KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 410: Lovudkast -Orientering om høringspakke for ny hovedlov om udfasning af fossile brændsler, reduktion af CO2 og andre drivhusgasser, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 410
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22

KEF Alm.del - Bilag 410

Offentligt

Forslag

til

Lov om fremme af udfasning af fossile brændsler og reduktion af drivhus-

gasudledninger

§ 1.

Formålet med denne lov er at understøtte de energipolitiske målsæt-

ninger om dansk uafhængighed af fossile brændsler og reduktion af driv-

husgasudledninger i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt

samfundsøkonomiske hensyn.

§ 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne af-

holde udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

§ 3.

Kommunen kan stille garanti for hele værdikæden for CO

-fangst,

som kommunen deltager i i nær tilknytning til el- eller varmeproduktion,

når garantien stilles som led i kontraktindgåelse med staten i forbindelse

med tildeling af statslige støttemidler til CO

-fangst.

§ 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en under mi-

nisteriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser,

der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

§ 6.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 410: Lovudkast -Orientering om høringspakke for ny hovedlov om udfasning af fossile brændsler, reduktion af CO2 og andre drivhusgasser, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Hjemmel til udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring

af CO

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.2. Kommunal garantistillelse i forbindelse med CO

-fangst

2.2.1 Gældende ret

2.2.1.1. Gældende ret i varmeforsyningsloven

2.2.1.2 Gældende ret i elforsyningsloven

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning.

3. Konsekvenser for FN´s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

UDKAST

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget et at skabe en ramme for initiativer, der fremmer

udfasning af fossile brændsler, reduktion af udledningen af CO

og andre

drivhusgasser med henblik på at indfri målene i lov om klima nr. 2580 af

13. december 2021 (herefter klimaloven).

Lovforslaget skal således understøtte formålet med klimaloven, hvorved

Danmark bl.a. har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser

i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og til at være et klimaneutralt

samfund senest i 2050. Med klimaloven er der fastsat en række mål for CO

reduktioner. Med lovforslaget tilvejebringes en generel ramme til brug for

udmøntning af initiativer om udfasning af fossile brændsler, reduktion af

udledningen af CO

og andre drivhusgasser, som har til formål at bidrage

til, at Danmark kan nå klimalovens målsætninger.

Lovforslaget gennemfører dele af Klimaaftale for Energi og Industri m.v.,

som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet den 22. juni 2020

(herefter benævnt Klimaaftalen 2020).

Loven vil også kunne rumme bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan iværksætte initiativer til indfrielse af klimalovens mål-

sætninger, herunder udmøntning af evt. fremtidige puljer afsat inden for

rammerne af den årlige finanslov, der leverer CO

-reduktioner og fremmer

udfasning af fossile brændsler.

Med Klimaaftalen 2020 blev regeringen og en række af Folketingets partier

enige om at afsætte 16 mia. kr. til

”en teknologineutral, markedsbaseret

pulje, der skal bidrage til at fremme teknologien og levere drivhusgasreduk-

tioner”

med henblik på at opnå en skønnet CO

-reduktionseffekt på 0,4 mio.

ton i 2025 og 0,9 mio. ton i 2030. (herefter CCUS-puljen).

UDKAST

Samme aftaleparter indgik efterfølgende den 14. december 2021 Aftale om

en køreplan for fangst, transport og lagring af CO

, anden del af en samlet

CCS-strategi (herefter benævnt Anden del af CCS-strategien), hvori de nær-

mere principper for udmøntningen og realiseringen af de aftalte reduktioner

blev fastlagt.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative, Alternativet og Li-

beral Alliance indgik desuden den 21. juni 2022 aftale om

Rammevilkår for

-lagring i Danmark,

som opfølgning på Danmarks CCS-strategi. Afta-

lepartierne bakker op om, at de kommunale affaldsforbrændings- og bio-

masseanlæg skal have mulighed for at forpligte sig for alle led i værdikæ-

den, så de kan søge første fase af CCUS-puljen. Lovforslaget udmønter den

del af den politiske aftale om, at der gives hjemmel til, at kommunale anlæg

og deres kommunale ejere kan påtage sig denne forpligtelse ved statslig

støtte til CCUS.

Som en del af lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisten gives bemyndigelse til at afholde udbud af støtte til fangst, transport,

anvendelse og lagring af CO2 til brug for udmøntning af CCUS-puljen og

evt. fremtidige puljer, der støtter fangst, transport, anvendelse og lagring af

. Det foreslås desuden at muliggøre, at kommuner kan hæfte for hele

CCUS-værdikæden med henblik på, at kommunalt ejede el- og varmeforsy-

ningsvirksomheder kan søge puljen.

Lovforslaget muliggør dermed punktet fra Klimaaftalen 2020 om at ud-

mønte CCUS-puljen på 16 mia. kr. gennem udbud. Lovforslaget muliggør

samtidig udmøntning af fremtidige puljer målrettet CCUS gennem udbud.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at udvikling af dansk

fangst, transport og lagring af CO

potentielt kan føre til udvikling af nye

grønne arbejdspladser i forbindelse med udvikling af hele og/eller dele af

CCUS-værdikæden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Hjemmel til udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse af lag-

ring CO

2.1.1. Gældende ret

Den danske lovgivning indeholder ikke i dag regler om mulighed for at af-

holde udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

UDKAST

I henhold til bekendtgørelse nr. 895 af 28. august 2019 af lov om et Energi-

teknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-

programmet (herefter benævnt: EUDP-loven) kan der dog ydes støtte til for-

trinsvis udviklings- og demonstrationsprojekter med henblik på markedsin-

troduktion af ny energiteknologi.

Derudover indeholder energispareloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1.

oktober 2021 af lov om fremme af besparelser i energiforbruget hjemmel til

at give tilskud til virksomheder til fremme af reduktioner i anvendelsen af

fossile brændsler i forbindelse med energibesparelses- og energieffektivise-

ringsprojekter. Selvom fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 vil

bidrage væsentligt til at nå klimalovens mål for CO2-reduktioner, er der dog

tale om energikrævende aktiviteter og ikke nødvendigvis energibesparende

aktiviteter.

Der er således ikke identificeret anden nugældende lovgivning, som kan ud-

gøre en overordnet ramme for initiativer, der fremmer udfasning af fossile

brændsler, reduktion af udledningen af CO

og andre drivhusgasser med

henblik på at indfri målene i klimaloven, herunder hjemmel til afholdelse af

udbud af støtte fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Formålet med lovforslaget er at understøtte de energipolitiske målsætninger

om dansk uafhængighed af fossile brændsler og reduktion af drivhusgasud-

ledninger i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt samfunds-

økonomiske hensyn.

Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til driv-

huseffekten. Når koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren øges, med-

fører det ændringer i drivhuseffekten, der samlet set får jordens temperatur

til at stige og dermed ændrer klimaet på jorden. Luftarterne omfatter gas-

serne kuldioxid (CO

), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser.

Med klimaloven blev der vedtaget ambitiøse mål om, at Danmark skal re-

ducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct., og blive et klima-

neutralt samfund senest i 2050 med Parisaftalens målsætning om at be-

grænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje.

