KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat om gaslagerforslaget

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 289
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for Global

Klimahandling

Dato

19. april 2022

J nr.

2022-1902

/ SUBCH

Forslag om opfyldning af gaslagre

Dagsorden

Forslag om ændring af forordning om foranstaltninger til oprethol-

delse af gasforsyningssikkerheden og forordning om betingelserne

for adgang til naturgastransmissionsnet (”gaslagerforslaget”),

KOM(2022) 135

Tidlig forelæggelse

Side

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat om gaslagerforslaget

Forslag om ændring af forordning om foranstaltninger til opretholdelse

af gasforsyningssikkerheden og forordning om betingelserne for ad-

gang til naturgastransmissionsnet (”gaslagerforslaget”)

KOM (2022) 135

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 23. marts 2022 fremsat et forslag til revision af den

europæiske gasforsyningssikkerhedsforordning (forordning 2017/1938) og den eu-

ropæiske gasforordning (forordning 715/2009).

Forslaget indeholder regler, som skal adressere de udfordringer for gasforsynings-

sikkerheden i EU, som den geopolitiske situation i Europa har medført. Forslaget

skal navnlig sikre, at EU’s gaslagre bliver fyldt op, så EU kan klare en nødsituation.

Forslaget skal også sikre, at gas fra de europæiske lagre kan blive delt på tværs af

grænser på solidarisk vis.

Konkret pålægger forslaget medlemsstater med gaslagre at sikre, at disse bliver fyldt

min. 80 pct. pr. 1. november 2022 – og min. 90 pct. pr. 1. november hvert år derefter.

Der opstilles herudover kontrolpunkter for fyldning, som varierer fra medlemsstat til

medlemsstat. Forslaget lægger endvidere op til en byrdefordelingsmekanisme mhp.

at sikre en fair fordeling af omkostninger mellem medlemsstater med lagre og med-

lemsstater uden lagre.

Medlemsstaterne pålægges at rapportere månedligt til Kommissionen om den nati-

onale fyldningsgrad i gaslagrene, og medlemsstaterne skal sikre, at de valgte tiltag

bliver håndhævet effektivt. Med forslaget lægger Kommissionen desuden op til, at

lagersystemoperatører skal certificeres på linje med den certificering, som i dag gæl-

der for transmissionssystemoperatører.

Regeringen ser generelt positivt på formålet med forslaget, der overordnet skal bi-

drage til at sikre forsyningssikkerheden i EU. Regeringen støtter tiltag, som kan un-

derstøtte opfyldning af EU’s gaslagre frem mod næste vinter, men er samtidig bl.a.

opmærksom på, at forslaget ikke tager højde for de enkelte medlemsstaters varie-

rende forbrug, lagerkapacitet eller egenproduktion, og at forslaget ikke indeholder en

afslutningsdato for lagerfyldningskravene. Fastsættelsen af fyldningsgraden bør ske

med inddragelse af medlemsstaterne og igennem andre procedurer end delegerede

retsakter, ligesom det er vigtigt at fastholde en vis metodefrihed i forhold til opfyldning

af lagrene.

Det forventes, at forslaget kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for staten

og samfundsøkonomien.

Side 2/10

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat om gaslagerforslaget

Baggrund

Europa-Kommissionen har den 23. marts 2022 fremsat forslag til revision af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse

af gasforsyningssikkerheden og forordning 715/2009 om betingelser for adgang til

transmissionsnet. Forslaget er fremsat i forlængelse af Kommissionens meddelelse

om REPowerEU fra 8. marts, som viser vejen frem mod at gøre EU uafhængig af

importeret gas fra Rusland. Forslaget spiller sammen med forslaget om en revideret

gasforordning, KOM(2021) 804, og forslaget om et revideret gasdirektiv, KOM(2021)

803 (”Brint- og gasmarkedspakken”). Europa-Parlamentet og Rådet forhandler for

øjeblikket disse forslag. Nærværende forslag vil i sin endelige form blive indarbejdet

i den endelige version af brint- og gasmarkedspakken.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194(2) og behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. For-

slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 30. marts 2022.

Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslaget med henblik på at styrke gasforsyningssikker-

heden og adressere konsekvenser for den Europæiske Unions økonomi, der følger

af den ændrede geopolitiske situation, som den russiske invasion af Ukraine har for-

årsaget. Forslaget har til formål at sikre, at gaslagerkapaciteten i Unionen, som er

kritisk for forsyningssikkerheden, bliver udnyttet tilstrækkeligt, og at det sikres, at

gassen i lagrene kan deles på tværs af Unionen.

Med henvisning til disse formål foreslås der indført obligatoriske nationale fyldnings-

mål for de nationale gaslagre forud for vinteren 2022-2023 og for efterfølgende vin-

terperioder. Herudover foreslår Kommissionen, at lagersystemoperatører skal certi-

ficeres med henblik på at sikre, at potentielle risici for forsyningssikkerheden, som

følge af indflydelse over den kritiske lagringsinfrastruktur fra tredjeparter kan udeluk-

kes.

Obligatoriske fyldningsmål og månedlige delmål

Kommissionen foreslår, at målet for fyldningsgraden i de nationale gaslagre skal

være 80 pct. den 1. november 2022. For de følgende år foreslås en fyldningsgrad på

90 pct. med mulighed for, at Kommissionen via en delegeret retsakt kan ændre må-

lene løbende. Medlemsstaterne skal tage de nødvendige foranstaltninger til at op-

fylde de månedlige delmål for fyldningsgraden i 2022 i august, september og oktober,

mens det for de efterfølgende år vil være februar, maj, juli og september.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder (dvs. Energistyrelsen i Danmark) skal,

ifølge forslaget, løbende overvåge fyldningsgraden og regelmæssigt rapportere til

Kommissionens samarbejdsorgan for forsyningssikkerhed ”Gas Coordination

Group”, som er nedsat i medfør af forordningen.

Gennemførelse af fyldningskrav

Side 3/10

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat om gaslagerforslaget

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal tage alle nødvendige foranstaltnin-

ger i brug for at sikre, at den obligatoriske fyldningsgrad nås. Foranstaltningerne kan

f.eks. være finansielle incitamenter eller økonomisk kompensation til berørte mar-

kedsaktører. Kommissionen lægger i forslaget op til, at foranstaltningerne kan om-

fatte:



Pålæg til gashandlere om at oplagre et minimum af gasmængder.



Pålæg til lagerselskaber (dvs. Gas Storage Denmark i Danmark) om at udbyde

lagerkapacitet til markedsaktører.



Pålæg til transmissionssystemoperatører (dvs. Energinet GAS TSO i Danmark)

om at indkøbe og forvalte strategiske lagre udelukkende for at varetage gasfor-

syningssikkerheden i tilfælde af en nødforsyningssituation.



Anvendelse af koordinerede instrumenter som platforme til indkøb af LNG med

andre medlemsstater for at maksimere udnyttelsen af LNG og reducere barrie-

rer for at dele LNG til lagerfyldning.



Finansielle incitamenter for markedsaktører eller kompensation for fald i indtæg-

ter eller for omkostninger opstået ved pålæg til markedsaktører, som ikke kan

dækkes af indtægterne.



Effektive instrumenter til at pålægge indehavere af lagerkapacitet til at anvende

købt lagerkapaciteten eller frigive uudnyttet kapacitet.

Byrdefordeling

Kommissionen foreslår, at byrderne ved de obligatoriske fyldningskrav skal deles

mellem medlemsstater med gaslagre og medlemsstater uden gaslagre. Det følger af

forslaget, at medlemsstater uden gaslagre skal sikre, at deres nationale markedsak-

tører har aftaler med lagersystemoperatører i medlemsstater med gaslagre den 1.

november 2022 om opbevaring af gas svarende til mindst 15 pct. af det årlige forbrug

i medlemsstaten uden gaslagre.

