedsforsyningsområde er andelshaver. Der er derfor tilføjet et nyt
stykke til § 3. Det nye stykke har til formål at udelukke, at en netvirksomhed
eksempelvis vil skulle betragtes som selskabsmæssigt forbundet med en
elproduktionsvirksomhed, hvis en juridisk person, som alene i kraft af sit status som
elkunde er andelshaver i et andelsselskab, der driver netvirksomhed, også driver
sådan elproduktionsvirksomhed, urelateret til andelsselskabet.
Formuleringen i § 3, nr. 3, vil både omfatte
i.
en situation, hvor der foreligger kontrol over en netvirksomhed,
og indflydelse, der ikke er kontrol, over en anden virksomhed,
enten direkte eller indirekte,
den omvendte situation, dvs. hvor der foreligger indflydelse,
der ikke er kontrol, over en netvirksomhed, og kontrol over en
anden virksomhed, enten direkte eller indirekte, samt
situationer, som beskrevet indledningsvis, hvor der foreligger
indflydelse, dog ikke kontrol, direkte eller indirekte, over begge
virksomheder.
ii.
iii.
Ligesom § 3, nr. 2, i den tilpassede bekendtgørelse har sammenhæng med nr. 1,
har § 3, nr. 4, i den tilpassede bekendtgørelse sammenhæng med nr. 3.
Begge bestemmelser har til formål at sikre, at også de øverste juridiske personer,
der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre juridiske personer,
kontrollerer netvirksomheden, eller deltager eller ejer andele i netvirksomheden, er
omfattet. Et eksempel vil være en situation, hvor en virksomhed, der er øverste
juridiske person, ejer en netvirksomhed og varetager opgaver for netvirksomheden.
Side 13/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0014.png
Til Forsyningstilsynets høringssvar bemærkes det, at ”indirekte” betegner
situationer med mellemliggende selskaber, fx en situation, som beskrevet af
Forsyningstilsynet, hvor et selskab ejer et datterselskab, der ejer et andet selskab.
§ 3 henviser dog ikke kun situationer, hvor der er kapitalselskaber involveret.
Således vil en indirekte deltagelse eksempelvis også foreligge, hvis et selskab ejer
en dattervirksomhed, der er andelshaver i et andelsselskab.
Høringssvarene har givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
e. Deltagelse i virksomhed, § 4
Cerius-Radius, GPD og N1 finder, at det er vanskeligt præcist at læse, hvornår
definitionen i § 4 finder anvendelse, når det ikke bruges som fast begreb. Cerius-
Radius finder, at det bør overvejes, om definitionen eller forklaringen af begrebet
bør indgår i de materielle bestemmelser, alternativt, at det bør præciseres, hvornår
bestemmelsen kommer til anvendelse eksempelvis ved en henvisning til de enkelte
bestemmelser, for hvilke definitionen er relevant. Også GPD finder behov for en
sådan henvisning. N1 foreslår, at bestemmelsen indsættes som egentlig definition,
og at der angives, hvilke bestemmelser betegnelsen anvendes i.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen har overvejet Cerius-Radius’
forslag, men finder, at det vil give
anledning til et antal gentagelser i bekendtgørelsen. Ift.
N1’s forslag anses det ikke
muligt at efterkomme forslaget, fordi der netop ikke bruges samme ordlyd for
begrebet i alle bestemmelser.
Energistyrelsen har dog tilføjet henvisningerne til de bestemmelser, for hvilke
definitionen er relevant.
Høringssvarene har givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
Krav til sammensætning af en netvirksomheds bestyrelse, § 5, stk. 3
og 4
FSTS finder forholdet mellem stk. 3, der indeholder habilitetskravene, der gælder
for alle af en netvirksomheds bestyrelsesmedlemmer, og stk. 4, der opstiller
skærpede habilitetskrav for mindst to bestyrelsesmedlemmer, uklart.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen giver Forsyningstilsynet ret i, at bestemmelsen i stk. 4 i sin
nuværende formulering kan misforstås.
Forholdet mellem de to sæt krav for bestyrelsesmedlemmer er, at mindst 2
bestyrelsesmedlemmer i en netvirksomhed, der er omfattet af bestemmelsen skal
opfylde samme habilitetskrav, der også finder anvendelse for medlemmer af
f.
Side 14/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0015.png
netvirksomhedens direktion og ledende medarbejder i netvirksomheden. Disse krav
er gengivet i § 5, stk. 4. Resten af netvirksomhedens bestyrelsesmedlemmer skal
opfylde habilitetskrav, der er mindre vidtgående, og som er gengivet i § 5, stk. 3.
Høringssvaret har givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
g. Krav om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer, jf. § 5, stk. 4, og § 7,
stk. 2
GPD spørger, om kravet om de to uafhængige bestyrelsesmedlemmer kan
opfyldes ved, at de udpeges blandt repræsentantskabet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bekræfter, at der ikke er noget til hinder for, at
repræsentantskabsmedlemmer udpeges som uafhængige bestyrelsesmedlemmer,
hvis de opfylder habilitetskravene.
Høringssvaret har ikke givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
h. Sammenspil mellem § 5, stk. 4 og 5
GPD efterlyser en redegørelse for det eventuelle sammenspil mellem § 5, stk. 4, og
§ 5, stk. 5.
Energistyrelsens bemærkninger:
§ 5, stk. 4, indeholder habilitetskrav, som mindst to af netvirksomhedens
bestyrelsesmedlemmer skal opfylde. Der er tale om udvidede habilitetskrav
sammenlignet med de krav til habilitet, der gælder for de resterende
bestyrelsesmedlemmer i netvirksomheden, og som er fastsat i § 5, stk. 3.
Energistyrelsen bemærker, at § 5, stk. 4, er blevet tilpasset på baggrund af
Forsyningstilsynets høringssvar angående forholdet mellem § 5, stk. 3 og 4, jf.
ovenfor. De samlede habilitetskrav, som mindst to bestyrelsesmedlemmer skal
opfylde, fremgår efter tilpasning af bekendtgørelsen af § 5, stk. 3, og stk. 4, som
henviser til stk. 3.
I begge bestemmelser knyttes der til, at bestyrelsesmedlemmer hverken direkte
eller indirekte må deltage i driften eller ledelsen af de i bestemmelserne nærmere
betegnede virksomheder. § 5, stk. 5, sammenholdt med § 5, stk. 3 og 4, beskriver,
hvad der ligger i, at de to bestyrelsesmedlemmer ikke indirekte må deltage i driften
eller ledelsen af en i stk. 3 og 4 betegnet virksomhed.
Høringssvaret har ikke givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
Side 15/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0016.png
Begrebet ”personlige forhold” i § 5, stk. 5, om ”indirekte deltagelse i
driften eller ledelsen”
Cerius-Radius og N1 finder det hensigtsmæssigt, at der er en definition af, hvad
der menes med ”indirekte deltagelse i driften eller ledelsen”, og at også
personlige
forhold, eksempelvis ejerskab af et betydelig aktiepost, bør omfattes. De finder det
dog uklart og misvisende, når der også henvises til ”personlige relationer” som
eksempel på personlige forhold, der kan anses som ”indirekte deltagelse i driften
eller ledelsen”. Cerius-Radius
betegner det som en væsentlig udvidelse, når der
også henvises til ”personlige relationer”. Parterne henviser til, at FSTS kun
teoretisk i en afgørelse fra 2012 har forholdt sig til ”personlige relationer” som
omfattet af ordet
”indirekte”, ved at henvise til ”personlige relationer, der kan give
vedkommende indflydelse på elhandels- eller elproduktionesselskaber, og dermed
kan påvirke bestyrelsesmedlemmets habilitet”. N1 siger, at kvalificeringen af
personlige relationer, ”der kan give vedkommende indflydelse” er undladt i
bekendtgørelsesteksten. Dermed kan bestemmelsen læses som om, at alle
personlige relationer giver et habilitetsproblem. N1 henviser også til muligheden for,
i forhold til bestyrelsesmedlemmer, at personlige relationer, som kan give
habilitetsproblemer ikke kan være de relationer, der kommer som en del af den
almindelige deltagelse i moder- eller holding-ledelsen eller i øvrig strategisk
koordinering på tværs af koncernen.
Cerius-Radius og N1 foreslår, at eksemplet udelades. Ifølge N1 vil det ikke betyde,
at der ikke kan være personlige relationer, som ikke er tilladt i henhold til
bestemmelsen, men at nævne det som et af to eksempler anses som misvisende.
Cerius-Radius finder, at det må være op til Forsyningstilsynet, i konkrete sager, at
tage stilling til, hvad der ellers kan ligge i begrebet ”personlige forhold” ud over
ejerskab af en betydelig aktiepost. Forsyningstilsynets fortolkning af begrebet
”indirekte”, der lægges til grund i afgørelsen fra 2012, finder
hensigtsmæssig
anvendelse i bestemmelsen i § 5, stk. 5.
GPD undrer sig over begrebet personlige relationer, der anvendes som et
eksempel på et personligt forhold, der kan være udslagsgivende i forhold til,
hvorvidt habilitetsreglerne finder anvendelse. Organisationen påpeger, at begrebet
ikke tidligere er anvendt og er et ikke-juridisk begreb, der kan give anledning til
vidtgående og uforholdsmæssige fortolkninger. Begrebet bør udgå fra
bestemmelsen. Der efterlyses endvidere en konkretisering af begrebet
”betydelige
aktieposter”.
Elværk
ønsker en forklaring af begrebet ”personlige relationer”.
FSTS henviser til undersøgelsen af personsammenfald i netvirksomheder,
elhandelsvirksomheder og virksomheder, der direkte eller indirekte ejer
elhandelsvirksomheder af 7. oktober 2019. I denne undersøgelse henvises til, at
der ved ”indirekte” forstås, at en af habilitetsbestemmelserne omfatter en persons
i.
Side 16/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0017.png
personlige forhold, og som eksempel nævnes om vedkommende på nogen måde
har personlige relationer, der kan give ham eller hende indflydelse på
–
i
undersøgelsens sammenhæng
–
elproduktions- eller elhandelsvirksomheder.
FSTS bemærker, at den nærmere afgrænsning af begrebet vil bero på en konkret
vurdering i de konkrete tilfælde, og at det ikke er muligt at opliste en udtømmende
liste herover. FSTS påpeger, at FSTS’ fremadrettede afgørelsespraksis vil udfylde
forståelsen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Indledningsvis bemærker Energistyrelsen, at begrebet ”indirekte” deltagelse også
indgår i gældende ret, men det er ikke nærmere afgrænset i de gældende
bestemmelser.
Begrebet omfatter, som nedfældet i bekendtgørelsen,” personlige forhold”, der
indebærer, at et medlem af netvirksomhedens direktion eller bestyrelse eller en
ledende medarbejder i netvirksomheden har indflydelse på driften eller ledelsen af
de i bestemmelsen opførte virksomheder, herunder virksomheder med
konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter. Sammenhængen med formålet med
kravene i § 5, dvs. sikring af en netvirksomheds ledelses og ledende
medarbejderes habilitet er blevet tydeliggjort ved en yderligere præcisering af
bestemmelsen.
Samlet set er Energistyrelsen enig i, at eksemplet på personlige relationer kan
tages ud af bestemmelsen. Når begrebet ”personlige relationer” nævnes som et af
de to eksempler for sådanne personlige forhold, skulle det dermed illustreres, i
overensstemmelse med hvordan Forsyningstilsynet fortolker begrebet indirekte
deltagelse, at der kan være konstellationer, hvor en omfattet ledelsespersons
habilitet kan være påvirket af pågældendes personlige relationer. Energistyrelsen
fastholder denne grundlæggende forståelse. Der vil dog skulle være nogle
kvalificerende omstændigheder tilstede, og Energistyrelsen er derfor også enig i, at
tilstedeværelse af en konstellation, hvor en omfattet persons personlige relationer
kan påvirke personens habilitet, vil bero på en konkret vurdering i de konkrete
tilfælde.
Begrebet ”betydelige aktieposter” skal ses i sammenhæng med formålet med
kravene i § 5 om at sikre en netvirksomheds ledelses og ledende medarbejderes
habilitet. Bestemmelsen i stk. 5 er blevet tilpasset for at tydeliggøre denne
sammenhæng, jf. ovenfor. Hvad der er en betydelig aktiepost vil derfor afhænge af
en konkret vurdering af, om aktieposten i det konkrete tilfælde er af sådan en
størrelse og karakter, at den vil kunne påvirke den pågældende persons
beslutningstagen.
Høringssvarene har dermed givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
Side 17/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0018.png
Dokumentation angående arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og
direktionen, § 5, stk. 7
Cerius-Radius finder, at det ikke bør fremgå at bestemmelsen, at der, hvor
relevant, angives beløbsmæssige begrænsninger. Det skaber en forventning i
offentligheden om, at der findes et sådan beløb på netvirksomhedens hjemmeside.
Netvirksomhedens vurdering af, om det vil være relevant at angive et beløb, vil
kunne få uhensigtsmæssig opmærksomhed. Det var ikke hensigten i L 53, at
beløbsmæssige detaljer bør offentliggøres, fordi angivelse af et beløb ikke fremgår
af bemærkningerne til § 45.
FSTS, GPD og Cerius-Radius bemærker, at det ikke fremgår, hvornår og hvor ofte
dokumentationen skal fremsendes til Forsyningstilsynet. GPD og Cerius-Radius
foreslår, at det skal ske årligt sammen med årsberetningen for intern overvågning.
GPD ønsker det tydeliggjort, at der er tale om et anmeldelses- og ikke et
godkendelseskrav.
N1 foreslår, at offentliggørelse begrænses til situationer med væsentlige
ændringer. Fremsendelse til FSTS kan ske sammen med årsrapporten eller på
opfordring af FSTS. Relevant internt materiale, som dokumentationen bygger på
kan ligeledes fremsendes ved FSTS forespørgsel.
Energistyrelsens bemærkninger:
I forhold til Cerius-Radius’
høringsvar bemærkes det, at L 53 henviser til
udmøntning af bemyndigelsen ved fastsættelse af et krav om offentliggørelse af
direktionsinstruks og dokumentation, der beskriver bestyrelsens
beslutningskompetencer. Af høringsnotatet til L 53 fremgår i øvrigt følgende:
”Kravene om udarbejdelse og offentliggørelse af en direktionsinstruks og
dokumentation for bestyrelsens beslutningskompetence vil supplere
habilitetskravene for netvirksomheder over grænsen på 100.000 tilsluttede kunder.
Kravene skal ses i lyset af, at bestyrelsen fortsat må deltage i ledelsen af
selskabsmæssigt forbundne virksomheder, der udfører opgaver for
netvirksomheden eller i ledelsen af virksomheder, der direkte eller indirekte
deltager eller ejer andele i sådanne virksomheder. Kravet om udarbejdelsen af det
nævnte materiale vil på denne baggrund både understøtte en klar ansvarsfordeling
mellem direktion og bestyrelsen og sætte fokus på, at bestyrelsesmedlemmer i
netvirksomheden ikke bør indgå i beslutninger vedrørende den daglige drift i
netvirksomheden. Formålet med offentliggørelse af materialet er at skabe
gennemsigtighed omkring disse forhold i netvirksomheden. Materialet skal på
fyldestgørende vis klarlægge den konkrete ansvarsfordeling i netvirksomheden på
en måde, der sikrer, at bestyrelsen ikke indgår i beslutninger vedrørende den
daglige drift i netvirksomheden. Det er ministeriets vurdering, at evt. fastsatte
økonomiske beslutningsrammer eller lignende har betydning for ansvarsfordelingen
j.
Side 18/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0019.png
i netvirksomheden og bør derfor også offentliggøres for at sikre fuldt
gennemsigtighed omkring de nævnte forhold.”
Om fristerne bemærkes det for det første, at kravet vil få virkning fra 1. januar 2024,
hvorfor materialet skal være offentliggjort på denne dato. Også den første
fremsendelse til Forsyningstilsynet bør ske i umiddelbar forlængelse heraf.
Energistyrelsen er enig i, at fremsendelse af opdateringer herefter kan ske ved, at
materialet sendes en gang om året, sammen med IO-årsberetningen, eller efter
forespørgsel fra Forsyningstilsynet. Energistyrelsen kan også tilslutte sig den
foreslåede tilføjelse, at opdatering af det offentliggjorte materiale skal ske ved
væsentlige ændringer.
Energistyrelsen kan bekræfte, at der er tale om en anmeldelseskrav.
