Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 303
Offentligt
2564089_0001.png
Vejledning til ansøgning om tilskud fra Bredbåndspuljen 2022
Kontor/afdeling
Center for Tele
Dato
26-04-2022
Indhold
1. Vejledningens formål ............................................................................................. 4
2. Ansøgningsproces (den almindelige ordning) ....................................................... 6
2.1 Tjekliste – hvad skal du/I nå inden ansøgningsfristen? ................................... 6
2.2 Hvilke projekter kan søge tilskud? ................................................................... 6
Bredbåndskortet
................................................................................................. 7
Hvordan anvendes Bredbåndskortet?
................................................................ 7
2.3 Indsigelse over adresser .................................................................................. 9
Indsigelser over dækningen på en adresse
....................................................... 9
Indsigelse over dækningen med mobilt bredbånd
............................................. 9
Indsigelser i forhold til ruiner og tomme boliger
............................................... 10
Hvordan sendes en indsigelse?
....................................................................... 10
Behandling af indsigelser
................................................................................. 11
2.4 Hvem kan søge om tilskud?........................................................................... 11
Hvad indebærer det at være projektets administrator?
.................................... 12
Fuldmagter
....................................................................................................... 12
2.5 Afgrænsning af projektområde....................................................................... 13
Hvornår er et område geografisk sammenhængende?
................................... 14
Justering af projektområde efter annoncering..................................................
15
2.6 Finansiering.................................................................................................... 15
Egenbetaling
.................................................................................................... 15
Bredbåndsudbyderens medfinansiering
........................................................... 16
Kommunetilskud
............................................................................................... 16
2.7 Annoncering af projekter ................................................................................ 17
Hvordan annoncerer vi vores projekt?
............................................................. 17
2.8 Valg af bredbåndsudbyder ............................................................................. 19
Valg af teknologi
............................................................................................... 19
Side 1/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0002.png
2.9 Partnerskabsaftale ......................................................................................... 20
Budget
.............................................................................................................. 21
2.10 Hvordan søger vi om tilskud? ...................................................................... 22
Oplysninger, der skal være med i ansøgningen...............................................
22
2.11 Frister i ansøgningsproces........................................................................... 23
2.12 Vurdering af projektansøgningen ................................................................. 24
Pointmodellen (den almindelige ordning)
......................................................... 24
Kriterie 2 – adgang til mobilt bredbånd
............................................................ 25
Rangering af ansøgninger
................................................................................ 26
2.13 Hvornår gives der svar på, hvilke projekter der får tilskud? ......................... 27
2.14 Ændringer i projektet efter tilsagn er givet ................................................... 27
Ansøge om udsættelse
.................................................................................... 28
2.15 Hvor kan jeg få svar på spørgsmål? ............................................................ 28
3. Vejledning til kommuner ...................................................................................... 28
Dele information
............................................................................................... 28
Koordinere indsats
........................................................................................... 29
Give tilskud
....................................................................................................... 29
Være projektejer
............................................................................................... 29
4. Information til bredbåndsudbyder. Krav til det etablerede net ............................. 30
Netejer
.............................................................................................................. 30
4.1 Åben engrosadgang ....................................................................................... 30
Åben engrosadgang
......................................................................................... 31
Ikke-diskriminerende vilkår
............................................................................... 32
Transparens
..................................................................................................... 33
Prisen for åben engrosadgang
......................................................................... 33
4.2 Passiv fysisk infrastruktur .............................................................................. 34
5. Udbetaling af tilskud ............................................................................................ 35
Modtagergrupper
.............................................................................................. 35
Indsendelse af dokumentation
......................................................................... 36
Tilskudsberettigede omkostninger
................................................................... 37
Interesseforbunden virksomhed
....................................................................... 38
Rateudbetaling
................................................................................................. 39
5.1 Bortfald og tilbagebetaling af tilskud .............................................................. 39
Side 2/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0003.png
Gruppefritagelsesforordningen
......................................................................... 40
6. Den særlige ordning for enkeltstående adresser (den særlige ordning) ............. 40
6.1 Hvilke adresser kan der søges tilskud til fra den særlige ordning? ............... 41
6.2 Hvem kan søge om tilskud fra den særlige ordning ...................................... 41
6.3 Ansøgningsproces for den særlige ordning ................................................... 42
6.5 Tilmelding til annonceringsliste til den særlige ordning ................................. 42
6,6 Indgå aftale med udbyder .............................................................................. 43
6.7 Finansiering.................................................................................................... 44
Egenbetaling
.................................................................................................... 44
Bredbåndsudbyderens medfinansiering
........................................................... 44
Kommunetilskud
............................................................................................... 44
Sponsorat
......................................................................................................... 45
Budget
.............................................................................................................. 45
6,8 Indsendelse af ansøgning .............................................................................. 45
6.9 Frister i ansøgningsproces............................................................................. 46
6.10 Vurdering af ansøgningen ............................................................................ 46
Pointmodellen (den særlige ordning)
............................................................... 47
6.11 Ændringer i projekt efter tilsagn ................................................................... 47
6.12 Krav til det etablerede net - Åben adgang mv ............................................. 48
6.13 Udbetaling .................................................................................................... 48
6.14 Hvor kan jeg få svar på spørgsmål? ............................................................ 48
7. Retsgrundlag og klageadgang ............................................................................. 48
Klageadgang
.................................................................................................... 48
Bilag 1 - Fuldmagt.................................................................................................... 50
Bilag 2 – Revisionsinstruks for projekter, der modtager tilskud fra Bredbåndspuljen
................................................................................................................................. 51
Side 3/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0004.png
1. Vejledningens formål
Dette er en vejledning til ansøgning om tilskud fra Bredbåndspuljen 2022
1
. Formålet
med den statslige bredbåndspulje er at forbedre internetdækningen i de dårligst
dækkede områder i Danmark gennem tilskud til etablering af højhastigheds-
bredbånd. Vejledningen beskriver, hvordan du/I udarbejder en ansøgning, og hvad
der sker, efter der er givet tilsagn om tilskud.
I 2022 er en mindre del af Bredbåndspuljens midler afsat til en særlig ordning, hvor
der kan gives tilskud til etablering af hurtigt bredbånd til særligt enkeltstående
adresser. Den særlige ordning adskiller sig fra den almindelige ordning, hvor der
gives tilskud til at etablere hurtigt bredbånd til et sammenhængende område
bestående af flere adresser. Den særlige ordning kan kun søges af adresser, som
fremgår af en liste, der bliver offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside.
Alle tidsfrister, som omtales i vejledningen, vil blive offentliggjort på
Energistyrelsens
hjemmeside.
Vejledningen er opbygget sådan:
Afsnit 2-5 omhandler den almindelige ordning, hvor flere adresser skal slå sig
sammen om en ansøgning. Afsnit 6 omhandler den særlige ordning for
enkeltstående adresser. I de tilfælde, hvor oplysningerne i afsnit 2-5 også gælder for
den særlige ordning, vil der i afsnit 6 blive henvist til det pågældende sted.
Afsnit 2
henvender sig primært til borgere/sammenslutninger, der vil søge tilskud fra
den almindelige ordning, samt de bredbåndsudbydere, der vil byde på projekterne.
Afsnittet beskriver betingelserne for at ansøge om tilskud og de enkelte dele af
ansøgningsprocessen. I kan her finde en samlet information om reglerne for
Bredbåndspuljen. I kan læse afsnittet samlet, men kan også bruge det som et
opslagsværk, når I går i gang med de enkelte trin i ansøgningsprocessen.
Der vil løbende blive henvist til pointmodellen. Energistyrelsen benytter point-
modellen til at afgøre, hvilke projekter som kan få tilskud. Pointmodellen indeholder
seks objektive kriterier. I afsnit 2.12 kan I læse mere om
pointmodellen for den
almindelige ordning.
Afsnit 3
er henvendt særligt til kommuner og indeholder information om, hvilke
muligheder kommunerne har for at støtte lokale bredbåndsprojekter.
Afsnit 4
er primært relevant for bredbåndsudbydere og sammenslutninger, der selv
forventer at komme til at eje det etablerede net. Afsnittet beskriver de krav, der er til
etablering af nettet, herunder krav om åben engrosadgang.
1
Jf. bekendtgørelse nr. xxx af xxx 2022 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022
Side 4/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0005.png
Afsnit 5
er primært relevant for bredbåndsudbydere og sammenslutninger, der selv
forventer at komme til at eje det etablerede net. Afsnittet indeholder vejledning om
udbetaling af tilskud, samt information om hvilke omkostninger, der er
tilskudsberettigede.
Afsnit 6
er henvendt til de borgere og bredbåndsudbydere, som ønsker at søge om
tilskud fra den særlige ordning for særlige enkeltstående adresser. Afsnittet beskriver
betingelserne for at ansøge om tilskud, og hvordan der ansøges.
Side 5/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0006.png
2. Ansøgningsproces (den almindelige ordning)
2.1 Tjekliste – hvad skal du/I nå inden ansøgningsfristen?
Dan en arbejdsgruppe
• Det er en fordel at være flere, der kan samarbejde om projektet og deles om arbejdsopgaverne
Tjek betingelserne
• Herunder de kriterier som indgår i den pointmodel, som Energistyrelsen anvender til at afgøre, hvilke
projekter, der får tilsagn om tilskud
Saml opbakning i lokalområdet
• Hvor mange i området vil være med, og hvor meget egenbetaling er man villig til at betale? De interesserede
samles i en sammenslutning
• Indhent fuldmagter fra alle, som ønsker at deltage
Få overblik over adresserne i lokalområdet
• Hvis I mener, at én eller flere adressers status ikke er korrekte, kan I gøre indsigelse via Bredbåndskortet,
inden fristen for indsigelser udløber. Energistyrelsens kort kan ses på styrelsens hjemmeside.
Kontakt kommunen
• Undersøg, om kommunen vil støtte projektet økonomisk og eventuelt også deltage som partner i projektet.
Hør også om kommunen kender andre projekter, det kunne være relevant at indgå i dialog med.
Annoncér projektet
• Projektet skal annonceres i mindst tre uger på Energistyrelsens hjemmeside for at få tilbud fra
bredbåndsudbydere. Den sidste frist for annoncering fremgår af hjemmesiden. Vi anbefaler at annoncere i
god tid, så der også er god tid til at indgå en aftale med en bredbåndsudbyder.
Vælg bredbåndsudbyder
• Bredbåndsudbyder vælges på baggrund af modtagne tilbud. Hvis I ikke har modtaget noget tilbud, kan I selv
prøve at kontakte relevante udbydere og gøre opmærksom på jeres projekt.
Indgå partnerskabsaftale
• Partnerskabsaftalen indgås mellem sammenslutning og bredbåndsudbyder (og eventuelt den lokale
kommune, hvis denne vil indgå som deltager i partnerskabet), hvor roller og de nærmere detaljer i projektet
fastlægges.
Send ansøgning
• Ansøgning til Energistyrelsen sendes via Tilskudsportalen.
• Vær opmærksom på ansøgningsfristen
2.2 Hvilke projekter kan søge tilskud?
Der kan søges om tilskud til adresser, hvor der ligger en bolig, en virksomhed eller
et sommerhus. Ved virksomhed forstås, at der i Det Centrale Virksomhedsregister
Side 6/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0007.png
(CVR) er registreret en aktiv p-enhed på adressen. Adressen skal desuden ligge i
landzone eller i sommerhusområde. Adresser, der ligger i byzone, er ikke
tilskudsberettigede. Adresser ejet af det offentlige dvs. staten, en kommune eller en
region, er heller ikke tilskudsberettigede.
Det fremgår af Energistyrelsens Bredbåndskort, hvilke adresser der er tilskuds-
berettigede. Du kan læse mere om Bredbåndskortet
nedenfor.
Der kan søges om tilskud til adresser, hvor der er en bredbåndsdækning på højst 30
Mbit/s download eller højst 5 Mbit/s upload. Hvis der foreligger konkrete planer om
at etablere bedre dækning på adressen inden for de næste tre år, kan der dog ikke
søges tilskud til adressen.
Bredbåndskortet
På
Energistyrelsens Bredbåndskort
kan I se, hvilke adresser, som er tilskuds-
berettigede. Det er vigtigt, at I så tidligt i forløbet som muligt tjekker, om alle de
adresser, I påtænker at have med i jeres projekt, faktisk er tilskudsberettigede.
Kortet viser en adresses status ud fra de oplysninger, vi har om den pågældende
adresse. Adresser markeret med en gul prik er tilskudsberettigede og kan indgå i en
ansøgning om tilskud fra Bredbåndspuljen. De orange prikker viser adresser, som
enten kan deltage i et samlet projekt med andre adresser, eller som kan søge alene
gennem den særlige ordning for enkeltstående adresser. Læs nærmere om den
særlige ordning i
afsnit 6.
Adresser markeret med en hvid prik er ikke tilskuds-
berettigede og kan ikke indgå i en ansøgning. Bemærk at man skal zoome langt ind
på kortet for at kunne se de hvide prikker.
Det anbefales, at I tilmelder jer Energistyrelsens nyhedsmails om Bredbåndspuljen,
så I får besked, når kortet opdateres med nye data. Tjek altid kortet efter en
opdatering for at se, om opdateringen har betydning for adresserne i jeres projekt. I
kan tilmelde jer på Energistyrelsens hjemmeside:
ens.dk/bredbaandspulje.
Hvordan anvendes Bredbåndskortet?
Kortet har specielt tre formål:
1. I får overblik over de tilskudsberettigede adresser, så I kan afgrænse et
projektområde og ved, hvilke adresser I skal kontakte for at vide, om de vil
være med i projektet.
2. I har mulighed for at gøre indsigelser i forhold til kortlægningen.
3. I anvender det til at angive de adresser, der indgår i jeres projektområde, når
I skal indsende jeres ansøgningen om tilskud.
Når man klikker på en gul prik for en konkret tilskudsberettiget adresse, kommer der
en boks frem med oplysning:
- Om adressen ligger i en landzone eller i et sommerhusområde
Side 7/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0008.png
-
-
Om adressens dækning med mobilt bredbånd ifølge mobiludbydernes
indberetninger til
Tjekditnet.dk.
Dækningen er inddelt i tre kategorier (Læs
mere om dækning med mobilt bredbånd i
afsnit 2.12)
Om adressen får point i pointmodellens afstandskriterie (kriterie 4)
Alle ovenstående forhold har betydning for et projekts score i pointmodellen.
Kriterierne for point er beskrevet i
afsnit 2.12.
Fra boksen er der desuden mulighed for at gøre indsigelse over for den registrerede
dækning. I kan se nærmere om indsigelsesmuligheden i afsnittet
nedenfor.
Kortet er baseret på oplysninger fra alle bredbåndsudbydere om, hvordan deres
dækning er i dag, og om de har konkrete planer for udrulning inden for tre år. Hvis
en udbyder har godtgjort, at man har en konkret plan om at forbedre dækningen
inden for tre år, vil adressen være hvid.
En adresse vil altid være hvid, hvis den ikke er registreret som bolig, virksomhed eller
sommerhus. Adresser beliggende i byzone samt adresser, der er registrerede som
ejet af det offentlige, vil også være hvide.
Kortet afspejler den dækning, som bredbåndsudbyderne har oplyst til Energi-
styrelsen inden for den fastsatte indberetningsfrist. Det kan ikke udelukkes, at
enkelte adresser kan være registreret med en forkert farve. Findes der allerede
dækning med en højere hastighed end 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload på en
adresse, kan der ikke søges tilskud til adressen, uanset hvordan adressen er
markeret på kortet. Det gælder også, hvis en udbyder har planer om at etablere en
bredbåndsforbindelse til adressen inden for de næste tre år.
Hvis der mod bedre vidende, søges om tilskud til en adresse, kan konsekvensen
være, at tilskuddet til hele projektet bortfalder.
Vær opmærksom på, at en adresse kan ændre status i løbet af ansøgningsrunden.
