Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 308
Offentligt
2565883_0001.png
Skriftlig orientering af Folketingets Klima-, Energi- og Forsy-
ningsudvalg om forslag om opfyldning af gaslagre
Dato
28. april 2022
Forslaget om opfyldning og certificering af EU’s gaslagre forelægges
den 28. april 2022 for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.
Der orienteres desuden om det ekstraordinære energirådsmøde, der
med kort varsel er indkaldt til mandag den 2. maj.
[Gaslagerforslag]
Forslaget blev fremsat den 23. marts. Forventningen er, at Rådet inden
for kort tid vil færdigbehandle forslaget med henblik på at starte trilog-
forhandlingerne med Europa-Parlamentet.
Forslaget skal allerede gælde fra i år, hvorfor det haster med at få det
færdigbehandlet. Parlamentet har vedtaget forslaget i en hasteproce-
dure den 7. april.
Forslaget har til hensigt at imødekomme nogle af de udfordringer, som
den aktuelle geopolitiske situation har skabt for EU’s gasforsyningssik-
kerhed.
Kommissionen har senest givet udtryk for, at den nuværende situation,
hvor Gazprom har lukket for forsyningen til to EU-lande, viser vigtighe-
den af forslaget. Kommissionen har således ikke fundet anledning til
at genoverveje forslaget.
Konkret indeholder forslaget et krav om, at medlemsstater med
gaslagre skal sikre, at deres gaslagre er tilstrækkeligt fyldt forud for
fyringssæsonen. Der foreslås et fyldningskrav på 80 procent pr. 1. no-
vember 2022 og minimum 90 procent pr. 1. november 2023 og årene
fremefter.
De europæiske gaslagre er med til at understøtte den europæiske for-
syningssikkerhed ved at sikre, at der er gas på lager, når forbruget
stiger, eller udbuddet falder. Og ikke mindst, at der er tilstrækkelig gas
til rådighed til de kommende vintre, så borgerne kan få opvarmet huse
og sikret vigtig forsyning af blandt andet medicin og fødevarer.
Side 1/5
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 308: Skriftlig orientering om gaslagerforslaget
2565883_0002.png
Opfyldning af gaslagre med gas fra det europæiske marked vil dog
også indebære, at de delvist fyldes med russisk gas. Det anslås, at
den russiske gas udgør omkring 25 pct. af gassen i det europæiske
gasnet, men det er usikkert, da det ikke opgøres løbende. Regeringen
ville ønske, at man kunne undgå russisk gas, men det er ikke muligt at
fylde lagrene uden, så længe det ikke er besluttet i EU at lukke for
forsyningen fra Rusland.
En opfyldning af lagrene ligger således i forlængelse af den fælles
holdning, der hidtil har været i EU om ikke at indføre sanktioner mod
import af russisk gas. Det har været helt centralt fra dansk side, at EU-
landene står sammen i denne situation. Den danske regering ønsker
at indføre så hårde sanktioner mod Rusland som muligt, og som der
kan opnås enighed om i EU. Så enigheden i EU er et helt centralt hen-
syn. Og der er bred opbakning blandt EU-landene til Kommissionens
forslag. Den tilgang bør vi fra dansk side støtte op om, også for at holde
sammen på kredsen.
En opfyldning af lagrene betyder desuden, at EU-landene derved gør
sig mindre sårbare overfor russisk pression. Så det stiller også EU
stærkest muligt over for Rusland.
Opfyldningen af lagrene skal selvfølgelig i videst muligt omfang ske
med biogas og forsyninger fra andre lande, herunder både via gasrør
fra andre lande og import af LNG. Dertil kommer, at Danmark står i en
mere gunstig situation end andre lande, da vi har adgang til flere alter-
nativer med høj andel af biogas og snarlig adgang til norsk gas via
Baltic Pipe allerede fra oktober 2022. I 2023 bliver Danmark desuden
nettoeksportør igen.
Regeringen støtter generelt formålet bag forslaget, da det vil være med
til at sikre, at EU har tilstrækkelig gas på lager til de kommende vintre.
Regeringen lægger vægt på, at de foreslåede mål for fyldningsgraden
i EU i 2022 og 2023 fastholdes. Regeringen lægger dog samtidig vægt
på, at der i udformningen af kravene bør tages hensyn til de enkelte
landes forbrug, lagerkapacitet og egenproduktion af gas. Med egen-
produktion af gas tænkes også på biogasproduktion, da det er med til
at understøtte gasforsyningssikkerheden.
Side 2/5
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 308: Skriftlig orientering om gaslagerforslaget
2565883_0003.png
Forslaget indfører en række delmål for opfyldning af gaslagrene. Re-
geringen lægger stor vægt på, at delmålene for lagerfyldning er vejle-
dende, da det ellers kan blive vanskeligt og dyrt for markedsaktørerne
at bruge gaslagrene kommercielt.
