KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 384
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

14. juni 2022

J nr.

2022-1335

Rådsmøde (energi) den 27. juni 2022

Dagsorden

Side

Forslag om ændring af direktiv om fremme af anvendelsen af energi

fra vedvarende energikilder (VE-direktivet), KOM(2021) 557

Evt. generel indstilling

Forslag til revision af direktiv om energieffektivitet, KOM(2021) 558

Evt. generel indstilling

Forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren,

KOM(2021) 805

Fremsk ridtsrapport

Forslag til ændring af direktiv om bygningers energimæssige yde-

evne, KOM(2021) 802

Fremsk ridtsrapport

Energisituationen i EU i lyset af situationen i Ukraine

Politisk drøftelse

Side 1/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

1. Forslag om ændring af direktiv om fremme af anvendelsen af energi

fra vedvarende energikilder (VE-direktivet)

KOM(2021) 557

Revideret notat. Ændringer er mark eret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat forslag til revision af vedvarende

energi-direk tivet. Revisionen er en del af Kommissionens samlede ’Fit-for-55’-pak k e,

som har til formål at reducere EU’s k limaudledninger med 55 pct. i 2030 ift. 1990 -

niveauet.

Med revisionen foreslår Kommissionen at hæve EU’s 2030-mål for anvendelse af

vedvarende energi til 40 pct., ligesom der stilles nye k rav i direk tivet, som sk al bi-

drage til at indfri målet. Der indføres bl.a. nye sk ærpede bæredygtighedsk riterier

vedr. anvendelse af sk ov- og landbrugsbiomasse, et CO

-fortrængningsk rav i trans-

portsek toren, som erstatter det nuværende k rav om minimumsandel af VE i forbru-

get, tiltag til at understøtte efterspørgslen efter ik k e-biomassebaserede VE-brænd-

stoffer (PTX-brændstoffer) i transportsek toren og industrien, nationalt bindende del-

mål for andelen af VE i varme og k ølesek toren, benchmark s for andelen af VE i byg-

ningers og i industriens slutforbrug, samt en ny forpligtelse til fælles grænseoversk ri-

dende VE-pilotprojek ter i de respek tive europæisk e havbassiner.

Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige k onsek venser. Forslaget har begræn-

sede statsfinansielle og erhvervsøk onomisk e k onsek venser, da Danmark lever op til

og/eller overopfylder størstedelen af delmålene i forslaget.

Regeringen hilser det overordnede formål med revisionsforslaget velk ommen som

et vigtigt bidrag til indfrielse af EU’s k limamål. Regeringen arbejder for et ambitiøst

overordnet VE-mål på 45 pct., sk ærpede bæredygtighedsk riterier for træbiomasse,

så de nærmer sig dansk niveau, et forhøjet CO

-fortræningsk rav i transportsek toren

samt omk ostningseffek tive drivhusgasreduk tioner i transport-, industri- og varmesek -

toren og fremme af bæredygtige VE-brændstoffer, herunder PtX-brændstoffer.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for energirådsmødet den 27. juni 2022 til

generel indstilling.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parlamen-

tet og Rådet om ændring af direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra ved-

varende energikilder, KOM(2021) 557. Forslaget er fremsat som en del af Kommis-

sionens samlede ’Fit for 55’-pakke, der skal realisere EU’s klimamål for 2030 på

mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet. Forslaget er oversendt til Rådet

i dansk udgave den 13. september 2021.

Side 2/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørels e

med kvalificeret flertal.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for energirådsmødet den 22. juni 2022 til

generel indstilling.

3. Formål og indhold

Forslagets primære formål er at fremme anvendelsen af vedvarende energi for at

indfri EU’s klimamål for 2030 og klimaneutralitet i 2050. Forslaget skal desuden

fremme en bedre integration af energisystemer, bidrage til at beskytte miljø og sund-

hed, reducere EU’s energiafhængighed og bidrage til EU's teknologiske og industri-

elle lederskab, samt understøtte skabelse af arbejdspladser og økonomisk vækst.

Kommissionen tildeles og opdaterer beføjelser til at udstede relevante delegerede

retsakter for at supplere direktivet. Kommissionen henviser til, at revisionen tager

udgangspunkt i de dele af direktivet, som har det størst mulige bidrag til at opnå den

ønskede andel af vedvarende energi i EU på 40 pct. omkostningseffektivt.

I forslaget lægges der op til følgende ændringer:

EU’s overordnede mål for anvendelse af vedvarende energi hæves

EU’s overordnede bindende mål for anvendelse af vedvarende energi i 2030, der

indfries kollektivt af medlemslandene, hæves fra 32 pct. til 40 pct. Det opjusterede

mål skal bl.a. indfris gennem justering af eksisterende sektorspecifikke delmål (inden

for transport og varme- og kølesektoren) og ved oprettelse af nye delmål og bench-

marks (inden for bygninger, industri og grønne brændstoffer).

I opfyldelsen af det overordnede mål for vedvarende energi lægger Kommissionen

op til, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der sikrer, at biomasse-base-

ret energiproduktion ikke skaber uhensigtsmæssige forvridninger på markedet for

biomasse og skader biodiversiteten. Dette skal ske gennem efterlevelse af affalds -

hierarkiet og kaskadeprincippet, hvilket bl.a. betyder at træ skal anvendes til højvæ r-

diformål ud fra et ressourceeffektivt og cirkulært perspektiv. Det specificeres, at med-

lemsstaterne ikke må yde støtte til energiproduktion på basis af bestemte typer af

træ (savværkstømmer, finerkævler, træstubbe og rødder). Fra 2026 må medlems-

staterne heller ikke yde støtte til produktion af elektricitet fra skovbiomasse i rent

elproducerende anlæg, medmindre anlæggene bruger CCS-teknologi eller befinder

sig i regioner med særlig status. Danske kraftvarmevæ rker forventes ikke at være

omfattet af denne bestemmelse, fordi de ikke er

rene

elkraftværker.

Øget grænseoverskridende samarbejde om projekter om vedvarende energi

Side 3/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Forslaget forpligter hver medlemsstat til senest med udgangen af 2025 at aftale at

gennemføre mindst ét fælles VE-pilotprojekt med en eller flere medlemsstater. Kom-

missionen underrettes om en sådan aftale, herunder den dato, hvor projektet forven-

tes at blive operationelt. Forpligtelsen kan bl.a. opfyldes ved, at en medlemsstat bi-

drager til finansiering gennem EU’s finansieringsmekanisme for vedvarende energi,

som gør det muligt for et medlemsland at finansiere vedvarende energi-projekter i et

andet medlemsland.

Forslaget forpligter desuden medlemsstater, der grænser op til et havområde til at

samarbejde om i fællesskab at fastsætte den mængde vedvarende havvind-ener gi,

de planlægger at producere i de respektive havområder senest i 2050, med mellem-

liggende mål i 2030 og 2040. Det grænseoverskridende samarbejde i dag i medfør

af Nordsøsamarbejdet og BEMIP (Baltic energy market interconnection plan) omfat-

ter ikke bindende aftaler eller lign. ift. offshore VE-udbygning, hvorfor dette er en

udvidelse af den eksisterende forpligtelse.

Vejledende EU-mål for anvendelse af vedvarende energi i bygninger

Forslaget introducerer et nyt

vejledende

EU-mål om, at andelen af energi fra vedva -

rende energikilder i bygningssektoren skal udgøre mindst 49 % af EU’s i 2030. Med-

lemsstaterne fastsætter selv et vejledende nationalt mål, som er i overensstemmels e

med det overordnede vejledende EU-mål. Medlemsstaterne angiver deres mål ifm.

de integrerede nationale energi- og klimaplaner samt oplysninger om, hvordan de

agter at nå dette mål. I forslaget nævnes en række foranstaltninger, som medlems-

staterne kan anvende for at indfri det vejledende mål, herunder gennem nye foran-

staltninger i deres byggeforskrifter og reglementer for at understøtte en stigning i VE-

egetforbrug, VE-fællesskaber og lokal energilagring kombineret med energieffektivi -

tetsforbedringer vedrørende kraftvarmeproduktion og passiv energi-, næsten lav-

energi- og nulenergibygninger. Der stilles desuden forslag om, at medlemsstaterne

skal sikre, at alle offentlige bygninger på statsligt, regionalt og lokalt niveau danner

forbillede for anvendelsen af vedvarende energikilder. Det kan bl.a. ske ved at be-

stemme, at taget på offentlige bygninger anvendes af tredjeparter til installation af

anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder.

Styrket fokus på oplysning og uddannelse (VE-godkendelsesordningen)

Forslaget udvider anvendelsesområdet for de frivillige certificeringsordninger for in-

stallatører af små vedvarende energianlæg, som medlemsstaterne har pligt til at stille

til rådighed, så de angår alle former for vedvarende energi til opvarmning og køling i

bygninger, industri og landbrug samt installation af solcelleanlæg. Desuden skal de-

signere af disse anlæg omfattes af ordningen. Medlemsstaterne får endvidere en

udtrykkelig forpligtelse til at arbejde for, at et tilstrækkeligt antal kvalificerede instal-

latører er til rådighed på markedet.

Vejledende mål for vedvarende energi i industrien m.m.

Side 4/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Som en nyskabelse lægger forslaget op til, at medlemsstaterne skal stræbe efter at

øge andelen af vedvarende energi i slutenergiforbruget i industrien med en gennem-

snitlig årlig stigning på 1,1 procentpoint på sektorniveau frem mod 2030. Dette mål

er vejledende. Ydermere skal medlemsstaterne sikre, at

”vedvarende flydende og

gasformige transportbrændstoffer, der ik k e er af biologisk oprindelse”

(hereft er

RFNBO senest i 2030 udgør 50 pct. af den brint, der anvendes til endelige energi-

formål og ikke energimæssige formål i industrien. Dette mål er bindende.

Bindende nationalt mål for vedvarende energi i varme og kølesektoren

Forslaget introducerer en række delmål for anvendelse af vedvarende energi i

varme- og kølesektoren samt krav om, at medlemslandene skal ”forhøje

andelen af

vedvarende energi i denne sek tor med vejledende 1,1 procentpoint som et årligt gen-

nemsnit beregnet for perioderne 2021-2025 og 2026-2030”.

Dette forslag gøres bin-

dende for medlemsstaterne, hvor det hidtil har været vejledende. Der foreslås end-

videre, at forhøjelsen af andelen af vedvarende energi på 1,1 pct. skal øges til 1,5

pct. for medlemsstater, der anvender overskudsvarme og -kulde. Danmark vil kunne

opfylde forhøjelseskravet på 1,5 pct. gennem en undtagelsesbestemmelse, der kræ-

ver, at medlemsstaterne har en andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren

på over 60 pct., hvilket DK opfylder fra 2021.

Medlemsstaterne skal desuden udarbejde en vurdering af deres potentiale for ved-

varende energi, og anvendelsen af overskudsvarme og køling i sektoren med henblik

på at etablere en langsigtet national strategi for dekarbonisering af sektoren. Vurde-

ringen skal være en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og den

omfattende vurdering udarbejdet i henhold til energieffektivitetsdirektivet. For

fjern-

varme- og k øling

lægger forslaget op til en ændring af

måden,

hvorpå andelen af

vedvarende energi i fjernvarme- eller fjernkølesystemet bliver opgjort over for forbru-

geren eller slutkunden. Det forslås, at andelen af vedvarende energi, som minimum,

skal opgives som en

procentdel

af det samlede energiforbrug.

Den gældende beregningsmetode for beregninger af det endelige bruttoenergifor -

brug fra vedvarende energi i hver medlemsstat fastholdes med undtagelse af brint,

som udgår. Principperne for beregning af andelen af vedvarende energi til opvarm-

ning og køling omfatter

ik k e

andelen af vedvarende energi i elforbruget. Det er

således kun tilladt at medtage VE-andelen i den sektor, hvor den bliver produceret ,

og ikke der, hvor den bliver forbrugt. Det vil betyde, at varmepumper og elkedler

kun i mindre grad vil kunne bidrage til at opfylde VE-målene for varme- og kølesek -

toren, hvilket begrænser effekten af Danmarks strategi for elektrificering af sekto-

ren (bl.a. med individuelle og kollektive varmepumper).

Både det nuværende direktiv og forslaget til revision af direktivet stiller en række

konkrete krav

til fjernvarme og fjernkøling. Kravene omfatter:



krav til tredjepartsadgang til fjernvarme- og fjernkølingsnet;

Fastlagt i Artikel 24 i direktivforslaget

Side 5/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)



muligheden for kunderne til at frakoble sig fra fjernvarme og fjernkølingsnettet.

administrative rammer for koordinering af udnyttelse af overskudsvarme.

administrative rammer, som sikrer, at eldistributionsselskaber koordinerer med

fjernvarme- og kølingsselskaber mhp. at levere systemydelser til elnettet.

I det nuværende direktiv er en medlemsstat undtaget fra disse konkrete krav, hvis

medlemsstaten opfylder et effektivitetskrav, hvilket Danmark gør. Med forslaget til

revision af direktivet er det nu angivet, at opfyldelse af effektivitetskravet

ikke

læn-

gere giver undtagelse fra de konkrete krav. Dette vil kræve særskilt implementering

af nye tiltag på de områder, der er skitseret ovenfor. Dette vil blive belyst nærmere

ift. konsekvenser inden fastlæggelse af regeringens holdning.

Indførsel af CO

-fortrængningskrav m.m. i transportsektoren

Forslaget introducerer et CO

-fortrængningskrav på 13 pct.

i transportsektoren, som

medlemsstaterne skal overholde i 2030. Dette krav erstatter det nuværende krav om

en minimumsandel af vedvarende energi fastsat til 14 pct. i 2030. Med indførels en

af et CO

-fortrængningskrav i VE-direktivet bortfalder kravet i brændstofkvalitets di-

rektivet. Dette medfører umiddelbart ændringer i dækningsområdet for CO

-for-

trængningskravet, hvor ”mobile ikke-vejgående maskiner” ikke længere er omfattet.

Til gengæld vil resten af transportsektoren fremadrettet være omfattet af reduktions-

kravet, hvor det tidligere alene var vej- og banetransport (undtagen el til bane). Det

bemærkes, at der er stillet separate forslag om hhv. et iblandingskrav i luftfarten og

et CO

-fortrængningskrav i skibsfarten, som dog kan medregnes i CO

-fortræ ng-

ningskravet på 13 pct. Samtidig bortfalder muligheden for anvendelse af såkaldte

UER-kreditter

I tillæg til ovenstående er de væsentligste transportrelaterede elementer i forslaget:



Justering af kravet til anvendelse af avancerede biobrændstoffer, så kravet for-

højes fra de nuværende 1,75 pct. til 2,2 pct. i 2030. Kravet på 0,5 pct. i 2025

foreslås uændret. Reglerne om dobbelttælling foreslås afskaffet.

Medlemsstaterne forpligtes til at etablere en slags el-kredit, hvorefter leverandø-

rer af el til offentligt tilgængelige ladestandere skal modtage ”tickets” modsva-

rende den leverede el. Denne ”ticket”, som repræsenterer drivhusgasreduk t io-

ner, vil el-leverandøren kunne sælge til de olie- eller gasselskaber, der er omfat-

tet af CO

-fortrængningskravet. Billetsystemet vil også omfatte VE-brændstoffer.

Der indføres et krav til anvendelsen af vedvarende flydende og gasformige trans-

portbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO’er), der både om-

fatter direkte anvendte brændstoffer og brændstoffer anvendt i produktionen af

brændstoffer til transport. Dette krav sættes til 2,6 pct. i 2030. Kravet dækker al



-fortrængningskravet betyder at den gennemsnittelige vugge -til-grav CO

-udledning pr.

energienhed skal reduceres med 13 pct. i 2030 sammenlignet med et basisår. Afklaring om-

kring basisår udestår fortsat.

Med UER-kreditter menes opstrøms-kreditter (Upstream Emission Reductions), der er certi-

fikater, som dækker reduktioner i udledningen i forbindelse med produktion af olie og naturgas,

fx ved mindsket afbrænding og udslip af drivhusgasser på olieproduktionssteder.

Side 6/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)



transport, men der fastsættes ikke krav om i, hvilke underdele af transportsekto-

ren RFNBO’er skal benyttes.

Det foreslås, at beregningsreglerne for vedvarende flydende og gasformige

transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO) skal gælde

uafhængigt af, i hvilke sektorer disse brændstoffer forbruges i.

Genanvendt kulstofbrændsel skal medføre en drivhusgasemissionsbesparels e

på mindst 70 pct. sammenlignet med den fossile reference for at kunne tælle

med i CO2-fortrængningskravet på 13 pct.

Kommissionens deadline for metodefastlæggelse for co-processing (anvendels e

af biobrændstof sammen med fossilt brændstof i brændstofproduktionen) udsæt-

tes med minimum 3 år.

Hver medlemsstat har fortsat mulighed at sænke grænsen for det maksimale

forbrug af første generations biobrændstoffer af hensyn til disse brændstoffers

potentielle indirekte ændringer i arealanvendelsen.

Skærpede krav for anvendelse af biomasse

Kommissionen lægger i forslaget op til at skærpe kravene for brug af biomasse samt

bæredygtighedskriterierne, som minimerer risikoen for høj klima- eller biodiversitet s -

belastning, således at:



De nuværende bæredygtighedskrav for landbrugsbiomasse om at undgå (for-

målsforstyrrende) høst af biomasse på arealer med høj biodiversitetsværdi eller

stort kulstoflager samt på tørvebundsarealer, udstræk kes til også at gælde for

skovbiomasse.

Mindre varme- og kraftanlæg omfattes bæredygtighedskriterierne: for anlæg,

som bruger fast biomasse, sænkes grænsen fra 20 MW til 5 MW. Der inkluderes

en definition for opgraderingsanlæg af biogas.

De eksisterende drivhusgasbesparelsestærskler for produktion af el, varme og

køling fra biomassebrændsler kommer også til at gælde eksisterende installati-

oner (og ikke kun nye installationer).

Der tilføjes yderligere elementer om, hvordan jord og biodiversitet skal beskyttes

i forbindelse med høst af skovbiomasse. Overholdelsen af kravene kan ske en-

ten via national lovgivning eller via certificeringer mv. Elementerne omfatter

stubbe og rødder, primær skov, sårbare jorde, renafdrifter (fældning af alle træer

i et område), dødt ved, jordkomprimering samt øvrige biodiversitetselementer/ le-

vesteder.

Fsva. landbrugsbiomasse sænkes kapacitetsgrænsen for kraftvarmeværker til

mellem 5 og 10 MW. Hermed vil flere anlæg skulle certificeres.

Der introduceres nye definitioner på kvalitetsrundtræ (quality roundwood), indu-

stri, plantageskov og plantet skov.



Vedtagelse af delegerede retsak ter og gennemførelsesretsak ter

Det foreslås, at Kommissionen bemyndiges til at

vedtage gennemførelsesretsak ter

relation til, hvorvidt nationale ordninger i forbindelse med verificering af bæredygtig-

hed og drivhusgasudledninger er i overensstemmelse med betingelserne i direktivet .

Side 7/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Kommissionen bemyndiges til at

udstede delegerede retsak ter i

relation til

at understøtte direktivet med oprettelsen af en EU-platform for udvikling af ved-

varende energi (URDP)

en præcisering af metoden for at vurdere reduktionen af drivhusgasudledni ng

fra vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af

biologisk oprindelse og fra genanvendt kulstofbrændsel

at fastlægge kriterierne for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrænds -

ler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanven-

delsen, samt at fastsætte hvilke biobrændstoffer, flydende biobrændsler og bio-

massebrændsler der har høj risiko for indirekte ændringer af arealanvendelse

at ændre kriterierne for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler

og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvend el-

sen og medtage udviklingsforløbet

at justere energiindholdet i transportbrændstoffer, som angivet bilag 3,

at fastlægge en EU-metode, der opstiller detaljerede regler for hvordan økono-

miske aktører skal overholde kravene omhandlende vedvarende energi i trans-

portsektoren,

at præcisere metoden til at bestemme andelen af biobrændstoffer og biogas til

transport som følge af biomasse behandlet med fossile brændstoffer,

at foretage ændringer i del A og B af bilag 9 for råmaterialer,

at foretage ændringer i bilag 5 og 6, vedrørende beregning af drivhusgasef fek -

ten af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler

at udvide mængden af information der skal indgå i Unionens database.

4. Europa-Parlamente ts udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Forslaget behandles af Parlamentets udvalg om Industri, Forsk-

ning og Energi (ITRE). Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprinci ppe t

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-

ser Kommissionen til, at en omkostningseffektiv udvikling af bæredygtig vedvare nd e

energi i et integreret energisystem har de bedste forudsætninger på EU-niveau og

ikke i tilstrækkelig grad opnås på medlemsstatsniveau alene. Det vurderes, at der er

behov for en fælleseuropæisk tilgang, som fastsætter de rette incitamenter. Hermed

har medlemslande med forskellige udgangspunkter og ambitionsniveau mulighed for

at accelerere energisystemet fra traditionelt fossilbaseret til et energieffektivt energi-

system baseret på vedvarende energikilder. For så vidt angår skovbiomasse peger

Kommission på nødvendigheden i fælles europæiske krav og skærpelser for at sikre

biodiversiteten og indfri klimamålene i 2030. På samme tid bemærker Kommissio-

nen, at det i vid udstrækning er op til medlemsstaterne at implementere og specifi-

cere elementerne og dermed vurderes ligeledes proportionalitetsprincippet over-

holdt. Det bemærkes, at energiområdet allerede er reguleret på EU-niveau, og at der

med det nuværende forslag blot lægges op til en revision af bestemmelserne.

Side 8/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Regeringen er enig i, at udviklingen af et omkostningseffektivt energisystem baseret

på vedvarende energikilder er grænseoverskridende, hvor regulering på EU-niveau

har klare fordele frem for selvstændige nationale eller lokale energipolitikker. Rege-

ringen kan dermed tilslutte sig Kommissionens vurdering og finder, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget skønnes hovedsageligt at berøre følgende lovgivning:

Uddannelsesordning



LBK nr. 1300 af 3. september 2020: Bekendtgørelse af lov om fremme af ener-

gibesparelser i bygninger, som ændret ved lov nr. 883 af 12/5/2021

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/883



BEK nr. 1047 af 26. august 2013: Bekendtgørelse om en godkendelsesordning

for virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg



BEK nr. 1229 af 28. oktober 2013: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgø-

relse om en godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedva-

rende energianlæg



BEK nr. 1317 af 18. juni 2021: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om en godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedvarende

energianlæg

Varme og k øling



LBK nr. 1215 af 14. august 2020 om lov om varmeforsyning, som ved lov nr. 883

af 12. maj 2021 og lov nr. 923 af 18. maj 2021



BEK nr. 818 af 5. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollektive varmefor-

syningsanlæg



LBK nr. 804 af 12. august 2019 om lov om fjernkøling



BEK nr. 564 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for industri- og fjernk ø-

lingsanlæg



BEK nr. 2251 af 29. december 2020 om energivirksomheder og bygningsejeres

oplysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.

Biomasse og bæredygtighedsk riterier:



Biobrændstofloven ved lovbekendtgørelse nr. 591 af 7. april 2021 med efterføl-

gende ændringer,



BEK nr. 1132 af 3. juni 2021 om fastlæggelse af beregningsmetoder og indbe-

retningskrav i henhold til biobrændstofloven.



BEK nr.1313 af 14. juni 2021 om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemis -

sioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.



BEK nr. 1352 af 30. juni 2021 håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav

og krav til reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energi-

formål.

Transport, RFNBO og biobrændstoffer:

Side 9/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)



LBK

nr. 591 af 7. april 2021 om lov om bæredygtige biobrændstoffer og om re-

duktion af drivhusgasser (biobrændstofloven) (med efterfølgende ændringer fra

VE II-lovforslaget)

BEK nr. 1133 af 3. juni 2021 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

BEK nr. 91 af 25. januar 2021 om håndbog om dokumentation for biobrændstof-

fers bæredygtighed (HB 2021)

LOV nr. 883 af 12/05/2021 (lovforslag nr. 148/2021)

7. Konsekve nser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre

behov for ændringer af en række love og bekendtgørelse, jf. punkt 6, samt muligt

behov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser

Generelt lever Danmark op til og overopfylder størstedelen af kravene og delmålene

i forslaget, hvorfor det vurderes, at der ikke vil være markante økonomiske konse-

kvenser ved at opfylde forslaget. De økonomiske konsekvenser, der vil være, relate-

rer sig primært til transportområdet.

Statsfinansielle k onsek venser

Forslaget vurderes at kunne medføre mindre statsfinansielle konsekvenser. Der vil

være behov for øget tilsyn og kontrol med virksomheder vedr. opfyldelse af nye krav

i direktivet særligt for skærpede bæredygtighedskriterier. Der må forventes øgede

administrative omkostninger, idet det skønnes, at der skal behandles flere virksom-

heder i VE-godkendelsesordningen samt via kommunikationsindsatser. Dertil vil der

for transportområdet være statsfinansielle konsekvenser ved at indføre et CO

-for-

trængningskrav, da det kan medføre en højere literpris på benzin og diesel. Admini-

strative og statsfinansielle udgifter vedrørende EU-sager afholdes som udgangs -

punkt inden for ressortministeriets egne rammer,

jf. Budgetvejledningen 2.4.1.

