Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 391
Offentligt
2597400_0001.png
Kommentering af
Klimastatus og
-fremskrivning 2022
Klimarådets kommentarer til Energistyrelsens klimafremskrivning
Den årlige klimafremskrivning fra Energistyrelsen redegør blandt andet for, hvor langt Danmark er fra at nå sine
lovbundne klimamål frem mod 2030. Fremskrivningen udgør derfor en vigtig del af beslutningsgrundlaget for
dansk klimapolitik. Som en del af klimalovens årshjul skal Klimarådet kommentere klimafremskrivningen, og
kommentarerne tager udgangspunkt i, om fremskrivningens metodevalg og forudsætninger er retvisende, og om
klimalovens forventninger til fremskrivningen er efterlevet.
Klimarådet vurderer overordnet, at:
Fremskrivningen opfylder sin funktion som det centrale og autoritative planlægningsværktøj for dansk
klimapolitik. Med årets omfattende beskrivelser inden for landbrug, arealanvendelse og skov tager
fremskrivningen endnu et skridt i udviklingen fra en energifremskrivning til en klimafremskrivning.
Klimarådet vurderer, at fremskrivningen kan udvikles, så den skaber dels et bedre overblik over den
samlede usikkerhed om hvor store reduktioner, der er nødvendige for at nå klimalovens mål, og dels mere
klarhed over den anvendte frozen policy-metode.
Klimarådet vurderer, at reduktionsbehovet for klimalovens mål kan opgøres mere retvisende på
områderne affaldsforbrænding, landbrug og arealanvendelse. Klimarådet har dog ikke kunnet sætte tal
på, hvor langt den nuværende fremskrivning er fra et retvisende estimat.
Klimarådet sammenfatter på side 1-3 sine væsentligste kommentarer. Denne sammenfatning henvender sig
primært til det politiske niveau og alment interesserede. Her fremhæves overordnede, tværgående kommentarer
samt kommentarer, som skønnes at påvirke det opgjorte reduktionsbehov mest, og hvor rådet samtidig har
konkrete forslag til forbedringer.
Efter sammenfatningen følger en samlet oversigt over alle Klimarådets kommentarer med efterfølgende
uddybning. Uddybningen henvender sig primært til myndighederne med henblik på at forbedre fremskrivningen
samt til blandt andet analytikere, forskere og studerende, som anvender fremskrivningen til analyser.
Klimastatus skal ses i lyset af usikkerheder
Klimastatus og -fremskrivning 2022
(herefter kaldet
Klimafremskrivning 2022)
viser, at den opgjorte udledning i
2025 er højere end i sidste års fremskrivning. Det er opsigtsvækkende, da der er vedtaget virkemidler til reduktion
af udledningen i det forløbne år. Reduktionsbehovet er en betydelig udfordring, den korte tid til 2025 taget i
betragtning. Danmark er med årets fremskrivning også kommet længere væk fra klimamålet, som er pålagt
Danmark fra EU frem mod 2030. Når det på trods af vedtagne virkemidler er gået den forkerte vej i forhold til
realisering af disse mål, er det tydeligt, at usikkerhed i fremskrivningerne er et grundlæggende vilkår med stor
betydning. Det er positivt, at Energistyrelsen arbejder med at sikre fokus på usikkerheden af de opgjorte
1
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0002.png
udledninger. Det må være en politisk afvejning, hvordan man vil tage højde for usikkerheden, når der lægges
planer for målopfyldelsen. Vil man gå efter en ekstra reduktion for at øge sikkerheden for at målene realiseres, eller
er man villig til at risikere, at målene ikke opfyldes? Håndtering af usikkerhed på et overordnet plan forudsætter
dog, at usikkerheden formidles samlet set. Klimarådet peger senere i dette notat på muligheder for Energistyrelsen
til at arbejde videre med en samlet belysning af usikkerhed.
Fremskrivningsmetoden mangler yderligere kriterier for frozen policy
I fremskrivningens forudsætningsmateriale fremgår det, at der i klimafremskrivningen modelleres
frozen policy
i
den forstand, at fremskrivningen antager, at der ikke bliver vedtaget ny politik på klima- og energiområdet.
Derimod antages politikudviklingen på områder med andre hovedformål at udvikle sig ”som vanligt”. Det vil for
eksempel sige uden nødvendigvis at være vedtaget. Dette princip gælder både for dansk politik og EU-politik.
I takt med at klimalovens mål og de EU-pålagte klimamål bliver mere ambitiøse, kan det oftere blive aktuelt, at der
på andre områder end klima- og energiområdet indføres reguleringer, hvor klima tilføjes som ligeværdigt med det
oprindelige formål, eller som et højt prioriteret delmål. Det vil skærpe behovet for klart at formidle og begrunde
hvorfor en given politik med klimaeffekt, som endnu ikke måtte være vedtaget, regnes med i fremskrivningen. I
dette notat giver Klimarådet nogle eksempler, hvor det kan være svært at gennemskue Energistyrelsens vurdering
af, om klima er hovedformål, og om udviklingen derfor skal fryses fast for at være i overensstemmelse med
metoden. Klimarådet opfordrer til, at Energistyrelsen opstiller klare kriterier for, hvordan styrelsen vil foretage
vurderingen af, om en politik har klima som hovedformål. Kriterierne skal gøre det nemmere at forklare
vurderingen og nemmere for udefrakommende at forudsige vurderingen.
Analyser af tilskud som virkemiddel i landbruget kan forbedre fremskrivningen
I 2021 blev der indgået en politisk aftale om reduktion af landbrugets udledning af både drivhusgasser og kvælstof
1
(herefter benævnt landbrugsaftalen). Aftalens effekt på drivhusgasudledningen indregnes i
Klimafremskrivning
2022.
En stor andel af virkemidlerne er tilskud, og andre virkemidler er designet som en kombination af tilskud og
muligheden for efterfølgende at indføre krav. Det er derfor også svært at forudsige den nye landbrugsaftales effekt
på drivhusgasudledningen uden at analysere landbrugsbedrifternes sandsynlige valg af tilskudsordninger. For
eksempel gav Landbrugsstyrelsen i 2017 og 2018 meget få tilsagn i forbindelse med lavbundsordningen, og
ordningen gav derfor i årene ikke givet den reduktion, som finansieringen af ordningen gav mulighed for.
2, 3
Klimarådet anslår i dette notat, at de frivillige, tilskudsbaserede arealrelaterede virkemidler samlet set kan udgøre
en drivhusgasreduktion i 2030 på mere end 1,3 mio. ton CO
2
e. Til sammenligning udgør virkemidler med
beslutning/krav 0,1 mio. ton CO
2
e pr. år. Derfor opfordrer Klimarådet til, at antagelserne i fremskrivningen
kvalificeres ved hjælp af analyser af, hvordan tiltagene påvirker den enkelte landmands økonomi. Det må formodes
at være afgørende for hvilken effekt på drivhusgasudledningen landbrugsaftalen får, og analyserne kan dermed
bidrage til at reducere usikkerheden omkring vurderingen af udledninger fra landbrug og arealanvendelse.
Fremskrivning af udledning fra affaldsforbrænding er ikke konsistent med frozen policy
Kapaciteten på forbrændingsanlæggene har stor betydning for, hvor meget affaldssektoren udleder. Anlæggene
kan nemlig importere plastholdigt affald fra udlandet, der udleder CO
2
ved afbrænding i Danmark. For at
adressere dette er det aftalt politisk, at kapaciteten skal nedbringes frem mod 2030.
4
Det skal ifølge aftaleteksten
ske ved at konkurrenceudsætte affaldssektoren.
Klimarådet vurderer, at der ikke er noget, der tyder på, at den planlagte konkurrenceudsættelse af
forbrændingsanlæg fører til anlægslukninger. Derfor er det inkonsistent i forhold til frozen policy-metoden, at
Energistyrelsen indregner en reduktionseffekt heraf. Hvis det ikke lykkes at lukke anlæg via
konkurrenceudsættelse, og importen fortsætter som illustreret i fremskrivningens følsomhedsanalyse, vil
konsekvensen være, at udledningerne fra affaldssektoren stiger med op mod 0,6 mio. ton CO
2
e i 2030, som alt
andet lige skal findes et andet sted. Det vil tage flere år før det vil være muligt at konkludere, om
konkurrenceudsættelse fører til lukninger, og så vil der være meget kort tid til at iværksætte supplerende
virkemidler til at sikre den allerede indregnede reduktion af udledninger fra affaldssektoren. Klimarådet opfordrer
derfor til, at fremskrivningen anvender et mere markedsbaseret forløb for forbrændingskapacitet i
fremskrivningen, såfremt der ikke vedtages nye virkemidler. Det vil være bedre i tråd med frozen policy-metoden.
2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0003.png
Overblik over Klimarådets kommentarer
Klimarådet har kommenteret de seneste tre fremskrivninger i både høringssvar, statusrapporter og
kommenteringer. Klimarådet kvitterer for, at en stor del af rådets forslag til forbedringer er blevet helt eller delvist
imødekommet. Det vedrører for eksempel kommentarer til fremskrivningens antagelser for produktionsniveau for
grå cement, fokus på forudsætninger i landbruget, indregning af effekt af skovvirkemidler, højere andel af el- og
plugin-hybridbiler i nysalget, afspejling af infrastrukturaftalen i antagelser vedrørende trafikvækst, og at
udledninger bør fremskrives frem til år 2035. Der kvitteres ligeledes for en grundig og transparent høringsproces i
forbindelse med fremskrivningen. Boks 1 giver et overblik over Klimarådets kommentarer til
Klimafremskrivning
2022.