FN´s klimapanel (herefter benævnt IPCC) vurderer f.eks., at fangst og lag-

ring af CO

er nødvendig for at kunne opnå Parisaftalens målsætninger.

UDKAST

IPCC, Det Internationale Energiagentur og Klimarådet har desuden fast-

slået, at fangst og lagring af CO

er et centralt virkemiddel for at afbøde

klimaforandringerne og mindske CO

-udledninger.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Li-

beral Alliance og Alternativet besluttede for at realisere klimalovens mål-

sætninger med Klimaaftalen 2020 at investere massivt i løsninger, der kan

indfange CO

fra f.eks. skorstene for så at pumpe den i undergrunden (CCS)

eller genanvende den indfangede CO

til f.eks. grønne brændsler (CCU).

Aftaleparterne traf med Klimaaftalen 2020 beslutning om at afsætte 16 mia.

kr. til en teknologineutral og markedsbaseret pulje (CCUS-puljen) til at ind-

fange, anvende og lagre CO

med henblik på at opnå en skønnet CO

-reduk-

tionseffekt på 0,4 mio. ton i 2025 og 0,9 mio. ton i 2030.

Samme aftaleparter indgik efterfølgende Anden del af CCS-strategien, hvori

de nærmere principper for udmøntningen af CCUS-puljen og realiseringen

af de aftalte reduktioner blev fastlagt.

Med initiativerne i Klimaaftalen 2021 og anden del af CCS-strategien tages

der således samlet set et markant skridt på vejen mod etableringen af en

fuldskala-CCUS-værdikæde i Danmark, samt mod realiseringen af klimalo-

vens målsætninger.

Lovforslaget skal således desuden bidrage til at understøtte dele af formålet

med klimaloven, Klimaaftalen 2021 og Principaftalen og Aftale om en kø-

replan for fangst, transport, og lagring af CO

, Anden del af en samlet CCS-

strategi.

Med det store fokus på realiseringen af klimalovens målsætninger finder

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet det hensigtsmæssigt, at den fore-

slåede nye lov kan rumme evt. fremtidige initiativer til brug for realisering

af klimalovens målsætninger inden for lovens formål, så realiseringen af

disse initiativer hurtigt kan iværksættes.

I overensstemmelse hermed finder Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet det desuden hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen til brug for udmøntning

af CCUS-puljen udformes bredt, således at bemyndigelsen tillige kan an-

vendes ved evt. fremtidige energipolitiske initiativer om udbud af støtte til

hele eller dele af CCUS-værdikæden. Dermed kan udmøntningen af disse

initiativer hurtigst muligt udmøntes i den form og med de støtteinstrumen-

ter, som det konkrete initiativ tilsiger, og dermed hurtigere bidrage til reali-

seringen af klimalovens målsætninger.

UDKAST

Med lovforslaget bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren i

henhold til lovforslagets § 3 til at afholde udbud af støtte til fangst, transport,

anvendelse og lagring af CO

. Den foreslåede bemyndigelse er som beskre-

vet ovenfor udformet, så bemyndigelsen ligeledes vil kunne anvendes til evt.

fremtidige udbud af støtte til hele eller dele af CCUS-værdikæden inden for

lovens formål.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at udmøntning af puljen

vil understøtte udviklingen af en dansk værdikæde for CO

-fangst, transport

og lagring, der kan føre til udvikling af nye grønne arbejdspladser i forbin-

delse med lagring af CO

og dermed understøtte overgangen væk fra ar-

bejdspladser i olie- og gasbranchen.

2.2. Kommunal garantistillelse i forbindelse med CO

-fangst

2.2.1.1. Gældende ret i varmeforsyningsloven

Efter gældende regler i § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning kan kommunen

med henblik på varmeforsyning i kommunen blandt andet alene eller sam-

men med andre kommuner eller private virksomheder varetage virksomhed

omfattet af § 2, stk. 1, i samme lov. Det indebærer, at kommunen kan vare-

tage kollektiv varmeforsyning af kommunen.

Efter gældende regler i § 2 f, stk. 1, i lov om varmeforsyning, kan en kom-

mune, der varetager eller deltager i virksomhed nævnt i § 2 b, varetage eller

deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning hertil.

Efter gældende regler i § 2 g, stk. 1, i lov om varmeforsyning, kan klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om kriterierne i

§§ 2 b-2 f for kommuners varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed og

hertil tilknyttet virksomhed og for garantistillelse. Denne bemyndigelse er

[blandt andet] udmøntet ved bekendtgørelse om kommuners deltagelse i an-

den virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter varmeforsy-

ningsloven, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022.

Af bekendtgørelsens § 2 fremgår det, hvilke former for tilknyttede virksom-

hed til virksomhed, jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, kommunen

blandt andet kan deltage i. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, nr. 5, at

dette omfatter deltagelse i CO

-fangstvirksomhed i forbindelse med varme-

produktions- og kraftvarmeproduktionsanlæg omfattet af egen virksomhed,

jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, herunder etablering af anlæg til

UDKAST

opsamling, oprensning og komprimering af CO

samt nødvendig infrastruk-

tur i forbindelse hermed.

Det fremgår videre af § 2, f, stk. 4, at en kommune ikke kan yde tilskud til

eller stille garanti for tilknyttet virksomhed omfattet af stk. 1.

Det er således i dag ikke muligt for en kommune, som varetager kollektiv

varmeforsyning, jf. § 2 b, stk. 1, at yde tilskud til, stille garanti eller hæfte

for tilknyttet virksomhed, herunder deltagelse i CO

-fangstvirksomhed.

2.2.1.2. Gældende ret i elforsyningsloven

Efter gældende regler i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, kan en kom-

mune deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed,

som er omfattet af § 2, stk. 1. Det fremgår af lovens § 2, stk. 1, at det gælder

produktion, transport, handel og levering af elektricitet samt aggregering og

energilagring. Kommunen kan også varetage elproduktion ved afbrænding

af affald, dvs. i kommunen, jf. § 4, stk. 1, 1.pkt.

Efter gældende regler i § 4, stk. 2, i lov om elforsyning, kan en kommune

deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed om-

fattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i. Denne virk-

somhed skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset an-

svar, jf. § 4, stk. 3.

Efter gældende regler i § 4, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fastsætte regler vedrørende den tilknyttede virksomhed omfattet af

stk. 2, herunder om de aktiviteter, der kan udøves, og om regnskabs- og

forretningsmæssige forhold. Dette er bl.a. udmøntet ved bekendtgørelse om

ændring af bekendtgørelse om kommuners og Energinet.dk's deltagelse i

anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter

elforsyningsloven, jf. ændringsbekendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022. Det

fremgår heraf, at en kommune som tilknyttet virksomhed kan deltage i CO

fangstvirksomhed i forbindelse med elproduktionsanlæg omfattet af egen

hovedvirksomhed, herunder etablering af anlæg til opsamling, oprensning

og komprimering af CO

samt nødvendig infrastruktur i forbindelse hermed.

