KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 348
Offentligt

Samlenotat

Dato

9. maj 2022

Rådsmøde (telekommunikation) den 3. juni 2022

Dagsorden

Forslag til forordning om harmoniserede regler for kunstig intelli-

gens og ændring af visse af Unionens lovgivningsmæssige retsak-

ter

KOM (2021) 206

Fremskridtsrapport

Side

Forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014

for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital

identitet

KOM(2021) 281

Fremskridtsrapport

Forslag til forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og

anvendelse af data.

KOM(2022) 68

Fremskridtsrapport

Den digitale og grønne omstilling

Politisk drøftelse

Side 1/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Forslag til forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens og æn-

dring af visse af Unionens lovgivningsmæssige retsakter

KOM (2021) 206

Opdateret notat. Ændringer er markeret med streg i margen.

Resumé

Kommissionen har den 21. april 2021 fremsat et forslag til forordning om harmonise-

rede regler for kunstig intelligens og ændring af visse af Unionens lovgivningsmæs-

sige retsakter (KOM (2021) 206). Forordningen er den første af sin slags til at fast-

lægge en juridisk ramme specifikt for kunstig intelligens.

Formålet er at sikre et velfungerende indre marked ved at etablere betingelser for

udvikling og anvendelse af lovlig, sikker og pålidelig kunstig intelligens i EU. De fæl-

les regler skal samtidig sikre, at kunstig intelligens i EU respekterer eksisterende

lovgivning, grundlæggende rettigheder samt EU’s værdier. Samtidig skal reglerne

bidrage til juridisk klarhed for at fremme investeringer og innovationsevnen.

Forordningen følger en risikobaseret tilgang, hvor graden af forpligtelser følger gra-

den af risici, der er forbundet med den pågældende anvendelse af et kunstig intelli-

gens-system. Forordningen opdeler kunstig intelligens i følgende risikokategorier: 1)

Uacceptabel risiko, hvor der er direkte forbud af visse anvendelser, 2) højrisiko, hvor

der er specifikke krav forbundet med visse anvendelser, og hvor der kræves forud-

gående overensstemmelsesvurderinger samt efterfølgende markedsovervågning, 3)

begrænset risiko, hvor der er gennemsigtighedsforpligtelser tilknyttet visse anven-

delser af teknologien, samt 4) lav eller minimal risiko, hvor der ikke er specifikke krav,

men i stedet en mulighed for at udarbejde frivillige adfærdskodeks til blandt andet at

fremme den frivillige efterlevelse af kravene under højrisikokategorien.

Forvaltningen og håndhævelsen af forordningen skal hovedsageligt ske i medlems-

landene. I forlængelse heraf skal medlemslandene indføre regler om sanktioner ved

overtrædelse af forordningen. Derudover nedsættes der et europæisk udvalg for kun-

stig intelligens, der blandt andet skal bidrage til et effektivt samarbejde på tværs af

grænser og ensartet implementering. Forordningen indeholder foranstaltninger til at

fremme innovation. Blandt andet fastsættes der en fælles ramme for implementering

af reguleringsmæssige sandkasser.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige og væsentlige erhvervsøkonomiske

såvel som statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er i gang med at undersøge

omfanget af de erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser nærmere.

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at skabe et velfungerende indre mar-

ked for etisk, ansvarlig og sikker kunstig intelligens. Regeringen anser kunstig intel-

ligens som en af de afgørende teknologier til at understøtte EU’s konkurrenceevne,

Side 2/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

velstand, grønne omstilling samt den offentlige forvaltning. Regeringen anerkender

imidlertid, at anvendelsen af kunstig intelligens i visse situationer kan indebære en

række alvorlige risici. Derfor støtter regeringen, at disse alvorlige risici adresseres i

en europæisk lovgivningsramme.

Overordnet finder regeringen det vigtigt, at den europæiske lovgivningsramme følger

en risikobaseret, teknologineutral og proportionel tilgang, hvor graden af forpligtelser

følger graden af mulig skadevirkning. På den baggrund er det nødvendigt med en

klar og operationel lovgivningsramme, der sikrer borgernes tillid og øger beskyttelsen

i samfundet, uden at dette unødigt hæmmer innovationsevnen eller forringer konkur-

renceevnen. Det er derfor centralt at finde den rette balance, hvor alvorlige risici

adresseres, samtidig med at teknologien kan udvikles og anvendes til gavn for sam-

fundet samt understøtte fremtidens arbejdspladser.

Det franske formandskab har sat forslaget på dagsorden for telerådsmødet d. 3. juni

2022 med afsæt i en fremskridtsrapport.

Baggrund

Kommissionen har den 21. april 2021 fremlagt et forslag til forordningen om harmo-

niserede regler for kunstig intelligens og ændring af visse af Unionens lovgivnings-

mæssige retsakter (KOM (2021) 206). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprog-

version den 7. juni 2021.

Forslaget er en del af en kunstig intelligens pakke bestående af dette forslag til en

forordning, revision af den koordinerede plan for kunstig intelligens samt forslag til

revision af det eksisterende maskindirektiv.

Pakken kommer som opfølgning på Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens,

der blev præsenteret den 19. februar 2019.

Baggrunden for hvidbogen var Kommis-

sionsformand von der Leyens annoncering af, at der i løbet af de første 100 dage af

Kommissionens mandatperiode skulle fastlægges en europæisk tilgang til kunstig

intelligens, herunder dens konsekvenser for mennesker og etik.

Som opfølgning på hvidbogen vedtog det Europæiske Råd konklusioner i oktober

2020, hvori der blev lagt vægt på, at EU bør være en global leder inden for udviklin-

gen af sikker, pålidelig og etisk kunstig intelligens. Samtidig opfordrede det Europæ-

iske Råd til, at Kommissionen fremlagde en klar, objektiv definition af højrisiko syste-

mer.

Forud for lanceringen af hvidbogen underskrev 24 medlemslande en ministererklæ-

ring vedrørende samarbejde om kunstig intelligens i forbindelse med Digital Day i

Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens: ”En europæisk tilgang til ekspertise og til-

lid” (KOM (2020) 65) fra den 19. februar 2020

Side 3/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

2018

, hvorpå Kommissionen som opfølgning præsenterede en strategi for kunstig

intelligens den 25. april 2018

. Denne fokuserede både på socioøkonomiske aspek-

ter samt en forøgelse af investeringer i forskning, innovation og kapabiliteter inden

for kunstig intelligens. Som led i arbejdet etablerede Kommissionen en højniveauek-

spertgruppe for kunstig intelligens, der i april 2019 præsenterede sine etiske ret-

ningslinjer for pålidelig kunstig intelligens.

Disse omfattede menneskelige aktiviteter og tilsyn udført af mennesker; teknologisk

robusthed og sikkerhed; privatlivets fred og datastyring; gennemsigtighed, mangfol-

dighed, ikkediskrimination og retfærdighed; social og miljømæssig velfærd; samt an-

svarlighed. I tillæg hertil offentliggjorde Kommissionen den 8. april 2019 meddelelsen

”Opbygning af tillid til menneskecentreret kunstig intelligens” (KOM (2019) 168), der

havde til formål at iværksætte en pilotfase med afprøvning af den praktiske anven-

delse af højniveauekspertgruppens etiske retningslinjer. Dette førte til en revision af

retningslinjerne på baggrund af modtagen feedback samt udformningen af en kon-

kret evalueringsliste for pålidelig kunstig intelligens.

Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at sikre et velfungerende indre marked ved at

etablere betingelserne for udvikling og anvendelse af lovlig, sikker og pålidelig kun-

stig intelligens i EU.

Dette skal ske gennem fælles regler, der skal sikre, at kunstig intelligens, der bringes

i omsætning og anvendes i EU, er sikker og respekterer eksisterende lovgivning,

grundlæggende rettigheder samt EU’s værdier. Samtidig skal reglerne også være

med til at sikre juridisk klarhed for at fremme investeringer og innovationsevnen samt

muliggøre effektiv håndhævelse.

Afsnit I: Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-4)

Forordningen indfører harmoniserede regler for omsætning, ibrugtagning og anven-

delse af kunstig intelligens-systemer i EU.

Reglerne følger en risikobaseret tilgang, hvor graden af forpligtelser følger graden af de

risici, der er forbundet med den pågældende anvendelse af kunstig intelligens. Forord-

ningen opdeler kunstig intelligens i følgende risikokategorier: Uacceptabel risiko, højri-

siko, begrænset risiko samt lav eller minimal risiko.

På den baggrund fastsætter forordningen regler for:

Forbud mod anvendelser af kunstig intelligens, der udgør en uacceptabel ri-

siko.

https://ec.europa.eu/jrc/communities/en/node/1286/document/eu-declaration-cooperation-

artificial-intelligence

Kommissionens meddelelse ”Kunstig intelligens for Europa” (KOM (2018) 237) fra den 25.

april 2018

Side 4/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Specifikke krav for anvendelser af kunstig intelligens, der udgør en høj risiko.

Gennemsigtighedsforpligtelser for anvendelsen af kunstig intelligens-systemer,

der udgør en begrænset risiko. Omfattede systemer af gennemsigtighedsreg-

lerne er beregnet til at interagere med personer, følelsesgenkendelsessyste-

mer og biometriske kategoriseringssystemer, samt systemer, der anvendes til

at generere eller manipulere billede-, lyd- eller videoindhold.

Regler om markedsovervågning – og tilsyn.

Forordningen definerer kunstig intelligens som software, der er udviklet ved hjælp af en

eller flere teknikker eller tilgange, eksempelvis maskinlæring eller statistiske metoder,

og der ud fra et sæt menneskeligt definerede mål kan genere output såsom indhold,

forudsigelser, anbefalinger eller beslutninger, der påvirker de miljøer, som de interage-

rer med.

For at fremtidssikre definitionen i forhold til fremtidig teknologisk og markedsmæssig

udvikling har Kommissionen specificeret de førnævnte teknikker og tilgange, der kan

anvendes til at udvikle kunstig intelligens, i et bilag til forordningen. Bilaget oplister en

række konkrete kunstig intelligens-teknikker, som forordningen omfatter. Det gælder

maskinlæring, logiske og vidensbaserede tilgange samt statistiske metoder. Forslaget

giver derudover Kommissionen beføjelser til at ændre bilaget via delegerede retsakter.

De harmoniserede regler finder ikke anvendelse på kunstig intelligens, der er udviklet

eller udelukkende anvendes til militære formål, eller i forbindelse med offentlige myn-

digheder i tredjelande eller internationale organisationers brug af kunstig intelligens,

hvis denne brug sker inden for rammerne af en aftale om retshåndhævelse og retligt

samarbejde med EU eller med en eller flere medlemslande.

Afsnit II: Forbudt praksis med hensyn til kunstig intelligens (artikel 5)

Visse anvendelser af kunstig intelligens medfører uacceptable risici for samfundet og

individers rettigheder, da de anses for at være i strid med EU’s værdier, for eksempelvis

ved at krænke grundlæggende rettigheder.

Forordningen fastlægger, at følgende former for anvendelse af kunstig intelligens skal

være forbudt:

anvendelse af subliminale teknikker, dvs. teknikker der formidler et budskab

skjult, der rækker ud over den menneskelige bevidsthed og har til hensigt i en

væsentlig grad at ændre personens adfærd på en måde, der forårsager eller

sandsynligvis vil forårsage fysiske eller psykisk skade.

udnytte sårbarheder hos en specifik gruppe på baggrund af deres alder eller

handicap ved i en væsentlig grad at ændre adfærden hos en person tilhørende

denne gruppe på en måde, der forårsager eller sandsynligvis vil forårsage fysi-

ske eller psykisk skade.

Side 5/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

offentlige myndigheders - eller private virksomheders på vegne af offentlige

myndigheder - evaluering eller klassificering af troværdigheden af personer ba-

seret på deres sociale adfærd, personlige egenskaber eller personlighedstræk,

hvor den sociale bedømmelse vil lede til en skadelig eller ugunstig behandling.

anvendelse af systemer til biometrisk fjernidentifikation i realtid i det offentlige

rum med henblik på retshåndhævelse.

Sidstnævnte kan dog anvendes til visse strengt nødvendige formål såsom ved målrettet

eftersøgning af specifikke potentielle ofre for kriminalitet, herunder børn, samt forebyg-

gelse af terrorangreb. Forordningen fastlægger en udtømmende liste over de tilfælde,

hvor biometrisk fjernidentifikation i realtid kan anvendes i det offentlige rum. Anvendel-

sen kræver desuden en forudgående tilladelse udstedt af en judiciel myndighed eller en

uafhængighed administrativ myndighed på baggrund af indført national lovgivning. Det

står således medlemslandene frit for, om de vil give mulighed for denne anvendelse, og

om de vil tillade alle tilfælde på den udtømmende liste eller kun et udsnit heraf.

Grundet retsforbeholdet er Danmark ikke underlagt reglerne i artikel 5 vedrørende sy-

stemer til anvendelse for biometrisk fjernidentifikation i realtid.

Afsnittet III: Højrisiko kunstig intelligens-systemer (artikel 6-51)

Kapitel 1: Klassificering af højrisiko kunstig intelligens-systemer

Kapitel 1 klassificerer den anvendelse af kunstig intelligens, der anses for at udgøre en

høj risiko for samfundet og individers grundlæggende rettigheder. Forordningen identi-

ficerer to hovedkategorier for anvendelse af kunstig intelligens, der kan anses for at

være højrisiko kunstig intelligens.

Den ene kategori omfatter kunstig intelligens, der er beregnet til at blive anvendt som

en sikkerhedskomponent i et produkt eller i sig selv er et produkt omfattet af harmoni-

seret EU-lovgivning anført i bilag 2, og der er forpligtet til at gennemgå en tredjeparts-

overensstemmelsesvurdering. Bilaget omfatter retsakter baseret på den nye lovgiv-

ningsmæssige ramme, ”New Legislative Framework” (NLF), der blandt andet omfatter

maskiner, legetøj, elevatorer, radioudstyr samt medicinsk udstyr. Derudover omfatter

bilaget også retsakter, der ikke er baseret på NLF, men derimod den gamle metode,

såsom landbrugskøretøjer, skibsudstyr, jernbanesystemet, civil luftfart og biler. Disse

retsakter omfattes også af højrisiko kategorien, men underlægges dog ikke direkte kra-

vene for højrisiko. Dette skyldes, at de pågældende retsakter, der er baseret på den

gamle metode, ikke indeholder mulighed for, at eksisterende overensstemmelsespro-

cedurer deri kan omfatte yderligere krav. Det vil enten kræve, at de pågældende rets-

akter genforhandles og tilpasses NLF, eller at kravene indføres via fremtidige delege-

rede eller gennemførelsesretsakter under disse retsakter. Kommissionen lægger op til,

at tilpasningen i den kommende tid sker via sidstnævnte.

Side 6/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Den anden kategori er selvstændige kunstig intelligens systemer – uafhængige af et

produkt – hvor Kommissionen vurderer, at systemers formål udgør en høj risiko for men-

neskers sundhed og sikkerhed eller grundlæggende rettigheder. I vurderingen er der

blandt andet taget højde for alvorligheden af den mulige skade samt sandsynligheden

for, at den mulige skade vil udspille sig. Kommissionen har oplistet disse systemer i

bilag 3, der omfatter otte overordnede områder med dertilhørende specificerede anven-

delser:

1. Biometrisk identifikation og kategorisering af fysiske personer



Systemer beregnet til biometrisk fjernidentifikation i realtid af perso-

ner.

2. Forvaltning og drift af kritisk infrastruktur



Systemer beregnet som sikkerhedskomponenter i forvaltning og drift

af blandt andet forsyning af vand, gas, varme og elektricitet.

3. Uddannelse og erhvervsuddannelse



Systemer beregnet til at fastslå personers adgang til eller fordeling

på uddannelsesinstitutioner, at evaluere studerende eller at vurdere

deltagere i test, der normalt kræves for at få adgang til uddannelses-

institutioner.

4. Beskæftigelse, forvaltning af arbejdstagere og adgang til selvstændig be-

skæftigelse



Systemer beregnet til rekruttering eller udvælgelse af kandidater el-

ler beregnet til at træffe beslutninger om forfremmelse og afskedi-

gelse, opgavefordeling samt til overvågning og evaluering af perso-

ners præstation og adfærd i arbejdsrelaterede kontraktforhold.

5. Adgang til og benyttelse af væsentlige private tjenester og offentlige tjene-

ster og fordele



Systemer beregnet til at blive anvendt af eller på vegne af offentlige

myndigheder til at vurdere personers berettigelse til offentlige soci-

ale ydelser og tjenester samt at tildele, reducere, annullere eller til-

bagekalde sådanne ydelser og tjenester.



Systemer beregnet til at foretage kreditvurderinger af personer eller

at fastslå deres kreditværdighed, med undtagelse af systemer der

tages i brug af mindre udbydere til eget brug.



Systemer beregnet til at sende eller at prioritere i udsendelsen af

beredskabstjenester i nødsituationer, herunder brandslukning og

lægehjælp.

6. Retshåndhævelse



Systemer beregnet til at blive anvendt af retshåndhævende myndig-

heder med henblik på at foretage individuelle risikovurderinger af

personer for at vurdere risikoen for lovovertrædelser, at anvende

som polygrafer eller lignende værktøjer til at påvise en persons fø-

lelsesmæssige tilstand, at finde deep fakes, at vurdere pålidelighe-

den af bevismateriale, at forudsige strafbare handlinger baseret på

profilering, at profilere samt at anvende til kriminalitetsanalyse ved-

rørende personer.

7. Migrationsstyring, asylforvaltning og grænsekontrol



Systemer beregnet til at blive anvendt af kompetente offentlige myn-

digheder med henblik på at anvende som polygrafer eller lignende

værktøjer til at påvise en persons følelsesmæssige tilstand samt at

vurdere en risiko, herunder en sikkerhedsrisiko, en risiko for irregu-

lær indvandring eller en sundhedsrisiko som udgøres af en person,

der har til hensigt at komme ind eller er indrejst i et medlemsland.

Side 7/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Systemer beregnet til offentlige myndigheder til at kontrollere ægt-

heden af rejsedokumenter.



Systemer beregnet til at hjælpe offentlige myndigheder med be-

handlingen af ansøgninger om asyl, visum og opholdstilladelse og

tilhørende klager.

8. Retspleje og demokratiske processer



Systemer beregnet til at hjælpe retlige myndigheder med blandt an-

det at undersøge og fortolke fakta og lovgivning.

Forslaget giver Kommissionen beføjelser til at ændre bilag 3 via en delegeret retsakt,

hvor Kommissionen kan tilføje anvendelser af kunstig intelligens, der falder under et af

de otte områder, og der udgør en risiko for sundhed, sikkerhed eller de grundlæggende

rettigheder. I vurderingen heraf skal Kommissionen tage højde for en række kriterier,

herunder det potentielle omfang af den mulige skade, hvorvidt mennesker er afhængige

af systemets resultat, samt hvor nemt det er at omgøre resultatet af systemet.

Selvom et system klassificeres som højrisiko i forordningen, betyder det ikke, at anven-

delsen af systemet er lovlig under andre EU-retsakter eller national lovgivning. De eksi-

sterende krav i den sammenhæng vil således stadig finde anvendelse.

Kapitel 2: Kravene for højrisikosystemer

Systemer, der er kategoriseret som et højrisikosystem, pålægges en række forpligtel-

ser. Det omfatter etableringen af et risikostyringssystem, der blandt andet skal identifi-

cere risici tilknyttet systemet samt indføre passende risikostyringsforanstaltninger til at

adressere de pågældende risici.

Ud over risikostyringssystemet skal højrisiko kunstig intelligens desuden efterleve krav

inden for:

data og datastyring:

Såfremt systemer involverer træning af modeller med data,

skal de pågældende datasæt efterleve en række kvalitetskriterier, herunder

blandt andet for passende datastyring- og dataforvaltningspraksis samt at da-

tasæt skal være relevante, repræsentative, fejlfri og fuldstændige.

teknisk dokumentation:

Der skal udarbejdes teknisk dokumentation, der skal

demonstrere efterlevelse af højrisiko kravene samt give nationale kompetente

myndigheder og bemyndigede organer den nødvendig information til at vurdere

overholdelsen af kravene. Bilag 4 indeholder de elementer, som den tekniske

dokumentation som minimum skal omfatte. Det omfatter blandt andet en detal-

jeret beskrivelse af systemets elementer og processen for udviklingen, oplys-

ninger om systemets funktion, overvågning og kontrol af systemet, en kopi af

EU-overensstemmelseserklæringen samt en detaljeret beskrivelse af procedu-

ren, der er på plads for at evaluere systemets ydeevne, efter det er kommet på

markedet. Kommissionen får beføjelser til at ændre bilag 4 gennem delegerede

retsakter.



Side 8/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

registrering:

Systemer skal udformes og udvikles, således at der foretages au-

tomatisk registrering af systemets handlinger, dvs. logfunktioner, når det er i

drift. Dette skal blandt andet muliggøre overvågning af driften af systemet samt

sikre en passende grad af sporbarhed gennem hele systemets livscyklus.

gennemsigtighed og formidling af oplysninger til brugere:

Systemer skal udfor-

mes og udvikles, således at det sikres, at driften heraf er tilstrækkelig gennem-

sigtig til, at brugeren kan fortolke systemets output og anvende det korrekt.

Samtidig skal systemet ledsages af en brugsanvisning i et passende digitalt

format eller på anden vis, der blandt andet skal omfatte udbyderens kontaktop-

lysninger samt oplysninger om systemets egenskaber, kapaciteter, begræns-

ninger, foranstaltninger til menneskeligt tilsyn og forventede levetid.

menneskeligt tilsyn:

Systemer skal udformes og udvikles, således at de effek-

tivt kan overvåges af personer i den periode, hvor systemet anvendes. Dette

skal enten sikres ved, at menneskeligt tilsyn indbygges direkte i systemet eller

ved at menneskeligt tilsyn implementeres af brugeren. Det skal muliggøre, at

de personer, der har ansvar for det menneskelige tilsyn, blandt andet er i stand

til at forstå systemets kapaciteter og begrænsninger, at være opmærksom på

den mulige tendens til automatisk at stole på systemet eller at gribe ind i driften

af systemet og afbryde, hvis nødvendigt.

nøjagtighed, robusthed og cybersikkerhed:

Systemer skal udformes og udvik-

les, således at de i lyset af deres tilsigtede formål opnår et passende niveau af

nøjagtighed, robusthed og cybersikkerhed. Nøjagtighedsniveauet skal fremgå

af den medfølgende brugsanvisning. Robustheden kan opnås gennem tekni-

ske løsninger såsom backupplaner. Cybersikkerhed skal sikre, at systemet er

modstandsdygtigt med hensyn til at afværge en uautoriseret tredjeparts forsøg

på at udnytte systemets sårbarheder. Dette kan omfatte tekniske løsninger, der

blandt andet omfatter tiltag til at forhindre eller kontrollere for angreb.

Det er tanken med de ovenstående principbaserede krav, at den konkrete tekniske løs-

ning enten kan leveres via harmoniserede standarder, fælles specifikationer eller udvik-

les på baggrund af udbydernes tekniske eller videnskabelig viden.

Kapitel 3: Forpligtelser for udbydere og brugere af højrisiko systemer og andre parter

Kapitlet fastlægger forpligtelser for de forskellige aktører afhængig af deres placering i

værdikæden:

udbydere

pålægges blandt andet at sikre overensstemmelse med højrisiko kra-

vene, at etablere et kvalitetsstyringssystem, at udarbejde den tekniske doku-

mentation, at samarbejde med den kompetente myndighed, at gennemgå den

relevante overensstemmelsesvurdering samt at CE-mærke systemet.

Side 9/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

importører

distributører

pålægges blandt andet at sikre, at den relevante

overensstemmelsesvurdering er udført af udbyderen, at systemet er forsynet

med CE-mærkning samt ledsaget af påkrævet dokumentation og brugsanvis-

ning.

brugere

pålægges blandt andet at sikre, at anvendelsen af systemet sker i over-

ensstemmelse med den medfølgende brugsanvisning, at overvåge driften af

systemet med henblik på mulige risici samt at underrette udbydere eller distri-

butører om alvorlige hændelser eller funktionsfejl.

Såfremt en distributør, importør, bruger eller anden part under eget navn eller vare-

mærke bringer et højrisiko kunstig intelligens-system i omsætning eller tager det i brug,

eller såfremt de ændrer den påtænkte anvendelse eller foretager en væsentlig ændring

af systemet, får de status som en udbyder og bliver deraf underlagt disse forpligtelser.

Kapitel 4-5: Proceduren for overensstemmelsesvurdering

Forordningen fastlægger, at efterlevelsen af højrisiko kravene skal kontrolleres via for-

udgående overensstemmelsesvurderinger. Dog formodes systemet at være i overens-

stemmelse med kravene, såfremt der er anvendt harmoniserede standarder eller fælles

specifikationer, hvoraf sidstnævnt er vedtaget af Kommissionen via gennemførelses-

retsakter.

De pågældende procedurer for overensstemmelsesvurderinger er forskellige, af-

hængigt af hvorvidt der er tale om kunstig intelligens, der er selvstændige systemer

(punkt 2-8 i bilag 3), biometrisk identifikation og kategorisering af personer (punkt 1 i

bilag 3) eller indlejret i et produkt (bilag 2).

Ved de selvstændige systemer omfattet af punkt 2-8 i bilag 3 skal overensstemmelses-

vurderingen basere sig på intern kontrol, der ikke kræver inddragelsen af en tredjepart,

dvs. et bemyndiget organ. Proceduren herfor er fastlagt i bilag 6 og påkræver blandt

andet, at udbyderen kontrollerer, at det etablerede kvalitetssyringssystem er i overens-

stemmelse med kravene; at udbyderen undersøger oplysninger i den tekniske doku-

mentation for at vurdere, om systemet er i overensstemmelses med de relevante højri-

siko krav; samt at udbyderen kontrollerer, at systemet og dets overvågning efter om-

sætning er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation. Derudover skal ud-

bydere af selvstændige systemer også registrere systemet i en offentlig tilgængelig EU-

database, der etableres i forbindelse med forordningen samt varetages og vedligehol-

des af Kommissionen.

Ved biometrisk identifikation og kategorisering af personer omfattet af punkt 1 i bilag 3

kan udbyderne basere overensstemmelsesvurderingen på intern kontrol eller gå via

overensstemmelsesvurdering gennem tredjepartskontrol, der blandt andet skal kontrol-

lere kvalitetsstyringssystemet samt den tekniske dokumentation. Proceduren for tredje-

partsoverensstemmelsesvurdering er fastlagt i bilag 7. Intern kontrol er dog kun muligt,

såfremt udbyderen har anvendt harmoniserede standarder eller fælles specifikationer.

Side 10/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Forslaget giver Kommissionen beføjelser til at ændre bilag 6 og 7 via delegerede rets-

akter.

Ved de indlejrede systemer i produkter, der er omfattet af den harmoniserede EU-lov-

givning baseret på ”NLF” i bilag 2, skal den eksisterende overensstemmelsesvurdering

under den pågældende sektorretsakt gøre sig gældende, hvor der også tages højde for

højrisiko kravene samt den tekniske dokumentation herom. Såfremt sektorretsakternes

overensstemmelsesvurderinger giver mulighed for anvendelsen af harmoniserede

standarder eller fælles specifikationer, der dækker kravene, kan udbyderne fravælge en

tredjepartsoverensstemmelsesvurdering.

Såfremt der foretages en væsentlig ændring af systemet, kræver det, at systemet gen-

nemgår en ny overensstemmelsesvurdering. Væsentlige ændringer omfatter imidlertid

ikke ændringer, der er fastlagt på forhånd ved den indledende overensstemmelsesvur-

dering samt indgår i den tekniske dokumentation.

Udbyderne er pålagt at opbevare dokumentation, herunder den tekniske dokumenta-

tion, dokumenter i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen samt EU-overens-

stemmelseserklæringen i en periode på 10 år til rådighed for de nationale kompetente

myndigheder.

I tilfælde af ekstraordinære situationer i forhold til beskyttelse af offentlig sikkerhed, men-

neskers liv og sundhed, miljø eller centrale industrielle samt infrastrukturmæssige akti-

ver kan markedsovervågningsmyndighederne tillade, at specifikke højrisiko systemer

bringes i omsætning eller tages i brug uden en overensstemmelsesvurdering, såfremt

tilladelsen gælder for en begrænset periode, mens de nødvendige overensstemmel-

sesvurderinger gennemføres, og såfremt myndigheden konkluderer, at højrisiko kra-

vene overholdes. Dette skal underrettes til både Kommissionen og de øvrige medlems-

lande, der får mulighed for at gøre indsigelse.

Afsnit IV: Gennemsigtighedsforpligtelser for visse systemer (artikel 52)

For visse anvendelser af kunstig intelligens pålægges der gennemsigtighedsforpligtel-

ser:

Ved systemer, der er beregnet til at interagere med personer, skal personer

informeres om denne interaktion, medmindre dette er indlysende ud fra om-

stændighederne og anvendelsessammenhængen.

Ved systemer, der er beregnet til at genkende følelser eller biometrisk katego-

risering, skal personer informeres om deres eksponering for sådanne syste-

mer.

Ved systemer, der er beregnet til at generere eller manipulere billede-, lyd- eller

videoindhold, der i væsentlig grad ligner blandt andet faktiske personer eller

genstande, og der fejlagtigt vil fremstå ægte, eksempelvis deep fakes, skal der

informeres om, at indholdet er genereret på kunstig vis eller er manipuleret.

Side 11/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Kravene er dog undtaget i forbindelse med systemer, der er tilladt ved lov med henblik

på retshåndhævelse. Ved sidstnævnte anvendelse er kravet derudover heller ikke gæl-

dende, hvis anvendelsen er nødvendig for at udøve retten til ytringsfrihed eller retten til

kunst og videnskab, der er sikret ved Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder.

Afsnit V: Foranstaltninger til støtte for innovation (artikel 53-55)

Forordningen fastsætter fælles regler for oprettelsen af reguleringsmæssige sandkas-

ser inden for kunstig intelligens samt samarbejde mellem relevante myndigheder. Sand-

kasserne kan etableres af et eller flere medlemslandes kompetente myndigheder samt

den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Formålet er at fremme innovatio-

nen inden for kunstig intelligens ved at etablere et kontrollereret miljø blandt andet med

henblik på at lette udviklingen og validering af systemer i et begrænset tidsrum, inden

de bringes i omsætning eller tages i brug, accelerere markedsadgang samt at sikre

overholdelse af forordningen og anden relevant lovgivning.

Medlemslandene forpligtes desuden til at indføre foranstaltninger for mindre udbydere

og brugere, blandt andet skal medlemslandene prioritere disse aktører samt nystartede

virksomheders adgang til de reguleringsmæssige sandkasser samt organisere informa-

tionsaktiviteter.

