Helsingør d. 8. maj 2022
Til Klima- Energi- og Forsyningsudvalgets medlemmer.
Jeg har tidligere sendt nedenstående forslag til udfasning af gas, til formanden
for Klima- Energi- og forsyningsudvalget. Men fik blot dette autosvar:
Tak for din henvendelse.
Jeg får dagligt så mange mails at jeg desværre ikke kan besvare dem alle.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen
Medlem af Folketinget (RV)
Christiansborg
DK-1240 København K.
Tlf. +45 33 37 55 00
Dir. +45 33 37 47 20
www.ft.dk
Det skuffede mig lidt, når Rasmus Helveg Petersen nu igen er på TV for, at
fortælle os danskere, at nu er det vigtigt at få udfaset alle gasfyr hurtigst
muligt.
Det er faktisk muligt at udfase alle gas- og oliefyr indenfor en kort årrække,
uden at skulle tilslutte sig fjernvarme eller installere en varmepumpe.
Vi er pensionister, bor i Helsingør, i en villa fra 1954 på 81 kvm. med fuld
kælder, som er opvarmet med gas, med et årligt forbrug på ca. 1.350 m³.
Der er pt. ikke mulighed for fjernvarme i vores område før tidligst 2024-26
Vi har overvejet, at få en varmepumpe i stedet for fjernvarme. Men da der er
støjgener ved en varmepumpe og der samtidig anvendes kemiske væsker i
pumperne, vil vi nok vælge fjernvarme.
Da vi også har solceller overvejede jeg om der var en mulighed for, at droppe
gasfyret allerede nu og så anvende vores overskydende solenergi til el
opvarmning.
Jeg undersøgte de alternative muligheder med opvarmning og fandt frem til et
svensk firma der sælger en elektrisk enhed, der uden problemer kan kobles på
det eksisterende centralvarmefyr i stedet for gaskedlen. Den fungerer
fuldstændig som gasfyret, men blot med el i stedet for gas. Den koster Dkr.
21.500 + montering.
Forhandleren i Danmark skønnede, at vi ville have et elforbrug på 11.000 Kwt.
årligt med el opvarmning. Hvilket ville svare til ca. kr. 40.000 om året med de
nuværende elpriser. Vi betaler pt. ca. kr. 13.500 årligt for gas, da vi har en
fastpris aftale frem t.o.m. 2024,
så den løsning droppede vi.