KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 242
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

16. marts 2022

Forslag om ændring af direktiv(EU) 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler

for det indre marked for naturgas og ophævelse af direktiv 2003/55/EF, og se-

nest ændret ved direktiv 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv

2009/73/EF

KOM (2021) 803

Notatet oversendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat forslag til revision af det

europæiske gasdirektiv. Forslaget er et supplement til Kommissionens samlede ”Fit-

for-55”- pakke, som har til formål at reducere EU’s drivhusgasudledninger med 55

pct. i 2030 ift. 1990-niveauet.

Med revisionen foreslår Kommissionen tiltag, der skal understøtte et europæisk mar-

ked for vedvarende og kulstoffattige gasser. Ifølge forslaget skal vedvarende og kul-

stoffattige gasser gradvist erstatte fossil gas og dermed bidrage til at nå EU's sam-

lede mål om klimaneutralitet i 2050. Der introduceres bl.a. regler, som skal styrke be-

skyttelsen af sårbare kunder, udvide eksisterende forbrugerrettigheder og fremme

forbrugerengagement.

Forslaget indeholder regler, som skal understøtte effektiv markedsadgang til og

transport af vedvarende og kulstoffattige gasser gennem gasinfrastrukturen. Der ind-

går også forslag om ny og selvstændig regulering af brintinfrastruktur, som også byg-

ger på, at der skal sikres en effektiv adgang til brintsystemer og til et kommende eu-

ropæisk brintmarked.

Forslaget indeholder nye regler om, at der skal være en mere integreret systemplan-

lægning på gasområdet med en 10-årig tidshorisont, som især skal redegøre for

planlagte investeringer og lukninger. Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige

konsekvenser, ligesom det forventes at medføre samfunds- og statsfinansielle om-

kostninger. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere disse kon-

sekvenser.

Regeringen hilser det overordnede formål med revisionsforslaget velkommen som et

vigtigt bidrag til indfrielsen af EU’s klimamål. Regeringen vil arbejde for en ambitiøs

Side 1/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, herunder at få etableret et velfungerende

marked med særligt fokus på vedvarende gasser.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 15. december 2021 fremsat

et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om revision af det europæiske gasdirektiv,

KOM (2021) 803. Forslaget er fremsat som et supplement til ”Fit-for-55-pakken”, der

skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-

niveauet. Forslaget supplerer forordningsforslaget, KOM (2021) 804, som Europa-

Kommissionen har fremsat samtidig.

Forslaget skal understøtte den europæiske klimalov og spiller sammen med Kommis-

sionens forslag om at revidere VE-direktivet og EE-direktivet. Europa-Parlamentet og

Rådet forhandler i øjeblikket disse forslag. Forslaget er et væsentligt virkemiddel til at

indfri ambitionen om at udfase russisk gas så hurtigt som muligt, således som det

fremgår af Kommissionens meddelelse ”REPowerEU: En fælles europæisk indsats for

mere sikker og bæredyg-tig energi til mere overkommelige priser”, KOM (2022) 108.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294]. Rådet træffer afgørelse ved kva-

lificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 16.2.2022.

3. Formål og indhold

Forslagets primære formål er at fremme anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige

gasser og udfasning af naturgas med henblik på at indfri EU’s klimamål for 2030 og

målet om klimaneutralitet i 2050. Kommissionen har fremsat forslaget om en revision

af gasmarkedsreglerne som en del af opfølgningen på Kommissionens strategier for

hhv. sektorintegration og brint fra juli 2020.

Forslaget indeholder følgende ændringer til det eksisterende direktiv:

Forbrugerrettigheder og forbrugerengagement

Forslaget indeholder regler, der skal styrke beskyttelsen af sårbare kunder og styrke

eksisterende forbrugerrettigheder for gasforbrugere samt skabe rammer for øget for-

brugerengagement. Medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at forbrugere med ønske

om at skifte gasleverandør ikke må vente længere end tre uger fra et leverandørskifte

er bestilt, til det træder i kraft.

Endvidere lægges der op til, at det fra 2026 højst må tage 24 timer at skifte leverandør.

Kommissionen lægger også op til, at der mindst skal være én uafhængig markeds-

dækkende prisportal, hvor forbrugere på en nem og overskuelig måde kan sammen-

ligne priser og vilkår og gøre brug af deres ret til at skifte leverandør, ligesom at for-

brugere skal have ret til at have mere end én leverandør af naturgas eller brint.

Ifølge forslaget får alle forbrugere endvidere ret til at få installeret en intelligent gas-

måler. Medlemsstaterne skal sikre denne ret, men medlemsstaterne får dog samtidig

Side 2/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

mulighed for at knytte en generel udrulning af intelligente målere sammen med en

samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse, således at medlemsstaten kun behøver at

indføre intelligente målersystemer, hvis det vurderes at være omkostningseffektivt.

Medlemsstaten skal gentage cost-benefit analysen mindst hvert fjerde år.

Forslaget introducerer også nye begreber i form af aktive kunder og borgerenergifæl-

lesskaber for gas. Sådanne aktive forbrugerfællesskaber skal ifølge forslaget kunne

agere som forbrugere, producenter eller leverandører af gas på linje med traditionelle

naturgasaktører.

Forslagets regler om forbrugerrettigheder og forbrugerengagement svarer i stor ud-

strækning til regler, som allerede er implementeret på el-området.

