KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 408: Forelæggelse af endeligt udkast til ny bekendtgørelse om lagring af CO₂ på under 100 kilotons m.v. i Nordsøen og af endeligt udkast til miljørapport og sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering (SMV) efter afsluttet høring heraf.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 408
Offentligt

-lagring i

Nordsøen

ENERGISTYRELSEN

MILJØRAPPORT FOR MILJØVURDERING AF BEKENDTGØRELSE FOR PILOT-

OG DEMOSTRATIONSPROJEKTER

MARTS 2022

WWW.RAMBOLL.COM

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 408: Forelæggelse af endeligt udkast til ny bekendtgørelse om lagring af CO₂ på under 100 kilotons m.v. i Nordsøen og af endeligt udkast til miljørapport og sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering (SMV) efter afsluttet høring heraf.

Projektnavn

Udgivet af

Dato

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

Rådgiver og forfatter

Udarbejdelse af miljøvurdering (SMV) i forbindelse med bekendtgørelse om en

tilladelsesordning med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og

processer for geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons

Energistyrelsen

16-03-2022

MKMG, SRK, IRLE, MAJH

HFV, PEFS

IRLE

Rambøll A/S

Rambøll Danmark A/S

Prinsensgade 11

DK-9000 Aalborg

CVR. NR. 35128417

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://dk.ramboll.com

Indholdsfortegnelse

Ikke teknisk resume .................................................................................. 5

1.1

Resume af vurdering af bekendtgørelsens miljøpåvirkninger ...................... 5

Indledning ................................................................................................. 8

2.1

Forbindelse til andre planer .................................................................... 9

Beskrivelse af bekendtgørelsen ............................................................... 10

3.1

3.2

Beskrivelse af aktiviteter som bekendtgørelsen muliggør ......................... 10

Potentielle risici og kilder til miljøpåvirkninger ........................................ 16

Alternativ udvikling ................................................................................. 20

Afgrænsning og metode........................................................................... 20

5.1

5.2

5.2.1

5.2.2

5.3

5.4

Afgrænsning af indholdet i miljørapporten ............................................. 20

Vurderingsmetode .............................................................................. 22

Natura 2000-væsentlighedsvurdering ................................................ 22

Metode til vurdering af Bilag IV-arter ................................................. 22

Metode til kortlægning af miljøstatus .................................................... 23

Metode til miljøvurdering ..................................................................... 23

Miljøbeskyttelsesmål og hensyn til dem .................................................. 24

Havbund og vandkvalitet ......................................................................... 27

7.1

7.2

7.3

Hydrografi, bathymetri og vandkvalitet.................................................. 27

Havbund og sediment ......................................................................... 28

Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 28

Biologisk mangfoldighed ......................................................................... 29

8.1

8.1.1

8.2

8.2.1

8.3

8.3.1

8.4

8.4.1

8.4.2

8.4.3

8.4.4

8.4.5

8.5

8.5.1

Bundvegetation og -fauna.................................................................... 29

Vurderinger af miljøpåvirkninger ....................................................... 30

Fisk .................................................................................................. 31

Vurdering af miljøpåvirkninger .......................................................... 33

Havfugle ............................................................................................ 34

Vurdering af miljøpåvirkninger .......................................................... 36

Havpattedyr herunder bilag IV-arter ..................................................... 37

Spættet sæl (Phoca

vitulina)

............................................................. 37

Gråsæl (Halichoerus

grypus).............................................................

Marsvin

(Phocoena phocoena)...........................................................

Andre arter af havpattedyr ............................................................... 39

Vurdering af miljøpåvirkninger .......................................................... 39

Naturbeskyttelsesområder andre end Natura 2000 ................................. 43

Havstrategiområde G ....................................................................... 43

8.5.2

8.6

8.6.1

8.6.2

Havstrategiområde H:...................................................................... 43

Natura 2000 ...................................................................................... 44

Doggerbanke (DE1003301) .............................................................. 44

Fuglebeskyttelsesområde F126 Skagerrak: ......................................... 45

Jordbund (havbund og undergrund) ........................................................ 46

9.1

Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 47

10 Kumulative påvirkninger ......................................................................... 48

11 Grænseoverskridende virkninger ............................................................. 49

12 Havstrategidirektivet ............................................................................... 49

12.1

Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 53

13 Manglende viden og eventuelle usikkerheder .......................................... 54

14 Anbefalinger til afværgetiltag og overvågning ......................................... 54

15 Referencer ............................................................................................... 55

Ikke teknisk resume

Folketinget har vedtaget en ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund,

der indfører en bemyndigelse til Klima-, Energi- og Forsyningsministeren til at kunne

etablere en særskilt tilladelsesordning for geologisk lagring af CO

på under 100

kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og

processer (demo- og pilotprojekter). Bekendtgørelsen miljøvurderes i denne rapport.

Bekendtgørelsen er i overensstemmelse med udviklingszonen for CO

-lagring, der er

afgrænset i Havplanen, og miljøvurderingen af havplanen omfatter på et overordnet

niveau miljøkonsekvenserne ved at udlægge udviklingszonen.

Bekendtgørelsen vil muliggøre en række pilot- og demonstrationsaktiviteter for

injektion og lagring af CO

i Nordsøen. De nye aktiviteter omfatter blandt andet

seismiske undersøgelser, injektion af CO

og ombygning af eksisterende platforme.

Det er meget usikkert, hvor mange og hvilke injektions- og lagringsaktiviteter, der vil

blive gennemført i Nordsøen som følge af bekendtgørelsen, da det blandt andet

afhænger af markedspriser for CO

, politiske indsatser, økonomiske støtte,

teknologiudvikling, mv.

Miljørapportens vurderinger afspejler, at det grundlæggende er et fornuftigt område at

gennemføre pilot- og demonstrationsprojekter for CO

-lagring i Danmark:

Undergrunden er velegnet til lagring, der er et stort potentiale for geologisk lagring,

området er placeret tilstrækkeligt langt væk fra Natura 2000 områder, og området

muliggør genbrug af eksisterende platforme.

Endelig afspejler miljørapporten, at der er en risici i transport, injektion og lagring af

, også selvom bekendtgørelsen kun muliggør projekter under 100 kiloton CO

Risiciene er beskrevet i kapitel 3 som et udgangspunkt for at beskrive og vurdere

potentielle påvirkninger på de enkelte miljøemner.

Miljørapporten vurderer bekendtgørelsens miljøpåvirkninger ud fra bekendtgørelsens

geografiske udstrækning og med et detaljeringsniveau, der følger bekendtgørelsens

detaljeringsniveau. Væsentligheden af bekendtgørelsens miljøpåvirkninger kan være

meget anderledes end de efterfølgende konkrete projekters miljøpåvirkninger, fordi

projekternes geografi og detaljeringsniveau vil være meget anderledes. Miljørapporten

kan derfor ikke bruges til at forudsige væsentligheden af de enkelte projekters

påvirkninger.

1.1

Resume af vurdering af bekendtgørelsens miljøpåvirkninger

Planen for udbuddet vil overordnet set bidrage til opfyldelse af de politiske mål for

-lagring og klima. Derudover vil planen påvirke en række forskellige miljøemner

negativt og på et ikke-væsentligt niveau. Planens potentielle miljøpåvirkninger er

opsummeret i Tabel 1-1.

Tabel 1-1 Oversigt over planens påvirkninger på de enkelte miljøemner

Miljøemne

Påvirkning af

bundfauna

Typer og grad af påvirkning

Mindre påvirkninger af bundfauna i

forbindelse med sedimentspredning ved

nye boringer

Påvirkning af skalbærende bundfauna i et

mindre område ved lækage af CO

Tab af habitater i et mindre areal ved ny

infrastruktur

Påvirkning af

fisk

Ubetydelig påvirkning fra undervandsstøj

fra monitering vha. seismiske

havbundsundersøgelser.

Ubetydelig påvirkning fra fysisk

forstyrrelse, herunder undervandsstøj fra

skibstransport.

Ubetydelig påvirkning af fisk fra tab af

habitat ved anlæg af ny infrastruktur på

mindre arealer

Påvirkning af

fugle

Udslip af CO

, gasser eller olier som kan

potentielt påvirke havfugle i mindre grad.

Det er uvist om et udslip vil tiltrække eller

fortrænge havfugle.

Ubetydelig påvirkning af havfugle fra

fysisk forstyrrelse, herunder fortrængning

i forbindelse med transport med skib og

anlægsarbejde.

Ubetydelig påvirkning af havfugle fra tab

af habitat til anlæg af ny infrastruktur.

Påvirkninger

af havpattedyr

Mindre påvirkning fra fysisk forstyrrelse,

herunder sejlads og undervandsstøj i

forbindelse med monitering vha. seismiske

undersøgelser og undervandsstøj fra

transport af CO

med skib

Mindre til moderat påvirkning fra fysisk

forstyrrelse i tilfælde af ny infrastruktur,

herunder nedramning i forbindelse med

anlægsfasen.

Natura 2000

Sandsynligvis ingen påvirkning som følge

af undervandsstøj i Natura 2000-områder

og fuglebeskyttelsesområder

Kortvarig

Ikke væsentlig-

negativ

Mellemlang/

midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Kortvarig/

midlertidig

Langvarig

Ikke væsentlig,

negativ

Ikke væsentlig,

negativ

Kortvarig/

midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Langvarig/

midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Langvarig

Ikke væsentlig,

negativ

Midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Kortvarig/

midlertidig

Kortvarig til

langvarig

Langvarig

Ikke væsentlig,

negativ

Ikke væsentlig,

negativ

Ikke væsentlig,

negativ

Varighed

Kortvarig

Væsentlighed

Ikke væsentlig,

negativ

Jordbund

Mindre påvirkning af undergrunden ved

injektion og lagring af CO

under 100

kilotons.

Større påvirkning af havbunden i

forbindelse med anlægsaktiviteter

Langvarig

Ikke væsentlig,

negativ

Kortvarig/

midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Biologisk mangfoldighed

Bekendtgørelsen vil bidrage til at muliggøre en række aktiviteter, der kan påvirke

bundfauna, fiskearter, havpattedyr og havfugle. Dertil kommer, at planområdet ligger i

nærheden af to beskyttede havstrategiområder med prioriterede naturtyper.

Bekendtgørelsen muliggør kun pilot- og demonstrationsprojekter under 100 kiloton

, og påvirkningernes omfang er derfor begrænset, især sammenlignet med

fuldskala CO

-lagringsprojekter. Bekendtgørelsens påvirkninger af arter og habitater

vurderes at være ikke-væsentlige.

Natura 2000

Doggerbanke er det eneste Natura 2000-område i nærheden af planområdet. Det

ligger 22 km væk fra planområdet, og derfor vurderes bekendtgørelsen ikke at lede til

påvirkninger af naturtyper og fugle på udpegningsgrundlaget. På baggrund af

kendskab til den arealmæssige udbredelse af undervandsstøj fra seismiske

undersøgelser kan det på forhånd afvises, at der kan ske en væsentlig påvirkning af

marsvin i Natura 2000-området. Det vurderes derfor, at bekendtgørelsen ikke vil

medføre en væsentlig negativ påvirkning af naturtyper, fugle eller arter på

udpegningsgrundlaget med risiko for skadevirkning.

Jordbund (havbund og undergrunden)

Injektion og lagring af CO

vil påvirke undergrunden i planområdet. Påvirkningen vil

afhænge af en række parametre, herunder karakteren af reservoirerne og hvordan

pumpes ned i dem. Der er dog stor usikkerhed omkring antallet, typen og

placeringen af pilot- og demonstrationsprojekter. På grund af bekendtgørelsens

begrænsning på 100 kiloton CO

vurderes bekendtgørelsens påvirkning af jordbund at

være ikke-væsentlig.

Kumulative effekter

Vurderingen af bekendtgørelsens påvirkninger omfatter vurdering af kumulative

påvirkninger. Som beskrevet i Danmarks Havplan er der et stigende antal aktiviteter i

Nordsøen, både i dansk og andre landes farvande. Samlet set vil de mange aktiviteter

påvirke det marine miljø kumulativt og negativt. Den kumulative påvirkning, som

bekendtgørelsen bidrager til, vurderes at være ikke væsentlig.

Grænseoverskridende påvirkninger

En grænseoverskridende påvirkning er en påvirkning forårsaget af planer eller

projekter, som strækker sig på tværs af nationale grænser. Planområdet grænser op

til Norge og ligger tæt på England og Tyskland, og der er derfor foretaget vurderinger

af, om påvirkninger ved implementering af planen kan medføre grænseoverskridende

virkninger.

Vurderingerne viser, at der ikke vil være grænseoverskridende påvirkninger til

naturbeskyttelsesområder, herunder det tyske Natura 2000-område Doggerbanke.

I de potentielle lagringsområder, der ligger op mod norsk farvand, kan påvirkningerne

række ind i norsk farvand, og dermed blive en grænseoverskridende påvirkning. De er

vurderet ikke væsentlige. Det er desuden vurderet, at grænseoverskridende

påvirkninger ikke vil være væsentlige ind i tysk og engelsk farvand pga. planens

afstand til disse.

Indledning

Folketinget har vedtaget en ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund,

der indfører en bemyndigelse til Klima-, Energi- og Forsyningsministeren til at kunne

etablere en særskilt tilladelsesordning for geologisk lagring af CO

på under 100

kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og

processer (demo- og pilotprojekter). Udmøntning af bemyndigelsen er delegeret til

Energistyrelsen, jf. undergrundslovens § 37. Tilladelsesordningen gennemføres ved en

bekendtgørelse, som skal miljøvurderes efter kravene i miljøvurderingsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021, om miljøvurdering af planer og

programmer.

Denne miljørapport omhandler bekendtgørelsen for demo- og pilotprojekter, der

dækker området vest for 6° 15’ Ø og nord for 56° 00’ N (jf. kortbilag). I

overensstemmelse med Miljøvurderingslovens formål vil miljøvurderingen sikre et højt

miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen af miljøhensyn under

udarbejdelsen og vedtagelsen af bekendtgørelsen for pilot- og demonstrations-

projekter for CO

-lagring på <100 kiloton.

Miljørapporten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af bekendtgørelsens indhold og

hovedformål samt relationen til andre planer. Derudover skal miljørapporten beskrive

nuværende miljøstatus og potentielle påvirkninger på en række miljøemner, der er

udvalgt i afgræsningsnotat, som Energistyrelsen sendte i høring blandt berørte

myndigheder i oktober-december 2021. Afgrænsningen er beskrevet i kapitel 5.

Bekendtgørelsens geografiske udstrækning vil i miljørapporten benævnes

”planområdet”.

Udviklingszoner til lagring af CO

i undergrunden er udlagt og miljøvurderet på et

overordnet niveau i havplanen. De konkrete pilot- og demonstrationsprojekter, som

muliggøres gennem bekendtgørelsen, vil som udgangspunkt ikke blive

miljøkonsekvensvurderet efterfølgende pga. deres begrænsede størrelse

Miljøvurderingen af bekendtgørelsen foretages samtidig med miljøvurderingen af

udbud i Nordsøen med henblik på injektion og lagring af CO

i undergrunden. Denne

rapport vil derfor fokusere på netop de beslutninger omkring rammer for fremtidige

anlægstilladelser, der tages i forbindelse med bekendtgørelsen.

Baggrund

Det er i ”Klimaaftalen for Industri og Energi m.v. af 22. juni 2020” fastlagt, at fangst

og lagring eller fangst og anvendelse af CO

(CCUS

) skal være muligt i Danmark.

Samtidigt er der aftalt en markedsbaseret, teknologineutral pulje til at opnå CO

reduktioner gennem CCUS. Den danske CCUS-pulje indfases fra 2024 og vil fuldt

indfaset i 2029 være på 800 mio. kr./år. Puljen løber i 20 år og forventes fra 2030 og

frem af føre til årlige CO

-reduktioner på 0,9 mio. ton CO

EU-Kommissionen har i et skriftlig svar til Energistyrelsen afgjort, at projekter under 100

kilotons CO

og med højst 2 års varighed ikke skal miljøvurderes efter EU-direktivet om vurdering

af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. Det vil udelukkende være

dybdeboringer, som skal screenes efter bilag II.

Carbon capture, utilization and storage, dvs. kulstoffangst samt anvendelse og lagring/deponi.

2.1

Forbindelse til andre planer

Bekendtgørelsen har forbindelse til en række andre marine aktiviteter, hvoraf de

væsentligste beskrives i det følgende.

Danmarks Havstrategi II

Danmarks Havstrategi II er tilvejebragt som led i gennemførelsen af EU’s

havstrategidirektiv fra 2008. Direktivet forpligter medlemslandene til at sikre

geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til sammenhængende og

repræsentative net af beskyttede havområder, som i tilstrækkelig grad dækker

diversiteten i de enkelte økosystemer. I medfør af havstrategilovens § 18 må

myndighederne ikke planlægge i modstrid med de fastsatte miljømål og

indsatsprogrammer til opretholdelse eller opnåelse af god miljøtilstand. Myndighederne

er dermed bundet af de fastsatte miljømål og indsatsprogrammer [1].

Som denne miljørapport viser, er bekendtgørelsen for demo- og pilotprojekter i

overensstemmelse med havstrategien, da bekendtgørelsen ikke er i modstrid med

strategiens miljømål og indsatsprogrammer.

Havplanen

Havplanen udgør den overordnede ramme for sektorplanlægning på havet. Statslige

og kommunale myndigheder vil efter udstedelse af havplanen være forpligtede til at

sikre, at meddelelse af tilladelser m.v. til fremtidige arealanvendelser og aktiviteter på

havet samt vedtagelse af sektorplanlægning ikke strider imod havplanen, jf.

havplanlovens § 14 [2].

Bekendtgørelsen for demo- og pilotprojekter er i overensstemmelse med havplanens

udpegning af en udviklingszone til CO

-lagring.

Natura 2000-planer

Gennem EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv (79/409/EØF) og habitatdirektiv (92/43/EØF)

er Danmark forpligtiget til at bevare og beskytte en række arter og naturtyper.

Danmark har udpeget fuglebeskyttelsesområder, der skal sikre levesteder for de fugle,

der er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatområder, der skal fungere som

sikre levesteder for de arter og naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet.

Områderne udgør tilsammen Natura 2000-områderne

Bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter er i overensstemmelse med

bevaringsplaner for Natura 2000 områderne, da bekendtgørelsen ikke påvirker

områderne væsentligt.

Planen for Energiø Nordsøen og havmølleparker

Med Klimaaftalen for energi og klima mv. af 22. juni 2020 blev det besluttet, at

Danmark skal realisere verdens første energiøer – én i Nordsøen og én på Bornholm.

