Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 310
Offentligt
2566434_0001.png
Danmarks
globale klimaaftryk
2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0002.png
2
DANMARKS GLOBALE KLIMAAFTRYK
Forord
Hvilken forskel gør det, at vi som et lille land gør os enorme anstrengelser for at blive mere bæredyg-
tige? Vi tegner os jo alligevel kun for 0,1 pct. af de globale CO
2
e-udledninger. Og hvad nytter det overho-
vedet, hvis jeg lægger kikærter og ikke kød i indkøbsvognen en tilfældig onsdag eftermiddag?
Det var netop dilemmaet, da jeg for nylig interviewede en af mine yndlingsforfattere, amerikaneren
Jonathan Safran Foer. I sin seneste bog ”Vi er vejret – at redde planeten begynder ved morgenmaden”
argumenterer han for, at selv små valg kan have stor effekt. At alle vores valg sætter aftryk.
Årets Global Afrapportering sætter fokus på netop Danmarks og danskernes klimaaftryk i verden. Og
tallene giver indblik i nuancerne: På den ene side belaster vores forbrug klimaet langt ud over egne
landegrænser. På den anden side er dansk eksport af grønne teknologier med til at banke de globale
udledninger ned og vores energisamarbejder, klimabistand og klimadiplomati understøtter grøn omstil-
ling over hele verden.
Vi sætter, på godt og ondt, klimaftryk på verden. Og på den baggrund viser årets afrapportering, hvorfor
det nytter at gøre noget. Uagtet om man er et lille land, en dansk virksomhed eller en forbruger i Netto
en onsdag eftermiddag.
Som et lille
land
nytter det, at vi de seneste 2,5 år har indgået over 50 grønne aftaler og investeret over
90 milliarder i den grønne omstilling. Aftaler om biler, energiøer, energieffektivisering af boliger, grønne
brændstoffer, biogas, forskning, landbrug og lagring af CO
2
. Én efter én har aftalerne taget en bid af de
danske udledninger, men vores nationale anstrengelser har også betydning for resten af verden.
Vores ambitiøse klimalov, 70 pct.-målet og hver enkelt konkret aftale, vi indgår, viser verden, at et bære-
dygtigt samfund er muligt og attraktivt. Vi skal lede ved eksemplets magt. Det stærke eksempel giver
Danmark en grøn stemme i verden. En stemme vi aktivt bruger til at få resten af verdens ambitioner
op. Den indsats har nok aldrig været vigtigere. For med krigen i Ukraine er den globale klimakamp også
blevet en kamp for uafhængighed og frihed.
Vi går foran. Og vi vil have flere med. Derfor samarbejder Danmark med 19 lande om helt konkret at
få omstillet deres samfund. Tilsammen tegner det sig for 60 pct. af de globale CO
2
-udledninger. Fra
Kina, over Kenya til USA og Vietnam er vi i gang. For blot at nævne et par eksempler på de steder, hvor
danske eksperter hjælper med energiplanlægning og opførsel af vedvarende energi. Jeg oplevede selv
i Indien, hvor afgørende det danske samarbejde med lokale myndigheder er, når det kommer til at høste
landets store vindressourcer. Her er målet at bygge havvind, der kan spare verden for 47 mio. ton CO
2
årligt. Det svarer til hele 75 pct. af Danmarks forbrugsbaserede CO
2
-udledninger. Et lille land
kan
gøre
en stor forskel.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0003.png
Forord
3
Og som
virksomhed
i Danmark betaler det sig at bringe grønne løsninger ud i verden. Global Afrap-
portering viser, at danske virksomheder i 2021 eksporterede grønne energiteknologier for 65 mia. kr.
og grønne miljøteknologier for 20 mia. kr. Og teknologierne kan over deres levetid reducere de globale
CO
2
-udledningerne med potentielt 119-215 mio. ton CO
2
e. Det skal vi have endnu mere af.
Regeringen har allerede et tæt samarbejde med det danske erhvervsliv gennem 14 klimapartnerskaber.
Det skal fortsætte – og samtidig skal vi rette blikket mod omverdenen. Vi skal accelerere den grønne
eksport. Vi skal presse på for mere handling. Vi skal sammen styrke klimadiplomatiet. For danske
virksomheder har med deres stærke førerposition en afgørende mulighed for at påvirke alt fra bran-
cheorganisationer til topmøder som COP27 og landes ambitionsniveauer.
Vores valg som nation, virksomhedernes valg – begge sætter store klimaaftryk. Men det gør, de valg
vi træffer som
forbrugere
også. Vores globale aftryk påvirkes i sidste ende også af, om vi hver især
tager bilen eller cyklen til jobbet, og hvad vi putter i indkøbskurven. For det er særligt på de to områder
- transport og fødevarer - at vi danskere udleder meget CO
2
e. Det danske forbrugsbaserede aftryk er 11
ton CO
2
e pr. indbygger – og det er højt.
