Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 242
Offentligt
2546023_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forsalg om ændring af forordning nr. 715/2009 om betingelserne for
adgang til naturgastransmissionsnet
Dato
16. marts 2022
KOM (2021) 804
Notatet oversendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat et forslag til revision af
den europæiske gasforordning (forordning 715/2009). Revisionen er et supplement
til Kommissionens samlede "Fit for 55"-pakke, som har til formål at reducere EU’s
klimaudledninger med 55 pct. i 2030 ift. 1990-niveauer.
Med revisionen foreslår Kommissionen tiltag, der skal understøtte et europæisk mar-
ked for vedvarende og kulstoffattige gasser med henblik på en gradvis udfasning af
den fossile naturgas og dermed bidrage til at nå EU’s samlede mål om klimaneutra-
litet i 2050.
Forslaget indeholder regler, som skal understøtte effektiv markedsadgang for og
transport af vedvarende og kulstoffattige gasser gennem gasinfrastrukturen, samt
ny og selvstændig regulering af brintinfrastruktur, som også bygger på, at der skal
sikres en effektiv adgang til brintsystemer og til et kommende europæisk brintmar-
ked. Med forslaget lægger Kommissionen desuden op til, at der skal gives rabatter
på tarifferne for vedvarende og kulstoffattige gasser, der bliver ført ind og ud af
gassystemet.
Forslaget pålægger transmissionssystemoperatører at samarbejde på tværs af
grænser om gaskvalitet, således at nationale forskelle i gaskvalitet ikke bliver en
handelshindring. Der pålægges desuden transmissionssystemoperatører i medlems-
landende en pligt til at acceptere op til 5 pct. brint-indhold i gassen (såkaldt iblanding)
på grænsepunkter fra 2025. Derudover indeholder forslaget regler om, at de natio-
nale brintsystemoperatører skal oprette en fælles europæisk sammenslutning (EN-
NOH).
Forslaget indeholder endvidere en række ændringer til den europæiske forordning
om forsyningssikkerhed. Her er formålet især at sikre, at gaslagrene fungerer mere
effektivt i hele det indre marked, og at de nødvendige solidaritetsordninger mellem
medlandslandene indgås.
Regeringen ser generelt positivt på forslaget, der overordnet harmoniserer reglerne
for gasmarkederne og fastsætter rammerne for at integrere vedvarende gasser i det
Side 1/13
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken
2546023_0002.png
europæiske gasmarked. Det forventes ikke, at forslaget har væsentlige økonomiske
konsekvenser for staten eller samfundsøkonomien.
2. Baggrund
Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat et forslag om en revision af den
europæiske gasforordning, KOM (2021) 804. Forslaget er fremsat som et supple-
ment til ’Fit-for-55’-pakken, der skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55
pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet. Forslaget supplerer forslaget til et revide-
ret gasdirektiv, KOM (2021) 803, som Europa-Kommissionen har fremsat samtidig.
Forslaget skal understøtte den europæiske klimalov og spiller sammen med Kom-
missionens forslag om at revidere VE-direktivet og EE-direktivet. Europa-Parlamen-
tet og Rådet forhandler i øjeblikket disse forslag. Forslaget er et væsentligt virkemid-
del til at indfri ambitionen om at udfase russisk gas så hurtigt som muligt, således
som det fremgår af Kommissionens meddelelse ”REPowerEU: En fælles europæisk
indsats for mere sikker og bæredyg-tig energi til mere overkommelige priser”, KOM
(2022) 108.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194 stk.2 og behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal.
Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 16. februar 2022.
3. Formål og indhold
Kommissionen har fremsat forslaget om en revision af gasmarkedsreglerne som en
del af opfølgningen på Kommissionens strategier for hhv. sektorintegration og brint
fra juli 2020. Forslagets primære formål er at fremme anvendelsen af vedvarende
og kulstoffattige gasser og udfasning af naturgas med henblik på at indfri EU’s kli-
mamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050.
Forslaget indeholder følgende ændringer til den eksisterende forordning:
Vilkår for vedvarende og kulstoffattige gasser
Forslaget forpligter medlemsstaterne til at indføre rabatordninger for vedvarende og
kulstoffattige gasser, når de tariffer, der betales for anvendelsen af gasinfrastruktu-
ren, fastsættes. Ifølge forslaget skal vedvarende og kulstoffattige gasser tildeles en
rabat på 75 pct. på de tariffer, der i dag opkræves, når gas bliver ført ind i gassyste-
met fra produktionsfaciliteter og ind og ud af gaslagre.
