KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning(Geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, direkte linjer, forbud mod nye kulkraftværker, udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg og registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 359
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22

KEF Alm.del - Bilag 359

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning

(geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, di-

rekte linjer, forbud mod nye kulkraftværker, udligning af statslige organers

elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelle-

anlæg og registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg

og elforbrugsanlæg m.v.)

§1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som

ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018,

§ 7 i lov nr. 883 af 12. maj 2021, § 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 1 i

lov nr. 2605 af 28. december 2021 foretages følgende ændringer:

Efter § 2 indsættes:

»§ 3. Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

udligning af den besparelse, som statslige organer har i forhold til elafgift

ved direkte forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg i lov om

elafgift, herunder om hvordan udligningen skal ske, hvilke statslige organer

og solcelleanlæg reglerne gælder for, krav om opsætning af målere samt

aflæsning og videregivelse af oplysninger. Regler efter 1. pkt. kan indeholde

forpligtelser for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder.«

§ 5, stk. 1, nr. 8,

affattes således:

»8)

Direkte linje:

Elektricitetsforbindelse, som er beregnet til di-

rekte levering af elektricitet fra en elproduktionsvirksomhed

til dennes egne faciliteter eller dattervirksomheder eller be-

stemte kunder, og som helt eller delvis erstatter benyttelsen

af det kollektive elforsyningsnet.«

3. I

§ 6 d,

§ 19 a, stk. 7, ændres

»elforbrugerne« til: »elkunderne«.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet

og om ændring af direktiv 2012/27/EU (omarbejdning), EU-Tidende 2019, nr. L 158, side

125, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december

2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018,

nr. L 328, side 82.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning(Geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, direkte linjer, forbud mod nye kulkraftværker, udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg og registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg m.v.)

UDKAST

§ 11

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Der kan ikke etableres nye produktionsanlæg, der anvender kul som

brændsel eller foretages væsentlige ændringer i eksisterende produktionsan-

læg, som medfører en øget forbrænding af kul.«

Overskriften

før § 23 affattes således: »Direkte

linjer«.

§ 23, stk. 1,

ændres »Direkte elforsyningsnet« til: »En direkte linje«.

§ 23, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

kriterier og vilkår for meddelelse af tilladelse efter stk. 1.«

§ 23, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

krav til ansøgning om tilladelse til direkte linjer efter stk. 1, herunder om

anvendelse af automatiseret behandling af ansøgning.«

§ 26 a, stk. 1,

slettes » og 3 «.

10.

§ 28 c, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der følger en anden godkendelseskom-

petence af EU-regulering.«

11.

§ 28 c, stk. 2,

indsættes efter »stk. 1, «: »1. pkt.,«.

12.

§ 40, stk. 1, § 41, stk. 1, og § 63 a, stk. 3,

ændres »forbrugerne« til:

»elkunderne«.

13.

§ 63 a, stk. 3, nr. 1

nr. 2,

§ 72 c, stk. 2, 4

ændres »forbru-

geren« til: »elkunden«.

14.

§ 72 e, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »elforbrugerens« til: »elkundens«.

15.

§ 72 f, stk. 1,

ændres »elforbrugeren« til: »elkunden«.

16.

§ 73, stk. 1,

indsættes som 4. pkt.:

»Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt

over for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter,

UDKAST

eller over for lokale sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsni-

veauer.«

17.

§ 73 a, stk. 1,

indsættes efter »transmissions- og distributionsnet«: »,

herunder for levering af ydelser til de kollektive elforsyningsvirksomhe-

der,«.

18.

§ 73 a

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

undtagelse fra pligten til anmeldelse af metode til Forsyningstilsynets god-

kendelse efter stk. 1.«

19.

Efter § 85 d indsættes i kapitel 12:

»§

85 e.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

registrering og deling af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg

og elforbrugsanlæg til sikring af elforsyningssikkerheden, herunder om

hvem der skal foretage registreringen. Registreringen af data skal ske til det

Stk. 2.

Elproducenter og ejere af energilager- og elforbrugsanlæg skal efter

anmodning give de oplysninger, der er nødvendige for registreringen.«

20.

§ 87

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

21.

§ 87 c

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§2

Stk. 1. Loven

træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelse af § 1, nr. 7.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Geografisk differentierede forbrugstariffer

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Direkte linjer

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Kollektiv elforsyningsnet

3.2.1.2. Internt net

3.2.1.3. Interne ledningsanlæg

3.2.1.4. Direkte elforsyningsnet

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.3.1. Hensyn og kriterier

3.2.3.2. Ansøgningsproces og sagsbehandling

3.2.3.3. Tilsyn og gebyr

3.3. Forbud mod ny elproduktion på kul

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Registreringer i Stamdataregistret

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Intern statslig modregning

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Konsekvensrettelser

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.6.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslagets overordnede formål er at understøtte den grønne omstilling

frem mod 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet i

2050. Den grønne omstilling er i vidt omfang afhængig af en omfattende

elektrificering af det danske samfund. Elektrificering skal bidrage til at for-

trænge fossile energikilder, som anvendes i dag. Det vil øge elforbrug base-

ret på vedvarende energi markant, f.eks. til elektrolyse (Power-to-X), hvor-

ved grønne brændstoffer, som bl.a. kan bruges til skibe, lastbiler og fly, pro-

duceres.

Elektrificeringen af den danske energisektor udfordrer indretningen af vores

kollektive elforsyning, da den ændrer måden, hvorpå vi producerer og for-

bruger el. Lovforslaget vil styrke muligheden for at indpasse en øget

mængde vedvarende energi (VE) i elnettet ved at fremme en hensigtsmæssig

placering af elforbrug og -produktion. Derved udnyttes kapaciteten i elnettet

mere effektivt, hvilket kan reducere behovet for investeringer i elnettet. Det

kan bidrage til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Derudover tages der med lovforslaget endnu et skridt mod en fossilfri ener-

gisektor i 2030 ved at udelukke nye tilladelser til elproduktion baseret på

kul.

Med lovforslaget følges der op på stemmeaftalen af 15. marts 2022 om ”Ud-

vikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi)”

og på COP26-aftalen ”No new coal” compact. Endvidere følger lovforslaget

op på aftale af 18. december 2020 om implementering af VE-II art. 21 om

en særordning for kommunale solceller og solcelleanalyse.

Lovforslaget indebærer for det første, at det bliver muligt at etablere kom-

mercielt ejede direkte linjer for elkunder og -producenter tilsluttet elnettet

på 10 kV spændingsniveau og opefter. Direkte linjer gør det muligt at koble

elproduktion og elforbrug direkte, uden at elektriciteten transporteres gen-

UDKAST

nem det kollektive elnet. Formålet med direkte linjer er at sikre bedre ram-

mevilkår for grønne teknologier, f.eks. PtX-anlæg, og bidrage til en mere

effektiv udnyttelse af det kollektive net med mulighed for sparede netinve-

steringer.

Lovforslaget indebærer for det andet en tilpasning af forbuddet mod geo-

grafisk differentierede forbrugstariffer, således at det bliver muligt for de

kollektive elforsyningsvirksomheder, Energinet og netvirksomhederne, at

differentiere forbrugstariffer geografisk for elforbrugere tilsluttet elnettet på

10 kV spændingsniveau og opefter. Geografisk differentierede forbrugsta-

riffer for store elforbrugere kan give dem økonomisk incitament til at pla-

cere sig i områder med tilstrækkelig netkapacitet eller tæt på elproduktion

og dermed sikre en mere effektiv udnyttelse af nettet med mulighed for spa-

rede netinvesteringer. Endvidere indebærer tilpasningen, at der gives mulig-

hed for geografisk differentiering af sammenslutninger af netbrugere på alle

spændingsniveauer. Dette giver mulighed for, at f.eks. energifællesskaber

kan få en lokal kollektiv tarif, der belønner en mere omkostningseffektiv

brug af det kollektive net.

Lovforslaget indebærer for det tredje en sikring af kulafvikling på produk-

tionsanlæg i Danmark. Danmark og 44 andre lande har i forbindelse med

COP26 tiltrådt ”No new Coal” compact, om ikke at godkende nye anlæg

med nyt forbrug af kul.

Lovforslaget indebærer for det fjerde, at der indsættes en bemyndigelse i

elforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om registrering og deling af data for elproducerende anlæg,

energilageranlæg og elforbrugsanlæg til sikring af elforsyningssikkerheden.

Hensigten er at sikre, at der også fremover foreligger et tilstrækkeligt og

samlet datagrundlag til brug for sikring af elforsyningssikkerheden gennem

øget kendskab til den tilsluttede kapacitet i det kollektive elforsyningsnet.

Lovforslaget indebærer for det femte, at der indsættes en bemyndigelse i

elforsyningsloven, hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren for

kommende, nye statslige solcelleanlæg kan fastsættes regler om udligning

af den besparelse, som statslige organer har i forhold til elafgift ved forbrug

af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæggene.

UDKAST

Lovforslaget indebærer endelig en række ændringer af mere præciserende

og opryddende karakter, herunder om Energinets og DSOers metodeanmel-

delse til Forsyningstilsynet, sanktioner for juridiske personer og konse-

kvensrettelser.

2. Lovforslagets baggrund

PtX-aftalen af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af brint og grønne

brændstoffer blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Med aftalen

blev partierne bl.a. enige om at muliggøre geografisk differentierede for-

brugstariffer, direkte linjer og lokal kollektiv tarifering.

Aftaleparterne gav Energinet og netvirksomheder mulighed for at differen-

tiere forbrugstariffer geografisk for store elforbrugere tilsluttet elnettet på

10 kV spændingsniveau og opefter. Det bemærkes, at partierne i aftalen øn-

skede at fremhæve, at denne grænse blev sat ud fra et politisk ønske om at

tilskynde nyt stort elforbrug til at placere sig hensigtsmæssigt i elnettet, og

for at geografisk differentiering ikke medfører tarifstigninger for hushold-

ninger og mindre erhverv. Det var endvidere et politisk ønske, at geografisk

differentiering af forbrugstariffer også tager hensyn til eksisterende store el-

forbrugere.

Parterne var ligeledes enige om at muliggøre etablering af kommercielt

ejede direkte linjer for elforbrugere og -producenter på 10 kV spændingsni-

veau og opefter. Parterne var enige om, at tilladelsen af direkte linjer skal

være en undtagelse til hovedreglen om, at transport og distribution af elek-

tricitet sker via det kollektive net. Der vil derfor skulle fastsættes objektive

og ikke-forskelsbehandlende ansøgningskriterier for tilladelse til etablering

af direkte linjer, der understøtter samfundsmæssige hensyn.

Parterne var desuden enige om at forbedre rammerne for lokal kollektiv ta-

rifering ved at tillade geografisk differentiering af sammenslutninger af net-

brugere. Det bemærkes, at parterne ønskede at fremhæve, at det var et poli-

tisk ønske, at lokal kollektiv tarifering ikke bør medføre tarifstigninger for

øvrige netbrugere.

Aftale af 18. december 2020 om implementering af VE II-direktivets art.

21, om en særordning for kommunale solceller og solcelleanalyse er indgået

mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti

UDKAST

og Alternativet. Med aftalen blev parterne bl.a. enige om, at der skal foreta-

ges en intern modregning for den sparede elafgift på statslige solcelleanlæg,

som skal gælde fremover for kommende, nye statslige anlæg.

Hensigten med aftalen om den interne statslige modregning er at ligestille

staten med kommuner og regioner i forhold til besparelse af elafgift ved

forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg.

Danmark og 44 andre lande har den 23. september 2021 i forbindelse med

COP26 tiltrådt aftale om ”No new coal compact”. Aftalen indebærer, at lan-

dene politisk har forpligtet sig til ikke at etablere nye kulkraftværker.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Geografisk differentierede forbrugstariffer

3.1.1. Gældende ret

Det gældende forbud mod geografisk differentierede forbrugstariffer blev

indført ved et ændringsforslag i betænkningen til lovforslag L 162 om æn-

dring af lov om elforsyning, jf. Folketingstidende 2002/03, Tillæg B, s.

1345-1346 om ændring af lov om elforsyning, hvoraf det fremgår, at formå-

let med ændringsforslaget er at præcisere, at tariffer kun i særlige tilfælde

kan differentieres på baggrund af opdelingen i kundegrupper ud fra geogra-

fiske kriterier, f.eks. i forbindelse med sammenlægning af netområder og

forsøg med tariffer for en tidsbegrænset periode.

De kollektive elforsyningsvirksomheder kan således som udgangspunkt

ikke prisdifferentiere alene på grund af geografisk placering f.eks. i tilfælde,

hvor forbrugerne bor på en ø eller i tyndt befolkede netområder.

Ved kollektive elforsyningsvirksomheder forstås Energinet og netvirksom-

hederne på hhv. transmissionsniveau og distributionsniveau.

Det fremgår videre, at ændringsforslaget blev gjort aktuelt af en konkret sag,

hvor en netvirksomhed havde rejst et spørgsmål, om det var muligt at pris-

differentiere inden for forsyningsområdet ud fra geografiske kriterier, såle-

des at elkunderne på Anholt ville komme til at betale de faktiske omkost-

ninger forbundet med el-produktionen på Anholt. Det skyldtes, at Anholts

elnet på daværende tidspunkt ikke var forbundet til fastlandets elnet.

Reglen skal således forstås som et forbud mod geografiske kriterier i de ta-

rifmetoder, som de kollektive elforsyningsvirksomheder anmelder til For-

syningstilsynet.

UDKAST

Forbuddet forhindrer således ikke, at der eksempelvis inden for et område

opnås en tarifbesparelse som følge af forbedret samtidighed eller samplace-

ring mellem forbrug og produktion, så længe der er tale om, at tarifmetoden

er omkostningsægte samt baseret på saglige og objektive kriterier for, hvilke

netbrugere der kan opnå tarifbesparelsen, og at den således også vil kunne

opnås af netbrugere i et andet område, som kan præstere en tilsvarende sam-

tidighed eller samplacering.

Ved netbrugere, som nævnt i elforsyningslovens § 73, tænkes på grupper af

aftagere defineret ud fra størrelsen og karakteren af forbruget og ikke på

geografisk afgrænsede grupper.

Ved lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning

og forskellige andre love (Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevil-

lingskrav for VE-elproduktion, justering af netvirksomhedernes økonomi-

ske regulering, opfølgning på konkurrenceanalyse, tilbagelevering af digi-

talt tv-udstyr m.v.) blev det præciseret, at producenter kan tariferes. Samti-

dig blev forbuddet mod geografisk differentiering af disse producenttariffer

ophævet.

De kollektive elforsyningsvirksomheder kan således i udviklingen af deres

tarifmetoder prisfastsætte deres ydelser til elproducenterne i overensstem-

melse med omkostningerne eksempelvis i form af tilslutningsbidrag og i lø-

bende tariffer for indfødning af elektricitet i nettet.

De materielle regler for tarifmetodernes indhold fremgår af hhv. elmarkeds-

direktivets artikel 6, elmarkedsforordningens artikel 18 og § 73, stk. 1, i el-

forsyningsloven. Metoderne for prisfastsættelsen af tarifferne skal ifølge el-

markedsforordningen bl.a. afspejle omkostningerne, være gennemsigtige,

tage hensyn til behovet for netsikkerhed og fleksibilitet samt anvendes uden

forskelsbehandling.

Elmarkedsdirektivet indeholder derudover regler om ansvars- og rolleforde-

ling, herunder hvordan tariffer for adgang til transmissions- og distributi-

onsnet fastsættes i de enkelte medlemslande.

Artikel 59, stk. 1, litra a, i elmarkedsdirektivet indebærer, at den regulerende

myndighed (i Danmark Forsyningstilsynet) har til opgave at fastsætte eller

godkende transmissions- eller distributionstariffer eller deres metoder eller

begge dele i overensstemmelse med gennemsigtige kriterier.

UDKAST

Denne regel er implementeret i dansk ret i elforsyningslovens § 73 a, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at priser og betingelser for anvendelse af trans-

missions- og distributionsnet udarbejdes af de kollektive elforsyningsvirk-

somheder og godkendes af Forsyningstilsynet.

Det følger således modsætningsvist af elmarkedsdirektivets regler, at klima-

, energi- og forsyningsministeren ikke har kompetence til at udforme de fak-

tiske tarifmetoder. Derudover indebærer artikel 57, stk. 4 og 5, i elmarkeds-

direktivet, om den regulerende myndigheds uafhængighed en begrænsning

af lovgivers mulighed for påvirkning af tarifmetoderne, idet den regulerende

myndighed ikke må være underlagt Folketinget eller ministerens instruk-

tion.

Folketinget kan derfor ikke direkte diktere tarifudformningen, men Folke-

tinget kan dog, inden for rammerne af EU-reglerne, godt fastsætte nærmere

hensyn, der skal inddrages, når metoderne udvikles.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Elnettet i Danmark er planlagt ud fra et generelt kollektivt forsyningshensyn

for alle elkunder uanset, hvor de er placeret geografisk, herunder om de

f.eks. bor i et tyndt befolket område.

Inden for de enkelte netvirksomheders netområde afregnes omkostningerne

til det kollektive net derfor via en ens forbrugstarif for de forskellige kun-

dekategorier, da forbrugstarifferne efter de gældende regler ikke må diffe-

rentieres geografisk.

Det er ministeriets vurdering, at forbuddet mod geografisk differentierede

forbrugstariffer i visse tilfælde forhindrer Energinet og netvirksomhederne

i at lade eventuelle geografisk betingede forskelle i de netomkostninger, som

elkunderne giver anledning til, afspejle i deres tariffer. Det vurderes, at det

vil være muligt for de kollektive elforsyningsvirksomheder at opnå en mere

optimal udnyttelse af det kollektive elnet, hvis tarifferne eksempelvis kan

differentieres på en måde, der skaber incitament til at placere nyt forbrug de

steder i nettet, hvor det påfører elnettet færrest omkostninger. Geografisk

differentierede forbrugstariffer vil således muliggøre en mere omkostnings-

ægte tarifstruktur, som alt andet lige vil medføre en mere efficient allokering

af ressourcerne og dermed samfundsøkonomiske fordele.

UDKAST

Ophævelsen af forbuddet mod geografisk differentierede forbrugstariffer vil

give Energinet og netvirksomhederne mulighed for at differentiere forbrugs-

tariffer afhængigt af, hvorvidt der er ledig kapacitet i elnettet til yderligere

forbrug, eller hvor der er meget elproduktion. Geografisk differentierede

forbrugstariffer kan derved give økonomisk incitament til, at større elkunder

som f.eks. PtX-anlæg placerer sig i områder med ledig netkapacitet, f.eks.

produktionsdominerede områder.

Energistyrelsens analyse af geografisk differentierede forbrugstariffer, der

blev offentliggjort i december 2021 viser, at de relativt største fordelingsef-

fekter ved at tillade geografisk differentierede forbrugstariffer kan opstå

blandt kundegrupperne på det laveste spændingsniveau (på 0,4 kV-ni-

veauet). Ministeriet vurderer derfor, at det kan være hensigtsmæssigt at af-

grænse muligheden for geografisk differentiering til elkunder tilsluttet el-

nettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter samt lokale sammenslutninger

af netbrugere, idet en sådan afgrænsning vil bidrage til at beskytte hushold-

ningskunder og mindre erhverv mod fordelingseffekter.

Det samlede danske elforbrug forventes at stige betragteligt som følge af

den grønne omstilling og elektrificeringen, hvilket kan udfordre den kollek-

tive elforsyning. Der er således behov for at understøtte en smartere og mere

effektiv anvendelse af det kollektive elnet for at sikre en omkostningseffek-

tiv grøn omstilling for forbrugere og samfundsøkonomien.

Formålet med muligheden for at udvikle geografisk differentierede for-

brugstariffer er at tilskynde nyt stort elforbrug til at placere sig hensigts-

mæssigt. Det er således ministeriets hensigt, at muliggørelse af geografisk

differentierede forbrugstariffer for større elkunder og lokale sammenslut-

ninger af netbrugere ikke medfører tarifstigninger for husholdninger og

mindre erhverv og tager hensyn til eksisterende store elforbrugere.

Det er ministeriets vurdering, at en afgrænsning af muligheden for geogra-

fisk differentiering af forbrugstariffer til 10 kV-elnettet og opefter samt lo-

kale sammenslutninger af netbrugere hverken indskrænker eller hindrer For-

syningstilsynets skøn i forbindelse med godkendelse af tarifmetoder. Af-

grænsningen indeholder således ikke nogen instruks til Forsyningstilsynet

om, hvordan metoder for geografisk differentiering kan indrettes.

