Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 395
Offentligt
2596858_0001.png
Årsberetning
2021
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
2
Indhold
1.
Forord
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
5
6
6
11
12
12
13
14
14
18
18
19
19
22
22
22
23
23
24
24
25
26
2.
Forsyningstilsynets profil og strategi
3.
Gebyrer og indtægter
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1
Overskud på 5,1 mio. kr.
4.
Effekterne af Forsyningstilsynets arbejde
4.1
Effekter af tilsynet
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2
Effekter af godkendelserne
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3
Effekter af den økonomiske regulering
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.4
Effekter af det internationale samarbejde
4.5
Effekter af analyserne og overvågningen
5.
Tilsyn
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.1
Tilsyn med koncerninterne aftaler har sparet 44 mio. kr.
5.2
Elhandelsvirksomheder korrigerede oplysninger efter kontrol
5.3
Styrket grundlag for vurdering af gastransportpris i Nordsøen
6.
Godkendelser
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6.1
Blid overgang for elforbrugere i Hillerød
6.2
Styrket værn mod blackouts
6.3
Billigere at skifte fra gasfyr
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6.4
Tilsyn med kommunale udlodninger sikrer korrekt udligning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6.5
Vedvarende energi bliver del af grænseoverskridende reservemarked
6.6
Nye balanceregler med Baltic Pipe
6.7
Reguleret pris og cost plus
. . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6.8
Flere afgørelser vedrørende Verdo A/S
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
3
7.
Økonomisk regulering
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . .
29
29
30
31
33
33
34
38
38
38
39
39
41
42
43
7.1
Energiklagenævn blåstempler ny metode bag effektiviseringskrav i 2019
7.2
Forbrugerne sparede 9 mio. på gastransporten i 2022
7.3
Energinet opkrævede 366 mio. for meget
8.
Internationalt samarbejde
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . .
8.1
Forsyningstilsynet uenig i ny svensk fritagelse fra kapacitetskrav
8.2
Jysk-fynske elmotorveje kan forblive i nordisk region
9.
Analyse og overvågning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9.1
Analyse viste vej til mere effektfulde effektiviseringskrav
9.2
Forbrugere risikerer at betale for mere end faktisk leveret varme
9.3
Nyt tilsyn på affaldsområdet i støbeskeen
. . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9.4
Forbrugere har fået større klimavalg på elpris.dk
9.5
Forskere overvejer bedre energiregulering
9.6
Driver markedsmanipulation prisstigninger?
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9.7
Er aftalebaserede reguleringsmodeller bedre for forbrugerne?
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsyningstilsynet
Torvegade 10, 3300 Frederiksværk ∙ Tlf. 41 71 54 00 ∙ [email protected] ∙ www.forsyningstilsynet.dk
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0004.png
Årsberetning
2021
4
1.
Forord
Hvad er effekterne af Forsyningstilsynets arbejde? Det er et spørgsmål, som vi
har stillet skarpt på i alle hjørner af vores organisation i forbindelse med udar-
bejdelsen af denne årsberetning for 2021. I en tid med multiple udfordringer og
kriser – klima, sundhed, sikkerhed – stiger behovene for omkostningseffektivtet.
Det gælder i høj grad også hos energisektorens monopolvirksomheder, som
vi er sat i verden for at regulere. Men det gælder i lige så høj grad hos os selv,
hvor ethvert tilsyn, kontrolundersøgelse, metodegodkendelse, udmelding af
indtægtsramme, effektivitetskrav, analyse eller internationale møde skal kunne
begrundes i deres positive effekter for samfundet og for energiforbrugerne.
Men hvordan opgør man effekterne af den form for offentlig myndighedsudøvel-
se og regulatorvirksomhed, som vi bedriver i Forsyningstilsynet? Det spørgsmål
er vanskeligt at besvare. For en ting er konkrete effekter i form af f.eks. påbud
om tilbagebetaling af for meget opkrævne indtægter til en virksomheds kunder. Noget andet er de mindre
synlige effekter af vores løbende kontrol- og oplysningsarbejde i form af øget efterlevelse. Endnu mindre
synlige er effekterne af vores internationale arbejde til fordel for effektiviteten i den grænseoverskridende
distribution af gas og el. Endelig er der effekter af vores anbefalinger til de politiske beslutningstagere,
der, hvis de tages til mere end efterretning, indgår som elementer i større pakker drevet af flere andre hen-
syn end dem til energiforbrugere og samfundsøkonomi, det er vores opgave at tage. Du kan læse vores
indledende overvejelser om effekter i afsnit 4.
I resten af rapporten får du en række nedslag i konkrete aktiviteter, som har fyldt særligt for os i året der
gik. Fokus er også her så vidt muligt på aktiviteternes konkrete effekter. I afsnit 5.1 kan du f.eks. læse om,
hvordan vores tilsyn med energikoncerners interne aftaler står til at spare forbrugere for 44 mio. kr. Endnu
større er de trecifrede millionbeløb, som forbrugerne står til at spare som følge af nye afgørelser i et af
vores større sagskomplekser på varmeområdet (afsnit 5.3).
I afsnit 6.5 kan du læse om, hvordan en ny metode udviklet af Danmarks transmissionsansvarlige virk-
somhed Energinet har åbnet op for brugen af vedvarende energi på det grænseoverskridende marked
for handel med reserver. Det bidrager til den grønne omstilling. Blandt effekterne på det grænseoverskri-
dende engrosmarked for el hører også resultatet af en indsats fra vores side for, at det danske såkaldte
budområde Vest (Jylland og Fyn) kan forblive del af den nordiske region for beregning og fordelinger af
kapaciteter på transmissionsnettene (afsnit 8.2). Der er her tale om svært målbare, men væsentlige og
positive effekter for effektiviteten i det overordnede eltransmissionnet.
Lad mig endelig her nævne vores anbefalinger til udvikling af reguleringen på vores områder. Det skete
bl.a. med en analyse, som viste, hvordan prisen for transport af elektricitet kan sænkes gennem nogle
forholdsvis små justeringer i den økonomiske regulering af elnetvirksomhederne (afsnit 9.1). Det skete
også med en analyse af det såkaldte samtidighedsprincip i varmelovgivningen, som tilsiger at forbrugerne
så vidt muligt kun skal bære omkostningerne til varmeforsyningen på tidspunktet for produktionen og le-
veringen af deres varme. Analysen konstaterede, at samtidighedsprincippet ikke i tilstrækkelig grad bliver
opfyldt i de gældende regler for især henlæggelser med en deraf følgende uhensigtsmæssig omfordeling
mellem virksomhedernes kunder over tid. Forbrugerne risikerer med andre ord at betale for mere end den
faktisk leverede varme. Vi anbefalede på den baggrund en reduktion eller afskaffelse af muligheden for at
henlægge til fremtidige investeringer for dermed at fjerne den pågældende omfordeling.
Vi håber, at du med ovenstående appetitvækkere har fået lyst til at dykke ned i vores årsberetning med
dertil hørende effektbeskrivelser for at blive klogere på vores højt specialiserede reguleringsområde. Men
lige så meget for at komme med input til den inddragende dialog, som vi ønsker at føre med de regu-
lerede virksomheder, brancheorganisationerne, miljø- og forbrugerorganisationer, andre offentlige myn-
digheder, politiske beslutningstagere og sidst men ikke mindst, de husholdninger og virksomheder, hvis
interesser som energiforbrugere vi grundlæggende er sat i verden for at forsvare.
God læselyst
Carsten Smidt
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0005.png
Årsberetning
2021
5
2.
Forsyningstilsynets profil og strategi
Forsyningstilsynet er regulator på el-, gas- og fjernvarmeområdet. Vores grundlæggende opgave er at
sikre, at energisektoren udviser høj effektivitet, sikker og stabil forsyning til lavest mulige priser samt en
omkostningseffektiv teknologiudvikling og grøn omstilling til gavn for forbrugerne. Vi ledes af en direktør,
der er udpeget af klima-, energi-, og forsyningsministeren for en periode af fem år ad gangen.
Tilsynets direktør og medarbejdere er uafhængige og kan dermed ikke modtage eller søge instruktion
udefra. Direktøren har det fulde ansvar for den daglige ledelse af hele organisationen, for at træffe afgø-
relser i sager og for medarbejdernes varetagelse af andre opgaver og beføjelser, som lovgivningen giver
os. Vores tilsyn på el- og gasområdet er finansieret gennem en kombination af grundgebyrer, lovfikserede
gebyr og timebaserede gebyrer, som virksomhederne der er omfattet af vores tilsyn betaler. Grundlaget
for vores arbejde fremgår af lov om Forsyningstilsynet samt sektorlovene om elforsyning, om gasforsy-
ning, om varmeforsyning, om fremme af vedvarende energi, om fremme af besparelser i energiforbruget
samt EU’s omfattende regulering af de grænseoverskridende markeder for el og gas.
Et stærkt og effektivt tilsyn
Vi har i løbet af 2021 arbejdet med udvikling af en ny strategi, som kommer til at gælde for perioden
2022-2024. Den endelige strategi færdiggøres efter en igangværende evaluering af vores arbejde er gen-
nemført, hvilket forventes at ske i første halvår af 2022.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0006.png
Årsberetning
2021
6
3.
Gebyrer og indtægter
3.1
Overskud på 5,1 mio. kr.
Omkostningerne til vores arbejde finansieres grundlæggende gennem opkrævning af gebyrer fra de
forsyningsvirksomheder i energisektoren, som vi fører tilsyn med. Samlet set udviser resultatet af vores
gebyropkrævning, bevilling og omkostninger for 2021 et samlet overskud på 5,1 mio. kr. jf. tabel 1.
Tabel 1
| Gebyrregnskab 2021
Gebyrer
Energiapare-
ordning
4
Lov om
Forsynings-
tilsynet
5
2,0
54,2
1,2
55,4
I alt
Affald
6
Bevilling
I alt
Mio. kr.
El
1
Gas
2
Varme
3
Beholdning ultimo 2020
12,9
11,0
6,7
21,6
Gebyrindtægter 2021
50,8
5,5
31,6
0,0
8,8
96,7
7,5
104,2
Omkostninger 2021
43,2
11,6
22,3
11,3
6,2
94,6
4,5
99,1
Regnskabsresultat 2021
7,6
-6,1
9,3
-11,3
2,6
2,1
3,0
5,1
Beholdning ultimo 2021
20,5
4,9
16,0
10,3
4,6
56,3
4,2
60,5
Kilde: Forsyningstilsynet
Note:
1
Bek nr. 1384 af 29/11/2018 Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om elforsyning
med seneste ændringer
2
Bek nr. 1385 af 29/11/2018 Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om naturgasfor-
Bek nr. 1383 af 29/11/2018 Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om varmeforsy-
Bek nr. 1699 af 26/11/2020 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder
Bek nr. 780 af 29/05/2020 Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om Forsyningstilsynet med seneste
Tillægsbevilling vedrørende finansloven for 2021
syning med seneste ændringer
3
ning med seneste ændringer
4
5
ændringer
6
Vi modtog i 2021 herudover en tillægsbevilling over Finansloven til dækning af vores omkostninger til
opfyldelse af nye opgaver på affaldsområdet på 7,5 mio. kr. Bevillingen skal dække vores omkostninger til
der bliver vedtaget et lovgrundlag for gebyrfinansiering af området.
Over- og underdækninger
Ses der på resultaterne for de enkelte forsyningsområder i 2021, varierer de fra et underskud (underdæk-
ning) på 11,3 mio. kr. på energispareordningen til et overskud (overdækning) på 9,3 mio. kr. på varmeom-
rådet. Der er også overdækninger på elområdet på 7,6 mio. kr. og på lov om Forsyningstilsynet på 2,6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
7
mio. kr. og en underdækning på gasområdet på 6,1 mio. kr. Endelig er der en overdækning fra bevillingen
på affaldsområdet på 3,0 mio. kr., som forventes videreført til dækning af vores omkostninger i 2022.
Underdækningen på gasområdet og på energispareordningen var tilsigtet, idet vi gennem de seneste
år havde fået opbygget en overdækning, som skulle afvikles. Overdækningen på el- og varmeområdet
var ikke tilsigtet, idet der på disse to områder allerede var en overdækning primo 2021. Vi havde fastsat
satserne med henblik på at nedbringe overdækningen på de to områder, men havde så et mindre forbrug
end forventet. Årsagen til det var færre omkostninger til lønninger, som følge af et højere antal og mere
længerevarende vakancer end forventet. Med til at forklare overdækningen var endelig også, at vi ved
budgetlægningen antog, at der ville blive vedtaget ny regulering af varmeområdet med dertil hørende øget
gebyropkrævning. Det skete ikke, hvorfor vi ikke har ansat medarbejdere på dette område.
En overdækning på de enkelte gebyrområder skal i videst muligt omfang udlignes over en 4-årig periode.
Med henblik på at nedbringe overdækningen hurtigst muligt, har vi for gebyrerne, der skal gælde i 2022,
reduceret satserne væsentligt. Således er flere satser på både el- og gasområdet fastsat til 0 kr. Det bety-
der, at vi i 2022 afvikler et sted mellem 30 og 35 mio. kr. af den akkumulerede overdækning.
Vi opkræver fem forskellige gebyrer
Vi opkræver i Forsyningstilsynet gebyrer for myndighedsbehandling på grundlag af bekendtgørelser
udstedt med hjemmel i hver af lovene om henholdsvis Forsyningstilsynet, el-, gas- og varmeforsyning,
fremme af vedvarende energi og besparelser i energiforbruget. Opkrævningen sker gennem følgende fem
gebyrtyper:
Grundgebyr 1
Grundgebyr 1 dækker bl.a. vores lovbestemte aktiviteter forbundet med almindeligt tilsyn, godkendelser,
klagesagsbehandling, internationalt samarbejde og registrering på prisportaler. Indtægterne for disse
aktiviteter opgøres og opkræves på baggrund af følgende tre trin.
1
Vores indtægter bliver fastsat på baggrund af budgettet for næste års forventede omkostninger
(personale og driftsmidler) til de omfattede aktiviteter opdelt på henholdsvis el-, gas- og
varmeområdet. De forventede omkostninger bliver reguleret for tidligere års over-/underskud på
aktivitets- og virksomhedstypeniveau på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering.
2
Gebyrsatserne pr. energienhed (GWh el, mio. Nm
3
gas og TJ varme) bliver fastsat ud fra vores
omkostninger for henholdsvis el-, gas- og varmeområdet, delt med de samlede leverede/
transporterede mængder henholdsvis el, gas og varme til forbrug i Danmark året forinden.
3
De enkelte el-, gas- eller varmeforsyningsvirksomheder bliver siden opkrævet gebyrer i forhold til deres
leverede/transporterede energimængder til forbrug i Danmark året forinden. Det betyder, at mindre
selskaber, som leverer mindre, betaler mindre og de større selskaber, som leverer større mængder,
betaler mere.
Grundgebyr 2
Grundgebyr 2 dækker omkostninger til de opgaver, som vi fik med vedtagelsen af Lov om Forsynings-
tilsynet i januar 2018. Opgaverne drejer sig især om analyser og overvågning af forhold inden for og på
tværs af forsyningssektorerne, samt administrationen af et kontaktudvalg med et bredt udsnit af interes-
senter repræsenteret og udarbejdelsen af en årlig arbejdsplan. Indtægterne for disse aktiviteter opgøres
på samme måde som grundgebyr 1. Omkostninger, der ikke kan henføres til et enkelt forsyningsområde
under lov om Forsyningstilsynet, fordeles hovedsageligt efter en vægtet fordeling baseret på tidsregistre-
ringen under gebyrområdet. Opkrævningen sker hos de enkelte el-, gas- og varmevirksomheder ud fra
deres andel den samlede leverede/transporterede energimængde (GWh el, mio. Nm3 og TJ varme).
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0008.png
Årsberetning
2021
8
Lovpligtigt gebyr
Et gebyr på 200.000 kr. om året betales til dækning af vores omkostninger til opgaver efter forsyningslo-
vene for el, gas og varme, som vedrører kommunerne
1
. Gebyret opkræves som et tillæg til grundgebyret
fra virksomhederne på henholdsvis el-, gas og varmeområdet i forhold til den mængde, som virksomhe-
derne har leveret/transporteret til forbrug i Danmark. På elområdet er gebyret opdelt med 100.000 kr. til
hver af henholdsvis elnet- og elhandelsvirksomhederne. På gasområdet er det opdelt mellem gasdistribu-
tions-virksomhederne og gasleverandørerne. På varmeområdet opkræves det samlede gebyr på 200.000
kr. hos de varmevirksomheder, som leverer over 100 TJ varme til forbrugerne (korrigeret for graddage).
