Brøndby, den 23. juni 2022
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
Holmens Kanal 20
1060 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del - Bilag 409
Offentligt
ÅBENT BREV
Kære Dan Jørgensen,
Jf. det vedhæftede brev til de administrerende direktører for BP, Shell og Total S.A., så er det
meget hurtigt, simpelt, energineutralt
–
og også meget billigt, at sænke jordens temperatur.
Det samme øjeblik som verdens bedst begavede fysikere, teknikere, meteorologer og I politikere
forstår, at global opvarmning er en fysisk distance
–
på 100 meter, i lige så høj grad som det er
en global gennemsnitstemperatur, det selv samme øjeblik vil I og disse personer forstå, hvor
nemt vi kan ophæve den globale opvarmning. Det eneste der kræves er, at vi introducerer en
mekanisk og kunstigt skabt termik, som udgør 5-6% af naturens egne termikker. En kunstig
skabt termik, som kan sende jordens overskudsvarme ud mod universet. Ud mod det ydre rum.
Når I og verdens klogeste forstår det indlysende, så er der intet, som er lettere end at køle vores
jord! Men når det sker, så er faren, at menneskeheden vil stå med et uoverstigeligt problem af
en hidtil uset babylonisk størrelse. Hvis der er mere end 190 selvstændige nationer, som hver
især vil hævde retten til at beslutte, hvad de mener, at jordens rigtige temperatur skal være, så
risikerer vi, at andre nationer lægges i dybfryser i både halve og hele år.
Når man i nogle af verdens rigeste og varmeste lande forstår, at man for et mindre beløb, end
det man bruger på at køle den samlede bygningsmasse med aircondition, kan sænke udendørs-
temperaturen med 10°C, 12°C eller 15°C. Når man forstår, at et WM i fodbold kan afholdes i de
Arabiske Emirater, uden at der er varmere end på en lun sommerdag i Mellemeuropa. Når man
forstår, at man disse steder kan gro afgrøder
–
hvede, rug, byg og grønsager, som er umulige
at gro i dag! Når man forstår, at man kan gøre sig uafhængig af korn fra Ukraine og Rusland.
Når man forstår, at man kan få en fauna, en flora og de grønneste golfbaner, som umuligt kan
eksistere i dag! Når dette sker, så er risikoen, at vores del af verden lægges på is på en måde,
som vi næppe forestiller os mulig i dag. Når det sker, så er faren, at jordens klima kommer ud
af balance på en måde, så det vil true vores del af verden. True vores eksistens.
Inden verdens klogeste fysikere, teknikere, meteorologer og I politikere forstår det indlysende.
Inden det sker
–
fordi det vil ske, så er det super vigtigt, at der er lavet en traktat, som alle
lande har haft mulighed for at diskutere og ratificere. At der er lavet et sæt af internationale
aftaler og regler, som sikrer, at geoengineering sker 100% sikkert, struktureret, velfærds- og
velstandsskabende og inflationsdæmpende
–
for alle mennesker i hele verden (ikke kun for gan-
ske få) og i henhold til folkerettens spilleregler.
Som en konsekvens af det indlysende skal vi
–
min søn og jeg, så stærkt som vi overhovedet
kan, opfordre dig til, at du, regeringen og Danmark rejser denne problemstilling og dagsorden
internationalt. Dette så menneskeheden undgår et babylonisk problem, som på sigt kan ende
med at true menneskets eksistens. At problemstillingen rejses af dig og Danmark på COP27,
som finder sted fra 7. til 18. november 2022, i Sharm El-Sheikh, i Egypten.
Idet vi imødeser dit svar, så hurtigt som vel muligt, da tiden er meget knap.
Med venlig hilsen,
Per Uggen.
Per Uggen & Andreas Wain Uggen, Tranehaven 13 1.th., DK-2605 Broendby. Telephone: +45 40150995. E-mail: