Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 407
Offentligt
2600888_0001.png
HØRINGSNOTAT
Afdeling
Undergrund og Beredskab
Team
CCS
Dato
27 juni 2022
J nr. 2022 - 535
Høringsnotat vedr. forslag til ændring af
offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen
Forslag til ændring af offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen blev sendt i ekstern
høring den 18. marts 2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 22. april 2022.
/MAKP
Energistyrelsen har ikke modtaget nogen høringssvar i høringsperioden.
Energistyrelsen er dog i løbet af høringsperioden blevet opmærksom på en række forhold, der
har ført til følgende justeringer i bekendtgørelsen:
Bekendtgørelsens titel ændres fra ”Bekendtgørelse om konsekvensvurdering
vedrørende…” til Bekendtgørelse om administration af…”.
Parentesen under forslagets § 3, stk. 1, med ordlyden "habitatområder,
fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder” slettes.
Formuleringen i forslagets § 3, stk. 1, ændres fra "skade det internationale
naturbeskyttelsesområde” til "skade det internationale
naturbeskyttelsesområdes integritet".
Formuleringen i forslagets § 3, stk. 4, ændres "om der efter stk. 1 og 2 skal
foreligge en konsekvensvurdering" til "om ansøgeren skal foretage en
konsekvensvurdering".
Følgende formulering slettes fra forslagets § 4 stk. 1: ”Vurderingen kan indgå
i et fælles dokument med en VVM-redegørelse for projekter som omhandlet i
lov nr. 425 af 18. ma 2016 om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM) § 17, stk. 4. Hvis vurderingen indgår i et fælles
dokument med VVM-redegørelsen, skal det tydeligt fremgå, hvilke dele der
indeholder konsekvensvurderingen.”
Der tilføjes en ny stk. 4 under forslagets § 4 med følgende ordlyd:
”Væsentlighedsvurderingen eller konsekvensvurderingen kan indgå i et fælles
dokument med en miljøkonsekvensrapport for projekter som omhandlet i lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
(miljøvurderingsloven), jf. § 17, stk. 4, nr. 1, i miljøvurderingsloven. Hvis
vurderingerne indgår i et fælles dokument med miljøkonsekvensrapporten,
skal det tydeligt fremgå, hvilke dele der indeholder vurderingerne vedrørende
internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter.”
Formuleringen i forslagets § 8, stk. 2, ændres fra "Beslutninger om at fravige
§ 8 skal meddeles Naturstyrelsen” til "Beslutninger om at fravige, jf. stk. 1,
skal meddeles Miljøstyrelsen".
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Forelæggelse af endeligt udkast til ændring af offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelse efter afsluttet høring
Det præciseres under forslagets § 9, at bestemmelsen også gælder for
projekter, der er omfattet af forslagets § 3.
Side 2/2