Det er en forudsætning, at elforsyningslovens generelle betingelser herfor

er opfyldt, navnlig skal den tilknyttede virksomhed have en væsentlig min-

dre arbejdsmæssig og økonomisk omfang end hovedvirksomheden, som

nærmere specificeret i bekendtgørelsen.

UDKAST

Det gældende regelsæt indebærer, at en kommune under iagttagelse af navn-

lig statsstøttereglerne kan investere i tilknyttet virksomhed omfattet af el-

forsyningslovens § 4, stk. 2. Statsstøttereglerne kræver, at investering i og

drift af aktiviteterne sker på kommercielle vilkår, og kommunen skal agere

som en privat markedsinvestor, der søger et normalt udbytte, jf. bemærknin-

ger til § 4, stk. 3, jf. Folketingstidende 2007-2008, (2. samling), A, L 108,

som fremsat, side 3999. Det indebærer, at kommunen også kan garantere for

tilknyttet virksomhed i form af investeringer i etablering og senere drift af

-fangstanlæg omfattet af elforsyningsloven, hvis statsstøttereglerne er

overholdt.

Det er således alene muligt for en kommune at investere i eller stille garanti

for den del af CO

-fangstvirksomhed, som kommunen har hjemmel til at

deltage i som tilknyttet virksomhed til elproduktion, jf. ovennævnte æn-

dringsbekendtgørelse.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative, Alternativet og Li-

beral Alliance indgik den 21. juni 2022 aftale om

Rammevilkår for

lagring i Danmark

som opfølgning på Danmarks CCS-strategi. Aftaleparti-

erne bakker op om, at de kommunale affaldsforbrændings- og biomassean-

læg skal have mulighed for at forpligte sig for alle led i værdiæden, så de

kan søge første fase af CCUS-puljen. Denne del af lovforslaget udmønter

således den politiske aftale om, at der gives hjemmel til, at kommunale an-

læg og deres kommunale ejere kan påtage sig denne forpligtelse ved statslig

støtte til CCUS.

Det foreslås derfor, at kommuner får mulighed for at hæfte og stille garanti

for alle dele af værdikæden, når dette er nødvendigt for at kunne indgå kon-

trakt med en statslig myndighed om tildeling af statslige støttemidler til

CCUS. Det vil sige, at kommuner også får mulighed for at hæfte og stille

garanti for de dele af værdikæden, som ikke er omfattet af den tilknyttede

virksomhed (CO

-fangst), dvs. transport og lagring af den CO

-fangst, som

kommunen har hjemmel at deltage i i medfør af ovennævnte bekendtgørel-

ser.

UDKAST

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at en budgiver, som deltager

i første fase af CCUS-puljen skal acceptere, at de ved kontrakt-underskri-

velse med staten om modtagelse af CCUS-støtte vil blive gjort ansvarlige

for hele værdikæden fra fangst til lagring af CO

. Det skyldes, at det som

følge af udbudsbetingelserne vil indgå i kontrakten med staten, at den virk-

somhed eller det konsortium, som vinder udbuddet, vil være ansvarlig for,

at CO

’en lagres og dermed giver de aftalte CO

-reduktioner. Det vil betyde,

at Energistyrelsen kan rejse krav mod modtageren af støtten, såfremt de af-

talte reduktioner ikke opnås. Hvis en kommune finansierer og hæfter for et

kommunalt affaldsforbrændings- eller biomasseanlæg, der søger puljen som

budgiver, vil kommunen og dermed i sidste ende kommunens borgere kunne

blive mødt af økonomiske krav, hvis det pågældende anlæg ikke lever op til

den indgåede kontrakt.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er Klima-, Energi-, og Forsynings-

ministeriets forventning, at den enkelte budgiver (herunder kommunalt

ejede anlæg) vil placere ansvaret for de enkelte led i værdikæden ved de

pågældende led i de kontrakter, som de indgår med deres underleveran-

dør(er) af transport- og lagerydelser. Dette forventes at begrænse den risiko,

som kommunerne (som budgiver) påtager sig.

For kommuner, som varetager kollektiv varmeforsyning, jf. § 2 b, stk. 1, i

lov om varmeforsyning, vil det med forslaget – i modsætning til i dag - være

muligt at stille garanti eller hæfte for tilknyttet virksomhed i form af CO

fangstvirksomhed. Forslaget indebærer en udvidelse af kommunens mulig-

hed for at stille garanti. Muligheden vil kun være gældende, når garantien

skal stilles som led i kontraktindgåelse med en statslig myndighed om tilde-

ling af statslige støttemidler til CO

-fangst, jf. nærmere nedenfor.

På elområdet indebærer forslaget, at det vil være muligt for en kommune at

investere i eller stille garanti for også de dele af CO

-fangstvirksomhed, som

kommunen ikke har hjemmel til at deltage i som tilknyttet virksomhed til

elproduktion, jf. ovennævnte ændring af bekendtgørelse om kommuners og

Energinet.dk's deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til

deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven. Det vil sige, at kommunen

får mulighed for at stille garanti for transport og lagring af CO

, som er op-

samlet i nær tilknytning til den kommunale elproduktion, også selvom kom-

munen ikke selv har hjemmel til at deltage i transport og lagring af CO

UDKAST

Muligheden vil kun være gældende, når garantien skal stilles som led i kon-

traktindgåelse med en statslig myndighed om tildeling af statslige støttemid-

ler til CO

-fangst, jf. nærmere nedenfor.

For både varme- og elområdet foreslås det, at muligheden for, at kommu-

nerne og de kommunalt ejede anlæg kan stille garanti for de dele af CCUS-

værdikæden, som de ikke selv har hjemmel til at udføre, skal holdes helt

snævert til de tilfælde, hvor kommunen og de kommunalt ejede anlæg får

tildelt statslige støttemidler til CCUS. Det skal ses i lyset af, at en udvidet

garantistillelse for tilknyttet virksomhed indebærer en økonomisk risiko for

kommunens borgere samtidig med, at CCUS er et helt nyt fagligt område,

der spiller ind på tværs af de forskellige forsyningslovgivninger. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at den

udvidede mulighed for at stille garanti og hæfte for tilknyttet virksomhed i

form af CO

-fangst alene skal gælde i de tilfælde, hvor garantien kræves

som led i kontraktindgåelse med staten i forbindelse med tildeling af stats-

lige støttemidler til CCUS.

For så vidt angår kommunens mulighed for at deltage i CO

-fangstvirksom-

hed

i form af

tilknyttet virksomhed til varme- og elproduktion, indebærer

dette, at den tilknyttede virksomhed skal have en væsentlig mindre arbejds-

mæssig og økonomisk omfang end hovedvirksomheden. Der henvises til af-

snittet om gældende ret om bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om kom-

muners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksom-

hed efter varmeforsyningsloven og bekendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022

om ændring af bekendtgørelse om kommuners og Energinet.dk's deltagelse

i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed ef-

ter elforsyningsloven. Af det offentliggjorte høringsnotat til bekendtgørel-

serne fremgår det, at Energistyrelsen noterer sig de påpegede udfordringer

ved, at hjemlen til CO

-fangst bliver som tilknyttet virksomhed frem for ho-

vedvirksomhed og tager overvejelserne med i det videre arbejde med en

langsigtet løsning for CO

-fangst frem mod anden udmøntning af CCUS-

puljen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og de specielle bemærkninger her-

til.