Obligatoriske delmål reducerer samtidig medlemsstaternes fleksibilitet
i forhold til lageropfyldningen. For Danmark kan det betyde, at gas fra
Baltic Pipe i år vil spille en mindre rolle i opfyldningen af de danske
lagre, hvorimod gas fra andre kilder i stedet skal bruges til at fylde lag-
rene op.
Forslaget indeholder desuden en byrdefordelingsmekanisme, der be-
tyder, at EU-lande uden lagre, skal yde noget til de lande, som har
lagre. Regeringen lægger stor vægt på, at medlemsstaternes fleksibi-
litet fastholdes i forhold til, hvordan aftalerne om byrdefordeling indgås.
Regeringen lægger desuden stor vægt på, at en eventuelt finansiering
af byrdefordelingen eller kompensation pålægges lande uden egne
gaslagre. Dette er relevant, hvis der i forhandlingerne fremkommer for-
slag om, at lande med store gaslagre skal kompenseres for krav om
opfyldningen af lagrene.
Regeringen er tilfreds med, at EU-landene selv kan vælge, hvordan
kravet om lagerfyldning skal efterleves. Regeringen lægger derfor
vægt på, at det fortsat skal være op til EU-landene at beslutte, hvilke
løsninger de vil anvende til at opfylde fyldningskravet.
Regeringen arbejder dog samtidig for at sikre en koordineret EU-ind-
sats, så landene ikke kommer til at modarbejde hinanden i forhold til
opkøb af gas og dermed er med til at drive priserne op.
I lyset af at EU har besluttet at blive uafhængig af russisk gas hurtigst
muligt, må krav om høje fyldningsgrader i EU’s gaslagre forventes at
blive irrelevante inden for en årrække. Derfor lægger regeringen stor
vægt på, at forslaget bør indeholde en udløbsklausul, der sikrer, at kra-
vet om lagerfyldning har en afslutningsdato.
Kommissionen foreslår desuden, at fastsættelsen af krav til fyldnings-
graden i EU’s gaslagre efter 2023 skal ske via delegerede retsakter.
Regeringen mener ikke, at krav med så stor økonomisk betydning for
Side 3/5
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 308: Skriftlig orientering om gaslagerforslaget
2565883_0004.png
medlemsstaterne bør fastsættes af Kommissionen alene. Derfor læg-
ger regeringen stor vægt på, at fremtidige krav bør fastsættes med
inddragelse af medlemsstaterne ved andre procedurer.
Endelig lægger regeringen vægt på, at gaslageroperatører skal certifi-
ceres. Da den danske forsyningssikkerhed er afhængig af den euro-
pæiske forsyningssikkerhed, vil et styrket fokus på den gasrelaterede
kritiske infrastruktur i form af certificeringsprocesser være med til at
styrke begge dele.
[Ekstraordinært energirådsmøde]
Det franske formandskab har sent onsdag aften indkaldt til et ekstra-
ordinært energirådsmøde på mandag. Emnet for rådsmødet er den se-
neste udvikling på energiområdet, hvor Rusland har afbrudt gasforsy-
ningerne til Polen og Bulgarien.
Afbrydelsen af gasleverancerne til Polen og Bulgarien hænger sam-
men med Ruslands uretmæssige krav om, at leveringen af gas til eu-
ropæiske virksomheder skal afregnes i rubler. Det er et krav, der er
bred enighed i EU om at afvise.
Rusland har stillet krav om oprettelse af mindst to bankkonti i Gaz-
prombank, der skal sikre veksling af euro og dollar til rubler. Denne
mekanisme kan betyde, at europæiske virksomheder først er frigjort
for deres betalingsforpligtelser, når Gazprom har modtaget betalingen
for gasleverancerne i rubler. En mekanisme, som Kommissionen har
vurderet, er i konflikt med EU’s vedtagne sanktioner over for Rusland
og den russiske centralbank.
Den aktuelle situation med Polen og Bulgarien påvirker ikke her og nu
den danske forsyningssikkerhed. Vi har også en nødplan, hvis det dan-
ske gassystem presses.
De danske gaslagre kan sammen med biogasproduktionen dække det
danske forbrug i en længere periode. Lige nu er der gas på lager til at
forsyne alle danske og svenske gasforbrugere i ca. 95 dage.
Gazproms udmelding om, at de ikke længere vil levere til de polske og
bulgarske selskaber betyder, at der alt andet lige er mindre gas på det
Side 4/5
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 308: Skriftlig orientering om gaslagerforslaget
2565883_0005.png
europæiske gasmarked. Det ser vi allerede på priserne. Hvad det be-
tyder for priserne på lidt længere sigt afhænger af, om andre leveran-
dører som USA og Qatar kan øge deres eksport til Europa.
Side 5/5