KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 355
Offentligt

HØRINGSVERSION

Forslag

til

Lov om ændring af lov om varmeforsyning

(Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder og

undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november

2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og ved § 1 i

lov nr. 573 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »jf. dog stk. 7-18 og §§ 20 b og 20 c« til: »jf.

dog stk. 7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e«.

§ 20, stk. 9,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Værdien af overskydende CO

-kvoter, hvor den eller de overskydende

-kvoter er opstået ved statsligt støttet CO

-fangst, -transport, -lagring og

-udnyttelse, skal dog overføres til CO

-fangstenheden, som skal lade

værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.«

§ 20, stk. 11, 1. pkt.,

ændres », herunder regler for administration af

ordningen.« til: »og regler om administration af ordningerne.«

§ 20, stk. 11, 2. pkt.,

ændres »kvoter og om fordeling af CO

-kvoter

mellem flere varmeaftagere« til: »kvoter, om fordeling af CO

-kvoter

mellem flere varmeaftagere og om fremgangsmåde for overførsel af CO

kvoter fra varmeproduktionsenheder til CO

-fangstenheder, jf. stk. 9, 2.

pkt.«

§ 20

indsættes efter stk. 17 som nyt stykke:

»Stk. 18.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for kollektive

varmeforsyningsanlægs indregning af udgifter til opvarmet vand, der er

undtaget efter § 20 e.«

Stk. 18 bliver herefter til stk. 19.

§ 20 b, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 20, stk. 18.« til: »§ 20, stk. 19.«

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)

HØRINGSVERSION

Efter § 20 d indsættes:

»§ 20 e.

Forsyningstilsynet undtager efter ansøgning, jf. stk. 2, levering af

opvarmet vand fra et geotermisk anlæg til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg fra § 20, stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg,

som det opvarmede vand leveres til, er uafhængige med

modsatrettede interesser.

2) Der er indgået aftale mellem det geotermiske anlæg og det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, der

indeholder vilkår, om

a) et fastlagt loft over de omkostninger, som det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, skal

betale,

b) hvordan det geotermiske anlæg etableres og drives effektivt, og at

der er fastsat en delenøgle, der giver det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, en

andel i eventuelle effektiviseringsgevinster,

c) at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke må pålægges

omkostninger, før det geotermiske anlæg leverer opvarmet vand til

det kollektive varmeforsyningsanlæg, og

d) at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke må pålægges

omkostninger til en kapacitet, hvis det geotermiske anlæg over en

længere periode ikke stiller denne kapacitet til rådighed for det

kollektive varmeforsyningsanlæg.

3) Det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg,

som det opvarmede vand leveres til, er enige om, at projektet er det

selskabsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

4) Projektet for det geotermiske anlæg på ansøgningstidspunktet er

godkendt af kommunalbestyrelsen som det samfundsøkonomisk

mest fordelagtige projekt efter lovens kapitel 2 og regler udstedt i

medfør heraf.

5) Der ikke er påbegyndt leverance af opvarmet vand fra det

geotermiske anlæg før efter den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand

leveres til, kan ansøge om undtagelse efter stk. 1. Ansøgningen indsendes

til Forsyningstilsynet sammen med dokumentation for og en beskrivelse af,

hvordan betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Beskrivelsen skal være

underskrevet af begge aftaleparter. Der indsendes endvidere en erklæring på

tro og love fra begge aftaleparter om, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

HØRINGSVERSION

Stk. 3.

Foretages der ændringer, der vedrører betingelserne i stk. 1, nr. 1 og

2, indsender det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand

leveres til, ny ansøgning til Forsyningstilsynet, jf. stk. 1 og 2. Indsender det

kollektive varmeforsyningsanlæg ikke en ny ansøgning umiddelbart efter

aftalens indgåelse, bortfalder undtagelsen fra § 20, stk. 1.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

ansøgningsordningen, herunder for dokumentation, beskrivelse og

erklæring på tro og love.«

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 20, stk. 18,« til: »§ 20, stk. 19,«

§ 21, stk. 4,

ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 6 og 7.« og

»§ 20, stk. 18.« ændres til: »§ 20, stk. 19.«

10.

§ 21, stk. 5,

ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 6 og 7.«.

11.

I § 21 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

Forsyningstilsynets beføjelser efter stk. 4 og 5 finder ikke

anvendelse på virksomheder for opvarmet vand, der er undtaget efter § 20

e.«

Stk. 7 bliver herefter til stk. 8.

12.

§ 21, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

13.

Efter

§ 21

indsættes:

»§ 21 a.

Det geotermiske anlæg skal anmelde omkostninger for levering af

opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e, til Forsyningstilsynet.

Stk. 2.

Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand

leveres til, skal anmelde udgifter til opvarmet vand, der er er undtaget efter

§ 20 e, til Forsyningstilsynet.

Stk. 3.

Anmeldelse efter stk. 2 skal foretages i forbindelse med anmeldelse

efter § 21, stk. 1. Anmeldelse efter stk. 1 og 2 skal foretages årligt fra

tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.

Stk. 5.

Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om frister og formkrav for

anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk.«

14.

§ 23 b, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

HØRINGSVERSION

»For opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e, udarbejder

Forsyningstilsynet en analyse på baggrund af oplysninger anmeldt i medfør

af § 21 a inden 5 år efter idriftsættelse af det geotermiske anlæg.«

15.

§ 33, stk. 1,

indsættes efter »§ 21, stk. 1, 4 eller 5,«: »§ 21 a, stk. 4,«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

HØRINGSVERSION

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Prisregulering af geotermiske anlæg

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.2. Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

3.1 Prisregulering af geotermiske anlæg

3.2 Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1 Prisregulering af geotermiske anlæg

4.2 Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

4.3 Principperne om digitaliseringsklar lovgivning

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1 Prisregulering af geotermiske anlæg

5.2 Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

5.3 Principperne om agil erhvervsrettet regulering

5.3.1 Prisregulering af geotermiske anlæg

5.3.2 Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

7.1.1 Prisregulering af geotermiske anlæg

7.1.2 Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.1. Prisregulering af geotermiske anlæg

8.2 Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

HØRINGSVERSION

1. Indledning

Med Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 (V, LA, K, DF,

S, RV, EL, A og SF) aftalte partierne at se på rammerne for geotermi.

Aftalepartierne indgik den 21. december 2021 Opfølgende aftale om en

konkret udmøntning af en model for prisregulering af opvarmet vand fra

geotermiske anlæg.

Aftaleparterne er enige om at indføre en særskilt prisregulering af opvarmet

vand fra geotermiske anlæg.

Med Klimaaftale for energi og industri mv. aftalte partierne endvidere at

investere massivt i løsninger, der kan indfange CO₂ for eksempel fra

skorstenen for så at pumpe den tilbage i jorden, hvor den kommer fra eller

genanvende den til grønne brændsler. Aftalepartierne besluttede at afsætte

en markedsbaseret pulje på 16 mia. kr. til at indfange, anvende og lagre CO₂

fra 2024 med henblik på at opnå CO₂-reduktionseffekter på 0,4 mio. ton

årligt i 2025 og 0,9 mio. ton årligt i 2030.

En køreplan for fangst, transport og lagring af CO₂ af 14. december 2021

fastlægger udmøntningen af støttepuljen, herunder at midlerne skal bidrage

til etablering af en samlet værdikæde for fangst, transport, lagring og

anvendelse, der kan bidrage med reduktioner.

Lovforslaget har således til formål at implementere dele af Klimaaftale for

energi og industri mv. 2020 og Opfølgende aftale af 21. december 2021 samt

dele af En køreplan for fangst, transport og lagring af CO

i lov om

varmeforsyning (varmeforsyningsloven).

Lovforslaget indeholder forslag om fra den 1. januar 2023 at indføre en

bestemmelse i varmeforsyningsloven, hvorefter Forsyningstilsynet efter

ansøgning vil skulle undtage levering af opvarmet vand fra et geotermisk

anlæg til et kollektivt varmeforsyningsanlæg fra prisreguleringen i

varmeforsyningsloven, når en række betingelser er opfyldt. Det er blandt

andet en betingelse, at det geotermiske anlæg og det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, er uafhængige

med modsatrettede interesser, og at der er indgået en aftale, som indeholder

nærmere angivne vilkår. Forsyningstilsynet vil skulle kontrollere, at

betingelserne for en undtagelse er opfyldt. Det foreslås, at

Forsyningstilsynets almindelige indgrebsbeføjelser i priser og betingelser

HØRINGSVERSION

ikke vil finde anvendelse på levering af det opvarmede vand, der undtages

fra prisreguleringen.

Det foreslås, at omkostninger til levering og udgifter til køb af det

opvarmede vand årligt vil skulle anmeldes til Forsyningstilsynet fra

tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg. Formålet er at sikre,

at Forsyningstilsynet vil kunne udarbejde en analyse på baggrund af de

anmeldte oplysninger inden 5 år efter idriftsættelse af det geotermiske anlæg

med henblik på at Forsyningstilsynet kan evaluere på ordningen.

Endeligt foreslås det, at overskydende, dvs. sparede, gratis tildelte CO

kvoter, hvor overskuddet af CO

-kvoter er opstået ved statsligt støttet CO

fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse, skal overføres til den støttede

-fangstenhed, som skal lade værdien indgå i beregningen af

støttebeløbet med henblik på at finansiere CO

-fangsten. Samtidig foreslås

det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om bl.a. beregningen af støttebeløbet og om fremgangsmåde for

overførsel af CO

-kvoterne til CO

-fangstenheden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Prisregulering af geotermiske anlæg

2.1.1. Gældende ret

Den gældende økonomiske regulering af fjernvarmesektoren fremgår af

varmeforsyningslovens kapitel 4.

Udgangspunktet for prisreguleringen følger af § 20, stk. 1, i

varmeforsyningsloven. Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne

reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger. De regulerede

varmeforsyningsvirksomheder, herunder geotermiske anlæg, kan indregne

nødvendige udgifter til blandt andet energi, andre driftsomkostninger og

administration i varmeprisen. Geotermiske anlæg kan endvidere indregne

nødvendige udgifter til efterforskning i varmeprisen.

Virksomheder omfattet af § 20 kan alene indregne de nødvendige

omkostninger, der fremgår af § 20, stk. 1. Det er Forsyningstilsynet, der i

forbindelse med sit tilsyn med varmepriserne afgør, hvilke udgifter og

omkostninger, der må anses for nødvendige, og som derfor kan indregnes i

HØRINGSVERSION

priserne. Derudover må prisen ikke være urimelig. Dette fremgår af § 21,

stk. 4, i varmeforsyningsloven.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre

udgifter og omkostninger end de i stk. 1 nævnte kan indregnes i priserne, jf.

§ 20, stk. 2. Det drejer sig blandt andet om indregning af driftsmæssige

afskrivninger og henlæggelser i prisen. Ministerens bemyndigelse er

udmøntet i bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017 om indregning af

driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til ny investeringer og med

Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital.

Det følger af § 20 b i varmeforsyningsloven, at visse

varmeforsyningsvirksomheder under nærmere betingelser kan indregne et

overskud i varmeprisen ud over de nødvendige omkostninger for

derigennem at opnå en fortjeneste. Det drejer sig blandt andet om

geotermiske anlæg, som leverer opvarmet vand til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg. Muligheden for indregning af et overskud er således

en undtagelse til udgangspunktet i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, om,

at alene nødvendige omkostninger kan indregnes i prisen for varme.

Muligheden for geotermiske anlæg til at indregne et overskud i prisen er

indsat i varmeforsyningsloven ved vedtagelsen af lov 451 af 31. maj 2000

om ændring af lov om varmeforsyning. Ved samme lovændring fik

geotermiske anlæg mulighed for at indregne omkostninger til efterforskning

i varmeprisen, dvs. omkostningerne til de nødvendige forundersøgelser

forud for etableringen af anlægget.

Det følger af bestemmelsen i § 20 b, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at det

er en betingelse for indregning af overskud, at det geotermiske anlæg leverer

til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det følger af § 2, stk. 1, i

varmeforsyningsloven, at der ved kollektivt varmeforsyningsanlæg forstås

virksomhed, der driver en række anlæg med det formål at levere energi til

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

De virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens mulighed for

indregning af overskud i varmeprisen, kan som udgangspunkt indregne et

overskud på almindelige kommercielle vilkår. Overskuddets størrelse

afhænger derfor som udgangspunkt af aftalen om levering til det kollektive

varmeforsyningsanlæg.

HØRINGSVERSION

Det følger af Forsyningstilsynets praksis, at den samlede varmepris

inklusive et § 20 b overskud ikke må overstige den i administrativ praksis

udviklede substitutionspris. Substitutionsprisprincippet er ikke fastsat ved

lov, men udviklet og fastslået i administrativ praksis ud fra begrebet

nødvendige omkostninger, jf. § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det

følger af bestemmelserne i varmeforsyningsloven, at priserne for levering

til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas som

udgangspunkt fastsættes ved anvendelse af en omkostningsbaseret

prisfastsættelse til dækning af de i § 20, stk. 1 og 2, nødvendige og rimelige

udgifter. Afregningsprisen for den varme, som en kollektiv

varmeforsyningsvirksomhed er forpligtet til at aftage fra en

varmeproducent, fastsættes dog på baggrund af et såkaldt

substitutionsprisprincip, der er udviklet i administrativ praksis i relation til

bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, jf. § 20. Efter

substitutionsprisprincippet skal prisen for varme, der leveres fra en ekstern

varmeproducent til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, fastsættes som det

laveste af leverandørens omkostningsbestemte pris eller varmekøberens

substitutionspris. Substitutionsprisen bliver herved en maksimalpris.

Substitutionsprisen udgør varmekøberens pris ved at fremskaffe en

tilsvarende varmemængde enten ved egenproduktion eller ved køb fra en

anden leverandør. Det indebærer, at det geotermiske anlæg, der leverer

varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, ikke vil kunne få solgt varme

med overskud ud over substitutionsprisen, hvis en anden

varmeforsyningsvirksomhed

eller

den

købende

varmeforsyningsvirksomhed selv kan levere eller producere varmen

billigere. I praksis fungerer substitutionsprisen således som et prisloft for

varmeforsyningsvirksomhedernes

køb

varme.

varmeforsyningsvirksomheds substitutionspris er dynamisk og kan ændre

sig fra år til år. Det er Forsyningstilsynet, der af egen drift eller på baggrund

af en anmeldelse eller en klage, jf. § 3, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet,

kan vurdere, om substitutionsprisprincippet finder anvendelse i et konkret

leveringsforhold, herunder fastsætte substitutionsprisen.

Der har i den administrative praksis været ganske få sager til behandling

vedrørende indregning af efterforskningsomkostninger i varmeprisen.