Høringssvarene har givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
k. Bestemmelsen om ledelsens erhvervsmæssige interesser, § 6, stk. 2,
nr. 2
Cerius-Radius og GPD finder i lyset af den ændrede formulering af § 6, stk. 2, nr. 2,
sammenlignet med den gældende bestemmelse i § 31, stk. 2, nr. 2, i
netvirksomhedsbekendtgørelsen det uklart, hvad bestemmelsen indeholder. GPD
finder det i øvrigt ulogisk, at bestemmelsen allerede bør finde anvendelse fra
bekendtgørelsens ikrafttræden og ikke først fra 1. januar 2024, som øvrige
bestemmelser. Cerius-Radius gør opmærksom på, at overgangsbestemmelsen vil
betyde, at netvirksomheden frem til 1. januar 2024 vil skulle opfylde en
bestemmelse med ændret indhold i forhold til gældende ret. Også § 31, stk. 2, nr.
3, angående personlig beholdning af værdipapirer er faldet ud af
overgangsbestemmelsen, mens Cerius-Radius går ud fra, at bestemmelsen fortsat
skal finde anvendelse indtil 1. januar 2024.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at formuleringen i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2, er
blevet tilbageført til indholdet af den hidtil gældende bestemmelse i § 31, stk. 2, nr.
2. Det fremgår allerede af høringsudkastet, at bestemmelsen vil få virkning fra 1.
januar 2024. Indtil dette tidspunkt vil den hidtil gældende § 31 fortsat finde
anvendelse. Dette er præciseret.
Høringssvarene har således givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
l. Krav til en netvirksomheds direktion, jf. § 7, stk. 6
FSTS finder, at det bør præciseres ift. § 7, stk. 6, at der skal afsættes tilstrækkelig
tid til varetagelse af netvirksomhedens direktion, til at netvirksomheden reelt
opretholdes som selvstændig virksomhed.
Side 19/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0020.png
Energistyrelsens bemærkninger:
§ 7, stk. 6, indeholder kravet om, at en netvirksomhed med mindre end 100.000
tilsluttede kunder, hvis direktionen varetages af et medlem af direktionen for en
nærmere beskrevet anden virksomhed, skal dokumentere, at pågældende direktion
afsætter tid til opretholdelse af netvirksomheden.
Energistyrelsen finder, at der allerede ligger en kvalificering ift. tidsforbruget i, at
der skal afsættes tid til opretholdelse af netvirksomheden som selvstændig
virksomhed. Energistyrelsen mener derfor, at tilføjelsen af begrebet ”tilstrækkelig”
ikke tilføjer noget. Ligeledes finder Energistyrelsen, at tilføjelse af ”reelt” ikke
bidrager yderligere til en tydeliggørelse af netvirksomhedens opretholdelse som
selvstændig virksomhed.
Høringssvaret har ikke givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
m. Underretning til FSTS angående undtagelserne i §§ 8 og 9, jf. § 10
FSTS finder, at der bør fremgår en frist for, hvornår underretningen skal
fremsendes.
Energistyrelsens bemærkninger:
Hvis netvirksomheden vurderer, at den på det tidspunkt, hvor kapitel 2 får virkning,
dvs. den 1.januar 2024, er omfattet af undtagelsen, skal underretningen ske
umiddelbart efter denne dato. Lignende gælder ved efterfølgende ændringer, der
betyder, at en undtagelse vil finde anvendelse, eller at en undtagelse ikke længere
vil finde anvendelse. Der er tilføjet præciseringer i bekendtgørelsen, hvor der
knyttes til de hændelser, transaktioner eller lignende, der giver anledning til, at
undtagelserne finder anvendelse eller ikke længere finder anvendelse.
Høringssvaret har givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
n. Formulering af overgangsregime
Cerius-Radius kommenterer på formuleringen af overgangsbestemmelserne, og
finder det lovteknisk mere korrekt, at der henvises til relevante gældende
bestemmelser, frem for at affatte dem på ny.
Energistyrelsens bemærkninger:
Formålet med fremgangsmåden angående overgangsbestemmelserne i
høringsudkastet har været at øge gennemsigtigheden ift. de indholdsmæssige
regler, der vil finde anvendelse i perioden fra 1. juli 2022, dvs. tidspunkt for
ikrafttræden af bekendtgørelsen, og 1. januar 2024, dvs. den senere
virkningstidspunkt for en lang række af de nye regler. Endvidere skulle der med
tilgangen tages højde for, at bestemmelser i lov om elforsyning, som med lov nr.
2605 af 28. december 2021, sammenholdt med ikrafttrædelsesbekendtgørelsen, vil
udgå, fremadrettet vil fremgå af bekendtgørelsen. Der var dermed lagt op til, at
gældende ret skulle videreføres indholdsmæssigt. Energistyrelsen er imidlertid enig
Side 20/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0021.png
i, at det rent lovteknisk er mere korrekt at henvise til gældende ret. Hermed vil
eksempelvis også hidtidig fortolkningspraksis, eksempelvis på baggrund af
lovbemærkninger, videreføres.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
3. Dataadskillelse
a. Virkningstidspunktet
GPD gør gældende, at muligheden for at aktivere en teknisk
adgangsbegrænsningsfunktion afhænger af, hvorvidt netvirksomhederne har ældre
eller nye systemer, hvorvidt de nuværende systemer kan udbygges, samt hvorvidt
konkrete digitaliseringsprocesser allerede er iværksat.
Kravet opleves som udfordring hos netvirksomheder, der har ældre systemer;
mindre energikoncerner med fælles servicefunktioner og få tværgående
medarbejdere vil blive hårdt ramt, fordi kravet kan føre til bemanding af dobbelte
funktioner, ligesom ferie og sygdom kan få direkte betydning for
opgavevaretagelse.
For virksomheder med mulighed for aktivering af en teknisk adgangsbegrænsning
afhænger implementeringstid og omkostninger forbundet hermed af omfanget af IT-
opgaven og antallet at systemer.
Samlet set opfordrer GPD til, at kravet om dataadskillelse først træder i kraft den 1.
januar 2026.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen har på baggrund af GPDs høringssvar ændret virkningstidspunktet
for krav om dataadskillelse til den 1. januar 2026.
Energistyrelsen bemærker, at netvirksomhederne hermed ikke er fritaget fra
overholdelse af kravene i § 84 a, stk. 1 og 3, i lov om elforsyning.
Høringssvarene har således givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
b. Begreb netvirksomhedsdata, § 2, nr. 25
GPD og Cerius Radius foreslår, at der i definitionen af begrebet
netvirksomhedsdata henvises til § 84 a i lov om elforsyning, der regulerer de
samme oplysninger. Ifølge N1
bruges med begrebet ”kommercielt
følsomme
oplysninger” et begreb, der adskiller sig fra, hvad der fremgår af § 84 a.
Side 21/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0022.png
Elværk
ønsker en forklaring af, hvad der ligger i begrebet ”forretningsmæssig
fordelagtige oplysninger”, der bruges i definitionen af begrebet
”netvirksomhedsdata”.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at der i definitionen af begrebet netvirksomhedsdata er
brugt de samme begreber som i § 84 a, stk. 1. § 84 a, stk. 1, indeholder ikke en
definition af bestemmelsen, hvorfor der i bekendtgørelsens definition ikke henvises
til denne bestemmelse i lov om elforsyning.
Forretningsmæssig fordelagtige oplysninger er et begreb, der har ophæng i artikel
37 i elmarkedsdirektivet. Der er tale om et bredt begreb, hvor det afgørende er, at
der er tale om oplysninger om netvirksomheders egne aktiviteter, der kan være
forretningsmæssigt fordelagtige for andre virksomheder.
Høringssvarene har ikke givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
c. Negativlisten, § 11, stk. 4
GPD finder tilgangen med en negativliste som udgangspunkt positiv, men finder det
vigtigt, at der sikres en rimelig afgræsning, der ikke vil få utilsigtede og ikke
proportionale konsekvenser. I forhold til, at der ikke skal kunne gives dataadgang til
medarbejder, der varetager enhver form for direkte kundekontakt, jf. § 11, stk. 4, nr.
3, litra a, finder organisationen udelukkelsen for bred. Der bør sondres mellem,
hvorvidt kundekontakt er en essentiel del af opgavevaretagelsen, der involverer
daglig adgang til kundedata eller et mere perifert element, eksempelvis ved
medarbejdere, der for den konkurrenceudsatte virksomhed varetager
viderestillingsfunktioner eller faste kontaktfunktioner uden adgang til den
konkurrenceudsatte elektricitetsvirksomheds kundedata. GPD henviser i denne
forbindelse til, at den negative afgræsningsbestemmelse forventes at have
særskilte implikationer for nogle af de mindre netvirksomheder og i
multiforsyningsvirksomheder med konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, fordi
de ikke vil have tilstrækkelige medarbejdere til at kunne opfylde kravene om
adgangsregimer.
I forhold til at IT-funktioner er undtaget, jf. § 11, stk. 4, nr. 3, litra b, finder GPD, at
undtagelsen i forhold til udviklingsopgaver ikke bør begrænses til programmerings-
og implementeringsfasen, men også forudgående og indledende drøftelser om
mulige IT-løsninger m.v.
N1 foreslår, at det ift. § 11, stk. 4, nr. 3, litra c, præciseres, at den afregning, der
henvises til, er afregning af kunder ift. de primære aktiviteter i den
konkurrenceudsatte elektricitetsvirksomhed og ikke andre afregninger, der ikke har
noget med konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter at gør.
Side 22/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0023.png
Energistyrelsens bemærkninger:
I opfølgning på GPDs høringssvaret er der blevet indført en undtagelse for
netvirksomheder med under 10.000 tilsluttede kunder, dvs. gældende for de
mindste netvirksomheder. Grænsen er fastsat på baggrund af overvejelsen om, at
de foreslåede krav til dataadskillelse kan være særligt vanskelige for de helt små
netvirksomheder med få kunder og få medarbejdere at løfte i praksis. Grænsen
betyder, at 17 ud af 39 netvirksomheder vil blive undtaget.
Undtagelsen berører dog ikke den fortsatte anvendelse af de krav, der gælder i
medfør af § 84 a i lov om elforsyning. Dvs. også disse netvirksomheder vil i deres
interne overvågningsprogrammer skulle redegøre for de procedurer, instrukser m.v.
der skal sikre overholdelsen af elforsyningslovens krav.
I forhold til problemstillingen, hvorefter også multiforsyningsselskaber, der ikke vil
kunne påberåbe sig en undtagelse fra reglerne om dataadskillelse, ikke vil have
tilstrækkelig medarbejdere til at kunne opfylde kravene om adgangsregimer, har
Energistyrelsens inddraget de mere kvalificerende informationer, som nogle berørte
netvirksomheder har fremført ved foretræde for Folketingets KEF-udvalg (KEF alm.
del, spm. 369)
1
. I denne forbindelse er der blevet nævnt et eksempel med én
–i
et
fælles serviceselskab
–ansat
målerkontrollør, der tilser vand-, varme- og elmålere i
samme jobfunktion. Det bemærkes hertil, at denne persons adgang til
netvirksomhedens måledata ikke vil udelukke personen fra samtidigt at varetage
sine opgaver ift. vand- og varmemålere. Vand- og varmeaktiviteterne er nemlig ikke
konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, hvorfor
netvirksomhedsbekendtgørelsens specifikke dataadskillelseskrav ikke vil finde
anvendelse. Dermed vil alene de i forvejen gældende krav i medfør af § 84 a finde
anvendelse, jf. ovenfor.
Generelt bemærkes det, at formålet med bestemmelserne er, at relevant
netvirksomhedsdata ikke kommer konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter til
gode. I de eksempler, der nævnes i GPDs høringssvar henvises til, at adgangen til
den konkurrenceudsatte elektricitetsvirksomheds kundedata kun er perifer eller ikke
eksisterende. De specifikke bestemmelser om dataadskillelse i
netvirksomhedsbekendtgørelsen har dog ikke til formål, at medarbejdere, der
varetager funktioner for netvirksomheden i deres egenskab som
netvirksomhedsmedarbejder, hindres i få adgang til en konkurrenceudsat
elektricitetsvirksomheds data. Deres specifikke formål er at sikre, at adgang til
omfattet netvirksomhedsdata bliver udelukket for en medarbejder, der varetager
opgaver med direkte kundekontakt for selskabsmæssig forbundne virksomheder
med konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter. Reglernes formål i denne
KEF, Alm.del - 2021-22 - Spørgsmål 369: Spm. om kommentar til materiale fra
Vestjyske Net 60 kV A/S og SK Forsyning A/S om udmøntning af L 53, til klima-,
energi- og forsyningsministeren / Folketinget (ft.dk)
1
Side 23/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0024.png
forbindelse er at sikre, at en selskabsmæssig forbundet virksomhed med
konkurrenceudsatte aktiviteter, eksempelvis en elhandelsvirksomhed, ikke opnår
en konkurrencefordel ved at kunne tilgå en forbundet netvirksomheds data og
udnytte denne viden via medarbejderens kontakt med kunden.
Det bemærkes endelig, at bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en opgave,
som medarbejderen har fået. Det omfatter således ikke tilfælde, hvor en
medarbejder, der ikke har fået som opgave at varetage kundekontakt, tilfældigt
bliver kontaktet af eksempelvis en kunde i den selskabsmæssigt forbundne
elhandelsvirksomhed. I sådanne tilfælde forudsættes det, at der er instrukser på
plads i netvirksomhedens interne overvågningsprogram til at håndtere sådan en
situation på baggrund af de krav, der generelt fremgår af § 84 a i lov om
elforsyning.
Angående GPDs bemærkning vedrørende undtagelse af visse IT-funktioner,
bemærker Energistyrelsen, at IT-programmering og IT-implementering blot nævnes
som eksempler for rent tekniske IT-relaterede opgaver, der er undtaget ifm.
udviklingsopgaver. Det udelukker ikke, at der kan være andre rent tekniske IT-
relaterede opgaver ifm. udviklingsopgaver, men der vil skulle redegøres herfor i
netvirksomhedens interne overvågningsprogram.
Angående N1s bemærkning, bemærkes det, at begrebet kundeafregning skal
forstås i lyset af, at reglerne om dataadskillelse skal modvirke risikoen for
konkurrenceforvridende brug af netvirksomhedsdata. Herunder skal de understøtte,
at konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter ikke har mulighed for at få adgang til
privilegeret data, der kan være fordelagtig for varetagelsen af disse aktiviteter. Hvis
der er tale om medarbejdere, der ikke varetager opgaver for den
konkurrenceudsatte elektricitetsaktivitet, men for andre aktiviteter, der varetages af
samme virksomhed, der varetager de konkurrenceudsatte aktiviteter, vil de
specifikke regler om dataadskillelse efter netvirksomhedsbekendtgørelse ikke finde
anvendelse. § 84 a, i lov om elforsyning vil finde anvendelse, jf. ovenfor.
d. Driftsselskaber og de nuancerede dataadgangsbegrænsningskrav,
jf. § 11, stk. 3, sammenholdt med stk. 4
GPD og Cerius-Radius forstår de nuancerede dataadgangsbegrænsningskrav
sådan, at de også omfatter driftsselskaber.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen kan bekræfte denne forståelse.
Høringssvarene har ikke givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
Side 24/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0025.png
e. Brud på forpligtelser, jf. § 11, stk. 3, nr. 3
Cerius-Radius og N1 finder det uklart, hvad der menes med, at netvirksomheden
skal sikre håndhævelse af brud af forpligtelsen for medarbejdere, der gives adgang
til netvirksomhedsdata, til ikke at bruge kendskabet til netvirksomhedsdata, til et
andet formål end varetagelse af personens opgaven. Virksomhederne foreslår
ændrede formuleringer af bestemmelsen, hvori der indgår, at der sker en
efterfølgende proportional (N1) handling med henblik på at forebygge fremtidige
brud.
Energistyrelsens bemærkninger:
Formålet med bestemmelsen er, at der på proportional vis bliver fulgt op på evt.
brud af forpligtelserne, således at sådanne brud vil undgås fremover. Dette bliver
tydeliggjort med en ændret formulering af bestemmelsen.
Høringssvarene har således givet anledning til tilpasning af bestemmelsen.
4. Markedsmæssighed
Indledningsvis vil nogle af de generelle betragtninger særligt i forhold til
markedsmæssighed i høringssvarene beskrives.
Cerius-Radius finder det overordnet positivt, at der nu fastsættes regler, som
regulerer kravene til netvirksomhedernes dokumentation af markedsmæssigheden
af kontrollerede transaktioner og som fastlægger rammerne for tilsynet heraf.
Cerius-Radius, GPD, RAH og VN60 (som bakkes op af L-net, NOE og Elværk)
hilser det velkomment, at det med de nye bestemmelser fastslås, at
netvirksomhederne er tillagt fuld metodefrihed inden for OECD’s Transfer Pricing
Guidelines, og
FSTS’
skøn skal ske inden for disse rammer. FSR bemærker
ligeledes, at det er fornuftigt at FSTS skal udøve sit skøn ved anvendelse af
OECD’s Transfer Pricing Guidelines og Skatteforvaltningens juridiske vejledning.
