KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 408: Forelæggelse af endeligt udkast til ny bekendtgørelse om lagring af CO₂ på under 100 kilotons m.v. i Nordsøen og af endeligt udkast til miljørapport og sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering (SMV) efter afsluttet høring heraf.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 408
Offentligt

Høringsnotat og sammenfattende redegørelse til miljørapporten vedrørende

bekendtgørelse for pilot- og demonstrationsprojekter for geologisk lagring af

på under 100 kilotons i den vestligste del af Nordsøen

Kontor/afdeling

Center for undergrund og

beredskab, HESU

Dato

16-06-2022

J nr.

2021-16212

/MTKH

Baggrund

Energistyrelsen har udarbejdet en bekendtgørelse for pilot- og

demonstrationsprojekter om geologisk lagring af CO

på under 100 kilotons med

henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer i et

område i Nordsøen, der dækker området vest for 6° 15’ Ø og nord for 56° 00’ N

(herefter ”bekendtgørelsen”). Bekendtgørelsen er miljøvurderet i henhold til lov om

miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27.

oktober 2021.

Udkast til bekendtgørelsen samt ledsagende miljørapport har været i offentlig

høring i perioden 18. marts 2022 til 27. april 2022. Bekendtgørelsen og

miljørapporten er fremlagt for offentligheden samt sendt til 17 danske myndigheder

og 19 forskningsinstitutioner/organisationer.

I henhold til regler i Espoo-konventionen, skal nabolande inddrages, hvis der kan

være grænseoverskridende påvirkning. I den forbindelse er hhv. Norge og

Tyskland blevet hørt. England har ikke anmodet om at blive hørt. Hverken Norge

eller Tyskland havde kommentarer.

Energistyrelsen har modtaget 5 høringssvar på høring af miljørapporten, hvoraf 1

var uden kommentarer. Høringssvar med kommentarer er modtaget fra

Slots- og

Kulturstyrelsen, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen

samt

Energistyrelsen.

Høringssvarene behandles nedenfor. De høringssvar til miljørapporten, som

vedrører selve bekendtgørelsen kommenteres først herunder, mens høringssvar til

miljørapporten indgår i den sammenfattende redegørelse. Den fulde liste af

høringssvar og bemærkninger hertil fremgår af bilag 1.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/12

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 408: Forelæggelse af endeligt udkast til ny bekendtgørelse om lagring af CO₂ på under 100 kilotons m.v. i Nordsøen og af endeligt udkast til miljørapport og sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering (SMV) efter afsluttet høring heraf.

Høringssvar til miljørapporten, som vedrører selve bekendtgørelsen

Miljøstyrelsens enhed for Cirkulær Økonomi og Affald (CØA) har bemærket at der i

planområdet for CO

-lagring bør være 200 m afstand til havstrategiområde H og G,

da der ved evt. udsivning er risiko for pH ændring i havvandet op til 200m væk.

Planområdet er i overensstemmelse med udviklingszonen for CO

-lagring, der er

afgrænset i Havplanen. Energistyrelsen tager bemærkningen til efterretning, og

henviser til at der ved konkrete projekter vil ske en screening, som sikrer at

brøndanlæg ikke placeres i miljøpåvirkende nærhed til havmiljøområderne.

CØA har spurgt til hvem den ”kompetente myndighed” er, som beskrevet på s. 15.

Det er Energistyrelsen, og dette er blevet tydeliggjort i miljørapporten. Hertil skal

det bemærkes at Energistyrelsen ikke overtager alle juridiske forpligtelser efter 2

år, som det står bemærket i høringssvaret. Efter lukning af en CO

-lagringslokalitet

overdrages alle juridiske forpligtelser vedrørende lagringslokaliteten til klima-,

energi- og forsyningsministeren efter minimum 20 år, jf. Undergrundsloven § 23o,

pkt. 2, såfremt de nødvendige vilkår for overdragelsen er opfyldt.

CØA har desuden spurgt ind til hvordan boremudder håndteres. Der henvises til

bekendtgørelsens §6, pkt. 4 samt § 5 stk. 4. som angiver at ved tilladelse til et

konkret projekt, skal rettighedshaver overholde anden miljø- og

sikkerhedslovgivning og der desuden kan stilles yderligere krav og vilkår i en

tilladelse. Reguleringen af boremudder (jf. Havmiljølovens § 30 og Bekendtgørelse

nr. 394 af 17. juli 1984 om udledning i havet af stoffer og materialer fra visse

havanlæg) administreres af Miljøstyrelsen, og håndtering heraf og evt. ændringer i

reguleringen er uden for Energistyrelsens ressort.