Tredjepartsadgang til gasinfrastruktur

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder der producerer

vedvarende og kulstoffattige gasser får adgang til gasinfrastrukturen, uanset om gas-

serne fra produktionen skal transporteres gennem distributions- eller transmissionssy-

stemet. Det samme gælder for borgerenergifællesskaber inden for gas i det omfang,

sådanne fællesskaber driver distributionsnet.

Medlemsstaterne skal sørge for, at brugere af gassystemerne sikres en effektiv ad-

gang til gasinfrastrukturen (tredjepartsadgang), som er baseret på objektive og ikke-

diskriminerende vilkår, herunder til gaslagre og til offshore gasinfrastruktur (op-

strømsinfrastruktur). For gaslagre lægger forslaget op til, at medlemsstaterne i valget

af proceduren for adgang hertil (som kan være forhandlet eller reguleret) nu skal tage

højde for resultaterne af den fælles og nationale risikovurdering, som skal foretages

efter den europæiske forsyningssikkerhedsforordning. Dvs. at medlemsstaterne med

forslaget også skal inddrage forsyningssikkerhed som et element, når medlemssta-

terne vurderer, om der skal være forhandlet (ureguleret) eller reguleret adgang (dvs.

hvor selskabets priser og vilkår og/eller metoder til fastsættelse af priser og vilkår bliver

myndighedsgodkendt før de træder i kraft). Forhandlet adgang vælges typisk, hvis der

er tilstrækkelig konkurrence eller alternativer på et marked.

Tredjepartsadgang til brintinfrastruktur

Med forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der er reguleret adgang til brintnet med

offentliggjorte tariffer, som er baseret på objektive og ikke-diskriminerende kriterier, og

som de regulerende myndigheder har godkendt. Medlemsstaterne kan dog beslutte,

at der skal være forhandlet adgang til brintnet indtil 2031 for at give operatørerne flek-

sibilitet og for at undgå unødvendige administrative byrder og omkostninger i en fase,

hvor der er brug for en hurtig opskalering af produktion af brint.

Medlemsstaterne skal dertil sikre, at der indføres et system med reguleret adgang til

brintlagre, hvor tariffer eller tarifmetoder er godkendt af de regulerende myndigheder.

Side 3/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

Forslaget lægger endelig op til, at medlemsstaten skal indføre et system med forhand-

let adgang til brintterminaler, hvor den regulerende myndighed blot skal overvåge ad-

gangsvilkår og deres indvirkning på markedet.

Pligter for transmissionssystemoperatører og lageroperatører

Ifølge forslaget pålægges transmissionssystemoperatører og lageroperatører at drive

og udvikle deres systemer på en sikker og effektiv måde. Samtidig skal disse tage

hensyn til de forpligtelser, som vil følge af den kommende forordning om metanudled-

ninger i energisektoren, som der henvises til i forslaget.

Ifølge forslaget skal transmissionssystemoperatører samarbejde med distributionssy-

stemoperatører for at sikre, at tilknyttede markedsaktører kan deltage effektivt i detail-

, engros- og balancemarkeder. Der lægges endvidere op til, at transmissionssystem-

operatører skal sikre en effektiv styring af gaskvaliteten i gassystemet i overensstem-

melse med gældende standarder for gaskvalitet.

Ifølge forslaget skal transmissionssystemoperatører udforme og offentliggøre transpa-

rente og effektive vilkår for ikke-diskriminerende tilkobling af nye produktionsfaciliteter

for vedvarende og kulstoffattige gasser. De regulerende myndigheder skal godkende

disse vilkår. Transmissionssystemoperatører skal endvidere ikke kunne afvise økono-

misk rimelige og teknisk mulige anmodninger om at blive koblet på systemet.

Ifølge forslaget kan medlemsstaterne beslutte, at et eller flere af transmissionssystem-

operatørens opgaver bliver tildelt en transmissionssystemoperatør, som er en anden

end den, som ejer transmissionssystemet. Den, som ejer et transmissionssystem, har

som udgangspunkt ansvaret for de opgaver, som påhviler en transmissionssystem-

operatør.

Distributionssystemer

Ifølge forslaget skal distributionssystemoperatører samarbejde med transmissionssy-

stemoperatører og andre infrastrukturoperatører om at planlægge systemdrift og –æn-

dringer. Dette skal sikre, at vedvarende og kulstoffattige gasser (og brint), som føres

ind i gassystemet på distributionsniveau får tilstrækkelig adgang til transmissionsni-

veauet. Forslaget forpligter endvidere distributionsselskaber til at tilslutte producenter

af vedvarende og kulstoffattige gasser til distributionssystemet, hvis anmodninger om

adgang kan gennemføres teknisk, og hvis de er økonomisk velfunderede.

Ifølge forslaget skal enhver distributionssystemoperatør sikre, at operatørens distribu-

tionssystem kan imødekomme en rimelig efterspørgsel for gasdistribution på langt sigt,

og at systemet drives og udvikles som et sikkert og effektivt system, hvor der tages

hensyn til miljøet, energieffektivitet og de forpligtelser, som følger af forslaget til en

forordning om metanudledninger i energisektoren.

Side 4/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

Det foreslås endvidere, at de nationale regulerende myndigheder kan beslutte, at di-

stributionssystemoperatører skal være ansvarlige for at sikre gaskvaliteten i deres fa-

ciliteter i henhold til gældende regler for gaskvalitet, hvis det er nødvendigt for system-

driften, når der tilføres vedvarende og kulstoffattige gasser til distributionssystemet.

