Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 248
Offentligt
Naturens love står over loven
Kære klimaordførere, klimaminister og øvrige medlemmer af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget!
I laver på vores vegne landets love. Ofte er lovene et resultat af de mulige kompromisser af vælgernes
ønsker, og lovene gælder kun, så længe de er i overensstemmelse med tidsånden og folkets vilje. Når det
ikke længere er tilfældet, bliver lovene kasseret. Nye love bliver forhandlet, så de stadig er i
overensstemmelse med, hvad et flertal af vi vælgere mener.
”Intet står over loven”, siger man så smukt, for lovene er jo demokratiets sjæl, en Maggi-terning af folkets
vilje.
Men der findes faktisk love, man ikke kan forhandle om. De kan ikke ændres, uanset hvor trælse vi vælgere
og I politikere synes, de er. Det er love, vi bliver nødt til at tage ad notam, for ”sådan er det jo…”
Jeg tænker naturligvis på naturens love. De love, der styrer fysik, kemi, biologi, natur, vejr og klima og alt
det andet, der ikke er skabt af mennesker.
Fysik kan
ikke
diskuteres
I politikere ved selvfølgelig godt, at man ikke kan diskutere de fysiske love. Alligevel bliver de gang på gang
sat til debat, når I diskuterer klima.
Vi kan diskutere, hvordan den enkelte bedst bruger sin opladnings-hybridbil, så den kører så grønt som
muligt. Men vi kan
ikke
diskutere, om flåden af skattefinansierede opladningshybrider er grøn eller ej. Vi
kan nemlig blot måle, hvor meget benzin der alt i alt bliver hældt på tankene, og regne ud, hvor meget CO
2
brændstoffet udleder, når det bliver brændt af. Vi kan også bruge fysiske love til at beregne, hvad denne
CO
2
gør ved klimaet.
Og så er det ikke politik længere, men fysik. Spørgsmålet behøver ikke at diskuteres, uanset hvor mange af
naboerne til den til enhver tid siddende transportminister der gør det rigtige. I kan selvfølgelig politisk
beslutte at fortsætte med at give disse biler skatterabat men ikke påstå, at de er grønne.
Vi kan diskutere, hvordan sammensætningen af den biomasse, vi brænder af i kraftværkerne, skal være for
at være grønnest mulig. Men vi kan
ikke
diskutere, hvor meget CO
2
den udleder, hvis vi rent faktisk måler
på det eller beregner udledningen, hvor vi omhyggeligt tager alt med fra skovhugst, genplantning, transport
mv. til den CO
2
, der rent faktisk kommer ud af skorstenen på kraftværket. Så er det fysik og altså uden for
diskussion.
Videnskab
kan
diskuteres – men kun i detaljen
Trods at alle ved, at de fysiske love ikke står til diskussion, så bliver der bestandigt både i medier og på
Christiansborg diskuteret, om opladningshybriderne er grønne eller ej, om biomasse er CO
2
-neutral, og om
Power to X er vedvarende energi eller ej. Det er
ufrugtbare og unødvendige diskussioner.
Vi kan jo bare
måle på, hvor mange drivhusgasser disse tiltag udleder eller sparer os for. Og hvis ikke vi kan måle på det,
fordi teknologien endnu ikke er udviklet, så kan vi nemt beregne udslippet ved at bruge forholdsvis enkle
fysiske og kemiske love.
Når vi bruger naturens love til at beregne noget om fremtiden, så er det ikke kun fysik, kemi og biologi, men
også videnskab. Og videnskab kan faktisk godt diskuteres. Det er endda videnskabens idé at opstille teorier,
som lader sig modbevise, hvis nogen finder en teori, der passer bedre med målinger og eksperimenter.
Men det ændrer naturligvis ikke på naturens love. De er, som de er - uanset om de er erkendt af forskerne
eller ej.
Men når så FN’s Klimapanel kommer med en rapport som den, der kom den 28. februar og i al stilhed
forsøgte at trænge igennem kanontordenen fra Ukraine, så er der ikke så meget at diskutere. Når én
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Henvendelse af 21/3-22 fra Gordon Vahle, Lystrup, om kommentarer til IPCC-rapport nr. 6, del 2.
videnskabsmand eller -kvinde bruger sin viden om naturens love til at forudsige fremtiden, så er det
videnskab og således til diskussion. Men når 34.000 forskningsartikler peger på det samme, så er denne
videnskab så tæt på naturens love, som man kan komme. De tilbageværende diskussionsemner bliver af
akademisk karakter som fx, om det er 3,3 eller 3,6 milliarder mennesker, der om ganske få år vi bo på
steder, hvor deres livsvilkår er truet på grund af klimaændringer. For de store linjers vedkommende burde
diskussionen være slut, når 34.000 forskerteams er enige!
Konsensus uden konsekvens
Alligevel bliver de sammenhænge, som FN’s Klimapanel gør klart for os, ikke betragtet som en sandhed.
Politikere og medier lægger ganske vist for et kort øjeblik ansigtet i dybe og alvorlige folder og forsikrer
hinanden om, at NU må der gøres noget. Det står ikke til diskussion, for videnskaben har talt, siger de med
én stemme. Der er fin konsensus.
