Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 361
Offentligt
2585281_0001.png
Om Statsrevisorernes beretning
Beretningen handler om Energinets beslutning om at outsource driften af forsyningskritisk it-infrastruktur.
Det overordnede formål med det statslige ejerskab af Energinet er at sikre offentlig kontrol med kritisk
infrastruktur. Energinet varetager som systemoperatør en række samfundsmæssigt centrale opgaver, som
staten har en interesse i at have kontrol med.
Formålet med outsourcingen er ifølge energinet at opnå økonomiske besparelser og fordele, herunder en
agil og fleksibel tilgang til opgaveløsningen, hurtigere leverancer, skalerbart driftsmiljø, øgede kompetencer
hos medarbejderne, som imødekommer øgede krav fra it-miljøet, og bedre leverandør styring med færre
eksterne leverandører.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energinet har
håndteret outsourcingen af driften af den forsyningskritiske it-infrastruktur ansvarligt.
Statsrevisorerne afgav beretning og deres bemærkning til Folketinget 24. april 2022.
Læs beretningen via linket nedenfor eller i pdf-version (vedhæftet):
https://www.ft.dk/statsrevisor/20211/beretning/sb14/bilag/1/2563587.pdf