GPD, L-net og VN60 bemærker, at dokumentationskravene ikke er proportionale
og bør præciseres.
Elværk opfordrer Energistyrelsen til at genoverveje proportionaliteten i det
foreslåede og redegøre for, hvorfor formålet ikke kan opnås med mindre
administrativt byrdefulde tiltag.
Energistyrelsen bemærkninger:
Indledningsvis er det i nærværende høringsnotat afsnit 1.a redegjort for
Energistyrelsens generelle betragtninger om proportionalitet i
netvirksomhedsbekendtgørelsen. Særligt ift. proportionaliteten af bestemmelserne i
kapitel 12 vil Energistyrelsen gerne bemærke følgende.
Side 25/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0026.png
De foreslåede regler om dokumentationskrav samt indsendelse og offentliggørelse
af visse transaktioner følger af stemmeaftalen af 4. juni 2021 om
’En
effektiv og
fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og
elektrificeringen’, hvor der har været et ønske om at stille højere krav til
dokumentation af prissætning og vilkår af netvirksomhedernes handler med
koncern- og interesseforbundne virksomheder, samtidigt med at tilsyn og
sanktionsbeføjelser styrkes.
Energistyrelsen bemærker, at det i forvejen følger af gældende ret, at
netvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og
vilkår er fastsat for de aftaler, en netvirksomhed indgår. Denne dokumentation skal
ligeledes kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes
markedsmæssighed, jf. elforsyningslovens § 46, stk. 1, 3. pkt.
De nye bestemmelser i høringsudkastet har til formål at præcisere
dokumentationskravene for kontrollerede transaktioner og dermed sikre
forudberegneligheden af de krav, der stilles til netvirksomhederne ved indgåelse af
en kontrolleret transaktion.
Derudover bemærker Energistyrelsen, at de foreslåede regler om
dokumentationskrav letter den administrative byrde ved at skabe større parallelitet
mellem reglerne om transfer pricing på skatteområdet og reglerne om
markedsmæssighed på elområdet. Blandt andet ved i høj grad at anvende samme
definitioner, frister og dokumentationskrav, som er gældende på skatteområdet.
Derudover ved at skabe klarhed om sammenhængen mellem vurderingen af
markedsmæssigheden og
OECD’s Transfer Pricing Guidelines og
Skatteforvaltningens juridiske vejledning.
Ift. omfanget af dokumentationskravene i bilag 3 vil Energistyrelsen henvise til
afsnit 4.e.
a. Forbundne foretagender
GPD, Cerius-Radius og N1 bemærker, at definitionen kun anvendes i
bekendtgørelsens §§ 47 og 48. For at sikre læsevenligheden foreslås det, at
definitionen rykkes til de bestemmelser, hvor definitionen anvendes. N1 foreslår
som alternativ, at tilføje til definitionen i § 2, hvilke paragraffer, der anvender
definitionen.
Energistyrelsens bemærkninger:
For at sikre læsevenlighed indsættes i § 2 henvisninger til de bestemmelser i
kapitel 12, hvor definitionen ’forbundne foretagender’ anvendes.
Side 26/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0027.png
b. Klarhed ift. bestemmelserne i kap. 12
N1 foreslår, at aftaledokumentationen i bilag 2 opdeles i flere bilag, så eksempelvis
prissætning og ydelsesbeskrivelse behandles i særskilte bilag.
Cerius-Radius og N1 bemærker, at der bør være større klarhed ift. de tidspunkter,
hvor de forskellige dele af dokumentationen skal foreligge. Endvidere bemærker
GPD og Cerius-Radius en række punkter, hvor der bør være større klarhed ift.
indholdet af dokumentationen.
FSTS bemærker, at det bør præciseres, at aftalebilaget skal være udfærdiget på
aftaletidspunktet.
N1
bemærker, at der i § 46 bør anvendes betegnelsen ’faktureringer’ i stedet for
’betalinger’. Endelig bemærker
N1 ift. betegnelserne for kontraktsummen for de
enkelte aftaler, at der i § 48 bør anvendes mindre værdiladede betegnelser som
’aftaler under 250.00 kr.’, ’aftaler mellem 250.000 kr. og 1. mio. kr.’ og ’aftaler større
end 1. mio. kr.’ Årsagen hertil er, at transaktionernes
størrelser er relative til
selskabernes størrelse, og det vil være misvisende i nogle tilfælde at kalde en
aftale på over 1 mio. kr. for stor.
GPD og Cerius-Radius foreslår, at 2. og 3. komma i § 46, stk. 1, udgår, for at gøre
den indholdsmæssige opbygning af stk. 1 og 2, mere stringent.
FSR opfordrer til, at det understreges, at det skal være den for den pågældende
periode gældende OECD Transfer Pricing Guidelines og Skatteforvaltningens
juridiske vejledning, som skal anvendes ved FSTS’
skøn.
FSTS anbefaler, at der i netvirksomhedsbekendtgørelsens kapitel 12 og
dertilhørende bilag sondres mellem en transaktion og en aftale. GPD og Cerius-
Radius
bemærker ligeledes uklarheden mellem ’transaktioner’ og ’aftaler’.
FSTS
bemærker, at ”meget” i høringsudkastets § 46, stk. 2, bør udgå.
FSR
bemærker ligeledes, at der er tale om en ikke-juridisk term, der bør udgå eller
defineres mere tydeligt.
Derudover foreslår FSTS, at udtrykket markedsmæssighed anvendes frem for
armslængdevurdering, for at anvende samme terminologi som i elforsyningsloven.
Endvidere foreslår FSTS,
at § 47, stk. 2, formuleres således: ”Netvirksomheden
skal indsende oversigten, jf. stk. 1, til FSTS digitalt via et online
indsendelsessystem”. Endelig bemærker FSTS, at det bør præciseres, hvor på
hjemmesiden oversigten offentliggøres, således at det sikres at denne let kan
ses/fremfindes af besøgende på hjemmesiden, samt oplysning om, hvor længe
oversigten skal være offentliggjort.
Side 27/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0028.png
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen har ingen bemærkninger til opdeling af aftaledokumentationen i
bilag 2, og omformulere § 43, stk. 3, således, at netvirksomhederne skal lade
aftalen ledsage af aftalebilag, der indholdsmæssigt skal opfylde kravene i bilag 2.
Energistyrelsen er enig i høringssvarene angående klarhed og sondring mellem
betegnelserne transaktion og aftale. Energistyrelsen vil derfor i bekendtgørelsen og
dertilhørende bilag anvende betegnelsen ’aftale’, hvor nødvendigt. For at sikre
klarhed om indholdet af dokumentationen ændres § 43, stk. 2, til at aftalen omfattet
af stk. 1 skal foreligge skriftligt på tidspunktet for indgåelse af transaktionen.
Endvidere ændres § 43, stk. 3, til, at det ligeledes er aftalen som skal ledsages af
et aftalebilag, der indholdsmæssigt opfylder kravene i bilag 2. For at sikre klarhed
herom tilføjes det til bestemmelsen, at bilag 2 skal være udfærdiget på
aftaletidspunktet.
For at sikre klarhed om tidsfristerne for udarbejdelse og indsendelse af
dokumentation indsættes i § 43, at netvirksomhederne løbende skal udfærdige og
opbevare skriftlig dokumentation for markedsmæssigheden af de kontrollerede
transaktioner, netvirksomheden indgår til sikring af, at transaktionens priser og
vilkår er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Energistyrelsen bekræfter,
at dokumentationen skal fremsendes til FSTS inden 60 dage efter FSTS’
anmodning, jf. § 44, hvilket ligeledes følger principperne i skattelovgivningen.
Energistyrelsen bemærker hertil, at det stadig er et krav, at relevante betragtninger
og undersøgelser af prissætning skal være klarlagt i forbindelse med selve
transaktionen, herunder dokumentation, der indholdsmæssigt opfylder bilag 2, som
skal foreligge skriftligt på transaktionstidspunktet.
For at sikre klarhed med kravene i kapitel 12 ændrer Energistyrelsen § 44, stk. 2,
således, at der anvendes betegnelsen markedsmæssighed frem for
armslængdevurdering. Energistyrelsen vil fremhæve, at det fremgår af
bemærkningerne til elforsyningslovens § 46, at begrebet markedsmæssighed er
identisk med skattelovgivningens armslængdeprincip.
Energistyrelsen er enig i høringssvarene angående § 46, stk. 1, 2. og 3. led (2. og
3. komma) og ændrer bekendtgørelsen på dette punkt. Det er Energistyrelsens
vurdering, at § 46, stk. 2, ligeledes beskriver hvornår dokumentation kan anses for
åbenlys mangelfuld, herunder eksempelvis når der ikke kan fremvises
dokumentation for betalinger, som foretages iht. aftalen.
I forhold til betegnelsen
’faktureringer’ er det Energistyrelsens vurdering, at
betegnelsen ’betalinger’ sikrer, at FSTS modtager specificeret
dokumentation for
betalinger for de kontrollerede transaktioner. Energistyrelsen bemærker, at det
Side 28/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0029.png
afgørende er, at der indsendes dokumentation for, hvad der faktisk er betalt for den
omhandlende ydelse. Høringssvaret på dette punkt har dermed ikke givet
anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
I
forhold til termen ’meget groft’ vil Energistyrelsen fjerne ’meget’ i § 46, stk. 2. Det
er Energistyrelsens vurdering, at § 46, stk. 2, fortsat vil have samme betydning ift.
hvornår dokumentationen anses for åbenlys mangelfuld. Øvrige høringssvar
angående anvendelsesområdet for § 46 behandles nærmere i afsnit 4.e.
Energistyrelsen har ingen bemærkninger til FSTS’ høringssvar ang. § 47, stk. 2, og
ændrer formuleringen i bestemmelsen til det foreslåede.
Energistyrelsen er enig i N1’s betragtning om
relativiteten ift. størrelsen på
netvirksomhedernes aftaler og ændrer betegnelserne i § 48, stk. 2, til: ’aftaler under
500.000
kr.’, ’aftaler mellem
500.000 kr. og 2.
mio. kr.’ og ’aftaler større end 2. mio.
kr.’
Angående hvor på hjemmesiden oversigten skal offentliggøres og hvor længe
bemærker Energistyrelsen følgende. For at sikre klarhed om den offentliggjorte
oversigt tilføjes det i bestemmelserne, at oversigten skal være tilgængelig på
netvirksomhedens hjemmeside.
Energistyrelsen bekræfter, at det er den altid gældende OECD Transfer Pricing
Guidelines og Skatteforvaltningens juridiske vejledning, som skal anvendes.
Forhold skal bedømmes ud fra den retstilstand, der er gældende på tidspunktet for
forholdet.
c. Bagatelgrænse
GPD, Cerius-Radius og N1 bemærker, at den foreslåede bagatelgrænse er meget
lav og foreslår et højere beløbsmæssig niveau. N1 bemærker endvidere, at der
kunne anvendes en relativ grænse for kontrollede transaktioners størrelse i forhold
til netvirksomhedens størrelse og væsentligheden af dokumentationen.
VN60, L-net og Elværk bemærker, at der bør indføres en bagatelgrænse for mindre
virksomheder lig bagatelgrænsen, som er gældende i skattelovgivningen. VN60 og
Elværk bemærker endvidere, at den foreslåede bagatelgrænse ikke afspejler den
virkelighed netvirksomhederne arbejder i. Elværk bemærker hertil, at dette forhold
også gælder ift. inddelingen af kategorier under § 47, stk. 2.
FSTS finder ikke den foreslåede bagatelgrænse hensigtsmæssig og bemærker, at
en lavere bagatelgrænse kunne overvejes, da aftaler under 250.000 kr. kunne
overvejes, da aftaler under dette beløb efter en konkret vurdering også vil kunne
betegnes som væsentlige aftaler eller som aftaler, der af andre årsager vil kunne
Side 29/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0030.png
begrunde et tilsyn. Derudover finder FSTS et behov for en nærmere definition af,
inden for hvilken tidsmæssige periode aftalerne puljes.
Energistyrelsens bemærkninger:
Indledningsvis vil Energistyrelsen bemærke, at den foreslåede bagatelgrænse har
til formål at undtage de mindste aftaler fra bekendtgørelsens krav om
dokumentation. Det er Energistyrelsens vurdering, at bagatelgrænsen vil undtage
de mindste transaktioner fra bekendtgørelsens krav om løbende dokumentation af
markedsmæssigheden i overensstemmelse med bilag 3.
Energistyrelsen vil endelig bemærke, at bagatelgrænsen ikke undtager fra at alle
aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder,
herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår, jf.
elforsyningslovens § 46, stk. 1. I forlængelse heraf undtager bagatelgrænsen ikke
fra den gældende dokumentationsforpligtelse, der følger af elforsyningslovens § 46,
stk. 2. Transaktioner under den foreslåede bagatelgrænse kan således stadig efter
FSTS’ konkrete vurdering vurderes væsentlige,
og skal kunne dokumenteres, jf.
elforsyningslovens § 46, stk. 2.
Høringssvaret har dermed ikke givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen i
forhold til bagatelgrænsens størrelse.
For at sikre klarhed om bagatelgrænsen indfører Energistyrelsen i § 43, stk. 5, at
de 250.000 kr. skal regnes for kontrollerede transaktioner med en bestemt part
inden for det seneste år.
Energistyrelsen noterer høringssvarene angående inddelingen af kategorier under
§ 47, stk. 2, og vil på den baggrund fordoble intervallerne. Hertil er det relevant at
bemærke, at formålet med oversigterne er at øge gennemsigtigheden af
transaktioner mellem forbundne foretagender med henblik på at sikre et
risikobaseret tilsyn med området og at skabe en positiv adfærdseffekt.
Bekendtgørelsen er tilpasset på disse punkter.
d. Bilag 2
FSTS bemærker, at der er fejl i nummerering og der er behov for en kort
beskrivelse af indholdet af den anvendte metode og foreslår en anden formulering.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen noterer fejlene i nummereringerne og retter i bilag 2.
Energistyrelsen finder ikke, at der er behov for en kort beskrivelse af indholdet af
den anvendte metode, da det beskrives nærmere i bilag 3.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
Side 30/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0031.png
e. Bilag 3
GPD, Cerius-Radius, L-net og N1 bemærker, at hvis bilag 3 forstås således, at der
kræves fuld dokumentation efter alle TP-metoder i alle transaktioner er
dokumentationskravene i bilag 3 uproportionale og meget omfattende set i forhold
til netvirksomhedernes metodefrihed. VN60 anmoder endvidere Energistyrelsen
bekræfte, at det ikke er hensigten med bilag 3, at der kræves fuld dokumentation
efter alle TP-metoder i alle transaktioner.
Energistyrelsens bemærkninger:
Indledningsvis vil Energistyrelsen gerne fremhæve, at det ikke er et krav, at
netvirksomheden skal opfylde alle kravene, der fremgår af bilag 3 ved
gennemførelse af en kontrolleret transaktion. Netvirksomhederne skal alene
opfylde de krav, der er relevante i forhold til den af netvirksomheden anvendte
metode. For at sikre klarhed om dette præciserer Energistyrelsen titlen i bilag 3,
punkt D, hvorefter det klart vil fremgå, at dokumentationen alene skal udfærdiges
når det i forhold til den anvendte transfer pricing-metode er relevant.
Det er relevant at bemærke hertil, at det fremgår af Skatteforvaltningens juridiske
vejledning, at omfanget af dokumentationen afhænger af omfanget og
kompleksiteten af koncernen, virksomheden og de kontrollerede transaktioner.
Derudover vil Energistyrelsen fremhæve i forhold til proportionaliteten af bilaget, at
bilag 3 har til formål at sikre forudberegneligheden af de krav, der stilles til
netvirksomhederne, når dokumentation til brug for markedsmæssigheden af de
kontrollerede transaktioner skal udfyldes. Endvidere har bilaget til formål at sikre en
effektiv tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsynsopgaven. Endelig har bilaget til
formål at præcisere dokumentationskravene for kontrollerede transaktioner.
Energistyrelsen vil endvidere gerne fremhæve, at bilag 3 i høringsudkastet er
udarbejdet, så der er en stor overensstemmelse med bekendtgørelsen nr. 468 af
19. april 2022 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede
transaktioner, der er gældende på skatteområdet. Dette er ligeledes for at sikre
forudberegnelighed og klarhed med reglerne.
Endelig er det relevant at fremhæve, at kollektive elforsyningsvirksomheder i
medfør af elforsyningslovens § 46, stk. 1 og 2, allerede i dag er forpligtet til at
udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for at
sikre, at aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
Side 31/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0032.png
f. Dokumentation af aftaler indgået efter et udbud
GPD, Cerius-Radius, N1, L-net og VN60 bemærker, at det bør være lempede krav
til dokumentationen for markedsmæssigheden i de tilfælde, hvor der har været
gennemført udbud. Cerius-Radius, RAH, L-net og VN60 bemærker, at udbud skal
anerkendes som dokumentation på markedsmæssighed.
