KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Godkendelse af ændringer og afvikling af rørledningen, krav om effektiv drift, gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse, tilladelse til forundersøgelser for visse rørledningsanlæg, præcisering af miljøvilkår og ændring af klagebestemmelse m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 360
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22

KEF Alm.del - Bilag 360

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til

transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse

rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af Danmarks

undergrund

(Godkendelse af ændringer og afvikling af rørledningen, krav om effektiv

drift, gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse, tilladelse til forun-

dersøgelser for visse rørledningsanlæg, præcisering af miljøvilkår og æn-

dring af klagebestemmelse m.v.)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF

af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr.

L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om til-

pasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse,

EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L

20, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2019/1010/EU af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljø-

lovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006

og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF,

2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr.

2173/2005, Rådets direktiv 86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115 og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig

beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28 og dele af Europa- Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU

af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på

miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Godkendelse af ændringer og afvikling af rørledningen, krav om effektiv drift, gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse, tilladelse til forundersøgelser for visse rørledningsanlæg, præcisering af miljøvilkår og ændring af klagebestemmelse m.v.)

UDKAST

§1

I lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og

kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 13. august 2019 foretages føl-

gende ændringer:

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets di-

rektiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rå-

dets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver

vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Ti-

dende 2013, nr. L 158, side 193 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,

EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning nr. 2019/1010/EU af 5. juni 2019 om tilpas-

ning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr.

995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF,

2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning

(EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, Rådets direktiv 86/278/EØF, EU-

Tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU

af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1, og dele Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om straf-

feretlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28«

§ 1, stk. 3,

ændres »og udøver gennem Energistyrelsen tilsyn med virk-

somheden« til: »og fører tilsyn med virksomheden, og at denne lov og regler

og vilkår udfærdiget i medfør af loven overholdes«

Efter § 1 indsættes:

»§

1 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætteregler med

henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-

regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, di-

rektiver og beslutninger om naturbeskyttelse på havområdet. Ministeren kan

fastsætte regler om fravigelse af reglerne i de i 1. pkt. nævnte retsakter, i det

omfang disse indeholder adgang hertil.«

I § 2 indsættes som

stk. 6:

UDKAST

»Stk. 6.

Aftaler om driften af anlæg omfattet af § 1, stk. 1, eller dele heraf,

kan ikke indgås, før ministeren har godkendt disse.«

§ 2 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»DONG

Oil Pipe A/S« til:

»ejeren«.

Efter § 2 b indsættes:

»§

2 c.

Ejeren er forpligtet til at sikre, at råolietransportsystemet, jf. § 1,

stk. 1 og 2, til enhver tid er indrettet på en måde, så transport- og anlægs-

pligten, jf. § 2, stk. 2, varetages på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og

at mængderne og kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat kan

opgøres korrekt til brug for fiskal måling.

Stk. 2.

Lever råolietransportsystemet ikke op til kravene i stk. 1, kan klima-

, energi- og forsyningsministeren meddele påbud til ejeren om at foretage

ændringer af råolietransportsystemet eller driften heraf, således at pligten i

stk. 1 opfyldes.«

Efter § 3 c indsættes:

»§

3 d.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse

til at foretage forundersøgelser af havbunden med henblik på etablering af

nye anlæg, ændring af eksisterende anlæg eller til at foretage andre under-

søgelser af rørledningen med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter om-

fattet af § 1, stk. 1. Tilladelsen skal angive de områder, den omfatter.

Stk. 2.

Funktionaliteten og udformningen af nye anlæg og af ændringer

af eksisterende anlæg omfattet af § 1, stk. 1 og 2, skal godkendes af klima-,

energi- og forsyningsministeren, inden disse iværksættes. Ministeren kan i

forbindelse med godkendelsen fastsætte betingelser og vilkår.

Stk. 3.

Når etablering af nye anlæg, ændringer af eksisterende anlæg og

arbejder forbundet med driften af råolietransportsystemet foretages på hav-

området, skal disse godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren,

inden etableringen, ændringen eller arbejderne må påbegyndes.

Stk. 4.

Ved godkendelse efter stk. 1 og 3 kan ministeren fastsætte de mil-

jømæssige betingelser og vilkår knyttet til afgørelsen, der er påkrævede for

at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige

skadelige indvirkninger på natur og miljø. Der kan ligeledes fastsættes be-

tingelser og vilkår om eventuelle overvågningsforanstaltninger. Ministeren

kan desuden fastsætte andre betingelser og vilkår, herunder vilkår vedrø-

rende udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, tilsyn

med og vedligehold af rørledningen, fjernelse af anlæg, reetablering af hav-

bunden efter afvikling, og hensynet til tredjemænds rørledninger eller andet

udstyr tilhørende tredjemand.

UDKAST

§ 3 e.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan kræve, at de dele af

rørledningen med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter, der er etableret

på havområdet, afvikles, når de pågældende dele er taget ud af drift, jf. § 1,

stk. 1.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte tidspunktet for afvikling efter stk. 1 efter

forudgående forhandling med ejeren og brugerne.

§ 3 f.

Godkendelse efter § 3 d, stk. 1 og 3 af projekter, der i sig selv eller

i forbindelse med andre projekter eller planer må antages at kunne påvirke

udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan kun med-

deles på baggrund af en vurdering af projektets virkning på lokaliteten under

hensyntagen til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis klima-, energi- og

forsyningsministeren anser det for nødvendigt, skal vurderingen af virknin-

gerne på lokaliteten indgå i det materiale, der gøres til genstand for høring

af offentlighed, myndigheder og organisationer.

Stk. 2.

I forbindelse med ansøgninger og vurderinger omfattet af stk. 1

skal ansøgeren meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlin-

gen af ansøgningen eller vurderingen. Klima-, energi og forsyningsministe-

ren kan til brug for behandlingen pålægge ansøgeren at indsende oplysnin-

ger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.

Stk. 3.

Tilladelser eller godkendelser omfattet af stk. 1 kan kun gives,

såfremt

1) projektet ikke skader et internationalt beskyttelsesområdes integritet

eller

2) væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder af social eller øko-

nomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der

ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en

prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse eller

godkendelse til et projekt omfattet af stk. 3, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige

sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller

2) andre samfundsmæssige interesser gør gennemførelsen bydende nød-

vendig.

Stk. 5.

Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først meddeles efter indhentet

udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 6.

Når tilladelser eller godkendelser meddeles efter stk. 3, nr. 2, eller

stk. 4, fastsætter ministeren vilkår om passende nødvendige kompensations-

foranstaltninger. Udgifter til kompensationsforanstaltninger dækkes af pro-

jektansøgeren. Ministeren underretter Europa-Kommissionen om, hvilke

kompensationsforanstaltninger der træffes.

UDKAST

§ 3 g.

Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer i forbindelse med

projekter efter § 3 d, stk. 1 og 3, passende foranstaltninger, herunder ved

fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå

forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale na-

turbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er ud-

peget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsæt-

ningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af na-

turtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (habitatdirektivet).

§ 3 h.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ind-

hold og omfang af vurderinger efter § 3 f, stk. 1, ansøgning om og medde-

lelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mind-

steoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af

indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, un-

derretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder

og organisationer vedrørende vurderinger efter § 3 f, stk. 1, vilkår, kompen-

sationsforanstaltninger samt om påbud.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte, at der, for-

inden der træffes afgørelser i medfør af § 4 a, stk. 2, og §§ 3 f og 3 g, skal

indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljømini-

steren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesfor-

hold.«

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forbindelse med

behandling af sager, udøvelse af tilsyn eller overvågning af virksomhed om-

fattet af denne lov indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen

af disse opgaver, hos ejeren, brugerne eller andre rettighedshavere omfattet

af loven.

Stk. 2.

Ejeren, brugerne og andre rettighedshavere skal meddele alle op-

lysninger om miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er nødvendige for

klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn med deres virksomhed efter

denne lov. Ministeren kan i forbindelse med tilsynet pålægge ejeren, bru-

gerne eller andre rettighedshaver at meddele oplysninger om eller foretage

undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.

Stk. 3.

Repræsentanter for tilsynet har adgang til at overvære møder i re-

levante samarbejdsorganer mellem ejeren og brugerne. Tilsynet skal indkal-

des med samme varsel og have samme materiale, herunder mødereferater,

som de øvrige deltagere.

UDKAST

§ 4 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele forbud og

påbud om overholdelse af loven og regler og vilkår fastsat i medfør heraf.«

§ 5 a, stk. 3,

indsættes efter »§ 1, stk. 2«: »og § 3 d, stk. 1 og 3« og efter

»er omfattet af« indsættes: »§ 3 f, § 3 g eller af«.

10.

§ 5 a, stk. 5,

indsættes efter »§ 1, stk. 2«: »og § 3 d, stk. 1 og 3« og

efter »er omfattet af« indsættes: »§ 3 f, § 3 g eller af«.

11.

Efter § 5 b indsættes:

»§

5 c.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straf-

fes med bøde den, der

1) tilsidesætter vilkår eller betingelser for en tilladelse eller godkendelse

efter loven eller

2) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold

til loven.

Stk. 2.

I regler, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes bødes-

traf for overtrædelse af reglerne eller vilkår, betingelser, påbud eller forbud

fastsat i medfør af reglerne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§2

I lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018, foretages følgende æn-

dringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet«.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver ved-

rørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13.

UDKAST

december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters ind-

virkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1, og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om be-

skyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret se-

nest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2019/1010/EU af 5.

juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgiv-

ning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets

forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, Rådets direktiv

86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115«

I § 2 indsættes som

stk. 3 og 4:

»Stk.

Tilladelser efter § 2, stk. 1, 1. pkt. kan også meddeles på dansk sø-

territorium.

Stk. 4.

§ 4 a gælder også for tilladelser efter stk. 1, 1. pkt.«

Efter § 2 indsættes:

»§

2 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse

til gennemførelse af forundersøgelser med henblik på senere etablering af

elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinental-

sokkelområde og på dansk søterritorium.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til

gennemførelse af forundersøgelser med henblik på senere etablering af an-

dre infrastrukturanlæg end de i stk. 1 nævnte, på dansk kontinentalsokkel-

område, hvis dette ikke er reguleret i anden lovgivning.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for

tilladelsen til forundersøgelser efter stk. 1 og 2, herunder om de forhold der

skal undersøges, om forundersøgelsernes forløb og tidsrum og om overhol-

delse af miljø- og sikkerhedskrav.

Stk. 4.

§ 4 a gælder også for tilladelser efter stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge ansøgere af

tilladelser efter stk. 1 og 2, at meddele alle oplysninger, der er nødvendige

for behandlingen af ansøgningen samt for tilsynet med tilladelsen. Ministe-

ren kan herunder pålægge ansøgeren at foretage undersøgelser af nærmere

bestemt indehold.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastætte nærmere reg-

ler om krav til ansøgninger og tilladelser efter stk. 1 og 2.«

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: », herunder vilkår om even-

tuelle overvågningsforanstaltninger« og i

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter

UDKAST

»og rørledninger,«: »for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt

neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet«.

I § 4 a, stk. 1, ændres »må antages at kunne påvirke internationale natur-

beskyttelsesområder« til: »kan påvirke internationale naturbeskyttelsesom-

råders integritet«.

§ 4 d, stk. 1,

indsættes efter »tilladelse efter«: »§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 2 a,

og«.

§ 4 d, stk. 2,

indsættes efter »i medfør af«: »§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 2 a,

og«.

§ 4 d, stk. 3,

ændres »sagsbehandling vedrørende §§ 3 a-4 c og 4 e«: til:

»sagsbehandling, herunder tilsyn, vedrørende §§ 2 a og 3 a-4 c«.

10.

§ 4 e, 1. pkt.,

indsættes efter »Tilsyn med«: »tilladelse efter § 2, stk. 1,

1. pkt. og § 2 a, samt tilsyn med«.

11.

§ 6, stk. 1,

indsættes efter »§ 2«: », § 2 a«.

12.

I § 6 a indsættes som

stk. 9:

»Stk. 2, 3 og 5 finder kun anvendelse, hvis de i stk. 1 angivne afgørelser

tillige er omfattet af § 4 a.«

§3

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr.

1533 af 16. december 2019, som ændret senest ved lov nr. 2389 af 14. de-

cember 2021, foretages følgende ændring:

I § 28 a, stk. 1, ændres »må antages at kunne

påvirke udpegede internatio-

nale naturbeskyttelsesområder«:

til: »kan

påvirke udpegede internationale na-

turbeskyttelsesområders integritet«.

Efter § 28 d indsættes:

»§

28 e.

I tilladelser eller godkendelser efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, §

23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28, stk. 3 kan der fastsættes

miljømæssige betingelser og vilkår for at undgå, forebygge eller begrænse

UDKAST

og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljø. Der

kan ligeledes fastsættes betingelser og vilkår om eventuelle overvågnings-

foranstaltninger.«

§ 32 a, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver stk. 5 og 6.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

tidspunktet for ophævelse af lov nr. 291 af 10. juni 1981 om etablering og

benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat og kan her-

under fastsætte, at dele af loven ophæves på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

Loven finder anvendelse ved behandling af sager efter regler, der

ændres eller indsættes ved denne lov, der før lovens ikrafttræden er modta-

get, men endnu ikke færdigbehandlet.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 2, nr. 3-10 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Rørledningsloven

2.2. Kontinentalsokkelloven

2.3. Undergrundsloven

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Rørledningsloven

3.1.1. Etablering af nye anlæg og ændring af eksisterende anlæg

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.1.3 Den foreslåede ordning

3.1.2. Afvikling af anlæg og installationer m.v.

UDKAST

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.1.3. Hensigtsmæssig og effektiv drift

3.1.3.1. Gældende ret

3.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

3.2. Kontinentalsokkelloven

3.2.1. Beskyttelse af Natura 2000-områder og beskyttelse af arter og deres

levesteder ved meddelelse af tilladelse efter kontinentalsokkellovens § 2,

stk. 1, 1. pkt.

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.1.3 Den foreslåede ordning

3.2.2. Forundersøgelser i forbindelse med etablering og ændringer af rørled-

ningsanlæg og andre infrastrukturanlæg

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.3. Ændring af klagebestemmelse

3.2.3.1. Gældende ret

3.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3.3. Den foreslåede ordning

3.2.4. Territorialbestemmelse

3.2.4.1. Gældende ret

3.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.4.3. Den foreslåede ordning

3.3. Øvrige ændringer

3.3.1. Præcisering af fastsættelse af miljøvilkår i undergrundsloven og kon-

tinentalsokkelloven

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.1.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Forholdet til internationale forpligtigelser

UDKAST

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at tilpasse lov om etablering og benyttelse af

en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr.

807 af 13. august 2019 (herefter rørledningsloven) til den nuværende situa-

tion i Nordsøen, hvor produktionen af råolie er for nedadgående, og hvor

rørledningen samtidig er blevet ældre. Det betyder, at rørledningen må for-

ventes i et vist omfang at skulle tilpasses til det fremtidige behov for trans-

port af råolie og kondensat i form af etablering af nye anlæg eller ændringer

af det eksisterende råolietransportsystem blandt andet med henblik på at

sikre en hensigtsmæssig og effektiv varetagelse af ejerens transport- og an-

lægspligt. Råolietransportsystemet er en samlet betegnelse for både rørled-

ningen med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter, jf. § 1, stk. 1, og sepa-

rationsanlægget, jf. § 1, stk. 2.

Endelig vil rørledningen med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter også

skulle afvikles på et tidspunkt.

Tilpasningen af loven sker blandt andet ved at lovfæste og præcisere de re-

levante vilkår, som følger af henholdsvis Energistyrelsens principgodken-

delse af 15. januar 1982 og tilladelse til ibrugtagning og drift af det samlede

danske råolietransportsystem af 30. april 1984. Lovfæstningen og præcise-

ringen sker for at sikre gennemsigtighed, den nødvendige hjemmel til de

kommende afgørelser om transportsystemet, samt for at sikre mulighed for

at stille krav angående miljø- og naturmæssige forhold.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal kunne god-

kende ændringer af rørledningen. Som konsekvens af en sådan bemyndi-

gelse til godkendelse af ændringer af anlægget til transport af råolie og kon-

densat i Nordsøen foreslås det samtidig, at der fastsættes regler om beskyt-

telse af internationale beskyttelsesområder og beskyttelse af arter og deres

levesteder i overensstemmelse med naturbeskyttelsesdirektiverne, Rådets

direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde

dyr og planter (herefter habitatdirektivet) og dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet). Derudover foreslås det, at der

fastsættes regler i rørledningsloven om ejerens forpligtigelse til at afvikle

rørledningen, når den ikke længere er i brug. Videre foreslås det, at klima-,

energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til – efter forhandling

UDKAST

med ejeren og brugerne af rørledningen – at træffe afgørelse om det kon-

krete tidspunkt for afviklingen af rørledningen efter ophør af drift. Ydermere

foreslås det, at ministeren gives adgang til at godkende forundersøgelser og

visse andre former for undersøgelser. Endvidere foreslås det, at der indsæt-

tes krav om, at råolietransportsystemet drives på en hensigtsmæssig og ef-

fektiv måde og at ministeren kan meddele påbud om opfyldelse af pligten.

Desuden foreslås der mindre ændringer af loven af mere teknisk karakter

som for eksempel ændring af tilsynsbestemmelsen og en ny sanktionsbe-

stemmelse.

Med lovforslaget sikres endvidere korrekt gennemførelse af naturbeskyttel-

sesdirektiverne i forhold til tilladelser til udforskning af naturforekomster

efter § 2, stk. 1, 1. pkt. i lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg

på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse 1189 af 21. september 2018 (herefter

kontinentalsokkelloven). Det foreslås endvidere, at tilladelser efter konti-

nentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., kan meddeles på dansk søterritorium,

hvilket har den konsekvens, at lovens anvendelsesområde foreslås udvidet.

Det foreslås også, at der indsættes en klar hjemmel til at meddele tilladelse

til forundersøgelser i forbindelse med rørledningsanlæg (rørledninger og el-

kabler) på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde. Derud-

over foreslås det, at det i loven præciseres, at der kan fastættes vilkår om

miljømæssige forhold i afgørelser om nye anlæg eller ændringer på eksiste-

rende anlæg. Lovforslaget indeholder også en ændring af klagebestemmel-

sen i kontinentalsokkelloven.

Herudover ophæves bestemmelsen om afviklingsplaner i forhold til rørled-

ningen i lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund

(herefter undergrundsloven) og bestemmelser om vilkårsfastsættelse præci-

seres i forhold til miljømæssige forhold.

2. Lovforslagets baggrund

2.1 Rørledningsloven

I 1981 blev rørledningsloven vedtaget af Folketinget. Samme dag blev yder-

ligere to love om Nordsøen vedtaget; undergrundsloven og lov nr. 292 af

10. juni 1981 om visse havanlæg (herefter lov om visse havanlæg). Samtidig

er forslaget til rørledningsloven, L 156 af den 30. januar 1981, en del af

grundlaget for aftale af 19. maj 1981 mellem Energiministeren og bevil-

lingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning

og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund. Af aftalens § 8, stk. 1,

fremgår, at der forventes gennemført en lov på grundlag af energiministe-

rens forslag til lov om etablering og benyttelse af en rørledning, hvorefter

UDKAST

det statsligt ejede Dansk Olie og Naturgas A/S eller et datterselskab heraf,

anlægger og driver en rørledning med tilhørende pumpe- og terminalfacili-

teter til transport af råolie og kondensat. Samtidig skal bevillingshaverne og

deres partnere lade råolie og kondensat, der i henhold til bevillingen indvin-

des fra tilslutningspligtige felter, transportere gennem rørledningen, med-

mindre energiministeren undtager fra denne pligt, jf. aftalens § 8, stk. 2.

Formålet med rørledningsloven er, ved anlæg af en rørledning, at frem-

skynde og øge indvindingen af råolie og kondensat fra felter i den danske

del af Nordsøen og at tilvejebringe en i transport-, samfundsøkonomisk- og

miljømæssig henseende fordelagtig ilandføring. Selve etableringen og

ibrugtagningen af rørledningen blev godkendt af Energistyrelsen ved for-

skellige afgørelser med tilhørende vilkår. Rørledningen blev taget i brug den

1. maj 1984.

Rørledningsloven fastsætter en pligt for alle producenter, der indvinder rå-

olie og kondensat på dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen, som er

bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark, til at tilslutte deres pro-

duktionsanlæg til hovedrørledningen eller til en af ejeren anlagt stikledning

samt anlægge de installationer og rørledninger, som er nødvendige for til-

slutningen. Dette betragtes som en tilslutningspligt. Producenterne, også

kaldet brugerne af rørledningen, udgøres i dag primært af rettighedshaverne

i DUC (Dansk Undergrunds Consortium), hvilket aktuelt vil sige selska-

berne TotalEnergies, Noreco, og Nordsøfonden. Derudover er INEOS også

bruger af rørledningen via Lulita-feltet, ligesom norske DNO er bruger via

Trym-feltet på norsk sokkel.

Rørledningsloven fastsætter desuden, at ejeren af rørledningen er forpligtet

til at transportere råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkel

i Nordsøen, som er bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark, igen-

nem rørledningen. Dette kaldes transportpligten. Transportpligten medfører

videre, at nye brugere skal kunne tilslutte sig råolietransportsystemet også

efter en ændring af dette. Transportpligten er derved en betegnelse for eje-

rens pligt til at opretholde og drive sådanne faciliteter. Rørledningsloven

fastsætter desuden, at ejeren er forpligtet til at anlægge de stikledninger til

hovedrørledningen, som transportpligten nødvendiggør, for at gøre det mu-

ligt for nye brugere at tilslutte sig rørledningen. Dette muliggør således, at

ejeren kan opfylde transportpligten for nye brugere og transportere disses

råolie og kondensat igennem rørledningen. Dette kaldes anlægspligten. Til-

slutningspunktet til hovedrørledningen fastsættes af ejeren af rørledningen.

UDKAST

Ved en ændring af rørledningsloven i 2010 blev det muligt for ejeren af

rørledningen at etablere og drive separationsfaciliteter i tilknytning til rør-

ledningen. Formålet med separationsfaciliteterne er at sikre, at den transpor-

terede råolie kan stabiliseres ved en fraseparation af lette kulbrinter i anlæg

på land. Et sådant anlæg var nødvendigt, da det forventedes, at råolie med

et højt indhold af kondensat, som er lette kulbrinter mellem gas og olie,

skulle transporteres fra Hejre-feltet gennem rørledningen til Fredericia.

Det bemærkes, at Hejre-feltet endnu ikke er sat i produktion, hvorfor sepa-

rationsfaciliteterne endnu ikke er taget i brug.

Brugernes betaling for benyttelsen af rørledningen hviler for nuværende på

et såkaldt hvile i sig selv-princip, hvorefter der ikke vil kunne forekomme

overskud ved virksomheden.

