KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 242
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Forsalg om ændring af forordning nr. 715/2009 om betingelserne for

adgang til naturgastransmissionsnet

Dato

16. marts 2022

KOM (2021) 804

Notatet oversendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat et forslag til revision af

den europæiske gasforordning (forordning 715/2009). Revisionen er et supplement

til Kommissionens samlede "Fit for 55"-pakke, som har til formål at reducere EU’s

klimaudledninger med 55 pct. i 2030 ift. 1990-niveauer.

Med revisionen foreslår Kommissionen tiltag, der skal understøtte et europæisk mar-

ked for vedvarende og kulstoffattige gasser med henblik på en gradvis udfasning af

den fossile naturgas og dermed bidrage til at nå EU’s samlede mål om klimaneutra-

litet i 2050.

Forslaget indeholder regler, som skal understøtte effektiv markedsadgang for og

transport af vedvarende og kulstoffattige gasser gennem gasinfrastrukturen, samt

ny og selvstændig regulering af brintinfrastruktur, som også bygger på, at der skal

sikres en effektiv adgang til brintsystemer og til et kommende europæisk brintmar-

ked. Med forslaget lægger Kommissionen desuden op til, at der skal gives rabatter

på tarifferne for vedvarende og kulstoffattige gasser, der bliver ført ind og ud af

gassystemet.

Forslaget pålægger transmissionssystemoperatører at samarbejde på tværs af

grænser om gaskvalitet, således at nationale forskelle i gaskvalitet ikke bliver en

handelshindring. Der pålægges desuden transmissionssystemoperatører i medlems-

landende en pligt til at acceptere op til 5 pct. brint-indhold i gassen (såkaldt iblanding)

på grænsepunkter fra 2025. Derudover indeholder forslaget regler om, at de natio-

nale brintsystemoperatører skal oprette en fælles europæisk sammenslutning (EN-

NOH).

Forslaget indeholder endvidere en række ændringer til den europæiske forordning

om forsyningssikkerhed. Her er formålet især at sikre, at gaslagrene fungerer mere

effektivt i hele det indre marked, og at de nødvendige solidaritetsordninger mellem

medlandslandene indgås.

Regeringen ser generelt positivt på forslaget, der overordnet harmoniserer reglerne

for gasmarkederne og fastsætter rammerne for at integrere vedvarende gasser i det

Side 1/13

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

europæiske gasmarked. Det forventes ikke, at forslaget har væsentlige økonomiske

konsekvenser for staten eller samfundsøkonomien.

2. Baggrund

Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat et forslag om en revision af den

europæiske gasforordning, KOM (2021) 804. Forslaget er fremsat som et supple-

ment til ’Fit-for-55’-pakken, der skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55

pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet. Forslaget supplerer forslaget til et revide-

ret gasdirektiv, KOM (2021) 803, som Europa-Kommissionen har fremsat samtidig.

Forslaget skal understøtte den europæiske klimalov og spiller sammen med Kom-

missionens forslag om at revidere VE-direktivet og EE-direktivet. Europa-Parlamen-

tet og Rådet forhandler i øjeblikket disse forslag. Forslaget er et væsentligt virkemid-

del til at indfri ambitionen om at udfase russisk gas så hurtigt som muligt, således

som det fremgår af Kommissionens meddelelse ”REPowerEU: En fælles europæisk

indsats for mere sikker og bæredyg-tig energi til mere overkommelige priser”, KOM

(2022) 108.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194 stk.2 og behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 16. februar 2022.

3. Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslaget om en revision af gasmarkedsreglerne som en

del af opfølgningen på Kommissionens strategier for hhv. sektorintegration og brint

fra juli 2020. Forslagets primære formål er at fremme anvendelsen af vedvarende

og kulstoffattige gasser og udfasning af naturgas med henblik på at indfri EU’s kli-

mamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050.

Forslaget indeholder følgende ændringer til den eksisterende forordning:

Vilkår for vedvarende og kulstoffattige gasser

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at indføre rabatordninger for vedvarende og

kulstoffattige gasser, når de tariffer, der betales for anvendelsen af gasinfrastruktu-

ren, fastsættes. Ifølge forslaget skal vedvarende og kulstoffattige gasser tildeles en

rabat på 75 pct. på de tariffer, der i dag opkræves, når gas bliver ført ind i gassyste-

met fra produktionsfaciliteter og ind og ud af gaslagre.