3. Konsekvenser for FN´s verdensmål

Lovforslaget medfører i sig selv ikke igangsættelse af konkrete initiativer til

reduktion af Danmarks drivhusgasudledninger, men etablerer en bemyndi-

gelse til udmøntning af CCUS-puljen. Lovforslaget er udformet således, at

UDKAST

reglerne tillige kan anvendes ved udmøntning af evt. fremtidige energipoli-

tiske initiativer om udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lag-

ring af CO

Lovforslaget vil således bidrage til at nedbringe CO

-udledningen og der-

med til opnåelse af Danmarks 70 pct.-målsætning i 2030, hvorefter Dan-

mark skal reducere sine drivhusgasudledninger med 70 pct. i forhold til ni-

veauet i 1990, og derved afbøde klimaforandringerne. Dertil kan lovforsla-

get bidrage til at øge ambitionerne globalt samt inspirere og påvirke andre

landes udbygning af CCUS.

Lovforslaget understøtter dermed Danmarks grønne omstilling, vejen mod

70 pct. reduktionsmålet i 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050.

Lovforslaget vil bidrage til at fremme udviklingen af CCUS i Danmark.

Lovforslaget har således direkte positive konsekvenser for opnåelse af FN´s

verdensmål 13 om klimaindsats.

Lovforslaget vurderes at være væsentligt og relevant i forhold til verdensmål

13: Klimaindsats, og vurderes at understøtte opfyldelse af delmål 13.2.: Til-

tag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier

og planlægning, samt opfyldelse af delmål 13.2.1., der skal bidrage til at

fremme udviklingen mod et klimaneutralt samfund.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for staten, da der

med Klimaaftalen 2020 er forudsat finansieret 16 mia. kr. over finansloven

til CCUS-puljen, som følger 202 mio. kr. i 2024, 406 mio. kr. i 2025, 406

mio. kr. i 2026, 626 mio. kr. i 2027 og 626 mio. kr. i 2028 samt 815 mio. kr.

i 2029 og frem (opgjort i 2020-priser og inklusiv afledt afgiftstab).

Lovforslaget forventes at medføre øgede administrative konsekvenser for

Energistyrelsen i forbindelse med afholdelse af CCUS-udbud, administra-

tion og udbetaling af støtte til vindende tilbudsgivere i henhold til de indgå-

ede kontrakter. De øgede administrative omkostninger herved finansieres

inden for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets eksisterende rammer,

idet administrationen afholdes over de i Klimaaftalen 2020 afsatte beløb.

Lovforslaget som helhed vurderes ikke at have implementeringskonsekven-

ser for regioner og kommuner eller selvstyremæssige konsekvenser for

kommunerne.

UDKAST

Særligt for lovforslagets § 3 om kommunal garantistillelse vurderes det po-

tentielt at have økonomiske konsekvenser for kommuner, da de får hjemmel

til at stille garanti og hæfte for hele CCUS-værdikæden, når dette er nød-

vendigt for at kunne indgå kontrakt med en statslig myndighed om tildeling

af statslige støttemidler til CCUS. Lovforslaget indebærer altså, at kommu-

nernes mulighed for at stille garanti for tilknyttet virksomhed i form af CO

fangst udvides.

Det bemærkes i den forbindelse, at en budgiver, som deltager i CCUS-pul-

jen skal acceptere, at de ved kontraktunderskrivelse med staten, om modta-

gelse af CCUS-støtte, vil blive gjort ansvarlige for hele værdikæden fra

fangst til lagring af CO

. Det skyldes, at det som følge af udbudsbetingel-

serne vil indgå i kontrakten med staten, at den virksomhed eller det konsor-

tium, som vinder udbuddet, vil være ansvarlig for, at CO

’en lagres og der-

med giver de aftalte CO

-reduktioner.

Det vil betyde, at Energistyrelsen kan rejse krav mod modtageren af støtten,

såfremt de aftalte reduktioner ikke opnås. Hvis en kommune finansierer og

hæfter for et kommunalt affaldsforbrændings- eller biomasseanlæg, der sø-

ger puljen som budgiver, vil kommunen og dermed i sidste ende kommu-

nens borgere kunne blive mødt af økonomiske krav, hvis det pågældende

anlæg ikke lever op til den indgåede kontrakt.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er Klima-, Energi-, og Forsynings-

ministeriets forventning, at den enkelte budgiver vil forsøge at placere an-

svaret for de enkelte led i værdikæden ved de pågældende led i de kontrak-

ter, som de kommer til at indgår med deres underleverandør(er) af transport-

og lagerydelser. Dette forventes at begrænse den risiko, som kommunerne,

som garantistiller i forbindelse med kontraktunderskrivelsen, vil skulle på-

tage sig.

Forslaget vurderes ikke at have øvrige administrative og IT-relaterede om-

stillings- eller driftskonsekvenser, og der vil ikke være behov for IT-mæssig

udvikling eller ændring af eksisterende systemer. Principperne for digitali-

seringsklar lovgivning er ikke relevante i forhold til forslagets elementer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med afholdelse

af udbuddet for CCUS-puljen forventes at være positive. Således er en side-

UDKAST

gevinst ved lovforslagets bemyndigelse til udmøntning af CCUS-puljen for-

ventet understøttelse af grønne danske arbejdspladser med et teknologineu-

tralt og markedsbaseret fokus ved etablering af en CCUS-værdikæde. Etab-

lering af CCUS-værdikæde vil forventelig have en positiv effekt på leveran-

dører og serviceudbydere til værdikæden.

Lovforslaget vil have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for den

virksomhed eller de virksomheder, der vinder udbuddet. Vindere af udbud-

det opnår støtte til fangst af CO

. Det præcise beløb, som en vindende til-

budsgiver vil opnå, vil først være kendt efter afholdelse af udbuddet.

Der vurderes ikke at være væsentlige administrative omstillingsomkostnin-

ger eller løbende omkostninger i forbindelse med lovforslaget. Ligeledes

vurderes der ikke at være væsentlige øvrige efterlevelseskonsekvenser for-

bundet med lovforslaget. Udbuddet af CCUS-puljen forventes afholdt i to

faser, således at første fase forventes udbudt i 2022 og/eller 2023 og anden

fase forventes udbudt i 2023 og/eller 2024. Derudover er det frivilligt at

deltage i udbuddet.

De administrative omkostninger vil alene påvirke de virksomheder, som

vælger at deltage i udbuddet.

Det er frivilligt at deltage i udbuddene. De virksomheder eller konsortier,

der deltager i udbuddene vil have administrative omkostninger ved at del-

tage i udbuddene. Alle bydere skal udarbejde tilbudsmateriale, og vindere

af udbuddene vil derudover opleve administrative omkostninger i forbin-

delse med indgåelse af den kontrakt, som skal udmønte resultatet af udbud-

det, herunder vedrørende opfyldelse af vilkår i kontrakten.

Det forventes, at administrative omkostninger vil være under 4 mio. kr. år-

ligt.