Afsnit VI, VII og VIII: Forvaltning og gennemførelse (artikel 56-68)

Medlemslande spiller en nøglerolle i forvaltningen og håndhævelsen af forordningen.

Hvert medlemsland skal i den forbindelse udpege en eller flere nationale kompetente

myndigheder, hvoraf en af myndighederne skal fungere som ansvarlig national tilsyns-

myndighed og dermed det officielle kontaktpunkt over for andre medlemslande og Kom-

missionen.

Et europæisk udvalg for kunstig intelligens skal desuden nedsættes for at assistere

Kommissionen i forvaltningen af forordningen. Formålet med udvalget er at bidrage til

et effektivt samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen, at

koordinere og bidrage til vejledning og analyse samt at assistere i sikringen af en ens-

artet anvendelse af forordningen. Udvalget skal bestå af repræsentanter fra de natio-

nale tilsynsmyndigheder samt den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Udbydere af højrisiko systemer er pålagt at etablere et overvågningssystem og -plan,

der efter omsætningen af højrisiko systemet på markedet blandt andet skal sørge for

en løbende evaluering af overholdelsen af højrisiko kravene. De nærmere detaljer her-

for vil blive fastlagt af Kommissionen via en gennemførelsesretsakt.

I tilfælde af alvorlige hændelser eller funktionsfejl såsom en persons død, alvorlig skade

eller afbrydelse af driften af kritisk infrastruktur eller overtrædelse af grundlæggende

rettigheder er udbyderne af højrisiko systemer pålagt at informere den relevante mar-

kedsovervågningsmyndighed herom.

Side 12/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Markedsovervågningen og kontrol af kunstig intelligens-systemer skal ske på baggrund

af markedsovervågningsforordningen, der skal finde anvendelse på kunstig intelligens-

forordningens udbydere, importører, distributører og brugere på tilsvarende måde, som

markedsovervågningen i dag finder anvendelse på økonomiske operatører af produk-

ter. Procedurerne i markedsovervågningsforordningen suppleres blandt andet med reg-

ler om adgang til data og dokumentation samt procedurer for meddelelse af og kontrol

med nationale indgreb over for kunstig intelligens-systemer. Herudover skal kompeten-

cedelingen imellem markedsovervågningsmyndighederne hovedsageligt følge den

kompetencedeling, der findes i dag.

Afsnit IX: Adfærdskodeks (artikel 69)

Forordningen fastlægger en ramme for udformningen af adfærdskodeks, der har til for-

mål at tilskynde udbydere uden for højrisikokategorien til frivilligt at anvende højrisiko

kravene. Sådanne adfærdskodeks kan også tilskynde den frivillige anvendelse af yder-

ligere krav, eksempelvis inden for bæredygtighed eller mangfoldighed i udviklingshol-

det.

Afsnit X, XI og XII: Afsluttende bestemmelser (artikel 70-85)

Afsnit X fastlægger forpligtelser vedrørende fortroligheden af information og data samt

fastlægger regler for udveksling af oplysninger, der er indhentet i forbindelse med gen-

nemførelsen af forordningen.

Samtidig indeholder afsnittet også foranstaltninger til at sikre en effektiv gennemførelse

af forordningen gennem sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne, der er effek-

tive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Medlemslan-

dene pålægges, at indfører regler om sanktioner, herunder administrative bøder, hvor

der blandt andet skal tages højde for mindre udbydere og nystartede virksomheder.

Medlemslande skal meddele Kommissionen om disse regler. I stil med GDPR tages der

dog højde for medlemslandenes forskellige retssystemer, hvor det fastlægges, at admi-

nistrative bøder kan anvendes på en sådan måde, at bøderne pålægges af kompetente

nationale domstole.

I tilfælde af manglende overholdelse vedrørende forbud i artikel 5 eller ved manglende

overholdelse af højrisiko kravene vedrørende data og datastyring i artikel 10 kan der

pålægges bøder på op til 30 mio. euro eller op til 6 pct af den samlede globale omsæt-

ning i det foregående regnskabsår. I tilfælde af manglende overholdelse af andre be-

stemmelser i forordningen kan der pålægges bøder op til 20 mio. euro eller op til 4 pct

af den samlede globale omsætning i det foregående regnskabsår. I tilfælde af afgivelse

af ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger til nationale kompetente myn-

digheder eller bemyndigede organer kan der pålægges bøder op til 10 mio. euro eller

op til 2 pct af den samlede globale omsætning i det foregående regnskabsår.

Afsnit XI indeholder regler for udøvelse og delegering af beføjelser til Kommissionen,

herunder for brugen af delegerede og gennemførelsesretsakter. Forslaget bemyndiger

Kommissionen til, hvor det er relevant, at vedtage gennemførelsesretsakter for at sikre

Side 13/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

ensartet anvendelse af forordningen eller delegerede retsakter til opdatering eller sup-

plering af bilag 1 til 7, herunder til definitionen af kunstig intelligens samt listen over

selvstændige højrisiko systemer.

Afsnit XII indeholder blandt andet en forpligtelse for Kommissionen om årligt at vurdere

behovet for en opdatering af bilag 3 og til regelmæssigt at udarbejde rapporter om eva-

lueringen og gennemgangen af forordningen.

Samtidig fastlægges det i afsnittet, at forordningen kun finder anvendelse på højrisiko-

systemer, der allerede er bragt i omsætning eller taget i brug, hvis disse systemer un-

dergår betydelige ændringer i forhold til deres design eller tilsigtede formål efter anven-

delsesdatoen.

Forordningen vil træde i kraft 20 dage efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions

Tidende og finde anvendelse to år efter ikrafttrædelsesdatoen. Dog skal overensstem-

melsesvurderingerne, forvaltningen samt reglerne for sanktioner være operationelle in-

den forordningens anvendelse. Derfor lægges der op til en tidligere anvendelsesdato

for de disse områder, henholdsvis tre måneder for overensstemmelsesvurderinger og

forvaltningsstrukturen samt 12 måneder for sanktionsreglerne efter forordningens ikraft-

trædelsesdato.

Europa-Parlamentets udtalelser

I Europa-Parlamentet blev det 1. december 2021 besluttet, at Udvalget om det Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) og Udvalget om Borgernes Rettigheder og

Retlige og Indre Anliggender (LIBE) har fælles kompetence på sagen. Derudover er

industri-, forsknings-, og energiudvalget (ITRE), retsudvalget (JURI), og kultur og ud-

dannelses- udvalget (CULT) associerede udvalg. IMCO og LIBE offentliggjorde de-

res fælles udkast den. 21. april og en endelig plenarafstemning forventes i november

2022. I IMCO er italienske S&D medlem Brando Benifei udnævnt som ordfører, mens

det i LIBE er rumænske RENEW medlem Dragos Tudorache.

IMCO og LIBE støtter op om den risikobaserede tilgang mens det understreges, at

ingen kunstig intelligens skal ekskluderes fra forordningen ex-ante, hverken fra defi-

nitionen af kunstig intelligens eller ved at lave undtagelser for visse typer af systemer.

Det fremhæves, at forordningen i højere grad skal strømlines med GDPR, samt at

interessenter og civilsamfundsorganisationer i højere grad skal inddrages ift. at op-

datere listen over højrisikosystemer, standardiseringsprocessen samt udvalgets og

sandkassernes aktiviteter.

I rapporten tilføjes ”predictive policing” til listen over forbudte anvendelser, ligesom

det foreslås det at tilføje en række yderligere brugsscenarier til listen over højrisiko-

systemer. Derudover identificeres yderligere deepfakes og redaktionelt indhold skre-

vet af kunstig intelligens som systemer, der bør underlægges både gennemsigtig-

hedskrav og højrisiko overensstemmelsesprocedurerne.

Side 14/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Rapporten indeholder et nyt kapitel 3a om håndhævelse på EU-niveau. Der lægges

op til en ny håndhævelsesmekanisme til Kommissionen, som bl.a. kan udløses hvis

det vurderes, at et system vil føre til en såkaldt ”widespread infringement”, der om-

fatter tre eller flere medlemslande. Mekanismen bygger på modellen fra DSA’en.

Samtidig lægges op til, at udvalget for kunstig intelligens skal spille en større rolle, fx

i at vejlede Kommissionen og nationale tilsynsmyndigheder og udgøre et forum for

voldgift af tvister mellem en eller flere medlemslande. Endelig foreslås et nyt kapitel

om retsmidler for både fysiske og juridiske personer, herunder ift. retten til at klage.

I Europa-Parlamentets Retsudvalg offentliggjorde ordføreren Axel Voss fra EPP sin

rapport i marts og en lang række ændringsforslag blev offentliggjort i starten af april.

Voss har lagt op til at indsnævre definitionen betydeligt og anlægge en mere tydelig

risikobaseret tilgang. Ændringsforslagene går dog i mange retninger, og det er derfor

for tidligt at konkluderer, hvordan retsudvalgets endelige rapport vil falde ud.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at regulering på EU-niveau er nødvendig henset til karak-

teren af kunstig intelligens, der ofte er afhængig af store og varierede datasæt, og

der kan være integreret i ethvert produkt eller enhver tjeneste til fri cirkulation i det

indre marked.

Uden regulering på EU-niveau vurderer Kommissionen, at der er risiko for, at med-

lemslande vedtager egne regler for kunstig intelligens, der potentielt kan divergere

eller være modstridende. Dette vil hæmme den frie bevægelighed af produkter og

tjenester med kunstig intelligens-systemer samt bremse markedsoptagelsen af kun-

stig intelligens i EU, herunder grundet juridiske usikkerhed og barrierer. Derudover

vurderer Kommissionen, at dette vil lede til ineffektiv beskyttelse af sikkerheden og

af de grundlæggende rettigheder samt EU’s værdier i de forskellige medlemslande.

Af disse grunde ser Kommissionen derfor, at EU-regulering er nødvendig for at opnå

formålet om at fremme et indre marked for lovlige, sikre og pålidelige kunstig intelli-

gens-systemer.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at regulering af området bør ske på EU-

niveau, da ensartet regulering er nødvendig for realiseringen af det digitale indre

marked. Derfor vurderer regeringen på det foreliggende grundlag, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik juridisk ramme for kunstig intel-

ligens hverken på europæisk eller nationalt plan.

Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens er dog underlagt eksisterende lov-

givning, der ikke nødvendigvis indeholder specifikke krav til kunstig intelligens, men

alligevel fastsætter regler om eksempelvis beskyttelse af grundlæggende rettighe-

der, herunder blandt andet ligestilling, forbrugerbeskyttelse og databeskyttelse, samt

Side 15/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

inden for områderne såsom asyl, migration, retligt samarbejde, finansielle tjenester

samt produktsikkerhed. Disse har direkte indvirkning på udviklingen og anvendelsen

af kunstig intelligens.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil indebære lovgivningsmæssige konsekvenser. Blandt andet vil forslaget

supplere visse eksisterende sektorretsakter inden for produkt- samt finansområdet,

hvor disse retsakter skal tage højde for højrisikokravene i forbindelse med overens-

stemmelsesvurderinger eller risikostyringsprocedurer. Såfremt disse sektorretsakter

er implementeret i dansk lovgivning, kan det potentielt kræve lovændringer i Dan-

mark.

Samtidig vil forslaget kræve, at Danmark indfører regler for sanktioner.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet udpegning

eller etablering af en national tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for implementerin-

gen af forordningen, vil kræve ressourcer. Tilsynsfunktionen kan bygge på eksiste-

rende strukturer, men vil kræve tilstrækkelig teknologisk ekspertise og ressourcer.

Kommissionen vurderer, at ressourcebehovet afhængig af den eksisterende struktur

i hvert medlemsland kan udgøre 1 til 25 fuldtidsansatte. Derudover vil det kræve

ressourcer i forhold til etableringen af det europæiske udvalg for kunstig intelligens,

hvor hvert medlemsland skal udpege en repræsentant. Der vil ligeledes opstå en

forøgelse af ressourceforbruget hos den eller de myndigheder, der udpeges til kom-

petente myndigheder, idet forordningen medfører en øget sagsmængde eller en ud-

videt opgaveportefølje, herunder i forhold til den kontinuerlige evaluering af forord-

ningen, der er indbygget i forslaget.

Ligeledes forventes forslaget at medføre administrative byrder for offentlige myndig-

heder til efterlevelse af de krav, der påkræves i forbindelse med højrisiko kunstig

intelligens, herunder proces- og dokumentationskrav samt krav om menneskeligt til-

syn. Samtidig kan kravene medføre statsfinansielle konsekvenser for den højrisiko

kunstig intelligens, der udvikles og anvendes af offentlige myndigheder i forbindelse

med kravet i den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning.

Regeringen er fortsat i gang med at evaluere de statsfinansielle omkostninger for-

bundet med udvidelsen af tilsyn hos de eksisterende myndigheder som foreslået af

Kommissionen.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens be-

stemmelser herom. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne

Side 16/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

inden for eksisterende bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares sær-

skilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser, så-

fremt de harmoniserede regler er med til at styrke tilliden samt skabe juridisk klarhed

i det indre marked for kunstig intelligens og deraf resultere i øget optag samt forbed-

rede skaleringsmuligheder. Det vurderes, at det potentielt kan have en positiv effekt

på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og konkurrenceevne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for de omfattede

virksomheder, herunder særligt i forbindelse med efterlevelsen af de krav, der på-

kræves i forbindelse med højrisiko kunstig intelligens. Byrderne kan dog ikke kvanti-

ficeres nærmere på nuværende tidspunkt, da kravenes endelige udformning og ud-

møntning endnu ikke er kendt.

Da forslagets krav forventes at omfatte danske virksomheder, vurderes de samlede

administrative byrder at kunne have et betydeligt omfang, idet lovgivning dækker et

komplekst område, hvor anvendelsen potentielt kan findes på tværs af alle sektorer.

Konsekvenser for danske virksomheder vil både omfatte udviklingen samt anvendel-

sen af de omfattede systemer, herunder ligeledes proces- og dokumentationskrav.

Eksempelvis kan kravet om menneskeligt tilsyn

samt efterlevelse af kravene i hele

systemets livscyklus

medføre

omkostninger

i forbindelse med opkvalificering af med-

arbejdere samt årlige lønudgifter forbundet med tilsynet.

Herudover forventes forslagets gennemsigtighedsforpligtelser ved visse systemer

med begrænset risiko samt den frivillige vedtagelse af adfærdskodeks at medføre

administrative byrder. Forbud mod visse systemer kan derudover medføre øvrige

efterlevelseskonsekvenser, idet forbud udgør en produktionsbegrænsning for virk-

somheder. Det er dog uvist, hvorvidt der er danske virksomheder, der vil være om-

fattet af de konkrete forbud.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet for bor-

gere, forbrugere og samfundet som helhed som følge af, at forslaget har til hensigt

at skabe et mere ansvarligt indre marked for kunstig intelligens. Dette ved at stille

krav til udviklingen og anvendelsen af den del af teknologien, der kan have negativ

eller direkte skadelig indvirkning på sikkerhed, gældende lov samt grundlæggende

rettigheder, samt ved at stille krav om gennemsigtighed ved visse anvendelser.

Høring

Forslaget har været sendt i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og for-

brugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 5. maj 2021. Der er indkommet

høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Standard, Finans Danmark,

Side 17/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Ingeniørforeningen

IDA, IT-Branchen og Kommunernes Landsforening.

Generelle bemærkninger

Dansk Industri (DI)

ser Kommissionens forslag som en mulighed for, at medlems-

landene skal være de bedste i verden til at bruge data og kunstig intelligens på en

ansvarlig måde. Der er behov for at regulere området, hvilket virksomhederne også

har efterspurgt, men det skal ske med den rette balance. På den ene side skal an-

vendelsen af kunstig intelligens fører til beslutninger, resultater og anbefalinger, som

man kan stole på. På den anden side skal man huske, at anvendelsen af kunstig

intelligens kan være en afgørende faktor i løsningen af samfundsudfordringer som

den grønne omstilling og skabe ny vækst, og at man ikke må stille urealistiske krav

og administrative byrder, der hæmmer innovationen og rammer bredere end tiltænkt.

Dansk Standard

fremhæver, at den kommende lovgivning kan få global effekt. Høje

standarder kan være en effektiv måde at opnå indflydelse globalt og kan fremme den

europæiske konkurrenceevne. Virksomheder, som vil sælge deres produkter på det

attraktive europæiske marked, må udvikle produkter som overholder europæisk lov-

givning. De høje europæiske standarder og produktkrav kan dermed migrere til an-

dre dele af verden.

Finans Danmark

hilser Kommissionens udspil velkomment. Finans Danmark ser

store muligheder i brugen af kunstig intelligens, da det giver mulighed for, at Europa

kan øge velstanden for borgerne og sætte skub i væksten for virksomhederne. Det

er vigtigt, at der etableres en sammenhængende og robust regulering af kunstig in-

telligens. Det vil på den ene side tilvejebringe gode rammer for at udvikle og udbrede

kunstig intelligens, og på den anden side sikre at borgere og forbrugere trygt kan

anvende de løsninger, der anvender kunstig intelligens.

Finansforbundet

er positivt indstillet over for regulering på området, hvor der bør

reguleres med udgangspunkt i europæiske værdier og beskyttelse af mennesker.

Virksomheder må redegøre for beslutninger som træffes algoritmisk og stå til ansvar

for fejlagtige beslutninger. Teknologierne må og skal anvendes konstruktivt og ikke

til øget overvågning. Derfor skal regler og kodekser tilsige, hvad kunstig intelligens

må bruges til, og navnlig hvad den ikke må bruges til. Transparens i anvendelsen af

ethvert kunstig intelligens-værktøj er ligeledes af stor vigtighed.

Finansforbundet

mener, at virksomheder bør følge et forklaringsprincip og rede-

gøre for de beslutninger, der træffes af algoritmer. Ansvaret ligger entydigt hos le-

delsen, hvis der træffes fejlagtige beslutninger ud fra algoritmens beregninger. Virk-

somheden bør opstille klare retningslinjer og grænser for værktøjerne, ligesom virk-

somheder skal udvikle, implementere og følge et handlingsorienteret og praksisnært

dataetisk kodeks.

Side 18/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Forbrugerrådet Tænk

støtter Kommissionens forslag, idet det er nødvendigt med

regler, der sikrer en dataetisk tilgang til udvikling og brug af kunstig intelligens i hele

EU. Kunstig intelligens indgår allerede i kommercielle produkter og tjenester målret-

tet forbrugere, ligesom kunstig intelligens er taget i anvendelse i den offentlige sektor.

Udviklingen forventes at gå stærkt og derfor haster det med at få et regelsæt på

plads, så en dataetisk tilgang til at udvikle og anvende teknologien harmoniseres på

tværs af EU.

Ingeniørforeningen IDA (IDA)

er positive over for EU’s tilgang til regulering af kun-

stig intelligens, når formålet blandt andet er at skabe en europæisk vej – et alternativ

til den amerikanske ”data for profit” og den kinesiske ”data for control”. Kunstig intel-

ligens er en ny og relativ umoden teknologi, der udvikler sig hurtigt. Der er flere steder

i verden sat store summer af til forskning og udvikling med forskellige formål, der ikke

nødvendigvis er i overensstemmelse med danske eller europæiske værdier. Det er

derfor vigtigt, at myndighederne er med til at sætte demokratisk fastsatte rammer for,

hvad man vil med denne teknologi, hvad den skal bruges til, og hvad man ikke øn-

sker, at den skal bruges til.

IDA

fremhæver, at kunstig intelligens og den enkelte borgers retssikkerhed skal gå

hånd i hånd. Datakvaliteten skal ligeledes være i orden. De fejl, der lægges ind i

kunstig intelligens, går igen i outputtet og i langt større skala, end man er vant til.

Derudover finder kunstig intelligens mønstre i eksisterende data og gentager disse.

Det vil sige, at hvis ikke man er opmærksom, kommer man til at forstærke de uhen-

sigtsmæssigheder og problemer, som man allerede har i dag. IDA mener, at formålet

med en regulering må være at understøtte tillid til brug af data, så flere data kan

komme ud at arbejde.

IT-Branchen

mener, at det er positivt, at EU går forrest og skaber en ramme for

regulering af kunstig intelligens som modspil til tilgangen fra USA og Kina. Helt over-

ordnet bliver det afgørende, at reguleringen ikke afskrækker brugen af kunstig intel-

ligens. For kunstig intelligens rummer store muligheder for at gøre samfundet endnu

bedre. Danske virksomheder efterspørger klare og ensartede regler inden for kun-

stig intelligens, som gælder på tværs af landegrænser og som skaber lige konkur-

rencevilkår.

IT-Branchen

ser, at det bliver helt centralt, hvordan resten af verden tager imod re-

guleringen, så virksomhederne i EU ikke skal leve op til forskellige regler i forskellige

verdensdele. Det vil ikke kun svække virksomheders konkurrenceevne, men det vil

være en stopklods for innovation og udvikling til det globale marked. I værste fald

risikerer EU at blive valgt fra som et attraktivt sted for nye startups. En forsigtig og

præventiv tilgang til regulering kan have en stor effekt på innovationshøjden i EU.

Helt generelt mener IT-Branchen, at regulering som udgangspunkt bør være tekno-

logineutral, og at etisk problematiske anvendelser af datadrevne løsninger ikke kan

afgrænses til kunstig intelligens.

Side 19/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Kommunernes Landsforening (KL)

mener, at det er relevant med en EU-indsats

til regulering af anvendelse af kunstig intelligens, og at den skal sikre borgernes ret-

tigheder og tillid til den offentlige sektor. Reguleringen skal tage højde for medlems-

landenes forskelligheder samt det forhold, at diskussionerne om dataetik og kunstig

intelligens er forskellige steder på tværs af EU. KL mener, at der i den offentlige

sektor er behov for klare juridiske rammer og brugbare redskaber samt hjælp til at

forstå og fortolke, hvordan man må arbejde med kunstig intelligens. Det er afgø-

rende, at gennemsigtighed sikrer, at borgere kan have tillid til og kan gennemskue,

at myndigheder anvender kunstig intelligens ansvarligt.

finder, at kunstig intelligens skal anvendes, hvor det kan effektivisere og forbedre

den kommunale administration og sagsbehandling, men finder samtidig også, at det

er afgørende, at beslutninger, der regulerer væsentlige forhold for borgere, ikke

alene kan træffes på baggrund af behandlinger foretaget med kunstig intelligens. KL

fremhæver ligeledes arbejdet med signaturprojekter vedrørende anvendelse af kun-

stig intelligens på en række kommunale fagområder. En kommende forordning og

en efterfølgende dansk implementering bør blandt andet tage afsæt i de konkrete

kommunale erfaringer og behov fra signaturprojekterne.

Specifikke bemærkninger

Forslagets anvendelsesområde og definitioner

Dansk Erhverv (DE)

bemærker, at en stor del af de problemer, som forordningen er

sat i verden for at løse, allerede er eller burde være dækket under anden regulering.

Bedre håndhævelse af de eksisterende regler er en genvej til at mitigere nogle af de

risici, der søges at adressere. Heri ligger også, at der er nogle handlinger, hvor lov-

ligheden ikke bør afgøres af, om det er en maskine, der udfører dem, eller et men-

neske.

mener, at forslaget bruger en uklar og uhensigtsmæssig definition på kunstig

intelligens, og der bør skelnes yderligere mellem, hvordan kunstig intelligens anven-

des. Bilag 1 inkluderer ganske almindelige statistiske værktøjer og metoder til sand-

synlighedsberegning. Med så bred en definition er der et stort antal databehandlings-

værktøjer, der risikerer at falde ind under lovgivningen, som ret beset intet har at

gøre med kunstig intelligens. Samtidig nævnes ”AI systems that continue to ’learn’

after being placed in the market” som en særskilt kategori. Det understreger behovet

for en klarere forståelse af, hvad kunstig intelligens dækker over, da netop evnen til

at imitere menneskelig læring og optimering i forhold til opgaveløsning er en del ap-

pellen ved at bruge kunstig intelligens.

bemærker, at der i forslaget skelnes til formålet og konteksten for anvendelse af

kunstig intelligens, men at der med fordel også bør skelnes mellem algoritmer, der

er designet til at kunne træffe beslutninger, samt de mange andre måder som kunstig

intelligens anvendes på.

Side 20/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

støtter desuden, at kunstig intelligens-systemer, der allerede er bragt til markedet

forud for forordningens ikrafttræden, ikke omfattes, såfremt der ikke sker væsentlige

ændringer i systemernes design eller formål.

bakker op om en risikobaseret tilgang til regulering af kunstig intelligens. DI frem-

hæver, at med forslagets definition af kunstig intelligens, der inkluderer brug af stati-

stiske metoder, samt med definitionen af højrisikoanvendelse i produkter vil forord-

ningen komme til at ramme mange allerede etablerede digitale løsninger, hvor krav

om involvering af tredje-partskontrol vil være urimelig dyr og unødvendig, når det

gælder produkter. DI bemærker i den forbindelse, at de eksisterende krav allerede

er omkostningskrævende, og de ekstra krav risikerer derved at bremse innovations-

lysten. En løsning kunne være at indskrænke definitionen ved at udelade de statisti-

ske metoder. Alternativt kan det undtages i maskinproduktforordningen og tilsva-

rende reguleringer.

Finans Danmark

anbefaler en risikobaseret tilgang med flere risikoniveauer. En ri-

sikobaseret tilgang med kun to niveauer vil sandsynligvis reducere anvendelsen af

kunstig intelligens. Finans Danmark ser, at der med fordel kan søges inspiration i,

hvorledes den finansielle regulering fungerer i forhold til fintech, hvor man arbejder

med en regulatorisk perimeter. Sådan en tilgang vil både sikre forbrugerbeskyttelsen

samt understøtte innovation og udvikling.

Finans Danmark

finder, at forslaget ikke sondrer tydeligt mellem kunstig intelligens,

der anvendes til at støtte menneskelige beslutninger, og den kunstige intelligens, der

fungerer autonomt. En risikobaseret tilgang bør afstedkomme lettere regulatoriske

krav til kunstige intelligenser, der kun bruges til at hjælpe mennesker med at træffe

beslutninger, hvorimod autonome kunstige intelligenser skal reguleres mere indgå-

ende. Samtidig er det vigtigt at sikre lige vilkår for alle brancher og geografier.

Finansforbundet

mener, at den valgte tilgang med horisontal lovgivning og propor-

tional, risikobaseret tilgang til brugen af kunstig intelligens, herunder med angivelse

af ikke tilladt kunstig intelligens-benyttelse, som går imod EU’s værdier, virker fornuf-

tig.

Forsikring & Pension

mener, at det er positivt, at Kommissionen lægger op til, at

reguleringen bliver risikobaseret og proportional, så der alene fokuseres på højrisiko

og forbudte applikationer, og at almindelige robot-automatiseringsprocesser ikke

rammes af unødvendige skrappe krav. Definitionen af kunstig intelligens og anven-

delsesområdet for reguleringen ser ud til at blive indskrænket. Det er positivt, fordi

en bred definition af begrebet kunstig intelligens vil ramme en lang række almindelige

automatiseringsprocesser, der ikke udgør nogen risiko for forbrugerne. Forsikring &

Pension fremhæver, at bilag 1 referer til en række teknikker, der karakteriseres som

kunstig intelligens. Der kan dog stadig være juridisk uklarhed om, hvorvidt et system

er omfattet eller ej, hvilket bør klarlægges.

Side 21/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

mener, at en risikobaseret tilgang i sig selv er fornuftig, men at der er behov for

en udfoldning og dialog om, hvilke kriterier der skal lægges til grund for en bestemt

risikovurdering, og at der skal være mulighed for at kategorierne kan nuanceres af

de enkelte lande. Der vil i konkrete tilfælde være stor forskel på, hvilke formål som

løsningen skal bidrage til, og der er derfor behov for en nuanceret tilgang, der inde-

holder en relativt fintmasket risikovurdering til det enkelte projekt. Placeringen i risi-

kogruppen og dertilhørende forpligtelser skal tage højde for en given løsnings kom-

bination af formål, teknologi og output. KL mener, at det på nuværende tidspunkt er

vanskeligt at vurdere konsekvenserne af forordningen, og at der er derfor behov for

dybere præciseringen af konkrete reguleringstiltag.

Forbudt praksis med hensyn til kunstig intelligens

mener, at nogle af de problemer, som forslaget skal løse, allerede er klart ulov-

lige. Som eksempel på kunstig intelligens, der udnytter udsatte grupper, har Kom-

missionen præsenteret, at dette kan være en dukke, der med en integreret stemme-

assistent, opfordrer børn til at udføre farlige handlinger. Uanset om denne stemme-

assistent har en kunstig intelligens-komponent eller blot er en optagelse, der afspilles

ved faste intervaller, har DE en klar formodning om, at dette allerede er dækket af

eksisterende lovgivning – og at det ellers under alle omstændigheder burde være

det. Det er med til at understrege, at Kommissionen enten er i færd med at regulere

områder, som allerede er dækket under anden lovgivning, eller at Kommissionen er

uklar på, hvad formålet med forordningen er. Derfor mener DE, at der med fordel kan

arbejdes på at skabe større klarhed om forordningens intention og formål.

er til dels enige i, at der kan være brug af kunstig intelligens, som strider mod

vores europæiske værdier og rettigheder, men i artikel 5 forbydes anvendelse af

kunstig intelligens i for brede træk, således at det kan forhindre, at teknologiens po-

tentiale bruges til gode formål.

Forbrugerrådet Tænk

mener, at selvom kunstig intelligens kan skabe en positiv for-

andring i samfundet, kan teknologien også gøre skade på det enkelte individ. Det

sker, hvis de algoritmer, der i fremtiden kommer til at træffe beslutninger og afgørel-

ser, diskriminerer og dermed ikke udvikles på betryggende vis, eller hvis den data,

der anvendes til analyserne, ikke er forsvarligt sikret. Forbrugerrådet Tænk støtter

derfor, at forslaget lægger op til at forbyde visse former for brug af kunstig intelligens,

ligesom forslaget henviser til, at charteret for menneskerettigheder og databeskyt-

telseslovgivningen/GDPR skal overholdes.

Højrisiko kunstig intelligens-systemer

bemærker, at en række produkter, hvor højrisiko kunstig intelligens indgår som

komponent, blandt andet køretøjer, kun er omfattet af forordningens artikel 84 ved-

rørende evaluering og gennemgang. Dette bør udvides til at gælde alle eksisterende

produktdirektiver mv., da den nuværende opdeling, hvor nogle produktkategorier

både reguleres af sektorspecifik regulering og denne forordning, giver anledning til

regulatorisk overlap, uigennemsigtighed og usikkerhed for virksomhederne.