UDKAST

Der er alene tale om en muliggørelse. Der er således ikke noget krav til de

kollektive elforsyningsvirksomheder om at udarbejde modeller for geogra-

fisk differentierede forbrugstariffer eller for Forsyningstilsynet til at god-

kende metoder.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte et nyt 4. punktum i § 73, stk. 1, hvorefter prisdiffe-

rentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er tilladt over for el-

kunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter og for lokale

sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer.

Formålet med den foreslåede ændring er at fremme mere omkostningseffek-

tive tariffer, der kan øge incitamentet til at placere stort elforbrug mere i

områder med tilstrækkelig kapacitet i elnettet eller meget elproduktion og

dermed fremme en mere omkostningseffektiv brug af det kollektive elnet.

Den foreslåede ændring indebærer en muliggørelse af geografisk differenti-

erede forbrugstariffer for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsni-

veau og opefter.

Muliggørelse af geografisk differentierede forbrugstariffer for elkunder til-

sluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter vil omfatte ca. 1.800

af de største elforbrugere i Danmark, f.eks. slagterier, cementproducenter,

datacentre og fremtidige PtX-anlæg.

Lovændringen forventes således at medføre, at det bliver muligt for de kol-

lektive elforsyningsvirksomheder at indføre højere eller lavere tariffer i geo-

grafisk afgrænsede områder i overensstemmelse med nettets topologi, og

om der er tale om hhv. produktions- eller forbrugsdominerede områder.

Afgrænsningen til de største forbrugere på elnettet skal bidrage til at be-

skytte de mindre forbrugere, såsom husholdninger og mindre erhvervskun-

der mod store tarifstigninger, og samtidig give mulighed for at sende geo-

grafisk differentierede prissignaler til store nuværende og nye elforbrugere.

Den foreslåede ændring af forbuddet mod geografisk differentierede for-

brugstariffer forventes at medføre, at Energinet og netvirksomhederne vil

kunne udvikle nye tarifmetoder for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-

spændingsniveau og opefter. Differentieringen kan f.eks. ske på engangsbe-

talingen for nettilslutning af nyt elforbrug og/eller på den løbende tarif.

UDKAST

I det omfang Energinet og netvirksomhederne vælger at differentiere på til-

slutningsbidraget, vil der ikke ske omfordelinger mellem eksisterende for-

brugere, da tilslutningsbidraget betales én gang i forbindelse med tilslutnin-

gen af nyt forbrug. I det omfang Energinet og netvirksomhederne vælger at

udnytte muligheden for at differentiere den løbende tarif, kan den årlige el-

regning stige for nogle elforbrugere og falde for andre, og der kan dermed

være tale om omfordelingseffekter.

For at fremme muligheden for en omkostningsægte metode for lokal kollek-

tiv tarifering foreslås også at undtage lokal kollektiv tarifering for forbuddet

mod geografisk differentiering på alle spændingsniveauer, hvis der er tale

om lokale sammenslutninger af netbrugere, der råder over både forbrug og

produktion. Det kunne f.eks. være energifællesskaber eller fællesskaber

med industrielle aktører.

Formålet med den foreslåede ordning er at fremme muligheden for, at lokale

sammenslutninger af netbrugere, der forbruger og producerer el samtidigt

og dermed trækker mindre på bagvedliggende dele af det kollektive net, kan

opnå en lavere tarifbetaling.

For en lokal sammenslutning af netbrugere, der samtidig udgør en kategori

af netbrugere, vil muligheden for geografisk differentiering alene være en

præcisering af gældende ret. Sammenslutninger kan defineres ud fra størrel-

sen og karakteren af deres samlede forbrug og produktion, således at de er

omfattet af hovedbestemmelsen om, at de kollektive elforsyningsvirksom-

heders prisfastsættelse skal ske efter hvilke omkostninger, som de enkelte

kategorier af netbrugere giver anledning til. Differentieringen foretages så-

ledes ikke alene på baggrund af geografisk differentierede kriterier.

Den foreslåede ordning indebærer derfor, at det præciseres, at prisdifferen-

tiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er tilladt over for lokale

sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer.

Den foreslåede præcisering forventes at medføre mulighed for mere om-

kostningsægte metoder for tarifering af lokale sammenslutninger af netbru-

gere i form af lokal kollektiv tarifering.

3.2. Direkte linjer

3.2.1. Gældende ret

UDKAST

De overordnede principper for udformningen af de nationale rammer ved-

rørende el-markedet i Danmark har ophæng i EU-regulering. Det overord-

nede formål med de europæiske regler for elmarkedet er at skabe et indre

marked for elektricitet.

Hovedformålet med det indre marked for elektricitet er at tilrettelægge kon-

kurrenceprægede, grænseoverskridende elektricitetsmarkeder med konkur-

rencedygtige priser og effektive investeringssignaler samt at bidrage til for-

syningssikkerhed og bæredygtighed.

Elmarkedsdirektivet, som trådte i kraft den 4. juli 2019, fastsætter en række

krav til medlemsstaternes elmarkedsregulering. Formålet med det indre

marked for elektricitet er at tilrettelægge konkurrenceprægede, grænseover-

skridende elektricitetsmarkeder og derved give alle elforbrugere reelle valg-

muligheder, nye forretningsmuligheder, konkurrencedygtige priser, effek-

tive investeringssignaler og højere servicestandarder, hvad end der er tale

om privatpersoner eller erhvervsdrivende, samt at bidrage til forsyningssik-

kerhed og bæredygtighed. Direktivet fastsætter bl.a. regler om nærmere re-

gulering af elhandelsvirksomheder, distributionssystemoperatører, trans-

missionssystemoperatører samt den regulerende myndigheds rolle (i Dan-

mark Forsyningstilsynet).

Elmarkedsdirektivet er implementeret i dansk ret gennem elforsyningslo-

ven, som derved fastsætter de konkrete rammer for det nationale elmarked.

3.2.1.1. Kollektivt elforsyningsnet

Hovedreglen i dansk ret er, at elektricitet transporteres gennem det kollek-

tive elforsyningsnet, hvilket kan udledes af bestemmelserne i elforsynings-

loven. Det kollektive elforsyningsnet består af to typer net; transmissions-

og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at

transportere elektricitet for en ubestemt kreds af elleverandører og elkunder.

Transmissionsnettet ejes og forvaltes af Energinet og transporterer elektri-

citet på højere spændingsniveauer. Energinet driver transmissionsvirksom-

hed uden bevilling, men derimod i medfør af lov om Energinet. Ingen andre

virksomheder varetager transmission med bevilling, hvorfor Energi de facto

har eneret til at drive transmissionsnettet i Danmark. Distributionsnettet le-

verer elektricitet på lavere spændingsniveauer. Distributionsnettet ejes og

forvaltes p.t. af 39 netvirksomheder med bevilling. Bevillingen giver net-

virksomhederne retten og pligten til drive distributionsnet, inden for deres

geografiske bevillingsområde. Netvirksomhederne har således de facto-ene-

ret til at drive distributionsnet inden for et netområde.

UDKAST

Kollektivt elforsyningsnet er underlagt regulering, herunder bevillingskra-

vet, en økonomiske regulering, krav om tredjepartsadgang og andre regler,

der skal sikre selskabsmæssig adskillelse virksomheder, der driver kollek-

tivt elforsyningsnet, og virksomheder der udfører konkurrenceudsatte elek-

tricitetsaktiviteter.

Med tredjepartsadgang menes, at enhver har ret til at anvende det kollektive

elforsyningsnet til transport af elektricitet mod betaling. Denne ret har be-

tydning for det frie leverandørvalg og dermed ultimativt for graden af kon-

kurrencen på markedet for levering af elektricitet.

Som grundlæggende adskillelseskrav gælder, at netvirksomheder som alt-

overvejende udgangspunkt alene kan drive de aktiviteter, som ligger inden

for deres bevilling. Andre aktiviteter uden for bevillingen, herunder produk-

tion eller handel med elektricitet, skal udøves i selvstændige selskaber med

begrænset ansvar. Energinet er underlagt krav om ejermæssig adskillelse og

kan herudover kun varetage de aktiviteter, som der er hjemmel til i medfør

af lov om Energinet.

3.2.1.2. Internt net

Foruden hovedreglen vedrørende kollektivt elforsyningsnet, der er under-

lagt reguleringen, har Energistyrelsen etableret en administrativ praksis for

at tillade såkaldte interne net. I praksis sondres der mellem internt net i

pro-

duktionsleddet

og internt net i

distributionsleddet.

Der er en fast administrativ praksis for, at et internt net i produktionsleddet

er en elektricitetsforbindelse, der kan etableres af en elkunde til eget elpro-

ducerende anlæg, placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted.

Elkundens elproducerende anlæg kan således være placeret enten 1) på det

område, der dækkes af elkundens forbrugssted eller 2) på et område umid-

delbart tilstødende forbrugsstedet, forudsat at elkunden har råderet over det

samlede område.

Energistyrelsens praksis om interne net i produktionsleddet er udviklet for

at afgrænse visse elektricitetsforbindelser fra elforsyningslovens hovedregel

om, at transport og distribution af elektricitet sker via det kollektive elfor-

syningsnet, der er underlagt offentlig regulering. Hovedreglen kommer

blandt andet til udtryk i elforsyningslovens reglerne om at de kollektive

elforsyningsvirksomheders kerneopgaver, jf. § 20, stk. 1, sammenholdt med

bestemmelsen om, at varetagelse af netvirksomhed kræver bevilling, jf. §

UDKAST

19. Hermed har de kollektive elforsyningsvirksomheder i udgangspunktet

eneret til at etablere net og tilslutte produktion.

En elkundes mulighed for at etablere en intern elektricitetsforbindelse til

eget elproducerende anlæg placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted

er en undtagelse til elforsyningslovens udgangspunkt om kollektivitet i lan-

dets elforsyning og de kollektive elforsyningsvirksomheders eneret. En in-

tern elektricitetsforbindelse må derfor ikke stride mod den den bevillings-

havende netvirksomhed eller Energinets de facto eneret til at etablere kol-

lektivt net, ligesom der ikke må være tale om etablering af direkte elforsy-

ningsnet efter elforsyningslovens § 23, hvilket kræver tillades. (jf. afsnittet

”direkte elforsyningsnet” nedenfor).

Energistyrelsens praksis er delvist udviklet i forbindelse med indførelsen af

aktørbegrebet ”egenproducent” i nettoafregnings- og øjebliksafregningsbe-

kendtgørelserne som en forudsætning for de to ordninger. Således omfatter

praksis en implicit accept af, at reglerne om netto- og øjebliksafregning for-

udsætter, at elkunden har adgang til at etablere en intern elektricitetsforbin-

delse mellem produktion og forbrugssted før tilslutningspunktet til det kol-

lektive elforsyningsnet.

Energistyrelsens praksis om interne net giver mulighed for, at det elprodu-

cerende anlæg kan ejes enten af elkunden selv eller af en tredjepart. Såfremt

det elproducerende anlæg ejes af en tredjepart, vil denne imidlertid skulle

være underlagt elkundens instrukser, ligesom tredjeparten ikke selv må for-

bruge strøm fra anlægget, da nettet alternativt vil være omfattet af elforsy-

ningslovens regler om kollektivt elforsyningsnet og direkte elforsyningsnet

(jf. afsnit 3.2.1.4. om direkte linjer).

Energistyrelsens praksis om interne net i distributionsleddet er udviklet for

at afgrænse visse netkonstellationer fra kollektivt distributionsnet. Internt

net i distributionsleddet omfatter ikke fordeling af elektricitet fra produktion

til forbrug, men alene fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive

distributionsnet til forbrug på bagvedliggende forbrugssteder. Interne net er

ikke underlagt offentlig regulering.

Konkret er internt net i distributionsleddet karakteriseret som enten 1) net i

en sammenhængende bygning (højhus, boligblok, mv.) eller 2) konstrukti-

oner, hvor der er et fordelingsnet, der ligger bag en netvirksomheds net og

fordeler elektricitet derfra til et eller flere forbrugssteder. I sidstnævnte til-

UDKAST

fælde er der kun tale om et internt net i distributionsleddet, hvis der forelig-

ger fuld og reel identitet mellem ejeren af forbindelsen og den, der forsynes

via forbindelsen. Herudover indgår det i Energistyrelsens praksis, at der skal

være en tæt og reel geografisk sammenhæng mellem forbrugsstederne.

3.2.1.3. Interne ledningsanlæg/internt opsamlingsnet

Endelig fremgår det i lov om fremme af vedvarende energi, at elprodukti-

onsanlæg, der udnytter vand og vind, kan etableres med tilhørende interne

ledningsanlæg, også kaldet et internt opsamlingsnet. I vindmølletilslut-

ningsbekendtgørelsen og nettilslutningsbekendtgørelsen defineres et internt

opsamlingsnet som

”det interne forbindelsesnet mellem vindmøllerne i en

havvindmøllepark eller vindmøller, solcelleanlæg eller bølgekraftanlæg,

der er opstillet enkeltvis, i gruppe eller parker på land, frem til tilslutnings-

punktet, som ikke etableres, vedligeholdes og ejes af net- eller transmissi-

onsvirksomheden”.

Definitionen anvendes bl.a. til at afgrænse disse former

for netkonstellationer fra det kollektive elforsyningsnet og direkte elforsy-

ningsnet, idet disse samler produktion, men ikke tilslutter forbrug.

3.2.1.4. Direkte elforsyningsnet

En anden undtagelse til hovedreglen om, at transport og distribution af elek-

tricitet sker via det kollektive elforsyningsnet, fremgår af elforsyningslo-

vens regler om direkte elforsyningsnet. Reglerne for direkte elforsyningsnet

er en implementering af bestemmelserne i elmarkedsdirektivets artikel 7 om

direkte linjer. Et direkte elforsyningsnet defineres i elforsyningslovens § 5,

nr. 8 som et

”elforsyningsnet, som er beregnet til levering af elektricitet fra

en elproduktionsvirksomhed til en anden elproduktionsvirksomhed eller til

bestemte forbrugere, og som helt eller delvist erstatter benyttelsen af det

kollektive elforsyningsnet”.

Det fremgår af elforsyningsloven, at etablering og anlæggelse af et direkte

elforsyningsnet må kun udføres efter tilladelse fra klima-, energi-, og forsy-

ningsministeren. Tilladelsen er betinget af, at ansøgeren forinden har fået

afslag på en anmodning om transport af elektricitet gennem det kollektive

elforsyningsnet. Derudover er det en betingelse, at der ikke allerede eksiste-

rer den nødvendige infrastruktur til at forsyne den pågældende kunde, her-

under tilstrækkelig kapacitet i det eksisterende net.

I praksis kan der ikke henvises til eksempler på sådanne tilladelser, idet en-

hver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elek-

tricitet imod betaling. Dertil kommer, at netvirksomhederne og Energinet er

forpligtet til at tilslutte leverandører og købere af elektricitet samt stille for-

UDKAST

nøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektri-

citet via det kollektive elforsyningsnet. Netvirksomhederne og Energinet

kan således ikke give afslag, som forudsat i bestemmelsen om direkte elfor-

syningsnet i elforsyningsloven. Det medfører, at der reelt ikke kan etableres

direkte elforsyningsnet i Danmark i henhold til gældende lovgivning.

I henhold til elforsyningslovens § 51 a, stk. 2 og 3, er det muligt at pålægge

ansøgere, der søger om tilladelse til at etablere et direkte elforsyningsnet, at

skulle betale for myndighedsbehandlingen af deres ansøgning. Den samme

mulighed gør sig endvidere gældende for tilsyn med overholdelsen af betin-

gelserne i tilladelsen.

I medfør af elforsyningslovens § 84, stk. 1 har ministeren mulighed for, at

indhente de oplysninger som er nødvendige for ministeren til varetagelse af

denne opgaver efter elforsyningsloven, herunder tilsyn med tilladelser til

direkte elforsyningsnet. Endvidere har ministeren i medfør af § 85 d, stk. 1

mulighed for, at påbyde at forhold der strider imod, gældende regler på om-

rådet, bringes i orden.

Hvis der etableres direkte elforsyningsnet uden, at der forelægger tilladelse

hertil eller hvis der sker tilsidesættelse af de vilkår, som tilladelsen er givet

på baggrund af, straffes dette med bøde i henhold til elforsyningslovens §

87, nr. 2 og 3. Endvidere er manglende efterkommelse af påbud også bøde-

pålagt efter elforsyningslovens § § 87, nr. 7 og 8.

Afgørelser vedrørende direkte elforsyningsnet, kan som udgangspunkt på-

klages Energiklagenævnet i medfør af elforsyningslovens § 89, stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har mulighed for at dispensere fra

visse af lovens krav i medfør af elforsyningslovens § 2, stk. 4. På den bag-

grund kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter,

som er omfattet af loven, helt eller delvist skal undtages fra lovens bestem-

melser, herunder muligheden for, at undtage atypiske eller usædvanlige

anlæg fra bestemmelser i loven. Et eksempel her på er at fritage Banesty-

relsens forsyningsnet, som i dag behandles som et distributionsselskab, fra

visse af lovens bestemmelser.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Li-

beral Alliance og Alternativet har indgået

Aftale om udvikling og fremme

UDKAST

af brint og grønne brændsler (Power-to-X strategi),

der skal bidrage til ud-

bredelse af anvendelsen af Power-to-X (PtX) i Danmark.

Ifølge aftalen skal vejen mod et grønt samfund bl.a. ske gennem direkte

elektrificering og indirekte elektrificering via PtX. PtX kan bidrage til et

integreret og fleksibelt energisystem, hvor PtX integreres i energisystemet

på en måde, der understøtter og supplerer eksisterende forsyningssektorer,

såsom el, gas og fjernvarme. PtX-teknologi gør det muligt at producere

brændstoffer og kemikalier, der kan erstatte fossile produkter i en række

svært omstillelige sektorer, som bl.a. søfart, luftfart, landbruget, dele af in-

dustrien og dele af den tunge vejtransport.

Danmarks ambitiøse klimamålsætning om 70 pct. reduktion af drivhusgas-

udledninger i 2030 og videre mod klimaneutralitet kræver en massiv elek-

trificering af det danske samfund med et markant øget elforbrug og store

investeringer i udbygning af vedvarende energi (VE). Det samlede elforbrug

vurderes således at stige betragteligt frem mod 2030, og langt størstedelen

af stigningen forventes at ske på grund af store forbrugsanlæg som f.eks.

elektrolyseanlæg (PtX-anlæg). Det øgede elforbrug udfordrer dermed ind-

retningen af den kollektive elforsyning i forhold til individuel placering og

udbygning

Uden omstillingen af de svært omstillelige sektorer (som bl.a. søfart, luft-

fart, landbruget, dele af industrien og dele af den tunge vejtransport), vur-

deres Danmark ikke at kunne nå det langsigtede mål om klimaneutralitet

senest i 2050. PtX-processer genererer desuden store mængder overskuds-

varme, som potentielt kan udnyttes i fjernvarmesektoren. PtX-produkter kan

både bidrage til CO2-reduktioner, når de erstatter anvendelsen af fossile pro-

dukter, og give Danmark nye grønne erhvervs- og eksportmuligheder.

Som tidligere nævnt er hovedreglen for det danske elmarked, at al transport

af elektricitet sker gennem den kollektive elforsyningsnet. Det fremgår af

den politiske aftale, at det fortsat skal være udgangspunktet. Det danske kol-

lektive elforsyningsnet er opbygget og planlagt ud fra et generelt kollektivt

forsyningshensyn for alle forbrugere. Det har medført, at alle danske forbru-

gere har adgang til det kollektive elforsyningsnet, uanset hvor forbrugerne

geografisk er placeret. Samtidig etableres der kollektivt elforsyningsnet,

uanset om der er et selskabsøkonomisk incitament herfor. Denne tilgang har

sikret alle forbrugere retten til at bruge det kollektive elforsyningsnet mod

betaling og på ikke-diskriminerende og lige vilkår. Tilgangen betyder, at der

er begrænsede muligheder for, at andre aktører end kollektive elforsynings-

virksomheder (netvirksomheder og Energinet, jf. afsnit om ”Gældende ret”)

kan eje, drive eller etablere kollektivt elforsyningsnet. Det er Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det stigende elforbrug og

UDKAST

elproduktion kan imødekommes ved at understøtte en mere effektiv anven-

delse af det kollektive elforsyningsnet for eksempel i samspil med direkte

linjer.

