Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 347
Offentligt
2577795_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg
Center
Center for Global
Klimahandling
Dato
18. maj 2022
J nr.
2022-692
/ SUBCH
Forelæggelse af tre Fit For 55-sager
Dagsorden
1.
Forslag om ændring af direktiv om et system for handel med kvoter
for drivhusgasudledninger i EU (”EU’s kvotehandelssystem”),
KOM(2021) 551
-
Tidlig forelæggelse
Forslag til ændring af EU’s kvotehandelsdirektiv om luftfartens bi-
drag til Unionens emissionsreduktionsmål og passende gennemfø-
relse af en global markedsbaseret foranstaltning (”luftfart i ETS og
CORSIA”), KOM(2021) 552
-
Tidlig forelæggelse
Side
2
2.
23
3.
Forslag til revision af direktiv om energieffektivitet, KOM(2021) 558
-
Tidlig forelæggelse
33
Side 1/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0002.png
1.
Forslag om ændring af direktiv om et system for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Unionen (”EU’s kvotehandelssystem”)
KOM (2021) 551.
Revideret notat. Ændringer er mark eret med streg i margen.
1. Resumé
Kommissionen har den 14. juli 2021 offentliggjort forslag om ændring af k votehan-
delshandelssystemet. Formålet med forslaget er at styrk e det ek sisterende k vote-
handelssystem, så sek torerne, der er omfattet af systemet, sk al reducere drivhus -
gasudledningerne med 61 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveauet. Forslaget indebærer
en ræk k e tiltag, der vil reducere den samlede k votemængde, herunder en øget li-
neær reduk tionsfak tor og justeringer af mark edsstabilitetsreserven. Derudover fore-
slås det at udvide k votehandelssystemet til også at omfatte søfart. Endvidere foreslår
Kommissionen at ændre reglerne for gratisk votetildeling samt øge andelen af k voter,
der allok eres til Moderniseringsfonden og Innovationsfonden. Derudover foreslår
Kommissionen også at etablere et nyt separat k votehandelssystem for vejtransport
og bygninger fra 2025 med start for auk tionering af k voter fra 2026.
Forslaget forventes at medføre behov for ændring af dansk ret. Forslaget vurderes
også at medføre statsfinansielle, samfundsøk onomisk e og erhvervsmæssige k onse-
k venser for Danmark .
Regeringen støtter k votehandelssystemet som det centrale instrument i EU’s k lima-
politik . Derfor ønsk er regeringen et styrk et k votehandelssystem og en mere ensartet
CO
2
-prissætning, der k an drive en omk ostningseffek tiv indfrielse af EU’s k limamål
på tværs af sek torer og medlemslande. Regeringen støtter således en udvidelse af
k votehandel til søfart, vejtransport og bygninger.
2. Baggrund
Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parlamentet og
Rådet om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og an-
vendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for
handel med kvoter for drivhusgasemissioner og forordning (EU) 2015/757 om over-
vågning, rapportering og verifikation af CO
2
-emissioner fra søtransport (KOM (2021)
551) med dertilhørende konsekvensanalyse. Forslaget er oversendt til Rådet den 13.
september 2021 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat som en del af Europa-Kommissionens ’Fit for 55’-pakke, der
skal bidrage til at realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i
forhold til 1990-niveauet som fastlagt i den europæiske klimalov (forordning (EU)
2021/1119).
Side 2/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0003.png
Ud over nærværende forslag er der andre forslag i ’Fit for 55’-pakken, der også rela-
terer sig til kvotehandel i EU: 1) Forslag om etableringen af en social klimafond (KOM
(2021) 568), 2) forslag om indførsel af en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme (KOM
(2021) 564), 3) forslag om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens
bidrag til Unionens målsætning for reduktion af drivhusgasudledninger i økonomien
som helhed og hensigtsmæssig implementering af en global, markedsbaseret me-
kanisme (KOM (2021) 552), 4) forslag om ændring af direktiv 2003/87/EC vedrø-
rende notificering af kompensationskrav for CO
2
-udledninger for så vidt angår en
globalt markedsbaseret foranstaltning for luftfartsoperatører med base i Unionen
(KOM (2021) 567) og 5) forslag til ændring af afgørelse (EU) 2015/1814 med hensyn
til mængden af kvoter, der placeres i markedsstabilitetsreserven i forbindelse med
Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner indtil 2030 (KOM
(2021) 571). Der henvises til grund- og nærhedsnotater om de yderligere forslag for
redegørelse herom.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 (1) og behandles efter den
almindelige lovgivningsproc edure. Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
I EU reguleres drivhusgasudledninger fra større anlæg, herunder størstedelen af el-
, fjernvarme- og industrisektoren samt luftfart internt i EU, gennem EU’s kvotehan-
delssystem. Kvotehandelssystemet har i dag et EU-mål om reduktion af drivhusgas -
udledninger på 43 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveauet. Kvoterne sættes til salg på
auktion eller tildeles som gratiskvoter til virksomheder, der vurderes i risiko for, at
produktionen udflyttes til lande uden for EU som følge af EU’s klimaregulering. For-
slaget ændrer overordnet kvotehandelssystemet på følgende måde:
Ink lusion af søfart i det ek sisterende k votehandelssystem
Forslaget udvider anvendelsesområdet for kvotehandelssy stemet til at omfatte ud-
ledninger af CO
2
fra søfart. Udvidelsen gælder for udledninger af CO
2
i forbindels e
med sejladser mellem to EU-havne, udledninger af CO
2
, der sker ved kaj i en EU-
havn samt halvdelen af udledningerne af CO
2
fra sejladser til og fra en EU-havn og
en havn uden for EU. De samme regler om auktionering, returnering og annullering
af kvoter, sanktioner og registre foreslås at gælde for søfart som for de andre sekto-
rer, der er omfattet af kvotehandelssystemet. Ud over de gældende regler kan til-
fælde af manglende returnering af kvoter i sidste instans sanktioneres med tilbage-
holdelse eller nægtelse af adgang til havn.
Forpligtelsen til at returnere kvoter for søfart foreslås gradvist indfaset i perioden
2023 til 2026 således, at rederierne skal returnere kvoter svarende til 100 pct. af
deres verificerede udledninger af CO
2
fra 2026,
jf. tabel 1.
De eksisterende overvåg -
nings- og rapporteringsregler samt verifikations- og akkrediteringsregler for udled-
ningerne af CO
2
fra søfart vil med forslaget blive tilpasset, så data kan anvendes i
kvotehandelssystemet.
Side 3/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0004.png
Tabel 1: Returnering af k voter for søfart under det ek sisterende k votehandelssystem
Årstal
2023
2024
2025
2026 og f rem
Andel af returnering af kvoter i forhold til de verificerede udledninger af CO
2
20 pct.
45 pct.
70 pct.
100 pct.
For hvert rederi, der omfattes af kvotehandelssystemet, udpeges et medlemsland
som administrerende myndighed i henhold til direktivet. Den administrerende myn-
dighed bestemmes ud fra, hvor rederiet er registreret, eller - hvis selskabet ikke er
registreret i et medlemsland - på antallet af historiske havneanløb i EU. Fra 2024
offentliggør og opdaterer Kommissionen regelmæssigt en liste over rederier, der er
omfattet af direktivet, og deres respektive administrerende myndighed. Derudover vil
rederier, som ikke er registreret eller har historiske havneanløb i EU, blive tildelt en
administrerende myndighed i det land, hvor rederiets skib første gang sejler fra. Der
er endvidere foreslået en rapportering- og revisionsklausul for at overvåge imple-
menteringen af sektoren i kvotehandelssystemet og tage hensyn til udviklingen af
internationale klimatiltag for søfartssektoren i FN’s Søfartsorganisation (IMO).
Ændring af den samlede k votemængde (k voteloftet)
Kommissionen lægger op til, at sektorerne, der dækkes af det eksisterende kvote-
handelssystem, inklusiv søfart, på EU-plan skal reducere drivhusgasudledninge rn e
med 61 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveauet. For at opnå denne reduktion foreslås
det, at den årlige reduktion af kvoteloftet (den lineære reduktionsfaktor) ændres fra
2,2 pct. til 4,2 pct. i året for ikrafttrædelse af direktivet. Dette kombineres med en
engangsnedsættelse af kvoteloftet i året for ikrafttrædelse af revisionen af direktivet ,
således at dets niveau svarer til, at den nye lineære reduktionsfaktor var trådt i kraft
i 2021. Desuden foreslås, som følge af inklusionen af søfart, at kvoteloftet øges med
79 millioner kvoter svarende til udledninger af CO
2
fra søfart.
Medlemslandenes anvendelse af auk tioneringsprovenu
Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal anvende indtægterne fra auktione-
ring af kvoter til klimarelaterede formål, der defineres i direktivet, i det omfang det
blandet andet ikke anvendes til EU’s egne indtægter.
Ændring af mark edsstabilitetsreserven
Kommissionen foreslår en række ændringer til markedsstabilitetsreserven, som
blandt andet tilpasser kvoteoverskuddet for at styrke kvotehandelssystemets ro-
busthed over for udsving i kvoteefterspørgslen. Markedsstabilitetsreserven optager
kvoter, når kvoteoverskuddet er stort, og tilbagefører kvoter til markedet, når kvote-
overskuddet er lille. I forslaget ændres optagsraten i markedsstabilitetsreserven, når
kvoteoverskuddet, målt som den samlede mængde kvoter i omsætning (TNAC), er
Side 4/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0005.png
på mellem 833 mio. og 1096 mio. kvoter. I denne situation vil reserven optage for-
skellen mellem kvoteoverskuddet og 833 mio. kvoter. Hvis kvoteoverskuddet er over
1096 mio. kvoter, vil optagsraten fortsætte med at være 24 pct. til og med 2030 i
stedet for at falde til 12 pct. fra 2024. Det foreslås endvidere, at kvoterne anbragt i
reserven fra 2023 annulleres, så reserven begrænses til maksimum 400 mio. kvoter
i stedet for, at begrænsningen baseres på den samlede kvotemængde, der auktio-
neres. Som noget nyt skal udledninger og kvoter relateret til luftfart og søfart også
indgå i beregningen af kvoteoverskuddet.
Ændring af reglerne for gratisk votetildeling
Kommissionens forslag fastholder, at virksomheder, der vurderes i risiko for drivhus -
gaslækage, fortsat tildeles gratiskvoter, men ændrer fastsættelse af de benchmarks,
der afgør, hvor mange gratiskvoter sektorerne og dermed de enkelte anlæg får per
produceret enhed. Kommissionen foreslår, at den maksimale årlige reduktionssats
for benchmarks øges fra 1,6 til 2,5 pct. per år fra 2026 til 2030. Ydermere bliver
gratiskvotetildeling fra 2026 underlagt et nyt krav til anlæg om at gennemføre tiltag
til at reducere drivhusgasudledningerne. Mere specifikt bliver anlæg, der er underlagt
forpligtelsen om gennemførsel af energisyn under direktiv (EU) 2012/27, pålagt at
implementere anbefalingerne fra energisynene, eller demonstrere implementering af
andre tiltag, der reducerer drivhusgasudledningerne tilsvarende. Gratiskvotetildelin-
gen reduceres med 25 pct., hvis anbefalingerne eller tiltagene ikke implementeres.
Derudover har Kommissionen stillet forslag om indførsel af en CO
2
-grænsetilpas -
ningsmekanisme (KOM (2021) 564), der ligeledes indgår i ’Fit for 55’-pakken. Meka-
nismen vil pålægge importører af visse lækageudsatte varer at betale en pris ved
import til EU, der afspejler kvoteprisen i EU’s kvotehandelssystem. Kommissionen
ser mekanismen som et alternativ til at håndtere risici for drivhusgaslækage gennem
gratiskvotetildeling i kvotehandelssystemet, og sektorerne, der er underlagt meka-
nismen, skal derfor ikke modtage gratiskvoter. I en periode sker der en gradvis ud-
fasning af gratiskvotetildeling i takt med, at CO
2
-grænsetilpasningsmekanismen ind-
fases. Mere specifikt foreslår Kommissionen, at en faktor for gratiskvotetildeling an-
vendes, der vil medføre en gradvis udfasning frem mod 2036. Det foreslås, at fakto-
ren er 100 pct. fra ikrafttrædelse af CO
2
-grænsetilpasningsmekanismen til udgangen
af 2025, mens faktoren reduceres med 10 pct. point årligt fra og med 2026, så gra-
tiskvotetildeling til sektorerne er udfaset frem mod 2036.
Det foreslås endvidere at justere i anvendelsesområdet og benchmarks for tildeling
af gratiskvoter for at fjerne barrierer for anvendelsen af lav- og nulemissionsteknolo-
gier såsom grøn brint. Justeringerne kan bevirke, at anlæg, der anvender lav- og
nulemissionsteknologier, under bestemte omstændigheder kan modtage gratiskvo-
ter.
Moderniseringsfonden
I det gældende kvotehandelsdirektiv går 2 pct. af den samlede kvotemængde til Mo-
derniseringsfonden, der støtter projekter til modernisering af energisystemerne i de
Side 5/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0006.png
ti medlemslande, som har et bruttonationalprodukt pr. indbygger på under 60 pct. af
EU-gennemsnittet i 2013. Det fremgår af forslaget, at yderligere 2,5 pct. af den sam-
lede kvotemængde fra ikrafttrædelsen af direktivet vil blive auktioneret via Moderni-
seringsfonden og tilgå medlemslande med et bruttonationalprodukt per indbygger på
under 65 pct. af EU-gennemsnittet i perioden 2016 til 2018. Ud over de ti medlems-
lande, der i dag modtager midler fra Moderniseringsfonden, vil Grækenland og Por-
tugal dermed også få andel i midlerne. Samtidig foreslås det at fjerne mulighederne
under fonden for at investere i fossile brændsler samt øge andelen af midlerne, der
skal investeres i prioritetsinvesteringer.
Innovationsfonden
I det gældende kvotehandelsdirektiv går provenuet fra salget af 450 millioner kvoter
til Innovationsfonden, der primært støtter lav- og nulemissionsteknologier og -pro-
cesser i de virksomheder, der er omfattet af kvotehandelssystemet. Kommissionen
foreslår at øge Innovationsfonden med provenuet fra 150 mio. kvoter fra det nye
kvotehandelssystem for vejtransport og bygninger og yderligere 50 mio. kvoter, der
ellers skulle tildeles gratis eller auktioneres i det ek sisterende kvotehandelssystem.
Endvidere skal provenu fra salg af kvoter, der ellers skulle tildeles som gratiskvoter
til sektorerne underlagt CO
2
-grænsetilpasningsmekanismen, tilføjes til Innovations -
fonden. Indtægter genereret fra sanktioner i forslaget om FuelEU Maritime (KOM
(2021) 562) foreslås allokeret til Innovationsfonden. Der foreslås på den baggrund
en række ændringer af anvendelsesområdet for fonden. Innovationsfonden skal
yderligere dække vejtransport og bygninger og kunne give støtte til innovative tekno-
logier og infrastruktur i søfarten samt produktion af lav- og nulemissionsbrændsler til
luftfart, togtransport og vejtransport. Endvidere bliver det muligt, at fonden kan støtte
op til 100 pct. af de relevante omkostninger til projekter gennem konkurrenceudsat t e
udbud, herunder ’Carbon Contracts for Difference’ (CCfD).
Yderligere ændringer til det ek sisterende k votehandelssystem
Kommissionen foreslår ydermere, at anlæg, der anvender CO
2
-opsamling- og an-
vendelse (CCU), under bestemte omstændigheder ikke skal købe og returnere kvo-
ter for en del af drivhusgasudledningerne. Desuden anvendes en række nye defini-
tioner af aktiviteterne under direktivet, herunder for transport af drivhusgasser og
brint, og alle referencer til elektricitetsgeneratorer slettes. Emissionsfaktoren for bio-
masse ændres også, så det udelukkende er biomasse, der overholder bæredygtig-
hedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasudledninger for biomasse i di-
rektiv (EU) 2018/2001, der tæller som nul-udledning. Det specificeres også, at an-
læg, hvor mere end 95 pct. af forbrændingen stammer fra biomasse, der tælles som
nul-udledning, ikke dækkes af direktivet.
Etablering af nyt separat k votehandelssystem for vejtransport og bygninger
Kommissionen foreslår at etablere et separat kvotehandelssystem for vejtransport
og bygninger fra 2025. Mere specifikt gælder anvendelsesområdet af det nye kvote-
handelssystem udledninger af CO
2
fra forbruget af fossile brændsler i vejtransport ,
Side 6/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0007.png
kommercielle/institutionelle bygninger, husholdninger samt kraftvarme- og varmean-
læg, der producerer varme til kommercielle/institutionelle bygninger og husholdnin-
ger. I det første år vil de regulerede enheder skulle holde drivhusgasemissionstilla-
delser og rapportere deres udledninger for 2024 og 2025. Fra 2026 vil det nye system
starte op, hvor auktioneringen af kvoter sættes i gang.
Der lægges op til, at sektorerne, der dækkes af det nye kvotehandelssystem, på EU-
plan skal reducere drivhusgasudledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005-
niveauet. For at opnå denne reduktion foreslås det, at kvoteloftet starter i 2026, hvor
den lineære reduktionsfaktor er 5,15 pct. løbende fra et startpunkt i 2024 baseret på
data i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/842 om drivhusgasudlednin -
gerne fra sektorerne i perioden fra 2016 til 2018. Fra 2028 vil kvoteloftet baseres på
baggrund af de gennemsnitlige rapporterede drivhusgasudledninger i perioden fra
2024 til 2026 med en lineær reduktionsfaktor på 5,43 pct. løbende fra et startpunkt i
2024 med mulighed for justering på baggrund af de indsamlede data.