Her fremgår også to tidligere kommentarer, som fortsat er aktuelle. Den første handler om, at metoden til
fremskrivning af nettoudledning ved grænsehandel ikke afspejler beslutninger i udlandet, som påvirker
grænsehandlen. Det vedrører for eksempel den i Tyskland vedtagne stigning i CO
2
-afgiften for brændsler til
transport. Den anden handler om, at fremskrivningen bør redegøre for Danmarks benyttelse af muligheden for at
annullere en vis mængde kvoter for at opfylde EU-forpligtelsen i ikke-kvotesektoren. Her er status, at staten over
for EU har bundet sig til at annullere kvoter med et tilhørende tab for statskassen, men endnu ikke har besluttet,
om man vil tælle de annullerede kvoter med som bidrag til målopfyldelsen. De tidligere kommentarer er beskrevet
i Klimarådets
Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2021.
3
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0004.png
Boks 1: Klimarådets kommentarer
Kommentarer til
Klimafremskrivning 2022
Tværgående kommentarer
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Belysning af samlet usikkerhed kan med fordel videreudvikles
Fremskrivningen kan formidle frozen policy mere præcist
Konsekvenser af EU-forslag kan med fordel belyses
Uenighed om, hvad der bør inkluderes i frozen policy
Reduktionsbehov bør opgøres som treårigt gennemsnit
Nye reduktionsmuligheder skal med i klimaregnskabet
Landbrug og LULUCF*
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
Sammensætning af kvælstofvirkemidler bør analyseres nærmere
Virkemidler i landbrugsaftalen mangler nærmere analyse
Krav i CAP-reform kan potentielt omgås ved rydning af læhegn med videre
Risiko for dobbelttælling af halm bør undersøges
Støttepuljer risikerer at kannibalisere på hinandens arealer
Forklaringer på hugst i skov kan forbedres
Klimabetinget meroptag i skove kan uddybes
Brug af dansk stammetræ til energiformål bør tydeliggøres
Biomasseforbrug bør vises særskilt
Affald
16. Antagelse om tidlig lukning af forbrændingsanlæg er ikke velbegrundet
17. Plastandel i importeret affald kan ændre sig over tid
18. Droner som middel til måling af deponiers udledning bør undersøges
Energi og industri
19. Kvoteprisen er fremskrevet konservativt
20. Følsomhedsanalyser er svaret på usikkerhed om udlandsantagelser
Tidligere kommentarer, som fortsat er aktuelle
21. Effekter af grænsehandel med brændstof bør afspejles bedre
5
22. Danmarks annullering af kvoter til opfyldelse af EU-klimamål bør fremgå
6
*LULUCF: Land Use, Land Use Change and Forestry
Tværgående kommentarer
1. Belysning af samlet usikkerhed kan med fordel videreudvikles
Fremskrivningens opgørelse af reduktionsbehovet for at nå klimalovens mål har afgørende betydning for de
politiske beslutninger. Det kan være svært at planlægge klimaindsatsen, når andre faktorer end politik ændrer
reduktionsbehovet markant ud over kendte effekter. Et konkret eksempel er, at udledningerne i 2025 i
Klimafremskrivning 2022
var opgjort til at være 0,6 mio. ton CO
2
e højere end i
Klimafremskrivning 2021
til trods
for, at der i årets løb er vedtaget virkemidler med reduktionseffekt. Usikkerheden i fremskrivningen er iboende og
uundgåelig, men formidling af usikkerhed er væsentlig for håndteringen af den.
4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0005.png
I afdækningen af omfanget af usikkerhed i fremskrivningen er det vigtigt at differentiere imellem kendte og
ukendte faktorer. Kendte usikkerheder kan beskrives ved et muligt udfaldsrum. Fremskrivning af el-, brændsels-
eller CO
2
-kvotepriser er usikker, men der kan stadig beregnes et bedste bud, baseret på estimerede
sandsynligheder. Ukendte usikkerheder beskriver derimod situationer, hvor udfaldsrummet ikke er kendt. Derfor
er det svært at tage højde for ukendte usikkerheder, fx samfundsændrende begivenheder som krig,
naturkatastrofer eller pandemier. Sådanne usikkerheder kan ikke umiddelbart opgøres kvantitativt. Dog vil det
være relevant at arbejde med både kendte og ukendte usikkerheder i kommende klimafremskrivninger, og et første
skridt kan være at kommunikere mere systematisk om usikkerheder i forbindelse med fremtidige udledninger og
reduktionsbehov.
Energistyrelsen gør i
Klimafremskrivning 2022
meget ud af at beskrive kendte usikkerheder i form af forskellige
udfaldsrum for flere teknologier og udviklingsspor. Emnet er i hovedrapporten fremhævet generelt, og det er også
beskrevet i hovedrapportens sektorafsnit. I de vedlagte sektornotater er der yderligere beskrivelser og flere steder
følsomhedsanalyser.
Det er positivt, at Energistyrelsen arbejder med at beskrive kendte usikkerheder inden for enkelte sektorer og
samlet set, men arbejdet kan efter Klimarådets opfattelse videreudvikles. Klimarådet vurderer, at Energistyrelsen
kan arbejde videre med kendt og ukendt usikkerhed i klimafremskrivningen via to spor:
Skabe et sprog for forståelse af usikkerhed til gavn for den danske klimadebat
Fremhæve usikkerheder med betydning for reduktionsbehovet
Skabe et sprog for forståelse af usikkerhed
Udledningerne i hver kategori udregnes ved at gange en emissionsfaktor med det forventede aktivitetsniveau. Der
er imidlertid en række forskellige kendte og ukendte usikkerheder, der påvirker emissionsfaktoren og
aktivitetsniveauet. Energistyrelsen kan med fordel arbejde videre med at forklare hvilke elementer, der påvirker
opgørelsen af reduktionsbehovet og i hvilket omfang. Det vil derefter være op til de politiske beslutningstagere at
agere på den samlede fremlagte usikkerhed. Vil man eksempelvis vedtage en samlet klimaindsats, der forventes at
nå lidt over klimamålene for at opnå en højere grad af sikkerhed for, at målet rent faktisk realiseres? Eller vil man
iværksætte fleksible tiltag, der tids nok kan opjusteres (eller nedjusteres) afhængigt af usikkerhedsfaktorernes
faktiske forløb? Det er et spørgsmål om risikoafdækning og bør indgå i en samlet afvejning med andre hensyn. For
at muliggøre en sådan afvejning, er det vigtigt, at Energistyrelsen i fremskrivningen tydeligt beskriver kendte og
ukendte usikkerheder omkring fremskrivningen af udledninger. Der kan eventuelt arbejdes videre med inspiration
i følgende overblik over usikkerhedselementer. Se figur 1.
Aktivitets-
niveau
GWP-
faktorer
Usikkerhed om
udledninger i
fremskrivningsperioden
Emissions-
faktorer
Fejl
Scope
Figur 1
Kilder:
Usikkerhedselementer
Klimarådet
5
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0006.png
Aktivitetsniveau i fremskrivningsperioden.
Det er svært at vurdere samfundets aktivitetsniveau i
fremtiden inden for de forskellige udledningskategorier. Kendte usikkerheder inkluderer
markedsudviklingen, fx økonomisk vækst, verdensmarkedspriser og teknologiudvikling, samt effekten af
politiske virkemidler, fx hvordan virksomheder og individer reagerer på for eksempel tilskud, krav og
afgifter. Derudover påvirker ukendte usikkerheder også aktivitetsniveauet. Et aktuelt eksempel er hvor
svært det er at forudsige gasforbruget i fremtiden, når der på under et år kan ske en flerdobling af
gaspriserne på grund af uforudsete hændelser.
Emissionsfaktorer i fremskrivningsperioden.
Der kan på baggrund af arealkortlægninger,
måleprogrammer med mere opstå ny viden om emissionsfaktorer og deres ændring over tid, ligesom
udledningerne kan påvirkes af markedsudviklingen og af politiske virkemidler, som kan afkoble
udledningen fra aktiviteten. Nogle emissionsfaktorer er estimeret med relativ stor grad af sikkerhed
omkring estimatet, mens andre emissionsfaktorer er forbundet med en højere usikkerhed. Eksempelvis er
emissionsfaktoren for kul og olie velkendt, og risikoen for at den er en anden er derfor lav, mens
emissionsfaktorerne for mange udledninger i landbrug og LULUCF er forbundet med høj usikkerhed.
Scope.
Hvilke virkemidler er indregnet som en del af frozen policy-scenariet i klimafremskrivningen?
Som det fremgår andetsteds i dette notat, er Klimarådet uenig i en række valg, der er truffet med hensyn
til, hvad der skal indregnes i fremskrivningen inden for områderne affaldsforbrænding, økologi og
skovrejsning.
Fejl.
Da fremskrivningen bygger på et komplekst modelapparat med mange antagelser og datagrundlag,
vil der uundgåeligt forekomme fejl, som løbende identificeres og rettes.
GWP-faktorer.