Planen for energiøen i Nordsøen indebærer reservation af arealer til energiøen,

havvindmølleparker og de tilhørende anlæg på havet og på land. Energiø Nordsøen

skal tilkobles mindst 3 GW havvind med mulighed for 10 GW på sigt [3].

Bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter har et geografisk overlap med

planen for energiøen og havmølleparker. Energistyrelsen sikrer, at de to aktiviteter

kan sameksistere.

Miljøstyrelsen, Natura 2000-planer 2016-21,

https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-

2000/natura-2000-planer/natura-2000-planer-2016-21/

samt udkast til Natura 2000-planer for

den kommende periode 2022-2027.

Energiaftalen om CO

-lagring

Energiaftalen om CO

-lagring er første led i strategien for fangst og lagring af CO

Aftalen om CO

-lagring består af en række initiativer, der skal muliggøre lagring i den

danske undergrund både på kort og på lang sigt. Aftaleparterne er enige om at

igangsætte undersøgelser af potentielle lagringslokaliteter i den danske undergrund.

Og endelig sikres det i aftalen, at lagring af CO

vil ske på en miljø- og

sikkerhedsmæssig forsvarlig måde [4].

Bekendtgørelsen for demo- og pilotprojekter vil bidrage til at sikre energiaftalens

realisering.

Beskrivelse af bekendtgørelsen

Bekendtgørelsens hovedformål er muliggøre forskning, udvikling eller afprøvning af

nye produkter og processer (demo- og pilotprojekter) for CO

-lagring ved at etablere

en særskilt tilladelsesordning for geologisk lagring af CO

på under 100 kilotons. I det

følgende beskrives på et overordnet niveau de aktiviteter, som forventes i forbindelse

med pilot- og demonstrationsprojekterne.

3.1

Beskrivelse af aktiviteter som bekendtgørelsen muliggør

Bekendtgørelsen muliggør projekter med en varighed på op til to år. Det vil kunne

resultere i aktiviteter, som f.eks. efterforskningsboringer, injektionsboringer,

brøndmodifikationer, injektion af CO₂ (<100 kilotons), installationer af varierende

omfang og udseende, øget skibstrafik, skibstransport af CO

, helikopteraktivitet o.

lign. Aktiviteterne kan omfatte etablering af nye midlertidige faciliteter eller brug af

allerede etablerede faciliteter.

Bekendtgørelsen muliggør pilot- og demonstrationsprojekter i arealet vist i

Figur 3-1.

Arealet er tilpasset i forhold til den udviklingszone til CO

-lagring, som blev fastlagt i

Havplanen, og arealet er identisk med det areal, der sideløbende sendes i udbud for

-lagring.

Figur 3-1 Bekendtgørelsens geografiske udstrækning som er identisk med

udbudsområde for CO

-lagring, vest for 6° 15’ Ø og nord for 56° 00’ N.

Injektion og lagring af CO

kan ske i eksisterende olie- og gasfelter og ved brug af

eksisterende infrastruktur i Nordsøen. Felter og infrastruktur fremgår af

Figur 3-2,

hvor bekendtgørelsens geografiske afgrænsning mod syd udgøres af Syd Arne feltet og

omfatter således øvrige felter nord for 56° 00’ N. Som det ses af figuren findes der en

del installationer i området, herunder en række gasledninger som potentielt kan

anvendes til fremtidig transport af CO

Figur 3-2 Eksisterende felter og infrastruktur i og udenfor udbudsområdet (vest for 6°

15’ Ø og nord for 56° 00’ N).

Olie og gas har været produceret i den danske del af Nordsøen siden begyndelsen af

70'erne. I den sydlige del af Nordsøen findes de største teoretiske lagerkapaciteter for

, men her forventes olie- og gasproduktionen at fortsætte i mange år frem.

Dermed er området ikke umiddelbart relevant for pilot- og demonstrationsprojekter for

-lagring i første omgang. Derimod er det de modne, nordlige sandstensfelter, som

på nuværende tidspunkt anses for at være bedst egnede til den første fase for

udvikling af geologisk CO

-lagring i Nordsøen inden for olie- og gasområdet.

De nordlige felter er enten udviklet som enkeltstående brøndhoved-platforme eller

som integrerede faciliteter med brønde, procesanlæg og indkvartering. Nogle af

installationerne og rørledningerne forventes at kunne indgå i fremtidige projekter for

geologisk CO

-lagring.

Pilot- og demonstrationsprojekter til CO

-lagring vil medføre en række aktiviteter, som

har meget til fælles med dagens olie- og gasaktiviteter, dog indbefatter geologisk

lagring af CO

ikke transport og håndtering af kulbrinter. Dermed er risikoscenarier

som involverer oliespild, brand og eksplosion mindre sandsynlige. Derimod er der

miljørisici fra utilsigtede lækager med CO

injektion i olie- og gasfelter udføres i dag flere steder. For eksempel har man

udført injektion i Sleipner-feltet i Norge siden 1996. Det overordnede koncept for CO

lagring er, at der injiceres CO

ned i tørlagte eller nye i brønde, som vist i

Figur 3-3.

Figur 3-3

-lagring i reservoir

De overordnede trin i pilot- og demonstrationsprojekter for lagring af CO

er vist i

Figur

3-4.

De beskrives nærmere i det følgende.

Figur 3-4

Proces fra opsamling til lagring af CO

i undergrunden.

Egenskaberne ved CO

giver nogle udfordringer ved håndteringen, men teknologierne

er velkendte. Ved transport med rørledning, skib, lastbil eller jernbane er det

nødvendigt at holde gassen på flydende form, hvilket enten kan gøres ved køling,

kompression eller en kombination heraf. Før CO

injiceres ned i reservoiret skal den

opvarmes til over 0 °C for at undgå isdannelse i undergrunden.

Aktiviteterne i forbindelse med CO

-lagring er som beskrevet tidligere teknologisk

velkendte og fremgår af

Figur 3-5.

Figuren viser koncepter udpeget i katalog over

geologisk lagring af CO

i Danmark [5][6], her tilpasset pilot- og

demonstrationsprojekter.

Koncept

Transport

på skibe

Transport fra

onshore til offshore

Injektion i

brønde

Beskrivelse

transporteres på skibe på

følgende måder:

Shuttle-tankskibe transporter CO

fra havne til en permanent fortøjet

FSU

nær oplagringsstedet.

Transport skibe som efter

ankomst tilkobles direkte til

offshore installationen via et

eksportsystem (SAL

fra skibene pumpes herefter

direkte via et brøndhoved, enten

placeret på havbunden (subsea

template) eller på en brøndhoved

platform

***

transporteres fra land via

eksisterende rør fra Danmark. Fra

offshore installation injiceres CO

til

brøndene.

Transport

via

rørledninger

Fra DK

FSU: Et permanent fortøjet fartøj, som er udstyret med injektionsfaciliteter.

SAL: Single Anchor Loading. En base forankret i havbunden med integreret rørledningens

manifold (PLEM) og fortøjningstårn.

***

Brøndhoved platform: En offshore stålkonstruktion til støtte for produktions- og/eller

injektionsbrønde og tilhørende støttesystemer

Figur 3-5

Koncepter for transport og injektion af CO2 i undergrunden.

Koncepterne for CO

-lagring, som vist Figur 3-5 , vil omfatte yderligere elementer,

som alle skal være på plads for pilot- og demonstrationsprojekter for lagring af CO

Det vurderes usandsynligt, at pilot- og demonstrationsprojekter på maksimalt to års

varighed vil indebære nye rørledninger. De yderligere elementer omfatter:



Undersøgelser: I forbindelse med planlægning af projekter, kan der være

behov for at udføre en række undersøgelser:

Geokemiske- og miljømæssige undersøgelser af havbunden

(sedimentsammensætning, naturlig CO

flux, pelagisk og bentisk

biota),

Inspektioner og undersøgelser af undervandsinstallationer som

rørforbindelser, ventiler, templates og jackets,

Geotekniske, geofysiske, seismiske- og elektromagnetiske

undersøgelser af reservoir og havbunden.

Boringer: Ved anvendelse af eksisterende boringer eller etablering af nye

boringer vil der være behov for brug af fartøjer som jack-up borerigge og

diverse supply-både. Anlægsarbejder i forbindelse med boringer kan omfatte:

Nye efterforskningsboringer og injektionsboringer, herunder

nedramning af conductors.

Brøndmodifikationer af eksisterende boringer.

Installationer: Nye eller eksisterende faciliteter til pilot- og

demonstrationsprojekter til geologisk lagring af CO

kan omfatte modificeringer

af platforme (jackets), brøndhoved på havbunden (subsea templates),

rørledninger, tanker offloading faciliter og andre installationer, som kendes fra

olie- og gasproduktion. Det er usandsynligt, at pilot- og

demonstrationsprojekter vil indebære nye fuldskala platforme.

Transport: Der vil være behov forskellige typer af fartøjer til at gennemførelse

undersøgelser, inspektioner, test af installationer, indkøring, transport af CO

levering af forsyninger og til slut i forbindelse med dekommissionering af

faciliteterne. Desuden vil der være behov for persontransport med helikoptere.

Monitorering: Overvågning af geologisk lagret CO

. Det kan omfatte

overvågning af tryk i reservoirer og brønde samt overvågning af havbunden,

herunder f.eks. geofysiske og/eller seismiske undersøgelser. I henhold EU-

direktivet

er der behov for fortsat overvågning i mindst 20 år efter

injektionens afslutning, medmindre operatøren er i stand til at overbevise den

kompetente myndighed

om, at der er opnået en fuldstændig og permanent

oplagring på et tidligere tidspunkt.



Miljøvurderingerne af de enkelte miljøemner vil omhandle de ovenstående aktiviteter,

som muliggøres af bekendtgørelsen.

Directive 2009/31/EC of the European Parliament and of the Council of 23 April 2009 on the

geological storage of carbon dioxide.

Den kompetente myndighed er Energistyrelsen.

3.2

Potentielle risici og kilder til miljøpåvirkninger

På planniveauet behandles risikoemnerne på et overordnet niveau, hvor der i

forbindelse med fremtidige projekter, vil være en række krav til vurderinger af risici,

herunder menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker. Det fremgår af f.eks.

undergrundsloven

, offshoresikkerhedsloven

og EU-direktivet om CO

-lagring

Som beskrevet i afsnit 3.1 skal CO

transporteres under meget højt tryk og i store

mængder, hvor transport af CO

indebærer risici. Derudover indebærer boreaktiviteter

og injektion af CO

risici i forhold til udslip af CO

, olie og gas. Miljørisiko- og

påvirkninger vurderes på konkrete projekter i henhold til bl.a. Miljøvurderingsloven

EU-habitatreglerne.

Dertil kommer risiko for spild af diesel fra skibe ved lækager eller kollision. Endelig er

der en risiko for olie-, væske og gasudslip fra brønde, der aktiveres af CO

-lækage.

Desuden kan der være risiko for frakturering af den forseglende bjergart. De aktuelle

risici behandles grundigt ved udvikling og tilladelse til konkrete projekter som led i en

vurdering af egnetheden af brønde og installationer.

Installationer og arbejdsprocesser ved CO

-injektion er kendt teknologi på

eksisterende platforme, der har været anvendt i årtiers olieproduktion. Ulykker

relateret til CO

-injektion forventes derfor at være sjældne. Katastroferisici håndteres

som nævnt grundigt ved vurdering og tilladelser til konkrete projekter. I planområdet

vil der blive mulighed for flere CO

-lagringsaktiviteter og udvikling af nye

lagringsteknologier, og en væsentlig påvirkning fra katastroferisici kan derfor ikke

udelukkes.

Ved de forventede aktiviteter ved anlæg, drift og nedlukning af pilot- og

demonstrationsanlæg for CO

-lagring vil der forekomme en række risici og kilder til

miljømæssige påvirkninger, som er opsummeret på det ordnede planniveau i

Tabel

3-1.

Beskrivelserne er bl.a. baseret på eksisterende viden fra olie- og gasprojekter,

samt fra CO

-lagringsprojektet i Northern Lights i Norge. Påvirkningerne beskrives

nærmere under hvert enkelt miljøemne.

Tabel 3-1 Opsummering af risici og kilder til miljøpåvirkninger på det ordnede

planniveau.

Projektfaser

Anlægsfasen

Særlige kilder til risiko og miljøpåvirkninger

Støj: Undervandsstøj kan medføre undvigeadfærd og

høreskader hos fisk og marine pattedyr i den påvirkede zone.

Dertil kommer mistet fødesøgningsmulighed, besværet

kommunikation og midlertidigt mistet habitat. Kilder kan være

seismiske undersøgelser af reservoir og havbunden, boringer i

havbunden, andre installationsarbejder på havbunden og

transport (skibe). Det kan typisk medføre

Referencer

[4], [7],

[8], [11]

LBK nr 1533 af 16/12/2019, Undergrundsloven, Bekendtgørelse af lov om anvendelse af

Danmarks undergrund

LBK nr 125 af 06/02/2018, Offshoresikkerhedsloven, Bekendtgørelse af offshoresikkerhedsloven

DIRECTIVE 2009/31/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 23 April

2009 on the geological storage of carbon dioxide

LBK nr 1976 af 27/10/2021, Miljøvurderingsloven, Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

undervandspåvirkninger indenfor 10 - 20 km fra fartøjet ved

udførelse af seismiske undersøgelser, afhængig af hvor

kraftigt udstyr der anvendes, og særligt ved brug af luft-

kanoner (air-guns). Ved Conductor ramming kan der ske en

påvirkning i 2- 3 km afstand. Støj fra boreoperationer er

typisk på niveau med baggrundsstøjen 500-1000 m fra

boreriggen og medfører kun en lokal og ubetydelig påvirkning.

Potentielle grænseoverskridende påvirkninger beskrives og

vurderes under kapitlet om biologisk mangfoldighed.

Sediment spredning: Fra tilsvarende projekter (olie- og gas) er

det erfaringen, at der forekommer spredning og resuspension

af sediment i vandsøjlen ved forankring og boring af

injektionsbringer. Størstedelen af boremudderet fra en boring

bundfældes i nærheden af udledningsstedet (1-2 km).

Beregninger foretaget for Baltic Pipe i Nordsøen viser at der

stort set ikke er sedimentation i større afstand end 50 m fra

rørledningen. Sedimentspredningen vil derfor kun have lokal

udbredelse og medføre en ubetydelig påvirkning.

Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så lokale, at

der ikke vil være risiko for væsentlige grænseoverskridende

påvirkninger.

Udledninger: Der kan ske udledninger af kemikalier, olie mv. i

forbindelse med boreprocessen ved nye boringer. Kemikalierne

forventes hovedsageligt at være i grøn kategori (mindst

miljøskadelige) og vil dermed ikke medføre en betydelig

påvirkning. Typen af boremudder og håndteringen heraf vil

variere på tværs af projekter og over tid, og detaljerede

vurderinger af påvirkninger heraf behandles ikke på

planniveau.

Dertil kommer risiko for oliespild og gasudslip i processen, hvis

der opstår problemer med brøndens integritet. Endelig er der

en risiko for blow-out-scenarier, hvilket dog har en minimal

sandsynlighed.

Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så lokale, at

der ikke vil være risiko for væsentlige grænseoverskridende

påvirkninger.

Tab og forstyrrelse af havbunden forårsaget af boringer,

sediment-ophvirvling, mv.

Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så lokale, at

der ikke vil være risiko for væsentlige grænseoverskridende

påvirkninger.

Skibstrafik: Den øgede skibstrafik kan medføre risiko for andre

søfarende. Selvom skibstrafikken ikke sker inden for et Natura

2000 område kan øget trafik også betyde at marsvin bliver

påvirket.

Den øgede risikoen som følge af bekendtgørelsen vurderes

[7], [12],

[13], [14]

ikke væsentlig pga. et begrænset omfang af CO

-lagring i

pilot- og demonstrationsprojekter.

Driftsfasen

(Testfasen)

udslip: Ved pilot- og demonstrationsprojekter forventes

det væsentlige risikoscenarie for CO

udslip at være udsivning

fra injektionslokaliteten ved langsom rate og lang varighed.

På Northern Lights projektet og i et casestudie med DHI, er

der udført en række vurderinger af CO

udslip ved offshore

lagring af CO

i undergrunden. Selv ved worst case scenarier

er den maksimale udbredelse af betydelige pH ændringer

begrænset til ca. 200 meter fra kilden. Den samlede

miljørisiko for havbunden og vandsøjlen ved lækagerne er

generelt vurderet som lav.

injektion i driftsfasen øger trykket i undergrunden og at

tilstedeværende væsker fortrænges, hvilket indebærer risici

for at påvirke miljøet og undergrunden negativt. Der kan

eksempelvis være risiko for frakturering af den forseglende

bjergart og allerede eksisterende boringer kan potentielt

udgøre en risiko for udsivning.

Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så lokale, at

der ikke vil være risiko for væsentlige grænseoverskridende

påvirkninger. Grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse

med CO

-udslip behandles ikke yderligere.

Støj fra seismiske undersøgelser: Det antages at projekterne

vil gennemføre og gentage 3D-seismiske undersøgelser for at

vurdere spredningen af CO

i reservoiret. Det sker for at

overvåge uønskede ændringer og opadgående migration af

, naturgas og formationsvæsker.

Udvoksede fisk flygter typisk fra områder med støj i

modsætning til larver og yngel som er mindre mobile.

Havpattedyr bliver også påvirket af støj, særligt i nærområdet.

Ved Northern Lights projektet vurderes undervandsstøj at

kunne medføre en betydelig påvirkning af de nævnte arter

primært i området ved injektionsbrønden.

Andre kilder til støj i driftsfasen kan være fra transport

(skibe).

Potentielle grænseoverskridende påvirkninger beskrives og

vurderes under kapitlet om biologisk mangfoldighed.

Udledninger: Der vil være behov for at udføre brøndarbejder i

driftsfasen, som kan medføre udledninger af kemikalier, olie

mv. Der kan derudover opstå problemer med brøndens

integritet, hvilket kan medføre udslip at CO

, andre gasser og

olie. Det indebærer også en minimal risiko for blow-out

scenarier.

[12], [17]

[15], [16]

Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så lokale, at

der ikke vil være risiko for væsentlige grænseoverskridende

påvirkninger.

Skibstrafik: Den øgede skibstrafik kan medføre risiko for andre

søfarende.

Risikoen som følge af bekendtgørelsen vurderes ikke

væsentlig, og den behandles i de konkrete projekter.

Nedlukning

Støj: Kilder kan være arbejder på havbunden, transport og

løfteoperationer (skibe) og gennemskæring af stål på

havbunden. Støjpåvirkningerne forventes at være i samme

størrelsesorden som i driftsfasen og vil være lokale og

kortvarige og vurderes at være ubetydelige.