For så vidt angår separationsvirksomheden betaler brugerne alle omkostnin-

ger relateret til driften af faciliteterne fratrukket eventuelle indtægter samt

de faktisk afholdte omkostninger til afdrag og forrentning af lån (fremmed-

kapital) til finansiering af separationsfaciliteterne, forrentning af den egen-

kapitalbinding, som investeringen i separationsfaciliteterne medfører, og

hensættelser til omkostninger til fjernelse af separationsfaciliteterne. Der

kan derfor forekomme et mindre afkast af den investerede kapital. Metoden

for fastsættelse af tariffen for brug af separationsfaciliteterne fremgår af mo-

dellen for transportaftaler, som er godkendt af Energistyrelsen og er offent-

lig tilgængelig på Danish Oil Pipe A/S’ hjemmeside.

Derudover er vilkårene og betalingen for benyttelse af rørledningen også

baseret på aftaler mellem brugerne og ejeren.

Med faldende mængder og stigende enhedsomkostninger for transporterede

mængder må rørledningen på et tidspunkt forventes at skulle afvikles og

eventuelt erstattes af en anden transportform for ilandføring af råolie og kon-

densat produceret i Nordsøen frem til 2050, hvor produktionen af kulbrinter

efter undergrundsloven ophører.

2.2. Kontinentalsokkelloven

Den gældende kontinentalsokkelloven regulerer tilladelse til udforskning af

ikke-levende naturforekomster på dansk kontinentalsokkelområde, når ud-

forskningen ikke foretages med henblik på udnyttelse. Reglerne har sin op-

rindelse I FN’s Havretskonvention fra 1982 (The United Nations Conven-

tion on the Law of the Sea, herefter Havretskonventionen), som Danmark

UDKAST

ratificerede i 2004, jf. BKI nr. 17 af 21. juli 2005 om bekendtgørelse af De

Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 tillige med

den dertil knyttede aftale af 28. juli 1994 om anvendelse af konventionens

kapitel XI Denne type af udforskning kan omfatte aktiviteter, der falder ind

under anvendelsesområdet for direktiverne om naturbeskyttelse. De gæl-

dende regler i kontinentalsokkelloven er dog ikke knyttet op på bestemmel-

serne om naturbeskyttelse.

Det er i dag fast administrativ praksis at vurdere

ansøgninger om tilladelse efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt.,

efter kravene i direktiverne.

Kontinentalsokkelloven regulerer endvidere tilladelser til at nedlægge el-

kabler og rørledninger på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkel-

område. Loven indeholder ingen klar bestemmelse om tilladelse til forun-

dersøgelser i forbindelse med disse elkabler og rørledninger. Historisk har

man anvendt bestemmelsen i kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt. til

at meddele tilladelse til forundersøgelser med henblik på senere etablering

af rørledningsanlæg omfattet af kontinentalsokkellovens § 3 a og § 4 for så

vidt angår dansk kontinentalsokkelområde. Det vurderes dog mere hensigts-

mæssigt og gennemskueligt, at have en særskilt bestemmelse for forunder-

søgelser, der er knyttet til den senere etablering af rørledningsanlæg.

Historisk har man også anvendt bestemmelsen i kontinentalsokkellovens §

2, stk. 1, 1. pkt. til at meddele tilladelse til forundersøgelser i forbindelse

med andre typer af infrastrukturprojekter på dansk kontinentalsokkelom-

råde, f.eks. broer. Der vurderes ligeledes hensigtsmæssigt at den foreslåede

nye forundersøgelsesbestemmelse omfatter forundersøgelser i forbindelse

med sådanne anlægsprojekter. Bestemmelsen foreslås dog ikke finde anven-

delse, hvis tilladelse til forundersøgelse for det pågældende anlæg er regu-

leret i anden lovgivning.

Energistyrelsen er endvidere blevet opmærksom på, at en ændring af klage-

bestemmelsen i kontinentalsokkelloven, jf. lov nr. 1401 af 5. december

2017, fik den uønskede konsekvens, at afgørelser hvor der ikke skal gen-

nemføres en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivet, også er

omfattet af kravene om udvidet klageadgang og stand-still periode på 4 uger.

Dette er ikke hensigtsmæssigt og fraviger undergrundslovens klagebestem-

melser, hvor hensynet er det samme.

Herudover, blev der i 2017 vedtaget en ny hovedlov om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), hvorefter bestem-

UDKAST

melserne om miljøvurdering af konkrete projekter i undergrundsloven, kon-

tinentalsokkelloven, og bekendtgørelse nr. 1419 af 3. december 2015 om

VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelses-

områder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af

kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore (den dagæl-

dende VVM-bekendtgørelse) blev ophævet, herunder den direkte hjemlen

til at fastætte miljøvilkår på baggrund af en miljøvurderingsproces. De ek-

sisterende vilkårshjemler i undergrundsloven og kontinentalsokkelloven er

dog bredt formulerede og vurderes også at omfatte fastsættelse af miljøvil-

kår. For at undgå

fremtidig

fortolkningstvivl vurderes det dog hensigtsmæs-

sigt, at præcisere hjemlerne.

2.3. Undergrundsloven

Formålet med undergrundsloven er at sikre en hensigtsmæssig anvendelse

og udnyttelse af Danmarks undergrund og af dens naturforekomster. Under-

grundsloven regulerer tilladelser til efterforskning og indvinding af råstof-

fer, herunder kulbrinter. Der kan efter loven også gives tilladelse til forun-

dersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af råstoffer med

henblik på anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end

indvinding.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Rørledningsloven

3.1.1. Etablering af nye anlæg og ændring af eksisterende anlæg

3.1.1.1. Gældende ret

Der er ingen bestemmelser i rørledningsloven eller anden lovgivning om,

at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende ændringer af rør-

ledningen i form af nye anlæg, herunder nye anlæg på havområdet, eller

ændring af eksisterende anlæg.

Det bemærkes, at ved havområdet forstås dansk søterritorium og kontinen-

talsokkelområde.

Det fremgår dog af de generelle vilkår i Energistyrelsens afgørelse af den 1.

maj 1984 om tilladelse til ibrugtagning og drift af det samlede danske rå-

olietransportsystem, at DORAS (nuværende Danish Oil Pipe A/S) skal fo-

relægge væsentlige ændringer vedrørende opbygning og transport af råolie-

transportsystemet for styrelsen til godkendelse. Samtidig fremgår det af vil-

kår nr. 12 i afgørelsens bilag 1: Vilkår af 1. maj 1984 for ibrugtagning af

508 mm (20”) Nordsørørledningen, tilknyttet det danske råolietransportsy-

UDKAST

stem samt vilkår for overvågning af den efterladte kasserede rørledning mel-

lem ch. 3,5 og ch. 45,5, at såfremt der ønskes foretaget væsentlige ændringer

af ledningen og/eller dens anvendelse, skal dette forinden godkendes af

Energistyrelsen.

Den ovennævnte afgørelse er én af flere afgørelser, der blev truffet af Ener-

gistyrelsen i forbindelse med etableringen og ibrugtagningen af rørlednin-

gen i perioden fra 1981 til 1984. Disse afgørelser er truffet med hjemmel i

blandt andet rørledningsloven, lov om visse havanlæg, der pr. 21. december

2005 er ændret til offshoresikkerhedsloven, en nu ophævet bekendtgørelse

i medfør af kontinentalsokkelloven og statens højhedsret over søterritoriet.

Energistyrelsen fører herudover tilsyn med råolietransportsystemets fiskale

målesystem. Den fiskale måling er en beregning af den præcise volumen og

kvalitet af den transporterede råolie og kondensat baseret på data indhentet

fra en måleenhed.

Der forventes fortsat ført et risikobaseret tilsyn med centrale elementer i det

godkendte system. Energistyrelsen forventer til dette formål at benytte sig

af ekstern konsulentbistand med den rette faglige ekspertise.

Omkostningerne til ekstern konsulentbistand forbundet med Energistyrel-

sens godkendelse og tilsyn foreslås at kunne pålægges ejeren af rørlednin-

gen som gebyromkostninger forbundet med myndighedernes sagsbehand-

ling. Omkostninger til gebyrer for myndighedernes sagsbehandling kan på-

lægges tariffen.

Der er to centrale pligter forbundet med driften af råolietransportsystemet,

som klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med, som er rele-

vant for forståelsen af dette lovforslag; transportpligten og anlægspligten.

Transportpligten indebærer, at ejeren af rørledningen er forpligtet til at

transportere råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkel i

Nordsøen, som er bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark, igennem

rørledningen. Transportpligten medfører videre, at nye brugere skal kunne

tilslutte sig råolietransportsystemet også efter en ændring af dette. Trans-

portpligten er derved en betegnelse for ejerens pligt til at opretholde og drive

sådanne faciliteter. Anlægspligten er pligten for ejeren til at anlægge de stik-

ledninger til hovedrørledningen, som transportpligten nødvendiggør, for at

gøre det muligt for nye brugere at tilslutte sig rørledningen. Dette muliggør

UDKAST

således, at ejeren kan opfylde transportpligten for nye brugere og transpor-

tere disses råolie og kondensat igennem rørledningen. Ud over disse to plig-

ter findes også en separationspligt for ejeren og en tilslutningspligt for bru-

gerne.

3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil

være hensigtsmæssigt at skabe hjemmel i rørledningsloven til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om godkendelse af æn-

dringer af rørledningen i form af nye anlæg eller ændringer af eksisterende

anlæg. På den mådesikres det, at ministeren kan føre tilsyn med, at ejeren

også efter eventuelle ændringer af råolietransportsystemet kan varetage

transport- og anlægspligten på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og at

mængderne og kvaliteten af den transporterede råolie kan opgøres korrekt

til brug for fiskal måling. Ministeriet vurderer desuden, at det vil være hen-

sigtsmæssigt, at selve etableringen af nye anlæg, ændringen af eksisterende

anlæg, herunder afvikling, og arbejder forbundet med driften af råolietrans-

portsystemet på havområdet også godkendes af ministeren, for at sikre at

etableringen, ændringen eller arbejderne vurderes i overensstemmelse med

reglerne i naturbeskyttelsesdirektiverne.

Det er ministeriets vurdering, at en sådan ændring af rørledningsloven vil

understøtte, at der ikke opstår tvivl om rækkevidden af ministerens kompe-

tence til at godkende ændringer af det samlede råolietransportsystem og

etablering af nye anlæg på havet og ej heller om kompetencen til at fastsætte

vilkår i sådanne tilladelser eller føre tilsyn med overholdelse af loven og

afgørelser truffet i medfør af loven.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i rørledningslovens § 3 d vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende nye anlæg eller æn-

dringer af de eksisterende anlæg, som rørledningen består af, samt godkende

selve etableringen af sådanne nye anlæg eller ændringer af eksisterende an-

læg på havområdet. Med den foreslåede ordning vil ministeren skulle god-

kende funktionaliteten og udformningen af nye anlæg og ændringer af eksi-

sterende anlæg for at sikre, at ejeren uanset eventuelle ændringer af det sam-

lede råolietransportsystem fra Nordsøen til Fredericia fortsat kan varetage

transport- og anlægspligten på en hensigtsmæssig og effektiv måde og sam-

tidig også, at mængderne og kvaliteten af den transporterede råolie kan op-

gøres korrekt til brug for fiskal måling.

UDKAST

Ændringer vil for eksempel kunne være opgraderinger, afvikling af infra-

struktur samt ændringer, der påvirker råolietransport, kapacitet, råoliespeci-

fikation, designspecifikation, driftsforhold, tilslutningsmuligheder, fiskalt

målesystem eller muligheden for opfyldelsen af transport- og anlægspligten.

Ministeren vil ved en godkendelse understøtte, at ændringer af råolietrans-

portsystemet ikke medfører omkostninger, som unødigt fordyrer transporten

af råolie fra Nordsøen til Fredericia, og dermed medfører en unødvendig

forøgelse af brugernes betaling for transporten.

For så vidt angår forundersøgelser af havbunden i forbindelse med etable-

ring af nye anlæg, ændringer af eksisterende anlæg, herunder afvikling, samt

andre undersøgelser af rørledningen med tilhørende pumpe- og terminalfa-

ciliteter foreslås det, at ministeren godkender disse forinden de iværksættes,

således at det sikres, at disse bliver gennemført i overensstemmelse med

naturbeskyttelsesdirektiverne. Derudover vil ministeren i forbindelse med

tilladelse til forundersøgelser skulle godkende udstyr, program og udførel-

sesmåde. Der kan både være tale om forundersøgelser til anlægsændringer

og andre former for undersøgelser undervejs i driftsfasen.

Klima-, energi, og forsyningsministeren skal ligeledes give tilladelse til at

foretage ændringer af det fiskale målesystem af hensyn til beregningen af

kulbrintebeskatningen af selskaberne. Således sikres det, at mængderne og

kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat kan opgøres korrekt.

Den fiskale måling er en beregning af den præcise volumen og kvalitet af

den transporterede råolie og kondensat baseret på data indhentet fra en må-

leenhed.

Det fiskale målesystem vil blive vurderet og godkendt på baggrund af en

konkret faglig vurdering, der skal sikre, at målesystemet i tilstrækkelig grad

kan opgøre mængderne og kvaliteten af den transporterede råolie kan kor-

rekt til brug for fiskal måling i overensstemmelse med god industripraksis.

Energistyrelsen forventer til brug for denne faglige vurdering, at benytte sig

af ekstern konsulentbistand med den rette faglige ekspertise.

I det omfang der er tale om etablering af anlæg, som skal erstatte eksiste-

rende anlæg, vil der ofte også være tale om en delvis afvikling af det eksi-

sterende anlæg, som også vil skulle godkendes i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

UDKAST

Det foreslås, at ministeren vil kunne fastsætte de betingelser og vilkår som

i øvrigt overholder de almindelige retsgrundsætninger, herunder at disse

skal være saglige, proportionale og tilstrækkeligt bestemte, og at forvaltnin-

gen skal overholde lighedsgrundsætningen, i forbindelse med afgørelser om

godkendelse af nye anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg omfattet af

rørledningslovens § 1, stk. 1 og 2. Det vil som udgangspunkt kunne dreje

sig om betingelser og vilkår om anvendelighed for råolietransport, kapacitet,

råoliespecifikation, designspecifikation, driftsforhold, aftaler om ejerens an-

vendelse af andres infrastruktur, tilslutningsmuligheder, fiskalt målesystem

samt opfyldelse af transport- og anlægspligt m.v.

Samtidig foreslås det, at ministeren også i forbindelse med afgørelser om

godkendelse af nye anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg omfattet af

rørledningslovens § 1, stk. 1 og 2, vil kunne fastsætte de betingelser og vil-

kår, som er nødvendige af hensyn til omfanget af dets indvirkning på mil-

jøet.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 4, skal således sikre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte de nødvendige betingelser og

vilkår om miljømæssige forhold, for så vidt angår omfanget af projektets

indvirkning på miljøet. Disse betingelser og vilkår skal efter den foreslåede

bestemmelse fastsættes i forbindelse med afgørelser om godkendelse af nye

anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg omfattet af rørledningslovens §

1, stk. 1 og 2. Desuden skal bestemmelsen sikre, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte betingelser og vilkår om de foranstaltnin-

ger, der skal træffes for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt

neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på natur og miljø og om

eventuelle overvågningsforanstaltninger. Den foreslåede bestemmelse er

nødvendig, da det forventes, at bekendtgørelse nr. 1376 af 21. juni 2021 om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (herefter

miljøvurderingsbekendtgørelsen) udstedt af miljøministeren vil blive æn-

dret således, at godkendelser efter de foreslåede bestemmelser i lovforsla-

gets § 1, nr. 7, skal erstatte en tilladelse efter § 25, stk. 1, i lov om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (herefter

miljøvurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021,

på samme måde, som det også gør sig gældende ved andre anlægstilladelser

på havområdet.

Ministeren vil ikke kunne meddele tilladelse m.v. til anlæg efter rørled-

ningsloven, der er i strid med havplanen eller er i strid med et forslag til

UDKAST

havplan eller ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsmini-

steren. jf. § 14, stk. 1, i lov om maritim fysisk planlægning, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 400 af den 6. april 2020.

Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse om godkendelse af etable-

ring af nye anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg er det nødvendigt at

sikre, at der er tilstrækkelig hjemmel i rørledningsloven til at sikre gunstig

bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse

af arter og deres levesteder, der er udpeget i medfør af lov nr. 119 af 26.

januar 2017 om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder

(herefter miljømålsloven), jf. habitatbekendtgørelsen. Dermed vil de fore-

slåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 7 i samspil med miljømålsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017, sikre gennemførelsen af

habitatdirektivets artikel 6, stk. 1 og 2, og fuglebeskyttelsesdirektivets arti-

kel 4, herunder myndighedens pligt til at gribe ind for at standse forringelser

eller forstyrrelser på havområdet for så vidt angår forhold omfattet af rør-

ledningsloven. Med lovforslaget fastsættes således de fornødne regler til at

stille vilkår om naturbeskyttelseshensyn ved ministerens godkendelse til

etablering af nye anlæg og opgradering af eksisterende anlæg efter rørled-

ningsloven og bemyndigelser til at fastsætte regler til opfyldelse af EU-ret-

lige regler og internationale forpligtigelser. Det er hensigten, at de omfat-

tende regelsæt i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet til dels gen-

nemføres i dansk ret ved en ændring af bekendtgørelse nr. 434 af 2. maj

2017 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelses-

områder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning

og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. off-

shore (herefter offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen).

Det bemærkes, at bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpeg-

ning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt be-

skyttelse af visse arter (herefter habitatbekendtgørelsen) fastlægger af-

grænsningen af de internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark og

indeholder fortegnelser over naturtyper og i Danmark naturligt hjemmehø-

rende arter omfattet af habitatdirektivet.

Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelseskompetence efter rør-

ledningsloven er efter gældende ret delegeret til Energistyrelsen, jf. be-

kendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver

og beføjelser (herefter delegationsbekendtgørelsen). Ændringerne foreslået

i dette lovforslag er ikke forudsat at medføre ændring af delegationen til

Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

UDKAST

Endvidere bemærkes det, at ministerens behandling af ansøgninger efter den

foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 7, vil være omfattet af § 1,

stk. 4, i rørledningsloven, hvorefter ministeren kan pålægge ejeren af rør-

ledningen at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling efter lo-

ven i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 661 af 1. juni 2018 om re-

fusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med

kulbrinteaktiviteter m.v. (herefter refusionsbekendtgørelsen).

Lovforslaget medfører ingen ændring i ressortfordelingen i forhold til mil-

jølovgivning; særligt lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022 om mil-

jøbeskyttelse (herefter miljøbeskyttelsesloven) og lovbekendtgørelse nr.

1165 af 25. november 2019 om beskyttelse af havmiljøet (herefter havmil-

jøloven), der hører under Miljøministeriet. Det bemærkes desuden, at sik-

kerhedsaspekter vedrørende rørledningen mellem Nordsøen og Fredericia

varetages af Arbejdstilsynet efter offshoresikkerhedslovens bestemmelser.

Offshoresikkerhedsloven omfatter efter lovens § 3, nr. 16,

”[…]rørbunden

transport af olie og gas og andre stoffer og materialer mellem anlæg off-

shore og anlæg på land[…]”.

Energistyrelsen varetager på den baggrund

ikke det sikkerhedsmæssige tilsyn med råolietransportsystemet, da dette er

placeret hos Arbejdstilsynet.

3.1.2. Afvikling af anlæg og installationer m.v.

3.1.2.1. Gældende ret

Der er ingen bestemmelser i rørledningsloven eller anden lovgivning, der

regulerer klima-, energi- og forsyningsministerens adgang til at kræve rør-

ledningen eller dele heraf på havområdet afviklet, når denne tages ud af

drift. Videre er der ikke regler om, at ministeren kan fastsætte tidspunktet

for afviklingen.

Det fremgår dog af Energistyrelsens afgørelse af den 1. maj 1984 om tilla-

delse til ibrugtagning og drift af det samlede danske råolietransportsystem,

jf. vilkår nr. 13 i afgørelsens bilag 1 benævnt ”Vilkår af 1. maj 1984 for

ibrugtagning af 508 mm (20”) Nordsørørledningen, tilknyttet det danske rå-

olietransportsystem samt vilkår for overvågning af den efterladte kasserede

rørledning mellem ch. 3,5 og ch. 45,5”, at såfremt råolietransportsystemet

eller dele deraf tages ud af drift, kan denne kræves fjernet af myndighederne.

Fremgangsmåden for fjernelsen skal godkendes af Energistyrelsen.

Derudover fremgår det af undergrundslovens § 32 a, stk. 5, at rettighedsha-

vere og ejere af anlæg og installationer m.v. etableret i medfør af lov om

UDKAST

etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

ligeledes skal fremsende afviklingsplaner, for så vidt angår anlæg fra Nord-

søen og indtil første terminal på land. Afviklingsplanerne skal godkendes af

klima-, energi- og forsyningsministeren, som kan fastsætte vilkår for god-

kendelsen.

Det bemærkes, at ejeren af rørledningen har fremsendt en afviklingsplan til

godkendelse, men denne er endnu ikke er færdigbehandlet.

3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil

være hensigtsmæssigt at skabe hjemmel i rørledningsloven til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan kræve, at rørledningen eller dele heraf

på havområdet afvikles, når denne tages ud af drift. Samtidig bør ministeren

også ved en sådan afgørelse kunne fastsætte tidspunktet for afviklingen af

rørledningen.

Det er ministeriets vurdering, at en sådan ændring af rørledningsloven vil

sikre, at der ikke kan opstå tvivl om rækkevidden af ministerens kompetence

til at kræve rørledningen afviklet og ej heller om kompetencen til at fastsætte

vilkår i sådanne tilladelser. Dette skal blandt andet særligt ses i lyset af de

ændringer, der er sket af retsgrundlaget som nævnt ovenfor for de oprinde-

lige tilladelser til etablering og ibrugtagningen af rørledningen.

Videre er det ministeriets opfattelse, at det vil være uforholdsmæssigt be-

byrdende at pålægge ejeren af rørledningen at skulle efterleve reglerne i un-

dergrundsloven om afviklingsplaner, da ejeren af rørledningen ikke kan

sammenlignes med en rettighedshaver efter undergrundsloven. En rettig-

hedshaver efter undergrundsloven vil have en kommerciel interesse i anlæg

mv. i forbindelse med indvindingsvirksomheden, mens ejeren af rørlednin-

gen ikke har en tilsvarende kommerciel interesse, da der ikke vil kunne fo-

rekomme overskud ved virksomheden, idet brugernes betaling for benyttel-

sen af rørledningen på nuværende tidspunkt er reguleret efter et såkaldt hvile

i sig selv-princip uden mulighed for at indregne et fortjenesteelement i be-

talingen.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning vil medføre, at det lovfæstes, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan kræve rørledningen eller dele heraf på havom-

rådet afviklet, når disse tages ud af drift. Samtidig foreslås det, at ministeren

UDKAST

kan fastsætte tidspunktet for afviklingen efter forudgående forhandling med

ejeren og brugerne, når rørledningen eller dele heraf er taget ud af drift.

