KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 374
Offentligt

Høringsnotat

Kontor/afdeling

Center for Tele

Dato

24. maj 2022

J nr.

2022-12930

Høringsnotat vedr. høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til

etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 og vejledning til ansøgning om

tilskud fra Bredbåndspuljen 2022.

Udkast til bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022

og vejledning til ansøgning om tilskud fra Bredbåndspuljen 2022 blev sendt i ekstern

høring den 26. april 2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 17. maj 2022.

Der er modtaget i alt 16 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 12 høringsparter har fremsendt bemærkninger til høringsmaterialet:

Borgmesterforum Fyn

Dansk Industri

Frederikssund Kommune

Kommunernes Landsforening

Landdistrikternes Fællesråd

Randers Kommune

Region Nordjylland

Sammenslutningen af Danske Småøer

Slagelse Kommune

TDC NET

Tele & Fiberalliancen

Teleindustrien

/rbw

Følgende fire høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til

høringsmaterialet:

Datatilsynet

DSB

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk

I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar

efterfulgt af Energistyrelsens

bemærkninger til hvert emne angivet i kursiv. For

detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises til de fremsendte høringssvar,

som kan ses på Høringsportalen.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Det fremgår ved ministerbrev af 5. maj 2022, at ansvaret for telekommunikation overgår fra

Energistyrelsen til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering pr. den 7. juni 2022, og at Styrelsen for

Dataforsyning og Effektivisering skifter navn og fremadrettet skal betegnes ”Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur” – SDFI.

Side 1/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

Høringssvar af generel karakter

Borgmesterforum Fyn

finder, at rammerne for Bredbåndspuljen 2022 overordnet

er justeret fint i forhold til de nye 2025-målsætninger for bredbåndsudrulning, men

opfordrer til, at Bredbåndspuljen målrettes mod den restgruppe, som skal håndteres

inden 2025.

Dansk Industri (DI)

bemærker, at det er vigtigt med en indsats i forhold til at sikre

alle dækning med digital infrastruktur, men at Bredbåndspuljen i større omfang bør

baseres på markedsvilkår, ligesom den bør udmøntes mere teknologineutralt.

Desuden mener DI, at der politisk bør tages stilling til, om statsstøtte via

Bredbåndspuljen skal gå til etablering af bredbånd til sommerhuse.

Frederikssund Kommune

tilkendegiver sin positive indstilling til Bredbåndspuljen

2022 og ser frem til samarbejdet for yderligere digitalisering af kommunens geografi.

Kommunernes Landsforening (KL)

er generelt positiv over for Bredbåndspuljen

2022 og de justeringer af puljen, der er foretaget.

Landdistrikternes Fællesråd

anfører, at tilgængelighed og kvalitet af den digitale

infrastruktur er altafgørende for udviklingen af landdistrikter og yderområder, og

finder det positivt, at der lægges op til at målrette midlerne yderligere mod områder,

hvor der er tale om reelt markedsvigt.

Randers Kommune

finder, at ændringerne til Bredbåndspuljen vil have positiv

betydning for størstedelen af de resterende adresser, der endnu ikke har mulighed

for højhastighedsbredbånd.

Region Nordjylland

roser udkastet, som i stort omfang imødekommer den kritik, der

har været af Bredbåndspuljen fra kommuner og regioner, men finder, at man

fremadrettet bør se på, om det i højere grad bør være de nuværende teknologiske

bredbåndsmuligheder på en adresse end den nuværende hastighed på adressen,

som skal afgøre, om en adresse er kvalificeret til at søge tilskud.

Slagelse Kommune

ser positivt på, at Bredbåndspuljen fortsætter, idet der fortsat

er adresser, der endnu ikke har adgang til tidssvarende og fremtidssikret bredbånd.

Derudover vil det være ønskeligt, hvis man fremover forsøger at udvikle en digital

tilslutningsmulighed, som indebærer, at man som ansøger kan underskrive fuldmagt

online og dermed lette den administrative byrde.

Side 2/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

Slagelse Kommune finder det desuden positivt, at der fortsat kommunikeres direkte

til tilskudsberettigede adresser via e-Boks, og at der afholdes lokale informations-

møder.

TDC NET

finder, at forslaget til Bredbåndspuljen 2022 giver en yderligere målretning

af midlerne mod nogle af de sværere adresser. I forlængelse heraf foreslår TDC

NET, at man går i gang med at forberede en egentlig restgruppeordning, som

tidligere foreslået af Teleindustrien.

TDC NET er samtidig bekymret for, om den særlige ordning for enkeltstående

adresser er for kompleks og administrativ tung.

