12. maj 2022
Konvertering fra gas til fjernvarme / biomasse i væksthusgartnerier
Problemstilling
Det seneste års tid er energipriserne som bekendt steget meget voldsomt, og særligt
gaspriserne har nået astronomiske højder. Den ulykkelige krigssituation i Ukraine har
skubbet yderligere til prisudviklingen samtidig med, at der nu også er opstået tvivl om
forsyningssikkerheden på gasleverancerne.
Gartnerierhvervet er et meget energiintensivt og konkurrenceudsat erhverv, og om-
kostningerne til energi udgør en væsentlig del af erhvervets samlede produktionsom-
kostninger. Særligt for de af vores medlemmer, der anvender gas som primær de-
central energikilde, er der tale om en meget voldsom udvikling.
De stigende energipriser har bl.a. ført til en øget efterspørgsel efter det billigere alter-
nativ kul, der er væsentligt mindre klimavenligt end alternativerne. Flere gartnerier vil
således ikke kunne komme igennem næste vinter uden brug af kul eller evt. olie, hvis
de stadig skal eksistere i 2023. Det uhensigtsmæssige alternativ, som desværre alle-
rede er i gang flere steder, er, at gartnerierne renoverer deres udtjente kul-fyr og be-
gynder at fyre med olie igen, hvilket ikke er vejen frem mod de klimamæssige målsæt-
ninger. Situationen er akut, og det siger sig selv, at det er meget uheldigt, at prisstig-
ningerne risikerer at sætte den grønne omstilling tilbage.
Konvertering til varmepumper, som regeringen taler meget om, er klart den dyreste
løsning og mange steder ikke den bedste, da varmepumper er beregnet til at køre
kontinuerligt og ikke med de udsving og krav om fremløbstemperatur, som gartnerierne
har.
Konvertering til fjernvarme (eller biomasse)
Set i lyset af den uheldige prisudvikling på gasleverancerne er der blandt en lang
række gartnerier opstået et stort ønske om at konvertere fra gas til fjernvarme som
primær energikilde. Fjernvarme indebærer en lang række fordele, herunder
•
•
•
en mere stabil energiforsyning,
et prismæssigt billigere alternativ,
en langt mere klimavenlig energiforsyning.
Hos Fjernvarme Fyn, der forsyner en meget stor del af den danske væksthusbranche
med varme, har man i lang tid haft et skarpt fokus på at nedbringe Fynsværkets ud-
ledninger af CO2, således at man flere år før 2030 vil nå i mål med en reduktion på
70 pct. af sine udledninger. Men også andre steder i landet er der bestræbelser i
gang med at udbygge fjernvarmen som primær energikilde til væksthusgartnerier
med de åbenbare fordele det medfører for såvel forbrugere, virksomheder og sam-
fundet som sådan.
Det giver således rigtig god mening at fremskynde væksthusgartneriernes konverte-
ring til fjernvarme som primær energikilde. Konverteringen kræver imidlertid en
Axelborg • Axeltorv 3 • DK-1609 København V • Tlf.: +45 3339 4545 • Fax: +45 3314 5655 • www.danskgartneri.dk