Det foreslås endvidere, at transmissionssystemoperatører skal give systembru-
gerne (dvs. de som transporterer gas) en rabat på 100 pct. på tarifferne for trans-
port af vedvarende og kulstoffattige gasser over grænsepunkter, hvis systembru-
gerne kan fremvise gyldige bæredygtighedscertifikater efter direktivet om energi fra
vedvarende energikilder (VE-direktivet). Formålet er at fremme tilførslen af vedva-
rende og kulstoffattige gasser til gassystemerne. Forslaget giver dog den regule-
rende myndighed mulighed for at fastsætte lavere rabatter, hvis dette passer ind i
Side 2/13
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken
2546023_0003.png
den nationale ramme for introduktion af vedvarende og kulstoffattige gasser. Så-
fremt transmissionssystemoperatører som følge heraf får et fald i tarifindtægter på
10 pct., skal operatøren forhandle en kompensationsordning med relevante trans-
missionssystemoperatører i nabolandene. De regulerende myndigheder kan træffe
afgørelse om kompensationsordningen, hvis der ikke indgås en frivillig aftale.
Desuden lægger forslaget op til, at vedvarende og kulstoffattige gasser skal have
garanteret adgang til gassystemet, dvs. at produktionsvirksomheder kan være sikre
på at kunne afsætte deres produktion af vedvarende og kulstoffattige gasser til gas-
systemet.
Brintsystemer
Med forslaget lægges der op til, at brintsystemoperatører skal give alle systembru-
gere adgang til deres system på ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår. Ope-
ratørerne skal sørge for at offentliggøre detaljerede informationer om de ydelser, de
tilbyder, nettets kapacitet, kvaliteten af brinten i nettet samt oplysninger om fastsæt-
telsen af tariffer. Derudover pålægges systemoperatørerne i medlemsstaterne at
samarbejde med henblik på at undgå, at forskelle i brintkvalitet kommer til at ud-
gøre en hindring for grænseoverskridende handel. Fra den 1. januar 2031 skal der
være myndighedsgodkendte vilkår og tariffer til brintsystemer, og brintsystemer
skal være organiseret som entry-exit systemer, hvor der ikke betales tariffer for
transport fra punkt til punkt, men i stedet, når gassen føres ind og ud af et samlet
gassystem. Det betyder modsat, at der kan være forhandlet adgang, hvor vilkår og
betaling for transport af brint forhandles mellem ejeren af infrastrukturen og brintle-
verandøren (uden regulerede tariffer) indtil denne dato.
Ifølge forslaget kan både distributionssystemoperatører og transmissionssystem-
operatører fungere som brintsystemoperatør. Der skelnes således ikke mellem
transmission og distribution inden for transport af brint.
Separate aktiver
Forslaget forpligter systemoperatører, der driver gas- og/eller brintvirksomhed, til at
føre og offentliggøre separate regnskaber for hver enkelt af deres gas- eller brintak-
tiviteter, herunder transmission, distribution, terminaler og lager. Dette skal ske for
at undgå, at der kan ske diskrimination eller krydssubsidiering mellem de forskellige
aktiviteter. Det er således muligt for en gas- og/eller eltransmissionssystemoperatør
også at blive brintoperatør, så længe de enkelte, regulerede aktivbaser (RAB) er
adskilte.
Styrket samarbejde på gasområdet
Forslaget pålægger transmissionssystemoperatører at samarbejde på tværs af
grænser om gaskvalitet, således at nationale forskelle i gaskvalitet (f.eks. iltindhold
eller brintindhold) ikke bliver en handelshindring. Transmissionssystemoperatører i
medlemslandende pålægges fra 2025 at acceptere et indhold af op til 5 pct. brint i
den gas, som krydser grænserne i EU. Ifølge forslaget skal den europæiske sam-
menslutning af transmissionssystemoperatører (ENTSOG) i maj 2024 og herefter
Side 3/13
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken
2546023_0004.png
hver andet år udarbejde en overvågningsrapport om gaskvalitet, som bl.a. redegør
for udviklingen i forskellige parametre for gaskvaliteten og for hvor meget brint, der
bliver blandet i gassen på tværs af EU's grænser, og effekten af denne iblanding på
den grænseoverskridende transport af gas.