Det bemærkes, at ved havområdet forstås dansk søterritorium og kontinen-

talsokkelområde.

Som en del af den foreslåede ordning foreslås det, at bestemmelsen om af-

viklingsplaner i undergrundslovens § 32 a, stk. 5, ophæves.

Som beskrevet i i indledningen til lovforslaget vil de faldende mængder af

transporteret råolie og kondensat og forventede stigende enhedsomkostnin-

ger for transporterede mængder af råolie og kondensat produceret i Nord-

søen betyde, at rørledningen på et tidspunkt vil skulle afvikles. Forud for

påbegyndelse af afviklingen af rørledningen eller dele heraf på havområdet

skal denne godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør

af de foreslåede bestemmelser i § 3 d, stk. 2 og 3, da afviklingen må anses

for at være en ændring af eksisterende anlæg omfattet af rørledningslovens

§ 1, stk. 1.

I forbindelse med en sådan godkendelse vil ministeren også kunne fastsætte

tidspunktet for afvikling af rørledningen eller dele heraf, når denne er taget

ud af drift. Det forudsættes, at ministeren fastsætter tidspunktet for afvikling

af rørledningen eller dele heraf efter forhandling med ejeren og brugerne af

rørledningen.

Forudsætningerne for den foreslåede bestemmelse er, at rørledningen ikke

længere er i drift, og at behovet for transport af råolie og kondensat fra Nord-

søen enten ikke længere er til stede, eller der er fundet en alternativ trans-

portform for råolien.

Ved afvikling forstås fjernelse eller in-situ-afvikling. Ministeren vil efter

bestemmelsen kunne fastsætte nærmere bestemmelser om, hvordan den

konkrete afvikling skal foregå.

Såfremt ministeren træffer afgørelser efter den foreslåede § 3 e, vil ejeren af

rørledningen være forpligtet til at indsende en ansøgning om at foretage en

ændring af et eksisterende anlæg, lovforslagets § 1, nr. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelseskompetence efter rør-

ledningsloven er efter gældende ret delegeret til Energistyrelsen, jf. be-

kendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver

UDKAST

og beføjelser (herefter delegationsbekendtgørelsen). Ændringerne foreslået

i dette lovforslag er ikke forudsat at medføre ændring af delegationen til

Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Det bemærkes, at det inden for rammerne af gældende ret ikke vil være mu-

ligt at anvende rørledningen til andet formål end transport af råolie og kon-

densat fra Nordsøen til Fredericia.

3.1.3. Hensigtsmæssig og effektiv drift

3.1.3.1. Gældende ret

Der er ingen bestemmelser i den gældende rørledningslov eller anden

lovgivning, der indeholder en forpligtelse for ejeren af råolietransportsyste-

met til at drive råolietransportsystemet på en hensigtsmæssig og effektiv

måde, og således at måling af råolie og kondensat kan opgøres korrekt til

brug for fiskal måling.

Den gældende rørledningslov indeholder desuden ingen bestemmelser, der

giver ministeren adgang til at kræve ændringer i råolietransportsystemet, så-

fremt det eksisterende transportsystem vurderes ikke at være indrettet på en

sådan måde, at ejeren fortsat kan varetage transport- og anlægspligten, jf. §

2, stk. 2, på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og at mængderne og kva-

liteten af den transporterede råolie og kondensat kan opgøres korrekt til brug

for fiskal måling.

Efter § 25 i bekendtgørelse nr. 78 af 26. januar 2018 om betaling for trans-

port af råolie og kondensat (betalingsbekendtgørelsen) træffer klima-,

energi- og forsyningsministeren afgørelse om forelagte budgetter i tilfælde

af uenighed mellem brugere og ejere. Denne adgang til at træffe afgørelse

om det kommende års budget indeholder ikke en direkte hjemmel for mini-

steren til at påbyde ændringer af det eksisterende råolietransportsystem.

Det følger derudover af betalingsbekendtgørelsens § 6, jf. § 4, nr. 2, at bru-

gerne skal betale udgifter af enhver art til ejeren, som ejeren efter klima-,

energi- og forsyningsministerens vurdering har haft føje til at afholde Dette

omfatter blandt andet drift, reparation og vedligeholdelse af rørledningen,

tilsyn med rørledningen, administration, koncernomkostninger, forsikringer

mv. Der er dog visse undtagelse til dette udgangspunkt, jf. betalingsbekendt-

gørelsens § 4, nr. 1 og 3, jf. §§ 5 og 7.

Efter gældende ret har ejeren af rørledningen altså ret til at opkræve drifts-

omkostninger, som ejeren har haft føje til at afholde. Efter gældende ret skal

UDKAST

ejeren desuden have godkendelse af de forventede årlige budgetter. Disse

regler medfører imidlertid ingen forpligtelse for ejeren - eller tilskyndelse

til - at sikre eller arbejde for, at råolietransportsystemet løbende undergår

ændringer, der medfører, at de løbende driftsomkostninger holdes nede.

3.1.3.2. Klima-, Energi, og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil

være hensigtsmæssigt at indsætte krav om, at ejeren af rørledningen skal

sikre, at råolietransportsystemet drives på en hensigtsmæssig og effektiv

måde. Ministeriet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der med den gæl-

dende regulering efter betalingsbekendtgørelsens § 6, reelt ikke er noget ek-

splicit incitament for ejeren af rørledningen til at sikre, at den eksisterende

udformning og drift af rørledningen foregår på en effektiv og hensigtsmæs-

sig måde. Ministeriet vurderer, at denne manglende forpligtelse særlig gør

sig gældende i forhold til de løbende driftsomkostninger, hvor ejeren af rør-

ledningen har adgang til at få dækket sine løbende omkostninger, jf. beta-

lingsbekendtgørelsens § 6. Med samme begrundelse er det ministeriets vur-

dering, at det vil være hensigtsmæssigt at give ministeren en eksplicit ad-

gang til at påbyde ejeren af rørledningen at foretage ændringer af rørlednin-

gen eller driften for at sikre en hensigtsmæssig og effektiv drift. Der kan for

eksempel blive tale om påbud om, at driftsaftaler kræves konkurrenceudsat

for at sikre rimelige vilkår eller lignende.

Det er ministeriets vurdering, at ministerens påbudsadgang kun undtagel-

sesvist vil finde anvendelse.

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelsen i rørledningslovens § 2 c, stk. 1, vil med-

føre, at ejeren er forpligtet til løbende at sikre, at råolietransportsystemet er

indrettet på hensigtsmæssig og effektiv måde, og således at mængderne og

kvaliteten af den transporterede råolie kan opgøres korrekt til brug for fiskal

måling. Efter bestemmelsens stk. 2, vil ministeren kunne kræve, at ejeren

af rørledningen inden for en rimelig frist skal indsende en ansøgning om

ændring efter den foreslåede § 3 d, stk. 2, og 3, således at pligten i den fo-

reslåede § 2 c, stk. 1, opfyldes.

Som nævnt er baggrunden for den foreslåede ordning, at ministeriet har vur-

deret, at der er behov for, at ejeren er forpligtet til at sikre, at råolietrans-

portsystemets konfiguration og drift er hensigtsmæssig og effektiv. For at

sikre, at denne forpligtelse løbende efterleves, foreslås der desuden indsat

en bestemmelse, hvorefter ministeren har en eksplicit påbudsadgang, der

UDKAST

sikrer, at ejeren lever op til forpligtelsen i § 2, stk. 1. Påbudsadgangen for-

ventes primært anvendt i situationer, hvor de løbende driftsomkostninger,

som er nødvendige for at drive den eksisterende konfiguration af rørlednin-

gen, efter ministerens vurdering er unødigt store.

Manglende overholdelse af et eventuelt påbud vil kunne medføre bødestraf

efter den foreslåede bestemmelsen i § 5 c.

3.2. Kontinentalsokkelloven

3.2.1. Beskyttelse af Natura 2000-områder og beskyttelse af arter

og deres levesteder ved meddelelse af tilladelse efter kontinental-

sokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

3.2.1.1. Gældende ret

Ifølge kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., kan klima-, energi- og

forsyningsministeren tillade udforskning af de naturforekomster, som er

nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, når denne ikke foretages med henblik på udnyttelse.

Ved naturforekomster forstås havbunden eller dennes undergrunds mineral-

ske og andre ikke-levende forekomster, jf. kontinentalsokkellovens § 1, stk.

2, nr. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1.

pkt., at tilladelse efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., alene tager

sigte på udforskning i rent videnskabeligt øjemed, det vil sige uden henblik

på senere udnyttelse, jf. Folketingstidende 1970-71, tillæg A, spalte 2428.

Med senere udnyttelse forstås udforskning med henblik på indvinding af

råstoffer.

Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til udforskning af naturfo-

rekomster på kontinentalsoklen uden for søterritoriet, jf. bemærkningerne til

hovedloven til kontinentalsokkelloven, jf. Folketingstidende 1970-71, tillæg

A, spalte 2428. Det er dog fast praksis, at meddele tilladelse til denne type

af udforskning også hvis aktiviteterne foretages på dansk søterritorium.

Bestemmelsen omfatter blandt andet videnskabelige undersøgelser som

gennemføres af nationale og internationale forskningsinstitutioner. En stor

del af de ansøgninger, som Energistyrelsen behandler efter kontinentalsok-

kellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., er ansøgninger om forskningstogter, som sty-

relsen modtager via Udenrigsministeriet, efter en fastlagt procedure efter

Havretskonventionen. Ansøgningerne, afhængig af typen af aktiviteter, sen-

UDKAST

des også til andre relevante myndigheder, herunder blandt andet Miljøsty-

relsen og Kystdirektoratet som vurderer, hvorvidt aktiviteterne kræver tilla-

delse efter den pågældende myndigheds lovgivning.

Bestemmelsen er også blevet brugt ved meddelelse af tilladelse til undersø-

gelser, hvor der skal foretages geologisk kortlægning i forbindelse med for-

skellige typer af infrastruktur, for eksempel rørledningsanlæg (transitrørled-

ninger og transitelkabler omfattet af kontinentalsokkellovens § 3 a og § 4)

og broer (for eksempel Femern Bælt). Det bemærkes, at bestemmelsen i for-

hold til disse undersøgelser, alene er blevet brugt i forhold til aktiviteter, der

er foregået på dansk kontinentalsokkelområde, mens tilladelse til aktiviteter

der er foregået på dansk søterritorium enten er blevet meddelt efter

statens

højhedsret over søterritoriet for så vidt angår rørledningsanlæg eller

anden

ressortmyndigheds lovgivning (for eksempel Kysdirektoratet i forbindelse

med Femern Bælt, med hjemmel i kystbeskyttelsesloven). Undersøgelserne

omfatter geotekniske eller geofysiske undersøgelser, som for eksempel se-

dimentprøver, kerneprøver fra den øverste del af undergrunden, geofysiske

undersøgelser med sonar, beamer, sparker, dynamit, luftkanon og lignende.

Undersøgelser på havbunden gennemføres på begrænset dybde fra havbun-

dens overflade. Projekternes miljøpåvirkninger er normalt små, men det kan

ikke udelukkes, at et konkret projekt kan få væsentlige påvirkninger på ud-

pegede internationale naturbeskyttelsesområder eller komme til at påvirke

beskyttede arter, og at der derfor skal udarbejdes en konsekvensvurdering

efter naturbeskyttelsesdirektiverne.

Kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 2. og 3. pkt., indeholder en afgrænsning

af bestemmelsen i forhold til tilladelser efter undergrundsloven og råstoflo-

ven. Ifølge kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 2. pkt., kan miljø- og føde-

vareministeren tillade udforskning og indvinding af de råstoffer, der er om-

fattet af lov om råstoffer, efter reglerne i lov om råstoffer. Ifølge kontinen-

talsokkellovens § 2, stk. 1, 3. pkt. må udforskning og indvinding af fore-

komster, som nævnes i § 1, stk. 2, nr. 1, kun ske i henhold til en bevilling,

tilladelse eller godkendelse givet efter reglerne i lov om efterforskning og

indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund eller lov om an-

vendelse af Danmarks undergrund. Ifølge bemærkningerne til kontinental-

sokkelloven er bestemmelserne i § 2, stk. 1, 2. og 3. pkt., alene af informativ

karakter og indeholder ikke materielle regler, jf. Folketingstidende 1995-

96, tillæg A, spalte 3238.

UDKAST

Det følger endvidere af kontinentalsokkellovens § 2, stk. 2, at miljø- og fø-

devareministeren kan tillade fiskeri og udforskning af de levende organis-

mer, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2. Indgår der i fiskeri- eller havforskning

undersøgelser af de naturforekomster, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, gives

tilladelse til disse undersøgelser ligeledes af miljø- og fødevareministeren.

Kontinentalsokkelloven implementerer dele af habitatdirektivet og fuglebe-

skyttelsesdirektivet.

Direktiverne blev implementeret i kontinentalsokkelloven ved lov nr. 548

af 6. juni 2007

om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund,

lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige

andre love (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet,

m.v.).

Se nærmere om de to direktivers formål i bemærkningerne til den

ovenfor nævnte lov i lovbemærkningerne til kontinentalsokkelloven, jf. Fol-

ketingstidende 2006-07, tillæg A, fra side 2649.

Baggrunden for lovændringen var to åbningsskrivelser af 4. juli 2006 fra

EU-Kommissionen om ikke-fuldstændig implementering af de to direktiver,

blandt andet i sektorlovgivningen for vandområder.

Ved implementeringen blev der indsat bestemmelser i blandt andet under-

grundsloven og kontinentalsokkelloven. Bestemmelserne i de to love ligner

i vid udstrækning hinanden. I kontinentalsokkelloven kom kravene til at

gælde for tilladelser til nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport

af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde. Med lov nr. 1401 af 5. de-

cember 2017, kom bestemmelserne om naturbeskyttelse også til at gælde

for tilladelser til nedlægning af elkabler og rørledninger til transport af kul-

brinter på søterritoriet.

Med lovændringen, jf. lov nr. 548 af 6. juni 2007,

indsattes en bemyndigelse

til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler

ved bekendtgørelse.

Bestemmelsen er udmøntet ved

bekendtgørelse nr. 434 af 2. maj 2017 om

konsekvensvurdering vedrørende internationale beskyttelsesområder og be-

skyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding

af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore (offshore-

konsekvensvurderingsbekendtgørelsen).

UDKAST

Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3, finder bekendtgørelsen anvendelse

for projekter om udforskning af havbunden eller dennes undergrunds mine-

ralske og andre ikke-levende forekomster, når udforskningen ikke foretages

med henblik på udnyttelse, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. i kontinentalsokkelloven.

Bestemmelserne om konsekvensvurdering i loven er dog ikke knyttet op på

kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., men er alene reguleret i offshore-

konsekvensvurderingsbekendtgørelsen.

Det følger af EU-domstolens praksis, at artikel 6 om konsekvensvurdering i

habitatdirektivet har direkte effekt. Det betyder, at den myndighed, der med-

deler tilladelse til et givent projekt, er forpligtet til at efterleve direktivets

krav om konsekvensvurdering, selvom der mangler regler herom, idet myn-

digheden vil være direkte bundet af direktivet.

Habitatdirektivet indeholder ikke en definition af begrebet ”projekt”. I en

række EU-domme er der imidlertid taget stilling til begrebet og dets indhold.

EU-domstolen har blandt andet ved dom af 7. november 2018 i de forenede

sager C-293/17 og C-294/17 (CoöperatieMobilisation for the Environment

m.fl.) fastslået, at projektbegrebet efter omstændighederne kan være af vi-

dere omfang end det VVM-retlige projektbegreb, idet vurderingen heraf i

forhold til habitatdirektivet afhænger af, om en given aktivitet kan påvirke

en beskyttet lokalitet væsentligt.

Det bemærkes, at det er fast administrativ praksis at vurdere ansøgninger

om tilladelse efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., efter kravene

i naturbeskyttelsesdirektiverne, med direkte støtte i direktiverne.

3.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at tilladelser

efter § 2, stk. 1, 1. pkt. er omfattet af kravene om en vurdering i forhold til

naturbeskyttelse, i henhold til naturbeskyttelsesdirektiverne. Der bør derfor

være en klar hjemmel i loven, så der ikke kan opstå tvivl om, at kravene i

direktiverne bliver vurderet i forbindelse med behandling af ansøgninger om

tilladelser efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

3.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at, det udtrykkeligt i kontinentalsokkelloven, at bestemmel-

serne som gennemfører naturbeskyttelsesdirektiverne også finder anven-

delse på tilladelser efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Dette for

at undgå fremtidig fortolkningstvivl.

UDKAST

På denne baggrund foreslås en række ændringer i lovens § 4 a, stk. 1 og §§

4 d og e. Ændringerne sikrer navnlig, at der er klar hjemmel til at foretage

en konsekvensvurdering af projekter om udforskning af naturforekomster

efter § 2, stk. 1, 1. pkt., jf. § 4 a, at ministeren kan fastsætte regler om vilkår

og indhentelse af udtalelse fra miljøministeren (§ 4 d, stk. 1 og 2), og at

ministeren fører tilsyn med tilladelser efter § 2, stk. 1, 1. pkt. (§ 4 e). Med

ændringerne til § 4 d, stk. 1 og 2, lovfæstes bemyndigelse for ministeren til

at fastsætte regler i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen om vil-

kår og indhentelse af udtalelse fra miljøministeren for så vidt angår projekter

omfattet af kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås endvidere, at tilladelser efter

§ 2, stk. 1, 1. pkt., også skal kunne

meddeles på dansk søterritorium. Med ændringen, lovfæstes gældende prak-

sis. Ændringen får som konsekvens, at kontinentalsokkellovens anvendel-

sesområde udvides, for så vidt angår aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, 1. pkt.

3.2.2. Forundersøgelser i forbindelse med etablering og ændringer

af rørledningsanlæg og andre infrastrukturanlæg

3.2.2.1. Gældende ret

Ifølge kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 1, kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren meddele tilladelse til nedlæggelse af elkabler og rørlednin-

ger til transport af kulbrinter på dansk søterritorium, inden nedlæggelsen

påbegyndes. Ifølge kontinentalsokkellovens § 4, stk. 1, kan klima-, energi-

og forsyningsministeren meddele tilladelse til nedlæggelse af elkabler og

rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde,

inden nedlæggelsen påbegyndes. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen, jf.

kontinentalsokkellovens § 4, stk. 2. Forud for etableringen af nye rørled-

ningsanlæg eller ændringer af eksisterende anlæg skal der i nogle tilfælde

foretages selvstændige forundersøgelser. Forundersøgelserne kan blandt an-

det bruges til at fastlægge den præcise placering af rørledningsanlægget, un-

dersøge havbunden for objekter samt lokalisere og bekræfte udbredelsen af

potentielt sårbare habitater.

Rørledningsanlæg omfatter både elkabler og rørledninger til transport af

kulbrinter.

Kontinentalsokkelloven omfatter alle transitelkabler og transitrørledninger

til transport af kulbrinter hen over den danske kontinentalsokkel og dansk

søterritorium fra en fremmed stat til en anden fremmed stat samt rørlednin-

ger til transport af udenlandsk producerede kulbrinter til Danmark.

UDKAST

For så vidt angår rørledninger gælder kontinentalsokkelloven

ikke for rør-

ledninger til brug for virksomhed omfattet af lov om anvendelse af Dan-

marks undergrund.

For så vidt angår elkabler finder kontinentalsokkelloven kun anvendelse, når

elkabler ikke ilandføres i Danmark med henblik på tilslutning til det danske

elforsyningsnet. I praksis vil der typisk være tale om elkabler, som føres i

transit over dansk søterritorium fra naboland til et andet naboland. Elkabler,

som ilandføres i Danmark skal have tilladelse efter § 4 a i lovbekendtgørelse

nr. 118 af 6. februar 2020 om Energinet, hvis de anlægges af Energinet, og

efter § 22 a i lov om elforsyning, hvis de anlægges af andre virksomheder

end Energinet.

Kontinentalsokkelloven indeholder ikke en klar bestemmelse om, at der kan

meddeles tilladelse til forundersøgelser med henblik på senere etablering af

rørledningsanlæg eller ændringer til eksisterende rørledningsanlæg.

Historisk har man meddelt tilladelse til forundersøgelser efter kontinental-

sokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., for så vidt angår aktiviteter, der er gennem-

ført på dansk kontinentalsokkelområde og efter statens højhedsret over sø-

territoriet for så vidt angår aktiviteter, der er gennemført på dansk søterrito-

rium.

Historisk har man også anvendt bestemmelsen i kontinentalsokkellovens §

2, stk. 1, 1. pkt. til at meddele tilladelse til forundersøgelser i forbindelse

med andre typer af infrastrukturprojekter på dansk kontinentalsokkelom-

råde, for eksempel broer.

3.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er

mere hensigtsmæssigt og gennemskueligt at have en særskilt bestemmelse

for forundersøgelser, der er knyttet til infrastrukturanlæg. Indsættelse af en

klar hjemmel, der er knyttet til rørledningsanlæg omfattet af kontinentalsok-

kelloven, vil sikre, at der ikke kan opstå tvivl om rækkevidden af ministe-

rens kompetence til at meddele tilladelse, herunder fastætte vilkår i sådanne

tilladelser eller føre tilsyn med overholdelsen af sådanne tilladelser. Med

hjemlen sikres også, at der ved tilladelsen kan tages stilling til konsekvenser

for natur og miljø, og stilles eventuelle vilkår hertil.

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en ny § 2 a, som regulerer

tilladelse til forundersøgelser med henblik på senere etablering af rørled-

ningsanlæg på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde (den fore-

slåede § 2, a, stk. 1).

Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan med-

dele tilladelse til forundersøgelser til andre infrastrukturanlæg på dansk kon-

tinentalsokkelområde, hvis dette ikke er reguleret af anden lovgivning, jf.

den foreslåede § 2 a, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte vilkår i tilladelserne efter den foreslåede § 2 a, stk. 1 og stk. 2 (den

foreslåede § 2 a, stk. 3).

Projekter om forundersøgelser vil være omfattet af kravet om vurderinger

efter naturbeskyttelsesdirektiverne. Den foreslåede bestemmelse i § 2 a for-

udsætter derfor, at der vil blive foretaget en ændring af offshorekonsekvens-

vurderingsbekendtgørelsen for så vidt angår forundersøgelser med henblik

på senere etablering af rørledninger til transport af kulbrinter og andre in-

frastrukturanlæg, og af bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om

konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduk-

tionsanlæg og elforsyningsnet på havet for så vidt angår forundersøgelser

med henblik på senere etablering af elkabler.