Timebaseret gebyr
Det timebaserede gebyr opkræves til dækning af opgaver inden for elforsynings- og naturgasforsynings-
loven, hvor der er en direkte modydelse (behandling af tilladelser, godkendelser, ansøgninger mv.). De
enkelte selskaber bliver her opkrævet svarende til de timer, som medarbejderne registrerer til løsningen
af de konkrete opgaver. Det betyder, at mindre og større virksomheder stort set kan betale det samme
for løsning af disse opgaver. Det er herudover ikke afgørende for virksomhederne, om opgaven løses af
en nyuddannet fuldmægtig eller en erfaren konsulent, da opgørelsen af gebyret tager udgangspunkt i en
gennemsnitlig timepris. Timeprisen beregnes ved at dividere de samlede omkostninger til løsningen af alle
vores gebyrfinansierede tilsynsopgaver med det samlede antal timer, som er blevet anvendt på samme.
Timeprisen er steget fra 807 kr. i 2020 til 982 kr. i 2021, jf. tabel 2.
Tabel 2
| Timepris for de timebaserede gebyrer
2018
2019
2020
2021
Omkostninger mio. kr.
71,4
82,6
86,7
94,6
Direkte faglige timer
83.481
95.124
107.574
96.337
Timepris kr.
855
879
807
982
Kilde: Forsyningstilsynet
Note: Omkostningerne består af personaleomkostninger, øvrige driftsomkostninger og andre driftsindtægter, som kan henføres til gebyr-
finansiering. Direkte faglige timer er ligeledes de timer, der kan henføres til gebyrfinansieringen.
Stigningen i timepris fra 2020 til 2021 skyldes næsten udelukkende et enkelt forhold. I 2020 var der en
stor nedlukning på grund af COVID 19. Det betød, at vores medarbejdere i stor stil udskød deres ferie så
meget som muligt. Det gav en stigning i antallet af faglige timer i 2020. I 2021 har medarbejderne så både
afholdt deres sædvanlige ferie samt den udskudte ferie, hvilket har betydet et forholdsvis lavt antal faglige
timer. Vi forventer, at timeprisen for 2022 vil lægge sig nogenlunde på niveau med timeprisen i 2019.
1
Hjemmelsgrundlaget til denne opkrævning findes henholdsvis i elforsyningsloven § 78, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af
12. maj 2021, i naturgasforsyningsloven § 44, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, og i varmeforsyningsloven
§ 23 c, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0009.png
Årsberetning
2021
9
Særskilt gebyr for energisparetilsyn
Alle vores aktiviteter forbundet med tilsyn af den såkaldte energispareordning er blevet finansieret gen-
nem opkrævning af særskilte gebyrer. Gebyrerne blev fastsat for el- og varmevirksomhederne fastsættes
på grundlag af en arbejdsfordeling mellem Energistyrelsen og os i Forsyningstilsynet. I 2021 blev der ikke
opkrævet særskilt gebyr, da det blev vurderet, at årets omkostninger kunne dækkes af de tidligere års
overdækning på ordningen for henholdsvis elnetvirksomheder, gas- og varmedistributions-virksomheder-
ne. Den 29. juni 2018 erstattede regeringen og Folketinget energispareordningen med en markedsbaseret
tilskudspulje fra 2021. Det indebar ligeledes et ophør af vores opgaver med dertil hørende gebyropkræv-
ning på området fra 2022 og frem.
Grundgebyr 1 fylder mest
I 2021 var vores samlede gebyrindtægter på 96,7 mio. kr., hvoraf størstedelen blev opkrævet via grundge-
byr 1, jf. figur 1. Det særskilte gebyr var fastsat til 0 kr. i 2021, hvorfor det ikke fremgår af figur 1.
Figur 1
| Forsyningstilsynet finansiering i 2021 fordelt på gebyrtyper
Særskilt gebyr
Timebaseret gebyr
0%
15 %
Lov kseret gebyr
1%
Grundgebyr 2
9%
Grundgebyr 1
75 %
Kilde: Forsyningstilsynet
El- og varmevirksomheder betaler mest
Opkrævningen af vores gebyrer hænger tæt sammen med de opgaver, vi udfører. Det betyder, at der er
størst betaling fra de områder, hvor vi løser flest opgaver eller forventer at skulle løse flest opgaver. Langt
størstedelen af vores indtægter betales således af el- og varmevirksomhederne, og størstedelen af den be-
taling kommer fra henholdsvis elnetvirksomhederne og det ene transmissionsselskab (Energinet) jf. tabel 3.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0010.png
Årsberetning
2021
10
Tabel 3
| El- og varmevirksomheder betaler den største andel
Lovfikseret
Mio. kr.
El Transmissionsselskab
El Net-virksomheder
El Handlere
El-virksomheder
Gas Transmissionsselskab
Gas Lager
Gas Distributører
Gas Opstrømselskab
Gas Leverandører
Gas-virksomheder
Varme-virksomheder
I alt
Grundgebyr 1
8,2
23,2
9,6
41,0
0,0
0,0
0,0
-
0,0
0,0
31,4
72,4
Grundgebyr 2
1,2
1,9
1,9
5,0
0,2
0,2
0,2
-
0,2
0,8
3,0
8,8
gebyr
-
0,1
0,1
0,2
-
-
0,1
-
0,1
0,2
0,2
0,6
Timebaseret
gebyr
4,7
4,9
-
9,6
0,9
-
1,4
2,8
0,2
5,3
-
14,9
Særskilt
gebyr
-
0,0
-
0,0
-
-
0,0
-
-
0,0
0,0
0,0
I alt
14,1
30,1
11,6
55,8
1,1
0,2
1,7
2,8
0,5
6,3
34,6
96,7
Kilde: Forsyningstilsynet
Der er tale om en forholdsvis stor spredning på opkrævningerne hos de enkelte selskaber, som følge af
store forskelle i størrelsen på de leverede/transporterede mængder. F.eks. lå det laveste beløb opkrævet
hos en elnetvirksomhed på 38.400 kr., mens det højeste beløb opkrævet hos samme type virksomhed
lå på 3.320.600 mio. kr. Det laveste beløb opkrævet hos en varmevirksomhed lå på 29.400 kr., mens det
højeste opkrævede beløb lå på 7.321.500 kr. jf. tabel 4.
Tabel 4
| Laveste og højeste gebyropkrævninger
Kr.
Gebyropkrævning – forsyningslove
1
Elnetvirksomheder
Elhandlere
Gasdistributører
Gasleverandører
Varmevirksomheder
Gebyropkrævning – særskilt gebyr Energisparetilsyn
Elnetvirksomheder
Gasdistributører
Varmevirksomheder
0
0
0
0
0
0
38.400
200
327.603
100
29.400
3.320.600
2.286.000
393.000
140.300
7.321.500
Laveste
Højeste
Kilde: Forsyningstilsynet
Note: 1 Gebyropkrævningerne vedrører grundgebyr 1, grundgebyr 2, lovfikseret gebyr og timebaseret gebyr.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0011.png
Årsberetning
2021
11
Indtægterne går til løsning af vores fem kerneopgaver
Vores indtægter går samlet set til løsning af vores fem forskellige kerneopgaver, som er henholdsvis tilsyn,
godkendelser, økonomisk regulering, analyse og overvågning (herunder lovarbejde) og internationalt
samarbejde. Langt størstedelen af vores indtægter blev i 2021 brugt til tilsyn, hvorefter vores arbejde med
analyser og overvågning udgjorde den næststørste andel jf. figur 2.
Figur 2
| Fordeling af indtægter på forskellige opgaver i forsyningstilsynet i 2021
Internationalt samarbejde
Analyser og overvågning
5%
16 %
Økonomisk regulering
Tilsyn
10 %
60 %
Godkendelser
9%
Kilde: Forsyningstilsynet
4.
Effekterne af Forsyningstilsynets arbejde
Vores arbejde med de fem kerneopgaver tilsyn, godkendelser, økonomisk regulering, internationalt samar-
bejde, samt analyser og overvågning er grundlæggende møntet på at skabe positive effekter for energi-
forbrugerne og samfundsøkonomien. Lovgivernes mere specifikke forventninger til effekterne fremgår af
den samlede danske og europæiske el-, gas- og varmelovgivning. De omfatter bl.a., at de regulerede for-
syningsvirksomheders kunder får så gode vilkår og så lave priser som muligt, en sikker og stabil forsyning
og at virksomhedernes teknologiudvikling og grønne omstilling sker omkostningseffektivt.
En ting er dog, at beskrive de forventede effekter i lovgivningen. Noget andet og mere udfordrende er at
påvise og måle de konkrete effekter af vores opgavevaretagelse. Udfordringerne til trods, har vi i Forsy-
ningstilsynets strategi for 2022-2024 sat os for at fremme kendskabet til den effekt, vi skaber. Vi har i den
forbindelse gjort nogle indledende overvejelser omkring mulighederne for at kvantificere og kvalificere de
konkrete effekter af vores arbejde med de fem kerneopgaver.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
12
4.1
Effekter af tilsynet
Tilsyn er en samlebetegnelse for en lang række af de opgaver, som vi løfter i medfør af bestemmelserne
i el- gas- og varmeforsyningsloven. Som regel handler tilsynet om at sikre, at selskaberne overholder
forskellige bestemmelser i love og bekendtgørelser. Det drejer sig f.eks. om at føre tilsyn med:
• netselskabernes interne overvågningsprogrammer,
• selskabernes prisoplysninger på elpris og på egne hjemmesider
• forsyningsafbrydelser
• markedsmæssighed i koncerninterne aftaler
• offentliggørelse af vilkår og priser samt overholdelse af disse
• at selskaberne ikke diskriminerer brugere
For alle disse tilsyn gælder, at vi ikke kan gennemgå alle selskabernes overholdelse af alle de regler, der
findes i forsyningslovene. Tilsynet består derfor i stedet af specifikke undersøgelser og stikprøvekontroller
på eget initiativ eller efter klager udefra. Afgørelserne kan herefter indeholde alt fra milde indskærpelser og
påtaler til påbud med krav om at bringe forhold i orden. I nogle tilfælde vil der så også være tale om bl.a.
krav om nedbringelse af priser og omkostninger, der dermed kan gøres op i konkrete ”kroner og øre”-be-
sparelser for forbrugerne. Andre effekter handler om, at der kommer større gennemsigtighed, så selskabets
kunder lettere kan gennemskue markedet og vælge de ydelser, der passer bedst til deres behov. F.eks. ved
at et selskab skal oplyse korrekte priser på elpris.dk, eller der skal ske offentliggørelse af et selskabs vilkår
for nettilslutning på selskabets hjemmeside.
4.2
Effekter af godkendelserne
Hovedparten af de godkendelser, som vi foretager drejer sig om metoder udarbejdet og anmeldt af el- og
gasnetselskaberne. Det kan f.eks. dreje sig om metoder for opkrævning af tariffer eller vilkår for tilslutning,
betaling, balancering etc. De pågældende metoder vil ofte have betydelige økonomiske effekter for mar-
kedet, herunder aktørerne og i sidste ende både husholdninger og virksomheder. F.eks. kan den statslige
systemoperatør Energinets konkrete metode for reservation af kapacitet på forbindelser til udlandet have
store økonomiske konsekvenser for specifikke aktører på markedet. Indretningen af selskabernes tariffer
har ligeledes stor betydning både for fordelingen af omkostninger, samt opfyldelsen af målsætninger
indenfor bl.a. forsyningssikkerhed og klima.
Metodernes økonomiske effekter kan dog kun i begrænset omfang tilskrives vores tilsynsarbejde. Det
skyldes den i lovgivningen gældende arbejdsdeling, hvor vores rolle udelukkende består i at kontrollere
at selskabernes metodeudkast lever op til nogle overordnede principper i el- og gasforsyningsloven eller
i EU’s forordninger. Metodernes udvikling og design og dermed deres økonomiske hensigtsmæssighed
står selskaberne selv for, hvorfor effekterne i høj grad kan tilskrives dem.
Det fremgår af både el- og gasforsyningsloven, at selskaberne først kan tage metoderne i anvendelse, når
de er blevet godkendt af os. Vigtig for vurderingen af effektviteten af vores arbejde er derfor, at metoder-
ne godkendes så hurtigt og gnidningsfrit og på grundlag af så god og transparent en proces som muligt.
Afgørende er, at vores sagsbehandling ikke bliver en omkostningsfuld bremse for vigtige aktiviteter. Hvis
der f.eks. er brug for en ny metode, der understøtter en bedre udnyttelse af netkapaciteten, kan god-
kendelsen godt haste, hvis der er tegn på, at netkapaciteten med den nuværende metode, er tæt på fuld
udnyttelse i visse af døgnets timer. En langsommelig sagsbehandling kan altså få negative konsekvenser
for driften af elnettet. Ligeledes kan metoder for nye vilkår for tilslutning af vindmøller eller solceller haste,
fordi tilslutningerne ellers risikerer at gå i stå, medens alle afventer vores metodegodkendelse.
Selvom de økonomiske effekter af vores godkendelser kan være begrænsede, har der været tale om både
betydelige og målbare økonomiske effekter på visse specifikke områder. Et af disse er på varmeområdet,
hvor selskaberne har lov til at indregne forrentning af indskudskapital i deres priser. Her er det vores op-
gave at godkende forrentningens størrelse. Der har gennem årene været truffet en lang række afgørelser,
hvor selskabernes ansøgninger om forrentning har ligget betydeligt over, hvad vi har kunnet godkende i
overensstemmelse med lovgivningen. Det har medført påbud om tilbagebetaling af til tider overordentlig
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
13
store summer til forbrugerne i form af lavere priser. I 2021 alene var der et enkelt selskab, som fik under-
kendt forrentning for et trecifret millionbeløb.
4.3
Effekter af den økonomiske regulering
Det mest oplagte område, hvor der kan peges på umiddelbart kvantificerbare effekter, er inden for det der
overordnet betegnes som økonomisk regulering af energisektorens monopolselskaber. Vores økonomiske
regulering omfatter så forskellige størrelser som den såkaldte indtægtsrammeregulering og tilhørende
benchmarkning af elnetselskaber og hvile-i-sig-selv-regulering af varmeforsyningsselskaber og Energinet.
Vi udmelder også prislofter på overskudsvarme. Formålet med den økonomiske regulering er samlet set
at sikre, at monopolselskaberne udsættes for konkurrencelignende forhold for på den måde at undgå, at
forbrugerpriserne bliver for høje. Effekten skulle altså gerne blive, at de danske husholdninger og virksom-
heder betaler en lavere pris for deres el-gas- og varmeforsyning, end hvis den pågældende monopolregu-
lering ikke var på plads, eller hvis den ikke blev tilstrækkelig håndhævet.
Indtægtsrammer og effektivitetskrav
I indtægtsrammereguleringen lægger vi dels en ramme for (et loft over), hvor meget elnetselskaberne må
opkræve hos forbrugerne for deres transport af elektricitet via elnettene. Vi foretager samtidig en ben-
chmark af selskabernes økonomiske effektivitet. De selskaber, der her fremstår relativt ineffektive (dyre
i drift) sammenlignet med de andre selskaber får pålagt et individuelt effektiviseringskrav i form af en
reduktion i deres indtægtsramme. Beløbene på de pålagte indtægtsrammer og effektiviseringskrav kan
opgøres præcist og kan på den måde opfattes som en konkret effekt af vores arbejde. Der er dog langt
fra tale om en præcis måling af reguleringens økonomiske effekter. Årsagen er, at det ikke er muligt at
kvantificere, hvor meget monopolselskaberne ville have opkrævet af indtægter uden indtægtsrammer og
effektiviseringskrav og den deraf følgende sikring af konkurrencelignende incitamenter.
Ud over de rene økonomiske effekter kan der også være mere indirekte eller afledte effekter i form af en
gradvis tilvænning ude hos de regulerede selskaber til indtægtsrammerne og de mulige effektivitetskrav.