De regulerende myndigheder skal løse eventuelle grænseoverskridende uoverens-
stemmelser om gaskvalitet, mens det europæiske samarbejdsorgan for de natio-
nale regulerende myndigheder, ACER (Agency for the Cooperation of Energy Re-
gulators), skal træffe afgørelser, hvis de nationale regulerende myndigheder ikke
kan nå til enighed.
Med forslaget oprettes en europæiske sammenslutning af distributionssystemope-
ratører (EU DSO entity), som de nationale distributionssystemoperatører pålægges
at samarbejde igennem. Denne sammenslutning svarer til de eksisterende europæ-
iske sammenslutninger af transmissionssystemoperatører på el- og gasområdet
(ENTSO-E og ENTSO-G). Sammenslutningen skal bl.a. fremme drift og planlæg-
ning af distributionssystemer i koordination med driften og planlægningen af trans-
missionssystemer og lette integrationen af vedvarende energikilder.
Med forslaget pålægges de nationale brintsystemoperatører desuden at oprette en
fælles europæisk sammenslutning (ENNOH). Sammenslutningen skal arbejde på
at udvikle et indre marked for brint med en koordineret teknisk udvikling og drift.
ENNOH skal især bidrage til en effektiv integration af brint fra VE-kilder.
Kommissionen bemyndiges til at udstede delegerede retsakter i relation til:
- Rabatter i tariffer for vedvarende og kulstoffattige gasser
- Regionale samarbejder mellem transmissionssystemoperatører
- Udfærdigelse af europæiske netregler
- Udfærdigelse af europæiske netregler for brint
- Guidelines
- Ny infrastruktur for gas og brint
- Specifikke regler for gassektoren om cybersikkerhed ved grænseoverskridende
transport af gas, herunder fælles minimuskrav til planlægning, overvågning og kri-
sestyring.
Ændringer i øvrige forordninger
Forslaget til en revideret gasforordning indeholder også forslag til ændringer i den
eksisterende forordning om ACER (og forordningen om integritet og gennemsigtig-
hed (REMIT, som handler om markedsmisbrug på engrosmarkeder for energipro-
dukter).
Ændringerne i begge ovennævnte forordninger handler især om at få brint med
som et nyt område, der skal dækkes af forordningerne. I ACER-forordningen hand-
ler det om at få de nye europæiske sammenslutninger (ENNOH og EU DSO entity)
med som ansvarlige samarbejdspartnere til ACER i forhold til ACER’s opgaver. I
Side 4/13
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken
2546023_0005.png
REMIT forordningen handler det om at inkludere brint som et energiprodukt, der er
dækket af forordningens regler om markedsmisbrug og insiderhandel.
Forsyningssikkerhed
Forslaget til ændringer i forordningen om foranstaltninger til opretholdelse af gas-
forsyningssikkerheden (forordning 2017/1938), som er medtaget i revisionsforsla-
get til gasforordningen, lægger op til, at medlemslandene skal anvende den eksi-
sterende gasinfrastruktur på en effektiv måde på nationalt og regionalt niveau til
gavn for gasforsyningssikkerheden med særlig vægt på at sikre grænseoverskri-
dende adgang til gaslagre og LNG.
Forslaget lægger op til, at der kan etableres strategiske gaslagre på regionalt ni-
veau af hensyn til gasforsyningssikkerheden, herunder forslag til fælles indkøb af
gas og etablering af strategiske reserver i gaslagre.
Forslaget lægger endvidere op til, at de enkelte medlemslande skal overveje at op-
bygge strategiske gaslagre. Dette kan ske, såfremt der på regionalt niveau vurde-
res at være risiko for mangel på gas. Dette kan ske enten ved, at transportkunder
pålægges at lægge et minimum af gas på lager eller ved at forbedre det økonomi-
ske incitament for lagerkunder til at lægge gas på lager. Det kan også ske via frivil-
ligt fælles indkøb af gas og integrering af lagre hos gastransmissionsoperatørerne i
tilfælde af, at ejeren af gaslagre ikke længere ønsker at drive lagervirksomheden.
For at fremskynde den forsinkede proces i forhold til medlemsstaternes pligt til at
indgå bilaterale solidaritetsaftaler om levering af gas i krisesituationer lægger for-
slaget op til, at der tilføjes et bilag til forordningen, som angiver visse obligatoriske
procedurer, der skal anvendes i forbindelse med henholdsvis anmodning om soli-
daritetsgas og levering af solidaritetsgas.