Det fremgår af den politiske aftale, at direkte linjer skal muliggøres. Det er

ministeriets vurdering, at dette bedst gøres ved, at de nuværende regler for

direkte elforsyningsnet justeres. I den forbindelse finder ministeriet det mest

hensigtsmæssigt, at terminologien ”direkte elforsyningsnet” ændres til ”di-

rekte linjer”, da det er den terminologi, som anvendes i elmarkedsdirektivet

(fremadrettet omtales direkte elforsyningsnet som direkte linjer). En sådan

ændring vil tydeliggøre, at der er tale om en elektricitetsforbindelse mellem

produktion og forbrug og ikke en særegen type af elnet, som potentielt kan

transportere elektricitet til en ubestemt kreds af elkunder. Endvidere vil det

også tydeliggøre, at der ikke er tale om elnet, der er etableret i henhold til

Energistyrelsens praksis om internt net eller anden form for nettype, ”jf. af-

snit om ”Gældende ret”).

Det fremgår af den politiske aftale, at formålet med direkte linjer er at

fremme en omkostningseffektiv grøn omstilling ved blandt andet at under-

støtte en indpasning af øget vedvarende energi samt en hensigtsmæssig pla-

cering af elforbrug og elproduktion i det danske energisystem. Derved ud-

nyttes kapaciteten i elnettet mere effektivt, hvilket kan bidrage til at reducere

behovet for investeringer i elnettet samt skabe bedre rammebetingelser for

grønne teknologier som f.eks. PtX.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der også kan etableres

direkte linjer med vedvarende energiproduktion på land og havet med tek-

nologier, der omfatter elforbrug og energilagre. Energilagring og et energi-

lager er defineret i elforsyningsloven og følger definitionen i elmarkedsdi-

rektivet. Definitionen præciserer, at et energilageranlæg kan omfatte anlæg,

der omdanner elektrisk energi til anden energiform, der kan lagres, lagring

af denne anden energiform, samt efterfølgende anvendelse. En sådan ener-

gikonvertering kan eksempelvis omfatte teknologier såsom elektrolysean-

læg, varmepumper, elpatroner eller lignende, som forbruger el og produce-

rer en anden energibærer, f.eks. brint eller varmt vand, der kan lagres. Det

betyder, at energilageranlæg kan omfatte anlæg, der omdanner el til andre

energibærere og flytter energien fra elsektoren til andre dele af energisyste-

met. Det er ministeriets vurdering, at elektrolyseanlæg, varmepumper, elpa-

troner eller lignende bør reguleres på samme måde som andre forbrugstek-

nologier, såfremt disse alene forbruger el og konverterer dette til en anden

energibærer, der anvendes et andet sted i energisystemet. Muliggørelsen af

direkte linjer i dansk ret har således til hensigt at sikre en ensartet og trans-

parent regulering på tværs af teknologier, der ønsker at blive koblet til el-

produktion før tilslutningspunktet til det kollektive elforsyningsnet.

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at hvis der etableres et

batteri før tilslutning til det kollektive elforsyningsnet, og batteriet er be-

grænset til ikke at kunne trække elektricitet fra det kollektive elforsynings-

net, er der intet i elforsyningsloven eller VE-loven, der forhindrer anlægs-

ejeren i at installere batterier sammen med VE-anlægget. Denne mulighed

understøtter en hensigtsmæssig anvendelse af de danske VE-ressourcer, da

anlægsejere kan udsætte den endelige afsætning af elektricitet til et senere

tidspunkt, f.eks. når vinden ikke blæser, og hvor efterspørgslen efter den

grønne strøm er høj. Det vil ligeledes være muligt at koble batterier på det

interne opsamlingsnet mellem VE-anlæg, der er opstillet enkeltvis, i grupper

eller parker på havet, frem til tilslutningspunktet. Det er dog en forudsæt-

ning, at batterierne kun kan aftage elproduktionen fra VE-anlægget og ikke

fra det kollektive elforsyningsnet, da de ellers vil blive betragtet som for-

brugsenheder, der i udgangspunktet ikke må tilsluttes i interne opsamlings-

net, men i stedet vil skulle tilsluttes med direkte linjer.

Derimod vil det fortsat være muligt for elforbrug og energilager, der kobles

med elproduktion via en direkte linje, at aftage el fra det kollektive elforsy-

ningsnet. Eftersom enhver har ret til at anvende det kollektive elforsynings-

net til transport af elektricitet mod betaling (tredjepartsadgang), vil etable-

ringen af direkte linjer ikke afskærer det forbundne energilager eller elfor-

brug fra adgangen til det kollektive elforsyningsnet, dermed sikres mulig-

heden for samspil med det øvrige elsystem. Retten til tredjepartsadgang

medfører, at der er mulighed for at aftage el fra det kollektive forsyningsnet,

hvis f.eks. prisen for elektriciteten findes fordelagtig, hvilket kan bidrage til

en samlet forbedring af samfundsøkonomien.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at adgangen til at an-

lægge elforbrug og energilagre bag ved et nettilslutningspunkt fremover bør

omfattes af de almindeligt gældende regler om direkte linjer og interne net

i produktionsleddet. Det vil sikre ensrettede og transparente regler for an-

vendelsen af disse teknologier. Med de nye regler om direkte linjer bliver

der mulighed for at ansøge om etablering af en direkte linje, så den direkte

linjes kapacitet kan nyttiggøres direkte i f.eks. et PtX-anlæg, såfremt der

meddeles tilladelse hertil.

Det forventes, at reglerne vil blive udformet på en måde, så der ved etable-

ringen havvindskapacitet vil kunne gives tilladelse til at etablere en direkte

linje til nyttiggørelse af evt. overplanting-kapacitet i f.eks. et PtX-anlæg.

F.eks. er der i koncessionsaftalen for at nettilslutte Thor Havvindmøllepark

givet adgang til, at koncessionshaveren kan anmode Energistyrelsen om til-

ladelse til at udvide eller ændre elproduktionsanlægget med henblik på ud-

nyttelse af vindenergi til produktion af andre energiformer, som egenprodu-

cent bag nettilslutningspunktet (herunder PtX mv.). Derudover er det i Be-

slutning for udbudsrammer fra 29. juni 2020 for Hesselø Havvindmøllepark

UDKAST

besluttet, at parken skal have en kapacitet på 800-1.200 MW, imens der

maksimalt vil være mulighed for at levere 1.000 MW til det kollektive net.

Dette efterlader 200 MW til såkaldt overplanting, som f.eks. kan anvendes

til at levere mere strøm til det kollektive elforsyningsnet i vindstille perio-

der. Det indgår i aftalen, at udbuddet og forundersøgelserne tilrettelægges,

så mulighederne for PtX og lagring søges forbedret.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at hvis en aktør etablerer

direkte linjer og samplacerer forbrug og produktion før tilslutningspunktet

til det kollektive elforsyningsnet, kan det potentielt medføre en reduceret

tarifbetaling fra aktøren til Energinet og netvirksomhederne. Muligheden

for en konkret tarifbesparelse afhænger dog af den konkrete tarifmodel, som

Energinet og netvirksomhederne har kompetencen til at udarbejde. Tarifmo-

dellen skal efterfølgende godkendes af Forsyningstilsynet.

Direkte linjer kan desuden medvirke til at skabe rammebetingelser, der

fremmer grønne teknologier, understøtte en øget indpasning af vedvarende

energi samt sikrer en hensigtsmæssig placering af elforbrug og elproduktion

i det danske energisystem. Dermed er der en mulighed for, at kapaciteten i

elnettet udnyttes bedre og langt størstedelen af stigningen af elforbruget for-

ventes at ske på grund af store forbrugsanlæg som f.eks. elektrolyseanlæg

(PtX-anlæg). Det øgede elforbrug udfordrer hermed indretningen af den kol-

lektive elforsyning i forhold til individuel placering og udbygning mere ef-

fektivt, hvilket kan bidrage til at reducere behovet for investeringer i elnettet

og indfrielsen af Danmarks klimamål.

For at muliggøre en reel anvendelse af direkte linjer vurderer Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet, at de lovgivningsmæssige rammer for at

udstede tilladelse til etablering af direkte linjer bør ændres, så tilladelsen

ikke betinges af, at der er givet afslag til ansøgeren om transport af elektri-

citet via det kollektive elforsyningsnet. I stedet bør klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kunne fastsætte kriterier og vilkår for etableringen af di-

rekte linjer, der sikrer, at det så vidt muligt kun er projekter, som understøt-

ter samfundsmæssige hensyn, der realiseres. De samfundsmæssige hensyn

skal ses i relation til brugen af det kollektive elforsyningsnet, f.eks. ved at

direkte linjer medfører et reduceret behov for udbygning af det kollektive

elforsyningsnet. Foruden disse hensyn skal det sikres, at elmarkedsdirekti-

vet overholdes.

Energistyrelsens analyse af direkte linjer fra december 2021 viser, at de stør-

ste samfundsmæssige fordele ved at tillade direkte linjer kan opnås blandt

kundegrupper på de højere spændingsniveauer (> 10 kV). Det skyldes, at

direkte linjer kan give store elforbrugere som f.eks. PtX-anlæg, datacentre

og større produktionsvirksomheder incitament til i højere grad at samplacere

forbrug med VE-produktion, hvilket kan understøtte øget indpasning af VE

UDKAST

og samtidig aflaste det kollektive elforsyningsnet og medføre mindre behov

for forstærkninger og udbygning af elforsyningsnettet. På de lavere spæn-

dingsniveauer (0,4 kV), hvor kunderne typisk består af husstande, viser ana-

lysen derimod, at en direkte linje ikke medfører en væsentlig samfundsmæs-

sig fordel i form af en reduceret belastning af det kollektive elforsyningsnet.

Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at mu-

ligheden for at etablere direkte linjer, som udgangspunkt bør afgrænses til

produktionsenheder og forbrugsenheder på spændingsniveau 10 kV eller

derover, og således ikke omfatte elektricitetsforbindelser på de lavere spæn-

dingsniveauer (0,4 kV).

Det følger af Elmarkedsdirektivet, at såfremt der gives tilladelse til etable-

ring af direkte linjer, er denne betinget af overholdelsen af visse objektive

og ikke-forskelsbehandlende kriterier, der har til hensigt at tilgodese sam-

fundsmæssige hensyn. Kriterierne fastsættes af det pågældende medlems-

land. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker i den sammen-

hæng, at der kan være særlige forhold i forbindelse med etablering af direkte

linjer med vedvarende energiproduktion på havet, f.eks lange afstande, som

kan afspejles i kriterierne.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke regler vedrørende ansøgningspro-

cessen for udstedelse af tilladelse til etablering af direkte linjer, hvorfor

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være hensigts-

mæssigt at fastsætte en bemyndigelse i elforsyningsloven, som gør det mu-

ligt at fastsætte regler for ansøgningsproces og sagsbehandling af ansøgnin-

ger om tilladelse til etablering af direkte linjer. Det skal sikre, at der hverken

opstår et uforholdsmæssig ressource- og tidsforbrug hos ansøgeren, de kol-

lektive elforsyningsvirksomheder eller myndigheden, som administrerer

ordningen. Det fremgår således også af den politiske aftale, at der både skal

muliggøres automatisk og individuel sagsbehandling af ansøgninger, som

lever op til visse betingelser og vilkår. Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet vurderer, at muliggørelsen af en kombineret automatiseret og indivi-

duel behandling af ansøgninger kan sikre realiseringen af samfundsøkono-

miske gevinster, samtidig med at det understøtter den administrative proces.

Idet transport af elektricitet som hovedregel sker via det kollektive elforsy-

ningsnet

findes det desuden hensigtsmæssigt, at undtagelser fra denne ho-

vedregel finansieres af de aktører, som ønsker at blive undtaget herfra. Der-

for pålægges behandlingen af ansøgning om tilladelse til etablering af di-

rekte linjer et gebyr.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at nærværende lov-

forslag blot er en justering af gældende regler. På den baggrund vil tilladel-

ser udstedt med hjemmel i den justerede § 23 stadig være omfattet af de

samme bestemmelser i elforsyningsloven som hidtil, herunder i særdeleshed

kapitel 12 om beredskab, fortrolighed, kontrol, oplysningspligt og påbud

UDKAST

samt kapitel 13 om sanktionsbestemmelser og kapitel 14 om klager, Ener-

giklagenævn mm. og § 51 a, stk. 2 og 3, som pålægger ansøgerne af en til-

ladelse til etablering af direkte linjer at betale for omkostninger forbundet

med myndighedsbehandling og tilsyn. Det vurderes at klima-, energi- og

forsyningsministeren har de fornødne beføjelser i medfør af elforsyningslo-

ven til, at føre et effektivt tilsyn med overholdelsen af kriterierne og vilkå-

rene i tilladelsen til at etablere direkte linjer.

Det vurderes, at overtrædelse af kravet om tilladelse til at etabler direkte

linjer eller overtrædelse af tilladelsens kriterier og vilkår straffes med bøde

efter elforsyningslovens § 87.

3.2.3.

Den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at der foretages justerin-

ger til reglerne om direkte elforsyningsnet både i terminologien og i forhold

til rammerne for selve udstedelsen af tilladelsen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at terminologien for di-

rekte elforsyningsnet ændres, så begrebet harmoniseres med begrebet fra el-

markedsdirektivet. Direkte elforsyningsnet ændrer derfor betegnelse til »di-

rekte linjer«. Samtidig præciseres definitionen af direkte elforsyningsnet, så

den indholdsmæssigt – men ikke ordlydsmæssigt – stemmer overens med

elmarkedsdirektivets definition af direkte linjer.

Direkte linjer er en undtagelse til hovedreglen om, at alt transport og distri-

bution af elektricitet sker via det kollektive elforsyningsnet. Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet foreslår, at etablering af direkte linjer tillades, hvor

det fremmer samfundsmæssige hensyn ved f.eks. at reducere behovet for

netudbygning af det kollektive elforsyningsnet. Disse hensyn gør sig gæl-

dende for direkte linjer i forbindelse med energiproduktion både på land og

til havs.

Det følger af den foreslåede definition af direkte linjer, at direkte linjer er

en elektricitetsforbindelse, der kan supplere det kollektive elforsyningsnet.

Det bemærkes, at den foreslåede definition ikke skelner mellem etablering

af direkte linjer, som transporterer elektricitet på et højere spændingsniveau

(transmissionsniveau) eller på mellem og/eller lavere spændingsniveauer

(distributionsniveau). Muligheden for at etablere direkte linjer gælder såle-

des både på distributionsniveau og transmissionsniveau.

Ligeledes sondres der ikke mellem direkte linjer på land eller til havs i den

foreslåede definition. Direkte linjer vil således kunne etableres både i for-

bindelse med elproduktion på land og til havs, herunder f.eks. i forbindelse

med fremtidige energiøer.

UDKAST

Produktions- og forbrugsanlæg, der forbindes via en direkte linje, har sam-

tidig ret til at være tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Endvidere skal

produktions- og forbrugsanlæg være ejet af en juridisk enhed. Det vil ikke

være muligt, at koble produktions- og forbrugsanlæg der ejes af fysiske per-

soner.

Det er altid muligt at koble ét forbrugsanlæg med ét produktionsanlæg via

en direkte linje, uden at dette får karakter af kollektivt elforsyningsnet.

Muligheden for at koble mere end to anlæg via en direkte linje vil bero på

en konkret vurdering, der skal sikre, at elektricitetsforbindelsen ikke får

karakter af kollektivt elforsyningsnet.

Idet direkte linjer er en elektricitetsforbindelse og ikke et elforsyningsnet, er

ejere af produktions- og forbrugsanlæg, der etablerer en direkte linje, ikke

underlagt samme forpligtelser som netvirksomheder og Energinet. F.eks. er

der ikke pligt til at give tredjepartsadgang til at transportere elektricitet via

den direkte linje. Hvis det ved ansøgning om etablering af direkte linjer vur-

deres, at konstellationen pga. antallet af sammenkoblede produktions- og

forbrugsanlæg får karakter af et kollektivt elforsyningsnet, vil dette stride

imod Energinets eller netvirksomhedernes de facto eneret til, at drive kol-

lektivt elforsyningsnet, hvorfor ansøgningen ikke vil kunne imødekommes.

Elforbrug gennem direkte linjer undtager som udgangspunkt

ikke

ejerne af

forbrugsanlæggene fra at skulle betale moms og afgifter, herunder elafgift.

Etablering og drift af direkte linjer skal ske inden for gældende plan-, miljø-

og tekniske krav, som ejerne af produktions- og forbrugsanlæggene er for-

pligtet til selv at sikre og dokumentere i forbindelse med etableringen af den

direkte linje.

3.2.3.1. Hensyn og kriterier

Det foreslås at videreføre den nuværende ordning, hvor klima-, energi- og

forsyningsministeren har kompetencen til at udstede tilladelse til etablering

af direkte linjer.

Dertil foreslås det, at de nuværende rammer for, hvornår der kan udstedes

tilladelse til etablering af direkte linjer, erstattes med en bemyndigelsesbe-

stemmelse, så klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

kriterier og vilkår for en tilladelse til etablering af direkte linjer. Kriterier og

vilkår vil skulle være objektive og ikke-forskelsbehandlende i overensstem-

melse med elmarkedsdirektivet.

UDKAST

De objektive og ikke-forskelsbehandlende kriterier udarbejdes på baggrund

af en afvejning og vurdering af en række hensyn. Således kan visse af krite-

rierne være rent objektive mens andre kriterier beror på en skønsvurdering.

Kriterierne udmøntes og præciseres i en bekendtgørelse.

Nedenstående hensyn kan indgå i afvejningen af, hvorvidt et konkret kriterie

eller vilkår er objektivt og ikke-forskelsbehandlende i relation til etablerin-

gen af direkte linjer.

Objektive kriterier

Målbare størrelser, f.eks. afstande, spændingsniveauer, vægt eller lign, an-

ses for at være objektive, idet de relativt let kan besvares be- eller afkræf-

tende. De kan derfor indgå i vurderingen af, hvorvidt et kriterie er objektivt

og ikke-forskelsbehandlende.

Nettekniske forhold i relation til det kollektive elforsyningsnet

Nettekniske forhold er hensyn, som kan indgå i ovennævnte vurdering. Med

nettekniske forhold menes f.eks. tilkoblingen til det kollektive elforsynings-

net samt en effektiv udnyttelse af det kollektive elforsyningsnet, herunder

planlægning af, hvorledes det kollektive elforsyningsnet skal udbygges.

Hensynet til den samfundsmæssige interesse (i energisektoren)

Det følger af artikel 14 TFEU, at medlemsstaterne under overholdelse af

traktaterne har kompetence til at levere, udlægge og finansiere offentlige

serviceforpligtelser (tjenesteydelser) af almen økonomisk interesse. Med-

lemsstaterne har vide beføjelser til at definere offentlige serviceforpligtelser

af almindelig økonomisk interesse (services of general economic interest).

Forhold som vil være omfattet af offentlige serviceforpligtelser af alminde-

lig økonomisk interesse, der vedrører energisektoren, kan indgå som et hen-

syn i vurderingen. Hensynene skal i denne sammenhæng bl.a. forstås som

leveringssikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, regelmæssighed, kvali-

tet og pris samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra ved-

varende energikilder og klimabeskyttelse.

3.2.3.2. Ansøgningsproces og sagsbehandling

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil få bemyndigelse

til at fastsætte regler for ansøgningsproces og automatiseret sagsbehandling

af ansøgninger om tilladelse til etablering af direkte linjer. Det foreslås i den

forbindelse, at der vil kunne blive fastsat regler om, at ansøgnings- og sags-

behandlingsprocessen administreres delvist automatisk og delvist med indi-

viduel behandling, bl.a. afhængig af projektets kompleksitet, f.eks. hvor

mange produktions- og forbrugsanlæg der skal sammenkobles og spæn-

dingsniveau.

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse har til formål at imødekomme

kravene i Forordning 2016/679 (GDPR-forordningen) vedrørende automa-

tiseres sagsbehandling. GDPR-forordningen foreskriver, at fysiske perso-

ner, herunder enkeltmandsvirksomheder, som hovedregel ikke kan under-

lægges en fuldt automatiseret sagsbehandlingsproces. Dog kan bestemmel-

sen afviges, såfremt det hjemles direkte i national lovgivning, og der på den

baggrund fastsættes passende foranstaltninger, som beskytter ansøgers for-

valtningsretlige rettigheder.