Der foreslås, at kompetencen til at meddele tilladelse til forundersøgelser i

forbindelse med rørledningsanlæg (rørledninger og elkabler), samt andre in-

frastrukturprojekt, jf. de foreslåede ændringer til kontinentalsokkellovens

§§ 3 a og 4, delegeres til Energistyrelsen. Dette kræver ikke en ændring af

delegationsbekendtgørelsen, da det følger af delegationsbekendtgørelsens §

3.2.3. Ændring af klagebestemmelse

3.2.3.1. Gældende ret

Ifølge kontinentalsokkellovens § 6 a, stk. 1, kan enhver med en væsentlig

og individuel interesse i afgørelsen klage til Energiklagenævnet over afgø-

relser truffet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ifølge

stk. 2, kan lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som

hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, klage over de i stk. 1 angivne

afgørelser. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og

UDKAST

organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative inte-

resser, når afgørelsen berør sådanne interesser. Det følger endvidere af stk.

5, at en tilladelse ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Ifølge offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsens § 4, stk. 4, træffer

Energistyrelsen (efter delegation), afgørelse om, hvorvidt der skal foreligge

en konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområ-

der i forhold til det pågældende projekt. Det følger af klagebestemmelsen i

kontinentalsokkelloven, at også de afgørelser, hvor Energistyrelsen vurde-

rer, at der ikke skal foreligge en konsekvensvurdering, er omfattet af krav

om udvidet klageadgang og 4 ugers stand-still periode, hvilket indebærer, at

tilladelsen ikke må udnyttes før klageperioden er udløbet.

Ministeriet vurderer, at det var en fejl, at klagebestemmelsen i kontinental-

sokkellovens § 6 a, ikke blev indskrænket i forhold til de situationer, hvor

bestemmelsen om udvidet klageadgang og stand-still periode på 4 uger fin-

der anvendelse i forbindelse med lov nr. 1401 af 5. december 2017 om æn-

dring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på

søterritoriet).

Før lovændringen i 2017 var klagebestemmelsen formuleret således, at ud-

videt klageadgang og stand-still periode på 4 uger ikke fandt anvendelse, i

forhold til afgørelser, hvor det vurderedes, at projektet ikke vil kunne på-

virke internationale naturbeskyttelsesområder, og at der dermed ikke skulle

udarbejdes en konsekvensvurdering.

Denne begrænsning finder anvendelse på projekter omfattet af undergrunds-

loven, hvor hensynet er det samme, jf. undergrundslovens § 37 a.

3.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at klagebe-

stemmelsen bør tilrettes således, at loven stemmer overens med hensigten

bag lovændringen i 2007, og Klima-, Energi- of Forsyningsministeriets op-

fattelse af, at kravet om udvidet klageadgang og 4 ugers stand-still periode

alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor et projekt kan have væsentlige

påvirkninger på internationale naturbeskyttelsesområder, og der skal udar-

bejdes en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivet. Det er således

kun i disse situationer, at for eksempel miljøorganisationer kan klage over

vurderingen i forhold til påvirkninger på internationale naturbeskyttelses-

områder, og hvor ansøgeren ikke kan udnytte tilladelsen før klageperioden

UDKAST

er udløbet. Afgørelser om væsentlighedsvurderinger, jf. offshorekonse-

kvensvurderingsbekendtgørelsens § 4, stk. 4, som er det første skidt i en

habitatvurdering, omfattes ikke af kravet om udvidet klageadgang og 4

ugers stand-still periode.

3.2.3.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås § 6 a ændret således, at bestemmelserne om

udvidet klageadgang og forbud mod udnyttelse af en tilladelse i klageperio-

den (stand-stil periode) kun finder anvendelse, hvis afgørelsen tillige er om-

fattet af kontinentalsokkellovens §§ 4 a og 4 b.

Med den foreslåede lovændring bringes klagebestemmelsen også i overens-

stemmelse med klagebestemmelsen i undergrundsloven, hvor hensynet er

den samme.

3.2.4. Territorialbestemmelse

3.2.4.1. Gældende ret

Den

gældende kontinentalsokkellov gælder for Grønland. Det fremgår

af den gældende kontinentalsokkellovs § 6, at Grønlands Selvstyre udøver

de beføjelser, der er fastsat i § 2 og §§ 4-4 g, hvor anlæg eller sikkerhedszo-

ner befinder sig på eller er oprettet inden for den grønlandske del af konti-

nentalsoklen. Dette under iagttagelse af reglerne i loven om mineralske rå-

stoffer i Grønland.

3.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Lovforslaget sikrer at tilladelser, der gives efter kontinentalsokkelloven

meddeles i overensstemmelse med kravene i naturbeskyttelsesdirektiverne.

Der er derfor udelukkende tale om en sammenkobling mellem § 2, stk. 1, 1.

pkt. og §§ 4-4 e. I 2007 blev der lavet en generel gennemførsel af naturbe-

skyttelsesdirektiverne i kontinentalsokkelloven, jf.

lov nr. 548 af 6. juni

2007.

Her fremgår det, at ændringerne vil kunne sættes i kraft for Grønland

ved kongelig anordning. Da denne del af lovforslaget også omhandler gen-

nemførsel af naturbeskyttelsesdirektiverne, i de samme bestemmelser, er det

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at disse ændringer

også skal kunne træde i kraft for Grønland ved en eventuel kongelig anord-

ning.

Derudover foreslås det, at der indsættes en ny § 2 a, stk. 1, der giver klima-

, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at meddele tilladelse til forun-

UDKAST

dersøgelser på

dansk kontinentalsokkelområde.

Det følger af kontinental-

sokkellovens § 6, stk. 1, at Grønland udøver de beføjelser, der er fastsat i

kontinentalsokkellovens § 2. Med lovforslaget foreslås det, at forundersø-

gelser i forbindelse med infrastrukturprojekter, som historisk er blevet be-

handlet efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i stedet reguleres særskilt i den foreslåede §

2 a. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at denne

ændring også skal kunne træde i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Lovforslaget medfører desuden en ændring af klagebestemmelsen, som af-

grænser klagemulighederne for lokale og landsdækkende foreninger og or-

ganisationer. Denne bestemmelse falder uden for de beføjelser, som Grøn-

land udøver efter kontinentalsokkellovens § 6. Ændringerne som følger

heraf, skal derfor ikke gælde for Grønland, ligesom det var tilfældet, da der

blev ændret i klagebestemmelsen i forbindelse med

lov nr. 1401 af 5. de-

cember 2017 om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse

rørledningsanlæg på søterritoriet).

Det er derfor Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets vurdering, at ændringerne i klagebestemmelsen ikke skal

gælde for Grønland.

3.2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at denne ændringslov ikke skal gælde for Grønland, med

undtagelse af, at visse ændringer dog ved kongelig anordning kan sættes i

kraft for Grønland, med de afvigelser som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.

3.3 Øvrige ændringer

3.3.1. Præcisering af fastsættelse af miljøvilkår i undergrundslo-

ven og kontinentalsokkelloven

3.3.1.1. Gældende ret

I 2017 blev der vedtaget en ny miljøvurderingslov, hvorefter bestemmel-

serne om miljøvurdering af konkrete projekter i undergrundsloven, konti-

nentalsokkelloven, og den dagældende VVM-bekendtgørelse blev ophævet,

herunder hjemlen til at fastætte miljøvilkår som følge af en miljøvurderings-

proces.

Ifølge miljøvurderingslovens § 15, stk. 3, skal sektormyndighederne ved

meddelelse af godkendelser og tilladelser, der erstatter en VVM-tilladelse

efter miljøvurderingsloven § 25, følge proceduren i miljøvurderingsloven;

en godkendelse skal således meddeles på bagrund af en miljøvurdering efter

reglerne i miljøvurderingsloven. Det følger dog af forarbejderne til loven, at

UDKAST

miljøvilkår skal være hjemlet i sektorlovgivningen, som den pågældende

tilladelse eller godkendelse er meddelt i henhold til, jf. Folketingstidende

2015-16, A, L 147 som fremsat, side 79. Man kan således som udgangs-

punkt ikke bruge hjemlen i miljøvurderingsloven til at fastætte miljøvilkår i

sektortilladelsen.

Hjemlerne til at fastætte vilkår i kontinentalsokkelloven og i undergrunds-

loven, som er knyttet til meddelelse af tilladelse og godkendelse af projek-

ter, er bredt formulerede og indeholder ikke en udtømmende liste.

Det følger af forvaltningsretten, at der er bred adgang til at stille vilkår ved

udstedelse af en begunstigende forvaltningsakt. Der er dog krav om, at vil-

kåret er begrundet i de hensyn, som kan varetages efter den pågældende lov,

ligesom det er et krav, at vilkåret i øvrigt skal stå i rimeligt forhold til hen-

synet som bestemmelsen skal varetage. Vilkår, herunder miljøvilkår, må

ikke gå videre end påkrævet, og vilkåret skal være sagligt begrundet. For så

vidt angår kravet om, at vilkåret skal være begrundet i de hensyn, som va-

retages efter den pågældende lov, kan der henvises til samspillet mellem

projekter på havområdet, omfattet af undergrundsloven og kontinentalsok-

kelloven, og krav om sagsbehandling efter miljøvurderingsloven, jf. miljø-

vurderingslovens § 17, stk. 4, nr. 1.

3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at for at

undgå fremtidig fortolkningstvivl, bør det i kontinentalsokkelloven og un-

dergrundsloven præciseres, at der i de relevante tilladelser og godkendelser

kan fastsættes miljømæssige vilkår.

3.3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der foretages ændringer i undergrundsloven og kontinen-

talsokkelloven således, at der bliver klar hjemmel til at fastsætte miljømæs-

sige betingelser og vilkår, for at undgå, forebygge eller begrænse og om

muligt neutralisere væsentlige skadevirkninger på miljøet.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det vurderes, at lovforslaget, for så vidt angår ændringerne i rørledningslo-

ven vedrørende ansøgninger om tilladelser efter rørledningsloven, herunder

vurderinger i forhold til habitatreglerne, samt efterfølgende tilsyn med ret-

tighedshavernes efterlevelse af lovkrav mv., ikke vil få økonomiske konse-

UDKAST

kvenser for staten, regioner eller kommuner, da eventuelle merudgifter i for-

bindelse disse ændringer vurderes at skulle dækkes af ejeren af rørledningen

og ultimativt af brugerne, jf. refusionsbekendtgørelsen § 2, nr. 2 og 3.

For så vidt angår den nye strafbestemmelse, der foreslås indsat i rørlednings-

loven, vurderes det ligeledes at bestemmelsen ikke vil få nogen væsentlige

økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Bestemmelserne forventes således anvendt yderst sjældent, og forventes at

medføre væsentligt under en sag om året.

For så vidt angår de foreslåede ændringer i kontinentalsokkelloven som ved-

rører ansøgninger om udforskning af naturforekomster i henhold til § 2, stk.

1, 1. pkt., vil kravene i naturbeskyttelsesdirektiverne blive implementeret

korrekt i kontinentalsokkelloven. Det er i dag fast administrativ praksis at

vurdere ansøgninger om tilladelse efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1,

1. pkt. efter kravene i direktiverne. Energistyrelsens sagsomkostninger her-

for, herunder tilsyn, er begrænset, og foreslås også fremadrettet at skulle

dækkes af staten. De foreslåede ændringer forventes derfor ikke at få nogen

væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at der indsættes en klar særskilt hjem-

mel i kontinentalsokkelloven til at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan meddele tilladelse til forundersøgelser i forbindelse med etablering og

ændringer af rørledningsanlæg og visse andre infrastrukturprojekter, jf. den

foreslåede § 2 a, stk. 2. Det foreslås, at statens omkostninger for sagsbe-

handling af ansøgninger om forundersøgelser og efterfølgende tilsyn bæres

af virksomhederne, se afsnit 5 om Økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet mv. Lovforslaget forventes derfor, i forhold til

denne del, heller ikke at få nogen væsentlige økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Herudover indebærer lovforslaget, at gruppen af klageberettigede indsnæv-

res for så vidt angår afgørelser efter kontinentalsokkelloven eller regler ud-

stedt i medfør af loven, hvor der ikke er foretaget en konsekvensvurdering i

forhold til reglerne om internationale naturbeskyttelsesområder og beskyt-

telse af visse arter. Lovforslaget forventes derfor, i forhold til denne del,

heller ikke at få nogen væsentlige økonomiske konsekvenser for det offent-

lige.

UDKAST

Lovforslaget vil i et vist omfang indebære administrative opgaver for staten,

men forventes ikke at få implementeringskonsekvenser for staten, regioner

eller kommuner såsom ændrede arbejdsgange, it-systemer eller lignende.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

For så vidt angår rørledningsloven retter lovforslaget sig kun mod en enkelt

rørledning, som er ejet af Danish Oil Pipe A/S.

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes det, at kravene

i lovforslaget indebærer, at Danish Oil Pipe A/S vil have visse administra-

tive omkostninger som følge af, at der vil skulle udarbejdes ansøgningsma-

teriale i forbindelse med en ansøgning om etablering af nye anlæg, ændring

af eksisterende anlæg, forundersøgelser eller andre undersøgelser, og afvik-

ling af rørledningen på havområdet. Endvidere vil Danish Oil Pipe A/S

skulle refundere Energistyrelsens udgifter til sagsbehandling og øvrigt tilsyn

i henhold til den eksisterende refusionsbekendtgørelse.

Det bemærkes, at forpligtelsen til at udarbejde ansøgningsmateriale også

eksisterer i dag som følge af bestemmelserne i ibrugtagningstilladelsen for

rørledningen fra 1984. Med lovforslaget skabes imidlertid lovhjemmel her-

for.

Udover eksisterende krav om en detaljeret projektbeskrivelse og vurdering

i henhold til VVM-reglerne af det konkrete projekt, skal ansøgningsmateri-

alet som noget nyt også indeholde en vurdering om påvirkninger på udpe-

gede internationale beskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter i for-

hold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Det vurderes, at udarbejdelsen af ansøgningsmaterialet og udgifter til refu-

sion for Energistyrelsens sagsbehandling og tilsyn vil udgøre væsentligt

mindre end 4 mio. kr. årligt. De pågældende omkostninger vil skulle afhol-

des i forbindelse med hvert projekt, der forventes at blive gennemført sjæl-

dent.

Med lovforslaget indføres der krav om, at ejeren af rørledningen skal sikre,

at råolietransportsystemet er indrettet på en hensigtsmæssig og effektiv

måde. Dette krav spejles af en bemyndigelse for ministeren til at påbyde, at

der foretages ændringer på rørledningen, såfremt ejeren ikke lever op til kra-

vet.

UDKAST

Påbudsadgangen tænkes primært anvendt i situationer, hvor den eksiste-

rende konfiguration af råolietransportsystemet medfører forhøjede driftsom-

kostninger for råolietransportsystemet, når konfigurationen sammenholdes

med andre sammenlignelige og mulige konfigurationer af råolietransportsy-

stemet.

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes det, at kravet

om en effektiv og hensigtsmæssig indretning af råolietransportsystemet og

ministerens tilsvarende bemyndigelse til at kræve pligten overholdt vil med-

føre erhvervsøkonomiske konsekvenser væsentligt under 4 mio. kr. årligt.

Det er således tanken bag bestemmelsen, at den primært finder anvendelse,

såfremt der ses mulighed for tarifbesparelser for brugerne og derved er-

hvervsøkonomiske konsekvenser i form af en reduktion af omkostninger.

Det er ministeriets vurdering, at ministerens påbudsadgang og anvendelsen

af bestemmelsen kun vil finde anvendelse undtagelsesvist. Dette støttes af,

at samarbejdet i ejerens og brugernes forum (Producers Forum) er godt og

veletableret.

For så vidt angår den forslåede ændring i kontinentalsokkelloven som ved-

rører vurdering af ansøgninger om tilladelse til udforskning af naturfore-

komster efter § 2, stk. 1, 1. pkt., vedrørende kravene i naturbeskyttelsesdi-

rektiverne, vurderes det, at denne ændring ikke vil medføre yderligere om-

kostninger for erhvervslivet. Det er i dag fast administrativ praksis at vur-

dere ansøgninger om tilladelser efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1.

pkt. efter kravene i direktiverne. Det betyder, at ansøgerne allerede i dag

bærer omkostningerne for at indsamle og dokumentere eventuelle påvirk-

ninger på Natura 2000 områder og beskyttede arter i henhold til naturbe-

skyttelsesdirektiverne. Energistyrelsens omkostninger for sagsbehandling

og tilsyn foreslås dog stadig at skulle bæres af staten, se afsnit 4 om Økono-

miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at der indsættes en klar særskilt hjem-

mel i kontinentalsokkelloven til, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan meddele tilladelse til forundersøgelser i forbindelse med etablering og

ændringer af rørledningsanlæg og visse andre infrastrukturanlæg, jf. den fo-

reslåede § 2 a, stk. 2. Virksomhederne vil fortsat have visse administrative

omkostninger som følge af, at der vil skulle udarbejdes ansøgningsmateri-

ale, og indsendes oplysninger i forbindelse med efterfølgende tilsyn med

overholdelse af tilladelserne. Ud over krav om projektbeskrivelse, skal an-

søgningsmaterialet indeholde oplysninger om påvirkninger i forhold til de

UDKAST

udpegede internationale beskyttelsesområder i henhold til habitatdirektivet

og fuglebeskyttelsesdirektivet samt påvirkning af beskyttede arter. Hvis det

ikke kan udelukkes, at projektet kan have væsentlige påvirkninger på de ud-

pegede internationale beskyttelsesområder, skal der også udarbejdes en kon-

sekvensvurdering, på baggrund af yderligere oplysninger fra virksomheden.

Som tidligere nævnt foreslås, at statens omkostninger for sagsbehandling af

ansøgninger om forundersøgelser, meddelelse af tilladelse og efterfølgende

tilsyn bæres af virksomhederne. Det følger allerede af refusionsbekendtgø-

relsen, at disse omkostninger for så vidt angå rørledninger til transport af

kulbrinter vil være omfattet, jf. den foreslåede ændring af § 4 d, stk. 3. For

så vidt angår elkabler, forudsættes dog, at der sker en ændring af betalings-

bekendtgørelsen (BEK nr. 1460 af 25/06/2021), således at det fremgår af

bekendtgørelsen, at omkostninger til sagsbehandling af ansøgninger om for-

undersøgelser og efterfølgende tilsyn, kan opkræves ved ansøger, jf. den fo-

reslåede ændring af kontinentalsokkellovens § 4 d, stk. 3.

Det bemærkes, at virksomhederne ifølge tidligere praksis, jf. afsnit 3.2.2.1,

har været forpligtet til at udarbejde ansøgningsmateriale og tilvejebringe op-

lysninger også i forhold til habitatvurderinger efter tilladelsesprocessen i

kontinentalsokkellovens § 2, stk.1, 1. pkt.

Det vurderes, at udarbejdelsen af ansøgningsmaterialet og udgifter til refu-

sion for Energistyrelsens sagsbehandling og tilsyn vil udgøre væsentligt

mindre end 4 mio. kr. årligt.

For så vidt angår den forslåede ændring af klagebestemmelsen i kontinen-

talsokkelloven vurderes det, at denne ændring ikke vil medføre økonomiske

eller administrative omkostninger for erhvervslivet.

Tilsvarende vurderes lovforslaget ikke at medføre andre væsentlige direkte

konsekvenser eller adfærdsvirkninger samt BNP-effekt.

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil medføre øvrige efterlevelsesomkost-

ninger for erhvervslivet.

Det fremgår af lovforslaget, at ejeren eller brugerne, når relevant, skal udar-

bejde og indsende nødvendige oplysninger til brug for Energistyrelsens til-

syn vedrørende forhold, der er dækket af lovforslaget.

UDKAST

Lovforslaget indeholder implementering af erhvervsrettet EU-regulering

men vurderes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekven-

ser.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være rele-

vante for ændringerne som følge af lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke have væsentlige klimamæssige konsekvenser af varig

karakter isoleret set. Selve konstruktionsarbejderne i forbindelse med for-

ventede ændringer på råolietransportsystemet, må dog forventes at medføre

engangsudledninger af drivhusgasser. Disse engangsudledninger forventes

dog at modsvares af de væsentlige løbende reduktioner af drivhusgasudled-

ninger, som ændringer på råolietransportsystemet må forventes at medføre.

Særligt den forventede nedtagning af Gorm E-platformen, må forventes at

nedbringe den samlede drivhusgasudledning fra råolietransportsystemet

mærkbart.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil indgå i indsatsen for at sikre gunstig bevaringsstatus i de

internationale naturbeskyttelsesområder. Dette vil medvirke til at sikre bio-

diversiteten, og vil derfor have en positiv effekt på natur og miljø. Med æn-

dringerne af henholdsvis rørledningsloven og kontinentalsokkelloven vil

der blive skabt hjemmel til at sikre gunstig bevaringsstatus for bilag IV-arter

og Natura-2000-områder blandt andet ved at stille vilkår som sikrer, at der

ikke sker forstyrrelser, der har skadelig virkning på bilag-IV-arter og som

sikrer, at der ikke sker ødelæggelse af yngle/rasteområder, når der gives til-

ladelse til forundersøgelser og ændringer af rørledningen på havområdet og

ved tilladelser til udforskning af naturforekomster på dansk kontinentalsok-

kelområde samt forundersøgelser i forbindelse med rørledningsanlæg efter

kontinentalsokkelloven på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkel-

område samt forundersøgelser i forbindelse med andre infrastrukturprojek-

ter på dansk kontinentalsokkelområde.

8.1. Rørledningsloven

Med lovforslaget skabes der hjemmel til at meddele tilladelse til forunder-

søgelser, ændringer af rørledningen og afvikling af denne.

UDKAST

For så vidt angår ændringer af rørledningen og afvikling af denne, kan akti-

viteter i forbindelse hermed have miljø- og naturmæssige konsekvenser på

flora og fauna i de berørte områder. Miljøpåvirkningerne vil blandt andet

kunne stamme fra anlægsændringer, trafik, støj og visse udledninger. Mu-

lige miljøpåvirkninger kan blandt andet omfatte påvirkninger på hav- og

kystfugle, marine pattedyr, fisk, plankton, samt bundfauna og undervands-

vegetation.

For så vidt angår forundersøgelser, vil der være tale om geotekniske og geo-

fysiske undersøgelser, herunder seismiske undersøgelser.

Ved geotekniske undersøgelser forstås ofte boringer og sedimentprøver af

havbunden. Påvirkninger fra geotekniske undersøgelser indebærer ofte en

fysisk forstyrrelse af havbunden på de enkelte punktlokaliteter, hvor der bo-

res eller tages prøver af havbunden. Anvendes der boremudder i forbindelse

med boreaktiviteter kan dette også påvirke det marine miljø afhængig af bo-

remudderets kemiske sammensætning samt mængden af boremudder og

cuttings, der udledes til vandsøjlen. Geotekniske undersøgelser kan ligele-

des medføre undervandsstøj fra boreaktiviteter og fra undersøgelsesfartøjet.