Jeg foreslår ikke, at vi alle skal stoppe med at spise kød eller forsage flyrejser i al fremtid. Det ville
jeg selv, og mange andre danskere have svært ved at efterleve. Men der er meget handlerum mellem
at gøre alt og gøre intet. Flyene skal være grønne, og vores fødevareproduktion skal være langt mere
klimavenlig. Men samtidig kan de små ting, vi gør i hverdagen, i sidste ende få en stor betydning. Det
kan lyde trivielt, men klimaaftrykket falder, hvis der kun er kød på aftenmenuen 3 gange om ugen. Eller
hvis du tager cyklen eller offentlig transport til arbejdet frem for bilen.
Som Foer beskriver så rigtigt i sin bog, så skal vores valg som individer ikke måles op mod den uopnå-
elige perfektion, men snarere op imod, hvorvidt vi intet gør. Klimaet kan ikke reddes alene ved ændrede
forbrugsvalg, men kan omvendt heller ikke reddes uden.
De kommende sider gennemgår resultater fra den samlede afrapportering og beskriver regeringens ini-
tiativer for at reducere Danmarks globale klimaaftryk. Du kan læse den fulde rapport
her,
og du kan høre
min samtale med Jonathan Safran Foer
her.
God læselyst
Dan Jørgensen
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0004.png
4
DANMARKS GLOBALE KLIMAAFTRYK
Danmarks globale klimaaftryk
Når Danmarks klimaaftryk måles, tager man som oftest udgangspunkt i de territoriale drivhusgasudled-
ninger. Det er den måde, som er aftalt i de globale klimaforhandlinger. Det betyder, at alle lande skal rap-
portere de udledninger, der finder sted inden for landets grænser. Det sikrer sammenlignelighed på tværs
af verdens lande og på den måde undgår man dobbelttælling. Danmark påvirker imidlertid en række
udledninger, der opstår uden for landets grænser. Disse udledninger er ikke omfattet af danske klimamål.
Global Afrapportering belyser Danmarks globale klimaaftryk og viser, hvordan vores forbrug og samhan-
del bidrager til de globale udledninger. Afrapporteringen kortlægger også, hvordan Danmark arbejder for
at reducere det globale aftryk gennem indsatser på en række centrale områder. Herunder støtter Dan-
mark andre landes omstilling gennem klimadiplomati, myndighedssamarbejde og klimafinansiering, som
bidrager til at reducere de globale udledninger.
Danmark påvirker generelt de globale udledninger gennem international handel både ved:
•
•
Forbrug af varer
Import og eksport af varer.
Hvis vi ser på hele verdens CO
2
e udledninger kommer 96 pct. af alle drivhusgasser fra energi og indu-
strien, transport, land brug og ændringer i arealanvendelse.
Denne pjece fokuserer derfor netop på det danske bidrag inden for disse tre områder og er derfor opdelt i:
•
•
•
Energi og industri
Landbrug inkl. ændringer i arealanvendelse (LUC)
Transport
Figur 1
Verdens globale
drivhusgas-
udledninger 2019
Affald
La
nd
b
22
inkl
%
LU
ru
g
C
4%
Ener
gi
40%
Kilde: UNEP 2020 Emissions Gap Report
n
Tra
%
14
sport
Industri
20%
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0005.png
danmark tager ansvar For de globale udledninger
5
Danmark tager ansvar for
de globale udledninger
Udfordring
Forbrug
63 mio. ton CO
2
e ekskl. æn-
dringer i arealanvendelse og
skovbrug
(11 ton pr. indbygger)
Ændringer i arealanvendelse:
1,9 eller 5,2 mio. ton CO
2
e
(0,3 eller 0,9 pr. indbygger)
Fremskridt
Initiativer
Klimavenlige valg i hverdagen
Drivhusgasintensiteten for dansk
forbrug er halveret siden 1990.
Handlingsplanen for plantebasere-
de fødevarer
Strategi for grønne offentlige
indkøb
Import og Eksport
Import: 97 mio. ton CO
2
e
Eksport: 119 mio. ton CO
2
e
Dansk import og eksport er blevet
mindre drivhusgasintensiv siden
2010.
Dansk eksport af grøn miljø- og
energiteknologi kan potentielt give
store reduktioner i modtagerlande-
ne – 5-8 mio. ton på ét år og 119-
215 mio. ton over hele eksportpro-
duktets levetid (op til 40 år).