Påvirkningerne vurderes ikke at være væsentlige

grænseoverskridende påvirkninger.

Sediment spredning: Ved nedlukningsprojekter vil der

forekomme aktiviteter, som de der er beskrevet for

anlægsfasen. Desuden kan der være behov for specielle

operationer, f.eks. ved gennemskæring af fundamenter o.a.,

før installationer kan løftes fra stedet med kranfartøjer.

Opgaverne er velkendte og kan udføres med begrænset

spredning af sediment. Samlet vurderes sedimentspredning

kun at have lokal udbredelse og en ubetydelig påvirkning.

Påvirkningerne vurderes derfor ikke at være væsentlige

grænseoverskridende påvirkninger, behandles ikke yderligere.

Kemikaliespild og farligt affald: Ved nedtagning af offshore

installationer skal det sikres, at der ikke spildes miljøfarlige

materialer såsom kemikalier og rester fra tidligere brug af

udstyr til olie- og gasproduktion. Erfaringsmæssigt kan

arbejdet gennemføres uden væsentlige påvirkninger.

Der er desuden risiko for oliespild og gasudslip i processen,

hvis der opstår problemer med brøndens integritet. Det

indebærer en minimal risiko for blow-out scenarier.

Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så lokale, at

der ikke vil være risiko for væsentlige grænseoverskridende

påvirkninger. Grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse

med kemikaliespild og farligt affald i driftsfasen behandles ikke

yderligere.

Skibstrafik: Den øgede skibstrafik kan medføre risiko for andre

søfarende.

Risikoen som følge af bekendtgørelsen vurderes

ikke væsentlig.

[18]

[7], [18]

Alternativ udvikling

Miljørapporten skal indeholde en beskrivelse af rimelige alternativer, jf.

miljøvurderingslovens §12. I miljørapporten sammenlignes vurderingen af

bekendtgørelsen med den alternative udvikling, hvor bekendtgørelsen ikke realiseres.

Hvis bekendtgørelsen ikke vedtages, forventes pilot- og demonstrationsprojekter for

geologisk lagring af CO

i Nordsøen at ske i et mindre omfang. Det vil kun være

rettighedshavere til større arealer, der vil kunne gennemføre projekter med injektion

og geologisk lagring af CO

efter et udbud med eneret til efterforskning og anvendelse

af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding jf. Undergrundsloven. Det

vurderes at ville reducere omfanget af pilot- og demonstrationsprojekter på <100

kiloton CO

Hvis bekendtgørelsen ikke vedtages, forventes en del af behovet for pilot- og

demonstrationsprojekter for injektion og lagring af CO

at blive udført på andre

lokaliteter, herunder udenlandske.

5.1

Afgrænsning og metode

Afgrænsning af indholdet i miljørapporten

Miljørapporten skal opfylde miljøvurderingslovens krav om indhold i miljørapporten

(lovens bilag 4). Som et centralt element heri, skal miljørapporten indeholde

vurderinger af bekendtgørelsen sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet.

Miljørapportens detaljeringsniveau skal følge planens detaljeringsniveau, og rapportens

indhold baseres på aktuel viden, jf. miljøvurderingslovens § 12. Bekendtgørelsen er en

overordnet plan i miljøvurderingslovens forstand, og detaljeringsniveau og vurderinger

vil derfor også være overordnede.

Bekendtgørelsen angår et område i Nordsøen langt fra land, og det forventes ikke, at

bekendtgørelsen om pilot- og demonstrationsprojekter i det område vil muliggøre

aktiviteter, der direkte eller afledt har en væsentlig påvirkning på land. Derfor vil

miljørapporten ikke medtage miljøkonsekvenser på land.

For det fulde afgrænsningsnotat henvises til et særskilt dokument [42], og notatet er

opsummeret i skemaet nedenfor. Påvirkninger af de nævnte miljøemner skal beskrives

og vurderes nærmere i miljørapporten.

Miljøemne

Beskrivelse af miljørapportens indhold

Havbund og vandkvalitet

Havbundens og sedimentets sammensætning

Vurderingerne baseres på beskrivelser af hydrografi,

bathymetri og vandkvalitet, dvs. de fysisk/kemiske forhold

som ligger til grund for den biologiske mangfoldighed

Biologisk mangfoldighed, flora

og fauna

Bundfauna og bundvegetation, fugle, fisk herunder tobis.

Natur- og miljøbeskyttelsesområder

Marine pattedyr: Sæler og hvaler, herunder marsvin og

andre hvalarter omfattet af bilag IV

Natura 2000

Natura 2000-områder på havet

Jordbund

Havbund og undergrund

Menneskeskabte katastrofer

Risici ved forskellige teknologiske scenarier for test af

-lagring (afsnit 3.2)

Udover bekendtgørelsens påvirkninger vil der opstå kumulative påvirkninger i samspil

med andre projekter og planer.

Høring af berørte myndigheder

Udkastet til afgrænsningsnotatet har været sendt i høring hos de berørte

myndigheder, jf. miljøvurderingslovens § 32. De berørte myndigheder er kommet med

forslag til indholdet i rapporten, som er indarbejdet i det endelige afgrænsningsnotat.

De berørte myndigheder er:



Arbejdstilsynet

Energistyrelsen

Forsvarskommandoen

Forsvarets Ejendomsstyrelse

Fiskeristyrelsen

Geodatastyrelsen

Miljøstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Trafikstyrelsen

Nabostaterne er desuden blev orienteret om planen og miljøvurderingen. Tyskland og

Norge har givet input til afgrænsningen. Norge har peget på påvirkningen af sejlruter

ved ny infrastruktur, og påvirkningen er medtaget i miljøvurderingen af planen for

udbud af CO

-lagring. Det er ikke sandsynligt, at bekendtgørelsen for pilot- og

demonstrationsprojekter vil lede til nye platforme, og påvirkningen af sejlruter

vurderes derfor at være ikke væsentlig. Tyskland har efterspurgt en afklaring af

risikoen for at injiceret CO

kunne sprede sig til tysk farvand gennem formationer i

undergrunden, og det er indarbejdet i kapitlet om jordbund.

Tyskland og Norge har ønsket at deltage i en Espoo konsultation vedr. planens mulige

grænseoverskridende miljøpåvirkninger.

5.2

Vurderingsmetode

5.2.1

Natura 2000-væsentlighedsvurdering

Der vil i forbindelse med miljørapporten blive udarbejdet en Natura 2000-

væsentlighedsvurdering med udgangspunkt i habitatdirektivets artikel 6.3 [19].

Vurderingen vil tage udgangspunkt i følgende metode:



Alle Natura 2000-områder, der potentielt kan blive påvirket som følge af, at

bekendtgørelsen bliver realiseret, vil blive identificeret og beskrevet. Kun data,

der er tilgængelige i Natura 2000-planer, basisanalyser og andre offentlig

tilgængelige databaser m.m. vil indgå i beskrivelserne af

udpegningsgrundlaget for de relevante Natura 2000-områder.

På baggrund af planområdets placering og erfaringer fra tilsvarende projekter,

vil der blive opstillet en liste med potentielle påvirkninger fra de projekter, som

planen giver mulighed for.

På baggrund af ovenstående vil der blive gennemført en afgrænsning af, hvilke

arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for relevante Natura 2000-

områder, der potentielt kan blive påvirket af planen.

For hvert af de relevante Natura 2000-områder, som har arter eller naturtyper

på udpegningsgrundlaget, der potentielt kan blive påvirket af planen, vil der

blive gennemført en vurdering af, om det projekt, som planen giver mulighed

for at realisere, vil kunne gennemføres uden væsentlige påvirkninger heraf.

Væsentlighedsvurderingerne gennemføres på baggrund af eksisterende viden

om arter og naturtyper, samt den nuværende viden om de elementer, der skal

indgå i det projekt, som planen danner rammen for.

Vurderingerne sluttes af med en af følgende konklusioner:

Det vurderes, at planen ikke vil medføre en væsentlig negativ

påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget med

risiko for skadevirkning. Det vurderes derfor, at der ikke vil være

behov for at udarbejde en konsekvensvurdering i henhold til

habitatbekendtgørelsens § 6 stk. 2.

Det kan ikke afvises, at planen vil medføre en væsentlig påvirkning af

naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget med risiko for

skadevirkning, og der skal derfor udarbejdes en konsekvensvurdering i

henhold til habitatbekendtgørelsens § 6 stk. 2.



5.2.2

Metode til vurdering af Bilag IV-arter

Vurdering af bekendtgørelsens påvirkninger af områdets bilag IV-arter tager afsæt i

habitatdirektivet [19], som beskriver, at de kompetente nationale myndigheder først

kan give deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det

ikke skader lokalitetens integritet og ikke beskadiger eller ødelægger yngle- eller

rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, eller ødelægger de

plantearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV.

For bilag IV-arter anvendes terminologien økologisk funktionalitet. Yngle- eller

rasteområder for bilag IV-arter skal kunne opretholdes på mindst samme niveau som

hidtil for en given art. Et centralt element er, at yngle- og rasteområder kan bestå af

flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand, og at en bredere

økologisk forståelse af yngle- og rasteområder giver mulighed for en mere fleksibel

administration og planlægning i områder med især mere udbredte bilag IV-arter.

Kan økologisk funktionalitet ikke sikres, kan der blive tale om, at en given art ikke kan

opretholde den gunstige bevaringsstatus for bestanden.

5.3

Metode til kortlægning af miljøstatus

Vurderingen af bekendtgørelsens sandsynlige miljøvirkninger bygger på den aktuelle

viden om miljøforhold i og omkring planområdet. Kortlægning af eksisterende forhold

og miljøstatus baseres derfor på tilgængelige data og oplysninger om området,

herunder følgende kilder:



ESIA-16 miljøredegørelsen for Maersk Oils olie- og gasaktiviteter i Nordsøen.

Rambøll A/S. Maersk Oil Esia-16 Redegørelse for Miljømæssige Og Sociale

Virkninger - Harald. 2015 [20]

Basisanalyser [21], [22]–[24]

Danmarks Havstrategi II indgår også som basis for beskrivelsen af de

eksisterende marine forhold 2019 [1]



Beskrivelsen af de eksisterende forhold indeholder en generel beskrivelse af hvert

miljøemne, som potentielt vurderes at kunne blive påvirket af planen for lagring af CO

i Nordsøen (jf. afgrænsningen, se afsnit 5.1).

Kortlægningen er desuden afgrænset til at omfatte de miljøemner, der er blevet

inkluderet i afgrænsningsudtalelsen.

5.4

Metode til miljøvurdering

På baggrund af kortlægningen vurderes den sandsynlige, væsentlige påvirkning ved

planens gennemførelse. Ved en miljøpåvirkning forstås i den sammenhæng en

potentiel konflikt imellem planen og et givent miljøemne. Det kan være i form af

konflikter med eksisterende eller planlagt arealanvendelse inden for planområdet,

beskyttelsesinteresser eller miljømål.

Planen indeholder ikke en beskrivelse af konkret placering af anlæg til CO

-lagring i

Nordsøen, og den er derfor ikke rammesættende for det senere konkrete projekt, men

skal tjene til at give offentligheden og berørte myndigheder et overordnet indtryk af,

hvordan realisering af et kommende projekt kan tage sig ud og hvilke elementer, der

forventes at indgå i et kommende konkrete projekter. Vurderingen af virkninger

udføres derfor på et generelt niveau svarende til planens detaljeringsniveau. I en

eventuel senere miljøkonsekvensvurdering vil det være muligt mere detaljeret at

behandle miljøpåvirkningerne af et konkret projekt.

Vurderingsmetoden er baseret på bilag 3 til loven (Miljøvurderingsloven), der

fastlægger den overordnede tilgang til vurdering af påvirkninger. Kriterierne for at

bestemme den potentielle betydning af påvirkningerne af miljøet er en kombination af

planens indhold, omfanget af den potentielle påvirkning og karakteren af det

geografiske område eller det konkrete miljøemne, der påvirkes.

Vurderingsmetoden for de planlagte aktiviteter tager højde for påvirkningens art og

type samt intensiteten af påvirkningen og sårbarheden af miljøemnet (receptoren).

Dertil vurderes det, om påvirkningen forventes at være kort-, mellem- eller langvarig,

permanent eller midlertidig, positiv eller negativ. Karakteren og intensiteten af

påvirkningen sammenholdes med sårbarheden af det berørte område. På det grundlag

vurderes det, om planen vil lede til en væsentlig påvirkning, eller om der forventes

påvirkninger af mindre betydning, som derfor er ikke-væsentlige.

Vurderingen er i de enkelte kapitler sammenfattet i en tabel, hvor graden af påvirkning

(karakteren og intensiteten), varigheden samt væsentligheden fremgår.

Miljøbeskyttelsesmål og hensyn til dem

Bekendtgørelsen relaterer sig til en række miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på

internationalt eller nationalt plan. Miljøvurderingsloven kræver en beskrivelse af,

hvordan der under udarbejdelsen af bekendtgørelsen er taget hensyn til de aktuelle

mål og andre miljøhensyn.

Miljøbeskyttelsesmål i forhold til planens potentielle påvirkninger af

klimatiske forhold

Politik og love

FN’s verdensmål

Målsætninger

Mål 13: om at handle hurtigt for at bekæmpe

klimaforandringer.

Vurdering og hensyn

Bekendtgørelsen vil

muliggøre hurtig

handling for at teste

teknologier til

reduktion af

drivhusgasser.

Klimaloven

Reduktion af drivhusgasser (70 %) inden 2030.

Klimaneutralitet i senest 2050.

Med Parisaftalens målsætning om at begrænse

den globale temperaturstigning til 1,5 grader for

øje.

Bekendtgørelsen vil

bidrage til

målsætningen om

reduktion af

drivhusgasser og

klimaneutralitet.

Miljøbeskyttelsesmål i forhold til bekendtgørelsens potentielle påvirkninger af

natur og biodiversitet

Politik og love

Danmarks

Havstrategi II

Målsætninger

Strategien er udarbejdet som

led i implementeringen af EU’s

havstrategidirektiv for at opretholde eller opnå

god miljøtilstand i de danske havområder.

Vurdering og hensyn

Bekendtgørelsens

geografiske

afgrænsning tager

hensyn til

havstrategien, herunder

havstrategiområder

udpeget i havplanen.

Habitatdirektivet

(92/43/EEC) med

nationale Natura

2000-planer og

særlig beskyttelse

af arter (bilag IV)

Habitatdirektivet forpligter EU's medlemslande

til at bevare udvalgte naturtyper og arter, der

er karakteristiske, sjældne eller truede i EU.

Habitatdirektivet er grundlaget for

habitatområderne, som er områder, der dels

er udpeget for at beskytte arter og naturtyper,

og dels for at genoprette en gunstig

bevaringsstatus for bestemte naturtyper og

arter af dyr og planter. Habitatområderne og

fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen

Natura 2000-områderne, som er et netværk af

beskyttede naturområder i EU.

Bilag IV arter er arter, der er opført på Bilag

IV i EU's habitatdirektiv og som kræver særlig

beskyttelse også i områder udenfor Natura

2000- områderne. I danske farvande er hvaler

opført på habitatdirektivets Bilag IV.

Bekendtgørelsens

geografiske

afgrænsning tager

hensyn til Natura 2000-

områder. Vurdering er

foretaget i afsnit 8.6

Natura 2000

Fuglebeskyttelses-

direktivet

(2009/147/EC)

med nationale

Natura 2000-

planer, generel

beskyttelse af

fugle

EU’s

biodiversitets-

strategi

FN’s

biodiversitets-

konvention

Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter EU’s

medlemslande til at udpege og sikre

levesteder for fugle, såkaldte

fuglebeskyttelsesområder.

Habitatområderne og

fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen

Natura 2000-områderne, som er et netværk af

beskyttede naturområder i EU.

Biodiversitetsstrategien skal bidrage til at

genoprette Europas biodiversitet inden 2030 til

gavn for mennesker, klimaet og jorden.

Har til formål at bevare den biologiske

mangfoldighed, fremme en bæredygtig

udnyttelse af naturens ressourcer samt at

sikre en rimelig og retfærdig fordeling af

udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer.

Vurdering er foretaget i

afsnit 8.6 Natura 2000

Bekendtgørelsen

vurderes at have en

minimal negativ

påvirkning af strategien

og konventionen,

selvom afgrænsningen

af området for pilot- og

demonstrationsprojekter

for CO

-lagring ikke

umiddelbart kan

placeres andre steder

med væsentlig mindre

påvirkning.

Miljøbeskyttelsesmål i forhold til planens potentielle påvirkninger af fiskeri

Politik og love

Aftale om hav-,

fiskeri-, og

akvakulturprogrammet

Målsætninger

At dansk fiskeri- og akvakultur kan

bevæge sig ambitiøst fremad på den grønne

dagsorden, og at natur, miljø, vækst og

beskæftigelse, i både land og by, fortsat

opretholdes og udvikles.

Vurdering og hensyn

Planområdet for

-lagring er i vid

udstrækning

placeret uden for de

mest værdifulde og

Den fælles europæiske

fiskeripoliti

At bevare fiskebestandene, beskytte

havmiljøet, sikre EU-flådernes økonomiske

levedygtighed, sikre forbrugerne fødevarer af

høj kvalitet, og en miljømæssigt, økonomisk

og samfundsmæssigt afbalanceret og

bæredygtig anvendelse af de levende

akvatiske ressourcer.

mest anvendte

fiskeområder.

Miljøbeskyttelsesmål i forhold til bekendtgørelsens potentielle påvirkninger af

kulturarv

Politik og love

Museumsloven

Målsætninger

Museumslovens formål om at sikre kulturarv i

Danmark, herunder bestemmelserne om

undervandskulturarv

FN’s Verdensmål

FN’s verdensmål 11, der har et delmål om at

styrke indsatsen for at beskytte og bevare

verdens kultur- og naturarv.

Vurdering og hensyn

Pilot- og

demonstrationsprojekter

er placeret på så dybt

vand og så langt fra

land, at omfanget af

kulturarv er begrænset.

Miljøbeskyttelsesmål i forhold til bekendtgørelsens potentielle påvirkninger af

ressourceeffektivitet

Politik og love

EU's mål og

strategier for

bygge- og

anlægsaffald

FN’s Verdensmål

FN’s verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og

produktion

Målsætninger

Affaldsdirektivet fastsætter et mål på minimum

70% (vægtprocent) genbrug, genanvendelse

og anden materialenyttiggørelse inden 2020.