Forvaltningsretten tillægger borgerne forskellige rettigheder og beføjelser,

når offentlige myndigheder behandler borgernes sager. Myndighederne skal

sikre, at både materielle og formelle krav til sagsbehandlingen overholdes,

når der træffes afgørelse i sager. F.eks. gælder det, at hvis en afgørelse eller

elementer i en afgørelse beror på et skøn, skal sagsbehandlingsprocessen

indrettes, så det er muligt for sagsbehandleren at udøve et sådant skøn.

Automatiseret sagsbehandling

Såfremt den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i en automatiseret

sagsbehandlingsproces, skal ovennævnte rettigheder og beføjelser i forhold

til borgerne fortsat imødekommes. Det forventes dog, at imødekommelsen

af en ansøgning, hvor der anvendes en automatiseret sagsbehandlingspro-

ces, vil medføre fuldt medhold i det ansøgte, hvorfor rettighederne vedrø-

rende partshøring og klagevejledning til ansøger kan fraviges. Såfremt der

gives afslag på en ansøgning ved automatiseret sagsbehandlingsproces, er

ansøger fortsat berettiget til at modtage begrundelse, klagevejledning og op-

lysninger om partshøring. Det er en forudsætning for en hel eller delvis

au-

tomatisering

af sagsbehandlingen af ansøgningerne, at afgørelsen træffes

efter rent objektive kriterier og vilkår. De objektive kriterier skal fremstå så

præcise som muligt for at minimere risikoen for tvivl om kriteriet og/eller

vilkårets objektivitet.

Projekter hvor direkte linjer etableres på 10 kV spændingsniveau hvor ét

produktionsanlæg kobles med ét forbrugsanlæg foreslås behandlet via en

automatiseret sagsbehandlings- og godkendelsesproces. Det er ansøgerens

ansvar at indsamle og angive oplysninger om kriteriernes opfyldelse.

Ansøgningsprocessen vurderes at være administrerbar, da der kan gives til-

ladelse til mindre projekter gennem en automatisk ansøgningsproces, som

effektiviserer sagsbehandlingen.

Hvis dele af afgørelsen indeholder skønsbetragtninger, kan sagsbehand-

lingsprocessen ikke automatiseres fuldt ud. De skønsmæssige betragtninger

UDKAST

skal i stedet udføres manuelt af en sagsbehandler. Den del af sagsbehand-

lingsprocessen, som vedrører objektive kriterier, kan dog fortsat automati-

seres.

Individuel sagsbehandling

Projekter der indeholder skønsmæssige betragtninger, f.eks. projekter med

flere end to aktører, som kræver en vurdering af, om etableringen af direkte

linjer får karakter af kollektivt elforsyningsnet, eller projekter hvor direkte

linjer etableres på et spændingsniveau over 10 kV nettet, kræver en indivi-

duel sagsbehandling.

Det er ansøgerens ansvar at indsamle og angive oplysninger om kriteriernes

opfyldelse. i. Når først oplysningerne er indhentet og angivet til den sagsbe-

handlende myndighed, forventes myndighedsbehandlingen at være relativt

begrænset. Dette undtager dog ikke den sagsbehandlende myndighed fra of-

ficialmaksimen pligt til, at sørge for

at sagsforberedelsen har været forsvar-

lig og at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.

3.3. Forbud mod ny elproduktion på kul

3.3.1. Gældende ret

Når et nyt elproduktionsanlæg skal etableres, og når et eksisterende elpro-

duktionsanlæg ønskes ændret, kræver det en række tilladelser fra forskellige

myndigheder, herunder fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det følger af § 11, stk. 1, i elforsyningsloven, at etablering af nye elproduk-

tionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg, kun kan foretages

efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Det

følger af § 11, stk. 2, at meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren

dokumenterer opfyldelsen af nærmere angivne offentliggjorte betingelser

vedrørende det ansøgte anlægs energieffektivitet, brændselsanvendelse og

miljøforhold i øvrigt. Ved en tilladelse vægter hensynet til bl.a. klima og

miljø højt.

Efter § 11, stk. 6, kan nukleare produktionsanlæg ikke etableres i medfør af

elforsyningsloven. Denne bestemmelse følger op på Folketingets beslutning

i 1985 om ikke at anvende nukleare anlæg til produktion af elektricitet.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov, hvori rammerne for den

danske klimapolitik er beskrevet. Den danske klimapolitik er i høj grad dre-

vet af de nationale drivhusgasreduktionsmål fastsat i klimaloven fra 2020.

UDKAST

Dertil kommer opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser

samt opfyldelsen af nationale målsætninger på energiområdet, der har en

stor effekt på udledningen af drivhusgasser fra Danmark.

Ifølge EU’s 2030-mål, skal EU’s samlede drivhusudledninger reduceres

med 55 procent fra 1990 til 2030, hvilket indebærer andre overordnede EU-

mål, herunder 61 pct. reduktion i 2030 i forhold til 2005-udledningen fra de

store udledere af CO2 omfattet af EU’s system for handel med CO2-kvoter

såsom kraftværker og olie-gassektoren.

Formålet med klimaloven er, at Danmark skal reducere udledningen af driv-

husgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark

opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Med klimaneutralitet

menes, at der ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages. Med klima-

loven bliver reduktionsmålene således juridisk bindende.

Danmark har endvidere den 23. september 2021 tilsluttet sig en ny interna-

tional erklæring, ’A global energy compact for no new coal power’, som har

sin baggrund i, at det er nødvendigt at stoppe opførelsen af ny kulkapacitet

nu, hvis global klimaneutralitet i 2050 skal være mulig.

Danmark og 44 andre lande har i forbindelse med COP26 tiltrådt ”No new

Coal” compact, om ikke at godkende nye anlæg med nyt forbrug af kul.

I tråd med ovenstående, foreslås indsat en ny bestemmelse om kulstop for

nye produktionsanlæg. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at den foreslåede nye bestemmelse, som hindrer etableringen af

nye produktionsanlæg, som anvender kul som brændsel, og som hindrer en

væsentlig ændring af et eksisterende produktionsanlæg, hvis denne ændring

medfører en øget forbrænding af kul, er i tråd med EU-reguleringen.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås indsat et nyt stk. 7 i § 11, hvorefter det fra ikrafttrædelsen af

bestemmelsen ikke længere vil være muligt at etablere et nyt produktions-

anlæg i Danmark, der anvender kul som brændsel, ligesom det ikke vil være

muligt at få tilladelse til væsentlig ændring af et produktionsanlæg, som

medfører en øget forbrænding af kul.

Formålet med lovændringen er at opfylde de danske og internationale for-

pligtelser om reduktion af drivhusgasser. Endvidere er lovændringen en op-

følgning på, at Danmark og 44 andre lande i forbindelse med COP26 har

UDKAST

tiltrådt ”No new Coal” compact, om ikke at godkende nye anlæg med nyt

forbrug af kul.

Den foreslåede ændring medfører, at det fra bestemmelsens ikrafttræden

ikke vil være muligt at etablere nye produktionsanlæg, som anvender kul

som brændsel. Det vil heller ikke være muligt at ændre væsentligt på et ek-

sisterende produktionsanlæg, hvis denne ændring medfører en øget forbræn-

ding af kul, uanset om der er tale om et produktionsanlæg, som i forvejen

anvender kul som brændsel. Det vil f.eks. ikke være muligt at udvide et ek-

sisterende produktionsanlæg, hvis denne udbygning medfører en øget for-

brænding af kul. Det vil heller ikke være muligt at ombygge et eksisterende

produktionsanlæg, som ikke anvender kul som brændsel, såfremt ombyg-

ningen vil betyde, at der fremover vil anvendes kul som brændsel. Endelig

vil det ikke være muligt at skifte brændsel til kul på et eksisterende produk-

tionsanlæg uden kultilladelse. Dette følger af, at et brændselsskift anses for

at være en væsentlig ændring, også selvom der ikke måtte være behov for

en ombygning af anlægget.

Det vil således være i strid med elforsyningsloven både at etablere et nyt

produktionsanlæg, der anvender kul som brændsel, og at foretage en væ-

sentlig ændring af et eksisterende produktionsanlæg, som medfører en øget

forbrænding af kul, og det vil således heller ikke være muligt at få en tilla-

delse hertil efter elforsyningsloven.

3.4. Registreringer i Stamdataregistret

3.4.1. Gældende ret

Det nuværende Stamdataregister indeholder oplysninger om elproducenter,

der modtager pristillæg, jf. § 85 a, stk. 2, nr. 2 jf. nr. 1. Stamdataregistret

blev oprindelig etableret med henblik på tilsyn og kontrol med anlæg, der

modtog støtte. Før udfasningen af elforbrugernes finansiering af visse of-

fentlige forpligtelser, som støtte til fremme af solcelleanlæg, vindmøller m.

v. (PSO-systemet) ved lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af

lov om elforsyning og forskellige andre love indeholdt registret ligeledes

stamdata om forbrugsenheder godkendt til reduceret PSO-tarif, som f.eks.

elpatroner.

Derudover er der en række anlæg som f.eks. elforbrugsanlæg, der i dag ikke

vil skulle registreres i Stamdataregistret. Elforbrugsanlæg er anlæg såsom

f.eks. varmepumper, ladestandere og elektrolyseanlæg. Tilsvarende vil der

i dag ikke skulle foretages registrering af energilageranlæg, såsom f.eks.

batterier.

UDKAST

De nærmere regler om Stamdataregistret fremgår af bekendtgørelse nr. 2651

af 28. december 2021 om stamdataregistret for elproducerende anlæg m.v.

Energistyrelsen har ansvaret for drift og udvikling af registret. Stamdatare-

gistret rummer en række data om ejerforhold, fysiske tilslutningsforhold i

nettet, installeret effekt, idriftsættelse o.l. Disse data benævnes i det daglige

som

stamdata.

Stamdata registreres i Stamdataregistret af netvirksomheder,

som har ansvaret for, at stamdata i registret stemmer overens med de fakti-

ske forhold for deres respektive netområder. Netvirksomhederne foretager

registreringen af stamdata via Energistyrelsens selvbetjeningsportal.

Energinet har adgang til en lang række af de ovennævnte stamdata i registret

til brug for varetagelsen af deres opgaver. Herunder kan nævnes tekniske

stamdata til brug for estimeringer og prognoser. Stamdata indgår som et ele-

ment i Energinets systemdrift, der sikrer den overordnede transport af elek-

tricitet fra producenter til forbrugerne.

Derudover giver elforsyningslovens § 22, stk. 4, ministeren mulighed for at

fastsætte regler om netvirksomhedernes indhentelse af oplysninger til brug

for udarbejdelse af netvirksomhedernes netudviklingsplaner. Den videnska-

belse, som de indhentede oplysninger bidrager med, kan blive videreformid-

let i aggregeret form eller i udviklingsplanerne.

De nærmere bestemmelser herom er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1499

af 29. juni 2021 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter. Af bekendt-

gørelsens § 15 fremgår det, at netvirksomheder til brug for udarbejdelse af

deres netudviklingsplaner kan indhente oplysninger om de tekniske specifi-

kationer og den geografiske placering af nettilsluttede produktions-, for-

brugs- og energilageranlæg, herunder ladestandere, varmepumper, solceller,

batterianlæg og andre anlæg, der potentielt kan agere fleksibilitet.

Den pågældende bestemmelse giver alene en mulighed for indhentelse af

oplysninger for netvirksomhederne, men ikke en egentlig pligt hertil. Der-

udover er der alene mulighed for at indhente oplysninger til brug for udar-

bejdelse af netudviklingsplaner og ingen krav om registrering eller deling.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

UDKAST

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger mv. (herefter da-

tabeskyttelsesforordningen) indeholder regler om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling af personoplysninger.

En personoplysning er enhver form for information, der direkte eller indi-

rekte kan henføres til en identificeret eller identificerbar fysisk person, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1.

Databeskyttelsesforordningen skelner mellem forskellige typer af person-

data, navnlig personoplysninger (ikke-følsomme oplysninger), der også kal-

des for personoplysninger, og særlige kategorier af personoplysninger (føl-

somme oplysninger).

Artikel 6 indeholder bestemmelser om lovlig behandling af personoplysnin-

ger, der ikke falder under en af de særlige kategorier af personoplysninger,

der er nævnt i artikel 9, stk. 1. Det fremgår bl.a. af artikel 6, stk. 1, litra c, at

behandling af personoplysninger er lovlig, hvis og i det omfang, at behand-

lingen er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, som påvirker den

dataansvarlige. Endvidere fremgår der en hjemmel til at behandle person-

data af artikel 6, stk. 1, litra e. Herefter er behandling af persondata lovlig,

hvis og i det omfang, behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af

en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7, at en dataansvar-

lig er en fysisk person, virksomhed, myndighed eller et andet organ, der af-

gør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behand-

ling af personoplysninger.

En dataansvarlig kan benytte sig af en databehandler, hvor denne behandler

data på vegne af den dataansvarlige og efter instruks jf. databeskyttelsesfor-

ordningens art. 4, nr. 8.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Med udfasning af PSO-systemet ved udgangen af 2021 foretages der nu re-

gistrering af stamdata for færre typer af anlæg end tidligere, og forudsæt-

ningerne for at anvende stamdata til brug for analyse er således blevet min-

dre. Derudover er der en række anlæg som f.eks. elforbrugsanlæg, der i dag

ikke vil skulle registreres i Stamdataregistret.

UDKAST

Indsamling af stamdata på anlæg, der tilsluttes det kollektive elforsynings-

net, vil kunne give netvirksomhederne mulighed for at identificere placerin-

gen og kapaciteten af anlæg, hvilket vil kunne blive et vigtigt redskab i den

løbende udbygning og vedligehold af elforsyningsnettet.

Et forbedret datagrundlag vil således kunne benyttes til flere formål, herun-

der netvirksomhedernes udarbejdelse af netudviklingsplaner, opfølgning på

energi- og miljøpolitiske målsætninger m.v. Indsamling af data om flere an-

lægstyper vil kunne bidrage til fremme af sektorintegration, fleksibilitets-

markeder, løbende udbygning med VE-kapacitet og den høje elforsynings-

sikkerhed, som vi kender i Danmark.

Indsamling af data for flere anlægstypervil desuden kunne være et vigtigt

element i de netudviklingsplaner, som netvirksomheder er pålagt, at offent-

liggøre fra 1. december 2022.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i elforsyningslovens § 85 e,

der giver klima-, energi og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte

regler om registrering og deling af data for elproducerende anlæg, energila-

geranlæg og elforbrugsanlæg til sikring af elforsyningssikkerheden. Regi-

streringen af data vil skulle ske i det register, der er nævnt i § 85 a, stk. 2,

nr. 2, og det foreslås desuden, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere

regler om hvem, der vil skulle foretage registreringen. Elproducenter og

ejere af energilager- og elforbrugsanlæg vil efter anmodning skulle give de

oplysninger, der vil være nødvendige for registreringen.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler

om hvilke typer af anlæg, der vil skulle registreres i Stamdataregistret, og

hvem registreringerne vil kunne deles med.

Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen vil være at sikre, at der også

fremover foreligger et tilstrækkeligt og samlet datagrundlag til brug for sik-

ring af elforsyningssikkerheden gennem øget kendskab til den tilsluttede ka-

pacitet i det kollektive elforsyningsnet. Stamdataregistret indeholder i dag

kun stamdata for elproducerende anlæg, men for at sikre det optimale data-

grundlag for analyse i systemdriften af transmissionsnettet vil der være be-

hov for også at kende til elforbrugsanlæg og eventuelt andre energilageran-

læg, som vil kunne påvirke forbruget af elektricitet i et område. Dette vil

gøre det muligt at planlægge nødvendige tilpasninger af det kollektive el-

forsyningsnet m.v.

UDKAST

Med en bemyndigelsesbestemmelse vil det være muligt for klima-, energi-

og forsyningsministeren løbende at tilpasse kravene til registrering af data i

takt med udviklingen af nye teknologier og typer af anlæg, der anvender

elektricitet, f.eks. PtX-anlæg udvikles og kommercialiseres. Bemyndigel-

sesbestemmelsen vil således kunne anvendes til at fremtidssikre, at den nød-

vendige data registreres i Stamdataregistret, når behovet opstår.

Indsamling af stamdata på f.eks. batterier vil være et redskab, der vil kunne

bidrage til fleksibilitet i elnettet ved at udjævne forskelle mellem produktion

og forbrug. Ved udvidelse af Stamdataregisteret med oplysninger om ener-

gilageranlæg og elforbrugsanlæg, vil Energistyrelsen såvel som Energinet

kunne opnå viden om den akkumulerede kapacitet og forbedre analyse-

grundlaget betydeligt. Uden stamdata på disse anlæg, vil der kunne være

risiko for, at bl.a. modeller til brug for drift af transmissionsnettet ikke vil

være retvisende. Den forventede udbygning af f.eks. ladestanderkapacitet

og batterier vil have stor betydning for prognoserne, og det findes derfor

hensigtsmæssigt, at stamdata på disse anlæg vil skulle registreres, særligt

med hensyn til den akkumulerede effekt der vil forventes at opstå.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil desuden give mulighed for at fastsætte be-

stemmelser om deling af den registrerede stamdata. Dette skal gøre det mu-

ligt at dele den registrerede stamdata med bl.a. Energinet og netvirksomhe-

derne i de tilfælde, hvor de ikke selv vil have kendskab til eller vil have

foretaget registreringen af den pågældende stamdata.

For at sikre registreringen af data i Stamdataregistret vil der desuden være

behov for at kunne fastsætte regler om hvem, der vil skulle forestå registre-

ringen, ligesom elproducenter og ejere af energilager- og elforbrugsanlæg

vil skulle være forpligtet til at give nødvendige oplysninger efter anmod-

ning.

3.5. Udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af

egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg

3.5.1. Gældende ret

Det følger af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, at elektricitet, som fremstilles

på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af

vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi

og geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducenten, er fritaget

for elafgift.

UDKAST

Dette medfører, at statslige organer er fritaget for at betale elafgift ved deres

direkte forbrug af elektricitet fra egne solcelleanlæg.

Kommuners og regioners elproduktion skal efter elforsyningslovens § 4,

stk. 3 og 6, udøves i selskaber med begrænset ansvar. Bekendtgørelse om

undtagelse af visse kommunale og regionale solcelleanlæg fra kravet om

selskabsmæssig udskillelse giver dog i visse tilfælde kommuner og regioner

mulighed for at blive undtaget fra kravet for så vidt angår elproduktion fra

solcelleanlæg, der opsættes i forbindelse med nybyggeri eller gennemreno-

vering af bygninger.

I det omfang en kommunes eller regions elproduktion fra et solcelleanlæg

udøves i et selskab, vil kommunen eller regionen ikke være fritaget for at

betale elafgift ved sit direkte forbrug af elektricitet, der fremstilles på an-

lægget. Dette skyldes, at fritagelsen for at betale elafgift ved forbrug af

egenproduceret elektricitet fra vedvarende energianlæg kun finder anven-

delse, når elforbrugeren og elproducenten er den samme fysiske eller juridi-

ske person. Dette er ikke tilfældet, når kommunens eller regionens elpro-

duktionen udøves i et selskab.

Bortset fra de situationer, hvor kommuner og regioner har mulighed for at

blive undtaget fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, har staten således

en afgiftsfordel i forhold til kommuner og regioner.

Kravet om selskabsmæssig udskillelse gælder ikke for selvejende instituti-

oner, der har en driftsoverenskomst med en kommune eller en region, og

kravet gælder heller ikke for kommunalt eller regionalt ejede selskaber med

begrænset ansvar. Sådanne selvejende institutioner og selskaber er således

fritaget for at betale elafgift ved deres direkte forbrug af elektricitet fra egne

solcelleanlæg.

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Med Aftale om implementering af VEII art. 21, særordning for kommunale

solceller og solcelleanalyse af december 2020 blev det aftalt, at der skal fo-

retages en intern modregning for den sparede elafgift på statslige solcelle-

anlæg, som skal gælde fremover for kommende, nye statslige anlæg. Det

blev hertil besluttet, at den konkrete metode skulle fastlægges i forbindelse

med implementeringen.

UDKAST

Hensigten med aftalen om den interne statslige modregning er at ligestille

staten med kommuner og regioner i forhold til besparelse af elafgift ved

forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg.

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet har på denne baggrund undersøgt

forskellige muligheder for implementering af aftalen, og ministeriet er nået

frem til en metode, hvor den afgiftsfordel, som staten har i forhold til kom-

muner og regioner, udlignes gennem implementering af en såkaldt produk-

tionsmålermodel.