Vi gør i denne forbindelse meget for at sikre transparens omkring metoderne, så selskaberne er bekendte
med, hvor deres økonomiske effektivitet står svagest i forhold til de andre selskaber. Bare risikoen for at
blive påført et fremtidigt effektiviteteskrav, med deraf følgende manglende mulighed for at få dækket en
omkostning gennem opkrævning hos forbrugerne, styrker omkostningseffektiviteten hos virksomhederne.
Der kan endelig selskaberne imellem være en vis prestige i at komme godt ud i vores benchmark, som et
positivt signal om effektivitet til selskabets ejere og forbrugerne. De indirekte eller afledte effekter peger
således også i retning af, at det ikke alene er selve reduktionen af indtægtsrammerne, der udgør effekten
af den økonomiske regulering. Den økonomiske regulering skaber altså hensigtsmæssige incitamenter,
som er med til at reducere forbrugerpriserne. Men det er ikke muligt at kvantificere dem præcist.
Hvile-i-sig-selv
I hvile-i-sig-selv reguleringen er vores opgave at sikre, at selskaberne kun indregner nødvendige omkost-
ninger i forbrugerpriserne. Der er en række omkostninger, som kan indregnes og en gruppe omkostninger,
som ikke kan indregnes. Det er især varmeselskaberne, der er underlagt denne regulering.
Finder vi, at en konkret omkostning ikke kan indregnes i priserne, må selskabet ikke opkræve dette
beløb hos forbrugerne. Men hvis en omkostning kan indregnes, så spiller det som udgangspunkt ingen
rolle, hvis andre selskaber formår at afholde en tilsvarende omkostning til en lavere pris. Selv om hvi-
le-i-sig-selv-reguleringen på denne måde ikke som sådan skærper selskabernes effektivitet, så vil der dog
alligevel være tale om en vis effekt eller resultat i form af lavere forbrugerpriser.
Der er et højt antal varmeselskaber, der er underlagt hvile-i-sig-selv-reguleringen. Vi har derfor ikke mulig-
hed for årligt at gennemgå samtlige omkostninger hos det enkelte selskab. Vi løser derimod opgaven ved
et såkaldt risikobaserede tilsyn, hvor et mindre antal selskaber udtages ved stikprøvekontroller. Afgørelser
truffet i disse sager vil til gengæld kunne tilgås af hele branchen, hvorfor en afgørelse i ét selskab kan
have en positiv effekt for efterlevelsen i et andet selskab.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
14
Risikoen for at få reduceret de omkostninger, der kan opkræves hos forbrugerne, fremstår noget lavere
ved hvile-i-sig-selv-reguleringen end ved indtægtsrammereguleringen. Det må derfor antages, at denne
reguleringsform ikke i samme grad skaber incitamenter til efterlevelse og omkostningseffektivitet hos alle
selskaberne. Dette vil dog konkret komme an på, hvor stor en omkostning, der er tale om.
Den direkte økonomiske effekt ved denne type regulering vil udgøre de konkrete omkostninger, som vi har
afskåret selskaberne fra at indregne i forbrugerpriserne, medens de afledte/indirekte effekter vil udgøre
andre selskabers øgede efterlevelse. Men hvile-i-sig-selv-reguleringen (i den form, som den har i varme-
forsyningsloven) giver altså ikke i sig selv incitament til effektiviseringer i de regulerede selskaber.
4.4
Effekter af det internationale samarbejde
Vores internationale arbejde har især til formål at bidrage til håndhævelsen og den videre udvikling af det
åbne indre marked for el- og gastransmission. Den er grundlæggende indrettet for at sikre, at elektricite-
ten og gassen kan flyde uhindret og på ens konkurrencevilkår på tværs af landegrænserne og i stigende
grad også for at opfylde EU’s miljø- og klimamæssige målsætninger. Arbejdet sker i tæt samarbejde
med de andre energiregulatorer i EU, Norge og Storbritannien, samt de europæiske sammenslutninger af
transmissionsoperatører ENTSOE (el) og ENSOG (gas).
Det er i de fleste forhold vanskeligt at isolere effekter af vores indsats fra den indsats, som de andre
regulatorer og ENTSOE og ENTSOG bidrager med. Men der kan bl.a. være tale om at arbejde for mere
hensigtsmæssige fælles regler for anvendelsen af den grænseoverskridende infrastruktur, som set fra det
danske marked og gennem de danske producenter og forbrugeres øjne. Der er tit tale om langstrakte
forløb, og det er vanskeligt at sige noget generelt om effekten. Men når en sag løses, kan den ofte have
en stor betydning for markedet, som af og til også kan kvantificeres.
Effekten af vores internationale arbejde er i høj grad knyttet til effekterne af et harmoniseret, integreret og
mere effektivt indre marked for el og gas. De økonomiske gevinster ved effektivisering, harmonisering og
markedsintegration på tværs af EU’s landegrænser viser sig som en kombination af bedre mulighed for
eksport og indtjening til danske producenter, laver priser til forbrugerne og større leveringssikkerhed.
4.5
Effekter af analyserne og overvågningen
Vi udarbejder årligt en række analyser, ligesom vi overvåger el- og gasmarkederne. Endelig bruger vi
mange ressourcer på at vejlede såvel branchen som forbrugerne om reglerne på vores område.
Både analyserne, overvågningen og vejledningen har til formål at sikre en høj grad af gennemsigtighed på
energimarkederne. En høj grad af gennemsigtighed gør det muligt for forbrugerne at søge hen, hvor de
finder de bedste priser og vilkår, hvilket er til fordel for konkurrencen og i sidste ende priserne.
Både vores el- og varmeprisstatistik nyder stor opmærksomhed i brancherne og generelt. Vi driver samti-
dig prissammenligningsportalen elpris.dk, hvor de danske elforbrugere kan finde oplysninger om priser og
vilkår på forskellige elprodukter og let skifte af elleverandør. Brugeradfæren på elpris.dk er målbar, og det
er et område, hvor vi arbejder på at kunne kvantificere vores effektvurderinger.
Det er herudover vanskeligt at vurdere effekterne af vores overvågning- og oplysningsaktiviteter over for
forbrugerne. I den sværest målbare ende finder vi efterlevelse som følge af vores oplysning af forbrugerne
om deres rettigheder og muligheder og af vores dialog med branchen og de regulerede virksomheder.
Den sidste både direkte og i form af bl.a. vejledninger, tilgængelighed af vores afgørelser, beretninger
og overvågningsrapporter. Der stilles her høje krav til kvaliteten af vores kommunikation. Mængden af
regulering og revisionerne af samme har de senere år øget virksomhederes omkostninger til efterlevelse.
Effekten af god oplysning vil derfor bl.a. kunne findes i, hvor gode vi er til at bidrage til effektiviteten i virk-
somhedernes efterlevelsesarbejde gennem levering af relevante og rettidige oplysninger.
Vores analyser har også til hensigt at påpege uhensigtsmæssigheder i eksisterende regulering med hen-
blik på at foreslå en bedre regulering. Det handler enten om at imødegå uintenderede negative konse-
kvenser af den gældende lovgivning eller bidrage til ny regulering, som kan sikre bedre vilkår og lavere
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
15
priser, mere sikker og stabil forsyning og mere omkostningseffektiv teknologiudvikling og grøn omstilling.
I takt med den øgede elektrificering og deraf nye brug af elnettet, bidrager vi også med analyser og
overvågning med at øge en omkostningseffektiv grøn omstilling og hertil hørende økonomisk regulering
af netselskabernes. Tilsvarende bidrager vi også til udarbejdelsen af den nye regulering i form af løbende
inputs til det ministerielle lovarbejde, afgivelse af høringssvar, dialog med berørte interessenter mm.
Det er vanskeligt at vurdere effekterne af vores analyser og anbefalinger til forbedring af lovgivningen. Vi
baserer bl.a. vores vurderinger på, hvad vi har af særlig indsigt i de regulerede virksomheders aktiviteter,
samt statistiske analyser. De sidste drevet af de data, som vi har til rådighed som følge af virksomheder-
nes løbende indberetninger, hvad vi anmoder særligt om og hvad der ligger i andre databaser, herunder
datahub’en hos Energinet. Det er i forbindelse med anbefalingerne vigtigt at bemærke, at det langt fra er
altid, at vores anbefalinger tages til mere end efterretning af beslutningstagerne. Hvis de bliver grebet, vil
vurderingen af deres effekter samtidig skulle afvejes i forhold til effekterne af andre både politiske og sam-
fundsmæssige hensyn, som indgår i de brede lovpakker, vores anbefalinger kan indgå i.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0016.png
Vores opgaver
Tilsyn
Analyser og
overvågning
Godkendelser
Internationalt
samarbejde
Økonomisk
regulering
Lovgrundlaget for vores opgavevaretagelse fremgår af
- Lov om Forsyningstilsynet
- Lov om elforsyning
- Lov om naturgasforsyning
- Lov om varmeforsyning
- Lov om fremme af vedvarende energi
- Lov om fremme af besparelser i energiforbruget
- EU’s regulering på de pågældende områder
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0017.png
Tilsyn
Vi fører tilsyn med at energisektorens
forsyningsvirksomheder overholder
el-, gas- og varmelovgivningen
5.1 Tilsyn med koncerninterne aftaler har sparet 44 mio. kr.
5.2 Elhandelsvirksomheder korrigerede oplysninger efter kontrol
5.3 Styrket grundlag for vurdering af gastransportpris i Nordsøen
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Tilsyn / 18
5.
Tilsyn
Vi fører tilsyn med, at energisektorens forsyningsvirksomheder overholder el-, gas- og varmelovgivningen.
Finder vi tegn på eller bevis for, at en lovgivning er overtrådt, griber vi ind i form af enten en indskærpelse
(tegn på overtrædelse, men ingen beviser), påtale (bevis på et lovbrug, der ikke længere består) eller på-
bud (beviser for en bestående lovstridig adfærd). Tilsynet omfatter blandt meget andet løbende kontroller
af, at elhandelsvirksomheder oplyser korrekte priser på hjemmesiden elpris.dk, at forsyningsvirksomhe-
dernes indkøb af energispareydelser og -handler internt i koncerner sker på markedsmæssige vilkår og at
fastsættelsen af fjernvarmepriser sker på de korrekte grundlag. Vi gennemfører som regel vores tilsyn ved
hjælp af stikprøveundersøgelser og gennem løbende dialog med de regulerede virksomheder. Vi behand-
ler også klagesager f.eks. om tredjepartsadgang til nettet.
5.1
Tilsyn med koncerninterne aftaler har sparet 44 mio. kr.
Vi har i perioden 2018 til 2021 truffet en stribe afgørelser inden for området markedsmæssighed i koncer-
ninterne aftaler. De omfatter energibesparelser og til dækning af nettab, samt virksomhedernes omkost-
ninger til realisering af energibesparelser. Alene afgørelserne om markedsmæssighed har samlet medført
krav om reduktion i distributionsvirksomheders omkostninger og derigennem hvad de i sidste ende må
opkræve hos forbrugerne på ca. 44 mio. kr.
Omkostninger og markedsmæssighed
Vi fik i Forsyningstilsynet (dengang Energitilsynet) i 2017 ansvar for at opbygge et nyt tilsyn med forsy-
ningsvirksomhedernes energispareaktiviteter. Tilsynet blev rettet mod to centrale områder. For det første
undersøgte vi, om de omkostninger til realisering af energibesparelser, som forsyningsvirksomheder har
opkrævet hos forbrugerne, har været opgjort korrekt og været dækningsberettigede. For det andet har vi
ført tilsyn med om virksomhedernes koncerninterne aftaler om gennemførelse af energibesparelser har
været indgået til markedsmæssige priser og vilkår. Det skal forstås på den måde, at priserne og vilkårene
skal svare til, hvad der kan opnås mellem uafhængige parter på markedet. Er det ikke tilfældet, er der tale
om en lovstridig overførsel af forbrugeropkrævede midler fra det monopolbelagte forsyningsselskab til
den koncerninterne virksomhed, som ellers er sat i verden for at levere energibespareydelser på kommer-
cielle vilkår. Tilsynene et sket i form af tilrettelagte stikprøvekontroller eller enkelte tilsyn, som vi har taget
op af egen drift eller på baggrund af henvendelser udefra.
Tilsynet med markedsmæssigheden i forsyningsvirksomhedernes koncerninterne aftaler blev i 2018 sup-
pleret med et tilsyn med elnetvirksomhedernes koncerninterne aftaler om dækning af det såkaldte nettab.
Nettab er den elektricitet, som altid går tabt, når elektriciteten transporteres gennem nettet. Dækningen
af nettabet sker ved, at elnetvirksomheden indkøber den tabte mængde elektricitet til de til enhver en
tid gældende markedspriser. Vores tilsyn af aftalerne herom går altså ud på at afdække om aftalerne om
dette indkøb har været indgået til markedsmæssige priser og vilkår.
Tilsyn giver forbrugergevinster
Hvis vi i vores tilsyn dokumenterer, at omkostninger har været uretmæssige eller en aftale ikke er indgået
på markedsmæssige vilkår, indebærer det en reduktion i de omkostninger, som forsyningsvirksomheden
må opkræve hos deres kunder. I praksis sker håndhævelsen ved at vores afgørelser enten skal medføre
en tilbageførelse i form af lavere priser (varmevirksomheder) eller at de indgår som en reduktion i de ind-
tægtsrammer, som vi årligt fastlægger (elnetvirksomheder).
Vi traf i perioden 2018 til 2021 12 afgørelser om markedsmæssigheden i koncerninterne aftaler om ener-
gibesparelser med krav om prisnedsættelse. Nedsættelsen beløb sig sammenlagt til ca. 12 mio. kr. Vi traf
i samme periode 5 afgørelser om markedsmæssigheden i koncerninterne aftaler om dækning af nettab
med krav om prisnedsættelse. Her var der tale om et sammenlagt beløb på ca. 32 mio. kr. Det giver en
samlet forbrugerbesparelse på ca. 44 mio. kr. Ser vi på vores kontrol af virksomhedernes omkostninger til
realisering af energibesparelser har der også været tale om prisnedsættelser. En samlet opgørelse af disse
vil ske til næste år, hvor vi forventer at have afsluttet de sidste sager på området.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Tilsyn / 19
Forsat fokus på markedsmæssighed
I praksis bygger vores krav om prisnedsættelser på en vurdering af, at virksomhederne ikke havde
godtgjort, at de priser, som de havde aftalt med deres søsterselskaber, var indgået på markedsvilkår. Vi
fastlagde derfor en lavere markedsmæssig pris end den oprindeligt aftalte. I mange af de pågældende
sager indebar virksomhedernes manglende levering af dokumentation, at vi måtte fastlægge den mar-
kedsmæssige pris skønsmæssigt.
Den 29. juni 2018 erstattede regeringen og Folketinget energispareordningen med en markedsbaseret
tilskudspulje fra 2021. Det betød, at 2020 blev sidste år med kontroller på området, både når det gælder
omkostninger og markedsmæssighed. Med afslutning af ovenfor nævnte sager, udestod der ved udgan-
gen af 2021 fortsat 11 sager vedrørende virksomhedernes omkostninger til energibesparelser. Disse for-
ventes afsluttet i løbet af 2022, hvorefter vi vil opgøre den samlede besparelse som følge af afgørelserne
området. Vi kommer fortsat til at have fokus på markedsmæssighed i koncerninterne aftaler på områder,
som vi på baggrund af løbende risikovurderinger mener være hensigtsmæssige at føre et særligt tilsyn
med. Alt sammen med henblik på at gribe ind ved konkrete overtrædelser og sikre de positive afskræk-
kende og oplysningsmæssige effekter, der vil ligge i at fastholde et løbende tilsyn på området.
5.2
Elhandelsvirksomheder korrigerede oplysninger efter kontrol
Fem ud af seks elhandlere korrigerede deres oplysninger på enten deres hjemmesider eller forbrugerpor-
talen elpris.dk efter at have fået en påtale fra os. Det var resultatet af den stikprøvekontrol af elhandlens-
virksomhedernes prisoplysninger, som vi gennemførte i 2021.
Aktiv brug af forvaltningsmæssige indgrebsmuligheder
Det er afgørende for det frie elmarkeds funktion, at forbrugerne kan have fuld tillid til, at oplysningerne på
den offentlige prisportal elpris.dk og på virksomhedernes egne hjemmesider er korrekte. Efter i en årræk-
ke at have forfulgt en mere dialogbaseret tilgang til håndhævelsen af reglerne på området, valgte vi i 2019
at skærpe kursen gennem årlige stikprøvekontroller og ved aktiv bruge af alle vores forvaltningsmæssige
indgrebsmuligheder, herunder påtaler og påbud.