Side 22/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

bemærker, at datasæt til træning, validering og test af kunstig intelligens-syste-

mer pålægges krav om at være fri for fejl. DE støtter intentionen om høj datakvalitet,

som er fri for bias og er repræsentativ, men med de meget store datasæt, der kræves

for at kunne træne algoritmer, vil det være tidskrævende og ressourcetungt at skulle

sikre, at der ikke er en eneste fejl i datasættet. Dette vil medføre betydelige admini-

strative byrder for virksomheder og kan reducere innovation og afprøvning af nye

løsninger.

fremhæver, at der stilles krav om, at teknisk dokumentation bør være opdateret.

Her vil det være hensigtsmæssigt at have klare rammer for, hvor ofte materialet skal

opdateres for at leve op til dette krav. Derudover vil det være hensigtsmæssigt med

flere templates og/eller eksempler. Det gælder både systemer til kvalitetstjek, men

kan også udvides til at omfatte eksempelvis teknisk dokumentation mv.

fremhæver, at det vil være vanskeligt for udviklere, leverandører og forhandlere

at sikre fuld forståelse for kapacitet og begrænsninger ved et givent kunstig intelli-

gens-system hos den person, der har ansvar for menneskeligt tilsyn. En del af dette

ansvar bør pålægges brugerne, ligesom det understreger behovet for investeringer i

uddannelse, kompetence- og vidensløft i befolkningen, efterhånden som flere med-

arbejdsgrupper skal bruge forskellige former for kunstig intelligens.

anser det for fornuftigt, at der stilles krav til modstandsdygtigheden i højrisiko

kunstig intelligens-systemer, men der vil altid være en mulighed for, at der opstår fejl

eller lignende, når systemet interagerer med mennesker. Det er ikke muligt at lave

systemer, som er fuldstændigt sikrede mod fejl 40-hændelser, og derfor er investe-

ringer i uddannelse vigtig for at reducere denne type risiko.

mener desuden, at der er uklarhed, i forhold til hvornår et højrisiko kunstig intel-

ligens-system skal revurderes.

mener, at der er behov for afklaring af definitionen af højrisikoanvendelse i pro-

dukter. Det er uklart, om det alene er kunstig intelligens designet til at indgå i sikker-

hedskomponenter, der er omfattet, eller om det også gælder andre anvendelser, der

kræver tredjepartskontrol. Ifølge NLF skal lovgiver vælge de moduler til overens-

stemmelsesvurdering, som er relevante i forhold til størrelsen af risikoen. Derfor sy-

nes det logisk at kræve tredjepartskontrol ved højrisikoanvendelse. DI finder dog, at

forslaget definerer risiko omvendt, hvor en anvendelse af kunstig intelligens bliver

betragtet som højrisiko, hvis sektorlovgivningen stiller krav om tredjepartskontrol. Det

kan gælde produktkategorier, men det kan også opstå ved manglende harmonise-

rede standarder. De nuværende problemer med at harmonisere europæiske stan-

darder kan få afgørende indflydelse på, hvilke anvendelser af kunstig intelligens der

karakteriseres som højrisikoanvendelse. Løses problemet ikke, vil det medføre unø-

digt store omkostninger.

Side 23/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

fremhæver, at forslagets massive bødestørrelser stiller ekstra høje krav til, at det

skal være tale om tydelige kriterier, klarhed over hvorvidt virksomhederne indfrier

kravene, og at reguleringen ikke rammer bredere end tiltænkt. I forhold til selve kra-

vene ved højrisikoanvendelse af kunstig intelligens bør der være mere fokus på den

ønskede effekt end at stille specifikke krav til at opnå den ønskede effekt. DI finder

det afgørende for reguleringens succes og europæiske virksomhedernes konkurren-

ceevne, at der arbejdes videre med forslaget på disse områder for at skabe mere

klarhed. Det er vigtigt, at reguleringen ikke rammer skævt, for bredt eller bliver

uhåndterbar for virksomhederne, når den rammer virkeligheden.

Finans Danmark

mener, at der kan forventes et løbende behov for at revurdere,

hvilken kunstig intelligens der er højrisiko, da teknologien er under udvikling. Hvis

ikke der etableres løbende justeringer, vil regulering sandsynligvis over tid komme til

at ramme skævt i forhold til formålet om beskyttelse og innovation.

Forbrugerrådet Tænk

mener, at definitionen af højrisiko kunstig intelligens ikke må

være for snæver. Hvis begrebet fortolkes snævert, vil en masse kunstig intelligens-

løsninger, som forbrugerne omgiver sig med hver eneste dag, falde uden for reg-

lerne, og forbrugerbeskyttelsen vil alene skulle sikres gennem frivillige retningslinjer.

Forbrugerrådet Tænk mener, at højrisiko kunstig intelligens også bør omfatte andre

mulige skader eller ulemper hos forbrugeren såsom økonomisk tab eller økonomisk

diskrimination samt købs- og fastholdelsesmanipulation. Forordningens krav om fy-

sisk og psykisk skadevirkning bør derfor udvides.

Forsikring & Pension

finder det positivt, at Kommissionen er gået bort fra at defi-

nere særlige sektorer som højrisikosektorer med høj regulering af al anvendelse af

kunstig intelligens inden for den pågældende sektor til følge. Det giver bedre mening

at fokusere på en risikobaseret tilgang til den konkrete anvendelse af kunstig intelli-

gens og alene fokusere på at sætte rammer omkring højrisikoanvendelse for at sikre

borgernes rettigheder, hvor der er en reel risiko. Forsikring & Pension opfordrer til,

at man fra dansk side bakker op om dette fremadrettet.

IT-Branchen

byder opdelingen i risikokategorier velkommen, da det er med til at

skabe klarhed. Samtidig bliver det afgørende, at listen over høj-risiko kunstig intelli-

gens med tiden ikke vokser sig lang og uoverskuelig. Man skal være helt skarpe på,

at det kun er løsninger, hvor det er betydelig risiko for skade, ender med at falde i

kategorien højrisiko kunstig intelligens. IT-Branchen mener, at der skal foreligge et

klart mandat og kriterier, før listen kan udvides med nye områder - og først efter

dialog med eksperter og virksomheder med branchekendskab.

Overensstemmelsesvurdering af højrisiko kunstig intelligens, herunder udarbejdelse

af standarder og fælles specifikationer

bemærker, at der vil være behov for fælles standarder og specifikationer, der i

dag ikke eksisterer, for at udføre overensstemmelsesvurderinger. Forslaget giver

Kommissionen opgaven med at implementere disse. DE mener, det vil være bedre,

Side 24/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

hvis denne opgave blev løst i de regulatoriske sandkasser, da det vil være en ny

tilgang til regulering af teknologi. Det vil samtidig give en mere permanent og velde-

fineret rolle til sandkasserne.

ser, at når det gælder de standarder, der skal gøre det muligt at opnå formodning

om overensstemmelse med forslagets krav, vil Kommissionen udvikle mandater til

brug for det europæiske standardiseringssystem. Samtidig vil forordningen finde an-

vendelse 30 måneder efter, at den er trådt i kraft. DI sætter spørgsmålstegn ved, om

det er realistisk, at de nødvendige standarder er tilgængelige på det tidspunkt, samt

om disse standarder også skal harmoniseres under sektorreguleringen eller alene

under forordning om kunstig intelligens. Forslaget lægger op til, at overensstemmel-

sen med kravene skal foretages i forbindelse med udarbejdelse af overensstemmel-

sesvurderingen i sektorlovgivningen. Der er derfor behov for en nærmere analyse af,

hvordan samspillet mellem denne forordning og den sektorspecifikke lovgivning skal

fungere i praksis.

DI og Dansk Standard

fremhæver, at der i forslaget lægges op til, at Kommissionen

selv kan udvikle tekniske specifikationer, hvis standarder til brug for publicering ikke

udvikles tilstrækkeligt hurtigt. Reelt betyder det, at Kommissionen får beføjelser til at

udvikle detailregulering, som det ellers med NLF er formålet at undgå. Beføjelsen

bør skrives ud af forslaget. Alternativt bør der stilles samme krav til udvikling af de

tekniske specifikationer som i standardiseringsforordningen.

Dansk Standard

finder det positivt, at Kommissionen lægger op til, at højrisiko kun-

stig intelligens håndteres med NLF-tilgangen og brug af CE-mærkning med hen-

holdsvis egne erklæringer og tredjepartserklæringer. Denne tilgang bør fastholdes.

Dansk Standard

finder det positivt, at harmoniserede standarder er tiltænkt en vigtig

rolle i forhold til at hjælpe virksomhederne med at overholde den nye lovgivning.

Samtidig er det vigtigt, at myndigheder, som senere skal varetage markedsovervåg-

ning på området, har forståelse for det tekniske indhold i standarderne. Ligeledes

kan det være en fordel, at de bemyndigede organer, som skal udføre tredjepartsvur-

deringer, får grundigt kendskab til de standarder, som de skal anvende.

IT-Branchen

mener, at det kommer til at kræve betydelige administrative omkost-

ninger for virksomhederne at skulle dokumentere og teste, at de lever op til reglerne

inden for højrisikoområderne. Det bliver derfor afgørende, at danske og europæiske

virksomheder kan forstå og agere ud fra lovgivningen, og at virksomhederne i videst

muligt omfang ikke skal indsende samme dokumentation til flere instanser. Det kræ-

ver, at EU får skabt en fleksibel lovgivningsramme uden unødigt bureaukrati. Der kan

med fordel fra national side oprettes støttefunktioner til at guide særligt de små og

mellemstore virksomheder (SMV’erne).

finder det væsentligt, at ny regulering ikke påfører myndigheder bureaukrati i for-

hold til at implementere de kommende regler. Særligt kan der være opmærksomhed

Side 25/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

på at holde eventuelle dokumentationskrav på et minimum. Derudover fremhæver

KL, at det bør anerkendes, at reguleringen introduceres på et område, hvor der alle-

rede sker anvendelse af teknologien. Myndighederne, herunder kommunerne, bør

således sikres en tilstrækkelig frist og fleksibilitet til at forholde sig til reguleringen, så

man ikke sanktioneres for positive frontrunner indsatser. Samtidig er det centralt, at

kommunernes erfaringer med konkrete løsninger indarbejdes i standardiseringsar-

bejdet, således at de danske myndigheders erfaringer og den danske forvaltnings-

tradition bliver repræsenteret i arbejdet.

Eksisterende lovgivning og NLF

støtter, at kravene vedrørende højrisikoanvendelsen i produkter bygger på prin-

cipperne bag NLF. Visse steder bryder forslaget med NLF såsom Kommissionens

mulighed for at udarbejde tekniske specifikationer samt kravet om, at udbyder skal

monitorere regelefterlevelse af systemet gen-nem hele dets livscyklus. Sidstnævnte

åbner desuden en række spørgsmål om deling af data, der kan påvirke fortrolighed

og intellektuelle ejendomsrettigheder. DI opfordrer til, at man fra dansk side anmoder

Kommissionen om at redegøre for uoverensstemmelser med NLF-grundlaget. DI

mener, at man kun bør ændre på de grundlæggende principper bag NLF, hvis det er

absolut nødvendigt, og DI savner argumenter, der begrunder denne gennemgri-

bende ændring. Desuden vil Kommissionen som led i evaluering af NLF undersøge,

hvordan brug af nye teknologier påvirker NLF, hvorfor introduktion af ændringer i

dette forslag forekommer præmaturt.

fremhæver, at mange EU-initiativer påvirker produkter. Hvis regelefterlevelse skal

sikres på sigt, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan de forskellige lovgivninger

spiller sammen, så resultatet bliver en lovgivningsmæssig ramme, der fungerer for

virksomhederne.

Dansk Standard

fremhæver, at Kommissionens tilgang, der bygger på NLF og ud-

arbejdelsen af standarder, er en væsentlig lettere metode for virksomhederne at ef-

terleve samt vil være med til at skabe en agil regulering, da der løbende kan justeres

via tekniske standarder. Det kan i den forbindelse være vigtigt at fastholde krav om

rimelige overgangsordninger, således at virksomheder kan nå at omstille sig til nye

krav.

Dansk Standard

ser desuden positivt på, at for kunstig intelligens-komponenter, der

allerede er en del af regulerede produkter med tredje-partsvurdering, bygges der vi-

dere på NLF-modellen med CE-mærkning. Der vil dog være udgifter forbundet med

udvidelsen af tredjepartsvurderingerne. Samtidig bør det overvejes, hvad samspillet

mellem lovgivninger kommer til at indebære, også i relation harmoniserede standar-

der.

Krav om forbrugerrettigheder

Forbrugerrådet Tænk

savner, at der i regelsættet indgår forbrugerrettigheder, som

forbrugerne kan gøre brug af, når de agerer med virksomheder og myndigheder, der

Side 26/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

anvender kunstig intelligens. Forslaget henvender sig

nuværende udformning først

og fremmest til virksomhederne med rammer og krav, hvorimod forbrugerbeskyttelse

som et grundelement og de rettigheder, der medfølger i den forbindelse, helt er ude-

ladt. En forbruger bør eksempelvis kunne klage direkte til virksomheden, såfremt den

er uenig i en algoritmisk afgørelse, ligesom muligheden for et menneskeligt tilsyn/re-

vurdering bør sikres. Uanset at GDPR indeholder en bestemmelse om kunstig intel-

ligens, bør en tilsvarende regel adresseres direkte i dette forslag.

Gennemsigtighedsforpligtelser for visse systemer

Forbrugerrådet Tænk

mener, at der bør indgå et krav om, at kunstig intelligens-

systemer rettet mod forbrugere skal deklareres.

Forsikring & Pension

fremhæver, at der fastsættes krav om, at systemer, der skal

interagere med mennesker, er designet på en måde, så det er tydeligt for personen,

at det er et kunstig intelligens-system, der interageres med. I det omfang det måtte

omfatte chatbots, henstilles det, at kravet ikke bliver unødvendigt bebyrdende.

Foranstaltninger til støtte for innovation

støtter ideen om regulatoriske sandkasser for at give bedre vilkår for innovation.

DE mener dog, at dette bør følges af medfinansiering fra EU-budgettet og andre

incitamenter, så det sikres, at der på tværs af medlemsstaterne etableres et tilstræk-

keligt antal sandkasser. Derudover ser DE positivt på forslagene om at understøtte

SMV’erne. Dog bør der fastsættes en grænse, så de mindste virksomheder og iværk-

sættere fritages helt for at betale gebyrer og lignende i forbindelse med forordningens

krav.

Forvaltning og gennemførelse

Dansk Standard

mener, at det er vigtigt, at der indføres rimelige overgangsperioder,

da der er lagt op til en ambitiøs lovgivning, der stiller store krav til virksomheder og

myndigheders kompetencer og viden på området.

Finans Danmark

støtter, at kommende tilsyn af den finansielle sektor vil skulle fore-

tages af de reguleringsmyndigheder, som i dag har tilsynsforpligtelsen for de finan-

sielle virksomheder. Hertil vil det være hensigtsmæssigt, hvis det for dette specifikke

sektortilsyn blev muligt at anvende en mere risikobasseret tilgang, og at de finansielle

tilsynsmyndigheder i højere grad kan fravige den firkantede højrisiko og lavrisiko til-

gang.

Finansforbundet

mener, at det i denne sammenhæng kan være på sin plads med

en forordning, så der sikres en helt ensartet tilgang i EU til dette vigtige og komplice-

rede område. Det må dog sikres, at medlemsstaterne ikke hindres i at udvikle natio-

nale tiltag for at understøtte forordningens regelsæt og intentioner. Finansforbundet

fremhæver desuden, at meget kunstig intelligens-software, som anvendes af virk-

somheder i Danmark og andre europæiske lande, er udviklet uden for EU. Det sætter

Side 27/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

ekstra fokus på krav om overholdelse af danske og europæiske værdier i implemen-

teringen.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at foruden klageadgang, er tilsyn og håndhæ-

velse en afgørende forudsætning for reglernes effekt. Det er derfor vigtigt, at tilstræk-

kelige myndighedsressourcer og tidseffektiv behandling af forbrugerklager ikke

mindst over for globale teknologivirksomheder sikres bedre, end tilfældet er i dag

efter databeskyttelsesreglerne/GDPR.

IT-Branchen

noterer, at implementeringen af forslaget er henlagt til medlemslan-

dene. Det bliver afgørende, at der kommer ensartede nationale afgørelser i alle med-

lemslande, og at der ikke skabes smuthuller og gråzoner ud fra nationale hensyn. IT-

Branchen stiller spørgsmål ved, om medlemslandene er gearet til denne nye opgave,

og hvilke(n) instans(er) der skal varetage opgaven. Det kommer til at kræve stor ek-

spertise i medlemslandene at varetage denne opgave, blandt andet da anvendelses-

områderne udvikler sig over tid. Dette gør den administrative opgave med den fort-

løbende kontrol og regulering ekstremt tung. IT-Branchen er bekymret for, om alle

medlemslandene har de nødvendige kompetencer, og om den uklare nationale im-

plementering kan skabe øget usikkerhed for virksomheder på det europæiske mar-

ked.

mener, at en god og effektiv implementering kræver viden og støtte. Det er vigtigt,

at forordningen skaber klarhed over, hvilke regler og fortolkninger der gælder. Med

erfaring fra tidligere forordninger anbefales det, at der bliver krav om støtte til myn-

digheder i form af hurtig hjælp til afklaring af eventuelle spørgsmål, der følger af for-

ordningen. På samme måde er det centralt, at leverandører af løsninger forpligtes til

at sikre overholdelse af reglerne i de løsninger, som de udbyder. Dermed vil de for-

mentlig have samme behov for grundig regelindføring og -afklaring.

mener, at der er brug for vejledning og konkrete værktøjer til at understøtte regu-

leringen, og at disse skal være på plads inden reglerne træder i kraft, så virksomhe-

der og myndigheder kan sikre overensstemmelse med lovgivningen uden overimple-

mentering eller unødig bureaukratisk dokumentation. Der bør afsættes finansiering

til arbejdet med disse aktiviteter.

Etablering af det europæiske udvalg for kunstig intelligens

mener, at relevante interessenter skal inddrages i møderne i det europæiske

udvalg for kunstig intelligens.

mener, at udvalget ikke alene skal følge implementeringen af den nye regulering

for at sikre en gnidningsfri implementering, men også tage ansvaret på sig for at

sikre, at implementeringen af reguleringen understøtter EU’s ambitioner om at tage

ny teknologi i brug til innovation, vækst og for at skabe et bedre samfund. At skabe

en god balance mellem at tage ny teknologi i brug og at beskytte samfundet mod en

Side 28/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

uhensigtsmæssig udvikling bør være en formel og prioriteret opgave for det foreslå-

ede europæiske udvalg for kunstig intelligens.

Sanktioner

mener, at bødestørrelsen for brud på artikel 5 vedrørende forbudte anvendelser

virker unødvendigt højt. Det lægger to procentpoint oveni rammen fra GDPR og kan

være en medvirkende faktor til, at virksomheder helt fravælger at udvikle og levere

kunstig intelligens til skade for europæisk vækst og innovation.

Forsikring & Pension

noterer, at forslaget anvender et bøderegime, der kendes fra

konkurrenceretten og GDPR. Der stilles dog spørgsmålstegn ved proportionaliteten

i det foreslåede bødeniveau, der umiddelbart virker voldsomt højt.

mener, at det er vanskeligt at vurdere, hvilke sanktioner der vil blive gennemført,

såfremt forpligtelserne ikke overholdes. Som ved GDPR er KL meget kritisk over for

eventuelle økonomiske sanktioner til offentlige myndigheder.

Adfærdskodeks

bakker generelt op om initiativer båret af frivillighed, der kan bruges til at promo-

vere en ansvarlig tilgang til digitalisering, herunder kunstig intelligens. Her bør Dan-

mark søge at integrere eksisterende indsatser, eksempelvis den danske mærknings-

ordning D-mærket, og eventuelt bruge forordningen som en løftestang for at udbrede

mærket til resten af EU.

fremhæver, at reguleringen ikke kommer til at finde anvendelse på en lang række

anvendelser af kunstig intelligens, men derfor skal virksomheder ikke lade være med

at tage ansvar. DI ser, at den danske mærkningsordning D-mærket vil være et godt

eksempel på et adfærdskodeks for kunstig intelligens, der ikke er kategoriseret som

højrisiko. DI opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes for, at D-mærket anerkendes

som et adfærdskodeks for anvendelse af kunstig intelligens, der ikke reguleres som

højrisiko.

Finans Danmark

mener, at den skarpe binære sondring mellem høj risiko og lav

risiko sammenholdt med adgangen til frivilligt at underlægge sig højrisikoregulering

sandsynligvis vil risikere ikke at have den ønskede virkning. Finans Danmarks vur-

derer, at en mere differentieret og risiko-baseret tilgang til reguleringen i højere grad

vil styrke virksomhedernes interesse for frivilligt at efterleve kravene i den nye regu-

lering.

Finansforbundet

støtter udvikling af adfærdskodekser som et vigtigt supplement til

forordningens regler og intentioner. Det er samtidig vigtigt, at tilsynsmyndigheder mv.

sættes i stand til at anvende disse kodekser proaktivt, uden at området udvikler sig i

omfang og kompleksitet på samme måde som eksempelvis GDPR. Det er vigtigt, at

tiltagene kan være effektivt retningssættende og eksempelvis facilitere transparente

rapporteringer.

Side 29/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Delegerede retsakter

bemærker, at forslaget i vid udstrækning åbner for brug af delegerede retsakter,

hvilket øger usikkerheden for de virksomheder, som lovgivningen rammer. DE er ge-

nerelt af den holdning, at delegerede retsakter bør anvendes mindst muligt.

bemærker, at forordningen lægger op til, at de nærmere krav til monitoreringen af

regelefterlevelsen skal ske i form af en delegeret retsakt. DI har brug for mere tid til

at tage stilling til, om dette er den mest hensigtsmæssige løsning, skulle kravet blive

fastholdt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets arbejdsgruppe for it og telekommunikation færdiggjorde under det slovenske

formandskab i andet halvår af 2021 den første artikelgennemgang af forslaget. Det

slovenske formandskab fremsatte den 29. november et delvist kompromisforslag om

artiklerne 1-7 samt bilagene I-III. Dette centrerede sig særligt om anvendelsesområ-

det, definitioner, forbud, klassificering af højrisikosystemer samt delegering af befø-

jelser i forhold til opdatering af bilag I. Derudover fremlagde det slovenske formand-

skab en fremskridtsrapport på telerådsmødet den 3. december 2021, som omhand-

lede de samme emner samt identificerede en række elementer, der kræver yderli-

gere drøftelse, herunder højrisikokrav, aktørforpligtelser, håndhævelse samt samspil

med eksisterende lovgivning.

Det franske formandskab satte ambitiøst fra start i første halvår af 2022, og den an-

den artikel gennemgang er blevet afsluttet i arberjdsgruppenm. Det franske formand-

skab har løbende udarbejdet nye kompromisser på henholdsvis højrisikokravene,

standardisering, innovationsunderstøttende initiativer, lovhåndhævende myndighe-

der anvendelse af højrisiko kunstig intelligens og håndhævelse, som er blevet drøftet

i arbejdsgruppen. Danmark har sammen med en række ligesindede lande indsendt

skriftlige bemærkninger, særligt angående sandkasser, for at sikre at rammerne bli-

ver fleksible og fremtidssikre.

Generelt set skrider forhandlingerne fremad, men i et overskueligt tempo. Det fran-

ske formandskab vil drøfte forslaget på telerådsmødet d. 3. juni med afsæt i en frem-

skridtsrapport.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved, at digi-

talisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og

sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst. Regeringen arbejder for, at

den digitale økonomi i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af tillid og

tryghed samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovationsfremmende

og teknologineutrale rammevilkår, uden unødige byrder og barrierer.

Side 30/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

På den baggrund støtter regeringen ambitionen om at skabe et velfungerende indre

marked for etisk, ansvarlig og sikker kunstig intelligens. Regeringen anser kunstig

intelligens som en af de afgørende teknologier til at understøtte EU’s konkurrence-

evne, velstand, grønne omstilling samt den offentlige forvaltning. Regeringen aner-

kender imidlertid, at anvendelsen af kunstig intelligens i visse situationer kan inde-

bære en række alvorlige risici, der kan underminere en etisk, ansvarlig og sikker

anvendelse af kunstig intelligens. Derfor støtter regeringen, at disse alvorlige risici

adresseres i en europæisk lovgivningsramme.

Regeringen finder det vigtigt, at den europæiske lovgivningsramme følger en risiko-

baseret, teknologineutral og proportionel tilgang, hvor graden af forpligtelser følger

graden af mulig skadevirkning. På den baggrund er det nødvendigt med en klar og

operationel lovgivningsramme, der sikrer borgernes tillid og øger beskyttelsen i sam-

fundet, uden at dette unødigt hæmmer innovationsevnen eller forringer konkurren-

ceevnen. Det er derfor centralt at finde den rette balance, hvor alvorlige risici adres-

seres, samtidig med at teknologien kan udvikles og anvendes til gavn for vores sam-

fund samt understøtte fremtidens arbejdspladser. I den henseende finder regeringen

det vigtigt, at lovgivningsrammen skaber et indre marked med sammenhængende

regler, hvor der tages højde for eksisterende lovgivning, og hvor der ikke skabes

unødige administrative og økonomiske byrder for virksomheder og offentlige myn-

digheder. Fra regeringens side lægges der desuden vægt på, at forordningen ligger

inden for rammerne af eksisterende kompetencefordeling, herunder for så vidt angår

national sikkerhed.

Overordnet finder regeringen, at der behov for klarlægning og afgrænsning af cen-

trale begreber i forslaget. Regeringen lægger blandt andet vægt på, at definitionen

af kunstig intelligens afgrænses, da egenskaberne af kunstig intelligens som define-

ret på nuværende tidspunkt spænder for bredt.

I de helt særlige tilfælde, hvor anvendelsen af kunstig intelligens kan resultere i al-

vorlig, uoprettelig skade for individer eller samfundet eller er uforenelig med gæl-

dende lovgivning eller rettigheder, samt hvor dette ikke kan adresseres på anden vis,

støtter regeringen et forbud af en sådan specifik anvendelse af kunstig intelligens.

I forlængelse heraf mener regeringen, at anvendelsen af kunstig intelligens til bio-

metrisk fjernidentificering i visse, men strengt begrænsede situationer, kan retfær-

diggøres. Det må dog hverken resultere i generel overvågning eller undergravning

af grundlæggende rettigheder såvel som eksisterende lovgivning. Regeringen læg-

ger desuden vægt på, at forordningen er i overensstemmelse med retsforbeholdet.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der stilles skærpede krav til den anven-

delse af kunstig intelligens, der kan medføre en høj risiko for individer og samfundet.

Regeringen lægger imidlertid vægt på, at kategorien for højrisiko kunstig intelligens

klart afgrænses til anvendelser, der reelt kan medføre betydelig og svært genopret-

telig skade, og at innovation ikke hæmmes, og at nye løsninger fortsat kan udvikles

Side 31/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

på disse områder. Samtidig skal en potentiel, fremtidig udbygning af højrisikokate-

gorien altid ske på grundlag af en konkret risikovurdering samt klare og forudsigelige

kriterier.

I forlængelse heraf finder regeringen det vigtigt, at der stilles operationelle og pro-

portionale krav til højrisiko kunstig intelligens. Regeringen finder det positivt, at der

anlægges en principbaseret tilgang, der efterlader et vist manøvrerum til den speci-

fikke tekniske løsning i forhold til efterlevelse, samt at der blandt andet gives mulig-

hed for anvendelsen af harmoniserede standarder. Forudsætningen for den princip-

baserede tilgang er dog udarbejdelsen af vejledning i forhold til efterlevelsen og

håndhævelsen af kravene samt udarbejdelsen af standarder, inden forordningen fin-

der anvendelse. Desuden vil regeringen arbejde for, at højrisiko kravene tager højde

for princippet om automatisk sagsbehandling i aftalen om digitaliseringsklar lovgiv-

ning, samt at automatiserede systemer kan tildeles en digital identitet for at styrke

datasikkerhed og transparens.

Regeringen støtter forudgående overensstemmelsesvurderinger til at sikre efterle-

velse af højrisiko kravene. I den forbindelse ser regeringen positivt på Kommissio-

nens forslag, der blandt andet tager højde for eksisterende lovgivning og kombinerer

forskellige procedurer, herunder både intern og tredjepartskontrol. Regeringen finder

det imidlertid vigtigt, at efterlevelsesbyrderne, herunder de administrative byrder, be-

grænses mest muligt. Samtidig er det vigtigt, at der sikres effektive efterlevelsespro-

cedurer, herunder tilstrækkelig kapacitet samt kompetencer til at certificere den om-

fattede kunstig intelligens effektivt.

Regeringen støtter enkle gennemsigtighedsforpligtelser for visse anvendelser af

kunstig intelligens. Målet om gennemsigtighed skal dog give merværdi, og regerin-

gen finder det vigtigt, at de omfattede anvendelser af kunstig intelligens klarlægges,

og at gennemsigtighedsforpligtelserne er proportionelle og ikke skaber modsatret-

tede hensyn.

Da det overordnede mål er at styrke etisk, ansvarlig og sikker kunstig intelligens,

støtter regeringen udformningen af frivillige adfærdskodeks, der kan blive et konkur-

renceparameter for danske og europæiske virksomheder. Regeringen finder det cen-

tralt, at der bør være forskel på højrisiko kravene og kravene i adfærdskodeks, da al

kunstig intelligens ellers de facto vil være underlagt de skærpede højrisikokrav. Fri-

villige adfærdskodeks kan være et indledende skridt mod en europæisk frivillig

mærkningsordning for kunstig intelligens, som regeringen fortsat vil arbejde for.

Regeringen ser positivt på, at forvaltningen og håndhævelsen af forordningen bygger

på eksisterende, nationale strukturer. I den henseende finder regeringen det centralt,

at medlemslandene bevarer retten til at fastlægge den nationale organisering i for-

hold til forvaltning og håndhævelse. Regeringen finder det dog vigtigt, at forslaget

ikke pålægger medlemslandene unødige statsfinansielle omkostninger, og at gevin-

Side 32/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

sterne ved forslaget står mål med de administrative byrder Samtidig bakker regerin-

gen op om etablering af et europæisk udvalg for kunstig intelligens, der skal sikre

effektiv og ensartet håndhævelse af de nye regler på tværs af grænserne.

Regeringen mener, at effektiv håndhævelse er vigtigt, hvis målet om at udvikle og

anvende etisk, ansvarlig og sikker kunstig intelligens skal nås. Regeringen støtter

derfor indførelsen af effektive og passende sanktioner, herunder bøder. I samme

ombæring finder regeringen det vigtigt, at hensynet til medlemslandenes forskellige

juridiske systemer bevares.