Tele & Fiberalliancen

bakker generelt op om Energistyrelsens arbejde med løbende

at tilpasse og målrette Bredbåndspuljen mod de kommercielt mest udfordrede

adresser i landet.

Teleindustrien (TI)

anfører, at det generelt er positivt, at Bredbåndspuljen tilpasses,

så den løbende afspejler behovene, tilpasses de indhøstede erfaringer, og at puljen

målrettes de adresser, som det er allersværest at dække rent kommercielt.

Energistyrelsens bemærkninger:

Rammerne for Bredbåndspuljen 2022 er lavet med henblik på at skulle gælde for en

et-årig pulje, da der ikke er afsat midler til yderligere år. Inden for disse rammer har

der ikke været mulighed for at udvikle nye digitale værktøjer m.v. eller større

administrative ændringer.

Bredbåndsteknologierne udvikles løbende. Det vurderes derfor ikke

hensigtsmæssigt at udarbejde regler rettet mod specifikke teknologier. Det er

desuden et hovedprincip i den danske telepolitik, at reguleringen skal være

teknologineutral.

Særlige bemærkninger til den almindelige ordning

Teknologineutralitet

bemærker, at man i år nærmest ser en stramning i forhold til, at mobile teknologier

er ekskluderet på trods af, at de giver nye muligheder for dækning.

anfører, at det er forventningen, at mobile net kan være med til at løse

udfordringerne i nogle områder. Det er således fortsat vigtigt, at mobile teknologier

ses som en del af løsningen, da der er en hastig udvikling inden for dette område.

Side 3/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

Energistyrelsens bemærkninger:

Mobile teknologier er ikke ekskluderet fra Bredbåndspuljen. Der har dog ikke hidtil

været interesse hos mobiloperatørerne i at byde på projekter, der annonceres med

henblik på at få adgang til hurtigt bredbånd med tilskud fra puljen.

For at kunne opnå tilskud skal den støttede infrastruktur kunne levere stabile,

oplevede hastigheder på mindst 300/100 Mbit/s. Dette følger af et krav i Europa-

Kommissionens gruppefritagelsesforordning

, som senest blev revideret i 2021

Tilskudsberettigede adresser

KL, Randers Kommune, Region Nordjylland

Slagelse Kommune

finder, at

alle adresser, der ikke kan opnå 100/30 Mbit/s, bør være tilskudsberettigede. Som

et alternativ hertil peger

Slagelse Kommune

på, at adresser, som alene er dækket

af bredbåndsteknologier, der ikke kan levere gigabit-hastigheder, kunne være

tilskudsberettigede.

Region Nordjylland

foreslår i tillæg til at hæve hastighedsgrænsen at indføre

en gradueret tilgang i pointmodellen, så de dårligst dækkede adresser tilgodeses

med ekstra point.

Borgmesterforum Fyn

anfører, at man bør ændre målgruppen af tilskuds-

berettigede adresser til alle boliger og virksomheder, som ikke kan opnå 100/30

Mbit/s.

anfører, at Bredbåndspuljen ikke stemmer overens med den politisk vedtagne

bredbåndsmålsætning, da sommerhuse ikke indgår i målsætningen.

Sammenslutningen af Danske Småøer

udtrykker tilfredshed med, at hastigheds-

grænsen for tilskudsberettigede adresser er forhøjet til 30/5 Mbit/s.

Tele & Fiberalliancen

støtter at hæve minimumsgrænsen for, hvornår en

adresse er tilskudsberettiget fra de nuværende 10/2 Mbit/s til 30/5 Mbit/s.

TDC NET

påpeger, at den nuværende definition af ”adgang til” bør ændres, og

påpeger i den forbindelse, at definitionen inkluderer mange, som ikke ønsker

højhastighedsbredbånd, og lægger op til, at bredbånd kan leveres med ingen eller

meget lav egenbetaling for slutbrugeren. TDC NET finder derfor, at en pulje, der

opererer under den nuværende definition af ”adgang til”, risikerer at spilde

statsstøttemidler for at gøre egenbetaling mindre samt at uddele støtte, hvor der ikke

er brug for det.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02014R0651-20210801&from=EN

Side 4/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

TDC NET foreslår, at ”adgang til” en bredbåndsforbindelse betyder, at adressen har

et stående tilbud om at få højhastighedsdækning inden for en rimelig horisont, fx 2-

3 måneder mod en rimelig egenbetaling. Det er relativt enkelt at tilpasse

Bredbåndspuljen til denne betydning af adgang til, og branchen har allerede fremlagt

sit forslag hertil i restgruppeordningen.

Energistyrelsens bemærkninger:

Siden Bredbåndspuljen blev introduceret i 2016, har det været et grundlæggende

princip, at puljen skal have fokus på at bistå de adresser, som har den dårligste

dækning med at få mulighed for hurtigt bredbånd. Til og med 2021 har vurderingen

derfor været, at puljen skulle målrettes adresser, som maksimalt havde adgang til

10/2 Mbit/s.