Samfundsøk onomisk e k onsek venser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

På transportområdet kan forslaget dog få visse samfundsmæssige konsekvenser,

primært som følge af underkrav om avanceret biobrændstof og PtX-brændstof og

behov for forøgelse af det nationale CO

-fortrængningskrav for efterlevelse af direk-

tivets punktmål i 2030. Underkravene for VE-brændsler kan medvirke til højere om-

kostninger på kort sigt, da priserne på bæredygtig brændstof kan stige i takt med

efterspørgslen. De øgede krav forventes med betydelig usikkerhed at øge prisen på

benzin og diesel med 10-15 øre hhv. 20-25 øre pr. liter, dog afhænger det af den

konkrete implementering af direktivet samt den konkrete teknologi- og markedsud-

vikling.

Erhvervsøk onomisk e k onsek venser

Side 10/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Forslaget vurderes på den ene side at kunne medføre positive konsekvenser for er-

hvervslivet, da dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for vedvarende energi,

hvorfor øgede krav på EU-niveau kan medføre øget efterspørgsel på danske løsnin-

ger på området. Bl.a. vil et forhøjet overordnet VE-mål fremme dansk eksport af VE-

løsninger og bidrage til at skabe grønne jobs i Danmark. Det samme gør sig gæl-

dende for delmålene for bl.a. PtX-brændsler, hvor Danmark, jf. regeringens PtX-stra-

tegi, har en forventning om at eksportere grøn brint. Delmål for VE i bygninger kan

også være med til at fremme eksport af bl.a. fjernvarmeteknologi og varmepumpe r

m.m.

På den anden side vurderes enkelte elementer i forslaget at kunne medføre admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Det gælder eksempelvis for VE -godken-

delsesordningen, der kan medføre omkostninger for erhvervslivet til uddannelse af

medarbejdere.

Fsva. biomasse vil der vil kunne forekomme administrative omkostninger i form af

øget rapporteringskrav og kontrol af disse i tilknytning til allerede fastsatte rappor-

teringskrav om forpligtelse til at indrapportere data vedr. bæredygtighed. De skær-

pede bæredygtighedskriterier for biomasse vil potentielt kunne reducere udbuddet

af træbiomasse og dermed potentielt hæve prisen på den importerede træbio-

masse, som Danmark anvender. Det vurderes dog at være i begrænset omfang.

For landbrugsbiomasse forventes det, at den sænkede grænse for, hvilke anlæg der

omfattes af bæredygtighedskriterierne samt af drivhusgasemissionsbesparelsesk ra -

vet, at medføre øgede administrative konsekvenser for erhvervet. De samlede om-

kostninger til certificering af de halmfyrede anlæg, der vil blive omfattet af den sæn-

kede grænse, estimeres samlet set til ca. 5,3 mio. kr. årligt. Omkostningerne til cer-

tificering vil potentielt blive reduceret, hvis der kommer flere virksomheder, der kon-

kurrerer om at levere certificeringsydelser.

Fsva. CO

-fortrængningskravet kan der forventes stigninger i brændstofpriser for

både benzin og diesel i forhold til opfyldelse af kravet. Derudover foreslås det med

direktivet, at der indføres krav om anvendelse af PtX-brændstoffer og avancerede

biobrændstoffer. Det foreslåede delmål for disse brændstoftyper forventes at sikre et

stabilt og sikkert investeringsniveau for brændstofferne, og i den forbindelse forven-

tes det, at danske virksomheder, der allerede producerer disse brændstoftyper, vil

have en ikke-ubetydelig fordel i konkurrencen om det kommende marked.

Andre k onsek venser og besk yttelsesniveauet

Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet, idet forsla-

get må antages at øge medlemsstaternes indsats for at anvende vedvarende energi

og derigennem reducere drivhusgasudledningen

Da Danmark overopfylder største-

delen af delmålene i revisionen, vil CO

-effekten for Danmark som følge af forslaget

være begrænset.

Side 11/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Fsva. de skærpede bæredygtighedskriterier for biomasse, vurderes lovgivninge ns

direkte effekt på drivhusgasudledningerne ikke at medføre markante ændringer i den

samlede CO

-effekt, da det danske biomassemix allerede er reguleret under dansk

lovgivning. Fsva. transporten vil forbruget af brændstoffer falde som en afledt effekt

af prisstigninger, hvormed der samlet set estimeres at blive tale om en mindre reduk-

tion i CO

-udledningen på ca. 0,1 mio. ton.

8. Høring

Kommissionens forslag til revision af VE-direktivet har været i høring i EU-Special-

udvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik fra den 14. juli til den 10. august

2021. Der er kommet nedenstående høringssvar fra i alt 18 organisationer.

Dansk Industri (DI) finder det positivt, at VE-målet hæves til 40 % i 2030. Behov for

større fokus på hurtigere tilladelsesprocesser for etablering af de nødvendige ener-

giforbindelser fra havmøllerne samt transport til forbrugscentrene. Direktivet mangler

fokus på bæredygtigheds- og sikkerhedsmæssige krav til leverandører af havmøller

og infrastruktur, og skal sikre at udbygningen af vedvarende energi ikke skader mil-

jøet. PtX-baserede brændstoffer, såsom e-diesel og e-benzin, skal indgå i opfyldel-

sen af kravet om 2,6 % RFNBOs i brændstof til transport. Krav til RFNBOs skal være

realistiske og kan opfyldes med eksisterende elmarkedsregulering og VE -anlæg. DI

støtter en større andel af VE i varme- og køling, samt mere effektiv udnyttelse af

overskudsvarme og køling.

Brintbranchen ser positivt på, at brint får en bredere rolle i VE-direktivet som energi-

vektor i alle sektorer. Brintbranchen ønsker, at brint betegnes som 100 % grøn også

i tilfælde, hvor brinten stammer fra projekter uden en direkte linje til VE -elproduktion.

Brintbranchen mener, at det bør overvejes at introducere et mål for RFNBOs i 2024.

Fritagelse af RFNBO-producenter fra kravet om at producere biobrændstof bør være

automatisk, da muligheden i dag oftest bliver overset og kan forårsage skævvridning

mellem medlemsstaterne.

Drivkraft Danmark (DD) ser positivt på udelukkelsen af brugen af UER-kreditter. Af-

skaffelsen af de nuværende multiplikatorer for avancerede biobrændstoffer, el til tog

og biler, m.m., er positivt for at opnå større faktisk andel af VE i transporten. Det

foreslåede reduktionsmål for transport virker uambitiøst. Uklart om off-road fremover

indgår i reduktionsmålet. DD mener, det er nødvendigt at vælge mellem et specifikt

reduktionsmål for vejtransport og et ETS-system for at undgå dobbeltregulering og

særskat. For at sikre, at VE-brændstofferne konkurrerer på en fælles platform, bør

ILUC-effekter indregnes og der bør stilles samme krav til bæredygtighed for bio-

masse anvendt til el- og/eller varmeproduktion som til VE-brændstoffer. DD mener,

at særskilte krav til avancerede og RFNBOs, kompromitterer CO

-fortrængningsk ra -

vet. Det bør afklares hvordan CO

-reduktionen for RFNBO (PtX) opgøres. Incitamen-

tet til at producere RFNBO er begrænset, idet der først er sat et mål gældende fra

2030. Multiplikatoren for avancerede biobrændstoffer og RFNBO leveret til fly og

Side 12/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

skibe er svær at forstå. Ligeledes er det uklart, hvorvidt avancerede biobrændstoffer

eller RFNBO leveret til skibe og fly vil kunne tælle med i reduktionskravet på 13 %.

Wind Denmark (WD) er positivt stemt over for opjusteringen af VE-målet for 2030,

over afskaffelsen af iblandingskravet, samt at kreditmarkedet skal inkludere VE-el til

transport. Det bør tydeliggøres, at kreditsystemet skal opfattes som et samlet marked

for alle typer af VE-brændstoffer samt udvides. Det er betænkeligt, at de foreslåede

multiplikatorer indskrænkes til to kategorier af VE-brændstoffer. ILUC-effekter bør

inkluderes i CO

-reduktionsberegninger for biobrændstoffer for at CO

-fortræ ng-

ningskravet fungerer optimalt, alternativt kan en multiplikatorfaktor for VE-el genind-

føres. WD er imod fastholdelsen af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer.

De støtter op om kravet til minimum 50 % VE-andel af fossil brint i industrien i 2030.

WD mener, at kreditgarantier som mulighed for finansiel risikominimering ved indgå-

else af PPA’er bør analyseres ift. statsstøtte og sammenhængen til andre EU-defini-

tioner, såsom additionalitetskravet for RFNBOs. WD støtter op om, at medlemssta-

terne ikke vil kunne tilbageholde oprindelsesgarantier. Bæredygtighedskriterierne

bør gælder for alle biomassebaserede værker, inklusiv værker med effekt under

5MW. WD bemærker, naturgas bør inkluderes som fossil brændstof.

ITD fastslår, at direktivforslaget vil få stor betydning for priserne på brændstoffer. Det

er vigtigt for ITD, at der er sammenhæng mellem reduktionsmålsætning i transport -

branchen og de økonomiske konsekvenser for forbrugerne. ITD er tilfredse med ind-

førslen af et CO

-fortrængningskrav, der er med til at sikre CO

-reduktioner for an-

delen af tung transport, der ikke kan elektrificeres. ITD ønsker en trappemodel med

gradvist stigende CO

-fortrængningskrav frem mod 2030 på EU-plan og foreslår ind-

førsel af trinvise krav for den anvendte andel af RFNBOs for at tage hensyn til virk -

somhedernes langsigtede investeringsstrategier. ITD mener, at ILUC-effekter bør

medregnes i CO

-reduktionsberegninger. ITD finder det positivt, at medlemslandene

skal indgå et eller flere fælles projekter med andre medlemslande til produktion af

vedvarende energi. Endeligt støtter ITD kreditudvekslinger til opfyldelse af fortræng-

ningsforpligtelsen. Det danske fortrængningskrav på 7 % i 2030 bør følge udspillets

13 %.

Dansk Erhverv støtter 40 pct. vedvarende energi i 2030, men mener, at målet kan

hæves. Dansk Erhverv opfordrer til, at EU-kommissionen udarbejder en samlet stra-

tegi for udbygningen af havvind og landvind, der skal sikre flere og hurtigere tilladel-

ser og en markedsdrevet og tilstrækkelig udbygning af VE. Dansk Erhverv anbefaler

en fastsættelse af bæredygtighedskrav for biomasse uanset anvendelse, samt at

ILUC-effekter skal medtages i CO

-reduktionsberegninger således at den højere for-

trængningseffekt af avancerede biobrændsler sammenlignet med fossile brændsler

medtages. Det er afgørende, at brug af brint og electrofuels i sektorer, som ikke di-

rekte kan elektrificeres, støttes ved at fremme brint produceret med vedvare nd e

energi og ikke ved anvendelse af fossil gas.

Side 13/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Dansk Affaldsforening bifalder, at den biologisk nedbrydelige del af affaldet betragtes

som biomasse, og dermed genererer vedvarende energi. Dansk Affaldsforening på-

peger, at definitionen af biomasse i affaldsenergien er uændret, samt at kriterier for

bæredygtighed og drivhusgasbesparelser ikke er gældende for affaldsenergien.

Danske Rederier udtrykker bekymring for, at regionale reguleringer kan resultere i

reguleringer, som er svære at administrere og håndhæve i en international branche

som skibsfart. Med afsæt i, at direktivforslaget kan bane vejen for en international

regulering på sigt, støtter Danske Rederier generelt direktivforslaget. Danske Rede-

rier støtter reduktionsmålet på 13 % for transportsektoren i 2030, samt at brændstof-

fer anskues ud fra et livcyklusperspektiv og at flere drivhusgasser end CO

omfattes.

Delmålene for avancerede biofuels og RFNBOs anser Danske Rederier som vigtige

greb til at fremme udviklingen af nye brændstoffer. Danske Rederier påpeger vigtig-

heden af, at direktivforslaget forholder sig til avancerede brændstoffers GHG-inten-

sitet på samme vis som RFNBOs. Det er ydermere vigtigt at fastholde multiplikatoren

for den maritime sektor for at understøtte omstillingen af ’hard to abate’ sektorer som

shipping. Endeligt bemærker Danske Rederier, at det er vigtigt med ordentlig sam-

menhæng til andre reguleringer.

Dansk Fjernvarme er overordnet tilfreds med Kommissionens forslag til revision af

VE-II. Dansk Fjernvarme ser positivt på, at Kommissionens forslag er med til at sikre

en lovgivnings - og konkurrencemæssig ligestilling mellem virkemidler på bygninger

og virkemidler til kollektive systemer som fjernvarme og køling, og opfordrer til, at

Danmark arbejder for at sikre denne ligestilling. Dansk Fjernvarme er positive over

for forslaget om øget kommunikation mellem producenter af overskudsvarme og

fjernvarmeselskaber, over for forslagene om forstærket dialog mellem eldistributions-

selskaber og fjernevarme/ -kølingselskaber. Ved stramninger af bæredygtighedskri-

terier for biomasse samt opstramning af arealkriterier og krav om reduktion af driv-

husgasemissioner bør der tages hensyn til foretagne investeringer, idet det er områ-

der præget af langsigtede investeringer. Dansk Fjernvarme opfordrer regeringen til

at arbejde for at undgå komplekse eller uopfyldelige dokumentationskrav for skov-

biomasse.

DANVA påpeger, at vandsektoren har stort potentiale for vedvarende energi bl.a.

gennem indvinding af energi f.eks. via produktion af biogas af slam fra renseanlæ g

og biobrændstof til bl.a. tung godstrafik of luftfart, energi fra spildevand, samt vand

til vandforsyning vha. varmepumpeteknologi. Den danske vandsektor indgår i de

danske klimapartnerskaber med en ambition om en klima- og energineutral vand-

sektor i 2030, og DANVA opfordrer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at

arbejde for en tilsvarende europæisk ambition.

NOAH udtrykker utilfredshed med, at biomasse fortsat regnes som en vedvare nd e

energikilde og understreger, at afbrænding af biomasse bør være undtaget som støt-

teberettiget kilde til vedvarende energi. Ligeledes mener de, at de tiltag, der skal

sikre landbrugsjordens organiske indhold, er utilstrækkelige. Afviklingen af støtte til

Side 14/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

elproduktion fra biomasse fra 2026 bør ifølge NOAH ske tidligere og gælde den di-

rekte såvel som den indirekte støtte i form af skattelettelser.

Dansk Skovforening anbefaler, at ændringerne af bæredygtighedskriterier for bio-

masse i revisionen bliver minimale for at skabe stabilitet og sikkerhed for investerin-

ger i den europæiske energisektor. Dansk Skovforening mener, at artikel 3, stk. 3

allerede indeholder tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå forvridnin g

af råmaterialer mens den foreslåede ordlyd kræver, at medlemsstaterne implemen-

terer kaskadeprincippet for biomasse på en måde, der ikke er i overensstemmels e

med de aftalte definitioner og mål. Dansk Skovforening stiller spørgsmålstegn ved,

om indførslen af no-go-områder vil forhindre ændringer i arealanvendelsen, idet

disse områder allerede er skovbevoksede. Det er yderst vigtigt, at de forskellige

skovkategoridefinitioner aftales med medlemslandene frem for at være en del af

energipolitikken. Endeligt mener Dansk Skovforening, at ændringer i bæredygtig-

hedskriterier for skovbiomasse med mere detaljerede krav går ud over EU-kommis-

sionens kompetence på skovområdet, og at det i stedet bør være en national afvej-

ning af påvirkning af jordbundens kvalitet og biodiversitet.

Dansk Energi mener, at det overordnede VE-mål bør være 45 % og ser positivt på

opfordringen til samarbejde mellem lande i forbindelse med udbygning af offshore

infrastruktur. Det støttes, at iblandingsmålet for transportsektoren ændres til et CO

fortrængningskrav, at der lægges op til en indførelse af en iblandingsprocent for

RFNBOs, og at der introduceres et mål for andelen af RFNBOs i industriens anven-

delse af brint. Definitionen af ”high quality stem wood” er problematisk, da det skal

defineres mere præcist og i praksis bliver svært at håndhæve i skovene, særligt re-

cital 4. Der er for lidt fokus på en øget produktion af RFNBOs og lande, der har en

høj andel VE i elproduktionen, bør undtages for kriterierne i den delegerede retsakt.

Dansk Energi støtter op om en fælles EU certificering af vedvarende og low-carbon

brændstoffer i form af Union databasen, hvor det er vigtigt, at der skelnes mellem

vedvarende og low-carbon brændstoffer. Det positivt, at der tilføjes en ”mandatory

credit mechanism” for el, så der kan handles med grønne kreditter, og det burde

udvides til både private og offentlige ladestandere.

Danske Maritime ønsker transparent certificering af nye brændstoffer samt effekt iv

håndhævelse af reglerne for at sikre reduktioner i udledninger samt lige konkurren-

ceforhold. Dette er særligt vigtigt ift. forskning, udvikling og implementering af ny kli-

mateknologi, da ”first movers” bærer en stor risiko ved tidlig udvikling og anvendels e

af ny klimateknologi.

Landbrug og Fødevarer så gerne et mere ambitiøst overordnet VE-mål. Med de nye

nationale mål for anvendelse af vedvarende energi lægges der vægt på, at tiltag som

disse skal tage højde for, at virksomheder ikke dobbeltreguleres og ikke medfører

bindende teknologikrav. Der støttes op om forslaget om, at brug af overskudsvarm e

kan medregnes i medlemsstaternes opfyldelse af øgede andele af vedvare nd e

energi, et fortrængningskrav på 13 % i transportsektoren og de nye iblandingsk rav

Side 15/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

for avancerede biobrændstoffer. Ny regulering bør støtte op om en bredere vifte af

vedvarende brændsel i transporten. Det er positivt, at regionale dyrkningsværdier

ophæves, men det ønskes, at den nye regulering fortsat tager hensyn til landmænds

effektiviseringstiltag, som skal afspejles i dyrkningsværdierne.

Danske Regioner finder det vigtigt, at kommuner og regioner i hele EU får mulighed

for at implementere så meget VE som muligt, her særligt i bygninger, og VE -II direk-

tivet bør understøtte denne udvikling.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at fortrængningskravet bør sættes lavere, sva-

rende til maksimum 16 % VE, og fokus bør være på elektricitet frem for biobrænd-

stoffer. Biobrændstoffer baseret på palme- og sojaolie bør udfases øjeblikkeligt, og

resten af de afgrødebaserede afgrøder udfases frem mod 2030. ILUC-værdier bør

tælles med i klimaregnskabet. Det er problematisk, at målet for avancerede bio-

brændstoffer er blevet hævet samtidig med, at der stadig indgår problematiske råva-

rer i listen over avancerede biobrændstoffer, og at det i visse tilfælde er op til med-

lemsstaterne at fortolke, hvad der tæller som et affalds - eller restprodukt. Avance-

rede biobrændstoffer bør begrænses til kun at blive brugt i sektorer, der har svært

ved at elektrificere. Det er problematisk, at det kun er offentlig ladning af elektriske

køretøjer, der medregnes, og multiplikatoreffekten på 4 ved brug af strøm til el-køre-

tøjer bør reintroduceres. Der ses positivt på det ambitiøse mål om brug af e-brænd-

stoffer, men dette skal holdes til fly- og skibstransport, og reguleringen bør fastsættes

i Refuel reguleringerne i stedet for VE-direktivet. VE-målet i energisektoren bør hæ-

ves yderligere, og der skal skelnes mellem VE-former efter bæredygtighed.

Kommunernes Landsforening (KL) støtter et samlet 55 % klimamål i 2030, et vejle-

dende mål for VE i bygninger samt bedre muligheder for etablering af VE, særligt i

forhold til solceller på bygningers tage. Der bakkes op om, at medlemsstater skal

sørge for certificering og træningskurser for varmeinstallatører, og at transmissions -

og distributionssystemoperatører skal give oplysninger om andelen af VE og driv-

husgasudledning digitalt på timeforbrug. KL støtter opfordringen til VE varme- og

energiplanlægning på kommunalt niveau, en større andel vedvarende elektricitet i

transportsektoren, samt at der skal være hurtig adgang til ladepladser til en over-

kommelig pris.

9. Generelle forventninge r til andre landes holdninger

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget af medlemsstaterne. Størstedelen af

medlemsstaterne støtter forslaget om et højere overordnet mål på 40 pct. Enkelte

lande, herunder Danmark, har tilkendegivet støtte til et højere mål end de 40 pct. En

mindre gruppe af lande, inklusiv Danmark, er generelt positive over for delmål og

ønsker at holde ambitionsniveauet højt, hvorimod en større gruppe af lande er skep-

tiske over for delmålene, herunder både delmålenes niveau og bindende karakter.

Især delmålene for transport og industri fylder meget i forhandlingerne, hvor en større

gruppe lande især er skeptiske over for delmålene for PtX-brændstoffer. Dertil stiller

en gruppe lande sig skeptiske over for delmålet for varme/køling. En mindre gruppe

Side 16/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

er dertil skeptiske over for den foreslåede skærpelse af bæredygtighedskriterierne

for biomasse.

Kommissionen præsenterede den 18. maj deres REPowerEU plan, som skal bidrage

til at frigøre EU fra russiske fossile brændsler. Planen suppleres af flere strategier og

lovgivnings forslag, herunder forslag til nye ændringer i VE-direktivet. Det foreslås

bl.a., at det overordnede VE-mål hæves til 45 pct. Kun Danmark har udtrykt støtte til

dette, mens en gruppe lande overvejer deres position. Det franske formandskab har

ikke udtrykt ønske om at inkludere det øgede mål i forhandlingerne forud for energi-

rådsmødet den 27. juni, hvorfor det forventes at blive inkluderet i trilogforhandlin-

gerne. Kommissionen foreslår i regi af REPowerEU også, at godkendelsesprocess er

for udbygning af VE-projekter skal simplificeres og kortes ned. Det er generelt blevet

positivt modtaget i energiarbejdsgruppen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens ’Fit for 55’-pakke velkommen. Regeringen ønsker

en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s kli-

mamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive

den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen ser en øget anvendelse af vedvarende energi i EU som et vigtigt element

i at indfri EU’s klimamål i 2030 og 2050 og hilser revisionsforslaget velkommen. Re-

geringen støtter generelt, at der fastsættes et ambitiøst EU-mål for anvendelse af

vedvarende energi, som – sammen med anden relevant regulering – sikrer en om-

kostningseffektiv udbygning og anvendelse af vedvarende energi i EU.

Regeringen deler Kommissionens ambition om, at revisionen skal bidrage til at be-

skytte miljø og biodiversitet ifm. anvendelse af biomasse til energiproduktion og bi-

drage til EU's teknologiske og industrielle lederskab samt understøtte skabelse af

grønne arbejdspladser og økonomisk vækst.

Regeringen vil arbejde for, at EU-målet hæves fra de foreslåede 40 pct. i 2030 til 45

pct. i 2030 for at sikre, at vedvarende energi i EU leverer et større bidrag til indfrielsen

af EU’s klimamål i 2030.

Regeringen deler Kommissionens ambition om at skærpe EU’s bæredygtighedsk rav

til træbiomasse mhp. at minimere risikoen for høj klima- eller biodiversitetsbelastning.

Regeringen finder det vigtigt, at bæredygtighedskravene til biomasse skærpes yder-

ligere, så de nærmer sig det danske niveau, som er indeholdt i

Aftale af 2. ok tober

2020 om bæredygtighedsk rav til træbiomasse til energi

, og at de som minimum fast-

holdes på det af Kommissionen foreslåede niveau. Regeringen vil derudover arbejde

Aftaleparter: Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet

Side 17/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

for, at det fortsat vil være muligt at fastlægge additionelle nationale bæredygtigheds -

krav til skovbiomasse, såfremt de harmoniserede krav ikke vurderes at blive tilstræk-

keligt ambitiøse.

Regeringen støtter samordning af reguleringen på transportområdet mhp. at sikre

omkostningseffektive emissionsreduktioner. Regeringen støtter desuden en styrket

indsats for at fremme bæredygtige VE-brændstoffer (herunder RFNBO’er) med høj

-fortrængning. Regeringen finder, at det er vigtigt at øge CO

-fortrængningsk ra -

vet til 15 pct. for at øge ambitionsniveauet, og at delmålet om anvendelse af 2,6 pct.

PtX-brændstof (RFNBO) og delmålet om anvendelse af 2,2 pct. avanceret biobrænd-

stof samles til et fælles delmål på 4,8 pct. hvor begge typer brændstoffer kan tælle

mod målopfyldelse for at skabe mest mulig fleksibilitet i indfrielsen af målsætningen.

Regeringen ser gerne, at CO

-fortrængningskravet kun gælder for brændstoffer an-

vendt i vej- og banetransporten og ikke-vejgående mobile maskiner (i landbrug/sk ov-

brug mv.), og at der skal være valgfrihed for medlemsstaterne til, hvorvidt de ønsker

at lade el, herunder fra offentlige ladestandere, indgå i nationale CO

-fortrængnings -

krav. Sø- og luftfart bør som udgangspunkt ikke omfattes, da disse sektorer er om-

fattet af forslagene om ReFuel Aviation og FuelEU Maritime. Alternativt skal det ind-

rettes på en måde, der hænger fornuftigt sammen med forordningerne.