Ved geofysiske undersøgelser forstås ofte seismiske og hydroakustiske un-

dersøgelser. Seismiske og akustiske instrumenter udsender alle bølger, der

bevæger sig igennem vandet og videre ned i jorden. Bølgerne propagerer

under vandet, og til dels over, og genererer undervandsstøj, der kan være til

gene for en række dyrearter, herunder havpattedyr som marsvin og andre

hvaltyper (Bilag IV-arter), som kan blive påvirket i form af adfærdsændrin-

ger og/eller midlertidige og permanente høreskader. Påvirkningsgraden af-

hænger i høj grad af frekvensen (Hz) og lydstyrken (dB) samt tidspunktet

for undersøgelserne. Derudover vil der være en fysisk forstyrrelse fra un-

dersøgelsesfartøjet.

Miljøpåvirkningerne fra aktiviteter i forbindelse med forundersøgelser for-

ventes primært at være lokale. Eventuelle grænseoverskridende miljøpå-

virkninger vurderes generelt ikke at være væsentlige.

Aktiviteterne i forbindelse med rørledningen forventes at være afgrænset til

Nordsøen og området omkring rørledningens traché ind til Fredericia. Det

vil dog være afhængigt af det konkrete projekt.

UDKAST

Såfremt der ved konkrete projekter kan være grænseoverskridende miljøpå-

virkninger, skal aktiviteten behandles efter reglerne i konventionen af 25.

februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af lande-

grænserne (Espoo-konventionen).

De konkrete projekter skal vurderes efter reglerne i offshorekonsekvensvur-

deringsbekendtgørelsen. Offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen

gennemfører blandt andet dele af habitatdirektivet og dele af fuglebeskyt-

telsesdirektivet. Dette indebærer blandt andet, at konkrete projekter ikke

kun skal vurderes isoleret set, men også skal medtage eventuelle kumulative

miljøpåvirkninger, der kan påvirke et habitatområde eller beskyttede arter.

Hvis det vurderes, at aktiviteterne kan have væsentlig påvirkning på inter-

nationale naturbeskyttelsesområder, skal der udarbejdes en konsekvensvur-

dering. Aktiviteterne skal også vurderes i forhold til påvirkning på beskyt-

tede arter.

Ændringer på rørledningen skal vurderes efter reglerne i miljøvurderingslo-

ven. Såfremt ændringen er omfattet af bilag 2 i miljøvurderingsloven, fore-

tages først en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Hvis det vurderes,

at projektet kan have væsentlige påvirkninger på miljøet, foretages en fuld

miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Det bemærkes, at rørledningen

er etableret før implementeringsfristen for Direktiv 2011/92/EU om vurde-

ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (herefter

VVM-direktivet). Det betyder, at der som udgangspunkt alene vil være ud-

videlser eller ændringer til rørledningen, der vil være omfattet af VVM-di-

rektivets krav om miljøvurdering. Hvis det ikke vil være muligt at afgrænse

det konkrete projekt fra det samlede eksisterende anlæg, skal der dog fore-

tages en vurdering af, hvorvidt hele anlægget skal være omfattet af kravet

om VVM-screeningen eller miljøkonsekvensvurdering. Forundersøgelser

som primært omfatter geotekniske eller geofysiske aktiviteter, herunder

seismiske undersøgelser, falder normalt ikke ind under miljøvurderingslo-

vens anvendelsesområde, og der skal derfor alene ske en vurdering efter ha-

bitatreglerne mv. efter offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen.

8.2. Kontinentalsokkelloven

Med lovforslaget skabes en klar hjemmel til at meddele tilladelse til forun-

dersøgelser og samtidig knyttes reglerne om tilladelse til udforskning af na-

turforekomster i. kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt. op på habitat-

reglerne.

UDKAST

Udforskning af naturforekomster, jf. kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1.

pkt., og forundersøgelser, jf. de foreslåede ændringer til kontinentalsokkel-

lovens § 3 a og § 4, omfatter blandt andet geotekniske og geofysiske under-

søgelser, herunder seismiske undersøgelser. Der henvises til beskrivelsen af

geotekniske og geofysiske undersøgelser i afsnit 8.1.

Aktiviteterne skal vurderes efter reglerne i offshorekonsekvensvurderings-

bekendtgørelsen for så vidt angår tilladelse til udforskning af naturforekom-

ster efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., og tilladelse til forun-

dersøgelser i forbindelse med rørledninger, jf. den foreslåede § 2 a, og efter

reglerne i bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konsekvens-

vurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-

telse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg

og elforsyningsnet på havet for så vidt angår tilladelse til forundersøgelse i

forbindelse med elkabler, jf. den foreslåede § 2 a. Dette indebærer blandt

andet, at konkrete projekter ikke kun skal vurderes isoleret set, men også

skal medtage eventuelle kumulative miljøpåvirkninger, der kan påvirke et

habitatområde eller beskyttede arter. Hvis det vurderes, at aktiviteterne kan

have væsentlig påvirkning på internationale naturbeskyttelsesområder, skal

der udarbejdes en konsekvensvurdering. Aktiviteterne skal også vurderes i

forhold til påvirkning på beskyttede arter.

Forundersøgelser som omfatter geotekniske eller geofysiske aktiviteter, her-

under seismiske undersøgelser, falder ikke ind under miljøvurderingslovens

anvendelsesområde, og skal derfor alene vurderes efter habitatreglerne mv.

efter offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen.

9. Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med de fem principper

for implementering af erhvervsrettet EU-regulering – særligt idet lovforsla-

get ikke går videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

9.1. Naturbeskyttelsesdirektiverne

Lovforslaget gennemfører dele af habitatdirektivet og dele af fuglebeskyt-

telsesdirektivet.

Ved de foreslåede ændringer i rørledningsloven gennemføres dele af habi-

tatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, således at der skal foretages en

vurdering af, hvorvidt ændringer af rørledningen på havområdet påvirker

internationale beskyttelsesområder og beskyttede arter (Bilag IV arter).

UDKAST

I forhold til kontinentalsokkelloven knyttes bestemmelserne om naturbe-

skyttelse i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, til tilladelser til

udforskning af naturforekomster i kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det har været fast administrativ praksis, at vurdere ansøgninger om tilla-

delse efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., efter kravene i direk-

tiverne. Med lovforslaget skrives dette udtrykkeligt i loven for at undgå

fremtidig fortolkningstvivl.

I forhold til kontinentalsokkelloven forslås det, at der indsættes en ny § 2 a,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele

tilladelse til

forundersøgelser i forbindelse med infrastrukturprojekter på havet. Der hen-

vises til afsnit 3.2.2. Disse undersøgelser foreslås også omfattet af bestem-

melserne om naturbeskyttelse i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirek-

tivet.

9.1.1. Habitatdirektivet

Habitatdirektivet har til formål at bidrage til at sikre den biologiske di-

versitet ved at bevare naturtyperne og de vilde dyr og planter. Ifølge direk-

tivet skal der oprettes et sammenhængende europæisk økologisk net af sær-

lige bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000, der omfatter udpe-

gede lokaliteter med naturtyper nævnt i direktivets bilag I og levesteder for

de arter, der er nævnt i direktivets bilag II, samt de særligt beskyttede om-

råder, som er udlagt i medfør af fuglebeskyttelsesdirektivet. Det er Miljø-

ministeriets ansvar at udarbejde forvaltningsplaner for disse særlige beva-

ringsområder. Der henvises i den forbindelse til miljømålsloven.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, indeholder forpligtelser for medlemssta-

terne til, for de særlige bevaringsområder, at iværksætte de nødvendige be-

varingsforanstaltninger. Disse kan i givet fald indebære hensigtsmæssige

forvaltningsplaner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre

udviklingsplaner, samt de relevante retsakter, administrative bestemmelser

eller aftaler, der opfylder de økologiske behov for naturtyperne i direktivets

bilag I og de arter i direktivets bilag II, der findes på lokaliteterne.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe pas-

sende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og leveste-

derne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de ar-

ter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har bety-

delige konsekvenser for direktivets målsætninger.

UDKAST

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal alle planer eller projekter, der

ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning,

men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan

påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virknin-

ger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På

baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten,

og med forbehold for stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder

først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at

den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de – hvis det anses for

nødvendigt – har hørt offentligheden.

Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vur-

deres negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn

til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art,

fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten ifølge

habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, alle nødvendige kompensationsforanstalt-

ninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.

Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforan-

staltninger der træffes. Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret

naturtype og/eller en prioriteret art, kan der som begrundelse for alligevel at

gennemføre en plan eller et projekt alene henvises til hensynet til menne-

skers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virk-

ninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende

nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

9.1.2. Fuglebeskyttelsesdirektivet

Fuglebeskyttelsesdirektivet vedrører beskyttelse af alle de fuglearter,

som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område,

og omhandler bevarelse, forvaltning, regulering og fastsættelse af regler for

udnyttelse af de pågældende arter. Direktivet indeholder forpligtelser for

medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at opret-

holde og tilpasse bestanden af de omhandlede arter på et niveau, som især

imødekommer økologiske, videnskabelige og kulturelle krav og samtidig

tilgodeser økonomiske og rekreative hensyn. Medlemsstaterne træffer ud fra

de omhandlede hensyn alle de nødvendige foranstaltninger til at beskytte,

opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte leve-

steder for de omhandlede arter, blandt andet ved oprettelse af beskyttede

områder og ved vedligeholdelse og forvaltning i overensstemmelse med de

økologiske krav både i og uden for de beskyttede områder.

UDKAST

For arter, som er anført i fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, træffes der

ifølge direktivets artikel 4, stk. 1, særlige beskyttelsesforanstaltninger med

hensyn til deres levesteder for at sikre, at de kan leve og formere sig i deres

udbredelsesområde, og der udlægges som særligt beskyttede områder så-

danne områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til

beskyttelse af disse arter. Ifølge artikel 4, stk. 2, træffes tilsvarende foran-

staltninger med hensyn til regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter,

som ikke er anført i bilag I, for så vidt angår de pågældende arters yngle-,

fjerskifte- og overvintringsområder samt rasteområder inden for deres træk-

ruter.

Ifølge fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, træffer medlemsstaterne

egnede foranstaltninger med henblik på at undgå forurening eller forringelse

af levestederne i de beskyttede områder, der er nævnt i stk. 1 og 2, samt

forstyrrelse af fuglene, i det omfang en sådan forurening, forringelse eller

forstyrrelse har væsentlig betydning for formålet med denne artikel. Med-

lemsstaterne bestræber sig på at undgå forurening eller forringelse af leve-

steder også uden for disse beskyttede områder.

Ifølge habitatdirektivets artikel 7 træder forpligtelserne i artikel 6, stk. 2, 3

og 4, i habitatdirektivet i stedet for forpligtelserne i artikel 4, stk. 4, 1. pkt.,

i fuglebeskyttelsesdirektivet for så vidt angår de områder, der er udlagt som

særligt beskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller tilsvarende anerkendt efter ar-

tikel 4, stk. 2, deri.

9.2. Miljøvurderingsdirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 21. juni 2001 om

vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (her-

efter miljøvurderingsdirektivet) indeholder blandt andet krav om, at planer

og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, underkastes

en miljøvurdering, inden de vedtages eller udstedes. Generel lovgivning kan

være omfattet af direktivets planbegreb og dermed, såfremt direktivets øv-

rige betingelser er opfyldt, kravet om forudgående miljøvurdering. I den for-

bindelse bemærkes det, at lovforslaget ikke er omfattet af kravet om strate-

gisk miljøvurdering, da det ikke opfylder betingelserne herfor.

9.3. VVM-direktivet

Etablering af anlæg i Nordsøen omfattet af rørledningsloven vil som ud-

gangspunkt være omfattet af VVM-direktivet. VVM-direktivet indeholder i

bilag I og II en række projekter, hvortil tilladelse forudsætter udarbejdelse

og vurdering af en miljøkonsekvensrapport (VVM).

UDKAST

Det er forventningen, at anlægsarbejderne vil være af en sådan karakter, at

de udgør et VVM-pligtigt projekt efter VVM-direktivets bilag I og II. Der

tænkes i den forbindelse umiddelbart på bilag 1, nr. 16, og nr. 29, og bilag

2, nr. 2, litra e, nr. 10 litra i, og 13 a.

For projekter omfattet af VVM-direktivets bilag II skal der i første omgang

træffes en screeningsafgørelse på baggrund af projektansøgers ansøgning og

projektbeskrivelse i overensstemmelse med VVM-direktivets artikel 4, stk.

2, jf. også miljøvurderingslovens § 21. Denne afgørelse vil tage endelig stil-

ling til, om etablering af nye anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg

kræver en VVM-tilladelse efter VVM-direktivet. Det er klima-, energi- og

forsyningsministeren der er myndighed for behandling af sager vedrørende

projekter på havområdet, der er omfattet af bilag I og II, herunder af, om

projekter omfattet af bilag II kan forventes at få væsentlige indvirkninger på

miljøet, jf. miljøvurderingslovens § 17, stk. 4.

9.4. Miljøstraffedirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2008/99/EF) af 19. november

2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (herefter miljøstraffedirektivet)

indeholder bestemmelser om indførelsen af strafferetlige sanktioner i natio-

nal lovgivning for alvorlige overtrædelser af fællesskabsrettens bestemmel-

ser om miljøbeskyttelse.

Efter miljøbeskyttelsesdirektivets artikel 3, stk. 1, litra h, skal medlemssta-

terne sikre, at enhver adfærd, der forårsager betydelig beskadigelse af leve-

steder inden for et beskyttet område udgør en strafbar handling, hvis den er

ulovlig og begås forsætligt eller i det mindste ved grov uagtsomhed. Ved

»levested inden for et beskyttet område« forstås efter artikel 2, stk. 1, litra

c, alle levesteder for arter, for hvilke et område er klassificeret som særligt

beskyttet område i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i fuglebeskyttelsesdirek-

tivet eller i henhold til artikel 4, stk. 4 i habitatdirektivet.

Efter miljøstraffedirektivets artikel 3, stk. 1, litra f, skal medlemsstaterne

sikre, at drab på, destruktion, besiddelse eller indfangning/-samling af be-

skyttede vilde dyre- eller plantearter udgør en strafbar handling, hvis den er

ulovlig og begås forsætligt eller i det mindste ved grov uagtsomhed, med-

mindre adfærden vedrører et ubetydeligt antal af sådanne arter og kun har

ubetydelig indvirkning på arternes bevaringsstatus. De omhandlede dyre-

og plantearter er dem, der er opført i bilag IV til habitatdirektivet og bilag I

til fuglebeskyttelsesdirektivet.

UDKAST

Lovforslaget indeholder strafferetlige sanktioner til gennemførsel af miljø-

straffedirektivet og implementerer dermed miljøstraffedirektivet. I lov-

forslagets § 1, nr. 7, fremgår det af den foreslåede § 3 d, stk. 4, at der kan

fastsættes miljøvilkår i forbindelse med godkendelse af etablering af nye

anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg på havområdet. Ved lovforsla-

get indsættes der strafferetlige sanktioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Heraf

fremgår det af den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1, nr. 1, at tilsidesæt-

telse af vilkår for tilladelser kan straffes med bøde.

Lovforslaget vil også give adgang til, at der ved fastsættelse af regler i med-

før af lovforslaget også vil kunne fastsættes regler om straf, herunder imple-

mentering af ovennævnte bestemmelser vedrørende miljøstraffedirektivet.

9.5. Havstrategidirektivet

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil være bundet af reglerne i lov

om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019, som

omfatter danske havområder, herunder havbund og undergrund, på søterri-

toriet og i de eksklusive økonomiske zoner. Loven har til formål at fastlægge

rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller

opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en bære-

dygtig udnyttelse af havets ressourcer. Med hjemmel i loven udstedes hav-

strategier, der bl.a. indeholder miljømål og indsatsprogrammer. I henhold til

lovens § 18 er statslige, regionale og kommunale myndigheder ved udøvelse

af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af fastsatte miljømål og ind-

satsprogrammer.

10. Forholdet til internationale forpligtigelser

10.1. Ramsar-konventionen

Konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning

navnlig som levesteder for vandfugle (Ramsar-konventionen), som Den-

mark ratificerede i den 16. juli 1977, har til formål at beskytte vandområder

af international betydning, områder til optagelse på "Listen over vådområ-

der af international betydning", fremme beskyttelse af områder på listen og

fremme fornuftig anvendelse af vådområder generelt. Der er i medfør af

miljømålsloven udpeget en række internationale naturbeskyttelsesområder.

De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om afgrænsning og

administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyt-

telsesområder, EF-habitatområder og Ramsar-områder). Alle de danske

Ramsar-områder indgår i EF-fuglebeskyttelsesområderne og er derfor en del

UDKAST

af Natura 2000-netværket. Rørledningen, som den ligger i dag, går ikke ind

i Ramsar-områder på havet.

På havet går rørledningen et sted gennem et Natura 2000-område (men ikke

et Ramsar-område).

Med lovforslaget foreslås, at direktiverne om naturbeskyttelse gennemføres

i rørledningsloven. Som konsekvens heraf, vil offshorekonsekvensvurde-

ringsbekendtgørelsen blive udvidet, til også at omfatte projekter der kræver

tilladelser efter rørledningsloven. Gennemførelsen af Natura 2000-planerne

og beskyttelse af området efter habitatdirektivets bestemmelser sikrer de

danske forpligtelser efter Ramsar-konventionen.

10.2. Havretskonventionen

Ifølge artikel 77 i Havretskonventionen, som Danmark ratificerede i 2004,

og som EU også har ratificeret, udøver kyststaten suveræne og eksklusive

rettigheder over kontinentalsoklen for så vidt angår efterforskning og udnyt-

telse af dens naturlige ressourcer.

Ifølge artikel 79 i Havretskonventionen har alle stater ret til at udlægge un-

dersøiske kabler og rørledninger på kontinentalsoklen. Med forbehold for

sin ret til at træffe rimelige foranstaltninger med henblik på efterforskning

af kontinentalsoklen, udnyttelse af dens naturlige ressourcer og forebyg-

gelse, begrænsning og kontrol af forurening fra rørledninger, må kyststaten

ikke hindre udlægning eller vedligeholdelse af sådanne kabler eller rørled-

ninger. Kyststaten skal godkende linjeføringen.

Havretskonventionens kapitel XIII indeholder bestemmelser om videnska-

belig havforskning på kontinentalsoklen. Det følger af artikel 246 (1) i Hav-

retskonventionen, at i forhold til videnskabelige undersøgelser i den eksklu-

sive økonomiske zone og på kontinentalsoklen, har kyststaten ret til at regu-

lere, give tilladelse til og udføre videnskabelig havforskning i overensstem-

melse med bestemmelserne i Havretskonventionen. Videnskabelig hav-

forskning i den eksklusive økonomiske zone og på kontinentalsoklen må

kun udføres med kyststatens samtykke.

Det følger endvidere af Havretskonventionens artikel 192 at staterne er for-

pligtede til at beskytte og bevare havmiljøet.

UDKAST

EU har ratificeret Havretskonventionen, og der er derfor en forventning om

at EU’s miljølovgivning, herunder direktiverne om naturbeskyttelse, er i

overensstemmelse med Havretskonventionens bestemmelser.

Lovforslaget vurderes på denne baggrund at være i overensstemmelse med

Havretskonvention.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. maj 2022 til den 28. juni

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Ankenævnet på

Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-industri, Concito,

Dana Petroleum Denmark B.V., Danish Cable Protection Committee, Dan-

marks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitolo-

gisk Forening, Danske Rederier, Dansk Sportsdykker Forbund, Danmarks

Sportsfiskerforbund, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet, DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk

Fjernvarme, Dansk Shell A/S, Danske Maritime, Danske Regioner, Danoil

Exploration A/S, Debra – Energibranchen, De frie Energiselskaber, Dansk

Industri, Energi- og Olieforum.dk, Energiklagenævnet, Energinet, E.ON

Danmark A/S, Erhvervsstyrelsen, Finansministeriet, Fiskeristyrelsen, For-

eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Friluftsrådet, FSR danske reviso-

rer, Greenpeace, Grønland, Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, INEOS E&P

(Petroleum) Denmark ApS, INEOS E&P (Norge) Petroleum DK AS, In-

forse, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), KL (Kommunernes Landsfor-

ening), Kystdirektoratet, Landsforeningen Levende Hav, Landbrug & Fø-

devarer, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriets for Fødevare, Land-

brug og Fiskeri, NEAS Energy A/S, Neptune Energy ApS, NGF Nature

Energy, NOAH Energi og Klima, Nogat B. V., Nordstream AG, Nordstream

2 AG, Nordsøfonden, Noreco Olie-og Gasudvinding Danmark B.V., Off-

shore Center Danmark, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, ONE-Dyas

Denmark ApS, Petrogas E&P UK Limited, Reel Energi Oplysning, Stats-

ministeriet, Swedegas, Total E&P Danmark A/S, Total Denmark ASW, Fi-

lial af Total Denmark ASW, INC., USA, Udenrigsministeriet, Verdens

Skove, Wintershall Noordzee B.V., Wintershall DEA International GmbH,

WWF og Ørsted.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

UDKAST

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

UDKAST

Til nr. 1

Den gældende rørledningslov gennemfører ikke EU-retsakter, hvorfor loven

ikke indeholder en notehenvisning.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at der indsættes en fodnote til loven,

således at det vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-

rer dele af habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, miljøstraffedirekti-

vet og VVM-direktivet.

Til nr. 2

Efter § 1, stk. 3, i den gældende rørledningslov kan klima-, energi- og for-

syningsministeren fastsætte regler om driften af rørledningen og separati-

onsfaciliteterne m.v. og udøver gennem Energistyrelsen tilsyn med virk-

somheden.

Ministeren har på nuværende tidspunkt ikke udnyttet bemyndigelsen til at

fastsætte regler om driften af rørledningen og separationsfaciliteterne m.v.

For så vidt angår ministerens udøvelse af tilsynet gennem Energistyrelsen

har dette på nuværende tidspunkt i praksis været tilrettelagt således, at sty-

relsen sikrer, at ejeren efterlever styrelsens afgørelser efter loven og regler

fastsat i medfør af loven. Som et led i det løbende tilsyn deltager styrelsen

desuden i de relevante samarbejdsfora med deltagelse af ejeren og brugerne.

Derudover afholdes der særskilte møder med henholdsvis ejeren og bru-

gerne efter behov.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 1, stk. 3,

at ministeren fører tilsyn

med virksomheden, og at denne lov og regler og vilkår udfærdiget i medfør

af loven overholdes.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 3, vil medføre, at ministerens tilsyn ikke

længere ifølge loven udføres gennem Energistyrelsen. Energistyrelsen vil

imidlertid fortsat være tilsynsmyndighed for råolietransportsystemet, da mi-

nisterens kompetence efter rørledningsloven er delegeret hertil, jf. delegati-

onsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3. Der er således blot tale om en lovtek-

nisk ændring, der skal sikre større smidighed i tilfælde af ressortomlægning

eller andre ændringer.

