Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. april 2022
J nr.
2022 - 1853
Orientering om at fem bekendtgørelser, der implementerer stemmeaftalen af 4.
juni 2021, sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til fem
bekendtgørelser. Bekendtgørelserne indeholder nye regler, der hovedsagligt følger
op på stemmeaftalen
En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af
den grønne omstilling og elektrificeringen
ml. regeringen, V, DF, SF, RV, EL, KF,
LA og ALT af 4. juni 2021 (herefter ”stemmeaftalen”), og lov nr. 2605 af 28.
december 2021 om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love.
Den foreslåede udmøntning på bekendtgørelsesniveau holder sig inden for, hvad
der er politisk aftalt i stemmeaftalen og de rammer, der er beskrevet ved
fremsættelse af lovforslaget. Det er vurderet hensigtsmæssigt at anvende lovens
muligheder for at fastsætte undtagelser fra delkrav for rene
multiforsyningskoncerner, ligesom tilgangen til dataadskillelse giver
netvirksomhederne en større grad af fleksibilitet i implementeringen af kravene.
1) Netvirksomhedsbekendtgørelse
Der indføres nye regler om styrket adskillelse af netvirksomhederne fra andre
selskabsmæssigt forbundne kommercielle aktiviteter. Bestemmelserne
implementerer stemmeaftalens afsnit
”2. Solide og ansvarlige rammer”
og tiltagene
i bilag 1 til stemmeaftalen, der vedrører konkrete tiltag til skærpede regler om
netvirksomhedernes adskillelse, højere krav til dokumentation af prissætning mm.
Der foretages herudover en række præciseringer og konsekvensrettelser.
2) Bekendtgørelse om netvirksomheders interne overvågning
Der stilles nye krav til indholdet af netvirksomheders overvågningsprogrammer og
årlige beretninger, samt en række nye formelle regler, herunder regler, der giver
bestyrelsen en større beføjelse. Bestemmelserne implementerer stemmeaftalens
bilag 1..
Regler om netvirksomheders interne overvågning er i dag indeholdt i en
bekendtgørelse, der omhandler både netvirksomheders og Energinets interne
overvågning. For at øge gennemsigtighed af reglerne udskilles reglerne for
Energinet desuden i en særskilt bekendtgørelse,
jf. pkt. 3 nedenfor.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk