KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Orientering om skriftlig forelæggelse af ekstraordinært energirådsmøde for Folketingets Europaudvalg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 39
Offentligt

Skriftlig orientering af Folketingets Europaudvalg om det ekstra-

ordinære energirådsmøde den 26. oktober 2021

Dato

19. oktober 2021

J nr.

2021-3950

Det slovenske formandskab har med kort varsel indkaldt til et ekstra-

ordinært energirådsmøde den 26. oktober om de stigende energipri-

ser. Sagen forelægges til orientering.

1. Stigende energipriser

Den politiske debat i energirådet om energipriser forventes at ske som

opfølgning på stats- og regeringschefernes drøftelse af samme emne

på mødet i Det Europæiske Råd den 21.-22. oktober.

Drøftelsen forventes desuden at tage udgangspunkt i det ”værktøjska-

talog”, som Kommissionen har præsenteret i sin meddelelse om ener-

gipriser. Fokus vil sandsynligvis være på, hvilke tiltag det vil være re-

levante at tage nationalt og på europæisk niveau.

I Kommissionens meddelelse indgår blandt andet en analyse af årsa-

gerne bag de stigende energipriser samt et ”katalog” over værktøjer,

som EU-landene kan anvende i forhold til at håndtere situationen på

nationalt niveau. Kataloget fokuserer også på, hvilke tiltag som Kom-

missionen vil iværksætte.

Stigningerne i energipriserne på el og gas skyldes et sammenfald af

faktorer. Dette bekræftes også af Kommissionens analyse. Faktorer,

der har haft betydning, er blandt andet en kold vinter i 2020/2021, øget

efterspørgsel efter energi som opfølgning på COVID-19-genåbningen,

lave niveauer i de europæiske gaslagre, som der er behov for at fylde

op inden vinteren, samt mindre vandkraft og vind henover sommeren.

Kommissionen har dog – ligesom andre centrale aktører nationalt og

på europæisk niveau – vurderet, at energipriserne sandsynligvis vil

falde igen i første halvdel af 2022.

Regeringen finder ikke, at der med basis i den nuværende situation er

grundlag for strukturelle ændringer af EU’s energipolitik. Dette gælder

i særdeleshed EU’s kvotehandelssystem og den europæiske regule-

ring af el- og gasmarkedet.

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Orientering om skriftlig forelæggelse af ekstraordinært energirådsmøde for Folketingets Europaudvalg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kvotehandelssystemet er et centralt instrument i at sikre en omkost-

ningseffektiv indfrielse af EU’s klimamål, og det er kun en mindre andel

af de stigende energipriser, der kan begrundes i CO2-kvoteprisen.

El- og gasmarkedsreguleringen, der er baseret på en markedsmæssig

tilgang, vurderes generelt som velfungerede samt central for at opnå

konkurrencedygtige priser og en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Kommissionen deler denne opfattelse, idet deres værktøjskasse ikke

peger på tiltag, der strukturelt vil ændre på vigtige indre markeds-regler

som EU’s kvotehandelssystem eller elmarkedet.

I stedet peger de på tiltag og analyser, der kan iværksættes på EU-

niveau, og som blandt andet omhandler bedre monitorering, integra-

tion af regionale energimarkeder og styrkelse af indsatsen med at

fremme vedvarende energi.

For regeringen er det desuden væsentligt, at de nuværende høje ener-

gipriser ikke afsporer drøftelserne om Fit for 55-pakken, der skal ud-

mønte EU’s øgede 2030-klimamål.

Tværtimod er det vigtigt at fortsætte med at fremskynde den grønne

omstilling på europæisk niveau. Det gælder både i forhold til at øge

indsatsen for at fremme vedvarende energi og energieffektivitet, da det

på sigt vil være med til at afhjælpe udfordringerne med svingende

energipriser. Kommissionens værktøjskasse flugter fint med disse

hensyn.

Regeringen anerkender dog samtidig, at de høje energipriser kan blive

en udfordring for især de europæiske lavindkomsthusholdninger her til

vinter. Der findes dog allerede en række værktøjer, som medlemssta-

terne kan benytte sig af for at håndtere situationen på nationalt niveau.

Regeringen hilser derfor Kommissionens værktøjskasse velkommen,

da den netop fokuserer på de værktøjer, som medlemsstaterne kan

gøre brug af. Der er eksempelvis tale om indkomststøtte til særlige ud-

satte grupper – a la den grønne check – og sænkning af energiafgifter.

Side 2/2