Vurdering og hensyn

Bekendtgørelsen er

placeret i et område,

hvor det er muligt at

genbruge eksisterende

platforme og boringer til

demonstrationsprojekter

7.1

Havbund og vandkvalitet

Hydrografi, bathymetri og vandkvalitet

I forbindelse med afgrænsningen af miljørapporten til bekendtgørelsen er det vurderet,

at miljøemnerne hydrografi (vandcirkulation og dynamik) og dybdeforhold (batymetri)

ikke vil blive påvirket væsentligt af aktiviteter, der er relateret til bekendtgørelsen

[25]. Nedenfor er emnerne dog kort beskrevet, da de fysiske og kemiske forhold

danner grundlaget for den biologi, der findes i området.

Nordsøen er en del af det nordøstlige Atlanterhav. Hydrografien, dvs.

vandcirkulationen og dynamik, for den centrale del af Nordsøen, hvor planområdet

findes, er generelt stabil og overordnet domineret af en østgående strøm (Figur 7-1).

Figur 7-1 Venstre figur viser den generelle vandcirkulation i Nordsøen, hvor pilene

angiver transportens størrelse og retning. Højre figur angiver dybdeforholdene i

Nordsøen (figurer fra [20] og GEUS’ kort over Danmark).

Vanddybden (bathymetrien) i planområdet er et generelt lavvandet området med de

største vanddybder på omkring 40-50 m [20].

Vandkvaliteten som er bestemt af saltholdigheden, vandtemperaturen og

tilstedeværelsen af næringsstoffer har også stor indflydelse på den biologiske

mangfoldighed. For Nordsøen varierer saltholdigheden fra saltvand i vest til brakvand

langs kyststrækningerne mod øst i Kattegat. I den centrale del af Nordsøen er

saltholdigheden ved overfladen og bunden målt til 34-35 psu

[20].

Vandtemperaturen varierer efter årstiden og er forskellig i overfladevandet og i

bundvandet. I planområdet er der i 2014 målt overfladetemperatur i hhv. sommer

(august) og vinter (januar) på 15-19 ˚C og ca. 7 ˚C, mens bundtemperaturen blev

målt til 8-18 ˚C og 6-8 ˚C for samme periode [20].

PSU er enhed for måling af vandets saltholdighed.

Koncentrationen af næringsstoffer er generelt størst langs kystområderne og nær de

store floders udløb, mens koncentrationerne længere fra kysterne er betydeligt lavere.

Baseret på tidligere undersøgelser er det forventet at fosfatkoncentrationer ligger

mellem 0,025-0,035 mg/l og nitratkoncentrationer mellem 0,1-0,15 mg/l [20].

7.2 Havbund og sediment

Den danske sektor af Nordsøen er generelt kendetegnet ved sedimenter, der består af

sand, mudret sand og mudder samt mindre områder med moræneler med grove

sedimenter (Figur

7-2).

Den nuværende kortlægning af planområdet viser et område

domineret af blødbundssubstrattyper. Erfaring viser dog, at mere detaljeret

kortlægning typisk viser, at havbunden er væsentligt mere heterogen end forventet.

Mod øst ved afgrænsningen til Jyske Rev består substratet delvist af groft sediment

med enkelte forekomster af sten eller hårdt substrat [20].

Figur 7-2 Havbundssubstrater i Nordsøen (GEUS’ kort over Danmark).

7.3 Vurdering af miljøpåvirkninger

De forventede påvirkninger på vandkvalitet, havbund og sediment vil afhængige helt

af det konkrete pilot- og demonstrationsprojekt. Miljørapporten behandler derfor de

potentielle påvirkninger på et overordnet niveau. Som beskrevet i afsnit 3.2 om

potentielle risici og kilder til miljøpåvirkning, kan pilot- og demonstrationsprojekter for

-lagring potentielt føre til udslip af CO

, andre gasser, kemikalier eller olie og

spredning af sediment i både anlægs-, drifts- og nedtagningsfase.

Udslip af CO

, andre gasser, kemikalier eller olie, boremudder og sedimentspredning

kan påvirke vandkvaliteten, havbunden og sedimentet lokalt i planområdet. Ved store

uheld med skibskollisioner og omfattende olieudslip kan påvirkningerne være

væsentlige for vandkvalitet, havbund og sediment. Skibe, som benyttes til anlægs- og

driftsfasen, skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer for at forebygge og

undgå uheld til søs. Da installationer og arbejdsprocesser ved CO

-injektion samtidig

er kendt teknologi på eksisterende platforme, der har været anvendt i årtiers

olieproduktion, forventes ulykker relateret til CO

-injektion derfor at være sjældne.

En række vurderinger af CO

-udslip ved offshore lagring af CO

i undergrunden

angiver, at selv ved worst case scenarier er den maksimale udbredelse af pH

ændringer begrænset til ca. 200 meter fra kilden (se

Tabel 3-1).

Som et eksempel er

vurderingen i Northern Light projektet, at store lækager og fuld brud på gasledninger

kan medføre en reduktion i pH-værdi på 2,5 indenfor en boblezone på op til 160 meter

[26]. Den samlede miljørisiko for havbunden og vandsøjlen ved lækagerne er derfor

generelt lav, og bekendtgørelsen vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig

påvirkning af vandkvalitet, havbund og sediment. Da påvirkningerne vurderes ikke at

være væsentlige i dansk farvand, vil der heller ikke være væsentlige

grænseoverskridende påvirkninger.

Biologisk mangfoldighed

I det følgende beskrives miljøstatus for biologisk mangfoldighed, og planens potentielle

miljøpåvirkninger vurderes. Væsentligheden af påvirkninger på biologisk

mangfoldighed, flora og fauna ses i forhold til den danske havstrategi, EU’s

biodiversitetsstrategi, FN’s biodiversitetskonvention, FN’s verdensmål 14 (Livet i

havet), samt EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.

8.1

Bundvegetation og -fauna

Diversiteten af bundvegetation og -fauna er stærkt afhængig af havbundens

sammensætning og beskaffenhed, ligesom sammensætning af arter er bestemt af

saltholdighed, vanddybde, strømforhold og ilt- og lysforhold.

Bundvegetation

Vandets klarhed og hydrodynamiske forhold er bestemmende for det lys som er

tilgængelig for bundvegetationen, og påvirker derfor direkte biomasse- og

artssammensætningen i bundsamfundene i Nordsøen.

Dybdeforholdende i planområdet er uden for den fotiske zone, som er defineret som

dybden, hvor 1 % af bestrålingsstyrken gør fotosyntese mulig. Samtidig er området

domineret af blødbundsarealer, og makroalger mangler derfor hårde substrater til at

sidde fast på. Det er derfor højst usandsynligt, at der kan forekomme bundvegetation,

og dermed makroalgesamfund indenfor planområdets afgrænsning, og påvirkninger af

bundvegetation fra bekendtgørelsen beskrives og vurderes derfor ikke nærmere.

Bundfauna

Bundfauna består af organismer, der lever på og i havbunden. Epifauna er organismer

som lever oven på havbunden, mens infauna er organismer, som lever nedgravet i

sedimentet. Planområdet domineres af infaunasamfund, da havbunden i høj grad er

bestående af ”mudret sand” og ”sandet mudder”.

I 2009 blev der i forbindelse med den biologiske kortlægning af havbunden for ESIS-

HARALD registreret 119 arter, hvoraf børsteorm udgjorde knap 55 % af den samlede

bundfaunatæthed, målt som artsantal. Efter børsteorme kom krebsdyr, muslinger,

andre taksonomiske grupper og pighuder [20]. Da bundforholdene i

undersøgelsesområdet for Harald er sammenlignelige med planområdet, forventes

artssammensætningen i planområdet at udgøre nogenlunde samme fordeling.

8.1.1

Vurderinger af miljøpåvirkninger

Bundfauna påvirkes potentielt af sedimentspild og udslip af CO2, andre gasser,

kemikalier, boremudder, olie, samt tab og fysisk forstyrrelse af havbunden.

Miljørapporten behandler de potentielle kilder til påvirkninger på et overordnet niveau,

idet de forventede påvirkninger vil afhængige af det konkrete pilot- og

demonstrationsprojekt.

Mange arter af bundfauna er til en vis grad tolerante overfor sediment i vandsøjlen og

den efterfølgende aflejring af sediment på havbunden. Det skyldes at havbunden ofte

udgør et dynamisk miljø, hvor bølge- og strømforhold naturligt kan give anledning til

sediment i vandsøjlen eller omlejring af sedimentet på havbunden. Omfanget af

sediment i vandsøjlen afhænger meget af den naturlige turbiditet i et område. Blød

bund områder med relativt dybt vand er forventeligt mindre påvirket af turbiditet en

lavere sandede områder. Kortvarigt forhøjede sedimentkoncentrationer under 100

mg/l (dage/uge) og sedimentation på et par cm vurderes at være ubetydeligt for

bundfaunaen, da de fleste arter er mobile nok til grave sig ud. Ved sedimentation over

5-10 cm vil visse følsomme arter blive begravet.

Sedimentspredning fra anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen vurderes at have en

meget begrænset udbredelse på baggrund af undersøgelser fra andre projekter (se

Tabel 3-1).

Da påvirkningerne forventes at foregå over en begrænset tidsperiode og

have en udbredelse lokalt omkring eventuelt gravearbejde, forventes sedimentindhold

i vandsøjlen ikke at være en væsentlig påvirkning på bundfauna.

Ved de konkrete projekter skal tab og forstyrrelse per overordnet habitattyper (BHT

broad habitat type) opgøres med henblik på kommende tærskelværdier for

havbunden, jf. Danmarks Havstrategi.

Når CO

-indholdet i vandet øges, falder indholdet af karbonat [26], som er vigtig for

skalbærende bundfauna, som f.eks. muslinger eller bundfauna med kalkskelet, som

f.eks. rød søfjer. Rød søfjer indgår bl.a. som art i det særligt beskyttede

havstrategiområde H, der støder op til planområdet, se afsnit 8.5.2. Som worst case

vil et udslip af CO

kunne påvirke et område på ca. 200 meter fra lækagepunktet, hvor

et betydende fald i pH vil kunne registreres, jf. afsnit 7.3. Det vil derfor være meget

begrænsede arealer, som potentielt kan påvirkes af forsuring, hvilket vurderes at ville

udgøre en ubetydelig påvirkning for bundfaunasamfundene i planområdet. I

forbindelse med konkrete pilot- og demonstrationsprojekter skal der foretages en

vurdering af, om der forekommer bundfaunaarter, som er særligt følsomme overfor

forsuring, så det enkelte projekts placering kan tilpasses herefter.

Tab af habitat og ændring af habitat fra blød bund til hårdt substrat i forbindelse med

eventuelle anlæg af ny infrastruktur på havbunden til pilot- og

demonstrationsprojekter vil medføre tab og forstyrrelse af havbunden. Påvirkninger

vurderes ikke i sig selv at være væsentlige for bundfaunasamfundene i Nordsøen, men

kan kumulativ have en effekt.

De potentielle påvirkninger fra bekendtgørelsen vurderes samlet set ikke at udgøre en

væsentlig påvirkning af bundfauna. Da påvirkningerne vurderes ikke at være

væsentlige i dansk farvand, vil der heller ikke være væsentlige grænseoverskridende

påvirkninger. Påvirkningerne er opsummeret i

Figur 8-1.

Tabel 8-1. Påvirkninger af bundfauna.

Miljøemne

Påvirkning af

bundfauna

Typer og grad af påvirkning

Mindre påvirkninger af bundfauna i

forbindelse med sedimentspredning ved

nye boringer

Påvirkning af skalbærende bundfauna i et

mindre område ved lækage af CO

Tab af habitater i et mindre areal ved ny

infrastruktur

Kortvarig til

langvarig

Langvarig

Ikke væsentlig,

negativ

Ikke væsentlig,

negativ

Varighed

Kortvarig

Væsentlighed

Ikke væsentlig,

negativ

Afværgetiltag og anbefalinger

I forbindelse med den nærmere planlægning af projekter for CO

-lagring anbefales det

at inkludere afværgetiltag i form af at holde en afstand på 500 meter til det særligt

beskyttede havstrategiområde H, der er beskrevet i afsnit 8.5.2, af hensyn til rød

søfjer.

8.2

Fisk

Der findes ca. 230 fiskearter i Nordsøen, hvoraf de fleste hører til langs kysten, hvor

der er større variation i habitattyper. For den centrale del af Nordsøen, og derved

inden for planområdet, er diversiteten af fisk forholdsvis lav sammenlignet med andre

dele af Nordsøen [27]. Det skyldes i høj grad afstanden til land og de lave påvirkninger

fra hydrografiske fronter, og dermed ikke har en høj produktion af plante- og

dyreplankton, som kan give fødegrundlag for fisk.

Planområdet overlapper ikke med vigtige gydeområder for fisk, dog benytter

makreller, der gyder i vandsøjlen, området, se

Figur 8-1.

Lige syd for planområdet

findes to vigtige gydeområder for torsk og hvilling, som hhv. gyder på bunden og i

vandsøjlen. Sydvest og sydøst for planområdet findes desuden bankestrukturer, der

benyttes af gydende tobis (art ikke defineret), som gyder på bunden.

Figur 8-1 Gydepladser for fisk i tilknytning til planområdet for CO

-lagring i Nordsøen.

Figur gengivet fra

[20].

De mest dominerende fisk for området er almindelig ising, grå knurhane og hvilling.

De mest almindelige arter, der i øvrigt er registreret i den centrale del af Nordsøen,

samt deres biologi, er opsummeret i Tabel 8-2.

Tabel 8-2 Udbredelse og biolog for de mest almindelige fiskearter registreret i den

centrale del Nordsøen. Tabel gengivet fra

[20].

Art

Alm. ising

(Limanda

limanda)

Udbredelse og biologi

Ising er en bundfisk. Den lever på sandbund ned til en dybde på ca.

150 m. Dens foretrukne føde omfatter søpindsvin, slangestjerner,

børsteorme, krebsdyr, muslinger og småfisk. I Nordsøen finder

gydning sted mellem april og juni.

Grå knurhane

(Eutrigla

gurnardus)

Grå knurhane findes i hele Nordsøen. Om vinteren koncentreres

bestanden i den centralvestlige del af Nordsøen, mens den om

sommeren breder sig til den sydøstlige del af Nordsøen for at gyde.

Gydning finder sted om foråret og sommeren.

Hvilling

(Merlangius

merlangus)

Hvilling findes generelt i hele Nordsøen på dybder fra 10-200 m.

Netop syd for planområdet findes et vigtigt gydeområde bestående

af sand og grus. Gydning finder sted fra januar i den sydlige del af

Nordsøen til juli i den nordlige del af Nordsøen.

Makrel

(Scomber

scombrus)

Makrel er udbredt i hele Nordsøen. I Nordsøen overvintrer makrel

på dybt vand langs kanten af kontinentalsoklen, og om foråret

migrerer voksne individer mod syd til gydeområderne i den centrale

del af Nordsøen. Gydeområderne strækker sig også langs Norges

sydkyst og ind i Skagerrak. Gydning finder sted mellem maj og juli.

Plettet tobiskonge

(tobis)

(Hyperoplus

lanceolatus)

Plettet tobiskonge forveksles ofte med andre arter af tobis, da de af

udseende kan være svære at adskille. I daglig tale bruges ofte

navnet tobis om samtlige arter.

Plettet tobiskonge holder til i store stimer langs den danske vestkyst

samt på sandbankestrukturerne syd for Dogger Banke og ind mod

Den Engelske Kanal. De optræder helt kystnært og normalt ud til

50-60 m dybde. Om vinteren søger de længere fra kysten. Generelt

knyttes alle arter af tobis til områder med sand- og grusbund, hvor

de kan grave sig ned. Gydningen sker på havbunden fra april til

august, men topper i maj og juni, hvor æg klistres fast til

sedimentet.

8.2.1

Vurdering af miljøpåvirkninger

Fisk kan potentielt blive påvirket af sedimentspild og udslip af CO

, andre gasser,

kemikalier eller olie. Herudover kan fisk blive påvirket af undervandsstøj fra seismiske

undersøgelser. Miljørapporten behandler de potentielle kilder til påvirkninger på et

overordnet niveau, idet de forventede påvirkninger vil være afhængige af det konkrete

pilot- og demonstrationsprojekt.

For fisk kan sediment i vandsøjlen medføre en direkte påvirkning af iltoptagelsen via

gæller, hud- og ægmembran, ligesom der kan ske en tilstopning af fiskenes

fordøjelsessystem med øget dødelighed til følge. Indirekte påvirkning fra sediment i

vandsøjlen kan ske i form af ændret migrations- og fødesøgningsadfærd, der kan

medføre forringet reproduktion, mindsket vækst og øget udsathed for at ende som

bytte for andre fisk, fugle og sæler. For fiskearter, der hovedsageligt bruger synet til

lokalisering af føde, kan arter, som især lever af små pelagiske fødeemner, blive udsat

for et reduceret fødegrundlag [28] [29].

På grund af afstanden fra vigtige gydeområder for fisk til planområdet vurderes

bekendtgørelsen ikke at udgøre en væsentlig risiko for gydende fisk, da områderne

ikke overlapper.

Fisk kan efter deres anatomi groft opdeles efter lydfølsomhed. Fisk uden

svømmeblære, såsom tobis, har lav følsomhed. Fisk som har svømmeblære, der ikke

er koblet til det øvrige høresystem, såsom torsk, har medium hørelse. Fisk, der har en

kobling mellem svømmeblæren og det indre øre, såsom sild, har høj følsomhed. Flere

undersøgelser har vist, at fisk er i stand til at regenerere cellerne i øret, og at hørelsen

dermed kan genskabes [30]. Æg og larver påvirkes ikke væsentligt af lyd.

Undervandsstøj fra luftkanoner i forbindelse med seismiske undersøgelser og ved

ramning (conductor ramming) kan påvirke fisks adfærd i området tæt på det seismiske

fartøj og ramningen. Det vurderes dog at påvirkningerne ikke vil føre til langvarige

ændringer i fiskebestandenes størrelser generelt. Forskning har vist, at skader og

forhøjet dødelighed kan forekomme i afstande på under 5 m fra luftkanoner, og at fisk

i de tidligere livsstadier er mest udsatte. For ramning er kildestyrken endnu mindre, og

påvirkningen er ubetydelig. Dødeligheden som følge af seismiske undersøgelser er så

lav, at den ikke vurderes at have nogen betydelig negativ virkning på fiskebestande

[31].

Støjniveauet fra øget skibstrafik i forbindelse med transport af CO

vurderes på

baggrund af VVM-undersøgelser for bl.a. havvindmølleprojekter at være lavt og ikke

medføre en væsentlig påvirkning på fisk [32].