Klimapartnerskabernes globale
arbejde
EU’s taksonomi om bæredygtige
investeringer, direktiv om bære-
dygtighedsrapportering (CSRD),
samt grænsetilpasningsmekanis-
me (CBAM)
Energi
Elhandel: 0,6 mio. ton CO
2
i
udlandet
Energi udgør 40 pct. af de
globale drivhusgas-udled-
ninger.
Det danske globale myndigheds-
samarbejde hjælper store globale
udlederlande med at reducere
deres klima-aftryk. Fx understøtter
projekter i Indien og Indonesien
potentielt reduktioner på hhv. 47
og 50 mio. ton CO
2
e årligt.
BOGA og stop for fossile investe-
ringer i udlandet
Plan for at Danmark kan blive
nettoeksportør af grøn energi
Landbrug og LUC
Import af soja: ca. 4 mio. ton
CO
2
e
En stigende del af den danske
import af soja er enten certifice-
ret eller kompenseret via køb af
kreditter for afskovningsfri produk-
tion. Andelen er steget fra 14 pct i
2019 til 45 pct i 2021.
Handlingsplan mod afskovning
Strategi for grønne proteiner
Transport
Flyrejser til og fra Danmark:
6 mio. ton CO
2
e
Danske skibe i udlandet: 35
mio. ton CO
2
e
Som verdens 6. største skibs-
fartsnation er Danmark i en unik
position i forhold til at reducere
udledningerne i søfarten.
Udspil til Bæredygtige brændstoffer
i vejtransporten og søfarten (2023)
Aftale om udvikling og fremme
af brint og grønne brændstoffer
(PtX-strategi)
En række EU-initiativer bl.a.: CO
2
-
fortrængningskrav for skibsfarten
og iblandingskrav for luftfarten
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0006.png
Forbrug
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0007.png
Forbrug
7
Danskerne har et højt
klimaaftryk, men det er
faldet ift. 1990
Dansk forbrug udleder 63 mio. ton drivhusgasser
Fordi vi lever i et rigt land med en høj levestandard, har vi, ikke overraskende, et stort klimaaftryk i verden.
Det danske forbrug udledte i 2020
63 mio. ton CO
2
e
på globalt plan. Det svarer til ca.
11 ton
pr. indbyg-
ger. Udledningerne stammer både fra energiforbrug i produktionen og transport af varer. I modsætning
til andre opgørelser i Global Afrapportering dækker dette tal både over de udledninger, der sker inden for
landets grænser og uden for. Det gør man for at få et samlet tal for alle forbrugsbaserede udledninger.
Foruden de 63 mio. ton CO
2
e bliver stadig mere af klodens skov fældet, for bl.a. at kunne udvide land-
brugsproduktionen. Disse udledninger medregnes ikke i det forbrugsbaserede klimaaftryk, da opgørel-
sesmetoden ikke er lige så sikker. Den afskovning, der skyldes dansk forbrug, udleder
1,9 eller 5,2 mio.
ton CO
2
e
afhængig af opgørelsesmetode. Det svarer til, at hver dansker udleder
yderligere
0,3
eller
0,9
ton CO
2
e
pga. global afskovning.
Figur 2
Danmarks
forbrugsbaserede
klimaaftryk
fordelt på danske
og udenlandske
udledninger
100
mio. ton CO
2
e
80
60
40
20
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
Danske udledninger
Kilde: Global Afrapportering 2022
Udenlandske udledninger
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0008.png
8
DANMARKS GLOBALE KLIMAAFTRYK
Husholdningernes forbrug efterlader et stort klimaaftryk
Det er særligt husholdningerne, der efterlader et stort klimaaftryk. Faktisk tegner de sig for 60 pct af
vores forbrug, hvor danskernes fødevareforbrug og transportvaner udgør de største bidrag til udlednin-
gerne. Den enkelte danskers privatforbrug af fødevarer udleder ca.
1 ton CO
2
e
i udlandet og
0,7 ton CO
2
e
i Danmark. Og fordi dansk landbrug er en del af det globale marked, kan dansk producerede fødevarer
også føre til udledninger i udlandet. Særligt kødproduktion og anden animalsk produktion medfører
udledninger.
Danske husholdningers transport udleder ca.
1,7 ton
per indbygger. Størstedelen af disse udledninger
bliver udledt i Danmark fra fx privat billisme. Produktion af nye biler bidrager desuden til udledninger
udenfor Danmarks grænser.
Figur 3
mio. ton CO
2
e
5.8
3.3
Udledninger ved
husholdningernes
forbrug af varer,
forbrugskategorier
10
8
6
6.5
1.2
5
4
4.3
1.9
2.4
1.1
2
1.1
1.4
1
0.8
Elektronik mv.