GPD bemærker hertil, at der i skattekontrolloven er indført lempelser i
dokumentationskravet til kontrollerede transaktioner mellem nationale parter.
N1 bemærker hertil, at det vil være relevant at henvise til, at udbuddet skal foregå
efter de overordnede principper om åbenhed, gennemsigtighed og ikke-
diskrimination.
VN60 fremhæver, at særligt dokumentation efter kravene i bilag 3 ved udbud i
forbindelse med anlægsprojekter vil være umuligt at opfylde. VN60 har uddybet, at
årsagen hertil er, at det ikke vil være muligt at sammenligne transaktioner med
lignende transaktioner, da alle anlægsprojekter er forskelligartede. VN60 uddyber
hertil, at hvis dokumentationen alene kan baseres på gennemførte transaktioner, vil
de ikke have grundlag for at sammenligne transaktionerne.
Endelig fremhæver GPD, L-net og VN60, at det fremgår af
FSTS’
vejledning af 14.
juni 2018 ”Bilagsoversigt til vejledning om udbud og markedsmæssighed”, at udbud
anerkendes som grundlag for aftaleindgåelse også i kontrollerede transaktioner,
hvis nærmere beskrevne betingelser er opfyldte.
Energistyrelsens bemærkninger:
Indledningsvis vil Energistyrelsen ift. lempelserne i skattekontrolloven for
dokumentationskravene mellem koncernforbundne danske selskaber bemærke
følgende. Lempelserne i skattekontrolloven har til formål at undtage nogle danske
koncernforbundne selskaber fra at udarbejde transfer pricing-dokumentation.
Lempelserne er udarbejdet med henblik på at sikre, at dokumentationsforpligtelsen
som udgangspunkt kun finder anvendelse i de situationer, hvor der er en risiko for,
at der kan ske skattespekulation og skatteundgåelse, da det er af mindre
betydning, hvis begge koncernforbundne virksomheder er skattepligtige i Danmark.
Reglerne om markedsmæssighed i forbindelse med netvirksomhederne forfølger et
andet formål, nemlig at sikre markedsmæssigheden i aftaler mellem
monopolvirksomheder og forbundne konkurrenceudsatte virksomheder. Dette
formål skal sikres, uanset om begge selskaber er hjemmehørende i Danmark. Det
er Energistyrelsens vurdering, at en lignende lempelse på elområdet ikke vil være i
overensstemmelse med ’Stemmeaftalen af 4. juni 2021 om en
effektiv og
fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og
elektrificeringen’, da det i bilag 1 hertil fremgår, at der skal stilles højere krav til
dokumentation af prissætning og vilkår af netvirksomhedernes handler med
Side 32/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0033.png
koncern- og interesseforbundne virksomheder, samtidigt med at tilsyn og
sanktionsbeføjelser styrkes.
Energistyrelsen anerkender, at udbud anses som en god måde at sikre
markedsgørelse, herunder at medvirke til at der handles efter gennemsigtige,
ikkediskriminerende og markedsbaserede metoder.
Energistyrelsen har som nævnt søgt at læne sig tæt op af skatterettens regler om
markedsmæssighed. Det indebærer blandt andet, at
markedsmæssighedsvurderingen generelt baseres på gennemførte transaktioner
mellem uafhængige parter.
En aftale indgået på baggrund af et gennemført udbud er i sig selv ikke
ensbetydende med, at den indgåede aftale kan anses som værende
markedsmæssig. Et udbud kan gennemføres på mange måder og kan efter
omstændighederne målrettes bestemte tilbudsgivere, men jo mere åbent og
gennemsigtigt et udbud er gennemført, jo højere er sandsynligheden for, at
udbuddet resulterer i en kontrakt, der er indgået til markedsmæssige priser og
vilkår. Udbudsmaterialet kan således anvendes som et vigtigt element i
dokumentationen af aftalens markedsmæssighed, men må ledsages af
redegørelse, der lever op til kravene i bilag 3, for, hvordan udbuddet dokumenterer
de markedsmæssige priser og vilkår.
I forhold til bemærkningerne angående
FSTS’
vejledning af 14. juni 2018 har
Forsyningstilsynet oplyst, at:
”Forsyningstilsynets vejledning om udbud og markedsmæssighed af 14. juni 2018
er rettet mod indgåelse af aftaler på området for energibesparelser, jf. bl.a.
vejledningens s. 13.
Markedsmæssighedstilsynet på området for energibesparelser er ved at være
afsluttet, hvorfor vejledningen ikke længere er aktuel. Vejledningen vil derfor blive
bragt til ophør.
I den forbindelse planlægger FSTS at udarbejde en ny vejledning om udbud og
markedsmæssighed, der skal gælde for fremadrettede markedsmæssighedstilsyn.
I den nye vejledning forventer FSTS at forholde sig til - og nærmere beskrive,
hvilken betydning det vil have for markedsmæssighedsvurderingen, herunder
dokumentationen for denne, at der forud for indgåelsen af en aftale er afholdt
udbud.”
Høringssvarene har dermed ikke givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
Side 33/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0034.png
g. Safe harbours
GPD og Cerius-Radius bemærker, at kravene til dokumentationen i bilag 3 bør
være mere lempelige, hvis der er tale om såkaldte low value services, hvor der ved
transaktionen er anvendt en metode, der inden for skatteretten er anerkendt som
en ”safe haven”.
N1 opfordrer til, at der i bilaget angives, at der ved anvendelse af
OECD’s Transfer Pricing Guidelines ’safe harbour’ principper bør være mere
lempelige krav til omfang og detaljegrad i dokumentationen under bilagets punkt C
og D.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det følger bl.a. af bekendtgørelsen, at FSTS
skal udøve sit skøn inden for OECD’s
Transfer Pricing Guidelines samt Skatteforvaltningens juridiske vejledning, hvoraf
safe harbour reglerne står nærmere beskrevet. Det er derfor Energistyrelsens
vurdering, at de gældende lempelser i forhold til low value services vil finde
anvendelse i forhold til dokumentationskravene i netvirksomhedsbekendtgørelsen.
Det er endvidere Energistyrelsens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt
at skrive safe harbour reglerne ind i selve bekendtgørelsen, da det vil medføre, at
netvirksomhedsbekendtgørelsen løbende vil skulle opdateres for at inkorporere evt.
nye eller ændrede lempelser. Ved i stedet at henvise til
OECD’s
Transfer Pricing
Guidelines og Skatteforvaltningens juridiske vejledning (som opdateres to gange
om året) sikres en dynamisk udvikling af reglerne om markedsmæssighed på
elområdet.
h.
Høringssvarene har dermed ikke givet anledning til tilpasning af
bekendtgørelsen.
Væsentlighed
GPD og Cerius-Radius bemærker, at FSTS med henblik på en effektiv
tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsynsopgaven bør basere udøvelsen af
tilsynet på en vægtning af risiko og væsentlighed i de aftaleforhold, som vurderes.
Og for at sikre den ønskede og forudsatte effektivitet og forudberegnelighed bør
FSTS afholde sig fra at træffe afgørelser, hvor der er en marginal afvigelse mellem
den af FSTS og netvirksomheden fastsatte pris.
For at sikre denne forudberegnelighed foreslår N1, at der i
netvirksomhedsbekendtgørelsen indsættes, at FSTS skal udøve sit skøn efter
principperne om væsentlighed, rimelighed og effektivitet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er Energistyrelsens vurdering, at et princip om væsentlighed i forvejen fremgår
af gældende ret.
Side 34/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0035.png
Det fremgår således af bemærkningerne til elforsyningslovens § 46, stk. 1 og 2, at
FSTS skal primært beskæftige sig med væsentlige aftaler. Det fremgår ligeledes at
bemærkningerne til elforsyningslovens § 46, stk. 3 og 4, i Folketingstidende 2017-
18, A, L 176 som fremsat, at en fremtidig ordning med at påse
markedsmæssigheden af aftaler, som bl.a. kollektive forsyningsvirksomheder
indgår med henblik på opfyldelse af deres forpligtelser til at realisere
energibesparelser, fortsat skal administreres inden for gældende rammer, herunder
at FSTS skal primært beskæftige sig med væsentlige aftaler.
Ændringerne i elforsyningslovens § 46, stk. 3 og 4, havde til formål at udvide
anvendelsesområdet for de dengang hidtil gældende bemyndigelser i § 46, stk. 3
og 4. Ændringerne i elforsyningslovens § 46, stk. 3 og 4, havde derudover ikke
betydning for anvendelsesområdet eller fortolkning af § 46, stk. 1. Derfor er det
Energistyrelsens vurdering, at FSTS i medfør af loven er forpligtet til primært at
beskæftige sig med væsentlige aftaler.
Endelig skal det bemærkes, at FSTS
skal udøve sit skøn inden for OECD’s
Transfer Pricing Guidelines og de principper, der er beskrevet heri. Det medfører,
at eventuelle muligheder for udfaldsrum
i prisen, der følger af OECD’s Guidelines,
vil skulle indgå som del af
FSTS’
skøn.
Høringssvarene har dermed ikke givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
i. Generelt om vurdering af markedsmæssigheden
GPD og Cerius-Radius bemærker, at det følger af bemærkningerne og
høringsnotatet til elforsyningslovens § 46, stk. 3 og 4, at FSTS i sin administration
af markedsmæssighedsreglerne skal følge domstolspraksis på skatteområdet,
hvilket vil være med til at sikre paralleliteten til skatteområdet. N1 opfordrer
ligeledes til, at det i høringsudkastets § 45, stk. 3, tilføjes, at FSTS skal udøve sit
skøn med øje for den væsentlige domstolspraksis, der også findes på området.
GPD og Cerius-Radius bemærker endvidere, at det følger af de foreslåede
bestemmelser, at FSTS i tilfælde af, at den af netvirksomheden fremlagte
dokumentation for markedsmæssigheden ikke vurderes fyldestgørende ift.
dokumentationen, som udgangspunkt er forpligtet til at anvende den transfer
pricing metode, som netvirksomheden har anvendt. Og kun i de tilfælde hvor den af
netvirksomheden anvendte metode er uegnet eller væsentlige forhold taler for
anvendelse af en anden metode, kan FSTS basere vurderingen på en anden
metode. GPD og L-net anmoder Energistyrelsen bekræfte, at det i disse tilfælde vil
være FSTS, der skal godtgøre og begrunde, at væsentlige hensyn taler imod
anvendelsen af den pågældende metode.
Side 35/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0036.png
N1 bemærker hertil, at det bør tilføjes, at den alternative prisfastsættelsesmetode
skal være bedre egnet.
FSTS
bemærker hertil, at de fortolker ’væsentlige forhold’ således, at det
eksempelvis omfatter det forhold, at dokumentationen for den valgte metode er af
en sådan karakter, at den ikke kan danne grundlag for en
markedsmæssighedsvurdering. FSTS bemærker endvidere, at bevisbyrden for
hvornår der foreligger ’væsentlige forhold’ kan blive tung at løfte.
Endelig bemærker GPD og Cerius-Radius, at FSTS alene kan fastsætte den
skønsmæssige pris i indtægtsrammen til nul, hvor en aftaleindgåelse ikke kan
dokumenteres, herunder gennem fakturering, da virkningen kan have voldsomme
økonomiske konsekvenser for en netvirksomhed og bør kun anvendes i yderst
sjældne tilfælde, hvor der reelt er tale om at transaktionens eksistens ikke kan
påvises.
FSR anmoder om en klargøring af, hvor forskellen for anvendelsesområdet for
høringsudkastets § 45, stk. 2 og § 46, er.
Energistyrelsens bemærkninger:
Forsyningstilsynet baserer som enhver anden myndighed sin
afgørelsesvirksomhed på gældende ret, herunder relevant domstolspraksis. I det
omfang domstolspraksis er relevant i forhold til fortolkning af principper, begreber
eller lignende vil denne være relevant for
FSTS’
aktivitet. Det skal imidlertid
understreges, at skatteretten og elforsyningsretten forfølger forskellige formål,
ligesom der kan være sektorspecifikke forhold, der tilsiger en anden vægtning, end
hvad der følger af en domstolspraksis, der er udviklet med det formål at sikre
korrekt beskatning. Domstolspraksis skal således inddrages i relevant omfang.
Energistyrelsen vil bemærke det følgende i forhold til høringssvarende angående
anvendelse af en anden prisfastsættelsesmetode end den af netvirksomheden
anvendte. Det følger af høringsudkastets § 45, stk. 1, at i tilfælde af
netvirksomheden ikke kan dokumentere, at en transaktion er markedsmæssig, kan
FSTS fastsætte den markedsmæssige pris ved anvendelse af samme
prisfastsættelsesmetode som den af netvirksomheden anvendte eventuelt med
foretagelse af fornødne justeringer. Af stk. 2 fremgår, at FSTS kan anvende en
anden prisfastsættelsesmetode end den af netvirksomheden anvendte hvis
væsentlige forhold taler for anvendelse af en anden prisfastsættelsesmetode,
herunder hvis den valgte prisfastsættelsesmetode er uegnet i den konkrete
situation.
Det vil sige, at FSTS som udgangspunkt skal anvende den transfer pricing metode,
som netvirksomheden har anvendt, hvis den af netvirksomheden fremlagte
dokumentation for markedsmæssigheden ikke vurderes at udgøre et tilstrækkeligt
Side 36/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0037.png
grundlag for vurderingen af markedsmæssigheden i forhold til dokumentationen,
medmindre væsentlige forhold taler for anvendelse af en anden
prisfastsættelsesmetode. Ved anvendelse af en anden metode end den af
netvirksomheden anvendte skal FSTS efter almindelig forvaltningsret begrunde
valget af anden metode samt udøve sit skøn af markedsmæssigheden inden for
OECD’s Transfer Pricing Guidelines og Skatteforvaltningens juridiske vejledning.
Endelig er det relevant at bemærke, at FSTS kan anmode om supplerende
oplysninger og materiale, herunder at der udarbejdes supplerende materiale inden
for en nærmere fastsat frist, som anses som relevant for en armslængdevurdering.
FSTS kan kun fastsætte den skønsmæssige pris, der indgår i den økonomiske
regulering af virksomhed, til nul, i tilfælde hvor netvirksomheden groft tilsidesætter
dokumentationspligten efter § 43. Høringsudkastets § 46, stk. 2, beskriver nærmere
hvornår dokumentationen anses for åbenlys mangelfuld. Energistyrelsen vil
bemærke, at formålet med bestemmelsen er at sikre, at netvirksomheden ved
mangelfuld dokumentation af aftalen ikke kan indregne omkostningen ved
fastlæggelse af netvirksomheders indtægtsramme og dermed ikke kan opkræve
indtægter fra elkunder til dækning af omkostningen. Dette kan f.eks. være tilfældet
hvis netvirksomheden ikke kan fremlægge dokumentation for at transaktionen er
gennemført.
Høringssvarene har ikke givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
j. Forsyningstilsynets uafhængighed
FSTS finder det betænkeligt, at det af høringsudkastet fremgår, at
FSTS’
skøn
også skal udøves inden for Skatteforvaltningens juridiske vejledning. FSTS finder
ordlyden i strid med
FSTS’
uafhængighed, idet tilsynet vil blive underlagt en
myndighed, som ikke er uafhængig af det politiske system ved at underordne sig,
hvordan Skatteforvaltningen opfatter gældende praksis. FSTS opfordrer til, at der i
bekendtgørelsen alene henvises til OECD’s Transfer
Pricing Guidelines.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er Energistyrelsens vurdering, at der i bekendtgørelsen sættes de ydre rammer
for vurderingen af markedsmæssigheden, men det fortsat er
FSTS’
skøn, om
indgåede aftaler kan anses som markedsmæssige. Af
bemyndigelsesbestemmelsen fremgår det, at der bl.a. kan fastsættes regler om
vurdering af markedsmæssigheden. Det fremgår endvidere i bemærkningerne til
bemyndigelsesbestemmelsen, at det forventes, at der fastsættes regler om, hvilke
kriterier og metoder, der nærmere skal lægges til grund for vurderingen af
markedsmæssigheden.
Side 37/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0038.png
Det følger af bemærkningerne til elforsyningslovens § 46, stk. 1 og 2, at da
regelgrundlagene vedrørende aftalers markedsmæssighed er ensartede på
skatteområdet og energiområdet, vil det i konkrete tilfælde kunne være
hensigtsmæssigt med en dialog med skatteforvaltningen i forbindelse med
FSTS’
sagsbehandling. Yderligere fremgår det af bemærkningerne til elforsyningslovens §
46, stk. 1
–
4, at Forsyningstilsynets tilsyn med aftalernes markedsmæssighed skal
ske inden for
rammerne af OECD’s
Guidelines for Transfer Pricing og SKATs
vejledning »Transfer Pricing
–
Dokumentationspligten«. Af bemærkningerne til
Folketingstidende 2021-22, A, L 53, som fremsat, fremgår, at der vil anvendes
tilsvarende principper som de allerede gældende bemyndigelser til at fastsætte
regler om markedsmæssighed i de kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler
med koncern- og interesseforbundne virksomheder ved at udvide
anvendelsesområdet for de gældende bemyndigelser i § 46, stk. 3 og 4, i
elforsyningsloven.
