Notat om Energinets projekt ”Energiø Bornholms elinfrastruktur”.
Center
Center for Grøn Omstilling
Team
Team El og Sikkerhed
Dato
20. juni 2022
J nr.
/ FBAMA
Energinet har den 31. marts 2022 indsendt en ansøgning efter § 4 i lov om Energi-
net om godkendelse af projektet ”Energiø Bornholms elinfrastruktur”.
Projektet skal sikre, at Energinet etablerer og efterfølgende driver det kollektive
transmissionsnet og dertilhørende elektriske anlæg, som skal forbinde Energiø
Bornholm til Sjælland. Konkret består projektet af etableringen af en 1,2 GW elfor-
bindelse mellem Bornholm og Sjælland og etableringen af to nye 400 kV-stationer
med omformeranlæg på henholdsvis Bornholm og Sjælland.
Anlægsomkostningen for den del af Energiø Bornholms elinfrastruktur, som Energi-
net kommer til at bygge, er 16,9 mia. kr. De årlige driftsomkostninger er estimeret til
121 mio. kr. Da projektets samlede budget udgør over 1 mia. kr., skal projektet fo-
relægges for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget jf. § 4 e i lov om Energinet jf. §
20, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksom-
hed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
Baggrund for projektet
Energiøer skal understøtte udbygningen af vedvarende energi og sikre, at større
mængder af havvind i de kommende år kan forsyne Danmark og Europa med grøn
energi både til den direkte elektrificering af fx biler og varme og produktion af brint
og andre grønne brændstoffer til fx fly, skibe og tung industri.
Det er med
Klimaaftale for Energi og Industri mv. 2020
af den 22. juni 2020
1
beslut-
tet at etablere en energiø ved Bornholm med 2 GW havvind i 2030. Siden er der ef-
ter orientering af aftalekredsen igangsat forundersøgelser mhp. at muliggøre hav-
vind indtil 15 km fra kysten, hvilket bl.a. muliggør beslutning om at udvide havvind-
kapaciteten til 3 GW.
Af
Tillæg til klimaaftale om energi og industri af 22. juni 2020 vedr. Ejerskab og
konstruktion af energiøer mv.
af den 4. februar 2021 fremgår det, at Energinet skal
etablere, drive og eje det kollektive transmissionsnet og dertilhørende elektriske
anlæg, som skal forbinde Energiø Bornholm til Sjælland og udlandet.
1
Indgået af Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alter-
nativet
Side 1/4