Bæredygtighedskriterier til biobrændstoffer bør desuden skærpes og kun udgøre mi-

nimumskrav, da det giver mulighed for yderligere nationale skærpede krav. Regerin-

gen finder desuden, at der bør etableres en database, der skal styrke tilsynet med

bæredygtighed på tværs af EU, da det vil være et effektivt redskab til at sikre over-

holdelsen af bæredygtighedskriterierne for VE-brændstoffer

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at sikre omkostningseffektive driv-

husgasreduktioner i varme- og kølesektoren under hensyntagen til den danske re-

gulering af varmesektoren og den høje andel af vedvarende energi.

Regeringen vil arbejde for at fastholde et vejledende mål på 49 pct. af andelen af

energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren. Dertil ønsker regeringen at

fokusere på teknologineutralitet og i den sammenhæng, at VE-egenproduktion ikke

favoriseres over alternativer såsom havvind og storskalaanlæg.

Regeringen finder, at VE-målsætningen i industrien bør fastholdes, da forslaget vur-

deres at understøtte den danske grønne eksport på området. Dertil støtter regerin-

gen Kommissionens intention om at undgå snyd og greenwashing ift. mærker, der

reklamerer med eller er mærket med at være produceret med VE.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget fastslår, at VE-projekter kan karakteriseres

som værende i offentlighedens interesse og tjenende den offentlige sikkerhed, for-

udsat at det ikke ændrer på de krav og vurderinger, der skal foretages i relation til

Side 18/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

relevante miljø- og naturbeskyttelsesdirektiver (habitatdirektivet og vandrammedirek -

tivet).

Regeringen finder, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne at arbejde for, at der

er et tilstrækkeligt antal installatører til den frivillige certificeringsordning for installa-

tion af VE-anlæg til rådighed. Større VE-anlæg bør ligeledes kunne omfattes af ord-

ningen, hvis der konkret er mangel på kompetencer i en medlemsstat.

Regeringen vil arbejde for, at direktivet fremmer en fortsat udvikling og anvendels e

af vedvarende energi på en hensigtsmæssigt måde, der tager højde for og giver

plads til udviklingsmuligheder for medlemslande med en høj andel af VE og som ikke

skaber uhensigtsmæssige barrierer. I forbindelse hermed er det vigtigt, at der skabes

en balanceret løsning for, hvordan produktion og forbrug af grøn brint kan indregnes

i medlemsstaternes VE-andel. Der bør således være fleksibilitet til, at medlemssta-

terne bilateralt kan beslutte, om grøn brint skal tælles med, hvor det forbruges, eller

der, hvor det produceres.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudval g

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den 3.

marts 2022 til forhandlingsoplæg og den 25. november 2021 til orientering. Grund-

og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2021.

Side 19/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

2. Forslag til revision af direktiv om energieffektivitet

KOM (2021) 558

Revideret notat. Ændringer er mark eret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag om revision af direk -

tivet om energieffek tivitet som en del af Kommissionens ’Fit for 55-pak k e’. Med revi-

sionen foreslår Kommissionen at hæve EU’s overordnede mål for energieffek tivise-

ring og at stille nye k rav til de tiltag i direk tivet, som sk al være med til at indfri målet.

Det er bl.a. forslag til nye bestemmelser om energireduk tioner og et udvidet k rav om

energirenovering målrettet alle offentlige organer, en opjustering af energisparef or-

pligtelsen, nye k rav til energisyn i virk somheder, nye k rav vedrørende informations -

indsatser og energitjenester samt nye k rav inden for varme- og k øleområdet og ift.

transmission og distribution af energi. Forslaget indeholder som noget nyt en lov-

hjemmel for anvendelsen om energieffek tivisering først-princippet samt nye bestem-

melser målrettet energifattigdom.

Forslaget vurderes at k unne medføre lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøk onomisk e og erhvervsmæssige k onsek venser for Danmark .

Regeringen er overordnet set positiv over for en forøget indsats for energieffek tivi-

sering i EU, der er omk ostningseffek tiv og bidrager til indfrielsen af EU’s og med-

lemsstaternes k limamål. Dertil støtter regeringen op om princippet om ”energieffek -

tivitet først”. Regeringen finder, at der bør fastsættes et højere samlet mål for reduk -

tion af EU’s energiforbrug til mindst 40 pct., der tager hensyn til de forsk ellige ud-

gangspunk ter i de enk elte medlemsstater og sek torer, således at indsatsen målrettes

omk ostningseffek tive CO

-reduk tioner i EU-landene samt sk aber et europæisk mar-

k ed for energieffek tive tek nologier og løsninger. Regeringen finder desuden, at der

bør sk abes flek sibilitet for medlemsstaterne til at opfylde nye målsætninger, herunder

i forhold til k ravene til den offentlige sek tor. Regeringen støtter desuden forslaget om

en opjusteret energispareforpligtelse på 1,5 pct. fra 2024-2030.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for energirådsmødet den 27. juni 2022 til

generel indstilling.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parlamen-

tet og Rådet om en revision af direktivet om energieffektivitet (”energieffektiviserings -

direktivet”), KOM(2021) 558. Forslaget er fremsat som en del af ’Fit for 55-pakken’,

der skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til

1990-niveauet.

Side 20/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2 og artikel 194, stk. 2,

litra c. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 10. september 2021.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for energirådsmødet den 27. juni 2022 til

generel indstilling.

3. Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslaget om en revision af energieffektiviseringsdirek t i-

vet som en del af opfølgningen på den Europæiske Grønne Pagt (European Green

Deal) med henvisning til behov for bidrag til det forhøjede EU-mål for drivhusgas -

emissioner i 2030 på mindst 55 pct. samt overgangen til klimaneutralitet frem mod

2050. De vigtigste forslag til ændringer i direktivet præsenteres herunder.

Princippet om energieffek tivitet først

»Energieffektivitet først« er et af nøgleprincipperne for energiunionen. Princippet skal

bidrage til at garantere en sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig energiforsyning i

EU til en overkommelig pris. Det indebærer, at man i forbindelse med beslutninger

om energiplanlægning og investeringer i energiproduktionsanlæg, energiinfrastruk -

tur mv. skal overveje, om alternative energieffektive foranstaltninger kan erstatte in-

vesteringen, samtidig med at de respektive beslutningers målsætninger fortsat nås.

Dette omfatter omkostningseffektive foranstaltninger til at gøre energiefterspørgs el

og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af energibesparelser i slutan-

vendelsen, initiativer vedrørende forbrugsfleksibilitet og mere effektiv omdannelse,

transmission og distribution af energi.

Med forslaget introduceres et retsgrundlag for anvendelsen af princippet om energi-

effektivisering først. Der lægges op til, at medlemsstaterne sikrer anvendelsen af

princippet i forhold til planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger, samt

at der rapporteres herom til Kommissionen i de integrerede nationale energi- og kli-

mastatusrapporter, hvor der skal redegøres for, hvordan man vil opfylde forpligtel-

serne i energieffektiviseringsdirektivet (under forordning (EU)2018/1999).

Et bindende overordnet EU-mål

Kommissionen foreslår at hæve EU-målsætningen for energieffektivisering, således

at medlemsstaterne kollektivt skal sikre en reduktion af energiforbruget med 9 pct. i

forhold til et 2020-referencescenarie. Dette er en ny opgørelsesmetode i forhold til

det eksisterende direktiv og svarer til en reduktion af det endelige energiforbrug i

2030 med ca. 36 pct. i stedet for det nuværende på mindst 32,5 pct. i 2030 sammen-

lignet med 2007-fremskrivningen.

Kommissionen foreslår et bindende mål for EU som helhed, mens de nationale bi-

drag til det overordnede mål forbliver vejledende. For medlemslandenes nationale

Side 21/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

bidrag foreslås der dog benchmarks og nye mekanismer til at afhjælpe underopfy l-

delse. I den sammenhæng foreslår Kommissionen som noget nyt, at de nationale

bidrag skal baseres på en formel, som medlemsstaterne skal tage udgangspunkt i,

når de fastsætter deres vejledende bidrag til opfyldelse af målet. Kommissionen fo-

reslår, at disse bidrag bestemmes med hensyntagen til BNP, energiintensitet og om-

kostningseffektivt besparelsespotentiale.

Offentlig sek tor, bygninger og indk øb

Forslaget indeholder et nyt krav om energireduktioner i det offentlige samt et udvidet

krav om energirenovering målrettet alle offentlige organer, der er defineret som ”or-

dregivende myndigheder” i udbudsdirektivet (2014/24). Forslaget betyder, at staten,

regioner, kommuner og offentligretlige organer og sammenslutninger heraf vil være

omfattet af kravene. I det gældende direktiv indgår alene bygninger, som den stats-

lige forvaltning ejer og benytter.

Kommissionen foreslår, at offentlige organers energiforbrug samlet set skal reduce-

res med mindst 1,7 pct. årligt. Reduktionskravet vil kunne indfries i alle dele af den

offentlige sektor, dvs. i endeligt energiforbrug til bygninger, transport, affaldshåndt e-

ring mv. Medlemsstater vil ved afrapportering til Kommissionen skulle udarbejde en

liste over de offentlige organer, der skal bidrage til opfyldelse af energireduktionsk ra-

vet og årligt opnåede reduktioner. Derudover foreslår Kommissionen at medlemss ta-

ter skal sikre, at myndigheder på regionalt og lokalt niveau angiver specifikke ener-

gieffektivitetsforanstaltninger i deres dekarboniseringsplaner.

Kommissionen foreslår dertil en udvidelse af de eksisterende krav om årlig renove-

ring, så mindst 3 pct. af bygninger på over 250 m

ejet af det offentlige hvert år skal

renoveres op til standarden ”næsten energineutrale bygninger”. Yderligere anbefaler

Kommissionen, at offentlige organer ved indgåelse af lejeaftaler skal sigte efter, at

bygningen falder inden for en af de to bedste energimærker (A2015 el. A2020). End-

videre vil Kommissionen fjerne muligheden for at anvende den såkaldte alternative

tilgang, hvor der opnås energibesparelser, der svarer til de energibesparelser, der

ville kunne opnås ved at energirenovere 3 pct. af den relevante bygningsmasse ved

at anvende andre omkostningseffektive tiltag, f.eks. arealoptimering og adfærdsæn-

dringer.

I forhold til offentlige indkøb foreslås der nye skærpede bestemmelser for alle ordre-

givende myndigheder og offentlige enheder om energikrav og princippet om energi-

effektivisering først ved indkøb af produkter, tjenesteydelser, bygninger og arbejder

samt ved indgåelse af lejeaftale om bygninger. Der er ligeledes en opfordring til at

sætte fokus på energibesparelser gennem hele den operationelle livstid og gennem

ressourceeffektivitet og principper for cirkulær økonomi via offentlige indkøb. Endvi-

dere indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger om

energieffektivitet i vindende tilbud, vurdering af indgåelse af langsigtede kontrakter

med langsigtede energibesparelser, ved indgåelse af servicekontrakter med betyde-

Side 22/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

ligt energiindhold. Kommissionen foreslår hertil, at medlemslandene skal angive lov-

givningsmæssige og regulatoriske bestemmelser samt skabe administrativ praksis

vedr. offentlige indkøb og årlig budgettering med henblik på at sikre, at enkelte or-

dregivende myndigheder ikke afskrækkes fra at investere og fra at anvende kontrak-

ter med tredjepartsfinansiering ved energiforbedringer.

Energispareforpligtelsen

Kommissionen foreslår at hæve energispareforpligtelsen for alle medlemsstater fra

0,8 pct. til 1,5 pct. af det årlige endelige energiforbrug i perioden 2024-2030, samt at

dele af medlemsstaternes tiltag til opfyldelsen målrettes bekæmpelse af energifattig-

dom. Endvidere foreslår Kommissionen, at brug af energibesparelser i fossile

brændsler eller som resultat af kvotehandelssystemet efter 2024 ikke kan tælles med

i energispareforpligtelsen, men bidrager til det overordnede EU-mål for energieffek -

tivitet, ligesom der foreslås nye krav til additionalitet for beskatningstiltag fra 2024.

Energisyn

Kommissionen foreslår at ændre kriterierne for, hvornår virksomheder skal gennem-

føre energisyn samt foreslår krav om energiledelse, således at virksomheder med et

energiforbrug over 10TJ (2,7 mio. kWh) fremover er underlagt kravet om energisyn,

mens virksomheder med et energiforbrug over 100TJ (27,7 mio. kWh) fremover skal

have energiledelse. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne, hvor det er muligt,

skal sørge for, at energiforbruget bliver indskrevet i virksomhedens årsrapport. Kom-

missionen foreslår også, at virksomhederne ved udarbejdelse af energisyn skal iden-

tificere potentialet for omkostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvare nd e

energi. Kommissionen foreslår desuden, at store virksomheder, der ikke er omfattet

af bestemmelserne om energisyn, skal opfordres til at gennemføre energisyn og at

implementere anbefalingerne fra energisynet.

Derudover foreslår Kommissionen, at alle datacentre med et signifikant energifor-

brug fra den 15. marts 2024 årligt skal offentliggøre nøgleinformationer inklusiv ener-

giforbruget. Kommissionen har også foreslået en opdatering af krav vedrørende til-

gængelighed af godkendelses-, akkrediterings- og certificeringsordninger i relation til

energieffektivitet og tilføjet, at medlemsstaterne skal vurdere disse hvert fjerde år fra

december 2024.

Informationsindsatser og delt incitament mellem ejer og lejer

Kommissionen ønsker at styrke medlemsstaternes forpligtelser over for slutbrugerne

og slutkunder ved at sikre adgang til teknisk og finansiel rådgivning samt relevant

information om energieffektivisering. Det foreslås iværksat via implementering af

bl.a. tilskud, fradrag, informationsindsatser og eksempler på gode tiltag mv. Disse

foranstaltninger skal være en del af en national strategi, f.eks. den langsigtede reno-

veringsstrategi eller integrerede nationale energi- og klimaplaner (direktiv

2010/31/EU og forordning (EU)2018/1999).

Side 23/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Yderligere ønskes forbrugerens stilling styrket ved, at der oprettes nationale one-

stop shops eller lignende, hvor forbrugeren kan få teknisk, administrativ og finansiel

rådgivning og hjælp om energieffektivitet, samt fælles kontaktpunkter for forbruger-

rettigheder og relevant lovgivning. Endvidere foreslås det, at forbrugerne kan få løst

sager uden om domstolene ved at have adgang til et uafhængigt organ på nationalt

plan, som kan håndtere tvister om rettigheder og forpligtelser efter det foreslåede

direktiv.

Kommissionen foreslår for så vidt angår det delte incitament mellem ejer og lejer i

relation til energieffektivitet en ny forpligtelse til at inddrage relevante organisationer

(f.eks. ejer- og lejerorganisationer) for at identificere og løse problemstillinger. Delt

incitament kan opstå, hvis ejeren af en bygning kan være uvillig til at udføre energi-

effektviseringer og/eller -renoveringer, fordi energiregningen ligger hos lejeren. Der

pålægges desuden en forpligtelse for hvert medlemsstat til at indrapportere identifi-

cerede barrierer og foranstaltninger foretaget for at løse disse.

Energitjenester

Med forslaget introduceres yderligere krav til at fremme en videreudvikling af marke-

det for energitjenester og dermed øge udbredelsen af bl.a. kontrakter om energi-

mæssig ydeevne (en kontraktlig ordning, hvor investeringerne bliver betalt i forhold

til forbedring af energieffektiviteten eller energimæssig ydeevne). Af forslaget frem-

går krav om en øget informationsindsats målrettet energitjenestemarkedet og den

offentlige sektor, herunder information om eksisterende retningslinjer, modelkontrak -

ter, finansielle instrumenter og oprettelse af en offentlig database over afsluttede og

igangværende energitjenesteprojekter (ESCO’er). Det foreslås endvidere, at der skal

offentliggøres en liste over kvalificerede eller certificerede leverandører af energitje-

nester og deres kvalifikationer. For at støtte markedsudviklingen for energitjenest er

foreslås yderligere, at der offentliggøres kontaktpunkter med oplysninger til slutkun-

der om energitjenester, og at der nedsættes og promoveres et rådgivende organ,

one-stop-shops og lign.

Herudover fremgår krav om, at offentlige organer tilskyndes til at anvende kontrakter

om energimæssig ydeevne ved renovering af større bygninger, herunder renoverin g

af erhvervs-, offentlige-, kontorbygninger m.v., som er over 1000 m

For at støtte et funktionelt marked for energitjenester foreslås det, at medlemslan-

dene kan oprette et nationalt organ til håndtering af klager og tvister om energitjene-

ster og kontrakter om energimæssig ydeevne, eksempelvis ved en ombuds-

mand/ombudsperson.

Varme og k øling

Kommissionen foreslår at indsætte en definitionsbestemmelse af effektiv fjernvarm e

og -køling, hvorefter den gældende definition af effektiv fjernvarme og -køling (mindst

50 pct. VE, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af

sådan energi og varme) fastholdes frem til 2025, og derfra ændres løbende frem

Side 24/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

mod 2050. I tråd med denne definition foreslås det, at der fastsættes krav til en aktiv

renoveringsindsats af nye eller omfattende renoveringer af fjernvarme for at leve op

til forhøjede krav til effektiv fjernvarme. Dertil kommer, at nye eller omfattende reno-

veringer af fjernvarme- og kølesystemer ikke må anvende andre fossile brændsler

end naturgas eller øge forbruget af andre fossile brændsler end naturgas. Derudove r

indføres der krav om, at eksisterende fjernvarme- og -kølesystemer, der ikke lever

op til definitionen af effektiv fjernvarme og -køling, hvert femte år skal forberede en

plan mhp. at kunne efterleve definitionen. Kommissionen foreslår endvidere styrkede

forbrugerrettigheder i form af regler om virksomhedernes oplysningspligt over for

kunderne og slutbrugerne i henhold til forbrug af varme, køling og varmt brugsvand.

Kommissionen foreslår derudover skærpede regler for den omfattende vurdering

(comprehensive

assessment),

der udarbejdes hvert femte år, samt for varme- og

køleplanlægningen, herunder krav til at staten yder den til enhver tid nødvendig e

støtte (økonomisk, teknisk mv.), til de lokale varme- og køleplanlægningsmyndighe -

der.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes regler om, at medlemsstaterne skal sikre

udarbejdelse og offentliggørelse af cost-benefit-analyser for større energiforbrug -

ende anlægs mulighed for udnyttelse af overskudsvarme. Det foreslås endvidere, at

tilsvarende regler fastsættes for effektiv kraftvarmeproduktion for større termiske el-

producerende anlæg.

Transmission og distribution

Kommissionens foreslår, at systemoperatørerne - TSOer og DSOer – generelt skal

anvende energieffektivitet først-principet ved netplanlægningen og -udbygningen og

i investeringsbeslutninger. Her skal de kortlægge og reducere nettab omkostnings-

effektivt. Det nettab, som systemoperatørerne beregner, skal indrapporteres til regu-

latoren, der skal offentliggøre det i den rapport, som de i forvejen er forpligtet til at

lave efter elmarkedsdirektivet og gasdirektivet.

Finansiering

Med forslaget udvides medlemsstaternes eksisterende forpligtelse om at sikre for-

skellige finansieringsmuligheder til energieffektiviseringer til også at omfatte låneord-

ninger, finansielle instrumenter og teknisk assistance. Kommissionen foreslår hertil,

at medlemslandene også skal sikre, at de finansielle institutioner tilbyder lånepro-

dukter til energieffektive projekter såsom f.eks. grønne realkreditlån. Medlemss ta-

terne skal endvidere vedtage foranstaltninger med henblik på at lette gennemførel -

sen af finansieringsordninger via regning og skattefinansieringsordninger for at un-

derstøtte energieffektive projekter.

Med forslaget indføres en forpligtelse for Kommissionen til at vejlede medlemssta-

terne i at opsætte projektudviklingsfaciliteter til nationalt, regionalt og lokalt brug og

derved fremme opnåelse af målsætningerne inden for energieffektivitet. Kommissio-

nen skal endvidere udarbejde en vejledning, som skal understøtte medlemsstaters

Side 25/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

udmøntning af midler fra de forskellige EU-finansieringskilder via låneordninger, fi-

nansielle instrumenter og teknisk assistance for derved at fremme private investerin-

ger.

Energifattigdom

Kommissionen har foreslået at indsætte nye bestemmelser om tiltag til at imødegå

energifattigdom, der defineres som en husholdnings manglende adgang til væsent -

lige energitjenester, der understøtter en ordentlig leve- og sundhedsstandard, her-

under tilstrækkelig opvarmning, køling, belysning og energi til elapparater, i den re-

levante nationale kontekst, eksisterende socialpolitik og andre relevante politikker.

Det gælder bl.a. målrettede tiltag i forbindelse med opfyldelse af energispareforplig -

telsen og i forbindelse med informationsindsatsen. Desuden foreslår Kommissionen,

at medlemsstaterne skal iværksætte en række konkrete tiltag for at støtte sårbare og

energifattige forbrugere. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal etablere et

netværk af eksperter, som kan udvikle strategier, der skal støtte lokale og nationale

beslutningstagere i at imødegå energifattigdom, således at medlemsstaterne kan

etablere nationale definitioner, indikatorer og kriterier for energifattigdom mv.

4. Europa-Parlamente ts udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Forslaget behandles af Parlamentets udvalg om Industri, Forsk-

ning og Energi (ITRE). Det forventes, at ITRE-udvalget skal stemme om deres hold-

ning til forslaget den 14. juli 2022. Europa-Parlamentets holdning foreligger således

endnu ikke.

5. Nærhedsprinci ppe t

Der er delt kompetence mellem Kommissionen og medlemsstater vedrørende ener-

gipolitik, herunder energieffektivit et og energibesparelser, jf. artikel 4 i TEUF. Kom-

missionen har her vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf

henviser Kommissionen bl.a. til energieffektivit ets stigende betydning for bl.a. forsy-

ningssikkerhed, klimaforandringer, det indre marked samt økonomisk og social ud-

vikling. Dertil henvises til, at energieffektiviseringsdirektivet er et eksisterende lovgiv-

ningsinstrument i EU, og at tilføjelser og ændringer hertil kræver handling på EU-

niveau.

Ifølge Kommissionen er der i medlemsstaterne en række underliggende barrierer,

som er de samme på tværs af EU, og som ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan

overvindes. En fælleseuropæisk tilgang vil ifølge Kommissionen samlet set give en

merværdi i forhold til, hvis medlemsstaterne fastsætter regulering hver for sig. Kom-

missionen bemærker dertil, at fleksibiliteten for medlemsstaterne til at vælge frem-

gangsmåde og nationale virkemidler er uændret.

Regeringen har på det foreliggende grundlag gennemgået hver enkelt foreslået æn-

dring i energieffektivitetsdirektivet og er enig i Kommissionens vurdering af, at æn-

dringerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Side 26/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil få betydning for en række love og bekendtgørelser. Nedenfor er oplistet

de love og bekendtgørelser, som er omfattet af de foreslåede ændringer i direktiv om

energieffektivitet. Der foretages en vurdering af behov for justering af den danske

lovgivning.



Lov nr. 345 af 8. april 2014 om ændring af lov om fremme af besparelser i ener-

giforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige

andre love

Lov nr. 439 af 6. maj 2014 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regu-

lering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer og forskellige

andre love om implementering af energisparepakken

Bekendtgørelse nr. 564 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for industri-

og fjernkølingsanlæg

Bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalan-

cer

Bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018 om BoligJobordningen i 2018 og frem

Bekendtgørelse nr. 804 af 12. august 2019 af lov om fjernkøling

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018

(BR18)

Bekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020 af lov om Energinet

Bekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020 af lov om naturgasforsyning

Bekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020 af lov om varmeforsyning

Bekendtgørelse nr. 1234 af 24. august 2020 af lov om fremme af besparelser i

energiforbruget

Bekendtgørelse nr. 1300 af 3. september 2020 af lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger

Bekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020 af lov om finansiel virksomhed

Bekendtgørelse nr.1415 af 29. september 2020 om tilskud til individuelle var-

mepumper ved skrotning af olie- eller gasfyr

Bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om energimærkning af bygnin-

ger

Bekendtgørelse nr. 2306 af 18. december 2020 om tilskud til projekter vedrø-

rende udrulning af fjernvarmedistributionsnet

Bekendtgørelse nr. 2251 af 29. december 2020 om energivirksomheder og byg-

ningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug og fak-

turering m.v.

Bekendtgørelse nr. 2244 af 29. december 2020 om tilladelse til etablering og

ændring af elproduktionsanlæg

Bekendtgørelse nr. 2249 af 29. december 2020 om Forsyningstilsynets over-

vågning af det indre marked for el og naturgas

Bekendtgørelse nr. 525 af 26. marts 2021om tilskud til energibesparelser og

energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse



Side 27/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)



Bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollek-

tive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse nr. 1068 af 12. maj 2021 om tilskud til energibesparelser og

energieffektiviseringer i erhvervs virksomheder

Bekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 af lov om elforsyning

Bekendtgørelse nr. 939 af 19. maj 2021 om Håndbog for Energikonsulent er

(HB2021)

Bekendtgørelse nr. 1064 af 27. maj 2021 om obligatorisk energisyn i store virk -

somheder.

