Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 32
Offentligt
2464906_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg
Dato
15. oktober 2021
Rådsmøde (energi) den 26. oktober 2021
Dagsorden
1.
Konsekvenserne af stigende energipriser og mulige tiltag på natio-
nalt og EU-niveau
-
Udveksling af synspunkter
Side
2
Side 1/6
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 32: Samlenotat om det ekstraordinære energirådsmøde den 26/10-21
2464906_0002.png
Konsekvenserne af stigende energipriser og mulige tiltag på nationalt
og EU-niveau
Intet KOM-nr.
Nyt notat
1. Resumé
Det slovenske formandskab har indkaldt til et ekstraordinært energirådsmøde den
26. oktober 2021 for at drøfte de stigende energipriser. Det forventes, at den politiske
drøftelse i energirådet vil følge op på drøftelsen af samme emne på mødet i Det
Europæiske Råd den 21.-22. oktober 2021, og at drøftelsen vil ske på basis af Kom-
missionens meddelelse om energipriser, der er offentliggjort den 13. oktober 2021.
Kommissionens meddelelse om energipriser indeholder bl.a. en analyse af årsa-
gerne bag de stigende energipriser samt et ”katalog” over værktøjer, som medlems-
staterne kan anvende i forhold til at håndtere situationen på nationalt niveau. På EU-
niveau vil Kommissionen også iværksætte en række tiltag, herunder undersøge om
konkurrenceskadende adfærd spiller en rolle, øge integrationen af regionale energi-
markeder samt fremme udviklingen af vedvarende energi.
Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
Regeringen vurderer ligesom Kommissionen, at de høje energipriser skyldes et sam-
menfald af omstændigheder og hæfter sig ved Kommissionens vurdering af, at ener-
gipriserne vil falde igen i første halvdel af 2022. Regeringen finder ikke, at der er
behov for at foretage strukturelle ændringer i EU’s energipolitik, herunder EU’s kvo-
tehandelssystem og el- og gasmarked. Derimod er det vigtigt, at den grønne omstil-
ling fortsættes og fremskyndes på europæisk niveau, da det på sigt kan afhjælpe
udfordringerne med svingende energipriser som følge af udsving i prisen på fossile
brændsler. Regeringen anerkender, at de høje energipriser kan blive en udfordring
for især de europæiske lavindkomsthusholdninger, men finder, at der allerede eksi-
sterer en række værktøjer, som medlemsstaterne kan benytte sig af for at håndtere
situationen på nationalt niveau. Regeringen hilser derfor Kommissionens meddelelse
om energipriser velkommen, da den bl.a. fokuserer på de værktøjer, som medlems-
staterne kan gøre brug af.
2. Baggrund
Det slovenske formandskab har indkaldt til et ekstraordinært energirådsmøde den
26. oktober 2021 og har sat de stigende energipriser på dagsordenen til politisk drøf-
telse. Drøftelsen forventes bl.a. at ske på basis af Kommissionens meddelelse om
energipriser.
Kommissionen har den 13. oktober 2021 offentliggjort en meddelelse om energipri-
ser, KOM(2021) 660. I meddelelsen indgår en analyse af årsagerne bag de stigende
Side 2/6
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 32: Samlenotat om det ekstraordinære energirådsmøde den 26/10-21
2464906_0003.png
energipriser samt et katalog over værktøjer, som medlemsstaterne og Kommissio-
nen kan tage i brug på hhv. kort sigt og lang sigt i forhold til at håndtere situationen.
3. Formål og indhold
Det slovenske formandskab har lagt op til, at drøftelsen på rådsmødet skal fokusere
på mulige initiativer på nationalt og EU-niveau til håndtering af de nuværende stig-
ninger på energipriser. Drøftelsen kan forventes at tage udgangspunkt i Kommissio-
nens meddelelse.
Kommissionens meddelelse
Kommissionen henviser i sin meddelelse om energipriser bl.a. til, at forventningerne
til markedet indikerer, at de nuværende prisstigninger vil være midlertidige, men at
gaspriserne sandsynligvis vil vedblive med at være høje vinteren over frem til april
2022.
Meddelelsen indeholder desuden et katalog over værktøjer, som medlemsstaterne
kan gøre brug af, og de initiativer, som Kommissionen vil iværksætte på europæisk
niveau.