Det kan skyldes nye oplysninger fra en bredbåndsudbyder, eller at Energistyrelsen
på baggrund af en indsigelse har truffet afgørelse om, at adressens status skal
ændres. Vi anbefaler, at I løbende tjekker kortet for eventuelle ændringer, specielt
umiddelbart inden fristen for indsigelser udløber, så I kan nå at gøre indsigelse, hvis
I ikke er enig i en adresses status på kortet, og desuden i ugen op til sidste frist for
annoncering af projekter.
Der gives ikke tilskud til dækning ved samlede områder med nybyggeri eller nye
udstykninger. Det vil sige områder med igangværende eller planlagt nybyggeri. Dog
kan der gives tilskud til dækning ved enkeltstående nybyggeri eller en enkeltstående
ny udstykning, hvis øvrige krav for at kunne ansøge er opfyldt.
Side 8/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0009.png
2.3 Indsigelse over adresser
Det er vigtigt, at I fra starten tjekker, at alle adresser i det projekt, I har planlagt, er
markeret som tilskudsberettigede på
Energistyrelsens Bredbåndskort.
På samme måde skal I tjekke, om der er adresser, der ikke burde være tilskuds-
berettigede. Det kan fx være et hus, der ikke længere kan bruges til bolig eller en
bygning, som er registreret forkert i BBR.
Indsigelser over dækningen på en adresse
Dækningen på en adresse fremgår på
Tjekditnet.dk.
Oplysningerne på Tjekditnet.dk
kommer fra de enkelte udbydere. Hvis I mener, at oplysningerne om dækningen ikke
er korrekte, skal I først kontakte udbyderen for at afklare, om der er tale om en fejl.
Dernæst kan I gøre indsigelse til Energistyrelsen, se vejledning
nedenfor.
Bemærk, at Energistyrelsen først kan behandle en indsigelse, når den er ordentlig
begrundet i forhold til de konkrete dækningsforhold på adressen. Det kræver, at I har
været i kontakt med udbyderen, og at I kan redegøre for, hvorfor udbyderens
dækningsoplysninger i forhold til adressen ikke er korrekte. Hvis I mener, at en
tilskudsberettiget adresse skal ændre status til ikke at være tilskudsberettiget, skal
indsigelsen indsendes af ejeren selv. Alternativt skal indsigelsen være vedlagt en
underskrevet erklæring fra ejeren, hvor denne giver tilladelse til at ændre adressen.
Bredbåndskortet vil blive opdateret i løbet af ansøgningsrunden på baggrund af de
modtagne indsigelser. Derfor vil I kunne opleve, at adresser inden for jeres projekt-
område kan skifte status helt frem til fristen for annoncering. I bør derfor tjekke
adressernes status, umiddelbart inden indsigelsesfristen udløber, så I har mulighed
for at gøre indsigelse, hvis der er sket ændringer, I ikke mener, er korrekte.
Indsigelse over dækningen med mobilt bredbånd
Det har betydning for et projekts score i pointmodellen (kriterie 2), hvor god en
dækning med mobilt bredbånd, der er indberettet på den enkelte adresse i projektet.
Hvis man trykker på en prik på Bredbåndskortet, kan man se adressens dækning
med mobilt bredbånd ifølge mobiludbydernes indberetninger til Tjekditnet.dk.
Dækningen er inddelt i tre kategorier.
Dækningen med mobilt bredbånd har alene betydning for projektets pointscore,
men ikke om en adresse er tilskudsberettiget. Læs mere om, hvordan mobilt
bredbånd indgår i pointmodellen og de tre kategorier i
afsnit 2.12.
Hvis I mener, at den registrerede mobildækning på adressen er forkert, er det muligt
at gøre indsigelse. Det kræver dog, at I først har undersøgt forholdene på
Tjekditnet.dk og været i kontakt med den mobiludbyder, der har indberettet den
dækning, som I ønsker at gøre indsigelse over. I skal med andre ord kunne fortælle,
hvorfor I mener, at mobiludbyderens oplysninger ikke kan være korrekte.
Side 9/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0010.png
Vær opmærksom på, at den mobildækning, som indberettes til Tjekditnet.dk er en
beregnet udendørs dækning. Man kan derfor ikke forvente, at den oplevede dækning
indendørs på adressen vil svare til den indberettede dækning. Den oplevede
dækning vil typisk være dårligere, når man befinder sig inde i en bygning.
Den oplevede dækning vil også være påvirket af kvaliteten af den antenne, der
anvendes til at modtage signalet (den anvendte mobiltelefon), af afstanden til
mobilmasten, samt af træbevoksning og bygningskonstruktioner, som kan hæmme
modtagelsen af signalet. Endelig vil antallet af samtidige brugere påvirke den
oplevede hastighed.
Hvis det efter henvendelse til udbyder, viser sig, at udbyder ikke kan levere den
hastighed, som er oplyst til Energistyrelsen, kan I sende en indsigelse. Hvis I gør
indsigelsen over mobildækningen på adressen, skal I medsende evt.
korrespondance med udbyder. Få derfor gerne udbyder til at sende deres
kommentarer til den manglende dækning til jer pr. mail.
I forhold til pointmodellen er adgangen til mobilt bredbånd inddelt i tre kategorier,
som har betydning for, hvor mange point projektet opnår i dette kriterie: 1)
hastigheder under 20 Mbit/s download, 2) hastigheder fra 20 og op til 100 Mbit/s
download og 3) hastigheder på 100 Mbit/s download eller derover.
Det vil kun være relevant at gøre indsigelse over den indberettede hastighed, hvis
ændringen har betydning for antallet af point, altså hvis adressen ændres fra en
kategori til en anden. Det vil ikke have betydning, hvis en adresse fx går fra 60 Mbit/s
til 40 Mbit/s, da den fortsat vil ligge inden for samme kategori.
Indsigelser i forhold til ruiner og tomme boliger
En adresse kan ikke fjernes fra kortet alene, fordi den for nuværende er ubeboet. Det
gælder også, selvom boligen måske har været ubeboet gennem en årrække.
I særlige tilfælde, hvor en adresse er ubeboelig (fx et sammenfaldet eller nedbrændt
hus) kan Energistyrelsen ud fra en individuel vurdering træffe afgørelse om, hvorvidt
adressen kan fjernes fra kortet. Afgørelsen træffes på baggrund af dokumentationen
indsendt med indsigelsen., Hvis I vil gøre indsigelse over en ubeboelig adresse, skal
I derfor fremsende billeddokumentation, som klart viser boligens stand.
Det er kun ejeren af boligen, som kan give tilladelse til, at boligen udgår som
tilskudsberettiget adresse på grund af boligens stand. Indsigelsen skal derfor enten
fremsendes af ejeren eller være vedlagt en underskrevet erklæring fra ejeren om, at
boligen er ubeboelig, og at ejeren er indforstået med, at adressen ikke længere vil
være tilskudsberettiget. I kan hente en skabelon til en sådan erklæring fra ejeren
her.
Hvordan sendes en indsigelse?
Når I har undersøgt forholdene, indhentet informationer på adressen og haft kontakt
med relevante udbydere, er I klar til at sende indsigelsen.
Side 10/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0011.png
Indsigelsen sendes via Bredbåndskortet ved at klikke på prikken på den ønskede
adresse. I indsigelsen skal I oplyse, hvordan I mener, at adressen burde være
markeret og hvorfor. Der er mulighed for at vedhæfte eventuel dokumentation, fx
billedmateriale, mailkorrespondance med udbyder, ejererklæring eller andet, som
kan understøtte indsigelsen.
Fristen for at gøre indsigelse over en adresses status på kortet fremgår af Energi-
styrelsens hjemmeside.
Behandling af indsigelser
Når Energistyrelsen modtager en indsigelse over bredbåndsdækning med fastnet
eller boligoplysninger undersøges det, om adressen skal være registreret som
tilskudsberettiget.
Ved modtagelse af indsigelser over mobil bredbåndsdækning, vil Energistyrelsen
vurdere, om der er behov for at få mobiludbyderen til at tage stilling til, om der kan
være fejl i den beregning, som ligger til grund for udbyderens indberetning.
Behandling af indsigelser vil ofte indebære, at Energistyrelsen skal føre dialog med
udbydere. Det kan også blive nødvendigt at indhente yderligere oplysninger hos den,
som har sendt indsigelsen. Det er derfor vigtigt, at der på indsigelsen er registreret
en kontaktperson, som vi kan få fat i.
Når indsigelsen er fuldt oplyst, træffes der afgørelse. Afgørelsen af indsigelsen vil
blive fremsendt hurtigst muligt, men kan som udgangspunkt først forventes efter
fristen for indsigelser er udløbet.
Når alle indsigelser er behandlet, vil kortet blive opdateret for at tage højde for de
afgørelser, der er truffet.
2.4 Hvem kan søge om tilskud?
Ansøgninger kan indsendes af sammenslutninger af borgere og virksomheder eller
af kommuner på vegne af de lokale borgere og virksomheder. Det mindste antal
adresser, der kan søges tilskud til, er to, men gerne flere. Det er ikke muligt at søge
tilskud som enkeltperson. I skal således mindst være to personer fra to forskellige
adresser, som slår jer sammen.
En sammenslutning består af de borgere eller virksomheder, som repræsenterer de
adresser, der ønsker at søge om tilskud fra Bredbåndspuljen. Det vil som udgangs-
punkt sige ejeren af adressen. Det kan dog også være lejeren af en adresse, når der
er tale om en langsigtet udlejning, og når ejer er informeret om og indforstået med
vilkårene for, at adressen indgår i en ansøgning.
Side 11/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0012.png
Sammenslutningen skal have en projektadministrator, som repræsenterer alle
adresserne. Denne projektadministrator er også kontaktperson i forhold til
Energistyrelsen og er den, som indsender ansøgningen.
Hvad indebærer det at være projektets administrator?
Administratoren fungerer som repræsentant for projektet i forhold til Energistyrelsen,
men det bagved liggende arbejde med projektet kan sagtens være fordelt på flere
andre personer fra sammenslutningen, kommunen og bredbåndsudbyderen.
Det kræver en del arbejde at lave et projekt og udarbejde en ansøgning til
Bredbåndspuljen. Du skal være forberedt på et større tidsforbrug, hvis du påtager
dig opgaven som administrator. Energistyrelsen anbefaler, at du så vidt muligt slår
dig sammen med andre borgere, så I kan fordele opgaverne mellem jer.
Det er vigtigt, at I sætter jer godt ind i det informationsmateriale, styrelsen har
udarbejdet, dels ved at læse denne vejledning grundigt igennem og dels ved at
orientere jer på
Energistyrelsens hjemmeside.
Det vil sikre, at I er godt forberedt på
opgaven og er klar over, hvilke regler der gælder. Hvis I derefter er i tvivl om noget,
er I altid velkomne til at kontakte Energistyrelsen.
Administratoren er Energistyrelsens primære kontaktperson, når der skal udveksles
oplysninger mellem Energistyrelsen og projektet. Det er derfor vigtigt, at du som
administrator holder dig orienteret om nyt i sagen. Det gælder ikke mindst i perioden
umiddelbart efter ansøgningsfristen, hvor vi gennemgår det materiale, I har indsendt
med jeres ansøgning. Hvis Energistyrelsen har spørgsmål til ansøgningen eller
behøver yderligere dokumentation, skal vi kunne komme i kontakt med dig. Du vil
modtage en mail fra os, når der er nyt til dig på Tilskudsportalen om projektet.
Læs mere om indsendelse af ansøgning og Tilskudsportalen i
afsnit 2.10.
Efter et tilsagn om tilskud er givet, skal du sørge for at indhente underskrifter fra jeres
bredbåndsudbyder, hvorefter du på projektets vegne kan acceptere tilsagnet.
Når et projekt er afsluttet, kan netejer søge om udbetaling af tilskud. I den forbindelse
skal du som administrator på sammenslutningens vegne bekræfte over for
Energistyrelsen, at projektet er gennemført som ansøgt og er afsluttet. Det vil sige,
at alle tilskudssøgende adresser har fået etableret net helt ind til den enkelte
ejendom med et forbindelsesstik inde i huset. Erklæringen, som skal udfyldes og
underskrives før indsendelse, vil være vedlagt tilsagnet, hvis I får tilskud.
Fuldmagter
Når I indsender jeres ansøgning, skal der vedlægges en fuldmagt fra hver af de
tilskudssøgende adresser. Det er et krav, at man anvender en standardfuldmagt,
som kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside. Fuldmagten er også vedlagt som
bilag til denne vejledning.
Side 12/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0013.png
Bemærk, at den enkelte fuldmagt skal være givet til projektets administrator
personligt og ikke til sammenslutningen eller til en anden person i projektgruppen.
På hjemmesiden er der en række råd til, hvordan fuldmagten udfyldes korrekt. En
fuldmagt, som ikke er udfyldt korrekt, vil ikke blive godkendt af Energistyrelsen.
Formålet med fuldmagten er at give projektadministrator tilladelse til at repræsentere
alle de individuelle tilskudssøgende adresser. Fuldmagten skal samtidigt sikre, at alle
i sammenslutningen har bekræftet deres deltagelse i projektet og er klar over, hvad
de forpligter sig til med ansøgningen. Dette gælder særligt i forhold til egenbetaling,
samt at man giver adgang til at etablere forbindelsesstik inde i ejendommen og til
eventuelt gravearbejde på grunden.
På fuldmagten skal fuldmagtsgiver samtidigt bekræfte, at de ikke har viden om
dækning eller planer om fremtidig dækning. Det er dog ikke tanken, at fuldmagtsgiver
skal søge oplysninger ud over, hvad de kan slå op på Tjekditnet.dk. Formuleringen
sigter alene på den situation, hvor fuldmagtsgiveren konkret har viden om forhold,
som kan betyde, at adressen ikke er tilskudsberettiget, selvom det fremgår af
Energistyrelsens Bredbåndskort. Formuleringen er indført for at understrege, at det
er i strid med statsstøttereglerne, såfremt man ansøger eller modtager tilskud til en
adresse, som allerede har en dækning, der overstiger hastighedsgrænsen i bekendt-
gørelsen.
Hvis det senere viser sig, at en eller flere adresser alligevel ikke ønsker at deltage i
et projekt, som har fået tilsagn om tilskud, kan det betyde, at tilskuddet bliver mindre
eller bortfalder. Sker der ændringer efter, at tilsagnet er givet, skal I med det samme
ansøge Energistyrelsen om en ændring af projektet. Læs mere i
afsnit 2.14.
Det er vigtigt at understrege, at Energistyrelsen ikke har et ansvar i forhold til
projektets aftalegrundlag (partnerskabsaftalen). Det er op til partnerskabet at sikre,
at aftalegrundlaget for projektet er fyldestgørende og bindende. Energistyrelsen har
ikke ansvar for eventuelle fejl og mangler som følge af fuldmagten.
Bemærk, at man ikke kan genbruge en fuldmagt fra en eventuel ansøgning sidste
år. Det skal være en fuldmagt til at søge om tilskud fra Bredbåndspuljen 2022.
2.5 Afgrænsning af projektområde
Når I skal afgrænse et projektområde, kan I benytte jer af
Energistyrelsens
Bredbåndskort
til at afgøre, hvilke adresser som skal indgå i projektområdet.
Der skal være mindst to adresser i et projektområde, og der er ingen øvre grænse
for, hvor stort projektområdet kan være.
Side 13/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0014.png
Adresserne i projektområdet skal være geografisk sammenhængende. Alle tilskuds-
berettigede adresser (det vil sige adresser markeret med gul eller orange prik) inden
for projektområdet skal indgå i projektet enten som ’tilskudssøgende’ eller som ’ikke
tilskudssøgende’. Det samlede antal tilskudsberettigede adresser inden for et
projektområde kalder vi ’mulige adresser’.