Principper for implementering erhvervsrettet EU-regulering er ikke relevant

for lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vil have positive klimamæssige konsekvenser.

UDKAST

Lovforslaget tilvejebringer en generel ramme til brug for udmøntning af

energipolitiske initiativer om udfasning af fossile brændsler, reduktion af

udledningen af CO

og andre drivhusgasser, som har til formål at bidrage

til, at Danmark kan nå klimalovens målsætninger.

Herunder tilvejebringes der med lovforslaget en bemyndigelse til at klima-

, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til fangst,

transport, anvendelse og lagring CO

samt hjemmel til at kommuner, som

ejer affaldsforbrændings- og biomasseanlæg, kan stille garanti for hele

CCUS-værdikæden

Lovforslaget skal udmønte den CCUS-pulje, der i forbindelse med Klima-

aftalen 2021 blev vurderet til at bidrage til den grønne omstilling med en

-reduktionseffekt på 0,4 mio. ton CO

i 2025 og 0,9 mio. ton CO

2030.

Udmøntningen af puljen har endvidere til formål at bidrage til etableringen

af en hel CCUS-værdikæde, som først og fremmest vil have betydning for

det danske CO

-regnskab. Det bemærkes, at der også i forbindelse af etab-

lering af en CCUS-værdikæde vil ske CO

-udledninger.

Ved vurderingen af de klimamæssige konsekvenser, vurderes effekten sam-

let set at ville ske som en reduktion på de nationale udledninger forbundet

med udmøntning af CCUS-puljen, som således vil have positive klimamæs-

sige konsekvenser.

Den positive klimaeffekt og indvirkning på klimaet anses for at være en vig-

tig del i reduktionen af CO₂-udledningen og dermed indfrielsen af klimalo-

vens målsætninger.

Hvis ministeren derudover vælger at udnytte bemyndigelsen til evt. yderli-

gere fremtidige udbud af støtte til hele eller dele af værdikæden til CCUS

vil det tillige have positive klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil isoleret set ikke have nogen positive eller negative konse-

kvenser for miljø og natur, da evt. konsekvenser vil afhænge af de konkrete

projekter, der opnår støtte.

Lovforslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

kunne afholde udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af

, herunder bl.a. til udmøntning af CCUS-puljen, samt en hjemmel til, at

UDKAST

kommuner, som ejer affaldsforbrændings- og biomasseanlæg, kan stille ga-

ranti for hele CCUS-værdikæden.

I det omfang ministeren udnytter bemyndigelsen til at afholde udbud, vil det

medføre, at den vindende tilbudsgivers eller de vindende tilbudsgiveres ak-

tiviteter i form af konkrete projekter kan have miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan afholde udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring

af CO

Bemyndigelsen etableres i første omgang for at tilvejebringe hjemmel til

udmøntning af CCUS-puljen, men er udformet således at bemyndigelsen

tillige kan anvendes ved udmøntning af evt. fremtidige energipolitiske ini-

tiativer om udbud af støtte til hele eller dele af CCUS-værdikæden.

Støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

udgør statsstøtte i

EUF artikel 107, stk. 1´s forstand.

Udbud af første fase af CCUS-puljen afholdes i 2022 med hjemmel i tekst-

anmærkning nr. 135, ad 29.25.19, jf. aktstykke nr. X til § X på finansloven

for finansåret 2022.

Udbuddet af første fase af CCUS-puljen er tilrettelagt i overensstemmelse

med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbe-

skyttelse og energi fra 2022 (2022/C 80/01) og skal anmeldes til og godken-

des af Europa-Kommissionen.

Det forventes, at støttemodellen for udbud af første fase af CCUS-puljen

anmeldes til Europa-Kommissionen i løbet af efteråret 2022

Da udbuddet af første fase af CCUS-puljen afholdes forinden Europa-Kom-

missionens godkendelse foreligger, afholdes udbuddet med forbehold for

Europa-Kommissionens godkendelse af støttemodellen, herunder med for-

behold for evt. betingelser, som vil følge af Europa-Kommissionens stats-

støttegodkendelse.

Afholdelse af udbuddet, kontrakten med den vindende tilbudsgiver og ud-

betaling af støtte m.v. skal overholde EU´s statsstøtteregler og de betingel-

ser, som vil følge af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.

UDKAST

Der tages således bl.a. forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille

vilkår i forhold til indretning af støttemodellen og udbudsbetingelserne, som

vil afvige fra lovforslagets og udbudsmaterialets beskrivelse af støttemodel-

len.

Tildeling af støtte i form af kontraktindgåelse med den vindende tilbudsgi-

ver kan først gennemføres, når og i det omfang Europa-Kommissionens

godkendelse foreligger.

Det forventes, at Europa-Kommissionens godkendelse foreligger ultimo

2022 eller primo 2023.

Evt. fremtidige udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring

skal tilrettelægges i overensstemmelse med de til enhver gældende

statsstøtteregler.

Med lovforslaget foreslås endvidere en mulighed for, at kommuner kan stille

garanti for hele værdikæden, selvom kommunerne kun kan deltage i selve

-fangsten. Det vil være kommunens ansvar at sikre overholdelsen af de

til enhver tid gældende statsstøtteregler i forbindelse med garantistillelsen.

Efter Kommissionens meddelelse af 2008-06-20 (2008/C 155/02) om stats-

støtte i form af garantier, indebærer en garanti ikke statsstøtte, hvis virksom-

heden betaler en markedsbestemt garantiprovision. Når den pris, der betales

for garantien, er mindst lige så høj som den tilsvarende garantipræmie på de

finansielle markeder, omfatter garantien ikke støtte.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag om lov om fremme af udfasning af fossile brændsler,

reduktion af udledningen af CO

og andre drivhusgasser har i perioden fra

den 7. juli til den 18. august været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.: Advokatrådet – Advokatsamfundet,

Akademisk Arkitektforening, Albertslund Kommune, Allerød Kommune,

Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Assens Kommune, Ballerup Kommune,

Billund Kommune, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderfor-

bundet, Bopa Law, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bornholms

Kommune, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for De-

central Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøl-

ler, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Brøndby Kommune,

Brønderslev Kommune, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),

UDKAST

Byggecentrum, Byggeskadefonden, Center for Electric Power and Energy

(DTU), Cerius, Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, Copenha-

gen Merchants, COWI, CTR, Dana Petroleum Denmark B.V., DANAK

(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Cable Protection

Committee, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Uni-

versitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk

Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Cen-

ter (DGC), Dansk Industri, Dansk Kontor/afdeling Biotek, Dansk Miljøtek-

nologi, Dansk Offshore, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Shell A/S,

Dansk Solcelleforening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Standard,

Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Advokater, Danske Arkitekt-

virksomheder, DANSKE ARK, Danske Halmleverandører, Danske Mari-

time, Danske Mediedistributører, Danske Tegl, Danske Rederier, Danske

Regioner, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK,

Datatilsynet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universi-

tet, De frie Energiselskaber, Debra – Energibranchen, Decentral Energi,

DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DTU – In-

stitut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, DTU Aqua, E.ON Dan-

mark A/S, EA Energianalyse, Egedal Kommune, Energi Danmark, Energi

Fyn, Energi- og Olieforum.dk, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,