I kataloget henvises til følgende nationale tiltag, som medlemsstaterne kan tage:
- Delvis finansiering af midlertidige tiltag via højere indtægter fra auktionering af
CO2-kvoter end forventet, samt skatter og afgifter på energi
- yde støtte til sårbare grupper til betaling af energiregninger samt sikre, at bor-
gere ikke bliver frakoblet energiforsyningen
- foretage midlertidigt og målrettet reduktion af afgifter til et minimum for sårbare
borgere
- overveje at flytte finansieringen af støtteordninger til vedvarende energi fra af-
gifter til finansieringskilder uden for elektricitetsregningen
- tage tiltag til at reducere energiomkostningerne for alle energi-slutbrugere
- yde støtte til virksomheder og industrier i krise på linje med statsstøttereglerne
- fremme en bredere adgang til aftaler om køb af vedvarende energi.
I kataloget henvises til følgende tiltag, som Kommissionen på kort sigt vil tage:
- Undersøge om der er indikationer på konkurrencebegrænsende adfærd på
energimarkedet
- Bede ESMA (”European Securities and Markets Authority”) om at monitorere
udviklingen på det europæiske kulmarked
- Sikre en effektiv håndhævelse af REMIT (forordning om integritet og gennem-
sigtighed på engrosmarkedet for energi) i samarbejde med ACER (”European
Agency for the Cooperation of Energy Regulators”) og de nationale myndighe-
der
- Være mere opsøgende internationalt for at sikre et transparent og fleksibelt
internationalt marked
- Præsentere en strategi for internationalt engagement på energiområdet.
Side 3/6
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 32: Samlenotat om det ekstraordinære energirådsmøde den 26/10-21
2464906_0004.png
Kommissionen henviser desuden i meddelelsen til, at EU på baggrund af den nuvæ-
rende priskrise på mellemlang sigt bør overveje tiltag, der vil sikre en bedre forbere-
delse af fremtidige priskriser. Kommissionen vil bl.a. foreslå følgende tiltag:
-
-
-
-
-
-
-
-
Rammeregler for gas- og hydrogenmarkedet i december 2021
Overveje at revidere gasforsyningssikkerhedsforordningen med henblik på at
sikre funktionen af gaslagrene og få afsluttet de nødvendige solidaritetsaftaler
Få vedtaget en retsakt, der etablerer en regional gasrisikogruppe, der skal ana-
lysere risici og rådgive medlemsstater
Understøtte udviklingen af fremtidssikret energilagring på kort og lang sigt, dvs.
i forhold til f.eks. batterier og hydrogen
Undersøge potentialerne og designet af et frivilligt fælles gasudbud
Bede ACER om at undersøge fordele og ulemper ved det eksisterende elmar-
kedsdesign og komme med anbefalinger til Kommissionens overvejelse
Undersøge mulighederne for at udvikle et ensartet detailmarked på regionalt
eller EU-niveau
Vedtage regler for cybersikkerhed for elektricitet.
Kommissionen vil desuden med henblik på at understøtte en retfærdig omstilling og
sikre en beskyttelse af brugerne offentliggøre en henstilling indeholdende vejledning
til medlemsstaterne om, hvordan de bedst adresserer sociale og beskæftigelses-
mæssige aspekter ved den grønne omstilling. Der henvises til, at medlemsstaterne
bl.a. kan støtte forbrugernes kompetencer ved at give information og tilbyde mulig-
heder om, hvordan de bedst agerer i energimarkedet.
Kommissionen fremhæver desuden, at mere vedvarende energi i det europæiske
energisystem vil skubbe de mest dyre fossile brændsler ud. Mere vedvarende energi
vil betyde lavere engrospriser. Der henvises desuden til, at de overordnede omkost-
ninger for flere vedvarende energikilder er reduceret dramatisk de seneste år, og at
flere vedvarende energikilder i dag udgør den billigste energiform i flere sektorer.
Kommissionen peger på, at medlemsstaterne for at fremskynde processen kan:
- Accelerere udbud for vedvarende energi og fremskynde tilladelsesprocesser
- Fremme produktionen af udstyr til vedvarende energi
- Fremme investeringer i energieffektivitet generelt og i bygninger
- Fremme investeringer i grænseoverskridende infrastruktur.
