Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 294
Offentligt
2561863_0001.png
Folketinget - Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalgets
åbne høring om klimavenligt valg i hverdagen, April 21, 2022
Adfærdsforskning
Hvad siger forskningen om påvirkning af
menneskelig adfærd?
Pelle Guldborg Hansen,
Behavioural Scientist, Ph.D. / CBIT, Roskilde University
Member of Erhvervslivets EU- og regelforum
Chair of The Danish Nudge Network
Co-founder & Member of the Board of Advisors of GAABS – The Global Association for Applied Behavioural Science
CE of INUDGEYOU – The Applied Behavioural Science Group
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0002.png
CENTRALE
BEGREBER
1.
Adfærdsvidenskab
(eng.
Behavioural Science).
Med adfærdsvidenskaberne menes der
adfærdsøkonomi, kognitiv- og social psykologi,
samt lignende videnskaber, der ikke blot deler
den empiriske, men også den nomotetisk
eksperimentelle tilgang til studiet af
menneskelig adfærd, baseret på realistiske
psykologiske teorier, hvilket, som for anvendt
adfærdsvidenskab specifikt betyder en
forankring i den såkaldte klynge af Dual Proces
Teorier for kognition (DPT).
Adfærdsindsigter
(eng.
Behavioural Insights).
En evidensbaseret tilgang til integrationen af
indsigter og metoder fra adfærdsvidenskaberne
i offentlig politikudvikling og forvaltning med
det formål at udvikle bedre og mere effektiv
regulering (Halpern, 2015).
2.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0003.png
Kort om eksperimenter
ADFÆRDSEKSPERIMENTER
I hjertet af adfærdsvidenskaben ligger eksperimenterne. Ved at udføre et eksperiment som
tester et løsningskoncept, der er udviklet til at tackle en given problemstilling, er det muligt at
opnå evidens for løsningens reelle effekt på adfærden.
EKSPERIMENTGRUPPER
I sin mest simple form består et eksperiment af hhv. en kontrolgruppe og en
interventionsgruppe. Dette ses eksempelvis også inden for medicinsk forskning, hvor
deltagere i eksperimenter enten modtager et placebo (kontrolgruppe) eller den nyudviklede
medicin (interventionsgruppe). Med denne tilgang er det muligt efterfølgende at måle den
kausale effekt af medicinens virkning på de relevante sundhedsmæssige parametre.
Tilgangen til eksperimenter i adfærdsvidenskaben ligner på mange måder dén, som man ser
inden for medicinsk forskning. Man opdeler (tilfældigt) en gruppe mennesker i hhv. en
kontrolgruppe (hvor intet i konteksten ændres) og to eller flere interventioner (hvor et eller
flere løsningskoncepter implementeres). Herefter sammenlignes adfærden på tværs af
grupperne for at undersøge løsningskoncepternes effekt på adfærden.
EKSPERIMENTDESIGN
Måden som et eksperiment opbygges på (eksperimentgrupper, antal deltagere,
måleparametre, målinger over tid, etc.) kaldes for eksperimentdesignet. Der er uendeligt
mange variationer af eksperimentdesigns, og det er derfor vigtig at stræbe efter et design,
som giver så høj en validitet af resultaterne som mulig inden for de begrænsninger, som
virkeligheden nu engang sætter.
Populationen
opdeles
tilfældigt i to
eller flere
grupper
INTERVENTION
Udfald for
grupperne
måles og
sammenlignes
= uhensigtsmæssig adfærd
= hensigtsmæssig adfærd
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0004.png
SLOW
SERIAL
CONTROLLED
EFFORTFUL
RULE-GOVERNED
FLEXIBLE
Figure 1: Schematic model of a Triple Process Theory. Broken lines indicate interaction between
system 1 and system 2.
REFLECTIVE
THINKING
Initiate
decoupling
Initiate
Override
Simulation
REFLECTIVE
OUTPUT
BEHAVIOUR
proactive
ATTENTION
reactive
ALGORITHMIC
THINKING
Decoupling
DECISION
Belief
Limen
NOT CODED
Preattentive processes
Rational
Override
Type 2 processes
Type 1 processes
PATTERN PROCESSESOR
STIMULI
CODED
INTUITIVE-AUTOMATIC
THINKING
FAST
PARALLEL
AUTOMATIC
EFFORTLESS
ASSOCIATIVE
SLOW LEARNING
AUTOMATIC
OUTPUT
BEHAVIOUR
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0005.png
BEGREBET ‘NUDGE’
Et
nudge
er en funktion af ethvert forsøg på at påvirke menneskers
vurdering, valg eller adfærd i en forudsigelig retning under
antagelserne af, at
(1) kognitive begrænsninger, biases, rutiner og vaner påvirker vores
individuelle og sociale ræsonnementer og beslutningstagen, således at
de udgør barrierer for vores evne til at agere rationelt i
overensstemmelse med vores egen selv-erklærede interesser, og som
(2) virker ved at integrere disse begrænsninger, biases, rutiner og vaner i
disse forsøg.