Energinet, Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten,

Energycluster, Eniig, Equinor, Esbjerg Kommune, European Energy, Euro-

wind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F),

Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Finansrådet, Real-

kreditforeningen og Realkreditrådet – FinansDanmark, Fjernvarme Fyn,

Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af fabrikanter og impor-

tører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter

og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen

Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fors A/S,

Forsyningstilsynet, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederi-

cia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune,

Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Friluftsrådet, FSR

danske revisorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyns Kommune, Gaia So-

lar/ Solaropti/ Sunfactor, Gentofte Kommune, Gentofte og Gladsaxe Fjern-

varme, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greenpeace, GreenTech

UDKAST

Advisor, Greve Kommune, Gribskov Kommune, GTS (Godkendt Teknolo-

gisk service), Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs

Kommune, Havarikommissionen, Havarikommissionen for Offshore Olie-

og Gasaktiviteter, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev

Kommune, Herning Kommune, Hess Denmark ApS, Hillerød Kommune,

Hjørring Kommune, HOFOR A/S, HOFOR el og varme, HOFOR Fjernkø-

ling A/S, HOFOR Vind A/S, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune,

Horsens Kommune, Hulgaard Advokater, Hvidovre Kommune, Høje-Taa-

strup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ineos Dan-

mark, INEOS E&P (Norge) Petroleum DK AS, INEOS E&P (Petroleum)

Denmark ApS, Inforse, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for

produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ishøj Kommune, IT-Branchen,

Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune,

Kjærgaard A/S, KL (Kommunernes Landsforening), KlimaEnergi A/S, Kol-

ding Kommune, Kredsløb, Københavns Kommune, Københavns Universi-

tet, Køge Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsfor-

eningen af Solcelleejere, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen

Naboer til Kæmpevindmøller, Langeland Kommune, LCA Center, Lejre

Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lundsby Biogas,

Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune,

Middelfart Kommune, Middelgrundens Vindmøllelaug,, MOE Rådgivende

ingeniører, Morsø Kommune, Maabjerg Energy Center – MEC, Nature

Energy, NEAS Energy A/S, NEAS Energy A/S, Neptune Energy ApS, Net-

varme, NGF Nature Energy, Niras, NOAH Energi og Klima, Nogat B. V.,

Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordisk Folkecenter for Ved-

varende Energi, Noreco, Noreco Olie-og Gasudvinding Danmark B.V.,

NRGi Renewables A/S, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder

Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Offshore Center Dan-

mark, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, ONE-Dyas Denmark ApS,

Oxfam IBIS, Petrogas E&P UK Limited, Plan og Projekt, Planenergi, Plast-

industrien SEAS-NVE, Rambøll, Randers Kommune, Rebild Kommune,

Reel Energi Oplysning, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kom-

mune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Rå-

det for grøn omstilling, Samsø Kommune, Siemens Gamesa, Silkeborg

Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune,

SMV danmark, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi Danmark A/S,

Solrød Kommune, Sorø Kommune, Statens ByggeforskningsInstitut, Stevns

Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Swedegas, Syd Energi

(SE), Syddjurs Kommune, Synergi, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Ar-

bejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Total Denmark

ASW, Filial af Total Denmark ASW, INC., USA, Total E&P Danmark A/S,

UDKAST

Total S.A., TREFOR/EWII, T-REGS, Tønder Kommune, Tårnby Kom-

mune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varmepumpefabrikantfor-

eningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kommune, Vejle Kom-

mune, Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leve-

randørers Brancheforening, Verdens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind

systems A/S, Vestforbrænding, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kom-

mune, Vordingborg Kommune, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Winter-

shall DEA International GmbH , Wintershall Noordzee B.V., WWF Ver-

densnaturfonden, Ældresagen, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening,

Ørsted, Aabenraa Kommune, Aalborg Energikoncern, Aalborg Kommune,

Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Århus Kommune og Aarhus

Universitet.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget vurderes som helhed Lovforslaget vurderes som helhed

konsekvenser for ikke at have økonomiske konsekven- ikke at have økonomiske konsekven-

stat, kommuner ser for regioner og kommuner.

ser for regioner og kommuner.

og regioner

Lovforslagets § 3 vurderes potentielt

at have økonomiske konsekvenser

for kommuner, da det udvider kom-

munernes mulighed for at stille ga-

ranti for tilknyttet virksomhed i form

af CO

-fangst.

Implemente-

Lovforslaget vurderes som helhed

ringskonsekven- ikke at have implementeringskonse- ikke at have implementeringskonse-

ser for stat, kom- kvenser for regioner og kommuner kvenser for regioner og kommuner

muner og regio-

ner

Økonomiske

Lovforslaget vil have positive er-

konsekvenser for hvervsøkonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

de virksomhed, der vinder udbuddene

af første og anden fase af CCUS-pul-

Ingen

UDKAST

jen. Den vindende tilbudsgiver af ud-

buddet af første fase opnår støtte til

fangst af CO

Etablering af CCUS-værdikæde vil

forventelig have en positiv effekt på

leverandører og serviceudbydere til

værdikæden.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

De administrative omkostninger vil

alene påvirke de virksomheder, som

vælger at deltage i udbuddet i form af

udarbejdelse af tilbudsmateriale.

Vindere af udbuddet vil endvidere få

administrative omkostninger i for-

bindelse med den efterfølgende

håndtering af den kontrakt, som skal

indgås, herunder vedrørende opfyl-

delse af vilkår i kontrakten.

Det forventes, at de administrative

omkostninger vil være under 4 mio.

kr. årligt.

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Den foreslåede bemyndigelse skal ud-

gøre den materielle hjemmel til ud-

møntning af CCUS-puljen, der i for-

bindelse med Klimaaftalen 2021 blev

vurderet til at bidrage til den grønne

omstilling med en CO

-reduktionsef-

fekt på 0,4 mio. ton CO

i 2025 og 0,9

mio. ton CO

i 2030.

Ved vurderingen af de klimamæssige

konsekvenser, vurderes effekten sam-

let set at ville ske som en reduktion på

de nationale udledninger forbundet

Ingen

UDKAST

med udmøntning af CCUS-puljen,

som således vil have positive kli-

mamæssige konsekvenser.

Miljø- og natur- Lovforslaget vil isoleret set ikke have Lovforslaget vil isoleret set ikke

mæssige konse- nogen positive konsekvenser for miljø have nogen positive konsekvenser

kvenser

og natur.

for miljø og natur.

Den foreslåede bemyndigelse indebæ- Den foreslåede bemyndigelse inde-

rer, at klima-, energi- og forsynings- bærer, at klima-, energi- og forsy-

ministeren kan afholde udbud af støtte ningsministeren kan afholde udbud

til fangst, transport, anvendelse og af støtte til fangst, transport, anven-

lagring af CO2.

delse og lagring af CO2.