Som udgangspunkt er regeringen skeptisk over for Kommissionens forslag om dele-

gerede retsakter. I den forbindelse arbejder regeringen for, at anvendelsesområdet

for potentielle, følgende retsakter med betydning for lovgivningsmæssige og økono-

miske konsekvenser klart afgrænses.

Regeringen støtter initiativer, der kan fremme innovationskraften inden for kunstig

intelligens, herunder etableringen af reguleringsmæssige sandkasser. Disse kan

blandt andet understøtte de små og mellemstore virksomheders efterlevelse af kra-

vene og deraf bidrage til at understøtte udviklingen af kunstig intelligens. Regeringen

vil arbejde for, at flest mulige sektorer omfattes af de reguleringsmæssige sandkas-

ser.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23. sep-

tember 2021 i forbindelse med forelæggelsen af konkurrenceevnerådsmødet d. 29.

september og d. 25 november 2021 i forbindelse med telekommunikationsrådsmø-

det d. 2. december 2021, samt til skriftlig orientering den 1. oktober 2021 i forbindelse

med det uformelle telekommunikationsrådsmøde d. 14. oktober 2021. Der blev over-

sendt grund- og nærhedsnotat den 28. juni 2021.

Side 33/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Forslag forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt an-

går fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet

KOM (2021) 281

Opdateret notat. Ændringer er markeret med streg i margen.

1. Resumé

Kommissionen har den 3. juni 2021 fremsat forslag til forordning om en pålidelig og

sikker digital identitet til alle europæere (KOM(2021) 281 Final).

Forslaget indebærer en væsentlig udvidelse af forordning om elektronisk identifika-

tion og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked

(EU) Nr. 910/2014 af 23. juli 2014 (eIDAS-forordningen), særligt for at imøde-

komme nye behov for eID’er på det indre marked ved at gøre det obligatorisk for

alle medlemsstater at anmelde mindst én elektronisk identitetsordning og påbyde

medlemsstaterne at udstede en digital ID-tegnebogsordning til at give borgerne

kontrol over deres online identitet og data, og muliggøre adgang til offentlige, pri-

vate og grænseoverskridende digitale tjenester. Dertil foreslås en harmoniseret til-

gang til sikkerhed for borgere og online-tjenesteudbydere og tilsyn, samt accept af

kvalificerede tillidstjenesteudbydere i EU og lige leveringsbetingelser.

Både de statslige og samfundsøkonomiske omkostninger forventes at være bety-

delige, men er endnu ikke estimeret. Forholdet mellem forslaget og eksisterende

dansk lov vil ligeledes skulle undersøges nærmere.

Regeringen ser overordnet positivt på forslaget, og hilser introduktionen af en digi-

tal ID-tegnebog og krav om at tilbyde et anmeldt eID velkommen, om end regerin-

gen er forbeholden over for den konkrete udmøntning og implementering og de

medførende omkostninger.

Regeringen ser gode perspektiver i en øget anvendelse af digitale identiteter på det

indre marked herunder af private virksomheder. Det er dog væsentligt, at den pri-

vate sektors anvendelse af en digital-ID-tegnebog som udgangspunkt sker på frivil-

lig basis, og at det gøres let og brugervenligt for virksomhederne at anvende.

Regeringen mener også, at der skal sikres bedre konsistens mellem de lovmæs-

sige krav og politiske mål på interoperabilitets-området, herunder særligt at der er

brug for et bedre samspil mellem forslaget og Single Digital Gateway-forordningen

((EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018). Den reviderede eIDAS-forordning bør adres-

sere SDG’s udfordringer for at kunne muliggøre implementeringen af SDG-forord-

ningens krav om automatisk udveksling af dokumentation for at mindske risikoen

for, at der gennemføres store investeringer til implementering og udvikling af ord-

ninger, som ikke komplementerer hinanden.

Side 34/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Det bemærkes, at forslagets implementeringsfrister er yderst ambitiøse. Regerin-

gen vil arbejde for, at fristerne muliggør en realistisk og vellykket implementering.

2. Baggrund

eIDAS-forordningen fra 2014 (910/2014) regulerer anvendelsen af tillidstjenester og

grænseoverskridende anvendelse af elektroniske identiteter i EU. Tillidstjenester

anvendes til at sikre og certificere elektroniske transaktioner med for eksempel digi-

tal signatur og tidsstempling. Elektroniske identiteter kan, når de er gennemgået af

andre medlemsstaters eksperter, godkendes jf. eIDAS-reglerne. En godkendelse

betyder, at medlemsstaterne gensidigt anerkender eID’et, således at det kan an-

vendes til at tilgå digitale tjenester i andre medlemsstater, hvor der kræves autenti-

fikation. Jævnfør eIDAS-forordningens artikel 49 skulle revisionen af forordningen

have fundet sted medio 2020. Med Kommissionens udspil den 3. juni 2021, er revi-

sionen derfor forsinket.

I Det Europæiske Råds konklusion fra den 1.-2. oktober 2020 opfordrer Rådet EU-

Kommissionen til at fremsætte et forslag til initiativ vedrørende "europæisk digital

identifikation" senest medio 2021, herunder udvikling af interoperable digitale sig-

naturer til at give folk kontrol over deres online identitet og data, samt muliggøre

adgang til offentlige, private og grænseoverskridende digitale tjenester. Disse mål-

sætninger er også nævnt i Kommissionens digitale 2030-vision. Ved at tilbyde en

ny ramme for realiseringen af en europæisk digital identitet, håber Kommissionen

på at kunne understøtte målet fra meddelelsen ”Det digitale kompas 2030: Europas

kurs i det digitale årti” (KOM (2021)118) om at mindst 80 pct. af borgerne i EU skal

kunne bruge en digital ID-ordning til at få adgang til centrale offentlige tjenester in-

den 2030, samtidig med at deres privatliv bevares.

Kommissionens evaluering af eIDAS-forordning (910/2014) konkluderer, at eIDAS

ikke har nået sit potentiale. Siden eIDAS-forordningens krav om gensidig anerken-

delse af eID’er på tværs af grænser trådte i kraft i september 2018, har kun 14

medlemsstater anmeldt mindst én eID-ordning. Som resultat, har kun 59 pct. af EU-

borgerne adgang til en pålidelig og sikker eID-ordning. Derudover er accepten af

anmeldte eID'er både på medlemsstatsniveau og blandt private tjenesteudbydere

begrænset.

I forbindelse med EU-Kommissionens offentlige høring af eIDAS-evalueringen har

medlemsstaterne generelt lagt vægt på, at en europæisk ramme for digital identitet

skal baseres på de erfaringer og styrker, som allerede findes i de nationale ordnin-

ger. Kommissionen har derfor set det som vigtigt at finde synergier og drage fordel

af de allerede foretagne investeringer på nationalt plan. Endelig henviste mange in-

teressenter i høringssvarene til, at COVID-19-pandemien har demonstreret vær-

dien af sikker fjernidentifikation for at få adgang til offentlige og private tjenester.

Side 35/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

I henhold til eIDAS (910/2014) har Danmark rettidigt implementeret forordningens

artikel 6, der stiller krav om at medlemsstaterne gensidigt skal anerkende elektroni-

ske identiteter fra andre EU-lande. Til dette formål har Digitaliseringsstyrelsen ud-

viklet en eIDAS-node, også kaldet eID Gateway, som er forbundet med tilsvarende

ordninger i andre medlemsstater med henblik på at kunne autentificere ikke-natio-

nale elektroniske identiteter. Det er dog fortsat meget vanskeligt at sammenstille le-

gitimationsoplysninger fra de indkommende elektroniske identiteter med mat-

chende legitimationsoplysninger i nationale registre. Bl.a. derfor, er systemet af

sammenkoblede eIDAS-noder fortsat ikke fuldt funktionsdygtigt mellem de 14 med-

lemsstater, som har etableret noderne, ligesom borgere med NemID på nuværende

tidspunkt kun har adgang til et meget begrænset antal ordninger i andre EU-lande

på grund af den manglende gensidige anerkendelse og integration af eIDAS-noder

på tværs af landegrænser i hele EU.

Endelig rejser andre identitetsordninger, der falder uden for anvendelsesområdet

for eIDAS, bekymringer om fortrolighed og problemstillinger i forhold til databeskyt-

telse. De seneste år er der kommet et øget fokus på beskyttelse af personlig data,

hvilket fra Kommissionen har resulteret i en prioritering af at skabe regler for, samt

alternativer og konkurrence til, ikke-europæiske techgiganter såsom de amerikan-

ske virksomheder Microsoft, Alphabet, Apple og Meta. Disse firmaer tilbyder for-

skellige former for online identifikation såsom Sign-in ordninger, der forudsætter en

stor grad af datadeling. Nærværende revisionsforslag skal derfor også ses som et

forsøg på at benytte eIDAS-forordningen til at hjælpe borgerne i EU til selv at be-

grænse og kontrollere delingen af egne data.

3. Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at modsvare nye behov på det indre marked,

hvor der er et behov for mere fleksible digitale identitetsordninger baseret på

speci-

fikke legitimationsoplysninger

(herfra omtalt

kendetegn).

Disse vil leveres igennem

en såkaldt digital ID-tegnebogsordning med fokus på et minimum af datadeling, og

hvori en lang række specifikke legitimationsoplysninger, som eksempelvis lægeer-

klæringer eller faglige kvalifikationer kan indsættes og kun udleveres af brugeren

selv til specifikke formål. Kommissionen opstiller en række forhold som baggrund

for, at den nuværende eIDAS forordning ikke imødekommer de nye markedsbehov.

Det handler om, at den eksisterende regulering hovedsageligt har været begrænset

til den offentlige sektor, ligesom det er komplekst og vanskeligt for private online

tjenesteudbydere at koble sig på offentlige digitale systemer. Endvidere er tilgæn-

geligheden af anmeldte eID-ordninger i medlemsstaterne utilstrækkelig og der er

en lang række brugeranvendelser, der ikke understøttes.

Evalueringen af eIDAS-forordningen konkluderede dog også, at rammerne for leve-

ring af tillidstjenester har været vellykket, hvilket har givet en høj grad af tillid til tje-

nesterne, og sikret optagelse og brug af de fleste tillidstjenester i medlemsstaterne.

Med revisionsforslaget udvides omfanget af tillidstjenester, for at understøtte udvik-

lingen af digitale ID-tegnebøger og udstedelsen af kendetegnsattester mv.

Side 36/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Desuden skal den nye forordning have fokus på sikkerhed og kontrol med henblik

på at give borgere fuld tillid til, at formålet er at give brugerne kontrol over adgang

til og brug af deres egne data.

Forslaget tilbyder en harmoniseret tilgang til sikkerhed for borgere afhængige af en

europæisk digital identitet. Dette indebærer, at brugerne fuldt ud vil kunne stole på

og acceptere digitale identitetsordninger uafhængigt af hvor de er udstedt. For at

dette kan lade sig gøre, skal udstedere af europæiske digitale identitetsordninger

sigte efter at udvikle en fælles teknisk arkitektur og referenceramme, samt fælles

standarder i samarbejde på tværs af medlemsstaterne. En harmoniseret tilgang er

nødvendig for at undgå, at udviklingen af nye digitale identitetsordninger i med-

lemsstaterne skaber yderligere fragmentering, som konsekvens af brugen af diver-

gerende nationale ordninger, samt for at reducere risiciene og omkostningerne, der

er forbundet med den nuværende brug af forskellige nationale ordninger. Der sigtes

dermed efter at give både borgere og virksomheder mulighed for at identificeres

online på en bekvem og ensartet måde over hele Unionen.

I forslagets finansieringsoversigt redegør Kommissionens for, at den vil understøtte

implementeringen af et europæisk digital identitetsrammeværk gennem Digital Eu-

rope Programmet og vurderer samlet set på europæisk plan, at der over perioden

2022-2027 skal investeres 30,8 mio. Euro, herunder 8,8 mio. Euro til administrative

omkostninger og 22 mio. Euro i driftsudgifter. Finansieringen skal dække udvikling,

vedligehold, hosting, drift og support for ID-tegnebogssystemet og tillidstjeneste-sy-

stemet, samt evt. bevillinger til opkobling af services til wallet-økosystemet og til evt.

udvikling af tekniske standarder og specifikationer.

Kapitel I – Almindelige bestemmelser (Artikel 1-3)

Forordningens anvendelsesområde udvides til at omfatte at 1) medlemsstaterne

skal levere og anerkende elektroniske identifikationsmidler for fysiske og juridiske

personer; 2) regler for tillidstjenester, især for elektroniske transaktioner; 3) en juri-

disk ramme for elektroniske signaturer, elektroniske segl, elektroniske tidsstempler,

elektroniske dokumenter, elektroniske registrerede leveringstjenester, certifikattje-

nester til godkendelse af websteder, elektronisk arkivering og elektronisk atteste-

ring af kendetegn, styring af eksterne elektroniske signatur- og forseglingssystemer

samt elektroniske regnskaber; 4) medlemsstaternes skal udstede europæiske digi-

tale ID-tegnebøger.

Desuden omfatter Kapitel I definitioner på nye begreber, der finder anvendelse i

forordningen.

Kapitel II, Sektion 1 - Elektronisk identifikation (Artikel 6 a-d)

Medlemsstaterne skal inden for 12 måneder af denne forordnings ikrafttræden ud-

stede en såkaldt europæisk digital ID-tegnebog under en notificeret eID-ordning

Side 37/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

med sikringsniveauet ”højt”. Endvidere er der bestemmelser, der skal sikre, at fysi-

ske og juridiske personer har mulighed for sikkert at anmode om og indhente,

gemme, kombinere og bruge personidentifikationsdata og elektronisk attestering af

kendetegnstjenester til at autentificere sig selv online og offline.

Brugeren skal have fuld kontrol over sin europæiske digitale ID-tegnebog. Udstede-

ren af europæiske digitale ID-tegnebøger må f.eks. ikke indsamle oplysninger om

brugen af den digitale ID-tegnebog og må heller ikke kombinere personidentifika-

tion og andre personlige data, der er gemt eller relateret til brugen af europæiske

digitale ID-tegnebøger, med personlige data fra andre tilbudte tjenester (af denne

udsteder eller fra tredjepartstjenester), som ikke er nødvendige for levering af tjene-

sterne knyttet til den digitale ID-tegnebog (medmindre brugeren udtrykkeligt har an-

modet om det). Personoplysninger vedrørende levering af europæiske digitale ID-

tegnebøger skal holdes fysisk og logisk adskilt fra alle andre data, der opbevares.

Forordningen indeholder derudover specifikke bestemmelser om kravene til modta-

gerparter for at sikre forebyggelse af svindel og samt godkendelse af personlige

identifikationsdata og elektronisk attestering af kendetegnstjenester, indeholdt i en

given europæisk digital ID-tegnebog. Det anføres også, at medlemsstaterne skal

implementere en fælles mekanisme til godkendelse af modtagerparter.

For at muliggøre disse funktionaliteter i den digitale ID-tegnebog, skal Kommissio-

nen inden for 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden fastlægge de tekni-

ske og operationelle specifikationer og referencestandarder for kravene til den digi-

tale ID-tegnebog gennem en gennemførelsesretsakt.

Den digitale ID-tegnebog skal leve op til specifikke cybersikkerhedskrav (Forord-

ning 881/2019), og der skal foretages en konformitetsvurdering, der sikrer overens-

stemmelse med den liste af standarder, som Kommissionen skal udarbejde inden-

for 6 måneder. Denne vurdering skal derefter certificeres af akkrediterede offentlige

og private certificeringsorganer, udpeget af medlemsstaterne.

Alle medlemsstater skal informere Kommissionen om de digitale ID-tegnebøger,

der udstedes og bliver certificeret. På den baggrund skal Kommissionen stille en li-

ste over certificerede digitale ID-tegnebøger til rådighed.

Kapitel II, Sektion 2 – Elektroniske identifikationsordninger (Artikel 7-12)

Med henblik på at stille flere elektroniske identifikationsordninger til rådighed for

grænseoverskridende brug og for at forbedre den gensidig anerkendelse af an-

meldte elektroniske identifikationsordninger, gøres det obligatorisk for medlemssta-

terne at anmelde som minimum én elektronisk identifikationsordning senest 12 må-

neder efter ikrafttrædelsen af denne forordning.

Side 38/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Medlemsstaterne skal inkludere en unik og vedvarende entydig identifikator for

hver fysiske persons identifikationsdata, som skal være indeholdt i en grænseover-

skridende autentifikation. Dette skal gøre det lettere at udføre en unik og vedva-

rende identifikation af fysiske personer. Tjenesteudbydere bruger disse identifikati-

onsdata, til at matche brugere fra en anden medlemsstat med brugerens juridiske

identitet, og til at genkende de brugere der tidligere har benyttet en tjeneste. I dets

nuværende form, er disse identifikationsdata dog i mange tilfælde ikke tilstrække-

lige, og kræver yderligere oplysninger om brugeren gennem specifikke unikke iden-

tifikationsprocedurer på nationalt niveau for at sikre et match med den rette person.

Kommissionen forventer at tilføjelsen af denne unikke og vedvarende entydige

identifikator vil gøre identifikationsprocedurer på tværs af grænser væsentligt nem-

mere.

For at sikre pålideligheden og sikkerheden i de forskellige europæiske digitale ID-

tegnebøger skal hver digital ID-tegnebog, certificeres og akkrediteres af enten of-

fentlige eller private myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne. Denne certi-

ficering skal ske i henhold til specifikke krav i forordningen. Endvidere skal den ud-

stedende medlemsstat ved sikkerhedsbrud på en digital ID-tegnebog, der påvirker

pålideligheden af den pågældende digitale ID-tegnebog eller pålideligheden af an-

dre europæiske digitale ID-tegnebogsordninger, straks suspendere udstedelsen og

tilbagekalde gyldigheden af den digitale ID-tegnebogsordning, samt informere de

øvrige medlemsstater og Kommissionen om dette.

Forslaget giver også mulighed for at anmeldte elektroniske identifikationsordnin-

gers overensstemmelse med sikkerhedskravene i forordningen kan certificeres af

offentlige eller private organer, der er udpeget af medlemsstaterne. Denne certifice-

ring kan således erstatte, eller være et alternativ til et peer-review af en given elek-

troniske identifikationsordning. Peer review vil dermed ikke være nødvendig for

elektroniske identifikationsordninger, der er certificeret og akkrediteret af en udpe-

get myndighed. I stedet skal medlemsstaterne underrette Kommissionen med nav-

nene og adresserne på det offentlige eller private organ, der udfører disse certifice-

ringer, og Kommissionen skal stille disse oplysninger til rådighed for medlemssta-

terne.

Kapitel II, Section 3 – Grænseoverskridende afhængighed af elektroniske identifi-

kationsmidler

Sektion 3 præsenterer nye bestemmelser, om den grænseoverskridende brug af en

europæisk digital ID-tegnebog der skal sikre, at brugerne kan stole på sikkerheden

i disse digitale ID-tegnebøger, og at brugerne så vidt muligt får adgang via en digi-

tal ID-tegnebog til onlinetjenester leveret af de offentlige myndigheder og private

tjenesteudbydere, der kræver brug af sikker bruger-autentifikation.

Således hedder det i forordningen, at når medlemsstater kræver en elektronisk

identifikation, enten i henhold til national lovgivning eller administrativ praksis, for at

få adgang til en onlinetjeneste leveret af en offentlig myndighed, så skal denne

Side 39/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

myndighed også acceptere en europæisk digital ID-tegnebog som identifikations-

middel (såfremt den er udstedt i overensstemmelse med denne forordning). Ligele-

des kræves det af private modtagerparter, hvor sikker brugerautentifikation kræves,

at disse private modtagerparter også skal acceptere brugen af europæisk digital ID-

tegnebog som identifikationsmiddel. Dette gælder eksempelvis inden for sektorer

såsom transport, energi, sundhed, bank og finans, sundhed, drikkevand, posttjene-

ster, digital infrastruktur, uddannelse eller telekommunikation.

Desuden pålægges Kommissionen at tilskynde og fremme udviklingen af selvregu-

lerende adfærdskodekser på EU-niveau for at bidrage til bred tilgængelighed og

brug af eID’er, herunder den europæiske digitale ID-tegnebog. Disse af selvregule-

rende adfærdskodekser skal fremme et højt optag af eID’er, herunder en europæ-

isk digital ID-tegnebog, hos de tjenesteudbydere, som er afhængige af tredjeparts

elektroniske identifikationstjenester til brugergodkendelse. Disse af selvregulerende

adfærdskodekser bør udvikles inden for 12 måneder efter vedtagelsen af denne

forordning. Derudover forpligtes Kommissionen til at gennemføre en vurdering af

effektiviteten af disse bestemmelser for tilgængeligheden og anvendeligheden for

brugeren af de digitale ID-tegnebøger efter 18 måneder af deres ikrafttræden.

Denne vurdering kan derefter føre til en revision af bestemmelserne for at sikre op-

bakning til dem, ved hjælp af delegerede retsakter.

I forordningen fremgår det også at gensidig anerkendelse af anmeldte eID’er stadig

er et gældende krav. Såfremt elektronisk identifikation ved hjælp af et eID kræves

for at få adgang til en offentlig onlinetjeneste i en medlemsstat, så skal eID’er, der

er udstedt i andre medlemsstater, være brugbare i den første medlemsstat til at få

adgang til dennes offentlige onlinetjenester. Sikkerhedsniveauet for eID’et skal

svare til, eller er højere end, det sikkerhedsniveau der kræves af den relevante of-

fentlige myndighed.

Kapitel 3 – Sektion 1, 2 og 3 – Sikkerhed, Tilsyn, Tillidstjenester og elektroniske do-

kumenter (Artikel 13-28)

Forslaget tilpasser de generelle bestemmelser, der gælder for tillidstjenester, her-

under kvalificerede tillidstjenesteudbydere, for at sikre, at sikkerheden i, og tilsynet

med, tillidstjenesterne tilpasses det nye indhold i nærværende forordning. Forslaget

harmoniseres i øvrigt med reglerne for net- og informationssikkerhed i EU (NIS2-

direktivet).

Forslaget indeholder nye bestemmelser og krav for kvalificerede tillidstjenesteudby-

deres udstedelse og verificering af elektronisk attestering af kendetegnstjenester

og certifikater (eksempelvis et kørekort eller studiebevis). Bl.a. er kravet om fysisk

tilstedeværelse som kontrol af identiteten af den person, som det kvalificerede cer-

tifikat udstedes til, ikke medtaget i revisionsforslaget. Endvidere er kravene, som

alle disse ”elektroniske attester for kendetegn” skal indeholde, specificeret i forsla-

gets Annex V.

Side 40/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Inden for 12 måneder efter forordningens ikrafttræden, skal Kommissionen, ved

hjælp af gennemførelsesretsakter, fastsætte de tekniske minimumspecifikationer,

standarder og procedurer for at blive akkrediteret som tilsynsmyndighed, føre tilsyn

med tillidstjenesteudbydere, og for at sikre gyldigheden af brugeres identiteter, og

kendetegn.

Endelig giver forslaget Kommissionen mulighed for at vedtage gennemførelsesaf-

gørelser (implementing decisions), der vil bevirke at de regler, der gælder for tillids-

tjenester i EU også skal gælde for tillidstjenester, der er etableret i tredjelande, men

som opererer i EU.

Kapitel III - Sektion 4, 5, 6, 7 og 8 – regler for elektroniske signaturer, segl, tids-

stempler, eDelivery og websteds-autentifikationstjenester (Artikel 28-45)

Sektion 4-7 indeholder en række krav og regler for styring på afstand af elektroni-

ske signaturgenereringsystemer, samt krav og regler for styring på afstand af elek-

troniske seglgenereringssystemer. Der henvises dog primært til, at de specifikke

krav og regler til disse tjenester skal specificeres nærmere ved hjælp af gennemfør-

selsretsakter indenfor 12 måneder af forordningens ikrafttræden.

Sektion 8 af forordningen fastsætter minimums sikkerheds- og ansvarsforpligtelser

for udbydere af websteds-autentifikationstjenester, der skal give brugerne sikker-

hed for, at det er verificerede enheder, der står bag de hjemmesider og tjenester de

benytter. Brug af websteds-autentifikationstjenester er frivillig. Dog stilles der krav

om, at webbrowsere skal sikre understøttelse og interoperabilitet af disse kvalifice-

rede certifikater til websiteautentifikation. De nærmere specifikationer og krav til

webbrowsere og godkendelsestjenester skal angives ved en gennemførselsretsakt

indenfor 12 måneder af forordningens ikrafttræden.

Kapitel III, sektion 9 – elektroniske attesteringer af kendetegn (Artikel 45 a-f)

Elektroniske attesteringer af kendetegn, skal have den samme retlige værdi og

være gyldige i hele Unionen. For at danne rammerne for udveksling af elektronisk

attestering af kendetegnstjenester, indeholder forslaget derfor bestemmelser om

den juridiske effekt af elektronisk attestering af kendetegnstjenester og deres an-

vendelse i definerede sektorer. Det anføres at en elektronisk attestering af kende-

tegnstjenester ikke bør nægtes juridisk virkning med den begrundelse, at den er i

elektronisk form. Og der fastlægges generelle krav for at sikre, at en kvalificeret

elektronisk attestering af kendetegnstjenester har en lige juridisk gyldighed på

tværs af alle medlemsstater.

For at sikre et højt niveau af gennemskuelighed og tillid til kendetegnsattesterne, er

der endvidere fastsat specifikke krav til hvilke data, der skal fremgå af disse atte-

ster, samt bestemmelser om hvordan disse kendetegn skal verificeres mod autenti-

ske kilder. Samtidig er der indsat et krav om, at udbydere af kvalificeret elektronisk

attestering af kendetegnstjenester skal sikre, at disse kan integreres i en europæisk

Side 41/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

digital ID-tegnebog. Dette skal sikre, at brugere af europæiske digitale ID-tegnebø-

ger kan drage fordel af tilgængeligheden af elektronisk attestering af kendetegns-

tjenester og få sådanne attester udstedt til deres personlige digitale ID-tegnebog. I

tilføjelse hertil, fastsætter forordningen yderligere regler for levering af elektronisk

attestering af kendetegn, herunder om beskyttelse af personoplysninger.

Kapitel III, Sektion 10 og 11 - Kvalificerede elektroniske arkiveringstjenester og

elektroniske regnskaber (Artikel 45g – 52)

Forordningsforslaget omfatter bestemmelser om, at kvalificerede elektronisk arkive-

ringstjenester på EU-niveau kun skal kunne foretages af kvalificerede tillidstjene-

steudbydere. De nærmere specifikationer vedr. elektronisk arkivering skal angives

ved en gennemførselsretsakt indenfor 12 måneder af forordningens ikrafttræden.

Der fastlægges desuden en ramme for tillidstjenester med hensyn til oprettelse og

vedligeholdelse af såkaldte elektroniske regnskaber og kvalificerede elektroniske

regnskaber. Et elektronisk regnskab kombinerer tidsstempling af data og sekvente-

ring af samme data, med vished om hvor dataen stammer fra, hvilket betyder at

data løbende afstemmes. Dette skriver Kommissionen minder om e-signering, men

med den ekstra fordel at elektroniske regnskaber muliggør en mere decentraliseret

styring, der er velegnet til samarbejde med flere parter, hvilket vil være tilfældet

med en europæisk digital ID-tegnebog.

Kapitel IV – Elektroniske dokumenter

Indeholder en bestemmelse om at et elektronisk dokument ikke må nægtes rets-

virkning og anerkendelse som bevis under retssager, alene af den grund at det er i

elektronisk form.

Kapitel V – Delegationer af magt og gennemførselsbestemmelser (Artikel 48)

Der stilles krav om at medlemsstaterne sørger for at der indsamles statistikker om

brugen af en europæisk digital ID-tegnebog for at kunne evaluere effekten af den

ændrede forordning.

Kapitel VI – Final Provisions (Artikel 49-51)

De nuværende bestemmelser om revision af eIDAS forordningen, erstattes med et

krav om, at Kommissionen gennemgår og undersøger anvendelsen af denne revi-

derede forordning, med en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet inden for 24

måneder efter forordningens ikrafttræden.

Henstilling om en fælles EU-værktøjskasse for en koordineret tilgang til en ramme

for en europæisk digital identitet

Sammen med forslaget om en fælles pålidelig og sikker digital identitet for alle eu-

ropæere, har Kommissionen udsendt en henstilling om udarbejdelse af en fælles

EU-værktøjskasse, der skal sikre en koordineret tilgang til arbejdet med at udvikle

en europæisk digital ID-tegnebog, samt lette gennemførelsen af rammen for en eu-

ropæisk digital identitet. Arbejdet med at udarbejde værktøjskassen er i gang sat

Side 42/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

med deltagelse af medlemsstaterne og faciliteret af Kommissionen. Den 24. februar

2022 blev et første udkast til arkitektur og reference rammeværk offentliggjort af

Kommissionen med opbakning fra medlemsstaterne til åben ekstern høring med

henblik på at indsamle input fra private aktører og interessenter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelser foreligger endnu ikke.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det industri, forskning og

energi (ITRE), med bidrag fra IMCO, JURI og LIBE. Romana Jerković (S&D) er ud-

peget som ordfører.

Forslaget blev første gang præsenteret for Europa-Parlamentet d. 17. juni 2021, hvor

forslaget blev modtaget overvejende positivt. Der blev udtrykt bekymringer i forhold

til en del EU-borgeres dårlige eller manglende adgang til internettet, samt udtrykt

behov for fokus på digital inklusion af it-udfordrede borgere, samt behovet for stærk

databeskyttelse og cybersikkerhed.

I tidligere udtalelse vedrørende Digital Services Act: Forslag til forordning om et indre

marked for Digitale Services (KOM (2020) 825), bemærkede Europa-Parlamentet, at

kun 14 medlemsstater har anmeldt mindst en eID-ordning under eIDAS-forordnin-

gen. Europa-Parlamentet påpegede også, at der finder en unødvendig indsamling af

persondata sted på online platforme ved registrering til deres tjenester, ofte afsted-

kommet af single sign-in processer. Europa-Parlamentet fremhævede dertil datami-

nimeringsprincippet beskrevet i Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679) og an-

befalede, at online platforme med dominerende markedspositioner, der understøtter

single sign-on tjenester, skulle påkræves at understøtte som minimum ét åbent iden-

titetssystem baseret på et non-proprietært (åbent), decentraliseret og interoperabelt

rammeværk.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at regulering på EU-niveau er nødvendig henset til, at kun

intervention på EU-niveau kan fastlægge de harmoniserede betingelser, der sikrer

brugerkontrol og adgang til grænseoverskridende digitale tjenester og en interope-

rabilitetsramme, der gør det let for onlinetjenester at stole på brugen af sikre digi-

tale identitetsordninger, uanset hvor i EU det er udstedt, eller hvor en borger bor.