Sammenfattende redegørelse

I henhold til miljøvurderingslovens § 13 skal myndigheder ved den endelige

godkendelse eller vedtagelse af planer eller programmer inddrage miljørapporten,

som er udarbejdet efter lovens § 12. Endvidere skal myndigheden efter

miljøvurderingslovens § 13, stk. 2 udarbejde en sammenfattende redegørelse for:

1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet

2) hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i

offentlighedsfasen, er taget i betragtning

3) hvorfor den godkendte eller vedtagne plan eller det godkendte eller

vedtagne program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har

været behandlet

4) hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet

af planen eller programmet.

De fire punkter behandles i det nedenstående:

Side 2/12

Integration af miljøhensyn i bekendtgørelsen

Det er Energistyrelsens vurdering, at udarbejdelse af miljørapporten har medvirket

til, at relevante miljømæssige problemstillinger er blevet afklaret tilstrækkeligt i

løbet af processen, samt at miljørapportens konklusioner har bidraget til

udarbejdelsen af forslaget til bekendtgørelsen

Miljøhensyn integreres ved, at bekendtgørelsen stiller en række krav i forbindelse

med ansøgning om tilladelse samt giver mulighed for at fastsætte en række vilkår i

forbindelse med tilladelsen, der blandt andet kan sætte krav til overholdelse af

miljø- og sikkerhedskrav.

Der er i miljørapporten foretaget en vurdering af de miljøpåvirkninger der følger

bekendtgørelsen, ud fra bekendtgørelsens geografiske udstrækning og med et

detaljeringsniveau, der følger bekendtgørelsens detaljeringsniveau.

Bekendtgørelsen er i overensstemmelse med udviklingszonen for CO

-lagring, der

er afgrænset i Havplanen.

Bekendtgørelsen vil muliggøre en række pilot- og demonstrationsaktiviteter for

injektion og lagring af CO

i Nordsøen, og dermed bidrage til opfyldelse af de

politiske mål for CO

-lagring og klima. De nye aktiviteter vil blandt andet kunne

omfatte seismiske undersøgelser, boringer, injektion af CO

og ombygning af

eksisterende platforme. Det er usikkert, hvor mange og hvilke injektions- og

lagringsaktiviteter, der vil blive gennemført i Nordsøen som følge af

bekendtgørelsen, da det blandt andet afhænger af markedspriser for CO

, politiske

indsatser, økonomiske støtte, teknologiudvikling, mv.

Miljørapportens vurderinger afspejler, at planområdet grundlæggende er egnet til at

gennemføre pilot- og demonstrationsprojekter for CO

-lagring i Danmark, og at

bekendtgørelsen ikke vil betyde væsentlige påvirkninger på miljøet. Undergrunden

er velegnet til lagring, der er et stort potentiale for geologisk lagring, området er

placeret tilstrækkeligt langt væk fra Natura 2000 områder, og muliggør genbrug af

eksisterende platforme.

Endelig belyser miljørapporten, de risici der kan være ved transport, injektion og

lagring af CO

, også selvom bekendtgørelsen kun muliggør projekter under 100

kiloton CO

Planen vil påvirke en række forskellige miljøemner negativt og på et ikke-væsentligt

niveau. Planens potentielle miljøpåvirkninger er opsummeret i tabel 1.

Vurderingen af bekendtgørelsens påvirkninger omfatter også de kumulative

påvirkninger. Som beskrevet i Danmarks Havplan er der et stigende antal

aktiviteter i Nordsøen, både i dansk og andre landes farvande. Samlet set vil de

mange aktiviteter påvirke det marine miljø kumulativt og negativt. Den kumulative

påvirkning, som bekendtgørelsen bidrager til, vurderes at være ikke væsentlig.

Side 3/12

Væsentligheden af bekendtgørelsens miljøpåvirkninger kan være meget

anderledes end de efterfølgende konkrete pilot- og demonstrationsprojekters

miljøpåvirkninger, fordi projekternes geografi og detaljeringsniveau vil være meget

anderledes. Miljørapporten kan derfor ikke bruges til at forudsige væsentligheden

af de enkelte projekters påvirkninger.