Alle kvoter i det nye system auktioneres fra 2026. Fordelingen af den samlede kvo-
temængde, der auktioneres blandt medlemslandene, fordeles på baggrund af data
for udledningerne af CO
2
i de omfattede sektorer i perioden fra 2016 til 2018 i over-
ensstemmelse med forordning (EU) 2018/842. Der vil i 2026 være en ekstra mængde
kvoter til auktionering, som senere vil blive trukket fra auktionsmængderne i 2028 til
2030. Endvidere vil auktionsprovenu fra 150 mio. af den samlede kvotemængde tilgå
Innovationsfonden. Medlemslandene skal anvende indtægterne fra auktionering af
kvoter til klimarelaterede formål, der defineres yderligere i direktivet, i det omfang det
ikke anvendes til EU’s egne indtægter. Der lægges blandt andet op til, at en del af
indtægterne skal adressere sociale aspekter af det nye kvotehandelssystem for vej-
transport og bygninger og til finansiering af medlemslandenes sociale klimaplaner
under forslaget om etablering af en social klimafond (KOM (2021) 568).
Det foreslås endvidere tilføjelser til afgørelse (EU) 2015/1814, så der oprettes en
separat markedsstabilitetsreserve for det nye kvotehandelssystem. I 2026 sættes
600 mio. kvoter ind i den nye reserve. Reserven vil fra 2027 optage 100 mio. kvoter,
hvis det forrige års kvoteoverskud er over 440 mio. kvoter. Kvoter, der optages i
reserven, tages fra de kvoter, som medlemslandene ellers skulle auktionere. Der-
imod frigives 100 mio. kvoter fra reserven til auktionering, hvis forrige års kvoteover -
skud er under 210 mio. kvoter. Der etableres også tiltag, så reserven under bestemte
omstændigheder frigiver enten henholdsvis 50 mio. eller 150 mio. kvoter, hvis kvo-
teprisen stiger hurtigt. Fra 2031 annulleres kvoterne i reserven.
I det nye system er det som udgangspunkt afgiftsoplag på linje med direktiv (EU)
2020/262 og leverandører af brændstof, der skal købe og returnere kvoter for de
udledninger af CO
2
, der stammer fra frigivelsen til det brændstofforbrug, som bruges
i vejtransport og bygninger. Dermed vil systemet ikke direkte regulere eksempelvis
bil- og husejere. Overvågnings-, rapporterings- og verifikationsreglerne for udlednin-
gerne af CO
2
fra bygninger og vejtransport er så vidt muligt i overensstemmelse med
Side 7/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0008.png
reglerne under det eksisterende kvotehandelssystem. Der er endvidere foreslået en
rapportering- og revisionsklausul for at overvåge implementeringen af det nye kvo-
tehandelssystem i 2028. Kommissionen skal i 2031 vurdere muligheden for at inte-
grere vejtransport og bygninger i det eksisterende kvotehandelssystem.
4. Europa-Parlamente ts udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.
294) medlovgiver. Forslaget behandles af Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesund-
hed og Fødevaresikkerhed (ENVI) med Udvalget for transport og Turisme (TRA N)
som associeret udvalg. Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu
ikke.
5. Nærhedsprinci ppe t
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf
henviser Kommissionen blandt andet til, at klimaforandringerne er et grænseover-
skridende problem, og at handling i EU effektivt kan komplementere global, regional,
national og lokal handling. For at indfri EU’s opjusterede klimamål for 2030 kræves
der ifølge Kommissionen koordination og handling på EU-niveau, som vil øge chan-
cen for, at der sker en nødvendig og omkostningseffektiv indfrielse af klimamålsæt-
ningerne. Herudover henvises til, at kvotehandelsdirektivet er et eksisterende lovgiv-
ningsinstrument i EU, og at tilføjelser og ændringer hertil kræver handling på EU-
niveau. Der henvises endvidere til, at implementeringen af lignende systemer natio-
nalt vil lede til mindre, fragmenterede kvotemarkeder, som risikerer at forstyrre kon-
kurrence og føre til højere reduktionsomkostninger.
Regeringen finder, at klimaforandringerne er grænseoverskridende, hvorfor regule-
ring på EU-niveau har klare fordele frem for national regulering i de enkelte med-
lemslande. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering og anser således,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Kvotehandelsdirektivet er gennemført i dansk ret gennem lov om CO
2
-kvoter. Lov
om CO
2
-kvoter har følgende tilknyttede bekendtgørelser:
Bekendtgørelse af lov om CO
2
-kvoter, LBK nr. 62 af 19/01/2021.
Bekendtgørelse om CO
2
-kvoter m.v., BEK nr. 2134 af 21/12/2020.
Bekendtgørelse om gebyr og anden betaling for ydelser efter lov om CO
2
-kvoter,
BEK nr. 2133 af 21/12/2020.
Bekendtgørelse om EU's CO
2
-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register. BEK
nr. 1637 af 18/11/2020.
Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, BEK nr. 1068 af
25/10/2019.
Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende bio-
brændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO
2
-kvoter, BEK nr.
1619 af 15/12/2016.
Side 8/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0009.png
Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser i lov om CO
2
-kvoter til Er-
hvervsstyrelsen, BEK nr. 1357 af 17/12/2012.
Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet, BEK nr. 664 af
19/06/2006.
7. Konsekve nser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov om CO
2
-kvoter. En
vedtagelse kan desuden medføre behov for ændring af de tilknyttede bekendtgørel-
ser til lov om CO
2
-kvoter.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle k onsek venser
Revisionen af det eksisterende kvotehandelssystem (ETS) forventes at medføre væ-
sentlige statsfinansielle konsekvenser. Med Kommissionens forslag og scenarie for
EU’s udledninger, hvor de kvoteomfattede sektorer leverer en tilstrækkelig reduktion
til at indfri EU’s klimamål, skønnes Danmark med betydelig usikkerhed at modtage
4,5 mia. kr. i 2030 ved en kvotepris på 757 kr./ton CO
2
, hvilket svarer til et merpro-
venu på ca. 2,4 mia. kr. i 2030 ift. nuværende direktiv (kvotepris på 345 kr./ton CO
2
).
Dette skønnes over perioden 2021-30 i alt at beløbe sig til 28,7 mia. kr., svarende til
et samlet merprovenu på 9,7 mia. kr. i 2021-2030. Samtidig vil en højere kvotepris
medføre øgede omkostninger for den del af el- og varmeproduktionen, der er baseret
på fossile brændsler. Når de øgede omkostninger overvæltes i prisen for el og varme,
vil der ske en reduktion af forbruget, og dermed reduceres statens indtægter fra de
nationale energiafgifter. Denne effekt forventes dog at være begrænset.
Ift. det nye separate ETS vurderes det med betydelig usikkerhed samlet set at med-
føre et årligt merprovenu fra kvotehandel på ca. 2,9-4,8 mia. kr. i 2030 ved en kvo-
tepris mellem 395-659 kr./ton CO
2
under antagelser af, at nationale rammebetingel-
ser forbliver kontante. De statsfinansielle konsekvenser vil bl.a. afhænge af forhand-
lingerne om provenufordeling mellem medlemslandene, samt evt. vedtagelse af en
social klimafond og ny indtægtskilde til EU-budgettet, der vil kunne lede til, at en
mindre andel af kvoteprovenuet på EU-niveau vil blive tildelt som statsligt provenu.
I modsat retning trækker, at indførsel af det nye kvotehandelssystem isoleret set vil
kunne medføre et provenutab fra eksisterende nationale afgifter, fx i det omfang kvo-
tepålægning af transportsektoren medfører adfærdseffekter, der fører til lavere nati-
onale indtægter fra benzin- og dieselafgifterne. De afledte effekter i vejtransport en
og for opvarmning af bygninger vil isoleret set medføre et provenutab for staten på
ca. 1,9-3,3 mia. kr. i 2030.
Inkluderingen af søfart i ETS ventes desuden at kunne føre til øgede statslige udgifter
for at undgå højere billetpriser på Rønne-Ystad, da færgen er over 5.000 BRT og
således omfattet.
Side 9/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0010.png
Desuden ventes det foreløbigt, at forslaget samlet set medfører øgede administrative
omkostninger for staten bl.a. i forbindelse med implementering og øgede it - og ad-
ministrationsomkostninger mv. Det ventes, at de øgede administrative omkostninger
i væsentligt omfang kan gebyrfinansieres, da den nationale administration af kvote-
handelssystemet i dag er brugerfinansieret. Forslaget kan medføre et mindre pro-
venu fra nationale energi- og CO
2
-afgifter som følge af, at der anvendes mindre
energi og udledes mindre CO
2
ved en stigende kvotepris. Regeringen er i gang med
at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle statsfinansielle konsekven-
ser for Danmark.
Samfundsøk onomisk e k onsek venser
Forslaget vurderes at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil alt
andet lige medføre øgede forbrugerpriser på fossile brændsler og dermed øgede
omkostninger for husholdninger, medmindre nationale afgifter nedjusteres.
Ift. det eksisterende ETS forventes stigningen i kvoteprisen for el- og fjernvarmes ek -
toren med betydelig usikkerhed at bevirke, at el-produktionsomkostningerne ved
brug af fossile brændsler stiger på tværs af EU. En kvotepris på 757 kr. pr. ton i 2030
skønnes at medføre en stigning i elprisen, hvilket vil være en gevinst for danske
elproducenter, men et tab for danske elforbrugere. Virksomheder, der bruger el, får
større udgifter til el som følge af elprisstigningen. Samlet set vurderes det med bety-
delig usikkerhed at medføre en meromkostning i industri samt el- og fjervarmesek t o-
ren på ca. 2,3 mia. for erhverv og ca. 130 mio. for husholdninger i 2030. Det skal dog
bemærkes, at der ikke er taget højde for tildeling af gratiskvoter, og omkostningerne
skal derfor betragtes som et overkantsskøn. Et separat ETS for vejtransport og by g-
ninger forventes med betydelig usikkerhed i gennemsnit en prisstigning på 1-2 kr. pr.
liter benzin eller diesel, og en varmeprisstigning på ca. 1.800-3.000 kr. årligt i 2030
for husstande med individuelle gasfyr.
Erhvervsøk onomisk e k onsek venser
Forslaget vurderes at medføre erhvervs økonomiske konsekvenser. I det eksiste-
rende kvotehandelssystem forventes den øgede reduktion af kvotemængden at
medføre en højere kvotepris. Det vil alt andet lige øge virksomhedernes omkostnin-
ger til kvotekøb, som bl.a. også kan påvirkes af forslagene til at ændre reglerne for
gratiskvotetildeling. Justering af gratiskvotetildeling forventes med betydelig usikker-
hed at reducere danske virksomheders samlede gratiskvotetildeling med cirka 10
pct., svarende til et øget kvotekøbsbehov på ca. 800 mio. kr.
1
i 2030.
2
1 Det samlede kvotekøbsbehov estimeres pt. til 14,6 mia. kr. over perioden 2021 -2030 for
danske virksomheder.
2 Det bemærkes, at der med forslaget til et nyt separat ETS følger kvoteprovenu til medlems-
landene, som er øremærket til tiltag, der kan kompensere særligt udsatte for introduktion af
en kvotepris i vejtransport og bygninger.
Side 10/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0011.png
Udvidelse af det eksisterende kvotehandelssystem til søfart og etableringen af et
separat kvotehandelssystem for vejtransport og bygninger medfører erhvervs øko no -
miske konsekvenser, herunder udgifter til kvotekøb og administrative byrder, for virk -
somheder, der underlægges kvotehandel. Det skønnes, at der i Danmark er mellem
22-32 rederier, som vil blive omfattet af kvotehandelssystemet. Ved et uændret olie-
forbrug vil udvidelsen af kvotehandelssystemet til søfart medføre en merudgift for
rederierne på 6,1 mia. kr. i 2030 med en kvotepris på 757 kr. pr. ton CO
2
. Til sam-
menligning var erhvervets bruttoværditilvækst i 2019 ca. 35 mia. kr. Endvidere kan
forslaget skabe et større markedstræk efter lav- og nulemissionsteknologier med po-
sitive effekter for dansk eksport og beskæftigelse.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget forventes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og bi-
drage til opfyldelsen af Parisaftalens målsætninger og FN’s verdensmål. Det er for-
bundet med stor usikkerhed at skønne over forslagets konsekvenser, der afhænger
af udvikling i kvoteprisen.
3
Det vurderes med betydelig usikkerhed at kunne bidrage
til en reduktion i Danmarks drivhusgasudledninger i 2030 på 1,3 mio. ton fra det ek-
sisterende ETS i primært industrien og 0,6-1,0 mio. ton fra det nye ETS i primært
vejtransporten ift. Klimastatus og -fremskrivning 2021. Dvs. i alt ca. 1,9-2,3 mio. ton
4
.
Reduktionen fra det eksisterende ETS indgår allerede i betydeligt omfang den nye
klimafremskrivning (KF22) fra april 2022 d, idet markedets forventninger til et styrket
ETS allerede afspejles i en højere kvotepris.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik
fra den 14. juli 2021 til den 9. august 2021. Forslaget har parallelt været i høring i
Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Der er afgivet
høringssvar fra i alt 14 organisationer.
Brintbranchen finder det positivt, at udledere ikke mister deres gratiskvoter med det
samme, når de skifter til lav- eller nul-emissions produktionsprocesser. Brintbran-
chen fremhæver blandt andet, at der var et skævt incitament i forhold til skift fra fossil
til grøn brint, da fossil brint er underlagt gratiskvotetildeling, og grønt brint betaler
CO
2
-prisen gennem elprisen, da elproduktion ikke får gratiskvoter. Derfor mener
Brintbranchen, at forslaget om at give gratiskvoter til alle typer brint er en god og
nødvendig løsning, da det på grund af drivhusgaslækage er svært at fjerne gratis-
kvoter fra fossile brintproducenter.
Desuden mener Brintbranchen, at udvidelse af kvotehandel til nye sektorer, ændrin-
gerne i kvoteloftet, forstærkninger af markedsstabilitetsreserven og forslaget om flere
3
Konsekvensvurderinger i et spænd ud fra prisscenarier i Kommissionens konsekvensana-
lyse samt FMs kvoteprisfremskrivning.
4
Ift. KF 2021. Det bemærkes, at der ikke er taget højde for eventuelle erhvervsstrukturelle
forskydninger mellem kvote- og ikke-kvotesektoren samt eventuelle eksportforskydninger.
Derved kan beregninger afvige fra Klimafremskrivningen.
Side 11/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0012.png
midler til klimaprojekter er særligt vigtige at sikre. Brintbranchen opfordrer desuden
til, at Danmark arbejder for en stærkere CORSIA.
CARE Danmark støtter, at ambitionen i kvotehandelssystemet hæves, men opfordrer
til, at Danmark arbejder for, at der for energi, industri, søfart og luftfart tilsammen
reduceres med 70% ift. 2005. Et sådant højere mål vil ifølge CARE Danmark gøre
det muligt at reducere EU’s samlede klimabelastning i 2030 med 65 pct., hvilket
ifølge CARE Danmark som minimum vil være nødvendigt, hvis EU skal bidrage til at
holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader.
CARE Danmark støtter desuden, at der etableres kvotehandel for søfarten, men op-
fordrer til, at det sker hurtigst muligt og ikke fra 2026 som foreslået af Kommissionen.
Desuden opfordrer CARE Danmark til, at alle gratiskvoter udfases så hurtigt som
overhovedet muligt.
Endelig opfordrer CARE Danmark til, at ekstra provenu fra kvotesalget anvendes til
at sikre, at de rige lande lever op til deres forpligtelser til at støtte klimaindsatsen i u-
lande. CARE Danmark påpeger bl.a., at der i fremtiden bliver et øget behov for inter-
national klimabistand til u-lande, og at velstående lande ikke lever op til deres for-
pligtelser til at yde klimabistand, særligt i forhold til klimatilpasning.
Dansk Affaldsforening påpeger, at forbrænding af kommunalt og farligt affald ikke er
omfattet af anvendelsesområdet af Kommissionens forslag. Dansk Affaldsforening
finder dette uheldigt, da danske affaldsanlæg er underlagt EU’s kvotehandelssystem,
hvorfor de nuværende regler stiller danske affaldsenergianlæg dårligere end sine
europæiske konkurrenter. Dansk Affaldsforening fremhæver, at emnet vil blive mere
relevant som konsekvens af klimaplanen for en grøn affaldssektor og grøn cirkulær
økonomi, som ifølge organisationen vil rykke danske affaldsenergianlæg tættere ind
i det europæiske affaldsenergimarked. Dansk Affaldsforening ønsker, at der generelt
indføres kommende lovgivning for sektorerne, der indeholder løsninger, der ligestiller
de danske affaldsenergianlæ g med sine europæiske konkurrenter.
Dansk Energi fremhæver, at det er vigtigt, at man lægger op til at reformere kvote-
handelssystemet, så flere områder er omfattet, og så det bliver dyrere at bruge fos-
sile brændsler. Dansk Energi roser, at den lineære reduktionsfaktor forøges, og at
markedsstabilitetsreserven vedholdes på 24 pct. Dansk Energi finder det også posi-
tivt, at man gradvist inddrager både bygninger, transport og den maritime sektor og
henviser blandt andet til, at Danmark skal være i front med at udvikle de PtX-brænds -
ler, der skal til for at dekarbonisere den tunge transport og den maritime sektor.