Det har betydning for projektets pointscore, hvor mange af de ’mulige adresser’, som
søger tilskud. Jo flere tilskudssøgende adresser ud af det samlede antal mulige
adresser i projektområdet, jo højere pointscore opnår jeres projekt.
Hvornår er et område geografisk sammenhængende?
Energistyrelsen har fastsat en række kriterier for, hvornår adresser betragtes som
sammenhængende.
Overordnet betyder et geografisk sammenhængende område, at alle tilskuds-
søgende adresser i et projekt skal kunne nås uden at springe nogen over inden for
projektområdet. Det betyder, at alle tilskudsberettigede adresser, som passeres, når
man følger vejene i området, skal medregnes i projektområdet. Hvis adressen ikke
ønsker at søge om tilskud fra Bredbåndspuljen, skal adressen tælles med i
projektområdet som mulig adresse, men skal indgå i projektet som ikke-tilskuds-
søgende. Adresser, som er markeret med hvide prikker tæller ikke med i projekt-
området, heller ikke selvom de ligger inde midt i området.
På
Energistyrelsens hjemmeside
kan I finde en video, som beskriver, hvordan et
projektområde afgrænses, og en række eksempler på hvilke adresser, der skal med-
regnes i et projektområde.
Bemærk, at et sammenhængende område kan være forskelligt afgrænset alt efter,
om I får lagt kabler eller får dækning via trådløs teknologi. Vælger I en trådløs
teknologi, vil det område, der kan nås med udrulningen, være de adresser, hvor der
er direkte sigt mellem sendemast og adressens hovedbygning. Det vil her være
muligt at have veje med i projektet, der ikke hænger direkte sammen, men som alle
kan dækkes fra masten.
Hvis I bliver i tvivl om, hvordan området bør afgrænses, kan Energistyrelsen
kontaktes. Vær opmærksom på, at styrelsen ikke kan godkende en ansøgning, hvis
projektområdet ikke er reelt geografisk sammenhængende. Ansøgninger, som ikke
opfylder kravet, vil skulle ændres for ikke at blive afvist.
Hvis Energistyrelsen vurderer, at området ikke er sammenhængende, eller at alle
relevante adresser ikke er talt med, vil styrelsen tage kontakt til projektet.
Når I fastsætter projektområdet, er det en god idé, at I har sat jer ind i de kriterier,
ansøgningen bliver vurderet ud fra. Kriterierne er fastsat i pointmodellen. Læs mere
Side 14/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0015.png
om pointmodellen i
afsnit 2.12.
I kriterie 1 gives der point for projektets tilslutnings-
procent, altså for hvor mange af de samlede mulige tilskudsberettigede adresser,
som rent faktisk deltager i projektet ved at søge tilskud.
Justering af projektområde efter annoncering
I nogle tilfælde kan der være behov for at justere projektområdet, når I er nået
længere frem i ansøgningsprocessen. Det kan fx være, at nogle adresser, som
tidligere har sagt nej, nu ønsker at deltage, eller at den bredbåndsudbyder, I
overvejer at samarbejde med, har nogle forslag til projektområdet. En eventuel
opdatering af Energistyrelsens Bredbåndskort over ansøgningsberettigede adresser
kan ligeledes have betydning for projektområdet.
Hvis I allerede har annonceret projektet på Energistyrelsens hjemmeside, skal I at
være opmærksomme på, at det kan være nødvendigt at annoncere projektet igen.
Overvejer I at ændre projektområdet, efter jeres projekt er blevet annonceret,
anbefaler vi, at I kontakter Energistyrelsen for en dialog om mulighederne for at
ændre projektet. Hvis antallet af adresser ændres markant i forhold til det
annoncerede antal, kan det betyde, at projektet må afvises. Se nærmere i
afsnit 2.7.
2.6 Finansiering
Bredbåndspuljen kan højest give tilskud på 125.000 kr. i gennemsnit pr. adresse.
Egenbetaling fra borgere og virksomheder, bredbåndsudbyders investering i
projektet og et eventuelt tilskud fra kommunen kan være med til at gøre det ansøgte
gennemsnitlige tilskud pr. adresse mindre.
Egenbetaling
Adresser, der deltager i projektet, skal bidrage til finansieringen med egenbetaling.
Egenbetalingen skal være på mindst 2.000 kr. inkl. moms i gennemsnit pr.
deltagende adresse. I vælger selv, hvordan egenbetalingen findes. Det kan være, at
hver enkelt adresse selv betaler mindst 2.000 kr. Det kan også være, at nogle
adresser fx betaler 3.000 kr. og andre kun 1.000 kr., bare det i gennemsnit giver
mindst 2.000 kr. Den enkelte adresses egenbetaling skal fremgå af den under-
skrevne fuldmagt.
En deltagende borger eller virksomhed kan således lægge et større beløb, som
dækker flere adresser, så andre adresser ikke behøver at betale eller kan nøjes med
et mindre beløb. Det kan også være en forening, private fonde eller andre typer af
private sponsorater, som bidrager til egenbetalingen.
Bidrag fra bredbåndsudbyderen og et eventuelt tilskud fra kommunen kan ikke
medregnes som egenbetaling. Det gælder også bidrag fra en eventuel virksomhed,
som er koncernforbundet med bredbåndsudbyderen, da koncerner som udgangs-
punkt anses som samlede økonomiske og juridiske enheder.
Side 15/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0016.png
Egenbetalingen har betydning for den samlede score, jeres projekt får i point-
modellen. I kriterie 6 gives der point for, hvor højt et tilskud, der ansøges om pr.
adresse. Det vil sige den gennemsnitlige pris pr. adresse fratrukket egenbetaling,
udbyderens medfinansiering samt evt. tilskud fra kommunen.
Betaler I mere end de obligatoriske 2.000 kr. i gennemsnit pr. adresse, kan I forbedre
jeres pointscore, Jo højere egenbetaling, jo lavere ansøgt tilskud pr. adresse, og jo
flere point vil projektet få.
Bredbåndsudbyderens medfinansiering
Den bredbåndsudbyder, som et projekt indgår aftale med, skal også bidrage direkte
til finansieringen af projektet. For hver tilskudssøgende adresse i et projekt skal
udbyderen lægge et bidrag på mindst 4.000 kr. ekskl. moms.
Udbyderen har på samme måde som borgerne mulighed for at give et større beløb
end minimumskravet på 4.000 kr. pr. adresse. Jo højere medfinansiering fra ud-
byderen, jo lavere ansøgt tilskud pr. adresse, og jo flere point vil projektet få i kriterie
6 i pointmodellen.
Af samme grund er det en fordel, at et projekts gennemsnitlige omkostning pr.
adresse er så lav som mulig. Det er derfor hensigtsmæssigt at vælge det billigste
tilbud, hvis der er mere end én bredbåndsudbyder, som er interesseret i at blive jeres
bredbåndspartner.
Udbyderens medfinansiering kan ikke anvendes til egenbetaling fra den enkelte
adresse.
Kommunetilskud
En kommune kan vælge at være med til at finansiere et projekt. Vi anbefaler, at
projektet tidligt i forløbet kontakter kommunen og hører nærmere om denne
mulighed. Kommunen kan frit vælge, hvor stort et eventuelt tilskud til et projekt skal
være. Nogle kommuner har en kontaktperson, som har særlig viden om bredbånds-
projekter, og som I derfor med fordel kan tage kontakt til.
Når en kommune vælger at give tilskud til et projekt, har det betydning for projektets
samlede pointscore. Kommunens tilskud bidrager til, at det gennemsnitlige tilskud,
der søges om pr. adresse, bliver lavere, hvilket har betydning, når der tildeles point i
pointmodellens kriterie 6.
I kan finde en liste over kontaktpersoner i kommunerne på
Energistyrelsens hjemme-
side.
Selvom jeres kommune eventuelt ikke optræder på listen endnu, kan I alligevel
prøve at kontakte kommunen. I afsnit 3 kan I læse mere om kommunens muligheder
for at støtte et projekt.
Det kommunale tilskud kan ikke anvendes til egenbetaling fra den enkelte adresse.
Side 16/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0017.png
Hvis kommunen alene bidrager med medfinansiering, men ikke går ind som partner
i projektet, skal det kommunale bidrag fremgå af budgettet, men kommunen skal ikke
fremgå som en part i partnerskabsaftalen. I kan læse mere om hvordan I forholder
jer, hvis kommunen indgår i partnerskabet, se
afsnit 2.9.
2.7 Annoncering af projekter
For at kunne søge om tilskud fra Bredbåndspuljen skal et projekt først annonceres
på
Energistyrelsens hjemmeside.
Projektet skal være annonceret i mindst tre uger.
Annonceringen giver alle bredbåndsudbydere mulighed for at give jer et tilbud, så I
kan vælge det tilbud, der er bedst for jeres projekt. I må ikke indgå aftale med en
bredbåndsudbyder, inden projektet har været annonceret, og fristen angivet i
annonceringen er udløbet.
Det kan være en fordel at annoncere projektet i mere end tre uger, så udbyderne har
ekstra god tid til at komme med tilbud. På hjemmesiden vil det fremgå, hvornår I
senest skal annoncere et projekt for at kunne nå at ansøge om tilskud fra
Bredbåndspuljen i 2022.
Udbyder kan have mange aftaler, som skal indgås eller justeres i løbet af de sidste
to uger inden ansøgningsfristen. Derfor anbefaler vi, at I går i gang med
annonceringen så hurtigt som muligt og afsætter god tid efter udløbet af jeres
annoncering til at få ansøgningen gjort færdig.
Man kan ikke søge Bredbåndspuljen på baggrund af en annoncering fra sidste år.
Der skal annonceres igen for at kunne søge om tilskud fra Bredbåndspuljen i år.
Det er ikke sikkert, at man får et tilbud fra en udbyder. Ud over annonceringen på
Energistyrelsens hjemmeside anbefales det derfor, at I også selv gør forskellige
udbydere opmærksomme på, at I gerne vil gennemføre et projekt, og hører dem om,
hvad der skal til, for at de vil give tilbud på projektet. Udbyderne har fået mulighed
for at oplyse en kontaktperson, som I kan kontakte. I kan finde listen på
Energi-
styrelsens hjemmeside.
Hvordan annoncerer vi vores projekt?
I praksis sker annonceringen ved at indtaste nogle få oplysninger om projektet på
Energistyrelsens hjemmeside.
Annonceringen skal som minimum indeholde oplysninger om, hvor projektet
geografisk er placeret, og hvor mange adresser I forventer, der ønsker at deltage i
projektet. Der skal samtidigt angives en kontaktperson, som udbyderen kan
henvende sig til for at få yderligere oplysninger om projektet og sende tilbud til. I
behøver ikke at have en detaljeret projektplan på dette tidspunkt i processen.
Når I fastsætter antal forventede adresser, skal I angive et interval af adresser fx 55-
65 eller 60-70 adresser i stedet for et præcist antal. Så er der plads til lidt justeringer,
Side 17/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0018.png
hvis der kommer fra- eller tilmeldinger lige op til ansøgningsfristen. Intervallet må dog
ikke være alt for stort. Det skal med andre ord give en så god indikation af projektets
størrelse, at en udbyder kan få en realistisk ide om, hvorvidt projektet kan være
relevant at byde på.
Ændrer antallet af adresser sig væsentligt i løbet af annonceringen, skal I kontakte
Energistyrelsen for at få opdateret jeres annoncering. Ved væsentlige ændringer vil
der blive fastsat en ny frist på tre uger. Annonceringen kan ikke ændres, når fristen
for at indsende en annoncering er udløbet. Fristen fremgår af Energistyrelsens
hjemmeside.
Det er vigtigt, at det projekt, som I ender med at ansøge om, i høj grad svarer til det
projekt, som I har haft annonceret. At der er såkaldt identifikation mellem det
annoncerede projekt og det ansøgte projekt.
Kravet om identifikation betyder, at Energistyrelsen kan blive nødsaget til at afvise
en ansøgning, hvis projektet ikke svarer til det annoncerede.
Hvis Energistyrelsen modtager en ansøgning, hvor antallet af adresser eller
projektområdet ikke svarer til det annoncerede, vil vi vurdere, om der er identifikation
mellem det annoncerede og det ansøgte projekt. Det vil bero på en konkret vurdering
af det samlede projekt. Vi kan derfor ikke på forhånd fastsætte præcise tal for,
hvornår kravet om identifikation er opfyldt, men jo færre adresser et projekt inde-
holder, jo mindre må ændringen være.
Vi anbefaler jer altid at tage kontakt til Energistyrelsen, hvis I overvejer at ændre
jeres projekt i forhold til det annoncerede.
Hvis I på forhånd er i tvivl om, hvor mange adresser der skal indgå i det endelige
projekt, kan I også vælge sideløbende at annoncere flere projekter med forskellige
adresseantal. Bemærk, at selvom en adresse godt kan indgå i flere annoncerede
projekter, kan den kun indgå i én ansøgning.
Det er et krav, at annonceringen er teknologineutral. Derfor må I ikke have valgt en
teknologi på forhånd, når I annoncerer projektet. Undlad derfor fx ordet ”fiber” både
i jeres projekttitel og beskrivelse af projektet. Forskellige teknologier kan give høje
og stabile hastigheder. Se nærmere i
afsnit 2.8
om valg af teknologi.
Energistyrelsen offentliggør dagligt en liste over annoncerede projekter på styrelsens
hjemmeside, så udbyderne kan få et samlet overblik over projekter, de kan give tilbud
på.
Side 18/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0019.png
2.8 Valg af bredbåndsudbyder
Når tidsfristen for jeres annoncering er udløbet, kan I på baggrund af de tilbud, I har
modtaget fra bredbåndsudbyderne vælge, om I vil indgå aftale om et partnerskab og
gå videre med projektet.
Når I har set, hvad der måtte være kommet af forskellige tilbud, er det op til jer at
vælge det tilbud, der er bedst for jer i forhold til hastigheder, priser, hvor hurtigt
projektet kan gennemføres osv.
I må ikke indgå aftale med en bredbåndsudbyder, før annonceringen af projektet er
udløbet. Det vil sige tidligst dagen efter den frist, som fremgår af annonceringslisten.
Bemærk, at hvis I selv ønsker at eje nettet, bliver I betragtet bredbåndsudbyder. Det
indebærer, at I skal leve op til en række krav. For at kunne leve op til disse krav får I
behov for en høj grad af teknisk og økonomisk viden, som I enten selv skal have,
eller som I vil skulle købe som konsulenttjenester.
Tilskud udbetales først til ejeren af nettet, efter projektet er gennemført, eller
eventuelt i rater efterhånden som projektet gennemføres. Hvis jeres sammenslutning
ønsker selv at eje nettet, skal I derfor også sørge for finansiering, indtil tilskuddet
udbetales.
Tænker I på selv at ville ejer nettet, anbefaler vi jer at kontakte Energistyrelsen for
yderligere information.
Valg af teknologi
Det net, som skal etableres med tilskud fra Bredbåndspuljen, skal kunne give stabile,
oplevede hastigheder på mindst 300 Mbit/s download og 100 Mbit/s upload til den
enkelte adresse.
Det vil sige, at forbrugeren i en normal brugsperiode fra kl. 07.00 til kl. 01.00 reelt
skal kunne forvente at opnå hastigheden. Ved net med delt kapacitet (fx kabel-tv og
fast trådløst bredbånd) skal forbrugeren normalt inden for en normal brugsperiode
kunne forvente en gennemsnitshastighed svarende til hastighedskravet, idet der
tages hensyn til den samlede kapacitet i nettet, og hvor mange samtidige brugere
der er.
EU-reglerne om statsstøtte til udrulning af bredbånd
2
bestemmer, at man kan vælge
mellem følgende teknologier:
Fibernet, dvs. fibernet hele vejen til adressen.
2
Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Side 19/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0020.png
Kobbernet, der opgraderes, så et højhastighedsnet med fx fiber bygges ud
til et gadeskab og dermed kommer tættere på adressen, og hvor for-
bindelsen fra gadeskab til adressen sker over kobbernettet.