De potentielle påvirkninger fra bekendtgørelsen for CO

-lagring vurderes samlet set

ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af fisk. Da påvirkningerne vurderes ikke at

være væsentlige i dansk farvand, vil der heller ikke være væsentlige

grænseoverskridende påvirkninger. Påvirkningerne er opsummeret i Tabel 8-3.

Tabel 8-3. Påvirkninger af fisk.

Miljøemne

Påvirkning af

fisk

Typer og grad af påvirkning

Ubetydelig påvirkning fra undervandsstøj

fra monitering vha. seismiske

havbundsundersøgelser.

Ubetydelig påvirkning fra fysisk

forstyrrelse, herunder undervandsstøj fra

skibstransport.

Ubetydelig påvirkning af fisk fra tab af

habitat ved anlæg af ny infrastruktur på

mindre arealer

Langvarig

Ikke væsentlig,

negativ

Midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Varighed

Kortvarig/

midlertidig

Væsentlighed

Ikke væsentlig,

negativ

8.3

Havfugle

Da Nordsøen generelt er forholdsvis lavvandet og bestående af vidtstrakte banker med

en høj biologisk produktion, udgør havområdet et vigtigt fourageringsområde for en

lang række havfugle. For planområdet topper antallet af fugle i løbet af august og

september, hvor fuglene efter ynglesæsonen fra april til august begynder at søge føde

længere fra kysten.

Fra efteråret til foråret, er det derfor ikke usandsynligt, at arter som storkjove,

sølvmåge, søkonge, lomvie og mallemuk optræder i den centrale del af Nordsøen [20].

De nærmeste danske IBA-områder (Important Bird and Biodiversity Areas) for

havfugle er Skagerrak og sydvestlige Norskerende og Østlige Tyskebugt, der ligger i

en afstand af hhv. 66 og 55 km fra planområdet.

Ved ESIA-16 miljøredegørelsen for Maersk Oils olie- og gasaktiviteter blev der

udarbejdet et marint atlas, hvori den arealmæssige udbredelse af Nordsøens vigtigste

havfuglearter blev undersøgt. Over en tre-årig periode fra 2006-2008 blev

luftovervågning af havfugle i nærheden Harald-feltet undersøgt. Registreringer af

havfugle indenfor Harald-feltet, og derved i nærhed af planområdet er opsummeret i

Tabel 8-4, jf. [20].

Tabel 8-4 Arealmæssig udbredelse af arter af havfugle, der er registreret i forbindelse

HARALD-feltet. Tabel gengivet fra

[20].

Art

Mallemuk

(Fulmarus

glacialis)

Arealmæssig udbredelse og biologi i Nordsøen

Arten er den mest udbredte havfugl i Nordsøen. Om sommeren er

tætheden af mallemuk forholdsvis høj mange steder i Nordsøen. De

højeste tætheder findes ved den sydlige kant af Norske Rende. Om

vinteren findes de højeste tætheder vest for Norge og nordvest for

Jyllands Banke.

Sule

(Morus

bassanus)

Sule findes i høje tætheder øst og nord for Storbritannien fra forår til

efterår. I sensommeren og efteråret findes høje tætheder også i områder

nær de tyske og nederlandske kyster. Om vinteren er sulen spredt og

findes i lave til høje tætheder i hele Nordsøen. I den centrale del af

Nordsøen findes sulen hovedsagelig i lave tætheder om vinteren, foråret

og sommeren.

Storkjove

(Stercorarius

skua)

Storkjove forekommer i lave tætheder fra området nordøst for Store

Fiskerbanke til Norske Rende, nord for den britiske kyst og i små

isolerede områder. I modsætning til om foråret og sommeren findes

storkjove over det meste af Nordsøen i sensommeren og efteråret. I den

centrale del af Nordsøen findes arten primært i lave tætheder.

Sølvmåge

(Larus

argentatus)

Sølvmågen findes i de fleste kystområder i den østlige del af Nordsøen,

især omkring Norge og i Skagerrak. Om vinteren findes den også

længere til havs i områder, som f.eks. Dokkerbanke. Både udbredelsen

og bestanden af sølvmåge bestemmes tilsyneladende primært af

forekomsten af trawlere.

Ride

(Rissa

tridactyla)

Om sommeren er arten primært koncentreret i den vestlige del af

Nordsøen. Uden for ynglesæsonen findes arten i hele Nordsøen med

udbredte områder med mellemhøj til høj tæthed. De største

koncentrationer findes langs de sydlige kanter af Norske Rende, nordvest

for Dokkerbanke, ud for Borkum og i Den Engelske Kanal. I den centrale

del af Nordsøen findes arten i lave tætheder.

Lomvie

(Uria

aalge)

Lomvie er den næstmest udbredte havfugl i Nordsøen. I begyndelsen af

sommeren findes de højeste tætheder i de vestlige dele, mens arten

findes i lavere tætheder i andre dele af Nordsøen. I sensommeren findes

arten i de højeste tætheder i de centrale og østlige dele, idet de bevæger

sig hen over Nordsøen til fældningsområder syd for Norske Rende.

Ligesom for mange andre havfuglearter hænger de højeste antal i

aktivitetsområderne tilsyneladende sammen med områder med den

laveste vanddybde. Om vinteren findes arten i de højeste tætheder i den

vestlige del af Nordsøen. I den centrale del af Nordsøen vurderes arten

af kunne forekomme dog primært i lave tætheder.

Søkonge

(Alle

alle)

Søkonge er koncentreret langs Norske Rende og området nordvest for

Doggerbanke om vinteren.

De registrerede fugle udnytter føde i vandoverfladen og i de frie vandmasser

(pelagisk), og de forekommer i varierende antal, der dels afspejler årstiden, og dels

tilgængeligheden af føde, som overordnet influeres af hydrografiske forhold, som

strøm, vind, dybde, bølger, saltholdighed mv. (se afsnit 0 om Havbund og

vandkvalitet).

8.3.1

Vurdering af miljøpåvirkninger

Potentielle påvirkninger af fugle kan være sedimentspild og udslip af CO

, andre

gasser, kemikalier eller olie. Herudover kan påvirkninger af fugle ske ved forstyrrelse

af fødesøgende, rastende, overvintrende eller fældende fugle på grund af øget

skibstrafik eller fra anlægsarbejde. Der kan også ske tab af habitat eller ændring af

habitat på havbunden ved anlæg af ny infrastruktur, som indirekte kan påvirke fugle

ved potentielt at påvirke deres fødegrundlag.

Det er muligt, at der i planområdet findes mindre områder med højere tæthed af

rastende fugle, da bl.a. mallemuk, sule, ride og lomvie kan forekomme i planområdet.

Der er dog langt til fuglebeskyttelsesområderne tættere på kysten (> 55 km), og det

vurderes derfor, at planområdet ikke udgør et vigtigt område for fødesøgende,

rastende, overvintrende fugle eller fugle, der skifter fjer.

Tilstedeværelsen af fartøjer mv. i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen kan potentielt

påvirke fuglearter, som er følsomme overfor forstyrrelser [33]. Fortrængningseffekten

som følge af forstyrrelser i selve arbejdsområdet vil i anlægsfasen være koncentreret

til mindre områder, idet der ikke arbejdes i hele planområdet på en gang. Samlet

vurderes påvirkningen af fugle, som følge af fortrængningseffekten, ikke at være

væsentlig, da det vurderes, at kun få fugle påvirkes i en relativt kortvarig periode og

generelt forventes at returnere til området efter endt forstyrrelse.

Fartøjer kan potentielt udgøre en kollisionsrisiko for rastende fugle, herunder

trækfugle og fugle, der foretager lokale trækbevægelser, f.eks. mellem forskellige

fourageringsområder. Sandsynligheden for kollision med fartøjer må dog betragtes

som meget lille, da fuglene forventes at flyve udenom fartøjerne for at undgå kollision.

Påvirkning som følge af kollisioner med skibe mv. i planområdet vurderes derfor ikke

at være væsentlig.

Undervandshørelse hos fugle er ikke velundersøgt, og viden om effekter af

undervandsstøj på fugle er derfor tilsvarende mangelfuld [34], men det er muligt, at

dykkende fugle påvirkes af høje støjniveauer i forbindelse med seismiske

undersøgelser. Det vurderes dog at støjpåvirkninger vil være begrænset til

enkeltindivider tæt på støjkilden, som dermed ikke vil medføre en væsentlig

påvirkning af fugle på bestandsniveau.

Sedimentspild kan påvirke fugle, der får vanskeligt ved at se deres bytte i vandet. Da

sedimentspild fra eventuelle anlægsaktiviteter vurderes at være meget begrænsede i

omfang og udbredelse, vurderes påvirkninger af fugle at være ubetydelige, og det

vurderes, at fuglene vil have mulighed for at søge føde i nærtliggende områder, som

ikke er påvirkede af sedimentspredning.

Udslip af CO

, andre gasser, kemikalier eller olie kan potentielt udgøre en væsentlig

påvirkning af fugle. Større udslip af CO

, som potentielt kan føre til bobledannelse på

havoverfladen, vurderes potentielt at kunne påvirke havfugle, men det er uvist om

fugle vil tiltrækkes af boblerne, eller om de vil søge væk fra området [15].

Installationer og arbejdsprocesser ved CO

-injektion er kendt teknologi på

eksisterende platforme, der har været anvendt i årtiers olieproduktion. Ulykker

relateret til CO

-injektion forventes derfor at være sjældne. Det samme gør sig

gældende for ulykker, hvor spild af olie til havmiljøet vil kunne udgøre en væsentlig

påvirkning af havfugle.

De potentielle påvirkninger fra planen for CO

-lagring vurderes dermed samlet set ikke

at udgøre en væsentlig påvirkning af fugle. Da påvirkningerne vurderes ikke at være

væsentlige i dansk farvand, vil der heller ikke være væsentlige grænseoverskridende

påvirkninger. Påvirkningerne er opsummeret i Tabel 8-5.

Tabel 8-5. Påvirkninger af havfugle.

Miljøemne

Påvirkning af fugle

Typer og grad af påvirkning

Udslip af CO

, gasser eller olier som

kan potentielt påvirke havfugle i

mindre grad. Det er uvist om et

udslip vil tiltrække eller fortrænge

havfugle.

Ubetydelig påvirkning af havfugle

fra fysisk forstyrrelse, herunder

fortrængning i forbindelse med

transport med skib og

anlægsarbejde.

Ubetydelig påvirkning af havfugle

fra tab af habitat til anlæg af ny

infrastruktur.

Langvarig

Ikke væsentlig,

negativ

Kortvarig/

midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Varighed

Langvarig/

midlertidig

Væsentlighed

Ikke væsentlig,

negativ

8.4

Havpattedyr herunder bilag IV-arter

Spættet sæl, gråsæl, hvidnæse, vågehval og marsvin er de mest udbredte havpattedyr

i Nordsøen [35].

Spættet sæl (Phoca

vitulina)

Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Danmark og den eneste sælart, der

regelmæssigt registreres i den vestlige del af den danske sektor af Nordsøen [36]. I

Danmark findes 4 populationer af spættet sæl, hvor de dyr, som knyttes til Nordsøen,

er en del af populationen i Vadehavet. Vadehavspopulationen blev i august 2020

anslået til at bestå af 41.700 individer og regnes som værende stabil. Yderligere findes

en population for henholdsvis Limfjorden, Kattegat og den Vestlige Østersø.

Generelt holder spættet sæl til kystnært, hvor de i forbindelse med holme, stenrev og

sandrevler jager pelagiske fiskearter. Om efteråret og vinteren søger de længere fra

kysten og ud i Nordsøen på såkaldte fødesøgningsvandringer [37], [38]. Både

parringsadfærd og selve parringen finder sted under vandet. Hunnerne føder én gang

om året med en drægtighedsperiode på ca. ni måneder. Spættet sæl yngler i stort

antal i Vadehavet.

Lovgivningsmæssigt er spættet sæl opført i habitatdirektivets bilag II og V og desuden

fredet i Danmark. For nærliggende Natura 2000-område indgår arten på

udpegningsgrundlaget for det tyske Natura 2000-område nr. DE1003301 –

Dokkerbanke, som ligger ca. 21 km fra planområdet.

8.4.1

8.4.2

Gråsæl (Halichoerus

grypus)

Gråsælen er generelt udbredt i hele Nordatlanten, men holder ligesom spættet sæl til

kystnært for at søge føde, fælde og yngle. I Danmark stammer gråsælerne fra to

overordnede populationer fra henholdsvis Nordsøen og en bestand fra Østersøen.

Gråsælerne i Vadehavet, Limfjorden og en del af sælerne i Kattegat stammer fra

bestanden i Nordsøen, mens gråsæler i de indre danske farvande, på nær den nordlige

del af Kattegat stammer fra Østersøen [39].

Bestandsstørrelsen af sæler registreres på land i forbindelse med fældning, hvilket er

forbundet med stor usikkerhed, da en potentielt stor del af bestanden opholder sig

uden for danske farvande under fældning [39]. Gråsælens bevaringsstatus blev i 2019

vurderet som ugunstig i Danmark, primært på baggrund af den lave ynglebestand.

Nordsøbestanden ved Vadehavet blev i maj-juni 2019 registreret til at bestå af ca. 300

fældende individer.

I Nordsøen yngler gråsælen i flere kolonier på øer langs Storbritanniens østkyster, i

Tyske bugt og ved den sydlige danske vestkyst ved Vadehavet. Mærkningsforsøg

viser, at gråsæler som yngler i Storbritannien, vandrer over lange afstande ind i

Nordsøen fra deres ynglekolonier [40], men de er ikke iagttaget i offshore delene af

den danske sektor af Nordsøen [41]. I mærkningsstudier for den hollandske del af

vadehavet er det dog påvist, at gråsæler migrerer over betydelige afstande hvor

gråsæler fra Storbritannien er registreret til stedet ved den hollandske del af

vadehavet [42], [43].

Lovgivningsmæssigt er spættet sæl opført i habitatdirektivets bilag II og V og desuden

fredet i Danmark. Gråsælen er ikke på udpegningsgrundlaget for det tyske Natura

2000-område nr. DE1003301 – Dokkerbanke, og påvirkning som følge af planen for

-lagring i Nordsøen vurderes derfor ikke som væsentlig. Nærmeste danske Natura

2000-område, hvor gråsæl er på udpegningsgrundlaget, er N246 Sydlige Nordsø, der

ligger ca. 55 km fra planområdet, og området er derfor ikke relevant med hensyn til

en potentiel påvirkning fra undervandsstøj, jf. afgrænsningsnotatet [44].

8.4.3

Marsvin

(Phocoena phocoena)

Marsvin er den mest almindelige hvalart i Nordsøen. I Danmark er bestanden inddelt i

3 populationer for henholdsvis Nordsøen inkl. Skagerrak og det nordlige Kattegat samt

Bælthavspopulationen og Østersøpopulationen. Marsvinene i den danske del af

Nordsøpopulationen er optalt 3 gange i 1994, 2005 og 2016 i forbindelse med SCANS-

optællingerne (visuel optælling af hvaler fra skib og fly), hvor antallet har ligget på

mellem 300.000 til 350.000 individer [45].

De største forekomster af marsvin i danske farvande sker i de indre danske farvande

og ved Skagerrak, men dyrene forekommer også i den østlige, vestlige og sydlige del

af Nordsøen [7]. For den centrale del af Nordsøen registreres lave tætheder, mens der

i den tyske sektor ved Doggerbanke Syd ses høje tætheder [7], [46], [47].

Lovgivningsmæssigt er marsvinet opført i habitatdirektivets bilag II og IV, og arten er

desuden totalfredet i Danmark. For nærliggende Natura 2000-områder indgår arten på

udpegningsgrundlaget for det tyske Natura 2000-område nr. DE1003301 -

Dokkerbanke. Modelleringer, der er foretaget på baggrund af eksisterende survey-

data, viser, at tætheden af marsvin i planområdet er størst om sommeren, hvor der

findes 2-2,5 individer pr. km

, mens tallet er lavere om efteråret og vinteren [48].

Planområdet ligger mere end 30 km fra de områder i Nordsøen med de højeste

tætheder (Dogger Banke i engelsk farvand).

8.4.4

Andre arter af havpattedyr

Udover marsvin træffes også vågehval

(Balaenoptera acutorostrata)

og hvidnæse

(Lagenorhynchus

albirostris)

i den centrale del af Nordsøen og dermed i nærheden af

planområdet. Registreringer af vågehval og hvidhval i den danske del af Nordsøen er

dog sporadisk da dyrenes ”høj-densitets områder” i højere grad ses i den vestlige del

af Nordsøen [49]. I forbindelse med ESIA-16 miljøredegørelsen blev to hvidnæser

observeret under flyundersøgelser i det sydlige Maersk Oil-område i marts 2008, mens

der for vågehval forventes færre end 0,025 dyr/km

i den centrale del af Nordsøen

[20].

Vurdering af miljøpåvirkninger

De forventede påvirkninger for havpattedyr vil afhænge helt af det konkrete pilot- og

demonstrationsprojekt. Miljørapporten behandler derfor de primære potentielle

påvirkninger på et overordnet niveau. Bekendtgørelsen for pilot- og

demonstrationsprojekter vil kunne føre til de potentielle påvirkninger for havpattedyr,

der er opsummeret i Tabel 8-6.

Tabel 8-6. Påvirkninger af havpattedyr.

Miljøemne

Påvirkninger af

havpattedyr

Typer og grad af påvirkning

Mindre påvirkning fra fysisk

forstyrrelse, herunder sejlads og

undervandsstøj i forbindelse med

monitering vha. seismiske

undersøgelser og undervandsstøj

fra transport af CO

med skib

Mindre til moderat påvirkning fra

fysisk forstyrrelse i tilfælde af ny

infrastruktur, herunder nedramning

i forbindelse med anlægsfasen.

Mellemlang/

midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Varighed

Kortvarig/

midlertidig

Væsentlighed

Ikke væsentlig,

negativ

8.4.5

Sedimentspild kan forekomme i et scenarie, hvor der skal etableres nye brønde,

lægges nye rør eller ved opankring af skibe. Et sedimentspild kan føre til øget

suspenderet stof i vandsøjlen. Et eventuelt spild forventes at være begrænset og

medføre ubetydelige påvirkninger af marsvin, da arten kommunikerer og fouragerer

ved brug af ekkolokalisering. Adfærd og fødesøgning er derfor ikke afhængigt af synet,

og en reduktion af sigtbarheden vurderes derfor at være uden betydning for marsvin.