Dansk Energi fremhæver, at myndighedsbehandling i både EU og Danmark kan blive
en flaskehals i at indfri det forhøjede klimamål. Derfor bør man ifølge Dansk Energi
sikre, der er tilstrækkelige ressourcer. Danske Energi finder det derfor positivt, at
indtjening fra handel med kvoter skal dedikeres 100 pct. til grønne formål.
Side 12/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0013.png
Dansk Erhverv finder, at EU’s kvotehandelssystem er drivkraften bag Europas
grønne omstilling. Dansk Erhverv finder, at kvotehandelssystemet skaber markeds-
baserede incitamenter til grøn omstilling for virksomheder, hvilket sikrer den sam-
fundsøkonomiske mest effektive grønne omstilling af Europa.
Dansk Erhverv støtter Kommissionens forslag om at sænke det samlede emissions-
loft samt hurtigt at forøge den årlige reduktionsindsats for at reflektere EU’s 2030 -
klimamål. Det vil ifølge organisationen være med til at opretholde et velfungere nd e
kvotehandelssystem, der effektivt leverer reduktioner af drivhusgasser og styrer in-
vesteringer væk fra CO
2
-udledende aktiviteter. Dansk Erhverv ser det nye forslag om
en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme som en mulighed for at udvide kvotehandels -
systemet til flere sektorer og virksomheder uden at svække europæisk konkurrence-
evne. Dansk Erhverv mener, at såfremt gratiskvoterne ikke bliver fjernet med indfø-
relse af en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme, vil det betyde, at de største europæ -
iske CO
2
-udledere får dobbeltbeskyttelse under EU-lovgivningen, hvilket ifølge orga-
nisationen vil være uhensigtsmæssigt i forhold til klimaomstillingen og medføre risiko
for handelskrig. Såfremt gratistildelingen udfases i den forbindelse, bør der ifølge
Dansk Erhverv samtidig indføres en kompensation til disse virksomheder i t ilfælde af
eksport uden for EU. Dansk Erhverv foreslår, at gratiskvoter til produktion af brint på
fossilt brændsel enten fjernes eller, at brintproduktion på grøn strøm også tildeles
gratiskvoter.
Dansk Erhverv anbefaler at fastholde optagsraten i markedsstabilitetsreserven på 24
pct. efter 2023 frem for at nedsætte den til 12 pct. for at sikre et fortsat stabilt CO
2
-
prissignal. Endvidere anbefaler Dansk Erhverv en prisbund for kvotepriser for at give
et mere klart og troværdigt langsigtet prissignal, som øger virksomhedernes investe-
ringssikkerhed. Endvidere ønsker Dansk Erhverv, at EU indfører en mekanisme til
udstedelse af certifikater til CCS og andre projekter, som genererer negative emissi-
oner, for at skabe økonomisk incitament til udvikling, skalering og industrialisering af
CCS.
Dansk Erhverv støtter også en udvidelse af kvotehandel til sektorer såsom transport
og bygninger, da det bl.a. vil føre til et mere velfungerende marked for grønne løs-
ninger med bedre konkurrencevilkår, og at risikoen for drivhusgaslækage mindskes.
På transportområdet anbefaler Dansk Erhverv, at der fjernes særregler, der har sam-
menfald med EU’s kvotehandelssystem, og som derfor risikerer at medføre dobbelt -
beskatning og -regulering. Dansk Erhverv finder det desuden afgørende, at udvidels e
af kvotehandelssystemet til vejtransport går hånd i hånd med en indsats for at sikre
adgang til konkurrencedygtige alternative drivmidler og en tilstrækkelig udbygget
tank- og ladeinfrastruktur for at undgå risiko for, at udvidelse af kvotehandel til om-
rådet udelukkende medfører prisstigninger for erhvervslivet og forbrugerne.
Dansk Fjernvarme er generelt meget positivt stemt for Kommissionens forslag om at
forstærke anvendelsen af markedsbaserede instrumenter til at stramme op på EU's
klimaindsats. Det gælder især forslaget om at indføre et separat kvotehandelssystem
Side 13/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0014.png
for bygnings- og transportsektoren. Dansk Fjernvarme fremhæver, at Danmark, i lig-
hed med et par andre EU-medlemslande, længe har betjent sig af CO2-afgiften til at
pålægge en kulstofomkostning uden for det kvoteomfattede område, mens mange
lande i dag ingen omkostninger for udledninger af CO
2
fra individuel opvarmning med
fossile brændsler.
Dansk Fjernvarme bemærker, at organisationen længe har ønsket at fjerne den ulige
konkurrencemæssige stilling mellem den, hovedsageligt, kvoteomfattede fjernvarm e
og fossil, individuel opvarmning uden CO
2
-afgift i en række lande. Dansk Fjernvarme
fremhæver, at den langsommere udfasning af gratiskvoter, som fjernvarmen i dag
oplever set i forhold til udfasningen for industrien generelt, udgør en vis kompensa-
tion herfor, og der skal sikre balance mellem denne udfasning og indfasningen af det
nye kvotehandelssystem, så fjernvarmens konkurrenceevne ikke yderligere forrin-
ges. Endvidere finder Dansk Fjernvarme, at Danmark har en klar interesse i at sikre
både vækst i fjernvarmens udbredelse i EU, og at den udvikles i bæredygtig retning.
Dansk Fjernvarme fremhæver, at modellen med at lade leverandørerne af fossile
brændsler afdække udledningerne med kvoter købt på markedet er lig den model,
som anvendes i Danmark for afregning af CO
2
-afgiften, så implementeringen af for-
slaget i Danmark bør ifølge organisationen være forholdsvis enkel. Dog skal det
ifølge Dansk Fjernvarme sikres, at den del af industrien, der i dag ikke er kvotebelagt
og som heller ikke bliver det med kvotehandelssystemet for vejtransport og bygnin-
ger, fortsat skal have en kulstofomkostning på deres energiforbrug til rumvarme og
varmt vand.
Dansk Fjernvarme mener, at muligheden for at etablere en bund under prisen, som
kunne sikre de investeringer, der måtte blive foretaget som effekt af systemet, bør
overvejes. Dansk Fjernevarme opfordrer til, at det afskaffes, at fjernvarmeprodukt io -
nen er underlagt både EU’s kvotehandelssystem og betaling af CO
2
-afgift. Endelig
fremhæver Dansk Fjernvarme, at det sociale aspekt af at introducere en kulstofom-
kostning i lande, der ikke har det i dag, ikke skal undervurderes.
Dansk Industri fremhæver, at Kommissionens forslag i hovedtræk omfatter tiltag,
som Dansk Industri støtter op om. Dansk Industri finder, at et velfungerende kvote-
handelssystem er godt for EU’s og Danmarks klimaindsats frem mod 2030. Dansk
Industri fremhæver, at kvoteprisen i dag allerede er øget meget betydeligt i forhold
til tidligere, og at for kvotevirksomhederne vil de heraf ledsagede meromkostninger
bedst kunne håndteres i en EU-ramme som giver ens vilkår på tværs af EU’s lande-
grænser.
Dansk Industri finder, at en justering af den lineære reduktionsfaktor er den enkleste
vej til at øge ambitionerne. Dansk Industri fremhæver, at Kommissionens forslag om
at fastholde optagsraten på 24 pct., vil bidrage til at sikre en løbende balance mellem
udbud og efterspørgsel efter kvoter. Her peger DI på, at reserven kunne overvej es
at holde i ”beredskab” en tid endnu for at kunne håndtere eventuelle udslag/uforuds et
Side 14/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0015.png
forskydninger som følge af Kommissionens forslag til bl.a. indførelsen af en CO
2
-
grænsetilpasningsmekanisme.
Dansk Industri bemærker, at hele det statslige provenu skal anvendes t il klimarettede
formål, hvilket er en opstramning af de eksisterende bestemmelse. Dansk Industri er
endvidere umiddelbart positiv overfor for forslaget i tilknytning til Innovationsfon de n
samt muligheden for at tilknytte udbudsprocesser, såfremt det kan udmøntes på en
administrativ håndterbar måde.
Dansk Industri påpeger, at det nye tiltag angående CCU under kvotehandelssyst e-
met vil stille nogle krav til de CCU-teknologier, der bringes i spil, herunder også de
måder nye PtX-brændsler produceres på. Dansk Industri finder det endvidere vigtigt,
at medlemslandene anvender fondsmidlerne til at fremme klimaindsatserne og ikke
udelukkende til indkomstkompensation.
Dansk Industri har anbefalet et separat kvotehandelssystemet for bygninger og vej-
transport gennem en såkaldt upstream-løsning i en overgangsfase. Dansk Industri
fremhæver, at den nuværende danske CO
2
-afgift på brændstof bør bortfalde for at
undgå dobbeltbeskatning af CO
2
fra brændstof, der med forslaget pålægges en kvo-
tepris. Dansk Industri støtter, at medlemslandenes indtægter fra salg af kvoter til
landtransport skal bruges på den grønne omstilling af transportsektoren. Dansk In-
dustri er enig med Kommissionen i, at en CO
2
-pris skal suppleres med sektorspeci-
fikke tiltag for at fjerne barrierer, fremme teknologiløsninger mv. og skabe investe-
ringssikkerhed. Dansk Industri mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt, at byrde-
fordelingsaftalen fastholdes samtidig med en udvidelse af kvotehandel, da det vil
fastholde en landefordeling baseret på bruttonationalprodukt, der ikke sikre realise-
ring af de store potentialer i en række medlemslande med lavere reduktionsomkost-
ninger end eksempelvis Danmark.
Dansk Industri mener, at det umiddelbart forekommer som en unødig komplicerende
sammenkædning, at energieffektiviseringsdirektivets bestemmelse om energisyn
knyttes sammen med tildelingen af gratiskvoter, da opdateringen af benchmarks og
en højere CO
2
-pris ifølge organisationen i sig selv sikre et pres for at gennemføre
omstillingstiltag. Dog pepeger Dansk Industri på, at installationernes mulighed for at
demonstrere implementering af andre tiltag, der reducerer drivhusgasudledningern e ,
tilsvarende gør, at installationers handlemuligheder ud fra en samlet vurdering af de
mest rentable potentialer bevares.
Dansk Industri påpeger, at forslaget til revisionen af kvotehandelssystemet og ind-
førslen af en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme hænger tæt sammen. Der henvises
til Dansk Industris høringssvar herom i grund- og nærhedsnotat vedrørende forslaget
om indførsel af en CO
2
-grænsetilpasningsmeknisme (KOM (2021) 564).
Danske Rederier foretrækker som udgangspunkt global regulering via FN’s søfarts -
organisation, IMO, men hilser forslaget om udvidelse af kvotehandelssystemet til
Side 15/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0016.png
skibsfarten velkommen. Regionale tiltag skal ifølge organisationen dog udformes, så
de på sigt kan danne afsæt for international regulering.
Danske Rederier finder, at en gradvis inklusion af skibsfarten i kvotehandelssystemet
er den bedste løsning. Første trin bør ifølge organisationen omfatte udledninger fra
rejser mellem to EU-havne. Danske Rederier mener, at hvis der ikke inden et fastlagt
årstal foreligger en vedtagelse af et globalt markedsbaseret tiltag fra IMO, bør inter-
nationale rejser inkluderes. Ved at opstille klare deadlines kan EU ifølge Danske Re-
derier lægge pres på de øvrige IMO-lande. Danske Rederier finder, at det under alle
omstændigheder er afgørende at fastholde Kommissionens forslag om at revurder e
skibsfartens rolle i kvotehandelssystemet senest i 2028 eller tidligere, hvis et globalt
markedsbaseret tiltag vedtages af IMO.
Danske Rederier anser det som helt centralt, at modellen for gradvis indfasning af
kvoter til skibsfarten over fire år fastholdes, fordi det giver branchen en mulighed for
at vænne sig til en helt ny omkostningstype.
Danske Rederier finder det afgørende at se brændstoffernes udledninger i et livscy-
klusperspektiv. Hvis der alene ses på udledninger fra selve skibet, kan det ifølge
organisationen skabe incitament til at benytte brændstoffer, der ikke er så bæredyg-
tige, som de giver sig ud for. Danske Rederier mener, at det er centralt, at drivhus -
gasser som metan og lattergas også bliver omfattet af kvotehandelssystemet, da det
vil sikre fair regulering af klimapåvirkning fra skibsfarten. Det vil ifølge Danske Rede-
rier sikre, at reguleringen rent faktisk reducerer drivhusgasudledninger og ikke blot
flytter udledningerne fra en type drivhusgas til en anden.
Danske Rederier støtter forslaget om at lade skibsejerne være ansvarlige for kvote-
forpligtelsen, og at man bør løse fordelingen af udgiften til kvoter i indgåede kontrak-
terne mellem ejer og en evt. lejer af skibet. Danske Rederier støtter også, at skibs-
farten bliver en del af det eksisterende kvotehandelssystem frem for et separat sy-
stem.
Danske Maritime støtter, at kvotehandelssystemet udvides til også at omfatte skibs-
fart. For at nå målet om mindst 55 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030
er det nødvendigt med betydelige investeringer og en løbende teknologiudvikling i
hele den maritime industri inkl. hos skibsværfter, udstyrsproducenter o.a. For at mu-
liggøre sådanne investeringer inden for de ønskede tidsrammer, må investeringern e
ifølge Danske Maritime understøttes af regulering, som skaber sikkerhed over
mange år for de ønskede investeringer, og som stimulerer fremstilling og afsætning
af grønne skibe og brug af nulemissionsteknologier og bæredygtige brændstoffer i
nye skibe og de tilhørende systemer ombord på skibe samt ved tilslutninger i hav-
nene. Danske Maritime finder det ligeledes vigtigt, at EU sikrer midler til forskning på
det maritime område.
Side 16/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0017.png
Drivkraft Danmark påpeger, at kvotehandelssystemet og ensartet regulering på
tværs af udledning af CO
2
principielt er den rigtige tilgang, men fremhæver, at dob-
beltregulering vil skabe ubalance i betalingsvilligheden på tværs af sektorerne og i
sidste ende bryde med princippet om en ensartet prissætning på CO
2
. Her mener
Drivkraft Danmark, at hvis sektorer kommer under kvotehandel, så bør de særkrav,
der stilles i andre direktiver/forordninger bortfalde.
Hvis der etableres kvotehandel for vejtransport og bygninger anbefaler Drivkraft Dan-
mark, at der sker en yderligere opsplitning, så de to sektorer holdes adskilt under
hvert sit kvotehandelssystem. Drivkraft Danmark fremhæver blandt andet, at der ved
at samle de to sektorer inden for det samme kvotehandelssystem ikk e vil komme de
nødvendige prissignaler inden for transport til at sikre reel omstilling af brændstof-
ferne, da bygningssektoren har lavere omkostninger end transportsektoren. Drivkraft
Danmark støtter, at provenuet fra auktionering understøtter den grønne omstilling,
men ønsker, at det kanaliseres direkte tilbage til omstillingen i de sektorer, hvor det
kommer fra. Endelig støtter Drivkraft Danmark den fortsatte reduktion i antallet af
kvoter i kvotehandelssystemet, herunder brugen af markedsstabilitetsreserven, og
at der sikres mod drivhusgaslækage som følge af kvotehandelssystemet.
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD) støtter ikke Kommissio-
nens oplæg og mener ikke, at vejtransportsektoren skal omfattes af et kvotehandels -
system. ITD vurderer, at forslaget om at udvide kvotehandelssystemet til vejtrans -
portsektoren udelukkende vil forhøje afgiftstrykket for et økonomisk presset erhver v
og derigennem forsinke udbredelse af grønne køretøjer og drivmidler. Desuden frem-
hæver ITD, at den forventede prisstigning i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at fremme
investeringerne i grønne køretøjsteknologier, der på nuværende tidspunkt er betrag-
telig dyrere end konventionelle diesellastbiler.
ITD’s mener ikke, at det er en optimal løsning, at Kommissionen vil anvende prove-
nuet på den foreslåede måde. ITD ønsker, at provenuet fra en udvidelse af kvote-
handelssystemet tilbageføres i form af fx støtteordninger til indkøb af nulemissions-
køretøjer til den tunge vejgodstransport, der stilles til rådighed for erhvervet. ITD
fremhæver desuden, at den tunge vejgodstransport er allerede underlagt en lang
række indirekte og direkte klimaafgifter for udledning af drivhusgasser, og anden lov-
givning derfor skal tilpasses for at undgå dobbeltbeskatning. ITD finder endvidere, at
ændret adfærd grundet forhøjede brændstofpriser i mindre omfang vil være gæl-
dende for den tunge vejtransport, da effektive transporter blandt andet allerede er et
konkurrenceparametre.
Hvis forslaget gennemføres, deler ITD dog tilgangen til, at en potentiel udvidelse af
kvotehandelssystemet skal pålægges energileverandørerne frem for forbrugerne un-
der hensyn til teknisk gennemførlighed og administrativ effektivitet, at vejtransport en
indføres i et separat kvotehandelssystem, og at der indføres foranstaltninger i tilfælde
af overdrevne prisstigninger.
Side 17/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0018.png
Landbrug & Fødevarer (L&F) bakker generelt op om en mere ambitiøs klimapolitik i
EU. I den forbindelse understreger L&F, at udspillet om ’Fit for 55’-pakken skal sikre
opfyldelsen af de høje ambitioner og sikrer den rette balance, hvor den grønne om-
stilling går hånd i hånd med vækst og balance.