Avancerede opgraderede kabel-tv-net, der mindst anvender DOCSIS 3.0-
standarden.
Avancerede trådløse net, fx faste trådløse forbindelser, hvis den nødvendige
kvalitet og høje hastighed kan sikres på de enkelte adresser i projektet.
Ved kablede forbindelser skal der være etableret net helt ind til den enkelte bygning
og etableret forbindelsesstik i huset. Det er ikke nok, at der er etableret net til skellet.
Hvis I ønsker at bruge mobilteknologi, skal I være opmærksomme på, at
mobilteknologier ikke kan indgå i projekter til adresser, hvor der i det pågældende
område er blev stillet dækningskrav i forbindelse med en frekvensauktion afholdt af
Energistyrelsen.
2.9 Partnerskabsaftale
Når I har valgt, hvilken bredbåndsudbyder I vil arbejde sammen med, skal I lave en
partnerskabsaftale.
Partnerskabsaftalen indgås mellem sammenslutningen af borgere og virksomheder,
bredbåndsudbyderen og eventuelt den lokale kommune (hvis den har valgt at
deltage i projektet).
I partnerskabsaftalen skal den nærmere aftale mellem udbyder og sammenslutning
(og evt. kommunen) beskrives, fx hvilken infrastruktur vil der blive etableret, hvem
ejer det etablerede net, og hvilke forpligtigelser har henholdsvis udbyder og sammen-
slutningen.
Bemærk at det kun er sammenslutningen eller kommunen, der kan sende
ansøgningen ind, og at det er ejeren af det etablerede net, der får tilskuddet udbetalt
og skal opfylde krav om åben engrosadgang til infrastrukturen (læs om udbetaling i
afsnit 5
og åben engrosadgang i
afsnit 4.1).
Partnerskabsaftalen skal desuden give sammenslutningens repræsentant eller
kommunen fuldmagt til at indsende ansøgningen på partnerskabets vegne.
Endelig skal aftalen indeholde en bekræftelse på, at det net, hvortil der søges om
tilskud, ikke allerede er etableret med en hastighed, som overstiger 30 Mbit/s down-
load og 5 Mbit/s upload, og at projektet ikke vil blive gennemført, hvis der ikke opnås
tilskud. Det betyder, at man skal have fået tilsagn om tilskud, før man påbegynder
etablering af bredbåndsnettet i overensstemmelse med tilsagnet, og at tilsagnet skal
være nødvendigt for projektets gennemførelse.
Side 20/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0021.png
På
Energistyrelsens hjemmeside
kan I se, hvilke forhold vi i øvrigt anbefaler, at
partnerskabsaftalen redegør for.
Partnerskabsaftalen skal vedlægges ansøgningen. Det er vigtigt, at aftalen er under-
skrevet af alle parter.
Hvis en kommune ønsker at deltage
aktivt
som partner i projektet, skal kommunens
rolle beskrives i partnerskabsaftalen, og kommunen skal være medunderskriver. For
at være partner skal kommune bidrage med et tilskud til projektet.
Hvis en kommune
udelukkende
ønsker at give et tilskud til projektet, er kommunen
ikke en formel partner og skal derfor ikke indgå i partnerskabsaftalen. I den situation
er det tilstrækkeligt, at kommunens tilsagn om tilskud fremgår af budgettet for
projektet, samt at tilsagnet er vedlagt ansøgningen. I kan finde en skabelon til brug
for kommunens tilsagn om tilskud på
hjemmesiden.
Erfaringen fra de tidligere ansøgningsrunder viser, at kommuner typisk kun deltager
ved at give tilskud, eventuelt fulgt op af vejledning og hjælp i forbindelse med
udarbejdelsen af ansøgningen.
Læs mere om kommunens muligheder for at støtte bredbåndsprojekter i
afsnit 3.
Budget
Bredbåndsudbyderen skal udarbejde et detaljeret budget for projektet. Budgettet vil
ofte indgå som en del af partnerskabsaftalen.
Før budgettet udarbejdes, er det vigtigt, at bredbåndsudbyder har sat sig grundigt
ind i, hvilke omkostninger Bredbåndspuljen kan give tilskud til. Se
afsnit 5.
På Energistyrelsens hjemmeside ligger der en
skabelon,
som kan benyttes til
budgetopgørelsen. Det er ikke et krav, at skabelonen benyttes, men det vil være en
fordel, at budgettet opbygges på samme måde som i skabelonen. Det skyldes, at
denne opbygning også benyttes i ansøgningsskemaet.
Budgettet skal som minimum indeholde oplysninger om:
Samlede omkostninger for etablering (ekskl. moms). Gerne opdelt i udgifts-
poster.
Samlede egenbetaling (tydelig angivet om det er ekskl. eller inkl. moms).
Bredbåndsudbyders egen investering i nettet (ekskl. moms).
Eventuelt bidrag fra kommunen (ikke momsbelagt).
Eventuelle sponsorater eller lignende (dette kan også være en del af
egenbetalingen) (tydelig angivet om det er ekskl. eller inkl. moms).
Side 21/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0022.png
Tilskuddet fra en kommune er ikke omfattet af moms. Kommunens tilskud skal derfor
angives som det faktiske beløb, kommunen har forpligtet sig til at bidrage med.
Bidrag fra bredbåndsudbyderen og et eventuelt tilskud fra kommunen kan ikke
medregnes som egenbetaling. Det gælder også bidrag fra en eventuel virksomhed
koncernforbundet med bredbåndsudbyderen, da koncerner som udgangspunkt
anses som samlede økonomiske og juridiske enheder.
Hvis partnerskabet har modtaget eller vil modtage anden statsstøtte til det ansøgte
bredbåndsprojekt, skal dette fremgå af budgettet. Budgettet skal således indeholde
oplysninger om navnet på den støttetildelende myndighed, det eksakte støttebeløb,
og hvilke støtteberettigede omkostninger, som støtten vedrører. Det skyldes, at
Energistyrelsen på grund af EU-regler er forpligtet til at sikre, at den samlede støtte
til projektet ikke overstiger en grænseværdi på 70 mio. EUR. Vi har endnu ikke set
et projekt i tilnærmelsesvis den størrelse.
2.10 Hvordan søger vi om tilskud?
Ansøgninger om tilskud sendes via
Energistyrelsens Tilskudsportal.
Energistyrelsen har lavet en guide til brug af Tilskudsportalen, som I kan finde på
Energistyrelsens hjemmeside.
Guiden forklarer jer, hvordan I skal udfylde de
forskellige felter, og hvad I skal være opmærksomme på undervejs. Det er en fordel
at have guiden ved siden af sig, når man udfylder ansøgningsskemaet.
Ansøgere skal bruge Nem-id/Mit-id til at logge på Tilskudsportalen og oprette sig som
bruger. Det kan enten være med en privat signatur eller med en
medarbejdersignatur, hvis du repræsenterer en kommune, eller hvis sammen-
slutningen er registreret som en virksomhed (har et CVR-nummer).
Den person, som indsender projektets ansøgning via Tilskudsportalen, bliver som
udgangspunkt projektets administrator. Der er mulighed for at indsætte en anden
projektdeltager som administrator efterfølgende. Se nærmere i guiden til Tilskuds-
portalen. Læs mere om hvad det indebærer at være administrator i
afsnit 2.4.
Oplysninger, der skal være med i ansøgningen
Ansøgningen består af en række oplysninger, som skal indtastes på Tilskuds-
portalen, og af en række dokumenter, som skal vedhæftes.
Følgende oplysninger skal indtastes:
Hvilke(n) kommune(r) projektet ligger i
Navn på ejer af infrastrukturen
-
-
Fremgår af partnerskabsaftalen
Nummeret fremgår af den e-mail kvittering, I fik, da projektet blev annonceret, fx #25-22
Projektets annonceringsnummer
Side 22/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0023.png
-
Med angivelse af nummeret bekræfter I, at projektet har været annonceret i mindst tre uger på
Energistyrelsens hjemmeside, og at valget af bredbåndsudbyder er sket efter annonceringen
Projektets start- og afslutningsdato.
-
-
-
-
-
-
-
Hvornår forventes etableringen af nettet påbegyndt, og hvornår forventes etableringen af nettet at være
på plads hos alle projektets adresser?
Fremgår af partnerskabsaftalen
Alle oplysninger fremgår af den adresseliste, som I downloader fra Bredbåndskortet.
de samlede omkostninger for etableringen af nettet, jf. bredbåndsudbyderens budget
den samlede egenbetaling inkl. moms for alle tilskudssøgende adresser (min. 2.000 kr. pr. adresse)
det beløb, som bredbåndsudbyderen selv investerer i projektet
eventuelt kommunalt tilskud
Antal adresser i projektet, herunder en række uddybende oplysninger
Oplysninger fra udbyders budget:
Følgende dokumenter skal vedhæftes:
Liste over adresser, der er med i projektet
-
Adresselisten dannes ved hjælp af
Energistyrelsens Bredbåndskort.
Partnerskabsaftalen mellem sammenslutningen, bredbåndsudbyderen og eventuelt kommunen
-
-
-
-
Aftalen skal være dateret og underskrevet af alle parter
Hvis budgettet ikke fremgår af partnerskabsaftalen, vedlægges det separat
Benyt eventuelt adresseliste fra Bredbåndkortet ved at tilføje en ekstra kolonne til at angive de enkelte
tilskudssøgende adresser individuelle egenbetaling (Beløb som angivet i fuldmagt)
Eventuelle sponsorater, som skal medregnes i egenbetaling, skal dokumenteres. Sponsors
kontaktoplysninger og beløbets størrelse skal fremgå af dokumentationen. Husk underskrift fra sponsor
Eventuelt tilsagn fra kommunen om tilskud.
-
Skabelon til kommunetilsagn findes på Energistyrelsens hjemmeside.
Oversigt over, hvorledes den samlede egenbetalingen for adresserne vil blive finansieret
Fuldmagter fra alle ansøgende adresser.
-
Fuldmagten skal være givet på Energistyrelsens standardfuldmagt, som findes i bilag 1 og på
Energistyrelsens hjemmeside
Erklæring fra bredbåndsudbyderen (netejer) om, at denne ikke er kriseramt
-
Skabelon findes på Energistyrelsen hjemmeside
Erklæring fra bredbåndsudbyderen (netejer) om evt. tilbagebetaling af anden støtte
-
Skabelon findes på Energistyrelsens hjemmeside
2.11 Frister i ansøgningsproces
Der er tre frister, I skal være opmærksomme på:
Frist for at gøre indsigelser over kortlægningen
Side 23/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0024.png
Hvis I mener, der er dækningsoplysninger på adresser i jeres projektområde,
som ikke er korrekte, skal Energistyrelsen modtage en indsigelse senest
denne dato.
Annonceringsfrist
Jeres projekt skal være annonceret allersenest denne dato, men gerne før.
Hvis projektet ikke har været annonceret i mindst tre uger, vil jeres
ansøgning blive afvist af Energistyrelsen.
Ansøgningsfrist
Fristen for at indsende ansøgning til Energistyrelsen udløber denne dato.
Ansøgningen skal være fuldstændig og korrekt, inklusiv alle de krævede
bilag og oplysninger.
Fristerne fremgår af
Energistyrelsens hjemmeside.
Når I er klar til at ansøge, er det en god idé ikke at vente til den sidste aften med at
udfylde og sende ansøgningen. Hvis der skulle opstå spørgsmål eller problemer i
forbindelse med indsendelsen af ansøgningen, vil det være en fordel at have tid til at
få dem afklaret inden for partnerskabet eller til at få fat i Energistyrelsen.
2.12 Vurdering af projektansøgningen
En ansøgning kan kun indeholde ét sammenhængende projektområde. En
kommune eller sammenslutning kan godt søge om flere forskellige projektområder,
der ikke overlapper. Hvert projektområde skal have sin egen ansøgning. Hver
ansøgning behandles for sig af Energistyrelsen.
En adresse kan kun indgå i én projektansøgning. Indeholder en ansøgning en eller
flere adresser, som allerede indgår i en anden ansøgning, vil Energistyrelsen
kontakte projekterne med henblik på en justering af projekterne. Er der fortsat
adresser, der indgår i flere ansøgninger, vil disse blive fjernet fra den senest mod-
tagne ansøgning, som derefter behandles med de ændringer, dette har medført.
Når ansøgningsfristen er udløbet, gennemgår Energistyrelsen ansøgningerne.
Ansøgningerne skal opfylde alle krav, der er nævnt ovenfor, fx om hvilke oplysninger
der skal være med i ansøgningen, og at adresserne i projektet skal være tilskuds-
berettigede og fremgå af Energistyrelsens Bredbåndskort.
Hvis en ansøgning ikke indeholder de nødvendige oplysninger, eller der søges
tilskud til ikke tilskudsberettigede adresser, kan ansøgningen afvises. Energi-
styrelsen vil dog først kontakte projektet med henblik på at få afklaret de manglende
oplysninger.
Pointmodellen (den almindelige ordning)
Ansøgningerne behandles ud fra en objektiv pointmodel. Pointmodellen fremgår af
bilag 1 i bekendtgørelsen og kan desuden findes på hjemmesiden.
Pointmodellen giver point til projektet ud fra seks kriterier:
Side 24/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0025.png
Kriterie
1.
Tilslutningsprocent i
projektet
Begrænset adgang til
mobilt bredbånd
Andel af
landzoneadresser
Forklaring
Jeres projekt får point for, hvor mange af de mulige
tilskudsberettigede adresser i jeres projektområde, som søger tilskud.
Jeres projekt får point for den gennemsnitlige værdi for mobil
bredbåndsdækning adresserne i jeres projekt har. Se nærmere
nedenfor.
Jeres projekt får point for, hvor mange af de adresser i projektet, som
søger tilskud, der ligger i landzone
Jeres projekt får point for, hvor mange af de adresser, som søger
Vægt
1/6
2.
1/6
3.
1/6
4.
Afstand
tilskud, der ligger mere end 200 m fra nærmeste anden
tilskudsberettiget adresse og nærmeste adresse, som allerede er
dækket af højhastighedsinfrastruktur. Se nærmere nedenfor.
1/6
5.
Projektets størrelse
Ansøgt tilskud pr.
adresse
Jeres projekt får point for antallet af adresser i projektet, som søger
tilskud. I får max. point, hvis projektet har 20 adresser eller flere.
Jeres projekt får point for, hvor stort et tilskud, I søger om pr.
deltagende adresse. Jo lavere tilskud jo flere point.
1/6
6.
1/6
Hvert kriterie vægter 1/6, når et projekts samlede pointscore skal beregnes. Den
samlede score fås ved at sammenlægge den vægtede score for hver af de seks
kriterier.
Eksempel:
Et projekt består af 10 tilskudssøgende adresser, hvilket svarer til halvdelen af det
antal, som giver maksimale point i kriterie 5. Projektet får derfor 50 point i kriteriet.
Den vægtede score bliver dermed 50*1/6 = 8,33.
I behøver ikke selv udregne pointene for de enkelte kriterier. På
Energistyrelsens
hjemmeside
kan I hente et skema, som kan anvendes til at beregne point for jeres
projekt ved forskellige forudsætninger.
Kriterie 2 – adgang til mobilt bredbånd
I kriterie 2 gives point, når en eller flere af adresserne i projektet har en begrænset
dækning med mobilt bredbånd.
Hver af de tilskudssøgende adresser bliver rangeret ud fra den dækning med mobilt
bredbånd, som udbyderne har indberettet.
Adresser med indberettede hastigheder under 20 Mbit/s download får
værdien 1.
Side 25/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0026.png
Adresser med indberettede hastigheder fra 20 Mbit/s og op til 100 Mbit/s
download får værdien 0,5.
Adresser med indberettede hastigheder på 100 Mbit/s download eller
derover får værdien 0.