I det omfang ministeren udnytter be- I det omfang ministeren udnytter be-

myndigelsen, vil det medføre, at myndigelsen, vil det medføre, at

den/de vindende tilbudsgiveres aktivi- den/de vindende tilbudsgiveres akti-

teter kan have miljø og naturmæssige viteter kan have miljø og naturmæs-

konsekvenser.

sige konsekvenser.

Forholdet til EU- Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministe-

retten

ren kan afholde udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring

af CO

Udbuddet af første fase af CCUS-puljen er tilrettelagt i overensstemmelse

med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbe-

skyttelse og energi fra 2022 (2022/C 80/01) og skal anmeldes til og godken-

des af Europa-Kommissionen.

Det forventes, at støttemodellen for udbud af første fase af CCUS-puljen

anmeldes til Europa-Kommissionen i løbet af efteråret 2022

Da udbuddet af første fase af CCUS-puljen afholdes forinden Europa-Kom-

missionens godkendelse foreligger, afholdes udbuddet med forbehold for

Europa-Kommissionens godkendelse af støttemodellen, herunder med for-

behold for evt. betingelser, som vil følge af Europa-Kommissionens stats-

støttegodkendelse.

Tildeling af støtte i form af kontraktindgåelse med den vindende tilbudsgi-

ver kan først gennemføres, når og i det omfang Europa-Kommissionens

godkendelse foreligger.

UDKAST

Det forventes, at Europa-Kommissionens godkendelse foreligger ultimo

2022 eller primo 2023.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

For en beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, hvor forholdet til EUDP-loven og lov om

fremme af energibesparelser i forbruget er beskrevet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, at formålet med denne lov

er at understøtte de energipolitiske målsætninger om dansk uafhængighed

af fossile brændsler og reduktion af drivhusgasudledninger i overensstem-

melse med klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at loven bliver en bred ramme for

fremtidige tiltag og initiativer, som kan fremme uafhængighed af fossile

brændsler og drivhusgasreduktioner i overensstemmelse med klima- og mil-

jømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 1

vil medføre, at loven kan udgøre et bredt

fundament for navnlig støtteordninger, der fremmer uafhængighed af fossile

brændsler og drivhusgasreduktioner inden for klimalovens målsætninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Der findes ikke i gældende lovgivning regler om udbud af støtte til fangst,

transport, anvendelse og lagring af CO

Det foreslås derfor at indføre en bestemmelse i

§ 2,

der bemyndiger klima-,

energi- og forsyningsministeren til at kunne afholde udbud af støtte til

fangst, transport, anvendelse og lagring af CO

Den foreslåede ordning indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren i medfør af lovforslagets

§ 2,

forventes at afslutte udbuddet af første fase

af CCUS-puljen i primo 2023 og gennemføre udbud af anden fase i løbet af

2023 eller 2024.

UDKAST

På baggrund af udbuddene vil klima-, energi- og forsyningsministeren indgå

kontrakter med vindende tilbudsgiver, administrere kontrakterne og efter-

følgende udbetale støtte på baggrund af kontrakterne. Bestemmelsen inde-

holder således også hjemmel til accept af indkomne bud og udbetaling af

støtte.

Udbuddene vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommis-

sionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi fra

2022 (2022/C 80/01), og skal statsstøttegodkendes af Europa-Kommissio-

nen.

Det forventes, at de betingelser, der stilles i udbuddene, vil have en over-

ordnet hensigt om opnåelse klimaambitioner gennem CO

-reduktioner, og

en vis sikkerhed for realisering af projektet, der vinder.

For så vidt angår udbud af første fase af CCUS-puljen vil udbuddet blive

tilrettelagt så støtten rettes mod fangstoperatøren, der så indgår kommerci-

elle aftaler med en transportør og en lageroperatør.

Det forventes, at udbud af anden fase af CCUS-puljen vil blive tilrettelagt

på baggrund af erfaringer fra udbuddet af første fase og under hensyn til evt.

markedsudviklinger i hele værdikæden.

Det forventes, at støtten for første fase udbetales som driftsstøtte indeholdt

omkostninger til afskrivninger. Støtten forventes udbetalt i 20 år fra 2025.

Støtten forventes udbetalt efter en Contract for Differences-model (herefter

benævnt CfD-model), hvor der tages højde for udsving i EU-kvoteprisen,

evt. fremtidige CO

-skatter eller afgifter og under hensyntagen til udviklin-

gen i omkostningsniveauet. Modellen er tilrettelagt for at sikre, at der ikke

sker overkompensation.

Det forventes, at udbudsbetingelserne bl.a. vil indeholde krav om eksempel-

vis idriftsættelse af CO

-fangstanlægget i 2025, krav om fangst og lagring

af minimum 0,4 mio. ton CO

fra 2026 og krav til, at lagring af CO

i un-

dergrunden skal overholde kravene i CCS-direktivet som implementeret i

medlemsstaterne. Endvidere vil det i udbuddet blive forudsat, at anlæg, der

indgår i et vindende tilbud, ikke modtager anden støtte til de samme støtte-

berettigede omkostninger. Denne betingelse skal være med til at sikre en

ikke-diskriminerende udbudsprocedure.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det ud-

budsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af udbuddene.

UDKAST

Støtte i medfør af CCUS-puljen (såvel første som anden fase) udgør stats-

støtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, og skal anmeldes til og god-

kendes af Europa-Kommissionen. Afholdelse af udbuddene, kontrakten

med vindende tilbudsgiver og udbetaling af støtte m.v. skal overholde EU´s

statsstøtteregler og de betingelser, som vil følge af Europa-Kommissionens

statsstøttegodkendelse. Der er i udbudsmaterialet til udbud af første fase af

CCUS-puljen således bl.a. taget forbehold for, at Europa-Kommissionen

kan stille vilkår i forhold til indretning af støttemodellen, som kan afvige fra

lovforlagets beskrivelse af støttemodellen.

Tildeling af støtte til den vindende tilbudsgiver kan først ske, når og i det

omfang Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse foreligger. Der hen-

vises til afsnit 9 om forholdet til EU-retten.

Den foreslåede bemyndigelse forventes udover at kunne anvendes til afhol-

delse af udbud af første og anden fase af CCUS-puljen, ligeledes at kunne

anvendes til evt. fremtidige udbud af støtte til hele eller dele af CCUS-vær-

dikæden inden for lovens formål.

Evt. fremtidige udbud af støtte til hele eller dele af CCUS-værdikæden vil

tillige skulle tilrettelægges i overensstemmelse med de til enhver tid gæl-

dende fælleseuropæiske statsstøtteregler.

Efter den i lovforslaget foreslåede § 3 kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisterens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Efter § 3 i bekendtgø-

relse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver og befø-

jelser er ministerens kompetencer i henhold til denne lov samt kompetencer

forbundet med udbud omfattet af denne lov delegeret til Energistyrelsen

med de undtagelser, der følger af bekendtgørelsens § 7.

Information om udbuddene vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og

der vil blive udstedt en nyhed om udbuddet. Selve proceduren for tildeling

af støtte skal være gennemsigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlig-

hed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbuds-

processen og valg af tilbud.