Bolig
Serviceydelser
Beklædning mv.
Andet
1
0
Føde- og drikkevarer
Transport
El og varme mv.
Ferie og fritid
Udledninger i Danmark
Kilde: Global Afrapportering 2022
Udledninger i udlandet
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0009.png
Forbrug
9
For hver krones forbrug udledes halvt så meget CO
2
e som i 1990
Danmark har gennemført en historisk grøn omstilling af vores produktion. Når vores produktion bliver
grønnere bliver vores forbrugsbaserede klimaaftryk også mindre. Siden 1990 er udledningerne faktisk
faldet med 20 pct. Og udledningerne er ovenikøbet faldet trods, at det danske forbrug er steget. For hver
krone brugt i 2020 udledes kun halvt så mange drivhusgasser som i 1990.
Boks 1:
Udvalgte politiske
indsatser
Selvom der udledes færre drivhusgasser pr. krone, er der stadig behov for at adressere dansker-
nes forbrugs slid på klimaet. Derfor vil regeringen i 2022 præsentere udspil til
Klimavenlige valg i
hverdagen,
som samler indsatser over for borgere, virksomheder og det offentlige.
En af de centrale udfordringer ift. klimavenlig adfærd er adgang til data om ens eget klimaaftryk.
Udspillet indeholder bl.a. en simpel forbrugerrettet klimaaftryksberegner, som kan hjælpe borgere
med at få viden om deres klimaaftryk og overveje deres adfærd i lyset heraf. På samme måde er
de officielle kostråd blevet opdateret, så de nu ikke kun guider danskerne til et sundere valg, men
også til et mere klimavenligt valg.
Regeringen har også sat fuldt ind på den grønne omstilling af transportsektoren, eksempelvis
gennem grøn omstilling af flytrafikken, en aftale om udvikling og fremme af brint og grønne
brændstoffer (PtX-strategi) og et kommende udspil til Bæredygtige brændstoffer i vejtransporten.
Desuden har regeringen med
aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
aftalt, at udarbejde
stra-
tegi for grønne proteiner,
og
handlingsplan for plantebaserede fødevarer.
Begge dele forventes,
at reducere klimaaftrykket fra danskernes forbrug af fødevarer. Endeligt har regeringen netop
besluttet, at Danmark som det første land i verden, skal have et statskontrolleret klimamærke for
fødevarer.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0010.png
Import og
eksport
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0011.png
import og eksport
11
Virksomheder har indflydelse
på væsentlige udledninger
gennem deres værdikæder
Danmark er en lille åben økonomi, der er afhængig af handel med omverdenen. Når Danmark eksporterer
og importerer varer, så udleder det drivhusgasser uden for landets grænser.
I 2020 var udledningen knyttet til dansk import på
97 mio. ton CO
2
e.
Det er ca. 50 pct højere end vores
forbrugsbaserede klimaaftryk. Størstedelen af disse udledninger kommer fra varer, der forbruges i udlan-
det (ca. 60 pct). Det vil sige, at de eksporteres videre ud af Danmark. Den resterende del forbruges i
Danmark og er en del af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
Udledningerne fra dansk eksport var
119 mio. ton CO
2
e
i 2020. Heraf står skibsfart for knap halvdelen af
de samlede udledninger. Når eksporten af skibsfart for Danmark er høj skyldes det, at danske rederier
spiller en stor rolle i fragten af varer på verdenshavene.
Dansk handel er blevet mindre klimabelastende
Selvom danske virksomheders internationale aktiviteter udleder drivhusgasser, så er det faktisk lykkedes
at få udledningerne til at falde i takt med, at vi har fået mere handel. Udledningerne fra importen og eks-
porten har været faldende siden 2010, mens værdien har været støt stigende. Siden 2010 er det derfor
lykkedes danske virksomheder, at sænke deres klimabelastning pr. krone.
Figur 4
Udledninger og
værdi af den
samlede danske
import og eksport,
1990-2020
1400
1200
1000
800
600
mia. kr.
mio. ton CO
2
e
140
120
100
80
60
1990
1995
2000
Import (mia. kr.)
2005
2010
2015
2020
Import (mio. ton CO₂e)
mia. kr.
1400
1200
1000
800
600
1990
1995
2000
Eksport (mia. kr.)
mio. ton CO
2
e
140
120
100
80
2005
2010
2015
2020
Eksport (mio. ton CO₂e)
Kilde: Global Afrapportering 2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0012.png
12
DANMARKS GLOBALE KLIMAAFTRYK
Dansk eksport accelerer den grønne omstilling i udlandet
Danmark eksporterer i store mængder grøn energiteknologi og grøn miljøteknologi, som kun har været
stigende siden 2010.