Det foreslås endvidere, at transmissionssystemoperatører skal give systembru-

gerne (dvs. de som transporterer gas) en rabat på 100 pct. på tarifferne for trans-

port af vedvarende og kulstoffattige gasser over grænsepunkter, hvis systembru-

gerne kan fremvise gyldige bæredygtighedscertifikater efter direktivet om energi fra

vedvarende energikilder (VE-direktivet). Formålet er at fremme tilførslen af vedva-

rende og kulstoffattige gasser til gassystemerne. Forslaget giver dog den regule-

rende myndighed mulighed for at fastsætte lavere rabatter, hvis dette passer ind i

Side 2/13

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

den nationale ramme for introduktion af vedvarende og kulstoffattige gasser. Så-

fremt transmissionssystemoperatører som følge heraf får et fald i tarifindtægter på

10 pct., skal operatøren forhandle en kompensationsordning med relevante trans-

missionssystemoperatører i nabolandene. De regulerende myndigheder kan træffe

afgørelse om kompensationsordningen, hvis der ikke indgås en frivillig aftale.

Desuden lægger forslaget op til, at vedvarende og kulstoffattige gasser skal have

garanteret adgang til gassystemet, dvs. at produktionsvirksomheder kan være sikre

på at kunne afsætte deres produktion af vedvarende og kulstoffattige gasser til gas-

systemet.

Brintsystemer

Med forslaget lægges der op til, at brintsystemoperatører skal give alle systembru-

gere adgang til deres system på ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår. Ope-

ratørerne skal sørge for at offentliggøre detaljerede informationer om de ydelser, de

tilbyder, nettets kapacitet, kvaliteten af brinten i nettet samt oplysninger om fastsæt-

telsen af tariffer. Derudover pålægges systemoperatørerne i medlemsstaterne at

samarbejde med henblik på at undgå, at forskelle i brintkvalitet kommer til at ud-

gøre en hindring for grænseoverskridende handel. Fra den 1. januar 2031 skal der

være myndighedsgodkendte vilkår og tariffer til brintsystemer, og brintsystemer

skal være organiseret som entry-exit systemer, hvor der ikke betales tariffer for

transport fra punkt til punkt, men i stedet, når gassen føres ind og ud af et samlet

gassystem. Det betyder modsat, at der kan være forhandlet adgang, hvor vilkår og

betaling for transport af brint forhandles mellem ejeren af infrastrukturen og brintle-

verandøren (uden regulerede tariffer) indtil denne dato.

Ifølge forslaget kan både distributionssystemoperatører og transmissionssystem-

operatører fungere som brintsystemoperatør. Der skelnes således ikke mellem

transmission og distribution inden for transport af brint.

Separate aktiver

Forslaget forpligter systemoperatører, der driver gas- og/eller brintvirksomhed, til at

føre og offentliggøre separate regnskaber for hver enkelt af deres gas- eller brintak-

tiviteter, herunder transmission, distribution, terminaler og lager. Dette skal ske for

at undgå, at der kan ske diskrimination eller krydssubsidiering mellem de forskellige

aktiviteter. Det er således muligt for en gas- og/eller eltransmissionssystemoperatør

også at blive brintoperatør, så længe de enkelte, regulerede aktivbaser (RAB) er

adskilte.

Styrket samarbejde på gasområdet

Forslaget pålægger transmissionssystemoperatører at samarbejde på tværs af

grænser om gaskvalitet, således at nationale forskelle i gaskvalitet (f.eks. iltindhold

eller brintindhold) ikke bliver en handelshindring. Transmissionssystemoperatører i

medlemslandende pålægges fra 2025 at acceptere et indhold af op til 5 pct. brint i

den gas, som krydser grænserne i EU. Ifølge forslaget skal den europæiske sam-

menslutning af transmissionssystemoperatører (ENTSOG) i maj 2024 og herefter

Side 3/13

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

hver andet år udarbejde en overvågningsrapport om gaskvalitet, som bl.a. redegør

for udviklingen i forskellige parametre for gaskvaliteten og for hvor meget brint, der

bliver blandet i gassen på tværs af EU's grænser, og effekten af denne iblanding på

den grænseoverskridende transport af gas.