Forsyningstilsynet har den 1. maj 2019 i en konkret sag, jf. sag 18/05092,

blandt andet udtalt, at § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, ikke stiller krav

om, at efterforskning skal have et bestemt udfald, hvorfor det ikke kan

tillægges betydning for indregningsadgangen. Som følge heraf kan

omkostninger til nedlukning af en efterforskning, der ikke fører til

produktion, kunne indregnes i varmeprisen som en del af

HØRINGSVERSION

efterforskningsomkostningerne. I det omfang at en afholdt udgift ikke har

karakter af en efterforskningsomkostning, vurderes det, hvorvidt

omkostningen på andet grundlag er indregningsberettiget efter § 20, stk. 1

og 2, i varmeforsyningsloven.

De virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering,

er derudover omfattet af en anmeldelsespligt af visse oplysninger til

Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Anmeldelsespligten indebærer, at blandt andet priser for ydelser omfattet af

§ 20 og § 20 b i varmeforsyningsloven, skal anmeldes til Forsyningstilsynet

med angivelse af grundlaget herfor efter nærmere regler fastsat af tilsynet

Det følger af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven, at Forsyningstilsynet

blandt andet fører tilsyn med de priser (i bestemmelsen ”tariffer”), som de

regulerede virksomheder maksimalt kan opkræve for den producerede og

leverede varme, dvs. den offentligretligt regulerede varmepris.

Forsyningstilsynet kan gribe ind, såfremt priser, herunder priser aftalt

mellem parter, betingelser m.v. er i strid med eller urimelige i henhold til

varmeforsyningsloven eller regler udstedt i henhold hertil.

Forsyningstilsynet vil kunne kræve en reduktion af en varmepris, hvis den

overstiger substitutionsprisen ved pålæg om regulering af fremtidige

varmepriser. Forsyningstilsynets pålæg er konstaterende for fortiden, men

har virkning for fremtidige priser og betingelser. Forsyningstilsynet kan

give pålæg om ændring af priser, betingelser m.v., hvis forholdet ikke

gennem forhandling kan bringes til ophør.

Det følger af § 21, stk. 5, at såfremt tariffer, omkostningsfordeling på anlæg

med forenet produktion eller andre betingelser må antages at ville medføre

en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan

Forsyningstilsynet efter den forhandling, der følger af § 21, stk. 4, give

pålæg om ændring af tariffer m.m.

Det følger af § 23 b, stk. 2, i varmeforsyningsloven, at Forsyningstilsynet

udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de af loven omfattede

anlægs indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse anlægs

udførelse af deres opgaver. Forsyningstilsynet gør klima-, energi- og

forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have

betydning

for

ministerens

varetagelse

opgaver

efter

varmeforsyningsloven, jf. stk. 8.

HØRINGSVERSION

Det følger af 23 b, stk. 5, i varmeforsyningsloven, at Forsyningstilsynet hos

en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, kan indhente de

oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter

varmeforsyningsloven efter regler fastsat i medfør heraf, jf. § 23 b, stk. 5.

Forsyningstilsynet kan pålægge en virksomhed, der er omfattet af stk. 5, at

tilvejebringe de oplysninger, herunder at tilvejebringe dem i en bestemt

form, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter

varmeforsyningsloven eller efter regler fastsat i medfør af loven, jf. § 23 b,

stk. 6, i varmeforsyningsloven.

Det følger af § 33 i varmeforsyningsloven, at undlader nogen rettidigt at

efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1,

4 eller 5 eller § 22, stk. 2, kan Forsyningstilsynet som tvangsmiddel pålægge

de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Der er udpantningsret for de i

stk. 1 nævnte bøder, jf. stk. 2.

Det følger af § 34, stk. 1, nr. 7, i varmeforsyningsloven, at medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

meddeler blandt andet Forsyningstilsynet urigtige eller vildledende

oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive eller tilvejebringe

oplysninger.

Forsyningstilsynet behandler ikke civilretlige tvister, jf. § 3, stk. 3, i lov om

Forsyningstilsynet. Konkrete klager om civilretlige mellemværender

mellem en energiforbruger og en forsyningsvirksomhed kan således ikke

behandles ved Forsyningstilsynet.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Med den politiske aftalte om lov om klima fra den 6. december 2019 har

Danmark fået en målsætning om, at udledningen af drivhusgasser skal

reduceres med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Udbredelse af geotermi kan

spille en rolle i at sikre en grøn varmeforsyning baseret på flere forskellige

varmekilder.

Geotermisk energi er varme, der produceres i jordens indre. Der er flere

geologiske forhold, der udfordrer indvindingen af geotermisk varme til

fjernvarmebrug. Udnyttelsen af den geotermiske varme afhænger af, om der

er vandholdige lag i undergrunden (et såkaldt reservoir), og om vandet kan

HØRINGSVERSION

pumpes op og særligt tilbage i undergrunden igen. Ligeledes afhænger

udnyttelsen af vandets kvalitet og beskaffenhed.

Geotermi er på nuværende tidspunkt ikke en meget udbredt teknologi i

Danmark. Geotermisk efterforskning er af natur en særligt risikabel

aktivitet, som, uanset hvor omhyggeligt den forberedes og gennemføres, kan

ende med, at der ikke er grundlag for at etablere geotermisk

varmeproduktion. Desuden kan også succesfulde boringer ved geotermisk

efterforskning være meget omkostningstunge. Til gengæld er gevinsten ved

et succesfuldt forløb af efterforskning og etablering af et geotermisk anlæg,

at varmeaftagerne får en varme, der er billig i drift i årene fremover.

Med den gældende prisregulering kan en varmeforsyningsvirksomhed som

udgangspunkt indregne samtlige nødvendige omkostninger ved et godkendt

projekt i varmeprisen, herunder efterforsknings-, investerings- og

driftsomkostninger, forudsat at priserne ikke er urimelige.

Forsyningstilsynet kan kræve en reduktion af en varmepris med

tilbagevirkende kraft, hvis den overstiger substitutionsprisen.

Forsyningstilsynets mulighed for at reducere varmeprisen vil kunne skabe

usikkerhed om et geotermisk anlægs økonomiske rammevilkår. Denne

usikkerhed vil kunne reducere nogle private aktørers incitament til at

investere i geotermi, selvom varmeforsyningsloven også giver mulighed for,

at geotermiske anlæg, som leverer opvarmet vand til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, vil kunne indregne et overskud i prisen.

Det følger af de politiske aftaler, at der skal indføres en særskilt

prisregulering af geotermisk varme i varmeforsyningsloven.

Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt ikke regler, der

giver mulighed for efter ansøgning til Forsyningstilsynet og under visse

betingelser at få undtaget levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg

fra varmeforsyningslovens gældende prisregulering og det i administrativ

praksis udviklede substitutionsprisprincip.

Det er ministeriets vurdering, at indførelsen af en mulighed i

varmeforsyningsloven for at få opvarmet vand fra geotermiske anlæg

undtaget fra prisreguleringen vil kunne bidrage til at fremme udnyttelsen af

geotermi.

HØRINGSVERSION

Med lovforslaget foreslås det derfor, at Forsyningstilsynet efter ansøgning

vil skulle undtage levering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra den

gældende prisregulering, såfremt visse betingelser er opfyldt.

Det foreslås, at skal være indgået en aftale mellem uafhængige parter med

modsatrettede interesser. Aftalen vil i hele aftaleperioden skulle indeholde

visse forbrugerbeskyttende elementer såsom et loft over de omkostninger,

som det kollektive varmeforsyningsanlæg vil skulle betale, og en sikring af,

at det geotermiske anlæg etableres og drives effektivt, herunder en

delenøgle, der skal give det kollektive varmeforsyningsanlæg en andel i

eventuelle effektiviseringsgevinster. Projektet for det geotermiske anlæg vil

skulle være godkendt af kommunalbestyrelsen efter varmeforsyningslovens

godkendelsesregler, og derudover efter parternes vurdering være det

selskabsøkonomisk mest fordelagtige.

Det foreslås, at det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede

vand leveres til, vil kunne indsende en ansøgning til Forsyningstilsynet

sammen med dokumentation for og en beskrivelse af, hvordan betingelserne

for en undtagelse er opfyldt i aftalen. Beskrivelsen vil skulle være

underskrevet af begge aftaleparter. Aftaleparterne vil endvidere skulle

indsende en erklæring på tro- og love om, at betingelserne er opfyldt.

Forslaget indebærer, at Forsyningstilsynet vil skulle kontrollere, at

betingelserne for en undtagelse er opfyldt. Forsyningstilsynet vil her kunne

lægge parternes erklæring på tro- og love til grund.

Det foreslås i den forbindelse, at Forsyningstilsynets almindelige

indgrebsbeføjelser i priser og betingelser ikke vil finde anvendelse på

opvarmet vand, der undtages i medfør af den foreslåede regulering.

Det foreslås endelig at indføre en særskilt årlig anmeldelsespligt af

omkostninger og priser til Forsyningstilsynet for henholdsvis det

geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det

opvarmede vand leveres til. Anmeldelsespligten foreslås at finde anvendelse

fra tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg. Formålet er at

sikre, at Forsyningstilsynet vil kunne udarbejde en analyse af priser og

omkostninger, som Forsyningstilsynet modtager ved anmeldelse, som følge

af den foreslåede regulering med henblik på eventuelle ændringer i

reguleringen af fremtidige geotermiprojekter.

2.2. Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

HØRINGSVERSION

2.2.1. Gældende ret

I medfør af § 19 i lov om CO

-kvoter tildeles nogle varmeproducenter

omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering i kapitel 4 gratis CO

kvoter til hel eller delvis dækning af varmeproduktionen.

I de tilfælde, hvor varmeproducenten ikke anvender de gratis tildelte CO

kvoter, fordi CO

-udledningen er mindre end antaget i kvotetildelingen, skal

de overskydende gratis tildelte CO

-kvoter efter gældende ret modregnes i

varmeprisen, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 9. Det betyder, at de

overskydende gratis tildelte CO

-kvoter skal komme varmekunderne til

gode i stedet for varmeproducenten i overensstemmelse med princippet om

nødvendige omkostninger i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, modsvarer

bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 8, hvorefter

varmeproducenters køb af CO

-kvoter til dækning af CO

-udledning kan

indregnes i varmeprisen, når de gratis tildelte CO

-kvoter ikke er

tilstrækkelige til at dække CO

-udledningen fra varmeproduktionen.

I medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 11, er klima-, energi- og

forsyningsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om de

overskydende

-kvoter,

som

skal

modregnes

efter

varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, i varmeprisen, herunder regler for

administration af ordningen. Ministeren kan herunder fastsætte

bestemmelse om værdifastsættelse af de i 1. pkt. nævnte kvoter, om tildeling

og forbrug af CO

-kvoter til varmeproduktion, om tidspunkt og

fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO

-kvoter i forholdet mellem

varmeproduktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller overskud

af kvoter og om fordeling af CO

-kvoter mellem flere varmeaftagere.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 1181 af

2012 om CO

-kvoter tildelt til varmeproduktion. I bekendtgørelsen er fastsat

regler om bl.a. fremgangsmåden for modregning, beregning af CO

udledningen fra varmeproduktion, værdien af overskuddet af varmekvoter

og information om omfanget af CO

-udledning fra varmeproduktionen til

varmeaftagerne.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

HØRINGSVERSION

-fangst og -lagring er en klimateknologi, som kan give et væsentligt

bidrag til at opfylde Danmarks samlede klimamålsætning. Imidlertid er der

i dag ikke et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at fange og anvende

eller lagre CO

. Med Klimaaftale for energi og industri mv. har

aftalepartierne derfor besluttet at afsætte en pulje til at fremme fangst og

lagring af CO

på i alt 16 mia. kr., som udmøntes i perioden 2024 til 2048.

Puljen skal støtte fangst og lagring af 0,4 mio. tons CO

per år fra 2025 og

yderligere 0,5 mio. tons CO

per år fra 2030.

Støttepuljen skal således være med til at finansiere etablering af en samlet

værdikæde for fangst, transport, lagring og anvendelse, der kan bidrage med

reduktioner. Støttepuljen målrettes i første fase CO

-fangst, hvor

fangstoperatører efterfølgende køber sig til transport og lagring.

Varmeproduktion er en væsentlig punktkilde til CO

-udledning.

Efter de gældende regler skal alle overskydende gratis CO

-kvoter tildelt

efter § 19 i lov om CO

-kvoter til varmeproducenter omfattet af

varmeforsyningsloven

modregnes

varmeprisen

efter

varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, jf. § 20, stk. 9, uanset hvordan

overskuddet af gratis CO

-kvoter er opstået.

Varmeforsyningslovens § 20, stk. 9 vil i tilfælde af støtte til CO

-fangst, -

transport, -lagring og udnyttelse medføre, at den statslige støttepulje

indirekte kommer til at betale for varmekundernes varmeforbrug, idet

støttepuljen netop skal bidrage til at etablere CO

-fangst, som har til hensigt

at nedsætte CO

-udledningen fra varmeproducenten. Det vil nedsætte CO

udledningen hos varmeproducenten og dermed behovet for CO

-kvoter.

Modregnes de overskydende CO

-kvoter i varmeprisen, bliver nedsættelsen

i varmeprisen finansieret af støtten til CO

-fangst. I den situation, hvor et

varmeselskab modtager statsstøtte til CO

--fangst, -transport, -lagring og -

udnyttelse, hvorved selskabet sparer indkøb af CO

-kvoter, kan støtten

potentielt flyde videre til varmeforsyningsselskabets kunder, såfremt

selskabet som følge af de sparede CO

-kvoter nedsætter varmepriserne med

et tilsvarende beløb. Dette vil evt. kunne medføre indirekte statsstøtte i form

af lavere varmepriser til de af selskabets kunder, der udøver økonomisk

aktivitet. Værdien af evt. overskydende eller sparede CO

-kvoter, der er

opstået som følge af en statslig støtte til CO

-fangst, -transport, -lagring og

-udnyttelse, skal derfor overføres til CO

-fangstenheden.

HØRINGSVERSION

På den baggrund foreslås det at indføre en bestemmelse i

varmeforsyningsloven om, at overskydende gratis tildelte CO

-kvoter, hvor

den eller de overskydende CO

-kvoter er opstået ved statslig støttet CO

fangst, skal overføres til den statsstøttede CO

-fangstenhed, som skal lade

værdien af den eller de overskydende CO

-kvoter indgå i beregningen af

støttebeløbet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den eller de overskydende CO

kvoter, som er opstået ved, at staten har indført en støttepulje og udbetalt

støtte til at etablere CO

-fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse, ikke skal

modregnes i varmeprisen, som opkræves hos varmeaftagerne, men derimod

skal overføres til CO

-fangstenheden, således at støttebeløbet vil blive

nedsat med overskuddet.

Dermed vil de overskydende gratis CO

-kvoter være med til at finansiere

-fangstanlæggene i stedet for at nedsætte varmeprisen for

varmeaftagerne. Det betyder samtidig, at den statslige støtte til de enkelte

-fangstanlæg nedsættes, og der dermed kan støttes flere anlæg. Hermed

sikres overholdelse af statsstøttereglerne og princippet om indregning af

nødvendige omkostninger i varmeprisen.