Projektets samlede værdi udregnes som gennemsnittet af værdierne for de enkelte
adresser, som derefter omsættes til point. Der gives 0 point for et gennemsnit på 0
og 100 point for et gennemsnit på 1. En gennemsnitlig værdi på fx 0,60 giver dermed
60 point.
Pointene i kriteriet vægter 1/6. De ovennævnte 60 point vil således give en vægtet
score på 10 point.
Kriterie 4 – afstand
Kriteriet tilgodeser projekter, som har medtaget adresser, hvor både afstanden til
andre tilskudsberettigede adresser og til adresser med eksisterende højhastigheds-
bredbånd (mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload) er særlig lang.
Afstande er opgjort på baggrund af indberetningerne om dækning fra bredbånds-
udbyderne om eksisterende dækning og kortmateriale. Afstanden er målt i fugle-
flugt.
Kriteriet giver point, når afstanden er mere end 200 m.
Det fremgår af Bredbåndskortet, hvilke adresser der giver point i dette kriterie. Det
kan ses, når man klikker på prikken, som repræsenterer den enkelte adresse. Det
vil også fremgå af den adresseliste, som downloades fra kortet.
Rangering af ansøgninger
Når alle ansøgninger er gennemgået, rangerer Energistyrelsen dem på en liste efter
det antal point, de får i pointmodellen. Der gives tilskud til projekter fra toppen af
listen til dem, som har fået flest point, indtil alle ansøgninger er imødekommet, eller
indtil der ikke er yderligere midler i den årlige pulje.
Hvis der er ansøgt om flere midler, end der er i den årlige pulje, vil der blive givet
fuldt tilsagn om tilskud så langt ned af listen, som det er muligt.
Hvis en ansøgning ikke kan imødekommes fuldt ud, fordi midlerne i årets pulje er
anvendt, vil Energistyrelsen vurdere, om det er relevant at give ansøgeren tilbud om
at få et tilsagn om delvist tilskud. Det vil primært afhænge af, hvor stor forskel der er
mellem det ansøgte beløb og de resterende tilskudsmidler. Projektet vil i givet fald få
en kort frist til at beslutte, om projektet kan gennemføres med øget egen- og
medfinansiering på grund af det lavere tilskud.
Side 26/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0027.png
Hvis der er flere ansøgninger, efter midlerne i den årlige pulje er brugt op, vil de
resterende ansøgninger få afslag.
2.13 Hvornår gives der svar på, hvilke projekter der får tilskud?
Energistyrelsen giver tilsagn eller afslag hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.
Processen vil senest være afsluttet inden udgangen af året.
Når et projekt har modtaget tilsagn om tilskud og accepteret tilsagnet, kan arbejdet
med etablering af nettet påbegyndes. I
afsnit 4
kan I læse mere om hvilke krav, der
stilles til nettet, og i
afsnit 5
om hvilke omkostninger, der gives tilskud til, og hvordan
der søges om udbetaling af tilskud, herunder kravene til regnskab.
2.14 Ændringer i projektet efter tilsagn er givet
Projekter skal som udgangspunkt gennemføres, som det er beskrevet i ansøgningen
og tilsagnet om tilskud. Det er dog muligt at ansøge Energistyrelsen om at ændre
dele af projektet. Der skal være tale om mindre ændringer, der ligger inden for
projektets formål og overordnede beskrivelse. Projektets formål forstås som
gennemførelse af det ansøgte projekt.
Det vil fx være muligt i mindre omfang at ændre på, hvilke adresser der medtages.
Det er ikke muligt at øge antallet af adresser, der kan få tilskud, fordi tilskudsbeløbet
ikke kan øges, efter tilsagnet er givet. Hvis nogle projektdeltagere falder fra, vil de
som udgangspunkt kunne erstattes af andre tilskudsberettigede adresser inden for
projektområdet.
Ønsket om ændring kan ikke forventes godkendt, hvis ændringen betyder, at
projektet ikke ville have fået tilsagn om tilskud i første omgang. Det er ikke muligt at
ændre på den gennemsnitlige egenbetaling efter ansøgningsfristen. Bredbånds-
udbyderens gennemsnitlige investering pr. adresse kan ikke reduceres i forbindelse
med en ændring, men må gerne forhøjes.
Bemærk, at en ændring af et projekt kan medføre, at tilskuddet, der er givet tilsagn
om, kan blive reduceret forholdsmæssigt, fx hvis det ændrede projekt har færre
adresser eller færre udgifter. Tilskudsbeløbet vil aldrig kunne blive større end det,
som der er givet tilsagn om, ligesom tilskudsprocenten (den andel af omkostninger,
der gives tilskud til) heller ikke kan blive større.
Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Energistyrelsen, inden
ændringen iværksættes. En ændringsanmodning skal indsendes via Tilskuds-
portalen hurtigst muligt. Som udgangspunkt betyder det, at ændringer skal indsendes
før projektets slutdato angivet i tilsagnet. I særlige tilfælde kan Energistyrelsen
godkende en ændring efter slutdatoen, hvis der er tale om ændringer, som først er
blevet identificeret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Det vil fx være i tilfælde,
hvor det ikke har været muligt for udbyder at få inddrevet egenbetalingen fra en
adresse.
Side 27/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0028.png
Hvis projekter ikke gennemføres som aftalt, og hvis styrelsen ikke kan godkende en
ændring, kan tilskuddet bortfalde helt eller delvist.
Ansøge om udsættelse
I tilsagnet er det angivet, hvornår jeres projekt skal være færdigt. Hvis projektet bliver
forsinket, er det vigtigt, at I så hurtigt som muligt – og senest inden den oplyste
slutdato, ansøger Energistyrelsen om udsættelse. Ansøgningen skal indeholde en
begrundelse for forsinkelsen samt ny forventet slutdato. Hvis projektet ikke er færdig
til slutdatoen, eller styrelsen ikke kan godkende en forlængelse, kan tilskuddet
bortfalde helt eller delvist.
2.15 Hvor kan jeg få svar på spørgsmål?
I kan finde den samlede information om puljen og kontaktpersoner for spørgsmål om
puljen på
ens.dk/bredbaandspulje.
Spørgsmål kan sendes til Energistyrelsen
[email protected].
Styrelsen vil løbende lægge
spørgsmål og svar på hjemmesiden, hvis der er tale om spørgsmål, som vurderes at
have en generel interesse.
3. Vejledning til kommuner
Som kommune kan I spille forskellige roller i forhold til de projekter, der ansøger om
tilskud fra Bredbåndspuljen.
Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen i god tid har besluttet, hvordan og hvor
meget den vil involvere sig i Bredbåndspuljen, herunder hvor i kommunen arbejdet
med bedre bredbånd forankres. Det vil bl.a. være en hjælp for de lokale ildsjæle, der
vil i kontakt med jer. På Energistyrelsens hjemmeside lægger vi en liste over de
kommunale kontaktpersoner, vi er bekendte med. Hvis I ønsker at fremgå af denne
liste, kan I kontakte Energistyrelsen.
I er også velkomne til at kontakte Energistyrelsen for dialog om, hvordan I kan
komme i gang med processen i jeres kommune på bedste måde.
Dele information
Kommunen kan være med til at sørge for, at information om Bredbåndspuljen er let
tilgængelig for lokale parter, fx foreninger og borgere.
Overvej at gøre følgende for at dele information:
Informér om Bredbåndspuljen på kommunens hjemmeside. I er
velkomne til fx at henvise til Energistyrelsens hjemmeside,
www.ens.dk/bredbaandspulje
Skriv på jeres hjemmeside, om kommunen kan hjælpe lokale borgere
og i så fald hvordan. Hav også tydelig information om, hvem man i
givet fald skal kontakte.
Side 28/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0029.png
Send information om puljen og informationsmøder til lokale
interessenter. Det kan være foreninger i kommunen, fx bylaug og
grundejerforeninger, eller lokale ambassadører m.v.
Koordinere indsats
Kommunen kan være med til at skabe kontakt mellem lokale ildsjæle eller hjælpe
med at definere projektområder.
Give tilskud
Kommunen kan bidrage til finansieringen af et projekt med et tilskud. Kommunen kan
frit vælge, hvor stort et eventuelt tilskud til et projekt skal være. Når en kommune
vælger at medfinansiere et projekt, har det betydning for projektets samlede point-
score, fordi det ansøgte tilskud bliver lavere.
Kommunens medfinansiering kan dermed forbedre et projekts chance for at opnå
tilskud fra Bredbåndspuljen.
Kommunen kan give tilskud uden at indgå i partnerskabet. Kommunen sender blot
et skriftligt tilsagn om kommunalt tilskud til den projektansvarlige. Kommunens
tilsagn vedlægges ansøgningen. Det er vigtigt, at det i tilsagnet tydeligt fremgår, om
tilskuddet er et fast beløb uanset projektets størrelse, eller om der gives tilskud pr.
adresse og i så fald, om der er et maksimum for antal adresser, I støtter. På
Energistyrelsens hjemmeside findes en skabelon, I kan benytte til tilsagnet om tilskud
Det er en fordel, hvis tilsagnet indeholder oplysninger om en kontaktperson i
kommunen i tilfælde af, at styrelsen måtte have spørgsmål til tilsagnet.
I skal være opmærksomme på, at der ikke beregnes moms på et kommunalt tilskud.
Det beløb I skal oplyse, er således det konkrete beløb, kommunen giver. Det fulde
beløb fra kommunen skal fremgå af budgettet for projektet.
Kommunen udbetaler tilskuddet direkte til bredbåndsudbyderen, når denne oplyser,
at etableringen af nettet er færdigt, og umiddelbart inden bredbåndsudbyder
anmoder om udbetaling af tilskuddet fra Bredbåndspuljen. Kommunen bør være
opmærksom på, om der er sket ændringer i projektet efter, der er givet tilsagn om
tilskud, samt om disse ændringer har betydning for størrelsen af kommunens tilskud.
Det kan fx være, hvis antallet af tilskudssøgende adresser er reduceret. Kommunen
kan eventuelt rette henvendelse til Energistyrelsen for afklaring.
Være projektejer
Kommunen kan vælge en direkte deltagelse i et projekt ved selv at være initiativtager
til projektet, indgå i partnerskabet og stå for indsendelse af ansøgning. I det tilfælde
er der krav om, at kommunen også er med til at finansiere projektet. Husk, at der
under alle omstændigheder er krav om, at de deltagende adresser skal underskrive
fuldmagt, forpligte sig til egenbetaling m.v.
Side 29/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0030.png
4. Information til bredbåndsudbyder. Krav til det etablerede net
Når der modtages tilskud fra Bredbåndspuljen til etablering af et bredbåndsnet, vil
ejeren af bredbåndsnettet være omfattet af en række krav.
Net, som etableres med tilskud fra Bredbåndspuljen, skal kunne levere hastigheder
på 300 Mbit/s download og 100 Mbit/s upload. Der skal være tale om stabile,
oplevede hastigheder, som kan fås indendørs.
Det støttede net skal etableres helt ind til ejendommen på de tilskudssøgende
adresser og afsluttes med et forbindelsesstik. I tilfælde, hvor der er flere bygninger
på en adresse, skal nettet etableres til den bygningsenhed, som har været
bestemmende for, at adressen er tilskudsberettiget. En bygningsenheds anvendelse
fremgår af BBR.
Det betyder, at hvis en adresse er tilskudsberettiget, fordi der findes en bolig, skal
nettet etableres til boligen. Hvis adressen er tilskudsberettiget, fordi der findes en
virksomhed med aktiv p-enhed, skal nettet etableres til den bygning, hvor
virksomheden ligger. I tilfælde, hvor adressen både er registreret som bolig- og
virksomhedsadresse, aftales det mellem udbyder og ejer, hvor nettet etableres.
Netejer
Det vil for det meste være bredbåndsudbyderen, som ejer og driver bredbåndsnettet.
Sammenslutningen af borgere og virksomheder kan dog også selv eje nettet.
Sammenslutningen skal da organisere sig i en forening, der som netejer vil have
samme forpligtelser som andre bredbåndsudbydere. Det skal klart fremgå af
partnerskabsaftalen, hvem der ejer det etablerede bredbåndsnet.
Hvis det net, der er etableret med tilskud fra Bredbåndspuljen, overdrages til anden
ejer, vil den nye ejer fortsat være forpligtet efter de samme vilkår, som var gældende
for den oprindelige netejer. Det betyder, at en ny netejer skal overholde de krav, der
gælder for den infrastruktur, som er etableret med tilskud, herunder kravet om åben
engrosadgang. Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af kravene.
Ved en overdragelse af den etablerede infrastruktur til en ny netejer, skal den nye
ejer informeres om denne forpligtigelse, ligesom Energistyrelsen skal have besked
om ejerskiftet.
4.1 Åben engrosadgang
Når projektet er gennemført, og nettet dermed er etableret og overholder de fastsatte
hastighedskrav, skal den bredbåndsudbyder, som ejer og driver det etablerede
bredbåndsnet, give andre udbydere adgang til det pågældende net – en såkaldt åben
engrosadgang. Dette indebærer, at andre udbydere skal have mulighed for at
anvende det bredbåndsnet, der er etableret med støtte fra Bredbåndspuljen, for at
kunne levere tjenester til slutbrugere på det pågældende net.
Side 30/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0031.png
Det bemærkes, at der skal gives adgang til hele det etablerede net. Dette indebærer
både en adgang til accessnettet, der forbinder slutbrugerne til resten af
bagvedliggende net, fx i en lokalcentral eller lignende, samt eventuelle mellem-
centrale eller centrale dele af nettet, som er etableret i forbindelse med projektet.
Hvis brug af eksisterende net indgår som en del af det samlede projekt, skal der også
gives adgang til det eksisterende net.
Adgangen til bredbåndsnettet skal tilbydes til alle udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet på ikke-diskriminerende og transparente vilkår (se mere herom
nedenfor).
Muligheden for at få adgang til det etablerede bredbåndsnet gælder i minimum 10 år
regnet fra projektets færdiggørelse. Nettet skal åbnes for andre udbydere
efterhånden, som nettet etableres, dvs. at der også skal gives åben engrosadgang
løbende i det omfang, den etablerede infrastruktur tages i brug, og at adgangen skal
gives hurtigst muligt, inden nettet tages i drift. I de tilfælde, hvor bredbåndsudbyderen
også leverer detailtjenester til slutbrugere, betyder det normalt, at der skal gives
adgang mindst seks måneder inden, at sådanne detailtjenester iværksættes.
En bredbåndsudbyder kan på baggrund af en markedsundersøgelse gennemført af
den uafhængige telemyndighed (Erhvervsstyrelsen) i forvejen være pålagt at give
adgang til et net. I sådanne tilfælde skal priser og vilkår for adgang til det net, der er
etableret med støtte fra Bredbåndspuljen, være i overensstemmelse med de
forpligtelser, som bredbåndsudbyderen er pålagt i henhold til den eller de konkrete
markedsafgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen.
Åben engrosadgang
Som udgangspunkt fastsættes betingelser og vilkår for den åbne engrosadgang på
baggrund af en kommerciel forhandling mellem bredbåndsudbyderen og øvrige
udbydere.
Bredbåndsudbyderen skal tilbyde andre udbydere to netadgangsprodukter:
1) netadgang til et produkt fra et centralt punkt i nettet, samt
2) en decentral netadgang.
3
Netadgang til slutbrugere, der i accessleddet er forbundet med kobber- eller
fiberkabler, skal som minimum omfatte et bitstrømsprodukt fra et centralt punkt og
frem til slutbrugeren, samt et fysisk netadgangsprodukt fra et decentralt punkt og
frem til slutbrugeren. Det vil i praksis sige, at der decentralt skal gives netadgang til
en sort fiber, hvis der er tale om en fiberforbindelse, og en delstrækning af rå kobber,
hvis der er tale om en xDSL-forbindelse. Ved en bitstrømstjeneste leverer
3
Der skal dog ikke tilbydes en decentral netadgang i det omfang, der er tale om en trådløs
accessinfrastruktur, eller en accessinfrastruktur baseret på coax.