Stikprøvekontrollen i 2021 omfattede i alt femten elhandelsvirksomheder, der udbyder produkter til elkun-
der med et forbrug på op til 100.000 kWh om året. Seks af de femten elhandelsvirksomheder levede på
tidspunktet for kontrollen ikke op til reglerne. De modtog derfor et udkast til afgørelse i form af et påbud i
høring. Fem af de seks virksomheder valgte herefter at rette op på forholdene i høringsperioden. De fem
udkast til påbud blev derfor ændret til en mildere reaktion i form af påtaler i de endelige afgørelser. Den
sidste af elhandelsvirksomhederne modtog et påbud, da forholdet ikke blev berigtiget i høringsperioden.
Resultatet af årets stikprøvekontrol viste bl.a. en større villighed blandt de omfattede virksomheder til at
rette ind i forhold til tidligere år. Vi viderefører dog den skærpede kontrolindsats også i 2022.
5.3
Styrket grundlag for vurdering af gastransportpris i Nordsøen
Hvad skal det koste at transportere naturgas gennem rørledningerne under vandet fra Tyra-platformen i
den danske Nordsø og til behandlingsanlægget Nybro på den jyske vestkyst? Besvarelsen af det spørgs-
mål blev åbnet op på ny, som følge af en dom fra Vestre Landsret i april 2020. Dommen ophævede nemlig
afgørelser i en klagesag fra 2011 om fastsættelsen af tarifferne for den pågældende gastransport truffet
af henholdsvis Energitilsynet (i dag Forsyningstilsynet) og Energiklagenævnet. Vi har siden genbehandlet
sagen med henblik på at sikre en forbedret belysning og imødekomme landsretsdommens anvisninger.
Det har bl.a. indebåret en omfattende dataindsamling og genbehandling af gamle klagesager, hvor en går
helt tilbage til 2011. På baggrund af det styrkede grundlag forventer vi at kunne træffe fornyede afgørelser
i sagerne i løbet af 2022.
Langstrakt sagsforløb
Vestre Landsret afsagde den 16. april 2020 dom i en sag om fastsættelsen af tariffer for transport af
naturgas i rørledningerne fra Tyra-platformen til behandlingsanlægget i Nybro, som er en del af Ørsteds
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Tilsyn / 20
såkaldte opstrømssystem. Sagen startede med en klage i 2011 til det daværende Energitilsynet (i dag
Forsyningstilsynet) fra Maersk Energy Marketing A/S. Klagen omhandlede niveauet på transporttariffer
for strækningen opkrævet af DONG Naturgas A/S for perioden juli 2011 til oktober 2012. Det daværen-
de Energitilsyn afgjorde sagen i 2012. Afgørelsen blev påklaget til Energiklagenævnet. Energitilsynet traf
derefter en ny afgørelse i 2014, hvor den rimelige tarif blev fastsat til 5,75 øre/m3, men i 2016 blev den
indbragt for domstolene. Vestre Landsret afsagde siden dom i april 2020, hvor den fandt, at Energitilsy-
nets og Energiklagenævnets afgørelser led af retlige mangler, og at 2012- og 2014-afgørelserne derfor
skulle ophæves. Vi fandt herefter, at landsretten havde overladt det til os at træffe en fornyet afgørelse.
Nye klager
Siden den første klage fra 2011 har Energitilsynet og siden Forsyningstilsynet modtaget flere nye klager
over tarifferne på samme omtvistede strækning (en i 2014 og to i 2018). Med Landsrettens dom i april
2020 besluttede vi at indlede et parallelt behandlingsforløb af både den oprindelige 2011-klage og den
videre behandling af de senere klager for at sikre en optimal og konsistent sagsbehandling på tværs af
klagerne. Det betød samtidig, at vores kommende afgørelser kommer til at omhandle fastsættelsen af ri-
melige tariffer for alle de relevante påklagede perioder mellem 2011 og 2020. I slutningen af 2020 modtog
vi tre nye klager samt yderligere én klage i sommeren 2021.
Vi har siden truffet afgørelse om afvisning af tre af klagesagerne. Fælles for dem var, at der enten ikke kan
påvises, at der eksisterer en tvist mellem klager og Ørsted, eller at klager ikke er klageberettiget. I 2022
skal vi yderligere tage stilling til om den sidste nye klage skal inddrages i det samlede sagskompleks.
Forbedring af beregningsmodellen
Vores oprindelige afgørelse fra 2011 havde i forbindelse med fastsættelsen af den rimelige tarif lagt vægt
på en såkaldt cost-plus-beregningsmodel. Vestre Landsrets dom fastslog, at det fortsat vil være sag-
ligt at anvende denne model-type som en del af et bredere skøn. Men hovedvægten i vores kommende
vurdering skulle ifølge dommen ligge på markedssammenligningen. Landsretten pegede endvidere på en
række fejl og mangler ved den konkret anvendte beregningsmodel. Vi startede derfor et arbejde med at
styrke beregningsmodellens grundlag, samt udvidelse og validering af datagrundlaget.
Et centralt element i landsrettens krav om forbedret markedssammenligning var, at der skal lægges vægt
på en fyldestgørende undersøgelse af markedets praksis for aftaler af tilsvarende varighed og omfang.
Det indebar en ressourcekrævende dataindsamling, som vi satte i et udbud, der gik til konsulenthuset
Rambøll. Analyserne mundede ud i et tarifinterval for årene 2010-2020. Rambøll fremhævede dog det
mangelfulde datagrundlag og en deraf følgende stor usikkerhed. Fastsættelsen af en rimelig tarif kunne
derfor ikke alene bero på den forelagte markedssammenligning. Som et supplement til Rambølls dataind-
samling har vi indsamlet informationer fra offentligt tilgængelige kilder samt søgt assistance hos relevante
europæiske regulatormyndigheder i et forsøg på så vidt muligt at indsamle oplysninger om deres re-
spektive opstrømssystemer. Vi har ligeledes anmodet parterne i klagesagerne til at bidrage med data og
informationer, der kan bidrage til markedssammenligningen, hvilket har givet supplerende oplysninger.
På baggrund af Rambølls dataindsamling, samt vores supplerende indsamlinger, har vi fået styrket grund-
laget for en korrekt vurdering af, hvad det skal koste at transportere naturgas gennem rørledningerne i
Nordsøen betydeligt. Forventningen er derfor, at vi vil kunne træffe afgørelser i de omfattede klagesager
inden udgangen af 2022.
Flere anmodninger om aktindsigt
Ved siden af arbejde med dataindsamling anvendte vi i 2021 også betydelige ressourcer på at give
aktindsigter i de verserende sager om tariffer i opstrømssystemet. Der har i løbet af 2021 været 5 parter
i 8 verserende sager. Parterne har løbende søgt om aktindsigt i egne og andres sager. Nogle af parterne
har også søgt om aktindsigt i et antal sager, der stammer tilbage fra 2012-2014. I nogle sager er der tale
om flere hundrede akter, hvor der til flere af akterne er tilknyttet et større antal bilag. I alle sagerne har det
været nødvendigt at høre parterne om fortrolighed og følsomme oplysninger over et stort antal dokumen-
ter. Vi har også skullet tage stilling til et stort antal interne dokumenter. Endelig har vi skullet tage stilling
til vores korrespondance med Kammeradvokaten og andre rådgivere, da der løbende er blevet søgt om
aktindsigt i disse akter. Også her har vi, akt for akt, skullet tage stilling til dokumenterne.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0021.png
Godkendelser
Vi godkender
forsyningsvirksomhedernes
beregningsmetoder
og betingelser
6.1 Blid overgang for elforbrugere i Hillerød
6.2 Styrket værn mod blackouts
6.3 Billigere at skifte fra gasfyr
6.4 Tilsyn med kommunale udlodninger sikrer korrekt udligning
6.5 Vedvarende energi bliver del af grænseoverskridende reservemarked
6.6 Nye balanceregler med Baltic Pipe
6.7 Reguleret pris og cost plus
6.8 Flere afgørelser vedrørende Verdo A/S
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Godkendelser / 22
6.
Godkendelser
Vi godkender forsyningsvirksomhedernes beregningsmetoder og betingelser. Det omfatter metoder til
fastsættelse af tariffer for brug af nettene, samt den statslige system- og transmissionsvirksomheds
Energinets betingelser og vilkår for f.eks. markedsaktørernes netadgang og for leverandørskift. Med hører
også Energinets metoder for køb af systemydelser til opretholdelse af balance i nettene og for indsamling
og bearbejdning af oplysninger om kunder, forbrug og priser gennem det centrale it-system Datahub. Vi
godkender også selskabers forrentning af indskudskapital på varmeområdet.
6.1
Blid overgang for elforbrugere i Hillerød
Når elnetvirksomheder lægges sammen sker der en tilpasning af tarifferne i det nye selskab. Selv om
målet for konsolideringer i netsektoren som regel er øget omkostningseffektivitet og lavere forbrugerpriser
generelt, kan en tariftilpasning betyde, at priser stiger for forbrugerne fra selskabet med de laveste tariffer.
Bratte prisstigninger
Det var tilfældet i Hillerød, hvor Energikoncernen Andel A/S, i juni 2021 købte elnetselskabet N1 i Hillerød
med henblik på at sammenlægge N1 med Radius Elnet A/S. Sammenlægningen af de to selskaber skulle
gælde fra den 30. september 2021. Hvis kunderne i N1 skulle have de samme tariffer som kunderne
i Radius Elnet A/S, ville det betyde bratte prisstigninger for stort set alle kundegrupper fra N1. Radius
Elnet A/S søgte derfor i juli 2021 om at få lov til i en periode at anvende geografisk differentierede tariffer,
herunder en lavere tarif for de hidtidige kunder i N1. I praksis vil der være tale om en periode frem til en
kommende ny såkaldt tarifmodel 3.0 tages i anvendelse i løbet af 2022.
Differentierede priser er diskriminerende
De europæiske og danske regler for elforsyning vil som udgangspunkt betragte geografisk differentierede
priser under samme elnetvirksomhed som en diskriminerende forskelsbehandling mellem kundegrupper.
Det fremgår dog af elforsyningsloven, at prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er
tilladt i særlige tilfælde. Det betyder, at det ikke er udelukket. Det fremgår af forarbejderne til reglerne om
differentierede priser, at f.eks. fusioner kan udgøre et særligt tilfælde, men kun hvis prisforskellene som
følge af fusionen har været markante. Vi har i tidligere afgørelser tilladt prisforskelle på helt ned til 2 øre,
hvilket er langt under de prisdifferencer, der er tale om mellem N1 Hillerød og Radius. Vi vurderede på det
grundlag at Radius Elnet A/S’s anmodning kunne imødekommes med en tidsbegrænset tilladelse.
6.2
Styrket værn mod blackouts
Danmarks systemansvarlige virksomhed, Energinet, står for at opretholde en effektiv og sikker drift af det
nationale danske net for transmission af elektricitet. Virksomheden har også som effekt af EU’s samlede
regulering af den europæiske forsyningssektor også en vigtig opgave med at sikre effektiviteten og drifts-
sikkerheden af det grænseoverskridende transmissionsnet. Det sker sammen med de øvrige EU-landes
systemansvarlige virksomheder - de såkaldte transmissionssystemsoperatører (TSO).
Nye harmoniserede krav
Behovet for sikring af den samlede effektivitet og driftssikkerhed på europæisk niveau bygger på, at alle
de nationale transmissionsnet til en vis grad er forbundet med hinanden. En fejl i ét systemområde kan
således påvirke driften i andre områder. På det grundlag fastlagde EU i 2017 en række harmoniserede krav
til tekniske og organisatoriske foranstaltninger møntet på at hindre udbredelse eller forværrelse af hæn-
delser i et nationalt system og undgå spredning af forstyrrelser og blackout-tilstande til andre systemer
[1]. Som led i implementeringen af de nye europæiske krav, modtog vi i december 2018 en første anmel-
delse fra Energinet af nye principper for de procedurer og handlinger, der skal være gældende i tilfælde
af nødsituationer og blackouttilstande. Anmeldelsen blev efter dialog med os uddybet i et tillæg i august
2019. I henhold til de nye EU-regler indeholdt anmeldelsen bl.a. en styrkelse af Energinets mulighed for at
suspendere markedsaktiviteter i situationer, hvor forsyningssikkerheden er truet på grund af omfattende
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0023.png
Årsberetning
2021
Godkendelser / 23
driftsforstyrrelser. Udkastet indeholdt også en beskrivelse af vilkårene og betingelserne for nogle nye typer
af markedsaktører, som i reglerne er defineret som betydelige netbrugere (BNB), og deres funktioner, som
er defineret enten som henholdsvis forsvarsydelsesleverandør og genoprettelsesydelsesleverandør.
Uden unødvendige byrder
Vi godkendte Energinets anmeldelse d. 15. januar 2021. Godkendelsen byggede bl.a. på en vurdering af,
om de udpegede BNB’er kapacitetsmæssigt reelt vil være i stand til at bidrage til at redde og genoprette
det samlede elsystem, når det er i overhængende fare for at bryde sammen. Vi lagde samtidig vægt på, at
udkastet på en og samme tid bidrog til at opfylde det overordnede formål om at sikre total genoprettelse
og stabilisering af transmissionsnettet efter et blackout, en effektbrist eller anden kritisk situation, uden
samtidig at lægge nye unødvendige byrder på de danske aktører. For eksempel følger det af Energinets
udkast, at der med de nye regler ikke stilles andre eller nye krav til BNB´erne, end dem som allerede gæl-
der de pågældende netbrugeres nuværende tilslutningsaftaler. Forventningen til de identificerede BNB’ere
er således kun, at de skal kunne bidrage med det, de allerede kan bidrage med, jf. deres tilslutningsaftale,
hvis de er i driftsklar tilstand. Energinet har herudover forpligtet sig selv til at dække behov for såkaldte
dødstartsegenskaber gennem offentlige udbud.
6.3
Billigere at skifte fra gasfyr
Husholdninger med gasfyr fik i 2021 lettere ved at skifte til andre mere grønne opvarmningsformer. Det
var den direkte effekt af en ny økonomisk støtteordning, som blev vedtaget af regeringen og Folketinget
i oktober 2020 og indført af Danmarks nationale gasdistributionsselskab den 25. februar 2021 efter god-
kendelse fra os.
Fritagelse fra gebyr
Støtten til udskiftning af gasfyr er udformet som en årlig pulje fra 2021-2026, og gives i praksis gennem
en fritagelse fra et gebyr som Evida normalt opkræver for at afkoble et gasfyr fra gasdistributionsnettet.
Afkoblingsgebyret ligger på ca. 7-8000 kr. alt efter, hvor husholdningen er placeret i landet og hvis Evida
skal stå for eventuelt gravearbejde i forbindelse med afkoblingen2. Støtteordningen henvender sig til
husholdninger med et årligt gasforbrug på mellem 100 og 6.000 m3, som kun i stærkt begrænset omfang
driver erhvervsvirksomhed fra adressen og som opsiger tilslutningsaftalen med Evida.
Først til mølle
Evida har anmeldt, at ordningen administreres efter en ”først-til-mølle-princip”, og at ansøgere fritages for
betaling, så længe der er midler i puljen. Når puljen er tømt, får ansøgere mulighed for at vælge mellem
at betale gebyret eller lade være med at opsige aftalen med Evida. En forbruger, der undlader at opsige
aftalen, kan i det efterfølgende kalenderår igen ansøge om fritagelse for betaling af frakoblingsgebyr
Vi kunne i februar 2021 godkende den nye metode, da vi vurderede, at metoden efterlevede gasforsy-
ningslovens krav om omkostningsægthed, ikke-diskrimination, rimelighed og objektive kriterier.
6.4
Tilsyn med kommunale udlodninger sikrer korrekt udligning
Danmarks nationale gasdistributionsselskab Evida opkøbte de to forsyningsselskaber HMN GasNet P/S
og NGF Nature Energy i henholdsvis 2018 og 2019. Bag salget af HMN GasNet P/S stod 57 ejerkommu-
ner, som til sammen opnåede en indtægt (eller såkaldt udlodning) på 1,4 mia. kr., mens de 8 ejerkommu-
ner bag NGF Nature Energy til sammen indkasserede 375 mio. kr.