Bestemmelsen medfører desuden, at ministerens tilsyn ikke alene angår drif-

ten af virksomheden, herunder virksomhedens økonomiske forhold, men

UDKAST

også ejerens, brugernes eller andre rettighedshaveres overholdelse af de fo-

reslåede bestemmelser i §§ 3 d – 3 g.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at ministerens tilsynogså vil

omfatte tilsyn med regler og vilkår udfærdiget i medfør af rørledningsloven.

Dette betyder, at ministeren får en eksplicit hjemmel til at føre tilsyn med

andre rettighedshavere efter loven, herunder for eksempel brugerne eller an-

dre virksomheder, der er omfattet eller undtaget fra tilslutningspligten, jf.

rørledningslovens § 2, stk. 2 og 3.

Den foreslåede ændring af lovens tilsynsbestemmelse skal blandt andet ses

i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser §§ 3 d - 3 g, hvorefter mi-

nisteren skal godkende ændringer af rørledningen.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke berøre ministerens adgang til fortsat at

kunne fastsætte regler om driften af rørledningen og separationsfaciliteter

m.v. Det bemærkes, at ministeren ikke har udnyttet bemyndigelsen på nu-

værende tidspunkt.

Til nr. 3

Der er ikke i den gældende rørledningslov bestemmelser om, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at gen-

nemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om for-

hold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og be-

slutninger om naturbeskyttelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 1 a,

at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre eller

anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er om-

fattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om na-

turbeskyttelse på havområdet. Ministeren kan desuden fastsætte regler om

fravigelse af reglerne i de i1. pkt. nævnte retsakter, i det omfang disse inde-

holder adgang hertil.

Den foreslåede bestemmelse i § 1 a, vil medføre, at habitatdirektivet og fug-

lebeskyttelsesdirektivet og eventuelt anden EU-regulering kan gennemføres

for så vidt angår projekter, der vedrører ændringer af rørledningen på hav-

området.

UDKAST

Det bemærkes, at havområdet i denne lov forstås som dansk søterritorium

og kontinentalsokkelområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren kan fastsætte regler

eller træffe de beslutninger, som er nødvendige for anvendelsen af Den Eu-

ropæiske Unions forordninger om naturbeskyttelse på havområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed udgøre hjemmelsgrundlaget for

fastsættelse af nationale regler til supplering af sådanne forordninger.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter desuden, at såfremt en retsakt ud-

stedt af Den Europæiske Union indeholder adgang for medlemsstaterne til

at fravige retsakten, er ministeren således bemyndiget til at afgøre, om ad-

gangen skal udnyttes.

Dette indebærer, at såfremt en retsakt åbner adgang for medlemsstaterne til

at fravige retsakten ved at fastsætte afvigende regler, er ministeren bemyn-

diget til at afgøre, om og på hvilken måde denne adgang skal udnyttes i det

omfang nærværende lov i øvrigt giver mulighed for at fastsætte sådanne af-

vigelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan fastsættes regler på om-

råder, hvor Danmark har påtaget sig forpligtelser til at opfylde internationale

konventioner om naturbeskyttelse på dansk søterritorium og kontinentalsok-

kelområde.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed udgøre hjemmelsgrundlaget for op-

fyldelse af de danske forpligtelser efter Ramsar-konventionen.

For nærmere om habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet henvises til

afsnit 9.1 i de almindelige bemærkninger, og for Ramsar-konventionen hen-

vises til afsnit 10.1 i de almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, skal

ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i §§ 3 f – 3 h som er

beskrevet i lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 4

Der er ingen bestemmelser i den gældende rørledningslov, der regulerer

klima-, energi- og forsyningsministerens adgang til at godkende aftaler om

driften af rørledningen eller dele heraf inden disse indgås.

UDKAST

Det følger dog af et vilkår i Energistyrelsens afgørelse af 15. januar 1982

om principgodkendelse af rørledningsprojektet, at ”selskabet ikke indgår af-

taler med andre vedrørende den fremtidige drift af det samlede olierørled-

ningssystem eller dele heraf, forinden sådanne aftaler har været forelagt for

Energistyrelsen til godkendelse.” Samme forudsætninger fremgår også af

Energistyrelsens afgørelse af 30. april 1984, der er udstedt i medfør af § 1,

stk. 3 (dagældende § 1, stk. 4), i rørledningsloven, om tilladelse til ibrugtag-

ning og drift af det samlede danske råolietransportsystem, jf. afgørelsens

afsnit 2.2. og vilkår 6, hvorefter ”DORAS senest den 1. august 1984 frem-

sender de i ovenstående afsnit 2.2. nævnte aftaler til Energistyrelsens god-

kendelse.”

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 2, stk. 6,

at aftaler om driften

af anlæg omfattet af § 1, stk. 1, eller dele heraf ikke kan indgås, før ministe-

ren har godkendt disse.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6, vil medføre, at vilkår fra de oven-

nævnte afgørelser fra 1982 og 1984 lovfæstes. Dette sker for at sikre gen-

nemsigtighed og samtidig også for at præcisere rækkevidden af ministerens

godkendelseskompetence.

Den foreslåede bestemmelse, vil således medføre, at ejeren af rørledningen

ikke kan ændre eksisterende aftaler eller indgå nye aftaler vedrørende drif-

ten af det samlede råolierørledningssystem eller dele heraf, førend sådanne

aftaler har været forelagt for ministeren til godkendelse. Disse aftaler be-

nævnes også operatøraftaler. Konkret er der for nuværende tale om opera-

tøraftaler om driften af Gorm E-platformen, driften af sø- og landlednin-

gerne m.v. og om driften af terminalen m.v., samt en transport- og loading-

kontrakt.

Ministeren vil ved godkendelsen af sådanne operatøraftaler kunne lægge

vægt på, at ejeren af rørledningen med operatøraftalerne sikrer, at aftalerne

medfører en effektiv og hensigtsmæssig drift af råolietransportsystemet, jf.

hertil også den foreslåede § 2 c. Ved godkendelsen vil ministeren endvidere

kunne lægge vægt på organisatoriske forhold af relevans for en effektiv og

hensigtsmæssig drift af rørledningssystemet. Det angår blandt andet klarhed

over kommunikationsveje samt ansvars- og kompetenceforhold mellem de

enkelte deltagere i samarbejdet. Det kan også angå, at ejeren parallelt med

aftalen tilrettelægger sin struktur og bemanding således, at ejerens organi-

sation kan opbygge, vedligeholde og i fornødent omfang videreudbygge den

UDKAST

kompetence, som er nødvendig for driften af råolietransportsystemet. Afta-

lerne skal hertil blandt andet være tilstrækkelig fleksible eller åbne mulighed

for efterfølgende genforhandling.

Der henvises i øvrigt til indledningen i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I den gældende rørledningslov er ejeren af rørledningen benævnt som

DONG Oil Pipe A/S i § 2 a, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at ”DONG Oil Pipe A/S” i rørledningslovens

§ 2 a, stk. 1, 2.

pkt.

ændres til ”ejeren”.

Den foreslåede ændring skyldes en fejl ved gennemførslen af lov nr. 630 af

8. juni 2016, hvor det fremgik, at ”DONG Oil Pipe A/S” skulle ændres til

”ejeren” i § 2 a, stk. 1, 1. pkt. Dette må opfattes som en tastefejl, da lovens

§ 2 a, stk. 1, 1. pkt. ikke indeholder ”DONG Oil Pipe A/S”. Det fremgår af

note 2 til lovbekendtgørelse nr. 807 af 13. august 2019 om lov om etablering

og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, at denne

fejl skal rettes ved førstkommende lejlighed. Ændringen gennemføres som

tidligere tiltænkt i lovens § 2 a, stk. 1, 2. pkt.

For så vidt angår ministeriets overvejelser vedrørende denne ændring, hen-

vises der til bemærkningerne til lovforslag nr. 173, jf. Folketingstidende

2015-16, A, L 173 som fremsat, side 18-19.

Til nr. 6

Den gældende rørledningslov indeholder ingen bestemmelser, der direkte

bestemmer, at ejeren af råolietransportsystemet er forpligtet til at sikre, at

råolietransportsystemet til enhver tid er indrettet på en måde, så ejeren fort-

sat kan varetage transport- og anlægspligten, jf. § 2, stk. 2, på en hensigts-

mæssig og effektiv måde, og at mængderne og kvaliteten af den transporte-

rede råolie og kondensat kan opgøres korrekt til brug for fiskal måling.

På samme måde indeholder den gældende lov ingen bestemmelser, der giver

ministeren adgang til at kræve ændringer i råolietransportsystemet, såfremt

det eksisterende transportsystem vurderes ikke at være indrettet på en sådan

måde, at ejeren fortsat kan varetage transport- og anlægspligten, jf. § 2, stk.

2, på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og at mængderne og kvaliteten

af den transporterede råolie og kondensat kan opgøres korrekt til brug for

fiskal måling.

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelsen i

§ 2 c, stk. 1,

at ejeren er for-

pligtet til at sikre, at råolietransportsystemet, jf. rørledningslovens § 1, stk.

1 og 2, til enhver tid er indrettet på en måde, så transport- og anlægspligten,

jf. § 2, stk. 2, varetages på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og at mæng-

derne og kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat kan opgøres

korrekt til brug for fiskal måling.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 c, stk. 1, vil medføre, at ejeren får en

eksplicit forpligtelse til at sikre, at råolietransportsystemet til enhver tid er

indrettet og drives på en hensigtsmæssig og effektiv måde og på en måde,

der sikrer at mængderne og kvaliteten af den transporterede råolie og kon-

densat kan opgøres korrekt til brug for fiskal måling.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2 c,

stk. 2,

at såfremt råolie-

transportsystemet ikke lever op til kravene i stk. 1, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren meddele påbud til ejeren om at foretage ændringer af

råolietransportsystemet eller driften heraf, således at pligten i stk. 1 opfyl-

des.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 c, stk. 2, vil medføre, at ministeren be-

myndiges til at give påbud om, at der inden for en rimelig frist skal indsen-

des en ansøgning om ændring af råolietransportsystemet, såfremt ministeren

vurderer, at den nuværende udformning af råolietransportsystemet ikke le-

ver op til kravet om, at råolietransportsystemet til enhver tid er indrettet på

en hensigtsmæssig og effektiv måde og på en måde, der sikrer at mængderne

og kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat, kan opgøres korrekt

til brug for fiskal måling. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne

om fiskal i måling i de almindelige bemærkninger iafsnit 3.1.1.1.

Ministerens påbudsadgang kan kun anvendes, når det vurderes, at den nu-

værende konfiguration af råolietransportsystemet ikke lever op til forplig-

telsen i den foreslåede § 2 c, stk. 1. Ved en vurdering af om ejeren opfylder

denne pligt kan ministeren inddrage en vurdering af råolietransportsyste-

mets løbende driftsomkostninger, anvendelighed for råolietransport, kapa-

citet, råoliespecifikation, designspecifikation, driftsforhold, tilslutningsmu-

ligheder, fiskalt målesystem samt opfyldelse af transport- og anlægspligt

m.v.

Påbudsadgangen bør primært finde anvendelse i situationer, hvor den eksi-

UDKAST

sterende konfiguration af transportsystemets medfører forhøjede driftsom-

kostninger for råolietransportsystemet, når konfigurationen sammenholdes

med andre sammenlignelige og mulige konfigurationer af råolietransportsy-

stemet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

(§ 3 d)

Den gældende rørledningslov indeholder ingen regler, der regulerer hverken

tilladelser til forundersøgelse af havbunden med henblik på etablering af nye

anlæg eller ændringer af rørledningen eller andre undersøgelser af rørled-

ningen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 3 d, stk. 1,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til at foretage forundersø-

gelser af havbunden med henblik på etablering af nye anlæg, ændring af

eksisterende anlæg eller til at foretage andre undersøgelser af rørledningen

med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter omfattet af § 1, stk. 1. Tilla-

delsen skal angive de områder, den omfatter.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne meddele tilladelse til at foretage forun-

dersøgelser af havbunden med henblik på etablering af nye anlæg, ændring

af eksisterende anlæg eller andre undersøgelser af rørledningen med tilhø-

rende pumpe- og terminalfaciliteter omfattet af § 1, stk. 1.

Forundersøgelser med henblik på etablering af nye anlæg eller ændring af

eksisterende anlæg vil eksempelvis kunne omfatte geotekniske og geofysi-

ske forundersøgelser. De geotekniske forundersøgelser kan blandt andet

omfatte jordbundsundersøgelser, mens de geofysiske forundersøgelser

blandt andet kan omfatte seismiske undersøgelser. Andre undersøgelser af

rørledningen vil eksempelvis kunne omfatte nødvendige undersøgelser af

rørledningens stand. Det vil komme an på det konkrete projekt, hvilke typer

af undersøgelser, der vil være relevante at gennemføre med henblik på rea-

liseringen af det konkrete projekt.

Ved en godkendelse efter § 3 d, stk. 1 vil ministeren kunne inddrage vurde-

ringer af udstyr, arbejdsprogram og udførelsesmåde forbundet med under-

søgelsen

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 d,

stk. 2, 1. pkt.,

at funktio-

naliteten og udformningen af nye anlæg og af ændringer af eksisterende an-

læg omfattet af § 1, stk. 1 og 2, skal godkendes af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, inden disse iværksættes.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at ejeren af

rørledningen er forpligtet til at ansøge om at iværksætte nye anlæg eller æn-

dringer af eksisterende anlæg omfattet af lovens § 1, stk. 1 og 2. Ministeren

godkender efter bestemmelsen nye anlæg eller ændringer af eksisterende

anlæg både på land og havområdet.

Ved vurderingen af hvorvidt et nyt anlæg eller en ændring af et eksisterende

anlæg har en tilfredsstillende funktionalitet og udformning kan ministeren

blandt andet inddrage hensynet til selve råolietransporten, anlægs- og drifts-

økonomien, driftsforholdene, kapaciteten i røret, råoliespecifikationen, de-

signspecifikationen, tilslutningsmulighederne for tredjeparter, afgrænsnin-

gen af råolietransportsystemet, muligheden for benyttelse af andres infra-

struktur samt aftaler herom. Ministeren skal ved vurderingen sikre, at ejeren

efter ændringen fortsat kan varetage sin transport- og anlægspligt, jf. § 2,

stk. 2, på en hensigtsmæssig og effektiv måde.

En ansøgning om ændring af eksisterende anlæg kan blandt andet vedrøre

ændringer af det fiskale målesystem.

Ved behandlingen af en ansøgning om ændring af det fiskale målesystem

skal ministeren sikre, at mængderne og kvaliteten af den transporterede rå-

olie kan opgøres korrekt til brug for fiskal måling. Ministeren kan blandt

andet inddrage det ansøgte målesystems referenceramme, udformning, pro-

cedurer, inspektion, vedligehold og beregningsmodel ved vurderingen af,

hvorvidt mængderne og kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat

kan opgøres korrekt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2,

2. pkt.,

at ministeren

i forbindelse med godkendelsen kan fastsætte betingelser og vilkår.

Det foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at ministeren

ved godkendelser af nye anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg, for så

vidt angår fortsat varetagelse af transport- og anlægspligten på en hensigts-

mæssig og effektiv måde og korrekt opgørelse af mængderne og kvaliteten

UDKAST

af den transporterede råolie og kondensat, kan fastsætte de relevante betin-

gelser og vilkår for at sikre, at råolietransportsystemet opfylder transport-

og anlægspligten på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og for at sikre at

kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat fortsat kan opgøres kor-

rekt til brug for fiskal måling. Det bemærkes, at eventuelle betingelser vil

angå forhold, der skal være opfyldt, før tilladelsen kan tages i brug, mens

eventuelle vilkår vil angå forhold, der skal efterleves, mens godkendelsen

er taget i brug.

Sådanne betingelser og vilkår som nævnt i § 3 d, stk. 2, kan eksempelvis

angå anvendelighed for råolietransport, kapacitet, råoliespecifikation, de-

signspecifikation, driftsforhold, aftaler om ejerens anvendelse af andres in-

frastruktur, tilslutningsmuligheder, fiskalt målesystem samt en hensigts-

mæssig og effektiv opfyldelse af transport- og anlægspligten. Ministeren vil

således blandt andet kunne fastsætte vilkår om, at det i forbindelse med æn-

dringen skal sikres, at kapaciteten i rørledningen kan opretholdes eller even-

tuelt skal justeres for at imødegå en nedgang i den transporterede olie-

mængde. Som et andet eksempel vil ministeren kunne fastsætte vilkår om,

at infrastrukturen skal være indrettet således, at nye brugere af rørledningen

vil kunne tilslutte sig denne uden unødige tekniske vanskeligheder og om-

kostninger i overensstemmelse med rørledningslovens § 2, stk. 1 og 2, om

tilslutningspligt og transportpligt. Ministeren vil herudover kunne fastsætte

andre relevante vilkår.

Anvendelsen og forståelsen af § 3 d, stk. 2, har nøje sammenhæng med be-

stemmelsen i § 3 d, stk. 3. Helt overordnet skal det anføres, at § 3 d, stk. 2,

vedrører ministerens godkendelse af, at funktionaliteten og udformningen

af råolietransportsystemet også efter etableringen af nye anlæg eller ændrin-

ger er tilfredsstillende. I tillæg hertil vil det efter bestemmelsen i § 3 d, stk.

3, være nødvendigt for ansøger, at indhente ministerens godkendelse af

selve etableringen, selve ændringen eller selve de arbejder, der skal udføres

på havområdet, for at sikre at det ansøgte vurderes efter reglerne i naturbe-

skyttelsesdirektiverne. Se nærmere om indholdet af § 3 d, stk. 3, nedenfor.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 d,

stk. 3,

at når etablering af

nye anlæg, ændringer af eksisterende anlæg og arbejder forbundet med drif-

ten af råolietransportsystemet foretages på havområdet, skal disse godken-

des af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden etableringen, ændrin-

gen eller arbejderne må påbegyndes.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 3, vil medføre, at selve etableringen

af nye anlæg, ændringen af et eksisterende anlæg og arbejder forbundet med

driften af råolietransportsystemet vil skulle godkendes af ministeren. Be-

stemmelsen er blandt andet indsat for at sikre hjemmel til, at ansøgninger

om anlægsændringer eller arbejder forbundet med driften af rørledningen,

jf. lovens § 1, stk. 1, kan godkendes efter reglerne i miljøvurderingsloven,

og at de kan godkendes efter reglerne i offshorekonsekvensvurderingsbe-

kendtgørelsen. Dette er nødvendigt for at sikre opfyldelse af Danmarks for-

pligtelser efter miljøvurderingsdirektivet samt habitat- og fuglebeskyttelses-

direktivet.

En godkendelse efter stk. 3 vil altså omhandle selve processen og det ar-

bejde, der skal udføres for at gennemføre ændringen. Derudover skal arbej-

der, der er nødvendige for driften af rørledningen godkendes af ministeren.

Disse arbejder kan for eksempel omfatte rock-dumping, nedgravningsarbej-

der eller andre udvendige vedligeholdelsesarbejder. En eventuel godken-

delse efter stk. 3, vil desuden kunne inddrage efterfølgende natur- og miljø-

påvirkninger, som etableringen af nye anlæg eller ændringer af eksisterende

anlæg eller arbejder måtte medføre. Endeligt vil der i en godkendelse efter

stk. 3 kunne inddrages hensynet til udforskning af kontinentalsoklen, udnyt-

telsen af soklens naturforekomster, muligheden for at føre et effektivt tilsyn,

ejerens forpligtelse til løbende vedligehold og hensynet til tredjemænds rør-

ledninger eller andet udstyr tilhørende tredjemand.

En ændring efter bestemmelsen kan desuden omfatte afviklingen af et eksi-

sterende anlæg omfattet af § 1, stk. 1 i den gældende rørledningslov, jf. også

den foreslåede § 3 e i dette lovforslag.

Ved en godkendelse efter § 3 d, stk. 3, der vedrører afvikling af et eksiste-

rende anlæg, vil ministeren kunne inddrage hensynet til en hensigtsmæssig

og effektiv afvikling. Ministeren vil ud over de ovennævnte hensyn kunne

inddrage hensynet til Danmarks internationale forpligtelser efter OSPAR-

konventionen.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 vil betyde, at etablering af nye anlæg eller

ændringer af eksisterende anlæg eller arbejder på havområdet skal godken-

des i henhold til både stk. 2 og 3, mens etablering af nye anlæg eller ændrin-

ger af eksisterende anlæg på land alene skal godkendes efter stk. 2.

UDKAST

Baggrunden for at § 3 d, stk. 3, kun finder anvendelse på havområdet skal

findes i miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, hvorefter klima-, energi- og for-

syningsministeren er ansvarlig myndighed for behandling af sager vedrø-

rende projekter efter miljøvurderingsloven på havområdet. Miljøvurderin-

ger efter miljøvurderingsloven udføres på land af kommunalbestyrelsen, re-

gionsrådet eller miljøministeren. På samme måde er Energistyrelsen efter

offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, ansvarlig for ha-

bitvurderinger på havområdet.

Opdelingen mellem stk. 2 og stk. 3 skal ligeledes forstås på denne baggrund.

Energistyrelsen er som nævnt kun miljømyndighed på havområdet. Mini-

steren har imidlertid behov for at sikre, at samtlige anlæg både på land og

på havområdet kan understøtte en hensigtsmæssig og effektiv opfyldelse af

transport- og anlægspligten, jf. § 2, stk. 2. Af denne grund har det været

nødvendigt at opdele bestemmelserne i et stk. 2 og et stk. 3, da Energisty-

relsen kun skal varetage miljømæssige hensyn på havområdet, men derimod

skal varetage hensynet til transport- og anlægspligten både på havområdet

og på land.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 d,

stk. 4,

at ministeren ved

godkendelse efter stk. 1 og 3 kan fastsætte de miljømæssige betingelser og

vilkår knyttet til afgørelsen, der er påkrævede for at undgå, forebygge eller

begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på

natur og miljø Der kan ligeledes fastsættes betingelser og vilkår om eventu-

elle overvågningsforanstaltninger. Ministeren kan desuden fastsætte andre

betingelser og vilkår vedrørende udforskning af soklen, udnyttelse af sok-

lens naturforekomster, tilsyn med og vedligehold af rørledningen, fjernelse

af anlæg, reetablering af havbunden efter afvikling, og hensynet til tredje-

mænds rørledninger eller andet udstyr tilhørende tredjemand.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 4, vil medføre, at ministeren får

adgang til at stille de nødvendige vilkår til godkendelser efter den foreslåede

§ 3 d, stk. 1 og 3. De vilkår ministeren vil kunne fastsætte, kan opdeles i to

hovedgrupper som indikeret ved henholdsvis 1. og 2. pkt. Vilkår som be-

skrevet i 1. pkt., vil medføre varetagelse af miljømæssige hensyn i bred for-

stand, og vil blandt andet kunne vedrøre udstyr, program, udførelsesmåde

og monitorering. Vilkår som beskrevet i 2. pkt., vil medføre varetagelse af

kontinentalsoklens naturforekomster, reetablering af havbunden efter afvik-

ling, tredjemands rettigheder og til ministerens løbende tilsyn med råolie-

transportsystemet.