Ifølge forslaget skal distributionssystemoperatører udforme og offentliggøre transpa-

rente og effektive vilkår for ikke-diskriminerende tilkobling af nye produktionsfaciliteter

for vedvarende og kulstoffattige gasser. Transmissionssystemoperatører skal endvi-

dere ikke kunne afvise anmodninger om at blive koblet på systemet, som er økonomisk

rimelige og teknisk mulige.

Ifølge forslaget skal distributionssystemer i visse tilfælde kunne betragtes som lukkede

distributionssystemer. Et distributionssystem kan blive klassificeret som lukket, hvis

det transporterer gas inden for et industrielt eller kommercielt område, som er geogra-

fisk afgrænset, og hvis det i udgangspunktet ikke transporterer gas til private forbru-

gere. Det foreslås, at medlemsstater skal kunne bestemme, at de regulerende myn-

digheder kan undtage operatører af lukkede distributionssystemer fra hovedreglen om,

at tariffer (eller tarifmetoder) for adgang til systemet skal godkendes af myndighe-

derne, før de kan træde i kraft.

Dedikeret brintinfrastruktur

Ifølge forslaget forpligtes brintoperatører (operatører af net, lager eller terminal) til at

drive og udvikle infrastruktur på en sikker og effektiv måde. Derudover pålægges ope-

ratørerne at samarbejde tæt med tilkoblede og tilstødende brintnet. Brintoperatører må

ikke diskriminere mellem forskellige typer af systembrugere og skal give alle system-

brugere de nødvendige informationer for at sikre effektiv systemadgang. Brintopera-

tører skal indsende rapporter om brintlæk (og genopretningstiltag) til de relevante myn-

digheder.

Det foreslås endvidere, at operatører af brintnet kan have ansvaret for brintkvaliteten

i deres net i henhold til gældende regler for brintkvalitet, hvis det er nødvendigt for

systemdriften. De regulerende myndigheder skal i så fald godkende dette.

Ifølge forslaget pålægges enhver operatør af brintnet at bygge tilstrækkeligt grænse-

overskridende kapacitet til at integrere europæisk brintinfrastruktur, så alle anmodnin-

ger om brintkapacitet, som er økonomisk rimelige og teknisk gennemførlige, bliver

imødekommet.

Det foreslås i øvrigt, at

eksisterende

brintnet kan få en tidsbegrænset dispensation fra

en række bestemmelser i direktivforslaget og en række bestemmelser i forslaget til en

revideret gasforordning – f.eks. bestemmelserne om tredjepartsadgang. Det er en be-

tingelse for at opnå dispensation, at det relevante brintnet er en del af en vertikalt

integreret virksomhed på datoen for forslagets ikrafttræden.

Side 5/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

Dispensationen udløber senest den 31. december 2031, men den kan også udløbe,

hvis den vertikalt integrerede virksomhed selv anmoder om det, eller hvis brintnettet

bliver koblet på et andet brintnet eller udvider kapaciteten.

Forslaget lægger op til, at geografisk afgrænsede brintnet skal kunne undtages for

regler om ejermæssig adskillelse frem til den 31. december 2030. Et brintnet er geo-

grafisk afgrænset, hvis det kun transporterer brint fra ét entry-punkt og frem til et be-

grænset antal exit-punkter inden for et geografisk afgrænset industriområde. Reglerne

om ejermæssig adskillelse fastlægger, at ejeren af infrastruktur ikke samtidig må

handle og producere gas. De geografisk afgrænsede brintsystemer skal ligeledes

kunne undtages fra evt. fremtidige europæiske netregler for brint, som den europæiske

sammenslutning af brintoperatører (ENNOH, der oprettes med den reviderede gasfor-

ordning) pålægges at udvikle. Efter 2030 skal undtagelsen bortfalde, hvis brintsyste-

met forbindes med andre brintsystemer, eller hvis en producent af vedvarende brint

ønsker adgang til det afgrænsede brintsystem.

Forslaget lægger op til at indføre finansieringsmekanismer for grænseoverskridende

brintinfrastruktur, som er med i den europæiske 10-årige netudviklingsplan (TYNDP)

men som ikke i regi af den europæiske infrastrukturforordning (TEN-E-forordningen)

er klassificeret som et ”projekt af fælles interesse” (PCI). TYNDP er den samlede eu-

ropæiske plan for en koordineret udvikling af grænseoverskridende net. Den europæ-

iske sammenslutning af transmissionssystemoperatører (ENTSOG) skal opdatere pla-

nen hvert andet år, og planen skal bygge på de enkelte medlemsstaters nationale pla-

ner. Planen skal have en 10-årig tidshorisont.

Finansieringsmekanismer for grænseoverskridende projekter kendes fra den eksiste-

rende gasregulering. Der skal i henhold til forslaget træffes en koordineret afgørelse

af de relevante landes regulerende myndigheder. Afgørelsen skal fastlægge en forde-

lingsnøgle på tværs af relevante grænsepunkter, dvs. fordele omkostningerne mellem

de relevante brintoperatører i forhold til, hvilke fordele de enkelte operatører har af

projektet. Afgørelsen skal desuden være baseret på en cost-benefit analyse, som de

projektansvarlige skal vedlægge deres anmodning om en afgørelse, som de sender til

de relevante regulerende myndigheder.