Endvidere vil Energistyrelsen bemærke, at FSTS i tidligere afgørelser med
reference til SKATs vejledning »Transfer Pricing
–
Dokumentationspligten« har
henvist til Skatteforvaltningens juridiske vejledning på SKATs hjemmeside.
Det er derfor Energistyrelsens vurdering, at det er i tråd med den generelle praksis
på markedsmæssighedsområdet, at FSTS udøver deres skøn af aftalers
markedsmæssighed inden for rammerne af OECD’s Transfer Pricing Guidelines og
Skatteforvaltningens juridiske vejledning. Energistyrelsen finder det også
hensigtsmæssigt, at vurderingen af markedsmæssigheden foretages i
overensstemmelse med
FSTS’
øvrige praksis.
Energistyrelsen anerkender, at der er særlige forhold, der gør sig gældende på
elmarkedet, som følger af netvirksomhedernes monopolstatus, der medfører et
behov for at tilpasse reglerne om markedsmæssighed.
Høringssvaret har dermed ikke givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
k. Overgangsbestemmelse
GPD, Cerius-Radius, N1, RAH, L-net og VN60 opfordrer til at ændre
ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om markedsmæssighed til 1. januar 2024.
FSTS bemærker, at bekendtgørelse nr. 215 af den 6. marts 2019 om
markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser, bør ophæves
når nærværende bekendtgørelse træder i kraft.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen ændrer ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelserne omfattet af
kapitel 12 til 1. juli 2023. Det er Energistyrelsens vurdering, at det vil give
Side 38/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0039.png
netvirksomhederne behørig tid til at indrette sig kravene og mulighed for FSTS at
udarbejde en vejledning forinden.
Energistyrelsen vil fremhæve, at det følger af den gældende elforsyningslovs § 46,
stk. 1 og 2, at alle kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig
dokumentation for, hvorledes priser og vilkår for de i elforsyningslovens § 46, stk. 1,
omfattede aftaler er fastsat. Denne dokumentation skal ligeledes kunne danne
grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæssighed, jf.
elforsyningslovens § 46, stk. 1, 3. pkt.
Energistyrelsen fremhæver endvidere, at formålet med de nye bestemmelser som
nævnt er, at præcisere kravene til dokumentationen, herunder præcisere
mindstekravene til indholdet af dokumentationen af markedsmæssigheden af
aftaler. Præciseringen er med henblik på at sikre forudberegneligheden af de krav,
der stilles til netvirksomheden. Derudover at sikre forudberegneligheden til de krav
til prisfastsættelsen, hvis FSTS ikke finder det tilstrækkeligt godtgjort, at aftalen er
indgået på markedsmæssige vilkår.
Imødekommelsen af en overgangsperioden for de af kapitel 12 omfattede
bestemmelser vil derfor alene have virkning på dokumentationskravene og
bilagene, der knytter sig hertil, og for hvornår oversigterne omfattet af
høringsudkastets §§ 47 og 48, skal udarbejdes.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
Energistyrelsen bemærker, at bekendtgørelse nr. 215 af den 6. marts 219 om
markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser vil ophæves når
FSTS har sagsbehandlet de sidste indberetninger i forbindelse med
energispareordningen. Høringssvaret har dermed ikke givet anledning til tilpasning
af bekendtgørelsen på dette punkt.
Ændret bekendtgørelse om netvirksomheders interne overvågning
1. Generelle bemærkninger
GPD understreger, at reglerne skal være forståelige, hensigtsmæssige og opstille
dokumentationskrav, der er realistiske. Flere indholdsmæssige krav giver ifølge
GPD anledning til uklarheder.
N1 påpeger sammenhæng mellem bekendtgørelse om netvirksomheders interne
overvågning og netvirksomhedsbekendtgørelsen og opfordrer Energistyrelsen til at
overveje en integration af reglerne i bekendtgørelsen om netvirksomheders interne
overvågning med netvirksomhedsbekendtgørelsen.
Side 39/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0040.png
Energistyrelsens bemærkninger:
Uklarheder i høringsudkastet er håndteret på baggrund af de konkrete
problemstillinger, som GPD rejser i sit høringssvar. Der henvises til
Energistyrelsens bemærkninger nedenfor.
Energistyrelsen finder N1´s forslag interessant og vil på et senere tidspunkt
overveje en integration af de to bekendtgørelser.
2. Potentielle interessekonflikter
GPD kommenterer på det nye krav om, at netvirksomheder i kraft af deres interne
overvågningsprogram skal afdække potentielle interessekonflikter i drift og ledelsen
af netvirksomheder, og at programmet skal beskrive, hvordan en eventuel potentiel
interessekonflikt skal undgås eller håndteres. Organisationen beder
Energistyrelsen om at bekræfte, at forpligtelsen til at afdække potentielle
interessekonflikter i koncernen er implicit i de nuværende krav og forpligtelser, der
har til formål at sikre neutral adfærd og uafhængig ledelse, og at der ikke er tilsigtet
en materiel udvidelse, alternativ at uddybe, hvori forskellen består. Endvidere finder
GPD det uklart, om formuleringen skal ses i sammenhæng med udkastets krav om,
i årsberetningen at beskrive eventuelle nye risikoområder, der er kommet til i
perioden, beretningen dækker.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det overordnede formål med et overvågningsprogram er at forhindre
diskriminerende adfærd. Når der i forbindelse med drift og ledelsen af
netvirksomheden ikke er tilstrækkelig fokus på netvirksomhedens ageren som
uafhængig enhed, der optræder neutralt over for andre aktører, navnlig
konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, som netvirksomheden er
selskabsmæssigt forbundet med, opstår der en risiko for diskrimination. Tilføjelsen
er på denne baggrund udtryk for, at hver netvirksomhed skal agere proaktivt ved at
sikre uafhængig beslutningstagning og neutral adfærd både i drifts- og
ledelsessammenhæng, herunder løbende trykteste sine interne procedurer,
instrukser m.v., for at sikre tilstrækkelig dækkende overvågningsprogrammer til at
opnå det overordnede formål. Forpligtelsen kan siges allerede at være indeholdt i
gældende ret. Det bør dog understreges, at kravet, som det er indeholdt i
bekendtgørelsen, ikke alene gælder i koncernsammenhæng, som GPD henviser til,
men også ift. relevante bredere selskabsmæssige forbindelser, eksempelvis, hvis
koncernen, som netvirksomheden indgår, også ejer en minoritetsandel i en
elhandelsvirksomhed.
Parallelt indføres en eksplicit forpligtelse for en netvirksomhed til i sin årsberetning
at forholde sig til, hvert år, om programmet sikrer opnåelsen af de overordnede
formål, jf. § 10, stk. 2, nr. 1
2
. Hermed understøttes den generelle løbende fokus på
2
I den ifm. høringen opdaterede bekendtgørelse: § 9, stk. 2, nr. 1.
Side 40/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0041.png
tilstrækkelig dækkende interne overvågningsprogrammer og deres gennemførelse,
uafhængig af, om der er kommet nye risikoområder til eller ej. Årsberetningen, der
indeholder en evaluering af effektiviteten af overvågningsprogrammet, er således et
værktøj for at identificere evt. ”huller” i overvågningsprogrammet.
Når der i årsberetningen herudover også skal stilles skarp på nye risikoområder, jf.
bekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 2
3
, understreges dermed, at der i disse
situationer er særlig anledning til at trykteste overvågningsprogrammets
tilstrækkelighed. Nye risikoområder kan eksempelvis være til stede, hvis
netvirksomheden indgår i en koncern, og der påbegyndes nye aktiviteter i
koncernen. Dette bør netvirksomheden forholde sig til ved at overveje, hvorvidt de
allerede eksisterende procedurer, instrukser m.v. og deres gennemførelse er
tilstrækkeligt dækkende, eller hvordan der i givet fald er anledning til at styrke det
interne overvågningsprogram og dets gennemførelse for at tage højde for den nye
situation. Årsberetningen skal indeholde en beskrivelse af de nye områder,
resultatet af evalueringen af de gældende procedurer og hvordan der i givet fald er
eller vil blive fulgt op herpå ved ændring af overvågningsprogrammet.
Høringssvaret har ikke givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen. Det
bemærkes imidlertid, at det er sproglig præciseret i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at
det interne overvågningsprogram skal afdække potentielle interessekonflikter ”ved”
(i stedet for ”i”) drift og ledelsen af netvirksomheden.
3.
Krav i bilag 1, nr. 3, og bilag 2, nr. 2, om ”tilstrækkelig viden”
FSTS refererer til krav i bilagene om, at en netvirksomheds interne
overvågningsprogram bl.a. skal indeholde tiltag til sikring af tilstrækkelig viden i en
netvirksomheds bestyrelse, samlet set, om de lovgivningsmæssige rammer for
varetagelse af netvirksomhed i medfør af lov om elforsyning og regler fastsat i
medfør af loven. FSTS efterlyser en præcisering/eksemplificering af, hvad der
ligger i ”tilstrækkelig viden”.
Energistyrelsens bemærkninger:
Bilagenes krav refererer til den materielle forpligtelse i den ændrede
netvirksomhedsbekendtgørelses § 5, stk. 6, og § 7, stk. 3. Herefter skal en
netvirksomheds bestyrelse samlet have tilstrækkelig viden om de
lovgivningsmæssige rammere for varetagelse af netvirksomhed i medfør af lov om
elforsyning og regler fastsat i medfør af loven, herunder for sikring af uafhængig
varetagelse af netvirksomhed og neutral adfærd.
Det bemærkes indledningsvis, at tilføjelsen ”herunder for sikring …”
ikke er
gengivet i formuleringerne i bilagene til bekendtgørelsen om intern overvågning,
som sendt i høring. Bekendtgørelsen er blevet ændret på dette punkt.
3
I den ifm. høringen opdaterede bekendtgørelse: § 9, stk. 2, nr. 2.
Side 41/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0042.png
Begrebet ”tilstrækkelig viden” skal ses i lyset af bestemmelsens formål. Formålet er
at understøtte varetagelse af netvirksomhed inden for de lovgivningsmæssige
rammer, herunder med fokus på de regler, der skal sikre, at netvirksomheden
agerer som uafhængig enhed og neutralt over for andre aktører, således at
diskriminerende adfærd forhindres. Bestemmelsen relaterer således bl.a. til, at en
netvirksomheds bestyrelse bør have tilstrækkelig fokus på at forebygge
diskriminerende adfærd, hvilket forudsætter tilstrækkelig kendskab både til de mere
målrettede regler, der skal sikre uafhængig varetagelse af netvirksomhed og
neutral adfærd, og de bredere lovgivningsmæssige rammer, inden for hvilke
netvirksomheden agerer. Bestemmelsen hænger herudover også sammen med
den styrkede rolle, som bestyrelsen får i medfør af de nye regler i bekendtgørelsen
om netvirksomheders interne overvågning. Således vil den overvågningsansvarlige
fremadrettet også rapportere til bestyrelsen, ligesom årsberetningen fremadrettet
også skal underskrives af den interne overvågningsansvarlige. Kravet om
tilstrækkelig viden i bestyrelsen understøtter, at bestyrelsen har de rette
forudsætninger til at kunne varetage sin styrkede rolle på kvalificeret vis.
Netvirksomhederne vil have valgfrihed ift., hvordan de ønsker at leve op til kravet.
Det kan eksempelvis ske ved, at der vælges eller udpeges bestyrelsesmedlemmer
ud fra særlige kompetencemæssige hensyn, eller ved krav om
kompetenceudvikling og -vedligeholdelse gennem deltagelse i kurser eller lignende
forløb. Netvirksomheden skal beskrive, hvordan kravet er implementeret i
virksomheden i det interne overvågningsprogram.
4. Krav om at have en overvågningsansvarlig ansat, deling af den
overvågningsansvarlige
FSTS
efterlyser, hvorvidt henvisning til ”netvirksomheder med 100.000 tilsluttede
kunder eller mere” i bekendtgørelsens § 7, stk. 2,
4
skal forstås som i
bekendtgørelsens § 2, stk. 2, hvorefter de tilsluttede kunder af flere
netvirksomheder, der kontrolleres af samme fysiske eller juridiske person eller
personer, tælles sammen for vurderingen af 100.000-grænsen.
GPD og N1 finder, at det i konstellationer, hvor en netvirksomhed med 100.000
tilsluttede kunder eller mere, er koncernforbundet med en netvirksomhed med
under 100.000 tilsluttede kunder, skal være muligt for den mindre netvirksomhed,
at bruge den overvågningsansvarlige, der er ansat i den store netvirksomhed. Som
høringsudkastets bestemmelse om deling af en overvågningsansvarlig blandt flere
netvirksomheder er formuleret, vil dette ikke være muligt. Høringsparterne anser
det for ikke hensigtsmæssigt og uproportionelt.
4
I den ifm. høringen opdaterede bekendtgørelse: § 6 stk. 2.
Side 42/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0043.png
Energistyrelsens bemærkninger:
100.000-grænsen i § 6, stk. 2, relaterer til den individuelle virksomhed. Dvs. i
situationer, hvor der eksempelvis er flere netvirksomheder i samme koncern, skal
kravet om at have en intern overvågningsansvarlig ansat, kun opfyldes af den eller
de netvirksomheder, der hver for sig har 100.000 tilsluttede kunder eller mere.
Energistyrelsen er enig i, at det i de af GPD og N1 beskrevne konstellationer bør
være muligt, at den mindre netvirksomhed udpeger den samme
overvågningsansvarlige, som den store netvirksomhed. Kravet om, at en
netvirksomhed med over 100.000 tilsluttede kunder skal have en intern
overvågningsansvarlig ansat, har til formål at sikre, at den, der varetager opgaven
har en bedre indsigt i de konkrete forhold og arbejdsgange i netvirksomheden,
herunder ved den daglige drift af netvirksomheden. Energistyrelsen finder, at dette
formål ikke vil kompromitteres ved, at det i de beskrevne situationer tillades, at den
ansatte interne overvågningsansvarlige for netvirksomheden med 100.000
tilsluttede kunder eller mere, også er intern overvågningsansvarlig for
netvirksomheden med under 100.000 tilsluttede kunder.
Bekendtgørelsen er tilpasset for at give mulighed herfor.
5. Den overvågningsansvarliges uafhængighed
N1 bemærker i forhold til kravet om den interne overvågningsansvarliges
uafhængighed, at det bør overvejes, om der ikke skal anvendes samme
habilitetskrav, som der i henhold til netvirksomhedsbekendtgørelsen gælder for
ledende medarbejdere, direktion og de to uafhængige bestyrelsesmedlemmer i
netvirksomheden. Dette for at undgå unødig bebyrdelse ift. dokumentation og
kontrol.
Energistyrelsens bemærkninger:
Habilitetskravene for direktionen, mindst 2 bestyrelsesmedlemmer og ledende
medarbejdere i medfør af netvirksomhedsbekendtgørelsen er udformet således, at
habiliteten sikres bl.a. i forhold til nærmere angivne aktiviteter, der varetages i
selskabsmæssig forbundene virksomheder, herunder konkurrenceudsatte
elektricitetsaktiviteter.
Det anses ikke som hensigtsmæssigt at indsnævre uafhængighedskravet for den
interne overvågningsansvarlige på lignende måde, som foreslået. Når det interne
overvågningsprogram overordnet set har til formål at forhindre diskriminerende
adfærd, begrænses dette ikke i forhold til bestemte aktiviteter. Således indgår det
eksempelvis både efter gældende ret og i medfør af de nye regler, at
overvågningsprogrammet skal indeholde tiltag der skal sikre, at adgangen til
virksomhedens net sker på ikkediskriminerende vilkår, og at vedligeholdelse og
udbygning af nettet samt virksomhedernes opgaver, herunder vedrørende
nettilslutning og netafbrydelse, gennemføres på en ikkediskriminerende måde i
Side 43/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0044.png
forhold til nettets brugere. ”Brugere” er et vidt begreb. Det kan ikke udelukkes, at en
netvirksomhed er selskabsmæssig forbundet med en virksomhed, der er bruger af
netvirksomhedens ydelser, uden at virksomheden varetager konkurrenceudsat
elektricitetsvirksomhed. Den overvågningsansvarliges tilknytning til sådan en
brugervirksomhed vil kunne påvirke den overvågningsansvarliges uafhængighed i
sin opgavevaretagelse.