Tabel 1. Oversigt over planens påvirkninger på de enkelte miljøemner

Miljøemne med typer af grad af påvirkning

Påvirkning af bundfauna

Mindre påvirkninger af bundfauna i forbindelse med

sedimentspredning ved nye boringer

Påvirkning af skalbærende bundfauna i et mindre område ved

lækage af CO

Tab af habitater i et mindre areal ved ny infrastruktur

Kortvarig til

langvarig

Langvarig

Kortvarig

Ikke væsentlig,

negativ

Ikke væsentlig,

negativ

Ikke væsentlig,

negativ

Påvirkning af fisk

Ubetydelig påvirkning fra undervandsstøj fra monitering vha.

seismiske havbundsundersøgelser.

Ubetydelig påvirkning fra fysisk forstyrrelse, herunder

undervandsstøj fra skibstransport.

Ubetydelig påvirkning af fisk fra tab af habitat ved anlæg af ny

infrastruktur på mindre arealer

Langvarig

Kortvarig/

midlertidig

Midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Ikke væsentlig,

negativ

Ikke væsentlig,

negativ

Varighed

Væsentlighed

Påvirkning af fugle

Udslip af CO

, gasser eller olier som kan potentielt påvirke

havfugle i mindre grad. Det er uvist om et udslip vil tiltrække

eller fortrænge havfugle.

Ubetydelig påvirkning af havfugle fra fysisk forstyrrelse,

herunder fortrængning i forbindelse med transport med skib

og anlægsarbejde.

Ubetydelig påvirkning af havfugle fra tab af habitat til anlæg af

ny infrastruktur.

Langvarig

Ikke væsentlig,

negativ

Kortvarig/

midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Langvarig/

midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Påvirkning af havpattedyr

Mindre påvirkning fra fysisk forstyrrelse, herunder sejlads og

undervandsstøj i forbindelse med seismiske undersøgelser og

undervandsstøj fra transport af CO

med skib

Mindre til moderat påvirkning fra fysisk forstyrrelse i tilfælde af

ny infrastruktur, herunder nedramning i anlægsfasen.

Mellemlang

/midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Kortvarig/

midlertidig

Ikke væsentlig,

negativ

Påvirkning af Natura 2000

Side 4/12

Sandsynligvis ingen påvirkning som følge af undervandsstøj i

Natura 2000-områder og fuglebeskyttelsesområder

Kortvarig

Ikke væsentlig-

negativ

Påvirkning af jordbund

Mindre påvirkning af undergrunden ved injektion og lagring af

under 100 kilotons.

Større påvirkning af havbunden i forbindelse med

anlægsaktiviteter og mindre risiko for blow-out

Kortvarig/

midlertidig

Langvarig

Ikke væsentlig,

negativ

Ikke væsentlig,

negativ

Behandling af miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i

offentlighedsfasen

Miljørapportens konklusioner og udtalelser fra offentlighedsfasen har dannet

grundlag for de endelige formuleringer af de nye bestemmelser i bekendtgørelsen.

Høringssvar angående miljørapporten er beskrevet i det følgende.

Høringssvarene har ledt til en række mindre tilpasninger i miljørapporten.

Tilpasningerne ændrer ikke ved rapportens konklusioner om væsentligheden af

bekendtgørelsens miljøpåvirkninger. Derfor sendes miljørapporten ikke i en ny

offentlig høring. De høringssvar, der ikke er håndteret ved tilpasninger af

miljørapporten gennemgås i det følgende:

Miljøstyrelsens enhed for Cirkulær Økonomi og Affald har i deres høringssvar

spurgt ind til, om der kan forventes boringer, og hvordan boremudder håndteres.

Der kan forekomme boringer med boremudder i pilot- og demonstrationsprojekter.

Reguleringen af boremudder administreres af Miljøstyrelsen. Se uddybning

ovenfor.

Miljøstyrelsens enhed for Hav og Vandmiljø har i deres høringssvar bemærket, at

det er muligt der kommer nye rørlægninger. Derfor er det relevant at der inkluderes

redegørelse, vurdering og begrundelse for eventuel rørlægnings

overensstemmelse med lov om vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsens §8.

Her fastholdes det, at der er så store usikkerheder om, hvor meget, hvordan og

hvor CO

transporteres fra, at det ikke er fagligt muligt at estimere eventuelle

påvirkninger på land, kystnære områder samt territorialvande i Danmark og de

nabolande, som kunne blive genstand for transport af CO

. Energistyrelsen

vurderer, at det ikke sandsynligt at pilot- og demonstrationsprojekter vil medføre ny

rørlægning, og denne vil, såfremt det er aktuelt, skulle undergå en selvstændig

miljøvurderingsproces. Den beskrevne afgrænsning i miljørapporten fastholdes

derfor.