Integreret systemplanlægning

Forslaget introducerer også nye regler om den nationale netplanlægning, hvor trans-

missionssystemoperatører ifølge forslaget skal udarbejde en netudviklingsplan mindst

hvert andet år. Planen skal have en 10-årig horisont ligesom den europæiske plan.

Samtidig skal den bygge på scenarier og fremskrivninger, der ikke blot omfatter trans-

mission men også distribution, lager og evt. andre relevante infrastrukturoperatører –

altså bygge på et bredt samarbejde på tværs af hele gassystemet. Den nationale plan

skal indgå i den overordnede 10-årige europæisk netudviklingsplan (TYNDP). Den na-

tionale plan skal også vurdere, om der findes alternativer til fysiske anlægsinvesterin-

ger, herunder tiltag på efterspørgselssiden, og den skal inddrage ”energieffektivitet

først” princippet, som er et centralt element i forslaget til den igangværende revision

Side 6/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

af energieffektivitetsdirektivet. Det bærende hensyn bag dette princip er, at energifor-

bruget kan reduceres generelt via energieffektiviseringer i f.eks. bygninger, transport

og energitransport. Dette er et naturligt udgangspunkt i stedet for at foretage investe-

ringer for at producere ny energi til at imødekomme et for stort behov. De regulerende

myndigheder kan efter forslaget kræve, at den nationale transmissionssystemoperatør

ændrer sin 10-årige netudviklingsplan.

Ifølge forslaget skal operatører af brintnet regelmæssigt indsende en oversigt over den

brintinfrastruktur, som de har til hensigt at udvikle. Oversigten skal indsendes til de

regulerende myndigheder, som også bestemmer, hvor ofte disse oversigter skal udar-

bejdes og indsendes. Brintlagre og brintterminaler skal bidrage med relevante oplys-

ninger til oversigten. De regulerende myndigheder skal vurdere oversigten.

De regulerende myndigheder

Med forslaget lægges der op til, at de regulerende myndigheder fra den 1. januar

2031 skal godkende tariffer eller metoder til tariffastsættelse for adgang til brintsyste-

mer, ligesom de regulerende myndigheder skal overvåge brintkvaliteter og vurdere

og udtale sig om brintoperatørers planlagte udvikling af brintinfrastruktur.

Der lægges også op til, at de regulerende myndigheder skal samarbejde tæt om at

sikre, at de europæiske sammenslutninger (ENTSOG, ENNOH og EU DSO) lever op

til deres forpligtelser ifølge direktivet, gasforordningen og de europæiske netregler,

som bliver vedtaget med hjemmel i forordningen.

Herudover lægger forslaget op til at give øgede beføjelser til de regulerende myndig-

heder på områder, hvor medlemsstaterne hidtil har haft kompetencen. Dette er f.eks.

tilfældet i forhold til kompetencen til at godkende/ændre i den nationale netudviklings-

plan fra transmissionssystemoperatøren. Her ligger kompetencen i Danmark hos med-

lemsstaten, men ifølge forslaget skal den ligge hos de regulerende myndigheder. Det

er også de regulerende myndigheder, som ifølge forslaget skal fastsætte kriterier for,

hvilket regime (forhandlet eller reguleret) der skal gælde for adgang til gaslagre. I dag

er det medlemsstaten, der gør dette eller bestemmer, hvilken myndighed der skal gøre

det.

Delegerede retsakter m.m.

Med forslaget lægges der op til, at Kommissionen bemyndiges til at udstede delege-

rede retsakter i relation til:



Certificering af vedvarende og kulstoffattige gasser



Adskillelse af hhv. transmissionsselskaber, lagerselskaber og brintlagerselskaber.



Certificering af transmissionsselskaber og brintoperatører fra tredjelande.



Regionalt samarbejde mellem de regulerende myndigheder om grænseoverskri-

dende forhold.



Compliance med kommende netværkskoder og guidelines.



Lagring af data hos markedsaktører.

Side 7/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Det forventes, at forslaget

vil blive behandlet i ITRE-udvalget (Udvalget om Industri, Forskning og Energi).

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henviser

Kommissionen til, at forslagets mål om dekarbonisering af EU’s samlede økonomi ikke

kan opnås på nationalt niveau. Forslaget skal støtte en udvikling mod et indre marked

for vedvarende og kulstoffattige gasser og brint, hvilket kræver fælles regler for at virke

effektivt og for at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på tværs af grænser og

markeder.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da et velfungerende indre

marked for vedvarende og kulstoffattige gasser ikke kan opnås uden EU-reguleringen.

6. Gældende dansk ret

Det eksisterende gasdirektiv er gennemført i:



Bekendtgørelse af lov om naturgasforsyning (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. fe-

bruar 2020) med senere ændringslove, herunder L 923 af 18. maj 2021.

Bekendtgørelse af lov om Energinet (lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar

2020).

Lov om Forsyningstilsynet (Lov nr. 690 af 8. juni 2018).

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og betingelser mv. for natur-

gasforsyning (bekendtgørelse nr. 822 af 27. juni 2014).

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas (bekendtgørelse nr.

1354 af 12. december 2014).

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser

over for slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. (bekendtgørelse nr. 2251

af 29. december 2020).

Bekendtgørelse om oprindelsesgarantier for elektricitet og gas (bekendtgørelse nr.