Undersøgelser har også vist, at synet ikke er afgørende for sæler i forhold til at

navigere og finde føde i vand. Da et sedimentspild forventes at være begrænset og

midlertidigt, er det derfor ikke sandsynligt, at der vil forekomme adfærdsmæssige

ændringer, som kan forårsage væsentlige påvirkninger på sæler.

Effekter af støj på havpattedyr kan generelt inddeles i forskellige påvirkningszoner,

som hørbarhed, adfærdsreaktioner, maskering af andre lyde og fysiologiske skader,

som midlertidigt eller permanent høretab, og i ekstreme tilfælde andre fysiologiske

skader eller død.

Permanente høreskader benævnes PTS (Permanent Threshold Shift) og midlertidige

TTS (Temporary Threshold Shift). For marsvin og sæler, samt hvidnæse og vågehval

er disse grænseværdier gengivet i

Tabel 8-7

Tabel 8-8

for hhv. kontinuerlig og

impulsiv støj. For adfærdsforstyrrelser er grænseværdier alene kendt for marsvin og

på nuværende tidspunkt alene baseret på impulsivstøj [50], [51]. Indtil data for

marsvins adfærdsrespons udbygges yderligere, vurderes det i [50], at grænseværdien

for adfærdsforstyrrelser fra impulsiv støj desuden kan anvendes som et groft skøn af

grænseværdien for kontinuerlig undervandsstøj. Dette gælder dog kun for marsvin.

Grænseværdier for adfærdsforstyrrelser for de resterende havpattedyr er endnu

ukendt.

Da forskellige dyregrupper har forskellig hørelse og sandsynligvis også forskellig

følsomhed overfor støj, er udbredelsen af dyrenes hørezoner artsspecifik [50].

Grænseværdierne er vægtede ud fra dyrenes høreevne og fordelt i grupper, som for

gråsæl og spættet sæl er ”rigtige sæler” (Phocid carnivores, PCW), mens hvidnæse og

vågehval er vægtede ift. høregruppen for ”højfrekvente hvaler, HF” og ”lavfrekvente

hvaler, LF”, og marsvin ift. høregruppen ”meget højfrekvente hvaler, VHF”.

De danske myndigheder anbefaler følgende guideline for grænseværdier for

høreskader og adfærd som følge af impulsstøj og kontinuerlig støj [50]. De opdaterede

guidelines bygger på baggrundsrapporterne [52] og [53]. Tærskelværdierne for

undervandsstøj er desuden under udarbejdelse under MSFD. Som det ses for de

vægtede grænseværdier, er marsvin mest følsom over for støj, da de har de laveste

grænseværdier for TTS og PTS sammenlignet med de resterende havpattedyr.

Tabel 8-7 Vægtede grænseværdier for støjinduceret hørenedsættelse og tab

(temporære, TTS og permanente, PTS) for sæler og hvaler (gråsæl, spættet sæl,

marsvin, hvidnæse og vågehval) udsat for kontinuert undervandsstøj, se

[50], [54].

Art og vægtning

TTS

(dB re 1 µPa2s SEL

cum)

Gråsæl og sættet sæl (PCW

pinnipedia)

Marsvin (VHF-hvaler)

Hvidnæse (HF-hvaler)

Vågehval (LF-hvaler)

153

178

179

173

198

199

181

PTS

(dB re 1 µPa2s SEL

cum)

201

Tabel 8-8 Vægtede grænseværdier for støjinduceret hørenedsættelse, tab (temporære,

TTS og permanente, PTS) og adfærdsforstyrrelser for sæler og hvaler (gråsæl, spættet

sæl, marsvin, hvidnæse og vågehval) for impulsstøj, se

[50], [53], [54]).

Art og vægtning

TTS

(dB re 1 µPa2s

SEL cum)

Gråsæl og spættet sæl (PCW

pinnipedia)

Marsvin (VHF-hvaler)

Hvidnæse (HF-hvaler)

Vågehval (LF-hvaler)

140

170

168

155

185

183

103

185

PTS

(dB re 1 µPa2s

SEL cum)

170

Adfærd

(dB re 1 µPa2s

SPL

rms

)

* Der ikke er taget stilling til den nationale brug af grænseværdier for temporære

høreskader forårsaget af undervandsstøj i henfør af Havstrategidirektivet, ligesom

grænseværdier for permanente høreskader må forventes revideret i takt med at ny

viden bliver tilgængelig.

Støjfølsomheden hos tandhvaler, bl.a. marsvin og hvidnæse, er kendetegnet ved

meget høj følsomhed (lave tærskler) overfor høje frekvenser, langt op i

ultralydsområdet startende fra ca. 10 kHz til 100-160 kHz og med en meget skarp

øvre grænse for hørelsen. Marsvin har den højeste, øvre grænse omkring 160 kHz.

Under 10 kHz falder følsomheden jævnt [55]. Hvidnæse har høringsgrænser i området

fra 100-120 kHz, mens vågehval hører i området fra 0,01-34 kHz [50].

Kontinuert støj fra boringer, fartøjer og installationer vurderes at være meget lokale

og medføre ubetydelige påvirkninger, da risikoen for PTS og TTS kun er til stede i

umiddelbar nærhed af kilden (< 100 m). Påvirkningen er derudover midlertidig.

Den største potentielle påvirkning vil være påvirkninger fra impulsstøj under seismiske

undersøgelser i både anlægs- og driftsfasen. De danske myndigheder anbefaler

følgende grænseværdier [50] for høreskader og adfærd som følge af impulsstøj.

Udbredelsen af undervandsstøj afhænger af den forventede lydhastighedsprofil for

vandsøjlen, vanddybden og de geoakustiske egenskaber for havbunden. Ved en

kombination af grænseværdierne, anlægsaktiviteterne og en model, der kan beregne

støjudbredelsen, kan der ved en senere miljøkonsekvensvurdering foretages en

specifik vurdering af påvirkningen af havpattedyr ved etableringen ved CO

-lagring og

udførelse af seismiske undersøgelser.

Modelleringer af undervandsstøj ved brug af airguns ved Ravn-feltet [10] viser, at der

for marsvin kan være risiko for PTS i op til 3 km afstand og ca. 1 km afstand for sæler.

For TTS er afstanden 10-11 km. Der kan forekomme forstyrrelse og ændring i adfærd i

op til 21 km afstand, hvilken kan medføre fortrængning af marsvin og sæler.

Modellering af undervandsstøj ved ramning (conductor ramming) viser, at der ikke er

risiko for PTS, og at TTS kun kan forekomme < 100 m fra kilden.

Det skal understreges, at modelberegningerne er foretaget

uden

brug af soft-start, der

er fast praksis og et fast krav i Energistyrelsens tilladelser. Derfor vil resultatet være

væsentligt anderledes for pilot- og demonstrationsprojekter for CO

-lagring, og

påvirkningerne vil være reduceret betydeligt sammenlignet med modelberegningen.

PTS, TTS og adfærd

Som nævnt ovenfor vil der kunne være en risiko for permanente høreskader, der kan

medføre væsentlige påvirkninger af sæler og hvaler, hvis soft-start etc. ikke anvendes.

Det forventes at Energistyrelsens procedurer for forundersøgelser til havs følges ved

seismiske undersøgelser, hvor soft-start varigheden tilpasses støjniveauet fra udstyret

[56]. Herved kan marsvin og sæler undvige støjkilden, hvorved risikoen for PTS og

TTS er minimal. Påvirkningen af marsvin kan derudover reduceres ved undgå perioder,

hvor marsvinene kælver og parrer sig, hvilket er fra juni til og med august for

størstedelen af bestanden i Nordsøen. Hvidnæse og vågehval er ikke ynglende i dansk

farvand. Sælerne parrer sig under vand, men kælver og fælder på land. Spættet sæl

har yngleperiode fra maj – juli, mens gråsælen i Nordsøen yngler i november – januar.

Det er sandsynligt, at der under seismiske undersøgelser vil ske adfærdsændringer og

fortrængning af hvaler og sæler i området. Påvirkningen vil dog være reversibel og

kortvarig. Undersøgelser ved havvindmølleparker tyder på, at dyr, der forlader

området i anlægsfasen, vender tilbage i løbet af få dage [34].

Da planområdet ikke er et kerneområde for marsvin, og det ligger i mere end 55 km

afstand fra kendte danske kerneområder for marsvin, herunder habitatområderne

Sydlige Nordsø, Gule Rev og Skagens Gren og Skagerrak, og da området ligger langt

fra sælkolonier og højdensitetsområder for hvidnæse og vågehval vurderes den

sandsynlige påvirkning af havpattedyr ikke at være væsentlig. Der er derfor ikke risiko

for væsentlige grænseoverskridende påvirkninger.

Bilag IV – vurdering

I Danmark er hvaler de eneste marine arter, der findes på habitatdirektivets bilag IV,

og af de arter, der kan forekomme i Danmark, er marsvin den eneste art, som med

sikkerhed yngler i dansk farvand. I dansk farvand er marsvin den mest almindelige

hval, mens hvidnæse og vågehval forekommer mere sporadisk og fåtalligt. Fordelingen

af hvidnæse og vågehval er i Nordsøen koncentrereret fra den centrale del af Nordsøen

til den skotske østkyst, samt på kanten af den norske kontinentalsokkel [48].

For arter på bilag IV skal det sikres, at der ikke sker forsætlig drab, forstyrrelse eller

indfangning af individer, og at yngle- og rasteområder ikke påvirkes, så den økologiske

funktionalitet for arten forringes. Med den økologiske funktionalitet forstås en bred

betragtning af artens yngle- og rasteområder.

Bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter vil ikke omfatte forsætlig fangst

eller drab af hvaler, herunder marsvin, hvidnæse og vågehval og vil heller ikke

resultere i forringelse eller ødelæggelse af dyrenes yngle- eller rasteområder.

Den største påvirkning af hvalerne stammer fra støjpåvirkning og brugen af seismisk

udstyr, som er nærmere beskrevet i forrige afsnit. Med den eksisterende praksis

omkring soft start, vurderes det, at risikoen for skadevoldende undervandsstøj (PTS)

vil være ubetydelig, da dyrene får tid til at forlade og undgå undersøgelsesområdet.

Undervandsstøj vurderes derfor ikke at medføre væsentlig påvirkning. Den indirekte

påvirkning fra undervandsstøj som følge af, at dyrene undgår området vurderes som

midlertidig. Støjpåvirkning vil derfor ikke medføre væsentlige påvirkninger af marsvin,

hvidnæse og vågehval eller en forringelse af bestandenes økologiske funktionalitet.

Afværgetiltag og anbefalinger

I forbindelse med den nærmere planlægning af pilot- og demonstrationsprojekter for

-lagring anbefales det at inkludere afværgetiltag i forbindelse med meget støjende

aktiviteter, som f.eks. seismiske undersøgelser, for at forhindre væsentlige

påvirkninger af havpattedyr. Udover de forventede krav fra myndighederne om brug af

soft-start inden arbejdet påbegyndes anbefales det at anvende boblegardiner samt at

pingere samt sælskræmmere for at skræmme dyrene væk, så fysiske skader og

permanente høreskader undgås.

8.5

Naturbeskyttelsesområder andre end Natura 2000

Der ligger ingen naturbeskyttelsesområder inden for afgrænsningen af planen for CO

lagring i Nordsøen. Både mod vest og nordøst afgrænses planområdet af forslag til

nye, udpegede havstrategiområder, hhv. havstrategiområde H og havstrategiområde

G, jf. høringsudkast for beskyttede havstrategiområder. De endelige afgrænsninger af

områderne vil indgå som en del af indsatsprogrammet for planperiode 2021-2027, som

færdiggøres med udgangen af 2021.

Havstrategiområde G

Forslaget til havstrategiområdet er på 1.099 km

med dybder fra 35-58 m [57], og det

ligger ud mod kanten af det danske farvand på højde med Thyborøn. Forslaget til

havstrategiområdet indeholder 3 prioriterede naturtyper, herunder dyb sandbund, sten

og gruset bund, som ikke findes i andre af de beskyttede områder i Nordsøen og

Skagerrak. Centralt i området findes et strengt beskyttet område på 426 km

, som

ikke må befiskes hverken kommercielt eller rekreativt.

Det samlede havstrategiområde G ligger uden for de mest produktive zoner, men

marsvin og vågehval forekommer lejlighedsvist i området. Hele området overlapper

med et areal, der jf. den danske Havplan er udlagt til efterforskning og indvinding af

olie og gas, og det overlapper desuden med en sejladskorridor. Der må ikke foregå

-lagring, herunder konstruktioner, boringer mv., i selve området, men der er ikke

begrænsninger for aktiviteter uden for områderne, uanset om de kan medføre en

påvirkning ind i området. Dertil kommer, at der ikke er forbud mod geologiske eller

seismiske undersøgelser, der er relateret til anlæg og vedligehold af kabler, rør,

ledninger mv. inden for havstrategiområderne, jf. Udkast til udpegning af beskyttede

havstrategiområder i Nordsøen og Østersøen omkring Bornholm.

8.5.1

8.5.2

Havstrategiområde H:

Forslaget til havstrategiområdet ligger i den vestligste del af dansk farvand med et

areal på 414 km

og med dybder på 60-80 m [57]. Udpegningen af området bidrager

til at sikre en geografisk jævn fordeling af naturbeskyttelsesområder. Forslaget til

havstrategiområdet indeholder den prioriterede naturtype ’dyb mudderbund’, som

indeholder samfund med rødlistede (truede) arter og samfund af eksempelvis

molboøsters, rød søfjer, nedgravede krebsdyr og flere arter af sømus. Centralt i

området er 259 km

under streng beskyttelse. Ligesom for havstrategiområde H,

overlapper hele området med et areal udlagt til efterforskning og indvinding af olie og

gas, jf. den danske Havplan, og der må under samme vilkår som for

havstrategiområde H ikke foregå CO

-lagring.

Placering af havstrategiområde G og H ses på Figur 8-2.

Figur 8-2 Placering af havstrategiområder og Natura 2000-områder, som ligger i

nærheden af planområdet for CO2-lagring i Nordsøen.

Påvirkningerne af havstrategiområderne sker i forhold til havstrategidirektivet i kapitel

12.

8.6

Natura 2000

Nærmeste marine Natura 2000-område er det tyske område Doggerbanke

(DE1003301), som afgrænser dansk farvand mod syd. Afstanden fra planområdet til

Doggerbanke er ca. 22 km fra planområdets sydvestlige afgrænsning, se

Figur 8-2.

De potentielle aktiviteter, som muliggøres gennem bekendtgørelsen, omfatter

undersøgelser af havbunden, inklusiv seismiske undersøgelser, boringer i havbunden,

installationer på havbunden og transport. Rækkevidden af undervandsstøj fra

aktiviteterne forventes at have en mindre udbredelse end 22 km.

Der er foretaget en væsentlighedsvurdering af Doggerbanke (DE1003301) og N1,

mens det jf. afgrænsningsnotatet for bekendtgørelsen [44] vurderes, at øvrige

habitatområder i dansk farvand ikke vil blive væsentligt påvirket som følge af mulige

aktiviteter, der muliggøres gennem bekendtgørelsen, som følge af den store afstand til

områderne.

8.6.1

Doggerbanke (DE1003301)

Udpegningsgrundlaget for det udvidede Doggerbanke består af følgende naturtyper og

arter, se

Tabel 8-9.

Tabel 8-9 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område Doggerbanke (DE1003301)

[21].

Natura 2000-

område

DE1003301

Navn

Doggerbanke

Afstand til

planområdet

(km)

22 km

Udpegede arter, fugle og

habitattyper



Sandbanke (1110)

Marsvin (1351)

Spættet sæl (1365)

Mallemuk

Sildemåge

Sule

Ride

Lomvie

Doggerbanke ligger i et biogeografisk skel, hvor der findes kuldetilpassede bentiske

arter mod nord og en fauna, der foretrækker mere tempererede farvande mod syd.

Sandområderne i området er koloniseret af et særligt samfund af finsand- og

havbundsarter, som kaldes Bathyporeia-Fabulina (amphipod-tellin) samfundet [58].

Vurdering

Som følge af afstanden til Doggerbanke vurderes det ikke, at der kan forekomme

påvirkninger af naturtyper og fugle på udpegningsgrundlaget, ligesom Natura 2000-

områdets terrestriske del heller ikke er relevant ved realisering af planen. En væsentlig

påvirkning som følge af planen kan dermed på forhånd afvises for naturtyper og fugle.

Afstanden på 22 km betyder, at der sandsynligvis ikke vil være en betydelig påvirkning

som følge af undervandsstøj i Natura 2000-området. Da udstyret, der anvendes til de

seismiske undersøgelser, ikke er kendt, kan der potentielt forekomme korte perioder,

hvor støjniveauet kan medføre adfærdsændringer hos marsvin. Da der er tale om

kortvarige og midlertidige påvirkninger i en mindre del af Natura 2000- området,

vurderes en påvirkning at være ubetydelig. For sæler er afstanden for stor til, at der

kan forekomme påvirkninger i Natura 2000-området.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at bekendtgørelsen ikke vil medføre en

væsentlig negativ påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget med

risiko for skadevirkning. Det vurderes derfor, at der ikke vil være behov for at

udarbejde en konsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens § 6 stk. 2.

Der skal foretages en særskilt vurdering af de potentielle påvirkninger på Natura 2000-

områderne i forbindelse med konkrete vurderinger.

Der er ikke øvrige Natura 2000-områder eller andre naturbeskyttelsesområder i

udenlandsk farvand, der potentielt kan påvirkes af planen, hvorfor der ikke er

grænseoverskridende påvirkninger.

8.6.2

Fuglebeskyttelsesområde F126 Skagerrak:

Der udpeges et nyt fuglebeskyttelsesområde i Skagerrak, der forløber fra området

omkring Skagens Gren mod øst ud til den eksklusive økonomiske zone (EEZ) til

Sverige og mod nord til den eksklusive økonomiske zone (EEZ) til Norge, langs Norske

Rende og mod sydvest ud i Nordsøen. Området er udpeget til beskyttelse af mallemuk

og storkjove. Ændringen resulterer i, at det eksisterende Natura 2000-område (N1

Skagens Gren og Skagerrak) udvides. Natura 2000-område N249 Store Rev

nedlægges, og habitatområde H258 Store Rev, der tidligere var knyttet til N249,

knyttes fremover til N1.

Udpegningsgrundlaget for den marine del af N1 Skagens Gren og Skagerrak, inkl. det

nyudpegede fuglebeskyttelsesområde F126 ses i Tabel 8-10.

Tabel 8-10 Udpegningsgrundlag for den marine del af Natura 2000-område N1 Skagens

Gren og Skagerrak.