De regulerende myndigheder skal løse eventuelle grænseoverskridende uoverens-

stemmelser om gaskvalitet, mens det europæiske samarbejdsorgan for de natio-

nale regulerende myndigheder, ACER (Agency for the Cooperation of Energy Re-

gulators), skal træffe afgørelser, hvis de nationale regulerende myndigheder ikke

kan nå til enighed.

Med forslaget oprettes en europæiske sammenslutning af distributionssystemope-

ratører (EU DSO entity), som de nationale distributionssystemoperatører pålægges

at samarbejde igennem. Denne sammenslutning svarer til de eksisterende europæ-

iske sammenslutninger af transmissionssystemoperatører på el- og gasområdet

(ENTSO-E og ENTSO-G). Sammenslutningen skal bl.a. fremme drift og planlæg-

ning af distributionssystemer i koordination med driften og planlægningen af trans-

missionssystemer og lette integrationen af vedvarende energikilder.

Med forslaget pålægges de nationale brintsystemoperatører desuden at oprette en

fælles europæisk sammenslutning (ENNOH). Sammenslutningen skal arbejde på

at udvikle et indre marked for brint med en koordineret teknisk udvikling og drift.

ENNOH skal især bidrage til en effektiv integration af brint fra VE-kilder.

Kommissionen bemyndiges til at udstede delegerede retsakter i relation til:

- Rabatter i tariffer for vedvarende og kulstoffattige gasser

- Regionale samarbejder mellem transmissionssystemoperatører

- Udfærdigelse af europæiske netregler

- Udfærdigelse af europæiske netregler for brint

- Guidelines

- Ny infrastruktur for gas og brint

- Specifikke regler for gassektoren om cybersikkerhed ved grænseoverskridende

transport af gas, herunder fælles minimuskrav til planlægning, overvågning og kri-

sestyring.

Ændringer i øvrige forordninger

Forslaget til en revideret gasforordning indeholder også forslag til ændringer i den

eksisterende forordning om ACER (og forordningen om integritet og gennemsigtig-

hed (REMIT, som handler om markedsmisbrug på engrosmarkeder for energipro-

dukter).

Ændringerne i begge ovennævnte forordninger handler især om at få brint med

som et nyt område, der skal dækkes af forordningerne. I ACER-forordningen hand-

ler det om at få de nye europæiske sammenslutninger (ENNOH og EU DSO entity)

med som ansvarlige samarbejdspartnere til ACER i forhold til ACER’s opgaver. I

Side 4/13

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

REMIT forordningen handler det om at inkludere brint som et energiprodukt, der er

dækket af forordningens regler om markedsmisbrug og insiderhandel.

Forsyningssikkerhed

Forslaget til ændringer i forordningen om foranstaltninger til opretholdelse af gas-

forsyningssikkerheden (forordning 2017/1938), som er medtaget i revisionsforsla-

get til gasforordningen, lægger op til, at medlemslandene skal anvende den eksi-

sterende gasinfrastruktur på en effektiv måde på nationalt og regionalt niveau til

gavn for gasforsyningssikkerheden med særlig vægt på at sikre grænseoverskri-

dende adgang til gaslagre og LNG.

Forslaget lægger op til, at der kan etableres strategiske gaslagre på regionalt ni-

veau af hensyn til gasforsyningssikkerheden, herunder forslag til fælles indkøb af

gas og etablering af strategiske reserver i gaslagre.

Forslaget lægger endvidere op til, at de enkelte medlemslande skal overveje at op-

bygge strategiske gaslagre. Dette kan ske, såfremt der på regionalt niveau vurde-

res at være risiko for mangel på gas. Dette kan ske enten ved, at transportkunder

pålægges at lægge et minimum af gas på lager eller ved at forbedre det økonomi-

ske incitament for lagerkunder til at lægge gas på lager. Det kan også ske via frivil-

ligt fælles indkøb af gas og integrering af lagre hos gastransmissionsoperatørerne i

tilfælde af, at ejeren af gaslagre ikke længere ønsker at drive lagervirksomheden.

For at fremskynde den forsinkede proces i forhold til medlemsstaternes pligt til at

indgå bilaterale solidaritetsaftaler om levering af gas i krisesituationer lægger for-

slaget op til, at der tilføjes et bilag til forordningen, som angiver visse obligatoriske

procedurer, der skal anvendes i forbindelse med henholdsvis anmodning om soli-

daritetsgas og levering af solidaritetsgas.