1216 af 7. juni 2021).

Bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el og

naturgas m.v. (bekendtgørelse nr. 2249 af 29. december 2020).



Side 8/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken



Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af gassy-

stemet (bekendtgørelse nr. 1047 af 28. maj 2021).

Bekendtgørelse om certificering af transmissionsselskaber, som kontrolleres

af en eller flere fysiske eller juridiske personer fra et eller flere lande uden

for EU.

Bekendtgørelse om undtagelser for større nye anlæg i na turgasinfrastruktu-

ren (bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2019).

Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnet og til opstrømsanlæg

(bekendtgørelse nr. 1410 af 16. december 2019

Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbetaling i Energistyrelsen (be-

kendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre be-

hov for ændringer af en række love og bekendtgørelser, jf. ovenfor under punkt 6.,

samt muligt behov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser. Regeringen er i gang

med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes potentielt at kunne få statsfinansielle konsekvenser, da forslaget

medfører nye krav til virksomhederne, som der skal føres tilsyn og kontrol med. Rege-

ringen vil analysere forslaget nærmere for at vurdere de statsfinansielle og administra-

tive konsekvenser for at få afklaret, hvilke krav og regler der skal gennemføres.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Regeringen vil analysere forslaget nærmere med henblik på en vurdering af de sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre væsentlige positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Forslaget forventes at give gode vækstmuligheder for danske virksomheder

og private/offentlige partnerskaber. I Danmark forventes brint at blive produceret via

elektrolyse med el fra vedvarende energikilder som input. Danmark har naturlige for-

udsætninger for at producere el fra vedvarende energikilder og er førende på feltet,

hvilket i sig selv giver et godt fundament for at skabe vækst inden for brint og Power-

to-X i bredere forstand. Regeringen vil analysere forslaget nærmere for at vurdere de

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vil bidrage til at skabe et europæisk marked for grønne gasser og brint, idet

der kommer en ramme, som markederne kan udvikle sig inden for, jf. f.eks. at forslaget

indfører krav om en integreret planlægning med fælles scenarier. Dette må forventes

Side 9/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

at accelerere en udvikling mod vedvarende og kulstoffattige gasser og væk fra fossil

naturgas, hvilket direkte gavner klimaet og miljøet.

Jo hurtigere udfasningen af fossil na-

turgas sker, jo større er den positive klimaeffekt. Regeringen har i øvrigt som ambition at udfase

fossil naturgas fra den individuelle opvarmning, hvilket forslaget kan understøtte.

8. Høring

Kommissionens forslag til en revision af gasdirektivet og gasforordningen (”Brint og

Gaspakken”), er den 15. december 2021 sendt i høring i specialudvalget for Klima-,

Energi- og Forsyningspolitik med frist den 7. januar 2022. Der er modtaget 10 hø-

ringssvar. Da det ikke er muligt at adskille, hvilke bemærkninger der er tilknyttet di-

rektivet og forordningen, er bemærkningerne for begge forslag medtaget nedenfor. .

Evida hilser den europæiske Gaspakke velkommen og anerkender vigtigheden af

fælles regulatoriske rammer for at kunne understøtte fremtidens brintmarked og tilhø-

rende infrastruktur. Dette er yderst centralt for regeringens ønske, som tilkendegivet i

strategien for grønne brændsler (PtX Strategien), om både at have et DSO og TSO-

ejet brintinfrastruktur i Danmark.

Evida har seks fokuspunkter: 1) Evida ser det som et positivt værktøj at kunne bruge

krydssubsidiering for at hjælpe et nyt brintmarked i gang, hvor der kan blive pålagt

uforholdsmæssige høje omkostninger på de første aktører, der tilslutter sig brintsy-

stemet. 2) Evida finder, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der stilles krav om ejer-

mæssig adskillelse af regulerede selskaber, såfremt der ikke er kommercielle inte-

resser i de koncernforbundne selskaber, og der er mulighed for at hente synergier

ved fælles ejerskab. 3) Evida påpeger, at der skal være fokus på definition af begre-

berne for

hydrogen network operator og hydrogen system operator,

således at der

ikke skabes misforståelser. 4) Evida finder det positivt, at det foreslås, at der oprettes

en europæisk DSO-sammenslutning, som det kendes i dag for TSO’erne. 5) Evida

hilser forslaget om et nyt europæisk arbejdsforum for brint, ENNOH, velkommen og

bakker op om formålet med fokus på både teknisk og markedsmæssig udvikling af

brintinfrastrukturen. 6) Evida er ligeledes positiv stemt over for, at der udarbejdes

fælles netværksplaner mellem transmission og distribution.

Energinets overordnede vurdering er, at forslagene ser positive ud. Den markedsba-

serede tilgang fastholdes, og der er fokus på at fremme grønne gasser og på at få

regler på plads for de kommende brintmarkeder. Ligeså finder Energinet det positivt,

at de generelle konkurrenceregler, der kendes fra naturgas, også introduceres for

brint. Selvom der kan være behov for at hjælpe et brintmarked på vej ved at bruge

forskellige slags tiltag, er det vigtigt, at disse bliver brugt hensigtsmæssigt og var-

somt, og at der ikke i udgangspunktet gives undtagelser.

