KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning(Geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, direkte linjer, forbud mod nye kulkraftværker, udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg og registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 359
Offentligt

Til høringsparterne på vedlagte liste

Kontor/afdeling

FOR/LAN

Dato

03-05-2022

J nr.

2022-796

Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om

ændring af lov om elforsyning i høring.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage

eventuelle høringssvar senest

tirsdag den 28. juni 2022.

Høringssvaret bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse [email protected] med

kopi til Søren Brandt Clausen

[email protected]

samt angivelse af journalnummer

2022-796.

Baggrund og indhold

Lovforslagets overordnede formål er at understøtte den grønne omstilling frem mod

70 pct. CO2-reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet i 2050. Den grønne

omstilling er i vidt omfang afhængig af en omfattende elektrificering af det danske

samfund. Lovforslaget vil blandt andet bidrage til at styrke muligheden for effektivt

at indpasse en øget mængde vedvarende energi (VE) i elnettet ved at fremme en

hensigtsmæssig placering af elforbrug og -produktion. Derved udnyttes kapaciteten

i elnettet mere effektivt, hvilket kan reducere behovet for investeringer i elnettet.

Endvidere tages der med lovforslaget endnu et skridt mod en fossilfri energisektor i

2030 ved at udelukke nye tilladelser til elproduktion baseret på kul. Derudover kan

lovforslaget bidrage til at styrke elforsyningssikkerheden og planlægningen af den

grønne omstilling ved at styrke datagrundlaget for elproducerende anlæg,

energilageranlæg og elforbrugsanlæg.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

•

direkte linjer

•

geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering

•

forbud mod nye kulkraftværker

•

udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af

egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg og

•

registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og

elforbrugsanlæg

/SBCL

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Niels Bohrs Vej 8

6700 Esbjerg

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning(Geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, direkte linjer, forbud mod nye kulkraftværker, udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg og registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg m.v.)

Lovforslaget følger op på stemmeaftalen af 15. marts 2022 om ”Udvikling og

fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi)” og på COP26-

aftalen ”No new coal” compact. Endvidere følger lovforslaget op på aftale af 18.

december 2020 om implementering af VE-II art. 21 om en særordning for

kommunale solceller og solcelleanalyse.

Lovforslaget indebærer for det første, at det bliver muligt at etablere kommercielt

ejede direkte linjer for elkunder og -producenter tilsluttet elnettet på 10 kV

spændingsniveau og opefter. Direkte linjer gør det muligt at koble elproduktion og

elforbrug direkte, uden at elektriciteten transporteres gennem det kollektive elnet.

Formålet med direkte linjer er at sikre bedre rammevilkår for grønne teknologier, fx

PtX-anlæg, og bidrage til en mere effektiv udnyttelse af det kollektive net med

mulighed for sparede netinvesteringer.

Lovforslaget indebærer for det andet en tilpasning af forbuddet mod geografisk

differentierede forbrugstariffer, således at det bliver muligt for de kollektive

elforsyningsvirksomheder, Energinet og netvirksomhederne, at differentiere

forbrugstariffer geografisk for elforbrugere tilsluttet elnettet på 10 kV

spændingsniveau og opefter. Geografisk differentierede forbrugstariffer for store

elforbrugere kan give dem økonomisk incitament til at placere sig i områder med

tilstrækkelig netkapacitet eller tæt på elproduktion og dermed sikre en mere effektiv

udnyttelse af nettet med mulighed for sparede netinvesteringer. Endvidere

indebærer tilpasningen, at der gives mulighed for geografisk differentiering af

sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer. Dette giver mulighed

for, at f.eks. energifællesskaber kan få en lokal kollektiv tarif, der belønner en mere

omkostningseffektiv brug af det kollektive net.

Lovforslaget indebærer for det tredje en sikring af kulafvikling på kraftvarme og

elproduktionsanlæg. Danmark og 44 andre lande har i forbindelse med COP26

tiltrådt ”No new Coal” compact, om ikke at godkende nye anlæg med nyt forbrug af

kul.

Lovforslaget indebærer for det fjerde, at der indsættes en bemyndigelse i

elforsyningsloven, hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren for kommende,

nye statslige solcelleanlæg kan fastsættes regler om udligning af den besparelse,

som statslige organer har i forhold til elafgift ved forbrug af egenproduceret

elektricitet fra solcelleanlæggene. Hensigten er, at staten skal ligestilles med

kommuner og regioner i forhold til besparelse af elafgift ved forbrug af

egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg.

Lovforslaget indebærer for det femte, at der etableres en ny bemyndigelse til at

fastsætte regler om registrering af data for elproducerende anlæg,

energilageranlæg og elforbrugsanlæg i Stamdataregistret. Hensigten er ved første

Side 2/3

udmøntning at sikre fortsat registrering af bl.a. elpatroner og kollektive

varmepumper.

Lovforslaget indebærer endelig en række ændringer af mere præciserende og

opryddende karakter, herunder om Energinets og netvirksomhedernes

metodeanmeldelse til Forsyningstilsynet, sanktioner for juridiske personer og

konsekvensrettelser.

Da lovforslaget indeholder nye bemyndigelser, som vil have betydning for de

respektive bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i disse bemyndigelser, vil

der i løbet af efteråret blive foretaget høring over disse nye bekendtgørelser.

Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte

høringsliste, ligesom lovforslaget d.d. er offentliggjort på høringsportalen.

Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til: Energistyrelsen, Chefkonsulent

Anders Lønvig,

[email protected],

eller til specialkonsulent Søren Brandt Clausen,

[email protected].

Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. januar 2023.

De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse

af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders

navn og mailadresse. Det bemærkes, at høringsvar vil blive oversendt til

Folketingets Klima-, Energi og Forsyningsudvalg.

Med venlig hilsen

Søren Brandt Clausen

Side 3/3