Forslaget lægger op til, at foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed skal indgå

som en integreret del af de forebyggelsesplaner og nødplaner, som medlemssta-

terne skal udvikle i henhold til forsyningssikkerhedsforordningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Det forventes, at forslaget

vil blive behandlet i ITRE-udvalget (Udvalget om Industri, Forskning og Energi).

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-

ser Kommissionen til, at forslagets mål om dekarbonisering af EU’s samlede øko-

nomi ikke kan opnås på nationalt niveau. Forslaget skal støtte en udvikling mod et

indre marked for vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket kræver fælles regler for

at virke effektivt og for at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på tværs af græn-

ser og markeder.

Side 5/13

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da et velfungerende indre

marked for vedvarende og kulstoffattige gasser ikke kan opnås uden EU-regulerin-

gen.

6. Gældende dansk ret

De omhandlede emner er i dag reguleret gennem den eksisterende gasforordning

(forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til natur-

gastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005) samt i lov

om gasforsyning (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020), lov om Energinet

(lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020), lov om Forsyningstilsynet (lov nr. 690

af 8. juni 2018).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der er tale

om en revision af den eksisterende gasforordning og andre eksisterende forordnin-

ger, som alle gælder umiddelbart og direkte i alle medlemsstater.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Regeringen vil analysere forslaget nærmere for at vurdere de økonomiske konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Regeringen vil analysere forslaget nærmere med henblik på afdækning af eventu-

elle samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes både at kunne medføre positive og negative erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser for Danmark.

De foreslåede tarifrabatter til vedvarende og kulstoffattige gasser vil give økonomi-

ske fordele til de markedsaktører, som producerer og transporterer vedvarende og

kulstoffattige gasser. Omvendt finansierer de nuværende tariffer systemoperatører-

nes omkostninger, hvorfor der kan blive behov for at hæve andre tariffer for få dæk-

ket disse omkostninger.

De foreslåede krav til både distributions- og brintsystemoperatører om deltagelse i

europæiske sammenslutninger, samt krav om at koordinere, informere og samar-

bejde på tværs af værdikæden for at udvikle et integreret gassystem vil medføre en

vis økonomisk og administrativ byrde for de berørte operatører. Omvendt må et in-

tensiveret samarbejde – nationalt og i EU-regi – forventes at give mere strømlinede

løsninger og mere gennemsigtige vilkår for af bruge gassystemerne, hvilket kan

gøre det nemmere og billigere at bruge gasinfrastrukturen.

Side 6/13

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

De foreslåede ændringer i gasforordningen kan forventes at føre til, at der bliver

transporteret mere grøn gas og brint gennem gassystemet. Forslaget giver en regu-

latorisk ramme, som må forventes at give incitamenter til mere grøn gas og mere

brint. Mere grøn gas og brint i det danske gassystem kan fortrænge fossil gas og

gavne klimaet.

De foreslåede ændringer i forordningen om forsyningssikkerhed (f.eks. øgede krav

til solidaritet ved gaskriser) må forventes at bidrage til en bedre gasforsyningssikker-

hed og dermed et højere beskyttelsesniveau for gasforbrugere.

8. Høring

Kommissionens forslag til en revision af gasdirektivet og gasforordningen (”Brint og

Gaspakken”) (”Gaspakken”), er den 15. december 2021 sendt i høring i specialud-

valget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 7. januar 2022. Der er

modtaget 10 høringssvar. Da det ikke er muligt at adskille, hvilke bemærkninger,

der er tilknyttet hhv. direktivet og forordningen, er bemærkningerne for begge for-

slag medtaget nedenfor.

Evida hilser den europæiske Gaspakke velkommen og anerkender vigtigheden af

fælles regulatoriske rammer for at kunne understøtte fremtidens brintmarked og til-

hørende infrastruktur. Dette er yderst centralt for regeringens ønske, som tilkende-

givet i strategien for grønne brændsler (PtX Strategien), om både at have et DSO

og TSO-ejet brintinfrastruktur i Danmark.

Evida har seks fokuspunkter: 1) Evida ser det som et positivt værktøj at kunne

bruge krydssubsidiering for at hjælpe et nyt brintmarked i gang, hvor der kan blive

pålagt uforholdsmæssige høje omkostninger på de første aktører, der tilslutter sig

brintsystemet. 2) Evida finder, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der stilles krav om

ejermæssig adskillelse af regulerede selskaber, såfremt der ikke er kommercielle

interesser i de koncernforbundne selskaber, og der er mulighed for at hente syner-

gier ved fælles ejerskab. 3) Evida påpeger, at der skal være fokus på definition af

begreberne for

hydrogen network operator og hydrogen system operator,

således

at der ikke skabes misforståelser. 4) Evida finder det positivt, at det foreslås, at der

oprettes en europæisk DSO-sammenslutning, som det kendes i dag for TSO’erne.