Miljøministeriet, Miljøstyrelsen samt Energistyrelsen er derudover kommet med en

række konkrete bemærkninger til at skærpe miljørapporten og dermed

beslutningsgrundlaget. De faglige bidrag er indarbejdet i den endelige version af

miljørapporten.

Side 5/12

Behandling og vurdering af alternativer

I miljørapporten sammenlignes påvirkningerne med den forventede udvikling, hvis

bekendtgørelsen ikke vedtages, det såkaldte 0-alternativ. Der har ikke været

behandlet eller vurderet andre alternativer.

Hvis bekendtgørelsen ikke vedtages, forventes pilot- og demonstrationsprojekter

for geologisk lagring af CO

i Nordsøen at ske i et mindre omfang. Det vil kun være

rettighedshavere til større arealer, der vil kunne gennemføre test- og

demonstrationsprojekter med injektion og geologisk lagring af CO

, og det vil kun

kunne ske efter et udbud med eneret til efterforskning og anvendelse af

undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding jf. Undergrundsloven.

Dette vurderes at ville reducere omfanget af pilot- og demonstrationsprojekter på

<100 kiloton CO

Hvis bekendtgørelsen ikke vedtages, forventes en del af behovet for pilot- og

demonstrationsprojekter for injektion og lagring af CO

at blive udført på andre

lokaliteter, herunder udenlandske.

Sammenlignet med 0-alternativet, vurderes bekendtgørelsen i høj grad at bidrage

til de nationale ambitioner for CO

-lagring og opnåelse af den ønskede tidsramme.

Det geografiske område vurderes at være et godt sted for pilot- og demoprojekter,

særligt fordi eksisterende infrastruktur i området forventes at kunne anvendes til

test- og demonstration.

Overvågning af væsentlige indvirkninger på miljøet

Ifølge miljøvurderingsloven skal der oplistes et overvågningsprogram af de

væsentlige indvirkninger på miljøet. Idet miljørapporten for bekendtgørelsen ikke

indeholder væsentlige påvirkninger på miljøet, er der ikke oplistet et

overvågningsprogram i miljørapporten. Flere af miljøemnerne er dog i forvejen

dækket af overvågningsprogrammer såsom overvågningsaktiviteter i forbindelse

havstrategi- og naturdirektiverne, herunder NOVANA-programmet.

Side 6/12

Bilag 1. Oversigt over høringssvar

Høringssvar

Slots- og kulturstyrelsen

Vær opmærksom på, at der er anmeldepligt ved fund af fortidsminder, herunder vrag

af skibe, skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag. Styrelsen behøver en position

og den tilgængelige dokumentation, eksempelvis udklip af side-scan data og nærmere

beskrivelse af fundet eller lignende.

Bemærkningen er taget til

efterretning

Kommentar

Energistyrelsen, Center for Forsyning

På s. 8 fremgår det, at ”udviklingszoner til lagring af CO

i undergrunden er udlagt og

miljøvurderet på et overordnet niveau i havplanen”. Center for Forsyning gør

opmærksom på, at Energistyrelsen fastholder bemærkningerne i høringssvaret til

havplanen (vedlagt som bilag 1), herunder at vurderingen af miljøpåvirkningerne fra

-lagring ikke er et udtryk for Energistyrelsens vurdering. Dette gælder for

strategisk miljøvurdering af planer og programmer såvel som konkrete projekter inden

for Energistyrelsens ressort. På den baggrund bør vurderingerne og konklusionerne

fra miljøvurderingen og konsekvensvurderingen for havplanen ikke inddrages til at

afgrænse miljørapporten fra at forholde sig til, på et overordnet niveau, at miljøvurdere

udlægningen af området til CO

-lagring.

Bemærkningen er taget til

efterretning. Bekendtgørelsens

geografiske afgrænsning er en del af

udviklingszonen til CO

lagring

udpeget i havplanen, og

miljørapporten af bekendtgørelsen

tager derfor udgangspunkt i

vurderingerne af påvirkninger fra

udpegningerne i havplanen.