Bekendtgørelse nr. 1127 af 1. juni 2021 om indtægtsrammer for netvirksomhe-

der

Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 med senere ændringer

7. Konsekve nser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre

behov for ændringer af en række love og bekendtgørelse, jf. ovenfor under punkt 6,

samt muligt behov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle k onsek venser

Forslaget vurderes at kunne medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Disse skyldes bl.a. Kommissionens forslag om at øge EE-målet, hæve energispare-

forpligtelsen samt de nye og udvidede krav til den offentlige sektor, der kan medføre

store investeringsbehov i stat, kommuner og regioner.

Et EE-mål på 36 pct. skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser på

mellem 4-11 mia. kr., mens et EE-mål på 40 pct. skønnes at have statsfinansielle

konsekvenser på mellem 10-29 mia. kr. Fastsættelse af de statsfinansielle omkost-

ninger som følge af indfrielse af EE-målet for endeligt energiforbrug er dog behæftet

med markante usikkerheder, hvilket hovedsageligt følger af, at omkostningerne af-

hænger af, hvordan direktivet implementeres i Danmark, samt hvilke konkrete virke-

midler der indføres til indfrielse af målet. Energispareforpligtelsen og andre initiativer

i FF55- pakken forventes desuden at bidrage til EE-målet, herunder tiltag i form af

styrkede prissignaler (fx udvidelse af EU's kvotehandelssystem og energibeskat -

ningsdirektivet) og strammere minimumsstandarder (fx ecodesignregulering, reno-

vering af bygninger og brændsler i køretøjer).

Der skønnes i forhold til kravet om en energirenoveringsrate på 3 pct. for den offent -

lige sektor, hvor anvendelsesområdet afgrænses til staten, kommuner, regioner og

almene boliger, at være et samlet investeringsbehov på mindst 18-36 mia. kr. og

statslige omkostninger på mindst 3,6-6,6 mia. kr. og en akkumuleret effekt på 20 PJ

i perioden 2024-2030, som bidrager til energispareforpligtelsen. Desuden kan kravet

potentielt medføre DUT-kompensation på 2,4-4,5 mia. kr. over perioden 2024-2030.

Der er dog stor usikkerhed omkring beregningerne.

Side 28/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Samfundsøk onomisk e k onsek venser

Forslaget forventes at kunne medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Disse vil

være positive, hvis de højere energieffektivitetskrav kan føre til omkostningseffekt ive

reduktioner i energiforbruget og større fleksibilitet i energiproduktionen for forbrugere

m.m. Hvorvidt reduktionerne vil være omkostningseffektive afhænger bl.a. af, hvor-

vidt energieffektiviseringstiltag samfundsøkonomisk er billigere end udbygning af

vedvarende energi inkl. netinvesteringer.

Erhvervsøk onomisk e k onsek venser

Forslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da

dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energieffektive teknologier og løs-

ninger, som kan føre til betydelig eksport. Øgede krav på EU-niveau forventes i den

forbindelse at kunne føre til øget efterspørgsel på danske løsninger. E lementer i for-

slaget kan potentielt medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervet

både i form af mulige lettelser og nye byrder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at kunne have afledte positive konsekvenser for forsyningssikker-

heden, beskæftigelsen, klima og sundhed. Et dansk bidrag til det fælles EU-mål for

energieffektivisering på 9 pct. vurderes afhængig af scenarier, hvor reduktionen af

energiforbruget fordeles mellem forskellige energikilder, at kunne reducere drivhus -

gasudledningen i Danmark med 0,3-0,7 mio. tons CO2 i 2030.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 14. juli 2021 sendt i høring i specialudvalget for Klima-

, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 10. august 2021. Der er modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Affaldsforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Regioner, Forbrugerrådet Tænk,

KL, Landbrug og Fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling og SYNERGI.

Dansk Affaldsforening fremhæver artikel 23 og 24 som relevante for affaldsenergie n

og fremhæver i den sammenhæng, at danske affaldsenergianlæg er i gang med pro-

jektering af forskellige projekter for CCS på deres anlæg.

Dansk Energi finder grundlæggende, at det er godt med en ambitiøs klimapolitik,

men fremhæver, at energieffektivitet skal være samfundsøkonomisk omkostningsef-

fektivt. Dansk Energi ser derfor, at udformningen skal overvejes nøje i forhold til si-

tuationen og potentialet i de enkelte medlemsstater. Dansk Energi finder endvidere,

at renoveringer under den offentlige renoveringsindsats ikke kun skal være båret at

energimæssige hensyn - såsom brugerhensyn, driftsøkonomi og vedligeholdels es -

stand - da et ensidigt fokus på energiforbrug iflg. Dansk Energi kan føre t il uhensigts-

mæssigheder. Dertil støtter Dansk Energi op om, at det indlejrede energiforbrug får

større fokus i renoveringsindsatsen. Til sidst fremhæver Dansk Energi, at opgørels en

af den primære energifaktor (PEF) ikke afspejler de ændringer, energiforbruget har

Side 29/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

gennemgået som følge af den grønne omstilling. Dansk Energi mener derfor, at der

bør stilles krav til, at PEF opgøres efter en objektiv metode, hvor der i højere grad

tages hensyn til gældende og forventede fysiske forhold i energisystemet.

Dansk Erhverv finder, at ETS er det centrale omdrejningspunkt for at nå EU’s 2030 -

2050-klimamål samtidig med, at Dansk Erhverv kan støtte et samlet EU-mål for EE

på 40 pct. Dansk Erhverv anbefaler, at der måles ud fra energiintensitet frem for ud

fra endeligt energiforbrug. Dansk Erhverv finder, at der er behov for at fortsætte ind-

satsen på energi- og miljøkrav via ecodesign. I forhold til renovering af bygninger

foreslår Dansk Erhverv, at målet om 3 pct. renovering af bygninger udvides til at

omfatte alle offentlige bygninger, og at der i stigende grad anvendes ESCO- eller

EPC-modeller, så renoveringerne ikke belaster de offentlige budgetter. Dansk Er-

hverv mener også, at private aktører skal have lettere adgang til tilgængelige ener-

gidata, og at der skal sikres forudsigelighed for bygningsejere. Desuden foreslår

Dansk Erhverv, at en økonomisk vurdering af en renovering også omfatter eksterna-

liteter såsom forbedret indeklima og forøget bygningskvalitet. Dansk Erhverv finder

endvidere, at fremtidige muligheder for cirkulær økonomi bør tænkes ind f.eks. i form

af krav om materialepas og bygningspas.

Dansk Fjernvarme udtrykker overordnet tilfredshed med Kommissionens forslag,

herunder at forslaget understreger, hvorledes fjernvarme kan yde et væsentligt bi-

drag til at opfylde EU’s klimamål. Dansk Fjernvarme fremfører, at det er glædeligt, at

Kommissionen foreslår at stramme op på nationale analyser af varme og køling og

udtrykker, at det vil være værdifuldt, hvis EU’s medlemsstater aktivt og positivt udfø-

rer de nationale analyser og implementerer deres resultater. Dansk Fjernvarme ud-

trykker støtte til Kommissionens forslag til definitionen af fjernvarme og køling, men

fremfører, at det i forhold til anvendelsen af kulkraftvarme fra 2025 kan være nød-

vendigt med en overgangsordning for anlæg, som er besluttet, men som endnu ikke

er udfaset på tidspunktet. Dansk Fjernvarme fremhæver endvidere behovet for ko-

ordination af lokal varmeplanlægning og bygningsrenovering.

Dansk Industri (DI) finder, at energieffektivisering først-princippet kan være med til

at sikre, at beslutninger bygger på et rentabelt grundlag og finder, at energieffektivi -

seringstiltag også skal vurderes ud fra tilbagebetalingstider og skal tilrettelægges på

en måde, der mest omkostningseffektivt fremmer CO

-reduktioner, ikke sætter be-

grænsninger for mobilitet og udvikling af industriel produktion, herunder administra-

tive byrder. DI tilkendegiver støtte til forslaget om et samlet EU-mål med en yderli-

gere reduktion på 9 pct. i 2030 i forhold til 2020-fremskrivningen og giver endvidere

udtryk for støtte til fokus på investeringer i den eksisterende bygningsmasse. DI frem-

fører, at det er positivt, at medlemsstaternes energispareforpligtelse generelt kun op-

fyldes gennem besparelser, der kan verificeres gennem målinger eller skøn over de

faktiske effektiviseringer og bemærker, at der i forhold til forslaget om nye bestem-

melser vedrørende fossile brændsler er behov for en konsistent regulering. DI finder

ikke, at der generelt er behov for krav til energiledelse eller energisyn, men finder det

positivt, at der nu er fokus på energiforbruget, om end nye krav om energisyn ville

Side 30/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

være bedre, såfremt kriterierne var baseret på en kombination af energiforbrug og

energiintensitet. DI giver også udtryk for støtte til forslaget om nye krav om en årlig

renovering af offentlige bygninger samt forslaget om at fremme offentlige myndighe-

ders brug af ESCO og andre lignende forretningsmodeller. Ligeledes støtter DI, at

medlemsstaterne forpligtes til at fremme kompetencer inden for energieffektiviserin g

i tæt samarbejde med interessenter. DI giver endvidere udtryk for, at forslagets be-

tydning for mobilitet og investeringer i transportsektoren bør belyses nærmere.

Danske Rederier identificerer ikke nogle ændringer i Kommissionens forslag, som

kræver kommentarer.

Danske Regioner fremfører, at man er positiv over for ambitionsniveauet i forslaget

og tilkendegiver støtte til fokus på energieffektiviseringer og besparelser som en selv-

stændig hjørnesten og ofte et førstevalg på vejen til at nå et klimaneutralt samfund.

Samtidig giver Danske Regioner udtryk for en bekymring for, om direktivet på nogle

punkter kan forvride indsatsen, så den største klimaeffekt for pengene ikke opnås.

Danske Regioner peger i forlængelse heraf på betydningen af udmøntningen af kra-

vene til en evt. renoveringsrat e for offentlige bygninger. Danske Regioner fremhæ ver

også, at det er nødvendigt at måle CO

aftryk og energiforbrug i bygningerne i et

livscyklusperspektiv. Endvidere fremfører Danske Regioner, at man ser positivt på,

at det offentlige spiller en foregangsrolle i forhold til energieffektiviseringstiltag, og

forventer, at der følger økonomi med i forhold til at det offentlige kan vise vejen i den

grønne omstilling. Der henvises til let adgang til finansiering med ESCO som et vir-

kemiddel, og det bemærkes, at direktivforslaget indeholder en forpligtelse til at fjerne

alle regulatoriske barrierer for øget energieffektivisering i den offentlige sektor. I for-

hold til forslaget om at det offentlige skal reducere energiforbruget med 1,7 pct. årligt,

fremfører Danske Regioner, at man ser frem til et samarbejde herom.

Forbrugerrådet Tænk (FBRT) henviser overordnet til Rådet for Grøn Omstillings hø-

ringssvar og peger på, at energieffektivitet først-princippet skal styrkes på tværs af

Fit for 55-pakken. FBRT ønsker at forbrugerne i højere grad hjælpes til at vælge

energieffektive løsninger, særligt i boligen. Her fremhæver FBRT Kommissionens

forslag til en social klimafond som en vigtig spiller. Endvidere fremhæver FBRT et

behov for en klar adskillelse af begreberne energieffektivitet og ”VE produceret på

matriklen”, da sammenkædningen af de to iflg. FBRT kan skabe incitament for at

undlade at energieffektivis ere, og endvidere fordi forbrugerne har krav på gennem-

skuelige regler.

KL finder, at et ufleksibelt krav om energirenovering af bygninger vil kunne pålægge

en kommune at gennemføre omkostningstunge anlægsprojekter, som ikke er bære-

dygtige. KL udtrykker ønske om, at der er fokus på at understøtte, at kvadratmetrene

bruges smartere, at data og digitale værktøjer til energieffektiviseringen forbedres og

udbredes, at processen med energirenovering skal understøttes af tilstrækkelige res-

sourcer, samt at kommunale medarbejdere, der arbejder med energiområdet, skal

Side 31/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

have bedre mulighed for kompetenceudvikling. KL finder endvidere, at data er afgø-

rende både for at kunne identificere de bedste renoveringsprojekter og for at kunne

dokumentere og vidensdele effekterne af indsatsen, og KL ser frem til at indgå en

dialog med de øvrige offentlige bygningsejere om etableringen af det nødvendig e

datagrundlag. KL finder desuden, at det er afgørende for danske kommuner, at Ne-

arly-Zero Energy Building-standarden ikke står i vejen for en effektiv udnyttelse af de

danske muligheder for fjernvarme.

Landbrug og Fødevarer fremfører, at energieffektivitet er et vigtigt og omkostnings-

effektivt værktøj til indfrielsen af EU’s klimamål og ser positivt på en mere ambitiøs

EU-målsætning for energibesparelser samt udtrykker støtte til, at energieffektivis e -

ring først princippet sættes i centrum for opfyldelsen af EU’s klimamål og implemen-

teres på tværs af sektorer. Landbrug og Fødevarer fremhæver endvidere, at det er

positivt, at der kigges på virksomhedernes energiforbrug som grundlag for krav om

energisyn. Landbrug og Fødevarer fremfører desuden, at de finder, at forslaget om

at indføre krav om energiledelsessystemer kan være uhensigtsmæssigt, og at det

bør være virksomhederne selv, der vurderer hvilke værktøjer, der er mest anvende-

lige for at forbedre deres energipræstation.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) fremhæver princippet om energieffektivisering -førs t

og fremfører, at princippet både bør fastholdes som en hjørnesten i EU’s ambition

om at nå 55 pct. drivhusgasemissioner i 2030, samtidig med at princippet også ud-

bredes. RGO fremfører, at vedvarende energi, som er produceret på matriklen ikke

bør kunne tælle med i energirammen for en bygning. RGO giver endvidere udtryk for

støtte til Kommissionens forslag til en ny social klimafond som en del af EU’s kvote-

handelssystem, der fokuserer investeringer i energieffektivisering og renoveringe r.

RGO fremfører støtte til forslaget om et øget ambitionsniveau i energieffektivitets di -

rektivet, men giver udtryk for et ønske om et bindende energieffektivitetsmål for EU

på 40 pct. som omsættes til et absolut mål i hvert EU-medlemsstat, og hvor der er

sanktioneringsmuligheder for medlemsstater, der ikke lever op til de vedtagne for-

pligtelser. RGO giver endvidere udtryk for støtte til Kommissionens forslag om en

forhøjelse af energispareforpligtelsen til 1,5 pct. og giver udtryk for, at muligheden

for at tilgodeskrive nye energiskatter som et energieffektivitetsinitiativ bør fjernes. Det

fremføres også, at der bør være mere fokus på indlejret CO

og at kravet om ener-

gisyn bør udvides til også at omfatte mellemstore virksomheder og virksomheder

med et højt energiforbrug samt at energieffektivitetsdirektivet bør sikre udnyttelse af

overskudsvarme som element i at anvende energien mere effektivt.

SYNERGI udtrykker, at energieffektivitetsdirektivet er vitalt for den grønne omstilling

i EU, hvor energieffektiviseringer skal spille en hovedrolle. SYNERGI finder, at Kom-

missionens forslag tager mange gode skridt i den rigtige retning, men bør være mere

ambitiøst med et 40 pct. bindende mål, suppleret med sektorspecifikke delmål, en

forpligtelse for hele den offentlige sektor til at gå foran med en 3 pct. renoveringsrat e

og med energieffektivisering først-princippet som grundlag for al lovgivning på

Side 32/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

energi- og klimaområdet. SYNERGI finder også, at der bør være mere fokus på im-

plementering, og at direktivet skal bruges som løftestang for bedre udnyttelse af

energien i industrien.

9. Generelle forventninge r til andre landes holdninger

Rådets drøftelser af forslaget er centreret om et forhøjet og bindende mål for energi-

effektivitet, en forhøjet energispareforpligtelse, nye krav målrettet offentlige organer

samt foranstaltninger til at afhjælpe energifattigdom.

I forhold til forslaget om et forhøjet mål for energieffektivitet har enkelte lande indike-

ret støtte til Kommissionens forslag om at øge målet for energieffektivitet og at gøre

dette bindende på EU-niveau. Danmark er p.t. det eneste land, der har talt for et

energieffektivitetsmål højere end 36 pct. Fsva. energispareforpligtelsen på 1,5 pct.

har en større gruppe medlemsstater foreløbigt udvist skepsis over for et forhøjet am-

bitionsniveau. Andre medlemsstater har tilkendegivet støtte til Kommissionens for-

slag.

En større gruppe medlemsstater, inklusiv Danmark, har udtrykt skepsis over for kra-

vene til den offentlige sektor og definitionen af offentlige organer, som foreslås udvi-

det til at omfatte alle ordregivende myndigheder. Der synes at være et bredt ønske

blandt medlemsstaterne om at bevare den alternative tilgang i forhold til kravet om

energirenovering af offentlige bygninger.

Spørgsmålet om energifattigdom formodes at være en prioritet for de lande, hvor

udgifter til energi udgør en stor andel af husholdningsbudgetterne. En større gruppe

har dog tilkendegivet, at man ønsker mere fleksibilitet i bestemmelserne herom, un-

der hensyn til national håndtering af fattigdom og socialpolitik.

Kommissionen har med sin REPowerEU-plan fra 18. maj 2022 fremsat et forslag om

at øge EE-målet fra 36 pct. til knap 39 pct. (9 til 13 pct. i forhold til 2020-baseline).

Det franske formandskab har tilkendegivet, at dette forslag ikke vil blive håndteret i

forbindelse med energirådsmødet den 27. juni 2022, men at det først vil ske i de

kommende trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens ’Fit for 55’-pakke velkommen. Regeringen ønsker

en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s kli-

mamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive

den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen er overordnet set positiv over for en forøget indsats for energieffektivi -

sering i EU, der er omkostningseffektiv og bidrager til indfrielsen af EU’s og med-

lemslandenes klimamål, så indsatsen målrettes omkostningseffektive CO

-reduktio-

ner i EU-landene samt skaber et europæisk marked for energieffektive teknologier

Side 33/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

og løsninger. Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om, at energieffektivi -

tetsmålet gøres bindende på EU-niveau, og vil arbejde for, at målet øges til mindst

40 pct. Regeringen finder det samtidig vigtigt, at klimaeffekt afspejles i direktivet s

formål og i formlen for de vejledende nationale bidrag til indfrielse af målet.

Regeringen finder, at der i indsatsen for at nå et højere fælles EU-mål bør være fokus

på at styrke eksisterende samt introducere nye fælleseuropæiske tiltag. Det gælder

særligt et kvotehandelssystem (EU ETS) for bygninger og transport, fælles regler til

begrænsning af datacentres energiforbrug, udfasning af fossile brændsler til indivi-

duel opvarmning samt styrket produktregulering.

I tillæg hertil vurderes energispareforpligtelsen at udgøre et vigtigt instrument til at

reducere energiforbruget i EU, og det forventes, at forpligtelsen skal levere en bety-

delig andel af indsatsen for indfrielse af et nyt højere fælles EU-mål. Regeringen

støtter derfor Kommissionens forslag om at hæve energispareforpligtelsen til 1,5 pct.

fra 2024-2030.

Regeringen støtter en ambitiøs klimaindsats med fokus på omkostningseffektiv ener-

gieffektivisering, herunder en dekarbonisering af den eksisterende bygningsmasse,

og at den offentlige sektor skal gå foran. Regeringen lægger i den sammenhæng

stor vægt på, at der indføres et renoveringskrav på 3 procent for offentlige bygninger.

Dette bør dog gøres på en måde, der er økonomisk fornuftig for kommunerne og

regionerne. Derfor finder regeringen det vigtigt, at forslagets krav om renovering af

offentlige bygninger formuleres, så en alternativ metode med mulighed for fleksibilitet

og omkostningseffektivitet fastholdes. Derudover finder regeringen det vigtigt, at om-

fattede offentlige organer afgrænses, så definitionen ikke omfatter alle ordregivend e

myndigheder, og fx ikke omfatter almene boliger, men formuleres meningsfuldt hen-

set de meget forskellige måder, som medlemsstaterne indretter deres offentlige sek-

torer på. Regeringen støtter endvidere Kommissionens fokus på sammenhæng mel-

lem energieffektivitet, forlænget levetid og principperne for cirkulær økonomi.

Regeringen støtter også op om princippet om energieffektivitet først, hvormed man

ved en investeringsbeslutning inkluderer overvejelser om, hvorvidt energieffekt ive

foranstaltninger kan erstatte investeringen og stadig opnå samme målsætninger.

Endvidere støtter regeringen op om Kommissionens betragtninger om, at energief-

fektivitet kan reducere det samlede investeringsbehov og omkostningerne forbundet

med energiproduktion, infrastruktur og forbrug.

Regeringen er generelt positivt stillet over for tiltagene på varme- og køleområdet .

Regeringen finder endvidere, at den eksisterende samt den foreslåede definition af

effektiv fjernvarme og fjernkøling i en dansk kontekst ikke i tilstrækkelig grad afspejler

energieffektivitet en i varme- og kølesektoren. Definition er baseret på anvendt e

brændsler og kraftvarmeproduktion, hvilket ikke afspejler energieffektivitet. Regerin-

gen arbejder derfor for, at definitionen i højere grad bør udformes således, at den

understøtter energieffektivisering.

Side 34/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Regeringen finder, at eventuelle nye krav vedrørende energitjenester med admini-

strative byrder til følge skal stå mål med den forventede effekt.

I forhold til forslagets bestemmelser om finansiering er regeringen umiddelbart posi-

tiv over for de foreslåede ændringer, men finder det vigtigt, at forslaget ikke medfører

grundlæggende ændringer i det danske bank og realkreditsystem.

Fra dansk side anses energifattigdom generelt som et velfærdspolitisk anliggende,

og regeringen finder det vigtigt, at de enkelte landes tilgange på området respekte-

res, hvilket derfor bør afspejles i forslagets bestemmelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudval g

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2022 til

forhandlingsoplæg og den 25. november 2021 til orientering. Grund- og nærhedsno-

tat blev oversendt til Folketinget den 8. oktober 2021.

Side 35/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

3. Forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren og

om ændring af forordning (EU) 2019/942

KOM (2021) 805

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er mark eret med

streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 15. december 2021 offentliggjort et forslag til en ny forordning

om reduk tion af metanemissioner i energisek toren, samt om ændring af den ek siste-

rende forordning om oprettelse af Den Europæisk e Unions Agentur for Samarbejde

mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER).

Med forslaget ønsk er Kommissionen at reducere metanudslip fra energisek toren,

hvilk et i Danmark ud over offshore-sek toren med tilhørende landanlæg også omfatter

gasledningsnettet, gaslagre mv. Endvidere omfattes importører af olie, gas og k ul i

forbindelse med tiltag mod energisek torens metanudslip uden for EU.

Formålet med forslaget er at indføre: 1) en høj standard for overvågning, rapportering

og verifik ation (fork ortet MRV i det følgende) af metanemissioner inden for energi-

sek toren, 2) regler om opdagelse og reparation af metanlæk ager (fork ortet LDAR i

det følgende), 3) regler for at begrænse afblæsning og flaring til et nødvendigt mini-

mum, herunder et forbud mod rutinemæssig flaring, 4) regler om overvågning af in-

ak tive brønde og om udarbejdelse af nationale planer for disse med henblik på op-

rensning, naturgenopretning og permanent forsegling samt 5) værk tøjer til sik ring af

gennemsigtigheden af metanemissioner fra import af olie, gas og k ul til EU.

Forslaget forventes at medføre behov for implementerende bestemmelser i dansk

ret. Forslaget k an medføre statsfinansielle k onsek venser i form af udgifter til over-

vågning, udbedring og forebyggelse af metanemissioner. Forslaget vurderes endvi-

dere at k unne medføre samfundsøk onomisk e og erhvervsmæssige k onsek venser

for Danmark .

Regeringen hilser det overordnede formål med forslaget velk ommen som et vigtigt

bidrag til indfrielsen af EU’s k limamål. Regeringen vil arbejde for et ambitiøst, k lart

og balanceret fælleseuropæisk regelsæt på området. Regeringen ser generelt posi-

tivt på forslaget om et forbud mod rutinemæssig flaring.

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen til energirådsmødet den 27. juni

2022 til fremsk ridtsrapportering.

Side 36/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 15. december 2021 offent -

liggjort et forslag til en ny forordning om reduktion af metanemissioner i energisekto-

ren, KOM (2021) 805. Forslaget er fremsat som et supplement til Kommissionens

’Fit for 55’-pakke, der skal realisere EU’s klimamål for 2030 om en reduktion af driv-

husgasudledninger på mindst 55 pct. sammenlignet med 1990-niveauet.

Forslaget følger samtidig op på Kommissionens strategi for reduktion af metanemis-

sioner fra 2020 og på USA/EU initiativet

Global Methane Pledge,

som blev vedtaget

i forbindelse med klimakonferencen COP26 i 2021.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194 (2) og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse ved

kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 21.fe-

bruar 2022.