Herved sikres effektivitetsgevinster og et højt tillidsniveau i hele EU både i den pri-

vate og den offentlige sektor, afhængigt af behovet for at identificere og godkende

brugere med et højt niveau af sikkerhed. En harmoniseret tilgang er nødvendig for

at undgå, at udviklingen af nye digitale identitetsordninger i medlemsstaterne ska-

ber yderligere fragmentering udløst af brugen af forskellige nationale ordninger.

Uden regulering på EU niveau vil borgerne fortsat stå over for forhindringer og ikke

være i stand til fuldt ud at udnytte onlinetjenester problemfrit i hele EU og bevare

deres privatliv. Dette kommer særligt til udtryk inden for specifikke sektorbehov,

Side 43/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

hvor identifikation er sensitivt og kræver en høj grad af sikkerhed. En manglende

fælles regulering vil derfor hæmme den frie bevægelighed af personer, produkter

og tjenester og samtidig lægge hindringer for markedets naturlige, digitale udvik-

ling. Derudover vurderer Kommissionen, at dette vil lede til ineffektiv beskyttelse af

sikkerheden og af de grundlæggende rettigheder samt EU’s værdier i de forskellige

medlemsstater.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at regulering af det pågældende område

bør ske på EU-niveau, da ensartet regulering er nødvendig for realiseringen af det

digitale indre marked og de fri bevægeligheder. Derfor vurderer regeringen på det

foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik juridisk ramme for en europæisk

digital ID-tegnebog. Historisk er der sket et skift, hvor fokus er skiftet fra levering og

brug af fysiske, ufleksible digitale identiteter til levering og afhængighed af specifikke

kendetegn relateret til disse identiteter.

Udviklingen og anvendelsen af digitale ID-tegnebøger og digitale identiteter er dog

underlagt eksisterende lovgivning, der ikke nødvendigvis indeholder specifikke krav

til opbevaring og anvendelsesmuligheder, men alligevel fastsætter regler om eksem-

pelvis krav til identificering, beskyttelse af grundlæggende rettigheder og databeskyt-

telse. Disse har direkte indvirkning på udviklingen og anvendelsen af europæiske

digitale ID-tegnebøger.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Revisionsforslaget ventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser. Graden af tilpas-

ningsbehovene vil dog afhænge af forordningens endelige udformning.

Økonomiske konsekvenser

Fra dansk side udestår en nærmere vurdering af de økonomiske konsekvenser, her-

under de statsfinansielle konsekvenser samt de erhvervs- og samfundsøkonomiske,

administrative og øvrige efterlevelseskonsekvenser. Omfanget af disse skal derfor

undersøges nærmere.

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget kan medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

eftersom det vil blive obligatorisk for offentlige myndigheder i Danmark at anerkende

og acceptere brugen af europæiske digitale ID-tegnebøger som identifikationsmiddel

på lige fod med NemID/MitID. Der skal dermed bruges væsentlige ressourcer på at

udbygge og udvikle en dansk infrastruktur blandt offentlige myndigheder, der under-

støtter en europæisk digital ID-tegnebog. Det er ikke på foreliggende grundlag muligt

at præsentere et skøn over omfanget af disse statsfinansielle konsekvenser, men de

skal undersøges nærmere i det videre forløb.

Side 44/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Desuden forventes der at være statsfinansielle omkostninger forbundet med udvik-

ling og standardisering af diverse kendetegnsattester og andre dokumenter, hvis

Danmark skal kunne integrere og overflytte centraliserede data til en decentral og

brugerstyret digital ID-tegnebog. Der vil være behov for standardisering og ensret-

ning af semantik for kendetegn og dokumenter mv. på tværs af EU for at en ID-

tegnebogsordning kan skabe værdi. Standardisering af dette område vil formentlig

medføre behov for ibrugtagen af disse standarder hos offentlige institutioner og pri-

vate aktører, hvilket vil være en tidskrævende proces med tilpasningsomkostninger

til følge.

Ud over implementering og understøttelse af ID-tegnebøger i den offentlige digitale

infrastruktur, vil forslagets krav om etablering af en national tilsynsmyndighed for

eID’er og en videreudvikling af en tilsynsmyndighed for tillidstjenester kræve ressour-

cer. Tilsynsfunktionerne kan bygge på eksisterende strukturer, men vil givetvis kræve

yderligere teknologisk ekspertise og ressourcer, eftersom bl.a. udbuddet af tillidstje-

nester kan forventes at stige som konsekvens af forslaget.

Endelig er forslaget uklart med hensyn til, hvorvidt kravet om gensidig anerkendelse

af andre medlemsstaters anmeldte eID’er, vil gælde for alle medlemsstater, eller om

det kun er de medlemsstater, som allerede har implementeret en velfungerende eID-

gateway infrastruktur, som vil blive pålagt at fortsætte med gensidig anerkendelse af

udenlandske eID’er. Såfremt medlemsstater der ikke benytter eID’er i deres offent-

lige tjenester kan undsige sig kravet om gensidig anerkendelse, vil det betyde en

uforholdsmæssigt stor økonomisk byrde for højt digitaliserede lande som Danmark,

eftersom disse vil have omkostninger til at understøtte de allerede etablerede eIDAS

noder, samtidig med at et parallelt system med en digital ID tegnebog skal imple-

menteres og driftes. Efterhånden som denne uklarhed udredes, skal de statsfinan-

sielle konsekvenser vurderes.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter som udgangs-

punkt afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er ikke på foreliggende grundlag muligt at præsentere et skøn over de erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Der skal derfor foretages en nærmere vurdering af de

administrative konsekvenser i forbindelse med en eventuel senere udmøntning af

indholdet, herunder især i forhold til forordningens fokus på udbredelse af europæi-

ske digitale ID-tegnebøger som et fælles europæisk identifikationsmiddel hos offent-

lige såvel som private tjenesteudbydere, hvor det er uklart i hvilken grad private tje-

nesteudbydere bliver påkrævet at acceptere brugen af digitale ID-tegnebøger som

nyt identifikationsmiddel. Dertil forholder det sig uklart, hvorledes brugen af ID-teg-

nebøgerne vil foregå i praksis, og hvordan systemet vil skulle integreres med eksi-

sterende IT-løsninger.

Side 45/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser på sigt,

såfremt de nye krav og muligheder for tilsyn og anmeldelse af nationale eID’er er

med til at styrke tilliden samt skabe øget optag og forbedrede muligheder for brug af

grænseoverskridende tillidstjenester og eID’er. Det vurderes også, at det potentielt

kan have en positiv effekt på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og

konkurrenceevne, at borgere får mulighed for at kunne bruge en digital ID-tegnebog

til at identificere sig selv, og dokumentere specifikke kendetegn, til en række anven-

delser. Der skal dog gøres opmærksom på, at øget digitalisering generelt også be-

tyder, at der skal stilles analoge eller tilpassede digitale løsninger til rådighed for de

borgere, der ikke er vant til eller ikke er i stand til at bruge digitale tjenester.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vil potentielt kunne forbedre beskyttelsesniveauet for

borgere, forbrugere og samfundet som helhed som følge af, at forslaget har til hen-

sigt at skabe et mere data-begrænsende marked for eID ordninger i EU, samt mere

strømlinede krav for tilsyn og akkreditering af eID’er og tillidstjenester.

Såfremt forslaget vedtages, forventes det også at give brugerne et praktisk og sik-

kert alternativ til store online platformes logon-tjenester, hvilket vil begrænse delin-

gen og brugen af data knyttet til identitet i særligt private brugssituationer.

Beskyttelsesniveauet vil dog afhænge af medlemsstaternes kapacitet til at udstede

og udvikle sikre eID'er og digitale ID-tegnebøger til deres borgere, samt hvorvidt

brugerne og virksomhederne benytter sig af de nye muligheder, der tilbydes af pri-

vate og offentlige udbydere for sikker og pålidelig deling af identitetsdata og kende-

tegn.

8. Høring

Forslaget har været i almindelig høring hos berørte interessenter i specialudvalget

for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med høringsfrist d. 11. juni,

2021. Der er modtaget høringssvar fra ATP, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Finans Danmark, Kommunernes Landsforening, Region Ho-

vedstaden og Region Syddanmark.

Hovedindholdet af høringssvarene fremgår af nedenstående:

Generelle bemærkninger

ATP

forventer, at en unik europæisk digital identitet pr. entitet er forudsætningen

for cross border digitalisering i EU. Det er dog også

ATP’s

vurdering, at der stadig-

væk vil være behov for en kobling af den europæiske digitale identitet med CPR-

nr., som anvendes som nøgle i eksempelvis

ATP’s

fagsystemer.

Side 46/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

ATP

finder det uklart på baggrund af denne høring om der forventes ændringer i

CPR-loven på baggrund af dette initiativ og om der fremadrettet skal være et nyt

EU-ID eller om CPR er tilstrækkelig.

Danske Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker indledningsvist, at

deler Kom-

missionens ønske om et velfungerende indre marked, herunder arbejdskraftens fri

bevægelighed. En gensidig anerkendelse af digitale identifikationsordninger og en

bedre koordinering mellem de nationale myndigheder er et vigtigt skridt for at opnå

dette.

bakker derfor op om EU-Kommissionens tilgang om, at medlemslandene skal

styrke de digitale ordninger, der kan understøtte den fri bevægelighed i det indre

marked. Det være sig både tilgængeligheden og sikkerheden bag ordningerne for,

at både borgere og virksomheder vil benytte sig af disse redskaber.

støtter Kommissionens tilgang om, at der ikke skal ske en harmonisering af de

nationale systemer, men blot en koordinering i udviklingen af systemerne, så barri-

erer på det indre marked undgås pga. divergerende standarder.

understreger i

denne sammenhæng, at EU-Kommissionens forslag om en European Digital Iden-

tity Wallet, der giver mulighed for at kunne identificere sig på tværs af grænser, kan

lette borgere og virksomheders mulighed for at udnytte det indre markeds fulde po-

tentiale.

bemærker, at EU-Kommissionen, i forbindelse med præsentationen af forsla-

get, har lagt op til, at fremtidige initiativer om social sikring kan kobles til forordnin-

gen. Eksempelvis et eventuelt kommende forslag om et European Social Security

Pass.

deler EU-Kommissionens opfattelse af, at det er nødvendigt at sikre

transparens for borgere, virksomheder og nationale myndigheder for at sikre den fri

bevægelighed og en fair konkurrence på det indre marked til gavn for alle.

bemærker afsluttende, at det er vigtigt, at der i forbindelse med gennemførel-

sen ikke skabes et administrativt tungt system med rigide regler, der kan hæmme

arbejdskraftens fri bevægelighed og den europæiske vækst. Samtidigt bør de of-

fentlige udgifter til både etablering af systemerne og omkostningerne ved deres ad-

ministration – både nationalt og i EU-systemet – ikke blive for omfattende.

Dansk Erhverv (DE)

er overordnet positivt indstillet over for forslaget. Det vigtigste

for

DE’s

medlemmer er, at virksomheder fortsat kan bruge danske e-ID ordninger

som NemID/MitID som en del af det europæiske e-identifikation over for myndighe-

der, så der arbejdes mod en enkel og praktisk brugbar løsning, der favner de eksi-

sterende ordninger, som nogle medlemslande har udviklet.

DE’s

læsning af forslaget bekræfter, at dette er Kommissionens hensigt, og

således tilfredse med forslagets intention.

Side 47/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Dansk Industri (DI)

mener, at det er fornuftigt med en fælles europæisk målsæt-

ning om, at alle borgere og virksomheder skal kunne identificere sig digitalt i hele

unionen. Både i mødet med offentlige myndigheder, men også i b2b- og b2c-relati-

oner, som vi kender det i Danmark.

understreger følgende hovedpunkter, som Danmark og regeringen bør holde for

øje, i det videre arbejde med rammerne for gensidig anerkendelse af digitale signa-

turer på tværs af landende og forslag om e-wallet:

mener, at digitale signaturer skal kunne bruges overfor og mellem både myndig-

heder, virksomheder og borgere, hvis vi vil have et velfungerende og optimalt vær-

diskabende digitalt indre marked.

ser det som afgørende, at det videre arbejde hviler på ryggen af løsninger og in-

frastruktur, som visse lande – herunder ikke mindst Danmark – allerede har i an-

vendelse med stor succes.

mener, at Danmark skal arbejde aktivt for, at den danske signaturløsning herun-

der ikke mindst erfaringerne herfra bliver en afgørende den af en europæisk infra-

struktur på området.

understreger, at rammeværket skal ikke kun forholde sig til offentligtrettede be-

hov, men skal også kunne løfte og indeholde relevante digitale løsninger mod det

private.

foretrækker, at der prioriteres en gensidig anerkendelse af nationale løsninger

frem for en hurtig udbredelse af en fælles infrastruktur.

mener, at enhver udbredelse skal holde udbudsreglerne for øje, og der skal

være transparens og åbenhed om de fremadrettede tiltag.

Finans Danmark (FD)

bakker grundlæggende op om forslaget, idet det tilstræber

at sikre en langt større anvendelse af digitale identiteter på tværs af medlemslan-

dene, end det er tilfældet i dag. Dette søges blandt andet påvirket ved at inddrage

services, som udbydes af private virksomheder i ordningens omfang. Det er imid-

lertid en væsentlig forudsætning, at investeringen i udvikling af en europæisk eID

ordning står i et fornuftigt forhold til den forventede udbredelse.

ser det som positivt, at ordningen baserer sig på anvendelse af eksisterende og

kommende nationale eID-ordninger, hvilket sikrer, at de store investeringer, som

såvel det offentlige som finanssektoren allerede har foretaget i forbindelse med ud-

viklingen af NemID og MitID, ikke har været spildt.

har noteret, at forslaget peger på en positiv business case for anvendelse af

eID i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, hvilket i særlig

Side 48/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

grad vil omfatte on-boarding af kunder (KYC) og løbende revurdering af kundefor-

hold (ODD).

bemærker, for at kunne understøtte business casen tilstrækkeligt på tværs af

EU, vil det imidlertid være nødvendigt med en fuld harmonisering af de nationale

lovgivninger på området, så der sikres en fælles standard, som er godkendt af

både EU- og nationale tilsynsmyndigheder.

I tillæg til

FD’s

generelt positive holdning til forslaget, finder

også anledning til at

rejse nogle bekymringer: bl.a. at der fortsat vil være udfordringer med at sikre ud-

bredelsen af en europæisk eID-ordning. Det fremgår således af forslaget, at alle

medlemsstater får pligt til at tilbyde deres borgere en europæisk digital identitets-

wallet, mens der ikke bliver pligt til, at borgerne skal anvende disse wallets. Dette

risikerer at medføre – såfremt borgerne ikke finder nyskabelsen tilstrækkelig attrak-

tiv - at den europæiske eID-ordning ikke får den fornødne tilslutning i alle lande til

at skabe den forventede økonomiske vækst, styrke det indre marked, gøre livet let-

tere for borgerne og skabe det fulde grundlag for effektivisering af såvel offentlige

som private virksomheder.

bemærker, at hverken NemID eller den kommende MitID er wallet-ordninger, og

wallet-konceptet er ikke et koncept, som fx danske myndigheder eller private virk-

somheder i dag i udstrakt grad anvender i elektroniske selvbetjenings-ordninger.

Kravene til at MitID kan blive gjort tilgængelig i en europæisk eID-wallet er p.t. ikke

kendte. Der kan derfor være en bekymring for konsekvenserne af at indarbejde

wallet-konceptet i en dansk kontekst, herunder en bekymring for hvilke udviklings-

mæssige og økonomiske konsekvenser det vil få for MitID.

finder, at det fremstår p.t. ikke klart, hvilke krav det vil pålægge bankerne at

skulle kunne stole på den udstedelsesproces og dokumentation, der ligger til grund

for de identiteter og produkter, der gøres tilgængelig i eID wallets.

bemærker afslutningsvist deres opfattelse af, at tidsplanen for implementerin-

gen af løsningen (et år efter implementeringen af den ændrede forordning) virker

meget ambitiøs.

Kommunernes Landsforening (KL)

ser udspillet til forordning som meget ambiti-

øst og anviser en omfattende vision for borgeres digitale identitet også en vision,

der række udover, hvordan vi i Danmark hidtil har arbejdet med anvendelse af den

nationale E-ID (NemID og MitID).

finder derfor, at det er sandsynligt, at ændrin-

ger i stil med de foreslåede vil have vidtrækkende konsekvenser i et gennem-digita-

liseret land som Danmark, da forordningen tegner nye målsætninger for områder,

hvor Danmark har etableret nationale tjenester og infrastruktur mv. Dermed vil der

være store administrative og økonomiske konsekvenser for bl.a. kommunerne, hvis

forordningen føres ud i livet. På nuværende tidspunkt (og med så kort frist) er såvel

de konkrete og direkte, som de afledte konsekvenser dog udfordrende at belyse og

Side 49/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

forholde sig til. Meget vil afhænge af de konkrete valg, der træffes i forbindelse med

en evt. vedtagelse.

opfordrer til, at der i Danmark laves en gennemarbejdet beskrivelse af forven-

tede eller mulige konsekvenser af forordningsudkastet, så der bliver tydeligt, hvilke

dele af den danske administrative praksis der påvirkes, ligesom det bør belyses,

hvordan den bærende digitale infrastrukturløsninger bliver påvirket. Dette også for,

at det skal være lettere for at indgå i den parallelle proces, der forventes igangsat

som følge af Kommissionens henstilling om en fælles EU-værktøjskasse for en ko-

ordineret tilgang til en ramme for en europæisk digital identitet. Kommissionen op-

fordrer her medlemsstaterne til at udarbejde en fælles værktøjskasse til teknisk im-

plementering og identifikation af fælles standarder - målsætningen er, at det kan

gøres til september 2022.

mener på baggrund af det kendte materiale, at tidsplanen for en sådan værk-

tøjskasse må anses for urealistisk.

forventer at følge og deltage i dette kom-

mende arbejde for at bidrage med kommunal erfaring og viden, der kan styrke den

samlede danske indsats.

finder, at det bør overvejes, om implementeringen af digitale identiteter til alle

europæere medfører et ressourcebehov, der ikke står mål med de forventede ef-

fekter. Det fremgår af impact assesment del 1, at antallet af grænseoverskridende

transaktioner med den nuværende eID udgør 62.761 i 2020. Holdes det op mod

brugen af NemID i Danmark, så udgjorde det i runde tal 490 mio. transaktioner i

den samme periode. Indsatsen med at løfte det internationale på eID kan let med-

føre, at den danske it-infrastruktur sættes under kraftigt pres.

hæfter sig ved, at der i afsnit 1.5.3 om lessons learned i COM(2021) 281 final

anføres, at brugerne efterspørger muligheden for at samle en flerhed af identifikati-

onsløsninger spændende fra nationalt eID, professionelle certifikater, rejsekort og

muligvis ligefrem koncertbilletter. Forfølges dette som en ambition for den digitale

identitet, vil det kræve store ændringer ift. såvel NemID, NemLogin, Rejsekortet

osv.

har, grundet den korte høringsfrist, ikke haft mulighed for at behandle sagen po-

litisk, hvorfor der tages forbehold for efterfølgende politisk behandling.

Region Hovedstaden (RH)

finder, at forslaget er i tråd med det oprindeligt ved-

tagne forslag og principper eIDAS-forordningen.

bemærker, at forslaget bygger på, at det skal være 100% frivilligt for den en-

kelte EU-borger, om man vil anvende en EU-identitet eller ej, samt at det overhol-

der gældende medlemsstats-regler om personlige oplysninger og herunder GDPR.

Side 50/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

deltager meget gerne i samarbejdet om en fælles EU-identitet, og understreger

vigtigheden af at fastlægge om løsningen overholder alle medlemsstats-regler om

personlige oplysninger samt at de juridiske aspekter omkring identitetstyveri og –

misbrug.

vurderer, at en ”værktøjskasse” til EU-identitet bør tage udgangspunkt i at nu-

værende eller planlagte medlemsstats-ID-løsninger ikke må undermineres og altid

vil kunne understøttes i en kommende EU-identitetsløsning. Dermed også, at den

kommende nationale, danske id-løsning MitID fortsat skal være den primære identi-

tet og EU-identiteten sekundær.

ønsker derudover at understrege, at der med svarfristen for bemærkninger til

herværende høring, ikke er givet tid nok til på fornuftig vis at behandle emnet i regi-

onalt og fællesregionalt regi og ser gerne at der bliver muligt at afgive bemærknin-

ger efterfølgende.

Region Syddanmark (RS)

oplyser indledningsvist, at de er enige i

RH’s

bidrag til

høringen, og ser bemærkningerne fornuftige i en kontekst imellem nationalt ID og

et EU ID.

supplerer til Region Hs bemærkninger om et nationalt eID og et EU eID, at man

skal være opmærksom på hvorvidt spærring af ét eID, ex et EU eID, skal medføre

spærring af borgerens andet ID, ex MitID.

bemærker, at der er en del detaljer i specifikationerne der ikke er generelt til-

gængelige, specielt vedr. de digitale identifikationsmidler.

mener det vil være en

god ide at opstille krav til de digitale identifikationsmidler, idet udskiftning af eksiste-

rende systemer vil udgøre en uforudset økonomisk udgift, og en del ressourcer at

sikre de rigtige medarbejdere får nye digitale identifikationsmidler. Offline identifika-

tionsverifikation vil udgøre en udfordring og en speciel situation da denne skal un-

derstøttes af de digitale identifikationsmidler.

anbefaler, at der foretages en analyse af, hvordan NIS2 (som vil medføre at alle

it-systemer i sundhedssektoren underlægges NIS) og dette forslag vil påvirke regio-

nernes understøttende infrastruktur. Dette inkluderer, at opstille forslag til pas-

sende foranstaltninger, der vil sikre en ensartet håndtering.

Specifikke bemærkninger

ATP

fremhæver uklarheder om kriterierne for at få det nye ID.

ATP

fremhæver ift. godkendelse af attributter og dataudvekslingsaftaler at dataattri-

butter skal godkendes på tværs – de enkelte lande skal ikke lave nye attributter der

ikke klikker ind i en EU-sammenhæng (som er relevante for ny eID). ATP fremhæ-

ver uklarheder om hvem der skal definere hvad der skal forbi EU.

Side 51/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

ATP

fremhæver Annex V: 2(e) – hvortil de bemærker, at det bør være tilstrækkeligt

blot at levere gældende data.

ATP

ønsker, med henvisning til ”Annex VI”, hvor der er anført en minimumsliste

med attributter, at gøre opmærksom på, at der også er andre tillidstjenesters attri-

butter, som stadig er en udfordring. Fx hvis brugere skal handle på vegne af andre

personer eller på vegne af et udenlandsk selskab, er det ikke muligt digitalt at sikre,

at brugeren faktisk er tilknyttet virksomheden.

ATP

henstiller til, at det undersøges

om der er medlemslande der har informationer om fuldmagter og rettigheder knyttet

til en medarbejder og mulighed for myndighederne at sikre, at brugere i EU er til-

knyttet virksomheden og at brugeren er autoriseret til at handle på vegne af virk-

somheden.

bemærker, at præambel 5: nævner, at brug af e-ID kan styrke europæiske virk-

somheders konkurrenceevne. Derfor synes det naturligt, at forslaget skal sigte

mod, at e-ID tjenester bør være omkostningseffektive.

bemærker, at præambel 28: fremhæver visse private aktører (indenfor fx finans,

transport, energi, telekommunikation, undervisning og online platforme), der bør

gøre det muligt for deres kunder/brugere at bruge e-ID. Dette bør ske på en måde,

der ikke påfører de omfattede virksomheder ekstra administrative byrder eller di-

rekte omkostninger.

bemærker, at Artikel 6a(6): fastslår, at brugen af e-ID (European Digital Wallet)

skal være gratis for borgere. Dette bør udvides til også at omfatte virksomheder.

gør opmærksom på, at det skal sikres, at udstedelseskravene for wallets mat-

cher krav i fx betalingstjenestedirektivet (PSD2) og hvidvaskdirektivet og dermed

kan anvendes til stærk kundeautentifikation og vurdering af kundeforhold, jf. forsla-

gets præambel 31.

bemærker, at det nævnes i forslaget til revision af eIDAS forordningen, artikel 1,

stk. 6, at brugen af eID wallets skal udstedes med sikkerhedsniveau ”høj”. Hvordan

hænger det sammen med eIDAS anmeldelsen af MitID, hvor det er udgangspunk-

tet, at hovedparten af MitID brugerne vil have sikringsniveau ”betydelig”? Såfremt

sikkerhedsniveauet for alle skal løftes til ”høj”, vil det medføre betydelige udgifter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har indtil nu i perioden juli 2021 – maj 2022 været afholdt otte møder om forslaget

i Rådets arbejdsgruppe for Telekommunikation og Informationssamfundet. Forslaget

modtages generelt positivt, idet medlemslandene fortsat har generelle undersøgel-

sesforbehold.

Side 52/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved, at digi-

talisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og

sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst. Regeringen arbejder for, at

den digitale økonomi i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af tillid og

tryghed, samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovationsfremmende

og teknologineutrale rammevilkår, uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen anser reguleringen af elektroniske identiteter og tillidstjenester som et

vigtigt grundlag for den digitale transformation og for en styrkelse af EU's digitale

indre marked. Bl.a. har Covid-19 pandemien understreget vigtigheden af, at borgere

og virksomheder har de samme muligheder digitalt som analogt. På den baggrund

er regeringen enig i at en sikring og udbredelse af digitale identiteter, og interopera-

bilitet mellem disse på tværs af grænser vil være til gavn for alle medlemsstater her-

under også Danmark.

Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter formålet om at give europæiske

borgere og virksomheder adgang til at anvende digitale identitetsordninger på tværs

af grænser. Regeringen ser en værdi i, at en digital-ID-tegnebog kan give adgang til

offentlige tjenester, som har grænseoverskridende relevans, og hvor der er høj græn-

seoverskridende efterspørgsel. Dette vil være til gavn for danske borgere og virk-

somheder, der får adgang til digitale løsninger i andre EU-lande. Men det er samtidig

en stor udfordring at omkostningerne forbundet med tilpasning af eksisterende vel-

fungerende systemer til grænseoverskridende brug, ofte er store for meget digitali-

serede lande som Danmark.

Endvidere er regeringen enig i, at det eksisterende eIDAS-rammeværk udgør et so-

lidt fundament for dette arbejde. Regeringen er dermed enig i Kommissionens vur-

dering af, at en revision af den eksisterende eIDAS forordning kan bidrage til både

Kommissionens og medlemsstaternes politiske målsætninger om udbredelse af di-

gitale identiteter i EU.

Samtidig hilser regeringen det velkomment, at de digitale ID-tegnebøger i medlems-

staterne skal baseres på det eksisterende eIDAS-rammeværk, samt investeringer i

anmeldte eID’er med henblik på at minimere medlemsstaternes omkostninger til ud-

viklingen af en Digital ID-tegnebog.

Først og fremmest er det helt centralt for regeringen, at det ikke bliver obligatorisk at

anvende den europæiske digitale ID-tegnebog til brug i Danmark. Danmark har alle-

rede en national velfungerende digital offentlig sektor, samt digital infrastruktur be-

stående af primært NemID/MitID, Nemlog-in, og Digital Post og det er afgørende for

regeringen, at den europæiske digitale ID-tegnebog ikke kommer til at erstatte eller

overflødiggøre den nye generation af den nationale infrastruktur, der er på vej til at

blive sat i drift. I forlængelse heraf vil regeringen arbejde for, at eventuelle tilpasnin-

ger af den nationale infrastruktur til den digitale ID-tegnebog bliver så minimale som

Side 53/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

muligt. Det er i den sammenhæng centralt for regeringen at afklare, hvordan en digi-

tal ID-tegnebog skal spille sammen med den nationale digitale infrastruktur og hvilke

såvel statslige som erhvervsøkonomiske omkostninger, der er forbundet hermed.

Endvidere er det et væsentligt opmærksomhedspunkt, at det vil blive obligatorisk for

danske myndigheder at understøtte brugen af den europæiske digital ID-tegnebog,

hvilket kan resultere i meromkostninger for myndigheder. Regeringen vil derfor ar-

bejde for, at forslaget ikke pålægger medlemslandene unødige statsfinansielle om-

kostninger forbundet med tilpasningen af offentlige digitale tjenester samt at offent-

lige myndigheders anvendelse af den fælles digitale ID-tegnebog alene gøres obli-

gatorisk for tjenester, som har klar grænseoverskridende relevans. Regeringen me-

ner i den sammenhæng, at fremtidsperspektiverne for den digitale ID-tegnebog skal

undersøges nærmere, herunder hvilke anvendelsesmuligheder og hvilken nytte-

værdi den kan få for danske borgere og virksomheder i forbindelse med grænseover-

skridende digitale aktiviteter i fremtiden. Regeringen mener derfor, at man bør fast-

lægge et passende niveau for, hvilke digitale nøgleservices der skal stilles til rådig-

hed på tværs af grænserne, fx ved at der i forbindelse Kommissionens forslag om

afgørelse til etablering af 2030 programmet for ”Vejen mod det digitale årti” ((2021)

574) igangsættes en analyse og præcisering af, hvilke centrale offentlige tjenester,

der reelt er relevante at gøre tilgængelige på tværs af medlemslandene.

Set i lyset af de eksisterende og velfungerende danske løsninger finder regeringen

det vigtigt, at Danmarks mange erfaringer og opnåede kompetencer fra arbejdet med

gensidig anerkendelse af eID og udvikling af en eID-gateway til brug herfor, de dan-

ske eID-løsninger NemID og det kommende MitID samt udviklingen af danske app-

løsninger som det digitale kørekort og sundhedskort og coronapasset bringes i spil i

arbejdet med at udvikle en digital ID-tegnebog. Regeringen vil derfor arbejde for, at

de danske løsninger kan fungere som pejlemærker i udviklingen af de fælles stan-

darder, retningslinjer og løsninger, der skal udvikles i fællesskab på tværs af EU i

forbindelse med forslaget, herunder det videre arbejde med en digital ID-tegnebog-

ordning.

Regeringen ser muligheder i, at en ordning med en digital ID-tegnebog muliggør det,

og eventuelt kan gøre det mindre omkostningsfyldt for medlemsstaterne at leve op

til krav om at give grænseoverskridende adgang til onlinetjenester i EU. Dette skal

dog undersøges nærmere. Regeringen mener, at der er betydelig inkonsistens mel-

lem de lovmæssige krav og politiske mål på interoperabilitets-området, herunder

særligt at der er brug for et bedre samspil mellem forslaget om eIDAS-revisionen og

anden EU-lovgivning, især forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om opret-

telse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bi-

stands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr

1024/2012 (SDG-forordningen). Den reviderede eIDAS-forordning skal indeholde

forslag til eller adressere udfordringerne ved SDG-forordningens krav om automatisk

udveksling af dokumentation. Bedre samspil mellem disse forordninger vil mindske

Side 54/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

risikoen for, at der gennemføres store investeringer til implementering og udvikling

af ordninger, som ikke komplimenterer hinanden.