Kommissionen vil samtidig:
- Udstede vejledning i 2022 på, hvordan tilladelsesprocedurer kan fremskyndes
- Færdiggøre processen for revisionen af statsstøtteretningslinjerne for energi
og miljøbeskyttelse
- Fortsat understøtte medlemsstaterne i bedst at udnytte de finansieringskilder,
der er til rådighed i EU-budgettet og NextGenerationEU.
Side 4/6
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 32: Samlenotat om det ekstraordinære energirådsmøde den 26/10-21
2464906_0005.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-
økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Drøftelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-
sesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Forventninger til andre landes holdninger
En gruppe af lande har peget på forskellige tiltag som en fælles værktøjskasse, der
kan sikre koordination af nationale tiltag, fælles gasindkøb, en revision af elmarkedet,
energiuafhængighed via udbygning af vedvarende energi samt sikkerhed for en
mere forudsigelig pris på CO
2
-kvoter i regi af EU’s kvotehandelssystem. Det er lige-
ledes forventningen, at en række lande vil søge at koble diskussionen om stigende
energipriser sammen med de bredere drøftelser af
fit-for-55-pakken,
herunder sær-
ligt den foreslåede udvidelse af kvotesystemet og den foreslåede sociale klimafond.
En anden gruppe af lande, inklusive Danmark, er modsat forbeholdne over for vidt-
gående indgreb på EU-niveau, som potentielt kan bremse en omkostningseffektiv
grøn omstilling. Det gælder bl.a. markedsindgribende tiltag over for CO
2
-kvoteprisen
og et velfungerende elmarked.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vurderer ligesom Kommissionen, at de høje energipriser skyldes et sam-
menfald af faktorer, herunder en kold vinter, vedligeholdelsesarbejde på gasfelter,
behov for genfyldning af de europæiske gaslagre, øget industriproduktion efter CO-
VID-19-genåbningen samt mindre vandkraft og vind henover sommeren. Regeringen
hæfter sig i den forbindelse ved, at Kommissionen vurderer, at energipriserne vil
falde igen i første halvdel af 2022.
Side 5/6
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 32: Samlenotat om det ekstraordinære energirådsmøde den 26/10-21
2464906_0006.png
Regeringen finder derfor ikke grundlag for strukturelle ændringer i EU’s energipolitik,
ligesom de nuværende høje energipriser ikke bør afspore drøftelserne af
fit-for-55-
pakken,
der vil lægge sporene for europæisk klimapolitik frem mod 2030. Dette gæl-
der i særdeleshed EU’s kvotehandelssystem, der er årsag til en mindre andel af de
stigende energipriser, og som er et væsentligt instrument for at sikre en omkost-
ningseffektiv indfrielse af EU’s klimamål, samt reguleringen af el- og gasmarkedet,
der generelt vurderes som velfungerede og centrale for at opnå konkurrencedygtige
priser.
Regeringen finder det vigtigt at fortsætte med at fremskynde den grønne omstilling
på europæisk niveau, herunder med en øget indsats i forhold til at sikre øget vedva-
rende energi og energieffektivitet, da det på sigt vil være med til at afhjælpe udfor-
dringerne med svingende energipriser.
Regeringen anerkender samtidig, at de høje energipriser kan blive en udfordring for
især de europæiske lavindkomsthusholdninger og finder, at der allerede eksisterer
en række værktøjer, som medlemsstaterne kan benytte sig af for at håndtere situa-
tionen på nationalt niveau.
Regeringen hilser derfor Kommissionens meddelelse om energipriser velkommen,
da den netop fokuserer på de værktøjer, som medlemsstaterne kan gøre brug af.
Regeringen hilser desuden velkommen, at Kommissionen i sin meddelelse bl.a. hen-
viser til behovet for at øge integrationen af regionale energimarkeder, behovet for at
fremme og styrke udviklingen af vedvarende energi, og at de vil undersøge indikati-
oner på mulig konkurrenceskadende adfærd i energimarkedet og sikre, at EU’s reg-
ler til håndtering heraf håndhæves.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 6/6