5) Evida hilser forslaget om et nyt europæisk arbejdsforum for brint, ENNOH, vel-

kommen og bakker op om formålet med fokus på både teknisk og markedsmæssig

udvikling af brintinfrastrukturen. 6) Evida er ligeledes positiv stemt over for, at der

udarbejdes fælles netværksplaner mellem transmission og distribution.

Energinets overordnede vurdering er, at forslagene ser positive ud. Den markeds-

baserede tilgang fastholdes, og der er fokus på at fremme vedvarende og kulstof-

fattige gasser og på at få regler på plads for de kommende brintmarkeder. Ligeså

finder Energinet det positivt, at de generelle konkurrenceregler, der kendes fra na-

turgas, også introduceres for brint. Selvom der kan være behov for at hjælpe et

brintmarked på vej ved at bruge forskellige slags tiltag, er det vigtigt, at disse bliver

Side 7/13

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

brugt hensigtsmæssigt og varsomt, og at der ikke i udgangspunktet gives undtagel-

ser.

Energinet er generelt bekymret over skævvridning i fokus og politisk prioritet mel-

lem biometan og brint, når det kommer til at bane vejen for iblanding og ultimativt

dekarbonisering af gassystemet. Generelt vurderer Energinet, at forordningen (reg-

lerne om gasforsyningssikkerhed) med fordel kunne gøre regler om beskyttede, so-

lidaritetsbeskyttede og ikke-beskyttede kunder mindre detaljerede, så der i med-

lemslandene i højere grad er frihed til at vælge, hvilke forbrugere der skal beskyt-

tes.

Energinet vurderer, at det er præmaturt at fastlægge, at det er de samme områder,

som det kendes i det eksisterende gasmarked, der skal dækkes af detaljeret regler.

Dynamikken i brintsystemet spiller i høj grad sammen med dynamikken i elsyste-

met, hvor der er behov for at forløse et stort behov for fleksibilitet. Sammenhængen

mellem fysik og marked på tværs af de to energisystemer skal derfor afspejles i de

detaljerede regler, særligt hvad angår balanceringen af brintsystemet, tarifproduk-

ter, kapacitetsallokering over grænser mv. Hertil forventer Energinet, at brugen af

brintsystemet bliver markant anderledes, end den vi kender fra gassystemet, og

derfor er Energinet også fokuseret på, at der i forslagene kun er tale om en brintsy-

stemoperatør. Derfor kan en opdeling fra gasreguleringen med egentlige distributi-

onsnet, som står for levering af gassen til slutforbrugerne, ikke umiddelbart kopie-

res til brintsystemet. Det kan derimod give mening at skelne mellem det at operere

et overordnet sammenhængende net, som også har eller vil få forbindelser til andre

lande, og dét at operere afkoblede net i industriklynger. Det er vigtigt at i udarbej-

delse af reglerne for dette, at der skelnes til disse forskelle.

Energinet finder at det er positivt, at gas-TSO’erne efter forslaget mindst hvert an-

det år lave en samlet national 10-årig netudviklingsplan for gassystemet med bi-

drag fra alle infrastrukturoperatører. Dette er i overensstemmelse med den danske

tilgang, hvor Energinet har til opgave en lave en Langsigtet Udviklingsplan (LUP).

Forsyningstilsynet (FSTS) er efter en umiddelbar vurdering overordnet set positiv

over for EU-Kommissionens lovforslag vedrørende revision af Den tredje energi-

pakke for gas. Dog anbefaler FSTS, at det sikres, at reguleret tredjepartsadgang

for opstrømsnetværk både kommer til at gælde for naturgas og hydrogen, da den

gældende model i Danmark har vist sig at give en mindre sikker retstilstand for

markedsdeltagerne. FSTS støtter EU-Kommissionens forslag om unbundling af

brintnetværksoperatører, idet Forsyningstilsynet finder det afgørende med ensar-

tede konkurrencevilkår.