2
Den konkrete husholdnings afkoblingsgebyr kan findes på Evida’s hjemmeside.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Godkendelser / 24
Modregning af nettoprovenu i bloktilskud
Vores tilsyn i forbindelse med de to salg omfattede en vurdering af ejerkommunernes indberetning af
deres oprindelige indskudskapital i de frasolgte forsyningsvirksomheder, samt den samlede forrentning
af indskudskapitalen. Forskellen mellem den forrentede indskudskapital og salgssummen udgør det så-
kaldte nettoprovenu. Vi fastlagde ved afgørelse i oktober 2021 et nettoprovenu for salget af HMN GasNet
P/S på ca. 1 mia. kr. og ved afgørelse i december 2021 et nettoprovenu for NGF Nature Energy på ca. 239
mio. kr. Effekten af dette var at begge beløb i henhold til lovgivningen blev indberettet til Indenrigs- og
Boligministeriet med henblik på at sikre korrekt modregning i kommunernes bloktilskud i forbindelse med
den kommunale udligning.
6.5
Vedvarende energi bliver del af grænseoverskridende reservemarked
Danmarks systemansvarlige virksomhed Energinet skal sørge for balancen mellem produktion og forbrug
i elsystemet og dermed forsyningssikkerheden i elforsyningen til de danske husholdninger og virksom-
heder. Balancen sikres gennem indkøb af såkaldte kapacitets- og energireserver fra elproducenterne.
Energinet fik i december 2021 godkendt en ny metode for levering af kapacitetsreserver fra fluktuerende
vedvarende energikilder. Effekten af den nye metode er at fremme den grønne omstilling og styrke elsy-
stemet, samt forsyningssikkerheden og konkurrencen på kapacitetsmarkederne. Det kan i sidste ende
give en mere omkostningseffektiv tilvejebringelse af reserver til gavn for lavere forbrugerpriser.
Fluktuerende vedvarende energi
Ryger balancen mellem produktion og efterspørgsel i elsystemet opstår der udfald eller i værste fald
blackouts. Energinet har ansvaret for at imødegå sådanne hændelser og sikre balancen i systemet. Det
ansvar varetages bl.a. ved til hver en tid af have tilstrækkelig med reserver, der kan sættes ind når efter-
spørgslen står til at overstige produktionen eller omvendt. Reserverne indkøbes på særlige reservemar-
keder. Fluktuerende vedvarende energikilder (f.eks. vindmøller og solceller) har hidtil ikke kunnet deltage
på reservemarkederne på grund af usikkerhed omkring leveringen. Produktionen afhænger nemlig af ydre
faktorer som vind og sol, og kan derfor ikke styres på samme måde som konventionel produktion. Der er
altså ikke samme sikkerhed for, at denne type af reserve er til rådighed, når Energinet har brug for det. I
takt med at de vedvarende energikilder i stigende grad indgår i elproduktionen, har der dog været øget
behov for, at grønne energikilder også kan deltage i reservemarkederne og dermed være med til at sikre
netbalancen og forsyningssikkerheden. Forudsætningerne for at gøre det sikkert er samtidig forbedret
som følge af nye teknologiske landvindinger bl.a. inden for prognosticering af produktionen.
Ny metode
Energinets nye metode fastlægger, hvordan de vedvarende energikilder kan deltage på kapacitetsmar-
kederne for reserver på lige fod med andre energikilder, f.eks. gasfyrede kraftværker, men under fortsat
hensyntagen til de særlige vilkår, som gælder for de fluktuerende energikilder. Metoden fastsætter således
bl.a. et krav om, at en leverandør af f.eks. vindenergi skal kunne dokumentere en sandsynlighed på
mindst 90 pct. for at den solgte kapacitet rent faktisk også vil være til rådighed for Energinet på leverings-
tidspunktet. Disse prognoser skal godkendes af Energinet. Omfanget af dette prognosearbejde vil være
forholdsvis begrænset sammenlignet med gevinsterne ved en øget efterspørgsel efter de grønne energi-
kilder, øget forsyningssikkerhed og endelig de konkurrencemæssige fordele og dermed effektiviseringsge-
vinster, som ligger i at få udvidet det eksisterende reservemarked.
6.6
Nye balanceregler med Baltic Pipe
Det danske gasmarked står overfor markante ændringer, der i høj grad er drevet af gennemførelsen af
Baltic Pipe projektet. Vores opgave er at godkende de metoder, der skal gælde, når Baltic Pipe sættes i
drift. Det seneste år gælder det hovedsageligt tre områder, som teknisk benævnes henholdsvis balance-
modellen, tarifferne og en ny fælles markedszone.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Godkendelser / 25
Kobling fra Norge til Polen
Baltic Pipe er en ny stor forbindelse, som vil koble produktionen af gas i Norge med forbrugerne i Polen.
Når forbindelsen efter planen sættes i drift den 1. oktober 2022, kommer der til at flyde markant større
mængder gas gennem det danske gassystem. Baltic Pipe forventes at transportere ca. 10 mia. m3 igen-
nem Danmark, der således overgå fra primært at være et eksportland til hovedsageligt at være transitland.
Etableringen af den nye gasforbindelse Baltic Pipe har først og fremmest gjort det nødvendigt at ændre
i de regler, som sikrer balance i det fælles dansk-svenske gastransmissionssystem. Det er afgørende for
stabiliteten og dermed sikkerheden i ethvert gastransmissionssystem, at der flyder den samme mæng-
de gas ind, som der flyder ud. Det kaldes for systembalance. Af hensyn til både forsyningssikkerheden,
konkurrencen og dermed i sidste ende forbrugerne etablerede de danske og svenske systemoperatører,
henholdsvis Energinet og Swedegas, i 2019 et samarbejde om udformning af fælles regler til sikring af
den pågældende systembalance i en ny såkaldt dansk-svensk balancezone. Det er disse regler, som nu
tilpasses den markant ændrede gasforsyningssituation efter Baltic Pipe, med henblik på fortsat at tilsikre
de nødvendige økonomiske incitamenter for netbrugerne til at holde systemet i balance. Vi har godkendt
den nye balancemodel for Danmark, mens den svenske regulator, Energimarknadsinspektionen, har god-
kendt modellen for Sverige.
En fælles markedszone
I starten af 2022 godkendte vi etableringen af en fælles markedszone for det danske transmissionssystem
og derved skabt et nyt adgangspunkt for det danske system ”Entry North Sea”, samt muliggjort inklusion
af opstrømsrørledningen ”EPII-grenrørledningen” i tarifferne. Vi har stillet som krav, at Energinet udeluk-
kende må opkræve nødvendige omkostninger ved effektiv drift og en nødvendig forretning i tarifferne.
Dette forår skal vi afgøre, om omkostningerne for rådigheden over kapaciteten i opstrømsrørledningen
kan socialiseres og opkræves hos alle netbrugere. Dette er en del af en kommende afgørelse om en sam-
let tarifmetode for det danske gastransmissionssystem,
som forventes offentliggjort senest 14. maj 2022.
6.7
Reguleret pris og cost plus
Energinet skal bruge markedsbaserede metoder, når de indkøber ydelser til opretholdelse af forsy-
ningssikkerheden. Energinet anmeldte i juni 2020 og november 2020 metoder for henholdsvis reguleret
pris baseret på historiske priser og cost plus afregning. Metoderne skal bruges, når Energinet indkøber
ydelser til opretholdelse af forsyningssikkerheden, og der kun er én virksomhed, der tilbyder ydelsen.
Cost plus afregning skal også bruges, når Energinet foretager afhjælpende foranstaltninger (f.eks. kræver
at et elproduktionsanlæg holdes driftsklart) til opretholdelse af forsyningssikkerheden. Vi godkendte de
to metoder i henholdsvis september og december 2021. Metoderne skal sikre, at Energinet (og dermed
forbrugerne i sidste ende) ikke betaler for meget for ydelser til sikring af forsyningssikkerheden, når der
kun er én virksomhed, der tilbyder en ydelse.
Krav om markedsbaserede metoder
Energinet har ansvar for den danske forsyningssikkerhed for el og skal bruge markedsbaserede metoder
(udbud), når de køber købes energi og andre ydelser til at opretholde forsyningssikkerheden. Energinet
skal også sikre en omkostningseffektiv tilvejebringelse af ydelser på langt sigt ved i videst muligt omfang
at skabe rammer for transparente, ikke-diskriminerende og teknologineutrale markeder. Energinet skal
anvende regulerede priser til betaling for ydelser til opretholdelse af niveauet for forsyningssikkerhed, når
der kun er én virksomhed, der tilbyder en ydelse.
Vi har i 2021 godkendt to metoder – metode for reguleret pris baseret på historiske markedspriser og
metode for cost plus pris – for afregning af de ydelser, Energinet indkøber til sikring af forsyningssikker-
heden, når der kun er én byder. Energinet anmeldte metoden for reguleret pris baseret på historiske priser
den 16. juni 2020 og anmeldte efter dialog med os efterfølgende justeringer af metoden den 6. december
2020 og 10. marts 2021. Metoden for cost plus blev anmeldt den 3. november 2020. Energinet anmeldte
efter dialog med os efterfølgende justeringer af metoden den 22. januar 2021 og 15. november 2021. Vi
godkendte den justerede metode for reguleret pris baseret på historiske priser den 23. september 2021
og den justerede metode for cost plus den 10. december 2021.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Godkendelser / 26
Metoden for reguleret pris
Energinet skal bruge metoden for reguleret pris, hvis der kun er én virksomhed, der tilbyder den ydelse,
Energinet udbyder – dvs. en monopolsituation. Den regulerede pris skal modsvare den betaling, der ville
være opstået ved konkurrence. Prisen fastlægges efter metoden på baggrund af alle accepterede bud i
markedet for den pågældende ydelse i den tidsopløsning, der gælder for det pågældende marked. Hen-
sigten med den regulerede pris er at sikre, at Energinet ikke kommer til at betale for meget for en ydelse
i monopolsituationer – dvs. hvor der kun er én, der tilbyder en ydelse. Vi har også godkendt Energinets
metode for fastsættelse af cost plus pris. Metoden skal bruges til at bestemme en pris, når Energinet
gennemfører afhjælpende tiltag – f.eks. stiller krav til elproduktionsanlæg om at holde sig driftsklare og
lignende – for at opretholde forsyningssikkerheden. Metoden skal også bruges, når det ikke er muligt at
fastsætte en reguleret pris på basis af historiske priser ved Energinets indkøb af systemydelser og som
minimumsbetaling i forbindelse reguleret pris. En reguleret pris baseret på historiske priser kan dermed
aldrig blive lavere end cost plus prisen. Metoden indebærer, at en virksomhed får dækket dokumenterba-
re omkostninger i forbindelse med levering af den ydelse, Energinet efterspørger, tillagt en rimelig forrent-
ning af den investerede kapital.
Understøtter markedsgørelse
Metoderne for reguleret pris og cost plus understøtter Energinets markedsgørelse af systemydelser mv.
Formålet med en sådan markedsgørelse er at sikre omkostningseffektivitet i Energinets varetagelse af
ansvaret for opretholdelse af elforsyningssikkerheden og dermed også sikre forbrugerne mod at skulle
betale for høje tariffer til Energinet. Energinet har i december 2021 og starten af 2022 oplevet, at anven-
delsen af de to metoder for reguleret pris giver problemer. Det skyldes, at der med de meget høje elpriser
siden det sene efterår 2021 er et meget stort spænd mellem de priser, der fremkommer ved brug af me-
toden for reguleret pris baseret på historiske priser og metoden for cost plus, og de priser, der kan opnås
på spotmarkedet for el. Vi er derfor i dialog med markedsaktører og Energinet for at se, om erfaringerne
med brug af metoderne giver anledning til at ændre metoderne.
6.8
Flere afgørelser vedrørende Verdo A/S
2021 bød på tre nye afgørelser, inden for hvad der de senere år har udviklet sig til et større sagskompleks
indenfor varmeområdet. Her har selskaberne lov til at indregne forrentning af indskudskapital i deres
priser. Det er så vores opgave at godkende forrentningens størrelse. I centrum for det pågældende sags-
kompleks har stået energikoncernen Verdo, der blandt flere andre aktiviteter leverer varme til ca. 85.000
varmekunder i Herning og Randers.
For stort internt lån, med for høj rente
Vores første afgørelse i 2021 faldt 15. juni 2021. Afgørelsen omhandlede såkaldte koncerninterne lån mel-
lem moderkoncernen Verdo A/S og datterselskabet Verdo Varme A/S, som blev pålagt at tilbageføre 116
mio. kr. til virksomhedens fjernvarmekunder.
Grundlaget for afgørelsen findes i varmeforsyningslovens regler om, at der kun må indregnes nødvendige
omkostninger i de priser, som virksomheden opkræver hos varmekunder. Det betyder, at koncernintern
lånefinansiering og kapitalisering ikke må være større end hvad, der er nødvendigt for at finansiere var-
medriften. Rentesatsen på de pågældende lån må samtidig ikke være højere, end hvad der kan opnås på
almindelige markedsvilkår.
Udgangspunktet for vores undersøgelse og efterfølgende vurdering var Verdo Varmes A/S opgjorte
forrentning af indskudskapital for perioden 2000-2018, som gav anledning til en samlet opkrævning over
varmepriserne hos kunderne på 502 mio. kr. Forrentningen var i strid med reglerne ikke blevet godkendt
på opkrævningstidspunktet af det daværende Energitilsynet (i dag Forsyningstilsynet). Det opkrævede be-
løb blev i 2012 udloddet med 412 mio. kr. fra Verdo Varme A/S til Verdo A/S med en samtidig og tilsvaren-
de optagelse af lån fra Verdo A/S til Verdo Varme A/S – en såkaldt rebelåning. På tilsvarende måde blev
der udloddet og re-belånt 137 mio. kr. i 2017. Med til den samlede vurdering lå samtidig også nedskriv-
ninger af anlægsværdier som følge af vores tidligere afgørelser om virksomhedens for meget opkrævede
beløb til dækning af forrentning af indskudskapital i 2020-2017.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Godkendelser / 27
På baggrund af en analyse af det tilgængelige regnskabsmateriale og de nedskrevne anlægsværdier fandt
vi, at der havde været et markant mindre behov for finansiering af varmeaktiviteter, end de koncerninterne
lån tilsagde. Vi fandt samtidig, at udlodningerne der lå til grund for rebelåningen til Verdo Varme hovedsa-
gelig bestod af overdækning fra uretmæssigt opkrævede midler hos varmekunderne. Endelig vurderede
vi, at renteniveauet på de koncerninterne lån ud fra en sammenligning med tilsvarende finansiering på
markedsvilkår ikke afspejlede et rimeligt markedsniveau. Vurderingen førte sammenlagt til et krav om, at
Verdo Varme A/S skulle tilbageføre 116 mio. kr. til varmekunderne.
For højt afskrivningsgrundlag
De næste to afgørelser i sagskomplekset faldt 30. juni 2021. Her blev effekten, at to virksomheder i kon-
cernen, nemlig Verdo Varme A/S og Verdo Produktion A/S i de kommende år må opkræve henholdsvis
103 mio. kr. og 345 mio. kr. mindre i form af afskrivninger hos deres kunder.
Grundlaget for afgørelserne skulle igen findes i varmeforsyningsloven, der giver varmevirksomheder
mulighed for at indregne afskrivninger på aktivers anlægssummer i de priser, de opkræver hos deres kun-
der. Afskrivningerne skal i henhold til varmeforsyningsloven ske med udgangspunkt i aktivernes faktisk
konstaterede anlægssummer.
På baggrund af en omfattende undersøgelse af de to Verdo-virksomheder vurderede vi, at de anlægs-
summer, som virksomhedernes havde anmeldt som deres afskrivningsgrundlag siden stiftelsen i 2000
oversteg aktivernes reelt konstaterede anlægssummer. Det medførte en påtale. De to virksomheder brag-
te det lovstridige forhold til ophør under sagens behandling, og der var derfor ikke behov for at udstede et
pålæg til virksomhederne.