På den baggrund vil regeringen aktivt arbejde for, at implementeringsfrister og an-

vendelsesområdet for nærværende forordning afstemmes nøje med implementerin-

gen af anden kommende og eksisterende EU-lovgivning og EU-strategier, herunder

særligt SDG-forordningen, på en koordineret og sammenhængende måde for at

sikre en omkostningseffektiv og nationalt tilpasset implementering som led i de nati-

onale køreplaner frem mod 2030. I den sammenhæng skal det bemærkes, at mulig-

heden for at opbevare og udveksle dokumenter og kendetegnsoplysninger gennem

en digital ID-tegnebog er en ny teknologisk tilgang med potentiale for at skabe nem-

mere og billigere systemordninger til grænseoverskridende brug af digitale identite-

ter, end der i øjeblikket arbejdes på.

Regeringen ser gode perspektiver i en øget anvendelse af digitale identiteter på det

digitale indre marked herunder også for private virksomheder. Det er dog væsentligt,

at den private sektors anvendelse af en digital-ID-tegnebog som udgangspunkt sker

på frivillig basis, og der findes en god forretningsmodel, der både er attraktiv i forhold

til udbredelse af den private brug, og at det gøres let og brugervenligt for private

virksomheder at anvende. Det er vigtigt for regeringen, at eventuelle krav til obliga-

torisk anvendelse af en digital-ID-tegnebog af virksomheder skal være berettigede,

proportionelle og ikke pålægge unødige byrder eller omkostninger.

Regeringen kan støtte Kommissionens målsætning om, at skabe bedre rammer for

persondatabeskyttelse og grænseoverskridende brug af eID'er. Det er derfor meget

vigtigt for regeringen at en digital ID-tegnebog udvikles med et stort fokus på data-

sikkerhed, hvor der tages de nødvendige forbehold og foranstaltninger til at sikre

mod nedbrud og sikkerhedsbrud, og at GDPR-krav ikke tilsidesættes med nærvæ-

rende regulering. Derudover vil regeringen arbejde for, at der skal indføres værn

mod, at borgeren under falske forudsætninger kan foranlediges til at give en myndig-

hed eller privat aktør adgang til flere data end nødvendigt. Derudover, er det en cen-

tral prioritet for regeringen at undgå mulig svindel og identitetstyveri, og derfor un-

derstreger regeringen, at der er behov for klare processer for upload, sikring og fejl-

finding, ift. dokumentation og validering af den fysiske identitet i forbindelse med en

digital ID-tegnebog.

Regeringen anser det som et positivt tiltag, at det gøres muligt for medlemsstaterne

at anvende certificering og konformitetsvurderinger til at anmelde et nationalt eID,

fremfor at være afhængig af peer reviews for at blive anerkendt under eIDAS. Rege-

ringen mener, at dette vil gøre anmeldelsen af eID’er mere smidig og effektiv. Det er

dog meget vigtigt for regeringen, at disse certificeringer ikke indfører unødvendigt

rigide krav, der kan medføre betydelige meromkostninger. Regeringen vil derfor ar-

bejde for, at anmeldelsen af allerede udviklede ordninger såsom MitID bliver så smi-

dig og med så minimale omkostninger som muligt.

Side 55/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Regeringen ser meget positivt på det nye krav om at indføre en unik og vedvarende

entydig identifikator i minimumsdatasættet og mener, at dette vil udgøre et forbedret

grundlag for etablering af systemer og procedurer til sikkert match af brugere og

identiteter på tværs af grænser. I kraft af CPR-registeret og den eksisterende CPR-

UUID i de nationale eID-ordninger vil dette krav allerede være opfyldt af Danmark,

og regeringen opfordrer derfor til, at andre medlemsstater også påkræves at indføre

en sådan unik identifikator for deres borgere. Det noteres dog, at der ikke i forslaget

er et egentligt krav om en funktionalitet til at sammenstille identiteter (identity

matching) i de enkelte lande, hvilket der formentlig vil være behov for.

Regeringen ser meget positivt på ændringen til krav for kvalificerede tillidstjeneste-

leverandører, der betyder, at MitID autentifikationer kan anvendes til registrering og

udstedelse af kvalificerede certifikater. Ligeledes anses det som positivt, at revisio-

nen af eIDAS-forordningen sammentænkes med den samtidige revision af NIS-di-

rektivet (NIS2), hvor udbydere af tillidstjenester vil underlægges krav om risikostyring

og rapporteringsforpligtelser i forhold til enhver sikkerhedshændelse, der har en væ-

sentlig indvirkning på leveringen af deres tjenester.

Øvrige potentielle positive konsekvenser af forslaget er, at Kommissionen har frem-

hævet en kobling mellem det nærværende forslag og idéen om et fremtidigt initiativ

om et socialsikrings-pas. Regeringen ser positivt på muligheden for, at et sådant

forslag kan bidrage til at forbedre kontrollen med identiteten af arbejdstagere og de-

res tilknytning til en social sikringsordning i et medlemsland og dermed bidrage til at

skabe en mere fair bevægelighed. Regeringen ser ligeledes positivt på, at forslagets

harmonisering af eID’er, potentielt vil gøre det lettere for gældsskyldnere bosiddende

i udlandet at leve op til deres forpligtelse med at holde sig orienteret om breve sendt

fra eksempelvis Gældsstyrelsen.

Det er et centralt opmærksomhedspunkt for regeringen, at der er et større antal ar-

tikler i revisionsforslaget, der lægger op til, at de konkrete specifikationer, standar-

der og krav, først udspecificeres med gennemførselsretsakter i løbet af 6 eller 12

måneder, fra forordningens ikrafttræden. Som udgangspunktet har regeringen for-

ståelse for Kommissionens brug af gennemførselsretsakter for at sikre harmonise-

rede ordninger, men regeringen ser det som essentielt, at medlemsstaterne i størst

muligt omfang inddrages til udarbejdelse af konkrete specifikationer, og at vedta-

gelse af gennemførelsesretsakter og efterfølgende væsentlige ændringer til vedli-

gehold og forbedringsforslag til digital-ID-tegnebogsordningen vedtages gennem

undersøgelsesproceduren (komitologiprocedure).

Derudover er det væsentligt for regeringen, at indholdet af disse gennemførsels-

retsakter og guidelines bliver så konkret som muligt for at skabe forudsigelighed for

udbydere af eID’er og tillidstjenester. Fokus bør være på veldefinerede principper

som både kan understøtte forslagets faste ramme, men samtidig sikre en høj grad

af fleksibilitet inden for denne. Dette mener regeringen opnås bedst ved, så tidligt

Side 56/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

som muligt, at uddybe og angive mere præcise anvisninger for indholdet af disse

gennemførselsretsakter.

Endelig bemærkes det, at forslagets implementeringsfrister er yderst ambitiøse. Re-

geringen vil arbejde for, at tidsfristerne giver mulighed for en realistisk og vellykket

implementering af forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 1. oktober 2020 orienteret om det kommende

forslag til revision af forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester ved

orienteringsnotat.

Forslaget har være forelagt Folketingets Europaudvalg på møder den 8. juli 2021

og den 2. december 2021 til orientering.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. juli

2021.

Side 57/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Forslag til forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anven-

delse af data

KOM (2022) 68

Opdateret notat. Ændringer er markeret med streg i margen.

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 23. februar 2022 ”The Data Act” (dataforordnin-

gen). Forordningen lanceres som den anden retsakt på baggrund af Kommissio-

nens datastrategi, der blev fremsat i februar 2020.

Forslaget har til formål at fremme adgangen til og anvendelsen af data, samt at

sikre retfærdighed i fordelingen af den værdi, der hidrører fra data, herunder adres-

sere techgiganters datamonopol. Forslagets hovedelementer er (1) regler der skal

gøre data, der er genereret ved brug af et produkt eller en relateret tjeneste (’Inter-

net of Things-produkter og tjenester’), tilgængelige for brugeren; (2) horisontale

rammer for dataindehavere, hvor disse er retligt forpligtede til at stille data til rådig-

hed; (3) horisontale rammer, der skal beskytte mikrovirksomheder og SMV’er mod

urimelige aftalevilkår i forbindelse med datadeling; (4) en harmoniseret ramme for

offentlig myndigheders eller for EU’s institutioners, agenturers og organers adgang

til og anvendelse af virksomhedsdata, ved tilfælde af ekstraordinært behov; (5)

krav, der skal give brugere af databehandlingstjenester mulighed for at skifte udby-

der; (6) tiltag til beskyttelse mod tredjeparters ulovlige adgang til ikke-persondata i

EU.

Regeringen støtter ambitionen om at øge adgangen til og anvendelsen af data og

sikre en mere retfærdig fordeling af data, herunder adressere techgiganters data-

monopol. Regeringen anser adgangen til og anvendelsen af data som et væsentligt

fundament for udviklingen af digitale teknologier og tjenester, der kan fremme

vækst og innovation, og som derigennem kan bidrage til genopretningen af økono-

mien og til at løse klimaudfordringen. Regeringen mener, at digitaliseringen skal

tjene samfundets interesser ved, at digitalisering bidrager til at adressere samfun-

dets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd

med digital vækst.

Regeringen finder det vigtigt, at forordningens initiativer understøtter en effektiv,

ansvarlig og sikker adgang til og anvendelse af data, som skaber reel værdi for bor-

gere og virksomheder. Regeringen mener, at virksomheders datadeling og -anven-

delse skal fremmes gennem etablering af klare, forståelige og horisontale rammer

for datadeling, samt gennem øget interoperabilitet mellem tjenester og decentrali-

seret dataudveksling.

Side 58/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Regeringen finder det essentielt, at offentlige myndigheders ret til at tilgå virksom-

hedsdata til samfundsmæssige formål skal afgrænses på baggrund af en klar defi-

nition af, hvad der udgør en offentlig nødsituation. Endvidere mener regeringen, at

offentlige myndigheders adgang til virksomhedsdata på tværs grænser skal gå

igennem de nationale myndigheder i etableringslandet.

Regeringen ser positivt på etablering af horisontale rammer til at beskytte mikro-

virksomheder og SMV’er mod urimelige aftalevilkår i forbindelse med datadeling,

samt på at brugere af Internet of Things-produkter og -tjenester får adgangsret til

data. Regeringen støtter desuden hensigten om at fremme en effektiv flytning af

data mellem cloudtjenester, og at de tekniske udfordringer søges håndteret gen-

nem fælles standarder og formater.

Regeringen finder, at dataøkonomien er grænseoverskridende af natur, hvorfor til-

tag til at fremme den europæiske dataøkonomi skal fungere i den globale økonomi

og respektere internationale samarbejdspartnere og handelsaftaler.

Det franske formandskab har sat forslaget på dagsorden for telerådsmødet d. 3. juni

2022 med afsæt i en fremskridtsrapport over den indledende artikelgennemgang af for-

slaget.

2. Baggrund

Kommissionen har den 23. februar 2022 fremsendt forslag om dataforordningen

(KOM (2022) 68). Forslaget er oversendt til Rådet den 21. marts 2022 i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114. Forslaget skal vedta-

ges af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf.

traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Baggrunden for forslaget er den digitale pakke, som Kommissionen fremsatte i februar

2020, herunder særligt ”En europæisk strategi for data” (jf. grund- og nærhedsnotat

oversendt til FEU d. 27. marts 2020). Kommissionens datastrategi beskriver retningen,

formålet med og processen for initiativer for data i perioden 2020-2025. Heraf fremgår

det, at Kommissionen vil understøtte et indre marked for data gennem fælles regler for

dataadgang og dataanvendelse og undersøge, under hvilke omstændigheder, virk-

somheder, offentlige myndigheder og borgere kan og bør dele data. Strategien lægger

op til investeringer i fælles europæiske dataområder og sammenslutning af cloudinfra-

strukturer, som skal nedbryde juridiske og tekniske barrierer for datadeling, samt un-

derstøtte sikker datadeling i EU.

Datastyringsforordningen blev fremsat som den første retsakt med afsæt i datastrate-

gien, og har til formål at øge tilgængeligheden af data ved dels at styrke tilliden til da-

tadelingstjenester og dels at indføre nye datadelingsmekanismer på tværs af EU. Rå-

det, Kommissionen og Europa-Parlamentet nåede til enighed om forordningen den 30.

november 2021.

Side 59/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Kommissionen har den 15. november fremsat forslag om en retsakt om digitale

markeder, der har til formål at sikre åbne og retfærdige digitale markeder i de til-

fælde, hvor digitale platforme fungerer som såkaldte ”gatekeepers”. Med gatekee-

pers forstås platforme som i høj grad påvirker rammer og regler for både forbruger-

valg og konkurrencen på de dele af markedet, hvor platformene er kontrollerende.

Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om forordningen den 24. marts 2022.

Dataforordningen er den anden retsakt, som er blevet fremsat med afsæt i Kommissi-

onens datastrategi.

3. Formål og indhold

Formålet med dataforordningen er at fremme adgangen til og anvendelsen af data,

samt at sikre retfærdighed i fordelingen af den værdi, der hidrører fra data. Forordnin-

gen skal give bedre adgang til data for forbrugere og virksomheder, adressere techgi-

ganters datamonopol, samt sikre at offentlige myndigheder og EU’s institutioner,

agenturer og organer kan anvende virksomhedsdata i tilfælde af et ekstraordinært be-

hov. Derudover skal forslaget facilitere et lettere skift mellem databehandlingstjene-

ster, såsom cloud og edgetjenester, og indføre sikkerhedsbeskyttelsesforanstaltninger

mod ulovlig dataadgang ved opbevaring af ikke-persondata hos databehandlingstje-

nester. Endelig skal forordningen facilitere udarbejdelse af interoperabilitetsstandarder

for, at data kan genanvendes på tværs af sektorer.

Kap. 1: Anvendelsesområde og definitioner

Forslagets kapitel 1 indeholder generelle bestemmelser, herunder om forordningens

genstandsfelt og anvendelsesområde. Forordningen skal finde anvendelse på:

(a) producenter af produkter og leverandører af relaterede tjenester, som mar-

kedsføres i EU og brugerne af sådanne produkter og tjenester

(b) dataindehavere, der stiller data til rådighed for datamodtagere i EU

(d) offentlige myndigheder og EU’s institutioner, agenturer og organer

(e) udbydere af databehandlingstjenester, der tilbyder databehandling i EU.

Forslaget berører ikke forordning (EU) 2016/679 (persondataforordningen) og direktiv

2002/58/EF (e-databeskyttelsesdirektivet), men bestemmelser i denne forordning sup-

plerer retten til dataportabilitet i henhold til artikel 20 i persondataforordningen. Forsla-

get berører ikke EU-retsakter, nationale retsakter og internationalt samarbejde om ud-

veksling af, adgang til og anvendelse af data med henblik på at forebygge, efterforske,

afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger.

Kap. 2: Datadeling mellem virksomheder og forbrugere og mellem virksomheder

Kapitlet giver forbrugere og virksomheder ret til at få adgang til og anvende data, der

genereres af de produkter eller relaterede tjenester, de ejer, lejer eller leaser.

Kommissionen foreslår at forpligte producenter og leverandører af Internet of Things-

genstande (IoT-genstande) til at udforme produkter og relaterede tjenester på en

Side 60/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

måde, der som standard gør data let tilgængelige for brugeren. Hvor brugerens di-

rekte adgang til data ikke er mulig, skal dataindehavere stille data gratis til rådighed på

baggrund af en simpel anmodning.

Dertil indføres gennemsigtighedsforpligtelser, hvormed brugeren, inden der indgås en

aftale, skal oplyses om, bl.a. hvordan data kan tilgås, hvorvidt producenten eller andre

vil bruge data, samt mulighederne for klageadgang.

Dataindehaveres ret til at anvende ikke-persondata, som genereres ved brug af et

produkt eller relateret tjeneste, begrænses, idet en sådan anvendelse skal ske på

grundlag af en kontrakt med brugeren.

Derudover foreslår Kommissionen, at brugere skal have ret til at dele IoT-genereret

data med tredjeparter, hvormed dataindehaveren forpligtes til at stille data gratis til rå-

dighed til tredjeparter på brugerens anmodning. Hensigten er, at forbrugere og er-

hvervsbrugere, der anvender IoT-produkter, skal kunne drage fordel af andre reparati-

ons- og vedligeholdelsestjenester end producentens, samt få mulighed for at få analy-

seret og behandlet deres data.

Der lægges herudover op til at kravene til producenter af IoT-produkter og datain-

dehavere af IoT-data er omfattet af forordningen, hvis de udbyder tjenester i EU el-

ler stiller data til rådighed i EU. Samtidig lægges der op til, at det vil være nationale

myndigheder, der håndhæver hele forordningen. Som udgangspunkt udpe-

ges/etableres en kompetent myndighed for dataforordningen, der skal håndhæve

stort set hele forslaget inkl. krav til dataindehavere overfor danske forbrugere eller

virksomheder (enkelte aspekter af kapitlet fsva persondata skal dog håndhæves af

datatilsynet).

Der indføres en undtagelse om, at virksomheder, der er blevet udpeget som gatekee-

pere i henhold til forslaget om en retsakt om digitale markeder, ikke må være tredje-

part i henhold til dataforordningen. Gatekeepers må dermed ikke modtage IoT-ge-

nereret data fra en bruger, eller anmode eller kommercielt tilskynde brugere til at

give adgang til sådanne data. Berettigede tredjeparter må endvidere ikke stille data

til rådighed for gatekeepers.

Hverken brugere eller tredjeparter må anvende data til at udvikle et produkt, der kon-

kurrerer med det produkt, som data stammer fra. Endvidere skal der træffes de nød-

vendige foranstaltninger for at beskytte forretningshemmeligheder.

Der indføres derudover en række begrænsninger for tredjeparter angående deres an-

vendelse af data og samarbejde med brugeren.

Endelig foreslår Kommissionen, at forpligtelser i kapitel 2 ikke skal finde anvendelse

for data genereret ved brug af produkter eller relaterede tjenester, der fremstilles eller

Side 61/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

leveres af virksomheder, der betragtes som mikrovirksomheder eller små virksomhe-

der som defineret i artikel 2 i bilaget til henstilling 2003/361/EF (Kommissionens

henstilling om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore

virksomheder).

Kap. 3: Forpligtelser for dataindehavere, der er retligt forpligtede til at stille data til

rådighed

Kapitlet fastlægger horisontale rammer for dataindehavere, hvor disse er retligt

forpligtede til at stille data til rådighed i henhold til fremtidiglovgivning, samt i

henhold til kapitel 2 i forordningen.

Der opstilles en række betingelser for dataindehavere, hvor de på baggrund af en

retlig forpligtelse skal stille data til rådighed:

(a) data skal stilles til rådighed på fair, rimelige og ikke diskriminerende vilkår

og på en gennemsigtig måde

(b) vilkår for at stille data til rådighed skal aftales mellem dataindehaver og

datamodtager

datamodtagere. Dataindehaver har bevisbyrden, såfremt denne anklages

for at diskriminere

(d) en dataindehaver må ikke stille data til rådighed med eneret for en

datamodtager

(e) dataholdere og datamodtagere kan ikke kræves at skulle give yderligere in-

formation end, hvad er strengt nødvendigt for at bekræfte overholdelse af

de aftalte kontraktlige vilkår

(f) medmindre andet angives i EU-lov, kan en forpligtelse om at stille data til

rådighed til en datamodtager ikke medføre en forpligtelse til at videregive

forretningshemmeligheder.

Kommissionen foreslår at dataindehavere, der er retligt forpligtede til at stille data til

rådighed, kan kræve godtgørelse derfor. I den forbindelse skal enhver godtgørelse,

der aftales mellem dataindehaver og datamodtager være rimelig, og

dataindehaveren skal derfor oplyse datamodtageren grundlaget for beregninen af

godtgørelsen. Når datamodtageren er en mikrovirksomhed eller en SMV, må den

aftalte godtgørelse ikke overstige de omkostninger, der er direkte forbundet med at

stille data til rådighed for datamodtageren. Endelig er bestemmelserne ikke til

hinder for, at der i fremtidig lovgivning fastsættes lavere kompensationsmuligheder

eller indføres krav, der ekskluderer dataholders mulighed for at kræve godtgørelse.

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget certificere et tvistbilægningsorgan, der kan

bilægge tvister mellem dataindehaver og datamodtager angående fastsættelsen af

fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår for dataadgang. Tvistbilæggelses-

organets afgørelser skal kun være bindende for parterne, hvis de udtrykkeligt har

samtykket til den bindende karakter forud for mæglingen.

Side 62/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Endelig indføres bestemmelser, der giver dataholder mulighed for at anvende

tekniske beskyttelsesforanstaltninger til at forebygge uautoriseret adgang til data og

for at sikre overholdelse af forordningens øvrige bestemmelser.

Kap. 4: urimelige vilkår vedrørende dataadgang og -anvendelse mellem

virksomheder

Kapitlet indfører horisontale rammer, der skal beskytte mikrovirksomheder og SMV’er

mod urimelige aftalevilkår i forbindelse med datadeling. Formålet er at forebygge situ-

ationer, hvor en part udnytter et skævt magtbalanceforhold, når der indgås kontrakter

om dataadgang og -anvendelse.

Det foreslås, at kontraktlige vilkår indgået om adgangen til og brugen af data ikke skal

være bindende for mikrovirksomheder og SMV’er, hvis disse vilkår er urimelige, og

hvis de er ensidigt påtvunget af den anden part. Hvis det urimelige aftalevilkår kan ad-

skilles fra de øvrige aftalevilkår, forbliver disse øvrige vilkår bindende.

Reglerne for urimelige vilkår skal kun gælde de elementer af en kontrakt, som er rela-

teret til at stille data til rådighed. Andre dele af samme kontrakt vil ikke være underlagt

reglerne i forordningen. Derudover finder reglerne ikke anvendelse for aftalevilkår om

den pris, der skal betales.

Kap. 5: Tilrådighedsstillelse af data for offentlige myndigheder og unionens institutio-

ner, agenturer eller organer på grundlag af et ekstraordinært behov

Kapitlet vedrører fastlæggelsen af en harmoniseret ramme for offentlig myndigheders

eller for EU’s institutioners, agenturers og organers (herefter ’offentlige

myndigheder’) adgang til og anvendelse af virksomhedsdata, ved tilfælde af et

ekstraordinært behov.

Kapitlet finder ikke anvendelse for virksomheder, der betragtes som mikrovirksomhe-

der eller små virksomheder.

Kommissionen foreslår, at dataindehavere efter anmodning skal stille data til rådighed

for en offentlig myndighed, hos hvilken der foreligger et ekstraordinært behov for at

anvende de ønskede data.

Et ekstraordinært behov for data anses for at foreligge under følgende

omstændigheder:

(a) de data, der anmodes om, er nødvendige for at reagere på en offentlig

nødsituation

(b) dataanmodningen er begrænset i tid og omfang og er nødvendig for at

forebygge eller bidrage til genopretningen efter en offentlig nødsituation

udføre en specifik opgave i offentlighedens interesse, som udtrykkeligt er

fastsat ved lov, og hvor

Side 63/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

(1)

den offentlige myndighed ikke har været i stand til at indhente

sådanne data på alternative måder, og vedtagelsen af nye

lovgivningsmæssige foranstaltninger ikke kan sikre rettidig

tilgængelighed, eller

(2)

indhentningen af data i væsentlig grad mindsker den administrative

byrde for dataindehaveren eller andre virksomheder.

Der foreslås rammer for offentlige myndigheders anmodninger om at få data stillet til

rådighed, der bl.a. stiller krav til at påvise det ekstraordinære behov, og til at præcisere

hvilke data og hvordan de skal stilles til rådighed, samt at anmodninger skal stå i et ri-

meligt formål til behovet. Anmodninger skal så vidt muligt vedrøre ikke-persondata.

Hvis en af EU’s institutioner eller en offentlig myndighed i et medlemsland vil anmode

om data fra en dataindehaver etableret i en anden medlemsstat, skal denne først un-

derrette den kompetente myndighed for dataforordningen i den pågældende med-

lemsstat og tage højde for den kompetente myndigheds rådgivning om behov for sam-

arbejde med nationale myndigheder med henblik på at mindske den administrative

byrde for dataindehaveren.

Der stilles krav til de offentlige myndigheders anvendelse af data, herunder, at anven-

delse skal være forenelig med formålet for anmodningen, og at data skal destrueres

efterfølgende. Data kan deles med enkeltpersoner eller organisationer med henblik på

at udføre videnskabelig forskning eller analyse, der er forenelig med det angivne for-

mål, samt udarbejdelse af officielle statistikker.

Der foreslås rammer for dataindehaverens efterlevelse af anmodninger og mulighed

for at afslå eller anmode om ændringer til anmodningen om tilrådighedsstillelse.

Dataindehavere har ikke krav på at få godtgørelse for data, der stilles til rådighed

for at reagere på en offentlig nødsituation. Dataindehavere kan kræve godtgørelse

for at efterkomme anmodninger om data baseret på de øvrige kategorier af

ekstraordinært behov. Godtgørelsen kan ikke overstige de omkostninger, der er

afholdt for at efterkomme anmodningen plus en rimelig margen, og dataindehaver

skal fremlægge oplysninger om beregningen deraf.

I forslaget anføres, at dataforordningens bestemmelser om at stille data til rådighed

for offentlige myndigheder ikke berører de forpligtelser om at stille data til rådighed

for offentlige myndigheder, der er fastsat i anden europæisk eller national

lovgivning.

Offentlige myndigheders rettigheder i kapitel 5 må endvidere ikke udøves med

henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af

strafferetlige eller administrative overtrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige

sanktioner eller told- og skatteforvaltning.

Side 64/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Kap. 6: Skift mellem databehandlingstjenester

Kapitlet introducerer minimumskrav for databehandlingstjenester, såsom cloud- og

edgetjenester med henblik på at give brugere af tjenesterne mulighed for at skifte

udbyder.

Kommissionen foreslår, at udbydere af databehandlingstjenester skal fjerne

handelsmæssige, tekniske, kontraktmæssige og organisatoriske hindringer for, at

deres brugere effektivt kan skifte fra én udbyder til en anden. Det indebærer, at

brugere skal kunne flytte alle deres data og digitale aktiver, samt afslutte deres

kontrakt med 30 dages varsel.

Udbyderene forpligtes til at tilbyde al den bistand og støtte, der er nødvendig for et

vellykket skifte. Derved skal brugere efter et skift kunne opretholde et minimum af

funktionalitet, når de anvender den nye tjeneste, hvis den nye udbyder dækker den

samme tjenestetype som den forrige. Hvor der er tale om skifte mellem forskellige

tjenestetyper eller det af andre årsager ikke er teknisk muligt at opretholde et

minimum af funktionalitet, skal udbyderne løse opgaven bedst muligt, bl.a. ved at

anvende værktøjer og standarder for interoperabilitet, der ventes indført på

baggrund af forordningen. Hvis disse værktøjer endnu ikke findes, skal udbyderen

på kundens anmodning eksportere alle kundens data i et struktureret og

maskinlæsbart format.

Hvor overgangsperioden på 30 dage ikke er teknisk gennemførlig, skal udbyderen

angive en alternativ overgangsperiode, der ikke må overstige seks måneder.

Der lægges op til, at gebyrer for at skifte af udbyder gradvis fjernes over en treårig

periode. Forslaget giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede

retsakter for at indføre en overvågningsmekanisme, hvorigennem Kommissionen

kan føre tilsyn med tilbagetrækningen af gebyrer.

Kap. 7: Beskyttelse af andre data end personoplysninger i internationale sammen-

hænge

Kapitlet indfører tiltag til beskyttelse mod tredjeparters ulovlige adgang til andre data

end personoplysninger i EU gennem databehandlingstjenester, der udbydes på det

indre marked.

Det foreslås, at udbydere af databehandlingstjenester skal træffe alle rimelige tekni-

ske, retlige og organisatoriske foranstaltninger for at forhindre statslig adgang til ikke-

persondata, hvor sådan adgang er i strid med lovgivningen.

Derved kan en forespørgsel om adgang til ikke-persondata på baggrund af en afgø-

relse afsagt af en domstol, ret eller administrativ myndighed i et tredjeland kun aner-

kendes og håndhæves, hvis den bygger på en international aftale mellem tredjelandet

og EU eller den relevante medlemsstat. Hvor der ikke foreligger en sådan aftale, må

databehandlingstjenesten kun efterleve anmodningen hvis:

Side 65/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

(a) tredjelandets system kræver, at afgørelsen begrundes, er af specifik

karakter, og at den skal stå i et rimeligt forhold til formålet,

(b) adressatens indsigelse kan prøves ved en kompetent domstol eller ret, og

teresser hos den, der stiller data til rådighed.

Adressaten for afgørelsen får mulighed for at anmode om en udtalelse fra relevante

kompetente myndigheder for at fastslå, om ovenstående betingelser er opfyldt. Derud-

over foreslås det, at Kommissionen skal udarbejde retningslinjer for sådanne vurderin-

ger.

Når udbyderen af en databehandlingstjeneste lovligt kan efterkomme et tredjelands

forespørgsel om dataadgang, skal udbyderen levere så lidt data som muligt.

Der indføres et gennemsigtighedskrav, idet udbydere af databehandlingstjenester skal

underrette dataindehaveren om anmodningen, inden denne imødekommes.

Forslaget berører hverken retsgrundlaget for anmodninger om adgang til data, som

EU-borgere eller -virksomheder er i besiddelse af, eller EU’s ramme for databeskyt-

telse og beskyttelse af privatlivets fred.

Kapitel 8: Interoperabilitet

Kapitlet indfører krav, der skal opfyldes for at fremme interoperabilitet for dataområder

og databehandlingstjenester, samt rammer for anvendelse af intelligente kontrakter

om datadeling.

Dataområder

Forslaget introducerer en række overordnede krav til operatører af dataområder med

henblik på at fremme interoperabilitet for data, datadelingsmekanismer og datade-

lingstjenester. Kravene kan være generiske eller vedrøre specifikke sektorer. Kravene

skal specificeres yderligere, hvilket foreslås gjort gennem en række tiltag, herunder:

(a) tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

(b) gives Kommissionen bemyndigelse til at anmode europæiske standardise-

ringsorganisationer om at udarbejde udkast til harmoniserede standarder

hjælp af gennemførselsretsakter, hvis der ikke findes harmoniserede standar-

der eller Kommissionen finder, at de harmoniserede standarder ikke er til-

strækkelige.

Endelig tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage retningslinjer, der fastsætter

specifikationer for interoperabilitet for driften af fælles europæiske dataområder.