Kommissionen foreslår, at medlemsstater uden lagerfaciliteter dog kan undtages fra

forpligtigelsen til oplagring af mindst 15 pct. af det årlige nationale gasforbrug ved at

indgå en byrdefordelingsaftale med et eller flere medlemsstater med gaslagre base-

ret på de relevante oplysninger i den senest gennemførte nationale risikovurdering.

Overvågning og håndhævelse

Kommissionen foreslår, at lagerselskaber skal rapportere delmålene for lagerfyld-

ningsgraden til den kompetente myndighed i medlemsstaten. Medlemsstaternes

kompetente myndighed skal overvåge fyldningsniveauerne ved slutningen af hver

måned og rapportere dem til Kommissionen.

Medlemsstaterne skal tage de nødvendige skridt til at gennemtvinge, at målene for

lagerfyldning bliver opfyldt. Medlemsstaterne skal kunne indføre effektive og af-

skrækkende sanktioner.

Certificering af lagersystemoperatører

Side 4/10

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat om gaslagerforslaget

Kommissionen foreslår, at lagersystemoperatører skal certificeres. Det er den natio-

nale regulerende myndighed (dvs. Forsyningstilsynet i DK) eller en anden udpeget

myndighed, som skal træffe afgørelse om certificering. I sin afgørelse om certificering

skal den regulerende myndighed tage højde for enhver risiko for forsyningssikkerhe-

den på nationalt, regionalt og/eller EU-plan, som kan skyldes ejerskab, forsyning el-

ler kommercielle relationer hos lageroperatøren. Der skal også tages højde for de

rettigheder og pligter, som Unionen har over for tredjeland(e) i forhold til f.eks. inter-

nationale aftaler om forsyningssikkerhed – eller andre relevante omstændigheder.

Den regulerende (eller udpegede) myndighed skal afvise at certificere en lager- sy-

stemoperatør, hvis det påvises, at den/de, der kontrollerer et lagerselskab, sætter

forsyningssikkerheden i Unionen eller et medlemsland i fare. Den regulerende myn-

dighed skal løbende holde øje med, at lagersystemoperatører lever op til de krav,

som afgørelsen stiller, og myndigheden kan ultimativt kræve, at den/de person(er),

som sætter forsyningssikkerheden eller sikkerhedsinteresser på spil, skal afhænde

sin kontrol eller rettigheder over lagersystemoperatøren.

De foreslåede regler om certificering af lagersystemoperatører gælder også for ek-

sisterende lagersystemoperatører, og en afgørelse om certificering for den danske

lagersystemoperatør skal være truffet senest 100 arbejdsdage efter lovforslaget træ-

der i kraft.

100 pct. rabat på transmissionstariffer

Endelig foreslår Kommissionen, at lagerkunder ikke skal betale transmissionstariffer,

når de fører gas ind i (entry-tarif) eller ud af (exit-tarif) gaslagre – dvs. der foreslås

en obligatorisk 100 pct. rabat som incitament til at oplagre gas. Kommissionen skal

dog vurdere tariffen efter 5 år for at se, om niveauet for rabatten stadig er relevant i

forhold til fyldningskravene.

Ikrafttræden

Kommissionen foreslår, at forslaget skal træde i kraft dagen efter, at det er offentlig-

gjort i EU-Tidende.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Europa-Parlamentet har vedtaget forslaget i en hastebehandling

den 7. april 2022.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen læg-

ger vægt på, at der er behov for at handle på europæisk plan på grund af risikoen og

virkningen af evt. gasafbrud på hele Unionen. De enkelte medlemsstater er knyttet

sammen via fælles, grænseoverskridende gassystemer, og medlemsstaterne kan

ikke alene sikre en koordineret indsats mod de alvorlige forsyningsmæssige og øko-

nomiske risici, som en alvorlig gaskrise vil medføre.

Side 5/10

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat om gaslagerforslaget

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da forsyningssikkerheden

for Unionen ikke kan sikres uden en fælles og koordineret tilgang, hvor der er krav

om grænseoverskridende solidaritet.