Den foreslåede bestemmelse om, at overskydende gratis CO

-kvoter, som

er opstået ved statslig støtte, skal overføres til den statsstøttede CO

fangstenhed, er formuleret således, at det ikke kun er den allerede besluttede

støttepulje på 16 mia. kr., der vil blive omfattet. Eventuelle fremtidige

statslige støttepuljer til CO

-fangst vil også være omfattet.

Det foreslås samtidig, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om de overskydende CO

-kvoter mm. ændres, således at det sikres,

at klima-, energi- og forsyningsministeren også kan fastsætte nærmere

regler om de overskydende kvoter, som skal overføres til statsstøttede CO

fangstenheder. Det gælder f.eks. regler om beregning og værdifastsættelse

af de overskydende CO

-kvoter opstået ved statslig støttet CO

-fangst.

Ministeren vil i medfør af den foreslåede ændring også kunne fastsætte

regler om administration af den nye ordning med overførsel af CO

-kvoter

til statsligt støttede CO

-fangsenheder, herunder om tidspunkt og

fremgangsmåde for overførsel af CO

-kvoter fra varmeproduktionsenheder

til CO

-fangstenheder. Der ændres i øvrigt ikke ved, hvad ministeren

allerede i dag kan fastsætte regler om. Det er således alene en udvidelse af

ministerens bemyndigelser til at fastsætte regler om CO

-kvoter til

varmeproduktion.

HØRINGSVERSION

Det er hensigten at anvende den udvidede bemyndigelse til bl.a. at fastsætte

regler om beregning af overskydende CO

-kvoter opstået ved statslig støttet

-fangst, om værdiansættelsen heraf, om sammenhængen med den

gældende ordning for modregning af CO

-kvoter i varmeprisen, om

overførsel af CO

-kvoter opstået ved statslig støttet CO

-fangst til CO

fangstenheden og om administration heraf.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes ikke at bidrage væsentligt til FN’s verdensmål på kort

sigt.

Ifølge Verdensmål 7.2 skal andelen af vedvarende energi i det globale

energimix øges væsentligt inden 2030.

3.1 Prisregulering af geotermiske anlæg

Geotermi er en grøn energiform med en lang etableringshorisont på op til

10 år. Geotermi forventes fortrinsvist at ville erstatte anden grøn energi i

form af biomasse. Lovforslaget vurderes derfor ikke at få nævneværdig

direkte betydning for opfyldelse af FN’s verdensmål 7.2 eller FN’s øvrige

verdensmål. Udbredelse af geotermi kan spille en rolle i at sikre en grøn

varmeforsyning baseret på flere forskellige varmekilder.

3.2 Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

Ved lovforslaget ændres der udelukkende på, hvortil værdien af de gratis

tildelte CO

-kvoter skal overføres. Lovforslaget vurderes derfor ikke i sig

selv at bidrage til FN’s Verdensmål. Det vil dog kunne bidrage til, at der kan

støttes flere anlæg, idet støttebeløb til de enkelte anlæg nedsættes, hvilket

må formodes at medføre yderligere CO

-reduktioner.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1 Prisregulering af geotermiske anlæg

Lovforslaget

vurderes

ikke

have

økonomiske

implementeringsmæssige konsekvenser for regioner.

eller

Lovforslaget

vurderes

ikke

have

økonomiske

eller

implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner. Det skyldes, at

kommunerne allerede er godkendelses- og planlægningsmyndighed efter de

gældende regler i varmeforsyningsloven. Kommunen godkender projekter

HØRINGSVERSION

for kollektive varmeforsyningsanlæg,

samfundsøkonomisk mest optimale projekt.

hvis

projektet

det

De med lovforslaget foreslåede krav om, at projektet for etablering af det

geotermiske anlæg skal være godkendt af kommunalbestyrelsen efter

varmeforsyningslovens krav om positiv samfundsøkonomi indebærer

således ikke nye opgaver for kommunerne.

Den foreslåede indførelse af en mulighed for efter ansøgning af få undtaget

opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra prisreguleringen forventes at

medføre mindre administrative konsekvenser for Forsyningstilsynet. Det

skyldes, at ansøgning om undtagelse fra den gældende prisregulering, jf.

lovforslagets § 1, nr. 7, vil skulle indsendes til Forsyningstilsynet for en

gennemgang af, om betingelserne herfor er opfyldt. Inden for de næste år

forventes det at dreje sig om ganske få ansøgninger, formentlig færre end

fem. Undtages opvarmet vand fra et geotermisk anlæg fra prisreguleringen

vil Forsyningstilsynet derimod ikke skulle føre tilsyn med overholdelsen af

princippet om nødvendige omkostninger.

Lovforslaget

vil

ligeledes

kunne

medføre

mindre

implementeringskonsekvenser

for

Forsyningstilsynet,

såfremt

Forsyningstilsynet i forbindelse med udmøntning af den foreslåede

hjemmel, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, ved bekendtgørelse fastsætter nærmere

regler om anmeldelse.

Det vurderes, at den administrative opgave kan håndteres inden for de

eksisterende rammer og ressourcer i Forsyningstilsynet, jf. § 23 c, i

varmeforsyningsloven.

De foreslåede anmeldelseskrav har til formål at sikre, at Forsyningstilsynet

vil kunne evaluere den foreslåede nye prisregulering således, at eventuelle

uhensigtsmæssigheder vil kunne tilrettes fremtidige projekter for

geotermiske anlæg. En af Forsyningstilsynets opgaver efter

varmeforsyningsloven er blandt andet at udarbejde periodiske analyser af

omkostningsforhold for de af loven omfattede anlæg. Den foreslåede

indsættelse af en pligt for Forsyningstilsynet til at udarbejde en analyse

inden for 5 år efter idriftsættelse af det geotermiske anlæg, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 14, vurderes således ikke i sig selv at føre til et øget ressourcebehov

hos Forsyningstilsynet. Det er på nuværende tidspunkt ikke hensigten at

fastsætte nærmere krav til, hvordan Forsyningstilsynet vil skulle udarbejde

HØRINGSVERSION

denne analyse. Det vurderes således, at opgaven tilsvarende vil kunne

håndteres inden for eksisterende rammer og ressourcer i Forsyningstilsynet.

4.2 Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

Lovforslaget

vurderes

ikke

have

økonomiske

implementeringsmæssige konsekvenser for regioner.

Lovforslaget

vurderes

ikke

have

økonomiske

implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner.

eller

Forsyningstilsynet fører allerede i medfør af varmeforsyningslovens § 21

tilsyn med, at de overskydende CO

-kvoter modregnes i varmeprisen i

overensstemmelse med reglerne. Lovforslaget om, at overføre CO

-kvoter

til CO

-fangstenheden ændrer ikke ved dette tilsyn. Lovforslaget ændrer

udelukkende på, hvilke CO

-kvoter der indregnes i varmeprisen.

4.3 Principperne om digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget lever op til princip 2 om digital kommunikation, da

lovforslaget giver ministeren og Forsyningstilsynet hjemmel til at fastsætte

regler om elektronisk dokumentation eller anmeldelse.

De resterende principper er ikke relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1 Prisregulering af geotermiske anlæg

Direkte økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige direkte økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

De gældende regler i varmeforsyningsloven indeholder mulighed for

produktion af geotermisk varme på lige fod med andre teknologier til

produktion af varme. Lovforslaget medfører, at det bliver muligt for

opvarmet vand fra geotermiske anlæg efter ansøgning og hvis en række

nærmere angivne betingelser er opfyldt, at blive undtaget fra

prisreguleringen, jf. § 20 i varmeforsyningsloven. Lovforslaget medfører

således ændringer i vilkår, men ikke ændringer i adgangen til at producere

geotermisk varme.

HØRINGSVERSION

For store erhvervskunder kan lovforslaget dog medføre øgede omkostninger

til varme. Det skyldes, at fritagelsen for substitutionsprisprincippet

indebærer, at varmeaftagerne ikke er sikret den billigste varme i hele

kontraktens løbetid. Hvis der i kontraktperioden kommer billigere

alternativer, kommer det ikke varmeaftagerne til gavn.

Adfærdsmæssige virkninger

Lovforslaget vurderes at have adfærdsvirkninger i forhold til at øge

produktionen af geotermisk varme.

Lovforslaget vurderes at kunne medvirke til at fremme produktionen af

varmt vand fra geotermiske anlæg. Lovforslaget medfører, at det

geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg kan indgå en

privatretlig aftale, som indebærer en større sikkerhed for, at det geotermiske

anlæg kan få dækket omkostningerne til investering i det geotermiske anlæg.

Da investeringer i geotermiske anlæg er relativt store og

etableringshorisonten kan være lang sammenlignet med andre

energiproduktionsanlæg, vurderes dette at have en positiv indflydelse på

incitamentet til at investere i produktion af opvarmet vand fra geotermiske

anlæg. Dette vurderes i særlig grad at gøre sig gældende ved projekter

baseret på stordrift, hvor etableringsfasen og dermed kapitalbindingen kan

være særligt lang.

Afledte effekter

Lovforslaget øger muligheden for etablering af geotermiske anlæg, herunder

anlæg, der udnytter stordriftsmuligheder. Det er vurderingen, at en øget

satsning på geotermi vil føre til produktudvikling og dermed en forbedring

af produktiviteten, som kan bidrage til lavere priser på opvarmet vand

produceret på geotermiske anlæg. Dermed bliver geotermi en mere

konkurrencedygtig varmekilde, som kan bidrage til øget konkurrence i

forhold til andre teknologier, herunder biomasse og store varmepumper.

Samlet set vurderes lovforslaget ikke at medføre væsentlige administrative

omkostninger for virksomhederne, der efter ansøgning undtages den

gældende prisregulering.

Dog medfører lovforslaget få administrative omkostninger

virksomhederne i forbindelse med ansøgning til Forsyningstilsynet.

for

Derudover medfører lovforslaget omkostninger, fordi det geotermiske

anlæg og de kollektive varmeforsyningsanlæg årligt vil skulle anmelde

HØRINGSVERSION

omkostninger og udgifter til det opvarmede vand, der undtages

prisreguleringen, til Forsyningstilsynet fra tidspunkt for idriftsættelsen af

det geotermiske anlæg.

På baggrund af oplysninger fra Forsyningstilsynet om, at tilsynet forventer

at kræve færre oplysninger end for anlæg under den gældende

prisregulering, er det vurderingen, at lovforslaget alt i alt vil medføre lidt

færre administrative omkostninger og under bagatelgrænsen for krav om

kvantificering på 4 mio. kr.

5.2 Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

Direkte økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Forslaget om, at værdien af overskydende gratis CO

-kvoter skal indgå i

beregningen af støttebeløbet til CO

-fangst, -transport, -lagring og -

udnyttelse, har ikke i sig selv direkte økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet. Forslaget medfører, at værdien af overskydende gratis CO

kvoter, som er opstået pga. CO

-fangst, ikke modregnes i varmeprisen,

hvorved varmepriserne fastholdes på samme niveau som ellers.

Forslaget har til hensigt at bidrage til, at der på længere sigt skabes et marked

for CO

-fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse.

Adfærdsmæssige virkninger

Lovforslaget vurderes ikke at have adfærdsvirkninger ved ændring til, at

værdien af overskydende gratis CO

-kvoter skal overføres til den statsligt

støttede CO

-fangstenhed.

Afledte effekter

Lovforslaget forventes at bidrage til, at flere anlæg kan støttes via den

statslige støttepulje, idet overskydende gratis CO

-kvoter skal indgå i

beregningen af støttebeløbet, hvilket må medføre, at flere anlæg kan støttes.

Den statslige støttepulje forventes på længere sigt at skabe et marked for

-udnyttelse og -lagring, hvilket dette lovforslag understøtter.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative omkostninger for

virksomhederne, idet der udelukkende ændres på, hvortil værdien af

overskydende gratis CO

-kvoter skal overføres.

HØRINGSVERSION

5.3 Principperne om agil erhvervsrettet regulering

5.3.1 Prisregulering af geotermiske anlæg

Princippet om anvendelse af nye forretningsmodeller vurderes ikke at være

relevant, da lovforslaget ikke ændrer på anvendelsen af forretningsmodeller.

Princippet om mere enkel og formålsbestemt regulering vurderes at være

relevant, da lovforslaget forventes at medføre en lettere anmeldelse til

Forsyningstilsynet for de omfattede virksomheder i form af forventeligt

færre data.

Princippet om teknologineutral regulering opfyldes ikke med lovforslaget,

idet lovforslaget netop giver mulighed for særlige vilkår for varme fra et

geotermisk anlæg i forhold til andre teknologier til varmeproduktion.

Princippet om helhedstænkende regulering vurderes ikke at være relevant,

da nærværende lovforslag ikke vurderes at have konsekvenser for øvrige

reguleringsområder for virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og

forretningsmodeller.

Princippet om at sikre brugervenlig digitalisering vurderes at være opfyldt,

da de omfattede virksomheder er forpligtet til årligt at indberette

produktionsomkostninger og priser, som de i forvejen må forventes at være

i besiddelse af.

5.3.2 Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

Princippet om anvendelse af nye forretningsmodeller vurderes ikke at være

relevant, da lovforslaget ikke ændrer på anvendelsen af forretningsmodeller.

Princippet om mere enkel og formålsbestemt regulering vurderes ikke at

være relevant.

Princippet om teknologineutral regulering vurderes at være relevant, idet

lovforslaget gælder for alle typer af anlæg omfattet af

varmeforsyningsloven.

Princippet om helhedstænkende regulering vurderes at være relevant, da de

nuværende regler om modregning af gratis tildelte CO

-kvoter i varmeprisen

skal hænge sammen med støttepuljen, der udbydes.

HØRINGSVERSION

Princippet om at sikre brugervenlig digitalisering vurderes ikke at være

relevant. Det er forventningen, at de foreslåede bemyndigelser bliver

udmøntet på en brugervenlig måde i forhold til at lade overskydende CO

kvoter indgå i beregningen af støttebeløbet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

7. Klimamæssige konsekvenser

7.1.1 Prisregulering af geotermiske anlæg

Muligheden for at undtage opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra

prisreguleringen vurderes at kunne øge incitamentet og dermed fremme

udnyttelsen af geotermi.

Eftersom geotermisk varme er en vedvarende energiform, vil den ændrede

regulering potentielt kunne føre til en reduktion i CO

-udledningerne. De

potentielle effekter frem mod 2030 forventes dog at være beskedne, da

geotermi har en lang etableringshorisont, og størstedelen af

fjernvarmesektoren forventes at være omstillet til vedvarende energi i 2030.

Den resterende fossile varmeproduktion forventes i 2030 begrænset til

spids- og reservelast, som af tekniske årsager ikke forventes at kunne

fortrænges af geotermi, samt affaldsvarme, der i udgangspunktet prioriteres

før anden varmeproduktion

Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi

fra juni 2020 er bl.a. aftalt, at kapaciteten i

affaldsforbrændingssektoren skal tilpasses de danske affaldsmængder frem

mod 2030. Her vil geotermiske anlæg i visse tilfælde kunne erstatte

varmeproduktionen fra affaldsforbrændingsanlæg, der lukkes som følge af

Klimaplanen – alternativt forventes andre VE-anlæg at erstatte

affaldsvarmen fx varmepumpe- og biomasseanlæg. ,Geotermi vurderes

derfor ikke at ændre på mængden af fossil varmeproduktion, men vil kunne

erstatte affald som varmekilde, i det omfang der vil være et sammenfald

mellem placering af geotermianlæg og de affaldsforbrændingsanlæg, der

tages ud af drift. Frem mod 2030 forventes det kun at være i Aarhus, at der

etableres ny geotermisk varmeproduktionskapacitet.