Til § 3

Efter gældende regler i §§ 2 b-f, i lov om varmeforsyning, er det ikke muligt

for en kommune, som varetager kollektiv varmeforsyning, jf. § 2 b, stk. 1,

at yde tilskud til eller stille garanti for tilknyttet virksomhed, herunder del-

tagelse i CO

-fangstvirksomhed.

UDKAST

Efter gældende regler i § 4, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning, er det alene

muligt for en kommune, der varetager eller deltager i elproduktionsvirksom-

hed i henhold til § 4, stk. 1,1. og 2. pkt., at investere i eller stille garanti for

den del af CO

-fangstvirksomhed, som er omfattet af den tilknyttede virk-

somhed. Det vil sige, at en kommune alene kan yde tilskud til eller stille

garanti for CO

-fangstvirkomhed i forbindelse med elproduktionsanlæg om-

fattet af egen hovedvirksomhed, herunder etablering af anlæg til opsamling,

oprensning og komprimering af CO

samt nødvendig infrastruktur i forbin-

delse hermed.

Efter gældende regler i § 2, nr. 5, i bekendtgørelse om kommuners deltagelse

i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter varmefor-

syningsloven og § 3, nr. 3, i bekendtgørelse om kommuners og Energi-

net.dk's deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres

hovedvirksomhed efter elforsyningsloven, har kommunale anlæg hjemmel

til at drive CO

-fangst som tilknyttet virksomhed, og dermed også at betale

andre aktører for at skille sig af med CO

Af disse regler følger også, at tilknyttet virksomhed skal ske på kommerci-

elle vilkår i selskaber med begrænset hæftelse, dvs. aktie- eller anpartssel-

skaber. På varmeområdet skal virksomhederne, der varetager CO

-fangst,

som udgangspunkt være selskabsmæssigt adskilt, men kan dog ved tilknyt-

tet virksomhed af meget begrænset omfang bibeholde den tilknyttede virk-

somhed i hovedvirksomheden. Den tilknyttede virksomhed skal også i disse

tilfælde ske på kommercielle vilkår og i eget regnskab. På elområdet kan

den tilknyttede virksomhed varetages i samme virksomhed som hovedvirk-

somheden, på kommercielle vilkår og regnskabsmæssigt adskilt. Selvom de

kommunale anlæg har lov til at påtage sig en del af de risici, der er forbundet

med CCS, kan det ikke ske for varme- eller affaldskundernes penge, men

derimod for evt. frie midler. Den kommunalt ejede affaldsforbrændingsvirk-

somhed vil derfor ikke hæfte for CO

-fangsten. Men idet ejerkommunerne i

medfør af elforsyningsloven kan finansiere og garantere for tilknyttet virk-

somhed, vil ejerkommunerne, og i sidste ende kommunernes borgere, hæfte

for risici forbundet med CO

-fangst.

Den foreslåede ordning indebærer, at kommuner kan stille garanti for hele

værdikæden for CO

-fangst, som kommunen deltager i i nær tilknytning til

el- eller varmeproduktion, når garantien stilles som led i kontraktindgåelse

med staten i forbindelse med tildeling af statslige støttemidler til CO

fangst.

UDKAST

Den foreslåede ordning medfører, at en kommune eller et kommunalt anlæg

i forbindelse med tildeling af statslige støttemidler til CO2-fangst vil kunne

stille garanti eller hæfte for de dele af værdikæden til CCUS, som de ikke

har hjemmel til at udføre. Garantien eller hæftelsen vil alene kunne stilles

over for en statslig myndighed i forbindelse med indgåelse af en kontrakt

om modtagelse af statslige støttemidler til CCUS.

Den foreslåede ordning medfører f.eks. at et kommunalt ejet varmeforsy-

ningsanlæg, som er omfattet af lov om varmeforsyning vil kunne stille ga-

ranti eller hæfte for tilknyttet virksomhed i form af CO2-fangst, når denne

garanti kræves i forbindelse med kontraktindgåelse med staten i forbindelse

med tildeling af statslige støttemidler til CO2-fangst. Det vil sige, at kom-

munen direkte eller gennem det kommunalt ejede varmeforsyningsselskab

også vil kunne stille garanti eller hæfte for de dele af værdikæden, som kom-

munen ikke selv har hjemmel til at deltage i, dvs. konkret transport og lag-

ring af CO2. Dette skal ses i modsætning til de gældende regler, hvor anlæg

omfattet af varmeforsyningsloven slet ikke kan stille garanti for tilknyttet

virksomhed.

Den foreslåede ordning indebærer f. eks. også, at et kommunalt ejet elpro-

duktionsselskab vil kunne stille garanti eller hæfte for hele værdikæden for

tilknyttet virksomhed i form af CO

-fangst, når denne garanti kræves i for-

bindelse med kontraktindgåelse med staten i forbindelse med tildeling af

statslige støttemidler til CCUS. Det vil sige, at kommunen i sådanne tilfælde

direkte eller gennem det kommunalt ejede elproduktionsselskab også vil

kunne stille garanti eller hæfte for de dele af værdikæden, som kommunen

ikke selv har hjemmel til at deltage i, dvs. konkret transport og lagring af

. Forslaget skal ses som en begrænset udvidelse til de gældende regler,

hvor anlæg, der varetager elproduktion, alene kan stille garanti for tilknyttet

virksomhed.

Forslaget indebærer, at eventuelle udgifter til CO

-fangst ikke kan overvæl-

tes på forbrugerne.

Forslaget har den konsekvens, at i de tilfælde, hvor en kommune finansierer

og hæfter for et anlæg, der søger puljen som budgiver, vil kommunen og

dermed i sidste ende kommunens borgere kunne blive mødt af økonomiske

krav, hvis det pågældende anlæg ikke lever op til den indgåede kontrakt.

Til § 4

UDKAST

Forslaget til

§ 4

indeholder en generel hjemmel til, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller

en anden myndighed til at udøve ministerens beføjelser efter loven.

Bemyndigelsen forventes udnyttet ved en ændring af § 3 i bekendtgørelse

nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

(herefter benævnt delegationsbekendtgørelsen), således at Energistyrelsen

delegeres en række af ministerens kompetencer efter den foreslåede nye lov.

Det fremgår bl.a. af delegationsbekendtgørelsens § 1 og § 2, at Energisty-

relsen er en styrelse under Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, og at

Energistyrelsen yder rådgivning og anden bistand til klima-, energi- og for-

syningsministeren og andre myndigheder inden for klima-, energi-, og for-

syningsområdet.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil delegere afhol-

delsen af udbud efter den foreslåede

§ 2

herunder udarbejdelse af udbuds-

materiale og tildeling af støtte til vindende tilbudsgivere ved kontrakter til

Energistyrelsen.

Herudover er det forventningen, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan delegere den efterfølgende håndtering af de kontrakter, der indgås med

de vindende tilbudsgivere, til Energistyrelsen, herunder selve udbetalingen

af støtte og tilsyn og kontrol med, at kontrakterne overholdes.

Til § 5

Det foreslås, at loven, som erhvervsrettet, skal træde i kraft den 1. januar

2023 med henblik på at sikre overensstemmelse med ikrafttrædelsestids-

punktet for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt træder i

kraft den 1. januar eller den 1. juli.

Til § 6

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.