Energinet er generelt bekymret over skævvridning i fokus og politisk prioritet mellem

biometan og brint, når det kommer til at bane vejen for iblanding og ultimativt dekar-

bonisering af gassystemet. Generelt vurderer Energinet, at forordningen (reglerne

Side 10/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

om gasforsyningssikkerhed) med fordel kunne gøre regler om beskyttede, solidari-

tetsbeskyttede og ikke-beskyttede kunder mindre detaljerede, så der i medlemslan-

dene i højere grad er frihed til at vælge, hvilke forbrugere der skal beskyttes.

Energinet vurderer, at det er præmaturt at fastlægge, at det er de samme områder,

som det kendes i det eksisterende gasmarked, der skal dækkes af detaljeret regler.

Dynamikken i brintsystemet spiller i høj grad sammen med dynamikken i elsystemet,

hvor der er behov for at forløse et stort behov for fleksibilitet. Sammenhængen mel-

lem fysik og marked på tværs af de to energisystemer skal derfor afspejles i de detal-

jerede regler, særligt hvad angår balanceringen af brintsystemet, tarifprodukter, ka-

pacitetsallokering over grænser mv. Hertil forventer Energinet, at brugen af brintsy-

stemet bliver markant anderledes, end den vi kender fra gassystemet, og derfor er

Energinet også fokuseret på, at der i forslagene kun er tale om en brintsystemopera-

tør. Derfor kan en opdeling fra gasreguleringen med egentlige distributionsnet, som

står for levering af gassen til slutforbrugerne, ikke umiddelbart kopieres til brintsyste-

met. Det kan derimod give mening at skelne mellem det at operere et overordnet

sammenhængende net, som også har eller vil få forbindelser til andre lande, og dét

at operere afkoblede net i industriklynger. Det er vigtigt at i udarbejdelse af reglerne

for dette, at der skelnes til disse forskelle.

Energinet finder at det er positivt, at gas-TSO’erne efter forslaget mindst hvert andet

år lave en samlet national 10-årig netudviklingsplan for gassystemet med bidrag fra

alle infrastrukturoperatører. Dette er i overensstemmelse med den danske tilgang,

hvor Energinet har til opgave en lave en Langsigtet Udviklingsplan (LUP).

Forsyningstilsynet (FSTS) er efter en umiddelbar vurdering overordnet set positiv

over for EU-Kommissionens lovforslag vedrørende revision af Den tredje energi-

pakke for gas. Dog anbefaler FSTS, at det sikres, at reguleret tredjepartsadgang for

opstrømsnetværk både kommer til at gælde for naturgas og hydrogen, da den gæl-

dende model i Danmark har vist sig at give en mindre sikker retstilstand for markeds-

deltagerne. FSTS støtter EU-Kommissionens forslag om unbundling af brintnet-

værksoperatører, idet Forsyningstilsynet finder det afgørende med ensartede konkur-

rencevilkår.

Ligeså støtter FSTS EU-Kommissionens forslag om, at de regulerende myndigheder

(NRAs) får en central rolle i forhold til overvågning af brintmarkedet.

FSTS støtter EU-Kommissionens forslag vedrørende muligheden for, at ny infra-

struktur (brint og gas) kan få en tidsbegrænset undtagelse fra bestemmelser i forord-

ningen og gasdirektivet om f.eks. tredjepartsadgang og unbundling mv. FSTS vurde-

rer i den sammenhæng, at ACER’s rolle i processen er særlig vigtig og bør fasthol-

des. Derved imødegås forskelligartede og uigennemsigtige ordninger forhandlet på

plads bilateralt mellem enkelte medlemsstater, hvis styrker i sådanne forhandlinger

kan være ganske uens.

Side 11/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

Dansk Industri (DI) hilser Europa-Kommissionens forslag til nyt direktiv og forordning

for naturgas, grøn gas og brint velkommen. Der er behov for investeringer i gassy-

stem- og gasinfrastrukturen, der er med til at fremme den grønne omstilling i EU og

samtidig kan fremme markedet for grønne gasser, som biogas og brint mv.

Den europæiske forsyningssikkerhed vil fortsat være afhængig af adgang til gas,

som er en meget vigtig del af energisystemet i mange EU-lande, men gassystemet

skal udbygges og justeres, så der tages højde for nye gasser som grøn brint og bio-

gas. Der er brug for en velfungerende infrastruktur til at fremme et marked for brint,

og derfor er det vigtigt med et forslag til en ny regulering til en infrastruktur for brint.

DI mener, at der er potentiale for anvendelse af langt mere biogas i det europæiske

energimix, og DI hilser derfor forslag velkommen som fremmer anvendelsen af bio-

gas, som DI betragter som et bæredygtigt brændsel på linje med andre vedvarende

energikilder.

DI påpeger desuden, at det er vigtigt, at regeringen har vægt på at fjerne alle former

for handelshindringer såsom forskellige slags gaskvalitet i hvert medlemsland. Li-

geså skal regeringen sikre, at certifikat systemet er robust og troværdigt, mens det

ikke bør være muligt at krydssubsidiere mellem gas- og brintinfrastruktur. Generelt er

DI positiv over, at der tages udgangspunkt i den tankegang, der er i den eksisterende

regulering, men at der også skal tages højde for, at brintmarkedet forventelig vil ud-

vikle sig anderledes end markedet for naturgas. I forhold til bestemmelserne om nød-

forsyning og afbrydelighed i de foreslåede ændringer til den europæiske forsynings-

sikkerhedsforordning, ser DI gerne, at det nuværende kriterium for nødforsyning og

afbrydelighed ændres fra en nødforsyning af opvarmningssegmentet og mindre gas-

kunder til en forsikringsordning, hvor alle kunder får adgang til at købe sig til en nød-

forsyning hos Energinet.