Ligeså støtter FSTS EU-Kommissionens forslag om, at de regulerende myndighe-

der (NRAs) får en central rolle i forhold til overvågning af brintmarkedet.

Side 8/13

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

FSTS støtter EU-Kommissionens forslag vedrørende muligheden for, at ny infra-

struktur (brint og gas) kan få en tidsbegrænset undtagelse fra bestemmelser i for-

ordningen og gasdirektivet om f.eks. tredjepartsadgang og unbundling mv. FSTS

vurderer i den sammenhæng, at ACER’s rolle i processen er særlig vigtig og bør

fastholdes. Derved imødegås forskelligartede og uigennemsigtige ordninger for-

handlet på plads bilateralt mellem enkelte medlemsstater, hvis styrker i sådanne

forhandlinger kan være ganske uens.

Dansk Industri (DI) hilser Europa-Kommissionens forslag til nyt direktiv og forord-

ning for naturgas, grøn gas og brint velkommen. Der er behov for investeringer i

gassystem- og gasinfrastrukturen, der er med til at fremme den grønne omstilling i

EU og samtidig kan fremme markedet for vedvarende og kulstoffattige gasser, som

biogas og brint mv.

Den europæiske forsyningssikkerhed vil fortsat være afhængig af adgang til gas,

som er en meget vigtig del af energisystemet i mange EU-lande, men gassystemet

skal udbygges og justeres, så der tages højde for nye gasser som grøn brint og

biogas. Der er brug for en velfungerende infrastruktur til at fremme et marked for

brint, og derfor er det vigtigt med et forslag til en ny regulering til en infrastruktur for

brint. DI mener, at der er potentiale for anvendelse af langt mere biogas i det euro-

pæiske energimix, og DI hilser derfor forslag velkommen som fremmer anvendel-

sen af biogas, som DI betragter som et bæredygtigt brændsel på linje med andre

vedvarende energikilder.

DI påpeger desuden, at det er vigtigt, at regeringen har vægt på at fjerne alle for-

mer for handelshindringer såsom forskellige slags gaskvalitet i hvert medlemsland.

Ligeså skal regeringen sikre, at certifikat systemet er robust og troværdigt, mens

det ikke bør være muligt at krydssubsidiere mellem gas- og brintinfrastruktur. Ge-

nerelt er DI positiv over, at der tages udgangspunkt i den tankegang, der er i den

eksisterende regulering, men at der også skal tages højde for, at brintmarkedet for-

ventelig vil udvikle sig anderledes end markedet for naturgas. I forhold til bestem-

melserne om nødforsyning og afbrydelighed i de foreslåede ændringer til den euro-

pæiske forsyningssikkerhedsforordning, ser DI gerne, at det nuværende kriterium

for nødforsyning og afbrydelighed ændres fra en nødforsyning af opvarmningsseg-

mentet og mindre gaskunder til en forsikringsordning, hvor alle kunder får adgang

til at købe sig til en nødforsyning hos Energinet.

Dansk Energi (DE) støtter fuldt ud arbejdet med at udvikle en markedsramme, der

kan sikre EU's stigende klima ambitioner. Det er stærkt nødvendigt at sikre, at der

kan ske parallelle udvikling af udbud, infrastruktur, marked og efterspørgsel efter

forskellige typer af lav-karbon gas inklusiv brint. DE finder, at Gaspakken er et godt

udgangspunkt for at sikre en udvikling af et grønt europæisk gassystem, hvor der

er fokus på at tillade nationale løsninger.

Side 9/13

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

DE er især positiv over for, at et brintmarked vil blive bygget op på principperne bag

den eksisterende gas regulering, hvor der også tages højde for, at det er nødven-

dig med både regulatorisk og finansiel fleksibilitet. Ligeså finder de, at der skal

være en klar skelnen mellem en systemoperatørs rolle og en rolle som producent

eller forbruger (unbundling). Til sidst påpeger DE, at de er glade for, at EU-Kom-

missionen ønsker af afspejle el-direktivet i forhold til forbrugerrettigheder, konkur-

rence og gennemsigtighed.

Omvendt er DE bekymret for, at en differentieret tilgang til certificering af forskellige

slags gasser vil gøre, at kravene til helt grønne gasser bliver unødig højere end for

dekarboniserede gasser. DE ser også gerne, at der kommer mere fokus på, hvor-

dan reguleringen kan monitorere og give incitamenter til at sløjfe forældet naturgas-

infrastruktur.