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for energirådsmødet den 27. juni

2022 til fremskridtsrapportering.

3. Formål og indhold

Forslagets formål er at reducere metanemissioner fra energisektoren for at bidrage

til indfrielsen af EU’s klimamål for 2030 og 2050. Forslaget skal desuden bidrage til

at beskytte miljø og sundhed. Hovedparten af de fossile brændsler, der anvendes i

EU, importeres fra tredjelande, hvorfor forslaget har til formål at sikre mere transpa-

rens om de klimabelastninger, der er forbundet hermed.

Forordningsforslaget har til formål at begrænse metanudledningen fra følgende dele

af energisektoren:



Efterforskning og produktion af olie og fossilt gas



Opsamling og forarbejdning af fossilt gas



Transmission, distribution og undergrundslagring af metan af fossil, biogen eller

syntetisk oprindelse



LNG-terminaler til flydende metan af fossil, biogen eller syntetis k oprindelse



Aktive kulminer over og under jordoverfladen



Lukkede og forladte kulminer under jordoverfladen



Metanemissioner uden for EU, hvad angår oplysningspligter for importører

De væsentligste elementer i forslaget følger herunder:

Overvågning, rapportering og verifikation (MRV) i olie- og gassektoren

Med forslaget lægger Kommissionen op til en række tiltag, der har til formål at mind-

ske metanemissioner i energisektoren. Dette skal blandt andet ske ved at indføre en

række krav, der skal sikre, at metanemissioner opdages og dokumenteres.

Side 37/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Begrebet "metanemissioner" defineres i denne forbindelse som alle direkte emissio-

ner, der opstår fra alle komponenter, der er potentielle kilder til metanudledning

(f.eks. sikkerhedsventiler, tømning af anlæg i forbindelse med vedligehold eller

utætte samlinger). Forslaget forpligter i den forbindelse operatører af anlæg i olie-

og gasektoren til at måle metanemissioner fra deres aktiviteter og rapportere disse

til rette nationale myndighed. Første rapport skal foreligge 12 måneder efter forord-

ningens ikrafttræden og målinger skal herefter, over en periode på tre år, gøres mere

præcise og specifikke for de relevante kilder. I løbet af det tredje år skal de kildespe-

cifikke målinger suppleres af overordnede målinger af hele det pågældende anlægs

metanemissioner.

Omfattede virksomheder i olie- og gassektoren skal endvidere rapportere deres an-

del af metanemissioner fra anlæg, som de er medejere af, men ikke driver, ligeledes

baseret på måling af kildespecifikke metanemissioner. Indberetning skal ske til de

nationale myndigheder, første gang tre år efter forordningens ikrafttræden, og efter

fire år skal de kildespecifikke målinger suppleres af overordnede målinger af hele det

pågældende anlægs metanemissioner.

Læk agesøgnings- og afhjælpningspligt (LDAR) i olie- og gassek toren

Forslaget lægger op til, at der indføres en generel pligt til, at operatører skal forhindre

og minimere metanemissioner, samt at operatørerne skal gennemføre tiltag, der har

til formål at opdage og reparere metanlækager (”Leak detection and repair”, LDAR).

Ifølge disse regler skal operatører under tilsyn af de nationale myndigheder udar-

bejde et LDAR-program med gennemførsel af lækageundersøgelser hver tredje må-

ned. Programmet skal sikre, at lækager opdages og tætnes gennem reparation eller

udskiftning af de utætte komponenter, som regel inden 5 dage efter opdagelsen.

Forslaget pålægger samtidig operatørerne at overvåge opdagede mindre lækager,

som ifølge forslaget falder under bagatelgrænsen for, hvornår en lækage skal repa-

reres.

Lækager skal som udgangspunkt repareres, når de opdages, idet der dog angives

muligheder for senere udførelse, bl.a. ved sikkerhedsmæssige eller tekniske årsa-

ger, mangel på reservedele, eller behov for en nedlukning af anlægget.

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at udbyde certificering, akkreditering eller lig-

nende, herunder egnede læringsprogrammer til selskaber, der leverer serviceydels er

inden for lækagesøgning og reparation af lækager (LDAR).

Tiltag mod afblæsning og flaring i olie- og gassek toren

Forslaget lægger op til en begrænsning af flaring (gasafbrænding uden nyttiggørelse)

og afblæsning (”venting”) i olie- og gassektoren. Rutinemæssig flaring skal ifølge for-

slaget forbydes. Flaring-udstyr til brug for ikke-rutinemæssig flaring, så som nødsitu-

ationer, skal løbende kontrolleres og overholde bestemte tekniske krav. Afblæsning

Side 38/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

foreslås forbudt med undtagelse af følgende situationer: 1) Nødsituationer eller funk-

tionsfejl, 2) Uundgåelige eller strengt nødvendige tilfælde i forbindelse med drift, re-

paration, vedligeholdelse eller afprøvning af komponenter og udstyr.

Længerevarende afblæsning og flaring, samt tilfælde med nødsituationer eller funk-

tionsfejl, skal indberettes som hændelser til de nationale myndigheder, og det skal

bl.a. påvises, at afblæsning ikke kunne være undgået gennem flaring, og at flaring

ikke kunne være undgået gennem opsamling, nyttiggørelse eller tilbageføring af gas

under jorden. Forslaget angiver et generelt rapporteringskrav for afblæsning og fla-

ring af gas, og operatørerne skal således kvartalsvis rapportere på dette til de natio-

nale myndigheder.

Overvågning og tætning af inak tive olie- og gasbrønde

Kommissionens forslag forpligter medlemsstaterne til at oprette og offentliggør e en

fortegnelse over inaktive olie- og gasbrønde. Der skal installeres måleudstyr for me-

tanemissioner på samtlige inaktive borebrønde senest 18 måneder efter forordnin-

gens ikrafttræden. Målingerne skal ifølge forslaget verificeres og rapporteres årligt til

den nationale myndighed, som skal offentliggøre rapporterne. Forslaget pålægger

medlemsstaterne ansvaret for opfyldelsen af målings - og rapporteringspligter i til-

fælde, hvor ingen operatør kan ansvarliggøres for brønden. Medlemsstaterne skal

desuden udarbejde nationale afhjælpningsplaner, der sikrer, at alle inaktive brønde

oprenses, naturgenoprettes og forsegles permanent. Dette inkluderer krav om årligt

at tjekke, at afviklede og permanent lukkede brønde ikke udleder metan.

Metanemissioner fra k ulsek toren

Kulmineoperatører skal ifølge forslaget pålægges en pligt til overvågning, rapport e-

ring og verifikation (MRV) af metanemissioner fra deres anlæg. For underjordis k e

miner forpligtes operatører til at overvåge, rapportere og verificere metanemissioner

fra aktive udluftningsskakte samt udluftnings- og metanudluftningsanlæg, uanset om

udluftningen er intentionel eller sker som resultat af ufuldstændig afbrænding. End-

videre udstrækkes pligten til aktiviteter, der er forbundet med afviklingen af kulbryd-

ning som f.eks. udluftning og afvanding, som også kan være nødvendigt at opret-

holde efter lukning af en mine. For åbne miner gælder pligten metanemissioner under

brydningsprocessen samt aktiviteter efter afsluttet kulbrydning. MRV -pligterne ligner

i store træk de pligter, der allerede gælder for olie- og gassektoren. Endvidere fore-

slås forbud mod flaring og forskellige former for metanudledning i forbindelse med

udluftning (”venting”) med enkelte undtagelser og rapporteringspligter.

Medlemsstaterne forpligtes til at kortlægge lukkede og forladte underjordiske kulmi-

ner og at offentliggøre en fortegnelse over disse. Udledning af metan fra udluftnings -

skakte foreslås overordnet set forbudt fra 1. januar 2027 med undtagelse af kokskul-

miner, for hvilke Kommissionen tre år efter forordningens ikrafttrædelse skal fast-

sætte udledningsrestriktioner.

Side 39/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Der skal installeres udstyr til måling af metankoncentrationer i samtlige kulminer se-

nest 18 måneder efter forordningens ikrafttræden. Målingerne skal ifølge forslaget

verificeres og rapporteres årligt til den nationale myndighed, som skal offentliggør e

rapporterne. Forslaget pålægger medlemsstaterne ansvaret for opfyldelsen af må-

lings- og rapporteringspligter i tilfælde, hvor ingen operatør kan ansvarliggøres for

minen. Medlemsstaterne pålægges desuden at udarbejde afhjælpningsplaner, der

adresserer metanemissioner fra sådanne miner, dog uden en pligt til permanent for-

segling, opfyldning, oprensning eller naturgenopretning.

Tilsyn, k lageret og offentlighed

De nationale myndigheder skal føre tilsyn med forordningens overholdelse, herunder

i samarbejde med Kommissionen og relevante myndigheder i tredjelande. Tilsynet

skal omfatte regelmæssige fysiske anlægsinspektioner, herunder målinger og under-

søgelse af dokumentation, og der skal om nødvendigt udstedes pålæg om afhjælp-

ningsforanstaltninger. Inspektionerne skal gennemføres mindst hvert andet år, dog

senest inden for ét år efter konstatering af alvorlige overtrædelser. Hertil kommer en

pligt til ekstraordinære inspektioner efter klager, manglende efterlevelse eller be-

stemte reparationsarbejder efter lækager.

Ifølge forslaget har alle, som mener at have lidt skade ved at operatører ikke har

opfyldt deres forpligtelser, klageret. Den nationale myndighed kan dog afvise klager,

der ikke skønnes sandsynliggjort. Myndigheden skal fastsætte og offentliggøre ser-

vicemål (tilstræbte frister) for klagesagers behandling.

Emissionsrapporter og tilsynsrapporter skal være tilgængelig for offentligheden, og

eventuelle undtagelser herfra skal være oplyst og begrundet.

Det Internationale Observatorium for Metanemissioner (IMEO)

Emissionsrapporteringen skal ifølge forordningsforslaget overvåges af ”The Interna-

tional Methane Emissions Observatory” (IMEO), som er nedsat under FN’s miljøpro-

gram UNEP. IMEO vil i denne forbindelse efterprøve emissionsdata statistisk og me-

todologisk, udvikle videnskabelige indsamlings- og analysemetoder samt rapportere

om uoverensstemmelser med andre datakilder.

Omk ostningsmonitorering gennem ACER

Kommissionen foreslår en mindre tilføjelse til ACER-forordningen, hvorefter ACER

hvert tredje år skal opstille og offentliggøre et sæt indikatorer og tilsvarende referen-

ceværdier til sammenligning af investeringsomkostninger forbundet med måling, rap-

portering og reduktion af metanemissioner for sammenlignelige projekter.

Side 40/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Metanemissioner uden for EU

Forslaget indfører en årlig oplysningspligt for importører af fossile brændstoffer om,

hvordan deres leverandører gennemfører måling, rapportering og verifikation af de-

res emissioner, og hvordan man begrænser disse emissioner. Medlemsstaterne skal

videregive disse oplysninger til Kommissionen.

Derudover vil Kommissionen med forslaget oprette to gennemsigtighedsværkt øje r,

der kan vise landenes og energivirksomhedernes ydeevne- og reduktionsbestræbel-

ser i hele verden: 1) En offentlig tilgængelig

gennemsigtighedsdatabase

med data

rapporteret af importører og EU-operatører, samt 2) et

globalt overvågningsværk tøj

der skal vise hotspots for metanemissioner i og uden for EU. Dette værktøj skal an-

vende satellitdata til miljøovervågning og certificerede data- og serviceleverandøre r

fra EU’s rumfartsprogram.

Kommissionen bemyndiges til at udstede delegerede retsakter i relation til:



At supplere forordningen ved at gøre europæiske og international standarder for

metanemissioner anvendelige for måling og fastsættelse af emissioner



At supplere forordningen ved at fastsætte begrænsninger for udledning af metan

fra udluftningsskakte til kokskulminer.



At supplere forordningen ved at udvide de oplysningspligter, som forordningen

pålægger brændstofimportører

Kommissionen pålægges desuden en pligt til at evaluere lovgivningen hvert femte år

i en rapport til Europa-Parlamentet, samt i påkommende tilfælde at fremsætte æn-

dringsforslag til forordningen.

4. Europa-Parlamente ts udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprinci ppe t

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I sin vurdering hen-

viser Kommissionen bl.a. til, at metanemissioner er et grænseoverskridende pro-

blem, som til dels angår en samlet infrastruktur på 190.000 km rørledning på tværs

af alle medlemslande. En ren national problemhåndtering kan være utilstrækkelig

grundet begrænsninger i tiltagenes omfang, deltagergrad og håndhævelsesmulig -

hed, ligesom en uensartet tilgang kan besværliggøre dataindsamlingen og skabe

forhindringer for det indre markeds funktion. Dertil kommer, at hovedparten af de

relevante emissioner opstår i tredjelande og derfor håndteres mest effektivt gennem

fælles handling.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da en harmoniseret og ko-

ordineret begrænsning af metanemissioner i energisektoren, herunder gennem im-

port af fossil energi fra partnerlande uden for EU, ikke kan opnås uden EU-regulerin-

gen.

Side 41/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

6. Gældende dansk ret

Forslaget skønnes hovedsageligt at berøre følgende lovgivning:

Overvågning, verifik ation og rapportering af drivhusgasser



Kvoteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2021 af lov om CO

-kvoter,

som ændret ved lov nr. 883 af 12. maj 2021 om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige

andre love.



Kvotebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2134 af 21. december 2021 af om

-kvoter mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 2262 af 2. december 2021

om ændring af bekendtgørelse om CO

-kvoter m.v.

Undergrundslovgivningen m.v.



Undergrundsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019 af lov

om anvendelse af Danmarks undergrund, som senest ændret ved lov nr. 2389

af 14. december 2021 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks under-

grund.



Kontinentalsokkelloven, lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018 af

lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet.



Rørledningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 13. august 2019 af lov om

etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat.

Gasforsyning



Gasforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020 af lov om

gasforsyning, som senest ændret ved lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af

lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige

andre love.

Brændstoffer



Biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29. november 2021 af lov

om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser.

7. Konsekve nser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag er fremsat i forordningsform og vil som sådan være umiddel-

bart gældende ret med bindende virkning.

En vedtagelse af forslaget ventes dog at medføre et behov for nationale implemen-

teringsregler for at sikre hensigtsmæssige administrative procedurer, gebyrer og

håndhævelsesmuligheder. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vur-

dere de lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle k onsek venser

Side 42/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Forslaget vurderes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Der vil være be-

hov for øget tilsyn og kontrol med virksomheder vedr. opfyldelse af nye krav i forord-

ningen. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de statsfinan-

sielle og administrative konsekvenserne.

Samfundsøk onomisk e k onsek venser

Forslaget vurderes potentielt at kunne medføre samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Omkostninger kan eksempelvis forekomme, hvis virksomhedernes omkostnin-

ger ved forordningen når en størrelsesorden, der resulterer i mærkbare stigninger i

forbrugerpriserne på energi. De samfundsøkonomiske konsekvenser vil blive analy-

seret nærmere.

Erhvervsøk onomisk e k onsek venser

Forslaget vurderes potentielt at kunne medføre negative erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser som følge af krav til emissionsovervågning, rapportering og verifikation

(MRV), lækagesøgning og –reparation (LDAR) samt emissionsreducerende tiltag.

De europæiske energivirksomheders konkrete omkostninger og muligheder for vide-

regivelse af omkostninger vil være forskellige fra branche til branche.

For de danske olie- og gasaktiviteter offshore, hvor forholdene er mere komplekse

og omkostningerne generelt højere end tilsvarende aktiviteter på land, kan forslaget

medføre forhøjede omkostninger. De danske offshore aktiviteter på olie- og gasom-

rådet skal være afviklet i 2050, jf. nordsøaftalen, der er implementeret i undergrunds -

loven. Slutdatoen kan have betydning for selskabernes mulige rentabilitet ved at

skulle gennemføre evt. tunge investeringer som følge af forslaget, hvilket vil blive

genstand for nærmere analyse. Ligeledes kan opstrøms olie- og gasselskaberne

med forslaget komme til at opleve omkostninger i forbindelse med monitering af mu-

lige metanudslip fra permanent lukkede brønde på havbunden. Efter afviklingen af

den fossile offshore-produktion i 2050 forventes der i alt at være mere end 770 per-

manent lukkede brønde under dansk jurisdiktion.

Forslaget kan desuden medføre positive erhvervs økonomiske konsekvenser, i den

udstrækning at danske virksomheder med forslagets vedtagelse kan drage fordel af

deres i forvejen høje niveau til overvågning og forebyggelse af metanemissioner.

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder erhvervs øk o -

nomiske konsekvenser for Danmark.

Andre k onsek venser og besk yttelsesniveauet

Forslaget forventes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og på

klima og miljø, idet forslaget forventes at lede til reducerede drivhusgasudlednin ge r

på europæisk plan. Samtidig kan forslaget have en positiv effekt på den generelle

folkesundhed, i den udstrækning at metanemissioner begrænses. Regeringen er i

gang med at undersøge forslaget nærmere, herunder klimaeffek terne.

Side 43/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik

fra den 15. december 2021 til den 7. januar 2022. Der er afgivet høringssvar fra i alt

5 organisationer.

Danske Maritime støtter fuldt ud op om en stram regulering af metanemissioner i alle

led fra udvinding og produktion til transport og anvendelse, hvor metanemissioner

bør måles, rapporteres og verificeres. Der bør være effektive krav for overvågnin g

med henblik på identifikation af mulige metanudslip samt en forpligtelse til minimering

af disse. Overvågning, rapportering og verifikation skal være konsekvent og effektiv.

Information skal være tilgængelig for alle i værdikæden, således at et samlet resultat

for klimabelastningen fra drivhusgasser kan opnås og derved skabe et objektivt sam-

menligningsgrundlag.

Desuden støtter Danske Maritime forslaget om tilvejebringelse af værktøjer, som kan

skabe gennemsigtighed i forhold til metanemissioner og etableringen af en database

indeholdende metanemissioner, herunder mængde og lokation m.v. Offentlig tilgæn-

gelighed vil bidrage til fokus på området.

Dansk Industri, DI Energi er enig i, at det er vigtig med fokus på at reducere me-

tanemissioner i gasinfrastrukturen, som det foreslås af Kommissionen. DI fremhæ -

ver, at de danske erfaringer med begrænsning af metanemissioner fra biogasanlæ g

bør indgå i de fælleseuropæiske regler.

Dansk Offshore har noteret, at forslaget i sin nuværende form medfører, at der skal

allokeres betydelige ressourcer til opbygning og vedligeholdelse af et ledelsessy-

stem, som sikrer kravoverholdelse, herunder etablering af måleprogram, emissions-

overvågning, lækagesporing, rapportering og tredjepartsverifikation. Det synes

uhensigtsmæssigt, at forslaget ikke er funktionelt og risikobaseret. Alle virksomheder

er underlagt de samme krav. Det ville være en fordel, hvis principperne fra EU ETS

anvendes især for måling, rapportering og verifikation.

Det bør præciseres i forslaget, om virksomhederne ikke selv kan udføre målinger,

der i forslaget kræves udført af en akkrediteret tjenesteudbyder. Det bør ligeledes

tydeliggøres, om og hvornår operatøren kan benytte simplere metoder til kvantific e-

ring af de enkelte kildeemissioner, som f.eks. definition af tærskelværdier, hvor la-

vere emissioner kan estimeres ved beregninger eller minimumsgrænser af koncen-

tration og mængde, hvor en kilde kan ekskluderes fra måleprogrammet. Der mangle r

oplysning om, hvor lang tid efter nedlukning af en installation, at indberetningskravet

fortsat gælder for.

Alle rapporter skal verificeres af en tredjepart, men i modsætning til EU ETS, hvor

anlægsbesøg er påkrævet, skal verifikatoren i forslaget til metanforordningen fore-

tage stikprøvekontrol. Det kan resultere i uforholdsmæssigt store krav til versifikat o-

rer, hvis en myndighed vælger at tolke dette på den strengeste måde.

Side 44/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Dansk Offshore præciserer, at flaring under nød- og planlagte nedlukninger, opstart

af produktion og ikke-rutine drift er nødvendigt og uundgåeligt af tekniske og sikker-

hedsmæssige årsager.

INEOS Energy Denmark understreger, at metanforordningen i sin nuværende form

vil medføre, at der skal allokeres betragtelige ressourcer til opbygning og vedligehol-

delse af et ledelsessystem, som sikrer kravoverholdelse, herunder etablering af må-

leprogram, emissionsovervågning, lækagesporing, rapportering og tredjeparts verifi-

kation. INEOS Energy Denmark ser en reel risiko for, at kravene er disproportionale

i forhold til den klimabelastning, der er reguleringsobjektet.

Endvidere anses metodikken til gennemførelse af ”kilde-baserede” målinger for præ-

skriptiv, da produktionsplatforme er kendetegnet ved at have flere mindre kilder. Af

denne grund bør metanforordningen tydeliggøre, hvornår operatøren kan benytte

simplere metoder til kvantificering af de enkelte kildeemissioner. Der kan f.eks. defi-

neres tærskelværdier, hvor lavere emissioner kan estimeres ved beregninger i form

af generelle emissionsfaktorer, massebalance, m.v. Ligeledes bør der være nogle

minimumsgrænser for koncentration og mængde, for hvornår en kilde kan eksklude-

res fra måleprogrammet.

Ligeledes mener INEOS Energy Denmark, at det skal præciseres, at flaring under

nedlukning og opstart af produktion er nødvendigt og uundgåeligt af sikkerhedsmæs-

sige årsager. Dette forhold gælder både ved nød-nedlukning og planlagte nedluknin-

ger i forbindelse med f.eks. vedligehold.

9. Generelle forventninge r til andre landes holdninger

Forhandlingerne er stadig i den indledende fase. En række lande har givet udtryk for,

at dele af de foreslåede krav til bl.a. lækagedetektion, reparation samt verifikation og

inspektion er for byrdefulde for medlemsstater og operatører. Flere lande har støttet

de foreslåede krav til informationer om metanudledninger forbundet med import af

energi fra tredjelande. Derudover har en gruppe lande efterspurgt større klarhed om

definitionen af inaktive brønde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til en metanforordning for energisektoren

velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs indsats til bekæmpelse af sektorens

metanudslip, herunder særligt i forbindelse med unødvendig venting eller flaring.

Danmark har tilsluttet sig Verdensbankens initiativ ”Zero Routine Flaring by 2030”,

og regeringen ser positivt på et forbud mod rutinemæssig flaring.

Regeringen vurderer, at bindende fælleseuropæiske regler er den hurtigste og mest

effektive måde for at sikre væsentlige fremkridt i bekæmpelsen af energisektorens

Side 45/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

metanudslip i de nærmeste år. Den danske klimalovs målsætning om en 70% -reduk -

tion af drivhusgasudslip inden 2030 forudsætter derfor også resultater inden for dette

felt.

Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag til en metanforordning for energi-

sektoren, herunder ønsket om bindende fælleseuropæiske regler for MRV, LDAR,

afblæsning og flaring, overvågning af inaktive miner og brønde, samt om nye værk -

tøjer til den globale indsats mod metanudslip fra energisektoren.

Derfor arbejder regeringen for et ambitiøst, klart samt afbalanceret fælleseuropæisk

regelsæt på området, og anser Kommissionens forslag som et velegnet udspil til

dette formål.

Regeringen finder, at en regulering af energisektorens metanemissioner bør afstem-

mes med reglerne i kvotehandelssystemet (EU ETS), som i forvejen indeholder

MRV-bestemmelser om drivhusgasudledninger inden for relevante dele af energi-

sektoren, dog uden at disse er udmøntet konkret i forhold til metan. Det kan være

hensigtsmæssigt for både virksomheder og medlemsstater, at de to reguleringer

sammenføres på sigt, hvis dette kan ske under passende hensyn til de mekanismer

til forhindring af produktionsudflytning (”kulstoflækage”), som har central betydning

for bestemte delsektorers internationale konkurrenceevne.

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle

økonomiske konsekvenser for Danmark med henblik på at tage stilling til forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudval g

Forslaget har endnu ikke været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og

nærhedsnotat er oversendt den 21. marts 2022.

Side 46/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

4. Forslag til ændring af direktiv om bygningers energimæssige yde-

evne

KOM (2021) 802

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er mark eret med

streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat forslag om revision af

direk tivet om bygningers energimæssige ydeevne. Forslaget er en del af Kommissi-

onens Vinterpak k e fra december 2021. Den supplerer Fit for 55-pak k en, som har til

formål at reducere EU’s k limaudledninger med 55 pct. i 2030 ift. 1990-niveauet. For-

slaget har til formål at understøtte reduk tioner i drivhusgasemissioner fra bygnings-

massen i EU.

Med revisionen foreslår Kommissionen at ændre en ræk k e af bestemmelserne i byg-

ningsdirek tivet, der sk al bidrage til at øge renoveringsraten i Europa samt energief -

fek tivisering og udbygning af vedvarende energi i bygningsmassen, herunder bl.a.

renoveringshandlingsplaner, minimumsstandarder for bygningers energimæssige

ydeevne, k limak rav til bygningers livscyk lus, udvidelse af energimærk ningsordnin-

gen og introduk tion af en standard for nulemissionsbygninger.