Gældende dansk ret

Forsyningssikkerheden og standarder for national forsyningssikkerhed er i dag regu-

leret gennem den eksisterende forsyningssikkerhedsforordning (forordning (EF) nr.

715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet)

samt i lov om gasforsyning (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020) og i be-

kendtgørelsen om varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden (BEK nr. 962 af 27.

september 2012), som er udstedt med hjemmel i lov om gasforsyning.

Der er allerede regler om certificering for transmissionssystemoperatører og tariffer

for transport af gas til/fra gaslagre i den eksisterende gasforordning (forordning nr.

715/2009) og i den netregel for harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas

(Kommissionsforordning 2017/460 kaldet NC TAR), som er udstedt i medfør af for-

ordningen. De foreslåede regler vil supplere/udvide disse regler i gasforordningen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil som udgangspunkt ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da

der er tale om, at der foreslås tilføjelser til den eksisterende forsyningssikkerhedsfor-

ordning og den eksisterende gasforordning. Forordninger gælder umiddelbart og di-

rekte i alle medlemsstater.

Det kan dog ikke udelukkes, at det kan blive nødvendigt at supplere visse bestem-

melser med nationale regler.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at kunne få væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Konse-

kvenserne vil dog afhænge af, hvilke virkemidler der anvendes til at opfylde forsla-

gets krav samt energipriserne.

De to danske gaslagre rummer en lagerkapacitet på 9,275 TWh, For at nå målet i

2022, skal der fyldes yderligere 3,92 TWh på lagrene, hvilket skønnes at kunne be-

løbe sig til ca. 270-670 mio. kr. Det bemærkes, at det ustabile gasmarked gør det

svært at forudsige de eksakte finansieringsbehov, som også afhænger af bl.a. for-

skellen mellem sommer- og vinterpriserne. Krav (eller forventning i markedet til kom-

mende krav) om minimumsopfyldning af gaslagre må også ventes at påvirke gaspri-

sen i opadgående retning. Omkostningerne ved at opfylde gaslagrene til 90 pct. i

2023 er præget af stor usikkerhed om prisudviklingen, men såfremt der vil være et

lavere sommer-vinter spread i 2023 end i 2022, vil de samlede omkostninger i 2023

også blive lavere.

Side 6/10

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat om gaslagerforslaget

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget kan få samfundsøkonomiske konsekvenser. Konsekven-

serne vil bl.a. afhænge af, hvilke virkemidler der anvendes til at opfylde forslagets

krav samt energipriserne. Regeringen vil i forbindelse med gennemførelsen af for-

slagets krav til opfyldning af gaslagrene se nærmere på relevante gennemførelses-

foranstaltninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der kan blive tale om forskellige konsekvenser for erhvervslivet afhængig af, hvilke

instrumenter der anvendes, og afhængig af, hvordan markedet og gaspriserne ud-

vikler sig. Ifølge forslaget er det f.eks. muligt at forpligte erhvervslivet (gasselskaber

og lagerselskaber) til at medvirke til at leve op til de krævede fyldningskrav for lager.

Dette kan medføre øgede administrative og finansielle byrder for selskaberne – her-

under Energinet Gas TSO, som har det operationelle ansvar for forsyningssikkerhe-

den i Danmark, og det kan blive nødvendigt at kompensere dem for byrderne. I for-

bindelse med den danske implementering bemærkes det, at der bør tages hensyn

til, at der ikke pålægges unødige erhvervsøkonomiske konsekvenser for dansk er-

hvervsliv.

Den foreslåede obligatoriske fylding understøtter, at det danske lagerselskab får

solgt sin lagerkapacitet. Uden et krav om lagerfyldning til forsyningssikkerhed kunne

det potentielt blive svært for lagerselskabet at sælge sin kapacitet, idet markedspri-

serne ikke giver incitament for kommercielle lagerkunder til at købe lagerkapacitet

for øjeblikket. Der er forhandlet adgang til lager i Danmark, og det danske lagersel-

skab skal grundlæggende klare sig på kommercielle vilkår.