Produktionsmålermodellen forudsætter, at der etableres produktionsmålere

på solcelleanlæg omfattet af kravet om udligning. For elproduktionsanlæg

på over 50 kW er der allerede i dag krav om produktionsmålere, men det vil

være nyt for solcelleanlæg på 50 kW og derunder.

Etablering af produktionsmålere er en forudsætning for, at netvirksomhe-

derne kan hjemtage data om anlæggenes samlede produktion. Netvirksom-

hederne skal sende målerdata om anlæggets samlede produktion til Data-

hubben, som administreres af Energinet. Herefter vil den sparede elafgift

ved direkte forbrug af elektricitet, der fremstilles på et anlæg i løbet af et år,

kunne beregnes.

Hensigten er, at Energistyrelsen skal indhente den nødvendige data fra Da-

tahubben, foretage beregninger vedrørende de sparede elafgifter og årligt

opkræve beløb svarende til besparelserne hos de statslige ejere af VE-an-

læggene. Midlerne indbetales til statskassen.

Det er ministeriets forventning, at kravet om udligning for sparet elafgift vil

skulle gælde for alle statslige organer, der normalt henregnes til den offent-

lige forvaltning. Dog forventes det, at kravet ikke vil skulle gælde for selv-

ejende institutioner, fonde, foreninger m.v., der er oprettet på privatretlig

grundlag, da sådanne organer på det regionale og kommunale område ikke

er omfattet af kravet om selskabsudskillelse, og dermed er fritaget for at

betale elafgift ved deres direkte forbrug af elektricitet fra egne solcellean-

læg. Statsejede virksomheder, der er organiseret i selskabsform, henregnes

normalt ikke til den offentlige forvaltning, og det forventes således, at kravet

om udligning ikke vil skulle gælde for disse.

Det er desuden ministeriets forventning, at statslige organer skal være und-

taget for kravet om modregning i samme omfang, som kommuner og regio-

UDKAST

ner har mulighed for at blive undtaget fra kravet om selskabsmæssig udskil-

lelse i henhold til bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale og re-

gionale solcelleanlæg.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 i elforsyningsloven, som vil være en

bemyndigelse, hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om udligning af den besparelse, som statslige organer har i for-

hold til elafgift ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg,

herunder om hvordan udligningen skal ske, hvilke statslige organer og sol-

celleanlæg reglerne gælder for, krav om opsætning af målere samt aflæsning

og videregivelse af oplysninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil kunne udstede regler om udligning af den besparelse, som statslige

organer har i forhold til elafgift ved forbrug af egenproduceret elektricitet

fra solcelleanlæg. Dette med henblik på at ligestille staten med kommuner

og regioner i forhold til besparelse af elafgift ved forbrug af egenproduceret

elektricitet fra solcelleanlæg.

Det er forventningen, at bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at kravet

om intern statslig modregning for nye solcelleanlæg implementeres med en

produktionsmålermodel, som beskrevet under punkt 3.6.2. Det forventes, at

kravet om modregning kommer til at omfatte alle statslige organer, der nor-

malt henregnes til den offentlige forvaltning med undtagelse af selvejende

institutioner, fonde, foreninger m.v., der er oprettet på privatretlig grundlag,

og at de omfattede statslige organer skal være undtaget for kravet om udlig-

ning i samme omfang, som kommuner og regioner har mulighed for at blive

undtaget fra kravet om selskabsmæssig udskillelse i henhold til bekendtgø-

relse om undtagelse af visse kommunale og regionale solcelleanlæg. Reg-

lerne skal gælde for kommende, nye anlæg. Hvordan den interne statslige

modregning implementeres vil dog først blive endeligt fastlagt i forbindelse

med udmøntningen.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets § 1, nr.

2, og bemærkningerne hertil.

3.6. Konsekvensrettelser

3.6.1. Gældende ret

Det følger af § 28 c, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal god-

kende Energinets samarbejde med andre landes systemansvarlige virksom-

UDKAST

heder, når samarbejdet sker igennem et selskab, hvor Energinet eller Ener-

ginets helejede datterselskaber indtræder som medejer. Opgaverne for så-

danne selskaber kan være grænseoverskridende systemansvarsopgaver og

opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder. Klima-, energi- og for-

syningsministeren skal desuden godkende ændringer i Energinets medejer-

skab i et sådan selskab, hvis ændringen medfører, at Energinets økonomiske

forpligtelser eller risici øges.

3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

EU-reguleringen forpligter i stigende og detaljeret grad Energinet til samar-

bejde med andre landes systemansvarlige virksomheder. I visse tilfælde kan

Energinet være forpligtet til at varetage disse opgaver igennem medejerskab

af et selskab, hvori nærmere bestemte opgaver er bundet.

Elmarkedsforordningen indeholder detaljerede og direkte gældende forplig-

telser for Energinet om Energinets samarbejde med andre transmissionssy-

stemoperatører. Det fremgår herunder af artikel 35, at Energinet er forpligtet

til at indtræde som medejer i et regionalt koordinationscenter, der skal va-

retage opgaver inden for det relevante regionale systemdriftsområde. For-

pligtelsen har ledt til, at Energinet den 1. juli 2022 indtræder som medejer i

Nordic RCC A/S sammen med de øvrige nordiske systemoperatører, Stat-

nett, Svenska Kraftnät og Fingrid.

Energinets indtræden som medejer i Nordic RCC A/S er omfattet af den

gældende § 28 c, stk. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

skal godkende Energinets indtræden i selskabet. Imidlertid fremgår det sam-

tidig klart i elmarkedsforordningen, at det er medlemsstaternes regulerende

myndigheder, der skal godkende oprettelsen af regionale koordinationscen-

tre, herunder Nordic RCC A/S, hvor den kompetente danske myndighed er

Forsyningstilsynet. Ministeriet vurderer, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren ikke i overensstemmelse med elmarkedsforordningen kan afvise el-

ler stille betingelser for at godkende Energinets indtræden i Nordic RCC

A/S. Ministeriet vurderer derfor, at § 28 c, stk. 1, bør konsekvensrettes, så-

dan at § 28 c, stk. 1, ikke udgør dobbeltregulering. I de tilfælde hvor Ener-

ginet eller Energinets helejede datterselskaber er forpligtet af EU-regulerin-

gen til at varetage et præcist angivet samarbejde med andre landes system-

ansvarlige virksomheder igennem ejerskab af et selskab, og kompetencen til

godkendelse af Energinets indtræden i dette selskab i overensstemmelse

med denne EU-regulering tilkommer en anden end medlemsstaten eller en

af medlemsstaten valgt kompetent myndighed, bør klima-, energi- og forsy-

ningsministeren ikke have en dobbelt godkendelsesbeføjelse.

UDKAST

3.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det indføres i § 28 c, stk. 1, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren ikke skal godkende, at Energinet indtræder som medejer af et

selskab, der er omfattet af 1. pkt., når der følger en anden godkendelseskom-

petence af EU-regulering. Det foreslåede vil medføre, at det sikres, at klima-

, energi- og forsyningsministerens godkendelseskompetence ikke udøves

parallelt med direkte anvendelige EU-regler.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at have offentlige økonomiske konsekvenser og im-

plementeringskonsekvenser i forhold til muligheden for at etablere direkte

linjer, reglerne om udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved

forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg samt for bemyndi-

gelsen i forbindelse med registreringer i Stamdataregistret.

Med lovforslaget etableres en ansøgningsprocedure for tilladelse til etable-

ring af direkte linjer. Som led heri skal der udvikles en ansøgningsplatform.

Afholdelse af omkostninger til driften af ansøgningsplatformen holdes in-

den for Energistyrelsens eksisterede bevilling, da det vurderes, at admini-

strationsomkostningerne ved gebyropkrævning af de forholdsvis begræn-

sede driftsomkostninger, vil overstige de faktiske driftsomkostninger.

Omkostninger til myndighedsbehandling af alle former for tilladelser til

etablering af direkte linjer vil blive finansieret ved gebyropkrævning. Ek-

sempelvis vil tilladelser for mindre projekter på 10 kV med maksimalt to

aktører ske ved en standardiseret ansøgning om etablering af en direkte linje,

mens tilladelser for projekter på 10 kV med mere end to aktører samt alle

projekter på højere spændingsniveau end 10 kV-nettet vil skulle ske efter

individuel ansøgning.

Det er usikkert, hvor mange ansøgninger der vil være tale om. Det forventes,

at administrationsomkostningerne for de foreslåede ansøgningsprocedurer i

et eksempel med 25 individuelle ansøgninger om året vil beløbe sig til mel-

lem 1,46-1,71 mio. kr. om året.

De regler, der forventes at blive udstedt efter den bemyndigelse om udlig-

ning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenproduceret

UDKAST

elektricitet fra solcelleanlæg, der foreslås indsat med lovforslaget, vurderes

at ville medføre øgede omkostninger for statslige myndigheder ved etable-

ring og drift af nye solcelleanlæg. Reglerne vurderes desuden at medføre

implementeringsomkostninger for Energistyrelsen på omkring 300.000 kr.

til it-udvikling samt andre mindre implementeringskonsekvenser.

Det forventes således, at reglerne vil pålægge statslige myndigheder at ind-

betale et beløb til statskassen årligt, svarende til den sparede elafgift, som

statslige myndigheder opnår ved at forbruge egenproduceret el fra sådanne

nye solcelleanlæg. Det forventes desuden, at reglerne vil medføre krav om

etablering af produktionsmålere på solcelleanlæggene, hvilket vil være et

nyt krav for solcelleanlæg med en kapacitet på 50 kW og under, hvilket des-

uden vil medføre, at disse solcelleanlæg overgår til at betale rådighedstarif

i stedet for rådighedsbetaling. Omkostningerne pr. anlæg forbundet med

etablering af produktionsmålere varierer fra netvirksomhed til netvirksom-

hed. Der er indhentet et eksempel fra en netvirksomhed på en engangsbeta-

ling på 6.500 kr. for installation og tilslutning af en produktionsmåler, samt

400 kr. i årligt abonnement. Omkostningerne forbundet med at betale rådig-

hedstarif i stedet for rådighedsbetaling afhænger af anlæggets størrelse og

estimeres til en meromkostning på omkring 400 kr. årligt for et anlæg på 4

kW og 6.100 kr. årligt for et anlæg på 50 kW.

De samlede økonomiske konsekvenser for staten forbundet med de nye krav

er svære at kvantificere. De samlede udgifter forbundet med etablering af

produktionsmålere og betaling af rådighedstarif vil således afhænge af, hvor

mange og hvor store nye statslige solcelleanlæg, der bliver etableret. Dette

er generelt svært at forudsige, og det er desuden svært at forudsige hvilken

betydning, det vil have, at de nye krav gør det mindre fordelagtigt for stats-

lige myndigheder at etablere solcelleanlæg. De samlede udgifter for de stats-

lige myndigheder forbundet med betaling for sparret elafgift er på samme

måde svære at kvantificere. De samlede udgifter for staten vil imidlertid

være nul, da betaling for sparret elafgift indbetales til statskassen. De nye

krav vil ikke gælde for statslige selskabers opstilling af solcelleanlæg, og de

vil heller ikke gælde for private selskabers opstilling af solceller på statens

arealer.

Reglerne forventes i øvrigt at medføre små ekstra administrative omkost-

ninger for staten.

UDKAST

Bemyndigelsen i forbindelse med registreringer i Stamdataregistret i § 85 e

vurderes kun at have mindre negative økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige. Ved udnyttelse af bemyndigelsen kan der dog være mindre nega-

tive økonomiske konsekvenser i forbindelse med administration af registret,

herunder eventuelt i forbindelse med anmodning om oplysninger. Derud-

over vil der være nogle økonomiske omkostninger i forbindelse med udvik-

ling af database m.v. De nærmere konsekvenser af initiativet vil bero på

udmøntningen af bemyndigelsen og kan ikke beregnes på nuværende tids-

punkt.

Lovforslaget vurderes, at være i overensstemmelse med principperne om

digitaliseringsklar lovgivning, idet navnlig princip 3 om muliggørelse af au-

tomatisk sagsbehandling er relevant i forhold til udmøntningen af bemyndi-

gelsen om fastsættelse af en ansøgningsprocedure i forhold til direkte linjer

og princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data navnlig er relevant i

forhold til konsekvensændringer af forbrugerbegrebet samt i forhold til en

ny bemyndigelse om oplysninger til stamdataregisteret. De øvrige princip-

per vurderes ikke at være direkte relevante for lovforslaget.

I forhold til bemyndigelsen om fastsættelse af regler om en ansøgningspro-

cedure i forhold til direkte linjer lægger lovforslaget op til at ansøgnings-

procedure skal automatiseres mest muligt og baseres på objektive kriterier.

Initiativet om en ny bemyndigelse om registrering i Stamdataregistret vil

sikre registrering i det eksisterende register, hvor data kan genbruges af re-

levante aktører.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner

eller kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets muliggørelse af etablering af direkte linjer har ikke økonomi-

ske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget er kun

forbundet med udgifter og administrative tiltag for de aktører, som ønsker

at etablere en direkte linje i henhold til den foreslåede regulering.

Udstedelse af regler om udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser

ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg kan have ad-

færdsregulerende effekt på statslige myndigheders indløb af solceller.

UDKAST

I forhold til bemyndigelsen i forbindelse med registreringer i Stamdataregi-

stret vil dette ikke i sig selv have økonomiske og administrative konsekven-

ser for erhvervslivet.

Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om registrering og deling af data for elpro-

ducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg til sikring af elfor-

syningssikkerheden. Der kan endvidere fastsættes regler om, hvem der skal

foretage registreringen.

Omfanget af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet vil afhænge af, hvordan de nærmere regler udformes i en bekendtgørelse.

Da der er tale om registrering af data for anlæg, der ikke er registreret i

Stamdataregistret i dag, vil der kunne være administrative omkostninger re-

lateret til en udnyttelse af bemyndigelsen. De administrative omkostninger

forventes dog begrænset mest muligt ved at lade registreringen foretage af

aktører, der allerede i dag har andre opgaver i forhold til de pågældende

anlæg og ved eventuel etablering af simple digitale løsninger til brug for

registreringen. Derudover forventes der alene at skulle ske registrering af få

og standardiserede oplysninger, hvorfor de administrative konsekvenser for

erhvervslivet forventes at være begrænsede.

I nogle tilfælde vil registreringen af data i Stamdataregistret eventuelt kunne

have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet nogle private aktører

eventuelt vil kræve betaling af ejeren af anlægget for registreringen. De øko-

nomiske konsekvenser forventes dog at være begrænsede, idet der som

nævnt ovenfor forventes anvendelse af simple digitale løsninger og en hen-

sigtsmæssig tilrettelæggelse af registreringen af data.

Lovforslagets muliggørelse af geografisk differentierede forbrugstariffer

medfører ikke direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for

Energinet og netvirksomhederne, da det ikke pålægges dem af udvikle me-

toder for geografisk differentierede forbrugstariffer. Det er et forbud, der

ophæves og dermed en mulighed, de kan benytte. Geografisk differentierede

forbrugstariffer kan have afledte adfærdsmæssige konsekvenser for elkun-

derne, herunder erhvervslivet, da tarifferne – såfremt de udvikles af Energi-

net og netvirksomhederne– vil kunne differentieres afhængig af geografisk

placering. Dette vil potentielt have økonomiske konsekvenser for eksiste-

rende store elforbrugere samt betydning for valget af geografisk placering

af nye store forbrugsanlæg og deraf afledte økonomiske konsekvenser.

UDKAST

Den samlede tarifopkrævning forventes ikke at stige, men vil kunne variere

afhængigt af geografisk område, hvilket kan medføre tarifstigninger for

nogle større elkunder og besparelser for andre.

Muligheden for geografisk differentierede forbrugstariffer har til formål at

sikre incitamenter til en mere hensigtsmæssig placering af større forbrugs-

anlæg, og dermed sikre en mere effektiv udnyttelse af det kollektive elnet,

hvilket på sigt kan medføre besparelser på den samlede tarifopkrævning.

De potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke specificeres

nærmere, idet tarifmetoderne udvikles af branchen, og godkendes af Forsy-

ningstilsynet ud fra principperne i EU-reguleringen herunder eksempelvis

omkostningsægthed.

Tilsvarende indebærer lovforslagets muliggørelse af geografisk differentie-

ring af sammenslutninger af netbrugere ikke direkte konsekvenser for Ener-

ginet og netvirksomhederne, da det ikke pålægges dem af udvikle metoder

for lokal kollektiv tarifering. Lokal kollektiv tarifering kan have afledte ad-

færdsmæssige konsekvenser for elforbrugere, da tarifferne – såfremt de ud-

vikles af Energinet og netvirksomhederne– vil kunne lede til ændrede tarif-

fer, der tager højde for de fordele og konsekvenser sammenslutninger af

netbrugere bidrager med til elnettet.

De potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke specificeres

nærmere på nuværende tidspunkt.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at ville medføre mindre negative administrative kon-

sekvenser for borgerne. Disse vil dog umiddelbart alene opstå i de tilfælde,

hvor en borger anmodes om at fremsende oplysninger, der er nødvendige

for registrering af data i Stamdataregistret, hvilket f.eks. vil ske i forbindelse

med fejl eller mangler i de foretagne registreringer.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget udgør imidlertid en forudsætning for gennemførelsen af kli-

mareduktioner på mellem og længere sigt ved at forbedre rammerne for den

grønne omstilling ved at understøtte en optimal indbyrdes placering af ved-

varende el-produktion og de store aftagere.

UDKAST

Den grønne omstilling frem mod 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og videre

mod klimaneutralitet i 2050 er i vidt omfang afhængig af en omfattende di-

rekte og indirekte elektrificering af det danske samfund, hvor energikilderne

er både vedvarende og bæredygtige. Geografisk differentierede forbrugsta-

riffer, direkte linjer og lokal kollektiv tarifering skal alle sikre bedre sam-

placering og øget indpasning af vedvarende energi, og dermed en mere ef-

fektiv udbygning af elnettet, som kan transportere den ekstra strøm fra flere

producenter til flere forbrugere.

Lovforslaget skal desuden sikre rammerne for udbredelse af bl.a. Power-to-

X og dermed udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer, der kan

erstatte fossile brændstoffer i en række svært omstillelige sektorer, men også

muligheden for at anvende vedvarende energi i transport og varmesektoren

Samtidig udelukkes ny el-produktion baseret på kul.

Rammerne sikrer samlet en robust og fremtidssikret regulering, der under-

støtter rettidige og omkostningseffektive investeringer i elnettet ifm. elek-

trificeringen af samfundet, så den grønne omstilling ikke bliver dyrere end

nødvendigt for forbrugere og erhvervslivet.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Lovforslaget skal imidlertid understøtte den grønne omstilling frem mod 70

pct. CO2-målsætningen i 2030 og klimaneutralitet i 2050, hvilket forudsæt-

ter en fortsat hensigtsmæssig etablering og udbygning af vedvarende og

grønne energikilder.

Lovforslaget indebærer i sig selv ikke etablering af nye el-produktionsan-

læg, eller ændring af reglerne om vurdering af miljø- eller naturmæssige

konsekvenser ved etablering af nye el-produktionsanlæg.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ændringer af bestemmelser i elforsyningsloven,

som justerer bestemmelserne om direkte elforsyningsnet, således at disse

præciseres i forhold til elmarkedsdirektivets bestemmelser. Endvidere æn-

dres betegnelsen for direkte elforsyningsnet til direkte linjer. Lovforslaget

gennemfører dele af elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 41 som vedrører de-

finitionen af en direkte linje. Endvidere anvendes dele af artikel 7, stk. 1, 2

og 3, som omhandler betingelser for etablering af en direkte linje samt tred-

jepartsadgang. Visse af betegnelserne i elmarkedsdirektivets bestemmelser

om direkte linjer får de betegnelser, som anvendes i dansk ret.

UDKAST

Dele af den lovgivningsmæssige gennemførelse af elmarkedsdirektivets be-

stemmelser om direkte linjer udmøntes på bekendtgørelsesniveau ved at

give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsatte

regler om betingelser og vilkår for etablering af direkte linjer.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at der ikke kan etableres nye

produktionsanlæg, der anvender kul from brændsel eller foretages væsent-

lige ændringer i eksisterende produktionsanlæg, som medfører en øget for-

brænding af kul. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at æn-

dringen er i overensstemmelse med EUF-Traktatens bestemmelser om fri

bevægelighed, da hensynet med hindringen er at beskytte miljøet og klimaet

ved at sikre overgangen fra elproduktion baseret på fossile brændsler til el-

produktion baseret på vedvarende energikilder. Ændringen vurderes derud-

over at være både mindst muligt indgribende og egnet til at nå det ønskede

formål.