Natura 2000-

område

*DK00FC370

Navn

Skagens Gren og

Skagerrak

Afstand til

planområdet

(km)

55 km

Udpegede arter, fugle og

habitattyper



Rev (1170)

Boblerev (1180)

Marsvin (1351)

Mallemuk,

storkjove

Vurdering

Som følge af afstanden til N1 vurderes der at ikke forekomme påvirkninger af

naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. En væsentlig påvirkning som følge af

bekendtgørelsen kan dermed på forhånd afvises for naturtyper og arter.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at bekendtgørelsen ikke vil medføre en

væsentlig negativ påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget med

risiko for skadevirkning. Det vurderes derfor, at der ikke vil være behov for at

udarbejde en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, punkt 3.

Jordbund (havbund og undergrund)

Påvirkningen af jordbund omfatter fysisk påvirkning af havbunden og undergrunden

ved nye anlæg og injektion og lagring af CO

i undergrunden. CO

injektion vil påvirke

undergrunden ved at øge trykket, fortrænge eksisterende væsker (vand og evt. olie

og/eller gas) eller gennem kemiske reaktioner.

Som vist på

Figur 9-1

sker injektion og lagring i et underjordisk reservoir, der er

beskyttet af et lag af dækbjergarter (caprock), som reducerer opstigningen af CO

til

det marine miljø. Den injekterede CO

vil fortrænge den eksisterende væske og stige

opad, hvor det akkumuleres under dæklaget.

Injektion ved høje tryk kan forårsage frakturering med potentiel fare for brud på den

forseglende bjergart. Med tiden optages noget af CO

-mængden i vandet i reservoiret,

som derved siver ned til bunden af reservoiret, fordi det er tungere end vand uden

. Over tid vil en stigende del af CO

en mineralisere til fast form og hastigheden

afhænger af pH-værdi og tilstedeværende mineraler [52].

En andel af CO

-mængderne vil blive i superkritisk form

og stige op gennem de

beskyttende bjerglag. Opstigningen vil afhænge af en række faktorer som tryk,

tykkelse, sprækker og forkastninger i dæklaget og tætheden af boringerne [53].

Figur 9-1 CO

-lagring i reservoir.

De reservoirer, der i for tiden vurderes som mest oplagte til CO

-lagring, findes i

sandsten. I tilfælde af reservoirer i kalksten, kan der være en øget risiko i og med, at

der ved nedpumpning af CO

kan forventes en ændret pH i kalkstensreservoiret. Det

kan potentielt resultere i opløsning af bjergarten og derved ændring af dens

egenskaber, og i sidste ende en øget udsivning af CO

til havbunden.

Påvirkninger af specifikke reservoirbjergartstyper, tæthed af dæklag og jordlag, og

konsekvenser af forskelligt tryk i forskellige bjergarter, herunder risiko for

frakturering, vil afhænge af designet i de konkrete projekter og forholdene skal derfor

undersøges detaljeret på projektniveau.

I de konkrete projekter til injektion og lagring er der krav om, at geologien og risici

beskrives og vurderes, herunder at der foretages en vurdering af injektionsboringernes

integritet, at frakturering undgås, og at trykket fra injektionen ikke reaktiverer

eksisterende forkastninger. Her kommer de mange års erfaringer fra olie- og

gassektoren til gavn, herunder erfaringer om at injicere CO

9.1

Vurdering af miljøpåvirkninger

På planniveau vurderes området i Nordsøen at være velegnet til lagring, og det er

sandsynligt, at pilot- og demonstrationsprojekter for injektion og lagring i sandsten i

Nordsøen ikke vil indebære større påvirkninger af havbund og undergrund end i 0-

alternativet, hvor lagring af CO

ventes udført på andre lokaliteter, herunder

udenlandske.

Når CO2 pumpes ned i ca. 800 meters dybde opnås det såkaldte kritiske punkt for CO

-gas, hvor tryk og temperatur

er så høj, at gassen skifter form til en superkritisk væske. Det gør CO

meget mere kompakt end i gastilstanden, hvor

den har tyngde som en væske, men kan bevæge sig som en gas. [52]

Der er stor usikkerhed omkring antallet, typen og placeringen af pilot- og

demonstrationsprojekter. Derfor er vurderingen af væsentligheden en overordnet

betragtning, og påvirkninger ved de konkrete projekter kan være anderledes end på

planniveau. De konkrete pilot- og demonstrationsprojekter bliver ikke miljøvurderet

efter miljøvurderingsreglerne, men geologiske og reservoirtekniske vurderinger af de

konkrete projekter vil blive belyst ved ansøgning om tilladelse til geologisk lagring af

CO2 på under 100 kilotons jf. bekendtgørelse

På baggrund af ovenstående vurderes bekendtgørelsens påvirkning af jordbund

(havbund og undergrund) at være mindre til moderat i lokale områder, hvor CO

pumpes ned i undergrunden. Pilot- og demonstrationsprojekterne vil kun påvirke en

lille del af havbunden og undergrunden i det geografisk store planområde.

Påvirkningen af undergrunden vurderes derfor at være ikke-væsentlig.

Påvirkningen fra anlægsarbejder for eventuel ny infrastruktur vurderes på planniveau

ikke at være en væsentlig påvirkning af jordbund. Påvirkningen har en kumulativ

karakter, der spiller sammen med påvirkningen af havbunden fra andre aktiviteter i

Nordsøen. Den kumulative påvirkning vurderes ikke væsentlig.

Påvirkningerne er opsummeret i Tabel 9-1:

Tabel 9-1. Potentielle påvirkninger af jordbund.

Miljøemne

Jordbund

Typer og grad af påvirkning

Mindre til moderat påvirkning af

undergrunden ved injektion og lagring af CO

under 100 kilotons.

Større påvirkning af havbunden i forbindelse

med anlægsaktiviteter

Kortvarig/

midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Varighed

Langvarig

Væsentlighed

Ikke væsentlig,

negativ

I de potentielle lagringsområder, der ligger op mod norsk farvand, kan påvirkningen

række ind i den norske undergrund og dermed blive en grænseoverskridende

påvirkning. Den eventuelle grænseoverskridende karakter vil blive afklaret og vurderet

i de pågældende projekter. GEUS har derudover afklaret, at det er usandsynligt, at

injiceret CO

kan bevæge sig ind i den tyske del af Nordsøen gennem den geologiske

struktur grabensystemet [54].

Kumulative påvirkninger

Bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter dækker et område, hvor der er

et stigende antal aktiviteter. Der er fortsat indvinding af olie- og gas i området,

området overlapper med planer om Energiø Nordsøen og danske havmølleparker,

området grænser op til norsk farvand med planer om vedvarende energi og olie-gas

indvinding, og endelig er der i tysk farvand også planer om havmølleparker.

De beskrevne aktiviteter vil samlet lede til en kumulativ påvirkning af en lang række

miljøemner. Det indebærer blandt andet kumulative påvirkninger fra et øget omfang af

støj fra kilder som seismiske undersøgelser, nedramning og fartøjer, der kan påvirke

især marine pattedyr. Tilsvarende vil der være kumulative påvirkninger af

bundfaunaen fra sedimentspredninger og tab af habitater fra forskellige

anlægsaktiviteter, og kumulativ påvirkning af havbunden fra nuværende og planlagte

aktiviteter på havet.

Bekendtgørelsen vurderes med de ikke væsentlige påvirkninger at medføre et meget

begrænset bidrag til de kumulative påvirkninger af havpattedyr, havfugle, fisk,

bundvegetation og havbund. Ud fra miljøstatus, påvirkninger og kumulative effekter

beskrevet ovenfor, er der ikke fundet grundlag for at konkludere, at pilot- og

demonstrationsprojekter for CO

-lagring sammen med nuværende og planlagte

aktiviteter vil resultere i væsentlige kumulative effekter.

Grænseoverskridende virkninger

En grænseoverskridende påvirkning er en påvirkning forårsaget af planer eller

projekter, som strækker sig på tværs af nationale grænser. Planområdet grænser op

til Norge og ligger tæt på England og Tyskland, og der er derfor foretaget en vurdering

af, om påvirkninger ved implementering af bekendtgørelsen kan medføre

grænseoverskridende virkninger.

Tabel 3-1

angives det, om de særlige kilder til risiko og miljøpåvirkninger kan have

en grænseoverskridende karakter. Det er kun udbredelsen af undervandsstøj, der kan

være grænseoverskridende og som potentielt kan være væsentlig for havmiljøet. Der

er under hvert miljøemne foretaget en vurdering af, om påvirkningen af miljøet er

grænseoverskridende og væsentlig eller uden betydning.

I de potentielle lagringsområder, der ligger op mod norsk farvand, kan påvirkningerne

række ind i norsk farvand og dermed blive en grænseoverskridende påvirkning.

Påvirkningerne er vurderet ikke væsentlige.

I de potentielle lagringsområder, der ligger tættest på engelsk og tysk farvand,

vurderes påvirkningerne af nye CO

-lagringsaktiviteter i planområdet ikke at lede til

væsentlige grænseoverskridende påvirkninger. På baggrund af en ekspertvurdering fra

GEUS [52] er det afklaret, at det er usandsynligt, at injiceret CO

kan bevæge sig ind i

den tyske del af Nordsøen gennem geologiske strukturer (grabensystemet), og

dermed kan en væsentlig påvirkning udelukkes.

Havstrategidirektivet

I Danmark er vandkvaliteten i havet omfattet af miljømål i Havstrategidirektivet

(MSFD, direktiv 2008/56/EF) og i Vandrammedirektivet (2000/60/EF).

Havstrategidirektivet gennemføres i Danmark via Danmarks Havstrategi, mens

Vandrammedirektivet udmøntes via Vandområdeplanerne. Som beskrevet i

afgrænsningsnotat er planområdet i Nordsøen langt fra land (ca. 115 km), og

bekendtgørelsen vurderes derfor ikke direkte eller indirekte at lede til en påvirkning

indenfor vandplanlægningens geografiske afgrænsning. Forholdet skal dog fortsat

overvejes i de konkrete projekter.

Danmarks Havstrategi gælder for havområder fra tidevandsgrænsen og til 200-

sømilegrænsen, og strategien dækker derfor samtlige danske farvande

(territorialfarvande og inden for EØZ’en). Den del af vandrammedirektivet, der

omhandler havvand, dækker området mellem den danske kystlinje og 1-

sømilegrænsen, hvad angår havvands økologiske tilstand, og til 12-sømilegrænsen,

hvad havvands kemiske tilstand angår. Der er et geografisk overlap mellem

direktiverne i 12-sømilezonen, og i det område omfatter Danmarks Havstrategi de

miljø- og naturmæssige forhold, der ikke er omfattet af vandrammedirektivet.

Havstrategidirektivet vurderer god miljøtilstand på grundlag af 11 deskriptorer (Tabel

12-1). Deskriptorerne omfatter både receptorer og påvirkningskilder, der bruges til at

klarlægge den menneskelige påvirkning af marine økosystemer. Kombinationen af

årsag og effekt er beskrevet i mere generelle termer, og Havstrategidirektivet

indeholder ikke klare kriterier til at definere en ”god” miljøtilstand. EU-Kommissionen

har derfor udarbejdet en liste med detaljerede kriterier og metodiske standarder, der

kan hjælpe medlemsstater med at sikre deres arbejde med at opnå en god

miljøtilstand, også kaldet GES-afgørelsen

12,13

. Havstrategidirektivet er implementeret i

dansk lovgivning via LBK nr 1161 af 25/11/2019

Samlet set definerer den danske havstrategi miljøtilstanden i de danske farvande langs

vestkysten som ikke-god.

Tabel 12-1. Beskrivelse af deskriptorer i Danmarks Havstrategi samt kriterier for

opnåelse af god miljøtilstand og den nuværende miljøtilstand for de enkelte

deskriptorer baseret på Basisanalyse for Danmarks Havstrategi II [1]

Nuværende

Deskriptor

Beskrivelse af god

miljøtilstand

Relevante

tilstandskriterier

miljøtilstand for

farvandet ud for

Vestkysten

Biodiversitet

Biodiversiteten

opretholdes, og

tætheden af arter

svarer til de

fremherskende

fysiografiske,

geografiske og

klimatiske forhold.

Dødelighed fra bifangst er

under grænsen for trusler

mod bestandsstørrelsen for

hver art

Tæthed af populationer og

populationens

sammensætning påvirkes

ikke negativt af

menneskelige aktiviteter

Habitatets udbredelse og

tilstand understøtter

arternes behov i deres

forskellige livsstadier

Ikkehjemmehør

ende arter

Ikke-hjemmehørende

arter indført ved

menneskelige

aktiviteter ligger på

Antallet af nyligt indførte

ikkehjemmehørende arter

via menneskelige aktiviteter

Kan ikke vurderes på

grund af manglende

tærskelværdier.

Kan ikke vurderes på

grund af manglende

tærskelværdier for bl.a.

fugle, fisk og pelagiske

habitater, se a)

nedenfor.

European Commission, Our Oceans, Seas and Coasts - Achieve Good Environmental Status,

http://ec.europa.eu/environment/marine/good-environmental-status/index_en.htm

Kommisionens afgørelse (EU) 2017/848.

http://ec.europa.eu/environment/marine/good-environmental-

status/index_en.htm

Bekendtgørelse nr. 1161 af 25/11/2019 af lov om havstrategi, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1161

Nuværende

Deskriptor

Beskrivelse af god

miljøtilstand

Relevante

tilstandskriterier

miljøtilstand for

farvandet ud for

Vestkysten

niveauer, der ikke

ændrer

økosystemerne i

negativ retning.

Erhvervsmæssig

t udnyttede

fiskebestande

Populationerne af alle

fiske- og skaldyrarter,

der udnyttes

erhvervsmæssigt,

ligger inden for sikre

biologiske grænser og

udviser en alders- og

størrelsesfordeling,

der er betegnende for

en sund bestand.

Dødeligheden for

populationer af

kommercielle fiskearter

ligger på eller under

grænsen for maximum

sustainable yield (MSY)

Gydebiomassen for

kommercielle fiskearter er

større end grænsen for

produktion af MSY.

Alders- og

størrelsesfordeling af

individer indikerer en sund

bestand med en stor andel

af gamle/store individer

Havets fødenet

Alle elementer i havets

fødenet, i den

udstrækning de er

kendt, er til stede og

forekommer med

normal tæthed og

diversitet og på

niveauer, som er i

stand til at sikre en

langvarig artstæthed

og opretholdelse af

arternes fulde

reproduktionsevne.

Fødenettets

artssammensætning og

arternes udbredelse

påvirkes ikke negativt af

menneskelige aktiviteter

Tætheden af arter og

størrelsesfordelingen af

arter i fødenettet påvirkes

ikke negativt af

menneskelige aktiviteter

Fødenettets produktivitet

påvirkes ikke negativt af

negativt af menneskelige

aktiviteter

Eutrofiering

Menneskeskabt

eutrofiering så vidt

muligt er minimeret,

navnlig de negative

virkninger heraf,

såsom tab af

biodiversitet,

forringelse af

økosystemet,

skadelige

algeopblomstringer og

Klorofyl (Chl a)

koncentrationer er ikke på

niveauer, som indikerer

eutrofiering

Algeopblomstringer er ikke

på niveauer, som indikerer

eutrofiering

Iltindholdet er ikke under

koncentrationer, hvor

bundfauna påvirkes

negativt, som følge af

eutrofiering

Maximum sustainable yield betegner den maksimale mængde fisk, der i gennemsnit kan fanges per år, hvis fiskeriet

skal være bæredygtigt.

minimeres og reduceres om

muligt til ingen.

Ikke god

Ikke god, afhængig af

tilstand under deskriptor

1, se a) nedenfor.

Ikke god, se b) nedenfor.

Nuværende

Deskriptor

Beskrivelse af god

miljøtilstand

Relevante

tilstandskriterier

miljøtilstand for

farvandet ud for

Vestkysten

iltmangel på

havbunden.

Havbundens

integritet

Havbundens integritet

er på et niveau, der

sikrer, at

økosystemernes

struktur og funktioner

bevares, og at især

bentiske økosystemer

ikke påvirkes negativt.

Hydrografiske

ændringer

Permanent ændring af

de hydrografiske

egenskaber påvirker

ikke de marine

økosystemer i negativ

retning.

Omfanget af habitattab som

følge af menneskelig

aktivitet, og graden af

negative effekter herfra,

overskrider ikke en given

andel af den naturlige

udbredelse af habitatet i det

givne vurderingsområde

Rumlig udbredelse og

fordeling af permanent

ændring af hydrografiske

forhold (f.eks. ændringer i

bølgeaktivitet, strømme,

saltholdighed, temperatur)

på havbunden og i

vandsøjlen, der især er

forbundet med fysisk tab af

den naturlige havbund

Forurenende

stoffer

Koncentrationer af

forurenende stoffer

ligger på niveauer, der

ikke medfører

forureningsvirkninger.

Koncentration af

forurenende stoffer ligger

ikke over fastlagte

grænseværdier

Forurenende stoffers

negative påvirkning af

tilstanden af arter eller

habitater minimeres og om

muligt undgås helt.

Forurenende

stoffer i fisk og

skaldyr til

konsum

Forurenende stoffer i

fisk og skaldyr til

konsum overstiger

ikke de niveauer, der

er fastlagt i

fællesskabslovgivninge

n eller andre relevante

standarder.

D10

Marint affald

Egenskaberne ved og

mængderne af affald i

havet skader ikke

kyst- og havmiljøet.

Sammensætningen,

mængden og udbredelsen

af marint affald, herunder

mikroaffald, ligger på en

grænse, som ikke udgør en

skade for det kystnære og

marine miljø

D11

Undervandsstøj

Indførelsen af energi,

herunder

undervandsstøj,

Udbredelse i tid og sted

samt lydniveau for

menneskabte impulslyde,

Kan ikke vurderes på

grund af manglende

tærskelværdier.

Kan ikke vurderes på

grund af manglende

tærskelværdier.

Niveauer af forurenende

stoffer i spiselige dele af

marine fisk, skaldyr og

planter som fanges eller

dyrkes naturligt, overskrider

ikke fastlagte

grænseværdier

Niveauerne er opnået for

de fleste stoffer, på nær

dioxin og PCB (hvilket

primært relaterer sig til

Østersøen)

Ikke god. Gælder

specifikt for

koncentrationer af PBDE

og kviksølv samt i

forhold til negative

effekter af forurenende

stoffer på arter.

Kan ikke vurderes på

grund af manglende

tærskelværdier.

Herunder mangler der

opgørelser af, hvilke

fysiske forstyrrelser, der

påvirker havbundens

habitater negativt.

Kan ikke vurderes på

grund af manglende

tærskelværdier.