L&F mener generelt, at EU’s kvotehandelssystem har vist sig at være et omkost-
ningseffektivt redskab til at reducere udledningen af drivhusgasser i EU. Derfor bak-
ker organisationen op om at udbrede kvotehandelssystemet til flere sektorer. Ifølge
L&F skal det ske under hensyntagen til konkurrenceevnen for de berørte sektorer.
L&F er særligt bekymret for de virksomheder, der risikerer at miste gratiskvoter, og
som ifølge organisationen får forringet deres konkurrenceevne på det globale mar-
ked som følge deraf.
For L&F er det afgørende, at landbruget sikres gunstige vilkår og ikke efterlades
alene med tidligere reduktionsforpligtelser i de ikke-kvotebelagte sektorer, hvis den
maritime sektor inkluderes i kvotehandelssystemet og transport- og bygningssekto-
ren i separat kvotehandelssystem. Ifølge L&F skal landbrugets forpligtelser skrues
tilsvarende ned, hvis landbruget er den eneste sektor i byrdefordelingsaftalen. Des-
uden påpeger L&F, at det er essentielt, at der sikres gennemsigtighed i systemet, og
at der er en stabil og langsigtet plan med dette system, så der ikke kommer usikker-
hed for vilkårene for disse sektorer. Dette gælder ifølge L&F særligt, da der i forslaget
er indlagt en mulighed for at de to kvotesystemer skal slås sammen efter en årrække.
L&F fremhæver, at EU’s samlede klimamål for 2030 er lavet med udgangspunkt i år
1990, mens at forslaget om reduktion på 61 pct. i kvotehandelssystemet er lavet med
udgangspunkt i år 2005. Det giver ifølge L&F udfordringer for lande og sektorer, der
er gået foran. I L&F ønsker derfor generelt, at man bør arbejde med det samme
basisår for det samlede mål og for reduktionsmålene inden for de forskellige søjler
af EU’s klimapolitik.
Rådet for Grøn Omstilling glæder sig over, at der med medtagelsen af internationa le
emissioner fra søfarten i kvotehandelssystemet er nogen, der tager ansvar for en del
af de internationale transportemissioner. Man finder dog, at der er er der plads til
forbedringer af Kommissionens forslag.
Da prissætning af klimabelastningen ikke af sig selv skaber grøn omstilling af søfar-
ten, ønsker Rådet for Grøn Omstilling, at der oprettes støttepuljer for konkret omstil-
ling i form af ’Carbon Contracts for Difference’ (CCfDs), der konkret kan støtte an-
vendelse af fremtidens grønne drivmidler (VE-brint og e-Ammoniak) over en længere
årrække.
Rådet for Grøn Omstilling anfører, at princippet om at lade ’forureneren betale’ er
sundt, og at det derfor bør være den kommercielle operatør, der f.eks. har ’time-
chartered’ et skib, der bør stå for betalingen. Definitionen af ’shipping company’ i
Side 18/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0019.png
reguleringen bør ifølge organisationen ændres, så det er den kommercielle operatør,
der er ansvarlig for omkostningerne af kvotehandelssystemet.
Rådet for Grøn Omstilling mener, at søfartens klimabelastning stiger, og at der ikke
er nogen, der tager ansvar for at få nedbragt den internationale søfarts emissioner,
idet IMO ikke kan finde ud af at bruge de nødvendige redskaber. Det er derfor ifølge
Rådet for Grøn Omstilling vigtigt, at EU går så langt som muligt og så hurtigt som
muligt for at få søfarten omfattet af kvotehandelssystemet. Rådet for Grøn Omstilling
mener, at alle internationale klimaemissioner bør - indtil der etableres tilsvarende
ordninger i andre lande (eller på sigt via IMO) - medtages under kvotehandelssyst e-
met og ikke kun halvdelen. Rådet for Grøn Omstilling mener også, at der ikke bør
være nogen indfasning i forhold til søfartens emissioner under kvotehandelssyst e-
met. Der er ifølge organisationen ingen væsentlige økonomiske eller klimamæssige
grunde til det.
SYNERGI anerkender, at økonomiske incitamenter kan have en effekt, men kun hvis
det tænkes sammen med den øvrige lovgivning og den sociale klimafond. SYNERGI
bakker op om et nyt kvotehandelssystem, der inkluderer bygningsområdet, såfremt
det udformes som et supplement til den øvrige lovgivning på området, der ifølge or-
ganisationen giver klimaafkast på kort sigt og tager højde for bl.a. markedsfejl på
området, særskilte udfordringer for energieffektiviseringsprojekter i bygninger og
skæve incitamentsstrukturer mellem den, der betaler for energirenoveringer af boli-
ger, og den, der høster besparelsen.
SYNERGI finder, at mange energieffektive investeringer er økonomisk rentable, og
at forbrugerne også er styret af andre faktorer end pris. SYNERGI fremhæver, at
regulering udelukkende gennem kvotehandelssystemet ikke vil sikre energieffektivi -
tet, men at systemet kan understøtte energieffektivitetsindsatsen og det overordned e
klimamål som et supplement. SYNERGI mener, at implementeringen af EU’s reno-
veringsbølge og den kommende revision af blandet energieffektivitetsdirektivet og
direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er helt afgørende. SYNERGI fin-
der desuden, at kvotehandelssystemet i sig selv er et forslag, der vil have større
effekt i resten af EU end i Danmark.
SYNERGI mener, at det er afgørende, at kvotehandelssystemet udarbejdes så det
er socialt balanceret. SYNERGI finder, at Kommissionens forslag om en social kli-
mafond er et positivt tiltag, der kan styrke borgernes sociale engagement og tilslut-
ning, og ifølge organisationen blandt andet kan reducere varmeudgifterne for bolig-
ejerne, bidrage til et mere energieffektivt forbrug og en større reduktionseffekt.
9. Generelle forventninge r til andre landes holdninger
Ek sisterende k votehandelssystem
En række lande støtter generelt en stramning af kvotehandelssystemet. Nogle lande
ønsker, at så mange reduktioner som muligt sker i kvotehandelssystemet og dermed
Side 19/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0020.png
yderligere reduktion ift. Kommissionens forslag. En anden gruppe lande har i varie-
rende grad udtrykt skepsis over for en stramning grundet bekymring for stigende
kvotepriser. Derfor efterspørger en gruppe af lande en øget omfordeling af kvotepro-
venuet herunder en yderligere forøgelse af Moderniseringsfonden, hvilket andre
lande har udtrykt skepsis overfor.
Visse lande har i lyset af de stigende energipriser i varierende omfang ønsket tiltag i
kvotehandelssystemet, der kan have en dæmpende effekt på kvoteprisen. En anden
gruppe er skeptiske herover for, da det potentielt kan bremse en omkostningseffek t iv
grøn omstilling og kompromittere de eksisterende markedsmekanismer under ETS.
Kommissionen har også opfordret til forsigtighed ift. hurtige, kortsigtede indgreb, der
kan skabe usikkerhed i markedet.
Gratisk votetildeling
Mange lande støtter generelt den øgede reduktionsats for benchmarks, mens en
mindre gruppe lande støtter, at gratiskvotetildeling underlægges krav om reduktion
af drivhusgasudledninger. For så vidt angår udfasningen af gratiskvoter i forbindels e
med indfasningen af CO
2
-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) støtter en gruppe
lande generelt Kommissionens forslag om udfasningen af gratiskvoter fra 2026 til
2035. Der er dog en betydelig gruppe lande, som ønsker en senere udfasning af
gratiskvoter grundet bekymringer for lækage og udfordringer for eksportsektorer,
som ikke adresseres af CBAM. Enkelte lande er stadig ved at fastlægge en endelig
position.
Separat k votehandelssystem for vejtransport og bygninger
Der tegner sig i forhandlingerne en stigende støtte i Rådet til et separat kvotehan-
delssystem for vejtransport og bygninger. En række lande har i varierende grad ud-
trykt skepsis af hensyn til bekymring for energifattigdom og har på denne baggrund
ytret ønske om at ændre forslaget ved for eksempel at udskyde ikrafttrædelsen af
forslaget og/eller indføre tiltag, der kan modgå stigende og fluktuerende kvotepriser.
Mange lande har fremhævet vigtigheden af at afhjælpe sociale konsekvenser af et
separat ETS for lavindkomstgrupper gennem understøttende tiltag herunder gennem
Kommissionens forslag til en ny social klimafond, som også indgår i FF55-lovpakk en.
Udvidelse af det ek sisterende k votehandelssystem til søfart
Der tegner sig i forhandlingerne generel støtte til inklusion af søfart i kvotehandels -
systemet samt nødvendigheden af at fremme drivhusgasreduktioner i sektoren. En
mindre gruppe lande udtrykker dog bekymring for forslaget og ønsker som minimum
indfasningen udskudt så længe som mulig.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens ’Fit for 55’-pakke velkommen. Regeringen ønsker
en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan indfri EU’s klimamål
for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive den
grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.
Side 20/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0021.png
Regeringen støtter kvotehandelssystemet som det centrale instrument i EU’s klima-
politik. Derfor ønsker regeringen et styrket kvotehandelssystem, der leverer en så
stor andel af EU’s samlede reduktionsindsats som muligt. Endvidere arbejder rege-
ringen for en mere målrettet tildeling og en udfasning af gratiskvoter, som vil sikre en
mere ensartet CO
2
-prissætning, der kan drive en omkostningseffektiv indfrielse af
EU’s klimamål på tværs af sektorer og medlemslande. Regeringen støtter således
en udvidelse af kvotehandel til vejtransport, bygninger samt søfart og arbejder for, at
det nye separate ETS for vejtransport og opvarmning af bygninger integreres i det
eksisterende ETS fra 2030. Regeringen arbejder derfor for, at det nye separate ETS
for vejtransport og bygninger lægges sammen med det eksisterende ETS fra 2031.
Regeringen finder, at der i lyset af aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)
og EU’s genopretningsinstrument bør være fokus på en effektiv implementering af
de betydelige midler, der er til rådighed til den grønne omstilling, hvorfor yderligere
omfordeling af provenu fra kvotehandel bør minimeres. Regeringen finder, at det er
vigtigt, at fordelingsnøglen for medlemslandenes kvoteprovenu fastholdes i både det
eksisterende ETS, som dog ikke er til forhandling, og det nye separate ETS. Desu-
den er det vigtigt, at der ikke indføres krav om øremærkning af provenu, da det vur-
deres væsentligt, at muligheden for at henvise til udgifter i statsregnskabet oprethol-
des, således at alle indtægter fortsat indgår i en samlet prioritering.
Regeringen støtter en udvidelse af kvotehandelssystemet til at omfatte søfarten, da
EU kan spille en rolle i forhold til at fremme klimatiltag for søfarten i fraværet af ef-
fektiv og bindende global klimaregulering. Det er vigtigt, at udvidelsen af kvotehan-
delssystemet til søfarten skaber reelle reduktioner i udledningen af drivhusgasser,
sikrer europæisk søfarts konkurrenceevne og understøtter fremtidig global regulering
i FN’s søfartsorganisation IMO, da der er tale om et globalt erhverv. For at sikre
sammenhæng med klimaforhandlingerne i IMO, bør der vedtages en revisionsklau-
sul, som sikrer at søfartselementerne revideres, når IMO vedtager et lignende, glo-
balt markedsbaseret tiltag, så dobbelttælling af udledninger undgås. Det er endvi-
dere vigtigt, at der sikres effektiv håndhævelse for at undgå lækage og omgåelse.
Regeringen ønsker, at Moderniseringsfonden udelukkende skal finansiere lav- og
nulemissionsprojekter, hvormed investeringer i fossile brændsler ekskluderes, så der
sikres konsistens med EU’s Green Deal og EU’s klimamål. Regeringen kan desuden
støtte, at Innovationsfondens formål udvides til projekter inden for transport, bygnin-
ger og søfart, samt, at midler til fonden øges, som foreslået af Kommissionen. Re-
geringen arbejder desuden for, jf. også aftale om køreplan for CO2-fangst, transport
og lagring, at ETS sikrer incitamenter til fjernelse af CO2 fra atmosfæren gennem
teknologiske processer, herunder at fremme negative emissioner via CCS gennem
udviklingen af et fælleseuropæisk certifikationssystem for CO2-optag19, der kan
kobles med bedre incitamenter via ETS.
Side 21/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0022.png
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudval g
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.
oktober 2021, den 16. december 2021 samt den 3. marts 2022 til orientering. Grund-
og nærhedsnotat er oversendt den 8. september 2021.
Side 22/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0023.png
2. Forslag til ændring af EU’s kvotehandelsdirektiv om luftfartens bi-
drag til Unionens emissionsreduktionsmål og passende gennemfø-
relse af en global markedsbaseret foranstaltning (”luftfart i ETS og
CORSIA”)
KOM (2021) 552
Revideret notat. Ændringer er mark eret med streg i margenen.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 som led i Kommissionens Fit for 55-
pak k e offentliggjort forslag til ændring af k votehandelshandelsdirek tivet (ETS) med
henblik på at styrk e luftfartens bidrag til Unionens målsætning for reduk tion af driv-
husgasudledninger og implementering af den internationale luftfartsorganisations
(ICAO) globale CO
2
-reguleringsmek anisme, Carbon Offsetting and Reduction
Scheme for International Aviation (CORSIA).
Forslaget indebærer, at luftfartens gratisk voter under k votehandelssystemet for luft-
fart gradvist udfases fra 2024 til 2027. Dertil indebærer forslaget, at den lineære re-
duk tionsfak tor, der løbende reducerer k votemængden, fremover sk al følge den line-
ære reduk tionsfak tor i det øvrige k votehandelssystem. Endvidere implementerer for-
slaget CORSIA i sammenhæng med k votehandelssystemet, således at k votehan-
delssystemet dæk k er luftfart inden for Det Europæisk e Øk onomisk e Samarbejdsom-
råde (EØS) samt flyvninger fra EØS til Storbritannien og Schweiz, mens CORSIA
dæk k er luftfart mellem EØS-lande og tredjelande, der også har implementeret COR-
SIA.
Forslaget forventes at medføre behov for ændringer af dansk lovgivning af begræn-
set k arak ter. Forslaget vurderes også at medføre statsfinansielle, samfundsøk ono-
misk e og erhvervsmæssige k onsek venser for Danmark .
Regeringen støtter udfasningen af luftfartens gratisk voter og ser gerne en endnu
hurtigere udfasning end den, som Kommissionen foreslår. Regeringen finder endvi-
dere, at det er vigtigt, at luftfart til og fra tredjelande omfattes af en mark edsbaseret
reguleringsmek anisme, der k an drive en reduk tion af udledningerne. Regeringen
støtter derfor op om implementeringen af CORSIA, men ønsk er at fastholde den
midlertidige undtagelse fra ETS for tredjelandsflyvninger med det formål at fastholde
et pres på ICAO for at øge k limaambitionerne i CORSIA.
2. Baggrund
Kommissionen har den 14. juli 2021 som led i Kommissionens Fit for 55-pakke frem-
sat et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af direktiv 2003/87/EF for
så vidt angår luftfartens bidrag til Den Europæiske Unions reduktion af drivhusgas -
udledninger i økonomien som helhed og en hensigtsmæssig implementering af et
globalt, markedsbaseret tiltag, KOM(2021) 552. Forslaget bidrager til indfrielsen af
Side 23/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0024.png
EU’s klimamål for 2030 om en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner på
mindst 55 pct. sammenlignet med 1990-niveauet og klimaneutralitet i senest 2050,
som vedtaget i den europæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119), ved at styrke
luftfartssektorens bidrag. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige
forslag i Fit for 55-pakken vedrørende luftfarten, herunder revision af energibeskat -
ningsdirektivet (KOM(2021) 563) og et europæisk iblandingskrav til luftfarten
(KOM(2021) 561), ligesom Kommissionen har foreslået en generel revision af kvo-
tehandelsdirektivet (KOM(2021) 551).
Luftfartens CO
2
-udledning er reguleret i EU’s kvotehandelssystem og i den internati-
onale civile luftfartsorganisations (ICAO) globale CO
2
-reguleringsmekanisme, COR-
SIA. Begge reguleringssystemer anvender en markedsbaseret tilgang, som skaber
økonomisk incitament for luftfartsselskaberne til at mindske deres CO
2
-udledning.
Oprindeligt dækkede kvotehandelssystemet også flyvninger mellem EØS og tredje-
lande, men for at understøtte fremskridt i forhandlingerne om CORSIA i ICAO har de
været midlertidigt undtaget og er det i udgangspunktet frem til 2023.
Luftfarten står ifølge Kommissionen for 3,7 pct. af de samlede CO
2
-udledninger i EU
og 15,7 pct. af transportsektorens CO
2
-udledninger i EU. CO
2
-udledningen fra inter-
national luftfart er over de seneste årtier stigende på grund af en stigende passager-
efterspørgsel. Ydermere estimeres det, at luftfarten har andre effekter på klimaet end
dens CO
2
-udledninger, som samlet set er mindst lige så vigtige som effekterne af
CO
2
-udledningerne. Dette gælder bl.a. kondensstriber fra fly. Disse effekter regule-
res ikke direkte med nærværende forslag.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget er oversendt til Rådet
i dansk udgave den 10. september 2021. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at sænke luftfartens CO
2
-udledninger og derigennem øge
sektorens bidrag til EU’s klimamål for 2030 og klimaneutralitet i senest 2050 gennem
en stramning af kvotehandelssystemet (ETS). Samtidig skal forslaget sikre samek-
sistens mellem EU’s kvotehandelssystem og CORSIA.