I 2021 eksporterede Danmark for knap 20 mia. kr. grøn miljøteknologi og 65 mia.
kr. grøn energiteknologi,
hvilket svarer til hhv. 2 og 8 pct af den samlede danske vareeksport.
Den eksporterede energiteknologi fra 2021 har potentiale til, at reducere de globale udledninger med
5-8
mio. ton CO
2
alene på ét år. Løsningerne har dog en relativt lang levetid. Et fjernvarmeanlæg vil fx typisk
fungere i 40 år. Grøn teknologi kan derfor give CO
2
-reduktioner i mange år. Hen over teknologiernes leve-
tid kan dansk teknologieksport potentielt reducere med
119-215 mio. ton CO
2
, der groft sat svarer til 2-3
gange Danmarks eget forbrugsbaserede aftryk i 2020.
Boks 2
Stort
klimaengagement
fra dansk
erhvervsliv
Dansk erhvervsliv har vist et stort engagement både ift. at reducere deres direkte og indirekte
udledninger, men også ift. at hjælpe andre lande med at reducere deres klimaaftryk gennem eks-
port af grønne løsninger.
Regeringen har nedsat
14 klimapartnerskaber,
der alle har iværksat initiativer og målsætninger,
som skal reducere deres klimaaftryk. I alt er de kommet med over 400 anbefalinger til regeringen
og erhvervslivet, som skal forbedre rammerne for at virksomhederne kan handle klimavenligt.
Der er fulgt op på anbefalingerne fra partnerskaberne i en række aftaler, som regeringen og brede
flertal i Folketinget har indgået i de seneste år.
Boks 3
Klimapartnerskaber
med global grøn
rækkevide
Partnerskabernes vigtige arbejde skal også bringes i spil globalt. Det danske erhvervsliv har et
stort ansvar for at reducere de udledninger vores internationale handel medfører. Og samtidig
er vores erhvervsliv i en superliga, når det kommer til grøn teknologieksport og har mulighed for
at påvirke andre lande, brancheorganisationer og internationale topmøder i en mere ambitiøs
retning. Det har affødt store gevinster, at erhvervslivet og staten har samarbejdet, og fortsætter
med at samarbejde, om de nationale klimamål. Men der er tilsvarende stort potentiale i at vende
blikket mod omverdenen. Regeringen vil arbejde med klimapartnerskaberne om bl.a. at
•
•
•
•
•
Nedbringe klimaaftryk som følge af den danske handel
Accelerere eksporten af grøn teknologi
Styrke den danske klimadiplomatiske indsats
Understøtte udviklingslande til en mere bæredygtig økonomi
Sikre højere globale klimaambitioner inden for specifikke sektorer
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0013.png
import og eksport
13
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0014.png
Energi
Energi
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0015.png
energi
15
Danske erfaringer med
grøn omstilling kan bruges i
resten af verden
Danmark importerer i dag mere el, end vi eksporterer til udlandet.
Danmark er en del af et globalt energimarked. Vi har stærke elforbindelser til udlandet, som anvendes
til elimport og –eksport, hvilket er afgørende for at sikre balancen mellem forsyning og forbrug – både i
Danmark og udlandet.
Da noget el i udlandet fortsat produceres fossilt, giver vores elhandel anledning til, at udlandets udlednin-
ger i 2020 steg med ca.
0,6 mio. ton CO
2
. Danmark importerer dog fortrinsvis grøn strøm fra udlandet.
Den grønne strøm vi eksporterer gør, at andre lande udleder mindre CO
2
.
Træbiomassen i vores energiproduktion skal være bæredygtig
Biomasse er en vigtig brik i Danmarks forsyningssikkerhed. Forbruget af biomasse har dog en klimaeffekt.
Når trærester forbrændes i stedet for fx at rådne fremrykkes en drivhusgasudledning, der alligevel ville have
fundet sted. Afbrænding af biomasse øger derfor koncentrationen af CO
2
i atmosfæren midlertidigt. Effek-
ten falder over tid i takt med, at drivhusgasserne alligevel ville være blevet udledt. Effekten af et års forbrug
falder ikke helt til nul, da nogle udledninger fra fx proces og fragt ikke ellers ville have fundet sted. I mod-
sætning til biomasse falder CO
2
-indholdet i atmosfæren fra fossile brændsler ikke over en 100-årig periode.