En øget udbredelse af geotermi kan spille en rolle i at sikre en grøn

varmeforsyning baseret på flere forskellige varmekilder.

HØRINGSVERSION

7.1.2 Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

Lovforslaget har til hensigt at bidrage til etablering af en samlet værdikæde

for fangst, transport, lagring og anvendelse, der kan bidrage med CO

reduktioner. Forslaget har ikke i sig selv direkte klimamæssige gevinster,

men hænger sammen med den statslige pulje til CCUS, som vurderes at

kunne bidrage med CO₂-reduktion i størrelsesordenen på 0,4 mio. ton årligt

i 2025 og 0,9 mio. ton årligt i 2030.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser af konkrete geotermiske anlæg

vurderes dog af kommunen inden etablering.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget om prisregulering af geotermiske anlæg indeholder ingen EU-

retlige aspekter.

Forslaget om overførsel af overskydende CO

-kvoter til statsligt støttede

-fangstenheder har statsstøtteretlige aspekter.

I den situation, hvor et varmeforsyningsvirksomhed modtager statsstøtte til

-fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse, hvorved virksomheden

sparer indkøb af CO

-kvoter, kan støtten potentielt flyde videre til

varmeforsyningsvirksomhedens kunder, såfremt virksomheden som følge af

de sparede CO

-kvoter nedsætter varmepriserne med et tilsvarende beløb.

Dette vil evt. kunne medføre indirekte statsstøtte i form af lavere

varmepriser til de af virksomhedens kunder, der udøver økonomisk aktivitet.

Værdien af evt. overskydende eller sparede CO

-kvoter, der er opstået som

følge af statsligt støttet CO

-fangst, skal derfor overføres til CO

fangstenheden.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. maj – 24. juni 2022 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[….]

HØRINGSVERSION

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Ingen

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vedrørende

geotermi forventes kun at

medføre mindre

administrative opgaver for

Forsyningstilsynet som

vurderes at kunne håndteres

inden for de eksisterende

rammer og ressourcer i

Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet vil således

kunne få mindre

administrative opgaver, da

ansøgning om undtagelse fra

den gældende prisregulering

vil skulle gennemgås af

Forsyningstilsynet. Undtages

opvarmet vand fra et

geotermisk anlæg fra

prisreguleringen, vil

Forsyningstilsynet derimod

ikke skulle føre tilsyn med

overholdelsen af princippet

om nødvendige

omkostninger.

Lovforslaget vil ligeledes

kunne medføre mindre

implementeringskonsekvenser

for Forsyningstilsynet,

såfremt Forsyningstilsynet i

forbindelse med udmøntning

HØRINGSVERSION

af den foreslåede hjemmel

fastsætter nærmere regler om

anmeldelse. Endelig foreslås

det, at Forsyningstilsynet

udarbejder en analyse inden

for 5 år efter idriftsættelse af

det geotermi, hvilket ligger

inden for Forsyningstilsynets

almindelige opgaver.

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Lovforslaget vedrørende

geotermi vurderes ikke at

have direkte økonomiske

konsekvenser. Dog kan større

varmekunder potentielt få

højere varmeomkostninger,

da fritagelsen for

substitutionsprisprincippet

indebærer, at varmeaftagerne

ikke er sikret den billigste

varme i hele kontraktens

løbetid.

Lovforslaget vedrørende

geotermi forventes at medføre

færre administrative

omkostninger end for anlæg

under den gældende

prisregulering og under

bagatelgrænsen for krav om

kvantificering på 4 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Muligheden for at undtage

Ingen

opvarmet vand fra

geotermiske anlægfra

prisreguleringen vurderes at

kunne øge incitamentet og

dermed fremme udnyttelsen af

HØRINGSVERSION

geotermi. Eftersom

geotermisk varme er en

vedvarende energiform, vil

den ændrede regulering

potentielt kunne føre til en

reduktion i CO

udledningerne.

Lovforslaget om overførsel af

overskydende CO2-kvoter til

statsligt støttede CO2-

fangstenheder har ikke i sig

selv direkte klimamæssige

gevinster, men hænger

sammen med den statslige

pulje til CCUS, som vurderes

at kunne bidrage med CO₂-

reduktioner fra 2025.

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget om prisregulering af geotermiske anlæg

indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Forslaget om overførsel af overskydende CO

-kvoter til

statsligt støttede CO

-fangstenheder har statsstøtteretlige

aspekter.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej X

HØRINGSVERSION

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Anvendelsesområdet for varmeforsyningslovens prisregulering (kapitel 4) fremgår af § 20, stk. 1, i

varmeforsyningsloven. Virksomheder omfattet af § 20 kan alene indregne de nødvendige

omkostninger, der fremgår af § 20, stk. 1.

Kollektive varmeforsyningsanlæg er omfattet af bestemmelsen i bestemmelsen i § 20, stk. 1, i

varmeforsyningsloven. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås i medfør af § 2, stk. 1, i

varmeforsyningsloven, virksomhed, der driver en række anlæg med det formål at levere energi til

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Såvel det geotermiske anlæg som det anlæg,

som det opvarmede vand vil skulle leveres til, er kollektive varmeforsyningsanlæg og dermed

omfattet af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

at jf. dog stk. 7-18 og §§ 20 b og 20 c

ændres til jf. dog stk. 7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e.

Den foreslåede ændring i § 20, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af nye

bestemmelser i § 20, stk. 18, og § 20 e i varmeforsyningsloven.

Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre korrekt henvisning til de nye bestemmelser

i § 20, stk. 18, og § 20 e i varmeforsyningsloven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at prisreguleringen i § 20, i varmeforsyningsloven, ikke vil finde

anvendelse på opvarmet vand, der undtages i medfør af den foreslåede § 20 e i varmeforsyningsloven.

Den foreslåede § 20 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, vil medføre, at Forsyningstilsynet efter ansøgning

vil skulle undtage levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg fra § 20, når en række betingelser er opfyldt. Det foreslås derfor indsat i § 20,

stk. 18, i varmeforsyningsloven, at § 20, stk. 1, ikke vil finde anvendelse for kollektive

varmeforsyningsanlægs indregning af udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e. Der

henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny § 21,

stk. 7, i varmeforsyningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter Forsyningstilsynets beføjelser i

HØRINGSVERSION

medfør af § 21, stk. 4 og 5, ikke vil finde anvendelse på virksomheder for opvarmet vand, der er

undtaget efter § 20 e.

De foreslåede bestemmelser i § 20, stk. 18, og § 20 e, vil således medføre, at prisen på det opvarmede

vand vil kunne fastlægges inden for rammerne af § 20 e og uden, at Forsyningstilsynet vil have

indgrebsmulighed over for varmeprisen.

Opvarmet vand, der ikke er undtaget efter § 20 e, vil fortsat være omfattet af det princippet om

nødvendige omkostninger efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, herunder det i administrativ

praksis udviklede substitutionsprisprincip, de øvrige bestemmelser i loven kapitel 4 i øvrigt og

Forsyningstilsynets indgrebsmuligheder efter § 21, stk. 4 og 5.

Til nr. 2

Varmeforsyningslovens § 20, stk. 9 indeholder i dag en regel om, at værdien af overskydende CO

kvoter tildelt til varmeproduktion i medfør af § 19 i lov om CO

-kvoter skal modregnes i priserne for

ydelser omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Bestemmelsen i § 20, stk. 1 indeholder

princippet om nødvendige omkostninger. Princippet indebærer, at de regulerede virksomheder kan

opkræve de nødvendige omkostninger, der er forbundet med produktion og leverance af varme og

varmt brugsvand.

Virksomheder reguleret af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, skal således efter de gældende regler

modregne værdien af de gratis overskydende CO

-kvoter i den varmepris, som opkræves varmekøber

for levering af varme og varmt brugsvand. Fremgangsmåden for overførsel til varmekøber er fastsat

i bekendtgørelse nr. 1181 af 12. december 2012 om CO

-kvoter tildelt til varmeproduktion.

Modregningen i varmeprisen medfører, at overskydende gratis CO

-kvoter kommer varmekøber til

gode.

Modregning i varmeprisen er underlagt Forsyningstilsynets tilsyn med tariffer og betingelser mm. i

medfør af varmeforsyningslovens § 21. Modregning i varmeprisen skal således anmeldes til

Forsyningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1, og Forsyningstilsynet kan i medfør af § 21, stk. 4, give

pålæg om ændring af varmeprisen, hvis tilsynet finder, at modregningen er i strid med reglerne eller

urimelig.

Aftalepartierne bag Klimaaftalen for energi og industri har besluttet at afsætte en markedsbaseret

pulje på 16 mia. kr. til bl.a. at indfange, anvende og lagre CO₂ fra 2024 med henblik på at opnå CO₂-

reduktionseffekter. I det omfang, at CO

-kvoteoverskuddet er opstået som følge af investeringer

finansieret af en statslig støttepulje, giver det ikke mening at lade værdien af de overskydende CO

HØRINGSVERSION

kvoter komme varmekøberne til gode. Derimod bør værdien anvendes til at finansiere en del af

investeringen i CO

-fangst, således at det statslige støttebeløb kan nedsættes.

Det følger af den foreslåede ændring i bestemmelsen i varmeforsyningslovens

§ 20, stk. 9,

at der

indsættes et nyt

2. pkt.,

hvorefter værdien af overskydende CO

-kvoter, hvor den eller de

overskydende CO

-kvoter er opstået ved statsligt støttet CO

-fangst, skal overføres til CO

fangstenheden, som skal lade værdien indgå i beregningen afstøttebeløbet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at aftalepartierne bag Klimaplanen har besluttet at

afsætte en støttepulje for at skabe grobund for en samlet værdikæde for fangst, transport, lagring og

anvendelse af CO

, der kan bidrage med reduktioner.

Den foreslåede ændring vil medføre, at værdien af overskydende gratis CO

-kvoter, som er opstået

ved statsligt støttet CO

-fangst, ikke vil skulle overføres til varmekøber i medfør af

varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, 1. pkt., men derimod til den CO

-fangstenhed, som har modtaget

støttebeløbet med henblik på, at CO

-fangstenheden lader værdien indgå i beregningen af

støttebeløbet.

Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 9, 2. pkt., om, at overskydende gratis CO

-kvoter skal

overføres til den statsligt støttede CO

-fangstenhed, er formuleret således, at det ikke kun er den

allerede besluttede støttepulje på 16 mia. kr., der vil være omfattet. Eventuelle fremtidige statslige

støttepuljer til CO

-fangst vil også være omfattet.

En CO

-fangstenhed kan være en del af den virksomhed omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk.

1, som har modtaget CO

-kvoter i medfør af § 19 i lov om CO

-kvoter. I sådanne tilfælde vil værdien

af den eller de overskydende CO

-kvoter ikke skulle overføres til et andet selskab. Men det kan også

være et udskilt selskab, som alene håndterer CO

-fangst. Det kunne f.eks. være kommunalt ejet

tilknyttet virksomhed i medfør af varmeforsyningslovens § 2 f. I sådanne tilfælde vil værdien af den

eller de overskydende CO

-kvoter skulle overføres til fangstenheden, som drives som af en tilknyttet

virksomhed til det selskab, som har modtaget CO

-kvoter i medfør af § 19 i lov om CO

-kvoter. Det

vil være den øvrige regulering af de enkelte virksomheder, der modtager CO

-kvoter i medfør af § 19

i lov om CO

-kvoter, der afgør, hvorvidt en CO

-fangstenhed kan være en del af den virksomhed, der

modtager CO

-kvoter i medfør af § 19 i lov om CO

-kvoter.

Det er hensigten, at der fastsættes nærmere regler om overførsel af værdien af overskydende CO

kvoter til CO

-fangstenheden i medfør af den foreslåede ændrede bemyndigelse i § 20, stk. 11, 2.

pkt., jf. lovforslaget § 1, nr. 3, samt hvad der forstås ved overskydende CO

-kvoter opstået ved

statsligt støttet CO

-fangst, og hvordan værdien beregnes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i

HØRINGSVERSION

varmeforsyningsloven § 20, stk. 11, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Se hertil de almindelige

bemærkninger afsnit 2.2.2 samt bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 3 og 4.

Til nr. 3 og 4

Det fremgår af den gældende § 20, stk. 11, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om de overskydende CO

-kvoter efter stk. 9, herunder regler for administration af

ordningen. Det fremgår af 2. pkt. i stk. 11, at ministeren herunder kan fastsætte bestemmelse om

værdifastsættelse af overskydende CO

-kvoter, om tildeling og forbrug af CO

-kvoter til

varmeproduktion, om tidspunkt og fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO

-kvoter i forholdet

mellem varmeproduktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller overskud af kvoter og om

fordeling af CO

-kvoter mellem flere varmeaftagere.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1181 af 12. december 2012 om CO

-kvoter tildelt til

varmeproduktion. I bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat regler om, hvordan man beregner CO

udledningen fra varmeproduktion, om fremgangsmåden ved modregning i varmeprisen, herunder at

det er muligt at aftale en anden fremgangsmåde mellem parterne, og om information til

varmemodtageren om omfanget af CO

-udledningen.

Det følger af de med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede ændringer i varmeforsyningslovens

§ 20, stk.

11, 1. pkt.,

at », herunder regler for administration af ordningen.« ændres til: »og regler om

administration af ordningerne.«

Det følger endvidere af de med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede ændringer i § 20, stk. 11,

2. pkt.,

at »kvoter og om fordeling af CO

-kvoter mellem flere varmeaftagere« ændres til »kvoter, om

fordeling af CO

-kvoter mellem flere varmeaftagere og fremgangsmåde for overførsel af CO

-kvoter

fra varmeproduktionsenheder til CO

-fangstenheder, jf. stk. 9, 2. pkt.«.

Ændringerne er en konsekvens af forslaget om ændringer af varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, i

lovforslagets § 1, nr. 2, om, at værdien af overskydende CO

-kvoter opstået ved statsligt støttet CO

fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse, skal overføres til den CO

-fangstenhed, som har modtaget

støtte til etablering af CO

-fangst.

Med ændringerne sikres det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til også at

fastsætte nærmere regler om de overskydende kvoter, som skal overføres til statsstøttede CO

fangstenheder. Dermed vil ministeren også kunne fastsætte regler om beregning og værdifastsættelse

af de overskydende CO

-kvoter opstået ved statslig støttet CO

-fangst. Ministeren vil også kunne

fastsætte regler om tidspunkt og fremgangsmåden for overførsel af CO

-kvoter til CO

-fangstenheder,

som har modtaget statslig støtte til etablering af CO

-fangst.

