Åbent brev til:
Klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
Klima- energi- og forsyningsudvalgets medlemmer
Faaborg d.21.marts 2022
Kære minister og udvalg
Man har i Faaborg, ligesom mange andre steder landet, i flere måneder
arbejdet på, at få så mange som muligt til at skifte fra gas til fjernvarme.
Der er nu over 300 tilmeldte alene i Faaborg, det betyder, at der løbende vil
blive foretaget tilslutninger året igennem. Nu opstår der et problem, da
gebyrfritagelsen tildeles efter ”først til mølle princippet”. (Det betyder, at de,
som først indberetter et behov for afkobling, får tildelt gebyrfritagelsen, indtil
den årlige pulje er tom.) Med andre ord betyder det, at de, der får leveret deres
fjernvarme installation i den måned, hvor puljen starter, nærmest kan være
sikre på at få pengene, mens de, der får installeret for eksempel 5 måneder
senere, ikke kan være klare over, om de er købt eller solgt.
Naturgas var engang noget, man var tvunget til, at tilkoble sig, hvis der skulle
laves ny varmeinstallation.
Jeg mener derfor, at det ville være fair, hvis man ophæver puljeordningen og
giver alle lige mulighed for, at blive fritaget for gebyret ved omlæggelse til
fjernvarme. Alternativt kunne puljebeløbet deles ligelig til alle, eller man kunne
indføre en fast ”skrotningspræmie”. Dette vil nok, alt andet lige, også blive
meget enklere og mere retfærdigt.
Med venlig hilsen
Mogens Bang – Pedersen
Frydensbergvej 21
5600 Faaborg