Siden 2016 har behovet for højere bredbåndshastigheder imidlertid været stigende

samtidig med, at antallet af adresser, som maksimalt har adgang til 10/2 Mbit/s, er

faldet drastisk.

Det vurderes derfor relevant at hæve grænsen for, hvornår en adresse er tilskuds-

berettiget til maksimalt adgang til 30/5 Mbit/s. Dette vil give en beskeden stigning i

antallet af tilskudsberettigede adresser. Ud fra 2021-tal vurderes stigningen

maksimalt at ville udgøre ca. 5.000 adresser.

Der er afsat 100 mio. kr. til Bredbåndspuljen 2022. Der er ikke afsat midler til efter-

følgende år. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at målrette puljen mod adresser,

hvor dækningen stadig ligger i den dårlige ende fremfor til alle adresser, som ikke

har adgang til 100/30 Mbit/s.

Sommerhuse har været tilskudsberettigede siden Bredbåndspuljens indførelse i

2016. Dette skyldes først og fremmest turismehensyn i de store sommerhusområder.

I forbindelse med nedlukningerne i 2020-2021 som følge af Covid-19-pandemien,

har der endvidere vist sig et stort behov hos mange borgere for at kunne passe

arbejde og undervisning fra sommerhuset. Sommerhuse er derfor fortsat

tilskudsberettigede under puljen.

I forhold til definitionen af ”adgang til” skal styrelsen henvise til, at der ikke anvendes

en særlig metode til kortlægning af de tilskudsberettigede adresser i forhold til

Bredbåndspuljen. Den metode, der anvendes ved indsamling af dækningsdata til

den årlige bredbåndskortlægning, anvendes også ved kortlægningen af de tilskuds-

berettigede adresser.

Det fremgår af definitionerne for indberetning af data til bredbåndskortlægningen, at

en tilslutning kan medtages som ”home passed”, hvis tilslutningen kan ske uden

ekstraomkostninger i forhold til den normale tilslutningsafgift, og kan etableres inden

for en kort tidsperiode på maksimalt 3 måneder.

Side 5/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

Egenbetaling

Borgmesterforum Fyn, Landdistrikternes Fællesråd, Randers Kommune,

Region Nordjylland, Sammenslutningen af Danske Småøer, Slagelse

Kommune

Tele & Fiberalliancen

finder det positivt, at egenbetalingen foreslås

nedsat fra 4.000 kr. til 2.000 kr.

Landdistrikternes Fællesråd

foreslår i den forbindelse, at kravet til bredbånds-

udbydernes medfinansiering sættes op, således at midlerne i Bredbåndspuljen

fortsat rækker lige langt.

Tele & Fiberalliancen

foreslår tilsvarende at hæve

minimumssatsen for bredbåndsudbydernes medfinansiering og/eller at skærpe

kravene til kommunernes medfinansiering.

TDC NET og TI

finder det problematisk, at minimumskravet til egenbetaling sættes

ned fra 4.000 kr. til 2.000 kr. pr. deltagende adresse, bl.a. fordi det kan påvirke

antallet af adresser, der kan dækkes med tilskud fra Bredbåndspuljen.

Energistyrelsens bemærkninger:

Et lavere krav til egenbetaling vil tilgodese adresser med lav betalingsevne og kan

bidrage til, at sådanne adresser deltager i projekter, hvilket er vigtigt for

sammenhængende dækning. Der er dog fortsat et incitament i pointmodellen til at

nedbringe tilskuddets størrelse pr. deltagende adresse. Det kan gøres ved at

bidrage med en højere gennemsnitlig egenbetaling, ligesom bredbåndsudbyderne

kan vælge at øge deres medfinansiering.

Egenbetalingen i de projekter, der fik tilskud fra Bredbåndspuljen 2021, lå i

gennemsnit fra minimumskravet på 4.000 kr. og op til 14.000 kr. pr. deltagende

adresse.

Bredbåndsudbydernes gennemsnitlige medfinansiering i de projekter, der fik tilskud

fra Bredbåndspuljen 2021, gik fra minimumskravet på 4.000 kr. pr. deltagende

adresse og op til ca. 25.000 kr. Den gennemsnitlige medfinansiering pr. deltagende

adresse var på ca. 12.600 kr.

Hastighedskrav

KL, Region Nordjylland, Slagelse Kommune

Tele & Fiberalliancen

finder, at

de net, der etableres med støtte, bør leve op til den politisk besluttede målsætning

om, at 98 pct. af alle boliger og virksomheder i 2025 skal være dækket af

infrastruktur, der kan levere 1 Gbit/s download.