Det bemærkes, at den foreslåede tarifrabat på 100 pct. på tranport af gas til/fra lager

ikke vil få betydning for markedsaktørerne i Danmark, da transportkunder aldrig har

betalt transporttariffer til/fra lager i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

De foreslåede ændringer i gasforsyningssikkerhedsforordningen kan forventes at

føre til, at de danske lagre bliver fyldt op – nu og fremadrettet. De foreslåede ændrin-

ger i forordningen om forsyningssikkerhed, f.eks. øgede krav til solidaritet ved gas-

kriser, må forventes at bidrage til en høj gasforsyningssikkerhed og dermed et højere

beskyttelsesniveau for gasforbrugere.

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring den 25. marts 2022 i specialudvalget

for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 31. april 2022

Der er modtaget høringssvar fra Green Power Denmark, DI samt Landbrug & Føde-

varer.

Side 7/10

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat om gaslagerforslaget

Green Power Denmark støtter op om 80 % målsætningen pga. forsyningssikkerhe-

den, og de peger samtidig på, at aktørerne i markedet p.t. ikke har incitament til at

lægge gas på lager, da det økonomisk vil indebære et tab. Green Power Denmark

understreger i deres høringssvar, at der er behov for at udarbejde en kompensati-

onsmodel, som skal kompensere transportkunderne, hvis markedet ikke er i stand til

at fylde lagrene tilstrækkeligt. Green Power Denmark støtter, at medlemslande uden

gaslager bidrager finansielt til kompensationsmodellen.

DI peger ligesom Green Power Denmark på, at fyldning af gaslagrene med de nu-

værende gaspriser vil give økonomiske tab for markedsaktørerne. DI mener desu-

den, at uafhængigheden af russisk gas også sker gennem øget brug af LNG og bio-

metan samt udbygning af bl.a. VE.

Landbrug & Fødevarer er positiv over for Kommissionens forslag. Landbrug & Føde-

varer mener således, at forslaget vil give større forsyningssikkerhed.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række lande mener, at den foreslåede fastsættelse af fyldningsgrad kan blive

uforholdsmæssigt byrdefuldt for lande med store gaslagre og foretrækker, at fyld-

ningskravet fastsættes på en anden måde end det, der lægges op til i forslaget. I den

forbindelse er der stillet forslag om at basere forpligtelsen på forbrug eller beskyttede

kunders forbrug. Flere lande har desuden generelt talt for, at alle medlemsstater bør

have samme forpligtelse. En anden gruppe af lande er overordnet enige i forslagets

tilgang og krav.

En gruppe af lande har stillet forslag om at indsætte en slutdato for fyldningskravenes

gyldighed med henvisning til, at den nuværende forsyningssituation ikke forventes at

vare ved. En række lande forholder sig skeptisk til de foreslåede delmål.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser overordnet positivt på formålet med forslaget. Regeringen finder det

vigtigt at udfase russisk fossil energi hurtigst muligt samt at sikre EU’s borgere bedst

muligt mod en potentiel gasforsyningskrise. Derfor bakker regeringen op om tiltag,

der kan understøtte opfyldning af EU’s gaslagre frem mod næste vinter. Danmark

har selv to underjordiske gaslagre, og det er også afgørende for den dansk/svenske

forsyningssikkerhed til næste vinter, at de to lagre bliver tilstrækkeligt fyldt.

Regeringen finder, at de foreslåede fyldningsgrader for hhv. 1. november 2022 på

80 pct. og 1. november 2023 på 90 pct. anses for at være udtryk for rettidig omhu i

lyset af den ustabile forsyningssituation. Da det europæiske gasmarked er liberali-

seret og integreret, er en fælleseuropæisk løsning på problemstillingen nødvendig.