Forslaget vurderes at k unne medføre lovgivningsmæssige k onsek venser, ligesom

det forventes at k unne medføre statsfinansielle, samfundsøk onomisk e og erhvervs -

mæssige k onsek venser for Danmark . Regeringen er i gang med at undersøge for-

slaget nærmere, herunder de potentielle k onsek venser for Danmark .

Regeringen hilser overordnet revisionen af bygningsdirek tivet velk ommen som et

vigtigt bidrag til indfrielse af EU’s k limamål. Forslaget flugter generelt med regerin-

gens prioriteter om en forøget indsats for at reducere drivhusgasemissionerne fra

bygningsmassen i EU, som k an bidrage til at indfri EU’s og medlemslandenes k li-

mamål. Regeringen vil fastlægge en k onk ret holdning til forslaget efter en nærmere

analyse af forslaget.

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for energirådsmødet den 27. juni

2022 til fremsk ridtsrapportering.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 15. december 2021 fremsat

forslag om revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (bygnings -

direktivet), jf. KOM(2021) 802. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194,

stk. 2, samt artikel 194, stk. 1, litra c. Forslaget skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 2. februar 2022.

Side 47/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Forslaget er en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke fra december 2021. Den

supplerer Fit for 55-pakken, som har til formål at reducere EU’s klimaudledninger

med 55 pct. i 2030 ift. 1990-niveauet. Fit for 55-pakken er en del af opfølgningen på

den Europæiske Grønne Pagt (European Green Deal).

Forslaget komplementerer de øvrige forslag i ”Fit for 55”-lovpakken, herunder særligt

forslaget til revision af hhv. direktiv for energieffektivitet og direktivet for fremme af

vedvarende energi, som blev fremsat den 14. juli 2021.

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for energirådsmødet den 27. juni

2022 til fremskridtsrapportering.

3. Formål og indhold

Forslagets primære formål er at nedbringe drivhusgasemissionerne fra bygnings-

massen i EU og dermed medvirke til at indfri EU’s klimamål for reduktion af drivhus -

gasemissioner på mindst 55 pct. i 2030 samt klimaneutralitet senest i 2050. Dette

skal bl.a. ske ved, at forslaget leverer en lang række af initiativerne i Kommissionens

strategi om renoveringsbølgen fra oktober 2020, jf. KOM(2020) 662.

Kommissionen tildeles beføjelser til at udstede og opdatere relevante delegerede og

implementerende retsakter for at supplere direktivet.

Nedenfor er de væsentligste forslag til revision i bygningsdirektivet gengivet.

Anvendelsesområde og definition af en nulemissionsbygning

Overordnet udvides bygningsdirektivets anvendelsesområde til at omfatte reduktion

af drivhusgasemissioner fra bygninger mhp. at opnå en emissionsfri bygningsmasse

i 2050. Dette indebærer, at forslaget introducerer en definition af nulemissionsbyg-

ninger (”zero emission buildings”), som nye bygninger skal leve op til frem mod 2027

og 2030. En nulemissionsbygning foreslås at være en bygning med en meget høj

energimæssig ydeevne, hvor den meget lille mængde energi, der stadig kræves,

dækkes fuldt ud af energi fra vedvarende energikilder produceret på stedet - fra et

VE-fællesskab eller fra et fjernvarme- og -kølingssystem.

Definition af gennemgribende renoveringer

Med forslaget indføres en ny definition af gennemgribende renoveringer, som bl.a.

skal benyttes til at danne incitament for renoveringsprojekter. Definitionen sigter

mod, at gennemgribende renoveringer af eksisterende bygninger mindst skal svare

til de nuværende energikrav til nye bygninger. Efter 2030 skal definitionen svare til

nulemissionsbygninger.

Renoveringshandlingsplaner

Side 48/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Med forslaget introduceres krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde en renove-

ringshandlingsplan, som skal erstatte den nuværende langsigtede renoveringsst ra -

tegi. Renoveringshandlingsplanen har til formål at fremme renoveringer af bygnings-

massen for i sidste ende at opnå en bygningsmasse med nulemissioner i 2050. Re-

noveringshandlingsplanen skal bl.a. indeholde:



En oversigt over den nationale bygningsmasse.



En køreplan med nationale mål for den årlige renoveringsrate, fordeling af

energimærker, energiforbrug samt drivhusgasudledning for 2030, 2040 og

2050.



En oversigt over implementerede og planlagte politikker.



En oversigt over den nødvendige finansiering for at implementere kørepla-

nen.

Der skal sendes et udkast til en renoveringshandlingsplan til Kommissionen senest

den 30. juni 2024. Medlemsstaterne skal have foretaget offentlig høring af udkastet

forud for oversendelse til Kommissionen. Herefter vurderer Kommissionen udkastets

ambitionsniveau ud fra en række parametre, hvorefter Kommissionen kan udstede

evt. landespecifikke henstillinger mhp. efterfølgende justering, inden den endelige

renoveringshandlingsplan skal sendes til Kommissionen senest den 30. juni 2025 og

herefter hver 5. år.

Krav til nye bygninger

Det foreslås, at alle nye bygninger skal være nulemissions bygninger (ZEB) i 2030

og i 2027 for nye bygninger benyttet eller ejet af offentlige myndigheder. Definitionen

af ZEB medfører både krav til, hvor meget energi der maksimalt må anvendes i nye

bygninger, samt et krav om at det energiforbrug, der måtte være i bygningen, opvejes

af tilsvarende produktion af vedvarende energi produceret på stedet (”on site”), fra

lokale energifællesskaber eller fjernvarme. En nulemissionsbygning må derudove r

ikke bidrage til, at der udledes emissioner fra fossile brændsler direkte på matriklen.

Kun i tilfælde, hvor ingen af de ovennævnte energikilder er mulige at anvende, kan

energi fra nettet anvendes.

Klimak rav til bygningers livscyk lus

Med forslaget tager Kommissionen de første skridt mod at adressere drivhusgas -

emissioner i hele en bygnings livscyklus. Her skal både bygningens direkte emissio-

ner samt den indlejrede energi i byggematerialerne indgå. Med forslaget stiller Kom-

missionen derfor krav om indførsel af et deklarationskrav til nye bygningers klimapå-

virkning for hele bygningens livscyklus. Fra 2027 skal der gennemføres en livscy-

klusvurdering på større nye bygninger, hvilket udbredes til alle bygninger fra 2030.

Deklarationen skal fremgå af bygningens energimærke. Endvidere henviser forslaget

til Kommissionens bud på en fælles metode til evaluering af en bygnings bæredyg-

tighed Level(s). Med Level(s) kan man vurdere en bygnings miljøpåvirkning og esti-

mere totaløkonomi til opførelse, drift, vedligeholdelse over bygningens levetid.

Minimumsstandarder for ek sisterende bygninger

Side 49/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

For at fremme renoveringsindsatsen i eksisterende bygninger (herunder bygnin-

gerne med dårligst energimæssig ydeevne) foreslår Kommissionen at indføre mini-

mumsstandarder for eksisterende bygningers energimæssige ydeevne (MEPS) på

EU-niveau. Disse skal fastsætte en nedre grænse for eksisterende bygningers ener-

gimæssige ydeevne og sikre, at der foretages renovering af ineffektive bygninger.

Forslaget til MEPS indebærer en trinvis indfasning af krav om, at bygninger med

dårligst energimæssig ydeevne (energimærke G) skal leve op til bestemte mini-

mumsniveauer efter energimærkningsskalaen. Dette skal munde ud i, at alle eksi-

sterende bygninger og bygningsenheder, der ejes af offentlige organer samt er-

hvervsbygninger ud over dem, der ejes af offentlige organer minimum, skal have

opnået energimærke F i 2027 og E i 2030, mens beboelsesejendomme skal opnå

energimærke F og E frem mod hhv. 2030 og 2033. Endvidere pålægges medlems-

staterne i overensstemmelse med renoveringshandlings planen at skitsere en plan

for at opnå højere energimærker frem mod 2040 og 2050. Hensigten er at opnå nule-

missionsbygninger i 2050. Dertil får medlemsstaterne mulighed for at introducere na-

tionale minimumskrav for alle andre typer eksisterende bygninger.

Visse typer af bygninger foreslås undtaget fra kravet om at opnå energimærke E i

2030 og 2033, herunder bevaringsvæ rdige bygninger, bygninger der anvendes til

religiøse formål, samt midlertidige bygninger, boliger der sjældent anvendes (f.eks.

sommerhuse) og bygninger med et nytteareal mindre end 50 m².

Med forslaget lægges også op til, at medlemsstaterne skal medvirke til at sikre, at

kravene overholdes ved både at tilbyde finansieringsmuligheder, teknisk assistance

m.m., jf. afsnit om finansielle incitamenter. Endvidere skal medlemsstaterne føre kon-

trol og fastsætte sanktioner for manglende overholdelse af kravene.

Bygningsrenoveringspas

Med forslaget introduceres et frivilligt bygningsrenoveringspas, som skal beskrive en

handlingsplan for den trinvise renovering af en bygning. Dette vil indebære en bety-

delig forbedring af bygningens energimæssige ydeevne. Renoveringspasset skal

bl.a. beskrive de forventede fordele ved renoveringen, herunder energi- og CO₂-re-

duktioner, forbedringer af indeklima og komfort samt muligheder for økonomisk støtte

og teknisk vejledning. Renoveringspasset skal udarbejdes af kvalificerede og certifi-

cerede eksperter på baggrund af en fysisk inspektion af bygningen. Eftersom reno-

veringspasset indføres som en frivillig ordning, vil beslutning om udarbejdelse være

op til den enkelte bygningsejer. Med forslaget bemyndiges Kommissionen endvidere

til senest den 31. december 2023 at udstede en delegeret retsakt, som fastlægger

en harmoniseret ramme for bygningsrenoveringspasset, herunder indhold, udarbej-

delse, krav til eksperter m.v. Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2024

have implementeret nationale ordninger for renoveringspasset.

Ladestandere

Side 50/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Det følger af forslaget, at kravene til etablering af ladestandere i forbindelse med

bygninger udvides væsentligt. Både med hensyn til hvilke bygninger der omfattes af

kravet, hvilke krav der er til ladestanderne, og hvor mange ladestandere der skal

etableres. Derudover stilles der krav om etablering af cykelparkeringspladser ved

nybyggeri og større renoveringer. Endelig strammes kravet til kabellægning, således

at flere parkeringspladser fremover skal gøres klar til installation af ladestandere.

Dataudvek sling

Med forslaget skal medlemsstaterne fremadrettet sikre, at bygningsejere, lejere og

administratorer kan få direkte adgang til deres bygnings systemdata og dele disse

data med tredjepart. Bygningers systemdata defineres som bestående minimum af

alle data relateret til den energimæssige ydeevne af bygningselementer og bygnings-

services, bygningsautomatisering og kontrolsystemer, målere og ladepunkter for e-

mobilitet. Det indgår i forslaget, at bygningsejere, lejere og administratorer ikke må

opkræves omkostninger for deres adgang til data eller ved deling med tredjepart .

Medlemsstaterne er ansvarlige for fastsættelse af relevante gebyrer for adgang til

data for andre parter. Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at udstede imple-

menteringsretsakter, som fastsætter rammerne for adgang til data.

Smart Readiness Indicator

Det foreslås at reducere den nuværende valgfrihed for implementering af

Smart Re-

adiness Indicator

(SRI), en indikator til beskrivelse af bygningers intelligensparathed ,

således at ordningen senest den 31. december 2025 skal anvendes nationalt for

store bygninger med et varme- eller kølebehov på over 290 kW. Det foreslås endvi-

dere, at Kommissionen bemyndiges til at udstede en implementeringsretsakt, der

skal præcisere de nærmere betingelser for implementeringen, og en delegeret rets-

akt som skal indeholde de nærmere rammer for ordningen.

Finansielle incitamenter og mark edsbarrierer

Med forslaget udvides de eksisterende bestemmelser i bygningsdirektivet om finan-

sielle incitamenter, og der lægges en række nye krav til. Det foreslås således, at

medlemsstaterne fremadrettet skal levere passende finansiering, hjælpetiltag og an-

dre mekanismer til at modvirke markedsbarrierer og stimulere de nødvendige ener-

girenoveringer i overensstemmelse med renoveringshandlingsplanerne samt under-

støtte transformationen af bygningsmassen til nulemissionsbygninger i 2050. Med-

lemsstaterne skal endvidere tage lovgivningsskridt til at fjerne ikke-økonomiske bar-

rierer for bygningsrenoveringer.

Det foreslås konkret, at medlemsstaterne skal iværksætte eller sikre tilstedeværels e

af en lang række initiativer, herunder f.eks. faciliteter med teknisk assistance (f.eks.

one-stop-shops), at lån til energieffektive bygningsrenoveringer tilbydes bredt, samt

at udrulningen af finansielle redskaber fremmes, herunder f.eks. lån og realkreditlån

til energieffektiviserende tiltag, skatte- og moms-foranstaltninger, puljer målrettet

gennemgribende renoveringer, garanterede fonde m.m. Det foreslås endvidere, at

Side 51/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

medlemsstaterne skal tilskynde gennemgribende renoveringer via større administra-

tiv, teknisk og finansiel støtte, sikre at der faciliteres aggregering af projekter og mål-

rette finansiering til, at arbejdsstyrken i bygningssektoren er tilstrækkelig stor og til-

pas uddannet.

Dertil foreslås der indført forbud mod, at medlemsstaterne yder støtte til installation

af kedler, som anvender fossile brændsler. Endelig foreslås det, at medlemsstaterne

skal prioritere finansiering til personer ramt af energifattigdom m.fl., samt at finansiel

støtte til renovering af udlejningsejendomme skal være til fordel for både ejer og lejer,

f.eks. via boligstøtte eller ved at indføre lofter for udlejestigninger.

Energimærk ningsordningen

Det foreslås, at energimærket (certifikat, som viser den energimæssige ydeevne for

bygningen) gøres mere sammenlignelig på tværs af EU og udvides til at omfatte flere

bygninger. Endvidere foreslås der krav om opsamling og deling af data fra energi-

mærker samt om hyppigere energimærkning af bygningerne med dårligst energi-

mæssig ydeevne. Endelig foreslås det at gøre energimærker mere synlige, således

at de indeholdte oplysninger bedre kan formidles til bygningsejere, finansielle inve-

storer og offentlige myndigheder m.fl. De foreslåede ændringer medfører, at energi-

mærkningsordningen udvides fra at være et informationsværktøj til i større udstræk-

ning at blive en kontrolmekanisme for mindstekrav til energiydelse for eksisterende

bygninger. Derudover foreslås det at koble energimærket med andre instrumenter,

som f.eks. SRI-ordningen, bygningsrenoveringspasset, livscyklusvurderinger for nye

bygninger, nationale bygningsrenoveringshandlingsplaner og taksonomien for bæ-

redygtige investeringer.

Det foreslås dertil, at der senest i 2025 introduceres en harmoniseret energimærk e-

skala. I hvert medlemsland skal den dårligst ydende energiklasse, G, svare til de 15

pct. bygninger, som trænger mest til energirenovering, mens bygninger med energi-

mærke A tilhører den nye definition af nul-emissionsbygninger. I Danmark vil dette

medføre, at flere bygninger end i dag bliver indplaceret under energimærke G.

Kravet om regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger udvides med forsla-

get både i forhold til omfattede bygninger og kategoriseringen af offentlige bygnings-

ejere. Der foreslås også indført krav om energimærkning ved større renoveringe r ,

samt at muligheden for at undtage visse bygninger skal udgå, f.eks. sommerhuse og

fredede bygninger. Dermed stilles der også krav om energimærkning af alle bygnin-

ger, som annonceres til salg, sælges eller udlejes. Gyldighedsperioden af energi-

mærket foreslås endvidere halveret fra de nuværende 10 år ti l 5 år for bygninger

med energimærke D-G efter den harmoniserede skala.

På flere andre områder medfører forslaget, at bygningsdirektivet ændres fra at fast-

lægge rammerne for energimærkningsordningen til i højere grad at harmonisere ord-

ningen på tværs af medlemsstaterne. Dette ses f.eks. særligt i forhold til beregnings -

metode, krav om on-site (energi, der produceres på stedet) besigtigelse og indhold i

Side 52/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

rapporterne, samt en øget kontrolindsats med henblik på at sikre retvisende energi-

mærkninger.

National database over bygningers energimæssige ydeevne

Med forslaget bliver det et krav, at der skal oprettes nationale databaser, som skal

samle og udstille data om de enkelte bygningernes energimæssige ydeevne, samt

den generelle tilstand for bygningsmassen på nationalt niveau. Dette er en del af

Kommissionens mål om bedre oplysning til EU-borgerne om bygningers energimæs -

sige ydeevne og bæredygtighed. Hensigten med databasen er primært at reducere

omkostninger til administration og regelefterlevelse, samt til at lette administrative

procedurer i forbindelse med bygningsrenoveringer. Data skal primært hentes fra

bygningernes energimærker, samt fra eftersynsrapporter fra varme-, ventilations- og

køleanlæg, bygningsrenoveringspas og SRI-ordningen. Dertil foreslås det, at data

minimum en gang årligt skal deles via det fælles europæiske initiativ,

Building Stock

Observatory,

og at Kommissionen bemyndiges til senest den 30. juni 2024 at ud-

stede en implementeringsretsakt, som skal fastlægge de nærmere rammer for data-

overførelsen.

Ændring af beregningsmetode

I forslagets bilag I lægger Kommissionen op til, at beregningsmetoden, der benyttes

til at dokumentere bygningers energimæssige ydeevne, skal ændres. Metoden be-

nyttes både ved krav til nye bygninger og ved energimærkning af bygninger. Ændrin-

gerne indebærer bl.a., at medlemsstaterne skal sørge for, at beregningen afspejler

det typiske energibehov i bygninger mere præcist i forhold til den gennemsnitlige

brug af bygningerne. Derudover skal selve beregningsprogrammet ændres, da der

foreslås nye krav til præcisionen af beregningerne.

Eftersyn og rapporter om varme-, ventilations- og k limaanlæg

Det foreslås, at bestemmelserne i bygningsdirektivet om varme-, ventilations- og kli-

maanlæg slås sammen til én bestemmelse, og at der stilles krav om etablering af

separate inspektionsordninger for anlæg i hhv. boliger og ikke-boliger.

Anlæg med størrelsen 70–290 kW vil efter forslaget skulle efterses mindst hvert

femte år, og anlæg større end 290 kW vil skulle efterses mindst hvert andet år. Der

skal endvidere oprettes en national database, hvoraf eftersynsrapporterne skal

fremgå. Det vil fortsat være muligt at implementere eftersynskravene via en alternat iv

metode.

Endelig foreslås det, at erhvervsbygninger med anlæg over 70 kW skal implementere

bygningsautomatik og kontrolsystemer senest den 31. december 2029. Der foreslås

derudover krav til etablering af simpel bygningsautomatik og kontrolsystemer for nye

beboelsesbygninger eller beboelsesbygninger, der gennemgår en væsentlig ombyg-

ning.

Øvrige ændringer

Side 53/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Med forslaget bliver det op til medlemsstaterne at sikre, at de professionelle aktører

i renoveringsbranchen har et tilstrækkeligt højt kvalifikationsniveau. Medlemssta-

terne får også øget fleksibilitet ved fastsættelse af nationale krav til opvarmnings an -

læg, hvilket alt andet lige giver øget mulighed for at udfase fossile brændsler via krav

til anlæggets drivhusgasudledninger eller det brændsel, som benyttes af anlægget.

Det foreslås endvidere, at nye boliger og boliger, der får foretaget gennemgribende

renovering, fra den 1. januar 2025 skal have installeret et monitoreringssystem samt

et effektivt kontrolsystem, som kan sikre den bedst mulige distribution og brug af

energi.

4. Europa-Parlamente ts udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure medlovgi-

ver, jf. art. 294 i TEUF. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamen-

tet om forslaget.

5. Nærhedsprinci ppe t

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Kommissionen

bemærker således, at selv om bygninger er lokal infrastruktur, så er utilstrækkelig

renoveringshastighed m.v. et fælles problem på tværs af medlemsstaterne, og de

underliggende udfordringer for yderligere renoveringer er for det meste af ikke-øko-

nomisk karakter og også ens på tværs af medlemsstaterne. Ifølge Kommissionen er

det derfor nødvendigt med handling i form af en fælles EU-ramme for dekarbonise-

ringen af bygningsmassen i EU, da det vil give sikkerhed og forudsigelighed for alle

aktører på tværs af forsyningskæderne i bygningssektoren i EU, samtidig med at

kravene foreslås at være fleksible og kunne tilpasses nationale forhold.

Rammevilkår på EU-niveau vil ifølge Kommissionen stimulere og understøtte byg-

ningsrenoveringer i EU, herunder i medlemsstater, der som udgangspunkt har lavere

ambitionsniveauer. Dette skyldes bl.a. at stærke regulatoriske signaler vil give sik-

kerhed for investorer og dermed fremme investeringer m.v. i bygningsrenoveringe r.

Kombineret med fælles standarder, teknologi og adgang til information vil det også

sikre, at bygningssektoren reducerer sine drivhusgasemissioner på den mest om-

kostningseffektive måde, f.eks. gennem stordriftsfordele. Bygninger flytter ikke på

tværs af grænser, men bygningsrelateret finansiering samt de teknologier og løsnin-

ger, der er installeret heri, gør. En fælleseuropæisk tilgang vil derfor ifølge Kommis-

sionen samlet set give en

merværdi

i forhold til, hvis medlemsstaterne fastsætter

regulering hver for sig.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget og ændringerne i det

eksisterende direktiv er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil få betydning for en række eksisterende love og bekendtgørelser. Ne-

denfor er oplistet de love og bekendtgørelser, som vurderes omfattet af forslaget:

Side 54/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)



Bekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021 af lov om fremme af energibespa-

relser i bygninger

Bekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 af byggelov med senere æn-

dringer

Bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om energimærkning af bygnin-

ger

Bekendtgørelse nr. 939 af 19. maj 2021 om Håndbog for Energikonsulent er

(HB2021)

Bekendtgørelse nr. 262 af 15. marts 2013 om anvendelse af administrative bø-

deforelæg ved overtrædelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

eller regler udstedt i medfør heraf

Bekendtgørelse nr. 60 af 27. januar 2011 om gebyrer og honorarer for ydelser

efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger

Bekendtgørelse nr. 1018 af 22. oktober 2008 om offentliggørelse af energimærk -

ninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel- og varmeanlæg m.v.

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018

med senere ændringer

Bekendtgørelse nr. 181 af 5. marts 2020 om forberedelse til og etablering af

ladestandere i forbindelse med bygninger

Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 om energieffektivisering i statens insti-

tutioner

7. Konsekve nser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre behov for at ændre i en række love og be-

kendtgørelse, jf. ovenfor under punkt 6, ligesom der kan være behov for at udstede

nye bekendtgørelser. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere,

herunder de potentielle lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget indeholder en række krav og forpligtelser, der kan have væsentlige øko-

nomiske konsekvenser for stat, erhverv og husholdninger. Omkostningernes omfang

vil afhænge af, i hvor høj grad forslaget pålægger Danmark, de danske forbruger og

husholdninger samt danske virksomheder krav og forpligtelser, der ligger ud over

allerede vedtaget national politik, samt hvilke instrumenter der bringes i anvendels e

til at indfri disse. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de

økonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle k onsek venser

Forslaget vurderes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Dette skyldes

bl.a., at der kan blive behov for at fastsætte en række nye støtteordninger, f.eks. i

forbindelse med opdatering af bygningsmassen til energimærke E frem mod 2030

og 2033 (jf. forslag til nye minimumskrav til bygningers energimæssige ydeevne).

Det vurderes endvidere at kunne medføre udgifter til renovering af den offentlige

Side 55/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

bygningsmasse. Dertil kan der være behov for øget tilsyn og kontrol med virksom-

heder vedr. opfyldelse af nye krav i direktivet, hvorfor forslaget forventes at kunne

medføre væsentligt forøgede udgifter til administration. Administrative og statsfinan-

sielle udgifter vedrørende EU-sager afholdes som udgangspunkt inden for ressort-

ministeriets egne rammer,

jf. Budgetvejledningen 2.4.1.

Regeringen er i gang med

at undersøge forslaget nærmere, herunder omfanget af de potentielle statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøk onomisk e k onsek venser

Forslaget vurderes potentielt at kunne medføre væsentlige samfundsøkonomis k e

konsekvenser. Det vurderes bl.a. at kunne medføre væsentlige omkostninger for

bygningsejere, og særligt for ejere af bygninger med dårlig energimæssig tilstand, jf.

introduktionen af minimumsstandarder for bygningers energimæssige ydeevne.