I tabel 3-1 på s. 16-18 vises en oversigt over miljøpåvirkninger i de forskellige faser for

-lagrings projekter. I anlægsfasen og driftsfasen kan der forekomme boringer og

påvirkninger fra disse er medtaget i tabellen for så vidt angår støjpåvirkninger og

sedimentspredning i anlægsfasen, mens det ikke fremgår at der kan ske udledninger

af kemikalier, olie mv ifm. boringsprocessen. Center for Forsyning finder det relevant

at inddrage udledninger ved boringer samt risici for oliespild og gasudslip i oversigten

over mulige miljøpåvirkninger. I driftsfasen kan der være behov for at bore yderligere

injektionsbrønde og derfor vil de samme påvirkninger som nævnes i anlægsfasen ifm.

boringer være relevante også her. Desuden kan der være behov for at udføre

brøndarbejder i drifts- og afviklingsfasen, som kan medføre udledninger af kemikalier,

olie mv. For alle tre faser gælder, at der kan opstå problemer med brøndens integritet,

hvilket kan medføre udslip at CO

eller andre gasser og olie. Der vil desuden I alle tre

faser være en risiko for blow-out scenarier, dog er sandsynligheden for dette minimal,

som nævnt andetsteds i miljørapporten. Det bør også nævnes, at CO

injektion i

driftsfasen øger trykket i undergrunden og at tilstedeværende væsker fortrænges,

hvilket indebærer risici for at påvirke miljøet og undergrunden negativt. Der kan

eksempelvis være risiko for frakturering af den forseglende bjergart og allerede

eksisterende boringer kan potentielt udgøre en risiko for udsivning (ref. afsnit 9).

Oversigten over mulige påvirkninger

er tilføjet de nævnte påvirkninger.

Tilføjelserne ændrer ikke ved de

overordnede vurderinger af

væsentligheden af påvirkninger i

miljørapporten.

Af side 41 fremgår, at der i havstrategiområder ikke må foregå CO

-lagring (herunder

konstruktioner, boringer, seismiske undersøgelser mv.) i selve områderne. Center for

Forsyning vil gerne fastholde tidligere bemærkninger ifm. afgrænsningsrapporten hvor

vi oplyste, at der ikke er forbud mod geologiske / seismiske undersøgelser, der er

Kommentaren er indarbejdet, så det

nu fremgår, at der ikke er forbud

mod geologiske / seismiske

undersøgelser.

Side 7/12

relateret til anlæg og vedligehold af kabler, rør, ledninger mv. inden for

havstrategiområderne, jf. Udkast til udpegning af beskyttede havstrategiområder i

Nordsøen og Østersøen omkring Bornholm (Bilag 2).

På side 46 angives ”Derfor er vurderingen af væsentligheden en overordnet

betragtning, og væsentligheden af påvirkningen af de konkrete projekter vil variere,

når de miljøvurderes efterfølgende”. Center for forsyning ønsker påpege, at pilot- og

demoprojekter i udgangspunkt ikke vil blive miljøvurderet jf. afsnit 2 side 8. Geologiske

og reservoirtekniske vurderinger af de konkrete projekter vil således blive belyst ved

ansøgning om tilladelse til geologisk lagring af CO

på under 100 kilotons jf.

bekendtgørelse

Kommentaren er indarbejdet, så det

nu fremgår, at de konkrete test- og

demonstrationsprojekter ikke vil blive

miljøvurderet, men at en række

miljøforhold belyses i forbindelse

med tilladelsen.

Miljøstyrelsen, Hav- og Vandmiljø

S. 47 i miljørapporten: Det angives i rapporten at planens overensstemmelse med lov

om vandplanlægning ikke er relevant at vurdere. I forbindelse med afgrænsningen er

der afgivet følgende bemærkning; ”Da aktiviteterne ifm. CO

-lagring kan omfatte fx

lækager fra etablerede rørledninger og etablering af nye rørledninger i de kystnære

områder samt territorialvande (basislinje og ud til 12-sømil) skal der i SMV inkluderes

redegørelse, vurdering og begrundelse for overensstemmelse med lov om

vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsens §8.” Da det fremgår af rapporten at

projekterne i forbindelse med planen omfatter etablerede rørledninger og at der er

mulighed for nye rørlægninger, finder MST HOV stadig at det er relevant at der i

miljørapporten til bekendtgørelsen inkluderes redegørelse, vurdering og begrundelse

for overensstemmelse med lov om vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsens §8.