Alligevel får det
ingen konsekvens
for de love, politikerne laver, eller de artikler og tv-indslag,
journalisterne producerer!
Konklusionerne i IPCC’s sjette hovedrapport del 2, som den hedder, er ellers ganske klare. Her er de i et
sammendrag fra DMI (lidt forkortet af mig):
Den samlede videnskabelige evidens er utvetydig: Klimaforandringer er en trussel mod menneskers
helbred og klodens tilstand. Enhver yderligere forsinkelse af fælles global handling … vil forpasse
muligheden for at udnytte et lille og hurtigt lukkende vindue, der kan sikre en beboelig og
bæredygtig fremtid for alle.
Menneskeskabte klimaforandringer … har forårsaget udbredte negative konsekvenser og påført
natur og mennesker tab og skader …. De mest sårbare befolkninger og systemer påvirkes … på
tværs af sektorer og regioner. Stigningen i ekstreme vejr- og klimahændelser har ført til irreversible
effekter. Naturlige og menneskelige systemer presses over grænsen for mulig tilpasning.
… Omtrent 3,3 til 3,6 mia. mennesker lever under forhold, som er særdeles sårbare over for
klimaforandringer…
En global opvarmning, som nærmer sig 1,5°C …, vil forårsage uundgåelige … klimarelaterede farer
og betyde adskillige risici for økosystemer og mennesker. Indsatser …, der begrænser den globale
opvarmning til nær 1,5 °C, (kan) … reducere … klimarelaterede tab og skader … men kan ikke
forhindre dem alle.
Tab af biodiversitet, forringelse, skader og transformationer af økosystemer er allerede nøglerisici i
alle regioner … og vil fortsætte med at eskalere med enhver forøgelse af den globale opvarmning.
Hvis den globale opvarmning (blot)
midlertidigt
overskrider 1,5 °C … (såkaldt overshoot), vil mange
menneskelige og naturlige systemer udsættes for yderligere alvorlige risici sammenlignet med et
scenarie, hvor den globale opvarmning forbliver under 1,5 °C.
Havniveaustigninger udgør en markant og alvorlig udfordring … som kommer til at eskalere i de
kommende årtier.
Der findes … muligheder for klimatilpasning, som kan reducere risici for mennesker og natur ...
(Men) effektiviteten af tilpasningerne … vil falde i takt med stigende opvarmning.
Vi
kan
gøre det umulige
Kære politikere.
Jeg kan ikke forstå, at I kan ignorere en sådan advarsel, som IPCC kommer med. Især ikke, da den bygger på
noget, som er så tæt på naturens love, som det overhovedet kan være. I kan jo trods jeres magt over
lovgivningsarbejdet her i landet ikke lave love, som står over naturlovene. IPCC’s advarsel er så
ildevarslende, at udtrykket ”det er ikke politisk muligt” mister sin gyldighed.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Henvendelse af 21/3-22 fra Gordon Vahle, Lystrup, om kommentarer til IPCC-rapport nr. 6, del 2.
2547114_0003.png
Selvfølgelig er det muligt!! Når det først går op for jer politikere, og I derefter hjælper med at oplyse
befolkningen om, hvor store konsekvenserne ved
IKKE
at handle er, så bliver det umulige muligt.
Hvem havde for tre år siden troet, at det var ’politisk muligt’ at lukke landet ned for at bekæmpe en
pandemi, der ganske vist var alvorlig, men som aldrig nogensinde har været en eksistentiel trussel – heller
ikke for sundhedsvæsenet? Og hvem havde for en måned siden troet, at det var ’politisk muligt’ for en
regering, der ellers gør alt for at holde flygtninge ude af vores land, at åbne døren på vid gab for 20.000+
ukrainere – og dermed åbne muligheden for, at det bliver gjort til noget, der kommer til at gælde for alle
flygtninge? (Hvad der bestemt ville være godt for vores renommé og selvværd, men dét er en anden
historie…)
Derfor vil jeg på jeres og mine børns, børnebørns og naturens vegne bede jer om at læse den seneste
rapport fra FN’s Klimapanel. Den statslige instans, DMI, har lavet en overskuelig oversigt, så I behøver ikke
at læse det hele:
https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel/sjette-hovedrapport-del-2.
Når I har læst den, så må I hjælpe med at træffe ’umulige beslutninger’ om love, som i respekt for naturens
love fortsat gør livet muligt…
Jeg kan godt forstå, at de overvældende fakta fra IPCC’s rapport kan virke handlingslammende, men I
behøver kun at vente to uger på IPCC’s sjette hovedrapport del 3. Den handler om løsninger og kommer
den 4. april.
Der bliver nok at tage fat på. God arbejdslyst.
Med venlig hilsen
Gordon Vahle, videnskabsjournalist og farfar.
PS. Dette brev er ud over i denne mail sendt til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget via Folketingets
hjemmeside, offentliggjort på min egen hjemmeside klimaklog.dk og diverse andre sider samt sendt til
pressen.