UDKAST

Bestemmelsen er indsat for at sikre opfyldelse af habitatdirektivets artikel

6, stk. 2.

Det bemærkes, at det er hensigten, at en afgørelse efter den foreslåede be-

stemmelse i § 3 d, stk. 3, skal træde i stedet for en afgørelse efter § 25 i

miljøvurderingsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.1.

(§ 3 e)

Den gældende rørledningslov indeholder ikke bestemmelser, der regulerer

afvikling af rørledningen eller dele heraf.

Det følger af den forslåede bestemmelse i

§ 3 e, stk. 1,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan kræve, at de dele af rørledningen med tilhørende

pumpe- og terminalfaciliteter, der er etableret på havområdet, afvikles, når

de pågældende dele er taget ud af drift, jf. § 1, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 e, stk. 1, vil medføre, at de dele af rørled-

ningen med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter, der er etableret på hav-

området, afvikles, når disse tages ud af drift.

Røret anses ikke længere for at være i drift, når røret ikke længere transpor-

terer råolie eller kondensat fra Nordsøen, jf. rørledningslovens § 1, stk. 1,

og når der ikke er nogle konkrete planer om at genoptage driften inden for

en rimelig frist.

Den konkrete behandling af afviklingen vil foregå ved, at ejeren af rørled-

ningen indsender en ansøgning om ændring af rørledningen efter den fore-

slåede § 3 d, stk. 2 og 3, og at ejeren efter eventuel godkendelse skal foretage

afviklingsarbejderne.

Det bemærkes, at ved havområdet forstås dansk søterritorium og kontinen-

talsokkelområde.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 e,

stk. 2,

at ministeren kan

fastsætte tidspunktet for afvikling efter stk. 1 efter forudgående forhandling

med ejeren og brugerne.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 3 e, stk. 2, vil medføre, at ministeren får

adgang til at kræve rørledningen med tilhørende pumpe- og terminalfacili-

teter, jf. rørledningslovens § 1, stk. 1, afviklet, idet denne afvikling og fast-

sættelsen af tidspunktet for afviklingen skal ske efter forhandlinger med eje-

ren og brugerne.

Der henvises i øvrigt afsnit 3.1.1 ide almindelige bemærkninger om god-

kendelse af ændringer på rørledningen og til de specielle bemærkninger til

den foreslåede § 3 d om anlægsændringer på rørledningen.

(§ 3 f)

Den gældende rørledningslov indeholder ikke bestemmelser om, at projek-

ter angående ændringer af rørledningen på havområdet, der må kunne anta-

ges at påvirke udpegede internationale beskyttelsesområder, kun kan god-

kendes på baggrund af en vurdering af projektets virkning på sådanne om-

råder.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 3 f, stk. 1, 1.pkt.,

at godkendel-

ser efter § 3 d, stk. 1 og 3 af projekter, der i sig selv eller i forbindelse med

andre projekter eller planer må antages at kunne påvirke udpegede interna-

tionale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun kan meddeles på baggrund

af en vurdering af projektets virkning på lokaliteten under hensyntagen til

bevaringsmålsætningerne for denne.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at der skal

ske en vurdering af virkningerne af projekter, der vedrører forundersøgelse,

etablering, ændring eller arbejde vedrørende rørledningen på internationale

naturbeskyttelsesområder udpeget i medfør af miljømålslovens § 36, stk. 1,

det vil sige habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder,

jf. habitatbekendtgørelsen § 1, stk. 1. Såfremt projektet må antages at kunne

påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan

godkendelsen af projektet kun meddeles på baggrund af en vurdering af pro-

jektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne

for denne.

Også væsentlige indirekte påvirkninger fra et projekt vil kunne medføre, at

projektet bliver omfattet af kravet om vurdering. Der vil dog skulle foreligge

en klar indikation for den indirekte påvirkning.

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 1,

2. pkt.,

at hvis klima-

, energi- og forsyningsministeren anser det for nødvendigt, skal vurderingen

af virkningerne på lokaliteten indgå i det materiale, der gøres til genstand

for høring af offentlighed, myndigheder og organisationer.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at vurderin-

gen af virkningerne på lokaliteten skal indgå i det materiale, der udsendes i

høring til offentligheden, myndigheder og organisationer, inden en godken-

delse kan meddeles, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren anser det

for nødvendigt. Dette vil ske i forbindelse med høring om VVM-redegørel-

sen. Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en vur-

dering af virkningerne på lokaliteten skal udsendes i høring. Det kan blandt

andet bero på, hvor omfattende virkningerne er, og om der samtidig udar-

bejdes en VVM.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 f,

stk. 2,

at ansøgeren i for-

bindelse med ansøgninger og vurderinger omfattet af stk. 1 skal meddele

alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen eller

vurderingen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til brug for be-

handlingen pålægge ansøgeren at indsende oplysninger om eller foretage

undersøgelser af nærmere bestemte forhold.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 2, vil medføre, at ansøgere ligeledes

skal meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af an-

søgninger og vurderinger omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Ansøgeren kan til brug for behandlingen pålægges at indsende oplysninger

om eller eventuelt foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold. Der

vil kun blive stillet krav om at få udført undersøgelser, hvis der efter mini-

sterens skøn foreligger en klar indikation, der kan begrunde pålægget. End-

videre skal der, inden for rammerne af naturbeskyttelsesdirektiverne, fore-

ligge den fornødne proportionalitet for undersøgelsen, så ansøgere ikke bli-

ver pålagt udgifter af en størrelse, der ikke kan begrundes i de naturbeskyt-

telseshensyn, der skal varetages. Den foreslåede bestemmelse supplerer be-

stemmelsen om oplysningspligt i forbindelse med tilsyn i den foreslåede §

4 a, stk. 2. Der vil blive fastsat nærmere regler om muligheden for at anmode

om oplysninger eller foretagelse af undersøgelser ved bekendtgørelse efter

den foreslåede bestemmelse i § 3 h, stk. 1. Reglerne forventes indsat i off-

shorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen.

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 f,

stk. 3,

at tilladelser eller

godkendelser omfattet af stk. 1 kan kun gives, såfremt 1) projektet ikke ska-

der et internationalt beskyttelsesområdes integritet eller 2) væsentlige sam-

fundsmæssige interesser, herunder af social eller økonomisk art, gør det by-

dende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen al-

ternativ løsning, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 3, vil medføre, at hvis en vurdering

af virkningerne viser, at projektet ikke skader internationale naturbeskyttel-

sesområder, kan der umiddelbart gives tilladelse til projektet under forud-

sætning af, at øvrige relevante betingelser herfor er opfyldt.

Hvis det derimod er vurderingen, at området udsættes for en væsentlig ne-

gativ belastning ved gennemførelse af projektet, kan der kun gives tilladelse

til projektet, såfremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller

økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevante

alternative placeringer af projektet ikke findes mulig. Såfremt der er tale om

en vurdering af virkningerne på et internationalt naturbeskyttelsesområde

med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, skal vurderingen foreta-

ges efter stk. 4.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 f,

stk. 4,

at er der tale om et

internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en

prioriteret art, kan der kun gives tilladelse eller godkendelse til et projekt

omfattet af stk. 3, nr. 2, såfremt 1) dette er nødvendigt af hensyn til menne-

skers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavn-

lige virkninger på miljøet eller 2) andre samfundsmæssige interesser gør

gennemførelsen bydende nødvendig.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 4, vil medføre, at der for lokaliteter

med en prioriteret naturtype eller prioriterede arter gælder særlige begræns-

ninger. Habitatbekendtgørelsen, hvor de prioriterede, dvs. særligt truede på

europæisk plan, er markeret. Hvor der er tale om internationale naturbeskyt-

telsesområder, som rummer særligt prioriterede naturtyper eller prioriterede

arter, er betingelserne for at kunne give tilladelse til projekter, som har en

negativ indvirkning på lokaliteten, strengere end såfremt der ikke tale om

en prioriteret naturtype. Her kan der kun gives tilladelse, hvis det er nød-

vendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed, væsent-

lige gavnlige virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som gør gen-

nemførelsen bydende nødvendig.

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 f,

stk. 5,

at tilladelse efter stk.

4, nr. 2, først kan meddeles efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissi-

onen.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 5, vil i overensstemmelse med ha-

bitatdirektivets artikel 6, stk. 4, medføre, at der vil skulle indhentes udtalelse

fra Kommissionen, såfremt der ønskes gennemført et projekt i en lokalitet

med en prioriteret naturtype m.v., og dette sker med henvisning til, at væ-

sentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Der er

tale om en høring af Kommissionen og ikke et krav om en godkendelse fra

Kommissionens side.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 f,

stk. 6, 1. pkt.,

at når tilla-

delser eller godkendelser meddeles efter stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, fastsætter

ministeren vilkår om passende nødvendige kompensationsforanstaltninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 6, 1. pkt., vil medføre, at der i ud-

pegede internationale naturbeskyttelsesområder skal stilles passende vilkår

med henblik på at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for ar-

terne i områderne eller betydelig forstyrrelse af de arter, som områderne er

udpeget for, eller for at afbøde negative virkninger for områderne. Hvis til-

ladelse gives efter stk. 3, nr. 2, eller efter stk. 4, selvom der må konstateres

en væsentlig negativ belastning af området, skal der efter stk. 6 fastsættes

passende kompensationsforanstaltninger. Det kan eksempelvis være vilkår

til ansøgeren om særlige tiltag for at kompensere for de negative virkninger

i form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst tilgængelige

praksis ved anlæg, drift og vedligehold, udpegning af alternative naturbe-

skyttelsesområder eller gennemførelse af restriktioner for jagt, drift, m.v.

Fastsættelse af passende kompensationsforanstaltninger vil bero på en kon-

kret vurdering i det enkelte tilfælde og vil ske inden for rammerne af pro-

portionalitetsprincippet.

Også ved projekter beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesom-

råder vil der kunne stilles vilkår, hvis de indirekte påvirker sådanne områ-

der.

Vilkårene om naturbeskyttelse vil kunne fastsættes efter indhentelse af en

udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har be-

UDKAST

myndiget hertil, eller fra uafhængige eksperter. Nærmere regler om adgan-

gen til at stille vilkår om naturbeskyttelse vil blive fastsat ved bekendtgø-

relse.

Vilkår om for eksempel udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer

og materialer stilles fortsat i medfør af regler udstedt i medfør af havmiljø-

loven.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 6,

2. pkt.,

at udgifter

til kompensationsforanstaltninger dækkes af projektansøgeren.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 6, 2. pkt., vil medføre, at udgifterne

ved eventuelle kompensationsforanstaltninger vil skulle dækkes af ansøge-

ren.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 6,

3. pkt.,

at ministeren

underretter Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltnin-

ger der træffes.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 6, 3. pkt., vil medføre, a ministeren

skal underrette Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstalt-

ninger der træffes. En sådan underretningspligt fremgår af habitatdirektivets

artikel 6, stk. 4.

(§ 3 g)

Der er ikke bestemmelser i den gældende rørledningslov om klima-, energi-

og forsyningsministerens adgang til at træffe passende foranstaltninger

blandt andet for at undgå forringelser af naturtyperne og levestederne for

arterne i internationale beskyttelsesområder.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 3 g,

at klima-, energi- og for-

syningsministeren i forbindelse med projekter efter § 3 d, stk. 1 og 3, træffer

passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller medde-

lelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og leve-

stederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyr-

relser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har

betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af

21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med se-

nere ændringer (habitatdirektivet).

Den foreslåede bestemmelse i § 3 g, vil medføre en implementering af ha-

bitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og vil dermed understrege klima-, energi- og

UDKAST

forsyningsministerens handlepligt med hensyn til at træffe passende foran-

staltninger over for nuværende og fremtidige aktiviteter, der forringer na-

turtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesom-

råder samt forstyrrer de arter, som lokaliteterne er udpeget for, hvis disse

forstyrrelser har betydelige konsekvenser for habitatdirektivets målsætnin-

ger. Ministeren bliver forpligtet til at træffe passende foranstaltninger, her-

under stille de fornødne vilkår i tilladelser og godkendelser vedrørende pro-

jekter om offshore-aktiviteter på havområdet specielt med henblik på at

undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter og forstyrrelser af ar-

terne. Det kan endvidere være nødvendigt at fastsætte vilkår for aktiviteter

beliggende uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvis aktivi-

teterne har konsekvenser for arterne og naturtyperne i det internationale na-

turbeskyttelsesområde.

Som led i handlepligten meddeler ministeren endvidere de nødvendige på-

bud eller forbud for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter

i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og forstyrrelser af ar-

terne, som lokaliteten er udpeget for. Handlepligten kan løftes ved, at mini-

steren påbyder rettighedshaveren at tage fornødent hensyn til det internati-

onale naturbeskyttelsesområdes integritet, herunder ved at bringe den ska-

delige påvirkning af lokalitetens integritet til ophør.

Der er en klar forskel mellem tolerancegrænsen for henholdsvis forringelse

af naturtyper og forstyrrelser af arter. Til forskel fra forringelse har forstyr-

relser ikke nogen direkte indflydelse på et områdes fysiske betingelser. For-

styrrelser vedrører arterne og er ofte tidsbegrænsede (støj, lys etc.). Forstyr-

relser af arter skal være betydelige, dvs., at forstyrrelser af en vis grad kan

accepteres. En forstyrrelse anses kun for betydelig, hvis den har indflydelse

på bevaringsstatus. Det er ikke nødvendigt at bevise, at betydelige forstyr-

relser konkret vil indtræde; sandsynligheden herfor er tilstrækkelig som

grundlag for udbedrende foranstaltninger. Med hensyn til forringelse er der

ikke udtrykkeligt en sådan margin, men der er naturligvis en nedre grænse

for, hvad der kan anses for at være en forringelse. Ved forringelse forstås en

fysisk forringelse af en naturtype, som kan vurderes direkte på grundlag af

en række indikatorer, for eksempel mindskelse af naturtypens areal eller æn-

dring af naturtypens særpræg. Hvad der skal betragtes som forstyrrelser eller

forringelse afhænger af lokalitetens bevaringsmålsætninger.

Sigtet med habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, er ikke at træffe generelle be-

varingsforanstaltninger, men derimod at træffe målrettede foranstaltninger

for at undgå forringelse af de naturtyper eller forstyrrelser af de arter, som

UDKAST

ligger til grund for udpegningen af et internationalt naturbeskyttelsesom-

råde. Bestemmelsen sigter især mod muligheden for at træffe passende for-

anstaltninger over for aktiviteter, der er i gang, når en lokalitet bliver udpe-

get, eller efterfølgende er blevet tilladt i overensstemmelse med proceduren

i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4. Selv om en aktivitet er blevet tilladt

i overensstemmelse med disse bestemmelser og dermed er tilpasset lokali-

tetens bevaringsmålsætninger, kan det ikke udelukkes, at en sådan aktivitet

senere viser sig at kunne forårsage forringelse eller forstyrrelser, og i den

situation pålægger bestemmelserne ministeren en handlepligt.

I grundlaget for fremtidige udpegninger vil som kriterium blandt andet

indgå, om lokaliteten har en gunstig bevaringsstatus eller har gode mulighe-

der for at opnå gunstig bevaringsstatus for den naturtype eller de arter, den

udpeges for. Udpegningen vil derfor tage udgangspunkt i den tilstand, der

er med de påvirkninger, som eksisterende aktiviteter har medført. For eksi-

sterende aktiviteter er der allerede, hvor det har været relevant, stillet en

række miljømæssige vilkår i de pågældende tilladelser. Disse vilkår kan

have baggrund i VVM-vurderinger eller andre miljømæssige vurderinger af

planen eller projektet. Eftersom disse aktiviteter allerede er miljøvurderet,

reduceres sandsynligheden for, at det i fremtiden vil være nødvendigt at

træffe yderligere målrettede foranstaltninger i forbindelse med udpegning af

internationale naturbeskyttelsesområder. Det kan dog ikke udelukkes, at

igangværende aktiviteter i fremtiden vurderes at skade en lokalitets integri-

tet, eksempelvis på baggrund af ny viden.

(§ 3 h)

Der er ingen bestemmelser i den gældende rørledningslov, der regulerer

klima-, energi- og forsyningsministerens adgang til at fastsætte regler angå-

ende vurderinger efter den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 1.

Der er i dag i praksis et myndighedssamarbejde mellem Energistyrelsen og

Miljøministeriet i forbindelse med vurderinger af miljø- og naturbeskyttel-

sesforhold efter undergrundsloven, kontinentalsokkelloven og offshore-

konsekvensvurderingsbekendtgørelsen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 3 h, stk. 1,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætter regler om indhold og omfang af vurde-

ringer efter § 3 f, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser og god-

kendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger og under-

søgelser der er nødvendige for, at en vurdering af indvirkningen på interna-

tionale naturbeskyttelsesområder kan foretages, underretning og høring af

UDKAST

den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer ved-

rørende vurderinger efter § 3 f, stk. 1, vilkår, kompensationsforanstaltninger

samt om påbud.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 h, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om indhold og omfang

af vurderinger om projekters virkninger på internationale beskyttelsesområ-

der efter den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 1, ansøgning om og med-

delelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke

mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering

af indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages,

underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndighe-

der og organisationer vedrørende vurderinger efter § 3 f, stk. 1, vilkår og

kompensationsforanstaltninger samt om påbud.

Det er hensigten, at der vil blive foretaget de fornødne revisioner af off-

shorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen, således at projekter omfattet

af den foreslåede bestemmelse i § 3 f vil blive omfattet af bekendtgørelsen

og dermed af gennemførelsen af naturbeskyttelsesdirektiverne.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 h,

stk. 2,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte, at der, forinden der træffes afgørelser

i medfør af § 4 a, stk. 2, og §§ 3 f og 3 g, skal indhentes en udtalelse fra

miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget her-

til, vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 h, stk. 2, vil medføre, at ministeren inden

der træffes afgørelser i medfør af § 4 a, stk. 2, og §§ 3 f og 3 g, vil kunne

fastsætte, at der skal indhentes en udtalelse om miljø- eller naturbeskyttel-

sesforhold fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har be-

myndiget hertil.

Samarbejdet mellem Energistyrelsen og Miljøministeriet vil som konse-

kvens af denne bestemmelse også blive udvidet til at omfatte miljø- eller

naturbeskyttelsesforhold i rørledningsloven.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i §§ 3 f – 3 h skal ses i sam-

menhæng med den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 3 om klima-, energi-

og forsyningsministerens godkendelseskompetence i forhold til etablering

af nye anlæg eller ændring af eksisterende anlæg omfattet af rørledningslo-

vens § 1, stk. 1.

UDKAST

Til nr. 8

(§ 4 a)

Den gældende rørledningslov giver ikke ministeren adgang til at indhente

de oplysninger, som er påkrævet af hensyn til udøvelse af tilsynet, sagsbe-

handling eller overvågning efter loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Ministeren kan heller ikke pålægge ejeren af rørledningen at meddele op-

lysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold ved-

rørende naturbeskyttelse efter gældende ret eller til at kræve bestemte un-

dersøgelser udført.

Videre er der heller ikke regler, der regulerer tilsynets adgang til at overvære

møder i relevante samarbejdsorganer mellem ejeren og brugeren. Efter fast

praksis har Energistyrelsen i de senere år haft adgang til at deltage i møderne

i samarbejdsorganet Producers Forum som et led i styrelsens tilsyn med sel-

skabet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 4 a, stk. 1,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren i forbindelse med behandling af sager, udøvelse af

tilsyn eller overvågning af virksomhed omfattet af denne lov kan indhente

oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos eje-

ren, brugerne eller andre rettighedshavere omfattet af loven.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, vil medføre, at ejeren, brugerne

eller andre rettighedshavere efter loven, efter anmodning fra ministeren, vil

skulle give alle oplysninger, som er påkrævet af hensyn til udøvelse af til-

syn, sagsbehandling eller overvågning af virksomheden efter loven eller ef-

ter regler fastsat i medfør af loven. Tidligere har denne adgang været regu-

leret i ibrugtagningstilladelsens afsnit 3.1 punkt 10, hvorefter Energistyrel-

sen har adgang til virksomheden, samt til alle oplysninger som styrelsen fin-

der nødvendige for udøvelse af tilsynet. Med denne ændring lovfæstes

denne adgang.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk.

2, 1. pkt.,

at ejeren,

brugerne og andre rettighedshavere skal meddele alle oplysninger om miljø-

og naturbeskyttelsesforhold, som er nødvendige for klima-, energi- og for-

syningsministerens tilsyn med deres virksomhed efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at ejeren,

brugerne og andre rettighedshavere vil skulle meddele alle oplysninger om

UDKAST

miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er nødvendige for tilsynet med virk-

somheden.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2,

2. pkt.,

at ministeren

i forbindelse med tilsynet kan pålægge ejeren, brugerne eller andre rettig-

hedshaver at meddele oplysninger om eller foretage undersøgelser af nær-

mere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren i forbindelse med tilsynet vil kunne på-

lægge ejeren, brugerne og andre rettighedshavere af rørledningen at med-

dele oplysninger om samt foretage undersøgelser af nærmere bestemte for-

hold vedrørende naturbeskyttelse.

Påbud vil først og fremmest vedrøre oplysninger, som ejeren, brugerne eller

andre rettighedshavere er eller burde være i besiddelse af i forbindelse med

dennes aktivitet, men som ejeren, brugerne eller rettighedshavere ikke frem-

kommer med efter anmodning fra ministeren.

Der vil kun blive stillet krav om at få udført undersøgelser, hvis der forelig-

ger en klar indikation, der kan begrunde pålægget. Endvidere skal der, inden

for rammerne af naturbeskyttelsesdirektiverne, foreligge den fornødne pro-

portionalitet for undersøgelsen, så ansøgerne ikke bliver pålagt udgifter af

en størrelse, der ikke kan begrundes i de miljø- og naturbeskyttelseshensyn,

der skal varetages.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4 a,

stk. 3,

at repræsentanter

for tilsynet har adgang til at overvære møder i relevante samarbejdsorganer

mellem ejeren og brugerne. Tilsynet skal indkaldes med samme varsel og

have samme materiale, herunder mødereferater, som de øvrige deltagere.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 3, vil medføre, at repræsentanter

for Energistyrelsen i forbindelse med tilsynet får adgang til at overvære mø-

derne i de relevante samarbejdsorganer mellem ejeren og brugerne. Det be-

tyder, at ejeren af rørledningen vil være forpligtet til at sikre, at Energisty-

relsen kan deltage i møder i de relevante samarbejdsorganer som for eksem-

pel Producers Forum eller andre fora og bliver indkaldt til sådanne møder

med samme varsel som de øvrige mødedeltagere og modtager samme ma-

teriale som disse.