S. 28-29 i miljørapporten: I teksten angives følgende: ”Som worst case vil et udslip af

CO2 kunne påvirke et område på ca. 200 meter fra lækagepunktet, hvor et betydende

fald i pH vil kunne registreres.” Det er uklart hvilke kriterier der anvendes til at

kategorisere worst case scenariet, og det bør fremgå hvad der menes med et

betydende fald i pH.

Der er så store usikkerheder i, hvor

meget, hvordan og hvor CO2

transporteres fra, at det ikke er

fagligt muligt at estimere eventuelle

påvirkninger på land, kystnære

områder samt territorialvande i

Danmark og de nabolande, som

kunne blive genstand for transport af

CO2. Den beskrevne afgrænsning

fastholdes derfor i miljørapporten.

Worst case specifikationer fra

Northern Lights projektet er tilføjet.

S. 50 i miljørapporten: Vedr. miljøtilstand for D9: MST HOV gør opmærksom på, at

termen ”god økologisk tilstand” ikke anvendes i regi af havstrategien og teksten er

derfor misvisende og bør omskrives.

Teksten er omskrevet, så termen

”god økologisk tilstand” ikke indgår.

S. 51: Miljørapporten henviser til afsnit 8 og 9 fsva. ikke- væsentlig negativ påvirkning

af biologisk mangfoldighed og jordbund, men der savnes en begrundet vurdering (på

plan-niveau) af overensstemmelse med havstrategien, herunder begrundelse for, at

der ikke er direkte og/eller indirekte negative påvirkninger på de 11 kvalitative

deskriptorer, der hindrer målopfyldelse.

I kontekst af miljømål 6.4 for D6 ”Havbundens integritet” bør det tydeliggøres hvilke af

havbundens overordnede habitattyper der kan blive forstyrret, som følge af de

projekter, der kan realiseres med bekendtgørelsen.

Den begrundede vurdering er

udvidet som bemærket.

Det er tydeliggjort, hvilke

overordnede habitattyper er kan

blive forstyrret.

Side 8/12

Kumulative effekter i regi af havstrategien: Foruden en vurdering af de som følge af

planens enkelte aktiviteters potentielle direkte eller indirekte påvirkninger på relevante

deskriptorer, skal miljøvurderingen ligeledes omfatte mulige kumulative effekter, fx i

forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede vedtagne

projekter og planer, som endnu ikke er realiserede, og fra planer og projekter som

foreligger i forslag. Kumulative påvirkninger er resultatet af efterfølgende, trinvise

og/eller kombinerede effekter fra et projekt eller en aktivitet i forbindelse med øvrige

eksisterende, planlagte og/eller forventede projekter.

Redegørelser og vurderinger af potentielle kumulative effekter skal indeholde

fyldestgørende begrundelser (på plan-niveau) for planens overensstemmelse med

opfyldelse af miljømål og opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand

De kumulative påvirkninger og

vurderinger heraf er uddybet som

bemærket.

Miljøstyrelsen, Cirkulær Økonomi og Affald

På billedfilen ”SMV Planområde for CO

20220118” er der indtegnet to natur- og

miljøbeskyttelsesområder. Er det blevet taget med i betragtningen, at lagringen ikke

bør være direkte op ad disse områder, da der er risiko for CO2-udledning (og derved

pH ændring) cirka 200 meter væk fra kilden? Dette kan læses under punkt 7.3 på side

28 i miljørapporten.

I Miljørapporten under punkt 3.1 på side 15 beskrives ”den kompetente” myndighed,

som overtager alle de juridiske forpligtelser vedrørende overvågning og udbedrende

foranstaltninger efter den 2-årige periode for projekterne. Hvem er ”den kompetente”

myndighed? Er dette Energistyrelsen? Minimumsperioden for disse forpligtelser er

minimum 20 år.

I Miljørapportens punkt 3.2 i tabel 3.1 på side 17 bliver ”boremudder” nævnt. Vil der i

forbindelse med disse projekter være foretaget boringer med boremudder? Hvordan

vil denne boremudder blive håndteret og hvilken type boremudder er der tale om?

Området følger området udlagt til

CO2 lagring i Havplanen. Konkrete

brønde skal screenes, og forventes

ikke at kunne godkendes indenfor

200m nærhed til havmiljøområderne.

Uddybningen er tilføjet i

miljørapporten.

Der kan forekomme boringer med

boremudder i pilot- og

demonstrationsprojekter. Eftersom

reguleringen af boremudder

administreres af Miljøstyrelsen er

håndtering heraf og evt. ændringer i

reguleringen uden for

Energistyrelsens ressort.