FN’s Klimapanel IPCC udgiver hvert femte år en ny vurderingsrapport om det globale
klima. Her forventes der ny viden om de såkaldte GWP-faktorer, som med tiden inddrages i
fremskrivningerne. Ny viden om GWP-faktorer ændrer omregningen af metan, lattergas med flere til CO
2
-
ekvivalenter (CO
2
e).
Fremhæve usikkerheder med betydning for reduktionsbehovet
I
National Inventory Report 2022
fra Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) på Aarhus Universitet er
usikkerheden vedrørende de historiske udledninger fra alle udledningskilder estimeret. I rapporten fremgår det, at
der for otte udledningskategorier er over 50 pct. usikkerhed, og at den estimerede udledning for hver af disse otte
udvalgte kategorier er større end 0,5 mio. ton CO
2
e. Data fremgår af tabel 1 nedenfor. For de øvrige kategorier er
usikkerheden mindre, og de er ikke vist i tabellen. Det er typisk emissionsfaktorer, der er usikre, mens aktiviteten
typisk er mere sikker for de historiske udledninger.
Tabel 1 Udvalgte udledningskategoriers usikkerhed
Uddrag af mest usikre
kategorier
Gødningshåndtering
Uorganisk kvælstofgødning
Husdyrgødning
Afgrøderester
Dyrkning af organiske jorder
Vedvarende agerjord på
kulstofrig jord
Vedvarende græs på
kulstofrig jord
Affaldsdeponi
Anm.:
Drivhusgas
N
2
O
N
2
O
N
2
O
N
2
O
N
2
O
CO
2
CO
2
CH
4
Udledning (mio. ton
CO
2
e i 2020)
0,5
1,1
1,0
0,7
0,6
2,6
1,8
0,5
Usikkerhed (pct.)
103
100
103
103
102
50
50
105
Usikkerhedsprocenterne er opgjort med et konfidensinterval på 95 pct. sandsynlighed og er antaget at være normalfordelt.
Det betyder, at der er 95 pct. sandsynlighed for, at udledningerne ligger inden for et interval, der spænder mellem en halv
gang mindre og en halv gang større end det rapporterede udledningsniveau, hvis usikkerheden er angivet til 50 pct.
Nielsen, O. m.fl., DCE, Aarhus Universitet,
National Inventory Report 2022,
2022.
Kilder:
6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0007.png
Som det fremgår af tabel 1 er der i Danmarks rapportering for 2020 cirka 9 mio. ton udledning af CO
2
e med en
usikkerhed på over 50 pct. I DCE’s rapport er det samlede resultat af usikkerhedsvurderingen for alle kategorier,
og ikke blot de otte fremhævede, at 2020-udledningen var ± 14 pct. af den opgjorte historiske udledning.
Der må alt andet lige være højere usikkerhed forbundet med en fremskrivning, hvor potentielt store
samfundsændringer kan slå kraftigt igennem på udledningerne. På den baggrund opfordrer Klimarådet til, at
Energistyrelsen skærper sin vurdering af de usikkerheder, der nævnes i sektornotaterne, og fremhæver dem, som
har størst betydning for reduktionsbehovet. Det kunne fx sektorvist tage udgangspunkt i følgende overvejelser:
Er der taget højde for alle kendte usikkerheder, som vurderes at have væsentlig betydning for de
fremskrevne, nationale udledninger?
Er der lavet en vurdering af andre ukendte usikkerheder?
Hvilken type usikkerhed, er der tale om, herunder teknologiske/markedsmæssige usikkerheder versus
usikkerheder omkring aktørernes adfærdsmæssige reaktion på politiske virkemidler?
Er udledningen kendetegnet ved høj usikkerhed ifølge DCE’s opgørelse af historiske udledninger? I hvor
høj grad knytter den sig til antagelser om fremtidens aktivitetsniveau?
Er der faktorer, der påvirker flere udledningskategorier på samme tid og er der dermed usikkerheder, der
er korrelerede på tværs af udledninger?
Hvad er mulighederne for at mindske usikkerhederne?
2. Fremskrivningen kan formidle frozen policy mere præcist
Energistyrelsen har med dette års fremskrivning gjort mere ud af at beskrive det metodemæssige design af frozen
policy-scenariet. Klimarådet ser det som positivt, at Energistyrelsen har uddybet og eksemplificeret dette. I
forudsætningsmaterialet fremgår det, at der i klimafremskrivningen modelleres
frozen policy
i den forstand, at der
antages et fravær af ny politik på klima- og energiområdet, mens politikudviklingen på områder med andre
hovedformål antages videreført ”som vanligt”. Det vil sige uden nødvendigvis at være vedtaget. Dette princip
gælder både for dansk politik og EU-politik.
I takt med at klimalovens mål og de EU-pålagte klimamål bliver mere ambitiøse, kan det oftere blive aktuelt, at der
på andre områder end klima- og energiområdet indføres reguleringer, hvor klima tilføjes som ligeværdigt med det
oprindelige formål, eller et højt prioriteret delmål. Det vil skærpe behovet for klart at formidle og begrunde hvorfor
en given politik, som endnu ikke måtte være vedtaget, regnes med i fremskrivningen. For eksempel forventes
effekterne af EU’s CAP-reform på landbrugsområdet at have væsentlig betydning for de nationale udledninger.
Effekterne er indregnet i
Klimafremskrivning 2022,
selvom den danske implementering ikke er vedtaget. Det
gøres med henvisning til, at dens hovedformål ikke er klima og energi. Det er der behov for at begrunde på en
transparent og systematisk måde.
Et andet eksempel vedrører affaldsforbrænding. Her er der vedtaget et virkemiddel om konkurrenceudsættelse, og
virkemidlet er kategoriseret som havende klima som hovedformål. Men i Klimarådets optik er det ikke fagligt
begrundet, at konkurrenceudsættelse kan være et virkemiddel til at nedbringe forbrændingskapaciteten og
reducere udledningen fra importeret affald. Det er nærmere en politik med et økonomisk hovedformål.
Disse eksempler illustrerer de gråzoner, der kan opstå, når man forsøger at adskille klimapolitik fra politik med
andre hovedformål. På den baggrund opfordrer Klimarådet til, at Energistyrelsen opstiller klare kriterier for,
hvordan styrelsen vil foretage vurderingen af, om en politik har klima som hovedformål. Kriterierne skal gøre det
nemmere at forklare vurderingen og nemmere for udefrakommende at forudsige vurderingen. Det vil både hjælpe
til en bedre formidling af metoden og til at øge transparensen af metoden. Et muligt kriterie kunne være, om der
med et givent virkemiddel styres efter mængder af drivhusgasser. Et andet muligt kriterie kunne være, at
drivhusgasreduktioner nævnes i formålsparagraffen til et lovforslag eller en politisk aftale. Klimarådet opfordrer
også til, at der opstilles yderligere kriterier, end det er tilfældet i
Klimafremskrivning 2022,
for hvordan det
vurderes, hvad der er ’videreførelse som vanligt’ for en given politik.
7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0008.png
3. Konsekvenser af EU-forslag kan med fordel belyses
EU-Kommissionen har fremlagt klimalovgivningspakken
Fit for 55,
som vil skærpe en række reguleringer på
klimaområdet og introducere nye reguleringer. Det er alene den foreslåede ændring af regulering af kvotesektoren,
der er indregnet i
Klimafremskrivning 2022.
Den er indregnet som følge af, at kvoteprisen fremskrives ud fra
observerede priser, som er markedsmæssigt bestemt og som steg efter udmeldingen om det øgede politiske
ambitionsniveau. Regeringen har også offentliggjort en effektberegning i et samlenotat til Folketinget
7
, som alene
vedrører dele af pakken vedrørende EU’s kvotehandelssystem, og hvor beregningsforudsætninger ikke fremgår.
Det ville være relevant for planlægning af klimaindsatsen, hvis myndighederne opstillede et scenarie som
supplement til frozen policy-scenariet, som viser udledningerne i Danmark, såfremt EU-Kommissionens forslag
vedtages. Da mange af politikkerne har overlappende effekt, og desuden er helt eller delvist reguleret i en national
kontekst, kunne scenariet fx forholde sig til hvordan det kommende kvotesystem for vejtransport og bygninger og
specifikke brændstofkrav i transportsektoren kan forventes at påvirke Danmarks opfyldelse af 70-procentsmålet.
Scenariet bør også indeholde en opgørelse af Danmarks EU-forpligtelse i ikke-kvotesektoren og LULUCF-sektoren
såfremt
Fit for 55-pakken
vedtages som fremlagt.
4. Uenighed om hvad der bør inkluderes i frozen policy
Energistyrelsen begrunder i forudsætningsnotat 2c hvilken politik, der er indregnet og fravalgt i fremskrivningen.
På nogle enkeltstående områder er Klimarådet ikke enig i, hvad der bør regnes med i frozen policy-scenariet. I det
følgende gennemgås disse områder.
Affaldsforbrænding.
Energistyrelsen har ikke begrundet hvorfor den anser den politiske beslutning om
konkurrenceudsættelse af forbrændingsanlæg som et virkemiddel til at forhindre import af plastholdigt
affald. Der er i Klimarådets optik på nuværende tidspunkt ikke vedtaget virkemidler til at forhindre
import, og derfor er det metodisk set inkonsistent at indregne lukning af de danske forbrændingsanlæg ud
over markedsudviklingen. Undlades indregningen vil det ifølge Energistyrelsens følsomhedsanalyse i
Klimafremskrivning 2022
isoleret set øge udledningen og dermed reduktionsbehovet med 0,6 mio. ton
CO
2
e i 2030.