Boks 4
Udvalgte politiske
indsatser inden for
energi
Regeringen har taget en række skridt for at øge mængden af grøn strøm uden for landets græn-
ser. Senest har regeringen præsenteret
Danmark kan mere II,
der skal gøre Danmark uafhængig
af russisk gas. Det omfatter bl.a. en plan for en markant udbygning med vedvarende energi, der
skal sikre at Danmark kan blive nettoeksportør af grøn energi og igangsættelse af yderligere for-
beredelse af nye energiøer i Nordsøen. Herudover vil Danmark gå foran og arbejde for et stærkt
regionalt og europæisk samarbejde i Nordsøen og i Østersøen om at forsyne EU med grøn energi.
Derudover har Danmark med aftale om
stop for olieudvinding i Nordsøen,
og oprettelse af
Beyond
Oil and Gas Alliance (BOGA)
taget internationalt lederskab for udfasning af fossile energikilder.
Regeringen besluttede endvidere i 2021 at
stoppe offentlig finansiering og eksportfremme til fos-
sile brændsler
i energisektoren i udlandet. Derudover vil man med oprettelsen af
Global Offshore
Wind Alliance (GOWA)
fremme dansk lederskab for vedvarende energi internationalt.
Det er vigtigt, at den biomasse vi bruger er så bæredygtig som muligt. Det vurderes, at mindst 95
pct. af den træbiomasse, vi brugte i den kollektive forsyning i 2020, er rester fra træer, der alligevel
ville være blevet fældet og at vores forbrug af biomasse ikke fører til afskovning. Kravene til træbio-
masse er desuden skærpet fra 30. juni 2021 jf. aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse til
energi, hvilket bl.a. betyder at der ikke i Danmark må bruges biomasse fra lande, hvis skove er i tilba-
gegang, medmindre det kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, eller der er tale om restprodukter.
For at sikre, at biomasseforbruget også i fremtiden balanceres på en bæredygtig måde under hen-
syntagen til bl.a. klima og biodiversitet, har Europa-Kommissionen forslået, at skærpe bæredygtig-
hedskravene til biomasse til energiformål yderligere. Regeringen støtter Kommissionens forslag og
arbejder for yderligere skærpelser i forhandlingerne.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0016.png
16
DANMARKS GLOBALE KLIMAAFTRYK
Danmark trækker verden med på omstilling af energisektoren
Energi-relaterede udledninger står for langt størstedelen af de globale udledninger. I Danmark har vi en
relativt stor andel af grøn strøm. Vi bliver dog alligevel en del af de globale energiudledninger, når vi for-
bruger eller importerer varer, der er produceret i lande, der primært benytter sig af kul, olie eller gas.
Derfor er det en væsentlig prioritet for Danmark at bidrage til andre landes grønne energiomstilling. Det
sker især igennem myndighedssamarbejder med 19 partnerlande, der tilsammen tæller mere end 50 pct
af verdens befolkning og står for mere end 60 pct af de globale CO
2
-udledninger. Fx kan tiltag i Indien og
Indonesien potentielt reducere globale udledninger med hhv. 47 og 50 mio. ton CO
2
årligt.
Danmark som en global grøn stemme
Gennem den klimadiplomatiske indsats præger Danmark lande og ikke-statslige aktører til at forpligte
sig til ambitiøse målsætninger, der bidrager til at begrænse den globale temperaturstigning. Danmark
havde en væsentligt indflydelse på COP26s slutresultat og fik tildelt en vigtig rolle som facilitator i et af
forhandlingernes vigtigste spor om reduktioner af udledningerne. Tilsvarende bruger Danmark mange
kræfter på at påvirke andre landes myndigheder til at opskalere deres grønne transition og fastsætte
højere ambitioner. Herudover har Danmark et stærkt grønt engagement i multilaterale fora som EU, FN,
det Internationale Energiagentur og International Renewable Energy Agency.
Klimafinansiering
Danmark yder et væsentligt bidrag til klimafinansiering til verdens udviklingslande. Klimabistanden
udgjorde i 2020 lidt mere end 2 mia. kr., hvoraf ca. 56 pct. gik til klimatilpasningsindsatser og ca. 44 pct.
til reduktionsindsatser. Ydermere kan 378 mio. kr. i klimabistand gennem EU’s globale instrumenter i
2020 tilskrives Danmark. Samtidig har Danmark mobiliseret ca. 1,3 mia. kr. i klimafinansiering til udvik-
lingslande gennem IFU og ca. 3,5 mia. kr. gennem de multilaterale udviklingsbanker.