Således påvirker et nudge også adfærd udover, og evt. uafhængigt af, de rationelle effekter,
der er forbundet med:
A nudge is any aspect of
the choice architecture
that alters people’s
behavior in a predictable
way without forbidding
any options or
significantly changing
their economic
incentives.
- Thaler & Sunstein 2008, 6
(i)
(i)
(ii)
Fjernelse eller tilføjelse af rationelt relevante valgmuligheder, dvs. forbud og påbud,
Ændringer af incitamenter, hvad end disse er i form af tid, besvær, sociale eller økonomiske sanktioner,
Yderligere faktuel informationsgivning eller rationel argumentation.
Hansen, PG (2016).
The Definition of Nudge and Libertarian Paternalism: Does the hand fit the glove?
The European
Journal of Risk Regulation,
Vol. 7, No. 1, 155-174.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0006.png
Foto: Innovationsfonden
Nudging healthy & sustainable food choices
Hansen, PG, Larsen, EG. & Gundersen, C. (2019).
Nudging healthy & sustainable food choices: three randomised controlled field experiments using a vegetarian lunch-default as a
normative signal,
Journal of Public Health.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0007.png
HANSEN ET AL (2019)
120%
N = 108
Gruppe 1:
Til konferencen vil der blive
serveret ikke-vegetarisk buffet til
frokost. Angiv, hvis du ønsker at
få tilberedt en vegetarisk
anretning.
Gruppe 2:
Til konferencen vil der blive
serveret vegetarisk buffet til
frokost. Angiv, hvis du ønsker at
få tilberedt en ikke-vegetarisk
anretning.
100%
98%
80%
87%
60%
Ikke-vegetarisk
Vegetarisk
40%
20%
2%
0%
Ikke-vegeterisk default (n = 56)
13%
Vegetarisk default (n = 52)
Hansen, P., Schilling M. & Malthesen, M. (2019). Nudging healthy & sustainable food choices: three randomised controlled field experiments using
a vegetarian lunch-default as a normative signal,
Journal of Public Health 2019.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0008.png
Lunch choice (standard vs. vegetarian) at three conferences
100%
90%
87%
86%
89%
87%
80%
percentgae of particapnts in group
70%
60%
50%
Til konferencen vil der blive serveret en ikke-
vegetarisk buffet til frokost. Angiv, hvis du
ønsker at få tilberedt en vegetariske anretning.
____________
40%
30%
20%
12,5%
10%
6%
2%
Group 1
Group 2
Group 1
Group 2
Group 1
Group 2
6%
Group 1
Group 2
Til konferencen vil der blive serveret en
vegetarisk buffet til frokost. Angiv, hvis du
ønsker at få tilberedt en ikke-vegetarisk
anretning.
____________
0%
Experiment 1 (N=108)
Experiment 1 (N=108) Group 1
Experiment 3 (N=110) Group 1
Experiment 2 (N=112)
Experiment 1 (N=108) Group 2
Experiment 3 (N=110) Group 2
Experiment 3 (N=110)
Experiment 2 (N=112) Group 1
Total effect (N=330) Group 1
Experiment 2 (N=112) Group 2
Total effect (N=330) Group 2
Total effect (N=330)
Hansen, P., Schilling M. & Malthesen, M. (2019).
Nudging healthy & sustainable food choices: three randomised
controlled field experiments using a vegetarian lunch-default as a normative signal,
Journal of Public Health
2019.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0009.png
LEVETIDSOMKOSTNINGER I
FORBRUGSVALG
Sparebruser
100%
N = 124
90%
80%
88%
70%
60%
50%
40%
43%
30%
20%
10%
0%
Gruppe 1
Gruppe 2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0010.png
LEVETIDSOMKOSTNINGER I
FORBRUGSVALG
2000,00
1800,00
1070,00
1600,00
260,00
1400,00
1278,00
1200,00
Combining reframing of labeling and training of sales
staff lead consumers to buy appliances that were
4,9 %
more energy effective
1000,00
Life time energy costs
Selling price
800,00
600,00
672,00
400,00
200,00
-
1
2
Kallbekken, S, Sælen, H, & Hermansen, EAT (2012) Bridging the Energy Efficiency Gap: A Field Experiment on Lifetime Energy Costs and Household Appliances.