TDC NET

finder det problematisk, hvis kravet om 300/100 Mbit/s fastholdes,

idet det har betydning for løsninger, der baserer sig på trådløse forbindelser.

Side 6/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

TDC NET

finder, at hastighedskravet går imod teleaftalen fra 2021, hvori partierne

ønskede fortsat hovedfokus på at sikre dækning af de sidste adresser med 100/30

Mbit/s frem mod 2025.

Energistyrelsens bemærkninger:

Kravet om, at den støttede infrastruktur skal kunne levere hastigheder på mindst

300/100 Mbit/s, følger af et krav i Europa-Kommissionens gruppefritagelses-

forordning, som senest blev revideret i 2021. Det højere hastighedskrav i forhold til

tidligere år beror på, at hastighedsgrænsen for tilskudsberettigede adresser er

ændret fra 10/2 Mbit/s til 30/5 Mbit/s.

Kravet har ikke sammenhæng med de danske målsætninger, men skal efterleves for

at kunne tildele støtte fra Bredbåndspuljen i overensstemmelse med de europæiske

statsstøtteregler.

Udbetaling af tilskud

anfører, at de ikke har indvendinger mod, at ansøgers og styrelsens administrative

arbejde med anmodninger om udbetaling af støtte lettes. TI finder det dog afgørende,

at der foreligger eller kan fremskaffes den fornødne dokumentation fra ansøger,

således at fejludbetalinger eller svig og svindel kan imødegås eller efterforskes,

skulle en berettiget mistanke opstå eller på baggrund af en stikprøve.

Energistyrelsens bemærkninger:

Forslaget omhandler alene afskaffelsen af den rapport, som den sammenslutning af

borgere og virksomheder, der søger tilskud, skulle aflevere ved projektets afslutning.

Formålet med rapporten var i særdeleshed en erfaringsudveksling. Rapporten indgik

ikke i dokumentationen for omkostninger. Der vil fortsat blive indhentet en skriftlig

bekræftelse fra sammenslutningen på, at alle adresser har fået etableret net.

Kravene til dokumentation fra tilskudsmodtager (netejer) er ikke ændret. Der er også

fortsat mulighed for at indhente yderligere oplysninger fra alle parter i projektet, hvis

dette måtte være nødvendigt for at belyse sagen.

Pointmodel for sammenhængende områder

Landdistrikternes Fællesråd

finder det vigtigt, at grænsen for antal deltagende

adresser for at opnå maksimale point er blevet sænket, fordi små projekter på denne

måde får nemmere ved at opnå tilskud, men der vil fortsat være områder i landet,

hvor det med den nye grænse på 20 adresser fortsat ikke vil være muligt at søge

tilskud.

Landdistrikternes Fællesråd peger endvidere på, at ca. 40 pct. af Bredbåndspuljen

2021 gik til Region Hovedstaden, og finder det problematisk, at adresser i by-

kommuner er ligestillet med landzoneadresser i yder-, land- og mellemkommuner.

Side 7/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

Landdistrikternes Fællesråd foreslår derfor, at boliger i landzoner i yder-, land- og

mellemkommuner tildeles flere point i pointmodellen end boliger i landzoner i by-

kommunerne, svarende til den model, der blev anvendt før 2020.

Randers Kommune

foreslår, at man tildeler point således, at desto lavere

gennemsnitshastighed i et projekt, desto mere vil projektet score.

Region Nordjylland

finder, at pointmodellens kriterie 4, der vedrører afstand, vil

understøtte, at projekter med spredte adresser kan få tilskud. Region Nordjylland

vurderer dog samtidig, at kravet om, at der ikke kan gives point i afstandskriteriet,

hvis der inden for 200 meter er en adresse, der allerede er dækket af

højhastighedsinfrastruktur, kan skabe flere ”efterladte” adresser, som vil have meget

ringe muligheder for at få dækning på almindelige kommercielle vilkår.

Region Nordjylland finder endvidere, at kriterie 6 (ansøgt tilskud pr. adresse) bør

udgå af pointmodellen, da det vil modarbejde mulighederne for at få dækning til de

adresser, som er mest omkostningstunge at dække.

Sammenslutningen af Danske Småøer

bemærker, at ø-kriteriet er fravalgt i

pointmodellen, hvor projekter fra de små øer ellers ville blive tilgodeset med 100

point. På trods af, at der indføres et nyt kriterie, som vil tilgodese spredt beliggende

tilskudsberettigede adresser, er Sammenslutningen af Danske Småøer dog i tvivl

om, hvorvidt man med disse tiltag vil nå i mål på de småøer, som endnu ikke har en

højhastighedsforbindelse, bl.a. fordi der i langt de fleste tilfælde kræves et

omkostningstungt søkabel fra fastlandet.