Økologisk areal.
Klimafremskrivning 2022
fastholder det nuværende areal med økologi frem i tid,
selvom landbrugsaftalen øger finansiering til økologisk landbrug i Danmark. Da hovedformålet med at
fremme økologi ikke er drivhusgasreduktion, bør effekten af den forventede udbredelse indregnes. Jensen
(2022) viser, at arealet i 2030 forventes at stige med knap 35.000 hektar i forhold til i dag under
nuværende rammebetingelser. Med en reduktion på godt to ton CO
2
e per hektar omlagt til økologi, vil
landbrugsaftalens øgede finansiering kunne udløse en reduktion på knap 70.000 ton CO
2
e i 2030, som
ikke er regnet med i fremskrivningen.
8,9
Privat skovrejsning.
I
Klimafremskrivning 2022
antages, at der i fremtiden ikke vil foregå privat
skovrejsning uden tilskud, i modsætning til tidligere fremskrivninger, hvor det indgik. Dette valg er
formodentligt truffet, fordi frozen policy-tilgangen kun indregner politiske virkemidler, der er vedtaget, og
i dette tilfælde altså finansieret fra statens side. Historisk set har privat skovrejsning uden tilskud dog
været af betydeligt omfang. Da den ikke har været initieret af klimapolitik, forekommer det mere relevant
at fremskrive de historiske mønstre herfor med begrundelse i markedsudviklingen. Indregnes udviklingen
vil det isoleret set sænke udledningen og dermed reduktionsbehovet.
5. Reduktionsbehov bør opgøres som treårigt gennemsnit
I fremskrivningen har Energistyrelsen valgt at opgøre reduktionsbehovet i året 2025 og i året 2030 i stedet for som
et gennemsnit af henholdsvis 2024-26 og 2029-31, som klimaloven ellers foreskriver. Det begrunder
Energistyrelsen med, at udledningen er fremskrevet som normalår, det vil sige uden uregelmæssige udsving, der
skyldes vejret. Klimarådet gør dog opmærksom på, at det ikke kun er vejret, der kan give udsving i de årlige
udledninger. Selve omfanget af udledende aktiviteter har også stor betydning. I fremskrivningen er det for
eksempel antaget, at tilskud til CCS reducerer udledningen 0,4 mio. ton i 2025. Det offentliggjorte
udbudsmateriale lægger dog op til, at det tilskudsberettigede projekt først forventes at være i fuld drift i 2026. Det
umuliggør ikke en reduktion på 0,4 mio. ton i året 2025, men det har en betydning, når både 2024, 2025 og 2026
indgår i opgørelsen. Med de nuværende antagelser i
Klimafremskrivning 2022
har Energistyrelsens opgørelse i
målåret ikke en betydning for 2025-målet, men for 2030-målet vil reduktionsbehovet øges fra 10,1 mio. ton til
8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0009.png
cirka 10,4 mio. ton ved at benytte det treårige gennemsnit. Så længe klimaloven angiver denne metode, bør
Energistyrelsen foretage udregningen i overensstemmelse med den.
6. Nye reduktionsmuligheder skal med i klimaregnskabet
Klimalovens mål opgøres i henhold til FN’s regler, men reglerne og FN’s indberetningssystem giver for nuværende
ikke mulighed for at medregne alle reduktionsmuligheder. Denne problemstilling vedrører CO
2
indfanget ved
opgradering af biogas til naturgaskvalitet og CO
2
indfanget direkte fra luften (direct air capture, DAC).
Problemstillingen er udredt af forskere fra DCE på Aarhus Universitet i et notat til Energistyrelsen.
10
Da de to
reduktionsmuligheder umiddelbart er forenelige med FN’s grundlæggende opgørelsesprincipper, er det et
spørgsmål om at få prioriteret at opdatere systemet til de nye muligheder.
Der er allerede afsat finansiering til de to reduktionsmuligheder fra politisk side via tilskudspuljen til negative
udledninger
11
og effekterne er indregnet i fremskrivningen. Problemstillingen er særligt relevant for 70-
procentsmålet i 2030, men den kan også stå i vejen for en omkostningseffektiv opfyldelse af 2025-målet.
Klimarådet opfordrer på den baggrund beslutningstagere til at prioritere ressourcer til at indgå i forhandlinger om
opgørelsesregler til de internationale klimatopmøder, så alle relevante reduktionsmuligheder snarest muligt kan
indgå i opgørelserne og bidrage til målopfyldelse. Der bør ligeledes gøres opmærksom på dette aspekt i kommende
fremskrivninger, ligesom det er tilfældet i materialet til
Klimafremskrivning 2022.
I den forbindelse bør der
suppleres med et overblik over hvor mange ton CO
2
e, problemstillingen vedrører i det relevante målår for
klimalovens mål.
Landbrug og LULUCF
7. Sammensætning af kvælstofvirkemidler bør analyseres nærmere
I kvælstofindsatsen vedtaget med landbrugsaftalen indgår en forventet reduktion af drivhusgasudledningen på 0,3
mio. ton CO
2
e i 2025 og 0,6 mio. ton i 2030. Klimaeffekten forventes overvejende at komme fra arealrelaterede
virkemidler som fx efterafgrøder, der øger kulstofindholdet på markerne og reducerer lattergasudledningerne.
Kvælstofvirkemidlerne er imidlertid meget forskellige, når det gælder effekten på kvælstof og drivhusgasser. Da
sammensætningen af virkemidler langt hen ad vejen er frivillig for bedrifterne, er der en usikkerhed omkring
effekten på drivhusgasudledningen, da det endnu er uvist hvilken type virkemiddel, landmændene vil benytte sig
af. Denne usikkerhed kan mindskes ved en nærmere analyse af hvilken sammensætning, der er driftsøkonomisk
optimal for landbrugsbedrifterne.
Aftaleparterne bag landbrugsaftalen har besluttet et mål om en reduktion af kvælstof udledt til vandmiljøet på
10.800 ton kvælstof i 2027. Hvis kvælstofmålet nås med en anden sammensætning af virkemidler end antaget i
fremskrivningen, for eksempel ved en større anvendelse af kollektive virkemidler som fx skovrejsning og etablering
af vådområder frem for målrettet regulering, vil det have væsentlig betydning for klimaeffekten.
12
Det
understreges, at det er selve sammensætningen, der er frivillig, mens målet om kvælstofreduktion antages at nås i
fremskrivningen.
En yderligere usikkerhed ved den danske kvælstofindsats er, at der skal introduceres en ny reguleringsmodel for
målrettet regulering, hvor der bliver forskellig kvælstofregulering for de forskellige bedrifter. Modellen er dog
endnu ikke udviklet, og det er endnu ikke endeligt besluttet at implementere den. Landbrugsaftalen lægger i stedet
op til en ny beslutningsproces i 2023/24. Vurderingen bestyrkes af, at kvælstofindsatsen trods politiske mål de
seneste ti år ikke har ført til den ønskede nedgang i kvælstofudledningen.
13
8. Virkemidler i landbrugsaftalen mangler nærmere analyse
I landbrugsaftalen indgår forskellige arealrelaterede virkemidler. Mange af disse er finansieret med CAP-reformen,
som træder i kraft fra 2023, og vil få stor betydning for arealanvendelsen i Danmark. Energistyrelsen anslår i
forudsætningsnotat 10c om landbrug, at 235.000 hektar landbrugsjord vil få en anden anvendelse, og dermed en
anden drivhusgasudledning. Heraf skal ændringen på 195.000 hektar tilskyndes gennem tilskudsordninger. Det er
svært at forudsige hvilke tilskudsordninger, der tilvælges, uden nærmere analyser.
9
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0010.png
Når virkemidler baseres på tilskudsordninger stiller det større krav til myndighedernes viden om den forventede
udbredelse end hvis virkemidlet eksempelvis var et krav. Eksempelvis gav Landbrugsstyrelsen i 2017 og 2018
meget få tilsagn i forbindelse med lavbundsordningen, og ordningen gav derfor i årene ikke givet den reduktion,
som finansieringen af ordningen ellers gav mulighed for.
14, 15
Det vil derfor kunne forbedre fremskrivningen af
udledningerne, hvis fremskrivningen i højere grad var baseret på driftsøkonomiske analyser af, i hvilket omfang
landmanden har et incitament til at vælge de forskellige tilskudsordninger. For at komme lidt nærmere problemets
potentielle omfang har Klimarådet set på, hvor stor betydning det har for reduktionseffekten, at virkemidlerne er
tilskudsbaserede eller på anden vis frivillige. Klimarådet har kategoriseret indsatserne i tilskudsbaserede og
dermed frivillige virkemidler versus virkemidler med beslutning/krav og ganget de pågældende arealer med de
emissionsfaktorer, der benyttes i landbrugsaftalen og fremskrivningen. Se figur 2.