I forslaget lægges der op til følgende ændringer:
Ændring af k votetildeling til luftfart
I det gældende kvotehandelsdirektiv allokeres 82 pct. af luftfartskvoterne som gratis-
kvoter, mens 15 pct. auktioneres (og 3 pct. reserveres til nye markedsaktører og
vækstvirksomheder). Kommissionen foreslår, at mængden af gratiskvoter til luftfar-
ten reduceres gradvist frem mod 2027, hvorfra allokering af kvoter overgår til fuld
auktionering,
jf. tabel 1.
Side 24/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0025.png
Tab el 1: Andel af nuværende gratiskvoter, der overgår til auktionering
Årstal
2024
2025
2026
2027
Andel gratiskvoter overgået til auktionering
25 pct.
50 pct.
75 pct.
100 pct.
Formålet med at tildele luftfarten gratiskvoter har hovedsageligt været at modvirk e
potentielle konsekvenser for konkurrenceevnen og risikoen for CO
2
-lækage i forhold
til særligt tredjelande (ikke-EU lande). Kommissionen vurderer imidlertid, at luftfart -
sektoren har en lav risiko for CO
2
-lækage, og at gratiskvoterne strider imod princippet
om, at forureneren betaler. Kommissionen finder, at auktionering er den mest om-
kostningseffektive regulering. Det afspejler sig også i, at andelen af kvoter, der auk-
tioneres, er steget i andre sektorer.
Det bemærkes, at luftfartskvotemængden ikke er tilstrækkelig til at dække luftfartens
udledninger, hvorfor luftfartsselskaberne i betydelig grad køber kvoter i det øvrige
kvotehandelssystem.
Den samlede mængde af luftfartsk voter
Med forslaget fastsættes den samlede mængde af luftfartskvoter fra 2024 og frem til
den samlede mængde tildelte luftfartskvoter i 2023, dog reduceret med den lineære
reduktionsfaktor, som luftfartskvoterne har været underlagt siden 2021. Dermed sker
i praksis en fortsættelse af den nuværende tendenslinje for mængden af luftfartskvo-
ter. Kommissionen foreslår dertil, at den lineære reduktionsfaktor for luftfartskvoterne
fremover skal følge den lineære reduktionsfaktor i det øvrige kvotehandelssystem. I
et separat forslag om revision af kvotehandelsdirektivet (KOM(2021) 551) foreslår
Kommissionen at hæve den lineære reduktionsfaktor fra det nuværende niveau på
2,2 pct. til 4,2 pct. årligt.
Sammenhæng mellem k votehandelssystemet og CORSIA
Der tages med forslaget stilling til, hvordan kvotehandelssystemet og ICAO’s COR-
SIA-system skal hænge sammen.
EU’s kvotehandelssystem sætter et kvoteloft for udledninger for de deltagende sek-
torer. Fra 2021 er det ikke længere tilladt at bruge internationale klimakreditter til at
dække en begrænset del af udledningerne. Under CORSIA’s pilotfase i 2021-2023
skal luftfartsoperatører kompensere for stigende udledninger via internationale kre-
ditter i det omfang, at udledningerne overstiger niveauet for 2019. Kreditterne, som
skal leve op til CORSIA’s krav, stammer primært fra reduktioner i udledninger fra
andre sektorer end luftfarten. Kommissionen foreslår at indføre yderligere krav til de
kreditter, som EU-baserede luftfartsoperatører kan anvende. Efter pilotfasen skal der
Side 25/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0026.png
klimakompenseres for udledninger, der overstiger gennemsnittet for 2019-2020,
medmindre andet besluttes. Kommissionen vurderer, at 2019-niveauet er for højt til,
at nogen klimakompensation i de kommende år vil være nødvendig for at leve op til
CORSIA under pilotfasen, da udledningerne i 2019 ventes at være højere end de
efterfølgende år grundet COVID-19’s effekt på international flytrafik.
Kvotehandelssystemet dækker i øjeblikket flyvninger inden for Det Europæiske Øko-
nomiske Samarbejdsområde (EØS) samt flyvninger fra EØS til Storbritannien og
Schweiz. Flyvninger til og fra tredjelande har været midlertidigt undtaget fra kvote-
handelssystemet for at give ICAO tid til at forhandle og udvikle en global regulerings -
mekanisme for international luftfart, hvilket er udmøntet i CORSIA. Undtagelsen for
flyvninger til og fra tredjelande er blevet fornyet et antal gange, og den nuværende
undtagelse, som blev vedtaget i 2017, var sat til at gælde frem til 2023, hvoreft er
luftfart til tredjelande ville blive omfattet.
Kommissionen lægger i forslaget op til at gøre denne afgrænsning for kvotehandels -
systemets anvendelsesområde for luftfarten permanent. Kvotehandelssystemet vil
således frem over dække luftfart internt i EØS, mens CORSIA dækker luftfart mellem
EØS og tredjelande. Efter 2026 vil luftfart mellem EØS-lande og tredjelande, der ikke
deltager i CORSIA, blive underlagt kvotehandelssystemet med det formål at tilskynde
til deltagelse i CORSIA. Luftfart mellem EØS-lande og flyvninger fra EØS til Storbri-
tannien og Schweiz, uagtet om landene deltager i CORSIA, vil fortsat være underlagt
kvotehandelssystemet.
Der vil fortsat gælde en række undtagelser fra kvotehandelssystemet og CORSIA.
Indenrigsflyvninger til de yderste EØS-områder vil fortsat være foreløbigt undtaget
fra kvotehandelssystemets anvendelsesområde, mens flyvninger til og fra mindst ud-
viklede lande og små udviklingsøstater, der ikke implementerer CORSIA, vil være
undtaget fra både kvotehandelssystemet og CORSIA.
Lige vilk år for luftfartsoperatører på samme flyrute
Kommissionen foreslår, at luftfartsoperatører, der opererer på samme flyrute, skal
have lige vilkår, også selvom det ene land hverken deltager i CORSIA eller kvote-
handelssystemet. Konkret betyder det, at når en EU-baseret luftfartsoperatør foreta-
ger flyvninger til et tredjeland, der ikke deltager i CORSIA, vil operatøren hverk en
være underlagt CORSIA eller kvotehandelssystemet. Dette er for at sikre, at EU-
baserede luftfartsoperatører ikke er dårligere stillet konkurrenc emæssigt end luft-
fartsoperatører fra tredjelande, der ikke deltager i CORSIA.
4. Europa-Parlamente ts udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF ar-
tikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamen-
tet.
Side 26/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0027.png
5. Nærhedsprinci ppe t
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf
henviser Kommissionen til, at kvotehandelsdirektivet er et eksisterende lovgivnings -
redskab, der som følge af artikel 5 i TEUF kun kan ændres gennem lovgivning på
EU-niveau. Kommissionen anfører videre, at medlemsstaternes implementering af
CORSIA kræver lovgivning på EU-niveau, og at handling på EU-niveau bedst muligt
vil sikre en harmoniseret og hensigtsmæssig implementering i overensst emmels e
med EU. Slutteligt vurderer Kommissionen, at for at levere på EU’s nationale og in-
ternationale klimamål er det mere effektivt at handle på EU-niveau end på medlems-
statsniveau. Det skyldes dels klimaforandringernes grænseoverskridende konse-
kvenser, dels at luftfarten i høj grad er en international sektor.
Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da det vurderes, at fælles-
europæisk regulering på dette område er den mest hensigtsmæssige måde til at
undgå konkurrenceforvridning, og er den mest omkostningseffektive måde til at drive
den grønne omstilling af luftfarten, der er en international sektor.
6. Gældende dansk ret
Kvotehandelsdirektivet er implementeret i dansk ret gennem Lov om CO2-kvoter,
LBK nr. 62 af 19/01/2021 og Bekendtgørelse om CO2-kvoter, BEK nr. 2134 af
21/12/2020.
7. Konsekve nser
Lovgivningsmæssige konsekvens er
Forslaget forventes alene at have mindre lovgivningsmæssige konsekvenser i for-
hold til den danske lovgivning på kvoteområdet med de tilhørende bekendtgørels er,
jf. ovenfor.
Økonomiske konsekvens er
Statsfinansielle k onsek venser
Forslaget vurderes at medføre statsfinansielle konsekvenser, da medlemsstaterne
modtager hovedparten af indtægterne fra auktionering af kvoter. Med forslaget om
at udfase gratiskvoterne overgår man til fuld auktionering af luftfartskvoterne. Det
skønnes i den sammenhæng, at udfasningen af gratiskvoter vil medføre et statsligt
merprovenu på 240 mio. kr. i 2030. Medregner man konsekvenserne af den forven-
tede kvotepris, skønnes det statslige merprovenu at være 260 mio. kr.
Der forventes ingen betydelige administrative konsekvenser for staten, idet der læg-
ges op til at anvende den eksisterende infrastruktur fra kvotehandelssystemet .
Samfundsøk onomisk e k onsek venser
Forslaget vurderes at have samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det forventes ,
at luftfartsselskabernes øgede udgifter til kvoter i et vist omfang vil kunne lægges
over på forbrugerne og medføre højere priser på flybilletter. Udfasningen af gratis-
kvoter skønnes at medføre øgede omkostninger på 220 mio. kr. for husholdninger i
Side 27/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0028.png
Danmark i 2030 og en merpris på ca. 30 og 40 kr. for hhv. en indenrigs- og en intra-
EU flybillet (tur/retur). Medregnes konsekvenserne af den forventede kvotepris for
salget af de øvrige luftfartskvoter og stigningen i den lineære reduktionsfaktor, skøn-
nes omkostningerne at være på 640 mio. kr. og en samlet merpris på ca. 90 og 115
kr. i 2030 for hhv. en indenrigs- og en intra-EU flybillet (tur/retur).
Erhvervsøk onomisk e k onsek venser
Forslaget vurderes at have erhvervs økonomiske konsekvenser, da det skønnes, at
udfasningen af gratiskvoter vil medføre øgede omkostninger på 110 mio. kr. for er-
hvervet i Danmark i 2030. Medregnes konsekvenserne af den forventede kvotepris
for salget af de øvrige luftfartskvoter og stigningen i den lineære reduktionsfaktor,
skønnes omkostningerne at være på 320 mio. kr.
De foreslåede ændringer i kvotehandelssystemet gælder for alle luftfartsselskaber,
der opererer på den samme rute, og forslaget forventes i den sammenhæng ikke at
medføre direkte konkurrenceforvridning. Til gengæld vurderer Kommissionen, at der
er en risiko for, at luftfartsselskaber, der har en højere andel af flyruter med stor CO
2
-
udledning, vil opleve større konsekvenser end luftfartsselskaber, hvis flyruter har en
lavere grad af CO
2
-udledning. Denne konsekvens vurderes dog at være begrænset
for industrien. Kommissionen forventer ikke, at små og mellemstore virksomheder vil
blive betydeligt påvirket af forslaget.
Forslaget forventes ikke at medføre administrative meromkostninger for erhvervs li -
vet.
Andre konsekvens er og beskyttelsesniveauet
Forslaget påvirker ifølge Kommissionen ikke udledningerne fra flyvninger inden for
EØS. Forslaget kan ifølge Kommissionen medføre, at udledningerne fra flyvninger
mellem EØS og tredjelande vil falde i forhold til baseline-scenariet (hvor kvotehan-
delssystemet dækker luftfart som nu, og EU ikke implementerer CORSIA, men hvor
lande uden for EU implementerer CORSIA). Globalt set kan forslaget på grund af
CORSIA’s indretning og EU’s deltagelse ifølge Kommissionen medføre en stigning i
de globale udledninger i forhold til baseline-scenariet.
I modsætning hertil ville det samlet set føre til en reduktion i de globale udledninger
i forhold til baseline-scenariet, hvis man lod den midlertidige undtagelse fra kvote-
handelssystemets anvendelsesområde for flyvninger mellem EØS og tredjelande ud-
løbe efter 2023, hvorefter disse flyvninger ville være underlagt kvotehandelssyst e-
met.
For så vidt angår danske flyafgange skønnes udfasningen af gratiskvoter at bidrage
med begrænsede CO
2
-reduktioner på i alt 0,02 mio. ton CO
2
i 2030, hvoraf 0,005
mio. ton er fra indenrigsflyvninger. Medregner man også effekterne af den forvent ed e
kvotepris som følge af det generelle forslag om revision af ETS, vil bidraget være på
i alt 0,07 mio. ton CO
2
i 2030, hvoraf 0,015 mio. ton er fra indenrigsflyvninger.
Side 28/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0029.png
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik
fra den 14. juli 2021 til den 9. august 2021. Der er afgivet høringssvar fra i alt 6
organisationer. DI og BDL har afgivet delvist enslydende høringssvar. Dertil har Er-
hvervsfly vningens Sammenslutning meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger.
Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) støtter EU’s klimamål om mindst 55 pct.
CO
2
-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i senest 2050, men bemærker, at Kommis-
sionens tilgang med at bygge ovenpå eksisterende direktiver og forordninger i de
luftfartsrelevant e dele af Fit for 55-pakken gør tingene unødigt komplicerede og ad-
ministrativt tunge. Herudover mener BDL, at en EU-baseret CO
2
-afgift langt enklere
ville kunne løse en stor del af udfordringerne. Med forbehold for dette kan BDL over-
ordnet støtte forslaget, som ifølge BDL’s vurdering kan forventes at betyde en af-
giftsbyrde på ca. 1 kr. per liter jetfuel, når det er fuldt indfaset og ved en kvotepris på
EUR 50. Den afgiftsmæssige byrde bør ifølge BDL ses i sammenhæng med effek -
terne af energibeskatningsdirektivet og ReFuelEU Aviation mfl.
BDL anfører, at i 2023 vil luftfartens aktivitetsniveau med stor sandsynlighed ikke
være normaliseret i forhold til COVID19-effekterne. BDL mener derfor, at luftfarten
vil blive belastet væsentligt mere, end forslaget angiver og finder det helt afgørende,
at 2019-data anvendes som baseline frem for 2023-data. BDL opfordrer regeringen
til at arbejde for dette synspunkt i det videre forløb.
BDL støtter fuldt Kommissionens forslag til, at ETS-provenu bør tilbageføres til selve
den grønne omstilling, og at medlemsstaterne skal anvende provenu fra kvotes alg til
omstilling. BDL er til gengæld imod, at en større andel af provenuerne anvendes til
at finansiere den såkaldte sociale klimafond og mener i stedet, at k voteindtægter og
relaterede afgiftsprovenuer målrettet bør anvendes til at understøtte selve omstillin-
gen. BDL mener desuden, at der bør være dansk opmærksomhed på, at forslaget
udstyrer Kommissionen med delegerede retsakter vedrørende overførsel af andel af
kvoteprovenuet til EU-budgettet.
BDL bifalder, at der med forslaget findes en afklaring af EU’s relation til ICAO’s COR-
SIA, således at CORSIA kun skal omfatte flyvninger, der ikke finder sted inden for
EU/EØS samt til Schweiz/UK. Slutteligt bemærker BDL, at k voteeffekten af iblanding
af godkendt bæredygtigt flybrændstof som udgangspunkt håndteres som ”zero-emis -
sion” og dermed modregnes de kvoteomfattede emissioner, men at disse vitale me-
kanismer er dårligt beskrevet i materialet og burde indgå mere eksplicit.
CARE Danmark (CD) opfordrer til, at Danmark arbejder for, at hele provenuet fra
kvotesalget til luftfarten anvendes til at sikre, at de rige lande lever op til deres for-
pligtelser til at støtte klimaindsatsen i ulande. CD anfører i den forbindelse, at det er
veldokumenteret, at de rige lande endnu ikke lever op til deres forpligtelser til at yde
klimabistand, specielt ikke til klimatilpasning, og at det må forventes, at der i fremti-
den bliver et øget behov for international klimabistand til ulande. CD påpeger i den
Side 29/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0030.png
forbindelse, at det er et vigtigt element i Danmarks globale klimastrategi at styrke
mobiliseringen af klimafinansiering til de fattigste og skrøbeligste lande. CD opfordrer
slutteligt til, at Danmark arbejder for en opstramning af Kommissionens forslag og
mener, at gratiskvoter til luftfarten bør udfases så hurtigt som overhovedet muligt.
Dansk Erhverv (DE) bakker op om Kommissionens Fit for 55-pakke og er i udgangs -
punktet positiv over for Kommissionens forslag om at udvide CO
2
-prissætningen til
også at omfatte luftfartssektoren, som hidtil har været undtaget. DE mener, at luft-
fartssektoren også skal yde et rimeligt bidrag til indsatsen for at dekarbonisere øko-
nomien og reducere luftfartssektorens afhængighed af fossile brændsler.
DE finder det afgørende, at Kommissionens forslag til regulering sikrer lige konkur-
rencevilkår for markedet, er retfærdig og omkostningseffektiv, og ikke skader EU-
operatørers konkurrencedygtighed eller påvirker turismeindustrien negativt. DE me-
ner endvidere, at reguleringen på EU-niveau skal tage højde for, at den grønne om-
stilling skaber nye muligheder for innovation, investeringer og job i nye markeder for
rene teknologier og grønne produkter. I den sammenhæng opfordrer DE til, at pro-
venuet fra kvoterne går tilbage til sektoren og hjælper med den grønne omstilling.