Høringssvaret har dermed ikke givet anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
6. Den overvågningsansvarliges relevante faglige indsigt
FSTS finder, at det bør præciseres, hvad der ligger i kravet om, at den interne
overvågningsansvarlige skal have relevant faglig indsigt i netvirksomhedsdrift.
GDP er enig i, at den overvågningsansvarlige skal være klædt på, at varetage sin
rolle. GPD finder det dog uklart, hvad der ligger i kravet om relevant faglig indsigt.
Under alle omstændigheder bør det være netvirksomheden, der afgør hvorvidt den
relevant faglige indsigt er til stede eller hurtigt vil kunne oparbejdes. GPD
bemærker, at der må være mulighed for at vælge en kandidat, hvis indsigt i
sektoren eller i de gældende regler, der regulerer området, først skal opkvalificeres.
GPD referer endvidere til forpligtelsen om, at en netvirksomheds årsberetning skal
indeholde en angivelse af den udpegede overvågningsansvarliges kompetencer.
GPD finder det ikke klart, hvad der ligger i ordet ”kompetencer”, men lægger til
grund, at der med ordvalget ikke er påtænkt en udvidelse af de krav, som stilles til
den overvågningsansvarliges faglige indsigt i netvirksomhedsdrift og gældende
regulering. Ordvalg og begreber bør bruges konsistent.
Energistyrelsens bemærkninger:
Den interne overvågningsansvarlige skal være kvalificeret til at varetage sin
opgave. Dette forudsætter en grundlæggende forståelse af, hvad opgaven med at
varetage netvirksomhed indebærer, herunder netvirksomhedens rolle som aktør i
elmarkedet, de delaktiviteter, som opgaven med varetagelse af netvirksomhed
består af, grundlæggende processer, forretningsgange mv. Det forudsætter
endvidere kendskab til de relevante lovgivningsmæssige rammer til sikring af
uafhængig varetagelse af netvirksomhed og neutral adfærd.
Det bemærkes hertil, at bestemmelsen i høringsudkastet er lettere omformuleret,
således at kravet angående den overvågningsansvarliges kompetencer nu lyder på
”relevant indsigt i netvirksomhedsdrift og kendskab til reglerne i lov om elforsyning
og regler fastsat i medfør af loven for sikring af uafhængig varetagelse af
netvirksomhed og
neutral adfærd”, Energistyrelsen finder, at denne formulering
mere præcist omfavner, hvad der er beskrevet ovenfor.
Side 44/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0045.png
Det er netvirksomheden, der i forbindelse med udpegning af en kandidat vurderer,
hvorvidt kandidaten har de kvalifikationer, der kræves. Bestemmelsen, og tilsynet
med kravet, indebærer således ingen godkendelseskompetence for
Forsyningstilsynet af den konkrete kandidat. Dog skal netvirksomheden kunne
redegøre for, at den udpegede overvågningsansvarlige kvalificerer sig til opgaven
som beskrevet. I dette lys er bestemmelsen om, at årsberetningen skal indeholde
en angivelse af den udpegede overvågningsandsvarliges kompetencer ændret til,
at årsberetningen skal indeholde en ”redegørelse for den udpegede
overvågningsansvarliges kvalifikationer i
henhold til § 7”
5
.
Der henvises endvidere til høringsnotatet til forslag til lov nr. 2605 af 28. december
2021, L 53, s. 49, hvor følgende fremgår ift. kravet om den
overvågningsansvarliges kompetencer: ”…[Det] bemærkes [….], at sådan et krav
ikke per se vil udelukke rekruttering af brancheeksterne kandidater, men det vil
skulle sikres, at den pågældende person har generelle kompetencer, der sætter
personen i stand til at varetage opgaven som overvågningsansvarlig, ligesom det
skal sikres, at personen oplæres tilstrækkelig i netvirksomhedsspecifikke forhold,
herunder de reguleringsmæssige krav, for at kunne varetage opgaven som intern
overvågningsansvarlig.”
7. Den overvågningsansvarliges afrapportering
GDP refererer til bestemmelsen om, at den overvågningsansvarlige skal
afrapportere til både bestyrelsen og direktionen. GPD lægger vægt på, at der i
begrebet ”afrapportering” alene ligger, at det er bestyrelsen og direktionen, som
den overvågningsansvarlige skal gå til, når der opstår væsentlige
interessekonflikter og/eller situationer i strid med overvågningsprogrammet m.v.
Der ligger ingen materiel udvidelse af den overvågningsansvarliges opgaver. Også
Cerius-Radius
efterlyser præcisering af, hvad der ligger i ”affrapporteringen”.
Virksomheden forstår bestemmelsen som om at omhandle afrapportering af den
årlige årsrapport og ”året, der er gået”.
Energistyrelsens bemærkninger:
Affrapporteringen vil omfatte afrapportering af den årlige årsrapport, og ”året, der er
gået”, men vil ikke være begrænset hertil. Det betyder, at den
overvågningsansvarlige også på eget initiativ, eller på opfordring af bestyrelsen
eller direktionen, kan underrette bestyrelsen og direktionen i løbet af året,
eksempelvis om forhold som GPD beskriver i sit høringssvar. Der henvises i denne
henseende til bestemmelsen om, at den overvågningsansvarlige skal have
beføjelse til at udtale sig direkte til bestyrelsen.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
5
I ændret formulering svarende til § 8 i høringsudkastet.
Side 45/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0046.png
8. Den overvågningsanvarliges adgang til oplysninger
Cerius-Radius og GDP finder det for vidtgående, og svært at effektuere i praksis, at
den overvågningsansvarlige skal have adgang til nødvendige oplysninger hos alle
selskabsmæssig forbundne virksomheder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Rækkeviden af den interne overvågningsansvarliges adgang til nødvendige
oplysninger spejler rækkeviden af de materielle regler, der har til formål at sikre
netvirksomhedens tilstrækkelige adskillelse fra bestemte selskabsmæssig
forbundne aktiviteter. Et overvågningsprogram skal indeholde tiltag, der sikrer
overholdelse af disse regler. For at sikre, at den overvågningsansvarlige effektivt
kan varetage sine opgaver med kontrol af programmet, anses det som nødvendigt,
at pågældende, hvis der er anledning hertil, kan henvende sig til den fulde kreds af
virksomheder, som netvirksomheden skal være adskilt fra i medfør af de materielle
regler herom, og bede om oplysninger, der er nødvendige for kontrollen af
programmet.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
9. Tilsyn med den overvågningsansvarliges ansættelsesforhold
GPD lægger til grund, at bestemmelsen om, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med
den overvågningsansvarliges ansættelsesforhold, alene indebærer en kontrol af,
hvor den overvågningsansvarlige er ansat. Dette bør præciseres. GPD og Cerius-
Radius ønsker en uddybning af, hvordan dokumentation af kravet kan efterleves
uden at der skal fremsendes en ansættelseskontrakt for den
overvågningsansvarlige eller en lønseddel, hvilket ikke vil være proportionelt.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bekræfter GDPs forståelse om, at tilsynet med den
overvågningsansvarliges ansættelsesforhold alene indebærer en kontrol at, hvor
den overvågningsansvarlige er ansat. Bestemmelsen relaterer nærmere til § 7, stk.
2, hvorefter en netvirksomhed, der har 100.000 tilsluttede kunder eller mere, skal
have en overvågningsansvarlig, der er ansat i netvirksomheden. Dokumentationen
heraf vil eksempelvis kunne bestå i et uddrag fra et bestyrelsesreferat, hvor
beslutningen om ansættelse er blevet truffet. Foreligger sådan et bestyrelsesreferat
ikke, anses det som muligt at frembringe dokumentation ved fremsendelse af et
relevant uddrag af en ansættelseskontrakt til Forsyningstilsynet, hvor ikke relevante
oplysninger er overstreget.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
10. Øvrige forhold
Cerius-Radius undrer sig over, at gældende ret affattes på ny i
overgangsbestemmelserne, frem for at de gældende bestemmelser opretholdes.
Side 46/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0047.png
Cerius-Radius gør i denne forbindelse opmærksom på, at overgangsbestemmelsen
i § 22, stk. 3, er omformuleret, sammenlignet med gældende ret, jf. § 3, stk. 2, i den
hidtil gældende overvågningsbekendtgørelse.
Elværk undrer sig over, at der i bekendtgørelsen bruges begrebet associerede
virksomheder, der er anderledes, end begrebet selskabsmæssig forbundne
virksomheder der er brugt i netvirksomhedsbekendtgørelsen. Elværk spørger,
hvordan dette begreb skal tolkes.
Energistyrelsens bemærkninger:
Formålet med fremgangsmåden angående overgangsbestemmelserne i
høringsudkastet har været at øge gennemsigtigheden ift. de indholdsmæssige
regler, der vil finde anvendelse i perioden fra 1. juli 2022, dvs. tidspunkt for
ikrafttræden af bekendtgørelsen, og 1. januar 2024, dvs. den senere
virkningstidspunkt for en lang række af de nye regler. Endvidere skulle der med
tilgangen tages højde for, at bestemmelser i lov om elforsyning, som med lov nr.
2605 af 28. december 2021, sammenholdt med ikrafttrædelsesbekendtgørelsen, vil
udgå, fremadrettet vil fremgå af bekendtgørelsen. Der var dermed lagt op til, at
gældende ret skulle videreføres indholdsmæssigt. Energistyrelsen er imidlertid enig
i, at det rent lovteknisk er mere korrekt, at henvise til gældende ret. Hermed vil
eksempelvis også hidtidig fortolkningspraksis, eksempelvis på baggrund af
lovbemærkninger, videreføres.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
I forhold til Elværks høringssvar betyder tilgangen, at begrebet associerede
virksomheder, der bruges i høringsudkastets § 22, stk. 1, 3 og 4
6
, ikke længere vil
fremgå af den ændrede bekendtgørelse. Begreberne vil dog fortsat være relevant i
overgangsperioden indtil 1. januar 2024, fordi de nævnes i gældende ret, som
fortsat vil have virkning i overgangsperioden, jf. ovenfor og den på dette punkt
ændrede bekendtgørelse, § 19. Energistyrelsen henviser i denne henseende til
bemærkninger til § 20 a i lov om elforsyning som indsat ved § 1, nr. 6, i lov nr. 466
af 18. maj 2011, jf. L 87 af 1. december 2010. Heraf fremgår, at begrebet
associerede virksomheder skal forstås, som defineret i årsregnsskabsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009, med senere ændringer. Af
henvisningen følger, at associeret virksomhed forstås som en virksomhed, som
ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes
dattervirksomheder udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens
driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig
indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20
pct. eller mere af stemmerettighederne.
6
I høringsudgaven: § 22.
Side 47/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0048.png
11. Krav om at digital kommunikation
Cerius-Radius og N1 gør opmærksom på, at krav om digital kommunikation kun
skal gælde ved skriftlig kommunikation med myndighederne.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er enig.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
Udskilt bekendtgørelse om Energinets interne overvågning
Der er ikke indkommet høringssvar angående høringsudkastet til bekendtgørelse om
Energinets interne overvågning.
Ændret bekendtgørelse om netvirksomheders indtægtsrammer
1. Leveringskvalitet
a. Bekendtgørelsens struktur og definitioner
GPD og CR bemærker, at afsnittet om leveringskvalitet bør indledes med § 17, stk.
1., hvorefter de enkelte elementer kommer efterfølgende, herunder § 16.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at formålet med strukturen har været at afspejle den
kronologiske rækkefølge, i hvilken bestemmelserne anvendes. § 16 beskriver de
dele af reguleringen, som fastsættes forud for en reguleringsperiode. §§ 17-18
beskriver selve modellerne, og § 19 beskriver den offentliggørelse og evaluering,
der sker efter reguleringsårene. På baggrund af justeringen af modellen for
enkeltkundeniveauet finder Energistyrelsen det dog hensigtsmæssigt, at
bestemmelserne omstruktureres, så sammenhængen mellem den generelle model
og modellen for enkeltkundeniveauet fremgår mere klart, hvilket også
imødekommer bemærkningerne.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt
b. Forbrugernes omkostninger ved afbrud
GPD bemærker, at Forsyningstilsynets fastsættelse af omkostninger ved afbrud
bør ske i samarbejde med Energistyrelsen af hensyn til overensstemmelse med de
VoLL-estimater, som Energistyrelsen udarbejder i henhold til
systemansvarsbekendtgørelsen. CR ønsker tilsvarende, at fastsættelsen sker i en
arbejdsgruppe bestående af Forsyningstilsynet, Energistyrelsen, Green Power
Denmark og udvalgte netselskaber.
Energistyrelsens bemærkninger:
Side 48/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0049.png
Energistyrelsens beregninger af omkostninger ved afbrud følger af arbejdet med at
fastsætte en pålidelighedsstandard. I den sammenhæng gælder det, at
pålidelighedsstandarden skal fastsættes efter metoden fastsat i artikel 23, stk. 6 i
elmarkedsforordningen (2019/943), som offentliggjort af ACER den 2. oktober
2020.
Bestemmelserne i udkastet fastsætter ikke den præcise metode for fastsættelsen
af elkundernes omkostninger ved afbrud til brug for reguleringen af
leveringskvalitet. Forsyningstilsynet gives i stedet mulighed for, at metoden kan
afvige fra ovenstående
–
og dermed også Energistyrelsens igangværende analyse,
hvis det vurderes hensigtsmæssigt.
Energistyrelsen har videregivet erfaringer fra VoLL-arbejdet til Forsyningstilsynet og
vurderer herefter, at Forsyningstilsynet mest hensigtsmæssigt selv tilrettelægger
processen og inddragelsen heri. Energistyrelsen forventer dog, at
Forsyningstilsynet på passende vis inddrager relevante interessenter.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
GPD bemærker, at der findes flere fagligt anerkendte metoder til estimering af
VoLL, og at disse kan give meget forskellige resultater. Det foreslås på den
baggrund, af bestemmelserne eksplicit skal beskrive, at flere specifikke metoder og
sammenligninger med udlandet lægges til grund ved Forsyningstilsynets
fastsættelse af elkundernes omkostninger ved afbrud.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen anerkender, at der til estimeringen af forbrugernes omkostninger
ved afbrud findes flere mulige metoder, og at disse kan have forskellige fordele og
ulemper. Ligeledes findes der flere opgørelser af forbrugernes omkostninger
–
både internationalt og i en dansk kontekst
–
der i forskellig grad kan være
relevante. Energistyrelsen finder det derfor hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet
har frie rammer i forhold til at anvende relevante metoder og erfaringer, samt at
undlade metoder og erfaringer der ikke vurderes relevante.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
GPD og CR bemærker, at bekendtgørelsen bør medtage en definition af
omkostninger ved afbrud, der svarer til den internationale betegnelse VoLL (Value
of Lost Load). Herudover finder CR, at modellens nye begreber bør fremstå mere
klart, præcis og om muligt mere enkelt præsenteret, samt at flere begreber
defineres.
Energistyrelsens bemærkninger:
Side 49/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0050.png
Energistyrelsens anerkender, at flere af bekendtgørelsens begreber, fx
forbrugernes omkostninger ved afbrud og ikke-leveret energi, også finder
anvendelse internationalt, og at der forståelsesmæssigt er sammenhæng hertil.
Men Energistyrelsen kan ikke stå inde for, hvordan begreberne måtte blive
defineret og anvendt internationalt set, hvorfor der ikke kan laves en generel
henvisning hertil. For at øge læseligheden af bekendtgørelsen vil Energistyrelsen
dog tilføje en mere beskrivende definition af begreberne, der kan supplere
beskrivelserne af estimationsmetoderne.
Bekendtgørelsen er delvis tilpasset på dette punkt.
FSTS foreslår, at § 16, stk. 1 ikke direkte henviser til forbrugerne omkostningerne
ved uvarslede afbrud, da forbrugerne ikke forventes at bekymre sig om, hvad der
har forårsaget afbruddet.
Energistyrelsens bemærkninger:
I den nuværende regulering vægtes afbrudshændelser forskelligt alt efter
årsagerne til afbruddet, hvor uvarslede afbrud tæller 100 pct. i vurderingen og
sanktioneringen og andre afbrud i mindre grad. Energistyrelsen ønsker at fastholde
dette udgangspunkt i den kommende model. For at sikre konsistens i beregningen
af justeringer er det derfor nødvendigt, at estimatet for elkundernes omkostninger
også afspejler omkostningerne ved uvarslede afbrud. Det er i vis forstand en form
for baseline for fastsættelsen af justeringer. De vægte, der fastsættes i medfør af
reguleringen, vil derefter afspejle, at elkundernes omkostninger fx kan være lavere
ved varslede afbrud, og at netvirksomhederne ikke nødvendigvis kan påvirke visse
afbrudshændelser og derfor ikke bør sanktioneres for disse.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
c. Loft over justeringer
GPD, DINEL, Nord Energi og N1 gør opmærksom på, at forslaget om et loft over
justeringer på 25 pct. af forrentningsrammen vil indebære en markant stigning i
loftet i forhold til den nuværende regulering. GPD foreslår, at loftet sættes
tilsvarende den nuværende regulering. N1 foreslår, at loftet sættes til 10 pct. af
forrentningsrammen. DINEL foreslår, at loftet sættes til 5 pct. af indtægtsrammen.