Konsekvenserne for bl.a. bygningsejere vil afhænge af, hvordan evt. støtteordninger

el.lign. udformes. Forslaget kan dog på sigt potentielt også medføre omkostningsre-

duktioner for bygningsejere, da mere energieffektive bygninger og bygninger forsy-

net med vedvarende energi vil medføre lavere energiregninger, såfremt renoverin-

gerne er rentable. Regeringen er i gang med at undersøge forslaget nærmere, her-

under de potentielle samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Erhvervsøk onomisk e k onsek venser

Forslaget forventes overordnet at kunne medføre både positive og negative er-

hvervsøk onomiske konsekvenser. Dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for

energieffektivisering, hvorfor øgede krav på EU-niveau kan medføre øget efter-

spørgsel på danske energieffektiviseringsteknologier. Dertil kommer, at forslaget in-

deholder initiativer, som vil gøre det nemmere at tilrettelægge omkostningseffekt ive

renoveringsforløb. Forslaget kan dog også få erhvervs økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet samt medføre nye administrative byrder pga. nye krav til bl.a. energi-

mærkning af bygninger, klimakrav til bygningers livscyklus m.v. Regeringen er i gang

med at undersøge forslaget nærmere, herunder de potentielle erhvervs økonomis k e

konsekvenser for Danmark.

Andre k onsek venser og besk yttelsesniveauet

Forslaget vurderes at kunne få positive konsekvenser for klimaet og miljøet, da for-

slaget bidrager til opfyldelse af Parisaftalens målsætninger, EU's klimamål og FN’s

verdensmål. Dertil kommer, at forslaget forventes at få afledte positive konsekvens er

for forsyningssikkerheden, beskæftigelsen, indeklima og sundhed. Regeringen er i

gang med at undersøge forslaget nærmere, herunder hvilke klimamæssige og andre

potentielle konsekvenser det kan have for Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 15. december 2021 sendt i høring i specialudvalget

for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 7. januar 2022.

Side 56/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Der er modtaget høringssvar fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet),

BL – Danmarks Almene Boliger, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Energi, Dansk

Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Regioner, Drivkraft Danmark,

EjendomDanmark, FinansDanmark, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører, Intelligent Energi, Kommunernes Landsforening, Rambøll, Rock-

wool, Rådet for Grøn Omstilling, Synergi, TEKNIQ, Velux og Historiske Huse.

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) tilslutter sig høringssvaret fra Rådet for Grøn

Omstilling, jf. nedenfor. BAT byder forslaget velkommen, men pointerer også en

række mangler. BAT mener, at forslaget mangler fokus på indeklima og foreslår, at

der indføres nationale minimumskrav til kvaliteten af indeklimaet ved både nybyggeri

og den eksisterende bygningsmasse. BAT sætter endvidere spørgsmålstegn ved

den foreslåede definition af nulemissionsbyggeri og foreslår, at der i stedet sættes

krav til, at bygningernes resterende energiforbrug generes af VE, uden at disse krav

har indvirkning på målet om nulemissionsbygninger gennem en ’EE først’-tilgang.

BAT vurderer hertil, at også beregningen af bygningers VE-produktion på netto-års -

basis er uhensigtsmæssig grundet bl.a. årstidsbaserede svingninger i VE-produktion

og energiforbrug. BAT foreslår, at det bør overvejes, om bygninger bør kunne tælle

den VE-produktion med, som den selv forbruger i samme stund, som produktionen

foregår. BAT støtter op om de foreslåede minimumskrav til bygninger (MEPS), men

finder det beklageligt, at den resterende bygningsmasse (ud over energimærke G og

F). BAT sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens valg om at gøre store dele af

energimærkerne valgfrie, da de også åbner op for mulighederne for at sænke ambi-

tionsniveauet for energimærkerne. BAT støtter derudover op om fokus på ladeinfra-

strukturen til el- og plugin-biler. Hertil mener BAT, at renovering mhp. EE bør foreta-

ges på baggrund af uvildig rådgivning, og at effekterne skal være dokumentérbare.

BAT mener afslutningsvis, at 2027 revisionen bør fremrykkes til fx 2025 til at vurdere,

om tiltagene også er tilstrækkelige til at nå 2030-målsætningen.

BL – Danmarks Almene Boliger (BL) finder det overordnet set positivt med ensartet

data for energimærker på tværs af landene i EU. BL mener, at det bør undersøges ,

om der kan udvikles energimærker, der i højere grad baseres på faktisk forbrug frem

for beregnet forbrug. BL finder forslaget om MEPS bekymrende, da de ikke bør un-

dergrave eksisterende nationale krav og forpligtelser. Når den foreslåede harmoni-

serede skala for energimærker træder i kraft fra 2025, finder BL det tvivlsomt og

uhensigtsmæssigt, om de 15 pct. mindst energieffektive bygninger svarende til ener-

gimærke G skal udfases, hvis de ikke kan nå at løftes til energimærke F allerede i

2027. BL opfordrer til, at nye minimumskrav til energieffektivitet stilles til bygninger,

som, baseret på det nuværende system for energimærker, har lavest energieffek t i-

vitet. Endelig finder BL det afgørende, at de lovgivningsmæssige tiltag i Fit for 55 er

proportionale og balancerer sociale hensyn, hvorfor renoveringer skal ske ud fra et

totaløkonomisk princip med fokus på reel værdi for borgerne. BL er bekymrede for,

at den samlede mængde af regulering i lovpakken overstiger, hvad der er nødvendigt

for at nå klimamålene, samt at der kan opstå et uhensigtsmæssigt samspil mellem

de forskellige reguleringssystemer i Fit for 55-pakken.

Side 57/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Danske Arkitektvirksomheder (DAC) tilslutter sig Rådet for Grøn Omstillings hørings -

svar, jf. nedenfor.

Dansk Energi (DE) hilser Kommissionens forslag velkommen. DE roser den foreslå-

ede mulighed for at fjerne finansielle incitamenter til anvendelse af fossile brændsler

i opvarmning af bygninger, fx gaskedler. DE minder om, at øget energieffektiviserin g

ikke alene kan løse klimaudfordringen. DE anbefaler, at bygninger i højere grad skal

understøttes i deres fleksibilitet gennem automatik og tillade tovejskommunikation

samt i deres evne som lagringsenheder i energisystemet. DE hilser begrebet om

nulemissionsbygninger velkommen, men finder det bekymrende, at definitionen ikke

tager nok højde for de socioøkonomiske aspekter, idet lokale VE -løsninger på ma-

triklen vil gøre den grønne omstilling unødigt dyr frem for mere effektive løsninger

som offshore vindmøllepark er eller solcelleparker. Endelig hilser DE forslaget om at

sænke grænseværdien for inspektioner af automatiserings - og kontrolsystemer for

bygninger med et effektivt output på 70 kW og over fra 2029 for velkommen. DE

finder det dog bekymrende, at Kommissionen sætter implementeringsdatoen for sent

og mener, at det bør indføres endnu tidligere, fx i 2024.

Dansk Fjernvarme (DFj) finder oveordnet set forslaget positivt og tilslutter sig forsla-

gets intentioner. DFj påpeger dog det systematiske problem i både det eksisterende

og foreslåede bygningsdirektiv, at bygninger betragtes som isolerede ”øer” uden

samspil med den tilsluttede energiforsyning. DFj påpeger ligeledes det store problem

i, at forslaget lægger op til yderligere krav og målsætninger, når der samtidig sættes

strengere krav i EE-direktivet og VE-direktivet. Eksempelvis mener DFj, at bygnings-

direktivet bør overlade definitionen af ”effektiv fjernvarme” til EE-direktivet, herunder

hvordan den skal udvikles frem mod 2050, samt lade VE-direktivet regulere dens

VE-andel. DFj mener, at bygningers energieffektivitet (energibehov) bør adskilles fra

energiproduktionen og i stedet bør de lades regulere hver for sig. Ifølge DFj vil dette

sikre, at alle bygninger bliver energieffektive efter de samme krav, mens forbrugerne

får mulighed for at vælge mellem opvarmningsformer og energiproduktionsanlæ g,

der giver bedst mening samfundsmæssigt og systemmæssigt i det konkrete område.

Dansk Industri (DI) mener, at begrebet ”nulemissionsbygninger” bør gøres mere flek-

sibelt for at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling, hvorved løsningerne kan

tilpasses til de forskellige energisystemer i medlemslandene, som fx det grønne, in-

tegrerede danske energisystem. DI ser det dertil som positivt, at effektiv fjernvarm e

tælles med som grøn energiforsyning i forslaget, men understreger vigtigheden af,

at primærenergifaktorerne for fjernvarmesystemerne reelt kan tilpasses på en fleksi-

bel måde, da alternativet er, at det bliver uforholdsmæssigt vanskeligt for fjernvar-

mekunder at opfylde kriterier for bruttoenergiforbrug i nulemissionsbygninger. DI

støtter forslagets kriterier for minimumskrav til energieffektivitet i nye bygninger og

ved større renoveringer af eksisterende bygninger. DI finder det positivt, at forslaget

lægger op til krav om vurdering af nye bygningers CO₂-aftryk på basis af livscyklus-

vurderinger, men ser dog gerne, at forslaget foldes mere ud ift. videreudvikling af

Side 58/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

fælles metoder og standarder. DI foreslår, ifm. flere af forslagets initiativer, der kræ-

ver vurderinger af ”qualified and certified experts”, at bygningsejere med et certifice-

ret energiledelsessystem får mulighed for med egne eksperter at udarbejde analyser

og rapportere resultater. Hertil mener DI, at renoveringspas af bygninger bør sam-

tænkes med energimærkning af bygninger for at minimere mindre bygningsejeres

udgifter til konsulentydelser. DI støtter ambitionen om en gradvis udfasning af olie-

og gasfyr til opvarmning af bygninger, men mener at der bør tages højde for de in-

dustrivirksomheder, som ikke umiddelbart kan konvertere til varmepumper el. lign.

som følge af, at de i dag anvender fossile kedler. Endelig støtter DI forslaget om

skærpede krav til etablering af ladestandere ved etablering af nye parkeringsplads er

ved større bygninger, men udrulning af ladestandere på fx eksisterende parkerings -

pladser bør kunne foregå på markedsvilkår.

Dansk Metal (DM) bakker overordnet op om den foreslåede revision af bygningsdi-

rektivet. DM mener, at det er vigtigt at sikre et højt ambitionsniveau for Fit for 55-

pakken, herunder bygningsdirektivet. Danmark bør ifølge DM arbejde for høje stan-

darder for bygningers energimæssige ydeevne på tværs af Europa, idet der i Dan-

mark kan være et eksportpotentiale for de omkring 8000 virksomheder, der er en del

af forsyningskæderne for grønne teknologier og varer. Dette vil ifølge DM bidrage til

grønne arbejdspladser i Danmark, herunder til de mange medlemmer af DM i indu-

striens grønne virksomheder. DM mener, at der kan være et yderligere potentiale i

forslaget til minimumsstandarderne (MEPS). DM foreslår, at et højere mål kunne

være at sigte mod energimærke D frem for E i 2030 eller 2033. Alternativt kan man

fastholde de nuværende grænser og tilføje et mål om energimærkning D for alle byg-

ninger i 2035. Endelig finder DM det nødvendigt, at bygningsdirektivet skal finde løs-

ninger for de negative konsekvenser som nogle europæere oplever som følge af den

grønne omstilling, herunder industriansatte i de energifattige områder af Europa. DM

lægger afgørende vægt på, at bygningsdirektivet skal berøre problemet med energi-

fattigdom. For DM bør der være et særligt fokus på at sikre energifattige europæeres

finansielle muligheder for at energirenovere deres boliger, for derved ikke at risikere

øget modstand mod den grønne omstilling. Som eksempel mener DM, at der som

del af den samlede Fit for 55-pakke tilskyndes til bedre muligheder for adgang til

tilskud til at energirenovere energifattige europæeres boliger for både at mindske

CO2-udledninger og samtidig mindske problemerne ved energifattigdom.

Danske Regioner er enige i det overordnede formål med forslaget og anerkender, at

energiforbruget i bygninger er en central del af den samlede indsats for at reducere

-udledningen. Dertil er Danske Regioner enige i, at det offentlige skal gå foran i

klimaindsatsen. Samtidig er det Danske Regioners vurdering, at særligt de foreslå-

ede minimumsstandarder til eksisterende bygninger stiller store krav til regionernes

bygningsmasse inden for en meget kort tidshorisont. Danske Regioner vurderer, at

forslaget kan medføre betydelige merudgifter til renoveringen af den eksisterende

bygningsmasse, da der er tale om en væsentlig skærpelse af eksisterende krav.

Danske Regioner vurderer, at det kan få stor økonomisk betydning for regionerne,

da regionernes eksisterende bygninger ofte har en meget lav energiklasse i henhold

Side 59/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

til energimærkeordningen. For Danske Regioner er det ligeledes vigtigt, at renove-

ring af bygningsmassen sker ud fra en betragtning om, hvor der fås mest klima og

miljø for pengene med øje for den generelle sygehusplanlægning. Danske Regioner

vurderer, at kravene til renovering af den eksisterende bygningsmasse inden 2027

ikke er realistiske inden for rammerne af det nuværende anlægsloft.

Drivkraft Danmark støtter overordnet målene med Fit for 55-pakken og EU’s målsæt-

ninger om at accelerere omstillingen frem mod klimaneutralitet i 2050, herunder den

overordnede revision af EPBD og dets fokus på bygningers energieffektivitet som et

hurtigt middel til at nå CO₂-reduktioner. Samtidig understreger Drivkraft Danmark

vigtigheden af, at der opsættes teknologineutrale krav til, hvordan mål for energief-

fektivitet og CO₂-reduktioner nås. I direktivet foreslås det, at medlemsstaterne fra

2027 ikke længere må give tilskud til kedler fyret med fossile brændsler. Drivkraft

Danmark mener i den forbindelse, at det skal sikres, at forslaget ikke bliver et forbud

mod en bestemt teknologi som kedlen, men mod de fossile brændsler. Drivkraft Dan-

mark støtter derfor en tilgang med fokus på brændslet frem for teknologien som der

fx gennem et CO₂-fortrængningskrav giver mulighed for at fremme udviklingen og

anvendelsen af bl.a. grønne brændsler og gasser.

EjendomDanmark støtter op om direktivets højere og mere konkrete ambitioner.

EjendomDanmark hilser det som udgangspunkt velkommen, at direktivet udvides til

også at omfatte den eksisterende bygningsmasse. EjendomDanmark mener, at det

er vigtigt med bedre muligheder for finansiering og øget redukt ion af barrierer for

grønne investeringer samtidig med, at man har øje for de administrative og økono-

miske byrder. EjendomDanmark mener dertil, at der er et manglende fokus på byg-

ningers bredere betydning for den grønne omstilling. Når ladeinfrastruktur er inklu-

dereret som element i direktivet, mener EjendomDanmark, at der også bør inklude-

res muligheder for at fremme bygningsinvesteringer, der understøtter fx øget affalds -

sortering eller klimatilpasning. EjendomDanmark støtter dertil, at der skabes bedre

og mere direkte adgang til bygnings- og forbrugsdata. Endelig mener EjendomDan-

mark, at direktivet skal understøtte de mest effektive investeringer i energiforbedrin -

ger ved at gøre det til et selvstændigt mål i direktivets præambel.

FinansDanmark anfører, at energieffektivisering af bygningsmassen spiller en vigtig

rolle i at fremme den grønne omstilling og dekarboniseringen i EU og Danmark. Fi-

nansDanmark anfører endvidere, at der er behov for at fremme energiforbedrin ge r

af eksisterende boliger og sikre, at nye boliger er tilstrækkeligt energieffektive, hvor-

for FinansDanmark generelt støtter tiltag, der bidrager til at opnå omkostningseffek -

tive energieffektiviseringer samt nedbringelse af udledningen fra bygninger. Ifølge

FinansDanmark er forslaget til minimumsstandarder for den energimæssige ydeevne

et meget vidtrækkende forslag, som potentielt kan få betydelige økonomiske konse-

kvenser for mange danske boligejere, og der er ifølge FinansDanmark en forbindels e

til den finansielle lovgivning, der f.eks. stiller krav den økonomiske formåen af lånta-

gere. Ifølge FinansDanmark kan forslaget medføre renoveringssomkostninger for op

mod 30 pct. af boligerne i Danmark, og det må forventes samlet set at løbe op i

Side 60/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

milliardbeløb, der risikerer at blive pålagt boligejere. Ifølge FinansDanmark vil der

også være tale om energirenoveringer i beløbsstørrelser, som ikke står mål med

værdien af boligen, og det må ifølge FinansDanmark antages, at boliger kan blive

usælgelige, ejendomme kan blive overbelånt og boligejere insolvente s om følge af

forslaget. Ifølge FinansDanmark vil dette særligt ramme i områder, hvor der er en

stor andel af boliger med et lavt energimærke, og hvor renoveringer ikke automatisk

modsvares af prisstigninger. FinansDanmark anfører, at konsekvenserne vil kunne

mærkes, senest fra forslaget er vedtaget, og ikke først når kravet er gjort gældende

i 2030 eller 2033, da det vil afspejle sig i prisdannelsen, ejendomsvurderinger mv.

Derved kan forslaget få øjeblikkelig og betydelig økonomisk konsekvens for bolig-

ejere med de pågældende energimærker (F og G). Dette skal sammenholdes med,

at boligfinansiering typisk sker med lange løbetider, hvorved en effekt på prisen såvel

som et lovkrav om ikke-økonomisk rentable renoveringer kan have en effekt på bo-

ligejerens gældsniveau og i værste fald medføre insolvens. FinansDanmark opfor-

drer endvidere til, at der sikres overensstemmelse med og tænkes i sammenhænge

mellem bygningsdirektivet og EU-Taksonomiens kriterier for ”grønne” renoveringe r

af ejendomme.

Forbrugerrådet Tænk tilslutter sig Rådet for Grøn Omstillings høringssvar, jf. neden-

for. Dertil støtter Forbrugerrådet Tænk generelt set op om forslaget. Forbrugerrådet

Tænk påpeger behovet for at udbygge kravene til indsats for støtte og vejledning til

forbrugerne, idet ”Bedre og mere vejledning” samt ”Energitilskud” kommer ind som

nr. et og to til, hvordan forbrugerne synes regeringen bør motivere eller påvirke dem

til at nå målene med energisparetiltagene. Forbrugerrådet Tænk foreslår herudove r

en udvidelse af ”one-stop-shops” artikler i forslaget til at være mere omfattende i form

af bedre finansiering, grænseoverskridende deling af bedste praksis samt tættere

opfølgning fra Kommissionen på udviklingen af disse i medlemsstaterne. Forbruger-

rådet Tænk støtter forslagets fokus på opgradering af den ringeste del af beboelses -

massen først, hvormed problemet med energifattigdom løses på sigt.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) finder det centralt, at der sikres en ens-

artet brug af termer til at beskrive identiske begreber på tværs af EU-initiativerne som

forudsætning for let tilgængelige data, digitalisering og undgåelse af fortolkningstvivl.

Derudover mener FRI, at begrebet ”Zero-Emission-Building” har flere mangler: For

det første omhandler definitionen alene forbrug af energi til bygningens drift. Hvis

dette er hensigten, mener FRI en mere retvisende benævnelse før være ”Zero -

Energy Building”. For det andet bør en nulemissionsbygning, for at være retvisende,

omfatte klimaaftryk, som dækker hele bygningens levetid fra ”vugge til grav”. For det

tredje vil en bygning aldrig blive 100 pct. klimaneutral, hvorfor en mere retvisende

benævnelse iflg. FRI vil være en ”Neutral-Emission Building”. Derudover mener FRI,

at forsyning af energi til bygninger bør reguleres i EE- og VE-direktiverne og ikke i

Bygningsdirektivet, men såfremt det gør, bør alle typer af VE-kilder ligestilles, mens

direktivet ligeledes skal være teknologineutralt. FRI mener, at tidskravet til implemen-

tering af LCA/GWP for bygninger bliver overhalet af EU-taksonomien, da der allerede

fra årsskiftet er et krav om, at virksomheder omfattet af taksonomien skal udregne

Side 61/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

deres bygningers klimaaftryk. FRI mener derfor, at bygningsdirektivets ambitionsni-

veau som minimum bør følge EU-taksonomien. FRI foreslår, at Kommissionen bør

præsentere en implementeringsplan senest to år før datoen for kravet om LCA -be-

regninger træder i kraft i direktivet. I planen bør Kommissionen bemyndiges til at

fastlægge et ambitionsniveau på forskellige implementeringstrin for beregningen af

LCA.

Intelligent Energi hilser direktivforslaget velkommen og er enige i behovet for at for-

bedre Europas bygningsmasses energimæssige ydeevne og evne til at spille sam-

men med energisystemet. Intelligent Energi støtter de elementer, der sigter mod at

fjerne støtte til og styrke muligheden for konvertering fra fossil til grøn opvarmning,

men ser behov for præcisering, idet direktivet fremsætter, at krav til fossil opvarmning

eller fossile brændsler ikke må være en ”unjustifiable market barrier”. Intelligent

Energi mener, at denne formulering efterlader et meget stort rum for fortolkning og

bør præciseres. Intelligent Energi hilser tillige en styrket forberedelse af by gninger til

opladning af elbiler (grænse fra 10 til 3 parkeringspladser) velkommen, men finder

det økonomisk mere fornuftigt at fjerne grænsen helt frem for at tilpasse forholdene

til efter byggeret står klar. Intelligent Energi støtter inklusionen af den nye artikel 14

om datatilgængelighed for ejere, lejere og tredjepartsaktører, der i den danske kon-

tekst kan afhjælpe nuværende barrierer ift. fx vand og varmedata. Intelligent Energi

roser Kommissionen for at kræve, at tærsklen for automatiserings - og kontrolsyste-

mer i bygninger sænkes til en effektiv nominel effekt på 70 kW og derover – frem for

de nuværende 290 kW. Intelligent Energi opfordrer til, at Kommissionen fremrykker

implementeringsdatoen til 2024 frem for 2029 samt eksplicit sikrer, at styresyste-

merne sætter bygninger i stand til at reagere på komplekse prissignaler fra infrastruk -

tur og energimarked. Ifølge Intelligent Energi skal dette sikre, at bygninger, der ny-

bygges eller renoveres, får et klart incitament til, at bygningen kan favne de mulighe-

der, som fremtidens energisystem vil give bygningsejere- og driftsherrer, da efterin-

stallation er væsentligt dyrere og til dels umuligt. Dertil er Intelligent Energi positive

over for direktivets fokus på ”nul-emissionsbygninger”, men mener, at definitionen er

bekymrende, fordi den lægger op til at kræve lokalt placerede VE -anlæg, frem for

hvor det er samfundsøkonomisk mest bæredygtigt.

Kommunernes Landsforening (KL) mener, at der for at sikre en smidig implemente-

ring af bygningsdirektivet er behov for udvikling af energimærkningsordningen. Her

mener KL, at der skal være bedre mulighed for aktiv anvendelse af energimærkerne

ved at offentlige/større bygningsejere får mulighed for at vælge, hvorvidt energi-

mærkningen skal udføres af en intern eller ekstern ekspert. KL foreslår her at følge

Norges model, hvor der

ik k e

er krav om uafhængige eksperter, men blot at vedkom-

mende er

k valificeret.

Dertil ønsker KL, at energimærker gøres digitale for at skabe

bedre overblik over bygningsmassen. Herudover mener KL, at der skal sikres finan-

siering til den kommunale indsats for at efterleve de højere krav for energiperfo r -

mance i nye og eksisterende bygninger, herunder dækning af udgifter til de faktiske

renoveringer, administrativ håndtering af det stigende antal projekter ift. budgettering

og kontraktstyring samt stigende og mere kompleks sagsbehandling af byggesager.

Side 62/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Herudover bakker KL op om forslaget om dataudveksling relateret til bygningers

energiforbrug og anbefaler, at KL inddrages i processen om dataudveksling i videst

muligt omfang. Ifm. skærpelsen af kravet for, hvornår der skal opsættes eller forbe-

redes ladestandere, mener KL, at der er brug for værktøjer, der giver kommunerne

mulighed for at tilpasse lokalplanerne med mulighed for lokale skøn og beslutninger

om placering af ladestandere, så ladeinfrastrukturen bliver både økonomisk og kli-

mamæssigt hensigtsmæssig.

Rambøll finder det positivt, at bygningsdirektivet henviser til EE- og VE-direktiverne,

hvormed det understreges, at bygninger generelt ikke betragtes alene, men som del

af lokale fællesskaber og byer, hvor bygninger kan forsynes med varme/køling fra

lokale netværk. Rambøll understreger dog, at direktivet skal fokusere på den om-

kostningsmæssigt mest effektive løsning set i lyset af omkostningerne fra CO

-emis-

sioner samt de fluktuerende energipriser. Rambøll finder det uhensigtsmæssigt i dag,

at der er en præference for on-site produktion af varme eller kombineret varme/køling

som ofte er mindre kosteffektivt end løsninger i større skala. Eksempelvis medfø rer

denne uhensigtsmæssighed ifølge Rambøll, at varmepumper installeres i enkelte

bygninger, biomassefyr i enkelte bygninger samt solceller til opvarmning installeres

on-site, selvom det ville være mere effektivt at gøre på et højere forsyningsniveau.

Rambøll finder det dertil positivt, at direktivet har kosteffektivitet som en prioritet, men

det kan dog misforstås sådan, at nogle medlemslande fokuserer mere på kriterier for

nulenergi og kræver meget dyre og ineffektive løsninger. Ifølge Rambøll bør direkti-

vet understrege, at det vigtigste kriterie er kosteffektivitet, der yderligere bør under-

støttes af to sekundære målsætninger i form af

nulemission

samt

resiliens.