Reduktionseffekt af omlagt
landbrugsareal,
mio. ton CO
2
e i 2030
Privat skovrejsning
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Tilskudsbaserede virkemidler
Beslutning/krav
Bioordning:
Ekstensiveringsordningen
Bioordning: Biodiversitet og
bæredygtighed
Udtagning af lavbund (forskellige
ordninger)
Statslig skovrejsning
1,4
Figur 2
Kilde:
Estimerede drivhusgasreduktionseffekter af forventede omlægninger af landbrugsareal
Klimarådets beregning på basis af Energistyrelsen,
16,17
Landbrugsstyrelsen,
18
Miljøstyrelsen,
19
Fødevareministeriet,
20
Miljøministeriet.
21
Figur 2 viser reduktionseffekter af den omlægning af landbrugsjord, som ligger til grund i landbrugsaftalen og
fremskrivningen. Klimarådet har opdelt udtagningen af landbrugsjord mellem tilskudsbaserede virkemidler og
beslutning/krav. Klimarådet anslår på den baggrund, at de frivillige, tilskudsbaserede arealrelaterede virkemidler
samlet set kan udgøre en drivhusgasreduktion i 2030 på mere end 1,3 mio. ton CO
2
e. Til sammenligning udgør
virkemidler med beslutning/krav 0,1 mio. ton CO
2
e pr. år.
På dan baggrund opfordrer Klimarådet de relevante myndigheder til at foretage en fyldestgørende driftsøkonomisk
analyse til brug for kommende fremskrivninger. En sådan analyse kan belyse hvordan og i hvilket omfang de
tilskudsbaserede virkemidler kan forventes at vinde udbredelse. Det vil mindske usikkerheden for fremskrivningen
af udledninger fra landbrug og LULUCF.
9. Krav i CAP-reform kan potentielt omgås ved rydning af læhegn med videre
I CAP-reformen indgår et krav om, at fire procent af en landmands produktive areal skal udlægges til at være ikke-
produktivt, for at der ikke trækkes i landbrugsstøtten (GLM8-kravet). Der er imidlertid ikke tilstrækkelige
arealkortlægninger tilgængelige til at vurdere konsekvensen af dette krav.
Mange småbiotoper som fx læhegn er i dag ikke beskyttede af miljølovgivningen. Det drejer om op imod 98.000
hektar.
22
Ejerne kan derfor i betydelig udstrækning rydde disse arealer og fx lægge dem brakfor at opfylde GLM8-
kravet. Kravets effekt på drivhusgasudledningen risikerer dermed at blive udhulet. Det skal dog understreges, at
Klimarådet ikke har kendskab aktuelle sager herom.
10
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0011.png
Virkemidlet sikrer heller ikke det nuværende kulstoflager i småbiotoperne. Det anslås i den danske
drivhusgasopgørelse, at de knap 100.000 hektar småbiotoper lagrer 217 ton CO
2
e per hektar. Det giver et lager på
21 mio. ton CO
2
e, som er i risiko for at blive frigivet. I det tilfælde vil det øge udledningen fra LULUCF betragteligt i
det pågældende år. Hvis dette sker, vil det også forringe biodiversiteten i landbrugslandskabet.
23
Da GLM8-kravet
implementeres fra 2023, kan småbiotoper være i risiko for rydning allerede i år.
Klimarådet opfordrer på den baggrund til, at fremskrivningerne fremadrettet baseres på kortlægninger af de
omtalte arealer.
10. Risiko for dobbelttælling af halm bør undersøges
Nedmuldning af overskudshalm bidrager til at bevare og øge kulstofpuljerne i landbrugsjord, og indgår derfor i de
nationale LULUCF-opgørelser.
Klimafremskrivning 2022
antager, at der fremadrettet vil være en nedmuldning af
samme mængde af overskudshalm og tilhørende kulstoflagring som gennemsnittet for perioden 2012-20.
Sektornotat 10c nævner, at denne antagelse ikke tager hensyn til, at den forventede forøgelse af biogasproduktion
og pyrolyse kan være baseret på det samme halmoverskud. Forudsætningsnotat 7c om biogasproduktion og en
baggrundsrapport
24
indikerer en risiko for, at stort set al overskudshalm må inddrages for at realisere den
fremskrevne forøgelse af biogasproduktionen i 2030.
Klimarådet opfordrer derfor til, at fremskrivningerne fremadrettet opgør det samlede forbrug af forskellige
biomasseressourcer til tiltag inden for energi, landbrug og LULUCF med henblik på at undgå mulige
dobbelttællinger af de samme ressourcer.
11. Støttepuljer risikerer at kannibalisere på hinandens arealer
I en fremskrivning er det vigtigt at se på, om det samme areal indgår som en del af potentialet for flere forskellige
initiativer, når effekten af fx en tilskudspulje skal estimeres. I fremskrivningen er det forudsat, at
landbrugsaftalens øgede tilskudspulje til udtagning af lavbundsjorder reducerer udledningerne med 0,3 mio. ton
CO
2
e i 2030. Tilskuddet gives under den såkaldte Klima-lavbundsordning. Reduktionseffekten kan imidlertid blive
undergravet af en ny ordning, Ekstensiveringsordningen. Klima-lavbundsordningen giver nemlig
engangskompensation for permanent udtagning af lavbundsjorder svarende til indkomsttabet. Den nye
Ekstensiveringsordning er målrettet de samme arealer som Klima-lavbundsordningen, og der gives ligeledes
tilskud baseret på indkomsttab, men reduktionseffekten er langt mindre.
Reduktionseffekten for arealer udtaget under Klima-lavbundsordningen kan være op imod 20 gange højere end
ved Ekstensiveringsordningen, fordi der stilles krav om ophør af dræning.
25
Klimarådet vurderer, at Klima-
lavbundsordningen kan forventes at medføre samme reduktion af kvælstofudledningen som
Ekstensiveringsordningen.
Klimarådet opfordrer til, at fremskrivningerne fremadrettet baseres på en analyse af hvilken ordning, der mest
sandsynligt vil blive søgt, så dette kan lægges til grund i opgørelserne.
12. Forklaringer på hugst i skov kan forbedres
Fremskrivningerne fra årene 2019-2022 har vist betydelige udsving i de samlede LULUCF-udledninger fra både
skove og landbrugsjorder. For året 2025 svinger de fremskrevne LULUCF-udledninger i de nævnte
fremskrivninger mellem 2,2 og 5,1 mio. ton CO
2
e, og for året 2030 svinger de fremskrevne udledninger mellem 3,2
og 5,3 mio. ton. Det kan ses i forhold til det senest opgjorte reduktionsbehov på 2,4-5,5 mio. ton CO
2
e for at
opfylde 2025-målet og 10,1 mio. ton for at opfylde 2030-målet. Så store udsving gør det svært at planlægge den
øvrige reduktionsindsats for klimalovens mål. Planlægningsudfordringen er endnu større for opfyldelsen af
Danmarks EU-forpligtelser for ikke-kvotesektoren og LULUCF-sektoren, hvor der gælder andre regneregler.
Det er vanskeligt at forudse hvor meget CO
2
træer vil optage i fremtiden. Klimafremskrivningerne benytter de
såkaldte skovfremskrivninger som grundlag. De seneste skovfremskrivningers bud på netto-optaget, det vil sige
hvor meget CO
2
skovene samlet set optager, fremgår af figur 3. Optag er vist med værdier under nul. Værdier
højere end nul repræsenterer udledninger.
11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0012.png
Mio. t CO
2
e
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
-6
-7
2011
BF19
2015
BF20
2020
KF21
2025
Historisk optag til 2019
2030
KF22
Figur 3: Sammenligning af fremskrivningers bud på henholdsvis netto-optag og netto-udledninger i danske skove
Kilde:
Klimarådet på baggrund af Energistyrelsens
Basisfremskrivning 2019, Basisfremskrivning 2020, Klimafremskrivning 2021
og
Klimafremskrivning 2022.
Klimafremskrivning 2022
rummer de nyeste historiske tal til og med 2019. Figuren viser, at danske skove har
optaget mere CO
2
end fremskrivningerne fra 2019 og 2020 viste. Klimarådet har sammenlignet
Klimafremskrivning 2022
med de tidligere fremskrivninger med hensyn til netto-optaget. Sammenligningen viser,
at forventede optag i
Klimafremskrivning 2022
frem mod 2030 er større end forventet i tidligere fremskrivninger.
Der ses altså en tendens til, at det tidspunkt, hvor skovene samlet set begynder at optage mindre, for hver ny
fremskrivning flyttes længere ud i fremtiden. Det ses på graferne på figuren ved, at grafernes stigninger indtræder
senere for hver ny fremskrivning.
Helt tilbage i 2011 forudså myndighederne på området, at danske skove ældre end 20 år ville have en netto-
udledning for perioden 2013-20.
26
Når det sammenholdes med sammenligningerne i figur 3 ser det ud til, at
tidligere skovfremskrivninger systematisk har tenderet mod at undervurdere netto-optaget i danske skove.
En faldende forventning til nettooptaget i de danske skove skyldes dels, at den årlige
Danmarks skovstatistik
fra
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet viser, at desto ældre skoven er, desto
større sandsynlighed er der for at skove enten fældes eller på anden vis fornyes, og dels at skovenes gennemsnitlige
alder stiger. Det er dog ikke kun træernes alder, som dikterer hvornår skoven fornyes. Skovhugst påvirkes blandt
andet også af jordens produktivitet, træartsvalget, skovdyrkningspraksissen, prisudviklingen, likviditetsbehovet,
storme, insektangreb med flere. Så selvom skovstatistikken er et robust redskab til at beskrive de danske skove,
som de ser ud i dag, så er datasættet ikke nødvendigvis robust nok til at fremskrive den sandsynlige hugst. Det
samlede datasæt består af 6.548 målepunkter, hvilket giver anledning til monumental usikkerhed i
fremskrivningen af hugsten.