Journal of Consumer Policy
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0011.png
Eksperiment
Tre variationer af energimærket
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0012.png
Eksperiment
Resultater fra Realmægler-eksperiment
Antal sidevisninger på Sparenergi.dk
3.500
3.000
2.923
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
84
231
108
286
77
Energimærke (kontrol)
Energimærke + link
Besparelsespotentiale + link
Kontrolperiode (1. sep. - 1. okt.)
Testperiode (1. nov. - 1. dec)
Note: Henvisninger fra realmæglerne.dk står for hhv. 95 %, 39 % og 0 % af sidevisningerne på sparenergi.dk i de tre grupper i testperioden.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0013.png
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0014.png
Klimaperspektivering
Hansen, PG., Larsen, EG., Modin, A. & Gundersen, C. (2022).
Nudging healthy and sustainable consumption in Supermarkets: a series of time-series experiments in Danish
Supermarkets.
Forthcoming,
2022.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
Her finder du
KLIMAVENLIGT
FRUGT & GRØNT
Vi har udvalgt danskproduceret frugt og grønt, der er i sæson. Vi har valgt varer, der ifølge opgørelser fra Landbrug & Fødevarer har en gennemsnitligt CO
2
-udledning på
maksimalt 0,4 kg. pr. kg. frugt eller grønt.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0016.png
KLIMAØEN: Ændringen i
Andel
DKK brugt på ‘klimavarer’ ift. DKK brugt på frugt og grønt
i alt (i pct.) N = 818.046
20,00%
18,00%
16,00%
14,00%
12,00%
10,00%
8,00%
6,00%
4,00%
2,00%
2 nettoer: Nygårdsvej 32 & Kongelundsvej 49;
Baseline: 01.06.19 – 27.08.19; Placering:
29.08.19 – 03.09.19. Placering + skilt: 05.09.19
– 17.08.19.
2,57%
1,39%
0,00%
Placering
Placering + skilt
Hansen, PG., Larsen, EG., Modin, A. & Gundersen, C. (2022).
Nudging healthy and sustainable consumption in
Supermarkets: a series of time-series experiments in Danish Supermarkets.
Forthcoming,
2022.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0017.png
Substitution
Hansen, PG., Larsen, EG., Modin, A. & Gundersen, C. (2022).
Nudging healthy and sustainable consumption in Supermarkets: a series of time-series experiments in Danish
Supermarkets.
Forthcoming,
2022.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0018.png
PLANTEFARS: Ændringen i Andelen af DKK brugt på Plantefars relativt til hakket oksekød (i
pct.) N = 28.333
50,00%
46,24%
45,00%
40,00%
35,00%
30,00%
25,00%
20,00%
36,59%
15,00%
10,00%
5,00%
2 nettoer: Blegdamsvej 118 & Nørrebrogade
43; Baseline: 01.06.19 – 27.08.19; Placering:
29.08.19 – 03.09.19; Placering + skilt: 05.09.19
– 14.09.19
0,00%
Placering
Placering + skilt
Hansen, PG., Larsen, EG., Modin, A. & Gundersen, C. (2022).
Nudging healthy and sustainable consumption in
Supermarkets: a series of time-series experiments in Danish Supermarkets.
Forthcoming,
2022.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om klimavenligt valg i hverdagen den 21/4-22
2561863_0019.png
OPERATIONELLE
ANBEFALINGER
1.
Hold fokus på adfærdsvidenskaberne og den akademiske litteratur.
Der er gået kraftig
inflation i at tale om adfærdsvidenskaberne og de resultater, der er opnået dér, alt imens man
fortsætter med at arbejde inden for det traditionelle hverdagspsykologiske paradigme.
2.
Afkræv eksperimentel evidens.
Anvendelsen af adfærdsvidenskaberne handler om en
evidensbaseret tilgang til integrationen af indsigter og metoder fra adfærdsvidenskaberne i
offentlig politikudvikling og forvaltning med det formål at udvikle bedre og mere effektiv
regulering. Der er tale om et kontra-intuitivt paradigme, så stol ikke på intuitioner, feel-good
tiltag, eller selv-rapportering.
Tre tiltag man kraftigt bør overveje:
1.
2.
3.
Levetidsomkostninger.
Live-feedback på energiforbrug.
Centrale energivalg i forbindelse med ny bolig.