Angående de 100 kiloton CO

som kan oplagres. Hvordan udregnes disse 100

kiloton? Er det på jordoverfladen (med dennes temperatur og tryk) eller er det under

havet ved CO

-lagringspladsen? Der er jo forskel på temperatur og tryk og derfor vil

der også vel også være forskel på, om der er tale om 100 kilotons på jordens

overflade eller i havet?

Definitionen af de 100kiloton er

gældende ved alle trykbelastninger,

da det er massefylden og dermed

ikke vægten, som ændres ved tryk

og temperatur. .

Miljøministeriet

Sproglige korrektioner:

- ”Dokkerbank” skal ændres til ”Dokkerbanke”

Miljørapporten er tilpasset

bemærkningerne.

Side 9/12

- Tilføj: ”og indsatsprogrammer” på side 9

- Slet ”skal” på side 19.

- Til formuleringen om at kumulative påvirkninger kan opstå, s. 20: ”Der er vel ingen

tvivl om, at der vil være en kumulative konsekvens som skal behandles i relation til

konkrete projekter.”

- Til formuleringen ”Planområdet ligger i et område domineret af

blødbundssubstrattyper”: Ret til: Den nuværende kortlægning af planområdet viser et

område domineret af blødbundssubstrattyper. Erfaring viser dog, at mere detaljeret

kortlægning typisk viser, at havbunden er væsentligt mere heterogen end forventet.

- Afsnit 8.1.1: Slet "som udgangspunkt" og erstat med "til en vis grad"

- ”af nye, udpegede havstrategiområder” s. 41; ret til: af forslag til nye

- slet: "som i forbindelse med indsatsprogrammet" (s. 41) og erstat med: "jf

høringsudkast for beskyttede havstrategiområder. De endelige afgrænsninger af

områderne vil indgå som en del af indsatsprogrammet..."

- ”Havstrategiområdet” - ret til: Forslag til havstrategiområdet...

Opsummering af risici i tabel 3-1:

- Der mangler en kategori om tab og forstyrrelse af havbunden forårsaget af boringer,

sediment ophvirvling mv. (side 16)

- Tilføj: ”desuden f.eks. mistet fødesøgningsmulighed, besværet kommunikation,

midlertidigt mistet habitat” (s. 16)

- Skibstrafik: ”Selvom aktiviteten ikke sker inden for et natura 2000 område vil øget

trafik vel alligevel betyde at marsvin bliver påvirket. Det afhænger af hvor meget mere

skibstrafik der kommer. Men man bør måske ikke se på ét projekt alene, men mere

overveje de kumulative effekter.” (s. 16)

Bemærkningerne er indarbejdet.

Vurderingsmøde i afsnit 5.2: Her og nedenfor i afsnit 5.2.2 henvises til MIMs habitat-

bekendtgørelse som kun gælder for MIMs regler. Hvis I ikke selv har konkret

lovgivning på området, vil det være bedre at henvise direkte til habitat-direktivets art.

6,3.

Miljørapporten er ændret, så der nu

henvises til habitat-direktivets artikel

6.3.

Vurdering af miljøpåvirkninger, afsnit 8.1.1:

- Tilføj "samt tab og fysisk forstyrrelse af havbunden"

- Det afhænger meget af den naturlige turbiditet i et område. Blød bund områder med

relativt dybt vand er forventeligt mindre påvirket af turbiditet en lavere sandede

områder.

- Jf. Danmarks Havstrategi skal tab og forstyrrelse pr overordnet habitattyper (BHT

broad habitat type) dog opgøres, med henblik på kommende tærskelværdier for

havbunden. Ved de konkrete projekter skal dette opgøres.

- Ovenfor beskrives et dynamisk miljø, men hvis udslip vil medføre en væsentlig PH-

sænkning, men kun 200 m fra udslipstedet tyder det ikke på et synderligt dynamisk

miljø?

- Til formuleringen ”vil påvirke havbunden og den tilknyttede bundfauna i nærområdet

til de nye anlæg. Påvirkningerne vurderes ikke at være væsentlige for

Bemærkningerne er indarbejdet.

Side 10/12

bundfaunasamfundene i Nordsøen.”. ret til: vil medføre tab og forstyrrelse af

havbunden. Påvirkninger vurderes ikke i sig selv at være væsentlige for

bundfaunasamfundene i Nordsøen, men kan kumulativ have en effekt.