27
Det vedrører en udledning på op mod 2 mio. ton CO
2
e i 2030. Klimarådet opfordrer
derfor til, at betydningen af denne usikkerhed bliver fremhævet og om muligt analyseret nærmere.
13. Klimabetinget meroptag i skove kan uddybes
I den nye skovfremskrivning
28
bag
Klimafremskrivning 2022
diskuteres det kort, om global opvarmning og højere
CO
2
-indhold i atmosfæren i fremtiden får træerne til at vokse hurtigere. I skovfremskrivningen konkluderes det, at
disse faktorer næppe vil føre til fremtidigt meroptag i skove.
Konklusionen bygger dog ikke på en analyse af, om danske skove historisk set har haft et meroptag som følge af
højere temperaturer og højere CO
2
-indhold i atmosfæren samt kvælstoftilførsel. IPCC med flere peger på en
betydelig global mertilvækst i skove som følge af blandt andet øget CO
2
-indhold og højere temperaturer mv.
29, 30
Samlet optager landbaseret biomasse – hovedsageligt skove – cirka 30 pct. af de årlige CO
2
-udledninger, og
bidrager dermed til at forsinke stigningerne i atmosfærens CO
2
-indhold og klimaforandringer. Et studie fra 2017
12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0013.png
kom frem til en mervækst i trævolumen på 37 pct. i perioden 1971-2010 i finske skove som følge af de ovennævnte
klima- og miljøfaktorer.
31
Det kan ikke konkluderes ud fra skovfremskrivningen, om der har været et tilsvarende
klima- og miljøbetinget meroptag i Danmark. Men der er indikationer herpå i skovfremskrivningen, idet den viser,
at skovene samlet set har haft betydelige netto-optag siden 1990 på trods af, at den samlede hugst er næsten
fordoblet siden år 2000. I givet fald vil et klimabetinget meroptag af kulstof i danske skove blive genudledt til
atmosfæren, når træ afbrændes til energiformål, hvilket er sket i stigende omfang siden år 2000.
Klimarådet opfordrer på den baggrund til, at der fremadrettet indgår en uddybning af klima- og miljørelaterede
faktorers betydning for den historiske skovtilvækst for at få en bedre forståelse af, hvordan de indgår i det globale
kulstofkredsløb, og om der fremover kan forventes et meroptag. En sådan udredning kan måske også bidrage til en
bedre forståelse af, hvorfor hidtidige fremskrivninger har undervurderet netto-optaget i danske skove.
14. Brug af dansk stammetræ til energiformål bør tydeliggøres
Fremskrivningen viser, at mere end 50 pct. af den samlede hugst i Danmark nu anvendes til energiformål. For
løvtræ nærmer energiandelen af hugsten sig endda 75 pct. Det indikerer, at det ikke kun er træaffald, der anvendes
til energiformål. Flere analyser har peget på, at brug af egentlige restprodukter af mindre dimensioner har en
væsentlig lavere klimabelastning end brug af stammetræ. Det skyldes, at brug af mindre rester kun fremrykker en
udledning, der alligevel ville være sket efter kort tid, mens stammetræ har potentiale for at lagre CO
2
i
bygningstømmer mv.
32,33
Som anført i Klimarådets
Statusrapport 2022
er der betydelig videnskabelig debat om
princippet om at regne CO
2
fra afbrænding af biomasse som nuludledning i klimaregnskabet.
34
Forbrug af større
stammer til energi kan endvidere i visse situationer være i modstrid med de danske bæredygtighedskrav, som
blandt andet omtaler, at der i visse situationer kun må anvendes restprodukter til energiformål.
35
Klimarådet
opfordrer derfor til, at skovfremskrivningerne fremadrettet opgør brugen af forskellige træfraktioner fra danske
skove til energi.
15. Biomasseforbrug bør vises særskilt
Udviklingen i biomasseforbruget fremgår ikke klart i fremskrivningen. Klimarådet opfordrer derfor til, at biomasse
i figurer og tabeller konsekvent får sin egen kategori fremfor at indgå i samlekategorier som fx ”biomasse og øvrig
VE”. I fremskrivningens centrale figurer om det faktiske energiforbrug er ”biogas” og ”biobrændstoffer” vist, mens
”biomasse” er slået sammen med ”øvrig VE” til én kategori. Omfanget af fangst og lagring af fossil og biogen CO
2
bør også fremgå tydeligt af fremtidige fremskrivninger. Det skyldes, at negative emissioner ved brug af biomasse
trækker på en globalt begrænset ressource, og der er derfor behov for at følge udviklingen nøje.
Bioenergiforbruget angives i fremskrivningen som energiindholdet af brændslerne fx biogas og biodiesel. Der er
altså tale om energiindholdet i brændslet efter, at der er sket et konverteringstab under omdannelsen fra råvarer til
brændsel. Forbruget af biomasseressourcer inden konverteringen til brændsler vises ikke. Konverteringstabene
kan imidlertid være betydelige. For biogas tabes fx typisk 40 pct. af energiindholdet i råvarerne ved omdannelsen
til biogas. Forbruget af bioressourcer har ikke direkte betydning for opgørelsen af udledningerne, da afbrænding af
biomasse tæller nul i
Klimafremskrivning 2022.
Men når bioenergiforbrug kun opgøres som energiindholdet i
brændslet, synliggøres det samlede bruttoforbrug af biomasseressourcer ikke, og forbruget kan virke lavere, end
det reelt er.
Klimarådet opfordrer Energistyrelsen til så vidt muligt fremover at tydeliggøre det bagvedliggende
ressourceforbrug i fremskrivningen. Det vil tydeliggøre udviklingen i forbruget på en måde, der kan sammenlignes
med andre opgørelser af biomassepotentialer, som ofte viser energiindholdet i biomasseressourcen inden
konvertering. Baggrunden er, at der er tale om en globalt begrænset ressource, og der er derfor behov for at følge
udviklingen nøje. Alternativt kan forbruget af biomasseressourcer tydeliggøres i den globale afrapportering.
Affald
16. Antagelse om tidlig lukning af forbrændingsanlæg er ikke velbegrundet
Kapaciteten på forbrændingsanlæggene har stor betydning for, hvor meget affaldssektoren udleder. Anlæggene
kan nemlig importere plastholdigt affald fra udlandet, der udleder CO
2
ved afbrænding i Danmark. For at
13
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0014.png
adressere dette er det aftalt politisk, at kapaciteten skal nedbringes med 30 pct. frem mod 2030.
36
Det skal ifølge
aftaleteksten ske ved at konkurrenceudsætte affaldssektoren.
Energistyrelsen har i fremskrivningen indregnet CO
2
-reduktionen forbundet med, at forbrændingsanlæg lukker
som følge af konkurrenceudsættelse og dermed stopper importen af affald. Klimarådet peger dog på, at anlæggene
også efter konkurrenceudsættelsen vil kunne importere affald og vurderer, at aftaletekstens formuleringer om
konkurrenceudsættelse ikke i sig selv kan forventes at føre til lukninger. Den politiske aftale nævner på et
overordnet plan, at krav og afgifter kan blive anvendt som supplerende virkemidler for at skabe det nødvendige
incitament til lukning af anlæg. Disse krav og afgifter er dog hverken konkretiseret eller vedtaget.
Energistyrelsen har valgt at belyse usikkerheden vedrørende importeret affald ved hjælp af en følsomhedsanalyse.
I denne analyse opstilles et scenarie, hvor det lægges til grund, at værkernes ovne kører, indtil de er udtjente eller
vil kræve en større reinvestering. Scenariet bygger derudover på en antagelse om, at værkerne på det tidspunkt
undlader at reinvestere. Resultatet af scenariet er, at kapaciteten først er bragt ned til det politisk ønskede niveau i
2035 i stedet for i 2030. Det medfører, at udledningen i 2030 øges med 0,6 mio. ton CO
2
i følsomhedsanalysen.
Klimarådet vurderer, at en potentiel merudledning på 0,6 mio. ton i 2030 vil være en væsentlig udfordring i
forhold til opnåelse af 70-procentsmålet.
Det tager lang tid at implementere beslutningen om konkurrenceudsættelse. Efter den nuværende plan vil de
sidste krav, der implementerer beslutningen, først træde i kraft i anden halvdel af 2025.
37
Det vil altså først være
efter 2025, at det står klart, om konkurrenceudsættelsen vil medføre lukninger af anlæg og dermed mindske
importen af affald. På det tidspunkt vil vi være så tæt på 2030, at det kan blive svært at nå at iværksætte
supplerende virkemidler til at sikre den reduktionseffekt, som allerede er indregnet som bidrag til at opfylde 70-
procentsmålet.
Klimarådet vurderer, at det ikke er konsistent med frozen policy-tilgangen at indregne en reduktionseffekt af
beslutningen om konkurrenceudsættelse. Når det er sagt, er det positivt, at Energistyrelsen har foretaget en
følsomhedsanalyse for affaldsforbrænding. Analysen viser dog ikke udviklingen i en situation, hvor
forbrændingsanlæggene foretager reinvesteringer, hvilket er relevant i en belysning af udfaldsrummet for
udledningsniveauet.