(§ 4 b)

UDKAST

Der er efter gældende ret ingen bestemmelser, der regulerer klima-, energi-

og forsyningsministerens mulighed for at meddele forbud og påbud.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 4 b

at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan meddele forbud og påbud om overholdelse af loven el-

ler af regler og vilkår fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 b, vil medføre, at klima-, energi- og for-

syningsministeren får mulighed for at kunne meddele forbud og påbud om

overholdelse af loven og regler udstedt i medfør heraf.

Påbud vil for eksempel kunne være påbud om, at ejeren, brugeren eller andre

rettighedshavere af rørledningen skal foretage bestemte handlinger for at

sikre en hensigtsmæssig og effektiv opfyldelse af ejerens anlægs- eller trans-

portpligt. Et påbud vil også kunne vedrøre overholdelse af tilslutningsplig-

ten.

Forbud vil for eksempel kunne være forbud mod, at der foretages handlin-

ger, der unødigt besværliggør eller fordyrer transporten af kulbrinter.

Både påbud og forbud vil indholdsmæssigt afhænge af den konkrete situa-

tion, idet det påses, at disse ikke er mere indgribende, end forholdene betin-

ger.

Normalt forudsætter forbud og påbud, at der foreligger en overtrædelse, men

det vil med bestemmelsen være muligt at meddele forbud og påbud på et

tidspunkt, hvor det er nærliggende, at der vil ske en overtrædelse af reglerne,

hvis forholdet ikke rettes. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets §

1, nr. 11 og de specielle bemærkninger hertil.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende rørledningslovs § 5 a, stk. 3, at lokale og lands-

dækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyt-

telse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, er klage-

berettigede, for så vidt angår miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til

§ 1, stk. 2, hvis afgørelserne tillige er omfattet af miljøvurderingsloven.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 5 a, stk. 3,

at afgørelser efter § 3

d, stk. 1 og 3, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 3 f,3 g eller lov om

UDKAST

miljøvurderinger af planer og programmer og af konkrete projekter, også

omfattes af bestemmelsen i § 5 a, stk. 3.

Den foreslåede ændring i § 5 a, stk. 3, vil medføre, at klageadgangen for

lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedfor-

mål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager

væsentlige rekreative interesser, udvides, således at disse, når afgørelsen be-

rører sådanne interesser, også får adgang til at klage til Energiklagenævnet

over miljømæssige forhold i afgørelser efter § 3 d, stk. 1 og 3 angående

forundersøgelser samt ændringer af rørledningen, såfremt afgørelserne sam-

tidig er omfattet af § 3 f, § 3 g eller af miljøvurderingsloven.

Til nr. 10

Efter § 5 a, stk. 5, i rørledningsloven må tilladelser efter § 1, stk. 2, ikke

udnyttes, før klagefristen er udløbet, hvis tilladelsen også er omfattet af mil-

jøvurderingsloven.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 5 a, stk. 5,

at heller ikke tilladelser

efter § 3 d, stk. 1 og 3, hvor tilladelsen tillige er omfattet af § 3 f, § 3 g eller

lov om miljøvurderinger af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), må udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 5, vil medføre, at ud over tilladelser

efter § 1, stk. 2, til etablering og drift af faciliteter til separation af råolie og

kondensat, som transporteres gennem rørledningen, vil godkendelser efter §

3 d, stk. 1 og 3 om forundersøgelser eller ændringer af rørledningen heller

ikke kunne udnyttes før klagefristen er udløbet, såfremt afgørelserne samti-

dig også er omfattet af § 3 f, § 3 g eller af miljøvurderingsloven. Det betyder,

at der indsættes en stand-still periode for de omtalte projekter således, at

arbejder ikke kan påbegyndes, før der er sikkerhed for, at tilladelsen ikke er

påklaget.

Til nr. 11

Der er ingen straffebestemmelser i den gældende rørledningslov.

Efter § 3, 2. pkt., i lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske

zoner (herefter lov om eksklusive økonomiske zoner) har Danmark jurisdik-

tion i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn til anlæg og benyttelse

af kunstige øer, installationer og anlæg, videnskabelig havefterforskning

samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Ifølge forarbejderne (Folke-

tingstidende 1995/1996, tillæg A, spalte 3174) er § 3 i lov om eksklusive

UDKAST

økonomiske zoner en rammebetingelse, hvor de nærmere rettigheder for

Danmark vil blive udfyldt ved særskilt lovgivning eller administrativ regu-

lering.

I tilknytning hertil fremgår det endvidere af Justitsministeriets Jurisdiktions-

udvalgs betænkning nr. 1488 af 2007 om Dansk straffemyndighed, side 47,

at Danmark efter lov om eksklusive økonomiske zoners § 3 har jurisdiktion

i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn til anlæggelse af og benyt-

telse af kunstige øer, installationer og anlæg, videnskabelig havefterforsk-

ning samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Videre følger det af be-

tænkningen, at retsvirkningerne af den udvidede jurisdiktionskompetence i

forhold til Danmarks eksklusive økonomiske zoner er, at de nævnte anlæg

mv. betragtes som dansk territorium for så vidt angår udstrækningen af

dansk ret.

Lovovertrædelser, der begås på disse steder, er dermed undergivet dansk

straffemyndighed i kraft af straffelovens § 6, nr. 1, om territorialprincippet.

Ifølge straffelovens § 6, nr. 1, omfatter de danske straffemyndighed hand-

linger, som foretages i den danske stat.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 5 c, stk. 1,

at medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) til-

sidesætter vilkår eller betingelser for en tilladelse eller godkendelse efter

loven eller 2) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i

henhold til loven.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1, vil medføre straf for overtrædelse

af visse af lovens bestemmelser. I medfør af § 3 i lov om eksklusive økono-

miske zoner har Danmark jurisdiktion i den eksklusive økonomiske zone.

Det vil også omfatte strafferetlig jurisdiktion. Den foreslåede § 5 c, stk. 1

vil udgøre selvstændig lovgivning for så vidt angår lovovertrædelser, der

begås i forbindelse med anlæg, ændring af anlæg og drift af rørledningen.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1, vil rette sig mod virksomheder

(juridiske selskaber) og fysiske personer, som ikke overholder de nærmere

beskrevne gerningsindhold i det foreslåede stk. 1, nr. 1-2, jf. nærmere ne-

denfor. Ansvarssubjektet for den foreslåede bestemmelse vil i praksis kun

være virksomheder og fysiske personer, som har en tilknytning til anlægget

af rørledningen, ændringerne eller driften heraf, som vil kunne opfylde ger-

ningsindholdet i den foreslående bestemmelse. Eksempelvis vil den virk-

somhed eller fysisk person, som har fået tilladelse til anlæg, ændring eller

UDKAST

drift heraf, og som ikke overholder vilkårene eller betingelserne i tilladelsen

eller godkendelsen, kunne straffes. Fastsættelse af bødens størrelse vil ske i

overensstemmelse med straffelovens bestemmelser herom.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1,

nr. 1,

at medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som

tilsidesætter vilkår eller betingelser for en tilladelse eller godkendelse efter

loven.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at tilsidesæt-

telse af vilkår eller betingelser for en tilladelse eller godkendelse efter loven,

kan straffes med bøde. Dette vil blandt andet omfatte tilsidesættelse af vilkår

eller betingelser om miljømæssige forhold.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1,

nr. 2,

at der fastsæt-

tes straf i form af bøde for den, som undlader at efterkomme påbud eller

forbud udstedt i henhold til loven.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at forbud eller

påbud udstedt i medfør af loven, kan straffes med bøde. Disse påbud eller

forbud udstedes med hjemmel i § 4 b. Der kan for eksempel være tale om

påbud om at overholde de fastsatte miljøvilkår i en tilladelse.

For så vidt angår gerningsindholdet i det foreslåede nr. 1-2, vil bestemmel-

sen på flere punkter svare indholdsmæssigt til miljøvurderingslovens § 56,

stk. 1. Miljøvurderingslovens § 56, stk. 1, indeholder bestemmelser om straf

i situationer, hvor vilkår eller betingelser i tilladelser eller godkendelser til-

sidesættes, og hvor påbud eller forbud ikke efterkommes. De foreslåede be-

stemmelser vil være med til at sikre, at naturbeskyttelsesdirektiverne bliver

overholdt. Derudover medvirker nr. 1 til en implementering af miljøstraffe-

direktivet, der betyder, at overtrædelse af fastsatte miljøvilkår fremover kan

straffes. Se nærmere herom i afsnit 9.4 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 c,

stk. 2,

at der i regler, som

udstedes i medfør af loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af reg-

lerne eller vilkår, betingelser, påbud og forbud fastsat i medfør af reglerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 2, vil ligesom det foreslåede stk. 1,

rette sig mod virksomheder (juridiske selskaber) og fysiske personer. Det

foreslåede stk. 2 vil indeholde hjemmel til bødestraf, som vil skulle med-

virke til at sikre lovens overholdelse.

UDKAST

I modsætning til det foreslåede stk. 1, vil det foreslåede stk. 2 ikke i sig selv

indeholde straffebestemmelser, men i stedet for give mulighed for at fast-

sætte bødestraf i bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov. Dette vil

primært være regler i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen, der

vil vedrøre iagttagelse af reglerne om konsekvensvurdering for internatio-

nale naturbeskyttelsesområder.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 c,

stk. 3,

at der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 3, vil medføre, at juridiske personer

vil kunne straffes efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det betyder også,

at strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 1, medmindre andet er bestemt,

omfatter enhver juridisk person. Ved lovovertrædelser begået af juridiske

personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt, at tiltalen rejses mod

den juridiske person.

Det gælder især når den juridiske persons lovovertrædelse er motiveret af

økonomiske grunde, men også hvis den udviste uagtsomhed ikke er grave-

rende, eller hvis forholdet er begået af underordnet personale.

Til § 2

Til nr. 1

Kontinentalsokkellovens nuværende titel er ”Lov om kontinentalsoklen og

visse rørledningsanlæg på søterritoriet”.

Med lovforslaget foreslås, at titlen ændres til ”Lov om kontinentalsoklen og

visse aktiviteter på søterritoriet”.

Den foreslåede ændring, er en konsekvens af, at der i kontinentalsokkello-

vens § 2 foreslås indsat et nyt stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Med ”visse aktiviteter på søterritoriet” i lovens titel skal forstås udforskning

af naturforekomster som omfattet af lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., jf. den fore-

slåede stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, nedlæggelse af rørledningsanlæg

efter § 3 a, samt forundersøgelser i forbindelse med etablering og ændringer

af rørledningsanlæg på dansk søterritorium, jf. den foreslåede § 2 a, stk. 1,

jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger og til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 3og nr. 5-8.

Til nr. 2

Det er tale om en ajourføring af fodnoten, idet en senere ændring af VVM-

direktivet samt de seneste ændringer til habitatdirektivet henholdsvis fugle-

beskyttelsesdirektivet er tilføjet.

Til nr. 3

Ifølge kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., kan klima-, energi- og

forsyningsministeren tillade udforskning af de naturforekomster, som er

nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, når denne ikke foretages med henblik på udnyttelse.

Ved naturforekomster forstås havbunden eller dennes undergrunds mineral-

ske og andre ikke-levende forekomster, jf. kontinentalsokkellovens § 1, stk.

2, nr. 1.

Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til udforskning af naturfo-

rekomster på kontinentalsoklen uden for søterritoriet, jf. bemærkningerne til

hovedloven til kontinentalsokkelloven, jf. Folketingstidende 1970-71, tillæg

A, spalte 2428. Det er dog fast praksis, at meddele tilladelse til denne type

af udforskning også hvis aktiviteterne foretages på dansk søterritorium.

Tilladelser efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt. er endvidere ikke

knyttet op på bestemmelserne om naturbeskyttelse i loven. Det følger dog

af offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen, som gennemfører dele af

naturbeskyttelsesdirektiverne, at bekendtgørelsen finder anvendelse på pro-

jekter om udforskning af havbunden eller dennes undergrunds mineralske

og andre ikke-levende forekomster, når udforskningen ikke foretages med

henblik på udnyttelse, jf. kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det be-

mærkes, at det er fast administrativ praksis at vurdere ansøgninger om tilla-

delse efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., efter kravene i direk-

tiverne, med direkte støtte i direktiverne.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 2, stk. 3,

at tilladelser efter § 2,

stk. 1, 1. pkt. også kan meddeles på dansk søterritorium.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, vil medføre, at den praksis, hvor-

efter man meddeler tilladelse til denne type af udforskning, også på dansk

søterritorium, lovfæstes.

UDKAST

Som konsekvens af den foreslåede ændring foreslås, at kontinentalsokkel-

lovens anvendelsesområde udvides for så vidt angår disse aktiviteter, jf. lov-

forslagets § 2, nr. 1.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2,

stk. 4,

at § 4 a også skal

gælde for tilladelser efter stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, vil medføre, at tilladelse til ud-

forskning af naturforekomster omfattet af § 2, stk. 1, 1.pkt., der må antages

at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsent-

ligt, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger

på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne, jf. § 4 a,

stk. 1.

Derved sikres det, at bestemmelserne om naturbeskyttelse knyttes op på til-

ladelser efter § 2, stk. 1, 1.pkt.

Henvisningen i den nye § 2, stk. 4, indebærer endvidere, at tilladelse til ud-

forskning af naturforekomster efter § 4 a, stk. 2, jf. kontinentalsokkellovens

§ 2, stk. 1, 1. pkt., kun kan gives, såfremt projektet ikke skader et internati-

onalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller såfremt væsentlige sam-

fundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende

nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ

løsning. Det følger dog af § 4 a, stk. 3, at hvis der er tale om et internationalt

naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art,

kan der kun gives tilladelse til et projekt omfattet af § 2, stk. 1, 1. pkt., så-

fremt dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige

sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

såfremt andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende

nødvendig. I medfør af § 4 a, stk. 4, jf. den foreslåede ændring til § 4 a, stk.

1, 1. pkt., kan tilladelse til udforskning af naturforekomster, jf. kontinental-

sokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., først meddeles efter, der er indhentet udta-

lelse fra Europa-Kommissionen. Endelig følger det af § 4 a, stk. 5, jf. den

foreslåede ændring til § 4 a, stk. 1, 1. pkt., at når tilladelser meddeles efter

§ 2, stk. 1, 1. pkt., fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren pas-

sende nødvendige kompensationsforanstaltninger, herunder ved vilkår i for-

bindelse med tilladelsen. Udgifter til eventuelle kompensationsforanstalt-

ninger dækkes af projektansøgeren. Ministeren underretter Europa-Kom-

missionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. De nær-

mere regler findes i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 4

Kontinentalsokkelloven indeholder ikke en klar hjemmel til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til forundersøgelser

med henblik på senere etablering af rørledningsanlæg eller ændringer til ek-

sisterende rørledningsanlæg.

Historisk har man meddelt tilladelse til forundersøgelser efter kontinental-

sokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., for så vidt angår aktiviteter, der er gennem-

ført på dansk kontinentalsokkelområde og efter statens højhedsret over sø-

territoriet for så vidt angår aktiviteter, der er gennemført på dansk søterrito-

rium.

Historisk har man også anvendt bestemmelsen i kontinentalsokkellovens §

2, stk. 1, 1. pkt. til at meddele tilladelse til forundersøgelser i forbindelse

med andre typer af infrastrukturprojekter på dansk kontinentalsokkelom-

råde, for eksempel broer.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 2 a, stk. 1,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til gennemførelse af forun-

dersøgelser med henblik på senere etablering af elkabler eller rørledninger

til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde og på dansk

søterritorium.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1, vil medføre, at forundersøgelser

i forbindelse med nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af

kulbrinter på dansk søterritorium og på dansk kontinentalsokkelområde

kræver tilladelse meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden

forundersøgelser påbegyndes. Det vurderes mere hensigtsmæssigt og gen-

nemskueligt at have en særskilt bestemmelse for forundersøgelser, der er

knyttet til den senere etablering af rørledningsanlæg. Den foreslåede § 2 a,

stk. 1, indebærer således, at kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt. ikke

vil finde anvendelse på forundersøgelser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2 a,

stk. 2,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til gennemførelse af forun-

dersøgelser med henblik på senere etablering af andre infrastrukturanlæg

end de i stk. 1 nævnte, på dansk kontinentalsokkelområde, hvis dette ikke er

reguleret i anden lovgivning.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 2, vil medføre, at forundersøgelser

i forbindelse med etablering af andre infrastrukturanlæg på dansk kontinen-

talsokkelområde end de i den foreslåede § 2 a, stk. 1 nævnte, kræver tilla-

delse meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden forundersø-

gelser påbegyndes. Som tidligere nævnt, vurderes det mere hensigtsmæssigt

og gennemskueligt, at have en særskilt bestemmelse for forundersøgelser

knyttet til infrastrukturprojekter. Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 2,

indebærer, at kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt. ikke vil finde an-

vendelse på forundersøgelser. Det bemærkes, at hvis tilladelse til forunder-

søgelser i forbindelse med anlægsprojekter på dansk kontinentalsokkelom-

råde er reguleret i anden sektorlovgivning, finder denne lovgivning anven-

delse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2 a,

stk. 3,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen til forundersø-

gelser efter stk. 1 og 2, herunder om de forhold der skal undersøges, om

forundersøgelsernes forløb og tidsrum og om overholdelse af miljø- og sik-

kerhedskrav.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 3, vil medføre, at der for forunder-

søgelsestilladelser efter de foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 1 og 2 vil

kunne fastættes vilkår. Vilkårene vil navnligt skulle sikre, at de tilladte for-

undersøgelser vil blive gennemført i overensstemmelse med naturbeskyttel-

sesreglerne samt sikkerhedsregler i forhold til sejlads og anden skibstrafik

på havet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2 a,

stk. 4,

at § 4 a også gælder

for tilladelser efter stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 4, vil medføre, at tilladelser efter

de foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 1 og 2, som må antages at kunne

påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun

kan meddeles på baggrund af en vurdering af projekternes virkninger på lo-

kaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne, jf. § 4 a, stk.

Derved sikres det, at bestemmelserne om naturbeskyttelse knyttes op på til-

ladelser efter de foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 1 og 2.

UDKAST

Henvisningen i den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 4, indebærer endvi-

dere, at tilladelser efter de foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 1 og 2, kun

kan gives, såfremt projekterne ikke skader et internationalt naturbeskyttel-

sesområdes integritet eller såfremt væsentlige samfundsinteresser, herunder

af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre

projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Det følger dog af §

4 a, stk. 3, jf. den foreslåede ændring til § 4 a, stk. 1, 1. pkt., at hvis der er

tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret natur-

type eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse til et projekt omfattet

af de foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 1 og 2, såfremt dette er nødvendigt

af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse

af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller såfremt andre væsentlige

samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. I medfør af §

4 a, stk. 4, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 4, kan tilladelser til

forundersøgelser, jf. de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 1 og 2, først med-

deles efter, der er indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen. Endelig

følger det af § 4 a, stk. 5, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 4, at

når tilladelser meddeles efter de foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 1 og

2, fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren passende nødvendige

kompensationsforanstaltninger, herunder ved vilkår i forbindelse med tilla-

delsen. Udgifter til eventuelle kompensationsforanstaltninger dækkes af

projektansøgeren. Ministeren underretter Europa-Kommissionen om, hvilke

kompensationsforanstaltninger der træffes. De nærmere regler findes i off-

shorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen og bekendtgørelse nr. 1476 af

13. december 2010 om konsekvensvurdering vedrørende internationale na-

turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om

etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. Med lov-

forslaget foreslås de to bekendtgørelser ændret som følge af den foreslåede

bestemmelse i § 2 a.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 2 a, stk. 5,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan pålægge ansøgere af tilladelser efter stk. 1 og

2, at meddele alle oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af an-

søgningen samt for tilsynet med tilladelsen. Ministeren kan herunder på-

lægge ansøgeren at foretage undersøgelser af nærmere bestemt indehold.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 5, vil medføre at, ministeren har

hjemmel til at indhente alle de oplysninger der er nødvendige for at sagsbe-

handling i forbindelse med behandling af ansøgningen, meddelelse af tilla-

delse samt tilsynet med tilladelsen. Det kan bland andet være tale om oplys-

UDKAST

ninger om projektets indehold og udformning. Hjemlen vil supplere hjem-

lerne i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsen

§ 4, stk. 5 og § 8, stk. 3, hvorefter klima-, energi- og forsyningsminister kan

indhente oplysninger der er nødvendige for at gennemføre habitatvurderin-

ger.

Det følger af den foreslåede bestemmelsen i

§ 2 a, stk. 6,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastætte nærmere regler om krav til ansøgnin-

ger og tilladelser efter stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 6, vil medføre, at ministeren kan

fastætte nærmere regler om krav til ansøgninger og tilladeler til forundersø-

gelser med henblik på senere etablering af elkabler og rørledninger til trans-

port af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområder og på dansk søterrito-

rium, samt nærmere regler om krav til ansøgninger og tilladeler til forun-

dersøgelser med henblik på senere etablering af andre infrastrukturprojekter

end rørledningsanlæg, på dansk kontinentalsokkelområde.

For så vidt angår ansøgnings og tilladelsesprocessen for vurdering efter ha-

bitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, som vil danne grundlag for

meddelelse af forundersøgelser efter den foreslåede § 2 a, vil bestemmel-

serne i kontinentalsokkelloven og offshorekonsekvensvurderingsbekendt-

gørelsen (rørledninger til transport af kulbrinter) og bekendtgørelse nr. 1476

af 13. december 2010 om konsekvensvurdering vedrørende internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om

etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet (elkab-

ler), indeholde bestemmelser som allerede tager stilling til ansøgnings- og

tilladelsesprocessen. Imidlertid kan der være et behov for at kunne fastsætte

nærmere regler om kravene til ansøgninger og tilladelser, som går ud over

sigtet for habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Det vil eksempel-

vis kunne angå tilrettelæggelsen af ansøgnings- og tilladelsesprocessen i re-

lation til tekniske og sikkerhedsmæssige anliggender.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 5

Ifølge kontinentalsokkellovens § 4, stk. 2, 1. pkt., kan der fastættes vilkår

for tilladelser til nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kul-

brinter på dansk kontinentalsokkelområde efter kontinentalsokkellovens §

4, stk. 1. Ifølge kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 3, finder § 4, stk. 2, 1.

UDKAST

pkt. også anvendelse for nedlæggelse af elkabler og rørledninger til trans-

port af kulbrinter på dansk søterritorium.

Hjemlen til at fastætte vilkår er bredt formuleret og indeholder ikke en ud-

tømmende liste.