Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 244
Offentligt
2546465_0001.png
Bæredygtigt Miljø og
Produktion
J.nr. 2022-3290
Ref. MLKOC
Den xx. marts 2022
Orientering om meddelelse af dispensation med henblik på at fremme sager om
miljøgodkendelse ved omlægning af brændsel
Som konsekvens af nødforsyningsplanen, vil der være en række virksomheder, som risikerer
at få afbrudt gastilførslen i tilfælde af gasmangel. Det er de såkaldt ikke-beskyttede kunder.
Der er tale om 63 virksomhedslokationer. 25 virksomhedslokationer har indtil videre
meddelt, at de er i stand til at omstille sig til andre energiformer
Omstilling af brændsel kan betyde, at virksomhederne skal indhente en ny miljøgodkendelse.
Godkendelsen skal ifølge EU-retten være meddelt inden skiftet. For at fremme en hurtig
sagsbehandling, såfremt der er behov for hurtigt at skifte til anden brændsel, har
Miljøstyrelsen undersøgt, hvilke muligheder der er inden for gældende lovgivning for at
afkorte sagsbehandlingsprocessen mest muligt. Der er tale om nationale krav, som der er
hjemmel til, at miljøministeren kan dispensere fra.
Miljøministeren meddeler på den baggrund dispensation fra processuelle regler i
godkendelses- og standardvilkårsbekendtgørelsen til kommuner og Miljøstyrelsen, så det
bliver muligt at afkorte fristen for offentlig høringer, og undlade at indsende støjberegninger i
forbindelse med ansøgning for disse virksomheder allerede nu. Det fremgår af
dispensationen, at en rimelig forkortet frist for høringer vil være på hhv. 5-7 dage for
foroffentlighed af ansøgningsmaterialet og 3-7 dage for kommentering af udkast til
afgørelsen i de fleste af disse tilfælde vil kunne betragtes som rimelige. Det fremgår
endvidere, at uagtet dispensation fra støjberegninger, skal miljømyndighedens vurdering af
støj og evt. fastsættelse af støjvilkår ske efter normal praksis.
Under henvisning til ovenstående meddeles Miljøstyrelsen og landets kommuner derfor nu
dispensation i perioden fra den XXX til den XXX (4 måneder) fra kravene i
godkendelsesbekendtgørelsens:
§ 6, stk. 2, 4-6 og 8, for så vidt angår oplysningskravet vedrørende støj i
godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. 29, og bilag 4, pkt. 26,
§ 6, stk. 3 og 7, for så vidt angår oplysningskravet vedrørende støj i
godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. 29, jf. bilag 1, afsnit 28.3 i
standardvilkårsbekendtgørelsen, og
§ 18, stk. 4, nr. 4 og 6, for så vidt angår de fastsatte frister i de pågældende bestemmelser
Samt standardvilkårsbekendtgørelsens:
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Orientering om dispensation fra visse processuelle regler ifm. miljøgodkendelser
bilag 1, afsnit 28.3, for så vidt angår oplysningskravet vedrørende støj, jf.
godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. 29.
Dispensationen omfatter alene sager om miljøgodkendelse til anvendelse af anden
energiforsyning på virksomheder som fremgår af Energinets gældende liste over ikke-
beskyttede kunder. Dispensationen er tiltænkt situationer af hastende karakter.
Det vurderes generelt, at sager om miljøgodkendelse til anvendelse af anden energiforsyning
på virksomheder, som fremgår af Energinets gældende liste over ikke-beskyttede kunder, har
hastende karakter. Det beror dog på myndighedens konkrete vurdering i hver enkelt sag.
Dispensationen omfatter alene sager om miljøgodkendelse til anvendelse af anden
energiforsyning for ikke-beskyttede kunder.
Det skal bemærkes, der kan være andre forhold, der kan betyde, at en ansøgning ikke kan
hastebehandles, f.eks. hvis der skal gennemføres vurderinger i forhold til eksempelvis
habitatregler, vandrammedirektivet, risikoregler eller VVM-direktivet, eller hvis
virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport, jf. reglerne i IE-direktivet. Disse
vurderinger mv. vil altid forlænge sagsbehandlingen.
2