Klimarådet opfordrer derfor Energistyrelsen til at foretage en alternativ analyse, hvor de reinvesteringer, som
forudsættes i den nuværende følsomhedsanalyse, og som samtidig vurderes økonomisk attraktive, gennemføres.
På den måde vil der blive opstillet et scenarie for udledningerne uden en kapacitetsreduktion og med fortsat
import af affald. I figur 4 vises en principskitse for grundforløbet og følsomhedsanalysen i
Klimafremskrivning
2022
og en indikation af Klimarådets ønske til en ny, alternativ analyse.
14
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0015.png
Miljøgodkendt
kapacitet
mio. ton
4
3
2
2019
KF22 Grundforløb
2025
KF22 Følsomhedsanalyse
2030
2035
Klimarådets ønske til ny analyse
Figur 4
Principskitse af forbrændingskapacitet i forskellige scenarier
Anm. 1: Figuren er en principskitse, og de to forløb fra
Klimafremskrivning 2022
er forsimplet vist med lineære forløb.
Kilde:
Klimarådet.
Det kan diskuteres hvilket scenarie, der bør udgøre det egentlige frozen policy-scenarie. Klimarådet finder ikke, at
grundforløbet i
Klimafremskrivning 2022
er et godt bud på udviklingen med den nuværende politik. Klimarådet
opfordrer Energistyrelsen til at anvende følsomhedsanalysen i
Klimafremskrivning 2022
eller Klimarådets ønske
til en ny analyse som grundforløb indtil der enten a) er vedtaget virkemidler, der mindsker import af fossilholdigt
affald, b) det er fagligt begrundet, hvorledes en konkurrenceudsættelse skulle kunne mindske importen eller c) det
er fagligt begrundet, at markedsudviklingen af sig selv vil lede til det politisk ønskede niveau for kapaciteten i
2030.
17. Plastandel i importeret affald kan ændre sig over tid
Fremskrivningen antager, at den fossile andel af det importerede affald er konstant i fremskrivningsperioden.
Klimarådet opfordrer til, at Energistyrelsen og Miljøstyrelsen undersøger, om andelen bør differentieres over tid.
Rationalet er, at andelen af plastik i det importerede affald mindskes over tid, i takt med, at andre lande omkring
os implementerer EU’s krav til genanvendelse og dermed udsorterer mere plast fra det forbrændingsegnede affald.
Det er en relevant overvejelse både for grundforløb og følsomhedsanalyser.
Klimarådet opfordrer desuden til, at udledningen fra importeret affald vises særskilt i de kommende
fremskrivninger for alle scenarier. Det vil gøre det nemmere at se importens betydning for opnåelse af klimalovens
mål.
18. Droner som middel til måling af deponiers udledning bør undersøges
Klimafremskrivning 2022
estimerer, at udledningen fra deponier vil være 19 pct. højere i 2025 og 24 pct. højere i
2030, sammenlignet med sidste års fremskrivning. Klimarådet har tidligere opfordret Energistyrelsen til at følge
det MUDP-støttede
Plane Project,
som med droner måler udslip af metan fra affaldsdeponier. Dette projekt er
afsluttet
38
, og der må nu være grundlag for at vurdere, om målinger med droneteknologi er præcise nok til at satse
på flere projekter, og om måleomkostningerne kan stå mål med, hvad det koster at iværksætte virkemidler, der
reducerer udslippet af metan fra deponierne. Denne vurdering af omkostninger skal sammenholdes med DCE’s
tidligere mistanke om, at udledningen er overestimeret i opgørelsen.
39
Hvis det viser sig, at en del af de opgjorte
udledninger reelt ikke er der, vil det således kun være nødvendigt at betale for målingerne, mens der ikke er behov
for at finansiere reducerende virkemidler.
15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0016.png
Energi og industri
19. Kvoteprisen er fremskrevet konservativt
Kvoteprisen spiller en væsentlig rolle for hvor høje, udledningerne bliver for danske virksomheder underlagt EU’s
kvotesystem. Der kan anvendes en række forskellige metoder til fremskrivning af kvoteprisen. Fremskrivningen af
kvoteprisen i klimafremskrivningen er udarbejdet af Finansministeriet ved at tage udgangspunkt i, at kvoter er et
finansielt aktiv. Det betyder, at en investor, der køber en kvote, forventer et givent afkast, og dette forventede
afkast bestemmer kvoteprisens udvikling. Fremskrivningens forventede årlige afkast er summen af tre elementer:
1) Den risikofrie rente, som er indtjeningen ved en risikofri investering og er sat til renten på 10-årige tyske
statsobligationer, 2) en risikopræmie på 3 procentpoint, som er det forventede afkast ud over afkastet på den
risikofrie investering, når der investeres i aktier, og 3) et ekstra risikotillæg oveni risikopræmien. Det ekstra
risikotillæg skal afspejle, at kvoter er en mere usikker investering end aktier generelt grundet reguleringsmæssig og
mellemstatslig usikkerhed. Risikotillægget er sat til 0,5 procentpoint. Det samlede forventede årlige afkast bliver
2,6 pct. i gennemsnit i perioden 2021-2035, når der korrigeres for inflation. Dermed forventer Finansministeriet,
at kvoteprisen er cirka 750 kr. i 2030 og 868 kr. i 2035. Kvoteprisfremskrivningen har den ulempe, at den laves
uafhængigt af de andre elementer i klimafremskrivningen, hvilket resulterer i, at kvotepriser og fx brændselspriser
ikke er sammenhængende i fremskrivningen på samme måde, som de vil være i virkeligheden.
Risikotillægget forekommer umiddelbart lavt. I baggrundsmaterialet til
Klimafremskrivning 2022
gøres der ikke
rede for, hvorfor det ekstra risikotillæg sættes til 0,5 procentpoint. Klimarådet har set på den historiske udvikling i
kvotepriserne siden 2008, og de daglige udsving i priserne er markant højere sammenlignet med udsvinget i
forskellige aktieindeks.
40, 41, 42
Det tyder på, at kvoterne er et markant mere risikofyldt aktiv end aktier, hvilket taler
for, at investorer vil kræve et højt risikotillæg i forhold til afkastet på aktier. Det skyldes, at investoren skal have
kompensation for at påtage sig den ekstra risiko, der er forbundet med at investere i et risikofyldt finansielt aktiv
som kvoter, sammenlignet med investering i aktier.
Risikopræmien forekommer også lavt sat. Fx er der relativt langt fra risikopræmien på 3 pct. til de afkast, der er set
de seneste 5-6 år. Her har det danske C25-indeks givet gennemsnitlige afkast på 14 pct. siden 2016, justeret for
inflation
43
, og det amerikanske S&P500 har givet 11 pct. årligt afkast siden 2016.
44
Man skal dog være opmærksom
på, at afkastene i aktiemarkedet indeholder både risikopræmien og den risikofrie rente, men den risikofrie rente
har været relativt lav i perioden. Rådet for Afkastforventninger, som er nedsat af finanssektorens
erhvervsorganisationer, vurderer, at der de kommende 10 år vil være cirka 5 procentpoints forskel mellem afkastet
på stats- og realkreditobligationer og aktier i udviklede lande.
45
Selv relativt moderate ændringer i risikotillægget kan give markante kvoteprisændringer i 2030. Fx vil en
risikopræmie på 5 pct. og et risikotillæg på 1 pct. øge den fremskrevne kvotepris i 2030 med cirka 24 pct. til cirka
950 kr. Hvor meget en højere kvotepris betyder for udledningerne i kvotesektoren, vides ikke på nuværende
tidspunkt, da Energistyrelsen endnu ikke har udgivet deres følsomhedsanalyse af kvoteprisen. Klimarådet er dog
positiv over for, at Energistyrelsen har meldt ud, at den vil lave følsomhedsberegninger med andre kvotepriser.
Såfremt følsomhedsanalysen viser, at kvoteprisen har stor betydning for udledningerne i Danmark, er det endnu
vigtigere, at myndighederne revurderer, om der benyttes de mest retvisende risikotillæg og risikopræmie for
fremskrivning af kvoteprisen. Klimarådet ser frem til offentliggørelsen af følsomhedsberegningerne.
20. Følsomhedsanalyser er svaret på usikkerhed om udlandsantagelser
Energistyrelsen tager udgangspunkt i nogle scenarier for den globale udvikling, når den modellerer andre landes
fremtidige elproduktionskapaciteter, elforbrug, transmissionskapacitet mellem lande og de fremtidige globale
brændselspriser. Det fremgår af Energistyrelsens høringsmateriale
46
, at valget af scenarier er et omdiskuteret
emne. Klimarådet er enig med Energistyrelsen i, at fremskrivningen som planlægningsværktøj bør anlægge bedste
skøn for udlandets udvikling for at vise nødvendige danske beslutninger i forhold til klimamålene. Klimarådet er
også enig med Energistyrelsen i, at der ikke per definition skal antages scenarier, der er kompatible med
Parisaftalens temperaturmål. Der er til dette formål behov for et så nøgternt bedste skøn som muligt. Det er svært
at vurdere, om Energistyrelsen faktisk har lagt scenarier til grund, som udtrykker bedste skøn. Klimarådet
diskuterer i det følgende forskellige input til dette emne.