Lovforslagets ændring om forbud mod ny produktion baseret på kul vil være

omfattet af de EU-retlige informationsprocedurer for nye tekniske forskrif-

ter, og skal derfor notificeres til Europa-Kommissionen.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. maj 2022 til … været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademisk Arkitekt-

forening, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Aluminium Danmark, Anke-

nævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under

DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet, Better Energy, Billund Vand A/S, Bio-

brændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Branche-

foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov,

Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore

Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms

Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Business Danmark, Bygge-, An-

lægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyn-

dige & Energikonsulenter, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture Clu-

ster Copenhagen, Crossbridge Energy Fredericia, Center for Electric Power

and Energy (DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, Center for Electric Power and

Energy (DTU), CTR, CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Mer-

UDKAST

chants, ADB (Association Dansk Biobrændsel), DAKOFA, Dana Petro-

leum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA

RESOURCES APS, Danske halmleverandører, Danmarks Almene Boliger

(BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks

Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-

forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks

Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Explo-

ration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter, Dansk Center for

Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities

Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas For-

ening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugs-

rådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanol-

forening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pro-

ducentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk

Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og

Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta

Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske

Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske

Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Mediedistributører,

Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand-

og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas,

De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, Rådet for grøn omstil-

ling, DI, DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen,

Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbe-

tjening, EA Energianalyse, E.ON Danmark A/S, EmballageIndustrien,

Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,

Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS),

Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Equinor, Erhvervs-

flyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind

Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund

(3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansforbundet, Fi-

nansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,

Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-

bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fa-

brikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Forenin-

gen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater

(FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniø-

rer (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platforms-

økonomi i Danmark (FPD), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for

Slutbrugere af Energi

UDKAST

Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsynings-

tilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frie Funktio-

nærer, FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system, GRAKOM,

Greenpeace, Green Power Denmark, GreenTech Advisor, Gentofte og

Gladsaxe Fjernvarme, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service),

Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommis-

sionen, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S,

HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, HORE-

STA, SMV danmark, Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen i Dan-

mark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos

Danmark, Investering Danmark, IT-Branchen, Justitia, Kjærgaard A/S, Kli-

maEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Koope-

rative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kræftens

Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Kø-

benhavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter,

Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,

Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-

brug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Po-

lio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Ho-

vedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgi-

vende ingeniører, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen,

Middelgrundens Vindmøllelaug, Mineralolie Brancheforeningen, Mærsk

Drilling, Maabjerg Energy Center – MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,

Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S,

NGF Nature Energy - Muligvis ændres til bare Nature Energy, N1 A/S, Net-

Varme, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedva-

rende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Re-

newables A/S, Nærbutikkernes Landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas

Danmark, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Planenergi, Plan og

Projekt, Plesner Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Radius Elnet A/S,

Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi Op-

lysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Restaurationsbran-

chen.dk, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbun-

det, Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i

Danmark, SMVdanmark, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants

ApS, Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig For-

ening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi (SE), Synergi, TEKNIQ

Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S.A., T-REGS, TREFOR/EWII,

Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,

Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Bran-

UDKAST

cheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK, Verdo Randers, Vestfor-

brænding, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus

Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, VNG Dan-

mark AS, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensna-

turfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Port-

land A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet,

123, 92-Gruppen og til følgende kommuner:

Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup

Kommune, Billund Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby

Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune,

Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune,

Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune,

Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune,

Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune,

Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund

Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kom-

mune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hille-

rød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kom-

mune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune,

Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammer-

bugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding

Kommune, Københavns Kommune, Køge Kommune, Langeland Kom-

mune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-

Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart

Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune,

Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kom-

mune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ring-

købing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Ru-

dersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kom-

mune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Sol-

rød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune,

Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted

Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune,

Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands

Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune,

Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Initiativet om direkte linjer vil have

mindre økonomiske konsekvenser

for staten til administration af ansøg-

ninger om direkte linjer. Omkostnin-

gerne dækkes af gebyrer.

Initiativet om udligning af statslige

organers elafgiftsbesparelser ved for-

brug af egenproduceret elektricitet

fra solcelleanlæg forventes at med-

føre mindre øgede omkostninger for

statslige myndigheder ved etablering

og drift af nye solcelleanlæg. Det

konkrete omfang vil afhænge af den

nærmere udmøntning af reglerne for

de statslige myndigheder.

Initiativet om bemyndigelse i forbin-

delse med registreringer i Stamdata-

registret i § 85 e vurderes at have

mindre negative økonomiske konse-

kvenser for det offentlige, herunder

kan der ved udnyttelse af bemyndi-

gelsen være mindre negative økono-

miske konsekvenser i forbindelse

med administration af registret, her-

under eventuelt i forbindelse med an-

modning om oplysninger.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Initiativerne om direkte linjer, intern

statslig modregning og bemyndi-

gelse i forbindelse med registreringer

i Stamdataregistret vil have mindre

implementeringskonsekvenser

UDKAST

form af IT-udvikling i forhold til an-

søgningsmodel, database og udvik-

ling af Stamdataregistret.

Lovforslaget vurderes, at være i

overensstemmelse med principperne

om digitaliseringsklar lovgivning.

Økonomiske

Muligheden for geografisk differenti- Udstedelse af regler om udligning af

konsekvenser for erede forbrugstariffer har til formål at statslige organers elafgiftsbesparel-

erhvervslivet

sikre incitamenter til en mere hen- ser ved forbrug af egenproduceret

sigtsmæssig placering af større for- elektricitet fra solcelleanlæg kan

brugsanlæg, og dermed sikre en mere have adfærds-regulerende effekt på

effektiv udnyttelse af det kollektive el- statslige myndigheders indløb af sol-

net, hvilket på sigt kan medføre bespa- celler.

relser på den samlede tarifopkræv-

Geografisk differentierede forbrugs-

ning.

tariffer kan have afledte adfærds-

Lokal kollektiv tarifering kan have af- mæssige konsekvenser for elkun-

ledte adfærdsmæssige konsekvenser derne, herunder erhvervslivet, da ta-

for elforbrugere, da tarifferne – så- rifferne vil kunne differentieres af-

fremt de udvikles af Energinet og net- hængig af geografisk placering.

virksomhederne– vil kunne lede til Dette vil potentielt have økonomiske

ændrede tariffer, der tager højde for de konsekvenser for eksisterende store

fordele og konsekvenser sammenslut- elforbrugere samt betydning for val-

ninger af netbrugere bidrager med til get af geografisk placering af nye

elnettet.

store forbrugsanlæg og deraf afledte

økonomiske konsekvenser.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslagets initiativ om bemyndi-

gelse i forbindelse med registreringer

i Stamdataregistret vil ved udmønt-

ningen kunne medføre mindre admi-

nistrative konsekvenser for erhvervs-

livet, da der er tale om registrering af

data for anlæg, der ikke er registreret

i Stamdataregistret i dag.

Lovforslaget vurderes at ville kunne

medføre mindre negative administra-

tive konsekvenser for borgerne i de

tilfælde, hvor en borger anmodes om

Administrative

konsekvenser for

borgerne

UDKAST

at fremsende oplysninger, der er nød-

vendige for registrering af data i

Stamdataregistret,

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser, men lov-

forslaget indeholder initiativer, herun-

der navnlig initiativerne om geogra-

fisk differentierede forbrugstariffer og

direkte linjer, der understøtter den

grønne omstilling og elektrificerin-

gen. Derudover understøtter lovforsla-

get arbejdet mod et fossilfrit Dan-

mark.

Miljø- og natur- Ingen direkte konsekvenser, men lov-

mæssige konse- forslaget understøtter arbejdet mod et

fossilfrit Danmark.

kvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder initiativer, der har betydning for tidligere imple-

retten

menteringer af elmarkedsdirektivet og VE-direktivet.

Lovforslagets ændring om forbud mod ny produktion baseret på kul vil være

omfattet af de EU-retlige informationsprocedurer for nye tekniske forskrif-

ter, og skal derfor notificeres til Europa-Kommissionen forud for ændrin-

gens ikrafttrædelse.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, litra c, i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020, at der ikke skal svares elafgift af

elektricitet, som fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendelse af ved-

varende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, sol-

energi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte for-

bruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlæg-

get er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede

ejendom udlejes af elproducenten.

Dette medfører, at statslige organer er fritaget for at betale elafgift ved deres

direkte forbrug af elektricitet fra egne solcelleanlæg.

Det foreslås, at der efter § 2 indsættes en ny

§ 3,

hvorefter klima-, energi-,

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udligning af den bespa-

relse, som statslige organer har i forhold til elafgift ved forbrug af egenpro-

duceret elektricitet fra solcelleanlæg, herunder om hvordan udligningen skal

ske, hvilke statslige organer og anlæg reglerne gælder, krav om opsætning

af målere samt aflæsning og videregivelse af oplysninger.

Formålet med den foreslåede ændring er, at skabe mulighed for, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at lige-

stille staten med kommuner og regioner i forhold til besparelse af elafgift

ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil kunne udstede regler om udligning af den besparelse, som statslige

organer har i forhold til elafgift ved forbrug af egenproduceret elektricitet

fra solcelleanlæg. Det er forventningen, at den foreslåede bemyndigelse vil

blive udmøntet således, at kravet om intern statslig modregning for nye sol-

celleanlæg implementeres med en produktionsmålermodel, som beskrevet

under punkt 3.6.2., at kravet om modregning kommer til at omfatte alle

statslige organer, der normalt henregnes til den offentlige forvaltning med

undtagelse af selvejende institutioner, fonde, foreninger m.v., der er oprettet

UDKAST

på privatretlig grundlag, og at de omfattede statslige organer skal være und-

taget for kravet om udligning i samme omfang, som kommuner og regioner

har mulighed for at blive undtaget fra kravet om selskabsmæssig udskillelse

i henhold til bekendtgørelse nr. 2300 af 6. december 2021 om undtagelse af

visse kommunale og regionale solcelleanlæg. Reglerne skal gælde for kom-

mende, nye anlæg. Hvordan den interne statslige modregning implemente-

res vil dog først blive endeligt fastlagt i forbindelse med udmøntningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Elforsyningslovens § 5 indeholder lovens definitionsbestemmelser. Et di-

rekte elforsyningsnet defineres i § 5, stk. 1, nr. 8, som

”Elektricitetsnet, som

er beregnet til levering af elektricitet fra et elproduktionsvirksomhed til en

anden elproduktionsvirksomhed eller bestemte forbrugere, og som helt eller

delvis erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet”.

Direkte elforsyningsnet - både definitionen i § 5, stk. 1, nr. 8 og den mate-

rielle regel i §23 - er en implementering af elmarkedsdirektivets bestem-

melse om direkte linjer.

Det følger af den foreslåede nyaffatelse af § 5, stk.1, nr. 8, at en direkte linje

vil være en

”Elektricitetsforbindelse, som er beregnet til direkte levering af

elektricitet fra en elproduktionsvirksomhed til dennes egne faciliteter eller

dattervirksomheder eller bestemte kunder, og som helt eller delvis erstatter

benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet”.

Med den foreslåede ændring vil terminologi og definition blive justeret, så-

ledes, at direkte elforsyningsnet vil ændre betegnelse til ”direkte linjer”.

Herved tydeliggøres det, at der med en direkte

linje

er tale om en enkeltstå-

ende, direkte kobling mellem produktionsanlæg og forbrugsanlæg i mod-

sætning til et elforsyningsnet.

Samtidig præciseres definitionen af direkte elforsyningsnet, så den ind-

holdsmæssigt – men ikke ordlydsmæssigt – stemmer overens med elmar-

kedsdirektivets definition af direkte linjer.

Direkte linjer er ikke geografisk afgrænsede, hvorfor der ikke sondres mel-

lem direkte linjer på land eller til havs i den foreslåede definition. Direkte

linjer kan således både etableres på land, havet samt i fremtiden i forbindelse

med energiøer.

UDKAST

Det følger endvidere af den foreslåede definition af direkte linjer, at direkte

linjer er en elektricitetsforbindelse og ikke et elforsyningsnet. Elektricitets-

forbindelse skal i denne sammenhæng forstås som en direkte kobling mel-

lem et produktionsanlæg og et forbrugsanlæg. Det medfører, at der er en

begrænsning på, hvor mange forbrugsanlæg, som kan kobles til et produk-

tionsanlæg via parallelle direkte linjer. Direkte linjer kan på således alene

supplere det kollektive elforsyningsnet, men ikke erstatte dette.

Der skelnes ikke mellem etablering af direkte linjer, som transporterer elek-

tricitet på transmissionsniveau eller distributionsniveau. Muligheden for at

etablere en direkte linje gælder således både for transport af elektricitet på

distributionsniveau som transmissionsniveau.

Elproduktionsvirksomhed skal forstås som et anlæg, der producerer elektri-

citet. Der er ingen begrænsning i forhold til, hvilken energikilde der anven-

des til at producere elektriciteten.

Med egne faciliteter menes kontorbygninger, lagerhaller, anlæg og anden

ejendom, som ejes direkte af elproduktionsvirksomheden.

Med dattervirksomheder menes virksomheder, som er underlagt bestem-

mende indflydelse af et moderselskab, jf. selskabsloven, som i dette tilfælde

skal være elproduktionsvirksomheden.

Begrebet bestemte kunde er bredere end begrebet elkunde, som eller anven-

des i elforsyningsloven. Med bestemte kunder menes virksomheder, der har

et dokumenterbart aftaleforhold med elproduktionsvirksomheden, f.eks. en

PPA-aftale (power purchase agreement). Kunden er ikke begrænset til, at

skulle have et aftagenummer, som ellers er kravet for en elkunde. Uanset

hvordan eletricitetsforbindelsen rent teknisk er anlagt, må elektricitetsfor-

bindelsen således kun benyttes til kundens eget forbrug og ikke til videredi-

stribution eller –transmission.

Til nr. 3

Ved lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning

og forskellige andre love blev begrebet forbruger erstattet af begrebet el-

kunde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at »elforbrugerne« ændres til: »el-

kunderne« i elforsyningslovens

§ 6 d,

§ 19 a, stk. 7.

UDKAST

Overalt i loven anvendes begrebet forbruger, elforbruger synonymt med be-

grebet elkunde. Den sproglige begrebsensretning medfører derfor ikke ma-

terielle ændringer i loven.

Til nr. 4

Det fremgår af § 11, stk. 1, i elforsyningsloven, at etablering af nye elpro-

duktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan fore-

tages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministe-

ren. Det fremgår endvidere af § 11, stk. 6, at nukleare elproduktionsanlæg

ikke kan etableres i medfør af denne lov.

Det følger af det foreslåede

§ 11, stk. 7,

at der ikke kan etableres nye pro-

duktionsanlæg, der anvender kul som brændsel eller foretages væsentlige

ændringer i eksisterende produktionsanlæg, som medfører en øget forbræn-

ding af kul.

Den foreslåede ændring medfører, at det fra bestemmelsens ikrafttræden

ikke vil være muligt at etablere nye produktionsanlæg, som anvender kul

som brændsel. Produktionsanlæg skal forstås bredt og omfatter således både

kulkraftværker og kulkraftvarmeværker. Det vil heller ikke være muligt at

ændre væsentligt på et eksisterende produktionsanlæg, hvis denne ændring

medfører en øget forbrænding af kul, uanset om der er tale om et produkti-

onsanlæg, som i forvejen anvender kul som brændsel. Det vil f.eks. ikke

være muligt at udvide et eksisterende produktionsanlæg, der anvender kul

som brændsel, hvis denne udbygning medfører en øget forbrænding af kul.

Det vil heller ikke være muligt at ombygge et eksisterende produktionsan-

læg, som ikke har tilladelse til at anvende kul som brændsel, såfremt om-

bygningen vil betyde, at der fremover vil anvendes kul som brændsel. En-

delig vil det ikke være muligt at skifte brændsel til kul på et eksisterende

produktionsanlæg uden kultilladelse. Dette følger af, at et brændselsskift an-

ses for at være en væsentlig ændring, også selvom der ikke måtte være be-

hov for en ombygning af anlægget.

Den nye bestemmelse gælder for anlæg omfattet af elforsyningsloven. En

tilsvarende bestemmelse om forbud mod anvendelsen af kul som brændsel

til kollektive varmeforsyningsanlæg fremgår i dag af § 10 i bekendtgørelse

nr. 818 af 4. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollektive varmefor-

syningsanlæg.

UDKAST

Det vil således være i strid med elforsyningsloven både at etablere et nyt

produktionsanlæg, der anvender kul som brændsel og at foretage en væsent-

lig ændring af et eksisterende produktionsanlæg, som medfører en øget for-

brænding af kul, og det vil således heller ikke være muligt at få en tilladelse

hertil fra Energistyrelsen.

Til nr. 5

Overskriften til § 23 er ”Direkte elforsyningsnet” hvilket afspejler, at de

materielle bestemmelser vedrørende direkte elforsyningsnet fremgår af §

23.

Den foreslåede ændring vil være en konsekvensændring af, at definitionen

af direkte elforsyningsnet vil blive justeret, hvilket medfører at direkte el-

forsyningsnet ændrer betegnelse til direkte linjer.

Ændringen af overskriften har ingen materielle konsekvenser.

Til nr. 6

Efter den gældende § 23, stk. 1, i elforsyningsloven kan direkte elforsy-

ningsnet kun anlægges efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren. Tilladelsen giver mulighed for, at en elproduktionsvirksomhed kan

levere elektricitet til en anden elproduktionsvirksomhed eller til bestemte

elkunden, uden at skulle anvende det kollektive elforsyningsnet.

Tilladelsen er endvidere omfattet af elforsyningslovens generelle bestem-

melser om tilsyn, gebyrer, klageadgang, straf mv.

Den foreslåede ændring vil være en konsekvensændring af, at definitionen

af direkte elforsyningsnet vil blive justeret, hvilket medfører at direkte el-

forsyningsnet ændrer betegnelse til direkte linjer.

Den foreslåede ændringer af § 23, medfører ingen ændringer i bestemmel-

sens samspil med elforsyningslovens andre bestemmelser.

Til nr. 7

Efter den gældende § 23, stk. 1, i elforsyningsloven kan direkte elforsy-

ningsnet kun anlægges efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren. Tilladelsen er betinget af, at ansøgeren forinden har fået afslag på

UDKAST

en anmodning om transport af elektricitet gennem det kollektive elforsy-

ningsnet, og at spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse for For-

syningstilsynet jf. § 23, stk. 2.

Det foreslås at den gældende § 23, stk. 2 erstattes med en bemyndigelsesbe-

stemmelse til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det følger af den foreslåede

§ 23 stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren vil kunne fastsætte regler om kriterier og vilkår for meddelelse af

tilladelse efter § 23 stk. 1 samt vilkår i selve den udstedte tilladelse, som

kontinuerligt vil skulle overholdes

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved udmøntnin-

gen af den foreslåede bemyndigelse sikrer, at kriterierne og vilkårene, som

fastsættes efter stk. 2, vil være objektive og ikke-forskelsbehandlende.

Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelse, at klima-, energi- og

forsyningsministeren ved fastsættelse af kriterier og vilkår efter stk. 2 vil

inddrage hensynene, som fremgår af 3.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Kriterierne og vilkårene vil blive udledt på baggrund af en vurdering, hvori

et eller flere af disse hensyn indgår. Ministeren vil dog kunne fastsætte andre

supplerende vilkår og kriterier på baggrund af andre hensyn, som skønnes

nødvendige f.eks. objektive kriterier om afstande, spændingsniveauer, net-

tekniske forhold og hensynet til den samfundsmæssige interesse. Fastsatte

kriterier kan endvidere, bestå af en vurdering af hensyn om, hvorvidt krite-

rierne er opfyldte.

