Anmodning om foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til Klima- Energi- og Forsyningsudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
NXT Relations anmoder på vegne af entreprenørfirmaet NCC om et foretræde for Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget med reference til Rasmus Helveg Petersen.
Danmark har forpligtet sig på Paris-aftalens mål om at være klimaneutral i 2050. Hvis Danmark skal nå i
mål, spiller byggesektoren en stor rolle. Særligt, er det afgørende, at man fokuserer på digitalisering og data
som beslutningsværktøj i byggeprocesserne. Ifølge FNs miljøorganisation, UNEP, står byggebranchen
globalt for 39 procent af den samlede drivhusgasudledning. Driften af bygninger står alene for 28 procent.
Intelligente og datadrevne bygninger er et vigtigt indsatsområde, hvis CO2-udledningen skal reduceres.
Byggebranchen er ikke just kendt for at være innovativ på IT- og forskningssiden. Energiledelse,
monitorering og dataopsamling ændrer dog billedet.
Datadrevne byggepladser og byggeri: Følger udbuds- og tilbudsloven med den ny
klimavirkelighed?
I byggeriets klimapartnerskabsrapport og i sektorkøreplanen for byggeriet ligges stor vægt på at
implementere digitale styringsredskaber og at generere viden, således byggesektoren kan nedbringe dets
aftryk. NCC har skabt deres eget styringsværktøj, som via data kan fortælle om realtidsmålinger af
bygningers performance. De har observeret, at datadrevet energiledelse kan reducere energien brugt på
byggepladsen med op til 30 procent, og at datadrevet energiledelse kan reducere energispildet på
byggepladsen med op til 60 procent.
NCC vil også på foretrædet præsentere overraskende energiberegninger baseret på målinger og data som
følger den internationalt anerkendte scoping-metode under GHG-protokollen. På foretrædet går tæt vi på
lovgivningen, under hvilken mangel på digitale initiativer synes at sløve den grønne omstilling.
På foretrædet vil Martin Manthorpe, Direktør for Strategi, Forretningsudvikling og Public Affairs i NCC,
fortælle om deres indsatser og om mulighederne for at skubbe til den grønne transformation i byggeriet.
Vi kunne godt tænke os, hvis foretrædet kunne ligge i slutningen af april eller begyndelsen af maj.
Vi ser frem til at høre fra jer.
Venligst,
Amanda Koefoed Simonsen
Politisk Rådgiver, På vegne af NCC
1