Sammenslutningen af Danske Småøer finder det positivt, at man nu opnår

maksimale point for projektets størrelse ved 20 deltagende adresser, men vurderer

også, at de allermindste øer med færre end 20 adresser i praksis vil være udelukket

fra at søge om tilskud.

Angående kriteriet ”ansøgt tilskud pr. adresse” finder Sammenslutningen af Danske

Småøer, at ekstraomkostninger i de tilfælde, hvor et søkabel er nødvendig, ikke bør

indgå i pointberegningen.

Slagelse Kommune

ser positivt på, at man lægger op til at kompensere point-

mæssigt, når ansøgende adresser ligger langt fra hinanden.

Slagelse Kommune finder det endvidere positivt, at der uddeles maksimale point for

sammenhængende projekter på 20 adresser i modsætning til tidligere 30 adresser.

Slagelse Kommune bemærker dog, at det fortsat tæller negativt i pointmodellen, hvis

nogle husstande ikke ønsker at deltage i en ansøgning.

Side 8/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

TDC NET

finder det positivt, at der i vægtningen af kriterierne er skabt mere

gennemskuelighed ved at vægte kriterierne lige. Det nye kriterie om afstand ser TDC

Net også positivt på. TDC NET opfordrer dog til, at forskellen/ligheden mellem disse

adresser og de særligt enkeltstående adresser fremgår tydeligere.

TDC NET foreslår desuden, at kriteriet om egenbetaling fortsat holdes som et

separat kriterie. Det bunder i, at dette – foruden tilslutningsprocenten – er det eneste

kriterie, som projektdeltagerne har direkte indflydelse på.

Tele & Fiberalliancen

støtter at gøre pointmodellen mere simpel, herunder at

sammenlægge kriterier, fx kriterierne om ekstra egenbetaling og totalprisen pr.

tilslutning. Tele & Fiberalliancen vurderer dog også, at tilskudskriteriet strider imod

Bredbåndspuljens formål, da billigere adresser tilgodeses med flere point end dyre

adresser.

støtter, at pointmodellen tilpasses, så den i højere grad afspejler, at ansøgninger

omfatter mindre projekter med færre adresser, hvor der kan være længere afstand

mellem adresserne. TI støtter også, at pointmodellen så vidt muligt er simpel og

overskuelig, men samtidig rimelig og opfylder formålet. Det er vurderingen, at

modellen, som foreslået af Energistyrelsen, opfylder disse formål.

Energistyrelsens bemærkninger:

Da Bredbåndspuljen blev introduceret i 2016, var det et grundprincip i de politiske

aftaler om puljen, at den skulle være efterspørgselsdrevet. Pointmodellen består i

2022-puljen af seks kriterier, der vægter lige meget. Kriterierne giver mulighed for, at

projekterne kan arbejde med at optimere de faktorer, der giver mest mening set med

lokale øjne.

Nogle steder kan det for eksempel give bedst mening at opnå en høj

tilslutningsprocent i et mindre projekt, fx på en lille ø. Andre steder kan det give bedre

mening at udvide projektområdet for at få flere adresser med i projektet. Endelig er

der lokalområder, hvor man er villige til at bidrage med ekstra egenbetaling for at

kunne få ekstra point i tilskudskriteriet.

Det er vigtigt, at projekterne fortsat motiveres til at vælge det prismæssigt billigste

tilbud. Det skyldes både et hensyn til, at der ikke gives et større statstilskud end

påkrævet, samt et EU-krav om, at økonomi indgår som en væsentlig faktor ved

udvælgelsen af, hvilke projekter som skal have tilskud.

På baggrund af bemærkninger i høringssvarene er tilskudskriteriet justeret, således

at der gives point til projekter med et gennemsnitligt tilskud op til 125.000 kr. pr.

adresse, hvor der tidligere kun blev givet point op til 70.000 kr. pr. adresse. Pointene

gradueres lineært fra 10.000 kr. (max point) til 125.000 kr. (ingen point) Ændringen

vil betyde, at også projekter med et relativt højt gennemsnitstilskud vil få point.

Side 9/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

I 2021 var det muligt for projekter fra en række småøer at opnå ekstra point. Der var

imidlertid kun en enkelt småø, som gjorde brug af denne mulighed. Projektet fra den

pågældende ø havde imidlertid en så høj pointscore, at det ikke var afgørende for

projektets gennemførelse at opnå de ekstra ”ø-point”. Det vurderes på den baggrund

uhensigtsmæssigt at fastholde et særligt kriterie for småøer.