DE bakker op om princippet om, at ’forureneren betaler’ og mener, at Kommissio-
nens udspil viser fornuftige takter ved at reducere gratiskvoter i kvotehandelssyst e-
met og fremme auktionering. DE mener dog, at det er afgørende, at overgangen og
udrulningen af de nye regler er fleksible og har en tilstrækkelig tidshorisont til, at den
europæiske luftfartssektor kan omstille og tilpasse sig de justerede rammer. Det gæl-
der både i forhold til starttidspunktet for auktioneringen og tidspunktet for fuld indfas -
ning heraf. DE finder det samtidig vigtigt, at ny regulering tager højde for, at sektoren
fortsat er hårdt ramt af COVID19-eftervirkninger, herunder i forhold til fastlæggelse
af tidspunktet for ’baseline’ for antallet af kvoter, ligesom de nye mekanismer skal
kunne rumme, at den europæiske luftfart fortsat har mulighed for at imødekomme
brugernes behov og efterspørgsel på flytransport.
Eftersom luftfarten og dens udledninger er globale, finder DE det desuden afgø-
rende, at der er et effektivt system til at fremme en grøn omstilling af den globale
luftfartssektor, således at den europæiske konkurrencekraft fastholdes. Her mener
DE, at deltagelse i og implementering af ICAO’s CORSIA-program er væsentligt, og
at EU i den sammenhæng spiller en afgørende rolle for at fremme den grønne dags-
orden over for tredjelande. DE støtter implementeringen af CORSIA i EU-lovgivnin -
gen med det formål at effektivisere regelsættet og gøre det mindst muligt bureaukra-
tisk.
Slutteligt mener DE, at det i udformningen af det samlede regelværk for luftfartssek-
toren er centralt at undgå overlappende instrumenter, der medfører ”dobbeltbeskat -
ning” af en sektor, hvor dekarbonisering er omkostningstungt.
Side 30/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0031.png
Dansk Industri (DI) støtter overordnet forslaget, som ifølge DI’s vurdering kan forven-
tes at betyde en afgiftsbyrde på ca. 1 kr. per liter jetfuel, når det er fuldt indfaset og
ved en kvotepris på EUR 50. Den afgiftsmæssige byrde bør ifølge DI ses i sammen-
hæng med effekterne af energibeskatningsdirektivet og ReFuelEU Aviation mfl.
DI anfører, at i 2023 vil luftfartens aktivitetsniveau med stor sandsynlighed ikke være
normaliseret i forhold til COVID19-effekterne. DI mener derfor, at luftfarten vil blive
belastet væsentligt mere end forslaget angiver og finder det afgørende, at 2019-dat a
anvendes som baseline frem for 2023-data. DI opfordrer regeringen til at arbejde for
dette synspunkt i det videre forløb.
DI bifalder endvidere forslaget om, at medlemsstaterne skal anvende provenuer fra
kvotesalg til omstilling. DI bifalder også, at der med forslaget findes en afklaring af
EU’s relation til ICAO’s CORSIA, således at CORSIA kun skal omfatte flyvninger, der
ikke finder sted inden for EU/EØS samt Schweiz/UK. Slutteligt bemærker DI, at kvo-
teeffekten af iblanding af godkendt bæredygtigt flybrændstof som udgangspunk t
håndteres som ”zero-emission” og dermed modregnes de kvoteomfattede emissio-
ner, men at disse vitale mekanismer er dårligt beskrevet i materialet og burde indgå
mere eksplicit.
Rådet for Grøn Omstilling (RGO) anfører, at flysektoren er langt bagud i den grønne
omstilling, og at der reelt ikke er taget ansvar for de internationale flyemissioner.
RGO bemærker, at ICAO planlægger med at øge sektorens klimabelastning, og at
der reelt ingen krav er om at reducere luftfartens klimabelastning, samt at off-setting
systemet er billigt og stærkt dubiøst. RGO mener i den sammenhæng, at det er helt
afgørende, at EU tager sin del af ansvaret for at få emissionerne ned, og opfordrer
derfor til, at luftfartens internationale emissioner medtages under kvotehandelssyst e-
met, ligesom med søfarten. Dette vil ifølge RGO også hænge bedre sammen med
anvendelsesområdet for forslaget om et europæisk iblandingskrav til luftfarten.
RGO opfordrer desuden til, at antallet af kreditter, som luftfartsselskaberne kan købe
for landjordsreduktioner, bør begrænses for at øge incitamentet til reduktioner i selve
luftfarten. Ligeledes foreslår RGO, at der bruges en multiplikator i forhold til CO
2
-
udledningen, der dækker de indirekte klimaeffekter. Slutteligt opfordrer RGO til, at
indtægterne fra auktionerede kvoter fra 2026 bør bruges til at investere i produktion
og brug e-kerosen.
Wind Denmark (WD) mener, at Kommissionens forslag om udfasning af gratiskvoter
er et positivt skridt, som styrker princippet om, at forureneren betaler. WD opfordrer
dog til, at den fulde indfasning fremrykkes til senest 2025.
9. Generelle forventninge r til andre landes holdninger
Drøftelserne går i retning af, at et flertal af medlemsstater er for at udfase gratiskvo-
terne, mens kun en lille gruppe af lande er imod. En mindre gruppe lande ønsker at
Side 31/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0032.png
udfase gratiskvoterne hurtigere end foreslået af Kommissionen, mens en anden min-
dre gruppe lande ønsker at udfase dem langsommere.
For så vidt angår anvendelsesområdet for ETS og CORSIA tegner der sig også et
flertal for Kommissionens forslag. En mindre gruppe lande har udtrykt ønske om at
anvende CORSIA i større omfang end Kommissionen foreslår - eksempelvis ved at
ETS anvendes på flyvninger internt i EU op til CORSIA’s baseline, hvorefter CORSIA
anvendes i stedet for ETS.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder for at reducere luftfartssektorens drivhusgasudledninger gen-
nem europæisk handling og støtter EU’s kvotehandelssystem (ETS) som det cen-
trale instrument i EU’s klimapolitik. Regeringen finder overordnet, at international re-
gulering af luftfartens udledninger er hensigtsmæssig. Regeringen er derfor overord-
net positiv over for forslaget. Det er vigtigt, at gratiskvoterne udfases, og at dette sker
så hurtigt som muligt.
Hvad angår opdelingen af anvendelsesområdet for ETS og CORSIA er regeringen
positivt indstillet over for Kommissionens forslag. Dog ønsker regeringen at fastholde
et pres på ICAO for at øge klimaambitionerne i CORSIA. Regeringen vil derfor ar-
bejde for, at den midlertidige undtagelse af ETS for flyvninger mellem EØS og tred-
jelande fastholdes og forlænges til eksempelvis 2028. Herefter vil ETS automatisk
blive udvidet til alle flyvninger, medmindre EU forlænger undtagelsen igen. Formålet
med at forlænge undtagelsen er at sende et tydeligt signal til ICAO om, at mens
medlemsstaterne støtter op om og deltager i CORSIA, er man også klar til at udvide
ETS, hvis klimaambitionerne i CORSIA ikke hæves.
Regeringen finder det dertil vigtigt, at Kommissionen snarest muligt fremsætter for-
slag til reduktion af luftfartens non-CO
2
-effekter (såsom kondensstriber og sod). Slut-
teligt mener regeringen, at udledninger fra flyafgange fra EU/EØS til tredjelande fort-
sat skal omfattes af EU’s samlede klimamål, selvom forslaget ikke lægger op til at
regulere disse udledninger via ETS.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudval g
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 16.
december 2021 til tidlig orientering. Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folke-
tinget den 9. september 2021.
Side 32/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0033.png
3. Forslag til revision af direktiv om energieffektivitet
KOM (2021) 558
Revideret notat. Ændringer er mark eret med streg i margenen.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag om revision af direk -
tivet om energieffek tivitet som en del af Kommissionens ’Fit for 55-pak k e’. Med revi-
sionen foreslår Kommissionen at hæve EU’s overordnede mål for energieffek tivise-
ring og at stille nye k rav til de tiltag i direk tivet, som sk al være med til at indfri målet.
Det er bl.a. forslag til nye bestemmelser om energireduk tioner og et udvidet k rav om
energirenovering målrettet alle offentlige organer, en opjustering af energisparef or-
pligtelsen, nye k rav til energisyn i virk somheder, nye k rav vedrørende informations -
indsatser og energitjenester samt nye k rav inden for varme- og k øleområdet og ift.
transmission og distribution af energi. Forslaget indeholder som noget nyt en lov-
hjemmel for anvendelsen om energieffek tivisering først-princippet samt nye bestem-
melser målrettet energifattigdom.
Forslaget vurderes at k unne medføre lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-
fundsøk onomisk e og erhvervsmæssige k onsek venser for Danmark .
Regeringen er overordnet set positiv over for en forøget indsats for energieffek tivi-
sering i EU, der er omk ostningseffek tiv og bidrager til indfrielsen af EU’s og med-
lemsstaternes k limamål. Dertil støtter regeringen op om princippet om ”energieffek -
tivitet først”. Regeringen finder, at der bør fastsættes et højere samlet mål for reduk -
tion af EU’s energiforbrug til mindst 40 pct., der tager hensyn til de forsk ellige ud-
gangspunk ter i de enk elte medlemsstater og sek torer, således at indsatsen målrettes
omk ostningseffek tive CO
2
-reduk tioner i EU-landene samt sk aber et europæisk mar-
k ed for energieffek tive tek nologier og løsninger. Regeringen finder desuden, at der
bør sk abes flek sibilitet for medlemsstaterne til at opfylde nye målsætninger, herunder
i forhold til k ravene til den offentlige sek tor. Regeringen støtter desuden forslaget om
en opjusteret energispareforpligtelse på 1,5 pct. fra 2024-2030.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parlamen-
tet og Rådet om en revision af direktivet om energieffektivitet (”energieffektiviserings -
direktivet”), KOM(2021) 558. Forslaget er fremsat som en del af ’Fit for 55-pakken’,
der skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til
1990-niveauet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2 og artikel 194, stk. 2,
litra c. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til
Rådet i dansk sprogversion den 10. september 2021.
Side 33/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0034.png
3. Formål og indhold
Kommissionen har fremsat forslaget om en revision af energieffektiviseringsdirek t i-
vet som en del af opfølgningen på den Europæiske Grønne Pagt (European Green
Deal) med henvisning til behov for bidrag til det forhøjede EU-mål for drivhusgas -
emissioner i 2030 på mindst 55 pct. samt overgangen til klimaneutralitet frem mod
2050. De vigtigste forslag til ændringer i direktivet præsenteres herunder.
Princippet om energieffek tivitet først
»Energieffektivitet først« er et af nøgleprincipperne for energiunionen. Princippet skal
bidrage til at garantere en sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig energiforsyning i
EU til en overkommelig pris. Det indebærer, at man i forbindelse med beslutninger
om energiplanlægning og investeringer i energiproduktionsanlæg, energiinfrastruk -
tur mv. skal overveje, om alternative energieffektive foranstaltninger kan erstatte in-
vesteringen, samtidig med at de respektive beslutningers målsætninger fortsat nås.
Dette omfatter omkostningseffektive foranstaltninger til at gøre energiefterspørgs el
og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af energibesparelser i slutan-
vendelsen, initiativer vedrørende forbrugsfleksibilitet og mere effektiv omdannelse,
transmission og distribution af energi.
Med forslaget introduceres et retsgrundlag for anvendelsen af princippet om energi-
effektivisering først. Der lægges op til, at medlemsstaterne sikrer anvendelsen af
princippet i forhold til planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger, samt
at der rapporteres herom til Kommissionen i de integrerede nationale energi- og kli-
mastatusrapporter, hvor der skal redegøres for, hvordan man vil opfylde forpligtel-
serne i energieffektiviseringsdirektivet (under forordning (EU)2018/1999).
Et bindende overordnet EU-mål
Kommissionen foreslår at hæve EU-målsætningen for energieffektivisering, således
at medlemsstaterne kollektivt skal sikre en reduktion af energiforbruget med 9 pct. i
forhold til et 2020-referencescenarie. Dette er en ny opgørelsesmetode i forhold til
det eksisterende direktiv og svarer til en reduktion af det endelige energiforbrug i
2030 med ca. 36 pct. i stedet for det nuværende på mindst 32,5 pct. i 2030 sammen-
lignet med 2007-fremskrivningen.
Kommissionen foreslår et bindende mål for EU som helhed, mens de nationale bi-
drag til det overordnede mål forbliver vejledende. For medlemslandenes nationale
bidrag foreslås der dog benchmarks og nye mekanismer til at afhjælpe underopfy l-
delse. I den sammenhæng foreslår Kommissionen som noget nyt, at de nationale
bidrag skal baseres på en formel, som medlemsstaterne skal tage udgangspunkt i,
når de fastsætter deres vejledende bidrag til opfyldelse af målet. Kommissionen fo-
reslår, at disse bidrag bestemmes med hensyntagen til BNP, energiintensitet og om-
kostningseffektivt besparelsespotentiale.
Offentlig sek tor, bygninger og indk øb
Side 34/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0035.png
Forslaget indeholder et nyt krav om energireduktioner i det offentlige samt et udvidet
krav om energirenovering målrettet alle offentlige organer, der er defineret som ”or-
dregivende myndigheder” i udbudsdirektivet (2014/24). Forslaget betyder, at staten,
regioner, kommuner og offentligretlige organer og sammenslutninger heraf vil være
omfattet af kravene. I det gældende direktiv indgår alene bygninger, som den stats-
lige forvaltning ejer og benytter.
Kommissionen foreslår, at offentlige organers energiforbrug samlet set skal reduce-
res med mindst 1,7 pct. årligt. Reduktionskravet vil kunne indfries i alle dele af den
offentlige sektor, dvs. i endeligt energiforbrug til bygninger, transport, affaldshåndt e-
ring mv. Medlemsstater vil ved afrapportering til Kommissionen skulle udarbejde en
liste over de offentlige organer, der skal bidrage til opfyldelse af energireduktionsk ra-
vet og årligt opnåede reduktioner. Derudover foreslår Kommissionen at medlemssta-
ter skal sikre, at myndigheder på regionalt og lokalt niveau angiver specifikke ener-
gieffektivitetsforanstaltninger i deres dekarboniseringsplaner.
Kommissionen foreslår dertil en udvidelse af de eksisterende krav om årlig renove-
ring, så mindst 3 pct. af bygninger på over 250 m
2
ejet af det offentlige hvert år skal
renoveres op til standarden ”næsten energineutrale bygninger”. Yderligere anbefaler
Kommissionen, at offentlige organer ved indgåelse af lejeaftaler skal sigte efter, at
bygningen falder inden for en af de to bedste energimærker (A2015 el. A2020). End-
videre vil Kommissionen fjerne muligheden for at anvende den såkaldte alternative
tilgang, hvor der opnås energibesparelser, der svarer til de energibesparelser, der
ville kunne opnås ved at energirenovere 3 pct. af den relevante bygningsmasse ved
at anvende andre omkostningseffektive tiltag, f.eks. arealoptimering og adfærdsæn-
dringer.
I forhold til offentlige indkøb foreslås der nye skærpede bestemmelser for alle ordre-
givende myndigheder og offentlige enheder om energikrav og princippet om energi-
effektivisering først ved indkøb af produkter, tjenesteydelser, bygninger og arbejder
samt ved indgåelse af lejeaftale om bygninger. Der er ligeledes en opfordring til at
sætte fokus på energibesparelser gennem hele den operationelle livstid og gennem
ressourceeffektivitet og principper for cirkulær økonomi via offentlige indkøb. Endvi-
dere indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger om
energieffektivitet i vindende tilbud, vurdering af indgåelse af langsigtede kontrakter
med langsigtede energibesparelser, ved indgåelse af servicekontrakter med betyde-
ligt energiindhold. Kommissionen foreslår hertil, at medlemslandene skal angive lov-
givningsmæssige og regulatoriske bestemmelser samt skabe administrativ praksis
vedr. offentlige indkøb og årlig budgettering med henblik på at sikre, at enkelte or-
dregivende myndigheder ikke afskrækkes fra at investere og fra at anvende kontrak-
ter med tredjepartsfinansiering ved energiforbedringer.
Energispareforpligtelsen
Kommissionen foreslår at hæve energispareforpligtelsen for alle medlemsstater fra
0,8 pct. til 1,5 pct. af det årlige endelige energiforbrug i perioden 2024-2030, samt at
Side 35/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0036.png
dele af medlemsstaternes tiltag til opfyldelsen målrettes bekæmpelse af energifattig-
dom. Endvidere foreslår Kommissionen, at brug af energibesparelser i fossile
brændsler eller som resultat af kvotehandelssystemet efter 2024 ikke kan tælles med
i energispareforpligtelsen, men bidrager til det overordnede EU-mål for energieffek -
tivitet, ligesom der foreslås nye krav til additionalitet for beskatningstiltag fra 2024.
Energisyn
Kommissionen foreslår at ændre kriterierne for, hvornår virksomheder skal gennem-
føre energisyn samt foreslår krav om energiledelse, således at virksomheder med et
energiforbrug over 10TJ (2,7 mio. kWh) fremover er underlagt kravet om energisyn,
mens virksomheder med et energiforbrug over 100TJ (27,7 mio. kWh) fremover skal
have energiledelse. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne, hvor det er muligt,
skal sørge for, at energiforbruget bliver indskrevet i virksomhedens årsrapport. Kom-
missionen foreslår også, at virksomhederne ved udarbejdelse af energisyn skal iden-
tificere potentialet for omkostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvare nd e
energi. Kommissionen foreslår desuden, at store virksomheder, der ikke er omfattet
af bestemmelserne om energisyn, skal opfordres til at gennemføre energisyn og at
implementere anbefalingerne fra energisynet.