Rambøll

finder dertil, at direktivet bør inkludere kriterier for temperaturer i bygninger, fordi ef-

fektiviteten af varmepumper afhænger af den nødvendige forsyning af temperaturer

i bygningen.

ROCKWOOL mener, at bygningsdirektivets fokus skal fastholdes på at reducere

bygningers energibehov, idet bygninger med lavt energibehov bidrager til at løse ud-

fordringen med peak-load demand i energisystemet og er med til at sikre tilstrækkelig

kapacitet af grøn energi til andre sektorer. ROCKWOOL mener, at hovedfokus i de

enkelte direktiver skal sikres for at opnå den optimale effekt for Fit for 55-pakken, og

her er bygningsdirektivet den eneste lovgivning, der regulerer bygningers energibe-

hov. ROCKWOOL fremsætter særligt to områder, hvor Danmark bør arbejde for æn-

dringer. For det første mener ROCKWOOL, at den termiske kvalitet af klimaskærmen

bliver nedprioriteret i forslaget, der primært har fokus på dekarbonisering af varme-

forsyningen. ROCKWOOL mener, at bygningsdirektivet bør prioritere, at bygninger

har en optimeret klimaskærm uafhængigt af den aktuelle energiforsyning, da det er

afgørende for at sikre et godt indeklima samt lave energiomkostninger. Dertil mener

ROCKWOOL, at de foreslåede krav til minimumsstandarder til bygninger er for uam-

bitiøse, idet det i Kommissionens ’impact assessment’ fremgår, at det foreslåede

moderate ambitionsniveau er utilstrækkeligt til at sikre, at bygninger leverer det nød-

vendige bidrag til EU’s 2030 målsætning. ROCKWOOL mener, at Kommissionen

Side 63/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

skal fremsætte en plan for, hvornår alle bygninger skal renoveres til nulemissions-

bygninger. ROCKWOOL finder det beklageligt, at Kommissionen er gået på kompro-

mis med ambitionsniveauet for renovering, da en ambitiøs renoveringsindsats vil af-

hjælpe effekten af stigende energipriser og social ubalance.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) fremsætter, at der overordnet set er behov for en

stærkere regulering af bygningsområdet for at sikre, at målet om klimaneutralitet i

2050 kan realiseres. RGO mener, at reguleringen skal styrkes for den indlejrede kli-

mapåvirkning fra byggematerialer, opførsel, renovering og nedrivning af bygninger.

RGO mener yderligere, at energieffektiviseringen af den eksisterende bygnings-

masse skal accelereres, således minimumsstandarder også skal gælde for øvrige

bygninger, ud over til de foreslåede energimærker G og F, hvormed energiforbru g

og CO

-udledninger nedbringes hurtigere og flere bygninger omfattes end foreslået.

Derudover foreslår RGO, at den foreslåede harmonisering af energimærkningssk a-

laen skal defineres på en anden måde, således at det undgås, at allerede energi-

mærkede bygninger omplaceres med tekniske komplikationer samt forvirring til

følge. Herudover støtter RGO intentionen i forslaget om, at driftsenergiforbruget for

både nye og eksisterende bygninger skal være klimaneutralt, men RGO påpeger en

række uhensigtsmæssigheder. RGO finder, at begrebet ”nul-emission” ikke kan bru-

ges, hvis indlejret CO

ved opførsel og renoveringer udelades fra definitionen; at ”nul-

emission” også skal inddrage det samlede energisystem og ikke kun den enkelte

bygning; at VE-produktion på eller ved bygningen eller fra VE-fællesskaber forvrider

VE-udbygningen; og endelig at kravet om, at eksisterende bygninger skal leve op til

samme krav om energiforbrug som nye bygninger i 2050 vil blive uforholdsmæssigt

dyrt at efterkomme som følge af meget omfattende efterisoleringer. RGO foreslår

derfor, at kravene til eksisterende bygningers energiforbrug i 2050 skal differentieres ,

samt at alle former for VE-forsyning skal ligestilles, herunder at krav til VE-forsyning

defineres ud fra den samlede energiforsyning til bygninger. RGO mener dertil, at

kravene til tekniske bygningsinstallationer bør skærpes sådan, at styring af energi-

forbrug sker efter bygningens og brugernes behov samt efter energipriser eller andre

parametre. RGO bemærker, at der med forslagets artikel 11 gives mulighed for at

fastsætte særlige krav til de tekniske bygningsinstallationer, hvormed det muliggøres

at forbyde visse typer af fossile brændsler. RGO opfordrer regeringen til at overvej e

at indføre forbud mod anvendelse af fossile brændsler, fx olie fra 2025 og naturgas

fra 2030 samt forbud mod anvendelse af biomasse til opvarmning.

SYNERGI mener, at bygningsdirektivet fortsat skal være den drivende lovgivning til at

øge energieffektiviteten i bygninger som bidrag til et sundt indeklima og til at afhjælpe

energifattigdom. SYNERGI understreger, at der skal fokuseres på at sikre høje bench-

markværdier med fokus på sænkning af bygningers energibehov uafhængigt af ener-

giforsyningen. Dertil mener SYNERGI, at de foreslåede minimums standarder til byg-

ninger skal være mere ambitiøse. SYNERGI mener, at der bør udarbejdes en plan for,

hvordan alle øvrige bygninger ud over bygninger energimærket F og G bliver nulemis-

sionsbygninger i 2050. Dertil mener SYNERGI, at definitionen af nulemissionsbygnin-

ger og gennemgribende renoveringer skal målrettes øget energieffektivitet og opdeles

Side 64/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

ift. nybyg og renovering, således særligt definitionen for nulemissionsbygninger styr-

kes. SYNERGI støtter de nationale planer for bygningsrenoveringer og mener, at

disse skal vise vejen mod 2050-målsætningen om klimaneutralitet. Endelig finder SY-

NERGI, at der bør sættes øget fokus på smarte digitale bygninger via tekniske byg-

ningssystemer, Smart Readiness Indicators (SRI) samt adgang til bygningsdata.

TEKNIQ påpeger, at selvom biomasse defineres som ”renewable” iht. VE-direktivet ,

kan det generelt ikke defineres som ”on-site renewable”. TEKNIQ anfører, at hvis

biomase defineres som ”on-site renewable”, åbner man i præamblens s. 25 (20) for

on-site CO

-udledning fra afbrænding af biomase og dermed bryder man med præ-

amblens s. 14 (d). TEKNIQ mener, at brugen af biomasse til boligopvarmning er

uhensigtsmæssig, at biomasseafbrænding bør udfases, og at omtalen af biomasse

bør slettes fra præamblens s. 25 (20). TEKNIQ foreslår til art. 3, stk. 4, at Danmark

skal arbejde for, at Kommissionen i sin vurdering skal påse implementeringen af den

planlagte lovgivning, som beskrevet i tidligere indsendte ”national building renovat i-

ons plans”. TEKNIQ foreslår, at Danmark skal arbejde for, at artikel 7, stk. 2, litra (a)

ændres, så kravet om beregning af bygningernes livscyklus GWP gælder for nye

bygninger, der ejes eller benyttes af offentlige myndigheder fra 2027. TEKNIQ mener

ikke, at betegnelsen ”unjustifiable market barrier” i art. 11 bidrager til klarhed og præ-

cision om udfasning af brug af fossil opvarmning eller fossile brændsler. TEKNIQ

anbefaler, at Danmark arbejder for en præcisering af hvilke eventuelle begrænsnin-

ger, der nationalt kan opstilles. TEKNIQ anbefaler til art. 12, stk. 4, at Danmark ar-

bejder for, at kravet om pre-cabling til ladestandere indføres for alle nye beboelses -

bygninger og beboelsesbygninger, der gennemgår en større renovering, og som har

minimum 1 parkeringsplads. TEKNIQ foreslår dertil at stk. 5 udgår, da etableringen

af en velfungerende ladeinfrastruktur er afgørende for elektrificeringen af transpor-

ten, uanset hvor en bygning er beliggende. TEKNIQ foreslår, at Danmark arbejder

for, at direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne sikrer, at data som minimum

stilles til rådighed i timeopløste værdier og med en forsinkelse på maksimalt 24 timer,

og at data fra intelligente forbrugsmålere for el, vand, varme og gas også omfattes

af kravet. Endelig foreslår TEKNIQ til art. 20, stk. 6, at Danmark arbejder for at stille

krav til at landene, såfremt de ønsker at anvende alternative foranstalt ninger, udar-

bejder en analyse, der afdækker potentialet for effektiviseringer som følge af artikel

6, og at de alternative foranstaltninger som minimum skal indfri dette potentiale.

VELUX påpeger, at definitionen af nulemissionsbygninger er ret snæver og omfatter

ikke indlejret CO

, hvorfor VELUX foretrækker IEAs definition. VELUX opfordrer til

en udvidelse af definitionen af gennemgribende renovering til også at tage højde for

fordelene ved energieffektivit et. VELUX mener, at tidshorisonterne i art. 4 og 6 om

beregning af omkostningsoptimale niveauer og beregning af bygningers energimæs -

sige ydeevne er for lange, givet investeringer i renovering af bygninger sker nu og

de næster år vil blive afgørende. VELUX finder det dog glædeligt, at sundhed indgår

i beregningen af nye eksternaliteter. Derudover mener VELUX også, at tidshorison-

ten for beregning af indlejret CO

i art. 7 er uambitiøs og inkluderes meget sent.

Side 65/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

VELUX hilser dog medtagelsen af indeklima her velkommen, men pointerer at defi-

nitionerne for sundt indeklima bør fremgår af art. 2. VELUX støtter op om inklusionen

af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, men pointerer, at der stadig er

behov for at vurdere forslaget. Derudover mener VELUX, at energimærkerne er et

vigtigt nøgleværktøj til at fremskyde renoveringshastigheden og til at indsamle flere

data. Endeligt støtter VELUX introduktionen af bygningsrenoveringspasset i art. 10.

Historiske Huse er grundlæggende enig i, at den europæiske bygningsmasses be-

lastning af klimaet skal reduceres men mener ikke, at ambitionen om ”zero emission”

er realistisk fsva. den byggede kulturarv, selvom dette anerkendes for ”officially pro-

tected buildings”, da det vil kompromittere bygningernes bevarings værdi. Historiske

Huse vurderer, at denne undtagelse er for smal, hvis dette oversættes til bygninger

beskyttet af Bygningsfredningsloven eller Planloven ved henholdsvis fredning og ind-

skrivning i kommuneplan eller lokalplan. Historiske Huse bemærker, at disse huse

ud fra en livscyklus-betragtning ofte vil udgøre en mindre klimabelastning end nybyg-

geri. Historiske Huse ønsker, at undtagelsen udvides med et pålæg om, at beva-

ringsværdierne på enhver bygning, som ikke er ”officially protected” og opført før

1960, registreres og vurderes af den lokale kommune før eventuel tilladelse kan op-

nås til energitiltag, der anfægter klimaskærmens bevarings værdier. Historiske Huse

påpeger, at det må forventes, at der er lande i Europa, hvis registrering og beskyt-

telse af den byggede kulturarv er lavere end Danmarks, som endnu ikke har regi-

streret halvdelen af sine bevarings værdige bygninger og bygningsmiljøer. Historiske

Huse foreslår til sidst, at der stilles krav om, at medlemsstaterne i deres økonomiske

støtteordninger skaber incitamenter for isoleringsmetoder, der bevarer mest muligt

af det eksisterende materiale, samt fremmer materialer og metoder som nedbringer

energiforbruget, og at medlemsstaterne støtter udbredelse af tilgængelig viden om

isoleringsmetoder og -materialer, samt øvrig viden om mulighed for nedbringelse af

klimabelastning i byggeriet.

9. Generelle forventninge r til andre landes holdninger

Flere medlemsstater har endnu ikke fastlagt en endelig position til forslaget. Største-

delen af medlemsstaterne ønsker større fleksibilitet i forslaget, især i forhold til mini-

mumsstandarderne for energimærkning (MEPS). Dertil har en gruppe lande, herun-

der Danmark, udtrykt sig positivt i forhold til mulighederne for at udfase fossil energi

i den individuelle opvarmning, samt tilkendegivet ønsker om mulighed for indførs el

af nationale forbud.

REPowerEU

Kommissionen har desuden den 18. maj i regi af REPowerEU-planen fremsat et

ændringsforslag til bygningsdirektivet, hvor solenergi i bygninger indarbejdes. Æn-

dringen vil medføre, at medlemsstaterne skal sikre, at nye bygninger udformes med

henblik på at optimere potentialet for produktion af solenergi, der gør senere instal-

lation af solenergi på en omkostningseffektiv måde mulig. Ændringen betyder desu-

den, at der stilles krav om etablering af solcelleanlæg på alle nye offentlige bygninger

Side 66/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

og erhvervsbygninger med et nytteareal over 250 m

i 2026, alle eksisterende of-

fentlige bygninger og erhvervsbygninger med tilsvarende nytteareal i 2027 samt alle

nye beboelsesejendomme i 2029.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens Vinterpakke velkommen. Regeringen ønsker en

ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål

for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive den

grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen hilser revisionen af bygningsdirektivet velkommen som en delvis ud-

møntning af Kommissionens strategi for Renoveringsbølgen. Forslaget lægger op til

en ambitiøs indsats, hvilket overordnet flugter med regeringens prioriteter, da Kom-

missionens hensigt med forslaget er at understøtte opnåelse af EU’s klimamål for

2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet, hvilket vil bidrage til at

drive den grønne omstilling både i Danmark og EU frem mod klimaneutralitet i senest

2050. Regeringen finder desuden, at forslaget bør ses i tæt sammenhæng med de

øvrige forslag i Fit for 55-pakken, særligt forslaget om revision af energieffektivitet s -

direktivet.

Regeringen finder, at der er et stort potentiale for energieffektivitet gennem forbed-

ringer i bygningsskallen, omstillingen til elektriske varmepumper eller fjernvarme og

udviklingen af ”smarte bygninger”. Regeringen vil i den forbindelse bl.a. arbejde for,

at der sikres maksimal synergi og sammenhæng mellem energimærkningsordnin -

gen, SRI-ordningen, bygningsrenoveringspasset, energimærket, dataindsamling og

andre relevante ordninger. Regeringen forholder sig derudover overordnet positiv til,

at forslaget lægger op til bedre indsamling og udnyttelse af data, forøget kontrol og

eftersyn af tekniske installationer samt indførelse af en national renoveringsha nd -

lingsplan.

Det er generelt vigtigt for regeringen, at der tages højde for forskelle i udgangspunk -

tet for medlemsstaterne, og at medlemsstaterne får fleksibilitet i relation til udmønt -

ningen af initiativer m.v. Dette kan fx gøre sig gældende for, hvorvidt der bør etable-

res støtteordninger samt de øgede krav til installation af ladestandere, som potentielt

kan medføre, at antallet af ladestandere vil overstige behovet i mange bygninger.

Regeringen er meget positiv over for, at Kommissionen med forslaget lægger op til

at give mulighed for nationalt at fastsætte krav til drivhusgasemissioner eller brænd-

selsform i opvarmningsanlæg, da dette kan understøtte regeringens ønske om at

udfase fossile brændsler i den individuelle opvarmning. Dette er en vigtig prioritet for

regeringen, jf. Klimaaftalen for Energi og Industri 2020 (indgået af Regeringen (S),

V, DF, RV, SF, Ø, K, LA og Å). Regeringen ser potentiale i, at medlemsstaterne får

yderligere fleksibilitet til at udfase fossile brændsler.

Side 67/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Regeringen vil arbejde for at sikre omkostningseffektivitet, således at bygningerne

med mest behov for renoveringer bliver prioriteret. Regeringen vil dertil arbejde for,

at omkostningerne forbundet med forslaget står mål med gevinsterne, så borgere,

stat eller erhvervsliv m.v. ikke pålægges økonomiske eller administrative byrder,

som vurderes uproportionelle i forhold til det mål, som ønskes opnået. Regeringen

er ved at analysere forslaget nærmere, herunder forslaget til minimumsstandarder

for bygningers energimæssige ydeevne. Det er desuden vigtigt for regeringen, at

forslaget leverer reelle effekter, herunder reduktioner i CO₂-udledningen fra bygnin-

ger og energieffektivitet. Regeringen vil her arbejde for, at forslaget sikrer en balance

mellem det primære formål og de afledte effekter.

Regeringen er positiv over for, at Kommissionen ønsker at sætte større fokus på

livscyklusudledninger ved at anse bygningsmassen og byggeriet som ”materialeban-

ker”, der indeholder værdifulde materialer til brug i fremtiden. Regeringen ser derfor

positivt på indførelse af et deklarationskrav til nye bygningers klimapåvirkning for

hele bygnings livscyklus - fra ”vugge til grav”. Regeringen vurderer dog, at det kan

være mere ambitiøst og kan suppleres med en grænseværdi for bygningens CO

Regeringen vil arbejde for, at direktivet får en mere teknologineutral tilgang ved at

skabe lige mulighed for at anvende VE leveret fra det kollektive elnet på linje med fx

egenproduktion eller VE-fællesskaber. Egenproduktion m.v. er ét muligt værktøj til

at øge andelen af VE i nye bygninger og bør ikke være et mål i sig selv, da den

danske model om fælles energiforsyning skaber et omkostningseffektivt alternativ.

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle

erhvervs økonomiske, samfundsøkonomiske, statsfinansielle og administrative kon-

sekvenser for Danmark med henblik på at tage stilling til forslaget og dets enkelte

elementer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudval g

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og

nærhedsnotat er oversendt den 3. marts 2022.

Side 68/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

5. Energisituationen i EU i lyset af situationen i Ukraine

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det fransk e formandsk ab har sat energisituationen i EU i lyset af situationen i Uk raine

på dagsordenen for energirådsmødet den 27. juni 2022 til politisk drøftelse. Det for-

ventes, at drøftelsen særligt vil fok usere på forsyningssik k erheden for den k om-

mende vinter. Drøftelsen er en opfølgning på de drøftelser, der tidligere har været

om samme emne på de ek straordinære energirådsmøder hhv. den 28. februar og

den 2. maj 2022.

Kommissionen har som opfølgning på Ruslands invasion af Uk raine og betydningen

heraf for EU’s energisituation offentliggjort en REPowerEU-meddelelse i marts 2022

og en REPowerEU-plan den 18. maj 2022. Fok us for REPowerEU er på at udfase

EU’s afhængighed af russisk e fossile brændsler hurtigst muligt , hvilk et bl.a. sk al ske

via gasdiversificering, fremsk yndelse og udbygning af vedvarende energi, energibe-

sparelser og beredsk absplanlægning.

Drøftelsen har ik k e i sig selv lovgivningsmæssige eller øk onomisk e k onsek venser.

Regeringen finder, at den ak tuelle k rise understreger behovet for, at EU accelererer

den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler, særligt afhængigheden

af russisk e fossile brændsler i EU’s energisystem. Det er vigtigt, at den ak tuelle ener-

gisituation ik k e betyder, at EU slæk k er på de grønne ambitioner, bl.a. i forhold til

indretningen af k votehandelssystemet og det indre energimark ed.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 8. marts 2022 meddelelsen ”REPowerEU: En fæl-

les europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige

priser”, KOM(2022) 108. I meddelelsen blev en række tiltag til afbødning af den ak-

tuelle forsyningskrise og de høje energipriser samt en række tiltag, der på lidt læn-

gere sigt kan modvirke afhængigheden af fossile brændsler fra Rusland, præsente-

ret.

Kommissionens REPowerEU-plan blev offentliggjort den 18. maj 2022, KOM(2022)

230. Planen følger op på opfordringen fra Det Europæiske Råd den 24. -25. marts

2022 samt REPowerEU-meddelels en fra 8. marts 2022. REPowerEU har fokus på,

hvordan EU’s afhængighed af russiske fossile brændsler hurtigst muligt kan udfases

via tiltag, der omhandler energibesparelser, diversificering af energiimport, accelera-

tion af omstillingen af EU til ren energi, smarte investeringer samt beredskabsplan-

lægning. Der er tale om en omfangsrig pakke på over 200 mia. euro, der skal ses i

sammenhæng med Fit-for-55-pakken.

Side 69/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Det franske formandskab har sat energisituationen i EU i lyset af situationen i Ukraine

på dagsordenen for rådsmødet den 27. juni 2022 til politisk drøftelse.

3. Formål og indhold

Det konkrete indhold af drøftelsen på rådsmødet kendes endnu ikke, men det for-

ventes, at drøftelsen vil fokusere på forsyningssikkerheden for den kommende vinter .

Drøftelsen er en opfølgning på de drøftelser, der har været på de ekstraordinære

energirådsmøder hhv. den 28. februar 2022 og den 2. maj 2022 om udviklingen på

energiområdet i EU, navnlig gasområdet, herunder Ruslands afbrydelse af gasforsy-

ninger til en række EU-lande, EU's forsyningssikkerhed og beredskabsplanlægning.

De tidligere drøftelser har særligt haft fokus på vigtigheden af at udfase EU’s af-

hængighed af russiske fossile brændsler hurtigst muligt via en fremskyndelse af bl.a.

udbygningen af vedvarende energi i EU.

Gasforsyningssik k erhed i EU

Der er igangsat en række tiltag fsva. gasforsyningssikkerhed i EU, der skal sikre EU’s

gasforsyning frem mod den kommende vinter. Det drejer sig om: Forordningen om

fyldning af EU’s gaslagre, en fælles platform for gasindkøb og fremme af bilaterale

solidaritetsaftaler mellem medlemsstater, der kan gælde i perioder med gaskrise og

manglende gasforsyning til beskyttede kunder.

Der er indgået aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forslaget om opfyld-

ning af EU’s gaslagre, således at gaslagrene fra 2022 skal være fyldt mindst 80 pct.

pr. 1. november og 90 pct. i 2023. Kommissionen har desuden etableret en ”energi-

platform”, der har til formål at sikre koordination blandt EU-landene om bl.a. fælles

indkøb af LNG.

REPowerEU-planen

Kommissionen har i sin REPowerEU-plan bl.a. foreslået:

at øge EU’s mål for vedvarende energi fra 40 til 45 pct. og energieffek tivitet fra

36 til knap 39 pct.

indføre mål på 320 GW solcelleanlæg i EU

styrke vindenergien

fremme smidigere og hurtigere tilladelsesprocedurer for VE-projekter, herunder

i forhold til ”go-to-areas”

fastsætte mål om brintproduktion på 10 mio. ton brint og import af 10 mio. ton

vedvarende brint i 2030, 6) skalere produktionen af biometan/biogas til 35 bcm i

2030

fordoble antallet af varmepumper til 10 mio. enheder på 5 år

at sætte fokus på infrastrukturudbygning, herunder udbygning af brintinfrastruk -

tur, grænseoverskridende LNG- og gasinfrastruktur for 10 mia. euro og 29 mia.

euro til elnettet.

Side 70/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

Som finansiering af planen foreslår Kommissionen mulighed for anvendelse af

ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten og omprioriteringer samt at øge

udbuddet af kvoter i ETS for 20 mia. euro.

4. Europa-Parlamente ts udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprinci ppe t

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekve nser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs -

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninge r til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til medlemsstaternes holdninger til selve drøftelsen.

Fsva. REPowerEU er Kommissionens plan generelt blevet positivt modtaget af med-

lemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at den aktuelle krise understreger, at der er behov for, at EU ac-

celererer den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler, særligt af-

hængigheden af russiske fossile brændsler i EU’s energisystem. Det bør bl.a. ske

gennem en ambitiøs udmøntning af Fit for 55-pakken og udbygning af vedvare nd e

energi som en vej til europæisk energiuafhængighed og klimaneutralitet.

Den aktuelle energisituation må derfor ikke betyde, at EU slækker på de grønne am-

bitioner, herunder i forhold til indretningen af kvotehandelssystemet og det indre

energimarked eller åbner for langsigtede investeringer i fossil infrastruktur, der kan

låse EU fast i forhold til brug af fossile brændsler i årtier fremad. Den aktuelle ener-

gisituation understreger samtidig vigtigheden af at have forberedelsesplaner på

Side 71/72

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 384: Samlenotater om rådsmøderne den 27. og 28. juni 2022 (energi og miljø)

plads i medlemsstaterne, hvis situationen bliver mere kritisk, og at man på kort sigt

sikrer diversificeringen af gasforsyninger til EU og fyldningen af EU’s gaslagre i hen-

hold til de vedtagne fastsatte minimumsmål.

Regeringen finder det centralt, at EU står sammen mod Ruslands aggression, og at

der iværksættes så hårde sanktioner mod Rusland, som det er muligt, og som der

kan blive enighed om blandt medlemsstaterne.

Regeringen hilser desuden Kommissionens REPowerEU-plan velkommen, herunder

at den bl.a. fokuserer på øgede ambitioner for vedvarende energi og energieffektivi -

tet, hurtigere og smidigere tilladelsesprocedurer for opsætning af vedvarende energi,

opskalering af biogas og hydrogen samt infrastrukturudbygning til brug for bl.a. hy-

drogenproduktion. Regeringen støtter mere ambitiøse EU-mål for vedvarende energi

og energieffektivitet på hhv. 45 pct. og mindst 40 pct.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudval g

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til skriftlig orientering

den 28. februar 2022 og mundtlig orientering den 28. april 2022.

Side 72/72