USA
Mexico
Storbritannien
Frankrig
Nederlandene
Tyskland
Polen
Sydafrika
Egypten
Ukraine
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0017.png
energi
17
Boks 5
Nyt virtuelt
havvindcenter
skal understøtte
Indiens realisering
af mål om 30 GW
havvind i 2030
Hver femte indbygger på jordkloden bor i Indien, og landet er verdens tredjestørste forbruger af
energi. Indien er samtidig verdens tredjestørste udleder af CO
2
. For at understøtte Indiens ambi-
tiøse klimamål, lancerede Energistyrelsen og det indiske Ministry of New and Renewable Energy i
september 2021 et fælles virtuelt videnscenter for havvind. Centeret skal trække på årtiers danske
erfaringer på området og understøtte, at Indien indfrier sit 2030-mål. Hvis Indien indfrier deres
ambition om 30 GW havvind i 2030, er der potentiale for at undgå CO
2
-udledninger svarende til 47
mio. ton CO
2
årligt.
Boks 6
Det dansk-
indonesiske
samarbejde viser
vejen til at indfri
Indonesiens
klimamål
Indonesien er en af verdens største CO
2
-udledere. Landet har store nationale ressourcer inden for
vedvarende energi, men i de seneste fem år er andelen af vedvarende energi dog stagneret.
Det dansk-indonesiske samarbejde har derfor haft fokus på, hvordan der opnås en højere andel af
vedvarende energi.
Hvis Indonesiens 2025-mål om 23 pct. vedvarende energi indfries, vil det kunne resultere i en
reduktion af CO
2
-udledninger på 50 mio. ton årligt. Det svarer til mere end 1,5 gange Danmarks
CO
2
-udledning fra energiforbruget.
Japan
Sydkorea
Kina
Indonesien
Vietnam
Indien
Etiopien
Kenya
Tyrkiet
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0018.png
Landbrug
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0019.png
landbrug
19
Danske indsatser kan
medvirke til bæredygtig
arealanvendelse globalt
Ændringer i arealanvendelse, især i form af afskovning, er en væsentlig kilde til menneskeskabte drivhus-
gasudledninger. Produktion af fx landbrugsvarer påvirker den globale arealanvendelse, og dermed hvor
meget kulstof der bindes og frigives fra skove og øvrige arealer. Dansk fødevareproduktion fører særligt
til ændringer i arealanvendelsen og medfører øget udledning af drivhusgasser på globalt plan. Bl.a.
gennem deres import af foder.
Landbruget importerer soja til den animalske produktion
Den sojaskrå Danmark importerer udleder ca.
4 mio. ton CO
2
e.
Importen kan særligt føre til direkte
ændringer i arealanvendelse i Argentina og Brasilien.
En stigende del af den danske import af soja er enten certificeret eller kompenseret via køb af kreditter
for afskovningsfri produktion. Andelen er steget fra 14 pct i 2019 til 45 pct i 2021.
Figur 7
Udledninger fra
dansk sojaimport,
2020
1.5
1.95 mio. ton CO₂
1.67 mio. ton CO₂
1
0.67 mio. ton CO₂
0.5
0.21 mio. ton CO₂
0
Argentina
Kilde: Global Afrapportering 2022
Brasilien
Resterende lande (lavt scenarie)
Resterende lande (højt scenarie)
nde
e la rie)
nd
ere na
est jt sce
R ø
(h
0.6
Res
t
(lav erend
t sc e la
ena nde
rie
)
7
0.2
mio. ton CO
2
e
1
Argen
t
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0020.png
20
DANMARKS GLOBALE KLIMAAFTRYK
Boks 7
Udvalgte politiske
initiativer mod
afskovning
Dansk landbrug har gennem vores globale forsyningskæder en mulighed for, at påvirke, at pro-
duktion af soja i Sydamerika bliver afskovningsfri, hvilket kan medvirke til at reducere de globale
udledninger af drivhusgasser.
Dansk Alliance for Ansvarlig Soja
består af virksomheder og
brancheorganisationer indenfor detailhandlen, fødevareproducenter og foderproducenter, samt
NGOer, fagforening og ministerier. Virksomhederne i alliancen forpligter sig til, at udarbejde en
handlingsplan og årlig afrapportering.
Regeringen arbejder også for, at den globale produktion af soja og palmeolie skal være afskov-
ningsfri og dermed mere klimavenlig.
Regeringens
handlingsplan mod afskovning
samler en række initiativer, der skal understøtte, at
Danmark og danske aktører anvender 100 pct. ansvarlige og afskovningsfri importerede land-
brugsråvarer senest i 2025.
Endvidere indeholder aftale om grøn omstilling af landbruget initiativer, som kan reducere efter-
spørgsel efter soja.
Handlingsplan for plantebaserede fødevarer
forventes at resultere i en
omlægning til en mere plantebaseret fødevareproduktion, især baseret på råvarer dyrket i Dan-
mark, og et mere plantebaseret fødevareforbrug. Dertil vil regeringen som opfølgning på aftalen
præsentere en
strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker.