Side 31/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0032.png
bredbåndsudbyderen transmissionskapacitet mellem en slutbrugers tilslutnings-
punkt til nettet og det punkt i nettet, hvor øvrige udbydere kan opsamle og overtage
trafikken.
Bredbåndsudbyderen har dog mulighed for at tilbyde et virtuelt netadgangsprodukt
(VULA) i stedet for det fysiske netadgangsprodukt, hvis Energistyrelsen erklærer det
virtuelle netadgangsprodukt for ækvivalent med det fysiske netadgangsprodukt. For
at være berettiget til statsstøtte skal ethvert VULA-produkt have modtaget
forudgående godkendelse af Energistyrelsen. Afgørelsen vil blive truffet efter høring
af Erhvervsstyrelsen.
Netadgang til slutbrugere, der i accesleddet er forbundet med kabel-tv-net eller en
trådløs forbindelse, skal som minimum omfatte et bitstrømsprodukt fra et centralt
punkt i nettet og frem til slutbrugeren.
De ovenfor nævnte netadgangsprodukter skal tilbydes sammen med netadgang til
de tillægsydelser (såkaldte accessoriske delelementer), der er nødvendige for, at
andre udbydere reelt og på lige vilkår med bredbåndsudbyderen kan tilbyde
detailprodukter til slutbrugere baseret på de tilbudte netadgangsprodukter. Det kan
fx være samhusning, driftsstøttesystemer, bestillingssystemer, fejlretning, strøm-
forsyning eller lignende.
Det skal understreges, at der her alene er tale om en eksemplificering af, hvad der
kan forstås ved tillægsydelser, og at de nævnte eksempler derfor ikke er
udtømmende. Afhængigt af den geografiske placering af det støttede net kan det fx
være nødvendigt, at bredbåndsudbyderen også skal tilbyde et backhaul-produkt til
et sted i nettet, hvor der er flere andre udbydere tilstede. Det gælder også, såfremt
backhaul-strækningen ikke er en del af det støttede projekt.
Bredbåndsudbyderen skal sikre, at opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang sker
redeligt, rimeligt og rettidigt. Det vil sige, at bredbåndsudbyderen er forpligtet til at
tilbyde de relevante produkter på loyal vis og behandle kunder og eventuelle
konkurrenter ordentligt.
Bredbåndsudbyderen må således navnlig ikke i administrationen af netadgangen
indføre procedurer, kriterier, krav, definitioner eller andre tiltag, der er egnet til at
forsinke, begrænse eller udelukke opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang, med
mindre dette er sagligt begrundet i beskyttelsesværdige hensyn.
Ikke-diskriminerende vilkår
At netadgangen skal gives på ikke-diskriminerende vilkår indebærer, at bredbånds-
udbyderen skal sikre, at alle udbydere, der anmoder om adgang til nettet, behandles
lige, hvis forholdene er sammenlignelige. Dette indebærer, at samtlige udbydere, der
ønsker adgang til nettet, skal tilbydes samme betingelser og vilkår, herunder pris,
hvis forholdene er sammenlignelige.
Side 32/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0033.png
Princippet om ikke-diskrimination gælder uanset, hvordan bredbåndsudbyderen
definerer, strukturerer eller organiserer sin organisation, sine produkter eller
lignende. Ikke-diskriminationsbegrebet forstås i overensstemmelse med begrebet i
telelovens § 43.
Transparens
En betingelse om transparens skal sikre, at netadgangen til de relevante produkter
foregår på en let, gennemskuelig måde i forhold til priser, vilkår, tekniske
forudsætninger og betingelser.
Bredbåndsudbyderen skal derfor i forbindelse med udbuddet af netadgangs-
produkter:
Give andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
adgang til oplysninger om betingelser, vilkår og kommercielle forhold
svarende til netadgangsaftaler indgået med interne og eksterne
aftaleparter, herunder vilkår for levering og anvendelse, samt priser og
tekniske forhold m.v.
Give andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
adgang til alle nødvendige oplysninger i forbindelse med indgåelse af
aftaler om netadgang.
Give andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
adgang til oplysninger om ændringer i det eksisterende udbud af
netadgangsprodukter og eventuelle nye netadgangsprodukter.
Prisen for åben engrosadgang
Fastsættelsen af priser for engrosadgang skal som udgangspunkt baseres på den
gennemsnitlige offentliggjorte engrospris, der gælder i andre sammenlignelige, mere
konkurrenceprægede områder i den pågældende medlemsstat eller i EU.
I tilfælde af, at der ikke findes sådanne offentliggjorte priser, skal prisen for engros-
adgang baseres på de regulerede priser, som Erhvervsstyrelsen har fastsat eller
godkendt på engrosmarkederne for netadgang til højkapacitetsinfrastruktur på et fast
sted (M3HC) og engrosmarkedet for netadgang til lavkapacitetsinfrastruktur på et
fast sted (M3LC). De regulerede priser kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
(https://erhvervsstyrelsen.dk/lraic-fastnet).
I tilfælde af, at der ikke findes sådanne offentliggjorte eller regulerede priser, skal
prisen for engrosadgang været omkostningsbaseret og stemme overens med de
prisfastsættelsesmetoder, der gælder ud fra de sektorspecifikke regler. I den for-
bindelse henvises til bekendtgørelse om priskontrolmetoder
4
, som indeholder de
prisreguleringsmetoder, som Erhvervsstyrelsen kan anvende, når den pålægger en
4
Bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011.
Side 33/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0034.png
udbyder med stærk markedsposition en priskontrolforpligtelse. Se mere herom på
Erhvervsstyrelsens hjemmeside
5
.
Hvis bredbåndsudbyderen ikke følger ovenstående principper, vil den eller de ud-
bydere, der ønsker adgang til det etablerede net, kunne klage til Energistyrelsen, der
kan træffe afgørelse herom.
De nærmere regler for Energistyrelsens afgørelse findes i § 25 i bekendtgørelse om
tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022. Afgørelsen vil blive truffet efter
høring af Erhvervsstyrelsen.
4.2 Passiv fysisk infrastruktur
Når et projekt gennemføres, vil der normalt ud over de konkrete ledninger eller
sendeudstyr blive etableret såkaldt passiv fysisk infrastruktur.
Passiv fysisk infrastruktur defineres i henhold til graveloven
6
som ”et
element i et net,
som skal huse andre elementer i et net uden selv at blive et aktivt element i nettet,
fx rør, master, kabelkanaler, inspektionsbrønde, mandehuller, gadeskabe,
bygninger, adgangsveje til bygninger, antenneanlæg, tårne, pæle m.v.”
I det omfang, der anlægges kabelkanaler som led i et projekt, er det et krav for at
opnå statsstøtte, at kabelkanalerne er store nok til at omfatte mindst tre net og
forskellige net-topologier.
Det er derfor alene et krav, at kabelkanalerne dimensioneres således, at der er
plads/kapacitet til yderligere to net (kabel eller lign.) ud over det net, som husstanden
tilsluttes med. Det er ikke et krav, at der etableres yderligere to tomrør.
Ejeren af den passive fysiske infrastruktur skal give fx en anden bredbåndsudbyder
adgang til den overskydende kapacitet, så udbyderen kan etablere parallel
infrastruktur.
Adgangen til den passive fysiske infrastruktur skal gives i overensstemmelse med
reglerne om fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur i graveloven.
Det medfører, at der skal gives adgang på rimelige vilkår og betingelser, herunder
pris.
Idet adgangen skal ske efter gravelovens regler, er der i modsætning til adgangen til
selve nettet tale om en tidsubegrænset forpligtelse. Kravet om, at der skal gives
adgang til passiv fysisk infrastruktur, bortfalder således ikke efter 10 år.
5
6
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bekendtgorelse-om-priskontrolmetoder
Lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt
udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juli
2003, som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015.
Side 34/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0035.png
Graveloven indeholder en regel om, at adgang kan nægtes, hvis ejeren af den
passive fysiske infrastruktur giver adgang til et mere forædlet produkt, fx netadgang
til sort fiber. Denne regel finder ikke anvendelse på adgang til passiv fysisk
infrastruktur i et støttet net. For nærmere oplysninger om graveloven regler henvises
til
Energistyrelsens hjemmeside.
5. Udbetaling af tilskud
Udbetaling af tilskud sker til ejeren af det etablerede net, som aftalt i
partnerskabsaftalen og oplyst til Energistyrelsen i forbindelse med ansøgningen. I
langt de fleste tilfælde er det bredbåndsudbyderen, som har etableret nettet, som
ejer nettet efterfølgende. Det vil typisk være netejeren selv, som sender
anmodningen om at få udbetalt tilskuddet.
Udbetaling af tilskud sker først, når projektet er afsluttet. Se nedenfor om muligheden
for
rateudbetaling.
Anmodning om udbetaling med relevant dokumentation sendes til Energistyrelsen
senest tre måneder efter projektets afslutning, jf. slutdatoen oplyst i tilsagnsbrevet
eller som godkendt af Energistyrelsen i en senere ændringsanmodning. I særlige
tilfælde kan Energistyrelsen efter ansøgning forlænge datoen for regnskabs-
aflæggelse. Anmodning herom skal fremsendes via Tilskudsportalen, inden de tre
måneder er udløbet.
Udbetalingsanmodningen sendes til Energistyrelsen via
Tilskudsportalen.
Hvis
netejer ikke allerede har fået adgang til projektet på Tilskudsportalen under
ansøgningen, kan I overveje at få det i forbindelse med udbetalingen.
En nærmere vejledning til indsendelse af ansøgning om udbetaling er vedlagt
tilsagnsbrevet og kan også findes på
Energistyrelsens hjemmeside.
Modtagergrupper
Bemærk, at der er lidt forskel på kravene til dokumentation alt efter, hvilken
modtagergruppe netejeren (bredbåndsudbyderen) tilhører. Det vil sige, om netejeren
er defineret som en stor eller mellemstor privat virksomhed, eller er defineret som en
lille privat virksomhed.
De to modtagergrupper er defineret som følger:
Store og mellemstore private virksomheder:
Ved store og mellemstore private virksomheder forstås virksomheder, der
beskæftiger 50 eller flere årsværk, og hvis årlige omsætning og/eller årlige
samlede balance overstiger 10 mio. EUR.
Små private virksomheder:
Side 35/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0036.png
Ved små private virksomheder forstås virksomheder, der beskæftiger færre
end 50 årsværk, herunder enkeltmandsvirksomheder, og virksomheder hvis
årlige omsætning og/eller årlige samlede balance er 20 mio. EUR eller
derunder.
I forbindelse med indsendelse af udbetalingsanmodning skal netejer selv oplyse,
hvilken af ovenstående to modtagergrupper virksomheden tilhører.
Indsendelse af dokumentation
Til anmodningen om udbetaling skal I benytte de to blanketter, som var vedlagt det
fremsendte tilsagn om tilskud. Hvis projektet senere har fået godkendt en ændring,
kan der være fremsendt nye justerede blanketter, som skal anvendes i stedet for.
De to blanketter skal udfyldes af netejer og indsendes.
Anmodning om udbetaling (Bilag 3): Her angives det beløb, I søger om
udbetalt, samt kontonummer, som netejer ønsker tilskuddet indbetalt på.
Blanketten skal underskrives af netejer.
Ledelseserklæring (Bilag 4): Netejer erklærer ved underskrift af denne
blanket blandt andet, at projektet er fuldt gennemført, at det etablerede net
opfylder kravene i bekendtgørelsen, at projektregnskabet er korrekt mv. Det
er vigtigt, at netejeren har læst erklæringen godt igennem før underskrivning.
Ud over de to blanketter skal der fremsendes:
Regnskab for projektet: Skal være underskrevet af den partner, der har
etableret nettet.
Liste over regnskabsbilag (Bilagsoversigt).
Regningsbilag eller revisorerklæring:
o
Store og mellemstore private virksomheder:
Hvis tilskuddet er på 1 million kr. eller derunder, skal
regnskabsbilagene vedlægges.
Hvis tilskuddet er på over 1 million kr. skal regnskabet bekræftes af
godkendt revisor. Det vil sige, at der skal vedlægges en revisor-
erklæring.
o
Små private virksomheder:
Hvis tilskudsbeløbet er på 500.000 kr. eller derunder, skal
regnskabsbilagene vedlægges.
Hvis tilskudsbeløbet er på over 500.000 kr., skal regnskabet
bekræftes af en godkendt revisor. Det vil sige, at der skal vedlægges
en revisorerklæring.
Det skal fremgå klart af regnskabet og revisorerklæringen, at alle udgifter til
leverandører er betalt, samt at egenbetaling fra de deltagende adresser,
eventuelt tilskud fra kommunen og eventuelle bidrage fra andre er modtaget.
Sluterklæring fra sammenslutningen: Blanket er vedlagt som bilag til
tilsagnet og skal udfyldes og underskrives af projektets administrator. Med
Side 36/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0037.png
erklæringen bekræfter administrator, at alle adresser i projektet har fået
etableret net.
Både netejer og projektadministrator skal bekræfte, at der er lagt net ind til og oprettet
forbindelsesstik i huset hos alle de aftalte adresser, Netejer skal desuden bekræfte,
at det etablerede net opfylder hastighedskravet på mindst 300 Mbit/s download og
100 Mbit/s upload.
Alle deltagere i projektet har pligt til at give Energistyrelsen oplysninger om projektet,
hvis styrelsen beder om det. Oplysningerne skal fx bruges til at undersøge, om
vilkårene for tilskuddet overholdes, eller bruges ved udbetaling af tilskud. Det kan
både være undervejs i projektet, eller efter nettet er bygget.
Tilskuddet kan helt eller delvist bortfalde, hvis projektet ikke overholder vilkårene for
tilskuddet, og Energistyrelsen kan ikke udbetale tilskud, medmindre alt er belyst i den
forbindelse. Det er derfor vigtigt, at I svarer Energistyrelsen hurtigt og fuldstændigt.
De præcise krav til rapportering ved slutafregning og anmodning om udbetaling kan
findes i bekendtgørelsens §§ 15-21. Energistyrelsen har også lavet en revisions-
instruks, der fastlægger, hvordan revisionen skal ske i forbindelse med projekterne.
Revisionsinstruksen skal udleveres til revisor sammen med øvrige dokumenter fra
partnerskabet, som er nødvendige for revisionen. Revisionsinstruksen er vedlagt
som
bilag 2.
Derudover henvises til Rigsrevisionens
’Spørgsmål og svar om revision
af statstilskud’.
Vær opmærksom på, at tilskuddet kun udgør en andel af de afholdte omkostninger.
Energistyrelsen fastsætter en tilskudsprocent på baggrund af ansøgningen. Hvis det
samlede budget fx er 1 mio. kr., og der gives tilsagn om op til 600.000 kr. i tilskud, vil
tilskudsprocenten være 60 pct. Ved udbetaling af tilskud, herunder rateudbetaling,
kan der dermed højest gives 60 pct. af de løbende, afholdte omkostninger og
maksimalt 600.000 kr. i alt i tilskud.
Hvis omkostningerne til projektet er blevet lavere end budgetteret, vil det udbetalte
tilskud blive beregnet som: Omkostningerne fratrukket egenbetaling, eventuelt
kommunetilskud og bredbåndsudbyderens medfinansiering.
Tilskudsberettigede omkostninger
I kan finde oplysninger om, hvilke omkostninger der er tilskudsberettigede i bekendt-
gørelsens § 14.
De tilskudsberettigede omkostninger består af de faktiske nødvendige omkostninger
for at etablere projektets net fx udgifter til materialer, lønninger og eksterne
leverandører. Indirekte omkostninger (overhead) kan regnes med som tilskuds-
berettigede omkostninger, som dog højest kan udgøre 18 pct. af lønomkostningerne.