Forslaget lægger op til, at foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed skal indgå
som en integreret del af de forebyggelsesplaner og nødplaner, som medlemssta-
terne skal udvikle i henhold til forsyningssikkerhedsforordningen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.
294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Det forventes, at forslaget
vil blive behandlet i ITRE-udvalget (Udvalget om Industri, Forskning og Energi).
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-
ser Kommissionen til, at forslagets mål om dekarbonisering af EU’s samlede øko-
nomi ikke kan opnås på nationalt niveau. Forslaget skal støtte en udvikling mod et
indre marked for vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket kræver fælles regler for
at virke effektivt og for at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på tværs af græn-
ser og markeder.
Side 5/13
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken
2546023_0006.png
Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da et velfungerende indre
marked for vedvarende og kulstoffattige gasser ikke kan opnås uden EU-regulerin-
gen.
6. Gældende dansk ret
De omhandlede emner er i dag reguleret gennem den eksisterende gasforordning
(forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til natur-
gastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005) samt i lov
om gasforsyning (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020), lov om Energinet
(lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020), lov om Forsyningstilsynet (lov nr. 690
af 8. juni 2018).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der er tale
om en revision af den eksisterende gasforordning og andre eksisterende forordnin-
ger, som alle gælder umiddelbart og direkte i alle medlemsstater.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Regeringen vil analysere forslaget nærmere for at vurdere de økonomiske konse-
kvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Regeringen vil analysere forslaget nærmere med henblik på afdækning af eventu-
elle samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes både at kunne medføre positive og negative erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser for Danmark.
De foreslåede tarifrabatter til vedvarende og kulstoffattige gasser vil give økonomi-
ske fordele til de markedsaktører, som producerer og transporterer vedvarende og
kulstoffattige gasser. Omvendt finansierer de nuværende tariffer systemoperatører-
nes omkostninger, hvorfor der kan blive behov for at hæve andre tariffer for få dæk-
ket disse omkostninger.
De foreslåede krav til både distributions- og brintsystemoperatører om deltagelse i
europæiske sammenslutninger, samt krav om at koordinere, informere og samar-
bejde på tværs af værdikæden for at udvikle et integreret gassystem vil medføre en
vis økonomisk og administrativ byrde for de berørte operatører. Omvendt må et in-
tensiveret samarbejde – nationalt og i EU-regi – forventes at give mere strømlinede
løsninger og mere gennemsigtige vilkår for af bruge gassystemerne, hvilket kan
gøre det nemmere og billigere at bruge gasinfrastrukturen.
Side 6/13
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken
2546023_0007.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
De foreslåede ændringer i gasforordningen kan forventes at føre til, at der bliver
transporteret mere grøn gas og brint gennem gassystemet. Forslaget giver en regu-
latorisk ramme, som må forventes at give incitamenter til mere grøn gas og mere
brint. Mere grøn gas og brint i det danske gassystem kan fortrænge fossil gas og
gavne klimaet.
De foreslåede ændringer i forordningen om forsyningssikkerhed (f.eks. øgede krav
til solidaritet ved gaskriser) må forventes at bidrage til en bedre gasforsyningssikker-
hed og dermed et højere beskyttelsesniveau for gasforbrugere.
8. Høring
Kommissionens forslag til en revision af gasdirektivet og gasforordningen (”Brint og
Gaspakken”) (”Gaspakken”), er den 15. december 2021 sendt i høring i specialud-
valget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 7. januar 2022. Der er
modtaget 10 høringssvar. Da det ikke er muligt at adskille, hvilke bemærkninger,
der er tilknyttet hhv. direktivet og forordningen, er bemærkningerne for begge for-
slag medtaget nedenfor.
Evida hilser den europæiske Gaspakke velkommen og anerkender vigtigheden af
fælles regulatoriske rammer for at kunne understøtte fremtidens brintmarked og til-
hørende infrastruktur. Dette er yderst centralt for regeringens ønske, som tilkende-
givet i strategien for grønne brændsler (PtX Strategien), om både at have et DSO
og TSO-ejet brintinfrastruktur i Danmark.