Landbrug & Fødevarer (L&F) ser positivt på den forslåede tilpasning af regulerin-

gen for EU’s interne marked vedvarende gas, naturgas og brint, så den i endnu hø-

jere grad reflekterer væsentlige hensyn som forbrugerbeskyttelse, forsyningssikker-

hed og en omkostningseffektiv omstilling. Det er i den henseende vigtigt for L&F, at

det interne marked for gas styrkes, så kapaciteten af naturgas og nye grønne gas-

ser udnyttes optimalt på tværs af grænserne.

L&F finder, at i den grønne omstilling af gassystemet skal der tages hensyn til indu-

striens behov for en høj forsyningssikkerhed og konkurrenceevne på det globale

marked. Her er det vigtigt, at EU-reguleringen i højere grad bidrager til en bedre

tværnational udnyttelse af gassen, ligesom en høj grad af teknologineutralitet er

nødvendig for at sikre udbygningen af den mest optimale infrastruktur og produk-

tion af grønne gasser.

Ligeså finder L&F, at medlemsstaterne skal have nogle bredere rammer til at fast-

lægge forsyningsprincipper bundet op på nationale afgrænsede forhold. Den nuvæ-

rende regulering mangler fleksibilitet og understøtter ikke øvrige hensyn såsom fø-

devaresikkerhed og veterinære hensyn i forhold til muligheden for at afbryde gas-

kunder. L&F finder det positivt, at Kommissionen understreger, at medlemsstaterne

skal have mulighed for at definere, hvem der må anses for at være udsatte gaskun-

der og derefter tilpasse sine indsatser for at beskytte denne gruppe.

Det er endeligt vigtigt for L&F, at reguleringen af nye forsyningsområder, såsom

brint, bliver indrettet hensigtsmæssigt fra starten, så der sikres gennemsigtighed og

konkurrence.

Brintbranchen byder EU-Kommissionens forslag velkommen, da Brintbranchen

tænker, at elektrolyse har en afgørende rolle i det fremtidige energisystem og opnå-

elsen af Europas klimamålsætning. Det nye forslag sikrer, at målene i EUs brint-

strategi kan opnås, og at et europæisk marked for brint kan udvikles på fornuftige

vilkår frem til 2030.

Side 10/13

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

Særligt er Brintbranchen bekymret for, at certificering af brintbaserede grønne gas-

ser og lav-karbon gasser kommer til at ske på forskellige vilkår, hvilket kan skade

Danmarks position, som et land der forventes primært at producere grønne gasser.

Desuden mener Brintbranchen, at det er skuffende, at der ikke inkluderes konkrete

krav til gennemsnitlige CO2 reduktioner i gassystemet for som minimum 2030 og

2050. Omvendt er Brintbranchen positiv stemt over for forslaget om at etablere en

fælles europæisk sammenslutning af brintsystemoperatører (ENNOH) og reglerne

om samarbejdet mellem TSO’er og DSO’er. Desuden finder Brintbranchen det

også meget positivt, at EU-Kommissionen kommer med forskellige forslag til, hvor-

dan brintmarkedet kan komme i gang ved f.eks. at acceptere krydssubsidiering i

særlige situationer.

Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD) støtter overordnet

indførelsen af et fælles regelsæt for produktion, opbevaring og distribution af brint

på et tidligt stadie i udviklingen af et international brintmarked. ITD er positiv over

for etablering af et reguleret europæisk og international brintmarked til gavn for den

grønne omstilling af lastbilerne. Det er afgørende, at et fælles regelsæt skaber ram-

merne for et åbent og konkurrencepræget marked for vedvarende brint og natur- og

biogas, så anvendelsen af grønne brændstoffer bliver mere konkurrencedygtige

sammenlignet med fossile brændstoffer.

ITD støtter overordnet gaspakkens fokus på at fremme internationalt samarbejde

om distribution af brint og ibrugtagning af naturgasrør til brint. En fælles brintinfra-

struktur på tværs af EU vil være centralt for at skabe en tilgængelig og effektiv in-

frastruktur til gavn for den tunge vejtransport i Danmark og EU. ITD ser derfor posi-

tivt på gaspakkens initiativer, der fremmer brintsystemoperatørers samarbejde på

tværs af landegrænser og således fremmer samarbejdet om at opbygge en euro-

pæisk brintinfrastruktur i EU. ITD finder i den forbindelse det beklageligt, at gaspak-

ken ikke indeholder konkrete initiativer, der fremmer koblingen af en europæisk in-

frastruktur med nye tankningsmuligheder.