Derudover foreslår Kommissionen, at alle datacentre med et signifikant energifor-
brug fra den 15. marts 2024 årligt skal offentliggøre nøgleinformationer inklusiv ener-
giforbruget. Kommissionen har også foreslået en opdatering af krav vedrørende til-
gængelighed af godkendelses-, akkrediterings- og certificeringsordninger i relation til
energieffektivitet og tilføjet, at medlemsstaterne skal vurdere disse hvert fjerde år fra
december 2024.
Informationsindsatser og delt incitament mellem ejer og lejer
Kommissionen ønsker at styrke medlemsstaternes forpligtelser over for slutbrugerne
og slutkunder ved at sikre adgang til teknisk og finansiel rådgivning samt relevant
information om energieffektivisering. Det foreslås iværksat via implementering af
bl.a. tilskud, fradrag, informationsindsatser og eksempler på gode tiltag mv. Disse
foranstaltninger skal være en del af en national strategi, f.eks. den langsigtede reno-
veringsstrategi eller integrerede nationale energi- og klimaplaner (direktiv
2010/31/EU og forordning (EU)2018/1999).
Yderligere ønskes forbrugerens stilling styrket ved, at der oprettes nationale one-
stop shops eller lignende, hvor forbrugeren kan få teknisk, administrativ og finansiel
rådgivning og hjælp om energieffektivitet, samt fælles kontaktpunkter for forbruger-
rettigheder og relevant lovgivning. Endvidere foreslås det, at forbrugerne kan få løst
sager uden om domstolene ved at have adgang til et uafhængigt organ på nationalt
plan, som kan håndtere tvister om rettigheder og forpligtelser efter det foreslåede
direktiv.
Kommissionen foreslår for så vidt angår det delte incitament mellem ejer og lejer i
relation til energieffektivitet en ny forpligtelse til at inddrage relevante organisationer
Side 36/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0037.png
(f.eks. ejer- og lejerorganisationer) for at identificere og løse problemstillinger. Delt
incitament kan opstå, hvis ejeren af en bygning kan være uvillig til at udføre energi-
effektviseringer og/eller -renoveringer, fordi energiregningen ligger hos lejeren. Der
pålægges desuden en forpligtelse for hvert medlemsstat til at indrapportere identifi-
cerede barrierer og foranstaltninger foretaget for at løse disse.
Energitjenester
Med forslaget introduceres yderligere krav til at fremme en videreudvikling af marke-
det for energitjenester og dermed øge udbredelsen af bl.a. kontrakter om energi-
mæssig ydeevne (en kontraktlig ordning, hvor investeringerne bliver betalt i forhold
til forbedring af energieffektiviteten eller energimæssig ydeevne). Af forslaget frem-
går krav om en øget informationsindsats målrettet energitjenestemarkedet og den
offentlige sektor, herunder information om eksisterende retningslinjer, modelkontrak -
ter, finansielle instrumenter og oprettelse af en offentlig database over afsluttede og
igangværende energitjenesteprojekter (ESCO’er). Det foreslås endvidere, at der skal
offentliggøres en liste over kvalificerede eller certificerede leverandører af energitje-
nester og deres kvalifikationer. For at støtte markedsudviklingen for energitjenest er
foreslås yderligere, at der offentliggøres kontaktpunkter med oplysninger til slutkun-
der om energitjenester, og at der nedsættes og promoveres et rådgivende organ,
one-stop-shops og lign.
Herudover fremgår krav om, at offentlige organer tilskyndes til at anvende kontrakter
om energimæssig ydeevne ved renovering af større bygninger, herunder renoverin g
af erhvervs-, offentlige-, kontorbygninger m.v., som er over 1000 m
2
.
For at støtte et funktionelt marked for energitjenester foreslås det, at medlemslan-
dene kan oprette et nationalt organ til håndtering af klager og tvister om energitjene-
ster og kontrakter om energimæssig ydeevne, eksempelvis ved en ombuds-
mand/ombudsperson.
Varme og k øling
Kommissionen foreslår at indsætte en definitionsbestemmelse af effektiv fjernvarm e
og -køling, hvorefter den gældende definition af effektiv fjernvarme og -køling (mindst
50 pct. VE, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af
sådan energi og varme) fastholdes frem til 2025, og derfra ændres løbende frem
mod 2050. I tråd med denne definition foreslås det, at der fastsættes krav til en aktiv
renoveringsindsats af nye eller omfattende renoveringer af fjernvarme for at leve op
til forhøjede krav til effektiv fjernvarme. Dertil kommer, at nye eller omfattende reno-
veringer af fjernvarme- og kølesystemer ikke må anvende andre fossile brændsler
end naturgas eller øge forbruget af andre fossile brændsler end naturgas. Derudove r
indføres der krav om, at eksisterende fjernvarme- og -kølesystemer, der ikke lever
op til definitionen af effektiv fjernvarme og -køling, hvert femte år skal forberede en
plan mhp. at kunne efterleve definitionen. Kommissionen foreslår endvidere styrkede
forbrugerrettigheder i form af regler om virksomhedernes oplysningspligt over for
kunderne og slutbrugerne i henhold til forbrug af varme, køling og varmt brugsvand.
Side 37/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0038.png
Kommissionen foreslår derudover skærpede regler for den omfattende vurdering
(comprehensive
assessment),
der udarbejdes hvert femte år, samt for varme- og
køleplanlægningen, herunder krav til at staten yder den til enhver tid nødvendig e
støtte (økonomisk, teknisk mv.), til de lokale varme- og køleplanlægningsmyndighe -
der.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes regler om, at medlemsstaterne skal sikre
udarbejdelse og offentliggørelse af cost-benefit-analyser for større energiforbrug -
ende anlægs mulighed for udnyttelse af overskudsvarme. Det foreslås endvidere, at
tilsvarende regler fastsættes for effektiv kraftvarmeproduktion for større termiske el-
producerende anlæg.
Transmission og distribution
Kommissionens foreslår, at systemoperatørerne - TSOer og DSOer – generelt skal
anvende energieffektivitet først-principet ved netplanlægningen og -udbygningen og
i investeringsbeslutninger. Her skal de kortlægge og reducere nettab omkostnings-
effektivt. Det nettab, som systemoperatørerne beregner, skal indrapporteres til regu-
latoren, der skal offentliggøre det i den rapport, som de i forvejen er forpligtet til at
lave efter elmarkedsdirektivet og gasdirektivet.
Finansiering
Med forslaget udvides medlemsstaternes eksisterende forpligtelse om at sikre for-
skellige finansieringsmuligheder til energieffektiviseringer til også at omfatte låneord-
ninger, finansielle instrumenter og teknisk assistance. Kommissionen foreslår hertil,
at medlemslandene også skal sikre, at de finansielle institutioner tilbyder lånepro-
dukter til energieffektive projekter såsom f.eks. grønne realkreditlån. Medlemssta-
terne skal endvidere vedtage foranstaltninger med henblik på at lette gennemførel -
sen af finansieringsordninger via regning og skattefinansieringsordninger for at un-
derstøtte energieffektive projekter.
Med forslaget indføres en forpligtelse for Kommissionen til at vejlede medlemssta-
terne i at opsætte projektudviklingsfaciliteter til nationalt, regionalt og lokalt brug og
derved fremme opnåelse af målsætningerne inden for energieffektivitet. Kommissio-
nen skal endvidere udarbejde en vejledning, som skal understøtte medlemsstaters
udmøntning af midler fra de forskellige EU-finansieringskilder via låneordninger, fi-
nansielle instrumenter og teknisk assistance for derved at fremme private investerin-
ger.
Energifattigdom
Kommissionen har foreslået at indsætte nye bestemmelser om tiltag til at imødegå
energifattigdom, der defineres som en husholdnings manglende adgang til væsent -
lige energitjenester, der understøtter en ordentlig leve- og sundhedsstandard, her-
under tilstrækkelig opvarmning, køling, belysning og energi til elapparater, i den re-
levante nationale kontekst, eksisterende socialpolitik og andre relevante politikker.
Side 38/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0039.png
Det gælder bl.a. målrettede tiltag i forbindelse med opfyldelse af energispareforplig -
telsen og i forbindelse med informationsindsatsen. Desuden foreslår Kommissionen,
at medlemsstaterne skal iværksætte en række konkrete tiltag for at støtte sårbare og
energifattige forbrugere. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal etablere et
netværk af eksperter, som kan udvikle strategier, der skal støtte lokale og nationale
beslutningstagere i at imødegå energifattigdom, således at medlemsstaterne kan
etablere nationale definitioner, indikatorer og kriterier for energifattigdom mv.
4. Europa-Parlamente ts udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.
294) medlovgiver. Forslaget behandles af Parlamentets udvalg om Industri, Forsk-
ning og Energi (ITRE). Det forventes, at ITRE-udvalget skal stemme om deres hold-
ning til forslaget den 14. juni 2022. Europa-Parlamentets holdning foreligger således
endnu ikke.
5. Nærhedsprinci ppe t
Der er delt kompetence mellem Kommissionen og medlemsstater vedrørende ener-
gipolitik, herunder energieffektivit et og energibesparelser, jf. artikel 4 i TEUF. Kom-
missionen har her vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf
henviser Kommissionen bl.a. til energieffektivit ets stigende betydning for bl.a. forsy-
ningssikkerhed, klimaforandringer, det indre marked samt økonomisk og social ud-
vikling. Dertil henvises til, at energieffektiviseringsdirektivet er et eksisterende lovgiv-
ningsinstrument i EU, og at tilføjelser og ændringer hertil kræver handling på EU-
niveau.
Ifølge Kommissionen er der i medlemsstaterne en række underliggende barrierer,
som er de samme på tværs af EU, og som ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan
overvindes. En fælleseuropæisk tilgang vil ifølge Kommissionen samlet set give en
merværdi i forhold til, hvis medlemsstaterne fastsætter regulering hver for sig. Kom-
missionen bemærker dertil, at fleksibiliteten for medlemsstaterne til at vælge frem-
gangsmåde og nationale virkemidler er uændret.
Regeringen har på det foreliggende grundlag gennemgået hver enkelt foreslået æn-
dring i energieffektivitetsdirektivet og er enig i Kommissionens vurdering af, at æn-
dringerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil få betydning for en række love og bekendtgørelser. Nedenfor er oplistet
de love og bekendtgørelser, som er omfattet af de foreslåede ændringer i direktiv om
energieffektivitet. Der foretages en vurdering af behov for justering af den danske
lovgivning.
Lov nr. 345 af 8. april 2014 om ændring af lov om fremme af besparelser i ener-
giforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige
andre love
Side 39/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0040.png
Lov nr. 439 af 6. maj 2014 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regu-
lering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer og forskellige
andre love om implementering af energisparepakken
Bekendtgørelse nr. 564 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for industri-
og fjernkølingsanlæg
Bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalan-
cer
Bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018 om BoligJobordningen i 2018 og frem
Bekendtgørelse nr. 804 af 12. august 2019 af lov om fjernkøling
Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018
(BR18)
Bekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020 af lov om Energinet
Bekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020 af lov om naturgasforsyning
Bekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020 af lov om varmeforsyning
Bekendtgørelse nr. 1234 af 24. august 2020 af lov om fremme af besparelser i
energiforbruget
Bekendtgørelse nr. 1300 af 3. september 2020 af lov om fremme af energibe-
sparelser i bygninger
Bekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020 af lov om finansiel virksomhed
Bekendtgørelse nr.1415 af 29. september 2020 om tilskud til individuelle var-
mepumper ved skrotning af olie- eller gasfyr
Bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om energimærkning af bygnin-
ger
Bekendtgørelse nr. 2306 af 18. december 2020 om tilskud til projekter vedrø-
rende udrulning af fjernvarmedistributionsnet
Bekendtgørelse nr. 2251 af 29. december 2020 om energivirksomheder og byg-
ningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug og fak-
turering m.v.
Bekendtgørelse nr. 2244 af 29. december 2020 om tilladelse til etablering og
ændring af elproduktionsanlæg
Bekendtgørelse nr. 2249 af 29. december 2020 om Forsyningstilsynets over-
vågning af det indre marked for el og naturgas
Bekendtgørelse nr. 525 af 26. marts 2021om tilskud til energibesparelser og
energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse
Bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollek-
tive varmeforsyningsanlæg
Bekendtgørelse nr. 1068 af 12. maj 2021 om tilskud til energibesparelser og
energieffektiviseringer i erhvervs virksomheder
Bekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 af lov om elforsyning
Bekendtgørelse nr. 939 af 19. maj 2021 om Håndbog for Energikonsulent er
(HB2021)
Bekendtgørelse nr. 1064 af 27. maj 2021 om obligatorisk energisyn i store virk -
somheder.
Bekendtgørelse nr. 1127 af 1. juni 2021 om indtægtsrammer for netvirksomhe-
der
Side 40/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0041.png
Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 med senere ændringer
7. Konsekve nser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre
behov for ændringer af en række love og bekendtgørelse, jf. ovenfor under punkt 6,
samt muligt behov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle k onsek venser
Forslaget vurderes at kunne medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Disse skyldes bl.a. Kommissionens forslag om at øge EE-målet, hæve energispare-
forpligtelsen samt de nye og udvidede krav til den offentlige sektor, der kan medføre
store investeringsbehov i stat, kommuner og regioner.
Et EE-mål på 36 pct. skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser på
mellem 4-11 mia. kr., mens et EE-mål på 40 pct. skønnes at have statsfinansielle
konsekvenser på mellem 10-29 mia. kr. Fastsættelse af de statsfinansielle omkost-
ninger som følge af indfrielse af EE-målet for endeligt energiforbrug er dog behæftet
med markante usikkerheder, hvilket hovedsageligt følger af, at omkostningerne af-
hænger af, hvordan direktivet implementeres i Danmark, samt hvilke konkrete virke-
midler der indføres til indfrielse af målet. Energispareforpligtelsen og andre initiativer
i FF55- pakken forventes desuden at bidrage til EE-målet, herunder tiltag i form af
styrkede prissignaler (fx udvidelse af EU's kvotehandelssystem og energibeskat -
ningsdirektivet) og strammere minimumsstandarder (fx ecodesignregulering, reno-
vering af bygninger og brændsler i køretøjer).
Der skønnes i forhold til kravet om en energirenoveringsrate på 3 pct. for den offent -
lige sektor, hvor anvendelsesområdet afgrænses til staten, kommuner, regioner og
almene boliger, at være et samlet investeringsbehov på mindst 18-36 mia. kr. og
statslige omkostninger på mindst 3,6-6,6 mia. kr. og en akkumuleret effekt på 20 PJ
i perioden 2024-2030, som bidrager til energispareforpligtelsen. Desuden kan kravet
potentielt medføre DUT-kompensation på 2,4-4,5 mia. kr. over perioden 2024-2030.
Der er dog stor usikkerhed omkring beregningerne.
Samfundsøk onomisk e k onsek venser
Forslaget forventes at kunne medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Disse vil
være positive, hvis de højere energieffektivitetskrav kan føre til omkostningseffekt ive
reduktioner i energiforbruget og større fleksibilitet i energiproduktionen for forbrugere
m.m. Hvorvidt reduktionerne vil være omkostningseffektive afhænger bl.a. af, hvor-
vidt energieffektiviseringstiltag samfundsøkonomisk er billigere end udbygning af
vedvarende energi inkl. netinvesteringer.
Erhvervsøk onomisk e k onsek venser
Side 41/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0042.png
Forslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da
dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energieffektive teknologier og løs-
ninger, som kan føre til betydelig eksport. Øgede krav på EU-niveau forventes i den
forbindelse at kunne føre til øget efterspørgsel på danske løsninger. Elementer i for-
slaget kan potentielt medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervet
både i form af mulige lettelser og nye byrder.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes at kunne have afledte positive konsekvenser for forsyningssikker-
heden, beskæftigelsen, klima og sundhed. Et dansk bidrag til det fælles EU-mål for
energieffektivisering på 9 pct. vurderes afhængig af scenarier, hvor reduktionen af
energiforbruget fordeles mellem forskellige energikilder, at kunne reducere drivhus -
gasudledningen i Danmark med 0,3-0,7 mio. tons CO2 i 2030.
8. Høring
Kommissionens forslag er den 14. juli 2021 sendt i høring i specialudvalget for Klima-
, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 10. august 2021. Der er modtaget hø-
ringssvar fra Dansk Affaldsforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-
varme, Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Regioner, Forbrugerrådet Tænk,
KL, Landbrug og Fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling og SYNERGI.
Dansk Affaldsforening fremhæver artikel 23 og 24 som relevante for affaldsenergie n
og fremhæver i den sammenhæng, at danske affaldsenergianlæg er i gang med pro-
jektering af forskellige projekter for CCS på deres anlæg.
