Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. juni 2022
J nr.
2022 - 1544
Erklæring af Early Warning
Jeg skal hermed orientere jer om, at Energistyrelsen, som er den kompetente
myndighed efter dialog med Energinet har erklæret ”early warning” d. 20. juni
2022.
Det skyldes, at Gazprom uden varsel har reduceret mængderne af gas, der
transporteres på Nord Stream I til 40 pct. Ifølge Rusland skyldes årsagen, at der
mangler komponenter til Siemens kompressorer, og at renovationen heraf, der
sker i Canada, er forsinket på grund af Canadas sanktioner mod Rusland. Myn-
dighederne følger situationen tæt, men har ikke kunne få endeligt bekræftet den
reelle årsag til, at det russiske gasselskab Gazprom har reduceret gasflowet.
Early warning (tidligt varsel) er det første og laveste kriseniveau, hvilket betyder,
at gasmarkedet fortsat fungerer fuldt ud. Early warning aktiveres, når der er for-
modning om, at en hændelse kan føre til en forringet forsyningssituation. Early
warning er især et varsel til gashandlerne om, at de skal opføre sig ansvarligt og
ikke trække mere gas fra lager end nødvendigt. Early warning sender et signal
til gasmarkedet om at hente mere gas til landet for at sikre forsyningen af dan-
ske gaskunder. Ingen danske gaskunder forventes at blive påvirket af early war-
ning-meddelelsen.
Danmarks gasforsyning er ikke i akut krise pt. til trods for, at Rusland reducerer
de mængder af gas, der leveres til Europa. Gasleverandørerne har fortsat mu-
lighed for at købe gas på de europæiske gasbørser. Danmark har en produktion
af biogas, der svarer til 25 pct. af Danmarks samlede gasforbrug, og de danske
gaslagre er ca. 75 pct. fyldte.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1