Kriteriet om point til landzoneadresser i land- og yderkommuner indgik i

pointmodellen i 2018 og 2019. Kriteriet viste sig at give en urimelig skævdeling, da

landzoneprojekter i bykommuner (fx Kolding og Odense) og mellemkommuner (fx

Vordingborg og Vejle) som følge af kriteriet blev dårligere stillet end næsten

tilsvarende projekter i landkommuner (fx Ikast-Brande og Næstved).

Opdelingen i de fire kommunetyper er ikke blevet anvendt siden 2014 i

landdistriktsprogrammet, og er dermed ikke tidssvarende, da der kan være sket en

stor udvikling på de socioøkonomiske forhold i kommunerne. Det vurderes derfor

ikke hensigtsmæssigt at genindføre et sådant kriterie.

Engrosadgang

støtter, at der lægges op til en mere standardiseret prisfastsættelsesmetode for

3. partsadgang, idet det bliver mere gennemsigtigt, hvad prisen for adgang er,

herunder hvad man som adgangssøgende operatør kan forvente.

TDC NET

vurderer, at bekendtgørelsesudkastets § 24 samt vejledningens afsnit 4 er

udformet med inspiration fra Europa-Kommissionens retningslinjer for

statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet

(2013/C 25/01) og er nyt i forhold til tidligere års versioner af bekendtgørelsen.

TDC NET bemærker, at de snart ti år gamle retningslinjer er mindre anvendelige i

dag, hvor Erhvervsstyrelsen har udpeget en lang række regionale SMP-udbydere,

som er underlagt forskelligartede forpligtelser (enten pålagt som afgørelser eller

tilbudt som tilsagn), og at de regulerede priser ikke er udmøntet på enkeltprodukter

(hastigheder) som egentlige LRAIC-afgørelser.

Derudover påpeger TDC NET, at de enkelte SMP-udbydere ikke er pålagt at give

adgang til både et BSA-produkt og et råt netadgangsprodukt, idet Erhvervsstyrelsen

i dag vurderer, at disse to produkter er substituerbare. Der er dog visse mindre SMP-

udbydere, som alene er forpligtet til at stille et råt produkt til rådighed.

TDC NET

finder, at der bør gælde de samme krav til åben engrosadgang, som

der gælder under den sektorspecifikke SMP-regulering, og at bredbåndsudbyderne

alene skal være forpligtet til at stille de samme engrosprodukter til rådighed, som de

er forpligtet til i henhold til SMP-reguleringen. TDC NET og TI anfører, at det vil øge

Side 10/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

byrderne for udbyderne at operere med flere forpligtelser, end hvad der allerede

følger af SMP-reguleringen.

TDC NET foreslår på den baggrund en ny formulering af § 24, stk. 2, som inddrager

Erhvervsstyrelsens SMP-regulering.

I lyset af TDC NETs betragtninger til engrosprodukterne foreslår TDC NET en

ændring af § 24, stk. 7, som inddrager prisfastsættelsen og -reguleringen på

delmarkederne for bredbånd som defineret af Erhvervsstyrelsen.

bemærker, at der er forskel på de maksimalpriser, som er godkendt af Erhvervs-

styrelsen, og de konkrete priser, som en udbyder måtte operere med. TI foreslår, at

bekendtgørelsen udbygges med et princip om at anvende mere reelle markedspriser,

hvis de eksisterer og er kendte

TI gør afslutningsvist opmærksom på, at kravet i § 25 og vejledningens punkt 4.2 om

etablering af adgang til passiv fysisk infrastruktur, herunder krav om ekstra plads

eller ekstra tomrør, i den støttede infrastruktur i TI’s optik er uproportional, overflødig

og påfører netejeren en unødvendig omkostning, som i praksis ikke anvendes eller

er berettiget. Dette krav bør fjernes i det omfang, det kan lade sig gøre i forhold til

Gruppefritagelsesforordningen.

Energistyrelsens bemærkninger:

Bredbåndspuljen er som støtteordning notificeret efter Europa-Kommissionens

forordning nr. 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den

generelle gruppefritagelsesforordning) og administreres i overensstemmelse

hermed.

Gruppefritagelsesforordningen opstiller en række krav, som skal være opfyldt for at

blive fritaget for at skulle søge om godkendelse hos Europa-Kommissionen.

Siden 2014 er der foretaget en række ændringer af forordningen, og i juli 2021 blev

bl.a. artikel 52 om støtte til faste bredbåndsnet ændret. Udformningen af

bestemmelserne i bekendtgørelsen tager særligt udgangspunkt i forordningens

artikel 52 og de krav, der er opstillet deri. Bekendtgørelsens § 24 om åben adgang

tager således ikke udgangspunkt i ti år gamle retningslinjer, men i gældende regler i

gruppefritagelsesforordningen.