Dansk Energi finder grundlæggende, at det er godt med en ambitiøs klimapolitik,
men fremhæver, at energieffektivitet skal være samfundsøkonomisk omkostningsef-
fektivt. Dansk Energi ser derfor, at udformningen skal overvejes nøje i forhold til si-
tuationen og potentialet i de enkelte medlemsstater. Dansk Energi finder endvidere,
at renoveringer under den offentlige renoveringsindsats ikke kun skal være båret at
energimæssige hensyn - såsom brugerhensyn, driftsøkonomi og vedligeholdels es -
stand - da et ensidigt fokus på energiforbrug iflg. Dansk Energi kan føre til uhensigts-
mæssigheder. Dertil støtter Dansk Energi op om, at det indlejrede energiforbrug får
større fokus i renoveringsindsatsen. Til sidst fremhæver Dansk Energi, at opgørels en
af den primære energifaktor (PEF) ikke afspejler de ændringer, energiforbruget har
gennemgået som følge af den grønne omstilling. Dansk Energi mener derfor, at der
bør stilles krav til, at PEF opgøres efter en objektiv metode, hvor der i højere grad
tages hensyn til gældende og forventede fysiske forhold i energisystemet.
Dansk Erhverv finder, at ETS er det centrale omdrejningspunkt for at nå EU’s 2030 -
2050-klimamål samtidig med, at Dansk Erhverv kan støtte et samlet EU-mål for EE
på 40 pct. Dansk Erhverv anbefaler, at der måles ud fra energiintensitet frem for ud
fra endeligt energiforbrug. Dansk Erhverv finder, at der er behov for at fortsætte ind-
satsen på energi- og miljøkrav via ecodesign. I forhold til renovering af bygninger
foreslår Dansk Erhverv, at målet om 3 pct. renovering af bygninger udvides til at
Side 42/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0043.png
omfatte alle offentlige bygninger, og at der i stigende grad anvendes ESCO- eller
EPC-modeller, så renoveringerne ikke belaster de offentlige budgetter. Dansk Er-
hverv mener også, at private aktører skal have lettere adgang til tilgængelige ener-
gidata, og at der skal sikres forudsigelighed for bygningsejere. Desuden foreslår
Dansk Erhverv, at en økonomisk vurdering af en renovering også omfatter eksterna-
liteter såsom forbedret indeklima og forøget bygningskvalitet. Dansk Erhverv finder
endvidere, at fremtidige muligheder for cirkulær økonomi bør tænkes ind f.eks. i form
af krav om materialepas og bygningspas.
Dansk Fjernvarme udtrykker overordnet tilfredshed med Kommissionens forslag,
herunder at forslaget understreger, hvorledes fjernvarme kan yde et væsentligt bi-
drag til at opfylde EU’s klimamål. Dansk Fjernvarme fremfører, at det er glædeligt, at
Kommissionen foreslår at stramme op på nationale analyser af varme og køling og
udtrykker, at det vil være værdifuldt, hvis EU’s medlemsstater aktivt og positivt udfø-
rer de nationale analyser og implementerer deres resultater. Dansk Fjernvarme ud-
trykker støtte til Kommissionens forslag til definitionen af fjernvarme og køling, men
fremfører, at det i forhold til anvendelsen af kulkraftvarme fra 2025 kan være nød-
vendigt med en overgangsordning for anlæg, som er besluttet, men som endnu ikke
er udfaset på tidspunktet. Dansk Fjernvarme fremhæver endvidere behovet for ko-
ordination af lokal varmeplanlægning og bygningsrenovering.
Dansk Industri (DI) finder, at energieffektivisering først-princippet kan være med til
at sikre, at beslutninger bygger på et rentabelt grundlag og finder, at energieffektivi -
seringstiltag også skal vurderes ud fra tilbagebetalingstider og skal tilrettelægges på
en måde, der mest omkostningseffektivt fremmer CO
2
-reduktioner, ikke sætter be-
grænsninger for mobilitet og udvikling af industriel produktion, herunder administra-
tive byrder. DI tilkendegiver støtte til forslaget om et samlet EU-mål med en yderli-
gere reduktion på 9 pct. i 2030 i forhold til 2020-fremskrivningen og giver endvidere
udtryk for støtte til fokus på investeringer i den eksisterende bygningsmasse. DI frem-
fører, at det er positivt, at medlemsstaternes energispareforpligtelse generelt kun op-
fyldes gennem besparelser, der kan verificeres gennem målinger eller skøn over de
faktiske effektiviseringer og bemærker, at der i forhold til forslaget om nye bestem-
melser vedrørende fossile brændsler er behov for en konsistent regulering. DI finder
ikke, at der generelt er behov for krav til energiledelse eller energisyn, men finder det
positivt, at der nu er fokus på energiforbruget, om end nye krav om energisyn ville
være bedre, såfremt kriterierne var baseret på en kombination af energiforbrug og
energiintensitet. DI giver også udtryk for støtte til forslaget om nye krav om en årlig
renovering af offentlige bygninger samt forslaget om at fremme offentlige myndighe-
ders brug af ESCO og andre lignende forretningsmodeller. Ligeledes støtter DI, at
medlemsstaterne forpligtes til at fremme kompetencer inden for energieffek tiviserin g
i tæt samarbejde med interessenter. DI giver endvidere udtryk for, at forslagets be-
tydning for mobilitet og investeringer i transportsektoren bør belyses nærmere.
Danske Rederier identificerer ikke nogle ændringer i Kommissionens forslag, som
kræver kommentarer.
Side 43/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0044.png
Danske Regioner fremfører, at man er positiv over for ambitionsniveauet i forslaget
og tilkendegiver støtte til fokus på energieffektiviseringer og besparelser som en selv-
stændig hjørnesten og ofte et førstevalg på vejen til at nå et klimaneutralt samfund.
Samtidig giver Danske Regioner udtryk for en bekymring for, om direktivet på nogle
punkter kan forvride indsatsen, så den største klimaeffekt for pengene ikke opnås.
Danske Regioner peger i forlængelse heraf på betydningen af udmøntningen af kra-
vene til en evt. renoveringsrat e for offentlige bygninger. Danske Regioner fremhæ ver
også, at det er nødvendigt at måle CO
2
aftryk og energiforbrug i bygningerne i et
livscyklusperspektiv. Endvidere fremfører Danske Regioner, at man ser positivt på,
at det offentlige spiller en foregangsrolle i forhold til energieffektiviseringstiltag, og
forventer, at der følger økonomi med i forhold til at det offentlige kan vise vejen i den
grønne omstilling. Der henvises til let adgang til finansiering med E SCO som et vir-
kemiddel, og det bemærkes, at direktivforslaget indeholder en forpligtelse til at fjerne
alle regulatoriske barrierer for øget energieffektivisering i den offentlige sektor. I for-
hold til forslaget om at det offentlige skal reducere energiforbruget med 1,7 pct. årligt,
fremfører Danske Regioner, at man ser frem til et samarbejde herom.
Forbrugerrådet Tænk (FBRT) henviser overordnet til Rådet for Grøn Omstillings hø-
ringssvar og peger på, at energieffektivitet først-princippet skal styrkes på tværs af
Fit for 55-pakken. FBRT ønsker at forbrugerne i højere grad hjælpes til at vælge
energieffektive løsninger, særligt i boligen. Her fremhæver FBRT Kommissionens
forslag til en social klimafond som en vigtig spiller. Endvidere fremhæver FBRT et
behov for en klar adskillelse af begreberne energieffektivitet og ”VE produceret på
matriklen”, da sammenkædningen af de to iflg. FBRT kan skabe incitament for at
undlade at energieffektivis ere, og endvidere fordi forbrugerne har krav på gennem-
skuelige regler.
KL finder, at et ufleksibelt krav om energirenovering af bygninger vil kunne pålægge
en kommune at gennemføre omkostningstunge anlægsprojekter, som ikke er bære-
dygtige. KL udtrykker ønske om, at der er fokus på at understøtte, at kvadratmetrene
bruges smartere, at data og digitale værktøjer til energieffektiviseringen forbedres og
udbredes, at processen med energirenovering skal understøttes af tilstrækkelige res-
sourcer, samt at kommunale medarbejdere, der arbejder med energiområdet, skal
have bedre mulighed for kompetenceudvikling. KL finder endvidere, at data er afgø-
rende både for at kunne identificere de bedste renoveringsprojekter og for at kunne
dokumentere og vidensdele effekterne af indsatsen, og KL ser frem til at indgå en
dialog med de øvrige offentlige bygningsejere om etableringen af det nødvendig e
datagrundlag. KL finder desuden, at det er afgørende for danske kommuner, at Ne-
arly-Zero Energy Building-standarden ikke står i vejen for en effektiv udnyttelse af de
danske muligheder for fjernvarme.
Landbrug og Fødevarer fremfører, at energieffektivitet er et vigtigt og omkostnings-
effektivt værktøj til indfrielsen af EU’s klimamål og ser positivt på en mere ambitiøs
Side 44/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0045.png
EU-målsætning for energibesparelser samt udtrykker støtte til, at energieffektivis e -
ring først princippet sættes i centrum for opfyldelsen af EU’s klimamål og implemen-
teres på tværs af sektorer. Landbrug og Fødevarer fremhæver endvidere, at det er
positivt, at der kigges på virksomhedernes energiforbrug som grundlag for krav om
energisyn. Landbrug og Fødevarer fremfører desuden, at de finder, at forslaget om
at indføre krav om energiledelsessystemer kan være uhensigtsmæssigt, og at det
bør være virksomhederne selv, der vurderer hvilke værktøjer, der er mest anvende-
lige for at forbedre deres energipræstation.
Rådet for Grøn Omstilling (RGO) fremhæver princippet om energieffektivisering -førs t
og fremfører, at princippet både bør fastholdes som en hjørnesten i EU’s ambition
om at nå 55 pct. drivhusgasemissioner i 2030, samtidig med at princippet også ud-
bredes. RGO fremfører, at vedvarende energi, som er produceret på matriklen ikke
bør kunne tælle med i energirammen for en bygning. RGO giver endvidere udtryk for
støtte til Kommissionens forslag til en ny social klimafond som en del af EU’s kvote-
handelssystem, der fokuserer investeringer i energieffektivisering og renoveringe r.
RGO fremfører støtte til forslaget om et øget ambitionsniveau i energieffektivitets di -
rektivet, men giver udtryk for et ønske om et bindende energieffektivitetsmål for EU
på 40 pct. som omsættes til et absolut mål i hvert EU-medlemsstat, og hvor der er
sanktioneringsmuligheder for medlemsstater, der ikke lever op til de vedtagne for-
pligtelser. RGO giver endvidere udtryk for støtte til Kommissionens forslag om en
forhøjelse af energispareforpligtelsen til 1,5 pct. og giver udtryk for, at muligheden
for at tilgodeskrive nye energiskatter som et energieffektivitetsinitiativ bør fjernes. Det
fremføres også, at der bør være mere fokus på indlejret CO
2,
og at kravet om ener-
gisyn bør udvides til også at omfatte mellemstore virksomheder og virksomheder
med et højt energiforbrug samt at energieffektivitetsdirektivet bør sikre udnyttelse af
overskudsvarme som element i at anvende energien mere effektivt.
SYNERGI udtrykker, at energieffektivitetsdirektivet er vitalt for den grønne omstilling
i EU, hvor energieffektiviseringer skal spille en hovedrolle. SYNERGI finder, at Kom-
missionens forslag tager mange gode skridt i den rigtige retning, men bør være mere
ambitiøst med et 40 pct. bindende mål, suppleret med sektorspecifikke delmål, en
forpligtelse for hele den offentlige sektor til at gå foran med en 3 pct. renoveringsrat e
og med energieffektivisering først-princippet som grundlag for al lovgivning på
energi- og klimaområdet. SYNERGI finder også, at der bør være mere fokus på im-
plementering, og at direktivet skal bruges som løftestang for bedre udnyttelse af
energien i industrien.
9. Generelle forventninge r til andre landes holdninger
Rådets drøftelser af forslaget er centreret om et forhøjet og bindende mål for energi-
effektivitet, en forhøjet energispareforpligtelse, nye krav målrettet offentlige organer
samt foranstaltninger til at afhjælpe energifattigdom.
I forhold til forslaget om et forhøjet mål for energieffektivitet har enkelte lande indike-
ret støtte til Kommissionens forslag om at øge målet for energieffektivitet og at gøre
Side 45/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0046.png
dette bindende på EU-niveau. Danmark er p.t. det eneste land, der har talt for et
energieffektivitetsmål højere end 36 pct. Fsva. energispareforpligtelsen på 1,5 pct.
har en større gruppe medlemsstater foreløbigt udvist skepsis over for et forhøjet am-
bitionsniveau. Andre medlemsstater har tilkendegivet støtte til Kommissionens for-
slag.
En større gruppe medlemsstater, inklusiv Danmark, har udtrykt skepsis over for kra-
vene til den offentlige sektor og definitionen af offentlige organer, som foreslås udvi-
det til at omfatte alle ordregivende myndigheder. Der synes at være et bredt ønske
blandt medlemsstaterne om at bevare den alternative tilgang i forhold til kravet om
energirenovering af offentlige bygninger.
Spørgsmålet om energifattigdom formodes at være en prioritet for de lande, hvor
udgifter til energi udgør en stor andel af husholdningsbudgetterne. En større gruppe
har dog tilkendegivet, at man ønsker mere fleksibilitet i bestemmelserne herom, un-
der hensyn til national håndtering af fattigdom og socialpolitik.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens ’Fit for 55’-pakke velkommen. Regeringen ønsker
en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s kli-
mamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive
den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.
Regeringen er overordnet set positiv over for en forøget indsats for energieffektivi -
sering i EU, der er omkostningseffektiv og bidrager til indfrielsen af EU’s og med-
lemslandenes klimamål, så indsatsen målrettes omkostningseffektive CO
2
-reduktio-
ner i EU-landene samt skaber et europæisk marked for energieffektive teknologier
og løsninger. Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om, at energieffektivi -
tetsmålet gøres bindende på EU-niveau, og vil arbejde for, at målet øges til mindst
40 pct. Regeringen finder det samtidig vigtigt, at klimaeffekt afspejles i direktivet s
formål og i formlen for de vejledende nationale bidrag til indfrielse af målet.
Regeringen finder, at der i indsatsen for at nå et højere fælles EU-mål bør være fokus
på at styrke eksisterende samt introducere nye fælleseuropæiske tiltag. Det gælder
særligt et kvotehandelssystem (EU ETS) for bygninger og transport, fælles regler til
begrænsning af datacentres energiforbrug, udfasning af fossile brændsler til indivi-
duel opvarmning samt styrket produktregulering.
I tillæg hertil vurderes energispareforpligtelsen at udgøre et vigtigt instrument til at
reducere energiforbruget i EU, og det forventes, at forpligtelsen skal levere en bety-
delig andel af indsatsen for indfrielse af et nyt højere fælles EU-mål. Regeringen
støtter derfor Kommissionens forslag om at hæve energispareforpligtelsen til 1,5 pct.
fra 2024-2030.
Side 46/47
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 347: Samlenotat om tre Fit For 55-sager og ReFuelEU Aviation
2577795_0047.png
Regeringen støtter en ambitiøs klimaindsats med fokus på omkostningseffektiv ener-
gieffektivisering, herunder en dekarbonisering af den eksisterende bygningsmasse,
og at den offentlige sektor skal gå foran. Regeringen finder det dog vigtigt, at forsla-
gets krav om renovering af offentlige bygninger formuleres, så de understøtter om-
kostningseffektivitet, herunder at en alternativ metode med mulighed for fleksibilitet
og omkostningseffektivitet fastholdes. Derudover finder regeringen det vigtigt, at om-
fattede offentlige organer afgrænses, så definitionen ikke omfatter alle ordregivend e
myndigheder, og fx ikke omfatter almene boliger, men formuleres meningsfuldt hen-
set de meget forskellige måder, som medlemsstaterne indretter deres offentlige sek-
torer på. Regeringen støtter endvidere Kommissionens fokus på sammenhæng mel-
lem energieffektivitet, forlænget levetid og principperne for cirkulær økonomi.
Regeringen støtter også op om princippet om energieffektivitet først, hvormed man
ved en investeringsbeslutning inkluderer overvejelser om, hvorvidt energieffekt ive
foranstaltninger kan erstatte investeringen og stadig opnå samme målsætninger.
Endvidere støtter regeringen op om Kommissionens betragtninger om, at energief-
fektivitet kan reducere det samlede investeringsbehov og omkostningerne forbundet
med energiproduktion, infrastruktur og forbrug.
Regeringen er generelt positivt stillet over for tiltagene på varme- og køleområdet .
Regeringen finder endvidere, at den eksisterende samt den foreslåede definition af
effektiv fjernvarme og fjernkøling i en dansk kontekst ikke i tilstrækkelig grad afspejler
energieffektivitet en i varme- og kølesektoren. Definition er baseret på anvendt e
brændsler og kraftvarmeproduktion, hvilket ikke afspejler energieffektivitet. Regerin-
gen arbejder derfor for, at definitionen i højere grad bør udformes således, at den
understøtter energieffektivisering.
Regeringen finder, at eventuelle nye krav vedrørende energitjenester med admini-
strative byrder til følge skal stå mål med den forventede effekt.
I forhold til forslagets bestemmelser om finansiering er regeringen umiddelbart posi-
tiv over for de foreslåede ændringer, men finder det vigtigt, at forslaget ikke medfører
grundlæggende ændringer i det danske bank og realkreditsystem.
Fra dansk side anses energifattigdom generelt som et velfærdspolitisk anliggende,
og regeringen finder det vigtigt, at de enkelte landes tilgange på området respekte-
res, hvilket derfor bør afspejles i forslagets bestemmelser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europa udval g
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 25.
november 2021 i forbindelse med forelæggelsen af energirådsmødet den 2. decem-
ber 2021. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketinget den 8. oktober
2021.
Side 47/47