Afsnit 8.4.1: Er det korrekt, at det er eneste sælart? Gråsæl i Vadehavet strejfer langt

og tracking studier viser at de kommer fra UK. Se f.eks. https://www.waddensea-

worldheritage.org/sites/default/files/2020_Greysealreport%202019-2020_0.pdf. Heri

står: As it is clear from tracking studies and population analysis (Brasseur et al. 2015,

2017) that part of the grey seals counted in the Wadden Sea are “visitors” from the

UK, the Wadden Sea cannot be regarded as a separate population.

Afsnit 8.4.2: ”Nærmeste Natura 2000-område”: Ret til: Nærmeste danske Natura 2000.

Bemærkningen er indarbejdet.

Bemærkningen er indarbejdet

Afsnit 8.4.5

- Tabel 8-7: Det bør fremgå om grænseværdierne er vægtede ift. dyrenes hørelse.

Desuden bør der indsættes reference så der ikke er tvivl om kilden og så den kan

tjekkes.

- Beskrivelse af impulsstøj: Tilføj evt: "Tærskelværdier for undervandsstøj er desuden

under udarbejdelse under MSFD."

- Tabel 8-8: Tilføj følgende tekst under tabel: "* Der ikke er taget stilling til den

nationale brug af grænseværdier for temporære høreskader forårsaget af

undervandsstøj i henfør af Havstrategidirektivet, ligesom grænseværdier for

permanente høreskader må forventes revideret i takt med at ny viden bliver

tilgængelig."

- Tabeltekst til tabel 8-8 skal stå som ”adfærdsforstyrrelser, TTS og PTS”

Det anbefales at bruge nyere notater fra DCE (fire referencer angivet).

Pingere og sælskræmmere er ikke støjreducerende tiltag. Tværtimod. Til gengæld er

de effektive til at skræmme dyrene væk på tilpas afstand ift. at undgå fysiske skader

og permanente høreskader.

Bemærkningerne er indarbejdet.

Afsnit 8.6:

- ”ikke vil være nogen påvirkning” rettes til betydelig.

- Afsnit 8.6.2: Tekst bør tilpasset i dette afsnit da F 126 er udpeget. I tabel 8-10 bør

fremgå, at det er den marine del af udpegningsgrundlaget. N1 har også en landdel ved

Skagen.

- Samme kommentar som på s.21 - her bør der også henvises direkte til

habitatdirektivet art 6, 3.

Bemærkningerne er indarbejdet

Kumulative påvirkninger:

- ”Aktiviteterne” - Menes der her pilot- og demoprojekterne som bekendtgørelsen

omhandler? eller dem der er beskrevet ovenfor?

pilot- og demoprojekterne øger vel ikke kun støjen i området?

Bemærkningerne er indarbejdet

Side 11/12

- Synes begrundelsen for konklusionen skal gøres mere tydelig. Så det er tydeligt at

der i den kumulative analyse både tages højde for eksisterende aktiviteter og de

aktiviteter der muliggøres med denne bekendtgørelse.

Havstrategidirektivet:

- Danmarks Havstrategi emner - Erstat "emner" med: "de miljø- og naturmæssige

forhold"

- ”Havstrategidirektivet beskriver 11 deskriptorer, der bruges til at opnå en god

miljøtilstand for havmiljøet” - Omformuler til: "Havstrategidirektivet vurderer god

miljøtilstand på grundlag af 11 deskriptorer".

- ”GES” skal ændres til GES-afgørelsen

”bekendtgørelse af lov om havstrategi” - Slet. Men henvis i noten til seneste

lovbekendtgørelse.

- ”og de mest signifikante menneskeskabte belastninger relaterer sig til eutrofiering,

ikke-hjemhørende arter og fiskeri” - Vil foreslå at slette denne del af sætningen, da de

menneskeskabte belastninger på havområdet er meget tidligt og geografisk specifikke.

Denne opsummering vil derfor ikke bidrage med retvisende giver viden om ift den

konkrete bekendtgørelse og projekter herunder.

” men der er endnu ikke opnået god tilstand i de åbne havområder, der er tættere på

land” - Det foreslås at følgende tekst medtages efter "...land." "Dette er dog ikke det

samme som opnåelse af god miljøtilstand som defineret under havstrategidirektivet,

idet der endnu ikke er fastsat regionale tærskelværdier i OSPAR."

Bemærkningerne er indarbejdet

Side 12/12