HØRINGSVERSION

Det er hensigten at anvende den udvidede bemyndigelse til bl.a. at fastsætte regler om, hvad der

forstås ved CO

-kvoter opstået ved statsligt støttet CO

-fangst, herunder om beregning og

værdiansættelse heraf, samt om sammenhængen med den gældende ordning for modregning af CO

kvoter i varmeprisen, om overførsel af CO

-kvoter opstået ved statslig støttet CO

-fangst til CO

fangstenheden og om administration heraf.

Til nr. 5

Det følger af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at de regulerede virksomheder i priserne for

levering til det indenlandske marked af blandt andet opvarmet vand med det formål at levere energi

til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand alene kan indregne nødvendige udgifter.

Det drejer sig blandt andet om nødvendige udgifter til energi, herunder varmekøb.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i varmeforsyningsloven om, at § 20, stk. 1,

ikke finder anvendelse for kollektive varmeforsyningsanlægs indregning af udgifter til opvarmet

vand, der er undtaget efter § 20 e.

Det følger af den foreslåede ændring i §

20,

at der efter stk. 17 som nyt stk. 18 indsættes, at stk. 1

ikke finder anvendelse for kollektive varmeforsyningsanlægs indregning af udgifter til opvarmet

vand, der er undtaget efter § 20 e.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere, at princippet om nødvendige omkostninger

efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven ikke finder anvendelse for et kollektivt

varmeforsyningsanlægs udgifter til opvarmet vand, der undtages i medfør af den foreslåede § 20 e.

Kollektive varmeforsyningsanlæg skal forstås i overensstemmelse med § 2, stk. 1, i

varmeforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive varmeforsyningsanlægs udgifter til

opvarmet vand i henhold til aftale efter den foreslåede § 20 e, vil kunne indregnes i varmeprisen i

forholdet 1:1 og således vil kunne dækkes i forholdet 1:1 ved opkrævning af priser hos

varmeaftagerne.

Det kollektive varmeforsyningsanlægs udgifter til køb af det opvarmede vand vil skulle anmeldes til

Forsyningstilsynet i medfør af den foreslåede § 21 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, men vil ikke

være omfattet af Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser efter § 21, stk. 4 og 5, jf. lovforslagets § 1,

nr. 11. Det indebærer for eksempel, at Forsyningstilsynet ikke vil skulle tage stilling til udgiftens

HØRINGSVERSION

eventuelle nødvendighed, herunder ikke indlede forhandling med henblik på at få bragt forholdet til

ophør.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 18 herefter bliver til stk. 19. Den foreslåede

ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. i § 20, stk. 18. Der tilsigtes med

ændringen ikke foretaget indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 6

Det følger blandet andet af § 20 b, stk. 1, 2. pkt. i varmeforsyningsloven, at industrivirksomheder, der

leverer overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan indkalkulere et overskud i prisen,

dog ikke for overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 20 b, stk. 1, 2. pkt.,

at § 20, stk. 18 ændres til § 20, stk. 19.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse § 20,

stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter stk. 18 herefter bliver til stk. 19.

Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre korrekt henvisning til den nye bestemmelse

i § 20, stk. 19, i varmeforsyningsloven.

Til nr. 7

Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse, der giver mulighed

for at undtage opvarmet vand fra et geotermisk anlæg fra prisreguleringen i varmeforsyningsloven,

når en række betingelser er opfyldt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 20 e, stk. 1,

i varmeforsyningsloven, at

Forsyningstilsynet undtager efter ansøgning, jf. stk. 2, levering af opvarmet vand fra et geotermisk

anlæg til et kollektivt varmeforsyningsanlæg fra § 20, stk. 1, når en række betingelser er opfyldt.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en ny regulering af opvarmet vand fra nye

geotermiske anlæg med henblik på at fremme udnyttelsen af geotermi. Der henvises til den foreslåede

§ 20 e, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Muligheden for at indgå aftale er en undtagelse fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, herunder

princippet om nødvendige omkostninger. Den foreslåede bestemmelse henviser alene til § 20, stk. 1.

Begrundelsen herfor er, at § 20, stk. 1, afgrænser anvendelsesområdet for hele § 20. Er en levering af

HØRINGSVERSION

opvarmet vand ikke omfattet af § 20, stk. 1, medfører det, at de øvrige bestemmelser i § 20 ikke finder

anvendelse.

Muligheden for at aftale og opkræve en aftalt pris, som ikke nødvendigvis svarer til prisen fastsat

efter princippet om nødvendige omkostninger efter § 20, stk. 1, eller efter rimelige priser efter § 21,

stk. 4, vil potentielt kunne stille varmeaftagerne dårligere, end hvis det kollektive

varmeforsyningsanlæg, hvortil de er tilsluttede, selv producerede den samme mængde varme eller

købte den til fra tredjemand. Med henblik på at sikre varmeaftagerne bedst muligt foreslås indført en

række betingelser, der vil skulle være opfyldt, som forudsætning for at kunne blive undtaget fra § 20,

stk. 1, i varmeforsyningsloven.

De nærmere betingelser for en undtagelse er oplistet i den foreslåede § 20 e, stk. 1, nr. 1-5.

Betingelserne er kumulative, hvilket indebærer, at samtlige betingelser vil skulle være opfyldt for en

undtagelse. Er betingelserne opfyldt, vil geotermiske anlæg og de kollektive varmeforsyningsanlæg,

som det opvarmede vand leveres til, have ret til at få levering af det opvarmede vand undtaget fra §

20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Undtager Forsyningstilsynet opvarmet vand fra et geotermisk anlæg til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, vil den foreslåede bestemmelse medføre, at prisfastsættelsen ikke vil være

omfattet af § 20 i varmeforsyningsloven og det i administrativ praksis udviklede

substitutionsprisprincip. En undtagelse vil endvidere medføre, at Forsyningstilsynets

indgrebsbeføjelser efter § 21, stk. 4 og 5, ikke vil kunne finde anvendelse. Det indebærer blandt andet,

at Forsyningstilsynet ikke vil kunne pålægge det geotermiske anlæg at skulle efterregulere sin

varmepris ved nedsættelse af prisen i de fremadrettede leverancer af det opvarmede vand. Tilsvarende

vil Forsyningstilsynet ikke kunne pålægge det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede

vand leveres til, at nedsætte sine udgifter til køb af det opvarmede vand fra geotermi anlægget til

indregning i priserne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 20 e, stk. 1,

nr. 1,

at det vil være en betingelse, at det geotermiske anlæg og det

kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, er uafhængige med

modsatrettede interesser.

Ved modsatrettede interesser forventes en producent for eksempel at ville forsøge at opnå så høj en

pris som muligt, mens køber omvendt forventes at forsøge at opnå så lav en pris som muligt. Det

kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand skal leveres til, forventes at varetage

varmeaftagernes interesser ved at forsøge at forhandle sig frem til en aftale, der indebærer så lav en

pris som mulig af hensyn til varmeaftagerne. Tilsvarende forventes i forhold til vilkår i øvrigt

forbundet med den kommende leverance af opvarmet vand.

HØRINGSVERSION

Forslaget indebærer, at når opvarmet vand undtages efter den foreslåede § 20 e, vil det kollektive

varmeforsyningsanlæg kunne indregne udgifter til varmekøbet i forholdet 1:1 i sine priser over for

varmeaftagerne, uden at Forsyningstilsynet vil kunne gribe ind i prisfastsættelsen. Det er således

væsentligt, at den forhandlede pris, og vilkår i øvrigt, er så fordelagtige for varmeaftagerne som

muligt.

Kravet om uafhængighed vil gælde for kollektive varmeforsyningsanlægs aftaler med enhver type

varmeforsyningsvirksomhed uanset hvilken selskabsform, varmeforsyningsvirksomheden er

organiseret som.

Kravet om uafhængighed vil medføre, at koncernforbundne virksomheder ikke vil kunne blive

omfattet af den foreslåede § 20 e via en aftale med en anden virksomhed i koncernen. Det skyldes, at

der i et koncernforhold ikke eksisterer en sådan interessemodsætning, og der er derfor som

udgangspunkt ikke nogen sikkerhed for, at den pris, der forhandles mellem to koncernforbundne

virksomheder, er den samme, som ville blive sat mellem uafhængige parter.

Kravet om uafhængighed vil endvidere medføre, at et geotermisk anlæg til varmeleverance i eget net

ikke vil kunne blive omfattet af den foreslåede § 20 e, da der i et sådant tilfælde ikke vil være tale om

en aftale indgået mellem to uafhængige parter med modsatrettede interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke vil kunne indgås aftaler om priser med henblik

på en omgåelse af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, herunder Forsyningstilsynets

indgrebsmuligheder.

Det er afgørende, at varmeaftagernes interesser varetages i hele aftaleperioden. Det drejer sig blandt

andet om kravet om uafhængighed. Det følger blandt andet af den foreslåede § 20 e, stk. 3, at foretages

der ændringer i aftalen, der vedrører betingelserne i § 20 e, stk. 1, nr. 1, indsender det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, ny ansøgning til Forsyningstilsynet.

Skifter et anlæg eksempelvis ejer inden for aftaleperioden, vil det kollektive varmeforsyningsanlæg

således skulle indsende en ny ansøgning til Forsyningstilsynet. Indsender det kollektive

varmeforsyningsanlæg ikke en ny ansøgning umiddelbart efter aftalens indgåelse, bortfalder

undtagelsen fra § 20, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 3.

Det foreslås i § 20 e, stk. 1,

nr. 2,

at det er en betingelse, at der er indgået aftale mellem det

geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, der

indeholder en række vilkår, som vil skulle dokumenteres og beskrives i forbindelse med ansøgningen

til Forsyningstilsynet, jf. den foreslåede stk. 2.

HØRINGSVERSION

Formålet med det foreslåede krav om, at der vil skulle være indgået en aftale mellem et geotermisk

anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand skal leveres til, er at sikre,

at det kollektive varmeforsyningsanlæg er med i beslutningen om, at muligheden for at blive undtaget

fra § 20, stk. 1 i varmeforsyningsloven, vil skulle anvendes. Herved lægges der vægt på, at det vil

være til gavn for det kollektive varmeforsyningsanlæg at aftage opvarmet vand fra et geotermisk

anlæg reguleret i en privatretlig aftale frem for den gældende prisregulering i varmeforsyningsloven.

Det foreslås i § 20 e, stk. 1, nr. 2,

litra a,

at der i aftalen vil skulle være et fastlagt loft over de

omkostninger, som det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, skal

betale.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den privatretlige aftale indeholder et loft over de

omkostninger, der vil kunne overvæltes på det kollektive varmeforsyningsanlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at der mellem aftaleparterne vil skulle være aftalt

et loft over de samlede omkostninger og dermed over den samlede pris, som varmeaftagerne vil kunne

komme til at betale for leverancer af det opvarmede vand.

Et loft vil ikke nødvendigvis skulle forstås som et fast monetært loft, eksempelvis udtrykt som en fast

pris pr. MWh leveret mængde opvarmet vand, men som en mekanisme, der lægger en begrænsning

på, hvor høj omkostningen på det opvarmede vand må være under givne forhold.

Givne forhold vil kunne være overordnede faktorer som for eksempel elpriser eller lokale eller

projektspecifikke forhold, der vil kunne påvirke de samlede omkostninger ved produktion og

leverance af opvarmet vand fra det geotermiske anlæg.

Det foreslås med § 20 e, stk. 1, nr. 2,

litra b,

at aftalen vil skulle indeholde vilkår om, hvordan det

geotermiske anlæg etableres og drives effektivt, og at der er fastsat en delenøgle, der giver det

kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, en andel i eventuelle

effektiviseringsgevinster.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det geotermiske anlæg kontinuerligt har incitament til den

mest muligt effektive produktion og leverance af det opvarmede vand, og at effektiviseringsgevinster

ved en delenøgle kommer varmeaftagerne til gode i et vist omfang via det kollektive

varmeforsyningsanlægs priser. Formålet er således at sikre den billigst mulige geotermiske

varmeforsyning for varmeaftagerne.

Bestemmelsen vil således medføre, at den indgåede aftale vil skulle indeholde nærmere vilkår for

effektiviseringsgevinster og delenøgle som forudsætning for at kunne få det opvarmede vand undtaget

HØRINGSVERSION

fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det er ikke hensigten at fastsætte nærmere krav til sådanne

effektiviseringsgevinster og delenøgler. Det er dog forventningen, at eventuelle gevinster vil skulle

komme både det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede

vand leveres til, til gode.

Det foreslås med § 20 e, stk. 1, nr. 2,

litra c,

at aftalen vil skulle indeholde vilkår om, at det kollektive

varmeforsyningsanlæg ikke må pålægges omkostninger, før det geotermiske anlæg leverer opvarmet

vand til det kollektive varmeforsyningsanlæg.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det kollektive varmeforsyningsanlæg, som

det opvarmede vand leveres til, ikke opkræves og indregner omkostninger i varmepriserne, før det

geotermiske anlæg påbegynder at levere opvarmet vand.

Bestemmelsen vil medføre, at de omkostninger, der påløber, inden det geotermiske anlæg påbegynder

at levere opvarmet vand, ikke kan pålægges det kollektive varmeforsyningsanlæg og dermed de

varmeaftagere, der er tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg via priserne på varme.

Det drejer sig for eksempel om de omkostninger, der kan være forbundet med risici relateret til

efterforskning, boring, opstart, indvinding og nedlukning af undergrundsaktiviteterne. Det vil sige de

eventuelle omkostninger, der kan være forbundet med, at undergrundsdelen i projektet måtte slå fejl.

Indregning af omkostninger i varmeprisen forudsætter en varmeleverance. Forsyningstilsynet vil som

led i sin tilsynsvirksomhed efter § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven, kunne føre tilsyn med, at det

kollektive varmeforsyningsanlæg ikke indregner omkostninger, før der er modtaget leverancer af det

opvarmede vand. Begrundelsen herfor er, at den foreslåede § 20 e undtager en ordning og ikke det

kollektive varmeforsyningsanlæg. Forsyningstilsynet vil således kunne føre tilsyn med, at der ikke

overvæltes omkostninger i forhold til undergrundsrisici på det kollektive varmeforsyningsanlæg, For

indregningsadgang af omkostninger efter, at der er påbegyndt leverancer af opvarmet vand fra det

geotermiske anlæg, henvises til den foreslåede bestemmelse i § 20 e, stk. 1, nr. 2, litra a.

Det foreslås med § 20 e, stk. 1, nr. 2,

litra d,

at aftalen skal indeholde vilkår om, at det kollektive

varmeforsyningsanlæg ikke må pålægges omkostninger til en kapacitet, hvis det geotermiske anlæg

over en længere periode ikke stiller denne kapacitet til rådighed for det kollektive

varmeforsyningsanlæg.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede

vand leveres til, ikke vil skulle betale for en varme, der ikke er tilgængelig i en periode. Derved vil

den økonomiske risiko for det kollektive varmeforsyningsanlæg blive reduceret.