Ejeren af produktions- og/eller forbrugsanlæg, der forbindes med en direkte

linje, er ikke underlagt pligt til at give tredjeparter adgang til at transportere

elektricitet via den direkte linje. Når klima-, energi- og forsyningsministeren

med den foreslåede bestemmelse vil skulle fastsætte kriterier for, hvor

mange forbrugsanlæg, der vil kunne kobles til samme produktionsanlæg, må

mængden af sammenkoblinger ikke få karakter af et kollektivt elforsynings-

net. Det antages, at ét forbrugsanlæg vil kunne kobles til ét produktionsan-

læg via parallelle direkte linjer, uden at dette vil få karakter af kollektivt

elforsyningsnet. I udgangspunktet skønnes det, at maksimalt 3-4 forbrugs-

anlæg vil kunne kobles med parallelle direkte linjer til ét produktionsanlæg,

før konstellationen vil få karakter af et kollektivt elforsyningsnet. Dette vil

dog altid bero på en konkret vurdering i forhold til det specifikke etable-

ringsprojekt, hvorfor det i sjældne tilfælde kan være muligt at sammenkoble

flere produktionsanlæg og forbrugsanlæg. Selvom der er fuld ejermæssig

identitet mellem to eller flere forbrugsanlæg, anses disse som separate for-

brugsanlæg i relation til etableringen af direkte linjer. Hvis f.eks. et kapital-

selskab ejer tre forbrugsanlæg, som kobles til samme produktionsanlæg, an-

ses forbrugsanlæggene for at være tre separate forbrugsanlæg i vurderingen

UDKAST

om, hvorvidt sammenkoblingen vil have karakter af et kollektivt elforsy-

ningsnet – dette er uanset at forbrugsanlæggene reelt er samme juridiske

person.

Det forudsættes, at ejeren af et produktions- og/eller forbrugsanlæg, vil være

en juridisk person og ikke en fysisk person for, at få tilladelse til direkte

linjer.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil have mulighed for, at fastsætte

forskellige kriterier for tilladelse til etablering af direkte linjer afhængigt af,

om der vil være særlige forhold, der gør sig gældende for forbrugs- og/eller

produktionsanlæg, der sammenkobles via en direkte linje. Sådanne særlige

forhold kan bl.a. være, at der sondres mellem, hvilket spændingsniveau for-

brugs- eller produktionsanlægget, der sammenkobles med den direkte linje,

vil skulle tilsluttes. I sådanne tilfælde vil det være muligt, at fastsætte for-

skellige kriterier, for etableringen af direkte linjer alt afhængig af om disse

skal etableres på et højt spændingsniveau eller et middel-/lavt spændingsni-

veau. Andre særlige forhold kan være, at der skal fastsættes særlige kriterier

for etableringen af direkte linjer, som sammenkobler et produktionsanlæg

der vil være placeret på havet med forbrugsanlæg på landjorden., eller hvis

den direkte linje sammenkobler forbrugs- og/eller produktionsanlæg, som

har været i offentligt udbud.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved udmøntnin-

gen af den foreslåede bemyndigelse fastsætter regler om, at direkte linjer

mellem produktions- eller forbrugsanlæg, som udgangspunkt, ikke vil

kunne blive tilsluttet et spændingsniveau på under 10 kV

Overtrædelse af kravet om tilladelse til at etabler direkte linjer eller over-

trædelse af tilladelsens kriterier og vilkår straffes med bøde efter elforsy-

ningslovens § 87.

Til nr. 8

Efter de nuværende regler i elforsyningslovens § 92 b, har klima-, energi-

og forsyningsministeren mulighed for, at fastsætte regler om at kommuni-

kation vedrørende forhold der er omfattet af gældende regler på området,

skal ske digitalt. Det ikke muligt for klima-, energi- og forsyningsministeren

at fastsætte krav til automatiserede ansøgningsproces og myndighedsbe-

handling af ansøgning om direkte elforsyningsnet.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af

§ 23 stk. 3,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte krav til ansøgningsprocessen for

meddelelse af tilladelse efter stk. 1, herunder også fastsættelse af regler for

automatiseret behandling af ansøgning.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse om, hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om auto-

matiserede sagsgange for behandling af ansøgninger.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse

som følge af bestemmelsen alene vedrører klima-, energi- og forsyningsmi-

nisterens ressortområde. Tilladelse som følge af bestemmelsen medfører så-

ledes ikke tilladelse til etablering efter planloven eller anden relevant lov-

givning, herunder også tekniske krav, i forbindelse med etablering af direkte

linjer, produktionsanlæg eller lignende.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved udmøntningen

af bemyndigelse opsætter sagsbehandlingsgange for vurdering af kriterierne

i ansøgninger til etablering af direkte linjer. Ansøgningsprocessen udvikles

under hensyn til administrerbarhed og gennemsigthed.

Den foreslåede bemyndigelse vil give klima-, energi- og forsyningsministe-

ren mulighed for at indføre digitale og/eller automatiserede sagsbehand-

lingsprocesser for at behandle en ansøgning for etablering af direkte linjer.

Hvis klima-, energi- og forsyningsministerens indfører en digital og auto-

matiseret sagsbehandlingsproces, skal forvaltningsrettens materielle og for-

melle krav til sagsbehandlingen fortsat sikres, særligt i forhold til de ret-

tigheder og beføjelser, som en borger tildeles i forbindelse med, at offentlige

myndigheder behandler borgerens sag, f.eks. partshøring, egen-acces, part-

skatindsigt mv. Den foreslåede bemyndigelse skal endvidere muliggøre en

gennemførsel af en automatiseret sagsbehandlingsproces i forhold til

2016/679 (GDPR-forordningen). GDPR-forordningen foreskriver i artikel

22, stk. 1, at fysiske personer, herunder enkeltmandsvirksomheder, som ho-

vedregel ikke kan underlægges en fuldt automatiseret sagsbehandlingspro-

ces. Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at hovedreglen kan afviges,

såfremt dette hjemles direkte i national lovgivning.

Såfremt bemyndigelsen anvendes til at fastsætte en automatisk sagsbehand-

lingsproces for ansøgning om etablering af en direkte linje, er det en forud-

sætning, at afgørelsen om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes, træffes

efter rent objektive kriterier, jf. den foreslåede bemyndigelse i § 23, stk. 2.

De objektive kriterier skal fremstå så præcise som muligt for at minimere

risikoen for, at der kan opstå tvivl om betingelsens objektivitet.

Hvis afgørelsen også indeholder skønsbetragtninger, kan sagsbehandlings-

processen ikke automatiseres fuldt ud. De skønsmæssige betragtninger skal

i stedet udføres manuelt af en sagsbehandler. Den del af sagsbehandlings-

processen, som vedrører objektive kriterier, kan dog fortsat automatiseres.

UDKAST

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte ansøgnings- og sags-

behandlingsprocesser for individuelle ansøgninger.

Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at fastsætte regler om betingede

forhåndsgodkendelser i forhold til etableringen af direkte linjer. Dette mu-

liggør, at aktører på forhånd kan investere i ikke-påbegyndte projekter, som

er afhængige af en direkte linje for, at projektet kan realiseres.

Omkostninger vedrørende myndighedsbehandling ift. ansøgnings- og sags-

behandlingsprocesser, som fastsættes efter den foreslåede bestemmelse,

skal betales af ansøgeren i henhold til elforsyningslovens § 51 a, stk. 2.

Den foreslåede ordning vil også være omfattet af elforsyningslovens kapitel

12 som omhandler klager mv.

Til nr. 9

Det følger af § 26 a, stk. 1, hvilke bestemmelser i elforsyningslovens kapitel

4 der ikke finder anvendelse på forhold omfattet af artikel 63 i Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Be-

stemmelsen omhandler undtagelser fra forordningens og elmarkedsdirekti-

vets bestemmelser til fordel for nye samkøringslinjer, heraf fremgår det at §

23, stk. 2 og 3, om betingelser for godkendelse af direkte elforsyningsnet

ikke finder anvendelse.

Det foreslås, at henvisningen til § 23, stk. 3 slettes fra bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil være en konsekvensændring af den foreslåede

nyaffattelse af § 23, stk. 3. Den foreslåede § 23, stk. 3 vil ikke vedrøre be-

tingelser for udstedelse af tilladelse til direkte elforsyningsnet (ændret ter-

minologi til direkte linjer), men vil i stedet for blive erstattet af en bemyn-

digelse til ministeren, som vil kunne fastsætte regler om automatiseret sags-

behandling.

Dette medfører, at det kun er den foreslåede § 23, stk. 2 som er omfattet af

bestemmelsen.

Til nr. 10

Det følger af § 28 c, stk. 1, at Energinet eller denne virksomheds helejede

datterselskaber, som led i samarbejdet med andre landes systemansvarlige

virksomheder, efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse,

kan indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der udfører

UDKAST

grænseoverskridende systemansvarsopgaver som nævnt i § 28, stk. 1, nr. 3,

og opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 28 c, stk. 1, 2. pkt.,

at § 28 c,

1. pkt., ikke finder anvendelse, hvis der følger en anden godkendelseskom-

petence af EU-regulering.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at § 28 c, stk. 1, ikke udgør dobbelt-

regulering. Den foreslåede bestemmelse er begrundet af, at klima-, energi-

og forsyningsministerens godkendelseskompetence i § 28 c, stk. 1, 1. pkt.,

er dobbelt, når der følger en anden kompetence af EU-regulering.

Et eksempel på en sådan EU-reguleret godkendelseskompetence findes i el-

markedsforordningens artikel 35, stk. 1, jf. stk. 2-5. Det fremgår af artikel

35, at Energinet er forpligtet til at indtræde som medejer i et regionalt koor-

dinationscenter, der skal varetage opgaver inden for det relevante regionale

systemdriftsområde. Forpligtelsen har ledt til, at Energinet den 1. juli 2022

indtræder som medejer i Nordic RCC A/S sammen med de øvrige nordiske

systemoperatører, Statnett, Svenska Kraftnät og Fingrid. Det fremgår desu-

den af artikel 35, at det er medlemsstaternes regulerende myndigheder, der

skal godkende oprettelsen af de regionale koordinationscentre, herunder

Nordic RCC A/S, hvor den kompetente danske myndighed er Forsynings-

tilsynet.

Det er en betingelse for anvendelsen af § 28 c, stk. 1, 2. pkt., at godkendel-

seskompetencen for Energinet eller denne virksomheds helejede dattersel-

skabers, indtræden i et selskab som medejer ikke kan udøves af klima-,

energi- og forsyningsministeren i overensstemmelse med EU-regulering.

Det indgår i den betingelse, at godkendelseskompetencen er klart afgrænset

til et andet organ eller en anden myndighed, samt at Energinet eller denne

virksomheds helejede datterselskaber alene indtræder som medejer i det på-

gældende selskab i det opgavemæssige omfang, der kræves af EU-regule-

ringen. Hvis Energinets indtræden som medejer i selskabet er mere omfat-

tende, end de opgavemæssige krav til selskabet i EU-reguleringen, finder §

28 c, stk. 1, 1. pkt., anvendelse. Hvis § 28 c, stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse,

og Energinets økonomiske forpligtelser eller risici i ejerskabet, efter selska-

bets dannelse, øges ud over kravene i EU-reguleringen finder § 28 c, stk. 2,

anvendelse.

UDKAST

Til nr. 11

Det følger af § 28 c, stk. 2, at ændringer i Energinets medejerskab til selska-

ber omfattet af stk. 1, som øger virksomhedens økonomiske forpligtelser

eller risici, skal godkendes af ministeren.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning i

§ 28 c, stk. 2,

sådan at det

fremgår, at bestemmelsen kun finder anvendelse, hvis § 28 c, stk. 1, 1. pkt.,

finder anvendelse.

Det foreslåede medfører, at det fremgår, at § 28 c, stk. 2, alene henviser til

§ 28 c, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 12

Ved lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning

og forskellige andre love blev begrebet forbruger erstattet af begrebet el-

kunde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at »forbrugerne« ændres til: »el-

kunderne« i elforsyningslovens

§ 40, stk. 1, § 41, stk. 1, og § 63 a, stk. 3.

Overalt i loven anvendes begrebet forbruger, elforbruger synonymt med be-

grebet elkunde. Den sproglige begrebsensretning medfører derfor ikke ma-

terielle ændringer i loven.

Til nr. 13

Ved lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning

og forskellige andre love blev begrebet forbruger erstattet af begrebet el-

kunde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at »forbrugeren« ændres til: »el-

kunden«. i elforsyningslovens

§ 63 a, stk. 3, nr. 1

nr. 2,

§ 72 c, stk. 2,

Overalt i loven anvendes begrebet forbruger, elforbruger synonymt med be-

grebet elkunde. Den sproglige begrebsensretning medfører derfor ikke ma-

terielle ændringer i loven.

UDKAST

Til nr. 14

Ved lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning

og forskellige andre love blev begrebet forbruger erstattet af begrebet el-

kunde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at »elforbrugerens« ændres til: »el-

kundens«. i elforsyningslovens

§ 72 e, stk. 6, 2. pkt.

Overalt i loven anvendes begrebet forbruger, elforbruger synonymt med be-

grebet elkunde. Den sproglige begrebsensretning medfører derfor ikke ma-

terielle ændringer i loven.

Til nr. 15

Ved lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning

og forskellige andre love blev begrebet forbruger erstattet af begrebet el-

kunde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at »elforbrugeren« ændres til: »el-

kunden«. i elforsyningslovens

§ 72 f, stk. 1.

Overalt i loven anvendes begrebet forbruger, elforbruger synonymt med be-

grebet elkunde. Den sproglige begrebsensretning medfører derfor ikke ma-

terielle ændringer i loven.

Til nr. 16

Det følger af den gældende bestemmelse i § 73, stk. 1, 3. pkt., at prisdiffe-

rentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning kun er tilladt i særlige

tilfælde over for elkunder. Dette indebærer som udgangspunkt et forbud

mod geografisk differentiering af de betalinger, som de kollektive elforsy-

ningsvirksomheder opkræver fra elkunder.

Ved særlige tilfælde forstås ifølge de specielle bemærkninger til § 73, stk.

1, 2. pkt., i lovforslag L 162, jf. Folketingstidende 2002-03, B, betænkning

vedrørende lov om elforsyning m.v., s. 1345, at det ved sammenlægning af

2 geografisk adskilte forsyningsområder vil være tilladt i en overgangsperi-

ode at opretholde forskellige priser, hvis prisforskellen er markant mellem

de 2 områder. Det fremgår videre, at der endvidere vil kunne være behov

UDKAST

for at prisdifferentiere på baggrund af de forskellige prisområder, som etab-

leres inden for Elbørs/Nord Pool området. Sådanne prisdifferentieringer vil

for fremtiden som led i strukturændringer kunne blive aktuelle i situationer,

hvor et selskab har forsyningspligt til flere områder beliggende i hver deres

prisområde, f.eks. vestdanmark og østdanmark.

Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens

§ 73, stk. 1, 4. pkt.,

vil

fastsætte, at prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning

vil være tilladt over for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsni-

veau og opefter eller over for lokale sammenslutninger af netbrugere på alle

spændingsniveauer.

En lokal sammenslutning af netbrugere skal forstås som én eller flere aktø-

rer, der råder over både forbrug og produktion. Det kunne f.eks. være ener-

gifællesskaber eller fællesskaber med industrielle aktører.

For en lokal sammenslutning af netbrugere, der samtidig udgør en kategori

af netbrugere, vil muligheden for geografisk differentiering alene være en

præcisering af gældende ret. Sammenslutningen vil i denne situation være

defineret ud fra størrelsen og karakteren af forbruget og dermed omfattet af

hovedbestemmelsen i elforsyningslovens § 73, stk. 1, 1. pkt., om, at de kol-

lektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse skal ske efter hvilke om-

kostninger, som de enkelte kategorier af netbrugere giver anledning til. Dif-

ferentieringen foretages således ikke alene på baggrund af geografisk diffe-

rentierede kriterier.

Den foreslåede ordning indebærer derfor, at det præciseres, at prisdifferen-

tiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er tilladt over for lokale

sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremover vil være muligt for de

kollektive elforsyningsvirksomheder at differentiere elkunders betalinger

geografisk, såfremt elkunden er tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau

og opefter eller er en sammenslutning af netbrugere. For en sammenslutning

af netbrugere, der samtidig udgør en kategori af netbrugere, vil muligheden

for geografisk differentiering alene være en præcisering af gældende ret.

Sammenslutningen vil i denne situation være defineret ud fra størrelsen og

karakteren af forbruget og ikke på baggrund af geografisk afgrænsede kri-

terier.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at forbuddet mod geografisk

differentierede forbrugstariffer i visse tilfælde forhindrer Energinet og net-

virksomhederne i at lade eventuelle geografisk betingede forskelle indgå i

de netomkostninger, som elkunderne giver anledning til, afspejle i deres ta-

riffer.

Geografisk differentierede forbrugstariffer vil gøre det muligt for de kollek-

tive elforsyningsvirksomheder at opnå en mere optimal udnyttelse af det

kollektive elnet, hvis tarifferne eksempelvis kan differentieres på en måde,

der skaber incitament til at placere nyt forbrug de steder i nettet, hvor det

påfører færrest omkostninger. Geografisk differentierede forbrugstariffer vil

således muliggøre en mere omkostningsægte tarifstruktur, som vil medføre

en mere efficient allokering af ressourcerne og dermed samfundsøkonomi-

ske fordele.

Den foreslåede ændring af forbuddet mod geografisk differentierede for-

brugstariffer forventes at medføre, at Energinet og netvirksomhederne vil

kunne udvikle nye tarifmetoder for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-

spændingsniveau og opefter samt lokale sammenslutninger af netbrugere.

Differentieringen kan f.eks. ske på engangsbetalingen for nettilslutning af

nyt elforbrug og på den løbende tarif.

Til nr. 17

Efter den gældende bestemmelse i § 73 a, stk. 1, i elforsyningsloven, fast-

sættes priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributi-

onsnet af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte me-

toder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.

Bestemmelsen gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektrici-

tet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (elmarkedsdirektivet) artikel 6,

stk. 1, 2. pkt., hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at transmissions- og di-

stributionssystemoperatørers tariffer eller de metoder, de er beregnet efter,

er godkendt forud for deres ikrafttræden, og at tariffer henholdsvis meto-

derne offentliggøres. § 73 a, stk. 1, gennemfører også artikel 59, stk. 7, om

de regulerende myndigheders forudgående godkendelse af metoder, der an-

vendes til at fastsætte betingelser og vilkår for bl.a. nettilslutning og -ad-

gang, herunder tarifmetoder, og for tilvejebringelse af systemydelser og ad-

gang til grænseoverskridende infrastruktur. Forsyningstilsynet er den regu-

lerende myndighed i Danmark.

UDKAST

Af bemærkninger til § 73 a, stk. 1, fremgår, at forpligtelsen til at anmelde

de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår

for adgang til transmissionsnet, også omfatter metoder til at beregne eller

fastsætte betingelser og vilkår for tilvejebringelse af balanceringsydelser.

Det fremgår endvidere, at når der, i modsætning til direktivet ikke fastsættes

en særskilt bestemmelse i loven herom, skyldes det, at balanceringsydelser

er en integreret del af den systemansvarlige virksomheds opgaver og således

kan betragtes som omfattet af § 73 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2003-04,

A, L 236 som fremsat, side 8255-8255.

Af bemærkningerne følger således en forpligtelse for Energinet til at an-

melde metoder til Forsyningstilsynets godkendelse i alle tilfælde, hvor der

er tale om betingelser og vilkår for tilvejebringelse af ydelser, som en inte-

greret del af Energinets opgaver. Ud over balanceringsydelser omfatter det

også andre systemydelser, der er nødvendigt for driften af transmissionsnet-

tet eller det sammenhængende elforsyningssystem, herunder ikkefrekvens-

relaterede systembærende ydelser og fleksibilitetsydelser. Denne forståelse

af rækkevidden af § 73 a, stk. 1, stemmer overens med elmarkedsdirektivets

artikel 59, stk. 7, for så vidt denne bestemmelse forudsætter godkendelse af

metoder til tilvejebringelse af systemydelser. Begrebet systemydelse er de-

fineret i direktivets artikel 2, nr. 48. Begrebet omfatter ydelser, der er nød-

vendig for driften af et transmissions- eller distributionssystem, herunder

balancering og ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, dog ikke

håndtering af kapacitetsbegrænsninger.

At begrebet systemydelser efter definitionen ikke indeholder håndtering af

kapacitetsbegrænsninger betyder ikke, at Forsyningstilsynet ikke har kom-

petence for at godkende metoder til håndtering af kapacitetsbegrænsninger

generelt, herunder eksempelvis ved anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Når

håndtering af kapacitetsbegrænsninger ikke anses som systemydelser, ligger

der heri, at systemydelser afgrænses mod håndtering af kapacitetsbegræns-

ninger i form af afhjælpende tiltag, som reguleres ved EU-forordninger.