Dansk Energi (DE) støtter fuldt ud arbejdet med at udvikle en markedsramme, der

kan sikre EU's stigende klima ambitioner. Det er stærkt nødvendigt at sikre, at der

kan ske parallelle udvikling af udbud, infrastruktur, marked og efterspørgsel efter for-

skellige typer af lav-karbon gas inklusiv brint. DE finder, at Gaspakken er et godt ud-

gangspunkt for at sikre en udvikling af et grønt europæisk gassystem, hvor der er fo-

kus på at tillade nationale løsninger.

DE er især positiv over for, at et brintmarked vil blive bygget op på principperne bag

den eksisterende gas regulering, hvor der også tages højde for, at det er nødvendig

med både regulatorisk og finansiel fleksibilitet. Ligeså finder de, at der skal være en

klar skelnen mellem en systemoperatørs rolle og en rolle som producent eller forbru-

ger (unbundling). Til sidst påpeger DE, at de er glade for, at EU-Kommissionen øn-

sker af afspejle el-direktivet i forhold til forbrugerrettigheder, konkurrence og gen-

nemsigtighed.

Omvendt er DE bekymret for, at en differentieret tilgang til certificering af forskellige

slags gasser vil gøre, at kravene til helt grønne gasser bliver unødig højere end for

dekarboniserede gasser. DE ser også gerne, at der kommer mere fokus på, hvordan

Side 12/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

reguleringen kan monitorere og give incitamenter til at sløjfe forældet naturgasinfra-

struktur.

Landbrug & Fødevarer (L&F) ser positivt på den forslåede tilpasning af reguleringen

for EU’s interne marked vedvarende gas, naturgas og brint, så den i endnu højere

grad reflekterer væsentlige hensyn som forbrugerbeskyttelse, forsyningssikkerhed og

en omkostningseffektiv omstilling. Det er i den henseende vigtigt for L&F, at det in-

terne marked for gas styrkes, så kapaciteten af naturgas og nye grønne gasser ud-

nyttes optimalt på tværs af grænserne.

L&F finder, at i den grønne omstilling af gassystemet skal der tages hensyn til indu-

striens behov for en høj forsyningssikkerhed og konkurrenceevne på det globale

marked. Her er det vigtigt, at EU-reguleringen i højere grad bidrager til en bedre

tværnational udnyttelse af gassen, ligesom en høj grad af teknologineutralitet er nød-

vendig for at sikre udbygningen af den mest optimale infrastruktur og produktion af

grønne gasser.

Ligeså finder L&F, at medlemsstaterne skal have nogle bredere rammer til at fast-

lægge forsyningsprincipper bundet op på nationale afgrænsede forhold. Den nuvæ-

rende regulering mangler fleksibilitet og understøtter ikke øvrige hensyn såsom føde-

varesikkerhed og veterinære hensyn i forhold til muligheden for at afbryde gaskun-

der. L&F finder det positivt, at Kommissionen understreger, at medlemsstaterne skal

have mulighed for at definere, hvem der må anses for at være udsatte gaskunder og

derefter tilpasse sine indsatser for at beskytte denne gruppe.

Det er endeligt vigtigt for L&F, at reguleringen af nye forsyningsområder, såsom

brint, bliver indrettet hensigtsmæssigt fra starten, så der sikres gennemsigtighed og

konkurrence.

Brintbranchen byder EU-Kommissionens forslag velkommen, da Brintbranchen tæn-

ker, at elektrolyse har en afgørende rolle i det fremtidige energisystem og opnåelsen

af Europas klimamålsætning. Det nye forslag sikrer, at målene i EUs brintstrategi kan

opnås, og at et europæisk marked for brint kan udvikles på fornuftige vilkår frem til

2030.

Særligt er Brintbranchen bekymret for, at certificering af brintbaserede grønne gasser

og lav-karbon gasser kommer til at ske på forskellige vilkår, hvilket kan skade Dan-

marks position, som et land der forventes primært at producere grønne gasser. Des-

uden mener Brintbranchen, at det er skuffende, at der ikke inkluderes konkrete krav

til gennemsnitlige CO2 reduktioner i gassystemet for som minimum 2030 og 2050.

Omvendt er Brintbranchen positiv stemt over for forslaget om at etablere en fælles

europæisk sammenslutning af brintsystemoperatører (ENNOH) og reglerne om sam-

arbejdet mellem TSO’er og DSO’er. Desuden finder Brintbranchen det også meget

positivt, at EU-Kommissionen kommer med forskellige forslag til, hvordan brintmar-

kedet kan komme i gang ved f.eks. at acceptere krydssubsidiering i særlige situatio-

ner.

Side 13/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD) støtter overordnet ind-

førelsen af et fælles regelsæt for produktion, opbevaring og distribution af brint på et

tidligt stadie i udviklingen af et international brintmarked. ITD er positiv over for etab-

lering af et reguleret europæisk og international brintmarked til gavn for den grønne

omstilling af lastbilerne. Det er afgørende, at et fælles regelsæt skaber rammerne for

et åbent og konkurrencepræget marked for vedvarende brint og natur- og biogas, så

anvendelsen af grønne brændstoffer bliver mere konkurrencedygtige sammenlignet

med fossile brændstoffer.

