Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 365
Offentligt
2588219_0001.png
Dato
03-06-2022
J nr.
2021 - 18676
Høring af bekendtgørelse, der udmønter pulje til lokale energifællesskaber og
lokal forankring af klimaomstilling
Energistyrelsen sender hermed vedlagte bekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsen
har til formål at sætte rammerne for udmøntningen af pulje til lokale
energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstillingen. Med finansloven for
2022 blev der indgået politisk aftale mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om at
”afsætte
en pulje til støtte af lok ale energifællessk aber og lok al forank ring af
k limaomstilling”.
Med puljen afsættes 5,0 mio. kr. årligt i 2022-2025.
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest den 24. juni 2022.
Høringssvar bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse,
[email protected],
med
kopi til Rikke Gemmer Pallesen,
[email protected],
og Pernille Gravina Husby,
[email protected].
Baggrund og indhold
Bekendtgørelsen har til formål at angive rammerne for udmøntningen af puljen, og
den beskriver blandt andet, hvem der kan søge puljen og processen for ansøgning
og tildeling af tilskud fra puljen.
Der kan søges om støtte til et af følgende hovedformål:
1. Udbredelse af information, der bidrager til udvikling af vedvarende
energiløsninger i lokalsamfundet (herefter kaldet informationsprojekter).
2. Planlægning, etablering og organisering af inspirationseksempler på projekter,
der gennemføres med henblik på en eller flere af følgende elementer: udvikling
og anvendelse af løsninger, der omfatter produktion, levering, forbrug, deling af
elektricitet, aggregering, energilagring, fleksibilitets- og
energieffektivitetsydelser (herefter kaldet større projekter).
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Orientering om høring af bekendtgørelse, der implementerer pulje til støtte af lokale energifælleskaber fra FL22
2588219_0002.png
Større projek ter
skal endvidere understøtte minimum ét af puljens delformål. Del-
formålene er blandt andet at udvikle fyrtårnsprojekter, der viser, hvordan
energifællesskaber kan give besparelser for og aflaste det kollektive elnet, udvikle
klima-, miljømæssige-, økonomiske- eller sociale fællesskabsfordele ved projekter,
der indeholder energifællesskaber samt udvikle en lokal opbakning til
klimaomstillingen.
Bekendtgørelsen fastsætter, at ansøgere skal være en projektorganisation.
Projektorganisationen kan f.eks. indeholde en kommune, en forening, en NGO, et
universitet, en aggregator, en balanceansvarlig og/eller en virksomhed som f.eks.
en elhandelsvirksomhed eller elforsyningsvirksomhed.
Projektorganisationer, som søger midler til større projekter skal som minimum
indeholde et allerede etableret VE-fællesskab eller borgerenergifællesskab (som
herefter under ét kaldes et energifællesskab) eller en gruppe af borgere, der
planlægger at etablere et energifællesskab.
Projektorganisationerne skal repræsenteres af en projektadministrator, som søger
tilskud på vegne af projektorganisationen. Det er et krav, at projektadministrator
kan defineres som en virksomhed i henhold til de minimis forordningen (ydelse af
tilskud under puljen er omfattet af Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013
af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis støtte).
Det vil være
Energistyrelsen, der træffer afgørelse om tilsagn om tilskud inden for
den bevillingsmæssige ramme afsat på finansloven for det pågældende år.
Informationsprojekter vil blive tildelt tilsagn først til mølle, hvis de lever op til nogle
få simple krav, og større projekter vil blive vurderet på baggrund af en objektiv
pointmodel. Kriterierne i den objektive pointmodel vil rangere de projekter højest,
der har flest aktører inkluderet i projektorganisationen, flest deltagere i det
inkluderede energifællesskab, og som forventer mundtligt at kunne formidle
indholdet i deres projekt til flest muligt borgere. Kriterierne vil blive yderligere
konkretiseret i en vejledning, der offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside
inden ansøgningsrunden åbner.
Energistyrelsen kan ved vurderingen
inddrage ekstern rådgivning.
af ansøgningerne
til de større projekter
Til gennemførslen af større projekter vil ansøgerne kunne ansøge om et
støttebeløb på mellem 20.000 kr. - 1,5 mio. kr. Til gennemførslen af
informationsprojekter vil ansøgere kunne ansøge om mellem 10.000 kr. - 200.000
kr.
Ikrafttræden af de nye regler
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Orientering om høring af bekendtgørelse, der implementerer pulje til støtte af lokale energifælleskaber fra FL22
2588219_0003.png
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 15. august 2022 med henblik på, at
ansøgningsrunden åbner hurtigst muligt derefter. Bekendtgørelsens ikrafttræden
forudsætter dog, at den materielle hjemmel for udstedelse af bekendtgørelsen i
form af et aktstykke, vedtages. Der vil komme yderligere information om
ansøgningsprocessen på Energistyrelsens hjemmeside.
Energistyrelsen forventes at kunne give tilsagn om tilskud på baggrund af en
ansøgningsrunde, der vil ligge ultimo fjerde kvartal 2022.
Øvrige oplysninger
Bekendtgørelsen er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte
høringsliste. Høringsmaterialet kan også tilgås på Høringsportalen
(hoeringsportalen.dk).
Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsen kan rettes til følgende medarbejdere:
Fuldmægtig, Rikke Gemmer Pallesen,
[email protected],
tlf. 33 95 08 60
Teamleder, Pernille Gravina Husby,
[email protected],
tlf. 33 95 09 23
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse
af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders
navn og mailadresse. Det bemærkes, at høringssvar vil blive oversendt til
Folketingets Klima-, Energi og Forsyningsudvalg.
Med venlig hilsen
Pernille Gravina Husby
Bilag:
Høringsudkast bekendtgørelse om tilskud til lokale energifællesskaber og lokal
forankring af klimaomstilling
Side 3/3