HØRINGSVERSION

Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at fastlægge et nærmere omfang af kapacitet

eller tidshorisont. Det er således forventningen, at der mellem det geotermiske anlæg og det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, indgås aftale om levering af en vis

mængde opvarmet vand fra det geotermiske anlæg.

Det vil være op til den privatretlige aftale at fastslå, hvor lang tid kapaciteten ikke vil skulle være

tilgængelig for det kollektive varmeforsyningsanlæg, førend det kollektive varmeforsyningsanlægs

betaling helt eller delvist vil skulle bortfalde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke vil kunne

indregne omkostninger forbundet med periodens manglende levering i sine varmepriser. Indleder

Forsyningstilsynet en sag, enten af egen drift eller på baggrund af en henvendelse eller en klage, vil

Forsyningstilsynet kunne vurdere dette. Det skyldes, at det kollektive varmeforsyningsanlæg fortsat

vil være omfattet af Forsyningstilsynets tilsyn. Den foreslåede bestemmelse vil således konkret

medføre, at det geotermiske anlæg må afholde omkostninger forbundet med periodens manglende

leverance og heller ikke efterfølgende vil kunne overvælte omkostningerne på det kollektive

varmeforsyningsanlæg, herunder heller ikke i forbindelse med en genoptagelse af leverancen.

Det foreslås i § 20 e, stk. 1,

nr. 3,

at det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg,

som det opvarmede vand leveres til, er enige om, at projektet er det selskabsøkonomisk mest

fordelagtige projekt.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der mellem aftaleparterne er enighed om, at etablering af

et geotermisk anlæg er selskabsøkonomisk mest fordelagtigt.

Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at fastlægge et nærmere indhold til, hvad der

konkret vil skulle forstås som selskabsøkonomisk mest fordelagtigt i det konkrete tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det vil være op til aftaleparterne selv at vurdere

og opnå enighed om, at projektet er det selskabsøkonomisk mest fordelagtige som forudsætning for

at kunne få det opvarmede vand undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Aftaleparterne vil

kunne anvende de selskabsøkonomiske beregningsforudsætninger, der følger af den gældende

projektbekendtgørelse, og som har til formål at analysere de økonomiske konsekvenser af et projekts

gennemførelse for det kollektive varmeforsyningsanlæg, men er ikke begrænset til at anvende de

beregningsforudsætninger, der fremgår af bekendtgørelsen.

I det omfang det er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af samfundsøkonomien i

projektet, vil en ansøgning om godkendelse af et projekt blandt andet skulle være ledsaget af

HØRINGSVERSION

selskabsøkonomiske vurderinger. Kommunalbestyrelsen vil således efter gældende regler i

projektbekendtgørelsen som led i behandlingen af projektforslag for godkendelse af et geotermisk

anlæg ligeledes kunne indhente en vurdering af selskabsøkonomien for projektet.

Det foreslås i § 20 e, stk. 1,

nr. 4,

at projektet for det geotermiske anlæg på ansøgningstidspunktet er

godkendt af kommunalbestyrelsen som det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt efter

lovens kapitel 2 og regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være en forudsætning for at få opvarmet vand fra

et geotermisk anlæg undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at projektet er godkendt af

kommunalbestyrelsen som det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt på tidspunktet for

ansøgningen til Forsyningstilsynet efter den foreslåede stk. 2.

Varmeforsyningslovens kapitel 2 omhandler den kommunale varmeforsyningsplanlægning. Det

fremgår blandt andet af § 4, stk. 1, at projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg

eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg, kræver kommunalbestyrelsens godkendelse.

Kollektive varmeforsyningsanlæg skal forstås i overensstemmelse med definitionen i § 2, stk. 1, i

varmeforsyningsloven. Geotermiske anlæg er reguleret i § 2, stk. 1, nr. 2.

De nærmere regler for den kommunale godkendelse er reguleret i bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj

2021 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen).

Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal forelægges kommunalbestyrelsen til

godkendelse. Godkendelsespligtige projekter er blandt andet etablering af nye kollektive

varmeforsyningsanlæg. Bekendtgørelsen indeholder i bilag 1 en oversigt over de projekttyper, der er

godkendelsespligtige. Det drejer sig blandt andet om geotermisk energi. Retlige og faktiske

dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages, efter at projektet er godkendt.

Kommunalbestyrelsen skal ved godkendelsen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det

samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt og i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i §

1 i varmeforsyningsloven i øvrigt.

Der tilsigtes med den foreslåede bestemmelse ikke foretaget ændringer i den kommunale godkendelse

for så vidt angår kravet om positiv samfundsøkonomi. Kommunalbestyrelsen vil således som hidtil

kunne godkende et projekt for geotermisk energi, hvis det opfylder kravet om positiv

samfundsøkonomi.

Geotermisk energi er derudover reguleret i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019 (undergrundsloven). Undergrundsloven indeholder

i kapitel 4 a særlige bestemmelser om efterforskning og indvinding af geotermisk energi. Indvinding

HØRINGSVERSION

af varmt vand fra undergrunden kræver forudgående tilladelse fra klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Det forudsættes, at den virksomhed, der ansøger kommunalbestyrelsen om godkendelse af et projekt

for geotermisk energi, har opnået den fornødne tilladelse efter undergrundsloven.

Det foreslås i § 20 e, stk. 1,

nr. 5,

at det vil være en betingelse for en undtagelse, at der ikke er

påbegyndt leverance af opvarmet vand fra det geotermiske anlæg før efter den 1. januar 2023.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at muligheden for efter ansøgning til Forsyningstilsynet at

få opvarmet vand fra et geotermisk anlæg undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, vil finde

anvendelse på nye geotermiske anlæg, dvs. anlæg, der ikke er påbegyndt leverance af opvarmet vand

fra det geotermiske anlæg før efter den 1. januar 2023.

Den foreslåede undtagelsesmulighed vil finde anvendelse fra den 1. januar 2023, uanset om aftalen

om leverance er indgået før eller efter den 1. januar 2023, forudsat, at betingelserne efter § 20 e, stk.

1, kan vurderes opfyldt af Forsyningstilsynet efter lovens ikrafttræden, og der ikke er påbegyndt

leverance af opvarmet vand fra det geotermiske anlæg før efter den 1. januar 2023. Den foreslåede

bestemmelse muliggør, at aftaleparterne vil kunne udarbejde og indgå aftaler før den 1. januar 2023.

Forsyningstilsynet vil dog først kunne behandle en ansøgning om undtagelse efter den 1. januar 2023,

hvor loven foreslås at træde i kraft. Der henvises til lovforslagets § 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eksisterende geotermiske anlæg, der er påbegyndt

leverance af geotermisk varme den 1. januar 2023, ikke vil kunne indgå nye aftaler med et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, med henblik på at opnå en undtagelse i medfør af § 20 e heller ikke efter den

1. januar 2023.

Det følger af den foreslåede § 20 e,

stk. 2, 1. pkt.,

at det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det

opvarmede vand leveres til, kan ansøge om undtagelse efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil skulle indsendes en ansøgning til

Forsyningstilsynet om at blive undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det foreslås, at det

er det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, der på aftaleparternes

vegne vil kunne indsende ansøgningen.

Kravet om, at der skal indgås en aftale mellem parterne, foreslås indført med henblik på at sikre, at

det kollektive varmeforsyningsanlæg er med i beslutningen om, at muligheden for at blive undtaget

prisreguleringen udnyttes. Det er derfor hensigtsmæssigt, at det er det kollektive

varmeforsyningsanlæg, der vil kunne indsende en ansøgning til Forsyningstilsynet.

HØRINGSVERSION

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med behandlingen af ansøgningen vil skulle

kontrollere, at forudsætningerne for en undtagelse, det vil sige de foreslåede betingelser, som fremgår

af nr. 1-5, er opfyldt. Forsyningstilsynet vil i den forbindelse kunne lægge aftaleparternes erklæring

på tro og love til grund, jf. det foreslåede 4. pkt.

Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 2,

2. pkt.,

at ansøgningen indsendes til Forsyningstilsynet

sammen med dokumentation for og en beskrivelse af, hvordan betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Forslaget indebærer, at en ansøgning om at blive undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven,

vil skulle ledsages af dokumentation for og en beskrivelse af, hvordan betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Kravet om skriftlighed er afgørende for, at Forsyningstilsynet vil kunne kontrollere, at betingelserne

for en undtagelse er afspejlet i parternes aftale, jf. den foreslåede § 20 e, stk. 1, nr. 2.

Der forventes i første omgang ikke at ville blive stillet nærmere krav til ansøgningsordningen,

herunder krav til den dokumentation og beskrivelse, der i forbindelse med ansøgningen vil skulle

indsendes til Forsyningstilsynet. Det vil som udgangspunkt være op til aftaleparterne at indsende de

oplysninger, der er nødvendige for, at Forsyningstilsynet vil kunne behandle en ansøgning om en

undtagelse. Ministeren vil på et senere tidspunkt i medfør af den foreslåede stk. 4 kunne fastsætte

nærmere regler, hvis det vurderes nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

Dokumentationen og beskrivelsen må dog nødvendigvis være så fyldestgørende, at materialet er egnet

til Forsyningstilsynets behandling af ansøgningen. Forsyningstilsynet vil i medfør af den gældende §

23 b, stk. 5 og 6, i varmeforsyningsloven, kunne indhente yderligere oplysninger, såfremt de er

nødvendige til varetagelsen af tilsynets godkendelse.

Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 2, 3.

pkt.,

at beskrivelsen skal være underskrevet af begge

aftaleparter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at begge parter har kendskab til og står inde

for, at oplysningerne er korrekte.

Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 2,

4. pkt.,

at der endvidere indsendes en erklæring på tro og

love fra begge aftaleparter om, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aftaleparterne vil skulle fremsende en underskreven

erklæring på tro og love om, at betingelserne for at kunne blive undtaget § 20, stk. 1, i

varmeforsyningsloven er opfyldt. En erklæring på tro og love vil være en erklæring om, at de

HØRINGSVERSION

oplysninger, som aftaleparterne har afgivet, er sande, og at betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.

Forsyningstilsynet vil kunne lægge parternes erklæring på tro og love til grund.

Det følger af § 34, stk. 1, nr. 7, i varmeforsyningsloven, at medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning, straffes med bøde den, der meddeler blandt andet Forsyningstilsynet urigtige eller

vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive eller tilvejebringe oplysninger.

Det følger af § 161, i straffeloven, jf. bekendtgørelse 1851 af 20. september 2021 af straffeloven, at

med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som uden for det i § 158 nævnte tilfælde for eller til

en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde,

hvor sådan form er påbudt eller tilstedt. Andre urigtige erklæringer straffes efter blandt andet § 162,

i straffeloven.

Det følger af den foreslåede § 20 e,

stk. 3, 1. pkt.,

at foretages der ændringer, der vedrører

betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, indsender det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede

vand leveres til, ny ansøgning til Forsyningstilsynet, jf. stk. 1 og 2.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at betingelserne for en undtagelse efter

ændringer vil være opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det

opvarmede vand leveres til, vil skulle indsende en ny ansøgning til Forsyningstilsynet med ledsagelse

af den i den foreslåede stk. 2 nævnte beskrivelse og dokumenter m.v. Den foreslåede bestemmelse

vil således medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle tage stilling til, om betingelserne for fortsat at

være undtaget fra § 20, stk. 1 i varmeforsyningsloven er opfyldt.

Forsyningstilsynets opgave i forbindelse med sagsbehandlingen af en ny ansøgning vil være den

samme som ved Forsyningstilsynets behandling af den oprindelige ansøgning om en undtagelse fra §

20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 3,

2. pkt.,

at indsender det kollektive varmeforsyningsanlæg

ikke en ny ansøgning umiddelbart efter aftalens indgåelse, bortfalder undtagelsen fra § 20, stk. 1.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det kollektive varmeforsyningsanlæg

indsender en ny ansøgning til Forsyningstilsynet med henblik på en vurdering af, om betingelserne

for en fortsat undtagelse fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven er opfyldt.

HØRINGSVERSION

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive varmeforsyningsanlæg vil skulle indsende

en ny ansøgning umiddelbart efter tidspunktet for den nye aftales indgåelse. Det vil være op til en

konkret vurdering, hvad der vil skulle forstås ved umiddelbart.

Indsender det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke ny ansøgning, bortfalder undtagelsen. Bortfalder

undtagelsen vil det medføre, at opvarmet vand fra et geotermisk anlæg vil blive omfattet af den

gældende prisregulering i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Forsyningstilsynet vil herefter kunne

vurdere og gribe ind i priser og vilkår i medfør af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.

Forsyningstilsynet vil således kunne afskære indregningsadgang af visse omkostninger i de

fremadrettede priser, hvis omkostningerne efter Forsyningstilsynets vurdering må anses for at være

unødvendige efter § 20, stk. 1, eller føre til urimelige priser efter § 21, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 20 e,

stk. 4,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om ansøgningsordningen, herunder for dokumentation, beskrivelse og erklæring på tro og love.

Forslaget giver bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om ansøgningsordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren i en bekendtgørelse vil kunne udmønte de

nærmere regler for en ansøgningsordning, hvor det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det

opvarmede vand leveres til, på aftaleparternes vegne vil kunne ansøge Forsyningstilsynet om at blive

undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Den foreslåede bemyndigelse til ministeren vil for eksempel kunne anvendes til at fastsætte regler

om de nærmere oplysninger, som ansøgningen vil skulle indeholde for at sikre en effektiv og ensartet

sagsbehandling i Forsyningstilsynet. Det kan for eksempel være dokumentation for ejerforhold og

uafhængighed.

Ministeren kan med hjemmel i § 25 a i varmeforsyningsloven ved bekendtgørelse fastsætte nærmere

regler om formkrav til ansøgningen. Det følger blandt andet af § 25 a, stk. 1 i varmeforsyningsloven,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold,

som er omfattet af varmeforsyningsloven, skal ske digitalt, herunder fastsætte regler om obligatorisk

anvendelse af et bestemt digitalt system. Ministeren kan med hjemmel i den gældende § 25 a i

varmeforsyningsloven således blandt andet fastsætte nærmere regler om, at en ansøgning om

undtagelse fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, skal ske digitalt.

Det er ikke hensigten at udnytte bemyndigelsen i den foreslåede § 20 e, stk. 4, på nuværende

tidspunkt. Ministeren vil på et senere tidspunkt kunne fastsætte nærmere regler, hvis det vurderes

nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

HØRINGSVERSION

Til nr. 8

Det følger af § 21, stk. 1, 2. pkt. i varmeforsyningsloven, at anmeldelse efter 1. pkt. for

overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18, foretages af den

varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

at § 20, stk. 18 ændres til § 20, stk. 19.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse § 20,

stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter stk. 18 herefter bliver til stk. 19.

Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre korrekt henvisning til den nye bestemmelse

i § 20, stk. 19, i varmeforsyningsloven.