Nuværende

Deskriptor

Beskrivelse af god

miljøtilstand

Relevante

tilstandskriterier

miljøtilstand for

farvandet ud for

Vestkysten

befinder sig på et

niveau, der ikke

påvirker havmiljøet i

negativ retning.

samt kontinuert lavfrekvent

støj, overskrider ikke

grænser, som påvirker

marine dyr på

populationsniveau.

a) For Nordsøen: Marsvin og spættet sæl vurderes at være i gunstig bevaringsstatus, mens bevaringsstatus for

gråsæl er ugunstig. Tærskelværdier mangler for biodiversitet for fugle og fisk.

b) For Nordsøen og Skagerrak: OSPARs samlede vurdering viser, at der er god tilstand i de åbne danske

havområder i Nordsøen og Skagerrak, der er langt fra land, men der er endnu ikke opnået god tilstand i de

åbne havområder, der er tættere på land. Dette er dog ikke det samme som opnåelse af god miljøtilstand som

defineret under havstrategidirektivet, idet der endnu ikke er fastsat regionale tærskelværdier i OSPAR. Områder

indenfor en sømil varetages af vandrammedirektivet.

12.1

Vurdering af miljøpåvirkninger

Potentielle påvirkninger fra bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter kan

være sedimentspild og udslip af CO

, andre gasser, kemikalier, boremudder eller olie.

Herudover kan der være påvirkninger fra undervandsstøj. Miljørapporten behandler de

potentielle kilder til påvirkninger på et overordnet niveau, idet de forventede

påvirkninger vil afhængige af det konkrete projekt. Alt efter om pilot- og

demonstrationsprojekterne indebærer etablering af nye anlæg på havbunden, kan der

også ske potentielle påvirkninger i form af tab af habitat og ændring af habitat.

Som det fremgår af afsnit 8 og 9, vil selve planen for CO

-lagring i Nordsøen ikke

udgøre en væsentlig negativ påvirkning af den biologiske mangfoldighed eller af

jordbund, når de afværgeforanstaltninger og anbefalinger, der er beskrevet i afsnit 14

anvendes.

Uheld i form af f.eks. skibskollisioner vil udgøre den primære potentielle årsag til spild

af forurenende stoffer til havmiljøet. Skibe, som benyttes til anlægs- og driftsfasen,

skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer for at forebygge og undgå uheld til

søs.

Hvis uheld alligevel sker, vil olie og lignende som udledes i forbindelse med et uheld

blive opsamlet. Eventuelle små resterende mængder fortyndes hurtigt i nærområdet

og vil medføre en ubetydelig påvirkning af havområdets kemiske tilstand.

I forhold til potentielle påvirkninger fra bekendtgørelsen for pilot- og

demonstrationsprojekter på havstrategiens deskriptorer, vil sedimentspild og udslip af

CO2, andre gasser, kemikalier, boremudder og olie udgøre en potentiel risiko som

afhænger af det konkrete projekt. På planniveau vurderes bekendtgørelsen ikke at

forårsage hindring af målopfyldelse for havstrategiens 11 deskriptorer.

Ved konkrete projekter kan der potentielt være påvirkninger på en række af

deskriptorerne, herunder D1 biodiversitet, D6 havbundens integritet og D11

undervandsstøj ved de nævnte potentielle påvirkninger. Dette vurderes ikke på

aktuelle planniveau. De overordnede habitattyper, der kan blive forstyrret af planens

gennemførelse, er:

Offshore circalittoralt mudder, offshore circalittoralt sand, offshore circalittoralt

groft sediment og offshore circalittoralt blandet sediment.

Cirkalittoralt mudder, circalittoralt sand, circalittoralt blandet og sediment,

circalittoralt groft sediment.

Kumulative effekter i regi af havstrategien omfatter mulige effekter i forhold til

eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede vedtagne projekter

og planer, som endnu ikke er realiserede, og fra planer og projekter som foreligger i

forslag. Bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter dækker et område,

hvor der er et stigende antal aktiviteter. Der er fortsat indvinding af olie- og gas i

området, området overlapper med pAlaner om Energiø Nordsøen og danske

havmølleparker, området grænser op til norsk farvand med planer om vedvarende

energi og olie-gas indvinding, og endelig er der i tysk farvand også planer om

havmølleparker. Aktiviteterne vil samlet lede til en kumulativ påvirkning af

deskriptorerne i havstrategien, herunder D1, D6, og D11. Bekendtgørelsen vurderes

med de ikke væsentlige påvirkninger at medføre et meget begrænset bidrag til de

kumulative påvirkninger af havpattedyr, havfugle, fisk, bundvegetation og havbund.

Der er på det foreliggende grundlag beskrevet i ovenstående kapitler ikke fundet

belæg for at konkludere, at de kumulative påvirkninger er væsentlige.

De potentielle påvirkninger fra bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter

vurderes på baggrund af ovenstående samlet set ikke at udgøre en væsentlig

påvirkning af muligheden for opnåelse af god tilstand for deskriptorerne i Danmarks

Havstrategi.

Manglende viden og eventuelle usikkerheder

Den teknologiske udvikling for transport, injektion og lagring af CO

er for tiden

omfattende. Miljøvurderingen af bekendtgørelsen er derfor præget af en række

usikkerheder relateret til den teknologiske udvikling. Der er desuden en række

usikkerheder omkring interessen i pilot- og demonstrationsprojekter for lagring af CO

Ligesom i flere andre danske farvande langt fra kysten er der begrænset viden om

biologi, kulturarv, mv. i planområdet. Det skyldes, at der er et begrænset antal

detaljerede undersøgelser i området. Miljørapporten er baseret på eksisterende viden

og har lagt eksisterende undersøgelser og kortlægninger til grund, men undersøgelser

i forbindelse med miljøvurderinger af konkrete projekter vil meget vel kunne ændre

billedet af miljøpåvirkninger, som baseres på den eksisterende viden.

Anbefalinger til afværgetiltag og overvågning

Afværgetiltag skal forebygge, begrænse og så vidt muligt opveje enhver væsentlig

negativ indvirkning på miljøet som følge af bekendtgørelsens gennemførelse. Der er i

miljørapporten ikke fundet væsentlige negative påvirkninger af bekendtgørelsen, og

der anbefales kun et enkelt afværgeforanstaltning.

Afværgetiltag til begrænsning af bekendtgørelsens miljøpåvirkninger skal ses i forhold

til, at de konkrete pilot- og demonstrationsprojekter er underlagt en række love og

bekendtgørelser, som opstiller krav og grænseværdier for at beskytte miljøet.

Bundfauna

I forbindelse med den nærmere planlægning af projekter for CO

-lagring anbefales det

af hensyn til rød søfjer at holde en afstand på 500 meter til det udlagte særligt

beskyttede havstrategiområde H, der er beskrevet i afsnit 8.5.2. Det vil ud fra et

forsigtighedsprincip reducere påvirkningen.

Marine pattedyr

Det forventes, at Energistyrelsens procedurer for forundersøgelser på havet følges ved

seismiske undersøgelser, hvor soft-start varigheden tilpasses støjniveauet fra udstyret

[56]. Herved kan marsvin og sæler undvige støjkilden, hvorved risikoen for PTS og

TTS er minimal. Påvirkningen af marsvin kan derudover reduceres ved undgå perioder,

hvor marsvinene kælver og parrer sig, hvilket er fra juni til og med august for

størstedelen af bestanden i Nordsøen.

Overvågning

Det vurderes, at overvågning af planens væsentlige indvirkninger på miljøet og

miljøtilstanden i de danske havområder kan ske gennem eksisterende

overvågningsaktiviteter i forbindelse havstrategi- og naturdirektiverne, samt i

forbindelse med NOVANA-programmet og målrettede overvågninger fastsat i

forbindelse med tilladelse til de konkrete projekter.

Der etableres således ikke en særskilt overvågning af planens påvirkninger.

Referencer

[1]

Miljø- og Fødevareministeriet, “Danmarks Havstrategi II, første del.,” 2019.

[Online]. Available:

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/5ecfd397-7cd3-432a-

a8f5-5590674cb003/Udkast til Danmarks Havstrategi II.pdf.

Retsinformation, “Bekendtgørelse af lov om maritim fysisk planlægning, LBK nr

400 af 06/04/2020.” 2020, [Online]. Available:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/400.

Energistyrelsen, “Idéoplæg Energiø Nordsøen Vi vil gerne,” no. August, p. 12,

2021, [Online]. Available:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energioer/ideoplaeg_til_energioe_nordsoeen.p

df.

Regeringen, “En køreplan for lagring af CO2. Første del af en samlet CCS-

strategi.” 2021, [Online]. Available:

https://kefm.dk/Media/637606718216961589/Principaftale om CO2-

lagring.pdf.

Energistyrelsen; Rambøll, “Catalogue of Geological Storage of CO2 in

Denmark,” 2021.

Rambøll, “Assessment of the Market Potential for CO2 storage in Denmark,”

2021, [Online]. Available:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/CCS/markedsanalyse_af_co2-

lagring_i_danmark.pdf.

Rambøll A/S, “Maersk Oil Esia-16 Redegørelse for Miljømæssige Og Sociale

Virkninger - Tyra,” 2015. [Online]. Available:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/tyra_vvm_redegoerelse.pdf.

U. Henriksen, O.D., Maxon, C. and Degn, “Underwater sound from offshore

drilling activities. Potential effects on marine mammals.,” 2005.

Rambøll, “EXPLORATION WELL DK 9/16 VIBE-1 ENVIRONMENTAL IMPACT

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]

[19]

[20]

[21]

[22]

[23]

[24]

[25]

[26]

[27]

[28]

[29]

ASSESSMENT SCREENING,” no. For: Wintershall Dea AG, 2019.

Rambøll, “Impact assesment Greater Ravn survey.” 2020.

Rambøll, “EIA screening Heulandite.” p. ver2, 2020.

Rambøll, “Northern Lights - Konsekvensvurdering med hensyn på fiskeri og

marint biologisk mangfold vest for grunnlinjen,” 2019.

N. S. 2 AG, “NORD STREAM 2 VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET,” 2017.

Energinet, “Miljøkonsekvensrapport Baltic Pipe, Gasrørledning i Nordsøen,”

2019.

DNV GL, “ENVIRONMENTAL RISK ANALYSIS AND STRATEGY FOR

ENVIRONMENTAL MONITORING, Miljørisiko for EL001, Northern Lights, mottak

og permanent lagring av CO2.”

Rashidi (et al.), “Field Case Study of Modelling the Environmental Fate of

Leaked CO Gas in the Marine Environment for Carbon Capture and Storage

CCS,”

SPE Asia Pacific Oil Gas Conf. Exhib. Novemb. 2020,

2020.

DNV GL, “Best Practice Guidance for Environmental Risk Assessment for

offshore CO2 geological storage,” 2015.

Rambøll og Offshore Center Danmark, “Environmental challenges associated

with decommissioning,” 2012.

Rådet for de Europæiske fælleskabers direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

European Environmental Agency, “Access database of N2000 designations.”

https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/data/natura-12 (accessed Dec. 16,

2021).

Miljøstyrelsen, “Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Jyske Rev,

Lillefiskerbanke, Natura 2000-område nr. 248, Habitatområde H257,” 2020.

Accessed: Mar. 15, 2021. [Online]. Available:

https://mst.dk/media/194109/n248-basisanalyse-2022-27-jyske-rev-

lillefiskerbanke.pdf.

Miljøstyrelsen, “Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Skagens Gren og

Skagerak, Natura 2000-område nr. 1, Habitatområde H1,” 2020. Accessed:

Mar. 05, 2021. [Online]. Available: https://mst.dk/media/194110/n1-

basisanalyse-2022-27-skagens-gren-og-skagerrak.pdf.

Miljøstyrelsen, “Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Sydlige Nordsø, Natura

2000-område nr. 246, Habitatområde H255, Fuglebeskyttelsesområde F113,”

2020. Accessed: Mar. 15, 2021. [Online]. Available:

https://mst.dk/media/195717/n246-sydlige-nordsoe.pdf.

Miljøstyrelsen, “Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Sydlige Nordsø, Natura

2000-område nr. 246, Habitatområde H255, Fuglebeskyttelsesområde F113,”

2020. Accessed: Mar. 15, 2021. [Online]. Available:

https://mst.dk/media/195717/n246-sydlige-nordsoe.pdf.

Rambøll A/S, “Maersk Oil Esia-16 Redegørelse for Miljømæssige Og Sociale

Virkninger - Harald,” 2015. [Online]. Available:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/harald_vvm_redegoerelse.pdf.

Equinor, “Environmental Risk Analysis and Strategy for Envionmental

Monitoring - Equinor - Miljorisiko for EL001, Northern Lights, mottak og

permanent lagring av CO2,” 2019.

R. Callaway

et al.,

“Diversity and community structure of epibenthic

invertebrates and fish in the North Sea,”

ICES J. Mar. Sci.,

vol. 59, no. 6, pp.

1199–1214, 2002, doi: 10.1006/jmsc.2002.1288.

D. L. Kjelland, M. E., Woodley, C. M., Swannack, T. M., & Smith, “A re-view of

the potential effects of suspended sediment on fishes: potential dredging-

related physiological, behavioral, and transgenerational implications.,”

Environ.

Syst. Decis.,

vol. 35, no. 3, pp. 334–350, 2015.

B. Berry, W., Rubinstein, N., Melzian, B., & Hill, “The biological effects of

suspended and bedded sediment (SABS) in aquatic systems: a review.,”

United

[30]

[31]

[32]

[33]

[34]

[35]

[36]

[37]

[38]

[39]

[40]

[41]

[42]

[43]

[44]

[45]

[46]

[47]

[48]

[49]

States Environ. Prot. Agency, Duluth,

2003.

Popper A.N. and Hastings M.C., “REVIEW PAPER The effects of anthropogenic

sources of sound on fishes.,”

J. Fish Biol.,

vol. 75, pp. 455–489, 2009.

DNV ENERGY., “Effects of seismic surveys on fish, fish catches and sea

mammals. Report for the Cooperation group - Fishery Industry and Petroleum

Industry.,” 2007.

N. Miljøministeriet, “Havmøllepark Horns Rev 3. VVM-redegørelse, del 2. Det

marine Miljø,” 2014.

P. Schwemmer, B. Mendel, N. Sonntag, V. Dierschke, and S. Garthe, “Effects of

ship traffic on seabirds in offshore waters: implications for marine conservation

and spatial planning,”

Ecol. Appl.,

vol. 21, no. 5, pp. 1851–1860, Jul. 2011, doi:

10.1890/10-0615.1.

J. Tougaard, “Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organismer.

Del 2 - Påvirkninger,”

Aarhus Univ. DCE – Natl. Cent. Miljø og Energi,

vol. 45,

p. 51, 2014.

Naturstyrelsen, “Danmarks havstrategi - Basisanalyse,” 2012. [Online].

Available: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Basisanalysen.pdf.

T. Secher and H. B. Jensen,

Dansk pattedyrsatlas.

Gyldendal, 2007.

A. Galatius, “Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i

Danmark,”

DCE - Natl. Cent. Miljø og Energi,

p. 27 pp., 2017, [Online].

Available:

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2017/Baggrund_om_

spaettet_sael_og_graasael.pdf.

C. De La Vega

et al.,

“Seasonal variation of harbor Seal’s diet from the wadden

sea in relation to prey availability,”

PLoS ONE,

vol. 11, no. 5. 2016, doi:

10.1371/journal.pone.0155727.

Miljø- og Fødevarestyrelsen, “Forvaltningsplan for sæler,” 2020.

B. J. McConnell, M. A. Fedak, P. Lovell, and P. S. Hammond, “Movements and

foraging areas of grey seals in the North Sea,”

J. Appl. Ecol.,

vol. 36, no. 4, pp.

573–590, 1999, doi: 10.1046/j.1365-2664.1999.00429.x.

S. Tougaard,

Spættet sæl s 252-257 og gråsæl s. 258-261. In: Dansk Pattedyr

Atlas, Baagøe, H.J. & T. S. Jensen (red.).

2007.

Rambøll, “Afgrænsningsnotat for bekendtgørelse for pilot- og

demonstrationsprojekter.” 2021.

S. Sveegaard, J. Nabe-Nielsen, and J. Teilmann, “Marsvins udbredelse og status

for de marine habitatområder i danske farvande,”

Aarhus Univ. DCE – Natl.

Cent. Miljø og Energi,

vol. 284, p. 36, 2018.

S. Sveegaard, “Harbour porpoise distribution: Methods, ecology and movement

in Danish and adjacent waters – a review. PhD thesis.,” Aarhus University,

2011.

S. Sveegaard

et al.,

“High-density areas for harbor porpoises (Phocoena

phocoena) identified by satellite tracking,”

Mar. Mammal Sci.,

vol. 27, no. 1,

pp. 230–246, 2011, doi: 10.1111/j.1748-7692.2010.00379.x.

A. Gilles

et al.,

“Seasonal habitat-based density models for a marine top

predator, the harbor porpoise, in a dynamic environment,”

Ecosphere,

vol. 7,

no. 6, pp. 1–22, 2016, doi: 10.1002/ecs2.1367.

J. Tougaard, A. Universitet, and I. for Bioscience, “Vurdering af effekter af

undervandsstøj på marine organismer. Del 1 - Målemetoder, enheder og

hørelse hos marine organismer.,” 2014.

J. Tougaard, “Input to revision of guidelines regarding underwater noise from

oil and gas activities - effects on marine mammals and mitigation measures,”

Aarhus Univ. DCE – Danish Cent. Environ. Energy,

vol. 202, no. Aarhus Univ.

DCE – Danish Cent. Environ. Energy, p. 52, 2016, [Online]. Available:

http://dce2.au.dk/pub/SR202.pdf.

Energistyrelsen, “Standardvilkår for forundersøgelser til havs,” no. August,

[50]

[51]

[52]

[53]

[54]

2018.

Miljøministeriet, “Miljørapport Nye beskyttede havstrategiområder i Nordsøen

og Østersøen omkring Bornholm,” 2021.

Federal Agency for Nature Conservation - (BfN), “Doggerbanke - DE1003301,”

2018. https://www.bfn.de/en/activities/marine-nature-conservation/national-

marine-protected-areas/north-sea-eez/dogger-bank-sac.html.

“Geoviden,”

1, marts,

2020.

Geonet, “Hvad betyder geologisk lagring af CO2 egentlig?” 2008, [Online].

Available: https://www.geus.dk/media/8111/co2-geonet-dansk_2009.pdf.

GEUS. CO

storage in the Danish North Sea. Notat 26.01.2022. J.nr. GEUS 331-

0002.