CR bemærker, at brugen af forrentningsrammen som udgangspunktet for loftet
skaber en større usikkerhed, da forrentningsrammen er direkte afhængig af renten.
Det foreslås i stedet, at loftet fastsættes med udgangspunkt i indtægtsrammen.
FSTS bemærker, at størrelsen af forrentningsrammen kan variere fra
netvirksomhed til netvirksomhed på grund af forrentningen af de historiske aktiver.
Loftet kan derfor uhensigtsmæssigt ramme netvirksomhederne
–
og dermed også
Side 50/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0051.png
forbrugerne
–
forskelligt. Det foreslås, at loftet sættes til 5 pct. af indtægtsrammen.
Herudover foreslås det, at loftet også afspejles i ligningerne i bilaget.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at det ikke er hensigten med bestemmelserne, at der
skal skabes unødig usikkerhed om loftets størrelse, eller at loftet skal variere
unødigt mellem netvirksomhederne. Samtidigt findes det dog væsentligt, at loftet
tager udgangspunkt i de enkelte netvirksomheder. Energistyrelsen anerkender
udfordringerne ved anvendelse af forrentningsrammen til fastsættelse af loftet.
Energistyrelsen vurderer i udgangspunktet, at loftet hensigtsmæssigt kan
fastsættes til 5 pct. af indtægtsrammen, hvilket svarer til en mindre forhøjelse af det
eksisterende loft. Dette vurderes på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt i
forhold til at understøtte modellens incitamentsstruktur. Af hensyn til justeringerne
vedr. enkeltkundemodellen, hvor en tilpasset udgave af den nuværende regulering
der har sit eget loft, fastholdes, fastsættes dog et loft lavere end 5 pct.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
d. Udmøntning af justeringer
GPD og CR bemærker, at overgangen fra den nuværende model, hvor
udmøntningen af sanktioner først sker to år efter afbruddene, til den skitserede
model, hvor justeringer sker i samme år som afbruddene, vil indebære, at
netvirksomhederne får ”dobbelt-krav” i årene 2023 og 2024. Der foreslås i stedet
en
overgangsmodel for håndteringen af sanktioner og justeringer.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker indledningsvis, at der ikke er tale om dobbeltkrav
–
alle
afbrudshændelser vil fortsat kun give anledning til én justering. Den nuværende
model for leveringskvalitet er udformet med en to-års forsinkelse i udmøntningen,
således at krav for en utilfredsstillende leveringskvalitet i fx 2021 først fratrækkes
indtægtsrammen i 2023. Konsekvensen af den foreslåede ændring af tidskadencen
for udmøntning er, at sanktionerne for leveringskvalitet i 2021 og 2023 udmøntes i
samme år, der er 2023, og at sanktioner for leveringskvaliteten i 2022 og 2024
udmøntes i samme år, der er 2024. Efter denne indfasningsperiode vil sanktioner
alene blive udmøntet i det år, hvor afbrudshændelserne forekommer.
Det er Energistyrelsens vurdering, at en ændring af tidskadencen kun kan have to
effekter. Enten vil der være reguleringsår, hvor netvirksomhederne får udmøntet
sanktionerne for flere års leveringskvalitet, ellers vil der være år, for hvilke
netvirksomhederne ikke får sanktioner for leveringskvalitet. Sidstnævnte vurderes
at være uacceptabelt.
Side 51/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0052.png
Energistyrelsen vurderer overordnet, at en model med samtidighed mellem årets
leveringskvalitet og årets sanktioner er mulig, da modellen samlet indeholder en
mere klar incitamentsstruktur og større transparens end den nuværende model.
Energistyrelsen anerkender dog, at der er økonomiske konsekvenser i forbindelse
med overgangen, og vurderer videre, at der kan være et hensyn i forhold til
sammenhængen med benchmarkingen af netvirksomhedernes økonomiske
effektivitet. På denne baggrund fastholds den eksisterende tidskadence for
udmøntning.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
e. Ikke-leveret energi
N1 bemærker, at store kunder har væsentlig indvirkning på opgørelsen af ikke-
leveret energi i første reguleringsperiode, hvor opgørelsen baseres på en
gennemsnitsbetragtning, og det foreslås, at de største kunder ikke medregnes.
GPD støtter den foreslåede beregningsmetode ift. ikke-leveret energi, men
bemærker ligeledes, at det kan have markant betydning for det estimerede
gennemsnitsforbrug, hvis et mindre antal store kunder udgør en stor andel af
netselskabets leverede energi. Det foreslås derfor, at store kunder kan håndteres
separat for øvrige kunder, såfremt at netvirksomheder indsender Forsyningstilsynet
historiske forbrugsdata, der muliggør en tilsvarende separat opgørelse af den ikke-
leverede energi til brug for fastsættelse af ILE-normen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen anerkender, at tilstedeværelsen af store elkunder vil påvirke en
aggregeret opgørelse af ikke-leveret energi. Tilsvarende vil de store elkunder dog
også påvirke fastsættelsen af normen for ikke-leveret energi. Netvirksomhederne
vil derfor alene opleve konsekvenser heraf i det omfang, at den fremadrettede ikke-
leverede energi afviger fra normen, hvilket yderligere vil blive opfanget af
kalibreringen af normen i efterfølgende reguleringsperiode.
Energistyrelsen vurderer, at forslaget fra Green Power Denmark markant vil øge
kompleksiteten i bestemmelserne og administrationen
–
særligt i forhold til
opgørelsen af normen for ikke-leveret energi
–
og at dette ikke står mål med
konsekvenserne. Energistyrelsen bemærker videre, at udfordringen
grundlæggende vil blive løst, hvis det fremadrettet bliver muligt at øge
detaljeringsgraden i estimatet for ikke-leveret energi, jf. evalueringen.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
Side 52/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0053.png
f. Norm for ikke-leveret energi
GPD og CR bemærker, at bestemmelserne mere klart bør beskrive, hvordan
normen i første periode konkret opgøres, herunder hvem der beregner normen, og
hvornår den offentliggøres. Der foreslås videre en beskrivelse af, at der skal være
en konsistent sammenhæng mellem metoden til opgørelse af normen og
opgørelsen af den realiserede ikke-leverede energi.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen anerkender, at der er brug for at præcisere grundlaget for
beregning af normen for ikke-leveret energi i første periode. I forhold til
offentliggørelse af normen bemærker Energistyrelsen overordnet, at kendskab til
normen ikke er en forudsætning for, at netvirksomhederne kan reagere
hensigtsmæssigt i forhold til modellens incitamentsstruktur. Incitamentsstrukturen
følger af estimatet for elkundernes omkostninger ved afbrud, der offentliggøres
forud for reguleringsperioden. Kendskab til normen har alene betydning for
justeringens størrelse, og da tidskadencen for udmøntning af sanktioner ikke
ændres, jf. punkt d, ser Energistyrelsen intet behov for, at normen udmeldes før, at
der træffes afgørelse om leveringskvalitet for det pågældende år.
Energistyrelsen bemærker, at konsistens mellem metoden til opgørelse af normen
og den realiserede ikke-leverede energi er ønskeligt, men at det også forudsætter,
at netvirksomhedernes historiske afbrudsdata kan indberettes i en detaljeringsgrad,
der ikke tidligere har været påkrævet. Såfremt denne detaljeringsgrad ikke findes,
vil der være en mindre forskel på fastsættelsen af normen og den realiserede ikke-
leverede energi. Energistyrelsen vurderer, at denne forskel er acceptabel.
Bekendtgørelsen tilpasses i forhold til præcisering af grundlaget, men herudover
giver høringssvaret ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
GPD og N1 bemærker, at netvirksomhederne står overfor store investeringer i
forbindelse med omstillingen af energisektoren, og at dette vil føre til en stigning i
varslede afbrud. Det foreslås, at modellen kan justere for dette forhold.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at Green Power Denmark forud for høringen har
analyseret sammenhængen mellem netvirksomhedernes investeringsniveau og
planlagte afbrud. Forklaringsgraden i analysen er dog forholdsvis lav, og
Energistyrelsen vurderer, at den samlede effekt er meget begrænset. Det er videre
vurderingen, at kvaliteten af modellen ved en sådan korrektion ikke forbedres
nævneværdigt i forhold til forøgelsen af kompleksitet, samt at kalibreringen mellem
reguleringsperioder sikrer tilstrækkelig sammenhæng mellem normen og
afbrudsomkostninger.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
Side 53/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0054.png
FSTS bemærker, at fastsættelsen af en individuel norm baseret på
netvirksomhedernes egen historisk kan medføre en uhensigtsmæssig effekt - den
såkaldte ”ratchet effekt”
- hvor netvirksomhederne kan forværre leveringskvaliteten
og derved få beregnet en højere norm i den efterfølgende periode. Herudover
bemærkes det, at bestemmelsen i § 17, stk. 9 giver netvirksomhederne mulighed
for at spekulere i, hvilket datagrundlag der giver den bedste norm i første periode,
og at netvirksomhederne bør forpligtes til at indsende detaljerede afbrudsdata, hvis
de har dem.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen tager med dette høringssvar ikke stilling til, om der generelt findes
en ratchet-effekt i reguleringen, men bemærker i relation til modellen for
leveringskvalitet, at det er nødvendigt at betragte den samlede regulering. Konkret
er det væsentligt, at leveringskvaliteten og netvirksomhedernes omkostninger
bevæger sig modsatrettet, dvs. at højere ikke-leveret energi (dårligere kvalitet) må
antages at give lavere omkostninger og omvendt. I det omfang leveringskvaliteten
forværres sker der en opjustering af normen for ikke-leveret energi i den følgende
reguleringsperiode, men dertilhørende besparelser i forhold til drift og investeringer
vil tilsvarende give en reduktion i omkostnings- og forrentningsramme.
Energistyrelsen vurderer derfor ikke, at ratchet-effekten findes i forhold til modellen
for leveringskvalitet.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
FSTS bemærker, at bestemmelsen i § 17, stk. 9 giver netvirksomhederne mulighed
for at spekulere i, hvilket datagrundlag der giver den bedste norm i første periode,
og at netvirksomhederne bør forpligtes til at indsende detaljerede afbrudsdata, hvis
de har dem.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at det ikke i forhold til de gældende krav om
indberetning af afbrud nødvendigvis gælder, at netvirksomhederne historisk har
registreret i et detaljeringsniveau, der muliggør anvendelse af metoden i § 17, stk. 4
ved fastsættelsen af normen for ikke-leveret energi i den kommende
reguleringsperiode. Det er dog Energistyrelsens forståelse, at netvirksomheder, der
har anvendt Elselskabernes Fejl- og Afbrudsstatistik (ELFAS), har registreret
afbrud i den nødvendige detaljeringsgrad. I de tilfælde, hvor netvirksomhederne har
de relevante data, ser Energistyrelsen ingen grund til, at de ikke også skal lægges
til grund, hvorfor Forsyningstilsynets forslag imødekommes.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
Side 54/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0055.png
GPD, DINEL og Nord Energi bemærker, at den nuværende regulering, hvor
selskaber med en lav leveringskvalitet får en straf, mens selskaber med en høj
leveringskvalitet ikke får en straf, grundlæggende ændres. Det findes urimeligt og
uhensigtsmæssigt, at selskaber, der i udgangspunktet har en høj leveringskvalitet,
modtager en straf, hvis de ikke kan holde det høje niveau. DINEL og Nord Energi
foreslår, at selskaber med en leveringskvalitet over et vist niveau ikke får straf (eller
gevinst) ved ændringer i kvaliteten. GPD foreslår, at straffene modificeres i tilfælde
af, at netselskaber har en høj leveringskvalitet over et vist niveau.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker overordnet, at der med den foreslåede model indføres
en regulering, der har til hensigt at tilskynde fastsættelse af et samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt niveau af leveringskvalitet, hvilket potentielt set kan indebære en
reduktion for nogle netvirksomheder. Formålet med modellen er ikke snævert set
en fastholdelse eller forbedring af den nuværende leveringskvalitet.
Energistyrelsen bemærker ligeledes, at begrebet ”utilfredsstilende leveringskvalitet”
udgår af reguleringen, og at kommende fradrag til indtægtsrammen ikke kan
betragtes som noget entydigt negativt. En netvirksomhed vil få fradrag, hvis den
forringer leveringskvaliteten i forhold til det historiske niveau, da dette påfører
forbrugerne omkostninger. Både samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk vil
dette dog være hensigtsmæssigt, hvis netvirksomheden derved sparer flere
omkostninger på drift og vedligehold. I forhold til selskabsøkonomien er det her
værd at bemærke, at sådanne besparelsen på drift og vedligehold vil give en
tilsvarende (eller større) ekstraordinær effektivisering i forhold til den resterende
indtægtsramme.
I det omfang netvirksomheder med en kvalitet over et givent niveau fritages for
sanktioner eller får modificerede sanktioner, vil det på uhensigtsmæssig vis
skævvride incitamentsstrukturen i modellen.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
g. Vægtning af afbrudstyper
N1 bemærker, at fastsættelsen af forbrugernes omkostninger ved afbrud er
vanskelig, og at fastsættelse af en specifik værdi for varslede afbrud blot er endnu
sværere. Det foreslås derfor, at vægtningen af varslede afbrud fastholdes på det
nuværende niveau.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at Forsyningstilsynet i den nuværende model har
fastsat vægtninger af en række afbrud, der ikke kan indgå fuldt ud i vurderingen af
netvirksomhedernes leveringskvalitet. Energistyrelsen vurderer, at dette er en
Side 55/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0056.png
hensigtsmæssig praksis, om end det ikke fremgår eksplicit af de nuværende
bestemmelser.
Ved ændringen af modellen for leveringskvalitet ønsker Energistyrelsen at
indarbejde denne praksis i bekendtgørelsen, hvilket af afspejlet i § 17, stk. 8. Hertil
har Energistyrelsen vurderet, at baggrunden for den nuværende vægtning af
varslede afbrud på 50 pct. er uklar, og at Forsyningstilsynet bør kunne afvige
denne, fx hvis analysen af forbrugernes omkostninger ved afbrud giver anledning til
en anden vurdering.
Energistyrelsen vurderer dog, at bestemmelserne med fordel kan indeholde en
større fleksibilitet i forhold til fastsættelsen af vægtene
–
både i forhold til varslede
afbrud og mere generelt. Energistyrelsen ændrer derfor bestemmelsen, så
Forsyningstilsynet fastsætter samtlige vægte uden nærmere beskrivelse heraf.
Forsyningstilsynet vil således kunne fortsætte den nuværende praksis eller ændre
vægte, hvor der kan fastsættes en mere retvisende procentsats.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
h. Model for regulering af enkeltkundeniveauet
GPD, CR og N1 gør opmærksom på, at den foreslåede model for regulering af
enkeltkundeniveau ikke understøttes af den nuværende dataregistrering, hvor
afbrud opgøres separat for hændelser på hhv. lavspændingsnettet (0,4 kV) og det
overliggende net (10-60 kV). GPD bemærker, at en samlet opgørelse først vil være
mulig fra 2024 og foreslår en midlertidig metode med udgangspunkt i den
nuværende opdeling. CR og N1 foreslår, at den nuværende metode fastholdes i en
overgangsperiode.
GPD bemærker, at forslag om en tærskel på tre afbrud per år (CEMI-3) svarer til en
de facto stramning i forhold til den nuværende regulering, der i højere grad svarer
til en tærskelværdi på 5. Det foreslås, at der fremadrettet anvendes CEMI-4 i lighed
med den svenske regulering.
GPD og CR bemærker, at der bør være parallelitet mellem metoden til opgørelse af
konkrete afbrud og normen, hvor førstnævnte tillægger elkunder, der oplever mere
end tre afbrud, større vægt. Den samme vægtningsmetode fremgår ikke af § 18,
stk. 3.
GPD bemærker, at § 17, stk. 7-8 indeholder en særlig hensyntagen til afbrudstyper,
der er en videreførelse af gældende regler. Det bemærkes dog, at der ikke som i
dag også sker en korrektion i forhold til kvaliteten på enkeltkundeniveauet.
FSTS bemærker, at bestemmelsen lægger op til en høj vækst i vægtningen af
afbrud, hvis en forbruger oplever mere end tre afbrud. Da det forventes, at VoLL-
Side 56/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0057.png
studiet kan give en indikation af, hvor stor en ulempe et afbrud vil have relativt til,
hvor mange afbrud en forbruger oplever, foreslås det i stedet, at Forsyningstilsynet
fastsætter justeringsfaktoren.