Evida har seks fokuspunkter: 1) Evida ser det som et positivt værktøj at kunne
bruge krydssubsidiering for at hjælpe et nyt brintmarked i gang, hvor der kan blive
pålagt uforholdsmæssige høje omkostninger på de første aktører, der tilslutter sig
brintsystemet. 2) Evida finder, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der stilles krav om
ejermæssig adskillelse af regulerede selskaber, såfremt der ikke er kommercielle
interesser i de koncernforbundne selskaber, og der er mulighed for at hente syner-
gier ved fælles ejerskab. 3) Evida påpeger, at der skal være fokus på definition af
begreberne for
hydrogen network operator og hydrogen system operator,
således
at der ikke skabes misforståelser. 4) Evida finder det positivt, at det foreslås, at der
oprettes en europæisk DSO-sammenslutning, som det kendes i dag for TSO’erne.
5) Evida hilser forslaget om et nyt europæisk arbejdsforum for brint, ENNOH, vel-
kommen og bakker op om formålet med fokus på både teknisk og markedsmæssig
udvikling af brintinfrastrukturen. 6) Evida er ligeledes positiv stemt over for, at der
udarbejdes fælles netværksplaner mellem transmission og distribution.
Energinets overordnede vurdering er, at forslagene ser positive ud. Den markeds-
baserede tilgang fastholdes, og der er fokus på at fremme vedvarende og kulstof-
fattige gasser og på at få regler på plads for de kommende brintmarkeder. Ligeså
finder Energinet det positivt, at de generelle konkurrenceregler, der kendes fra na-
turgas, også introduceres for brint. Selvom der kan være behov for at hjælpe et
brintmarked på vej ved at bruge forskellige slags tiltag, er det vigtigt, at disse bliver
Side 7/13
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken
2546023_0008.png
brugt hensigtsmæssigt og varsomt, og at der ikke i udgangspunktet gives undtagel-
ser.
Energinet er generelt bekymret over skævvridning i fokus og politisk prioritet mel-
lem biometan og brint, når det kommer til at bane vejen for iblanding og ultimativt
dekarbonisering af gassystemet. Generelt vurderer Energinet, at forordningen (reg-
lerne om gasforsyningssikkerhed) med fordel kunne gøre regler om beskyttede, so-
lidaritetsbeskyttede og ikke-beskyttede kunder mindre detaljerede, så der i med-
lemslandene i højere grad er frihed til at vælge, hvilke forbrugere der skal beskyt-
tes.
Energinet vurderer, at det er præmaturt at fastlægge, at det er de samme områder,
som det kendes i det eksisterende gasmarked, der skal dækkes af detaljeret regler.
Dynamikken i brintsystemet spiller i høj grad sammen med dynamikken i elsyste-
met, hvor der er behov for at forløse et stort behov for fleksibilitet. Sammenhængen
mellem fysik og marked på tværs af de to energisystemer skal derfor afspejles i de
detaljerede regler, særligt hvad angår balanceringen af brintsystemet, tarifproduk-
ter, kapacitetsallokering over grænser mv. Hertil forventer Energinet, at brugen af
brintsystemet bliver markant anderledes, end den vi kender fra gassystemet, og
derfor er Energinet også fokuseret på, at der i forslagene kun er tale om en brintsy-
stemoperatør. Derfor kan en opdeling fra gasreguleringen med egentlige distributi-
onsnet, som står for levering af gassen til slutforbrugerne, ikke umiddelbart kopie-
res til brintsystemet. Det kan derimod give mening at skelne mellem det at operere
et overordnet sammenhængende net, som også har eller vil få forbindelser til andre
lande, og dét at operere afkoblede net i industriklynger. Det er vigtigt at i udarbej-
delse af reglerne for dette, at der skelnes til disse forskelle.
Energinet finder at det er positivt, at gas-TSO’erne efter forslaget mindst hvert an-
det år lave en samlet national 10-årig netudviklingsplan for gassystemet med bi-
drag fra alle infrastrukturoperatører. Dette er i overensstemmelse med den danske
tilgang, hvor Energinet har til opgave en lave en Langsigtet Udviklingsplan (LUP).
Forsyningstilsynet (FSTS) er efter en umiddelbar vurdering overordnet set positiv
over for EU-Kommissionens lovforslag vedrørende revision af Den tredje energi-
pakke for gas. Dog anbefaler FSTS, at det sikres, at reguleret tredjepartsadgang
for opstrømsnetværk både kommer til at gælde for naturgas og hydrogen, da den
gældende model i Danmark har vist sig at give en mindre sikker retstilstand for
markedsdeltagerne. FSTS støtter EU-Kommissionens forslag om unbundling af
brintnetværksoperatører, idet Forsyningstilsynet finder det afgørende med ensar-
tede konkurrencevilkår.