Databehandlingstjenester

Forslaget indeholder krav til, hvad åbne interoperabilitetsspecifikationer og europæi-

ske standarder for interoperabilitet mellem databehandlingstjenester skal opnå, og

Side 66/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

hvad de skal omhandle med henblik på at understøtte forpligtelserne, der indføres i

forordningens kapitel 6.

Det foreslås at Kommissionen skal kunne anmode europæiske standardiseringsorga-

nisationer om at udarbejde udkast til harmoniserede standarder for specifikke tjeneste-

typer, der udbydes af databehandlingstjenester.

Intelligente kontrakter

Det foreslås, at der sættes en ramme for anvendelsen af intelligente kontrakter til afta-

ler om datadeling. Det gøres ved at stille krav til leverandøren af en applikation, der

anvender intelligente kontrakter eller den person, hvis erhverv, forretning eller

profession omfatter indførelse af intelligente kontrakter for andre (herefter

’leverandør af intelligente konrakter’).

Det foreslås, at Kommissionen skal kunne anmode europæiske standardiseringsorga-

nisationer om at udarbejde udkast til harmoniserede standarder, der opfylder de væ-

sentlige krav for leverandører af intelligente kontrakter.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage fælles specifikationer ved hjælp af

gennemførelsesretsakter, hvis der ikke findes harmoniserede standarder eller hvis

Kommissionen finder, at de harmoniserede standarder er utilstrækkelige.

Kapitel 9: Gennemførelse og håndhævelse

Kapitel 9 fastsætter gennemførelses- og håndhævelsesrammen med de kompetente

myndigheder i hver medlemsstat, herunder en klagemekanisme og sanktioner.

Kompetente myndigheder

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat udpege én eller flere kompetente myndigheder,

som har ansvaret for anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning. Medlems-

staterne kan oprette en eller flere nye myndigheder eller forlade sig på eksisterende

myndigheder. Den kompetente myndighed skal ud over at føre tilsyn og håndhæve

forordningens tiltag, bl.a. informere om forordningen, behandle klager, samarbejde

med kompetente myndigheder i andre medlemsstater og overvåge den teknologiske

udvikling på området.

De uafhængige tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med anvendel-

sen af persondataforordningen, bliver ansvarlige for at overvåge anvendelsen af

denne forordning for så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.

Hvis en medlemsstat udpeger mere end én kompetent myndighed, skal der udpeges

en koordinerende kompetent myndighed, og de kompetente myndigheder skal samar-

bejde med hinanden, samt med den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for at over-

våge anvendelsen af persondataforordningen.

Side 67/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Klageadgang

Fysiske og juridiske personer får ret til at indgive klage til den relevante kompetente

myndighed i den medlemsstat, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholdssted,

arbejdssted eller forretningssted, hvis personen mener, at vedkommendes rettigheder

i henhold til forordningen er blevet krænket.

Sanktioner

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde

af overtrædelser af forordningen. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt

forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Eksisterende myndigheder, der har ansvaret for persondataforordningen og

forordning (EU) 2018/1725 (forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kon-

torer og agenturer) får mulighed for at sanktionere i forhold til udvalgte forpligtelser.

Model for aftalevilkår

Det foreslås, at Kommissionen udvikler og anbefaler brugen af en ikkebindende

model for aftalevilkår for dataadgang og -anvendelse for at bistå parterne med at

udarbejde og forhandle kontrakter med afbalancerede kontraktlige rettigheder og

forpligtelser.

Kapitel 10: Suis generis-retten i henhold til direktiv 1996/9/EF

Kapitlet reviderer direktiv 96/9/EF (Databasedirektivet). Det foreslås, at

suis gene-

ris-retten

i databasedirektivets artikel 7 ikke skal finde anvendelse for databaser,

der lagrer data genereret af brugere af forbundne enheder eller tjenester.

Suis ge-

neris-retten

tilsiger, at en databases fremstiller har ret til at forbyde udtræk og gen-

anvendelse deraf fra databasen. Databasedirektivets

suis-generis-ret

vil dermed

ikke hindre brugernes effektive udøvelse af deres ret jf. kapitel 3 til at få adgang til

og anvende IoT-genereret data.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

I Europa-Parlamentet blev det 31. marts 2022 besluttet, at industri, forsknings-, og

energi-, udvalget (ITRE) har kompetence på sagen. Europa-Parlamentets holdning

foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at den grænseoverskridende karakter af anvendel-

sen af data ikke kan behandles effektivt på nationalt niveau, og at fragmentering som

følge af forskelle i nationale regler bør undgås, da det vil føre til manglende gennem-

sigtighed, manglende retssikkerhed og uønsket forumshopping. Kommissionen vurde-

rer endvidere, at der er behov for en ensartet ramme i hele EU forsvarende aftalevilkår

for datadeling mellem virksomheder, forpligtelser for producenter af IoT-produkter og

for cloudcomputingtjenester, samt datadeling mellem virksomheder og myndigheder.

Side 68/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Samtidig argumenterer Kommissionen for, at forslaget vil bidrage til realiseringen af et

indre marked for data, der kan give datadrevne virksomheder lige vilkår og fremme in-

novation og konkurrence.

Regeringen vurderer samlet set, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret

Ophavsretslovens §71 vil skulle revideres for at tage højde for forordningens forslag om

at revidere databasedirektivets artikel 7 på baggrund af forordningen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det følger af forordningens artikel 35, stk. 1, at artikel 7 i databasedirektivet ikke finder

anvendelse for databaser, der lagrer data genereret af brugere af forbundne enhe-

der eller tjenester. Dermed skal ophavsretsloven revideres på baggrund af forord-

ningen.

Der kan være love fra andre ministerområder, som endnu ikke er blevet identifice-

ret, der vil blive påvirket af forordningen.

Bestemmelserne i forslaget har klare snitflader til eksisterende og kommende rets-

akter og derfor bør omfanget af sammenhæng til anden EU-regulering undersøges

nærmere.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

udpegning eller etablering af en national myndighed, der er ansvarlig for implemen-

teringen af forordningen, vil kræve ressourcer. Der vil ligeledes være øgede udgif-

ter forbundet med håndhævelsen af forordningen hos den eller de myndigheder,

der udpeges til kompetente myndigheder, idet forordningen forventes at medføre

en øget sagsmængde og en udvidet opgaveportefølje, herunder i forhold til tilsyns-

funktion, rådgivende opgaver, behandling af klager og sanktionering.

Afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser

herom. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksi-

sterende bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser, så-

fremt reglerne er med til at understøtte udviklingen af et indre marked for data, der

fremmer adgangen til og anvendelsen af data og medfører øget datadreven innova-

tion.

Side 69/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Omvendt kan forslaget have negative samfundsøkonomiske konsekvenser, såfremt

de nye krav og forpligtelser for erhverv skaber en uhensigtsmæssig incitament-

struktur, fx at forslaget modsat hensigten fjerner incitamenterne for at indsamle og

lagre data, eller hvis forpligtelserne til portabilitet mellem databehandlingstjenester

fx medfører krav om høj opstartsbetaling eller umuliggør flytning af organisationers

komplekse cloudløsninger, resulterende i mindre optag af cloudløsninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre administrative byrder for de omfattede virksomhe-

der. Forpligtelserne forbundet med at stille IoT-data til rådighed ventes at medføre

løbende omkostninger for producenter og leverandører af IoT-genstande, samt en-

gangsomkostninger til opsætning af tekniske infrastrukturer. Derudover forventes

administrative byrder forbundet med, at virksomhederne kan påkræves at dele data

med offentlige myndigheder i EU, særligt da virksomhederne ikke vil kunne kræve

godtgørelse i tilfælde hvor myndighederne skal bruge data til at reagere på en nød-

situation. Udgifter hermed vil bl.a. afhænge af, hvor bredt en ”offentlig nødsituation”

fortolkes. Der forventes endvidere udgifter for databehandlingstjenester relateret til

efterlevelse af interoperabilitetskrav og beskyttende foranstaltninger mod ulovlig og

uautoriseret dataadgang. Endvidere kan der være byrder på baggrund af tilsyn med

de omfattede virksomheder, hvilket må antages at indebære dokumentationsfor-

pligtelser. Endelig kan den konkrete udmøntning af krav og standarder indeholdt i

delegerede- og gennemførselsretsakter medføre administrative byrder.

Samtidig kan forslaget føre til en lettelse af byrder relateret til større aftalemæssig

retfærdighed ved datadeling mellem virksomheder, strømlining af offentlige myndig-

heders adgang til virksomhedsdata, og lettere skifte af databehandlingstjenester.

Særligt mikrovirksomheder og SMV’er ventes at drage fordel af forslaget, idet de

vurderes at få bedre aftalevilkår, bedre adgang til IoT-data til lavere omkostninger,

og idet de samtidig er undtaget flere af forpligtelserne i forordningen. Derudover

kan brugerens adgangsret til IoT-data og ret til at overføre data til tredjeparter være

med til at forebygge fremkomsten af nye typer af techgiganter, der sidder inde med

store mængder af borgere og virksomheders data. Endelig kan forslaget fremme et

konkurrencepræget udbud af eftersalgsservice for virksomhedsbrugere og fremme

virksomheders databaserede innovation, ligesom udelukkelsen af gatekeepers kan

stille det øvrige erhvervsliv bedre i konkurrencen overfor techgiganterne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Ud over de økonomiske konsekvenser, kan forslaget medføre afledte positive effek-

ter for samfundet, da øget datadeling mellem virksomheder og mellem virksomheder

og offentlige myndigheder kan bidrage til at løse samfundets problemer, herunder fx

klimaudfordringen. Derudover fremmes forbrugerforhold, idet forbrugere får en ret til

at anvende data, de genererer ved brug af en IoT-genstand, samt større valgfrihed

Side 70/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

af databehandlingstjenester. Endelig kan virksomheders datadeling med myndighe-

der bidrage til at reagere på offentlige nødsituationer.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrence, vækst og for-

brugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 31. marts 2022. Der er indkommet

høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Rederier, Finans Danmark, Fi-

nansforbundet, Forbrugerrådet TÆNK, Ingeniørforeningen, IT-Branchen, samt Kom-

munernes Landsforening.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv (DE)

bakker op om tiltag, der understøtter den europæiske dataøko-

nomi og gør det nemmere at dele og bruge data både i den private og den offentlige

sektor. Forslagets intention om at styrke datadeling mellem virksomheder og hen-

holdsvis forbrugere, andre virksomheder og offentlige myndigheder, samt intentionen

om at gøre det nemmere for virksomheder at skifte mellem udbydere af cloudtjenester

anses som udmærket. DE finder dog ikke, at de valgte policy-redskaber er hensigts-

mæssige, hvorfor DE mener, at forslaget med fordel kan gentænkes på flere afgø-

rende områder. DE mener, at deling af data bør ske på frivillig basis. DE har mange

eksempler på, hvordan der indenfor branchefællesskaber eller fagområder etableres

samarbejde om at dele data, ligesom data deles mellem virksomheder i værdikæden

inden for en række sektorer. Derfor bør forslaget afholde sig fra at indføre lovkrav om

datadeling, og bør i stedet se på muligheder for at etablere incitamentsstrukturer for

datadeling og udbredelse af bedste praksis fra datadelingsfællesskaber, der fungerer

godt. DE bakker op om, at forslaget ikke påvirker databeskyttelsesforordningen, som

skal respekteres i forbindelse med deling af data. Anonymisering eller udskillelse af

personhenførbare data fra ikke-personhenførbare data kan i mange tilfælde pålægge

erhvervslivet væsentlige byrder og omkostninger, eftersom mange erhvervsdrivendes

behandling af data sker til opfyldelse af kundeformål, hvor det netop er vigtigt, at data

kan knyttes til en konkret kunde eller bruger. DE kan derfor ikke støtte eventuelle krav

om, at erhvervslivet skal kunne udskille eller opdele personhenførbare data fra ikke-

personhenførbare data, som led i at data skal stilles til rådighed for andre erhvervsdri-

vende eller offentlige myndigheder.

mener, at forslaget med dets bestemmelser om tilrådighedsstillesle af data for

offentlige myndigheder forsøger at komme et problem til livs, der efter DE’s

overbevisning ikke er et reelt problem. Bl.a. under Covid-19 pandemien har

samarbejdet mellem den offentlige og private sektor vist sit værd. Virksomhederne

har i den forbindelse indgået aktivt og delt data på forespørgsel fra myndighederne,

hvilket efter DE’s overbevisning er forløbet forbilledligt. DE undres over, at

Kommissionen ønsker at bruge ressourcer på at etablere et helt nyt bureaukratisk

rammeværktøj for datadeling i krisesituationer, når erfaringerne fortæller, at en

sådan datadeling løber af stablen uden problemer, når der er behov derfor.

Side 71/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Dansk Industri (DI)

bakker op om, at man med forslaget få tydeligere regler for ad-

gang til data og datadeling. Det kan være med til at skabe rammerne for en egentlig

databaseret økonomi i EU. Det vil afhjælpe en række situationer, hvor købere af et gi-

vet produkt er begrænset i deres handlemuligheder, fordi de ikke har adgang til de

data, produktet genererer. DI bemærker dog, at ”data” som her reguleres, dækker

over mange forskellige typer data, herunder blandede datasæt, hvoraf persondata al-

lerede er omfattet af persondataloven. Der kan derfor være behov for at præcisere for-

slaget i forhold til, hvilke typer data, der er tale om, så reglerne tilpasses forholdende i

den enkelte sektor. DI bemærker, at det ikke fremgår tydeligt på alle fronter, hvordan

forslaget spiller sammen med anden lovgivning på området, herunder generel konkur-

renceret, datastyringsforordningen, samt Kommissionens forslag til retsakt om digitale

markeder, retsakt om digitale tjenester, forordningsforslag om harmoniserede regler

for kunstig intelligens, forordningsforslag om europæiske editions- og sikringskendel-

ser om elektronisk bevismateriale i straffesager, samt forordningsforslag vedrørende

respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunika-

tion, NIS2 og den kommende regelbog for cloudtjenester, samt forhandlinger med

USA om Privacy Shield og Cloud Act. Det gælder f.eks. i forhold til virtuelle assisten-

ter. DI mener derudover, at det er uklart, hvad der forventes af virksomheder, der be-

tragtes som databehandlere under persondataforordningen.

Danske Rederier

bemærker, at dansk skibsfart er blandt verdens mest avancerede

og allerede i dag benytter sig af data f.eks. i forbindelse med avancerede operations-

systemer. Danske Rederier mener, at en regulering på området er vigtig for skibsfar-

ten, der netop nu er i gang med en transformation til digitale og forbundne skibe bl.a.

gennem brugen af datadrevne IoT-teknologier. Skibsfarten har som global industri

brug for globale rammer for deling og brug af data, hvorfor det er vigtigt, at forslaget

ikke fører til konkurrenceforvridning mellem EU og non-EU skibe. Danske Rederier er i

færd med at undersøge forslagets betydning og sammenhæng med anden regulering

og ser frem til at bidrage med mere detaljerede bemærkninger.

Finans Danmark (FIDA)

mener, at en stærk europæisk dataøkonomi kan give nye

muligheder for borgere og virksomheder og styrke innovation og vækst i samfundet.

FIDA er derfor glade for, at der på EU-niveau med forslaget bliver bedre adgang til de-

ling af data. For at realisere dette, mener FIDA dog, at det er nødvendigt at opfylde to

væsentlige forudsætninger: 1) datadelingen skal udvides til at omfatte flere sektorer,

herunder for at sikre, at datadeling sker på tværs af sektorer og 2) brugeren skal sæt-

tes i centrum, og der skal kun ske deling af persondata efter brugerens udtrykkelige

tilsagn. FIDA mener, at forslaget kun lægger op til en øget datadeling for IoT-produkter

og relaterede tjenester, hvorfor forslaget må forventes at få en forholdsvis begrænset

effekt på datadelingen på tværs af sektorer. For ikke unødigt at sinke udviklingen af

europæisk dataøkonomi, er der behov for, at forslaget bredes ud til at omfatte flere

sektorers data.

Finansforbundet

mener, at det er afgørende, at datadeling i og på tværs af sektorer

sker under rimelige, ensartede og ikke-diskriminerende forhold. Datastrømme bør i

Side 72/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

fremtiden ikke kun ensrettes en type virksomhed til en anden, men bør kunne flyde

begge veje. Finansforbundet mener, det er et paradoks, at f.eks. pengeinstitutter med

højeste datasikkerhedsniveauer skal dele data uden samtidig at sættes i stand til at

modtage data fra f.eks. datadrevne SMV’ere. Forslaget bør bidrage til at adressere

den ulige konkurrence, der er skabt med PSD2. Finansforbundet mener, at de finan-

sielle områder i forvejen er højt reguleret og bemærker, at forslaget på det finansielle

område kan medføre øget lovgivning og administrative byrder, der hindrer det tilsig-

tede potentiale. Finansforbundet bemærker, at det er omkostningsfuldt at skabe for-

svarlige rammer for at kunne dele data sikkert, og der er derfor behov for, at der sikres

en forretningsmodel, der både skaber incitament for at dele data sikkert, men også for

at sikre, at den delte data er af høj kvalitet.

Forbrugerrådet TÆNK

mener, at forslaget kan være med til at forbedre forbrugeres

retstilling på det digitale marked og øge konkurrencen blandt virksomheder. Hvor da-

tabeskyttelsesloven skal sikre forbrugernes indsigt i og kontrol med egne data, kan

forslaget især understøtte rettigheden om dataportabilitet, som fremgår af databeskyt-

telseslovens artikel 20, men som indtil videre har haft en begrænset anvendelse i

praksis.

Ingeniørforeningen (IDA)

er overordnet meget positive overfor forslaget. IDA mener,

at forslaget vil gøre det lettere for forbrugerne at få adgang til og overføre data fra de

digitale produkter og tjenester, som er blevet en del af de fleste danskeres hverdag.

Det er vigtigt for både tillid til digitalisering generelt og lyst og nysgerrighed overfor nye

digitale produkter og tjenester, at forbrugere sikres adgang til egne data og den bedst

mulige handlekraft i forhold til at håndtere egne data. Det handler om at sikre størst

muligt overblik over og rettighed til egne data. IDA mener, at det er positivt, at der med

forslaget sikres bedre innovation og et nødvendigt og længe ønsket brud med de helt

store techvirksomheders reelle monopol på data. Det giver en mere fair platform for

nye innovative og f.eks. dataetiske startups, der har som mål at tilbyde forbrugerne al-

ternative digitale muligheder, og et stigende ønske blandt danskerne om at få mere

kontrol over egne data. IDA er positiv overfor forslaget om at forhindre store gatekee-

per virksomheder i at få kommerciel fordel af den adgang til datadeling, som gives til

virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere. Dette er en forudsætning for at

nå målet om at styrke konkurrencen. IDA finder imidlertid, at det er nødvendigt, at lov-

givningen sikrer, at der er en grundlæggende beskyttelse af forbrugeren, så det bliver

et kollektivt fremfor et individuelt ansvar at beskytte privatlivets fred og grundrettighe-

derne i persondataforordningen. IDA mener endvidere, at det er positivt, at forbru-

gerne får klageadgang og reglerne er bødesanktioneret, idet det dog bemærkes, at

der kun opnås den ønskede effekt, hvis der sikres en effektiv håndhævelse af lovgiv-

ningen.

IT-Branchen

er overordnet positiv over for de politiske mål om at tilskynde en højere

grad af datadeling. Forslaget kan være med til at indfri de markante gevinster, der lig-

ger i den europæiske dataøkonomi, og danske virksomheder kan få en hjemlig mar-

Side 73/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

kedsplads på storskala-niveau, når der tales data og kunstig intelligens. Offentlige in-

stanser ligger ligeledes inde med store datamængder, der med fordel kan fordeles på

tværs af EU til gavn for innovation og vækst. I forhold til de private virksomheder me-

ner IT-Branchen, at dette mål bedre kan realiseres ved hjælp af frivillige, markedssty-

rede løsninger, baseret på internationale anerkendte standarder og normer, samt

klare retningslinjer og incitamenter til øget datadeling. At indføre strenge obligatoriske

krav til produktdesigns i en dataøkonomi, der på flere markeder fortsat er i sin tidlige

udvikling, kan markant skade Europas digitale udvikling.

Kommunernes Landsforening (KL)

bemærker, at forslagets ambition er en større

grad af datadeling, der samtidigt skal være i overensstemmelse med persondatafor-

ordningen, hvilket anses som helt essentielt. Datadrevet innovation forventes at give

store fordele for bl.a. borgerne i form af bedre og smartere løsninger og produkter, der

tager udgangspunkt bl.a. i individets rettigheder, således at borgernes tillid oprethol-

des. KL bakker overordnet set op om hensynet bag forordningen bl.a. pga. et stigende

behov for klarhed i forhold til dataadgang, således at udviklingen ikke primært drives

af tech-virksomheder, men i højere grad af hensyn til det offentliges rolle og opgaver,

samt hensyn til borgerne. Det er i den forbindelse som udgangspunkt positivt, at for-

slaget ser ud til at lette skift af cloudleverandører, samt at der lægges op til en regule-

ring af udleveringsanmodninger fra tredjelande. Overordnet set hæfter KL sig dog ved,

at forslaget er uklart i forhold til roller og konsekvenser for offentlige myndigheder, her-

under kommunerne og de data, som kommunerne behandler. Særligt er det uklart, om

offentlige myndigheder kan og i givet fald i hvilket omfang de vil være omfattet af be-

greberne "udbydere af databehandlingstjenester" og "dataindehaver". Dette er centralt

for forståelsen for forslagets anvendelsesområde og for KL’s konkrete spørgsmål til

denne. I den udstrækning, at de mulige konsekvenser for offentlige myndigheder ikke

er hensigten, bør det fremgå mere eksplicit af definitioner, afgrænsninger med videre.

I det tilfælde at hensigten f.eks. er at påvirke relationen i forhold til data mellem myn-

dighed og borger, bør dette beskrives tydeligere, således, at KL og øvrige har mulig-

hed for at forholde sig konkret til forslagets konsekvenser.

Specifikke bemærkninger

Anvendelsesområde og definitioner

mener, at forslaget med fordel kan blive meget tydeligere afgrænset, og at det nu-

værende anvendelsesområde ikke har en klar logik eller tydelig begrundelse forsva-

rende hvilke produkter og tjenester, der omfattes i forhold til krav om brugeradgang til

IoT-data.

F&P

bemærker, at der er flere steder i forslaget anvendes begreber fra andre EU-rets-

akter, uden at der direkte henvises til disse, ligesom flere begreber ikke defineres i for-

slaget. F&P mener, at det, henset til risikoen for høje bøder for manglende overhol-

delse, er væsentligt, at der ikke er tvivl om definitionerne, samt rækkevidden af de en-

kelte bestemmelser.

Side 74/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

IT-Branchen

mener, at anvendelsesområdet er for bredt, og at flere af definitionerne

er uklare og giver anledning til en vis grad af usikkerhed om hvornår og i hvilke situati-

oner, bestemmelserne finder anvendelse. Det vil medføre utilsigtede konsekvenser,

der ikke er i overensstemmelse med forslagets formål. I forhold til anvendelsesområ-

det undtages tjenester, der i langt de fleste tilfælde har og kan tilbyde mange af de

samme funktioner, som de omfattede tjenester tilbyder., hvilket virker uklart og arbit-

rært. IT-Branchen mener, at udviklingen af værktøjer for dataadgang vil komme til at

kræve en komplet omstrukturering af produkter, hvorfor det kun bør finde anvendelse

ved data, hvor producenten eller udbyderen af en tjeneste har mulighed for at få ad-

gang til eller identificere data. I forhold til definitioner fremhæver IT-Branchen, at det

er uklart, hvad der menes med ”funktionel ækvivalens” i sammenhæng med bestem-

melser om skift af databehandlingstjeneste. Denne bør blive fortolket snævert for at

sikre, at resultatet ikke er en udjævning eller kommercialisering af de databehand-

lingstjenester, der udbydes. IT-Branchen fremhæver også definitionen af ”relateret tje-

neste” i forhold til IoT-produkter, idet begrebet kan tolkes meget bredt og dermed in-

kludere databehandlingstjenester, da de fleste enheder vil være cloud-baseret. Der

kan stilles spørgsmålstegn ved, om relaterede tjenester blot bør fjernes fra forslagets

anvendelsesområde.

Datadeling mellem virksomheder og forbrugere og mellem virksomheder

er forstående overfor, at der foreslås en meget klar og tydelig ret til egne data. DI er

enige i, at det er nødvendigt for dataøkonomien med klare regler for, hvornår man ejer

data og ikke mindst har adgang til data. Det sikrer, at databrugere kan anvende data,

og at der for alvor kan skabes en dataøkonomi baseret på data fra de produkter, de

anvender. DI mener dog ikke, at der skal være tale om en universal og uindskrænket

ret, eller at data nødvendigvis skal kunne tilgås gratis. Hvis adgangsretten til data skal

fremme formålet om en dataøkonomi, er det vigtigt, at den begrænses på en række

væsentlige punkter, samt at der arbejdes på at skabe de rette incitamenter for at dele

data.

mener for det første, at retten til data ikke må følges op af en begrænsning på pri-

sen for data, da det i praksis vil betyde, at omkostningen i stedet lægges på det pro-

dukt, man vil sælge. Hermed begrænses dataholders valg af forretningsmodel. De da-

taholdere, der hellere vil sælge produkter med underskud i forventning om indtægter

på et eftermarked, herunder salg af data, bliver begrænset, hvilket særligt gælder når

databruger kan videreformidle data til dataholderens konkurrenter. Imod forslagets for-

mål om en datadrevet økonomi, begrænses incitament til at udvikle produkter, der ge-

nererer data, idet data skal stilles til rådighed uden kompensation. DI vurderer derfor,

at forslaget risikerer at hæmme den digitale innovation i EU. DI foreslår, at virksomhe-

derne skal have lov at kræve kompensation for at stille data til rådighed for brugerne,

hvilket som minimum skal dække over omkostningerne ved at stille data til rådighed.

For det andet, mener DI, at reglerne til beskyttelse af forretningshemmeligheder bør

uddybes for at bevare virksomhedernes incitament til at innovere, herunder er det

Side 75/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

uhensigtsmæssigt, at beskyttelsen af forretningshemmeligheder er forskellig, alt efter

om data leveres til brugeren eller tredjepart. Forslaget bør indføre mere robust beskyt-

telse eller helt undtage forretningshemmeligheder med reference til direktivet om for-

retningshemmeligheder. For det tredje, mener DI, at det bør præciseres, at virksomhe-

der kun er forpligtet til at stille rådata til rådighed, hvormed det må være op til den en-

kelte bruger at bearbejde data. Det bør dertil tydeliggøres, at der kun er tale om de

data, som i dag opsamles fra produktet, fremfor alle data, som potentielt kan genere-

res. DI støtter en ret til adgang til de data, brugeren genererer med de ovenfor anførte

begrænsninger. Endvidere bemærker DI, at forslagets regel om at tredjeparter ikke

må anvende modtaget IoT-data til at udvikle et konkurrerende produkt, vil være svær

at håndhæve i praksis og vil kunne give anledning til mange tvister.

F&P

mener, at det skal være mere tydeligt, hvilke rettigheder dataindehaveren har i

forhold til forretningshemmeligheder. Det kunne være ønskeligt, hvis dataindehaveren

havde en vis indflydelse på og kan begrænse hvem de deler deres forretningshemme-

ligheder med og i hvilket omfang. F&P mener, at det skal sikres og kontrolleres, at IoT-

data ikke misbruges til fremstilling af konkurrerende produkter. Derudover skal det af-

klares, hvad det betyder for eksisterende nationale løsninger, at det anføres, at med-

lemsstaterne ikke må vedtage eller stille yderligere krav i forhold til adgangsretten for

IoT-data.

F&P

bemærker, at flere af bestemmelserne har et indhold, der minder om rettigheder

efter persondataforordningen. I nogle tilfælde tilfører forslaget et ekstra lag til de eksi-

sterende rettigheder fra persondataforordningen, som f.eks. er tilfældet med retten til

dataportabilitet. F&P mener, at opfyldelsen af rettighederne efter persondataforordnin-

gen er tidskrævende, hvorfor det bekymrer, at introduktionen af yderligere og lignende

forpligtelser kan blive administrativt meget tungt for dataindehaverne. Hertil kommer,

at adgangen til IoT-data også i nogle situationer skal stilles til rådighed for tredjeparter,

hvilket kan give udfordringer i forhold til samtidig at skulle efterleve persondataforord-

ningen. Kravet om, at data skal stilles til rådighed på en let og sikker måde og hvor

hensigtsmæssigt direkte, finder også anvendelse for persondata, hvilket betyder, at

persondataforordningen også skal efterleves ved produktets udformning eller levering

af tjenesten. Det vil formodentlig kunne medføre større krav til de tekniske løsninger

og dermed øget ressourceforbrug. Da de fleste løsninger leveres i forskellige samar-

bejdsmodeller med store teknologileverandører, er effektiv adgang til data vigtigt, hvis

formålet med reglerne skal opnås. Ellers er risikoen, at brugerne får rettighederne om

dataadgang, men ikke kan udnytte data selv. Endvidere er der udfordringer relateret til

at få dokumenteret samtykket fra brugeren, hvor tredjeparter indhenter data fra datain-

dehaveren, idet dette ikke specificeres i forslaget. Det er derudover uklart, hvordan det

skal sikres, at data ikke anvendes af tredjeparten til egne formål.

FIDA

bemærker, at bankerne i dag allerede deler betalingsdata med tredjeparter i

henhold til betalingstjenestedirektivet (PSD2). FIDA mener, at forslaget risikerer at ud-

dybe de asymmetrier for dataadgang, som bankerne i dag står overfor og medføre

konkurrenceforvridning pga. krav om obligatorisk deling i nogle sektorer kontra frivillige

Side 76/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

eller mindre omfattende krav i andre. Et første skridt kunne være at øge portabilitet af

data fra teleselskaber, forsyningsselskaber og e-handel, hvilket vil lette større genbrug

af data på tværs af sektorer og åbne muligheder for nye og forbedrede produkter og

tjenester. FIDA mener, at der er behov for klare og ensartede regler for datadeling.

Uden klare principper for, hvordan data deles på en standardiseret og automatisk

måde, bliver det vanskeligt at realisere ambitionerne. Derudover giver det en økono-

misk skævvridning mellem brancher, da f.eks. bankerne skal bruge ressourcer på at

stille data til rådighed via API’er, mens andre sektorer ikke skal. Med hensyn til sikre

datadelingsmekanismer, er API’er at foretrække, da de rummer en række fordele, her-

under at garantere maksimal interaktion, fjerne adgangsbarrierer og muliggøre direkte

og realtids dataadgang. Der er behov for at definere tydeligere, hvilke data der deles

og i hvilken form. Endvidere er der behov for klarhed i forhold til ansvar for data, hvor

der f.eks. i PSD2 er klarhed over ansvaret for data, når den deles med tredjeparter.