Til nr. 9

Det følger af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven, at finder Forsyningstilsynet, at tariffer,

omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i

strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold til

loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om

ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser, jf. dog

stk. 6.

Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 4, at jf. dog 6 ændres til jf. dog stk. 6 og 7 og § 20,

stk. 18 ændres til § 20, stk. 19.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 7 i § 21 i

varmeforsyningsloven. Den foreslåede § 21, stk. 7, vil medføre, at Forsyningstilsynets beføjelser efter

§ 21, stk. 4, ikke vil kunne anvendes på opvarmet vand, der er undtaget efter den foreslåede § 20 e.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkninger hertil.

Den foreslåede ændring er endvidere en konsekvens af den foreslåede indsættelse af en ny

bestemmelse § 20, stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter stk. 18 bliver til stk. 19.

Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre korrekt henvisning til den nye bestemmelse

i § 20, stk. 19, i varmeforsyningsloven.

HØRINGSVERSION

Det er ikke hensigten med den foreslåede ændring derudover at ændre den måde, som

Forsyningstilsynet i dag fører tilsyn i medfør af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.

Til nr. 10

Det følger af § 21, stk. 5, i varmeforsyningsloven, at såfremt tariffer, omkostningsfordeling på anlæg

med forenet produktion eller andre betingelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig

henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling som nævnt i stk. 4 give

pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller

betingelser, jf. dog stk. 6.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 21, stk. 5,

at jf. dog 6 ændres til jf. dog stk. 6 og 7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 7 i § 21 i

varmeforsyningsloven. Den foreslåede § 21, stk. 7, vil medføre, at Forsyningstilsynets beføjelser efter

§ 21, stk. 5, ikke vil kunne anvendes på opvarmet vand, der er undtaget efter den foreslåede § 20 e.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkninger hertil.

Det er ikke hensigten med den foreslåede ændring derudover at ændre den måde, som

Forsyningstilsynet i dag fører tilsyn i medfør af § 21, stk. 5, i varmeforsyningsloven.

Til nr. 11

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i varmeforsyningsloven om, at

Forsyningstilsynet ikke kan anvende sine beføjelser på opvarmet vand, der er omfattet af § 20 e i

varmeforsyningsloven.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 21,

at der efter stk. 6 som nyt stk. 7 indsættes, at

Forsyningstilsynets beføjelser efter stk. 4 og 5 ikke finder anvendelse på virksomheder for opvarmet

vand, der er undtaget efter § 20 e.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser ikke

vil kunne finde anvendelse på opvarmet vand, der er undtaget efter den foreslåede § 20 e i

varmeforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil kunne rejse en prissag, enten

af egen drift eller på baggrund af en anmeldelse eller en klage efter § 3, stk. 2, i lov om

Forsyningstilsynet. Forslaget vil dermed medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil kunne vurdere

omkostningens eventuelle unødvendighed efter § 20, stk. 1, eller prisens urimelighed efter § 21, stk.

HØRINGSVERSION

4, for opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e. Forsyningstilsynet vil heller ikke kunne afskære

indregningsadgang for det kollektive varmeforsyningsanlæg eller give pålæg om nedsættelse af

varmepriser.

Det følger af § 3, stk. 3, i lov om Forsyningstilsynet, at Forsyningstilsynet ikke behandler civilretlige

tvister. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at Forsyningstilsynet ikke har

kompetence til at behandle eventuelle tvister mellem parterne, herunder eksempelvis konkrete

fortolkningsspørgsmål for så vidt angår den indgåede aftale, og som hidtil må skulle henvise til

behandling ved de almindelige domstole.

Det følger af § 21, stk. 7, i varmeforsyningsloven, at bestemmelserne i § 21, stk. 1-6 tilsvarende finder

anvendelse for vedtægtsbestemmelser i virksomheder, der ejer kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring i § 21, at stk. 7 herefter bliver til stk. 8. Den foreslåede

ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke i § 21. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkninger hertil.

Til nr. 12

Det følger af § 21, stk. 7, i varmeforsyningsloven, at bestemmelserne i § 21, stk. 1-6, tilsvarende

finder anvendelse for vedtægtsbestemmelser i virksomheder, der ejer kollektive

varmeforsyningsanlæg.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 21, stk. 7,

der bliver stk. 8, at stk. 1-6 ændres til stk. 1-7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 7 i § 21, jf.

lovforslagets § 1, nr. 11. Der tilsigtes med ændringen ikke foretaget indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 13

Det følger af § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at tariffer (priser), betingelser m.m. for ydelser

omfattet af blandt andet § 20, stk. 1, skal anmeldes til Forsyningstilsynet efter nærmere regler fastsat

af tilsynet. Både det geotermiske anlæg, der leverer opvarmet vand, og det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, er i dag omfattet af anmeldelsespligten

til Forsyningstilsynet. Foretager de regulerede varmeforsyningsvirksomheder ikke af sig selv den

påkrævede anmeldelse, kan Forsyningstilsynet give pålæg om anmeldelse. Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes, jf. stk. 2. Det følger af stk. 3,

at priser m.m., der ikke er anmeldt, er ugyldige.

HØRINGSVERSION

Varmeforsyningsloven indeholder ikke særskilte regler om, at der skal ske anmeldelse til

Forsyningstilsynet af omkostninger for levering og udgifter til køb af opvarmet vand fra geotermiske

anlæg, som efter den foreslåede § 20 e under visse betingelser undtages fra princippet om nødvendige

omkostninger i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Det følger af den foreslåede

§ 21 a, stk. 1,

at det geotermiske anlæg skal anmelde omkostninger for

levering af opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e, til Forsyningstilsynet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en særskilt anmeldelsespligt for det

geotermiske anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil have til hensigt at sikre, at Forsyningstilsynet modtager de

oplysninger om omkostninger, der er nødvendige for, at Forsyningstilsynet vil kunne udarbejde en

analyse af omkostninger for opvarmet vand, der undtages efter den foreslåede § 20 e i

varmeforsyningsloven. Det vil være vanskeligt for Forsyningstilsynet at vurdere, om

undtagelsesmuligheden for det opvarmede vand fungerer hensigtsmæssigt i såvel et

samfundsøkonomisk som forbrugerøkonomisk perspektiv, hvis ikke omkostninger, herunder til

produktion heraf, anmeldes løbende.

Ved omkostninger efter den foreslåede § 21 a, stk. 1, forstås blandt andet oplysning om de

investeringsomkostninger, som det geotermiske anlæg har haft, herunder omkostninger til

forundersøgelser samt etablering af anlæg under såvel som over jorden, varmepumper, faste såvel

som variable omkostninger til produktion af geotermisk varme m.m.

Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler for anmeldelsen. Der henvises til

bemærkningerne til den foreslåede stk. 5.

Undtages levering af opvarmet vand efter den foreslåede § 20 e i varmeforsyningsloven, vil den

foreslåede bestemmelse således medføre, at det geotermiske anlæg vil skulle foretage anmeldelse af

omkostninger efter den foreslåede § 21 a, stk. 1, og ikke efter den gældende bestemmelse i § 21, stk.

1, i varmeforsyningsloven. En anmeldelse efter den foreslåede § 21 a, stk. 1, vil indebære, at det

geotermiske anlæg ikke vil skulle opgøre og anmelde de nødvendige omkostninger efter 20, stk. 1, i

varmeforsyningsloven.

Det er forventningen, at anmeldelseskravet efter den foreslåede § 21 a, stk. 1, vil være mindre

omfattende for det geotermiske anlæg end en anmeldelse efter den gældende § 21, stk. 1.

Forsyningstilsynet vil ikke skulle føre sit almindelige tilsyn med anmeldelser efter den foreslåede

bestemmelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.

HØRINGSVERSION

Det følger af den foreslåede § 21 a,

stk. 2,

at det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede

vand leveres til, skal anmelde udgifter til opvarmet vand, der er er undtaget efter § 20 e, til

Forsyningstilsynet i forbindelse med en anmeldelse efter § 21, stk. 1.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en særskilt anmeldelsespligt for det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive varmeforsyningsanlæg vil skulle foretage

anmeldelse af sine udgifter til køb af opvarmet vand, der er undtaget efter den foreslåede § 20 e.

Den foreslåede bestemmelse vil have til hensigt at sikre, at Forsyningstilsynet modtager de

oplysninger om det kollektive varmeforsyningsanlægs udgifter til køb af det opvarmede vand, der er

nødvendige for, at Forsyningstilsynet vil kunne udarbejde en analyse af priser på opvarmet vand, der

undtages efter den foreslåede § 20 e i varmeforsyningsloven.

Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler for det kollektive varmeforsyningsanlægs

anmeldelse af priser. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 5.

Forsyningstilsynet vil ikke skulle føre sit almindelige tilsyn med anmeldelser efter den foreslåede

bestemmelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.

Det følger af den foreslåede § 21 a,

stk. 3, 1. pkt.,

at anmeldelse efter stk. 2 skal foretages i forbindelse

med anmeldelse efter § 21, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det

opvarmede vand leveres til, vil skulle anmelde udgifter til opvarmet vand, der er er undtaget efter §

20 e i forbindelse med en anmeldelse efter § 21, stk. 1, efter regler fastsat af Forsyningstilsynet.

Det følger af den foreslåede § 21 a, stk. 3,

2. pkt.,

at anmeldelse efter stk. 1 og 2 skal foretages årligt

fra tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at anmeldelsespligten for det geotermiske anlæg af

omkostninger og det kollektive varmeforsyningsanlæg for udgifter til køb af opvarmet vand,

indtræder fra tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.

Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre, at Forsyningstilsynet allerede fra anlæggets

idriftsættelse og herefter løbende ved den årlige anmeldelse modtager de oplysninger, der er

HØRINGSVERSION

nødvendige for Forsyningstilsynets analyse, der følger af de politiske aftaler. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

Det følger af den foreslåede § 21 a,

stk. 4,

at Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne give pålæg om anmeldelse,

såfremt anmeldelsespligten ikke overholdes.

Ved at indføre en bestemmelse om pålæg vil Forsyningstilsynet få mulighed for at kunne udøve en

effektiv håndhævelse, såfremt anmeldelsespligten ikke overholdes. Et pålæg om at foretage

anmeldelse er en mindre indgribende foranstaltning end bødestraf, hvorved anlæggene ved et pålæg

vil få mulighed for at rette op på det ulovlige forhold inden eventuel straf af bøde.

Det følger af den foreslåede § 21 a,

stk. 5,

at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om frister og

formkrav for anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er bemyndige Forsyningstilsynet til at kunne fastsætte

nærmere regler om formkrav og tidsfrister for anmeldelse af omkostninger m.m., der er relateret til

det opvarmede vand, og som endvidere vil kunne give Forsyningstilsynet det fornødne datagrundlag

med henblik på en senere analyse af virkningen af foreslåede regulering. Der henvises til lovforslagets

§ 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte regler om formen

for anmeldelse og om, at anmeldelse vil skulle ske elektronisk. Elektronisk anmeldelse har tydelige

fordele med hensyn til blandt andet Forsyningstilsynets analysemuligheder. Kravet vil ikke være

særligt indgribende, da kravet kun vil gælde de virksomheder, hvor leverancen af det opvarmede vand

er omfattet af den foreslåede § 20 e og ikke fysiske personer.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 33, stk. 1, i

varmeforsyningsloven, hvorefter det foreslås at give Forsyningstilsynet hjemmel til at kunne udstede

administrative tvangsbøder ved manglende overholdelse af pålæg i medfør af den foreslåede § 21 a,

stk. 4. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger hertil.

Til nr. 14

Det følger af § 23 b, stk. 2, i varmeforsyningsloven, at Forsyningstilsynet udarbejder og offentliggør

periodiske analyser af de af loven omfattede anlægs indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger

af disse anlægs udførelse af deres opgaver. Forsyningstilsynet skal udarbejde analyser og statistiske

HØRINGSVERSION

oplysninger med henblik på, at sådanne oplysninger kan indgå i de øvrige energimyndigheders

arbejde.

Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse om, at

Forsyningstilsynet skal udarbejde en analyse af omkostninger og udgifter til opvarmet vand, der

undtages efter den foreslåede § 20 e.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 23 b, stk. 2,

at der som nyt punktum indsættes, at for

opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e, udarbejder Forsyningstilsynet en analyse på baggrund af

oplysninger anmeldt i medfør af § 21 a inden for 5 år efter idriftsættelse af det geotermiske anlæg.

Formålet med den foreslåede indsættelse er at sikre, at der i overensstemmelse med de politiske aftaler

udarbejdes en analyse af virkningen af den foreslåede regulering efter § 20 e, jf. lovforlagets §1, nr.

7, således, at der tilvejebringes erfaringer m.v., der vil kunne indgå i en eventuel ny regeludvikling

for så vidt angår regulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg.

Den foreslåede indsættelse vil medføre, at der indføres en pligt for Forsyningstilsynet til at udarbejde

en analyse inden for 5 år efter idriftsættelse af det geotermiske anlæg. Det er ikke hensigten at fastætte

nærmere krav til, hvordan Forsyningstilsynet vil skulle udarbejde analysen.

Forsyningstilsynet har efter den gældende § 23 b, stk. 8, en pligt til at gøre klima-, energi- og

forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for ministerens

varetagelse af opgaver efter varmeforsyningsloven. Den foreslåede indsættelse af et nyt punktum i §

23 b, stk. 2, har ikke til hensigt at ændre herpå.

Til nr. 15

Det følger af § 33 i varmeforsyningsloven, at undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud

meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1, 4 eller 5, eller § 22, stk. 2, kan

Forsyningstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Der er

udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder, jf. stk. 2.

Formålet med anvendelse af et tvangsmiddel som dag- eller ugebøder er at kunne fremtvinge den

pågældendes givne adfærd. Tvangsbøder kan anvendes frem til, at forholdet er bragt i orden.

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved vedtagelsen af lov nr. 503 af 17. juni 2008 om ændring

af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om Energinet.dk.

Det følger blandt andet af de specielle lovbemærkninger, at tvangsbøder først kan pålægges efter

påbud, og at det forudsættes, at virksomheden klart har fået formuleret, hvilke handlinger

HØRINGSVERSION

virksomheden skal foretage. Administrative tvangsbøder bør alene anvendes i tilfælde, hvor

overtrædelsen er let konstaterbar. Såfremt det i et konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre,

om en virksomhed på tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud meddelt af Forsyningstilsynet,

forudsættes det således, at Forsyningstilsynet ikke anvender tvangsbøder i et sådant tilfælde.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 33, stk. 1,

at der efter § 21, stk. 1, 4 eller 5, indsættes § 21

a, stk. 4.

