KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Notat om opladning for elbiler og samfundsaktivitet (opfølgning på EUU-møde dem 3/3-22)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 264
Offentligt

NOTAT

23. marts 2022

2022-169

Opladning af elbiler og samfundsaktivitet

Tilgængelighed til ladeinfrastruktur påvirker både rejsetid og reg-

ularitet i transportsystemet på samme måde som udbuddet af ve-

jinfrastruktur og omfanget af trængsel på vejnettet. Hvis tilgænge-

ligheden til ladeinfrastruktur er for lav, vil bilisterne skulle plan-

lægge et ekstra tidsforbrug, som udgør et samfundsøkonomisk tab.

Hvis tilgængeligheden til ladeinfrastruktur omvendt er for høj, kan

investeringen i ladestandere mv. være en ineffektiv anvendelse af

samfundets ressourcer.

Opladning af elbiler kan overordnet indde-

les i følgende 3 typer:

1. Hjemmeladning

2. Opportunity-ladning

3. Lynladning

Hjemmeladning

DTU’s transportvaneundersøgelse viser, at cirka 75 pct. af bilejere i

Danmark har adgang til egen parkeringsplads. En betydelig del af

bilejere, herunder elbilejere har således som udgangspunkt adgang

til at etablere hjemmeladningsfaciliteter i forbindelse med deres

bopæl. Hjemmeladning, som typisk foretages med ladere med lav

ladeffekt, finder sted i længere perioder, hvor bilen holder stille.

Elbilister med adgang til hjemmeladning vil således i vidt omfang

ikke have behov for at planlægge et ekstra tidsforbrug til brug for

ladning, idet ladningen for en stor dels vedkommende kan finde

sted om natten.

Opportunity-ladning

Opportunity-ladning defineres ved ladning, der finder sted i for-

bindelse med elbilistens aktiviteter såsom indkøb, forlystelser, ar-

bejde, træning m.v. Ladningen antages således typisk at finde sted

samtidig med, at elbilisten udfører andre aktiviteter. Det antages,

at kø/ventetid i forbindelse med opportunity-ladning i mindre grad

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Notat om opladning for elbiler og samfundsaktivitet (opfølgning på EUU-møde dem 3/3-22)

Side 2/2

vil medføre et samfundsøkonomisk tab, da elbilisten ikke vil af-

sætte et ekstra tidsforbrug til opladning.

Lynladning

Lynladning anvendes som udgangspunkt i de tilfælde, hvor venteti-

den for opladning skal være så kort som muligt.

DTU har i 2021 udarbejdet en analysemodel, der bl.a. har til formål

at vurdere behovet for ladeinfrastruktur til elbiler på statsvejnettet

under forskellige forudsætninger.

I projektet har DTU undersøgt, hvad der kan være en samfunds-

økonomisk begrundet tilgængelighed til ladeinfrastruktur på stats-

vejnettet samt vurderet de samfundsøkonomiske konsekvenser af

forskellige udbud af ladeinfrastruktur ved at værdisætte ventetider

ved ladestandere i forhold til omkostningerne ved at etableret ud-

buddet af ladestandere.

Ved at sammenholde forskellige servicegarantier på tværs af for-

skellige scenarier, fandt DTU, at et optimalt samfundsøkonomisk

niveau i opladesystemet er en ventetidsgaranti på maksimalt cirka

10 minutter.

Med aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 blev det be-

sluttet at afsætte en økonomisk ramme på 500 mio. kr. i perioden

2022 til 2030 til understøtte et højt serviceniveau for opladning på

de længere bilture langs statsvejnettet fra øst til vest og nord til

syd.

Med den afsatte økonomiske ramme kan der etableres omkring 50

ladeparker med ca. 630 lynladepladser. Vejdirektoratet vurderer,

at størstedelen af ture på statsvejnettet kan gennemføres i elbil

uden omvejskørsel, og at ventetiden på at komme til at lade ikke vil

overstige 10 minutter i årets 100. travleste time.