Vores afgørelser og virksomhedernes nedjusteringer af afskrivningsgrundlaget indebærer, at kunderne
hos Verdo Produktion og Verdo Varme umiddelbart kan blive opkrævet henholdsvis 103 mio. kr. og 345
mio. kr. mindre i form af afskrivninger i de kommende år. Da Verdo Varme køber varmeproduktion af Verdo
Produktion, kommer begge besparelser i sidste ende varmekunderne hos Verdo Varme til gode.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0028.png
Økonomisk
regulering
Vi sikrer at energisektorens
monopolaktiviteter sker under
så konkurrencelignende
vilkår som muligt
7.1 Energiklagenævn blåstempler ny metode bag effektiviseringskrav i 2019
7.2 Forbrugerne sparede 9 mio. på gastransporten i 2022
7.3 Energinet opkrævede 366 mio. for meget
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0029.png
Årsberetning
2021
Økonomisk regulering / 29
7.
Økonomisk regulering
Vi arbejder for, at el- og gasvirksomhedernes monopolaktiviteter udføres så effektivt som muligt. Det sker
ved, at vi fastsætter indtægtsrammer for forsyningsvirksomhederne, der sætter loft over, hvor meget de
må opkræve hos forbrugerne. Vi fastlægger herudover generelle og individuelle effektivitetskrav baseret
på benchmarkinganalyser af virksomhedernes omkostningseffektivitet. Ud over administrationen af den
gældende økonomiske regulering bidrager vi også til dens videreudvikling i form af bl.a. metoder for ben-
chmarking og input til ny økonomisk regulering af bl.a. Energinet og fjernvarmesektoren.
7.1
Energiklagenævn blåstempler ny metode bag effektiviseringskrav i 2019
I august 2021 tilbageviste Energiklagenævnet 26 klager over vores individuelle effektiviseringskrav til
elnetvirksomhederne i 2019. Tilbagevisningen skete bl.a. med henvisning til vores bagvedliggende bench-
markingmetodes saglighed og lovlighed. Efter flere klager, videre dialog med branchen, videreudvikling af
metoden og fastlæggelse af individuelle effektiviseringskrav for 2020, 2021, 2022, var vi ved indgangen til
2022 solidt klædt på til at designe den endelige metode, der kommer til at danne grundlag for den første
fastlæggelse af effektivitetskrav for en femårig periode.
Naturlige monopoler
Elnetvirksomheder har offentlig bevilling til at transportere elektriciteten ud til husholdninger og erhvervs-
virksomheder via eldistributionsnettet med eneret i hvert deres geografiske område af landet. Elnetvirk-
somhederne er med andre ord naturlige monopoler, hvilket betyder at de ikke er udsat for den konkur-
rence, som findes på et velfungerende marked, og som normalt fører til en mere effektiv drift, lavere
priser og bedre kvalitet for kunderne. Vi har derfor til opgave at fastsætte overordnede rammer for, hvor
meget virksomhederne må opkræve af indtægter hos deres kunder. Det er ikke muligt at måle effekten af
de pågældende indtægtsrammer, da vi ikke har kendskab til, hvad indtægterne ville udvikle sig til uden
de pågældende rammer. Udover indtægtsrammerne fastsætter vi individuelle effektiviseringskrav til de
virksomheder, som er mindst effektive. Effektiviseringskravene beregnes ved hjælp af en særlig bench-
markingmetode, hvor elnetvirksomhedernes sammenlignes med hinanden. På den baggrund er det muligt
at opgøre og fastsætte varige individuelle effektiviseringskrav, som i effekt svarer til konkrete besparelser
for forbrugerne.
Ny økonomisk regulering
Vi fik i forbindelse med indførelsen af en ny økonomisk regulering i 2018 til opgave at udarbejde en ny
benchmarkingmetode til brug for beregning af effektiviseringskrav. Vores metode blev i denne forbindel-
se udviklet med udgangspunkt i anbefalinger fra en særlig benchmarkingekspertgruppe som en såkaldt
totaløkonomisk benchmarkingmetode, der er kendetegnet ved at omfatte både omkostninger til drift og
anlægsomkostninger og dermed virksomhedernes samlede økonomi. I overensstemmelse med den æn-
drede elforsyningslov og en ny indtægtsrammebekendtgørelse skulle der foretages én benchmarking for
hver reguleringsperiode, som blev fastsat til fem år. Den første periode blev lagt fra 2018-2022, samtidig
med at det blev besluttet, at vi i denne periode skulle udføre en benchmark om året. Formålet med det var
at få opbygget erfaringer, som kunne anvendes til at videreudvikle og optimere metoden, alt sammen i tæt
dialog med de enkelte elnetvirksomheder og brancheorganisationen Dansk Energi. Vores benchmarking-
periode blev dog først klar til anvendelse i starten af 2019, hvor vi fastlagde effektiviseringskrav gældende
fra 2019 for i alt 55 mio. kr.
3
Energiklagenævnet afviser klager
En del af dialogen med elnetvirksomhederne og Dansk Energi kom herefter til at ske via Energiklagenæv-
3
På grund af en procedurefejl, blev effektiviseringskravene for 2019 underkendt af Energiklagenævnet. Det indebar, at der i
praksis ikke blev stillet individuelle effektiviseringskrav for 2019.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Økonomisk regulering / 30
net, efter at 26 elnetvirksomheder valgte at klage over den nye benchmarkingmetode. Elnetvirksomheder-
nes brancheorganisation Dansk Energi gjorde her bl.a. gældende, at metoden førte til urealistiske effekti-
viseringskrav, at den indeholdt en række grundlæggende metodefejl og at den på en række punkter ikke
var i overensstemmelse med elforsyningsloven og indtægtsrammebekendtgørelsen. Vi udviklede siden på
metoden, der samtidig blev brugt til at træffe afgørelser om effektiviseringskrav svarende til 52 mio. kr. for
2020, 50 mio. kr. for 2021 og 40 mio. kr. for 2022. Alle de afgørelser er ligesom den første blevet påklaget
til Energiklagenævnet. I august afviste Energiklagenævnet så de 26 klager over effektiviseringskravene for
2019. Det skete bl.a. med følgende udtalelse:
”Energiklagenævnet bemærker, at den valgte benchmarkingmetode er udarbejdet af Forsyningstilsynet
med udgangspunkt i de anbefalinger, som Benchmarkingekspertgruppen er fremkommet med. Efter en
samlet vurdering finder Energiklagenævnet ikke grundlag for, at Forsyningstilsynets model for beregning af
effektiviseringskrav til elnetvirksomheder er i strid med reglerne i elforsyningsloven eller indtægtsramme-
bekendtgørelsen. Energiklagenævnet lægger navnlig vægt på, at den benchmarkingmetode, som Forsy-
ningstilsynet har udarbejdet med udgangspunkt i Benchmarkingekspertgruppens anbefalinger, er lovlig og
saglig.”
Klargøring til femårig reguleringsperiode
Siden de første afgørelser har vi løbende videreudviklet på den totaløkonomiske benchmarkingmetode i
dialog med branchen og de enkelte virksomheder. Det er sket i tæt dialog med de enkelte virksomheder
og branchen. Her er der f.eks. taget et ekstra forsigtighedshensyn på baggrund af virksomheder, der ikke
ejer såkaldt overliggende net. Vi har samtidig sammen med branchen iværksat et større udviklingsprojekt
om opgørelse af ensartede kapitalomkostninger. Vi ser nu frem til Energiklagenævnets vurdering af klager-
ne over de senere års afgørelser, som led i den sidste klargøring af benchmarkingmodellen, så vi i 2022
kan beregne de effektivitetskrav, som for første gang skal gælde for en femårige reguleringsperiode.
Indtægsrammer landede på 5,9 mia. kr. i 2020
Fastlæggelsen af effektiviteteskrav for elnetvirksomhederne udgør kun det ene ben af vores økonomiske
regulering af elnetvirksomhederne. Det andet ben består i at fastlægge de overordnede rammer for de
indtægter, som virksomhedernes må opkræve hos deres kunder. Vi traf i 2021 afgørelse om elnetvirksom-
hedernes indtægtsrammer for 2020, som aggregeret udgjorde ca. 5,9 mia. kr. Vi traf endvidere afgørelse
om elnetvirksomhedernes indtægtsrammer for 2019, som aggregeret udgjorde ca. 6,5 mia. kr. I forbindel-
se med disse afgørelser behandlede vi endvidere ansøgninger fra virksomhederne om tillæg til indtægts-
rammerne (ca. 117 for 2019 og ca. 100 for 2020).
7.2
Forbrugerne sparede 9 mio. på gastransporten i 2022
De danske gasforbrugere kommer til at betale 9 mio. kr. mindre, end hvad de ellers skulle have betalt for
transporten af deres gas i 2022. Det er den konkrete effekt af effektiviseringskrav, som vi i 2021 fastlagde
for de tre gasdistributionsvirksomheder Evida Nord, Evida Syd, Evida Fyn. Vi fastlagde også rammer for
hvor meget virksomhederne må opkræve af indtægter hos forbrugerne i perioden 2022-2025. For 2022
alene beløber indtægtsrammerne sig til 1.265.816 kr. samlet set for alle virksomhederne.
Naturlige monopoler
De tre gasdistributionsvirksomheder
Evida Nord, Evida Syd, Evida Fyn
har siden 2019 hørt under det nati-
onale danske distributionsselskab EVIDA. De har monopol på at distribuere gas i hvert deres geografiske
område af landet. Det betyder, at de ikke er udsat for samme konkurrence, som virksomheder er på et
velfungerende marked og som normalt fører til mere effektiv drift, lavere priser og bedre kvalitet for kun-
derne. Vi har siden 2004 haft til opgave at sikre at de tre virksomheder får incitamenter, der kompenserer
for den manglende konkurrenceudsættelse. Det sker gennem fastsættelse af effektiviseringskrav for hver
enkelt virksomhed. Kravene skal sikre, at de følger med den generelle produktivitetsudvikling i samfundet,
og tilskynde de to mindst effektive virksomheder til at blive lige så effektive som den mest effektive.
Vi beregner de individuelle effektiviseringskrav ved hjælp af en såkaldt benchmarkingmetode, som giver
et estimat for den samlede produktivitetsudvikling i samfundet og sammenligner virksomhederne med
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0031.png
Årsberetning
2021
Økonomisk regulering / 31
hinanden på en række økonomiske parametre, der er korrigeret for forhold, som er unikke for den enkelte
virksomhed og dermed usammenlignelige. Effektiviseringskravene blev fastsat individuelt i intervallet 1,60
– 2,69 pct. af de påvirkelige omkostninger og beløber sig til forventeligt 9 mio. kr. i 2022.
7.3
Energinet opkrævede 366 mio. for meget
Danmarks system- og transmissionsansvarlige virksomhed Energinet opkrævede 366 mio. kr. for meget
hos forbrugerne. i perioden 2013-2019. Det beløb skal derfor betales tilbage i form af lavere tariffer. Så-
dan blev den konkrete effekt af vores vurdering af Energinets årsrapport for 2020
Opkøb af transmissionsselskaber
I 2012 opkøbte Energinet 10 regionale eltransmissionsselskaber for 5,709 mia. Opkøbene skete bl.a. for
at høste en række synergieffekter i form af lavere driftsomkostninger, end hvad de 10 virksomheder ville
have haft, såfremt handlen ikke blev gennemført. Energinet.dk beregnede dengang en forventet samlet
årlig besparelse i indtægter i 2020 på 200 mio. kr. som følge af købet af de regionale net
4
.
Vores undersøgelse af transaktionerne ved Energinets opkøb af 10 regionale transmissionsselskaber i
2012 skete som en del af vores vurdering af Energinets årsrapport for 2020. Vi konkluderede her, at der i
perioden 2013-2019 var sket en meropkrævning hos forbrugerne på i alt 366 mio. kr. I praksis var der tale
om afskrivninger i virksomhedens årsrapporter for udskudt skat. Ved en fejl, var disse afskrivninger ikke
blive tilbageført i regnskabet som en overdækning af virksomhedens omkostninger og dermed merop-
krævning hos virksomhedens kunder over tarifferne. Vi afgjorde på dette grundlag, at Energinet bør afvikle
meropkrævning på 366 mio. kr. hurtigst muligt, samt at de pågældende forbrugere, som har betalt for
meget i videst mulig omfang også bør være de forbrugere, som får gavn af tilbagebetalingen.
Ny indtægtsrammeregulering
I 2020 vedtog Folketinget en ny lov om Energinet, der havde til hensigt at give Energinet større incita-
menter til en effektiv, sikker og innovativ energiforsyning. De nye regler bestemmer, at virksomheden
fra den 1. januar 2023 reguleres efter det såkaldte ’indtægtsrammeprincip’. Det indebærer, at Energinet
kan få dækket de nødvendige omkostninger, men også at de fastlægges af os i årlige indtægtsrammer.
Rammerne fastlægges bl.a. ud fra de tidligere års omkostninger, en sats for forrentning af virksomhedens
investeringer samt specifikke ansøgninger. Rammerne vil blive flerårige, men justerbare, og de vil skulle
fastsættes separat for Energinets transmissions- og systemoperation på henholdsvis el- og gas-området.
Inden ikrafttrædelsen har vi i forbindelse med implementeringen til opgave at udarbejde forventeligt fem
bekendtgørelser, der alle vil blive sendt i høring i løbet af 2022.
4
Se: https://forsyningstilsynet.dk/media/2723/vurderingskriterier-for-koeb-af-regionale-transmissionsnet-4-0720-0200-0090.pdf
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0032.png
Internationalt
samarbejde
Vi deltager som national regulator
i europæisk, nordisk og andet
internationalt samarbejde
8.1 Forsyningstilsynet uenig i ny svensk fritagelse fra kapacitetskrav
8.2 Jysk-fynske elmotorveje kan forblive i nordisk region
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Internationalt samarbejde / 33
8.
Internationalt samarbejde
Vi deltager som national regulator i europæisk og internationalt samarbejde. Det sker primært gennem
de europæiske organisationer ACER og CEER og den nordiske organisation NordREG, hvor fokus er på
udvikling af effektive engros- og detailmarkeder for transmission af el og gas på tværs af de nationale
grænser. Vi overvåger den grænseoverskridende udveksling af el og gas for at sikre, at fælles regler bliver
overholdt og for at skride ind over for markedsmanipulation og insiderhandler. Vi bakker op om et stærkt
og velfungerende ACER og NordREG og om CEER som en positiv ramme for vidensdeling
8.1
Forsyningstilsynet uenig i ny svensk fritagelse fra kapacitetskrav
EU indførte i 2019 et såkaldt 70-procentkrav, som indebærer, at alle EU-landenes systemansvarlige virk-
somheder skal stille mindst 70 procent kapacitet til rådighed på deres elnet af hensyn til handlen på tværs
af landegrænserne. Den svenske systemansvarlige virksomhed, Svenska Kraftnät, ansøgte i 2021 for
tredje år i træk den svenske energireguleringsmyndighed, Energimarknadsinspektionen, om en fritagel-
se fra kravet. Vi tilkendegav her, at vi er uenige i, at Svenska Kraftnät skal have endnu en fritagelse. Det
gjorde vi, bl.a. fordi vi mener, at Svenska Kraftnät juridisk ikke kan få en fritagelse i mere end to år, samt
fordi vi mener, at Svenska Kraftnät ikke i de to år med fritagelse aktivt har forsøgt at løse udfordringerne
på anden vis end at begrænse el-handlen mellem Danmark og Sverige. Hvis Energimarknadsinspektio-
nen alligevel vurderer, at Svenska Kraftnät kan få en fritagelse skal sagen behandles hos den europæiske
organisation for regulatorer, ACER, hvor de 27 medlemslande skal afgøre sagen med kvalificeret flertal.
Fremme af konkurrence og effektivitet
EU’s Ren energipakke blev gennemført i 2019 med henblik på at sikre, at EU’s indre energimarked fungerer
til fordel for en sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og billig elforsyning. Særligt ønsket om konkurrence
på elmarkederne var en drivkraft bag det såkaldte 70-procentkrav. Kravet indebærer, at alle EU-landenes
systemansvarlige virksomheder (i Danmark Energinet) skal fremme konkurrencen og dermed effektiviteten
på EU’s indre marked for elhandel ved at stille mindst 70 procent kapacitet til rådighed på deres elnet for
transmission på tværs af landegrænser. Ved forhandlingerne om energipakken støttede Danmark 70-pro-
centkravet bl.a. for at reducere begrænsninger i elhandlen fra Danmark til Tyskland og Sverige.