CR bemærker, at reguleringen af enkeltkunder vil være højt korreleret med
reguleringen af ILE på aggregeret niveau, og at modellen ikke giver yderligere
incitamenter til en hensigtsmæssig drift, og at den ikke er nødvendig og
proportional. Herudover ønskes en nærmere forklaring af CEMI-begrebet, hvad der
sker ved
����
����
= 0
og forståelsen af
α.
GPD bemærker, at enhver afvigelse fra CEMI-normen vil give anledning til en
korrektion af den generelle ILE-mekanisme. Dette gælder uanset, om den generelle
leveringskvalitet bevæger sig i samme retning som CEMI-opgørelserne. Til
sammenligning giver den svenske implementering af CEMI-modellen alene en
effekt, hvis de to mål bevæger sig i modsatte retninger. Det er GPD’s opfattelse, at
den svenske model er bedre, og opfordrer til at implementere denne model i stedet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at høringssvarene til modellen for enkeltkundeniveau
på forskellig vis berører samtlige elementer i modellen. Heraf vurderes særligt
bemærkningerne om datagrundlaget
–
både bagudrettet i forhold til fastsættelse af
normen og fremadrettet i forhold til opgørelsen af den faktiske kvalitet
–
at udgøre
et problem ved implementeringen af modellen. Samlet set vurderer
Energistyrelsen, at den foreslåede model ikke på nuværende tidspunkt kan
implementeres på en hensigtsmæssig måde. Energistyrelsen fastholder derfor en
tilpasset udgave af den eksisterende model for regulering af enkeltkundeniveauet
indtil en ny model med udgangspunkt i den foreslåede kan implementeres.
I forhold til en ny model vurderer Energistyrelsen, at en samlet opgørelse af
gentagne afbrud på tværs af spændingsniveauer er central. Dette står i kontrast til
den eksisterende regulering, hvor der føres separate statistikker for gentagne
afbrud, hvor afbruddene skyldes fejl i lavspændingsnettet hhv. fejl i det
overliggende net. Til grund for denne vurdering antages det, at det for kunderne er
irrelevant, hvor i nettet fejlen forekommer, når de oplever afbrud. Med henblik på
implementeringen af en ny model på et senere tidspunkt suppleres
bestemmelserne derfor med et krav om, at gentagne afbrud skal registreres og
indberettes samlet på tværs af spændingsniveauer fra 2024, der af Green Power
Denmark angives som muligt. Dette vil være i tillæg til de indberetninger, der følger
af videreførelsen af den eksisterende model.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
Side 57/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0058.png
i. Evaluering
GDP finder det hensigtsmæssigt, at bestemmelsen præciserer, at Energistyrelsen,
Green Power Denmark og udvalgte netselskaber inviteres til evalueringen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen vil i udgangspunktet ikke fastsætte specifikke krav vedrørende
evalueringen. Det vurderes, at Forsyningstilsynet mest hensigtsmæssigt selv
tilrettelægger processen og inddragelsen heri. Energistyrelsen forventer dog, at
Forsyningstilsynet på passende vis inddrager relevante interessenter, så
evalueringen og eventuelle indstillinger til klima-, energi- og forsyningsministeren
har en sådan kvalitet, der muliggør en umiddelbar implementering heraf.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
CR bemærker, at den eksplicitte benævnelse af opgørelse af ikke-leveret energi vil
fjerne fokus fra andre vigtige forhold og foreslår, at den slettes. Herudover mener
CR ikke, at der findes data med tilstrækkelig præcision til at understøtte en
yderligere detaljering af VoLL på kundetyper.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at der med bestemmelsen er tiltænkt en bred
evaluering, som omfatter alle elementer i modellen for leveringskvalitet. Den
eksplicitte benævnelse af detaljeringsgraden er alene udtryk for, at der er tale om
et element, som Energistyrelsen allerede nu forventer kan forbedre modellen, men
hvor et tilpas validt datagrundlag ikke findes på nuværende tidspunkt.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
N1 bemærker, at det bør være i alles interesse, at der opnås en mere specifik og
retvisende måling af ikke-leveret energi. Det eneste kriterie for vurderingen af, om
der skal implementeres en model med højere detaljegrad, bør være, om det teknisk
set er muligt.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen forventer i udgangspunktet, at en øget detaljeringsgrad vil udgøre
en forbedring af modellen for leveringskvalitet. Energistyrelsen har dog ikke
yderligere kvalificeret denne forventning og vil derfor ikke konkludere nærmere på
nuværende tidspunkt. Vurderingen bliver i stedet en del af den kommende
evaluering.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
FSTS bemærker, at en opdeling af forskellige kundegrupper i opgørelsen af ikke-
leveret energi vil give anledning til en tilsvarende opdeling af VoLL for at sikre de
Side 58/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0059.png
rette incitamenter. Desuden bør vægten for afbrud som følge af tredjepart og
metoden for leveringskvalitet på enkeltkundeniveauet evalueres.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen anerkender, at en detaljeret opgørelse af ikke-leveret energi også
forudsætter en tilsvarende opgørelse af elkundernes omkostninger ved afbrud.
Energistyrelsen bemærker videre, at evalueringen vedrører alle elementer i
modellen, herunder også afledte forhold der måtte følge af nye anbefalinger til
modellen.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
j. Overgangsbestemmelser
FSTS bemærker, at det med reguleringsår er uklart, om der menes det år, som
afbruddet opstår i, eller det år, hvor leveringskvaliteten udmøntes i. Konsekvensen
kan være, at netvirksomhederne ikke bliver vurderet på deres leveringskvalitet i
2021. Det er desuden Forsyningstilsynets forståelse, at Forsyningstilsynet ikke skal
beregne nye mål for leveringskvalitet for anden reguleringsperiode.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er hensigten med overgangsbestemmelserne, at afbrud i årene 2021 og 2022
skal behandles i henhold til den gældende model for leveringskvalitet. Afbrud fra og
med 2023 behandles efter den foreslåede model.
Energistyrelsen bekræfter, at der ikke skal udmeldes mål for den aggregerede
leveringskvalitet i den kommende reguleringsperiode. Fastholdelsen af modellen på
enkeltkundeniveauet vil dog nødvendiggøre fastsættelse af mål.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
k. Sammenhæng til økonomisk benchmarking
GPD, DINEL og Nord Energi bemærker, at der er brug for en klar og rimelig kobling
mellem reguleringen af leveringskvalitet og den økonomiske benchmarking. Det
bør sikres, at selskaber med en lav leveringskvalitet (høj ILE)
–
i lighed med i dag -
ikke kan være frontselskab. Det bør videre sikres, at selskaber med en høj
leveringskvalitet (lav ILE) opnår en fordel heraf.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at Forsyningstilsynet allerede på nuværende tidspunkt
inddrager hensyn til leveringskvaliteten i benchmarkingen af netvirksomhedernes
økonomiske effektivitet på trods af, at det ikke fremgår eksplicit af bestemmelserne.
Der er for så vidt ikke tale om et nyt forhold. Ligeledes bemærkes det, at
Forsyningstilsynet udarbejder metoden for den økonomiske benchmarking, og
Side 59/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0060.png
Energistyrelsen betragter sammenhængen med modellen for leveringskvalitet som
en del af Forsyningstilsynets metodevalg.
Energistyrelsen vurderer dog, at bestemmelserne med fordel kan indeholde en
overordnet beskrivelse af, at netvirksomhedernes leveringskvalitet skal indgå i
benchmarkingen af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
l. Vejledning
CR finder, at bekendtgørelsen bør nævne, at der skal udarbejdes en vejledning,
der beskriver, hvilke data der skal indberettes til Forsyningstilsynet, og at denne
skal udarbejdes i et samarbejde mellem Forsyningstilsynet, Energistyrelsen, Green
Power Denmark og udvalgte selskaber fra branchen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at den foreslåede model vil stille nye krav til
netvirksomhedernes indberetninger af afbrudsstatistik, og at en opdatering af
Forsyningstilsynets vejledning vil være nødvendig.
Hertil vurderer Energistyrelsen, at Forsyningstilsynet selv fastsætter indholdet af
dets vejledning, og at Forsyningstilsynet mest hensigtsmæssigt selv tilrettelægger
processen og inddragelsen heri. Energistyrelsen forventer dog, at
Forsyningstilsynet på passende vis inddrager relevante interessenter i nødvendigt
omfang.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
2. Differencer
a. Bindende midlertidige prisnedsættelser
GPD, CR og N1 bakker op om ændringen i håndteringen af bindende midlertidige
prisnedsættelser i forhold til beregning af differenceloftet men mener, at ændringen
også bør gælde for 2021.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at effekten af bindende midlertidige prisnedsættelser i
forhold til differenceloftet fremgår tydeligt af de gældende bestemmelser.
Netvirksomheder, der har givet prisnedsættelser i 2021, burde derfor have være
bekendt effekterne og indregnet dette i deres beslutning. Energistyrelsen finder det
ikke hensigtsmæssigt at ændre reglerne med effekt fra 2021
–
til elkundernes
ulempe
–
alene fordi dette muligvis ikke har været tilfældet.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
Side 60/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0061.png
b. Omgørelse af afgørelser
GPD og N1 forstår ved tilføjelsen af § 49, stk. 9, at der ved opgørelsen af
differencer skal tages højde for senere afgørelser, der medfører ændringer af en
tidligere afgørelse og differencesaldoen i netselskabet favør. Ændringen i
differenceloftet vil gælde bagudrettet for hele den periode, som den nye ændrede
afgørelser har betydning for, og kan derudover gælde fremadrettet sådan at et
netselskab får mulighed for at opkræve den ændrede differencer over en årrække,
hvis der er tale om et større beløb, eller hvis det ikke er muligt at opkræve
differencesaldoen grundet varslingsperioden for tarifændringer. Dermed får
netselskabet en reel chance for at opkræve den højere difference, en ny afgørelse
måtte medføre. Parterne beder om bekræftelse af denne forståelse.
GPD og CR bemærker, at det i forhold til anvendelsesområdet for bestemmelsen er
væsentligt, at bestemmelsen skal forstås bredt og uafhængigt af hvilken type
afgørelser, der er tale om, så længe der er tale om, at afgørelsen indebærer en
ændring af differencesaldoen. Hertil bemærker CR, at Forsyningstilsynet træffer
forskellige typer af afgørelser af betydning for indtægtsrammerne, fx afgørelser om
enkelt-elementer såsom effektiviseringskrav og tillæg for forskellige forhold.
FSTS foreslår, at sidste del af sætningen i § 49, stk. 9 og § 59, stk. 6 forenkles eller
opdeles i to.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bekræfter forståelsen. Det er hensigten med bestemmelserne, at
netvirksomhederne upåagtet af differenceloftet skal have mulighed for at opkræve
differencer i egen favør, der måtte opstå som følge af ændrede afgørelser. Det
lægges her til grund, at netvirksomhederne ville have haft mulighed for at afvikle
differencer, hvis den oprindelige afgørelse havde svaret til, hvad der er afgjort
senere, eksempelvis på baggrund af en klagesag, og at netvirksomheden ikke skal
stilles dårligere, når den oprindelig afgørelse senere berigtiges.
Energistyrelsen bemærker videre, at bestemmelserne ikke er afgrænset til særlige
afgørelser. Det er hensigten, at bestemmelserne finder anvendelse ved enhver
ændring af en tidligere afgørelse, der medfører, at differencesaldoen overstiger
loftet.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt, så ordlyden af bestemmelserne bedre
genspejler hensigten med bestemmelserne.
Side 61/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0062.png
c. Midlertidige tillæg 2021 og 2022
GPD og CR bakker op om ændringen men foreslår højere satser og en længere
periode med midlertidige tillæg til differenceloftet. Konkret foreslås en forhøjelse på
15 procentpoint i 2021, 10 procentpoint i 2022 og 5 procentpoint i 2023.
FSTS mener, at netvirksomhederne ikke skal have yderligere mulighed for at afvige
fra differenceloftet på 25 pct. Forsyningstilsynet bemærker, at netvirksomhederne
bør tilstræbe at opkræve sin indtægtsramme så præcist som muligt, og at reglen
med en buffer på 25 pct. netop er af hensyn til, at netvirksomhederne kan have
vanskeligt ved at ligge præcis på sin indtægtsramme som følge af fx eksogene
forhold.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er enig i Forsyningstilsynets betragtning om, at differencesystemet
har til hensigt at håndtere vanskeligheden ved at opkræve indtægtsrammen
præcist, og ikke at have et større varigt tilgodehavende hos elkunderne.
Energistyrelsen betragter dog udviklingen i elprisen i 2021 og effekten i form af
større end forventet nettabsrammer - og dermed også differencer - som
ekstraordinær og uventet i forhold differenceloftet. På den baggrund finder
Energistyrelsen det rimeligt, at disse differencer ikke bortfalder. Samtidigt er det
dog ikke hensigten, at netvirksomhederne herudover skal kunne oppebære flere
differencer. Procentsatsen i 2021 er fastsat på baggrund af de observerede
prisstigninger, og at procentsatsen i 2022 afspejler en gradvis tilbagevenden til de
gældende regler. Energistyrelsen vurderer ikke, at der er grund til at afvige de
foreslåede procentsatser. Energistyrelsen vurderer videre, at netvirksomhederne
har haft og har mulighed for at justere tarifferne i 2022, så eventuelle differencer
kan bringes under 25 procent, og vil ikke forlænge forhøjelserne efter 2022.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen.
d. Ikrafttræden
GPD forstår, at bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2022 med
virkning for reguleringsåret 2022. Det bemærkes, at netselskabers indtægtsrammer
for 2021 jævnfør § 56, stk. 7, skal behandles efter reglerne i § 53 i
indtægtsrammebekendtgørelse nr. 1127 af 1. juni 2021. Det betyder, at ændringen
i § 59, stk. 4, nr. 1 vedrørende beregningen af differencesaldoen i netselskabets
favør for 2021 ikke afspejles i ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne,
hvilket medfører, at bestemmelsen i praksis ikke finder anvendelse. Det er Green
Power Denmark opfattelse, at der er tale om en fejl, og at
ikrafttrædelsesbestemmelsen skal tilrettes så § 59, stk. 4, nr. 1 får virkning for
reguleringsåret 2021 og er gældende for beregning af netselskabers
indtægtsrammer for 2021.
Side 62/63
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 415: Orientering om udstedelse af fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4. juni, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2601848_0063.png
GPD og CR opfordrer i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet, at bestemmelsen gives
virkning for afgørelser, der er truffet fra og med 2021, idet disse afgørelser i givet
fald vil have betydning for differencesaldoen i det indeværende år 2022.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. juli
2022, og at bestemmelserne fra dette tidspunkt finder anvendelse ved afgørelser
om indtægtsrammer. Dette gælder også, når Forsyningstilsynet inden udgangen af
2022 træffer afgørelse om indtægtsrammer for 2021. Dette fremgår af
overgangsbestemmelsen § 56, stk. 7 og 8. Bestemmelserne er ikke afgrænset i
forhold til, hvornår en tidligere afgørelse er ændret, men finder anvendelse når der
efter 1. juli 2022 træffes afgørelser vedrørende differencesaldoer.
Bekendtgørelsen er tilpasset på dette punkt.
3. Øvrige forhold
GPD bemærker, at måden udligningsordningens ophør skal håndteres ikke fremgår
helt klart af formuleringerne i § 2, stk. 1, nr. 13 samt §§ 32 og 33. Der henstilles til,
at ordlyden tilpasses, så det tydeligt fremgår, hvilke omkostninger der dækkes, og
hvordan indtægterne fra kompensationsordningen skal håndteres.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen noterer sig synspunktet men bemærker, at bemærkningerne ikke
vedrører bestemmelser, der er sendt i høring.
Høringssvaret giver ikke anledning til tilpasning af bekendtgørelsen
Ikrafttrædelsesbekendtgørelse
Der
er
ikke
indkommet
høringssvar
angående
høringsudkastet
til
ikrafttrædelsesbekendtgørelsen.
Det bemærkes, at §-betegnelser for de bestemmelser i lov nr. 2605 af 28. december 2021,
der skal sættes i kraft, er blevet rettet. I høringsudkastet var der fejlagtig henvist til §-
betegnelser i forslaget til loven, L 53.
Det bemærkes endvidere, at bestemmelsen i § 1, nr. 31, i lov nr. 2605 af 28. december 2021,
som bl.a. vil indebære, at netvirksomheders interne overvågningsprogrammer skal
offentliggøres, udgår af listen af de bestemmelser, der sættes i kraft på nuværende tidspunkt.
Dette
skyldes,
at
kravet
om
offentliggørelse
af
netvirksomheders
interne
overvågningsprogrammer først skal gælde fra 1. januar 2024. Det er hensigten af
bestemmelsen vil sættes i kraft ved særskilt ikrafttrædelsesbekendtgørelse tættere på denne
dato.
Side 63/63