FIDA finder dog, at det er positivt, at deling af data med gatekeeper platforme be-

grænses, og at der ikke må udbydes en konkurrerende tjeneste baseret på de data,

som deles.

Finansforbundet

mener, at særligt dataetikken bliver relevant med kravet om, at pro-

dukter skal følge designprincipper om let adgang til data for virksomheder og i visse

tilfælde offentlige myndigheder. Hvor der i forslaget lægges vægt på gennemsigtighed

over for tredjepart om, hvilke data, der er tilgængelig i et produkt, og hvordan de tilgås,

bør der tilsvarende lægges vægt på dataetik f.eks. transparens og overblik over for

forbrugerne. Finansforbundet mener endvidere, at hvor den underliggende tese i for-

slaget er at sikre forbrugerne kontrol over egen data ved at give dem ret til at flytte

data fra en virksomhed til en anden, er der samtidig risiko for, at det omvendt over tid,

kan reducere overblik og følelsen af kontrol. Det bør derfor overvejes, hvordan denne

rettighed udmøntes i praksis over for forbrugerne, og hvordan forbrugeren kan sikres

et overblik over de data, der er delt over tid, samt hvordan samtykke trækkes let og ef-

fektivt tilbage. Overblikket over, hvor der er givet samtykke til opsamling, opbevaring,

brug og videreformidling eller salg af data er svær at etablere. Der kunne med fordel

afsøges løsninger til at skabe forståeligt overblik og nutidsbillede af den enkeltes aktu-

elle datasituation.

Forbrugerrådet TÆNK

mener, det er positivt, at forbrugerne får styrkede rettigheder i

forhold at få adgang til, bruge og overføre de data, som deres digitale produkter og tje-

nester indsamler og genererer. I praksis er IoT-data ofte ikke let tilgængelige for for-

brugerne, som har begrænsede muligheder for at portere IoT-data. En vigtig problem-

stilling, som forslaget bør kunne afhjælpe, er f.eks. at sikre, at digitale el-biler fremover

skal dele data med selvstændige værksteder, som hidtil har været forhindret i at kon-

kurrere på lige vilkår, fordi de ikke har haft adgang til bilproducenternes data. Ligele-

des vil forslaget kunne åbne for små startups, som f.eks. er optagede af dataetik, og

som ønsker at innovere i data ved at give forbrugerne indsigt i og kontrol med, hvilke

data de har liggende hos techgiganter. Dermed kan dataindsamling blive mere gen-

nemsigtig og anvendelig for forbrugerne, og nye virksomheder kan drage nytte af

data, som især techgiganter profilerer af at råde over i dag.

Side 77/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Forbrugerrådet TÆNK

støtter, at forslaget forhindrer gatekeeper virksomheder i at få

kommerciel fordel af den adgang til datadeling, som forslaget giver brugerne, idet for-

slaget skal styrke konkurrencen ved at lade andre end techgiganterne få adgang til

deres data og bryde gatekeepernes datamonopol lidt op. Forbrugerrådet ser positivt

på, at forbrugerne med loven får klageadgang og reglerne er bødesanktioneret, idet

Forbrugerrådet dog bemærker, at effektiv håndhævelse er essentiel for, at regelsættet

får betydning i praksis.

Forbrugerrådet Tænk

er meget optaget af, at den øgede adgang til at dele og inno-

vere pba. data ikke blot genererer mere data på endnu flere hænder, særligt hvad an-

går persondata, som også er omfattet af forslaget. Forslagets formål skal udøves i re-

spekt for de grundlæggende rettigheder til privatliv og databeskyttelse efter databe-

skyttelsesloven. Det betyder, at forslaget skal sikre, at forbrugerne ikke kan samtykke

sig ud af grundlæggende beskyttelsesregler efter databeskyttelsesloven, samt at en

given indtægt for videresalg af egne data ikke skal kunne underminere intentionerne i

databeskyttelsesloven.

IT-Branchen

bemærker, at forslagets bestemmelse om videregivelse af forretnings-

hemmeligheder til brugere, tredjeparter og offentlige organer forudsætter en oprethol-

delse af fortrolighed om forretningshemmeligheder. Det er iøjnefaldende og problema-

tisk, at det ikke af bestemmelsen fremgår, på hvilken måde dataindehaverens interes-

ser vil blive beskyttet, eller hvordan dataindehaveren vil blive gjort bekendt med, at for-

retningshemmeligheder er blevet kompromitteret. IT-Branchen mener, at det vil være

praktisk vanskeligt, hvis bevisbyrden for, at et sådant misbrug har fundet sted, påhviler

den oprindelige dataindehaver. IT-Branchen finder det besynderligt, at foranstaltninger

angående forretningshemmeligheder differentierer, afhængigt af, hvorvidt modtageren

er bruger eller tredjepart.

Forpligtelser for dataindehavere, der er retligt forpligtede til at stille data til rådighed

F&P

finder det betænkeligt, at det ikke er præciseret, hvad der ligger i, at

dataindehavere kan kræve ”rimelig” kompensation. Der bør præciseres, hvilke

elementer, der kan indgå i denne beregning, herunder omkostninger ved udvikling,

indsamling og opbevaring af data.

FIDA

hilser forslagets indførelse af horisontale principper, der gælder når

dataindehavere forpligtes til at dele data i fremtidige initiativer, meget velkommen,

navnlig princippet om kompensation. Hvis der skal skabes en europæisk

dataøkonomi, er det væsentligt, at der er en forretningsmodel for alle part i

datadelingen, dvs. både for den virksomhed, som deler data, og for den

virksomhed, der anvender data. Der er i den forbindelse behov for en mere præcis

beskrivelse af, hvad der menes med ”rimelig kompensation” og principper for at

fastsætte dette.

Side 78/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

IT-Branchen

mener, at forslaget pålægger dataindehavern en urimelig bevisbyrde,

idet denne skal kunne bevise at betingelserne for at gøre data tilgængeligt er

ikkediskriminerende, når en virksomhed anser betingelserne for at være

diskriminerende. Det er uklart, hvorfor datamodtagere skal have ret til at fremsætte

generelle påstande uden at underbygge deres argumenter.

Urimelige vilkår vedrørende dataadgang og -anvendelse mellem virksomheder

F&P

mener, at det bør afklares, hvordan ”urimeligt vilkår” skal fortolkes i forhold til

dansk lovgivning og aftaleloven.

bemærker, at når kommunerne anvender techgiganters sociale medier,

påtvinges de at acceptere techgiganternes kommercielle videreanvendelse af data

ud fra aftalevilkår, som ikke er til forhandling, og hvor styrkeforholdet mellem

techgiganterne og kommunerne misbruges. KL mener, at det vil være oplagt, at

disse aftalevilkår adresseres i kapitlet om urimelige vilkår vedrørende dataadgang

og -anvendelse mellem virksomheder.

Tilrådighedsstillelse af data for offentlige myndigheder og unionens institutioner, agen-

turer eller organer på grundlag af et ekstraordinært behov

mener, at der bør indtænkes sikkerhedsforanstaltninger, som beskytter

virksomhederne mod uretmæssige forespørgsler fra myndigheder, samt at det bør

være mere tydeligt præcis hvilke kriterier, der skal være opfyldt, før en situation kan

betegnes som en offentlig nødsituation.

noterer sig, at der gives ret til, at myndigheder kan forlange data, som ikke ellers

er tilgængelige på markedet, fra private parter. Det bemærkes, at det er uklart

hvornår noget er en nødsituation. Ydermere gives ret til at kræve private data

udleveret såfremt, det er en afgrænset lovfæstet opgave i offentlighedens

interesse. DI mener, at det vil give meget vide rammer, for at bede private

virksomheder om at udlevere data til myndighederne, og DI bakker således ikke op

om dette i sin nuværende form. Det bør konkretiseres yderligere, hvornår der kan

stilles krav om at udlevere data. I den forbindelse mener DI, det er vigtigt, at den

klageinstans, der udpeges til at afgøre sager om udlevering af offentlige data, er

uafhængig og har indsigt i, hvornår der er tale om data, der indeholder forretnings-

hemmeligheder. Envidere mener DI, at det er uhensigtsmæssig, hvis man vil

fremme en dataøkonomi, at offentlige myndigheder ikke skal betale markedsprisen

for adgang til data. Kompensation bør lægges så tæt op af markedspris som muligt

ved at se på prisen for sammenlignelige typer af data. DI foreslår, at

prisfastsættelsen sker ved fri forhandling.

FIDA

mener, det er et positivt skridt, at der indføres en harmoniseret ramme for

datadeling mellem virksomheder og myndigheder, men mulighederne for at dele

data med henblik på ”ekstraordinære behov i tilfælde af at udføre en specifik

Side 79/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

opgave i offentlighedens interesse” er for brede og skal præciseres yderligere. Det

er også vigtigt at præcisere hvilken type data, virksomhederne skal dele. FIDA

finder det uhensigtsmæssigt, at der kan fastsættes nationale regler parallelt med

EU-reglerne. Eksistensen af en offentlig nødsituation bestemmes i henhold til de

respektive procedurer i medlemsstaterne eller relevante internationale

organisationer, hvilket indebærer en risiko for fragmentering. I forslaget skelnes

mellem forskellige scenarier for at stille data til rådighed, og hvor data til

imødegåelse af en offentlig nødsituation stilles gratis til rådighed, begrænses

dataindehaverens kompensation i de to andre scenarier til de marginale

omkostninger ved at levere data. Forslaget anerkender således, at der er en

balance, der skal drages mellem offentlige og private interesser, men det er

bekymrende, at der skelnes mellem hvad der er nødvendigt, og hvad der kunne

være belejligt. FIDA mener endvidere, at det er uklart, hvordan forslaget spiller

sammen med allerede eksisterende krav til virksomhederne om at levere data til

offentlige myndigheder, og om det fremover vil være muligt at få betaling på flere

områder. Der er endvidere behov for klarhed over, hvordan kompensation skal

opgøres.

IT-Branchen

bemærker, at forslaget giver offentlige organer mulighed for at

indhente data i tilfælde, hvor der er tale om et ”ekstraordinært behov”, mens der

ikke inkluderes sikkerhedsforanstaltninger for dataindehaveren i tilfælde af

uhensigtsmæssig brug af data, som kan skade dataindehaveren. IT-Branchen er

således bekymret for, at forslaget giver en bred statslig adgang til data uden nogen

specifikke former for sikkerhedsforanstaltninger.

mener ikke, at kommunerne skal betale på markedsvilkår for at få adgang til

data hos private aktører i nødsituationer. KL mener endvidere, at det ikke virker

rimeligt, at leverandøren kan afslå en dataanmodning med henvisning til at

anmodningen ikke er skreveet tilstrækkeligt klart, koncist og i et almindeligt sprog,

idet sådanne krav kan medføre procesbenspænd i reelle nødsituationer.

Skift mellem databehandlingstjenester

mener, Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad anerkender det komplekse

forhold, som kendetegner markedet for cloudtjenester. DE bakker fuldt op om at

fjerne unødvendige barrierer for, at virksomheder kan skifte leverandør, men det

fremstår i forslaget, som om det at skifte cloudleverandør er en simpel

dataoverførsel. Det bemærkes, at der bl.a. er stor forskel på typen af tjenester, de

forskellige leverandører stiller til rådighed, datamængden og -arkitekturen, samt at

den kontraktuelle fordeling af ansvar mellem kunde og leverandør medfører, at

kunde-leverandør forholdet på dette marked er kendetegnet ved et stort behov for

teknisk rådgivning og projektstyring. Disse forhold bør afspejles i forslaget.

støtter formålet om at gøre det nemmere for brugerne at skifte udbydere. DI

finder dog, at tidsrammen for at kunne flytte data er urealistisk, såfremt der er tale

Side 80/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

om store kontrakter med en stor mængde data. Bestemmelserne for skifte og

portabilitet bør derfor nuanceres ud fra type og omfang af data. I forslaget

distingveres mellem krav til leverandører af infrastruktur-tjenester (fx IAAS for

cloudtjenester), som typisk er højt standardiserede og kommercialiserede, og

softwaretjenester (som PaaS eller SaaS), der typisk er mere komplekse og

skræddersyede. DI mener, at det er vigtigt at holde fast i denne distinktion og

udbrede den til de øvrige artikler om skifte og portabilitet. Man bør være

opmærksom på, hvornår der stilles krav til funktionel ækvivalens, hvilket kan give

mening for IaaS-tjenester, der mere er et standard vareprodukt, mens det ikke giver

mening ved PaaS eller SaaS, hvor man alene kan overføre data, ikke funktioner.

Hvis kravet om at opnå funktionel ækvivalens efter et skift også gælder ved

overførsel af data fra softwaretjenester, vil det i sidste ende kunne betyde, at alle

cloududbydere af softwaretjenester skal anvende ens teknologi eller dataformater.

Det vil resultere i øget ensartethed i softwareudbuddet og dermed færre

valgmuligheder for kunderne. Det kan på sigt skade innovationen blandt

europæiske virksomheder og brugere. DI ser derfor gerne, at begrebet ”funktionel

ækvivalens” som minimum defineres klart i forslaget.

IT-Branchen

bemærker, at forslaget har en legitim ambition om at fjerne

forhindringer for, at cloudkunder skifter leverendør. Dog mener IT-Branchen, at

forslagets forsøg på at sammenligne skift af cloudtjeneste med en relativt enkel

migration af lagrede data eller gratis portabilitets-operationer i henhold til

persondataforordningen ikke afspejler de mange forskellige cloudtjenester,

datamængden og datakompleksiteten, det delte ansvar mellem cloududbydere og

kunder, samt behovet for specialiseret teknisk assistance og projektledelse. Denne

rigide tilgang vil have utilsigtede konsekvenser for konkurrencen og innovationen.

ser umiddelbart positivt på fastsættelsen af krav til skift mellem

databehandlingstjenester, idet KL finder, at det vil gøre det lettere for kommunerne

at skifte fra cloudleverandører, der ikke vil kunne opfylde de skærpede krav til

tredjelandsoverførlser, som følger af persondataforordningen og Screms II-

dommen.

Beskyttelse af andre data end personoplysninger i internationale sammenhænge

bemærker, at forslaget sætter rammer for internationale overførsler af data. DI me-

ner, at det i den forbindelse er vigtigt, at bestemmelserne er i overensstemmelse med

anden regulering af internationale dataoverførsler, herunder den nye aftale om Trans-

atlantic Data Privacy Framework.

IT-Branchen

noterer sig, at forslaget indeholder bestemmelser om tekniske, juridiske

og organisatoriske tiltag for at undgå overførsel eller adgang til ikke-persondata opbe-

varet i EU. Det mener IT-Branchen kan være diskriminerende overfor cloudtjenesteud-

bydere etableret i EU, som kan være underlagt love i en anden jurisdiktion, som kan

være i strid med EU-lov. Af den årsag mener IT-Branchen, at det kan påvirke større

Side 81/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

datastrømninger, idet det vil være en forudsætning, at der foreligger en forudgående

juridisk vurdering af en potentiel konflikt med EU-lovgivning. Alt dette taget i betragt-

ning vil formentlig svække EU-virksomheders muligheder for vækst og for at konkur-

rere internationalt, da det begrænser deres valg af teknologi og EU’s innovationskapa-

citet.

vurderer, at de udfordringer, kommunerne har med tredjelandes udleveringsan-

modninger i forhold til persondata, med forslaget umiddelbart også vil komme til at

gælde øvrige oplysningstyper. Dog mener KL, at det er positivt, at man med forslaget

forsøger at undgå en Schrems II-sag på øvrige typer data ved at regulere udleverings-

anmodninger. KL bemærker, at undtagelsesbestemmelserne er uklare.

Interoperabilitet

støtter, at forslaget lægger op til større interoperabilitet mellem forskellige cloudtje-

nester. DI mener, at de tekniske elementer deri er vigtigt for at opnå interoperabilitet i

praksis, hvorfor specifikationerne for interoperabilitet bør fastlægges i dialog med virk-

somhederne og andre relevante aktører. Ydermere bør de afspejle internationale stan-

darder og praksis på området.

Dansk Standard (DS)

bemærker, at forslaget bygger på principperne i det såkaldte

New Legislative Approach. Denne metode går ud på, at et direktiv eller en forord-

ning udformes som rammelovgivning som i brede vendinger beskriver de essenti-

elle krav, og at der identificeres europæiske standarder, som, når de efterleves,

kan give formodning om overensstemmelse med lovgivningen. På den måde defi-

neres de essentielle krav, mens de tekniske specifikationer defineres i harmonise-

rede standarder. Dette er væsentlig lettere for virksomhederne end at skulle doku-

mentere, at de efterlever lovgivningen direkte, fordi der ikke står noget i loven om,

hvordan man rent teknisk lever op til lovens krav, og benyttes især af mindre virk-

somheder. Når der kommer nye varetyper på markedet eller når ny teknologi ska-

ber øgede risici eller mulighed for større sikkerhed, kan de tekniske standarder lø-

bende revideres og godkendes af Kommissionen. Der bliver færre behov for at ju-

stere lovgivningen, som derved bliver agil. Det kan i den forbindelse være vigtigt at

fastholde krav om rimelige overgangsordninger, således at virksomheder kan nå at

omstille sig til nye krav, med alt hvad det indebærer for både produktionsprocesser

og dokumentation.

Dansk Standard

mener, at det er uheldigt, at Kommissionen giver sig selv mulig-

hed for at udstede fælles tekniske specifikationer ved brug af delegerede retsakter

og derved detailregulere området. Denne mulighed bør begrænses, så den kun an-

vendes, hvis Kommissionen har forsøgt at anmode om harmoniserede standarder,

og proceduren gøres transparent, således at der f.eks. skal gennemføres en bred

offentlig høring, hvor alle interessenter har mulighed for at bidrage, som det er til-

fældet når der udvikles harmoniserede standarder. Kommissionen har i sin standar-

diseringsstrategi fra februar 2022 annonceret, at man vil lave en ensartet tilgang til

Side 82/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

denne problemstilling på tværs af lovgivningsområder. Det er uklart, om forslaget vil

være omfattet af den nye horisontale tilgang.

FIDA

mener, at der er behov for en præcisering af samspillet mellem bestemmelserne

om interoperabilitet i datastyringsloven og forslaget.

Finansforbundet

mener, at forsvarende de udpegede fælles europæiske dataområ-

der, vil et fælles europæisk finansielt dataområde kunne bidrage til innovation, den

grønne omstilling og styrke integrationen af europæiske kapitalmarkeder. Drivkraften

for delingen af data bør dog først og fremmest være forbrugerens interesse. Der skal

derfor sikres positive og gavnlige forhold for forbrugerne, samt et balanceret hensyn til

både datasikkerhed, -beskyttelse og dataetik.

ønsker klarhed over, hvorvidt de krav, der stilles til "operatører af dataområder"

gælder de kommunale systemer. KL vurderer, at operatører af dataområder skal leve

op til en række krav til beskrivelse af indhold, struktur og tekniske værktøjer til at stille

oplysninger til rådighed. Umiddelbart flugter denne type beskrivelseskrav godt med

den måde, danske myndigheder og kommuner har arbejdet med IT-arkitektur gennem

længere tid. Dog bemærker KL, at særlige europæiske krav kan medføre en merudgift

og et ressourcetræk, der kan føre til krav om økonomisk kompensation. KL bemærker

herudover, at der sker et abstraktionsskred, hvor visse punkter har et teknologineutralt

afsæt, mens der samtidig rettes krav direkte mod en konkret teknologi i form af intelli-

gente kontrakter, hvilket forekommer som et unaturligt spring indenfor rammerne af

den konkrete regulering. Tilsvarende bemærkning kan knyttes til den meget løsnings-

rettede regulering af interoperabilitet for data i cloudbaserede løsninger. KL mener, at

det forekommer udfordrende, hvis det bærende element i forslaget er, om data befin-

der sig i en cloud fremfor eksempelvis on-premise. KL vurderer, at der ved udarbej-

delse af europæiske standarder sikres indflydelse fra nationale standardiseringsorga-

ner, hvortil KL henleder opmærksomheden på det mangeårige arbejde med fællesof-

fentlig standardisering gennemført i dansk regi med udvikling af både fælleskommu-

nale og fællesoffentlige standarder og arkitekturkrav og -regler.

Gennemførelse og håndhævelse

Dansk Standard

noterer sig, at der lægges op til en ambitiøs lovgivning, der stiller

store krav til virksomheders og myndigheders kompetencer og viden på området,

hvorfor det er vigtigt, at der indføres rimelige overgangsperioder.

Finansforbundet

mener, at forslaget forudsætter øget nationalt og europæisk tilsyn

og den nødvendige finansiering. Der kan som eksempel på finansiering til øget tilsyn

findes inspiration i den danske finansielle sektors tilsynsmodel, hvor Finanstilsynet er

forankret under en offentlig myndighed, men fuldt finansieret af det finansielle områ-

des virksomheder.

Side 83/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

IT-Branchen

bemærker, at håndhævelsen er delt mellem forskellige tilsynsmyndighe-

der og overlades til de individuelle medlemsstater. IT-Branchen er bekymret for, at

denne skønsbeføjelsestilgang vil resultere i forskellige praksisser i de respektive med-

lemslande, hvilket ikke stemmer overens med ambitionen om at skabe en harmonise-

ret retlig ramme.

bemærker, at kommunerne ingen kommercielle interesser har i data, og kommu-

nerne bør derfor ikke kunne bødesanktioneres i medfør af forslaget.

Suis generis-retten i henhold til direktiv 1996/9/EF

savner klarhed over, hvorvidt det har betydning for kommunerne, at

suis generis-

retten ikke finder anvendelse på databaser, hvor brugernes ret til udøvelse af deres

adgangsret til IoT-data forhindres.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget, da der endnu foretages

en indledende artikelgennemgang af forslaget.

Det franske formandskab vil drøfte forslaget på telerådsmødet d. 3. juni med afsæt i en

fremskridtsrapport.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget om en dataforordning velkommen og støtter ambitionen

om at øge adgangen til og anvendelsen af data og sikre en mere retfærdig forde-

ling af data, herunder adressere techgiganters datamonopol. Regeringen anser såle-

des adgangen til og anvendelsen af data som et væsentligt fundament for udviklingen

af digitale teknologier og tjenester, der kan fremme vækst, innovation og konkurrence-

evne, og som derigennem kan bidrage til genopretningen af økonomien og til at løse

klimaudfordringen.

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved at bi-

drage til at adressere samfundets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og sikker digi-

talisering går hånd i hånd med digital vækst. Regeringen arbejder for, at den digi-

tale økonomi i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed,

samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovationsfremmende og tek-

nologineutrale rammevilkår, uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen støtter målet om at stille flere data til rådighed for anvendelse og ser

forslaget som en vigtig mulighed for at fremme en datadrevet europæisk økonomi.

Regeringen finder det vigtigt, at forordningens initiativer understøtter en effektiv, an-

svarlig og sikker adgang til og anvendelse af data, som skaber reel værdi for borgere

og virksomheder. Endvidere mener regeringen, at virksomheders datadeling og -an-

vendelse skal fremmes gennem etablering af klare, forståelige og horisontale rammer

Side 84/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

for datadeling, samt gennem øget interoperabilitet mellem tjenester og decentraliseret

dataudveksling.

Regeringen støtter hensigten om at etablere horisontale rammer for datadeling, der

efter behov kan suppleres af sammenhængende sektorspecifik regulering. Regerin-

gen ser positivt på, at der etableres horisontale rammer for obligatorisk datadeling,

der skal finde anvendelse ved fremtidig sektorspecifik regulering. Der er behov for

nærmere afklaring af de individuelle betingelser, herunder hvorvidt vilkårene for at

kræve godtgørelse er tilstrækkeligt klare.

Regeringen bakker op om etablering af horisontale rammer, der skal beskytte

mikrovirksomheder og SMV’er mod urimelige aftalevilkår i forbindelse med datade-

ling. Det skal sikres, at den konkrete udformning af rammerne opnår den rette ba-

lance mellem at favne potentielle urimelige vilkår og give tilstrækkelig juridisk klar-

hed. Regeringen hilser yderligere initiativer til fremme af frivillig datadeling velkom-

men.

Regeringen ser positivt på, at brugere af IoT-genstande og -tjenester får en ad-

gangsret til data, der genereres af de produkter, de ejer, lejer eller leaser, samt mu-

lighed for at dele disse data med tredjeparter. Regeringen er enig i, at en regulato-

risk omfordeling af data genereret af flere parter skal baseres på klare vilkår og

gennemsigtighed. Regeringen vil have fokus på, at incitamentet for at indsamle og

lagre data ikke fjernes.

Regeringen er enig i, at der kan være fordele ved, at offentlige myndigheder får ad-

gang til virksomhedsdata til gavn for almenvellet særligt i samfundsmæssige kriser,

men regeringen finder det essentielt, at en sådan adgangsret afgrænses til de situatio-

ner, hvor der foreligger et specifikt formål på baggrund af en offentlig nødsituation.

Endvidere skal der være en klar definition af, hvad der udgør en offentlig nødsituation,

herunder at der skal være tale om en overhængende og midlertidig krise. Regeringen

finder, at offentlige myndigheders adgang til og indsamling af oplysninger fra virksom-

hedsorganisationer eller virksomheder skal ske gennem en rimelig, forudsigelig, nem

og transparent proces. Endvidere mener regeringen, at alene de kompetente myndig-

heder i den medlemsstat, en dataindehaver er etableret i, bør kunne kræve data stillet

til rådighed på baggrund af dataforordningen, så adgang til virksomhedsdata på tværs

grænser går igennem de nationale myndigheder.

Regeringen mener, at øget dataportabilitet, der sikrer en effektiv flytning af data

mellem forskellige systemer og tjenester, er nødvendig for at forbedre markedet for

cloudtjenester til fordel for både borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Regeringen støtter grundlæggende forslagets tilgang, hvor de tekniske udfordringer

relateret til interoperabilitet mellem cloudtjenester søges håndteret gennem fælles

standarder og formater. Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at forpligtelserne til

tjenesterne er teknisk realiserbare for både brugere og omfattede tjenester, og at

Side 85/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

der ikke skabes uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer samt øget afhængighed

af techgiganternes digitale infrastruktur.

Regeringen arbejder for, at systemer og tjenester, der kan behandle, dele og give

adgang til data, bygger på fælles standarder og kan arbejde på tværs af hinanden.

Derfor støtter regeringen forslagets bestræbelser på at styrke interoperabilitet for

data, hvor regeringen vil have fokus på at sikre fri og åben deltagelse i europæiske

dataområder og decentral databehandling. Endvidere finder regeringen, at der er

behov for klarhed over de beføjelser, Kommissionen tillægges til at udforme dele-

gerede og implementerende retsakter, samt standarder i udmøntningen af bestem-

melserne.

Regeringen finder, at dataøkonomien er grænseoverskridende af natur, hvorfor til-

tag til at fremme den europæiske dataøkonomi skal fungere i den globale økonomi

og respektere internationale samarbejdspartnere og handelsaftaler.

Regeringen mener, at effektiv håndhævelse er vigtigt for at opnå ambitionerne med

forslaget. I den forbindelse finder regeringen, at der kan blive behov for, at sager af

en vis størrelse eller grænseoverskridende karakter håndteres af et europæisk til-

syn. Regeringen vil arbejde for, at der ikke indføres unødige byrder for det offent-

lige i forbindelse med tilsyn og håndhævelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der blev over-

sendt grund- og nærhedsnotat den 11. april 2022.

Side 86/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Den digitale og grønne omstilling

1. Resumé

Det franske formandskab har sat en drøftelse af den digitale og grønne omstilling

på dagsorden for telerådsmødet d. 3. juni 2022.

Drøftelsen forventes at bygge videre på tidligere rådskonklusioner, hvoraf det frem-

går, at digitale teknologier kan være effektive redskaber til at fremme beskyttelsen

af miljø og klima.

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske konsekvenser eller

andre konsekvenser for Danmark.

Regeringen støtter overordnet, at den grønne og den digitale omstilling tænkes

sammen. Regeringen er enig i, at digitale teknologier har et stort potentiale til at nå

de ambitiøse miljø- og klimamål, som EU har sat sig. Regeringen er ligeledes enig

i, at de negative konsekvenser for miljø og klima af den digitale omstilling bør be-

grænses mest mulig.

2. Baggrund

Det franske formandskab har sat en drøftelse af den digitale og grønne omstilling

på dagsorden for telerådsmødet d. 3. juni 2022.

Drøftelsen forventes at bygge videre på rådskonklusionerne om digitalisering til

gavn for miljøet, som blev vedtaget på miljørådsmødet d. 17. december 2020, samt

ministererklæringen om grøn digitalisering, som blev vedtaget i forbindelse med Di-

gital Day d. 19. marts 2021.

3. Formål og indhold

Der er et stort økonomisk potentiale ved at samtænke den grønne og den digitale

omstilling. Mindst 20 pct. af midlerne fra EU’s genopretningsfacilitet efter COVID19

skal anvendes på den digitale omstilling for at frigøre det fulde potentiale af digitale

teknologier til at nå de ambitiøse miljø- og klimamål, som EU har sat sig.

Rådet har ved tidligere lejligheder anerkendt, at digitale teknologier kan være effek-

tive redskaber til at fremme miljøbeskyttelse, cirkulær økonomi, bevarelse af natur

og biodiversitet samt sikre klimahandling. Samtidig kan udbygningen af digital infra-

struktur og udskiftningen af udstyr dog også bidrage til drivhusgasemissioner, foru-

rening, nedbrydning af natur, tab af biodiversitet og affaldsproduktion. Rådet har

opfordret til, at der benyttes digitale teknologier til at nå miljømål som reducerede

udledninger af drivhusgasser og forurening, og har samtidig opfordret producen-

terne af IT-udstyr til at sikre en miljøvenlig udrulning af digitale netværk, teknologier

og produkter.

Side 87/88

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 348: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/6-22

Drøftelsen forventes at bygge videre på disse udtalelser i bestræbelserne på at

vise vejen frem mod grøn digitalisering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Drøftelsen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til, hvilke holdninger andre lande vil fremføre som led i drøf-

telsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet, at den grønne og den digitale omstilling tænkes sam-

men.

Regeringen er enig i, at digitale teknologier har et stort potentiale til at nå de ambiti-

øse miljø- og klimamål, som EU har sat sig. Hvis potentialet skal udnyttes, er det

vigtigt, at adgangen til højhastighedsnet udbredes mest mulig.

Regeringen er ligeledes enig i, at der bør arbejdes for at begrænse de negative kon-

sekvenser for miljø og klima af den digitale omstilling mest mulig.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Drøftelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 88/88