På Energistyrelsen hjemmeside fremgår det, hvordan lønomkostningerne beregnes,
Side 37/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0038.png
og hvilken dokumentation vi skal modtage, når der ikke er indsendt en revisor-
erklæring sammen med regnskabet.
Der kan kun udbetales tilskud til omkostninger, som er dokumenterede afholdt og
betalt. Omkostningerne opgøres uden moms. De indirekte omkostninger forventes
ikke dokumenterede, men det skal fremgå klart af regnskabet, at der er tale om højst
18 pct. af lønomkostningerne.
Der er fastsat nærmere regler for indkøb af varer og tjenesteydelser fra en interesse-
forbunden virksomhed
nedenfor.
Der gives ikke tilskud til fx finansiering, omkostninger til drift af nettet og betaling
mellem samarbejdsparter i projektet. Der gives heller ikke tilskud til konsulentydelser
til sammenslutningen/borgergruppen, da disse omkostninger ikke knytter sig til selve
etableringen af nettet.
I skal være opmærksomme på, at der kun gives tilskud til de omkostninger, som er
forbundet med etablering af net til de tilskudssøgende adresser. Bredbånds-
udbyderen kan ikke medtage omkostninger i budgettet eller det endelige regnskab,
som vedrører etableringen af infrastruktur til de adresser inden for projektområdet,
som ikke søger om tilskud. Der kan fx ikke medregnes omkostninger til etableringen
af tilkoblingsstik ved skellet til de adresser, som ikke søger om tilskud eller ikke er
tilskudsberettigede, selvom nettet løber ved adressens skel.
Bredbåndsudbyder er kun forpligtet til at etablere net til de adresser, som søger om
tilskud. Vælger en bredbåndsudbyder at udbygge det etablerede net ud over det
krævede, fx ved at etablere tilkoblingsstik ved skel til en adresse, som ikke søger
tilskud, skal eventuelle omkostninger hertil trækkes ud af regnskabet.
Interesseforbunden virksomhed
Ved en interesseforbunden virksomhed forstås en virksomhed, der er interesse-
forbunden med en eller flere af projektets samarbejdsparter på grund af et indbyrdes
ejerforhold, en bestemmende eller betydelig indflydelse eller familiemæssige
relationer.
Hvis projektet køber varer eller tjenesteydelser fra en interesseforbunden
virksomhed, udgør de tilskudsberettigede omkostninger alene den interesse-
forbundne virksomheds faktisk afholdte og betalte kostpris for varerne/tjeneste-
ydelserne. Kostprisen er leverandørens pris uden avance. Det vil sige, at der kun
kan udbetales tilskud for de direkte omkostninger forbundet med etableringen af
nettet.
Hvis der er købt varer eller tjenesteydelser hos en interesseforbunden virksomheden,
kan Energistyrelsen forlange, at tilskudsmodtager (netejer) foreviser dokumentation
for kostprisen hos den virksomhed, hvor indkøbet er sket. Der betyder, at der skal
Side 38/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0039.png
indsendes dokumentation for, at de omkostninger, der er angivet i projektregnskabet,
svarer til den kostpris, som den interesseforbundne virksomhed har givet for
varerne/tjenesteydelserne. Kan tilskudsmodtager ikke fremvise dokumentationen,
kan Energistyrelsen ikke godkende omkostningerne.
Rateudbetaling
Hvis projektets tilsagn om tilskud er på over 1.000.000 kr., er det muligt at søge
Energistyrelsen om ratevise udbetalinger under projektets gennemførelse.
Der kan maksimalt udbetales i alt 80 pct. af tilsagnsbeløbet til store og mellemstore
virksomheder fordelt på højst tre rater før den endelige slutafregning. Der kan
maksimalt udbetales i alt 90 pct. af tilsagnsbeløbet til små virksomheder fordelt på
højst tre rater før den endelige slutafregning.
De nærmere regler for udbetaling i rater fremgår af bekendtgørelsens § 21. Der kan
højst blive udbetalt et tilskud svarende til tilskudsprocenten af de foreløbige
omkostninger.
Anmodning om rateudbetaling sker via Tilskudsportalen ved indsendelse af de to
blanketter, der var vedlagt tilsagnet om tilskud (se
ovenstående
om anmodning ved
slutafregning). Til anmodningen skal der desuden være vedlagt et delregnskab, som
er underskrevet af den partner, der etablerer nettet, samt en status for projektets
gennemførelse.
Yderligere dokumentation ved indsendelse af rateanmodning følger de samme regler
og beløbsgrænser, som ved slutafregning. Se ovenfor i afsnittet
’Indsendelse af
dokumentation’.
I tilfælde, hvor der søges om flere rateudbetalinger skal der tages
højde for det samlede ansøgte udbetalingsbeløb.
5.1 Bortfald og tilbagebetaling af tilskud
Energistyrelsen kan fjerne tilskuddet fra et projekt, fx hvis projektet har afgivet
forkerte oplysninger, eller hvis projektet ikke bliver gennemført som beskrevet i
tilsagnet om tilskud med eventuelle godkendte ændringer, eller hvis reglerne, der
gælder for Bredbåndspuljen ikke er overholdt. Det samme gælder, hvis tildeling af
tilskuddet er i strid med gruppefritagelsesforordningen
7
. Se mere herom nedenfor.
I bekendtgørelsens § 22 kan I læse nærmere om, i hvilke tilfælde et tilskud kan
bortfalde. Bortfald af tilskud kan både ske undervejs i et projekt, og efter projektet er
slut. Hvis tilskuddet bortfalder, skal et eventuelt udbetalt tilskud betales tilbage.
7
Gruppefritagelsesforordningen kan findes her:
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02014R0651-20210801
Retningslinjer:
http://ec.europa.eu/competition/state_aid/legislation/specific_rules.html#broadband
Side 39/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0040.png
Bemærk, at eventuelle ændringer til et projekt skal godkendes af Energistyrelsen, og
vær opmærksom på, at væsentlige ændringer af et projekt ikke kan forventes
godkendt. Læs nærmere i
afsnit 2.14.
Det er Energistyrelsen, der afgør, om tilskuddet skal bortfalde helt eller delvist. I et
sådant tilfælde skal et eventuelt udbetalt tilskud betales tilbage inden for 14 dage.
Gruppefritagelsesforordningen
Tilskud der gives fra Bredbåndspuljen skal opfylde kravene i EU’s gruppefritagelses-
forordning. Energistyrelsen skal håndhæve gruppefritagelsens krav. Det betyder, at
hvis det viser sig, at tildeling af støtte er sket i strid med forordningen, kan tilskuddet
bortfalde eller kræves tilbagebetalt.
Gruppefritagelsesforordningen siger blandt andet, at der ikke må gives tilskud til
adresser, som allerede er dækket. Hvis det viser sig, at en adresse allerede har
dækning, kan Energistyrelsen derfor være nødsaget til at fjerne den pågældende
adresse fra projektet. Det berørte projekt vil få udregnet en ny pointscore, og kun
hvis denne fortsat ligger højere end det krævede pointtal for året, vil projektet kunne
bibeholde sit tilskud.
Det følger også heraf, at det vil være i strid med gruppefritagelsesforordningen at
give tilsagn om tilskud, hvis tilskuddet ikke er nødvendigt for, at projektet bliver
gennemført. Det vil komme an på en konkret vurdering af projektets budget, om et
projekt kan gennemføres uden tilskud. Hvis det ansøgte beløb fx er meget lavt pr.
adresse i gennemsnit, vil det sandsynligvis være muligt at finde finansiering på anden
vis.
Energistyrelsen har ikke mulighed for at godkende budgettet forud for indsendelse
af ansøgningen, men man kan altid kontakte Energistyrelsen, hvis man har brug for
yderligere vejledning.
6. Den særlige ordning for enkeltstående adresser (den særlige
ordning)
I 2022 er en mindre del af Bredbåndspuljens midler afsat til en særlig ordning, hvor
der kan gives tilskud til enkeltstående adresser. Ordningen er rettet mod
tilskudsberettigede adresser, som i særlig grad ligger langt fra andre adresser.
Der er afsat 15 millioner kr. til den særlige ordning. Hvis der er ansøgninger for mere
end dette beløb, vil Energistyrelsen anvende en pointmodel med to objektive kriterier
til at afgøre, hvilke adresser som kan få tilskud.
Der skal være indgået en konkret aftale mellem en adresseejer og en bredbånds-
udbyder om etablering af netadgang til en adresse, før der kan søges tilskud. Nettet
må dog ikke være etableret, før der ansøges om tilskud. Det skyldes, at der kun kan
Side 40/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0041.png
gives tilskud fra det offentlige, hvis tilskuddet er afgørende for, at der kan etableres
net på adressen
6.1 Hvilke adresser kan der søges tilskud til fra den særlige ordning?
Det fremgår af en liste på Energistyrelsens hjemmeside, hvilke adresser, der kan
søges tilskud til fra den særlige ordning. Adresserne kan desuden ses på
Bredbåndkortet, som orange prikker (læs nærmere om
Bredbåndskortet i afsnit 2.2).
Ejerne af adresserne vil få besked direkte via Digital Post.
Adresserne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier:
Adressen er tilskudsberettiget til den almindelige Bredbåndspulje, jf. afsnit 2.2,
og
adressen ligger mere end 400 m fra nærmeste adresse, som:
- er tilskudsberettiget,
eller
- allerede har adgang til mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.
Afstanden mellem adresser er målt i fugleflugt. Energistyrelsen benytter oplysninger
fra Danmarks Adresseregister (DAR), hvor Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering er dataansvarlig, når afstanden mellem adresser skal opgøres.
Beregningerne af afstande foretages fra adressens ”adgangspunkt”
8
. Adgangs-
punktet ligger typisk i adressens hovedbygning. Adressernes adgang til dækning er
opgjort ud fra bredbåndsudbydernes indberetning af data til kortlægningen til
Bredbåndspuljen 2022.
En eventuel ansøgning om tilskud til en allerede dækket adresse vil ikke kunne
imødekommes. Energistyrelsen modtager løbende nye oplysninger fra
bredbåndsudbyderne om eksisterende dækning og planlagt udrulning inden for de
følgende tre år. Såfremt der indberettes dækning på en adresse på listen, vil
Energistyrelsen ikke kunne tildele tilskud til adressen. Det samme gælder, hvis en
udbyder indberetter, at adressen indgår i en udrulningsplan, som vil være
gennemført inden for tre år.
Hvis du selv ligger inde med viden om, at din adresse allerede er dækket med
hastigheder over 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload, eller vil blive det inden for
tre år, kan du heller ikke søge tilskud, selvom adressen står på listen.
6.2 Hvem kan søge om tilskud fra den særlige ordning
Hvis du ejer en adresse, hvortil der kan søges tilskud fra den særlige ordning, vil du
modtage besked med digital post, når Bredbåndspuljen åbner. Hvis du er fritaget for
digital post, vil du modtage et almindeligt brev.
Ansøgningen indsendes efter aftale enten af adresseejeren (herefter kaldet ansøger)
eller af den bredbåndsudbyder, som du indgår aftale med (herefter kaldet udbyder).
8
Du kan læse mere om en adresses adgangspunkt i kapitel 10 i Styrelsen for Dataforsyning og
Effektiviserings
Vejledning i adressereglerne
Side 41/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0042.png
6.3 Ansøgningsproces for den særlige ordning
Informa-
tion
•Du modtager information i e-Boks/Mit.dk/Borger.dk om muligheden for at søge tilskud fra den
særlige ordning.
•Du sætter dig ind i vilkårene for puljen og ansøgningsprocessen på Energistyrelsens hjemmeside og
vejledningens afsnit 6
Annon-
cering
•Du slår din adresse op på Bredbåndkortet
•Fra Bredbåndskortet tilmelder du dig muligheden for at modtage et tilbud fra en
bredbåndsudbyder
Udbyder-
aftale
•Interesserede udbydere kan kan tage kontakt til dig
•I indgår aftale om at ansøge om tilskud fra den særlige ordning til et konkret projekt
•Du undersøger muligheden for et eventuelt bidrag fra din kommune
Ansøgning
•Ansøgning indsendes via Tilskudsportalen (du aftaler med udbyderen, hvem som sender
ansøgningen)
Sags-
behandling
•Energistyrelsen sagsbehandler alle indkomne ansøgninger
•Vær opmærksom på, at vi skal kunne få fat i dig, hvis vi har spørgsmål til ansøgningen
•Afgørelse træffes og udsendes
Afgørelser
6.5 Tilmelding til annonceringsliste til den særlige ordning
For at kunne søge om tilskud fra den særlige ordning er det et krav, at du tilmelder
dig Energistyrelsens annonceringsliste. Annonceringslisten giver bredbånds-
udbyderne mulighed for at se, hvem som er interesseret i at modtage et tilbud om
etablering af bredbånd.
Du tilmelder dig annonceringslisten via Bredbåndskortet. Frist for tilmelding og
nærmere vejledning i, hvordan du tilmelder dig, finder du på
Energistyrelsens
hjemmeside.
Side 42/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0043.png
Du vil ikke kunne søge tilskud, hvis adressen ikke er annonceret inden fristen.
Energistyrelsen offentliggør annonceringslisten på hjemmesiden, når fristen for
tilmelding er udløbet.
Når du er tilmeldt, og annonceringslisten er offentliggjort, skal du afvente at blive
kontaktet af en udbyder.
Det kan være, at du bliver kontaktet af en eller flere udbydere, som vil høre nærmere
om dine ønsker, eller måske har de allerede et tilbud klar til dig. Det kan også være,
at du ikke bliver kontaktet af nogen. Da kan du eventuelt selv prøve at kontakte en
udbyder for at høre, om du kan få dem til at give et tilbud. Hvis du ikke kan få et
tilbud, kan du desværre ikke søge om tilskud. På Energistyrelsens hjemmeside kan
du finde en liste over udbydere, som har tilkendegivet, at de er interesserede i at give
tilbud på projekter.
Efter offentliggørelse af listen har bredbåndsudbyderne en periode på tre uger til at
kontakte dig. Bemærk, at du ikke må indgå aftale med en udbyder, før de tre uger er
udløbet, da alle udbydere skal have lige mulighed for at give dig et tilbud. Du må
imidlertid godt have dialog med en udbyder i annonceringsperioden.
Hvis du får flere tilbud, kan du frit vælge mellem de tilbud, du har fået. Der kan fx
være forskel på, hvilken teknologi udbyderen vil etablere, og hvad projektet vil koste
og dermed hvor stort tilskud, der skal søges om. I pointmodellen gives der point for
et lavt ansøgt tilskud. Det betyder, at der er større sandsynlighed for at få tilskud,
hvis der søges om et lavt tilskud.
6,6 Indgå aftale med udbyder
Når du har valgt en udbyder, skal I indgå en skriftlig aftale (partnerskabsaftale).
Aftalen skal sikre, at udbyder og du er enige om, hvad der er aftalt. Aftalen bør fx
indeholde en beskrivelse af projektet, informationer om hvad henholdsvis udbyder
og du forpligter jer til, finansiering af projektet og vilkår fx hvis projektet bliver dyrere
end budgetteret.
Til brug for ansøgningen skal I desuden udfylde en ansøgningsblanket, som
beskriver de mest grundlæggende dele af aftalen. Blanketten findes på
Energi-
styrelsens hjemmeside
– og det er obligatorisk at benytte den.
Ud over de faktuelle oplysninger om aftalens parter (udbyderen og dig) skal
blanketten også udfyldes med oplysninger om budgettet for projektet. Der er også
en række forhold, som du skal bekræfte, herunder hvilken egenbetaling, du forpligter
dig til, samt at du ikke har kendskab til, at adressen er dækket med hastigheder over
30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload.