16
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0017.png
Elproduktionskapaciteter med videre.
For udlandets elproduktionskapacitet, elforbrug og
transmissionskapacitet anvender
Klimafremskrivning 2022
scenariet
National Trends
47
, som principielt
set indeholder EU’s klimamål, men som endnu ikke er opdateret til EU’s nye klimamål. Derfor er det
nærliggende at antage, at scenariet undervurderer omstillingshastigheden i landene omkring os. De øvrige
scenarier fra ENTSO-E
48
er begge konstrueret som kompatible med Parisaftalens mål om maksimalt 1,5
graders temperaturstigning. Der findes ikke et scenarie, der indeholder EU’s opdaterede klimamål, men
som ikke er konstrueret ud fra 1,5-gradersmålet.
Brændselspriser.
For de globale brændselspriser anvender fremskrivningen en tilpasning af scenariet
STEPS.
49
Ligesom for elproduktionskapacitet med videre er det nærliggende at antage, at scenariet
undervurderer omstillingshastigheden, da
STEPS
ikke indeholder klimamål (NDC’er), som Parisaftalens
parter har indmeldt i regi af Pariaftalen. Dog går det mere ambitiøse scenarie,
APS
50
, et langt skridt
yderligere med hensyn til omstillingen, da det indeholder både NDC’er og at landenes langsigtede
nettonul-visioner nås til tiden. Der findes ikke et scenarie, der indeholder NDC’erne, men som ikke når
visionerne til tiden.
Som nævnt i beskrivelsen af scenarier oven for er det væsentligt at vurdere i hvilken udstrækning, udlandets
udvikling vil slå ind på en vej for 1,5-gradersmålet inden for en tidshorisont på fx 10-15 år. Hvis man lægger
Emissions Gap Report 2021
fra FN’s Miljøprogram til grund, er verden som helhed langt fra at slå ind på en 2-
gradersvej, selv med opfyldelse af NDC’er og løbende skærpelse heraf, inden for tidshorisonten af
Klimafremskrivning 2022.
Endvidere vurderes 1,5-gradersvejen i nævnte rapport aktuelt at være ude af sigte for
verden som helhed.
Rapporten fokuserer på globale udledninger, hvilket er en relevant kontekst for vurderingen af udviklingen for
brændselspriser. I forhold til elproduktionskapacitet er omstillingshastigheden i landene omkring os den relevante
kontekst. Europa kan godt slå ind på en vej, som er kompatibel med 1,5-gradersmålet, mens resten af verden er på
vej et andet sted hen. Imidlertid viser
Emissions Gap Report 2021
også, at EU27 ikke er på en vej, som er
kompatibel med Parisaftalens temperaturmål. Det vises i en opgørelse, hvor parternes mål og visioner også
inkluderes, og som bygger på en præmis om et langsigtet udledningsloft per indbygger.
Samlet set vurderer Klimarådet, at da der er et uklart grundlag, må tilpasning af globale scenarier samt
følsomhedsanalyser være måden at håndtere emnet på. Klimarådet ser derfor frem til, at Energistyrelsen får
udgivet notatet med følsomhedsanalyser for brændsels- og CO
2
-kvotepriser.
Noter
Finansministeriet,
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug,
2021.
Miljø- og Fødevareministeriet,
Årlig gennemførelsesrapport Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 Version 2017.1,
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/CAP2020/AArsrapport_2017.pdf.
3
Miljø- og Fødevareministeriet,
Årlig gennemførelsesrapport Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 Version 2018.2,
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/EU-arbejdet/Landdistriktsprogrammet_2014-
2020/AArsrapport_2018.pdf.
4
Regeringen m.fl.,
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi,
2020.
5
Klimarådet,
Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2021,
2021.
6
Som note 5.
7
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet,
Notat til Folketingets Europaudvalg, Forelæggelse af tre Fit for 55-sager, KEF alm. del
Bilag 347,
2022.
8
Jensen, J. D.,
Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2040 - efteråret 2021,
2022.
9
Kristensen, T. m.fl., Aarhus Universitet,
Estimering af national klimaeffekt for omlægning til økologisk jordbrug,
2020.
10
Nielsen, O., DCE (Nationalt Center for Energi og Miljø), Aarhus Universitet,
Indregning af Carbon Capture and Storage, Carbon
Capture and Use og biokul i de nationale emissionsopgørelser,
2022.
11
Regeringen m.fl.,
Aftale mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og
Kristendemokraterne om: Finansloven for 2022,
2021.
12
Miljøministeriet,
Forslag til vandområdeplanerne 2021-2027,
2021.
13
Thodsen, H., m.fl.,
Vandløb 2019 - Kemisk vandkvalitet og stoftransport,
2021.
14
Som note 2.
15
Som note 3.
16
Energistyrelsen,
10c KF22 forudsætningsnotat,
2022.
1
2
17
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 391: Klimarådets vurderingsnotat Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
2597400_0018.png
Som note 16.
Landbrugsstyrelsen,
Forslag til den danske strategiske CAP-plan 2023-2027,
2021.
19
Miljøstyrelsen,
Hvordan kan udtagning af lavbund indgå i de økonomiske modelberegninger til VP3?,
2021.
20
Fødevareministeriet, personlig kommunikation, 24. januar 2022, Fremsendte baggrundsberegninger til landbrugsaftalen, 2021.
21
Miljøministeriet,
Forslag til vandområdeplanerne 2021-2027,
2021.
22
Nielsen, O. m.fl. DCE (Nationalt Center for Energi og Miljø), Aarhus Universitet,
Denmark's National Inventory Report 2021,
2021.
23
Dalgaard, T. m.fl., DCA, Aarhus Universitet,
Biodiversitetsvirkemidler på danske landbrugs- og skovrejsningsarealer,
2020.
24
Wenzel H., m.fl.,
Energiafgrødeanalysen,
2020.
25
Energistyrelsen,
Klimastatus og -fremskrivning 2022 (KF22): Landbrugsarealer og øvrige arealer (eksklusiv skov),
2022.
26
Framework Convention on Climate Change,
Report of the technical assessment of the forest management reference level submission
of Denmark submitted in 2011,
2011.
27
Johansen, V. K. m.fl., Københavns Universitet,
Forventet drivhusgasregnskab for de danske skove 2020-2050,
2022.
28
Som note 27.
29
Friedlingstein, P., m.fl.,
Global Carbon Budget 2021,
2022.
30
Grassi m.fl., Nature Climate Change,
Critical adjustment of land mitigation pathways for assessing countries climate progress,
2021.
31
Henttonen, H. m.fl., Forest ecology and management 2016:
Environment induced growth changes in Finnish forests during 1971-
2010.
32
Klimarådet,
Biomassens betydning for grøn omstilling,
2018.
33
Nielsen, A. T. m.fl.,
CO2 emission mitigation through fuel transition on Danish CHP and district heating plants GCB Bioenergy,
2021.
34
Klimarådet,
Statusrapport 2022, 2022.
35
Energistyrelsen,
Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelser af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende
biobrændsler til energiformål mv.,
2021.
36
Som note 4.
37
Energistyrelsen, personlig kommunikation, 2. juni 2022.
38
Miljøstyrelsen,
The Plane Project Mapping and quantification of GHGs from diffuse emission sources using drone technology and
vertical measuring walls,
2022.
39
Nielsen, O. m.fl. DCE (Nationalt Center for Energi og Miljø), Aarhus Universitet,
Udledninger af metan fra affaldsdeponier,
2020.
40
Yahoo! Finance, OMX Copenhagen 25 Index (^OMXC25), 2022 [data hentet 25. marts 2022].
41
Yahoo! Finance, S&P500 (^GSPC), 2022 [data hentet 25. marts 2022].
42
International Carbon Action Partnership, ICAP Allowance Price Explorer, 2022 [data hentet 28. marts 2022].
43
Yahoo! Finance, OMX Copenhagen 25 Index (^OMXC25), 2022 [data hentet 25. marts 2022].
44
Yahoo! Finance, S&P500 (^GSPC), 2022 [data hentet 25. marts 2022].
45
Rådet for Afkastforventninger,
Ændringer i afkastforventninger 2. halvår 2022,
2022.
46
Energistyrelsen,
Høringsnotat vedrørende høring af forudsætningerne for Klimastatus og -fremskrivning 2022,
2022.
47
ENTSO-E og ENTSO-G,
TYNDP2020 Scenario report,
2020.
48
Som note 47.
49
International Energy Agency,
World Energy Outlook 2021,
2021.
50
Som note 49.
17
18
Hvem har vi talt med?
I arbejdet med vurderingsnotatet har Klimarådet og Klimarådets sekretariat haft drøftelser med en række
organisationer og eksperter: Brian H. Jacobsen (IFRO, Københavns Universitet), Energistyrelsen,
Finansministeriet, Fødevareministeriet, Jakob Vesterlund Olsen (IFRO, Københavns Universitet), Jørgen Dejgård
Jensen (IFRO, Københavns Universitet), Landbrugsstyrelsen, Michael Friis Pedersen (IFRO, Københavns
Universitet), Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Mette Hjort Mikkelsen (DCE, Aarhus Universitet), Ole-Kenneth
Nielsen (DCE, Aarhus Universitet), Seges, Thomas Nord Larsen (IGN, Københavns Universitet) og Vejdirektoratet.
18