Ligeså støtter FSTS EU-Kommissionens forslag om, at de regulerende myndighe-
der (NRAs) får en central rolle i forhold til overvågning af brintmarkedet.
Side 8/13
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken
2546023_0009.png
FSTS støtter EU-Kommissionens forslag vedrørende muligheden for, at ny infra-
struktur (brint og gas) kan få en tidsbegrænset undtagelse fra bestemmelser i for-
ordningen og gasdirektivet om f.eks. tredjepartsadgang og unbundling mv. FSTS
vurderer i den sammenhæng, at ACER’s rolle i processen er særlig vigtig og bør
fastholdes. Derved imødegås forskelligartede og uigennemsigtige ordninger for-
handlet på plads bilateralt mellem enkelte medlemsstater, hvis styrker i sådanne
forhandlinger kan være ganske uens.
Dansk Industri (DI) hilser Europa-Kommissionens forslag til nyt direktiv og forord-
ning for naturgas, grøn gas og brint velkommen. Der er behov for investeringer i
gassystem- og gasinfrastrukturen, der er med til at fremme den grønne omstilling i
EU og samtidig kan fremme markedet for vedvarende og kulstoffattige gasser, som
biogas og brint mv.
Den europæiske forsyningssikkerhed vil fortsat være afhængig af adgang til gas,
som er en meget vigtig del af energisystemet i mange EU-lande, men gassystemet
skal udbygges og justeres, så der tages højde for nye gasser som grøn brint og
biogas. Der er brug for en velfungerende infrastruktur til at fremme et marked for
brint, og derfor er det vigtigt med et forslag til en ny regulering til en infrastruktur for
brint. DI mener, at der er potentiale for anvendelse af langt mere biogas i det euro-
pæiske energimix, og DI hilser derfor forslag velkommen som fremmer anvendel-
sen af biogas, som DI betragter som et bæredygtigt brændsel på linje med andre
vedvarende energikilder.
DI påpeger desuden, at det er vigtigt, at regeringen har vægt på at fjerne alle for-
mer for handelshindringer såsom forskellige slags gaskvalitet i hvert medlemsland.
Ligeså skal regeringen sikre, at certifikat systemet er robust og troværdigt, mens
det ikke bør være muligt at krydssubsidiere mellem gas- og brintinfrastruktur. Ge-
nerelt er DI positiv over, at der tages udgangspunkt i den tankegang, der er i den
eksisterende regulering, men at der også skal tages højde for, at brintmarkedet for-
ventelig vil udvikle sig anderledes end markedet for naturgas. I forhold til bestem-
melserne om nødforsyning og afbrydelighed i de foreslåede ændringer til den euro-
pæiske forsyningssikkerhedsforordning, ser DI gerne, at det nuværende kriterium
for nødforsyning og afbrydelighed ændres fra en nødforsyning af opvarmningsseg-
mentet og mindre gaskunder til en forsikringsordning, hvor alle kunder får adgang
til at købe sig til en nødforsyning hos Energinet.
Dansk Energi (DE) støtter fuldt ud arbejdet med at udvikle en markedsramme, der
kan sikre EU's stigende klima ambitioner. Det er stærkt nødvendigt at sikre, at der
kan ske parallelle udvikling af udbud, infrastruktur, marked og efterspørgsel efter
forskellige typer af lav-karbon gas inklusiv brint. DE finder, at Gaspakken er et godt
udgangspunkt for at sikre en udvikling af et grønt europæisk gassystem, hvor der
er fokus på at tillade nationale løsninger.
Side 9/13
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken
2546023_0010.png
DE er især positiv over for, at et brintmarked vil blive bygget op på principperne bag
den eksisterende gas regulering, hvor der også tages højde for, at det er nødven-
dig med både regulatorisk og finansiel fleksibilitet. Ligeså finder de, at der skal
være en klar skelnen mellem en systemoperatørs rolle og en rolle som producent
eller forbruger (unbundling). Til sidst påpeger DE, at de er glade for, at EU-Kom-
missionen ønsker af afspejle el-direktivet i forhold til forbrugerrettigheder, konkur-
rence og gennemsigtighed.
Omvendt er DE bekymret for, at en differentieret tilgang til certificering af forskellige
slags gasser vil gøre, at kravene til helt grønne gasser bliver unødig højere end for
dekarboniserede gasser. DE ser også gerne, at der kommer mere fokus på, hvor-
dan reguleringen kan monitorere og give incitamenter til at sløjfe forældet naturgas-
infrastruktur.