Energistyrelsen er enig i, at det mest hensigtsmæssige ville være, at der er

parallelitet i kravene sammenlignet med Erhvervsstyrelsens regulering, og at

udbydere ikke skal operere med flere forpligtelser, end hvad der allerede følger af

SMP-reguleringen.

Side 11/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

Gruppefritagelsesforordningen opstiller imidlertid en række krav til den åbne

engrosadgang som ikke kan fraviges. Det gælder bl.a. artikel 52, stk. 7, hvoraf det

fremgår, at ”driften af det støttede net skal give den bredest mulige aktive og passive

en gros-adgang, jf. artikel 2, nr. 139), på fair og ikkediskriminerende betingelser,

herunder fysisk unbundling (…).” (styrelsens understregning)

Det vurderes således ikke at være i overensstemmelse med forordningen, hvis der i

bekendtgørelsen alene blev stillet krav om at tilbyde et BSA-produkt.

For så vidt angår prisfastsættelsen af engrosprodukterne, fremgår det af

forordningens artikel 52, stk. 8, at prisen for engrosadgang skal baseres på en række

benchmarks og efter en rangorden, hvor benchmark ii) alene bliver relevant, hvis

benchmark i) ikke findes og så fremdeles. Det vurderes således ikke at være i

overensstemmelse med forordningen at fravige disse benchmarks.

Endelig skal det bemærkes, at bekendtgørelsens § 25 om passiv fysisk infrastruktur

er udformet i henhold til gruppefritagelsesforordningens artikel 52, stk. 7, hvoraf det

fremgår, at ”(…) ved støtte til anlæg af kabelkanaler skal kabelkanalerne være store

nok til at omfatte mindst tre net og forskellige nettopologier.” Det vurderes således

ikke muligt at fjerne dette krav i bekendtgørelsen.

Særlige bemærkninger til ordningen for særligt enkeltstående adresser

Særligt enkeltstående adresser

finder det ærgerligt, at man ikke udnytter de muligheder, som de mobile

teknologier, herunder 5G, giver, når man laver en særlig ordning for enkeltstående

adresser, da sådanne løsninger kan etableres for ”betydeligt færre midler”.

Region Nordjylland

finder, at den særlige ordning, der sikrer mulighed for at støtte

enkeltstående adresser, er et stort og nødvendigt fremskridt, men foreslår samtidigt,

at det alene bør være afstanden til en anden tilskudsberettiget adresse, der afgør,

om en adresse kan søge om tilskud.

TDC NET

er som udgangspunkt positivt stemt over for en ordning, som

imødekommer problematikken om adresser, der efterlades både i den kommercielle

udrulning og Bredbåndspuljeudrulningen, men opfordrer til, at definitionerne

tydeliggøres. Samtidig foreslår TDC NET, at en sådan ordning får lov til at virke i

nogle år, men tilpasses den model for en restgruppeordning, som Teleindustrien

tidligere har fremlagt.

TDC NET foreslår, at afstanden til en anden adresse med højhastighedsbredbånd

sænkes fra 400 meter til 200 meter, da det ifølge TDC ikke vil være rentabelt for

udbydere at grave til adressen, hvis der er over 200 meter derhen.

Side 12/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

TDC NET foreslår endvidere, at afstanden til en anden tilskudsberettiget adresse

hæves fra 400 meter til 800 meter for at sikre, at den særlige ordning i højere grad

rammer de adresser, hvor udbyderne hverken har incitament til at lade adresserne

indgå i et større puljeprojekt eller til at udbygge eksisterende infrastruktur.

Afslutningsvist bemærker TDC NET, at den særlige ordning forekommer

administrativ tung for en ordning, som skal kunne virke for enkeltstående adresser.

Tele & Fiberalliancen

støtter at øremærke en lille del af Bredbåndspuljen til en

særlig ordning for enkeltstående adresser. Tele & Fiberalliancen finder det dog

afgørende, at det administrative set-up bliver så minimalt som muligt, da det ellers

kan være en barriere for, at der kommer ansøgninger til ordningen.

er positiv over for en særlig ordning for enkeltstående adresser, da det må

forventes, at restgruppen i stigende grad vil bestå af sådanne adresser, som er

meget omkostningstunge at dække. TI støtter derfor også, at der afsættes et særskilt

budget for de enkeltstående adresser, således at særordningens effekt og egnethed

kan vurderes i forhold til den generelle projektpulje.

TI er af den opfattelse, at ordningen for særligt enkeltstående adresser bør ses som

et pilotprojekt for etablering af en egentlig restgruppeordning, som kan sikre, at alle

adresser kan få adgang til en bredbåndsforbindelse.

