Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 343
Offentligt
2576311_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. maj 2022
J nr.
2022-605
Skriftlig orientering om Energinets anmeldte tarifmodel for nettilslutning
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i lukket spørgetime af 5. maj 2022 stillet
mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Katarina Ammitzbøll (K).
Spørgsmål
”De tarifmodeller, som Energinet og Green Power Denmark har anmeldt, vil samlet
set gøre Danmark til det dyreste land i EU at opstille VE i. Vil ministeren være posi-
tivt stemt for at indstille til Energinet, at man ikke på nuværende tidspunkt bør ind-
føre øgede tariffer for VE-produktion på transmissionsniveau? Det bør bemærkes,
at Energinet ikke - i modsætning til andre netselskaber - behøver at ændre deres
tarifmodel per 1.1.2023.”
Svar
Med Klimaaftalen fra 2020 besluttede regeringen og et bredt flertal at gøre det mu-
ligt at opkræve geografisk differentieret producentbetaling på både distributions- og
transmissionsniveau. Det skal understøtte, at nye VE-anlæg placeres der, hvor el-
nettet bedst kan håndtere det. Samtidig besluttede forligskredsen bag klimaaftalen
af indføre en étårig overgangsordning i 2022 for at give branchen tid til at udvikle
producenttarifferne med henblik på indførelse fra 1. januar 2023.
Hvad angår antagelsen om, at Danmark med producenttarifferne bliver det dyreste
land i EU at opstille VE i, viser Energistyrelsens fremskrivninger, at producenttarif-
ferne ikke medfører en lavere VE-udbygning frem mod 2030. Det er vurderingen, at
det fortsat er en god forretning af opstille vedvarende energi i Danmark, selvom
producenttarifferne gør det dyrere. Omkostninger til etablering og drift af VE-anlæg
forventes fortsat at falde og vil forbedre forretningen. Endvidere kan incitamenter til
at placere sig hensigtsmæssigt i nettet medføre en hurtigere VE-udbygning, da net-
tet udnyttes bedre.
Hvad angår Energinets metodeanmeldelse af producenttariffer, er det jf. elmar-
kedsforordningens artikel 18 og elforsyningsloven § 73 en bunden retlig opgave for
Energinet at sikre, at deres tarifmetoder afspejler de omkostninger, som forskellige
brugere af nettet giver anledning til. Hvis producenter giver anledning til omkostnin-
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 343: Orientering om Energinets anmeldte tarifmodel for nettilslutning - Opfølgning på lukket spørgetime den 5/5-22
2576311_0002.png
ger, bør disse reflekteres i en metode for producentbetalinger og kan ikke overvæl-
tes på forbrugerne. Det er i sidste ende Forsyningstilsynets rolle og kompetence at
vurdere og godkende Energinets tariffer.
Det vurderes ikke at være i overensstemmelse med det armlængdeprincip, der er
fastsat i elmarkedsdirektivets artikel 59 vedrørende udarbejdelsen af tarifmetoder
og godkendelsen heraf, hvis ministeren indstiller til Energinet, at de skal udskyde
deres producenttariffer. Tarifmetoderne udvikles således af branchen og godken-
des af Forsyningstilsynet.
Den nationale reguleringsmyndighed, i Danmark Forsyningstilsynet, skal desuden i
medfør af elmarkedsdirektivets artikel 57 kunne træffe sine afgørelser selvstændigt
og alene på grundlag af offentlighedens interesse, således at de formål, der forføl-
ges med direktivet, overholdes, uden at myndigheden underlægges eksterne in-
strukser fra andre private eller offentlige organer. En indblanding fra ministeren risi-
kerer at medføre, at Forsyningstilsynet ikke kan handle frit uden nogen form for in-
struks, især henset til at Energinets metode allerede er anmeldt til Forsyningstilsy-
net.
I forlængelse heraf skal det anføres, at tilslutningsomkostningerne for VE-produk-
tion til Energinets transmissionsnet i dag hovedsageligt dækkes af forbrugerne via
Energinets forbrugstariffer. Som del af et svar til KEF-udvalget af 24. november
2021 om, hvorvidt udgifter, der dækkes af kompensationsordningen kan afholdes af
de lokale netkunder, har Forsyningstilsynet med henvisning til elmarkedsforordnin-
gens krav om omkostningsægthed vurderet, at denne tarifmetode ikke umiddelbart
kan fortsætte. Forbrugerne kan således ikke fremadrettet betale for de omkostnin-
ger, som er foranlediget af nettilslutning af elproducenter.
Endelig vurderes det tvivlsomt, om Forsyningstilsynet kan godkende alene en me-
tode for producentbetaling for transmissionsnettet eller distributionsnettet, idet det
kan være i strid med elmarkedsforordningens forbud mod diskriminerende tariffer i
de kollektive elforsyningsnet.
Side 2/2