Den foreslåede ændring i § 33, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af en ny

bestemmelse i § 21 a i varmeforsyningsloven. Det foreslås i § 21 a, stk. 4, at Forsyningstilsynet vil

kunne give pålæg til det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg om at foretage

anmeldelse af omkostninger og udgifter til opvarmet vand, der er omfattet af den foreslåede § 20 e,

jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

At anmeldelsespligten overholdes, er en afgørende forudsætning for den foreslåede indsættelse af en

pligt til for Forsyningstilsynet om at udarbejde en analyse med henblik på eventuel regeludvikling.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at give Forsyningstilsynet mulighed for at kunne

anvende tvangsbøder for at kunne håndhæve anmeldelsespligten.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet som tvangsmiddel vil kunne pålægge

daglige eller ugentlige bøder, hvis det geotermiske anlæg eller det kollektive varmeforsyningsanlæg,

som det opvarmede vand leveres til, rettidigt undlader at efterkomme et påbud meddelt af

Forsyningstilsynet i medfør af den foreslåede § 21 a, stk. 4.

Forsyningstilsynets udstedelse af tvangsbøder vil skulle anvendes med forsigtighed. Udstedelse af

tvangsbøder vil som med gældende ret først kunne pålægges efter påbud og det forudsættes, at det

anlægget af Forsyningstilsynet klart har fået formuleret, hvilke handlinger det vil skulle foretage.

Administrative tvangsbøder bør alene anvendes i tilfælde, hvor overtrædelsen er let konstaterbar.

Såfremt det i et konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre, om anlægget på tilstrækkelig vis

har efterkommet et påbud meddelt af Forsyningstilsynet, forudsættes det således, at

Forsyningstilsynet ikke vil anvende tvangsbøder i et sådant tilfælde.

Forsyningstilsynets udstedelse af tvangsbøder vil være underlagt de almindelige forvaltningsretlige

grundsætninger, herunder proportionalitetsprincippet. Forsyningstilsynets afgørelser om tvangsbøder

vil kunne påklages til Energiklagenævnet i medfør af § 26, i varmeforsyningsloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023 i overensstemmelse med den fælles

HØRINGSVERSION

ikrafttrædelsesdato for erhvervsrettet lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse om mulighed for efter ansøgning til Forsyningstilsynet at få opvarmet

vand fra et geotermisk anlæg undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, vil finde anvendelse

fra den 1. januar 2023 uanset, om aftalen om leverance er indgået før eller efter den 1. januar 2023.

Den foreslåede bestemmelse muliggør, at aftaleparterne vil kunne udarbejde og indgå aftaler før den

1. januar 2023. Forsyningstilsynet vil dog først kunne behandle en ansøgning om undtagelse efter den

1. januar 2023, hvor loven foreslås at træde i kraft.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet varmeforsyningsloven og planloven ikke gælder

for Færøerne og Grønland, og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 36 i

varmeforsyningsloven.

HØRINGSVERSION

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 2068 af 16. november 2021, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og ved

§ 1 i lov nr. 573 af 10. maj 2022, foretages

følgende ændringer:

20.

Kollektive varmeforsyningsanlæg,

«I

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »jf. dog stk. 7-

industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med 18 og §§ 20 b og 20 c« til: »jf. dog stk. 7-19 og

en eleffekt over 25 MW samt geotermiske §§ 20 b, 20 c og 20 e«.

anlæg m.v. kan i priserne for levering til det

indenlandske marked af opvarmet vand, damp

eller gas bortset fra naturgas med det formål at

levere energi til bygningers opvarmning og

forsyning med varmt vand indregne

nødvendige udgifter til energi, lønninger og

andre driftsomkostninger, efterforskning,

administration og salg, omkostninger som følge

af pålagte offentlige forpligtelser, herunder

omkostninger til energispareaktiviteter efter §§

28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved

fremmedkapital og underskud fra tidligere

perioder opstået i forbindelse med etablering og

væsentlig udbygning af forsyningssystemerne,

jf. dog stk. 7-17 og §§ 20 b og 20 c. 1. pkt.

finder tilsvarende anvendelse på levering af

opvarmet vand til andre formål fra et centralt

kraft-varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om

elforsyning. 1. pkt. finder ikke anvendelse på

levering af overskudsvarme fra virksomheder,

hvor anlægget, der udnytter og leverer

overskudsvarme, har en varmekapacitet på

under 0,25 MW.

HØRINGSVERSION

§ 20. ---

Stk. 2. – 8. ---

Stk. 9.

Værdien af overskydende CO

-kvoter

tildelt til varmeproduktion i medfør af § 19 i lov

om CO

-kvoter modregnes i priserne for

ydelser omfattet af stk. 1. Ved overskydende

kvoter forstås, at antallet af gratis tildelte kvoter

til producenten i medfør af § 19 i lov om CO

kvoter er større end det antal, producenten

faktisk har haft behov for til dækning af CO

udledningen fra varmeproduktionen

§ 20

---

Stk. 10. ---

Stk.

11.

Energi-,

forsynings-

klimaministeren kan fastsætte nærmere regler

om de kvoter, som er nævnt i stk. 8, og om de

overskydende CO

-kvoter efter stk. 9, herunder

regler for administration af ordningen.

Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelse

om værdifastsættelse af de i 1. pkt. nævnte

kvoter, om tildeling og forbrug af CO

-kvoter

til varmeproduktion, om tidspunkt og

fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO

kvoter

forholdet

mellem

varmeproduktionsenheder og varmeaftagere

ved underskud eller overskud af kvoter og om

fordeling af CO

-kvoter mellem flere

varmeaftagere.

§ 20, stk. 11, 1. pkt.,

ændres », herunder

regler for administration af ordningen.« til: »og

regler om administration af ordningerne.«

§ 20, stk. 11, 2. pkt.,

ændres »kvoter og om

fordeling af CO

-kvoter mellem flere

varmeaftagere« til: »kvoter, om fordeling af

-kvoter mellem flere varmeaftagere og om

fremgangsmåde for overførsel af CO

-kvoter fra

varmeproduktionsenheder

til

fangstenheder, jf. stk. 9, 2. pkt.«

§ 20, stk. 9,

indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Værdien af overskydende CO

-kvoter, hvor

den eller de overskydende CO

-kvoter er opstået

ved statsligt støttet CO

-fangst, -transport, -

lagring og -udnyttelse, skal dog overføres til

-fangstenheden, som skal lade værdien indgå

i beregningen af støttebeløbet.«

HØRINGSVERSION

§ 20. ---

Stk. 12.- 17. ---

Stk.

18.

Klima-,

energi-

§ 20

indsættes efter stk. 17 som nyt stykke:

forsyningsministeren kan fastsætte regler om

prisloft på overskudsvarme, herunder regler om

»Stk. 18.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for

generelle og individuelle prislofter og om kollektive varmeforsyningsanlægs indregning af

gyldighedsperioder for prislofter

udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter

§ 20 e.«

Stk. 18 bliver herefter til stk. 19.

§ 20 b.

Stk. 1.

Geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og

§ 20 b, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 20, stk. 18.«

biogas- eller biomassebaserede varme- eller til: »§ 20, stk. 19.«

kraftvarmeværker, som leverer opvarmet vand,

damp eller gas bortset fra naturgas til et

kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan i prisen

for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser indkalkulere

et overskud. Ligeledes kan eldrevne

varmepumper, der leverer varme til et

kollektivt

varmeforsyningsanlæg,

industrivirksomheder,

der

leverer

overskudsvarme

til

kollektivt

varmeforsyningsanlæg,

indkalkulere

overskud, dog ikke for overskudsvarme, der er

omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk.

18.

Stk. 2. – 3.

---

HØRINGSVERSION

Efter § 20 d indsættes:

»§ 20 e.

Forsyningstilsynet undtager efter

ansøgning, jf. stk. 2, levering af opvarmet vand

fra et geotermisk anlæg til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg fra § 20, stk. 1, når

følgende betingelser er opfyldt:

1) Det geotermiske anlæg og det kollektive

varmeforsyningsanlæg,

som

det

opvarmede vand leveres til, er

uafhængige

med

modsatrettede

interesser.

2) Der er indgået aftale mellem det

geotermiske anlæg og det kollektive

varmeforsyningsanlæg,

som

det

opvarmede vand leveres til, der

indeholder vilkår, om

a) et fastlagt loft over de omkostninger,

som

det

kollektive

varmeforsyningsanlæg,

som

det

opvarmede vand leveres til, skal betale,

b) hvordan det geotermiske anlæg

etableres og drives effektivt, og at der er

fastsat en delenøgle, der giver det

kollektive varmeforsyningsanlæg, som

det opvarmede vand leveres til, en andel

i eventuelle effektiviseringsgevinster,

det

kollektive

varmeforsyningsanlæg ikke må pålægges

omkostninger, før det geotermiske anlæg

leverer opvarmet vand til det kollektive

varmeforsyningsanlæg, og

det

kollektive

varmeforsyningsanlæg ikke må pålægges

omkostninger til en kapacitet, hvis det

geotermiske anlæg over en længere

periode ikke stiller denne kapacitet til

HØRINGSVERSION

rådighed

for

det

kollektive

varmeforsyningsanlæg.

3) Det geotermiske anlæg og det kollektive

varmeforsyningsanlæg,

som

det

opvarmede vand leveres til, er enige om,

at projektet er det selskabsøkonomisk

mest fordelagtige projekt.

4) Projektet for det geotermiske anlæg på

ansøgningstidspunktet er godkendt af

kommunalbestyrelsen

som

det

samfundsøkonomisk mest fordelagtige

projekt efter lovens kapitel 2 og regler

udstedt i medfør heraf.

5) Der ikke er påbegyndt leverance af

opvarmet vand fra det geotermiske anlæg

før efter den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Det kollektive varmeforsyningsanlæg,

som det opvarmede vand leveres til, kan ansøge

om undtagelse efter stk. 1. Ansøgningen

indsendes til Forsyningstilsynet sammen med

dokumentation for og en beskrivelse af, hvordan

betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Beskrivelsen

skal være underskrevet af begge aftaleparter. Der

indsendes endvidere en erklæring på tro og love

fra begge aftaleparter om, at betingelserne i stk.

1 er opfyldt.

Stk. 3.

Foretages der ændringer, der vedrører

betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, indsender det

kollektive varmeforsyningsanlæg, som det

opvarmede vand leveres til, ny ansøgning til

Forsyningstilsynet, jf. stk. 1 og 2. Indsender det

kollektive varmeforsyningsanlæg ikke en ny

ansøgning umiddelbart efter aftalens indgåelse,

bortfalder undtagelsen fra § 20, stk. 1.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om ansøgningsordningen,

herunder for dokumentation, beskrivelse og

erklæring på tro og love.«

HØRINGSVERSION

§ 21.

Stk. 1.

Tariffer, omkostningsfordeling på

anlæg med forenet produktion og andre

betingelser for ydelser omfattet af §§ 20 eller

20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat

af energi-, forsynings- og klimaministeren

(Forsyningstilsynet), med angivelse af

grundlaget herfor efter regler fastsat af

tilsynet. Anmeldelse efter 1. pkt. for

overskudsvarme, der er omfattet af regler

udstedt i medfør af § 20, stk. 18, foretages af

den varmeforsyningsvirksomhed, som

overskudsvarmen leveres til.

Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om

formen for anmeldelse og om, at anmeldelse

skal foretages elektronisk. Forsyningstilsynet

kan fastsætte regler om, at anmeldelse skal

ledsages af erklæring afgivet af en registreret

revisor, statsautoriseret revisor eller

kommunens revisor. Forsyningstilsynet kan

give pålæg om anmeldelse.

§ 21. ---

Stk. 2. – 3. ---

Stk. 4.

Finder Forsyningstilsynet, at tariffer,

§ 21, stk. 4,

ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf.

omkostningsfordeling på anlæg med forenet

dog stk. 6 og 7.« og »§ 20, stk. 18.« ændres til:

produktion eller andre betingelser er urimelige »§ 20, stk. 19.«

eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 b

eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i

henhold til loven, giver tilsynet, såfremt

forholdet ikke gennem forhandling kan

bringes til ophør, pålæg om ændring af

tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med

forenet produktion eller betingelser, jf. dog

stk. 6. 1. pkt. finder ikke anvendelse på

virksomheder for overskudsvarme, der er

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 20, stk. 18,«

til: »§ 20, stk. 19,«

HØRINGSVERSION

omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk.

18.

§ 21. ---

Stk. 5.

Såfremt tariffer, omkostningsfordeling

på anlæg med forenet produktion eller andre

betingelser må antages at ville medføre en i

samfundsmæssig henseende uøkonomisk

anvendelse af energi, kan tilsynet efter

forhandling som nævnt i stk. 4 give pålæg om

ændring af tariffer, omkostningsfordeling på

anlæg med forenet produktion eller

betingelser, jf. dog stk. 6.

§ 21.

Stk. 6. ---

11.

I § 21 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

Stk. 7.

Bestemmelserne i stk. 1-6 finder

tilsvarende anvendelse for

vedtægtsbestemmelser i virksomheder, der

ejer kollektive varmeforsyningsanlæg.

»Stk. 7.

Forsyningstilsynets beføjelser efter stk.

4 og 5 finder ikke anvendelse på virksomheder

for opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e.«

Stk. 7 bliver herefter til stk. 8.

12.

§ 21, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-

6« til: »stk. 1-7«.

13.

Efter

§ 21

indsættes:

10.

§ 21, stk. 5,

ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf.

dog stk. 6 og 7.«.

HØRINGSVERSION

»§ 21 a.

Det geotermiske anlæg skal anmelde

omkostninger for levering af opvarmet vand, der

er undtaget efter § 20 e, til Forsyningstilsynet.

Stk. 2.

Det kollektive varmeforsyningsanlæg,

som det opvarmede vand leveres til, skal

anmelde udgifter til opvarmet vand, der er er

undtaget efter § 20 e, til Forsyningstilsynet.

Stk. 3.

Anmeldelse efter stk. 2 skal foretages i

forbindelse med anmeldelse efter § 21, stk. 1.

Anmeldelse efter stk. 1 og 2 skal foretages årligt

fra tidspunktet for idriftsættelse af det

geotermiske anlæg.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet kan give pålæg om

anmeldelse.

Stk. 5.

Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om

frister og formkrav for anmeldelse og om, at

anmeldelse skal foretages elektronisk.«

§ 23 b.

Stk. 1. ---

Stk. 2.

Forsyningstilsynet udarbejder og

14.

§ 23 b, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

offentliggør periodiske analyser af de af loven

»For opvarmet vand, der er undtaget efter § 20

omfattede anlægs indtægts- og

e, udarbejder Forsyningstilsynet en analyse på

omkostningsforhold og vurderinger af disse

baggrund af oplysninger anmeldt i medfør af §

anlægs udførelse af deres opgaver.

21 a inden 5 år efter idriftsættelse af det

geotermiske anlæg.«

Stk. 3.- 9. ---

§ 33.

Stk. 1.

Undlader nogen rettidigt at efterkomme

15.

§ 33, stk. 1,

indsættes efter »§ 21, stk. 1, 4

et påbud meddelt af Forsyningstilsynet i

eller 5,«: »§ 21 a, stk. 4,«.

medfør af § 21, stk. 1, 4 eller 5, eller § 22, stk.

2, kan Forsyningstilsynet som tvangsmiddel

pålægge de pågældende daglige eller ugentlige

bøder.

HØRINGSVERSION

Stk. 2. ---