Forsyningstilsynet har således efter elforsyningslovens § 73 a, stk. 1, set i

lyset af elmarkedsdirektivets artikel 59, stk. 7, litra b og c, kompetence til at

træffe afgørelser om metoder for tilvejebringelse af systemydelser og for

adgang til grænseoverskridende infrastrukturer, herunder for procedurer for

fordeling af kapacitet og håndtering af kapacitetsbegrænsninger. Forsy-

ningstilsynets afgørelseskompetence efter elforsyningslovens § 73 a, stk. 1,

UDKAST

omfatter dog ikke principper, kriterier, kategorier m.v. for håndtering af ka-

pacitetsbegrænsninger i form af afhjælpende tiltag, der er særskilt reguleret

i Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsæt-

telse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbe-

grænsninger (CACM), i Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2.

august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstrans-

missionssystemer (SOGL) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (elmar-

kedsforordningen).

Efter gældende ret er netvirksomheders metoder for tilvejebringelse af ydel-

ser i form af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser og fleksibili-

tetsydelser underlagt Forsyningstilsynets forudgående godkendelse i med-

før af §§ 20 og 24 i bekendtgørelse nr. 1499 af 29. juni 2021 om varetagelse

af netvirksomhedsaktiviteter (netvirksomhedsbekendtgørelse). Der er her-

med etableret særskilte krav på bekendtgørelsesniveau for metodegodken-

delser i de nævnte tilfælde.

Det følger af den foreslåede ændring af elforsyningslovens

§ 73 a, stk. 1,

der efter »transmissions- og distributionsnet« indsættes », herunder for le-

vering af ydelser til de kollektive elforsyningsvirksomheder,«.

Ved den foreslåede ændring præciseres det i elforsyningslovens § 73 a, stk.

1, at Energinets tilvejebringelse af ydelser er omfattet af bestemmelsen.

For netvirksomhederne vil den foreslåede ændring medføre, at kravet om

metodegodkendelse for tilvejebringelse af ydelser, herunder i form af ikke-

frekvensrelaterede systembærende ydelser og fleksibilitetsydelser, fremad-

rettet ligeledes vil fremgå af § 73 a, stk. 1, i elforsyningsloven. Som opfølg-

ning på forslaget vil de særskilte godkendelseskrav i medfør af §§ 20 og 24

i netvirksomhedsbekendtgørelsen derfor kunne udgå, og det er hensigten at

ændre bekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor EU-forordninger fastsætter en

proces om godkendelse eller anmeldelse af transmissions- eller distributi-

onssystemoperatørers metoder for priser og betingelser for anvendelse af

transmissions- og distributionsnet, herunder for tilvejebringelse af system-

ydelser. Et eksempel herfor er anlægsspecifikke krav i medfør af Kommis-

sionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af net-

regler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (herefter EU-forord-

UDKAST

ningen RfG), som efter artikel 7, stk. 4, skal godkendes af Forsyningstilsy-

net, men her vil hjemlen være EU-forordningen RfG artikel 7, stk. 4. I disse

tilfælde vil forordningens bestemmelser have forrang.

På samme måde kan et andet organ end Forsyningstilsynet konkret være

tillagt en godkendelseskompetence i medfør af en forordning. I disse til-

fælde vil kompetencen til at godkende en metode være hos pågældende or-

gan og ikke hos Forsyningstilsynet, hvilket betyder, at der konkret ikke vil

være en dobbelt-godkendelse af den samme metode. Forsyningstilsynet vil

i sådanne tilfælde ikke have godkendelseskompetencen efter elforsynings-

lovens § 73 a, stk. 1. ACER er eksempelvis i visse tilfælde tillagt en god-

kendelseskompetence, for så vidt angår adgangen til grænseoverskridende

infrastruktur.

Afslutningsvis bemærkes det, at de kollektive elforsyningsvirksomheders

metoder for priser og betingelser for levering af ydelser til de kollektive el-

forsyningsvirksomheder vil være omfattet af krav om anmeldelse til Forsy-

ningstilsynet, jf. § 76, stk. 1, nr. 1. Ligeledes vil § 77 finde anvendelse.

Denne bestemmelse bemyndiger Forsyningstilsynet bl.a. til at give påbud

om ændring af priser og betingelser, hvis tilsynet finder, at de må anses for

at være i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven.

Til nr. 18

Efter § 73 a, stk. 1, i elforsyningsloven, fastsættes priser og betingelser for

anvendelse af transmissions- og distributionsnet af de kollektive elforsy-

ningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsy-

ningstilsynet. For en nærmere gennemgang af § 73 a, stk. 1, henvises til

lovforslagets 17.

Det følger af den foreslåede indsættelse af et nyt

§ 73 a, stk. 4,

at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra plig-

ten til anmeldelse af metode til Forsyningstilsynets godkendelse efter stk. 1.

Formålet med den nye bestemmelse er at give ministeren beføjelser til at

fastsætte nærmere regler om hvilke metoder, som undtages fra pligten til

metodeanmeldelse efter § 73 a, stk. 1, i elforsyningsloven.

Ved denne ændring gøres det muligt at fastsætte en undtagelse fra metode-

godkendelsen i elforsyningslovens § 73 a, stk. 1. Når en metode efter ordly-

UDKAST

den af elforsyningslovens § 73 a, stk. 1 vil være omfattet af en pligt til me-

todegodkendelse hos Forsyningstilsynet, kan der fastsættes undtagelser her-

fra.

Anvendelsen af bemyndigelsen vil kunne være aktuel, såfremt det konkret

vurderes, at en metode bør undtages fra pligten til metodegodkendelse efter

§ 73 a, stk. 1. En undtagelse kan alene fastsættes inden for de rammer for

Forsyningstilsynets kompetence, som regulerende myndighed, som er fast-

sat i EU-retsakter, dvs. navnlig i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for

elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (elmarkedsdirektiv), Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om

det indre marked for elektricitet (elmarkedsforordningen) eller forordninger

udstedt af Kommissionen i medfør af sidstnævnte. En undtagelse vil herefter

eksempelvis kunne blive relevant at fastsætte, såfremt der er tale om en me-

tode, hvor Forsyningstilsynets godkendelse ikke vil give mening, hvor der

eksempelvis ikke er nogle relevante regler, som Forsyningstilsynet skal ef-

terprøve. Der kan her være tale om tekniske krav til et anlæg, som Energinet

har adgang til at fastsætte.

Det er bl.a. hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede ændring foreta-

ges en præcisering i § 7 i bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om sy-

stemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (sy-

stemansvarsbekendtgørelsen), som indebærer, at tekniske forskrifter ikke

skal metodegodkendes ved Forsyningstilsynet efter elforsyningslovens § 73

a. Baggrunden herfor er, at der er opstået tvivl om, hvorvidt Energinets tek-

niske forskrifter udarbejdet med hjemmel i § 7 i systemansvarsbekendtgø-

relsen, er omfattet af ordlyden i elforsyningslovens § 73 a, stk. 1, og dermed

er omfattet af en pligt til metodeanmeldelse efter § 73 a, stk. 1. Tekniske

forskrifter, jf. systemansvarsbekendtgørelsens §7, stk. 1, nr. 1 og 2, bliver

alene anmeldt i dag, dvs. uden en godkendelse fra Forsyningstilsynet efter

elforsyningslovens § 73 a, stk. 1.

Det er ikke hensigten, at netvirksomhedernes tekniske krav for adgang til

tilslutning til distributionsnettet skal undtages fra kravet om metodegodken-

delse. Baggrunden herfor er, at netvirksomheder inden for visse rammer har

adgang til at fastsætte tekniske krav for adgang til tilslutning til distributi-

onsnettet. Dette følger af § 16 i bekendtgørelse nr. 1499 af 29. juni 2021 om

varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter (netvirksomhedsbekendtgørelsen)

med hjemmel i § 26, stk. 3, 2. og 3. pkt., i elforsyningsloven. Det fremgår

UDKAST

af bemærkningerne til denne bestemmelse, at sådanne krav skal være objek-

tive, gennemsigtige og ikkediskriminerende, samt proportionale, jf. Folke-

tingstidende 2020-2021, tillæg A, L 67, side 115. Det fremgår ligeledes af

forarbejderne, at § 73 a i elforsyningsloven om Forsyningstilsynets metode-

godkendelse vil finde anvendelse, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg

A, L 67, side 43. De i bemærkningerne beskrevne forhold er implementeret

i § 16, stk. 3, og stk. 5, i netvirksomhedsbekendtgørelsen. Heraf følger såle-

des, at Forsyningstilsynet skal efterprøve, hvorvidt kravene er objektive,

gennemsigtige, ikkediskriminerende og proportionale. På denne baggrund

vil en undtagelse fra kravet om metodeanvendelse af de tekniske krav, som

netvirksomhederne fastsætter, ikke være aktuel.

Til nr. 19

Det nuværende Stamdataregister indeholder i dag oplysninger om elprodu-

center, der modtager pristillæg, jf. § 85 a, stk. 2, nr. 2, jf. nr. 1. Stamdatare-

gistret blev oprindelig etableret med henblik på tilsyn og kontrol med anlæg,

der modtog støtte, og de nuværende registreringer og krav til registreringer

i Stamdataregistret afspejler således den oprindelige hensigt. Før udfasnin-

gen af elforbrugernes finansiering af visse offentlige forpligtelser, som

støtte til fremme af solcelleanlæg, vindmøller m. v. (PSO-systemet) ved lov

nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning og for-

skellige andre love indeholdt registret ligeledes stamdata om forbrugsenhe-

der godkendt til reduceret PSO-tarif, som f.eks. elpatroner. Enkelte former

for anlæg, som tidligere var registreringspligtige, er efter udfasningen såle-

des ikke længere omfattet af kravet om registrering i Stamdataregistret. Der

skal således nu foretages registrering af stamdata for færre typer af anlæg

end tidligere.

Om de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger mv. (herefter databeskyttelsesforordningen) henvises til afsnit

3.5.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i

§ 85 e, stk.

hvorefter klima-, energi og forsyningsministeren gives mulighed for at

fastsætte regler om registrering og deling af data for elproducerende anlæg,

energilageranlæg og elforbrugsanlæg til sikring af elforsyningssikkerheden,

herunder om hvem der skal foretage registreringen. Registreringen af data

skal ske til det register, der er nævnt i § 85 a, stk. 2, nr. 2.

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler

om hvilke typer af anlæg, der vil skulle registreres i Stamdataregistret, og

hvem registreringerne vil kunne deles med.

Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen vil være at sikre, at der også

fremover vil foreligge et tilstrækkeligt og samlet datagrundlag til brug for

sikring af elforsyningssikkerheden. Stamdataregistret indeholder i dag kun

stamdata for elproducerende anlæg, men for at kunne sikre den optimale

anvendelse af elektricitet vil der være behov for også at kende til elforbrugs-

anlæg og eventuelt andre energilageranlæg, som vil kunne påvirke forbruget

af elektricitet i et område. Dette vil gøre det muligt for bl.a. netvirksomhe-

derne at planlægge nødvendige tilpasninger af det kollektive elforsyningsnet

m.v.

Elforbrugsanlæg kunne f.eks. være elpatroner, varmepumper, ladestandere

og elektrolyseanlæg, men vil ikke omfatte almindelige elektriske hushold-

ningsapparater i en husstand, såsom vaskemaskine m.v. Andre energilager-

anlæg vil f.eks. kunne omfatte batterier.

Med en bemyndigelsesbestemmelse vil det være muligt for klima-, energi-

og forsyningsministeren løbende at tilpasse kravene til registrering af data i

takt med udviklingen af nye teknologier og typer af anlæg, der anvender

elektricitet, f.eks. PtX-anlæg. Bemyndigelsesbestemmelsen vil således

kunne anvendes til at fremtidssikre, at den nødvendige data vil kunne regi-

streres i Stamdataregistret, når behovet måtte opstå.

Det skal bemærkes, at den data, der ønskes registreret alene vedrører anlæg-

get og anlægsadressen. Det kunne f.eks. være anlæggets placering, nettil-

slutning, kapacitet og tekniske forhold i øvrigt, såsom f.eks. effekt, tilknyttet

forbrugsmålepunkt. Der vil ikke være behov for at registrere anlæggets ejer-

forhold. I de tilfælde hvor adresseoplysninger vil kunne henføres til en en-

keltmandsvirksomhed eller en fysisk person, vil al behandling af personop-

lysninger skulle ske i fuld overensstemmelse med databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil desuden give mulighed for at fastsætte be-

stemmelser om deling af den registrerede stamdata. Dette vil skulle gøre det

muligt at dele den registrerede stamdata med f.eks. Energinet og netvirk-

somhederne i de tilfælde, hvor de ikke selv har foretaget registreringen af

den pågældende data. Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte

bestemmelser om deling af oplysninger med andre myndigheder.

UDKAST

I dag foretages registreringen af stamdata i Stamdataregistret af netvirksom-

hederne og i begrænset omfang af Energinet for anlæg tilsluttet transmissi-

onsnettet. Med bemyndigelsesbestemmelsen vil det blive muligt at fastsætte

regler om hvem, der skal foretage registreringen af stamdata. Hensigten med

denne bemyndigelse vil være at gøre det muligt at foretage registreringen af

stamdata på den mest hensigtsmæssige måde for netvirksomhederne, an-

lægsejere m.fl. Dette kunne f.eks. være ved at lade elinstallatører registrere

stamdata via en digital løsning, når de forestår tilslutning eller godkendelse

af tilslutningen af et anlæg.

Energistyrelsens deling af oplysninger med Energinet og netvirksomheder

vil være nødvendig af hensyn til udførelse af opgaver i samfundets interesse,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Med

stk. 2

foreslås det, at elproducenter og ejere af energilager- og elfor-

brugsanlæg efter anmodning skal give de oplysninger, der er nødvendige for

registreringen.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle sikre, at det efter anmodning vil være

muligt at få de nødvendige oplysninger til brug for registrering i Stamdata-

registret fra elproducenter og ejere af energilager- og elforbrugsanlæg. An-

modningen vil kunne fremsendes af Energistyrelsen, der vil have ansvaret

for Stamdataregistret, eller af f.eks. netvirksomhederne, Energinet eller an-

dre, der vil have adgang til registrering af data i Stamdataregistret.

Med den foreslåede bestemmelse vil det således være muligt f.eks. at an-

mode en ejer af et elforbrugsanlæg om at fremsende oplysninger til en net-

virksomhed med henblik på registrering af oplysningerne i Stamdataregi-

stret. Dette vil f.eks. være i tilfælde, hvor netvirksomheden konstaterer, at

registreringen af et anlæg er mangelfuldt, og der derfor vil være behov for

yderligere oplysninger. Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis f.eks.

Energistyrelsen måtte blive bekendt med det pågældende anlæg, men der

ikke er foretaget registrering heraf.

Det bemærkes, at elforsyningslovens § 84, der også giver hjemmel til ind-

hentelse af oplysninger, ikke vurderes at ville kunne anvendes i forbindelse

med de oplysninger, der er nødvendig for registrering, ligesom bestemmel-

sen ikke giver mulighed for at indhente nødvendige oplysninger hos alle

elproducenter og ejere af energilager- og elforbrugsanlæg, der vil være om-

fattet af det foreslåede stk. 1.

Til nr. 20

UDKAST

I henhold til elforsyningslovens § 87, stk. 1 straffes med bøde den, der driver

produktions-, net- eller transmissionsvirksomhed efter §§ 10 eller 19 uden

bevilling, etablerer eller driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a

eller 23 uden tilladelse, tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse

efter de i nr. 1 eller 2 nævnte bestemmelser, undlader at foretage underret-

ning som angivet i § 19 d, stk. 3, eller § 35, undlader at afgive erklæring,

foretage registrering, indberetning eller afhændelse som angivet i §§ 37 eller

37 a, anvender midler i strid med § 37 a, stk. 3, undlader at efterkomme

påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt

forhold, undlader at afgive oplysninger som omhandlet i kapitel 12, medde-

ler klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energi-

klagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning

undlader at afgive oplysninger, overtræder § 19 a, stk. 8, § 69 c, § 84, stk.

7, § 84 a eller § 85, stk. 1, eller overtræder vilkår for en godkendelse efter §

98, stk. 2.

Ligeledes straffes med bøde i henhold til bestemmelsens stk. 2, den, der

overtræder bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.

I bestemmelsen angives ikke, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, idet angivelse

af strafansvar for juridiske personer ved den første affattelse af § 87 i lov nr.

375 af 2. juni 1999 om elforsyning fremgik generelt for loven af § 88, stk.

Af forarbejderne til §§ 87 og 88, jf. Folketingstidende 1998-1999, tillæg A,

side 5927, fremgår således »§§ 87 og 88 indeholder strafbestemmelser, som

skal medvirke til at sikre lovens overholdelse. Bestemmelserne bygger på

samme principper for strafbestemmelser som i den hidtil gældende elforsy-

ningslov.«

Den hidtil gældende elforsyningslov, jf. lovbekendtgørelse, nr. 632 af 1. juli

1996 indeholdte i § 15, stk. 3, bestemmelse om, at »er overtrædelsen begået

af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der på-

lægges selskabet som sådant bødeansvar.«

Med den foreslåede bestemmelse om tilføjelse af et nyt stykke i elforsy-

ningslovens § 87, stk. 3, præciseres det, at der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse skal sikre fuldstændig klarhed om strafbestem-

melsens rækkevidde, der med den gældende affattelse af elforsyningsloven

kan være genstand for modsætningsslutninger, idet juridiske personers straf-

ansvar udtrykkeligt er indsat i bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 87 a,

stk. 3 og 87 b, stk. 2.

Præciseringen er alene opklarende og vil ikke ændre retstilstanden, og sva-

rer til præciseringen i lovforslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 21

I henhold til elforsyningslovens § 87 c straffes med bøde den, der forsætligt

eller groft uagtsomt overtræder

20 b, stk. 1.

I bestemmelsen angives ikke, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, idet angivelse

af strafansvar for juridiske personer ved den første affattelse af

87 i lov nr.

375 af 2. juni 1999 om elforsyning fremgik generelt for loven af

88, stk.

Af forarbejderne til §§ 87 og 88, jf. Folketingstidende 1998-1999, tillæg A,

side 5927, fremgår således »§§ 87 og 88 indeholder strafbestemmelser, som

skal medvirke til at sikre lovens overholdelse. Bestemmelserne bygger på

samme principper for strafbestemmelser som i den hidtil gældende elforsy-

ningslov.«

Den hidtil gældende elforsyningslov, jf. lovbekendtgørelse, nr. 632 af 1. juli

1996 indeholdte i § 15, stk. 3, bestemmelse om, at »er overtrædelsen begået

af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der på-

lægges selskabet som sådant bødeansvar.«

Af forarbejderne til § 87 c, jf. lov nr. 662 af 8. juni 2017, jf. Folketingsti-

dende 2016-17, tillæg a, side 60, fremgår det således, at »Forslaget til § 20

b, stk. 1, retter sig mod vertikalt integrerede netvirksomheder, og det er der-

for alene de virksomheder, som kan blive strafpålagte efter forslaget. Net-

virksomhed er defineret i § 5, nr. 16, der bliver nr. 14, i elforsyningsloven,

som virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet.«

UDKAST

Med den foreslåede bestemmelse om tilføjelse af et nyt stykke i elforsy-

ningslovens

§ 87 c, stk. 2,

præciseres det, at der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre fuldstændig klarhed om strafbestem-

melsens rækkevidde, der med den gældende affattelse af elforsyningsloven

kan være genstand for modsætningsslutninger, idet juridiske personers straf-

ansvar udtrykkeligt er indsat i bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 87 a,

stk. 3 og 87 b, stk. 2.

Præciseringen er alene opklarende og vil ikke ændre retstilstanden, og sva-

rer til præciseringen i lovforslagets § 1, nr. 18.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023, jf. dog

stk. 2.

Elforsyningsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, og det foreslås at

lovforslaget derfor heller ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 7.

Lovforslagets § 1, nr. 7, indeholder forslag om, at der ikke kan etableres nye

produktionsanlæg, der anvender kul som brændsel eller foretages væsent-

lige ændringer i eksisterende produktionsanlæg, som medfører en øget for-

brænding af kul.

Den foreslåede ændring skal notificeres til Europa-Kommissionen i henhold

til informationsproceduredirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2015/1535 (EU) om en informationsprocedure med hensyn til tekniske

forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester).

Når en forskrift notificeres efter informationsproceduredirektivet, vil der

indtræde en såkaldt stand-still periode. En stand-still periode indebærer, at

der som minimum skal forløbe tre måneder, før bestemmelsen kan vedtages.

Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1,

nr. 7, fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, således at dette

UDKAST

kan ske efter den foreskrevne stand-still periode efter forslaget er notificeret

til Europa-Kommissionen.