Til finansministeren, klima- energi- og forsyningsministeren og miljøministeren samt ordførere i
aftalekredsen bag klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.
23. juni 2022
Opfordring: Fjern usikkerheden om affaldsforbrændingen
Kære Nicolai Wammen, Dan Jørgensen, Lea Wermelin og ordførere i aftalekredsen bag
klimaplanen om en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.
I forbindelse med de afsluttende politiske drøftelser om affaldsforbrændingen kommer vi med
en opfordring.
Vi står i usikre tider og skal nu hurtigt udfase russisk gas. Meget mere fjernvarme er vejen
frem. Regeringen og KL er
–
som en del af økonomiaftalen for 2022
–
enige om, at vi i
kommunerne inden årets udgang skal kunne give vores borgere besked om, hvem der kan få
fjernvarme.
Det vil vi gerne. Men det er ikke en let opgave, når der er mange usikkerheder i de rammer, vi
har udsigt til. En af de største usikkerheder er fremtiden for affaldsforbrændingen, som leverer
næsten 25 pct. af fjernvarmen i Danmark. Dykker man ned lokalt, dækker affaldsvarme i nogle
kommuner næsten 100 pct. af fjernvarmen.
Klimaplanen indebærer, at hvis en ny konkurrencemodel ikke i sig selv giver en reduktion på 30
pct. af kapaciteten, så skal andre og endnu ukendte virkemidler senere sikre, at 30 pct.
lukker/går konkurs.
Det gør det helt umuligt for os alle at vurdere risikoen ved de lånegarantier, som vi som
kommunale ejere skal stille til anlæggene. Det gælder både for de nuværende lån, hvor
konkurrencemodellen kræver, at vi stiller nye garantier, og for lån til nye investeringer i
udvidelse af fjernvarmen samt ikke mindst til etablering af CO
2
-fangst.
Hvis vi skal give borgerne sikkerhed om fjernvarmen, har vi selv brug for sikkerhed om
affaldsforbrændingen.
Vi opfordrer jer derfor til at aftale et tillæg til klimaplanen om at droppe
konkurrencemodellen.
Lad os i stedet koncentrere os om at levere effektiv fjernvarme og klimareduktioner, så vi ikke
skal lukke anlæg, før tiden er til det.
Venlig hilsen
•
•
•
Sofie Hæstorp Andersen (A), overborgmester i Københavns Kommune
Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune
Allan S. Andersen (A), borgmester i Tårnby Kommune
1