Landbrug & Fødevarer (L&F) ser positivt på den forslåede tilpasning af regulerin-
gen for EU’s interne marked vedvarende gas, naturgas og brint, så den i endnu hø-
jere grad reflekterer væsentlige hensyn som forbrugerbeskyttelse, forsyningssikker-
hed og en omkostningseffektiv omstilling. Det er i den henseende vigtigt for L&F, at
det interne marked for gas styrkes, så kapaciteten af naturgas og nye grønne gas-
ser udnyttes optimalt på tværs af grænserne.
L&F finder, at i den grønne omstilling af gassystemet skal der tages hensyn til indu-
striens behov for en høj forsyningssikkerhed og konkurrenceevne på det globale
marked. Her er det vigtigt, at EU-reguleringen i højere grad bidrager til en bedre
tværnational udnyttelse af gassen, ligesom en høj grad af teknologineutralitet er
nødvendig for at sikre udbygningen af den mest optimale infrastruktur og produk-
tion af grønne gasser.
Ligeså finder L&F, at medlemsstaterne skal have nogle bredere rammer til at fast-
lægge forsyningsprincipper bundet op på nationale afgrænsede forhold. Den nuvæ-
rende regulering mangler fleksibilitet og understøtter ikke øvrige hensyn såsom fø-
devaresikkerhed og veterinære hensyn i forhold til muligheden for at afbryde gas-
kunder. L&F finder det positivt, at Kommissionen understreger, at medlemsstaterne
skal have mulighed for at definere, hvem der må anses for at være udsatte gaskun-
der og derefter tilpasse sine indsatser for at beskytte denne gruppe.
Det er endeligt vigtigt for L&F, at reguleringen af nye forsyningsområder, såsom
brint, bliver indrettet hensigtsmæssigt fra starten, så der sikres gennemsigtighed og
konkurrence.
Brintbranchen byder EU-Kommissionens forslag velkommen, da Brintbranchen
tænker, at elektrolyse har en afgørende rolle i det fremtidige energisystem og opnå-
elsen af Europas klimamålsætning. Det nye forslag sikrer, at målene i EUs brint-
strategi kan opnås, og at et europæisk marked for brint kan udvikles på fornuftige
vilkår frem til 2030.
Side 10/13
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken
2546023_0011.png
Særligt er Brintbranchen bekymret for, at certificering af brintbaserede grønne gas-
ser og lav-karbon gasser kommer til at ske på forskellige vilkår, hvilket kan skade
Danmarks position, som et land der forventes primært at producere grønne gasser.
Desuden mener Brintbranchen, at det er skuffende, at der ikke inkluderes konkrete
krav til gennemsnitlige CO2 reduktioner i gassystemet for som minimum 2030 og
2050. Omvendt er Brintbranchen positiv stemt over for forslaget om at etablere en
fælles europæisk sammenslutning af brintsystemoperatører (ENNOH) og reglerne
om samarbejdet mellem TSO’er og DSO’er. Desuden finder Brintbranchen det
også meget positivt, at EU-Kommissionen kommer med forskellige forslag til, hvor-
dan brintmarkedet kan komme i gang ved f.eks. at acceptere krydssubsidiering i
særlige situationer.
Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD) støtter overordnet
indførelsen af et fælles regelsæt for produktion, opbevaring og distribution af brint
på et tidligt stadie i udviklingen af et international brintmarked. ITD er positiv over
for etablering af et reguleret europæisk og international brintmarked til gavn for den
grønne omstilling af lastbilerne. Det er afgørende, at et fælles regelsæt skaber ram-
merne for et åbent og konkurrencepræget marked for vedvarende brint og natur- og
biogas, så anvendelsen af grønne brændstoffer bliver mere konkurrencedygtige
sammenlignet med fossile brændstoffer.
ITD støtter overordnet gaspakkens fokus på at fremme internationalt samarbejde
om distribution af brint og ibrugtagning af naturgasrør til brint. En fælles brintinfra-
struktur på tværs af EU vil være centralt for at skabe en tilgængelig og effektiv in-
frastruktur til gavn for den tunge vejtransport i Danmark og EU. ITD ser derfor posi-
tivt på gaspakkens initiativer, der fremmer brintsystemoperatørers samarbejde på
tværs af landegrænser og således fremmer samarbejdet om at opbygge en euro-
pæisk brintinfrastruktur i EU. ITD finder i den forbindelse det beklageligt, at gaspak-
ken ikke indeholder konkrete initiativer, der fremmer koblingen af en europæisk in-
frastruktur med nye tankningsmuligheder.