Uanset forslaget havde der været behov for at sikre opfyldning af de danske lagre i

omegnen af 80-90 pct. frem mod vinteren 2022. Kravet om 90 pct. fyldning i 2023

kan støttes af hensyn til den samlede europæiske forsyningssikkerhed. Såfremt der

i forhandlingerne måtte tegne sig et flertal for en mere nuanceret fastsættelse af krav,

Side 8/10

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat om gaslagerforslaget

der fortsat sikrer den europæiske forsyningssikkerhed i tilstrækkelig grad, vil dette

dog også kunne støttes.

En opfyldning af gaslagrene ventes at føre til øgede indtægter til russiske forsynings-

virksomheder. Regeringen arbejder derfor for, at den europæiske gasforsyning, her-

under opfyldning af lagre, i størst muligt omfang sker gennem øget LNG, gas fra

rørledninger fra andre lande samt biogas. Det vurderes dog ikke muligt helt at ude-

lukke russisk gas fra fyldning af de danske lagre i 2022. I 2023, hvor Tyra-feltet er

genopbygget, forventes lagrene at kunne fyldes uden russisk gas.

Regeringen er opmærksom på, at forslaget ikke tager højde for de enkelte medlems-

staters varierende forbrug, lagerkapacitet eller egenproduktion Regeringen mener,

at en mere nuanceret metode til fastsættelse af kravene vil være at foretrække mhp.

at opnå større balance i, hvor meget de enkelte lande pålægges at fylde på lager, i

forhold til, hvor meget gas de forbruger, og at der tages hensyn til lande, der er gas-

producerende og har valgt at udbygge med biogasproduktion, da dette er med til at

understøtte gasforsyningssikkerheden.

Regeringen finder desuden, at forslaget bør omfatte en slutdato for fyldningskrave-

nes gyldighed. I lyset af, at EU har besluttet at gøre sig afhængig af russisk gas

hurtigst muligt, må et krav om en høj fyldning af gaslagre antages at blive irrelevant

i et forsyningssikkerhedsperspektiv inden for en årrække.

Regeringen mener desuden, at de foreslåede delmål bør være vejledende, da det

ellers kan blive vanskeligt og fordyrende for markedsaktørerne at bruge lagrene kom-

mercielt. Derudover reducerer delmålene fleksibiliteten i EU-landenes gasopfyldning.

Regeringen er desuden positiv over for forslagets byrdefordelingsmekanisme, hvor

EU-lande, som ikke har lagre, skal yde noget til de lande, der har lagre, og finder det

vigtigt, at denne indeholder en vis fleksibilitet ift., hvordan aftalerne om lagerfyldning

indgås.

Med forslaget lægges der op til, at fyldningsgraden i gaslagrene efter 2023 skal fast-

sættes via delegerede retsakter. Da opfyldningen af gaslagre har betydelige økono-

miske konsekvenser ønsker regeringen, at fastsættelsen af fyldningsgraden i stedet

bør ske med inddragelse af medlemsstaterne og igennem andre procedurer end de-

legerede retsakter.

Regeringen vurderer, at det er vigtigt at fastholde forslagets fleksibilitet til at vælge,

hvordan kravene til gaslageropfyldning skal opfyldes, da det giver en vis metodefri-

hed ift. at gennemføre forslaget i Danmark. Fra dansk side arbejdes der dog fortsat

på at sikre en koordineret EU-indsats, så EU-landenes fleksibilitet ikke modarbejder

hinanden f.eks. i et scenarie hvor EU-lande med statsstøttede virkemidler kæmper

om de samme gasmængder og driver priserne op.

Side 9/10

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat om gaslagerforslaget

Regeringen bakker op om, at forslaget lægger op til krav om, at gaslageroperatører

skal certificeres. Den danske forsyningssikkerhed er afhængig af forsyningssikker-

heden i resten af Europa, hvorfor et styrket europæisk fokus på sikkerheden ifm.

gasrelateret kritisk infrastruktur derfor også vil styrke den danske forsyningssikker-

hed. I Danmark er Gas Storage Denmark, der er en del af Energinet-koncernen, den

eneste lageroperatør.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været nævnt for Folketingets Europaudvalg til tidlig orientering på

mødet den 8. april 2022.

Side 10/10