Forslag til en bæredygtig kapacitetsaftale
Konsekvens af regeringens udspil til CO2-afgift
Hvis regeringens udspil til CO2-afgift gennemføres, som det ligger nu, kan Fortum
Recycling & Waste Danmark ikke konkurrere med lignende anlæg i Tyskland, der
ikke rammes af de samme afgifter. Det vil koste os ca. 100 millioner kroner årligt,
og konsekvensen vil være lukning. Men det vil ikke nedbringe CO2-udslippet - det
vil blot flytte til udlandet.
En lukning vil koste 170 lokale arbejdspladser og vil yderligere betyde, at borgerne i
Nyborg mister en kilde til billig varme og el. Vores anlæg står for 80 procent af
fjernvarmeforsyningen i Nyborg og 25 procent af elforsyningen.
På nationalt niveau vil det betyde, at en lang række danske virksomheder inden for
bl.a. medicinalindustrien ikke vil kunne komme af med deres farlige affald inden for
landets grænser og med sikkerhed for, at det bliver behandlet med den bedst
tilgængelige teknologi - med andre ord vil både det farlige affald og CO2-
udslippet blive eksporteret.
Der er heldigvis et alternativ. Grebet rigtigt an, er det muligt at investere i at omstille
anlægget i Nyborg til CO2-neutral drift inden 2030. Allerede tidligere på året tog vi
hul på en forundersøgelse i samarbejde med Fjernvarme Fyn om at indfange og
omdanne CO2 til en bæredygtig ressource.
Det er muligt at sikre bæredygtig håndtering af farligt affald inden for Danmarks
grænser, CO2-neutral varme- og elforsyning til borgerne i Nyborg og mindre
afhængighed af udenlandsk energi i samme omgang
–
inden for rammerne af
regeringens udspil. Men det kræver politisk velvilje. Vi mener, det er vigtigt for et
land som Danmark at fastholde en national bæredygtig behandlingskapacitet på et
konkurrencedygtigt omkostningsniveau til behandling af samfundets farlige affald
med den bedst tilgængelige teknologi.
Hvad vil det kræve politisk?
Vi oplever stor politisk velvilje ift. at sikre, at nedbringelsen af det danske CO2-
udslip skal ske uden at eksportere problemerne og uden at koste arbejdspladser.
Samtidig er der tradition for at anskue anlæg som vores som en nødvendig
kapacitet og en del af den danske affalds- og energiinfrastruktur. Opgaven er nu at
omstille kapaciteten til CO2-neutral drift. Uden at være konkrete vurderer vi, at det
er muligt med en bæredygtig kapacitetsaftale inden for rammerne af regeringens
udspil.
Løsning for Fortum
Vores bud på en løsning er en
bæredygtig kapacitetsaftale,
hvor vi forpligter os til at
investere i at etablere CO2-fangst senest med udgangen af 2030 og til fortsat at