Energistyrelsens bemærkninger:

Erfaringerne med den særlige ordning for enkeltstående adresser vil indgå ved

eventuelle overvejelser om fremtidige initiativer. Der er dog ikke afsat midler til at

fortsætte Bredbåndspuljen efter 2022.

På baggrund af bemærkningerne i høringssvarene er definitionen af særligt enkelt-

stående adresser justeret, således at der ved en særligt enkeltstående adresse

forstås en tilskudsberettiget adresse, hvor afstanden i fugleflugtslinje er mere end

500 meter til nærmeste tilskudsberettigede adresse, og mere end 200 meter til

nærmeste adresse, der allerede har adgang til bredbånd med hastigheder på mindst

100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Tidligere var der foreslået en afstand på

mere end 400 meter til nærmeste adresse, som enten var tilskudsberettiget eller

allerede havde adgang til bredbånd med hastigheder på mindst 100 Mbit/s download

og 30 Mbit/s upload.

Der arbejdes løbende med at forbedre det administrative set-up, så det bliver lettere

for både bredbåndsudbydere og borgere at forstå og efterleve diverse krav. Når der

tildeles støtte fra staten, er der imidlertid mange administrative krav, som skal

opfyldes. Det gælder både krav, som er fastsat nationalt, og EU-krav. Det kan derfor

Side 13/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

i praksis være svært at lave et mindre tungt administrativt set-up, selv om dette kunne

være ønskværdigt.

Pointmodel for særligt enkeltstående adresser

Region Nordjylland

er ikke positivt stemt over for kriterie 1 (adresse med adgang til

maksimalt 10/2 Mbit/s), men anerkender, at der skal være et objektivt kriterie for

udvælgelse af projekter, hvis der bliver behov for det. Region Nordjylland foreslår, at

der sker en graduering i forhold til den nuværende adgang fra de 10/2 Mbit/s til 30/5

Mbit/s (eller 100/30 Mbit/s).

Region Nordjylland anfører endvidere, at pointmodellens 2. kriterie om ansøgt tilskud

bør udgå.

TDC NET

støtter, at kriterierne for pointmodellen er forholdsvis simple, men foreslår

dog, enten at ændre det første kriterie, så man fx ikke får 100 som maksimumpoint,

eller tilføje et kriterie om fx mobildækning eller et særskilt kriterie om egenbetaling.

For at mindske en relativt stor administrationsbyrde for udbyderne foreslår TDC NET

endvidere, at der kan indsendes samlet dokumentation og regnskab for alle de

adresser, der opnår tilskud gennem den særlige ordning.

Energistyrelsens bemærkninger:

Efter gruppefritagelsesforordningen skal udvælgelsen af de projekter, der opnår

tilskud, ske ved brug af flere kvalitative kriterier. Det er samtidig et EU-krav, at

økonomi indgår som en væsentlig faktor ved udvælgelsen.

For at undgå en for tung ansøgningsproces vurderes det hensigtsmæssigt, at der

ikke indgår for mange kriterier i pointmodellen. Derfor indgår der alene to kriterier i

pointmodellen.

I den særlige ordning udgør hver adresse et selvstændigt projekt, hvor der er

indsendt en individuel ansøgning og modtaget et individuelt tilsagn. Projekterne skal

derfor afregnes individuelt, således at omkostninger opgøres på den enkelte adresse

og dokumenteres på de enkelte sager. En individuel afregning er vigtig både af

regnskabsmæssige og administrative årsager.

Vejledning

bemærker, at de kommunale erfaringer er, at ansøgningsprocessen til

Bredbåndspuljen kan være kompliceret at forstå for borgerne. KL opfordrer derfor til

en opmærksomhed på at gøre vejledningsmaterialet og ansøgningsprocessen let

forståelig, så der ikke er forhindringer i at ansøge om midler fra Bredbåndspuljen.

Side 14/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljen)

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen anerkender, at ansøgningsprocessen er omfattende. I det omfang

det er muligt, arbejdes der på at forenkle processen. Der arbejdes desuden løbende

på at forbedre informationsmaterialet, herunder hjemmesiden, vejledningen og

diverse skabeloner. Hertil inddrages i høj grad de input, styrelsen får fra de forskellige

involverede interessenter (udbydere, kommuner og tidligere ansøgere).

Til Bredbåndspuljen 2022 har styrelsen blandt andet arbejdet med en række videoer,

som beskriver enkelte dele af processen. Også i år vil styrelsen afholde

informationsmøder flere steder i landet, og styrelsen vil derudover afholde et

onlinemøde. Styrelsen prioriterer fortsat den personlige kontakt højt, så ansøgere

kan kontakte styrelsen både skiftligt og telefonisk for at modtage vejledning.

Side 15/15