Side 43/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0044.png
Udbyder skal bekræfte, at det net, hvortil der søges om tilskud, ikke allerede er
etableret med en hastighed, som overstiger 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload,
og at projektet ikke vil blive gennemført, hvis der ikke opnås tilskud. Det betyder, at
man skal have fået tilsagn om tilskud, før man påbegynder etablering af bredbånds-
nettet i overensstemmelse med tilsagnet, og at tilsagnet skal være nødvendigt for
projektets gennemførelse.
Endelig aftale mellem udbyder og dig må tidligst indgås, når de tre ugers offentlige
annoncering er udløbet. Datoen vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside.
Partnerskabsaftale og ansøgningsblanket skal være dateret og underskrevet og
indsendes sammen med ansøgningen.
6.7 Finansiering
Et tilskud fra den særlige ordning kan højst være på 125.000 kr.
Egenbetaling
Du skal også selv bidrage til finansieringen af projektet ved en egenbetaling. Din
egenbetaling skal aftales med den bredbåndsudbyder, du indgår aftale med, og den
skal være på mindst 2.000 kr. inkl. moms. Egenbetalingen skal fremgå af
ansøgningsblanketten.
Der kan ikke søges om mere end 125.000 kr. i tilskud. Så i nogle tilfælde kan der
være behov for at bidrage med et ekstra beløb for ikke at overstige denne grænse.
Da tilskuddets størrelse påvirker projektets pointscore, kan dette også være en grund
til at bidrage med højere egenbetaling end 2.000 kr.
Hvis det er aftalt med udbyder, at udbyder står for uforudsete omkostninger ved
projektet, vil du ikke kunne komme til at betale mere end den på forhånd aftalte
egenbetaling. Husk derfor at få skrevet ind i den skriftlige aftale med udbyder, hvem
som skal betale for uforudsete omkostninger.
Bredbåndsudbyderens medfinansiering
Udbyderen skal også bidrage til finansieringen af projektet med mindst 4.000 kr.
ekskl. moms. Da adresserne, som er omfattet af den særlige ordning, generelt må
forventes at være dyre at udrulle bredbånd til, vil udbyderens bidrag nok i langt de
fleste tilfælde være højere.
Udbyderens finansiering må ikke anvendes til at dække din egenbetaling.
Kommunetilskud
Kommuner kan også hjælpe med finansieringen af projekter, som får tilskud fra den
særlige ordning. Vi anbefaler, at du tidligt i processen kontakter din kommune og
hører, om de vil hjælpe med et tilskud. Kommunen kan frit vælge, hvor stort et
eventuelt tilskud skal være.
Side 44/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0045.png
Hvis kommunen giver tilskud, skal de udfylde et tilsagn om tilskud, som skal
vedlægges i ansøgningen. På Energistyrelsens hjemmeside finder du en skabelon,
kommunen kan anvende.
Et eventuelt tilskud fra kommunen skal oplyses til udbyderen, så det kan indgå i
budgettet. Bemærk, at kommunens tilskud ikke kan erstatte din egenbetaling, men
skal fremgå af budgettet, som et særskilt tilskud.
Sponsorat
Hvis nogen, fx et landsbylaug eller en nabo, ønsker at bidrage med et sponsorat til
projektet, er det også en mulighed. Det skal fremgå af dokumentationen, hvem som
giver sponsoratet, hvor stort et beløb sponsoratet er på, samt om beløbet skal indgå
som en del af din egenbetaling.
Budget
Udbyder skal udarbejde et budget for projektet, som skal indgå i ansøgningen.
Budgettet skal indeholde oplysninger om:
Samlede omkostninger for etablering (ekskl. moms). Gerne opdelt i udgifts-
poster. (Tilskudsberettigede omkostninger)
Egenbetaling fra adresseejer (tydelig angivet om det er ekskl. eller inkl.
moms).
Bredbåndsudbyders egen investering i nettet (ekskl. moms).
Eventuelt bidrag fra kommunen (ikke momsbelagt) eller et sponsorat.
I
afsnit 5
kan udbyder se, hvilke omkostninger som er tilskudsberettigede og kan
indgå i budgettet.
6,8 Indsendelse af ansøgning
Når du har indgået en aftale med en udbyder, skal I have indsendt en ansøgning.
Ansøgningen sendes via Energistyrelsens Tilskudsportal.
Det fremgår af Energistyrelsens hjemmeside, hvornår der åbnes for indsendelse af
ansøgninger, og hvornår du senest skal have indsendt ansøgning.
Ansøgningen kan enten indsendes af udbyderen eller af dig. Det aftaler I internt. Men
uanset om det er dig eller udbyderen, som står for denne opgave, at det vigtigt, at
ansøgningen er sendt inden udløb af ansøgningsfristen. Hvis en ansøgning
indsendes for sent, vil den blive afvist.
På Energistyrelsens hjemmeside kan du finde en guide, hvor du trin-for-trin kan få
hjælp til at anvende Tilskudsportalen og udfylde ansøgningsskemaet. Du (eller
udbyder) skal logge på Tilskudsportalen med Nem-id/Mit-id og oprette dig som
Side 45/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0046.png
bruger. Det kan enten være med privat signatur, eller det kan være en medarbejder-
signatur, hvis du fx repræsenterer en virksomhed.
Ansøgningen består af et skema på portalen, som skal udfyldes blandt andet med
budget, annonceringsnummer og projektets forventede start- og slutdato.
Til ansøgningen skal der desuden vedhæftes:
Ansøgningsblanket med budget
Partnerskabsaftale
Evt. tilsagn fra kommune eller sponsorat om økonomisk bidrag
Erklæring fra bredbåndsudbyderen (netejer) om evt. tilbagebetaling af anden
støtte. Skabelon findes på
Energistyrelsens hjemmeside
Erklæring fra bredbåndsudbyderen (netejer) om, at denne ikke er kriseramt.
Skabelon findes på
Energistyrelsens hjemmeside
6.9 Frister i ansøgningsproces
Der er to frister, du skal være opmærksom på:
Frist for tilmelding til annonceringsliste
Din adresse skal være tilmeldt annonceringslisten allersenest denne dato,
men gerne før. Hvis adressen ikke har været tilmeldt annonceringslisten vil
din ansøgning blive afvist af Energistyrelsen
Ansøgningsfrist
Fristen for at indsende ansøgning til Energistyrelsen udløber denne dato.
Ansøgningen skal være fuldstændig og korrekt, inklusiv alle de krævede
bilag og oplysninger.
Fristerne fremgår af
Energistyrelsens hjemmeside.
6.10 Vurdering af ansøgningen
Når ansøgningsfristen er udløbet, gennemgår Energistyrelsen ansøgningerne. Vi
kontrollerer i første omgang, at den ansøgte adresse er tilskudsberettiget til den
særlige ordning, og at ansøgningen er korrekt udfyldt og fuldstændig.
Hvis der søges tilskud til en adresse, som ikke er tilskudsberettiget til den særlige
ordning, afvises ansøgningen.
En ansøgning, som ikke indeholder de nødvendige oplysninger, kan også afvises.
Energistyrelsen vil dog i første omgang kontakte projektet med henblik på afklaring
af ansøgningen.
Når Energistyrelsen har sikret, at ansøgningen indeholder de nødvendige
oplysninger og opfylder alle vilkår, rangeres den i pointmodellen.
Side 46/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0047.png
Pointmodellen (den særlige ordning)
Såfremt der er indkommet ansøgninger om tilskud, som samlet er højere end de
midler, som er til rådighed i puljen, vil Energistyrelsen ikke kunne give tilskud til alle
ansøgere. Ansøgningerne behandles derfor ud fra en objektiv pointmodel.
Ansøgningerne rangeres på en liste ud fra det pointtal, de får i pointmodellen. Der
gives tilskud til projekter fra toppen af listen til dem, som har fået flest point, indtil alle
ansøgninger er imødekommet, eller indtil der ikke er yderligere midler i puljen.
Pointmodellen indeholder 2 objektive kriterier.
Kriterie
Adresse med adgang til
1.
maksimalt 10/2 Mbit/s
Forklaring
Projektet får point, hvis din adresse er registreret med
en eksisterende dækning på højst 10 Mbit/s download
eller højst 2 Mbit/s upload.
2.
Ansøgt tilskud
Projektet får point for, hvor stort et tilskud, der søges
om. Jo lavere tilskud jo flere point.
1/2
1/2
Vægt
Kriterie 1 betyder, at adresser med dækning på højst 10/2 Mbit/s får point, mens
adresser med dækning over 10/2 Mbit/s og højst 30/5 Mbit/s ikke får point.
Energistyrelsen kan ikke på forhånd sige noget om, hvilken pointscore der skal til for
at få tilskud, da det fx afhænger af antallet af ansøgninger og størrelsen af det
ansøgte tilskud i de enkelte projekter.
Vi forventer at kunne sende svar på ansøgninger i begyndelsen af oktober.
6.11 Ændringer i projekt efter tilsagn
Et projekt skal som udgangspunkt gennemføres, som det er beskrevet i ansøgningen
og tilsagnet om tilskud. Det er dog muligt at ansøge Energistyrelsen om at ændre
visse dele af projektet.
Det kan fx være:
- hvis projektet bliver forsinket
- hvis adressen får ny ejer
Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Energistyrelsen, inden
ændringen iværksættes. En ændringsanmodning skal derfor sendes til styrelsen
hurtigst muligt og senest inden den slutdato, som er oplyst i tilsagnet. Ansøgningen
skal indeholde en begrundelse for ændringen og eventuel nødvendig dokumentation.
Uanset hvilken ændring der er tale om, vil tilsagnet om tilskud aldrig kunne blive
højere end det oprindelige tilsagn, ligesom ansøgers egenbetaling og udbyders
medfinansiering ikke kan være lavere end de beløb, som fremgik af ansøgningen.
Side 47/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0048.png
Hvis et projekt ikke gennemføres som aftalt, og hvis styrelsen ikke kan godkende en
ændring, kan tilskuddet bortfalde helt eller delvist.
6.12 Krav til det etablerede net - Åben adgang mv
Der stilles en række krav til det net, som etableres med tilskud fra den særlige
ordning. Kravene er rettet mod den, som ejer nettet. Det vil sige udbyderen.
I
afsnit 4
fremgår de nærmere krav. Kravene er de samme, som gælder for projekter,
som får tilskud i den almindelige ordning under Bredbåndspuljen.
6.13 Udbetaling
Tilskuddet fra den særlige ordning udbetales til bredbåndsudbyderen, når projektet
er færdigt. Det vil sige, når der er lagt net ind til dit hus og etableret tilkoblingsstik i
huset. Evt. efterfølgende køb af bredbåndstjenester, så nettet kan anvendes, er ikke
omfattet af Bredbåndspuljens vilkår. Det aftales individuelt med udbyder.
Egenbetaling, kommunetilskud og sponsorater betales direkte til udbyder.
Yderligere oplysninger om, hvordan udbyder ansøger om tilskud og dokumentations-
krav i den forbindelse, fremgår af
afsnit 5.
Afsnit 5.1 er også gældende for projekter,
som har fået tilskud i medfør af den særlige ordning.
I forbindelse med indsendelse af regnskab skal ansøger bekræfte, at der er etableret
net til adressen. Det vil sige, at der er lagt net helt ind til bygningen og etableret
tilkoblingsstik i huset. En erklæring til brug for dette er vedlagt som bilag til tilsagnet.
6.14 Hvor kan jeg få svar på spørgsmål?
Du kan finde en samlet information om puljen og Energistyrelsens kontaktpersoner
på
www.ens.dk/bredbaandspulje.
Spørgsmål kan sendes til Energistyrelsen
[email protected].
Styrelsen vil løbende lægge
spørgsmål og svar på hjemmesiden, hvis der er tale om spørgsmål, som vurderes at
have en generel interesse.
7. Retsgrundlag og klageadgang
Bredbåndspuljen tager udgangspunkt i § 29 (29.29.04) og tekstanmærkning 119 på
finansloven for 2022. Den giver klima-, energi-, forsyningsministeren mulighed for at
lave regler om puljen. Det er sket i bekendtgørelse nr. xxx af xx. xxx 2022 om tilskud
til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022, som træder i kraft 1. juli 2022.
Klageadgang
Klager over Energistyrelsens afgørelser i forhold til Bredbåndspuljen kan sendes til
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inden 4 uger efter, at klageren har modtaget
afgørelsen.
Side 48/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0049.png
Afgørelser over indsigelser vedrørende dækningen på en adresse kan dog ikke
påklages. Hvis der er nye oplysninger om dækningen, kan I kontakte Energi-
styrelsen, som vil vurdere, om de nye oplysninger kan give anledning til en gen-
optagelse af jeres indsigelse.
Side 49/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0050.png
Bilag 1 - Fuldmagt
Side 50/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0051.png
Bilag 2 – Revisionsinstruks for projekter, der modtager tilskud
fra Bredbåndspuljen
Revisionsinstruks for revision af regnskaber for projekttilskud på 500.000 kr. og
derover (gælder for små private virksomheder) eller på 1.000.000 kr. og derover
(gælder for store og mellemstore private virksomheder) ydet til etablering af
højhastighedsbredbånd.
Instruksen er udstedt med hjemmel i § 29 (29.29.04) og tekstanmærkning 119 stk.
3, i finansloven for 2022.
Instruksen gælder ikke for projekttilskud, der ydes til tilskudsmodtagere, som
revideres af Rigsrevisionen.
§ 1.
Revisionen udføres af godkendt revisor.
Stk. 2.
I tilfælde af revisorskift i projektperioden skal den tiltrædende revisor rette
henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse årsagerne til fra-
trædelsen.
§ 2.
Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik,
således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber
mv. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012) og nærmere præciseret i stk. 2
og §§ 3-7 samt i ”God offentlig revisionsskik – normen for offentlig revision” fra januar
2013. For kommunerne gælder styrelseslovens § 42.
Stk. 2.
Ved revisionen efterprøves, om projektregnskabet er rigtigt, og om de
dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og
sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, om der er taget skyldige
økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af
projektregnskabet.
§ 3.
Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og
forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for
regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets (tilsagnets) størrelse betydning for
revisionens omfang.
§ 4.
Ved revisionen skal revisor efterprøve:
1) om projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler
2) om tilskudsbetingelserne er opfyldt
3) om tilskuddet er anvendt til formålet
4) om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed
5) om de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt Energistyrelsen om
opfyldelsen af resultatkravene, er dokumenterede
6) om tilskudsmodtagers ledelse har foretaget en faglig afrapportering i de tilfælde,
hvor Energistyrelsen har stillet krav om det, og at de data, der ligger til grund herfor,
er pålidelige.
Side 51/52
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om høringsmateriale om Bredbåndspulje 2022
2564089_0052.png
Stk. 2.
Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.
§ 5.
Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses at have
betydning for bedømmelsen af projektregnskabet og for revisors vurdering af
forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give
revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som tilskudsmodtager finder nød-
vendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor
anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
§ 6.
Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter
af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor
straks at give tilskudsmodtager meddelelse herom og at påse, at tilskudsmodtagers
ledelse inden 3 uger giver tilskudsyder meddelelse herom. I modsat fald er det
revisors pligt at orientere Energistyrelsen. Revisors bemærkninger indsendes
sammen med meddelelsen.
Stk. 2.
Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver
opmærksom på, at projektets gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre
årsager.
§ 7.
Det reviderede projektregnskab forsynes med en erklæring, hvoraf det skal
fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne
instruks. Eventuelle forbehold og supplerende oplysninger skal fremgå af
erklæringen.
Stk. 2.
Revisor skal afgive en revisionsprotokol med revisors vurdering og konklusion
vedrørende den udførte revision, jf. § 4. Revisionsprotokollen kan afgives i tilslutning
til erklæringen.
Stk. 3.
Genpart af revisionsprotokollen indsendes af tilskudsmodtager til
Energistyrelsen sammen med det påtegnede projektregnskab.
§ 8.
Nærværende instruks træder i kraft den 1. juli 2022 med virkning for de projekter,
som har fået tilsagn om tilskud fra Bredbåndspuljen i 2022.
Side 52/52