Sverige benytter fritagelsesmulighed
De systemansvarlige virksomheder fik med de nye regler mulighed for at søge om fritagelse fra 70-pro-
centkravet. Men kun, hvis det er nødvendigt for at opretholde driftssikkerheden i elnettet. Denne mulighed
benyttede den svenske systemansvarlige virksomhed, Svenska Kraftnät, sig af i 2020 og igen 2021. Be-
grundelsen var, at der ikke er tilstrækkelig med såkaldte modhandelsressourcer tilgængelig for Svenska
Kraftnät. Med disse fritagelser fik Svenska Kraftnät mulighed for at stille mindre kapacitet til rådighed på
el-transmissionsforbindelserne mellem Danmark og Sverige og dermed bevirke, at der er mindre adgang
til at handle og transportere el. Vi udtalte os dengang ikke imod, at fritagelserne blev givet til Svenska
Kraftnät. Men vi afgav bemærkninger til Energimarknadsinspektionen om, at Svenska Kraftnät burde
undersøge mulighederne for mere modhandel. Vi kunne samtidig konstatere, at Svenska Kraftnät fra 2019
til 2020 begrænsede kapaciteten mindre på forbindelserne mellem Danmark og Sverige. Vi mente derfor,
at kravet fra lovgivningen om, at der skulle ske en forbedring i den tilgængelige kapacitet var opfyldt fra
Svenska Kraftnäts side, og at Svenska Kraftnät derfor juridisk godt kunne få en fritagelse for anden gang.
I 2021 anmodede Svenska Kraftnät igen Energimarknadsinspektionen om en fritagelse for 2022, igen
begrundet i manglen på modhandelsressourcer.
Uenig med ny svensk fritagelse
Vi udtrykte i 2021 uenighed med, at Svenska Kraftnät for tredje år i træk fik en fritagelse fra 70-procent-
kravet. Det skete i form af bemærkninger til Energimarknadsinspektionen. Vi påpegede, at der juridisk kan
rejses tvivl om, at samme forudsigelige årsag kan give anledning til en fritagelse i mere end to år. Desuden
påpegede vi, at Svenska Kraftnät ikke i tilstrækkelig grad har taget initiativ til at finde løsninger på de pro-
blemer, der danner grundlag for anmodningerne om fritagelse. Vi bemærkede her, at vi allerede i 2019 og
2020 opfordrede Svenska Kraftnät til at undersøge mulighederne for mere modhandel. Vi har ikke kunnet
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Internationalt samarbejde / 34
se, at Svenska Kraftnät har anvendt modhandel mere systematisk siden da. Endelig konstaterede vi, at
transmissionskapaciteten mellem Jylland og Sverige er faldet i 2021 sammenlignet med 2020.
Mulig uenighed løses af ACER
En række af vores søstermyndigheder i EU har givet fritagelser fra 70 pct. kravet til deres systemansvarli-
ge virksomheder. Den aktuelle sag om Svenska Kraftnät er imidlertid den første, hvor berørte regulerende
myndigheder som os, har udtalt sig imod, at der gives en fritagelse. Hvorvidt Svenska Kraftnät får en tred-
je fritagelse trods vores uenighed er nu i første omgang op til den svenske Energimarknadsinspektionen,
hvor vores bemærkninger indgår som en del af vurderingen. Finder den svenske myndighed, at Sven-
ska Kraftnät bør fritages, går sagen til Agenturet for samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
(ACER). ACER skal herefter lave udkast til afgørelse om godkendelse eller afvisning af Svenska Kraftnäts
anmodning om fritagelse. Herefter skal der mindst 2/3 flertal af de 27 nationale energireguleringsmyndig-
heder i repræsentantskabet (Board of Regulators) til at godkende ACER’s afgørelse.
Dialog om transmissionskapacitet
I forbindelse med vurderingen af Svenska Kraftnäts tredje anmodning om fritagelse har vi været i tæt og
positiv dialog med vores nordiske kollegaer i jagten på hensigtsmæssige måder at reducere begrænsnin-
gerne i den grænseoverskridende handelskapacitet. Det skete bl.a. på et seminar i november 2019, med
deltagelse af de øvrige nordiske energireguleringsmyndigheder og de nordiske systemansvarlige virksom-
heder, heriblandt Energinet og Svenska Kraftnät. Her var der bl.a. lejlighed til at spørge Svenska Kraftnät
nærmere ind til de udfordringer, som virksomheden peger på, og høre, hvad de svenske kollegaer gør for
at imødegå udfordringerne.
8.2
Jysk-fynske elmotorveje kan forblive i nordisk region
EU er i færd med at effektivisere måden, der beregnes og fordeles kapacitet og håndteres begrænsninger
på de grænseoverskridende europæiske elmotorveje – det såkaldte transmissionsnet. I den forbindelse
stod en af de to danske budområder, som det danske transmissionsnet er delt op i, Vest (Jylland + Fyn),
til at lande alene i en ny udvidet udgave af den kontinentaleuropæiske region Core. Vores vurdering var
imidlertid, at en sådan udvikling ville blive uhensigtsmæssig for effektiviteten på det aktuelt velfungerende
nordiske elmarked. Det lykkes os på det grundlag at få vendt den europæiske samarbejdsorganisation for
regulatorer ACER’s anbefaling på området, så den nu åbner op for, at begge Danmarks to budområder
kan forblive en del af den nordiske region, efterhånden som EU’s effektiviseringsarbejde skrider frem.
Danmark delt i to budområder
EU’s åbne marked for handel med el er geografisk delt op i budområder og kapacitetsberegningsregio-
ner (CCR). Et budområde er et område, hvor elforbindelserne har tilstrækkelig kapacitet til at sikre, at al
elforbrug et sted inden for området som udgangspunkt altid vil kunne dækkes af elproduktion et andet
sted i området. Kapaciteten i nettet internt i et budområde antages således teknisk at være ubegrænset,
og markedet antages dermed at generere samme gennemsnitlige elpris for alle producenter og forbrugere
i området. Danmark er delt op i to budområder, Vest og Øst, som er forbundet via den såkaldte elektriske
storebæltsforbindelse der løber mellem Fyn og Jylland.
Betingelser og metoder bestemmes regionalt
CCR’erne kommer ind i billedet, når der handles med el mellem budområder, og hvor der kan fore-
komme tekniske begrænsninger på transmissionskapaciteten. I overensstemmelse med EU’s generelle
regler for den grænseoverskridende elhandel, bliver der i hver CCR fastlagt en række detaljerede vilkår,
betingelser og metoder for fordeling af kapacitet og håndtering af kapacitetetsbegrænsninger i regionen.
Alle elforbindelser som overskrider en budområdegrænse skal være placeret i en CCR, og de konkrete
CCR-bestemmelser bliver som udgangspunkt forhandlet på plads og godkendt af de involverede landes
transmissionssystemoperatører (TSO - i Danmark Energinet) og energitilsynsmyndigheder (i Danmark For-
syningstilsynet). I tilfælde af uenighed kan endelige beslutninger træffes i regi af EU’s organisation for alle
de nationale energimyndigheder ACER. De grænseoverskridende forbindelser mellem og fra de to danske
budområder Øst og Vest er i dag placeret i hver deres budregioner, som er henholdsvis CCR Hansa (mod
Tyskland og Holland) og CCR Nordic (mod Sverige).
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0035.png
Årsberetning
2021
Internationalt samarbejde / 35
Kort med CCR Hansa og CCR Nordic
HANSA / NORDIC
CORE
Teknisk anbefaling ville tvinge Danmark med i CORE
ACER arbejdede i 2021 på anbefalinger til EU-Kommissionen om at gennemføre en gennemgribende om-
lægning og effektivisering af EU’s regler for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger
(CACM). En række problemer og uregelmæssigheder, som var dukket op, efter reglerne første gang blev
indført i 2015, skulle finde deres løsning, samtidig med at der skulle ske konsekvensrettelser som følge af
vedtagelsen af EU’s Ren energipakke i 2019.
Som et af de mere markante effektiviseringsforslag lagde ACER op til en opløsning af CCR Hansa regio-
nen. Arbejdet med regionens retningslinjer for kapacitetsfordeling og håndtering af kapacitetsbegræns-
ninger skulle nu i stedet smeltes ind i en eksisterende kontinentaleuropæisk region, der som følge af det
tekniske oplæg stod til at have landene Tyskland, Frankrig, Østrig, Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn,
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Internationalt samarbejde / 36
Luxemburg, Holland, Polen, Romænien, Slovakiet og Slovenien med omkring bordet. Med til regionen
ville dog også høre det danske budområde Vest, der samtidig ikke længere som i dag også kunne være
en del af region Nordic. Årsagerne til det var teknisk, herunder især et forenklingskrav, der lagde op til, at
budgrænser kun kunne være med i to regioner, hvis forbindelserne på tværs af dem kører på jævnstrøm.
Forbindelsen mellem Jylland og Tyskland kører på vekselstrøm.
ACERS anbefaling tilpasset
Som Danmarks repræsentanter i ACER har vi talt for langt de fleste af organisationens forslag til forbed-
ring af reglerne for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetetsbegrænsninger. Men ikke når det kom
til dem, der ville indebære, at budområde Vest alene blev en del af CORE. Set samlet foregår det meste
af den danske elhandel inden for de i dag forholdsvis ensartede og effektive Hansa og Nordic regioner.
Effektive som målt bl.a. ved et meget lille antal af uenigheder, hvor endelige beslutninger har skulle træffes
i ACER-regi. Det ville derfor være betydeligt mere hensigtsmæssigt, hvis og så frem at region Hansa bliver
opløst, at begge de to danske budområder fortsat kan være i region Nordic, lød vores anbefaling til ACER.
På baggrund af de danske indvendinger og opbakning fra de øvrige nordiske regulatorer lykkes det at få
tilpasset ACER’s anbefaling, således at der også er mulighed for at inkludere budområdegrænser hvor
forbindelserne kører på vekselstrøm i to CCR’er. Dog kun som et såkaldt exceptionelt tiltag, hvor de
pågældende forbindelser i lav grad er påvirket af andre forbindelser, hvilket er tilfældet med de danske
forbindelser til Tyskland. Med ændringen i ACER’s anbefaling er vejen nu banet for at sikre, at begge
de danske budområder Vest og Øst kan forblive en del af region Nordic, hvis EU-Kommissionen følger
ACER’s anbefaling til forbedringer i CACM-forordningen, og ACER efterfølgende opløse region Hansa.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0037.png
Analyser og
overvågning
Vi analyserer og overvåger en
række forhold på energimarkedet
9.1 Analyse viste vej til mere effektfulde effektiviseringskrav
9.2 Forbrugere risikerer at betale for mere end faktisk leveret varme
9.3 Nyt tilsyn på affaldsområdet i støbeskeen
9.4 Forbrugere har fået større klimavalg på elpris.dk
9.5 Forskere overvejer bedre energiregulering
9.6 Driver markedsmanipulation prisstigninger?
9.7 Er aftalebaserede reguleringsmodeller bedre for forbrugerne?
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Analyser og overvågning / 38
9.
Analyse og overvågning
Vi analyserer og overvåger en række forhold på energimarkedet. Vi leverer uafhængige analyser og an-
befalinger til udviklingen af reguleringen på forsyningsområdet, og vi bidrager til det løbende lovarbejde,
herunder udfærdigelse af lovforslag, bekendtgørelser, høringer og betænkninger mm. Vi udgiver årlige
statistikker over varme, el- og gaspriser, samtidig med at vi holder øje med forholdene på energibørserne,
leverandørskifter og forsyningsafbrydelser mv. Vores identificerer gennem vores overvågning nye forhold i
forsyningssektoren og skaber markedstransparens for forbrugere, virksomheder og beslutningstagere.
9.1
Analyse viste vej til mere effektfulde effektiviseringskrav
Forbrugere kan se frem til lavere priser på transporten af elektricitet ved gennemførelse af nogle mindre
justeringer i den økonomiske regulering af elforsyningsvirksomhederne. Det fremgik af en ny analyse,
som vi offentliggjorde i juni 2021. På baggrund af justeringerne vil vi fremadrettet mere effektfuldt kunne
udmønte de effektiviseringskrav, som tilsynet årligt fastsætter, lyder det i analysens konklusioner.
Hensigtsmæssig realisering
Analysen viste, at vi ved brug af en mere nøjagtig fremgangsmåde kan sikre en mere hensigtsmæssig rea-
lisering af de betydelige effektiviseringspotentialer, som tidligere beregninger har vist eksisterer i sektoren.
Det vil alt andet lige kunne komme forbrugerne til gode i form af lavere priser. Vi har indledt en dialog med
branchen og øvrige myndigheder med henblik på eventuelt at tilpasse reguleringen i overensstemmelse
med vores anbefalinger.
Elforsyningsvirksomheder er såkaldte naturlige monopoler, hvilket indebærer, at de ikke er udsat for et
konkurrencepres og deraf følgende incitamenter til effektivisering som almindelige konkurrenceudsatte
virksomheder. Formålet med den økonomiske regulering er at sætte et hensigtsmæssigt loft over, hvor
meget virksomhederne må opkræve hos forbrugerne ved hjælp af indtægtsrammer og effektivitetskrav.
Kravene kan være generelle krav og dermed møntet på at sektoren samlet set, og på lige fod med andre
konkurrenceudsatte virksomheder, får høstet de effektiviseringspotentialer, som den løbende teknologiske
udvikling giver. De kan også være individuelle og dermed møntet på at mindre effektive virksomheder skal
komme op på niveau med de mest effektive virksomheder inden for sektoren.
Forbrugerbesparelse på 29 mio. kr.
Ifølge analysen kan en justering af metoderne for udmøntning af effektiviseringskravene sikre øget effektivi-
sering og dermed lavere forbrugerpriser. Justeringen ville for eksempel for elnetvirksomhederne i 2020 kun-
ne have givet en besparelse for forbrugerne svarende til ca. 29 mio. kr. Der vil være tale om lignende beløb
i årene fremover. Forsyningsvirksomheder foretager ofte større effektiviseringer, end det kræves af regule-
ringen. Det kommer i sidste ende ikke bare ejerne, men også forbrugerne til gavn. Mere effektfulde effektivi-
seringskrav vil også betyde, at der stilles krav til omkostninger til den grønne omstilling, så det understøtter
forsyningernes fokus på at gennemføre den grønne omstilling til størst mulig gavn for forbrugerne. Jagten
på effektivitet i energiforsyningen er ekstra vigtig i en tid med store krav om grøn omstilling, da det er effekti-
viseringerne, der sikrer, at vi får mest muligt ud af forbrugernes betaling for de grønne investeringer.
9.2
Forbrugere risikerer at betale for mere end faktisk leveret varme
Reguleringen af de danske varmeforsyningsselskaber bygger på et grundlæggende hvile-i-sig-selv prin-
cip. Princippet er baseret på, at selskaberne kun må indregne nødvendige udgifter i prisen for levering
af den faktiske varme hos deres kunder. Forbrugerne risikerer dog alligevel at betale for mere end selve
varmeleveringen. Det viste en ny analyse, som vi offentliggjorde i september 2021.
Uhensigtsmæssig forskydning
Vi identificerede en uhensigtsmæssig forskydning mellem det tidspunkt, selskaberne har en reel udgift
til varmeforsyning, og det tidspunkt kunderne bliver opkrævet herfor. Effekten af det var en reduceret
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Analyser og overvågning / 39
sikkerhed for, at forbrugerne kun betaler for den varme, som de rent faktisk får leveret. I analysen under-
søges fjernvarmeselskabernes mulighed for at foretage henlæggelser til fremtidige investeringer, op- og
nedjustere deres afskrivninger, samt afvikle over og underdækninger. Brugen af henlæggelser og afskriv-
ningsjusteringer er uhensigtsmæssig set fra et forbrugerperspektiv, da det fører til en omfordeling mellem
forbrugere over tid. Vi anbefalede på denne baggrund nogle konkrete præciseringer i reglerne for fjernvar-
mevirksomhedernes henlæggelser og afskrivninger.
9.3
Nyt tilsyn på affaldsområdet i støbeskeen
Vi brugte i 2021 betydelige ressourcer på vores arbejde med realisering af regeringens og Folketingets
”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”, som blev indgået juni 2020. Planen tager
afsæt i regeringens og Folketingets mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i
forhold til 1990 og en enighed blandt aftalepartierne om, at affaldssektoren skal bidrage til indfrielse af
dette mål.