ITD finder det formålsløs at fremme brint som brændstof i transportsektoren med-

mindre den anvendte strøm til elektrolyse og brintproduktion kommer fra vedva-

rende energikilder. Forsyningssikkerhed og tilgængelighed af billig vedvarende

brint på tværs af EU er centralt for at sikre en sammenhængende grøn logistik og

transportrute og for at opnå reelle klimaeffekter.

Wind Denmark byder EU-Kommissionens forslag til revidering af henholdsvis. gas-

forordningen og gasdirektivet velkommen, da det først og fremmest etablerer det

nødvendige og lovgivningsmæssige grundlag for, at dedikeret brintinfrastruktur kan

etableres og driftes. Desuden finder Wind Denmark det positivt, at begge forslag

opstiller hegnspæle, der dels påkræver, at konverteringen eller etableringen af ny

gasinfrastruktur skal ske på baggrund af realistiske fremskrivninger, herunder en

klar finansieringsplan herfor. Dels forbyder, at der må indgås fossile gaskontrakter,

som strækker sig længere end til 2049 – et årstal der med fordel kan fremrykkes til

senest 2040.

Side 11/13

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

Wind Denmark bemærker, at til trods for at gaspakken indeholder en lang række

positive elementer i forhold til realiseringen af dedikeret brintinfrastruktur, er det

dog stadig tvivlsomt, om det vil være tilstrækkeligt i den indledende udvikling, hvor

den bookede kapacitet må forventes at være lav i forhold til den tekniske kapacitet.

Derfor ser Wind Denmark det som nødvendigt med endnu mere fokus på, hvilke

virkemidler, der kan bruges til at udvikle et brintmarked. Der skal dog være fokus

på, at særregler og rabatter bruges hensigtsmæssigt og med solnedgangsklausuler

for på lang sigt at forbedre konkurrencen. Desuden vil Wind Denmark gerne have

at der er fokus på, hvordan gaskvaliteten fastsættes for brint, så man undgår even-

tuelle handelshindringer på tværs af landegrænser. Dertil påpeger Wind Denmark,

at krav til lavemmissionsgasser bør være lige så restriktive som for VE-brint, da det

ellers vil skævride konkurrencen.

Det er Wind Denmarks klare position, at det generelt bør være TSO/DSO’ens an-

svar at udbygge det bagvedliggende net – el såvel som gas – iht. at understøtte

den grønne omstilling. I den forbindelse vil Wind Denmark gerne flage, at EU-Kom-

missionens forslag på VE-gas området går imod den retning, som et politisk dansk

flertal har besluttet ift. udbygningen af elnettet i forbindelse med tilkobling af VE-an-

læg. I forslaget kræves det, at VE-producenterne el-anlæg både skal betale for til-

kobling og udbygning af det bagvedliggende net.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har alene været enkelte indledende drøftelser om forslaget i Rådet. Der er ikke

kendskab til landendes endelige positioner endnu.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet forslaget, da det har til formål at understøtte en udvik-

ling på gasmarkedet, der giver muligheder for at transportere og handle med både

vedvarende og kulstoffattige gasser. Regeringen finder det således vigtigt, at forsla-

get bidrager til ambitionen om at udfase russisk gas så hurtigt som muligt, således

som det fremgår af Kommissionens meddelelse ”REPowerEU: En fælles europæisk

indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser”.

Forslagets formål er endvidere i tråd med regeringens strategier for henholdsvis grøn

gas og grønne brændstoffer (PtX-strategi). Danmark er et af de førende lande inden

for biogas, og andelen af opgraderet biogas i det danske gasforbrug udgør i dag

omkring 25 pct. Danmark har derfor en væsentlig interesse i at arbejde for så gode

og fleksible rammer som muligt for de vedvarende gasser, herunder et velfungerende

certifikatsystem og fælles rammer for gaskvalitet.

Side 12/13

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

Regeringen finder det endvidere positivt, at kommende, kommercielle brintprojekter

kan blive hjulpet på vej ved klare og forudsigelige markedsrammer og regler for ejer-

skab. Regeringen støtter, at der med forslaget for første gang skabes en fælles eu-

ropæisk lovramme for brint.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har endnu ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 13/13