OLE ELMOSE, Esby Strandvej 1, Helgenæs, 8420 Knebel.
Tel: 87257940, E-mail:
CVR-nr.: 25024737. Bank: Sparekassen Djursland, Knebel Afdeling.
www.deponigas.com
Esby, april 2022.
Danmark har de sidste mange år indberettet en helt forkert klimabelastning til FNs klimapanel,
IPCC; i størrelsesordenen 500.000 tons CO
2
ækvivalenter i 2021.
Det skyldes at DCE, som er det Nationale Center for Miljø og Energi med sæde på Risø under
Aarhus Uníversitet, har en fuldstændig forkert opgørelse af den metan, der produceres på gamle
affaldsdeponier og som klimagas medvirker til drivhuseffekten.
Det er de færreste, der umiddelbart vil forbinde noget med de 500.000 tons CO
2
ækvivalenter. Alle
klimagasser omsættes til disse ækvivalenter for at opnå en ensartet opgørelse af projekter, pr.
nation eller landene imellem. Derfor lige et par eksempler på omfanget af den bagvedliggende
mængde metan.
1. Der har gennem de seneste par år været en pågående debat om en naturgasledning til
sukkerfabrikken i Nakskov, der i høj grad har været begrundet med ønsket om at reducere
klimabelastning fra energiforbruget på fabrikken. Det drejer sig årligt om ca. 180.000 tons CO
2
.
Sukkerfabrikken er den næststørste udleder fa CO
2
i Danmark. Alligevel svarer det kun til ca. 1/3
af den klimabelastning, som DCE har beregnet sig frem til for metanens vedkommende i år.
2. Energiindholdet i den metan, som DCE påstår undslipper fra gamle deponier, svarer til forbruget
af el i ca. 20.000 husstande, der hver bruget 5.000 kWt om året, hvis metanen bruges til
elproduktion. Bruges metanen til opvarmning så kan energimængden dække varmebehovet i ca.
120.000 huse, der hver bruger 1.500 m
3
naturgas om året.
Det er således en ganske betydelig mængde metan, der undslipper fra de gamle deponier
–
efter
DCEs opfattelse.
3. Man kan også anlægge en økonomisk betragtning og relatere DCEs påståede klimabelastning
til Klimarådets forslag om en CO
2
afgift på 1.500 kr./ton. I så fald vil DCEs påståede
klimabelastning på 500.000 tons koste ca. 750 mio. kr., som man i forhold til den politisk vedtagne
reduktion ikke får nogen gavn af.
Hvad er min baggrund for at kritisere DCEs opgørelse og indberetning?
Gennem mere end 20 år har jeg som leder af et lille firma, Deponigas ApS, der etablerer
elproducerende anlæg på deponier, ledt efter deponier med metan til kommerciel udnyttelse. Det
har de seneste år været en forgæves eftersøgning på trods af at der blot skal være en
metanproduktion svarende til ca. 3.000 tons CO
2
ækvivalenter for at det er kommercielt
interessant. De 3.000 tons skal ses i lyset af DCEs påstand om at der skulle være 500.000 tons;
altså mere end 160 deponier med den gennemsnitlige, kommercielt interessante metanproduktion.
Min kritik af DCEs opgørelse bekræftes af forløbet af det såkaldte biocoverprojekt, hvor
der i perioden 2016-2020 har været 100 % anlægstilskud til etablering af biocover på deponier
med metanproduktion.
Biocover er et lag kompost med bakterier, der ’æder’ metan og omdanner
den til det klimamæssigt langt mindre aggressive CO
2
. Denne tilskudsordning har 3 anerkendte
ingeniørfirmaer: Danish Waste Solutions, Niras og COWI gjort brug af i samarbejde med ejerne af
de gamle deponier. Tilskudsordningen er afsluttet og det kan konstateres at de 3 ingeniørfirmaer
kun har kunnet finde ganske få af de deponier, som DCE forudsætter.
Hvad er så forklaringen på DCEs gigantiske fejlvurdering?
Forklaringen er lige så enkel som den er utilfredsstillende. I modsætning til de nævnte ingeniører
og jeg, der i flere år har søgt efter deponier med metanproduktion har forskerne på Risø ikke noget
’remtræk til virkeligheden’! Deres grundlag for beregninger er ubrugelige, næsten 40
år gamle
indberetninger om affald i amter og kommuner til Miljøstyrelsen. De indberetninger er fra tiden før