Udvikling af det kommende tilsyn
Partierne bag aftalen ønsker mere specifikt et Danmark, hvor der bygges genanvendelsesanlæg frem for
forbrændingsanlæg til behandling af vores affald. På denne baggrund opstiller aftalen en række enigheds-
punkter, herunder at der indføres et skærpet økonomisk tilsyn, der sikrer gennemsigtighed, lige konkur-
rencevilkår og effektive priser. Tilsynet skal gebyrfinansieres og varetages af os. Med forankring i den
politiske aftale begyndte vi i 2021 arbejdet med at sikre det økonomiske grundlag og udvikle rammerne
for det nye økonomiske tilsyn. Vi har fokuseret på udviklingen af det kommende tilsyn med særligt fokus
på genanvendelse af affald. Vi forventer at gå i luften med et aktivt tilsyn fra medio 2022. De kommende
år vil udbygge tilsynet videre i tråd med aftalen. Målet er et skærpet økonomisk tilsyn således, at der
sikres gennemsigtighed, lige konkurrencevilkår og effektive priser i affaldssektoren.
Kontrolleret nedlukning
Partierne bag aftalen er ligeledes enige om, at der skal foretages en kontrolleret nedlukning af forbræn-
dingskapacitet i Danmark ved, at kapaciteten tilpasses de danske affaldsmængder. Aftalepartierne anmo-
dede i denne forbindelse KL om at udarbejde en konkret plan for kapaciteten, som skulle godkendes af
den relevante myndighed. Energistyrelsen vurderede med bidrag fra os og andre i 2021 at KL’s plan ikke
kunne godkendes. Aftalepartierne er herefter enige om, at såfremt at KL’s plan ikke blev godkendt, at der
automatisk skulle iværksættes en løsning, som baserer sig på, at forbrændingsanlæggene skal konkurrere
om affaldet, så det behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst. Vi bidrog i 2021 til
udviklingen af grundlaget for den nye regulering. Også dette arbejde ventes at fortsætte gennem 2022.
Udvikling af ny regulering af fjernvarmesektoren
Parallelt med udviklingen af nyt tilsyn på affaldsområdet, har vi fortsat vores bidrag til udviklingen af en
ny mere hensigtsmæssig regulering på fjernvarmeområdet. Dette arbejde er forankret i Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets departement og Energistyrelsen, og det aktuelle grundlag er den politiske aftale af
den 22. juni med titlen ’Klimaaftale for energi og industri mv. 2020’. Som led i dette arbejde har vi gen-
nemført en analyse af effektiviseringspotentialet i fjernvarmesektoren. I forlængelse heraf har vi bistået
med udvikling af modeller til den nye økonomiske regulering generelt, samt i forbindelse med integration
af specifikke elementer som f.eks. geotermi, overskudsvarme, ’Carbon Capture and Storage’ (CCS) m.m.
9.4
Forbrugere har fået større klimavalg på elpris.dk
De danske husholdninger og virksomheder har fra starten af 2022 fået bedre muligheder for at vælge
ekstra klimavenlige elprodukter via forbrugerportalen Elpris.dk. Det skete ved hjælp af en ny graduering
af elhandlernes mulighed for at fremhæve klimavenlighed på portalen. Hvor der før var tale om bare én
mulighed for at markere et produkt som klimavenligt med et grønt bladikon, er der med den nye version
nu mulighed for også at markere et mere klimavenligt produkt ved hjælp af to af de grønne bladikoner.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0040.png
Årsberetning
2021
Analyser og overvågning / 40
Stigende klimafokus
Vi har i EU et liberaliseret elmarked, med fri konkurrence mellem de elhandelsvirksomheder, som ønsker
at tjene penge på at sælge elektricitet til forbrugere. Vigtigt for det frie markeds funktion er, at de enkelte
forbrugere har mulighed for let at sammenligne de bedst tilgængelige data om virksomhedernes priser og
vilkår. Det sker på portalen elpris.dk, som vi har haft ansvaret for at drive siden 2016. I takt med samfun-
dets stigende fokus på udfordringerne med globale klimaforandringer, har der også været en voksende
opmærksomhed på, hvordan man som forbruger kan opleve, at man er med til at skubbe udviklingen i en
rigtig retning. En af de måder er ved at foretage et klimavenligt valg af elleverandør på elpris.dk. Ordnin-
gen med klimabladsmærkningen blev indført i 2020 på baggrund af retningslinjer fastlagt af Forbrugerom-
budsmanden i samarbejde med en række branche- og interesseorganisationer
5
. Det grønne blad blev en
garanti for et produkt, som havde en såkaldt oprindelsesgaranti og en individuel deklaration, der viser at
elektriciteten kommer 100 pct. fra vedvarende energikilder som f.eks. sol og vind.
Flere klimaprodukter
Muligheden for at foretage klimavenlige valg ved hjælp af elpris.dk blev positivt modtaget især hos
elhandlerne. Ifølge vores årlige elprisundersøgelse for 2020 skete der en stigning i antallet af klimavenlige
produkter på elpris.dk fra 101 i 2019 til 158 i 2020. Det svarer til en stigning på 56 pct. Også mange for-
brugere tog de nye klimaprodukter til sig. Det kunne ses på en stigning i den solgte volumen af klimaven-
lig elektricitet fra 33 pct. i 2019 til 35 pct. i 2020. Undersøgelsen viste dog også, at andelen af den solgte
volumen var størst på såkaldte passive klimaprodukter, som er produkter forbrugerne er overført til ved
passiv accept. Stigningen var således ikke alene et udtryk for aktive klimavalg. I 2021 besluttede vi så
at udvide forbrugernes mulighed for at foretage klimavenlige valg på elpris.dk. De kan fortsat vælge det
hidtidige produkt med et grønt blad, og altså oprindelsescertifikat og deklaration om 100 pct. vedvarende
energikilder. Derudover har de nu fået mulighed for at vælge et mere klimavenligt produkt, som er signa-
leret med to grønne blade. Produktet består af 100 pct. vedvarende energi, men også det som nu kaldes
for ”yderligere tiltag”. Kravet til elhandlerne er hér, at de kan beskrive og dokumentere de pågældende
klimatiltag og deres effekter. Forbrugerombudsmandens retningslinjer fremgår af tabel 5.
Tabel 5
| Ny mulighed for to klimablade på elpris.dk
Kategori
Elprodukt
Elprodukt baseret på VE-kilder og
yderligere klimatiltag med en ikke
ubetydelig klimaeffekt.
Dokumentationskrav
1. Oprindelsesgaranti.
2. In Individuel deklaration, der viser,
at strømmenstammer 100 pct. fra
VE-kilder.
3. Beskrivelse af klimatiltaget.
4. Klimatiltaget skal kunnedokmenteres.
5. Klimaeffekten skal kunnedokumen-
teres.
Elprodukt baseret på VE-kilder uden
yderligere klimatiltag.
1. Oprindelsesgaranti.
2. Individuel deklaration, derderviser,
at strømmen stam-mer 100 pct. fra
VE-kilder.
Ja, men oplysning om kategori
skal fremgå af markedsføringen.
Klimamæssige udsagn
Ja. Oplysning om kategori kan
benyttes i markedsføringen.
Kilde: Forbrugerombudsmanden
5
Se pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/
forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2020/groenne-blade-skal-vidne-om-groen-stroem-i-ledningerne/
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0041.png
Årsberetning
2021
Analyser og overvågning / 41
Penge at spare for den aktive forbruger
Sammen med den stigende mængde klimavenlige produkter viste årets elprisundersøgelse 2020 igen, at
der er penge at spare som aktiv forbruger. Således viste undersøgelsen, at forbrugere kunne have sparet
op til 2.290 kr. i 2020 (for et parcelhus med elvarme og et forbrug på 15.000 kWh) ved at være aktive på
elmarkedet og løbende skifte til de billigste produkter. Jo større et forbrug, jo større en besparelse. Be-
sparelserne for forbrugere i henholdsvis lejlighed og et lille og stort parcelhus fremgår af figur nr. 3.
Figur 3
| Sparemuligheder gennem aktivt leverandørvalg
170-510
kroner
270-980
kroner
360-2.290
kroner
En forbruger i lejlighed
(forbrug på 1.800 kWh)
kunne i 2020 spare
mellem 170-510 kr.
En forbruger i parcelhus
(forbrug på 4.500 kWh)
kunne i 2020 spare
mellem 270-980 kr.
En forbruger i parcelhus
med elvarme (forbrug på 15.000
kWh) kunne i 2020 spare
mellem 360-2.290 kr.
9.5
Forskere overvejer bedre energiregulering
Hvordan udvikler vi en regulering, som bedre understøtter de ambitiøse mål for grøn omstilling i energisek-
toren, samtidig med at den fortsat sikrer forbrugernes krav om omkostningseffektivitet og lavest mulige
priser? Det overordnede spørgsmål fik vi i 2021 en række selvstændige forskningsbaserede input til be-
svarelsen af, da vi offentliggjorde første bind i en ny antologiserie om bedre regulering af energisektoren.
Behov for grøn omstilling
Titlen på første bind var ”Energiregulering i den grønne omstilling”. Ønsket var at få bidrag fra forskere,
der gør det muligt at udvikle regulering, som møder forbrugernes ønsker om lave priser og samfundets
behov for grøn omstilling. Antologien handlede overordnet om, hvordan bedre regulering af energisekto-
ren bedst muligt kan sikre håndteringen af de udfordringer som en ambitiøs grøn omstilling stiller. Det er
vigtigt, at vi løbende bidrager til, hvordan reguleringen kan forbedres, og hvilken betydning den grønne
omstilling har for reguleringen. Barrierer og udfordringer i den eksisterende regulering skal identificeres
og imødegås i lyset af klimamålsætningerne, lød det fra Forsyningstilsynets direktør Carsten Smidt, da vi
offentliggjorde antologien.
I samarbejde med redaktionsgruppe
Antologiens ni artikler blev udarbejdet af akademikere med juridisk, økonomisk og teknisk baggrund, og
behandler bl.a. tarifdesign, betydning af forskning og innovation, indtægtsrammeregulering, folkelig op-
bakning til grønne investeringer, erfaringer med regulatoriske testzoner og investeringsrammer for grønne
investeringer. Antologien blev udarbejdet i samarbejde med en redaktionsgruppe bestående af:
• Tooraj Jamasb, professor i energiøkonomi ved CBS og leder af Copenhagen School of Energy
Infrastructure (CSEI)
• Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og chefredaktør for det
videnskabelige tidsskrift Energy
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
2596858_0042.png
Årsberetning
2021
Analyser og overvågning / 42
• Peter Mølgaard, professor i industriøkonomi og formand for Klimarådet samt dekan ved Maastricht
University School of Business
• Birgitte Egelund Olsen, professor i miljø- og energiret ved Aarhus Universitet, formand for Miljø- og
fødevareklagenævnet og medlem af Energiklagenævnet.
• Birgitte Egelund Olsen, professor i miljø- og energiret ved Aarhus Universitet, formand for Miljø- og
fødevareklagenævnet og medlem af Energiklagenævnet.
9.6
Driver markedsmanipulation prisstigninger?
Har markedsmanipulation været med til at drive den senere tids stigende priser for el og gas endnu mere i
vejret? Sådan lød et centralt spørgsmål på et seminar, som vi afholdt med de øvrige nordiske regulatorer i
december 2021. Vurderingen var som udgangspunkt et nej, men også at det er et område, vi bør fasthol-
de et særligt fokus på.
Kraftigt stigende energipriser
En central del af vores tilsynsindsats har til formål at øge gennemsigtigheden og mindske markedsmani-
pulation og insiderhandel på det fælles europæiske marked for el og gas. Indsatsen sker i tæt koordinati-
on med vores kollegaer i de øvrige EU-lande og på grundlag af fælles regler, som er fastsat i den såkaldte
REMIT-forordning (EU-forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne). Vores
løbende tilsyn består i at efterforske sager om mulig overtrædelse af REMIT-forordningen, samtidig med
at vi er i løbende dialog med eksperter fra EU og vores kollegaer i de andre EU-lande om aktuelle emner
og tendenser. Den tendens, som uden sammenligning fyldte mest i 2021, var de voldsomme stigninger og
store udsving i prisen på gas og elektricitet på de europæiske markeder. Ifølge en foreløbig vurdering ud-
arbejdet af den europæiske organisation for samarbejde mellem energimyndigheder i EU (ACER) lå prisen
på gas i oktober 2021 400 pct. højere end i april samme år. Elpriserne var steget 200 pct.
6
.
Mulige drivkræfter
Formålet med ACER’s analyse er at få afdækket de grundlæggende drivkræfter bag de kraftige prisstig-
ninger, herunder om der var tale om midlertidige chok eller et mere permanent skift. Blandt de mulige
drivkræfter som blev undersøgt i denne forbindelse var markedsmanipulation, hvor den foreløbige konklu-
sionen lød:
“Currently, based on the information and data available to ACER, there is no obvious indication nor evi-
dence of systematic manipulative behavior or insider trading under REMIT causing the high energy prices.
Furthermore, given the global fundamental drivers of current high prices in Europe…it is unlikely that any
specific and repetitive market trading behavior would have a significant impact on such high prices.”
Trods de manglede indikationer eller evidens på sammenhænge mellem de stigende priser og markeds-
manipulation understregede ACER dog vigtigheden af organisationens egen og de nationale regulatorers
løbende overvågning i regi af REMIT. Den endelige vurdering ventes dette for år.
Nordisk seminar
ACER’s undersøgelse af drivkræfterne bag de stigende energipriser, herunder den mulige betydning af
markedsmanipulation, var et af emnerne på et REMIT-seminar den 10. december. Vi og de andre nordiske
regulatorer var værter for seminaret, som ud over eksperter fra ACER og den tyske regulator, havde TSO’er
og andre markedsaktører som deltagere. Flere af oplægsholderne bakkede på seminaret op om ACER’s
konklusion om umiddelbart manglende indikationer eller evidens på sammenhænge mellem de stigen-
de priser og graden af markedsmanipulation, men også at det er et område, vi samtlige regulatorer bør
6
https://www.acer.europa.eu/events-and-engagement/news/europes-high-energy-prices-acer-looks-drivers-outlook-and-
policy
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2021
Årsberetning
2021
Analyser og overvågning / 43
fastholde et særligt fokus på. Vi fandt i forbindelse med seminaret anledning til at oplyse om, at vi havde
oplevet et større antal sager i REMIT-regi. Ikke på grund af markedsmanipulation, men på grund af såkaldte
fejlordrer, hvor en markedsaktør f.eks. sælger eller køber for meget ved en fejl. En udfordring her kan være,
at fejlordrer kan udgøre markedsmanipulation og dermed en overtrædelse af REMIT-forordningen.
9.7
Er aftalebaserede reguleringsmodeller bedre for forbrugerne?
Kan nye aftalebaserede modeller for regulering af monopolselskaber give ydelser, der stemmer bedre
overens med forbrugernes ønsker? Sådan lyder et af flere spørgsmål, som vores ph.d., Anita Eskesen, har
fundet nye svar på i sin afhandling ”Essays on Utility Regulation: Evaluating Negotiation-Based Approa-
ches in the Context of Danish Utility Regulation” fra
Økonomisk Institut på CBS.
Meget specialiseret felt
Vi har sammen med Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Departement finansie-
ret Anita Eskesens ph.d.-uddannelse, der blev afsluttet i 2021. Ph.d.-afhandling er skrevet inden for det
meget specialiserede felt, som regulering af energisektorens monopolvirksomheder udgør inden for den
økonomiske videnskab. Solid faglig viden er en forudsætning for, at vi kan løfte de stadigt mere kompli-
cerede regulatoriske problemstillinger, der følger af nye teknologiske muligheder i kombination med den
grønne omstilling, og ph.d. afhandlingen bidager netop til dette.
Risiko for stigende forbrugerpriser
Anita Bogetofts Ph.d., der blev vejledt af Peter Bogetoft og Thorbjørn Nejsum, konkluderede, at nye
aftalebaserede modeller for regulering af monopolselskaber kan give ydelser, der stemmer bedre overens
med forbrugernes ønsker, men også at de nye modeller medfører en risiko for stigende forbrugerpriser.