Til høringsparterne på vedlagte liste
Center i departementet
CKD
Team
VFO
Dato
30. maj 2022
J nr.
2022-606
/ thojn
Høring over forslag til lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en
rørledning til transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse
rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af Danmarks undergrund
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om ændring af lov
om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov om
kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af
Danmarks undergrund i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle
høringssvar senest 28. juni 2022.
Høringssvaret bedes sendt til [email protected] med kopi til Søren Oliver Timm på e-mail:
og til Gitte Nørager Larsen på e-mail
samt angivelse af
journalnummer 2021-18484.
Baggrund og indhold
Baggrunden for lovforslaget er at sikre nødvendig modernisering af reguleringen af
rørledningen, der transporterer råolie fra Nordsøen ind til Fredericia, således at der sikres
hjemmel til foretage ændringer af infrastrukturen samt afvikle den i takt med fremtidens
faldende olieproduktion i Nordsøen. Lovforslaget indfører desuden nye krav om
konsekvensvurderinger i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
visse arter ved tilladelse til ændringer på rørledningen samt ved udforskning af
naturforekomster på kontinentalsoklen til gavn for natur og miljø.
Lovforslaget indebærer, at der foretages ændringer i rørledningsloven, således at
lovgivningen tilpasses den nuværende situation i Nordsøen, hvor produktionen af råolie er for
nedadgående og rørledningen er blevet ældre. Lovforslaget vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan godkende ændringer af rørledningen med henblik på blandt andet
at muliggøre tilpasning af olierøret til det fremtidige behov for transport af råolie og kondensat.
Som konsekvens af en sådan bemyndigelse til godkendelse af ændringer af infrastrukturen til
transport af råolie og kondensat i Nordsøen bliver der fastsat regler om beskyttelse af
internationale beskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter i overensstemmelse med
naturbeskyttelsesdirektiverne m.v.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/3
www.kefm.dk