ITD støtter overordnet gaspakkens fokus på at fremme internationalt samarbejde om

distribution af brint og ibrugtagning af naturgasrør til brint. En fælles brintinfrastruktur

på tværs af EU vil være centralt for at skabe en tilgængelig og effektiv infrastruktur til

gavn for den tunge vejtransport i Danmark og EU. ITD ser derfor positivt på gaspak-

kens initiativer, der fremmer brintsystemoperatørers samarbejde på tværs af lande-

grænser og således fremmer samarbejdet om at opbygge en europæisk brintinfra-

struktur i EU. ITD finder i den forbindelse det beklageligt, at gaspakken ikke indehol-

der konkrete initiativer, der fremmer koblingen af en europæisk infrastruktur med nye

tankningsmuligheder.

ITD finder det formålsløs at fremme brint som brændstof i transportsektoren medmin-

dre den anvendte strøm til elektrolyse og brintproduktion kommer fra vedvarende

energikilder. Forsyningssikkerhed og tilgængelighed af billig vedvarende brint på

tværs af EU er centralt for at sikre en sammenhængende grøn logistik og transport-

rute og for at opnå reelle klimaeffekter.

Wind Denmark byder EU-Kommissionens forslag til revidering af henholdsvis. gas-

forordningen og gasdirektivet velkommen, da det først og fremmest etablerer det

nødvendige og lovgivningsmæssige grundlag for, at dedikeret brintinfrastruktur kan

etableres og driftes. Desuden finder Wind Denmark det positivt, at begge forslag op-

stiller hegnspæle, der dels påkræver, at konverteringen eller etableringen af ny

gasinfrastruktur skal ske på baggrund af realistiske fremskrivninger, herunder en klar

finansieringsplan herfor. Dels forbyder, at der må indgås fossile gaskontrakter, som

strækker sig længere end til 2049 – et årstal der med fordel kan fremrykkes til senest

2040.

Wind Denmark bemærker, at til trods for at gaspakken indeholder en lang række po-

sitive elementer i forhold til realiseringen af dedikeret brintinfrastruktur, er det dog

stadig tvivlsomt, om det vil være tilstrækkeligt i den indledende udvikling, hvor den

bookede kapacitet må forventes at være lav i forhold til den tekniske kapacitet. Der-

for ser Wind Denmark det som nødvendigt med endnu mere fokus på, hvilke virke-

midler, der kan bruges til at udvikle et brintmarked. Der skal dog være fokus på, at

særregler og rabatter bruges hensigtsmæssigt og med solnedgangsklausuler for på

lang sigt at forbedre konkurrencen. Desuden vil Wind Denmark gerne have at der er

fokus på, hvordan gaskvaliteten fastsættes for brint, så man undgår eventuelle han-

delshindringer på tværs af landegrænser. Dertil påpeger Wind Denmark, at krav til

Side 14/15

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 242: Grundnotat og nærhedsnotater om brint- og gasmarkedsparken

lavemmissionsgasser bør være lige så restriktive som for VE-brint, da det ellers vil

skævride konkurrencen.

Det er Wind Denmarks klare position, at det generelt bør være TSO/DSO’ens ansvar

at udbygge det bagvedliggende net – el såvel som gas – iht. at understøtte den

grønne omstilling. I den forbindelse vil Wind Denmark gerne flage, at EU-Kom-missi-

onens forslag på VE-gas området går imod den retning, som et politisk dansk flertal

har besluttet ift. udbygningen af elnettet i forbindelse med tilkobling af VE-anlæg. I

forslaget kræves det, at VE-producenterne el-anlæg både skal betale for tilkobling og

udbygning af det bagvedliggende net.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen ønsker en ambi-

tiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål for

2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990 samt drive den grønne omstilling

både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet senest i 2050.

Regeringen ser en grøn omstilling af EU’s gassektor som et vigtigt element i at indfri

EU’s klimamål i 2030 og 2050 og hilser revisionsforslaget velkommen. Regeringen

finder det også vigtigt, at forslaget bidrager til ambitionen om at udfase russisk gas så

hurtigt som muligt, således som det fremgår af Kommissionens meddelelse ”REPowe-

rEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere over-

kommelige priser”.

Regeringen støtter generelt op om en udvikling på gasmarkedet, der giver muligheder

for at transportere og handle med både grønne gasser og brint. Dette er i tråd med

regeringens strategier for henholdsvis grøn gas og grønne brændstoffer (PtX strategi).

Danmark er et af de førende lande inden for biogas, og andelen af opgraderet biogas

i det danske gasforbrug udgør i dag omkring 25 pct. Regeringen arbejder derfor for så

gode og fleksible rammer som muligt for grønne gasser, herunder et velfungerende

certifikatsystem og fælles rammer for gaskvalitet.

Der er desuden flere kommercielle danske brintprojekter under planlægning, og disse

projekter kan blive hjulpet på vej af klare og forudsigelige markedsrammer og regler

for ejerskab. Forslaget skaber for første gang en fælles europæisk lovramme for brint,

hvilket regeringen generelt støtter. Samtidig stemmer forslagets fokus på brint godt

overens med regeringens ønske om at udarbejde en national brintregulering, som det

fremgår af udspillet ”Fremtidens grønne brændstoffer” fra december 2021.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har endnu ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 15/15