ITD finder det formålsløs at fremme brint som brændstof i transportsektoren med-
mindre den anvendte strøm til elektrolyse og brintproduktion kommer fra vedva-
rende energikilder. Forsyningssikkerhed og tilgængelighed af billig vedvarende
brint på tværs af EU er centralt for at sikre en sammenhængende grøn logistik og
transportrute og for at opnå reelle klimaeffekter.
Wind Denmark byder EU-Kommissionens forslag til revidering af henholdsvis. gas-
forordningen og gasdirektivet velkommen, da det først og fremmest etablerer det
nødvendige og lovgivningsmæssige grundlag for, at dedikeret brintinfrastruktur kan
etableres og driftes. Desuden finder Wind Denmark det positivt, at begge forslag
opstiller hegnspæle, der dels påkræver, at konverteringen eller etableringen af ny
gasinfrastruktur skal ske på baggrund af realistiske fremskrivninger, herunder en
klar finansieringsplan herfor. Dels forbyder, at der må indgås fossile gaskontrakter,
som strækker sig længere end til 2049 – et årstal der med fordel kan fremrykkes til
senest 2040.
Side 11/13
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken
2546023_0012.png
Wind Denmark bemærker, at til trods for at gaspakken indeholder en lang række
positive elementer i forhold til realiseringen af dedikeret brintinfrastruktur, er det
dog stadig tvivlsomt, om det vil være tilstrækkeligt i den indledende udvikling, hvor
den bookede kapacitet må forventes at være lav i forhold til den tekniske kapacitet.
Derfor ser Wind Denmark det som nødvendigt med endnu mere fokus på, hvilke
virkemidler, der kan bruges til at udvikle et brintmarked. Der skal dog være fokus
på, at særregler og rabatter bruges hensigtsmæssigt og med solnedgangsklausuler
for på lang sigt at forbedre konkurrencen. Desuden vil Wind Denmark gerne have
at der er fokus på, hvordan gaskvaliteten fastsættes for brint, så man undgår even-
tuelle handelshindringer på tværs af landegrænser. Dertil påpeger Wind Denmark,
at krav til lavemmissionsgasser bør være lige så restriktive som for VE-brint, da det
ellers vil skævride konkurrencen.
Det er Wind Denmarks klare position, at det generelt bør være TSO/DSO’ens an-
svar at udbygge det bagvedliggende net – el såvel som gas – iht. at understøtte
den grønne omstilling. I den forbindelse vil Wind Denmark gerne flage, at EU-Kom-
missionens forslag på VE-gas området går imod den retning, som et politisk dansk
flertal har besluttet ift. udbygningen af elnettet i forbindelse med tilkobling af VE-an-
læg. I forslaget kræves det, at VE-producenterne el-anlæg både skal betale for til-
kobling og udbygning af det bagvedliggende net.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har alene været enkelte indledende drøftelser om forslaget i Rådet. Der er ikke
kendskab til landendes endelige positioner endnu.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter overordnet forslaget, da det har til formål at understøtte en udvik-
ling på gasmarkedet, der giver muligheder for at transportere og handle med både
vedvarende og kulstoffattige gasser. Regeringen finder det således vigtigt, at forsla-
get bidrager til ambitionen om at udfase russisk gas så hurtigt som muligt, således
som det fremgår af Kommissionens meddelelse ”REPowerEU: En fælles europæisk
indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser”.
Forslagets formål er endvidere i tråd med regeringens strategier for henholdsvis grøn
gas og grønne brændstoffer (PtX-strategi). Danmark er et af de førende lande inden
for biogas, og andelen af opgraderet biogas i det danske gasforbrug udgør i dag
omkring 25 pct. Danmark har derfor en væsentlig interesse i at arbejde for så gode
og fleksible rammer som muligt for de vedvarende gasser, herunder et velfungerende
certifikatsystem og fælles rammer for gaskvalitet.
Side 12/13
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken
2546023_0013.png
Regeringen finder det endvidere positivt, at kommende, kommercielle brintprojekter
kan blive hjulpet på vej ved klare og forudsigelige markedsrammer og regler for ejer-
skab. Regeringen støtter, at der med forslaget for første gang skabes en fælles eu-
ropæisk lovramme for brint.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har endnu ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 13/13