Nye grønne proteiner vil i et vist
omfang kunne erstatte nuværende foderproteiner, så som soja.
Regeringen arbejder internationalt fx gennem Amsterdam partnerskabet, der samler ni europæi-
ske lande om at fremme ansvarlige og afskovningsfri værdikæder for landbrugsvarer.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0021.png
landbrug
21
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0022.png
Transport
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0023.png
transport
23
Danmark kan gå forrest for
at reducere udledninger i
international sø- og luftfart
Den internationale transport, som fragter varer og mennesker på tværs af landegrænser, står for en
væsentlig del af de globale udledninger og indregnes ikke normalt i de forskellige landes territoriale
udledninger.
Danmark er verdens 6. største søfartsnation målt som operatør og kan derfor spille en væsentlig rolle i
omstillingen af den internationale søfart.
Danske skibe i udlandet har stabile udledninger trods vækst
Danske skibe, der opererer i udlandet, bidrog med ca.
35 mio. ton CO
2
e
til de globale udledninger i 2019.
Udledningerne har været relativt stabile siden 2009 på trods af betydelig vækst i de internationale fragt-
mængder, hvilket skyldes bedre udnyttelse af skibene, optimering af fart, operationer og ruter, nye design
og teknologier samt større og mere effektive skibe.
Figur 8
mio. ton CO
2
e
Udledninger fra
søfart 1990-2019
40
30
20
10
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
Skibe i udenrigsfart (bunkring i Danmark)
Kilde: Global Afrapportering 2022
Dansk opererede skibe i udlandet (bunkring i udlandet)
mio. ton CO
2
e
40
30
20
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0024.png
60
24
40
DANMARKS GLOBALE KLIMAAFTRYK
Udledningerne fra dansk udenrigsluftfart har været stigende frem
til 2020
A
B
E
H
De samlede udledninger forbundet med
C
flyrejser til
D
og fra Danmark var i
F
2019 ca.
6
G
mio. ton CO
2
e.
0
20
Luftfarten er – ligesom søfarten – blevet mere effektiv over tid. Udledningerne per passager til og fra
Danmark er derfor i perioden 2009-2019 faldet med ca. 9 pct.
Figur 9
Udledninger fra
luftfart 1990-2019
6
mio. ton CO
2
e
5
4
3
2
1
0
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Udenrigsflyvninger til og fra Danmark
Kilde: Global Afrapportering 2022
Dansk opererede fly i udlandet (tankning i udlandet)
Boks 8
Indsatser inden
for international
transport
Regeringen ønsker at skubbe på for en grønnere søfart. Derfor har man også besluttet at arbejde
for at den internationale søfartsorganisation IMO skal have mål om
klimaneutral søfart i 2050.
Endvidere arbejder regeringen i EU for, at
søfart inkluderes i kvotehandelssystemet (ETS)
samt et
CO
2
e-fortrængningskrav for skibsfarten.
Derudover vil regeringen næste år præsentere udspil til
bæredygtige brændstoffer i vejtranspor-
ten og søfarten,
som også vil bidrage til at sænke udledningerne i den internationale transport.
Danmark kan blive verdens grønne laboratorium for at flyve grønt. Regeringen vil i år præsentere
et udspil om grøn omstilling af flytrafikken, der skal indfri en ambition om, at danskerne senest
i 2025 skal have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og senest i 2030 skal vi kunne
flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark.
Endelig arbejder regeringen i EU for at sikre ambitiøse krav til brug af bæredygtige brændstoffer i
luftfarten.
Fælles for sø- og luftfart er, at hvis de i fremtiden skal være grønne, vil det kræve produktion af
grønne brændstoffer. Regeringen har med
aftale om udvikling og fremme af brint og grønne
brændstoffer (PtX-strategi)
sat en klar retning for at fremme produktion af grønne brændstoffer i
Danmark.
Når brint og grønne brændstoffer erstatter fossile brændsler vil det føre til reduktioner i de glo-
bale udledninger. Med det store danske fokus på PtX må det forventes, at Danmark kommer til at
bidrage væsentligt til reduktioner herigennem.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0025.png
transport
25
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0026.png
26
DANMARKS GLOBALE KLIMAAFTRYK
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0027.png
transport
27
April 2022
klima-, energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20, 1060 København
Tlf. : +45 33 92 28 00
e-mail: [email protected]
ISBN 978-87-92555-22-9 (digital version)
ISBN 978-87-92555-23-6 (trykt version)
Publikationen kan hentes på www.kefm.dk
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 310: Orientering om offentliggørelse af Global Afrapportering 2022
2566434_0028.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20, 1060 København
Tlf. : +45 33 92 28 00
e-mail: [email protected]